Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 3. maj 2022

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 3. maj 2022
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejelov for Grønland, kriminallov for Grønland og
forskellige andre love
(Gennemførelse af politireform og etablering af ny politiklageordning, indførelse af motivationsbehandlingspladser for
seksualforbrydere i Anstalten i Nuuk, forhøjelse af foranstaltningsniveauet for voldtægt af mindreårige, styrkelse af
retsstillingen for ofre for forbrydelser m.v.)
§ 1
I retsplejelov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1581
af 13. december 2016, som ændret ved § 1 i lov nr. 149 af
7. februar 2017, § 1 i lov nr. 1718 af 27. december 2018,
§ 2 i lov nr. 168 af 27. februar 2019, § 1 i lov nr. 1427 af
17. december 2019 og § 2 i lov nr. 1056 af 30. juni 2020,
foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »politimesteren« til: »politidirek-
tøren«, og »Politimesteren« ændres til: »Politidirektøren«.
2. Overalt i loven ændres »rigsadvokaten« til: »Rigsadvoka-
ten«.
3. I § 44, stk. 2, indsættes efter »indgribende foranstalt-
ning«: »eller retsfølge«.
4. Kapitel 3 ophæves, og i stedet indsættes:
»Kapitel 3
Anklagemyndigheden og politiet
Anklagemyndigheden
§ 61. De offentlige anklagere er Rigsadvokaten, statsad-
vokaterne, politidirektøren samt de personer, der er antaget
til bistand for disse ved den retlige behandling af kriminal-
sager.
§ 61 a. De offentlige anklageres opgave er i forbindelse
med politiet at forfølge forbrydelser efter reglerne i denne
lov.
Stk. 2. De offentlige anklagere skal fremme enhver sag
med den hurtighed, som sagens beskaffenhed tillader, og
derved ikke blot påse, at skyldige drages til ansvar, men
også at forfølgning af uskyldige ikke finder sted.
§ 61 b. Den, der efter kapitel 2 i forvaltningsloven må
anses for inhabil i forhold til en bestemt sag, må ikke virke
som anklager i sagen.
§ 61 c. Justitsministeren er de offentlige anklagere over-
ordnet og fører tilsyn med disse.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
de offentlige anklageres udførelse af deres opgaver.
Stk. 3. Justitsministeren kan give de offentlige anklagere
pålæg vedrørende behandlingen af konkrete sager, herun-
der om at begynde eller fortsætte, undlade eller standse
forfølgning. Et pålæg i medfør af denne bestemmelse om
at begynde eller fortsætte, undlade eller standse forfølgning
skal være skriftligt og ledsaget af en begrundelse. Endvidere
skal Inatsisartuts formand og Folketingets formand skriftligt
underrettes om pålægget. Hvis det er påkrævet af hensyn
til fremmede magter, statens sikkerhed, sagens opklaring,
tredjemands liv eller helbred, efterforskningen af en anden
verserende sag, som udgør en særlig grov lovovertrædelse,
eller som udgør en forsætlig overtrædelse af kriminallovens
kapitel 7 eller 8, eller beskyttelse af fortrolige oplysninger
om politiets efterforskningsmetoder, kan underretning ud-
sættes. Pålægget betragtes i relation til aktindsigt i medfør
af § 340 som materiale, politiet har tilvejebragt til brug for
sagen.
Stk. 4. Justitsministeren behandler klager over afgørelser
truffet af Rigsadvokaten som 1. instans, jf. dog § 490, stk. 4.
§ 61 d. Rigsadvokaten varetager udførelsen af kriminal-
sager ved Højesteret og virker ved Den Særlige Klage-
ret. Rigsadvokaten kan bemyndige andre til at virke som
anklager ved Højesteret eller ved Den Særlige Klageret.
Til lovforslag nr. L 126 Folketinget 2021-22
Justitsmin., j.nr. 2021-0049-0142
AX027666
Stk. 2. Rigsadvokaten er de øvrige offentlige anklagere
overordnet og fører tilsyn med disse. Rigsadvokaten kan
fastsætte bestemmelser og meddele pålæg efter regler sva-
rende til § 61 c, stk. 2 og stk. 3, 1. pkt.
Stk. 3. Rigsadvokaten behandler klager over afgørelser
truffet af statsadvokaterne som 1. instans. Rigsadvokatens
afgørelse i en klagesag kan ikke påklages til justitsministe-
ren.
§ 61 e. Rigsadvokaten kan bestemme, at statsadvokaterne
inden for et nærmere afgrænset sagsområde indtil videre va-
retager udførelsen af kriminalsager ved kredsretterne, Retten
i Grønland og Grønlands Landsret.
Stk. 2. Statsadvokaterne fører tilsyn med politidirektørens
behandling af kriminalsager og behandler klager over afgø-
relser truffet af politidirektøren vedrørende kriminalretlig
forfølgning. Statsadvokaternes afgørelser i klagesager kan
ikke påklages til Rigsadvokaten og justitsministeren. Stats-
advokaterne kan fastsætte bestemmelser og meddele pålæg
efter regler svarende til § 61 c, stk. 2 og stk. 3, 1. pkt.
§ 61 f. Fristen for klager efter § 61 c, stk. 4, § 61 d,
stk. 3, 1. pkt., og § 61 e, stk. 2, 1. pkt., er, 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Fremkommer
klagen efter udløbet af denne frist, skal den behandles, så-
fremt fristoverskridelsen må anses for undskyldelig.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 61 c, stk. 4, § 61 d, stk. 3,
og § 61 e, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på klager
over afgørelser om aktindsigt efter forvaltningsloven og of-
fentlighedsloven. Det samme gælder bestemmelsen i stk. 1.
§ 61 g. Justitsministeren fastsætter, hvilke statsadvokater
der har kompetence vedrørende sager efter denne lov, og
fordelingen af forretningerne mellem disse.
Stk. 2. Rigsadvokaten beskikker de fornødne juridiske
medhjælpere for statsadvokaterne ved udførelsen af krimi-
nalsager ved kredsretterne, Retten i Grønland og Grønlands
Landsret, jf. § 61 e, stk. 1, og § 61 h, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 3. Rigsadvokaten kan pålægge en statsadvokat at
overtage behandlingen af en eller flere kriminalsager, som
henhører under en anden statsadvokat.
§ 61 h. Politidirektøren og de offentlige anklagere, der er
ansat hos denne, samt andre ansatte, der bemyndiges hertil,
varetager udførelsen af kriminalsager ved kredsretterne, Ret-
ten i Grønland og Grønlands Landsret, jf. dog § 61 e, stk.
1, og § 61 g, stk. 2. Statsadvokaten kan i særlige tilfælde
bestemme, at udførelsen af en kriminalsag skal varetages af
statsadvokaten.
Stk. 2. Rigsadvokaten kan bemyndige også andre til at
virke som anklager ved kredsretterne, Retten i Grønland og
Grønlands Landsret i en enkelt sag.
Stk. 3. Statsadvokaten kan pålægge en politidirektør for
en af de danske politikredse at overtage behandlingen af
en eller flere sager, der henhører under politidirektøren i
Grønland.
§ 61 i. De personer, der er antaget til bistand for politi-
direktøren ved den retlige behandling af kriminalsager for
Retten i Grønland og Grønlands Landsret, skal have bestået
juridisk kandidateksamen.
Stk. 2. Medhjælpere for en statsadvokat og de, der bemyn-
diges til at virke som anklager ved Højesteret, Den Særlige
Klageret, kredsretterne, Retten i Grønland eller Grønlands
Landsret efter reglerne i § 61 d, stk. 1, 2. pkt., eller § 61
h, stk. 2, skal opfylde betingelsen i stk. 1. De pågældende
skal endvidere i reglen opfylde betingelserne for at blive
beskikket som advokat med hensyn til forudgående praktisk
virksomhed, jf. § 72.
§ 61 j. Uanset § 74 udelukker virksomhed som advokat
ikke fra antagelse som medhjælper for en statsadvokat eller
fra bemyndigelse til at optræde som anklager i en enkelt sag.
§ 61 k. Personer, der virker som anklagere i en enkelt
sag, jf. § 61 d, stk. 1, 2. pkt., eller § 61 h, stk. 2, modtager
vederlag af det offentlige for den enkelte sag, medmindre
udførelsen af sagen må anses som led i udførelsen af den
pågældendes tjeneste.
Politiet
§ 62. Justitsministeren er politiets øverste foresatte og
udøver sin beføjelse gennem rigspolitichefen og politidirek-
tøren. Rigspolitichefen drøfter politiets virksomhed med po-
litidirektøren (»koncernledelsen«).
Stk. 2. Politidirektøren beskikker kommunefogeder og
ansætter reservebetjente, der bistår politiet i udøvelsen af
den stedlige politimyndighed. Rigspolitichefen kan fastsætte
nærmere regler herom.
Stk. 3. Justitsministeren kan tildele andre personer politi-
myndighed.
§ 62 a. Rigspolitichefen har ansvar for politiets virksom-
hed i Grønland. Rigspolitichefen fører tilsyn med politidi-
rektøren.
Stk. 2. Rigspolitichefens afgørelser i klagesager over af-
gørelser truffet af politidirektøren kan ikke påklages til ju-
stitsministeren.
Stk. 3. Rigspolitichefens afgørelser i 1. instans i ansættel-
ses- og personalesager kan ikke påklages til justitsministe-
ren. Det gælder dog ikke afgørelser i disciplinærsager og i
andre sager, hvor der er truffet afgørelse om afsked, samt i
sager om aktindsigt i ansættelses- og personalesager.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at politi-
direktørens afgørelser om nærmere angivne spørgsmål ikke
kan påklages til rigspolitichefen.
§ 62 b. Grønland udgør en politikreds, der ledes af politi-
direktøren. Denne skal have bopæl i Grønland.
§ 62 c. I politikredsen oprettes et kredsråd vedrørende
politiets virksomhed.
Stk. 2. Kredsrådet består af politidirektøren, det eller de
medlemmer af Naalakkersuisut, der har ansvar for sociale
anliggender, børn og unge samt justitsområdet, og borgme-
strene i kommunerne.
Stk. 3. Politidirektøren, det eller de medlemmer af Naa-
lakkersuisut, der har ansvar for sociale anliggender, børn og
unge samt justitsområdet, udpeger hver en stedfortræder for
2
sig selv. Der vælges en stedfortræder for borgmesteren af og
blandt kommunalbestyrelsens medlemmer.
Stk. 4. Politidirektøren er formand for kredsrådet. Rådet
vælger sin næstformand blandt de grønlandske myndighe-
der.
§ 62 d. Kredsrådet drøfter spørgsmål af almindelig karak-
ter vedrørende politiets virksomhed og organisation i poli-
tikredsen samt spørgsmål vedrørende kriminalitetsudviklin-
gen og samarbejdet mellem politiet og lokalsamfundet, her-
under en lokal samarbejdsplan, jf. § 62 e.
Stk. 2. Politidirektøren afgiver hvert år en skriftlig redegø-
relse til kredsrådet vedrørende politiets virksomhed i politi-
kredsen i det forløbne år, herunder om det kriminalitetsfore-
byggende samarbejde mellem politiet, kriminalforsorgen og
hver kommune, jf. § 62 f.
Stk. 3. Ethvert medlem af kredsrådet kan forlange, at
spørgsmål af fælles interesse for politiet, Naalakkersuisut
og kommunerne drøftes i rådet.
Stk. 4. Kredsrådet kan afgive udtalelse om spørgsmål
vedrørende politikredsens almindelige organisation og tilret-
telæggelse af politiets virksomhed. Kredsrådet kan henstille
til politidirektøren, at politiet for et begrænset tidsrum særlig
skal lægge vægt på løsningen af bestemte opgaver med hen-
syn til opretholdelsen af sikkerhed, fred og orden.
Stk. 5. Kredsrådet skal virke for, at der gives befolkningen
oplysning om politiets virksomhed.
Stk. 6. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
kredsrådets virksomhed og om omfanget af politidirektørens
oplysningspligt over for rådet.
§ 62 e. Politidirektøren udarbejder hvert år en plan for
samarbejdet mellem politiet og kommunerne, andre offent-
lige myndigheder, interesseorganisationer, foreninger m.v.
Samarbejdsplanen offentliggøres af politidirektøren efter
forudgående drøftelse i kredsrådet.
§ 62 f. Politidirektøren skal virke for at etablere et krimi-
nalitetsforebyggende samarbejde mellem politiet, kriminal-
forsorgen og hver af kommunerne, herunder med inddragel-
se af skoler og sociale myndigheder.
Stk. 2. Politidirektøren skal virke for at etablere et samar-
bejde mellem politiet, de sociale myndigheder og social- og
behandlingspsykiatrien som led i indsatsen over for socialt
udsatte personer.
§ 62 g. Politiet kan videregive oplysninger om enkeltper-
soners rent private forhold til andre myndigheder, hvis vide-
regivelsen må anses for nødvendig af hensyn til
1) det kriminalitetsforebyggende samarbejde (SSSPK-
samarbejdet),
2) politiets samarbejde med de sociale myndigheder og
social- og behandlingspsykiatrien som led i indsatsen
over for socialt udsatte personer (PSP-samarbejdet) el-
ler
3) samarbejdet mellem kriminalforsorgen, de sociale
myndigheder og politiet som led i indsatsen over for
a) dømte, der løslades fra institutioner under kriminal-
forsorgen,
b) dømte under 18 år, der løslades fra institutioner
m.v. uden for kriminalforsorgen, hvor de er anbragt
i henhold til kriminallovens § 234, stk. 2, og
c) personer, der løslades fra tilbageholdelse eller an-
den frihedsberøvende foranstaltning efter retspleje-
lovens §§ 359-361, hvis de skønnes at være radika-
liserede eller i risiko for at blive det.
Stk. 2. I samme omfang som nævnt i stk. 1 kan en myn-
dighed videregive oplysninger om enkeltpersoner til politiet
og andre myndigheder, der indgår i de former for samarbej-
de, som er nævnt i stk. 1. Oplysningerne må i forbindelse
med de nævnte former for samarbejde ikke videregives med
henblik på efterforskning af kriminalsager.
Stk. 3. Inddrages selvejende institutioner, der løser opga-
ver for det offentlige inden for social-, undervisnings- og
beskæftigelsesområdet eller social- og behandlingspsykiatri-
en, i de former for samarbejde, som er nævnt i stk. 1, kan
der i samme omfang som nævnt i stk. 1 og 2 udveksles
oplysninger mellem myndighederne og institutionerne.
Stk. 4. De myndigheder og institutioner, der indgår i de
former for samarbejde, som er nævnt i stk. 1, er ikke forplig-
tet til at videregive oplysninger efter stk. 1-3.
Kapitel 3 a
Den Uafhængige Politiklagemyndighed
§ 63. Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politikla-
gemyndigheden), jf. kapitel 11 a i den danske retsplejelov,
behandler klager over politiet, jf. kapitel 42 a, og efterfors-
ker kriminalsager mod politipersonale, jf. kapitel 42 b.
Stk. 2. Politiklagemyndigheden udøver sine funktioner i
fuld uafhængighed.
