L 193/L 194 - svar på spm. 1 om teknisk bistand til et ændringsforslag, der sikrer en folkeafstemning forud for en ændring af EU-traktaten, fra udenrigsministeren

Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato
2022-11597 JTEU 4. maj 2022
EUU L 193 og L 194 – svar på spørgsmål 1 fra Søren
Søndergaard (EL) stillet den 3. maj 2022 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren yde teknisk bistand til at udforme et ændringsforslag med
tilhørende bemærkninger, der sikrer, at der skal afholdes en
folkeafstemning forud for, at Danmark kan tilslutte sig forslag om, at hele
eller dele af det forsvars- og sikkerhedspolitiske område i EU overgår fra
enstemmighed til flertalsafgørelser i forbindelse med en ændring af EU-
traktaten?
Svar
Det bemærkes indledningsvis, at regeringen ikke er bekendt med, at der
skulle være konkrete forslag fra medlemsstater eller EU-institutioner, der
går i retning af at ændre beslutningsformen med enstemmighed inden for
militær- eller forsvarsområdet til flertalsafgørelser. Det bemærkes
endvidere, at såfremt det mod forventning måtte komme på tale at ændre
EU-traktaten på dette område, vil traktatændringer, der indebærer
overgang fra enstemmighed til kvalificeret flertalsafgørelse for så vidt
angår afgørelser med indvirkning på militær- eller forsvarsområdet, bl.a.
forudsætte, at ændringerne ratificeres af alle medlemsstater i
overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser, jf. EU-
traktatens artikel 48, stk. 4, 2. afsnit. Der kan i øvrigt henvises til
Justitsministeriets besvarelse af 26. april 2022 af spørgsmål nr. 167 (Alm.
del) fra Folketingets Europaudvalg.
Regeringen har allerede tilkendegivet, at regeringen vil være imod sådanne
ændringer af traktaten. Regeringen har samtidig tilkendegivet, at
regeringen ønsker en folkeafstemning, hvis det nogensinde skulle komme
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Offentligt
L 193 - endeligt svar på spørgsmål 1,L 194 - endeligt svar på spørgsmål 1
Europaudvalget 2021-22,Europaudvalget 2021-22
2
på tale at afskaffe medlemslandenes vetoret vedrørende afgørelser med
indvirkning på militær- eller forsvarsområdet.
Med henblik på at understrege regeringens løfte om en eventuel
kommende folkeafstemning er det indskrevet i pkt. 3.2 i de almindelige
bemærkninger til forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske
samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-
forsvarsforbeholdet (L 193 som fremsat), at såfremt det måtte komme på
tale at ændre EU-traktaten fundamentalt ved at afskaffe medlemsstaternes
vetoret vedrørende afgørelser med indvirkning på militær- eller
forsvarsområdet, jf. EU-traktatens artikel 31, stk. 4, eller oprette en EU-
hær, der indebærer, at det overlades til EU at udøve beføjelsen til at
anvende militære magtmidler, jf. grundlovens § 19, stk. 2, vil det være en
forudsætning for regeringens tilslutning, at der afholdes en forudgående
folkeafstemning herom. Det er endvidere samme sted tilkendegivet, at
regeringen i øvrigt er imod sådanne ændringer af traktaten.
Det bemærkes hertil, at løftet om en eventuel fremtidig folkeafstemning
er et politisk løfte, og at løftet ikke vil blive mere retligt bindende af at
fremgå af lovteksten. Det skyldes, at et almindeligt flertal i Folketinget rent
retligt til enhver tid vil kunne ændre loven. Det bemærkes i den
forbindelse, at det løfte, der ligger til grund for den folkeafstemning, der
afholdes den 1. juni i år, og som det fremsatte lovforslag vedrører,
tilsvarende fremgår af bemærkningerne til det lovforslag fra 1993, hvorved
Danmark tiltrådte Maastricht-Traktaten og Edinburgh-afgørelsen, som
indførte de danske EU-forbehold. Det er derfor helt naturligt, at man nu
på samme måde skriver et politisk løfte om en fremtidig folkeafstemning
ind i bemærkningerne til lovforslaget om Danmarks deltagelse i det
europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-
forsvarsforbeholdet.
Regeringen kan på den baggrund ikke støtte et ændringsforslag som det,
der spørges til. Et sådant ændringsforslag vil dog lovteknisk kunne
udformes som anført nedenfor:
Ændringsforslag
til
lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om
sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet (L 193)
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af (…), tiltrådt af:…
3
1) Efter den foreslåede § 1 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 2. Der skal afholdes en folkeafstemning forud for, at Danmark kan
tilslutte sig forslag om, at hele eller dele af det forsvars- og
sikkerhedspolitiske område i EU overgår fra enstemmighed til
flertalsafgørelser i forbindelse med en ændring af traktaten om Den
Europæiske Union.«
De foreslåede §§ 2 og 3 bliver herefter §§ 3 og 4.
