B 63 - svar på spm. 1 om at påtage sig ansvaret for behandlingen af Venstres beslutningsforslag B 63 om etablering af en ny forsøgsordning for udvidede frikommuneforsøg m.v., fra social- og ældreministeren

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg har d. 7. april 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 2 (B 63) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V) og Christina
Thorholm (RV).
Spørgsmål nr. 2:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringens ønske om at udbrede de
eksisterende velfærdsaftaler adskiller sig fra Venstres beslutningsforslag B 63
(2021-22) om udvidede frikommuneforsøg, hvor ønsket er at give mulighed for
at frisætte kommunerne fra statslig regulering på ét eller flere områder efter
eget valg?”
Svar:
Udbredelsen af velfærdsaftalerne er en opfølgning på de velfærdsaftaler, som
regeringen på baggrund af aftaler med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative, Ny Borgerlige,
Liberal Alliance og Alternativet fsva. folkeskole- og dagtilbudsområdet og
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Frie Grønne og
Alternativet fsva. ældreområdet indgik i 2020 med i alt syv kommuner i en 3-
årig forsøgsperiode.
Formålet med at udbrede velfærdsaftalerne er at give alle landets kommuner
mulighed for at få samme frihed fra statslige regler, som de eksisterende syv
velfærdsaftalekommuner. Samtidig forpligter kommunerne sig til at se kritisk på
egne krav. Dermed skaber velfærdsaftalerne grobund for, at den kommunale
forvaltning i tæt samspil med institutioner og skoler mv. kan udvikle nye
indsatser og arbejdsgange, der skaber en bedre og mere nærværende velfærd
for borgerne. Med afsæt heri er det regeringens klare ambition at komme
unødvendigt bureaukrati til livs.
Det fremgår af B63, at forslagsstillerne konkret foreslår, at alle kommuner skal
have mulighed for at ansøge om at blive en del af en ny udvidet
frikommuneforsøgsordning på et eller flere områder efter eget valg. Det
fremgår dog ikke af bemærkningerne, hvordan man konkret ønsker at etablere
udvidede frikommuneforsøg. Navnet henleder tankerne på de tidligere
frikommuneforsøg, hvor kommunerne på baggrund af tunge
ansøgningsprocedurer fik mulighed for at blive fritaget fra enkeltbestemmelser.
Frikommuneforsøgene var endda så bureaukratiske for kommunerne at
deltage i, at KL til sidst anbefalede kommunerne ikke at søge om at deltage.
Sagsnr.
2022 - 2204
Doknr.
559035
Dato
29-04-2022
Offentligt
B 63 - endeligt svar på spørgsmål 1
Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
2
Frikommuneforsøgene og velfærdsaftalerne har derfor begge til formål at give
kommunerne mulighed for at afprøve nye løsninger, men den centrale forskel
er metoden. Den logik, der prægede frikommuneforsøgene, er i
velfærdsaftalerne vendt på hovedet. I stedet for at kommunerne skal ansøge
om at blive dispenseret fra enkelte regler i den statslige lovgivning, er der med
velfærdsaftalerne tale om fuld frisættelse med få centrale hegnspæle, som
blandt andet skal sikre retssikkerheden for børn, elever og de ældre samt
kvaliteten i landets velfærdstilbud. Integreret i velfærdsaftalerne er derudover
den væsentlige dimension, at der er tale om en gensidig forpligtelse, hvor
kommunerne tilsvarende skal frisætte sig fra kommunale regler. Det er endnu
en væsentlig forskel mellem velfærdsaftalerne og frikommuneforsøgene.
Jeg forstår derfor intentionen bag forslaget. Men en reel frisættelse, som
kommunerne får tilbud om med velfærdsaftalerne, rummer helt nye muligheder
for at skabe forandringer, der kan mærkes blandt kommunernes borgere. Det
er dog også en krævende opgave, hvor et stort engagement og fokus er
nødvendigt i den enkelte kommune. Derfor inviteres hver kommune til at kunne
indgå en velfærdsaftale på ét af de tre nuværende områder, folkeskole,
dagtilbud og ældre, som er kerneområder i den nære velfærd. Det betyder dog
ikke, at der ikke kan være andre områder, hvor velfærdsaftaler også har
potentiale til at skabe mere effektive og bedre løsninger, og som
velfærdsaftalerne senere kan udvides til at omfatte.
Med velfærdsaftalerne giver vi altså kommunerne en større frihed på det
område, de frisættes på, end hvad de har haft under frikommuneforsøgene, og
vi sparer kommunerne for bureaukrati i selve frisættelsesprocessen. Dertil
rummer velfærdsaftalerne en forpligtigelse til tilsvarende frisættelse fra lokale
regler. Den omfattende frihed kan kommunerne udnytte kreativt og på forskellig
vis rundt om i daginstitutioner, skoler og ældreplejen.
Med venlig hilsen
Astrid Krag


1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg har d. 7. april 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 (B 63) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V) og Christina
Thorholm (RV)
Spørgsmål nr. 1:
”Hvad er årsagen til, at indenrigs- og boligministeren ikke har påtaget sig
ansvaret for behandlingen af Venstres beslutningsforslag B 63 (2021-22) om
etablering af en ny forsøgsordning for udvidede frikommuneforsøg, når det
pågældende beslutningsforslag lægger op til muligheden for at frisætte landets
kommuner af statslig regulering på tværs af ressortområder?”
Svar:
Hvor den tidligere regering gennemførte frikommuneforsøg, er regeringens
tilgang at indgå velfærdsaftaler med kommunerne. Velfærdsaftalerne adskiller
sig fra tidligere forsøg med at reducere bureaukrati og regler på
velfærdsområdet ved at give kommunerne en omfattende frihed fra statslige
regler inden for få centrale hegnspæle. Velfærdsaftalerne rummer dermed
potentiale til reel nytænkning af velfærden, der kan skabe en oplevelse af
bedre kvalitet og større nærhed for borgerne.
Regeringen har i 2021 indgået velfærdsaftaler med i alt syv kommuner på
henholdsvis dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet. Regeringen har
endvidere foreslået at udbrede velfærdsaftalerne, så alle landets kommuner får
mulighed for at indgå en velfærdsaftale på enten dagtilbud-, folkeskole- eller
ældreområdet, og der pågår politiske forhandlinger med Folketingets partier
herom.
Den tværgående koordinering af velfærdsaftalerne er ressortmæssigt forankret
her i Social- og Ældreministeriet, og det er derfor mig, som social- og
ældreminister, der på regeringens vegne behandler beslutningsforslag B 63, jf.
Statsministeriets pressemeddelelse af 21. januar 2021 om et nyt Indenrigs- og
Boligministerium: Nyt Indenrigs- og Boligministerium - Statsministeriet (stm.dk)
Jeg henviser i øvrigt til mit svar på B 63 spørgsmål nr. 2.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Sagsnr.
2022 - 2204
Doknr.
563063
Dato
02-05-2022
Offentligt
B 63 - endeligt svar på spørgsmål 1
Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
2
Bilag:
Bilag 1. B 63 – svar på spm. 2