Betænkning afgivet den 28. april 2022

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. B 38

    https://www.ft.dk/samling/20211/beslutningsforslag/b38/bilag/4/2568434.pdf

    Betænkning afgivet af Indenrigs- og Boligudvalget den 28. april 2022
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om borgmestres og regionsformænds
    ekstraindtægter fra bestyrelsesarbejde og mellemkommunale hverv
    [af Charlotte Broman Mølbæk (SF) og Jacob Mark (SF)]
    1. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, V og KF) indstiller beslutnings-
    forslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling.
    Et mindretal i udvalget (RV, DF, SF, EL, NB, LA og FG)
    indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
    Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si-
    umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
    betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der-
    med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi-
    ske bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    2. Politiske bemærkninger
    Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti
    Et flertal i udvalget bestående af Socialdemokratiet,
    Venstre og Det Konservative Folkeparti finder, at det er ri-
    meligt, at man kan modtage et vederlag, hvis man som borg-
    mester eller regionsrådsformand påtager sig et ekstra hverv
    med de ekstra opgaver og det ekstra arbejde og ansvar, der
    følger med. Det står til enhver tid den enkelte frit for at fra-
    sige sig vederlaget. Flertallet lægger videre vægt på, at der
    gælder fuld åbenhed om sådanne vederlag. Kommunalbesty-
    relses- og regionsrådsmedlemmer, herunder borgmesteren
    og regionsrådsformanden, har pligt til at oplyse størrelsen af
    de vederlag, vedkommende modtager for at varetage hverv
    efter valg eller forslag fra kommunen eller regionen. Der
    gælder videre en pligt for kommunalbestyrelsen og regions-
    rådet til at offentliggøre, hvilke medlemmer der modtager
    de pågældende vederlag, og størrelsen heraf. Det er endelig
    flertallets opfattelse, at borgmestre og regionsrådsformænd
    ud fra en lighedsbetragtning ikke bør være stillet anderle-
    des i forhold til de øvrige, herunder eksterne, medlemmer
    af bestyrelser m.v., for så vidt angår vederlæggelsen for
    hvervet. Det bemærkes, at den daværende V-regering, S,
    RV, KF og LA i 2016 indgik stemmeaftaler, som fulgte op
    på Vederlagskommissionens anbefalinger om bl.a. at hæve
    vederlaget for borgmestre og regionsrådsformænd med 31,4
    pct. Vederlagskommissionens samtidige anbefaling om ned-
    sættelse af borgmestres og regionsrådsformænds vederlag,
    når de modtager vederlag for varetagelse af andre hverv
    end det politiske hverv, indgik ikke i stemmeaftalerne. Det
    bemærkes i den forbindelse, at den aftalte vederlagsstigning
    svarede til den beregnede forskel mellem udviklingen i ve-
    derlagene siden 1994 og den faktiske lønudvikling på det
    kommunale og regionale arbejdsmarked. Vederlaget til me-
    nige medlemmer af kommunalbestyrelser og regionsråd var
    ca. 2 år forinden blevet reguleret tilsvarende. Det er flertal-
    lets holdning, at der med stemmeaftalerne efter Vederlags-
    kommissionen blev gjort samlet op med vederlagsniveauet
    for borgmestre og regionsrådsformænd. Flertallet finder ikke
    grundlag for at ændre ved den aftale. Flertallet afviser på
    ovenstående baggrund at støtte beslutningsforslaget.
    Dansk Folkeparti
    Når man er borgmester eller regionsrådsformand, er det
    et fuldtidsjob med en ganske god løn. Derfor er det helt
    åbenlyst, at man ikke bør få ekstra indtægter ved at bestride
    de funktioner, som følger med jobbet. Det står helt klart, at
    der er behov for at se på, hvilke ekstra indtægter der er for
    borgmestre og regionsrådsformænd. Dansk Folkeparti har
    flere gange fremsat forslag om at begrænse eftervederlaget
    til borgmestre og regionsrådsformænd.
    DF gik gerne videre end nærværende beslutningsforslag,
    for hvorfor undtage honorar for at sidde som repræsentant
    for kommunen forskellige andre steder, når man allerede
    er blevet betalt for et fuldtidsjob? Vederlagskommissionen
    kom med anbefalinger om borgmestrenes lønninger i 2016,
    og de anbefalede, at borgmestrene skulle modregnes, når de
    varetog andre vederlagsberettigede hverv som følge af deres
    politiske hverv. Dengang besluttede et flertal i Folketinget
    Til beslutningsforslag nr. B 38 Folketinget 2021-22
    AX027677
    Offentligt
    B 38 - Bilag 4
    Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
    alligevel at hæve borgmestrenes løn og undlod at følge den
    anbefaling, som egentlig fulgte med, om modregning.
    DF kunne ønske, at der blev taget flere skridt, men DF er
    altid med på også at tage små skridt i den rigtige retning, så
    derfor er der fuld opbakning fra DF til beslutningsforslaget.
    Socialistisk Folkeparti
    Socialistisk Folkeparti ønsker at fastholde forslaget om,
    at man som borgmester, rådmand eller regionsrådsformand i
    en kommune eller en region repræsenterer den pågældende
    kommune eller regionen i en række bestyrelser og mellem-
    kommunale selskaber, og at det dermed ikke bør udløse
    store ekstra honorarer, når den pågældende i forvejen mod-
    tager et pænt vederlag som borgmester, rådmand eller regi-
    onsrådsformand, der i øvrigt er blevet kraftigt opreguleret så
    sent som i 2016.
    3. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 10. november 2021
    og var til 1. behandling den 20. januar 2022. Beslutnings-
    forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
    Indenrigs- og Boligudvalget.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på beslut-
    ningsforslaget.
    Anders Kronborg (S) Ida Auken (S) Rasmus Stoklund (S) Jan Johansen (S) Birgitte Vind (S) Kasper Sand Kjær (S)
    Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Halime Oguz (SF) Jan Bjergskov Larsen (SF) Kathrine Olldag (RV)
    Christina Thorholm (RV) Susan Kronborg (RV) Søren Egge Rasmussen (EL) fmd. Jette Gottlieb (EL)
    Sikandar Siddique (FG) Preben Bang Henriksen (V) Hans Andersen (V) Heidi Bank (V) nfmd. Anne Rasmussen (V)
    Christoffer Aagaard Melson (V) Anni Matthiesen (V) Alex Ahrendtsen (DF) Dennis Flydtkjær (DF)
    Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Birgitte Bergman (KF) Gitte Willumsen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB)
    Ole Birk Olesen (LA)
    Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke
    medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Dansk Folkeparti (DF) 10
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Kristendemokraterne (KD) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 10
    2