§ 64. Med henblik på at sikre et tilstrækkeligt kendskab til
de grønlandske forhold i Politiklagemyndighedens sagsbe-
handling oprettes Rådet for Politiklagesager i Grønland, der
i sager omfattet af kapitel 42 a og 42 b afgiver en vejledende
udtalelse til brug for sagens oplysning.
Stk. 2. Rådet for Politiklagesager i Grønland består af 1
advokat som formand og 2 lægmænd, der udpeges af justits-
ministeren for et tidsrum af 4 år.
Stk. 3. Advokaten udpeges efter indstilling fra Advokatrå-
det, der indstiller fire personer, heraf så vidt muligt to kvin-
der og to mænd.
Stk. 4. Lægmændene udpeges efter indstilling fra Inatsi-
sartut, der indstiller seks personer, heraf tre kvinder og tre
mænd.
Stk. 5. Lægmændene kan ikke samtidig med hvervet som
medlem af Rådet for Politiklagesager i Grønland være med-
lem af en kommunalbestyrelse, Inatsisartut eller Folketin-
get. Udelukkede fra at være lægmænd er endvidere ministre,
medlemmer af Naalakkersuisut, advokater og advokatfuld-
mægtige samt selvstyrets, centraladministrationens, domsto-
lenes, rigsombuddets, politiets og kriminalforsorgens tjene-
stemænd og øvrige personale.
Stk. 6. Advokaten og lægmændene skal have bopæl i
Grønland.
Stk. 7. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
Rådet for Politiklagesager i Grønlands virksomhed.
3
§ 65. Politiklagemyndigheden afgiver en årlig beretning
om sin virksomhed til Inatsisartut, Folketinget og justitsmi-
nisteren. Beretningen offentliggøres.«
5. I § 113, stk. 3, ændres »kan endvidere« til: »skal«.
6. I § 119 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Forurettede i kriminalsager har ret til at overvære et
retsmøde, der afholdes for lukkede døre, medmindre dør-
lukningens formål taler imod det.«
7. I § 127, stk. 1, ændres »§ 119, 2. pkt.« til: »§ 119, 3. pkt.«
8. I § 141, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »forsvarlig«: »,
herunder hvis særlige hensyn til vidnet taler derfor«.
9. Efter § 163 indsættes i kapitel 12:
Ȥ 163 a. Politiet eller anklagemyndigheden underretter
retten, hvis der er behov for særlig hensyntagen i forbindelse
med et vidnes møde i en kriminalsag. Retten bistår i fornø-
dent omfang vidnet.«
10. Efter § 311 indsættes før overskriften før § 312:
»§ 311 a. Hvis offentlig påtale efter lovgivningen er be-
tinget af en begæring, kan påtale kun ske, hvis begæring
herom fremsættes af en, der efter § 302 er berettiget til at
foretage privat påtale. En anmeldelse fra den berettigede
anses som en begæring om offentlig påtale, medmindre an-
det fremgår af anmeldelsen. Er privat påtale begyndt, kan
offentlig påtale ikke begæres. Påtalemyndigheden kan nægte
at efterkomme en begæring om offentlig påtale, der udeluk-
ker nogen medskyldig fra forfølgningen. Angår begæringen
kun nogle af de skyldige uden at udelukke mulige medskyl-
dige, kan påtalemyndigheden udstrække forfølgningen til
disse, medmindre den berettigede efter at have haft lejlighed
til at udtale sig herom modsætter sig dette. I så fald finder 4.
pkt. anvendelse.
Stk. 2. Statsadvokaten og politidirektøren kan uanset be-
stemmelserne i stk. 1 foretage uopsættelige handlinger, når
forholdet må antages at være den, der kan beslutte eller be-
gære påtale, ubekendt og omstændighederne gør det antage-
ligt, at påtale vil blive besluttet eller begæret. Tilbagekaldes
en begæring efter stk. 1, inden der er afsagt dom, standses
forfølgningen, medmindre påtalemyndigheden skønner, at
almene hensyn kræver, at forfølgningen fortsættes.«
11. § 313, stk. 3, ophæves.
12. § 314, stk. 1 og 2, affattes således:
»Stk. 1. Ved påtaleopgivelse eller tiltalefrafald underrettes
den sigtede, den forurettede eller, hvis den forurettede er
afgået ved døden, forurettedes nære pårørende. Det samme
gælder andre, der må antages at have en rimelig interesse
heri.
Stk. 2. En afgørelse om påtaleopgivelse kan påklages til
den overordnede anklagemyndighed efter reglerne i § 61 c,
stk. 4, § 61 d, stk. 3, og § 61 e, stk. 2. Sigtede kan efter
samme regler klage over en afgørelse om tiltalefrafald.«
13. I § 315, stk. 1, 1. pkt., ændres »rigsadvokaten eller ju-
stitsministeren« til: »den overordnede anklagemyndighed«.
14. § 315, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Justitsministeren eller den, som justitsministeren
bemyndiger dertil, fastsætter nærmere regler om kompeten-
cen vedrørende påtaleopgivelse, tiltalefrafald og tiltalerejs-
ning.«
15. I § 333 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Når særlige omstændigheder taler for det, kan
retten efter anmodning beskikke en bisidder for forurettede,
selv om lovovertrædelsen ikke er omfattet af stk. 1.
Stk. 3. Er forurettede afgået ved døden som følge af for-
brydelsen, kan retten efter anmodning beskikke en bisidder
for forurettedes nære pårørende, når særlige hensyn taler for
det og betingelserne efter § 333, stk. 1 og 2, er opfyldt.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.
16. I § 333, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., indsættes
efter »forurettede«: »eller, hvis forurettede er afgået ved
døden som følge af forbrydelsen, forurettedes nære pårøren-
de«.
17. I § 333, stk. 3, der bliver stk. 5, indsættes efter »for-
urettedes«: »eller, hvis forurettede er afgået ved døden som
følge af forbrydelsen, den forurettedes nære pårørendes«.
18. Overskriften før § 336 affattes således:
»Vejledning og information af forurettede«.
19. § 336 affattes således:
Ȥ 336. Politiet og anklagemyndigheden vejleder i for-
nødent omfang den forurettede eller, hvis den forurettede
er afgået ved døden, den forurettedes nære pårørende om
vedkommendes retsstilling, herunder adgangen til at gøre
et civilt krav gældende under kriminalsagen, jf. § 334, og
adgangen til at ansøge om erstatning hos Erstatningsnævnet,
jf. § 10, stk. 4, i lov om erstatning fra staten til ofre for
forbrydelser.
Stk. 2. Politiet og anklagemyndigheden vejleder endvidere
i fornødent omfang vedkommende om sagens forventede
forløb og informerer om sagens gang.
Stk. 3. Justitsministeren eller den, som justitsministeren
bemyndiger dertil, fastsætter nærmere regler om vejled-
nings- og informationspligten efter stk. 1 og 2, herunder om,
at det skal fremgå af sagen, at der er givet vejledning efter
stk. 1 og 2.«
20. Efter § 336 indsættes i kapitel 33:
Ȥ 336 a. Politiet eller anklagemyndigheden underretter
den forurettede om den rejste tiltale. Er forurettede afgået
ved døden, underrettes den forurettedes nære pårørende.
Stk. 2. Politiet eller anklagemyndigheden underretter den
forurettede om tidspunktet for hovedforhandlingen, hvis den
forurettede har anmodet om det. Er den forurettede afgået
ved døden, underrettes den forurettedes nære pårørende,
4
hvis vedkommende har anmodet om det. Underretning kan
undlades, hvis den forurettede eller den forurettedes nære
pårørende skal møde som vidne.
Stk. 3. Politiet eller anklagemyndigheden underretter den
forurettede om en anke, hvis den forurettede har fremsat
anmodning efter stk. 2. Er den forurettede afgået ved døden,
underrettes den forurettedes nære pårørende om en anke,
hvis vedkommende har fremsat anmodning efter stk. 2.
Stk. 4. Politiet eller anklagemyndigheden underretter den
forurettede om en sags genoptagelse, hvis forurettede har
fremsat anmodning efter stk. 2. Er den forurettede afgået
ved døden, underrettes den forurettedes nære pårørende om
en sags genoptagelse, hvis vedkommende har fremsat an-
modning efter stk. 2.
§ 336 b. I sager, hvor der er afsagt dom om anbringel-
se i anstalt, jf. kriminallovens kapitel 31, for en grovere
overtrædelse af kriminalloven, hvor vold, trusler eller anden
personfarlig kriminalitet indgår, eller en seksualforbrydelse,
underrettes den forurettede efter anmodning om tidspunktet
for den dømtes første uledsagede udgang og løsladelse og
om eventuel undvigelse, hvis den dømte har været tilbage-
holdt før dom og ikke har været løsladt mellem dommens
afsigelse og fuldbyrdelse. I sådanne tilfælde underrettes den
forurettede desuden efter anmodning, hvis gerningsmanden
under afsoning og på institutionens område med institutio-
nens viden medvirker i optagelserne til et tv- eller radiopro-
gram produceret til udsendelse i Grønland, hvori den pågæl-
dende har en fremtrædende rolle, eller i et portrætinterview
i et grønlandsk dagblad. Det samme gælder ved medvir-
ken i optagelserne af et sådant tv- eller radioprogram eller
interview uden for institutionens område i tilfælde, hvor
institutionen har meddelt tilladelse til udgang med viden
herom. Er den forurettede afgået ved døden, underrettes den
forurettedes nære pårørende efter anmodning. Underretning
kan afslås, hvis væsentlige hensyn til gerningsmanden taler
for det.
Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse,
hvis der er afsagt dom til særlige foranstaltninger over for
psykisk syge kriminelle, jf. kriminallovens § 157, dom til
forvaring efter kriminallovens § 161 eller dom til anbringel-
se i en psykiatrisk ledet anstalt under kriminalforsorgen i
Danmark efter de tidligere gældende regler.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om un-
derretningsordningen, herunder om, at afgørelser ikke kan
påklages til en højere administrativ myndighed, og at per-
sondatalovens bestemmelser om oplysningspligt ikke finder
anvendelse i forhold til den dømte.«
21. § 337, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Afvises anmeldelsen, underrettes forurettede eller,
hvis forurettede er afgået ved døden, forurettedes nære på-
rørende. Det samme gælder andre, der må antages at have
en rimelig interesse heri. Afgørelsen kan påklages til den
overordnede anklagemyndighed efter reglerne i kapitel 3.«
22. § 448 affattes således:
Ȥ 448. Retten kan efter anmodning fra anklagemyndig-
heden, forsvareren eller et vidne forud for hovedforhandlin-
gen træffe afgørelse om
1) nægtelse af adgang til et offentligt retsmøde for be-
stemte personer eller grupper af personer efter § 113,
stk. 3,
2) dørlukning efter §§ 114 og 115,
3) referatforbud efter § 120,
4) navneforbud efter § 123,
5) hvordan og ved hvem afhøring af et barn under 15 år
eller en person, der er blevet videoafhørt, skal ske, jf. §
155, stk. 3, eller
6) at tiltalte skal forlade retslokalet, mens et vidne afhø-
res, jf. § 458, stk. 1.
Stk. 2. Anklagemyndigheden skal senest samtidig med
indlevering af bevisfortegnelsen underrette forsvareren og
retten om, hvorvidt der foreligger sådanne spørgsmål som
nævnt i stk. 1.«
23. I § 452, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »anden foranstalt-
ning«: »eller retsfølge«.
24. Efter § 478 indsættes før overskriften før § 479:
Ȥ 478 a. Retten underretter den forurettede og andre,
der har fremsat et civilt krav i en kriminalsag, om rettens
afgørelse om kravet. I øvrigt meddeler retten den forurettede
en udskrift af dommen, hvis den forurettede har anmodet om
det.«
25. I § 490, stk. 1, 1. pkt., ændres »Politimesteren« til:
»Statsadvokaten«.
26. I § 490, stk. 1, indsættes som 6. pkt.:
»Krav om erstatning fremsættes over for politidirektøren
eller den statsadvokat, der har haft ansvaret for efterforsk-
ningen i den sag, som har givet anledning til kravet.«
27. I § 490, stk. 3, 1. pkt., ændres »politimesteren« til:
»statsadvokaten«.
28. § 490, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Afgørelser vedrørende krav om erstatning truffet
af Rigsadvokaten som 1. instans kan ikke påklages til ju-
stitsministeren.«
29. § 490, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 3 og 5 finder tilsvarende
anvendelse på afgørelse om aktindsigt. Justitsministeren be-
handler klager over afgørelser om aktindsigt truffet af Rigs-
advokaten som 1. instans.«
30. I § 491, stk. 1, 1. pkt., udgår »i en klagesag«.
31. §§ 492 og 493 ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 491 a. Erstatningskravet falder i arv efter de alminde-
lige regler herom, dog således at krav på godtgørelse for
en ikkeøkonomisk skade falder i arv, når det er fremsat i
overensstemmelse med reglerne i § 490.
5
§ 491 b. Erstatningskrav, der på grundlag af almindelige
erstatningsregler rejses af sigtede, domfældte eller andre i
anledning af kriminalretlig forfølgning, behandles efter an-
modning efter reglerne i dette kapitel.
Kapitel 42 a
Behandling af klager over politipersonalet
§ 492. Den Uafhængige Politiklagemyndighed undersøger
og træffer afgørelse vedrørende klager over politipersonalets
adfærd i tjenesten (adfærdsklager).
Stk. 2. Rigspolitichefen yder efter anmodning fra Politi-
klagemyndigheden bistand til undersøgelsen.
Stk. 3. Politiet kan på egen hånd foretage uopsættelige
undersøgelsesskridt. Politiet skal, snarest muligt efter at så-
danne undersøgelsesskridt er foretaget, underrette Politikla-
gemyndigheden herom.
Stk. 4. Med henblik på at sikre et tilstrækkeligt kendskab
til de grønlandske forhold i Politiklagemyndighedens sags-
behandling afgiver Rådet for Politiklagesager i Grønland en
vejledende udtalelse til brug for sagens oplysning, jf. § 64.
§ 492 a. Klage indgives til Politiklagemyndigheden. Ind-
gives klagen til politiet eller anklagemyndigheden, skal den
straks videresendes til Politiklagemyndigheden, medmindre
klagen er egnet til notitssagsbehandling efter § 492 k. I så
fald sender politiet en kopi af klagen til Politiklagemyndig-
heden.
Stk. 2. Klage over myndighedsmisbrug fra politiets side
under behandlingen af en kriminalsag kan endvidere frem-
sættes mundtligt til retsbogen under kriminalsagens behand-
ling.
Stk. 3. Klage skal indgives, senest 6 måneder efter at det
forhold, som klagen angår, har fundet sted. Politiklagemyn-
digheden kan i særlige tilfælde se bort fra fristen.
§ 492 b. Politiklagemyndigheden kan af egen drift iværk-
sætte en undersøgelse efter reglerne i dette kapitel.
§ 492 c. Politiklagemyndigheden undersøger sagen og
sørger for, at alt relevant materiale tilvejebringes. Politiet
stiller det materiale og de oplysninger til rådighed, som Po-
litiklagemyndigheden anmoder om. Politiklagemyndigheden
kan indhente oplysninger fra klageren, indklagede og andre.
§ 492 d. Politiklagemyndigheden kan afvise en adfærds-
klage, hvis det findes åbenbart, at der ikke er grundlag for
at indlede eller fortsætte en undersøgelse. Det skal fremgå af
afgørelsen, at den er truffet på dette grundlag.
§ 492 e. Indklagede skal have udleveret en kopi af klagen
eller en fremstilling af sagens omstændigheder og have ad-
gang til at udtale sig herom.
§ 492 f. Indklagede har ret til at møde med en bisidder
og en tolk. Politiklagemyndigheden kan bestemme, at udgif-
terne til bisidder og tolk betales af statskassen.
§ 492 g. Indklagede har ikke pligt til at afgive forklaring
til Politiklagemyndigheden, hvis forklaringen må antages at
ville udsætte den pågældende for kriminalretligt ansvar eller
disciplinæransvar.
Stk. 2. Politiklagemyndigheden vejleder indklagede om
indholdet af stk. 1 og § 492 e, § 492 f og § 492 l, stk.
1, nr. 2. Vejledningen skal gives snarest muligt, og senest
inden indklagede afgiver forklaring første gang. Det skal af
sagens materiale fremgå, at indklagede har modtaget behø-
rig vejledning.
§ 492 h. Politiklagemyndigheden kan bestemme, at for-
klaring skal afgives i retten.
Stk. 2. Retsmøder kan afholdes ved kredsretten i enhver
retskreds, hvor oplysning i sagen må antages at kunne tilve-
jebringes.
§ 492 i. Politiklagemyndigheden giver møde i retsmøder,
hvor der skal afgives forklaring efter § 492 h, stk. 1.
Stk. 2. Indklagede og klager skal så vidt muligt underret-
tes om retsmøder i sagen og have lejlighed til at være til
stede.
Stk. 3. Indklagede har ikke pligt til at afgive forklaring,
såfremt forklaringen antages at ville udsætte den pågælden-
de for kriminalretligt ansvar eller disciplinæransvar. Retten
vejleder indklagede herom.
Stk. 4. Sagen behandles i kriminalretsplejens former uden
medvirken af domsmænd.
§ 492 j. Afgives forklaring i retten, jf. § 492 h, beskikker
retten en bisidder for klageren og indklagede.
Stk. 2. I andre tilfælde kan retten, når særlige grunde taler
derfor, efter begæring fra klageren eller indklagede beskik-
ke en bisidder for den pågældende. Politiklagemyndigheden
vejleder om adgangen til at begære en bisidder beskikket, og
Politiklagemyndigheden sørger for, at en anmodning herom
indbringes for retten. § 492 h, stk. 2, finder tilsvarende an-
vendelse. Vejledningen skal gives snarest muligt, og senest
inden den pågældende afgiver forklaring første gang. Det
skal af sagens materiale fremgå, at den pågældende har
modtaget behørig vejledning.
Stk. 3. Bisidderbeskikkelse efter stk. 1 og 2 sker uden
udgifter for klageren og indklagede.
Stk. 4. Den beskikkede bisidder skal løbende have tilsendt
kopi af det materiale, som Politiklagemyndigheden tilveje-
bringer som led i undersøgelsen. Bisidderen må ikke uden
tilladelse fra Politiklagemyndigheden overlevere det mod-
tagne materiale til sin klient eller andre.
Stk. 5. Den beskikkede bisidder har adgang til at overvære
forklaringer, der afgives af klienten hos Politiklagemyndig-
heden, og har ret til at stille yderligere spørgsmål til sin
klient. Bisidderen underrettes om tidspunktet for afgivelse af
forklaring, der så vidt muligt skal aftales med bisidderen.
Stk. 6. Den beskikkede bisidder har adgang til at overvære
forklaringer, der afgives i retten, og har ret til at stille yder-
ligere spørgsmål. Bisidderen underrettes om tidspunktet for
afholdelse af retsmøde, der så vidt muligt skal aftales med
bisidderen.
§ 492 k. En adfærdsklagesag kan sluttes ved en samtale
mellem en overordnet polititjenestemand og klageren (no-
titssagsbehandling). Notitssagsbehandling kan kun gennem-
føres, hvis klageren er indforstået hermed. Samtalen skal
gennemføres hurtigst muligt efter klagens modtagelse.
6
Stk. 2. Indgives en adfærdsklage til politiet, kan politi-
et tilbyde klageren en notitssagsbehandling. I en sag, der
er under behandling i Politiklagemyndigheden, kan denne
myndighed bestemme, at sagen skal sendes til politiet med
henblik på notitssagsbehandling, hvis det skønnes hensigts-
mæssigt.
Stk. 3. Indhentes der som led i notitssagsbehandling en
udtalelse fra indklagede, kan der ikke efterfølgende pålæg-
ges den pågældende disciplinæransvar for det eller de for-
hold, som indgår i notitssagsbehandlingen.
Stk. 4. Den overordnede polititjenestemand, der gennem-
fører samtalen efter stk. 1, skal udarbejde en notits om det
passerede. Det skal fremgå af notitsen, at klageren er vejledt
om betydningen af notitssagsbehandling, og at sagen kan
forlanges afgjort af Politiklagemyndigheden. Det skal af no-
titsen endvidere fremgå, om klageren ønsker klagen afgjort
af Politiklagemyndigheden.
Stk. 5. Politiet sender kopi af notitsen til Politiklagemyn-
digheden, den regionale statsadvokat og rigspolitichefen.
§ 492 l. Behandlingen af en adfærdsklagesag sluttes, hvis
1) der er grundlag for at rejse sigtelse mod indklagede,
2) indklagede er mistænkt for et kriminelt forhold og for-
langer sagen behandlet som kriminalsag eller
3) det bestemmes, at sagen skal undersøges efter reglerne
i lov om undersøgelseskommissioner.
Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, be-
handles kriminalsagen efter reglerne i kapitel 42 b. Behand-
lingen af adfærdsklagesagen genoptages, hvis tiltale ikke
rejses eller gennemføres til fældende dom.
§ 492 m. Politiklagemyndigheden træffer afgørelse i kla-
gesagen. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden admini-
strativ myndighed.
§ 492 n. Politiklagemyndighedens afgørelse i klagesagen
skal træffes, inden rimelig tid efter at myndigheden har
modtaget klagen.
Stk. 2. Er afgørelsen ikke truffet inden 6 måneder efter
modtagelse af klagen, skal Politiklagemyndigheden skriftligt
underrette klageren og indklagede om, hvorpå sagen beror,
og hvornår der kan forventes en afgørelse. Der skal gives
underretning på ny, hvis der 6 måneder efter den seneste
underretning fortsat ikke er truffet afgørelse.
§ 492 o. Politiklagemyndigheden underretter politidirek-
tøren og rigspolitichefen, når der indledes en adfærdsklage-
sag. Politiklagemyndigheden underretter endvidere politidi-
rektøren, statsadvokaten og rigspolitichefen om afgørelsen i
adfærdsklagesager.
Stk. 2. Disciplinærundersøgelse i anledning af en klage
indledes ikke, før behandlingen af adfærdsklagesagen er af-
sluttet.
§ 492 p. Justitsministeren kan bestemme, at en undersø-
gelse ikke skal foretages efter reglerne i dette kapitel, hvis
hensynet til statens sikkerhed eller forholdet til fremmede
magter kræver det.
§ 492 q. Politiklagemyndigheden kan behandle og afgøre
en klage over en disposition, som politipersonale har truffet,
hvis der er en nær sammenhæng mellem dispositionsklagen
og en adfærdsklage, som Politiklagemyndigheden behand-
ler.