[Afholdelse af folkeafstemning, hvis beslutningsformen inden for
sikkerheds- og forsvarspolitikken ændres fra enstemmighed til
flertalsafgørelser]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Med ændringsforslaget foreslås det fastsat som § 2 i lov om Danmarks
deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at
afskaffe EU-forsvarsforbeholdet, at der skal afholdes en folkeafstemning
forud for, at Danmark kan tilslutte sig forslag om, at hele eller dele af det
forsvars- og sikkerhedspolitiske område i EU overgår fra enstemmighed
til flertalsafgørelser i forbindelse med en ændring af traktaten om Den
Europæiske Union (EU-traktaten).
Bestemmelsen finder anvendelse ved en ændring af beslutningsformen
vedrørende den del af samarbejdet inden for traktatgrundlagets
bestemmelser om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (EU-traktatens
afsnit V, der omfatter artikel 21-46), herunder navnlig bestemmelserne om
den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (EU-traktatens afsnit V, 2.
afdeling, der omfatter artikel 42-46), der har indvirkning på militær- eller
forsvarsområdet.
Om den gældende procedure i EU-traktaten for vedtagelse af afgørelser,
der er nødvendige for fastlæggelse og iværksættelse af den fælles udenrigs-
og sikkerhedspolitik, herunder den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, er
i EU-traktatens artikel 31, stk. 1, fastsat følgende:
”Artikel 31
1. Afgørelser i henhold til dette kapitel vedtages af Det
Europæiske Råd og Rådet med enstemmighed, medmindre
andet er fastsat i dette kapitel. […]”
4
Det følger endvidere af artikel 31, stk. 2, at Rådet i visse tilfælde kan træffe
afgørelse med kvalificeret flertal, og det følger af stk. 3, at Det Europæiske
Råd med enstemmighed kan vedtage en afgørelse om, at Rådet træffer
afgørelse med kvalificeret flertal i andre tilfælde end dem, der er nævnt i
stk. 2.
Muligheden for at træffe afgørelse ved kvalificeret flertal eller til at overgå
til at træffe beslutninger ved kvalificeret flertal gælder ikke for afgørelser,
der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet, jf. artikel 31, stk. 4.
Tilsvarende er i øvrigt fastslået i bestemmelsen i EU-traktatens artikel 48
om ændring af EU’s traktatgrundlag, jf. EU-traktatens artikel 48, stk. 7, 1.
afsnit. Det følger samlet set heraf, at det vil kræve en traktatændring efter
den almindelige revisionsprocedure, hvis beslutningsformen med
enstemmighed inden for militær- eller forsvarsområdet skal ændres til
flertalsafgørelser.
Det bemærkes i den forbindelse, at den almindelige revisionsprocedure for
EU’s traktatgrundlag er fastlagt i EU-traktatens artikel 48. Denne
procedure indebærer, at traktatændringer, der indebærer overgang fra
enstemmighed til kvalificeret flertalsafgørelse for så vidt angår afgørelser
med indvirkning på militær- eller forsvarsområdet, bl.a. vil forudsætte, at
ændringerne ratificeres af alle medlemsstater i overensstemmelse med
deres forfatningsmæssige bestemmelser, jf. EU-traktatens artikel 48, stk.
4, 2. afsnit.
Der vil i forbindelse med en eventuel ændring af EU-traktaten, der
afskaffer medlemsstaternes vetoret vedrørende afgørelser med
indvirkning på militær- eller forsvarsområdet, jf. EU-traktatens artikel 31,
stk. 4, på baggrund af den konkret påtænkte traktatændring skulle tages
stilling til, om den foreslåede folkeafstemning vil kunne afholdes som en
bindende folkeafstemning. Det bemærkes i den forbindelse, at en
bindende folkeafstemning i givet fald vil skulle have hjemmel i
grundlovens § 42, stk. 6, 2. pkt., hvoraf det bl.a. følger, at forslag til de i
grundlovens § 19 nævnte beslutninger (dvs. beslutninger om Folketingets
samtykke til visse udenrigspolitiske handlinger, herunder indgåelse af visse
traktater), der måtte være i lovs form, kan undergives folkeafstemning,
hvis det ved særlig lov bestemmes, at sådan afstemning skal finde sted.
Det vil i den forbindelse således navnlig skulle vurderes, om dansk
tilslutning til traktatændringen vil kræve Folketingets samtykke efter
grundlovens § 19.
5
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod