L 156 - svar på spm. 1, om der i den digitale skifteportal er taget højde for, at der kan dispenseres fra pligten til digital kommunikation ift. personer, der er digitalt udsatte, fra justitsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om skifte af dødsboer. (Antallet af højesteretsdommere, sammensætningen af Domstolsstyrelsens bestyrelse og digital anmeldelse til skifteretten af krav og tilgodehavender m.v. i sager om skifte af dødsbo). (Spørgsmål 1)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om skifte af dødsboer. (Antallet af højesteretsdommere, sammensætningen af Domstolsstyrelsens bestyrelse og digital anmeldelse til skifteretten af krav og tilgodehavender m.v. i sager om skifte af dødsbo). (Spørgsmål 1)
Aktører:
- Besvaret af: justitsministeren
- Adressat: justitsministeren
- Stiller: Peter Skaarup
- Besvaret af: justitsministeren
- Adressat: justitsministeren
- Stiller: Peter Skaarup
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 (L 156) fra Folketingets Retsudvalg.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l156/spm/1/svar/1879872/2568232.pdf
Side 1/3 Besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om skifte af dødsboer (Antallet af højesteretsdommere, sammensætningen af Domstolsstyrel- sens bestyrelse og digital anmeldelse til skifteretten af krav og tilgode- havender m.v. i sager om skifte af dødsbo) (L 156) fra Folketingets Rets- udvalg Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om skifte af dødsboer (Antallet af højesteretsdommere, sammensætningen af Domstols- styrelsens bestyrelse og digital anmeldelse til skifteretten af krav og tilgo- dehavender m.v. i sager om skifte af dødsbo) (L 156), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. april 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF). Mattias Tesfaye / Lisbeth Gro Nielsen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 3. maj 2022 Kontor: Proces- og Insolvensrets- kontoret Sagsbeh: Anders Svane Restorff Caspersen Sagsnr.: 2022-0037-0147 Dok.: 2413747 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 3392 3340 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt L 156 - endeligt svar på spørgsmål 1 Retsudvalget 2021-22 Side 2/3 Spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejelo- ven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om skifte af dødsboer (Antallet af højesteretsdommere, sammensætningen af Domstolsstyrelsens besty- relse og digital anmeldelse til skifteretten af krav og tilgodehavender m.v. i sager om skifte af dødsbo) (L 156) fra Folketingets Retsudvalg: ”Vil ministeren bekræfte, at der i forhold til den digitale skifte- portal i lovforslaget er taget højde for, at der kan dispenseres fra pligten til digital kommunikation i forhold til de personer i vores samfund, der er digitalt udsat, og at vurderingen heraf vil ske ud fra personens egen beskrivelse af sit funktionsniveau?” Svar: Der er i lovforslaget taget højde for, at der i konkrete tilfælde vil kunne være behov for at fritage personer, der ikke med hjælp og vejledning fra skifte- retten kan bringes i stand til at anvende skifteportalen, fra at benytte denne. Om de foreslåede regler om fritagelse fra at anvende skifteportalen fremgår det af lovforslagets specielle bemærkninger til § 3, nr. 2, Folketingstidende tillæg A: ”Hvis en kreditor, kontaktperson eller anden person, der i for- bindelse med dødsboskiftet skal anvende skifteportalen, ikke ved skifterettens hjælp og vejledning kan bringes i stand til at anvende skifteportalen, vil den pågældende skulle fritages fra pligten til at anvende portalen. Skifteretten skal foretage en vur- dering af, om den pågældende vil være i stand til at anvende skifteportalen. Denne vurdering vil som regel skulle ske ud fra dennes egen beskrivelse af sit funktionsniveau. Der vil være si- tuationer, hvor beslutningen om fritagelse fra at anvende skifte- portalen på baggrund af vurderingen af vedkommende kan træf- fes uden at høre denne eller uden at modtage anmodning fra på- gældende om fritagelse, navnlig hvor vedkommende tidligere har været fritaget. Muligheden for at blive fritaget fra at anvende skifteportalen skal imødekomme borgere med særlige behov. Fritagelse fra at anvende skifteportalen skal ske, hvis en kreditor, kontaktperson m.v. ikke kan forventes at være i stand til at anmelde sit krav eller tilgodehavende m.v. på skifteportalen. Der kan for eksem- pel være tale om borgere med særlige handikap, herunder såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse eller demens. Særlige behov kan også foreligge hos borgere, der mangler digitale Side 3/3 kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med psyki- ske lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanskeligheder m.v. (…) Det vil afhænge af en konkret vurdering, hvilken hjælp den en- kelte vurderes at have brug for, og om denne ved vejledning vil kunne bringes i stand til at anvende skifteportalen. Såfremt skifteretten træffer afgørelse om at fritage en person fra at anvende skifteportalen, vil skifteretten foretage registreringen på portalen på baggrund af den skriftlige anmeldelse.”