§ 492 r. Reglerne i dette kapitel finder tilsvarende an-
vendelse i forhold til adfærd udvist af forsvarspersonale
i tjenesten, når personalet udøver politimyndighed efter §
62, stk. 3, eller yder bistand til politiet efter §§ 24 a-24
d i lov om politiets virksomhed. De underretninger, som
omtales i § 492 o, stk. 1, sker i forhold til forsvarspersonale
til politidirektøren, rigspolitichefen og Forsvarsministeriets
Personalestyrelse.
Stk. 2. Den militære anklagemyndighed bistår Politiklage-
myndigheden i sager omfattet af stk. 1.
Kapitel 42 b
Kriminalsager mod politipersonale
§ 493. Anmeldelser om kriminelle forhold begået af po-
litipersonale i tjenesten indgives til Den Uafhængige Po-
litiklagemyndighed. Indgives anmeldelsen til politiet eller
anklagemyndigheden, videresendes den straks til Politikla-
gemyndigheden.
§ 493 a. Politiklagemyndigheden iværksætter efter anmel-
delse eller af egen drift efterforskning, når der er rimelig
formodning om, at politipersonale i tjenesten har begået et
kriminelt forhold, som forfølges af det offentlige.
Stk. 2. Politiklagemyndigheden iværksætter endvidere ef-
terforskning, når en person er afgået ved døden eller er
kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben,
eller mens den pågældende var i politiets varetægt.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 492 o finder tilsvarende an-
vendelse.
Stk. 4. Med henblik på at sikre et tilstrækkeligt kendskab
til de grønlandske forhold i Politiklagemyndighedens sags-
behandling afgiver Rådet for Politiklagesager i Grønland en
vejledende udtalelse til brug for sagens oplysning, jf. § 64,
stk. 1.
§ 493 b. Sager om overtrædelse af færdselslovens ha-
stighedsbestemmelser, der er begået af politipersonale, efter-
forskes ikke af Politiklagemyndigheden, hvis
1) den pågældende erkender sig skyldig,
2) hastighedsovertrædelsen ikke skønnes at ville medføre
anden sanktion end bøde eller betinget frakendelse af
førerretten og
3) hastighedsovertrædelsen ikke involverer tredjemand.
Stk. 2. Politiklagemyndigheden efterforsker ikke sager,
hvor politidirektøren har vurderet, at der i forbindelse med
politipersonales overtrædelse af færdselslovens hastigheds-
bestemmelser er tale om udrykningskørsel i et køretøj mær-
ket med politiets kendetegn eller med synlige udryknings-
signaler.
Stk. 3. Politidirektøren underretter Politiklagemyndighe-
den og rigspolitichefen om udenretligt vedtagne bøder og
betingede frakendelser af førerretten i sager omfattet af stk.
1.
7
§ 493 c. Ved behandlingen af de sager, der er nævnt
i §§ 493 og 493 a, udøver Politiklagemyndigheden under
efterforskningen de beføjelser, der ellers tilkommer politiet,
jf. dog § 493 d, stk. 3.
Stk. 2. Rigspolitichefen yder efter anmodning fra Politi-
klagemyndigheden bistand under efterforskningen.
Stk. 3. Politiet kan på egen hånd foretage uopsættelige
efterforskningsskridt. Politiet skal, snarest muligt efter at
sådanne efterforskningsskridt er foretaget, underrette Politi-
klagemyndigheden herom.
§ 493 d. Offentlig påtale i de sager, der er nævnt i §§ 493
og 493 a, tilkommer statsadvokaten, medmindre påtale efter
denne lov eller regler fastsat i medfør af loven tilkommer
Rigsadvokaten eller justitsministeren. Adgangen til at opgi-
ve påtale tilkommer påtalemyndigheden.
Stk. 2. Politiklagemyndigheden udøver ved behandlingen
af de sager, der er nævnt i §§ 493 og 493 a, de beføjelser,
der ellers tilkommer politiet efter § 337, stk. 2. Politiklage-
myndighedens afgørelser efter 1. pkt. kan påklages til stats-
advokaten.
Stk. 3. Statsadvokaten udøver ved behandlingen af de
sager, der er nævnt i §§ 493 og 493 a, de beføjelser, der
ellers tilkommer politiet efter § 338, stk. 3.
Stk. 4. Statsadvokaten varetager udførelsen af de sager,
der er nævnt i §§ 493 og 493 a, ved kredsretterne, Retten i
Grønland og Grønlands Landsret.
§ 493 e. Når efterforskningen er afsluttet, sender Politi-
klagemyndigheden sagen til statsadvokaten med henblik på
afgørelse af tiltalespørgsmålet.
Stk. 2. Politiklagemyndigheden udarbejder en redegørelse
til statsadvokaten om efterforskningen. Redegørelsen skal
indeholde en gennemgang af efterforskningen og oplysning
om de faktiske omstændigheder af betydning for sagens af-
gørelse. Redegørelsen kan indeholde en vurdering af vægten
af de fremkomne beviser.
Stk. 3. Statsadvokaten kan anmode Politiklagemyndighe-
den om at foretage yderligere efterforskning.
Stk. 4. Politiklagemyndigheden kan påklage statsadvoka-
tens afgørelser efter § 493 d, stk. 1 og 3, til Rigsadvoka-
ten. Rigsadvokatens afgørelse i en klagesag kan ikke påkla-
ges til justitsministeren. Fristen for at klage er, 4 uger efter
at Politiklagemyndigheden har fået meddelelse om afgørel-
sen. Fremkommer klagen efter udløbet af denne frist, skal
den behandles, såfremt fristoverskridelsen må anses for und-
skyldelig.
§ 493 f. Er der ikke inden 1 år fra modtagelsen af en
anmeldelse om et kriminelt forhold, der er omfattet af det-
te kapitel, truffet afgørelse om afvisning af anmeldelsen,
indstilling af efterforskningen, påtaleopgivelse, tiltalefrafald
eller tiltalerejsning, skal der gives skriftlig underretning til
anmelder og de personer, der skal underrettes om statsadvo-
katens afgørelse efter § 493 d, stk. 1 og 3, eller Politiklage-
myndighedens afgørelse efter § 493 d, stk. 2.
Stk. 2. Underretning efter stk. 1 skal ligeledes gives, hvis
der ikke, inden 1 år efter at Politiklagemyndigheden har
indledt efterforskning i sager omfattet af § 493 a, stk. 2, er
truffet afgørelse om indstilling af efterforskningen, påtaleop-
givelse, tiltalefrafald eller tiltalerejsning.
Stk. 3. Der skal gives underretning på ny, hvis der 6
måneder efter den seneste underretning fortsat ikke er truffet
afgørelse.
§ 493 g. Retten beskikker en forsvarer, hvis det følger af
bestemmelserne i kapitel 32 eller særlige grunde taler derfor.
§ 493 h. Retten beskikker en bisidder for den forurettede,
hvis det følger af bestemmelserne i kapitel 33, eller efter
anmodning fra den pågældende, hvis særlige grunde taler
derfor.
Stk. 2. Er forurettede afgået ved døden, beskikker retten
efter anmodning fra forurettedes nære pårørende en bisidder
for de pårørende, når forholdene taler derfor.
Stk. 3. Bisidderen har adgang til det materiale, som Politi-
klagemyndigheden har tilvejebragt i sagen, uanset om der er
rejst tiltale i sagen.
Stk. 4. Bisidderen har ret til at overvære afhøringer af
den forurettede såvel hos Politiklagemyndigheden som i
retten og har ret til at stille yderligere spørgsmål til den
forurettede. Bisidderen har ret til at gøre indsigelse mod en
bevisførelse i strid med § 157, stk. 2. Bisidderen underret-
tes om tidspunktet for afhøringer og retsmøder. Retsmøder,
hvor forurettede skal afhøres, berammes så vidt muligt efter
aftale med bisidderen. Bisidderen underrettes om andre rets-
møder.
