Betænkning afgivet den 28. april 2022
Tilhører sager:
Aktører:
Bet. B 38
https://www.ft.dk/samling/20211/beslutningsforslag/b38/bilag/4/2568434.pdf
Betænkning afgivet af Indenrigs- og Boligudvalget den 28. april 2022 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om borgmestres og regionsformænds ekstraindtægter fra bestyrelsesarbejde og mellemkommunale hverv [af Charlotte Broman Mølbæk (SF) og Jacob Mark (SF)] 1. Indstillinger Et flertal i udvalget (S, V og KF) indstiller beslutnings- forslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling. Et mindretal i udvalget (RV, DF, SF, EL, NB, LA og FG) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret. Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si- umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der- med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi- ske bemærkninger i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 2. Politiske bemærkninger Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti Et flertal i udvalget bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti finder, at det er ri- meligt, at man kan modtage et vederlag, hvis man som borg- mester eller regionsrådsformand påtager sig et ekstra hverv med de ekstra opgaver og det ekstra arbejde og ansvar, der følger med. Det står til enhver tid den enkelte frit for at fra- sige sig vederlaget. Flertallet lægger videre vægt på, at der gælder fuld åbenhed om sådanne vederlag. Kommunalbesty- relses- og regionsrådsmedlemmer, herunder borgmesteren og regionsrådsformanden, har pligt til at oplyse størrelsen af de vederlag, vedkommende modtager for at varetage hverv efter valg eller forslag fra kommunen eller regionen. Der gælder videre en pligt for kommunalbestyrelsen og regions- rådet til at offentliggøre, hvilke medlemmer der modtager de pågældende vederlag, og størrelsen heraf. Det er endelig flertallets opfattelse, at borgmestre og regionsrådsformænd ud fra en lighedsbetragtning ikke bør være stillet anderle- des i forhold til de øvrige, herunder eksterne, medlemmer af bestyrelser m.v., for så vidt angår vederlæggelsen for hvervet. Det bemærkes, at den daværende V-regering, S, RV, KF og LA i 2016 indgik stemmeaftaler, som fulgte op på Vederlagskommissionens anbefalinger om bl.a. at hæve vederlaget for borgmestre og regionsrådsformænd med 31,4 pct. Vederlagskommissionens samtidige anbefaling om ned- sættelse af borgmestres og regionsrådsformænds vederlag, når de modtager vederlag for varetagelse af andre hverv end det politiske hverv, indgik ikke i stemmeaftalerne. Det bemærkes i den forbindelse, at den aftalte vederlagsstigning svarede til den beregnede forskel mellem udviklingen i ve- derlagene siden 1994 og den faktiske lønudvikling på det kommunale og regionale arbejdsmarked. Vederlaget til me- nige medlemmer af kommunalbestyrelser og regionsråd var ca. 2 år forinden blevet reguleret tilsvarende. Det er flertal- lets holdning, at der med stemmeaftalerne efter Vederlags- kommissionen blev gjort samlet op med vederlagsniveauet for borgmestre og regionsrådsformænd. Flertallet finder ikke grundlag for at ændre ved den aftale. Flertallet afviser på ovenstående baggrund at støtte beslutningsforslaget. Dansk Folkeparti Når man er borgmester eller regionsrådsformand, er det et fuldtidsjob med en ganske god løn. Derfor er det helt åbenlyst, at man ikke bør få ekstra indtægter ved at bestride de funktioner, som følger med jobbet. Det står helt klart, at der er behov for at se på, hvilke ekstra indtægter der er for borgmestre og regionsrådsformænd. Dansk Folkeparti har flere gange fremsat forslag om at begrænse eftervederlaget til borgmestre og regionsrådsformænd. DF gik gerne videre end nærværende beslutningsforslag, for hvorfor undtage honorar for at sidde som repræsentant for kommunen forskellige andre steder, når man allerede er blevet betalt for et fuldtidsjob? Vederlagskommissionen kom med anbefalinger om borgmestrenes lønninger i 2016, og de anbefalede, at borgmestrene skulle modregnes, når de varetog andre vederlagsberettigede hverv som følge af deres politiske hverv. Dengang besluttede et flertal i Folketinget Til beslutningsforslag nr. B 38 Folketinget 2021-22 AX027677 Offentligt B 38 - Bilag 4 Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22 alligevel at hæve borgmestrenes løn og undlod at følge den anbefaling, som egentlig fulgte med, om modregning. DF kunne ønske, at der blev taget flere skridt, men DF er altid med på også at tage små skridt i den rigtige retning, så derfor er der fuld opbakning fra DF til beslutningsforslaget. Socialistisk Folkeparti Socialistisk Folkeparti ønsker at fastholde forslaget om, at man som borgmester, rådmand eller regionsrådsformand i en kommune eller en region repræsenterer den pågældende kommune eller regionen i en række bestyrelser og mellem- kommunale selskaber, og at det dermed ikke bør udløse store ekstra honorarer, når den pågældende i forvejen mod- tager et pænt vederlag som borgmester, rådmand eller regi- onsrådsformand, der i øvrigt er blevet kraftigt opreguleret så sent som i 2016. 3. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 10. november 2021 og var til 1. behandling den 20. januar 2022. Beslutnings- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Indenrigs- og Boligudvalget. Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på beslut- ningsforslaget. Anders Kronborg (S) Ida Auken (S) Rasmus Stoklund (S) Jan Johansen (S) Birgitte Vind (S) Kasper Sand Kjær (S) Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Halime Oguz (SF) Jan Bjergskov Larsen (SF) Kathrine Olldag (RV) Christina Thorholm (RV) Susan Kronborg (RV) Søren Egge Rasmussen (EL) fmd. Jette Gottlieb (EL) Sikandar Siddique (FG) Preben Bang Henriksen (V) Hans Andersen (V) Heidi Bank (V) nfmd. Anne Rasmussen (V) Christoffer Aagaard Melson (V) Anni Matthiesen (V) Alex Ahrendtsen (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Birgitte Bergman (KF) Gitte Willumsen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA) Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 49 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39 Socialistisk Folkeparti (SF) 15 Radikale Venstre (RV) 14 Enhedslisten (EL) 13 Det Konservative Folkeparti (KF) 13 Dansk Folkeparti (DF) 10 Nye Borgerlige (NB) 4 Liberal Alliance (LA) 3 Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG) 3 Alternativet (ALT) 1 Kristendemokraterne (KD) 1 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Siumut (SIU) 1 Sambandsflokkurin (SP) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 10 2