L 154 - svar på MFU spm. 1, om ministeren vil kommentere Balance Danmarks forslag om en fondsmodel, jf. L 154 - bilag 4 m.v., fra indenrigs- og boligministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: indenrigs- og boligministeren
- Adressat: indenrigs- og boligministeren
- Stiller/MFU: Peter Juel-Jensen
BOU L 154 - svar på spm. 1.docx
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l154/spm/1/svar/1880731/2569522.pdf
Stormgade 2-6 1470 København K Telefon 72 28 24 00 Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg Svar på spørgsmål fra Peter Juel-Jensen (V) stillet den 28. april 2022. Spørgsmål nr. 1: ”Vil ministeren kommentere Balance Danmarks forslag om en fondsmodel, jf. L 154 - bilag 4, og herunder svare på om ministeren er indstillet på at inddrage forslaget i lov- forslaget?” Svar: Det er meget positivt, at Balance Danmark arbejder for at fremme bosætningen i landsbyerne, og Balance Danmarks forslag vedrørende tilflytterhuse er et godt initia- tiv, der indeholder nogle af de samme elementer som den kommunale bosætningsord- ning i lovforslag L 154 om økonomisk støtte til styrket indsats i bymidter samt kom- munal udlejning af fast ejendom. Balance Danmarks forslag går bl.a. på, at kommunerne skal have mulighed for at ind- skyde grundkapitalen helt eller delvist med midler fra landsbyfornyelsespuljen i en fond, som skal finansiere bosætningshusene (tilflytterboligerne). Derved vil staten fi- nansiere en andel af indskuddet. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at kommunerne allerede i dag kan få tilskud fra landsbyfornyelsespuljen til at opkøbe nedslidte ejendomme med henblik på istandsæt- telse og renovering, og disse ejendomme kan kommunerne efter det fremsatte lov- forslag udleje som bosætningshuse. På den måde har kommunerne mulighed for at få støtte fra landsbyfornyelsespuljen til etablering af bosætningshuse. Det er min opfattelse, at dette vil være den mest hensigtsmæssige konstruktion for ordningen, hvor det er kommunerne, som står for selve udlejningen og vurderingen af behovet for at tiltrække tilflyttere. Hjemlen til udlejning af bosætningshuse skabes netop af hensyn til den kommunale interesse i at tiltrække tilflyttere. Jeg vil dog understrege, at der intet er til hinder for, at kommunerne samarbejder med lokale private foreninger og lign. i arbejdet med udlejning af bosætningshuse. Det kan jeg tværtimod kun opfordre kommunerne til. Med venlig hilsen Christian Rabjerg Madsen Sagsnr. 2021 - 7463 Doknr. 512741 Dato 05-05-2022 Offentligt L 154 - endeligt svar på spørgsmål 1 Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22