Stk. 5. Bisidderen må ikke uden Politiklagemyndighedens
samtykke overlevere det modtagne materiale til den foruret-
tede eller andre, og bisidderen må ikke uden Politiklage-
myndighedens samtykke gøre den forurettede eller andre
bekendt med indholdet af materiale i sagen, som ikke vedrø-
rer forurettede.
Stk. 6. Hvis hensynet til fremmede magter, til statens sik-
kerhed eller til sagens opklaring eller tredjemand undtagel-
sesvis gør det nødvendigt, kan reglerne i stk. 3 og 4 fraviges,
eller Politiklagemyndigheden kan give bisidderen pålæg om
ikke at videregive de oplysninger, som er modtaget fra Poli-
tiklagemyndigheden. Pålægget kan udstrækkes, indtil tiltalte
har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.
Stk. 7. Stk. 3-6 finder tilsvarende anvendelse på en bisid-
der, der er antaget af den forurettede eller den forurettedes
nære pårørende.
Stk. 8. Bestemmelserne i kapitel 33 finder i øvrigt tilsva-
rende anvendelse.
§ 493 i. Statsadvokaten kan bestemme, at en kriminalsag,
der omfatter flere forhold eller flere sigtede, i sin helhed
skal efterforskes af Politiklagemyndigheden efter bestem-
melserne i dette kapitel, hvis en sådan behandling er påkræ-
vet med hensyn til et af forholdene eller en af de sigtede og
en samlet efterforskning skønnes hensigtsmæssig.
Stk. 2. Politiklagemyndigheden kan behandle en klage
over en disposition, som politipersonale har truffet, hvis der
er en nær sammenhæng mellem dispositionsklagen og en
igangværende efterforskning i Politiklagemyndigheden.
Stk. 3. Statsadvokaten træffer afgørelse i dispositionskla-
ger omfattet af stk. 2.
8
§ 493 j. Bestemmelserne i denne lov om behandlingen af
kriminalsager finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.
§ 493 k. Justitsministeren kan bestemme, at en sag ikke
skal behandles efter reglerne i dette kapitel, hvis hensynet til
statens sikkerhed eller forholdet til fremmede magter kræver
det.
§ 493 l. Erstatningskrav, der rejses af en person, der er
kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben,
eller mens den pågældende var i politiets varetægt, eller
rejses af nære pårørende til en person, der er afgået ved dø-
den som følge af politiets indgriben, eller mens afdøde var
i politiets varetægt, behandles på begæring efter fremgangs-
måden i kapitel 42. Erstatningskrav skal dog fremsættes
inden 2 måneder efter endelig afgørelse i en sag omfattet af
§ 493 a, stk. 2, eller i en kriminalsag mod politipersonale i
anledning af skade eller dødsfald som nævnt i 1. pkt.
Stk. 2. Udgifter til advokatbeskikkelse i sager, der er om-
fattet af stk. 1, afholdes af statskassen.
§ 493 m. Reglerne i dette kapitel finder tilsvarende an-
vendelse i forhold til kriminelle forhold begået af forsvars-
personale i tjenesten, når personalet udøver politimyndighed
efter § 62, stk. 3, eller yder bistand til politiet efter §§ 24
a-24 d i lov om politiets virksomhed. De underretninger,
som omtales i § 492 o, stk. 1, jf. § 493 a, stk. 3, sker
i forhold til forsvarspersonale til politidirektøren, rigspoliti-
chefen og Forsvarsministeriets Personalestyrelse.
Stk. 2. Militær straffelov finder ikke anvendelse i tilfælde
omfattet af stk. 1.
Stk. 3. Den militære anklagemyndighed bistår Politikla-
gemyndigheden og statsadvokaten i sager omfattet af stk.
1. Efter indstilling fra Politiklagemyndigheden kan videre
forfølgning af sager omfattet af stk. 1 overlades til den
militære anklagemyndighed til behandling i den militære
retsplejes former, hvis viden om militærfaglige forhold eller
militærspecifikke regler er af særlig betydning for sagen, og
hvis statsadvokaten og den militære anklagemyndighed er
enige herom.«
32. I § 540, stk. 3, 3. pkt., ændres »§ 596, stk. 2« til: »§ 536,
stk. 2«.
33. I § 735, stk. 1, 2. pkt., og § 745, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,
2. pkt., ændres »Politimesteren i Grønland« til: »Grønlands
Politi«.
§ 2
I kriminallov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1045
af 7. september 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 168 af
27. februar 2019, § 2 i lov nr. 1718 af 27. december 2018
og § 1 i lov nr. 1056 af 30. juni 2020, foretages følgende
ændringer:
1. I § 20, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Efter forurettedes anmodning kan offentlig påtale dog
ske
1) i sager, hvor en alvorlig sigtelse er usand,
2) i sager, hvor en sigtelse er fremsat eller udbredt gen-
nem indholdet af et massemedie og sigtelsen er egnet
til væsentligt at skade den forurettede,
3) i sager, hvor en person sigtes for et forhold, der kunne
eller kan medføre fortabelse af offentlig stilling eller
hverv, eller
4) i sager, hvor en alvorlig sigtelse er udbredt anonymt.«
2. I § 21, stk. 6, 1. pkt., ændres »rigsadvokaten« til: »den
overordnede anklagemyndighed«.
3. I § 22, stk. 1, indsættes efter »privat påtale«: »og til
at begære offentlig påtale«, efter »sag« indsættes: »eller
fremsat begæring«, og efter »sagsanlæg« indsættes: »eller
fremsættelse af påtalebegæring«.
4. I § 22, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Er fristen for begæring om offentlig påtale for en af
de skyldige overskredet, men ikke for de øvrige, beror det
dog på anklagemyndighedens afgørelse, om en begæring om
påtale mod disse skal tages til følge.«
5. I § 22, stk. 3, indsættes efter »privat påtale«: »eller begæ-
re offentlig påtale«.
6. I § 77 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Ved fastsættelse af foranstaltning skal der lægges
vægt på den særlige krænkelse, der er forbundet med lov-
overtrædelsen, når den er begået mod en person under 18
år.«
7. I § 90 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. På samme måde dømmes den, der uretmæssigt af-
skyder rifler, jagtgeværer, luftbøsser eller andre håndvåben
inden for en afstand af 500 m fra bebyggede områder.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
8. I § 90, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3« til: »stk.
4«.
9. I § 98 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. På samme måde dømmes den, som med trussel
om vold forulemper en person, dennes nærmeste eller andre
med tilknytning til denne i anledning af personens forvente-
de eller allerede afgivne forklaring til politiet eller i retten.«
10. I § 111, stk. 1, indsættes efter »der kan medføre et
kriminalretligt ansvar,«: »medmindre forholdet er omfattet
af § 111 a,«.
11. Efter § 111 indsættes:
»§ 111 a. For hvidvask dømmes den, der konverterer eller
overfører penge, som direkte eller indirekte er udbytte af en
forbrydelse, for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindel-
se.«
12. § 120 ophæves.
9
13. I § 135, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »undergiver sig«:
»psykologisk eller«.
14. I § 145, stk. 1, 1. pkt., ændres »3 måneder« til: »6
måneder«.
15. Overskriften til afsnit II affattes således:
»Afsnit II
De enkelte foranstaltninger og andre retsfølger af en
forbrydelse«.
16. I § 168, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »lovovertrædelse«:
»eller en overtrædelse af lovgivningen om euforiserende
stoffer«.
17. I § 177, stk. 1, og § 195, stk. 2, ændres »politimesteren«
til: »politidirektøren«.
18. I § 196, stk. 2, indsættes efter nr. 3 som nye numre:
»4) for at yde den dømte pædagogisk, lægelig eller anden
særlig bistand,
5) for at undgå, at den indsatte afsoner i en institution,
hvor en af den indsattes nærtstående gør tjeneste,
6) for at undgå, at den dømte afsoner i en institution i
tilfælde, hvor den dømte har begået en forbrydelse mod
en ansat, der gør tjeneste i institutionen, eller dennes
nærtstående,«
Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 7 og 8.
19. I § 215 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Institutionen kan bestemme, at de besøgende
skal indhente forudgående tilladelse til at besøge den ind-
satte. Det kan gøres til et vilkår for en besøgstilladelse,
at den besøgende lader sig undersøge. Undersøgelsen kan
bestå i visitation af det tøj, som den besøgende er iført ved
fremmødet, og nærmere undersøgelse af den besøgendes
yderbeklædning og medbragte effekter.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
20. I § 215, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »efter stk. 1, 1.
pkt.« til: »til besøg.«
21. Efter § 221 indsættes før overskriften før § 222:
Ȥ 221 a. Institutionens leder eller den, der bemyndiges
dertil, kan træffe bestemmelse om, at en indsat skal afgive
udåndingsprøve eller urinprøve med henblik på at undersøge
for eventuel indtagelse af alkohol, euforiserende stoffer eller
andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgiv-
ning.
Stk. 2. § 221, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland fastsæt-
ter regler om gennemførelsen af udåndingsprøvekontrol og
urinprøvekontrol.«
22. Overskriften før § 223 affattes således:
»Udelukkelse fra fællesskab«.
23. Efter § 223 indsættes før overskriften før § 224:
»§ 223 a. Bestemmelserne i § 223 omfatter ikke institu-
tionens afgørelser om, at en indsat kortvarigt af ordens- eller
sikkerhedsmæssige grunde skal opholde sig i eget opholds-
rum eller i særlig observationscelle.
Stk. 2. Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland fastsæt-
ter regler om indsattes ophold efter stk. 1, herunder om
godkendelse og anvendelse af observationsceller.«
24. Overskriften før § 225 affattes således:
»Sikringscelle og tvangsfiksering«.
25. I § 225, stk. 1, udgår »i observationscelle eller«.
26. I § 225, stk. 2, udgår »observations- og«.
27. I § 225, stk. 3 og 6, udgår »observationscelle,«.
28. I § 225, stk. 5, udgår »i observationscelle og«.
29. I § 225, stk. 6, udgår »observationsceller og«.
30. I § 226 indsættes efter nr. 3 som nye numre:
»4) ved nægtelse af afgivelse af udåndingsprøve eller urin-
prøve efter § 221 a,
5) ved indtagelse af alkohol, euforiserende stoffer eller
andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lov-
givning,«.
Nr. 4-6 bliver herefter nr. 6-8.
31. I § 227, stk. 2, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) nægtelse af afgivelse af udåndingsprøve eller urinprøve
efter § 221 a,«.
Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 5 og 6.
32. I § 227, stk. 2, nr. 4, der bliver nr. 5, indsættes efter »el-
ler euforiserende stoffer«: »eller andre stoffer, der er forbudt
efter den almindelige lovgivning,«.
33. I § 240, stk. 1, ændres »psykisk syge« til: »sindssyge el-
ler personer i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed,«.
34. I § 240 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Anbringelse og behandling efter kapitel 33 af
mentalt retarderede gennemføres af socialvæsenet.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
35. Efter § 241 indsættes i kapitel 44:
Ȥ 241 a. Justitsministeren eller den, ministeren bemyndi-
ger dertil, kan bestemme, at personer, der den 1. august 2019
som led i et udslusningsforløb var overført fra en psykia-
trisk ledet anstalt under kriminalforsorgen i Danmark til en
anstalt i Grønland, skal overføres til en forvaringsafdeling
under Kriminalforsorgen i Grønland, hvis den forvarings-
dømte viser sig uegnet til ophold i en åben afdeling, eller
hvis denne anbringelse viser sig ikke at give tilstrækkelig
sikkerhed.
10
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
overførsel efter stk. 1.«
§ 3
I færdselslov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 995
af 26. oktober 2009, foretages følgende ændring:
1. I § 49, stk. 1, 4. pkt., ændres »Politimesteren i Grønland«
til: »Grønlands Politi«.
§ 4
I lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, som sat i
kraft for Grønland ved anordning nr. 250 af 20. marts 2017,
foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 3, 2. pkt., ændres »Politimesteren« til: »Politidi-
rektøren«.
2. I § 15, stk. 2, ændres »politimesteren« til: »politidirektø-
ren«.
3. I § 15, stk. 3, 1. pkt., ændres »Rigsadvokaten« til: »Stats-
advokaten«.
4. I § 15, stk. 3, 2. pkt., ændres »Rigsadvokatens« til: »Stats-
advokatens«.
§ 5
I våbenlov for Grønland, lov nr. 1008 af 19. december
1992, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, § 10, stk. 2 og 5, og § 11 ændres »politimeste-
ren i Grønland« til: »politiet«.
2. I § 1, stk. 3, 3. pkt., og § 6 ændres »Politimesteren i
Grønland« til: »Politiet«.
§ 6
I forvaltningsloven, som sat i kraft for Grønland ved
anordning nr. 1188 af 27. december 1994, foretages
følgende ændring:
1. § 28 a ophæves.
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2022, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2, 4-9, 11-22 og 24-33, § 2, nr. 2 og
17, og §§ 3-6 træder i kraft den 1. januar 2023.
Stk. 3. Lov nr. 905 af 16. december 1998 om behand-
ling af klager og kriminalsager vedrørende politipersonale i
Grønland ophæves den 1. januar 2023.
Stk. 4. Regler fastsat i medfør af kriminallovens § 215,
stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1045 af 7. september 2017,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter
udstedt i medfør af kriminallovens § 215, stk. 4, jf. denne
lovs § 2, nr. 19.
§ 8
Stk. 1. Bestemmelserne i § 1, nr. 4 og 12, § 2, nr. 2, og §
4 om behandling af klager over afgørelser truffet af anklage-
myndigheden har virkning for afgørelser, der er truffet efter
lovens ikrafttræden.
Stk. 2. § 1, nr. 25-30, har virkning for erstatningssager,
hvori der ved lovens ikrafttræden ikke er truffet afgørelse
vedrørende kravet.
Stk. 3. Sager om klager over politipersonale og anmeldel-
ser om kriminaliserede forhold begået af politipersonale,
der verserer den 1. januar 2023, færdigbehandles efter reg-
lerne i denne lov. Verserende sager kan dog efter drøftelse
mellem politidirektøren og Politiklagemyndigheden færdig-
behandles og afgøres af politidirektøren efter de hidtil gæl-
dende regler.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3 finder tilsvarende anvendel-
se på verserende undersøgelse og efterforskning, der af egen
drift eller efter den hidtil gældende bestemmelse i § 17, stk.
2, i lov om behandling af klager og kriminalsager vedrøren-
de politipersonale i Grønland er iværksat inden den 1. januar
2023.
Stk. 5. Klager over afgørelser, der er truffet inden den 1.
januar 2023, og klager over afgørelser, der efter stk. 3 og 4
er truffet efter de hidtil gældende regler, behandles efter de
hidtil gældende regler.
Stk. 6. De hidtidige medlemmer af Politiklagenævnet i
Grønland kan færdiggøre sager, der efter stk. 3-5 behandles
efter de hidtil gældende regler.
11