L 163 - svar på spm. 3 om henvendelsen af 8/4-22 fra SMVdanmark om bogføringsloven, fra erhvervsministeren

Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 3 ad L 163 stillet af udvalget den 11. april
2022.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 8/4-22 fra SMVdanmark om
bogføringsloven, jf. L 163 – bilag 4?
Svar:
SMVdanmark anfører i sin henvendelse, at forslaget til ny bogføringslov
bliver dyr for iværksættere og små virksomheder. Dette er ikke korrekt.
KPMG som er et stort revisionsfirma, der kender til processerne omkring
virksomhedernes bogføring, har beregnet de forventede byrder og bespa-
relser som følge af forslaget til bogføringsloven i en business case.
KPMG har beregnet, at lovforslaget vil medføre den hidtil største enkelt-
stående administrative besparelse på netto årligt ca. 2,9 mia.kr., dvs. efter
at merudgifter på ca. 0,6 mia. kr. til digital bogføring er fratrukket.
Ifølge KPMG udgør mindre virksomheder, der ikke i dag har et digitalt
bogføringssystem, ca. 10 pct. af de virksomheder der omfattes af lov-
forslagets krav om digital bogføring, svarende til ca. 40.000 virksomhe-
der. For disse virksomheder vurderer KPMG generelt, at indførelsen af
kravene i bogføringsloven vil medføre en besparelse på 36 pct. i forhold
til den tid virksomhederne anvender på registrering af virksomhedens
transaktioner.
Beregningerne er foretaget ved den gængse metode for beregning af ad-
ministrative konsekvenser ifm. lovgivning, som skiftende regeringer har
anvendt siden 2004. Der tages udgangspunkt i virksomheder, der over-
holder gældende lovgivning. Konkret har KPMG sammenlignet virksom-
hedernes tidsforbrug i dag og efter de har indført digital bogføring. Den
bygger oven på en kortlægning af danske virksomheders tidsforbrug på
bogføring og regnskab – helt ned på minuttal for hvor lang tid det tager at
bogføre en faktura. Der er 3.600 virksomheder, der har bidraget til kort-
lægningen, store som små, digitale og ikke-digitale. Hertil kommer revi-
sorer, bogholdere og leverandører af bogføringssystemer.
SMVdanmark foreslår at:
1. Indfasningsperioden udskydes med virkning for regnskabsåret fra 1.
januar 2024 eller senere.
2. Grænsen for krav om digitalisering hæves til en omsætning på 1,5
mio. kr.
ERHVERVSMINISTEREN
29. april 2022
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Offentligt
L 163 - endeligt svar på spørgsmål 3
Erhvervsudvalget 2021-22
2
Fsva. pkt. 1:
Hvad angår det første forslag er det allerede indarbejdet i lovforslaget,
idet krav om digital bogføring tidligst sættes i kraft fra regnskabsåret
2024. For personligt ejede virksomheder, der typisk er små virksomheder,
vil det tidligst være fra 2026. Dette fremgår af lovforslagets bemærknin-
ger og indgår i lovforslaget som bemyndigelsesbestemmelser til er-
hvervsministeren mhp. at ikrafttrædelse kan udsættes, hvis virksomheder
eller udbydere ikke er klar. Der er altså med andre ord allerede taget høj-
de for det SMVdanmark foreslår.
Fsva. pkt. 2:
Som ønsket af flere partier ifm. 1. behandling af lovforslaget vil jeg ind-
kalde til en teknisk gennemgang og politisk drøftelse af den foreslåede
omsætningsgrænse for at være omfattet af kravet om digital bogføring.
Jeg vil dog gøre opmærksom på, at en ændring af hvor mange virksom-
heder der omfattes vil betyde færre byrdelettelser – også for de små ikke
digitale virksomheder, som har de største besparelsespotentialer ifølge
KPMG.
Eksempel med frisørsalon
SMVdanmark anfører i henvendelsen, at forslaget til ny bogføringslov vil
kunne medføre relativt store ekstraudgifter for iværksættere og små er-
hvervsdrivende, som i dag har meget små udgifter til bogføring, og som
anvender meget begrænset tid på bogføringsopgaver. SMVdanmark hen-
viser i deres henvendelse til et eksempel med en frisørsalon, hvor kun
ejeren er ansat og som har en årlig omsætning på omkring 500.000 kr.
Denne virksomhed vil som det fremgår af henvendelsen få en øget netto-
udgift på 11.150 årligt, dvs. inkl. den tidsbesparelse på bogføringen, som
lovforslaget vil medføre.
Ca. 40.000 virksomheder har i dag ikke digitale bogføringssystemer, og
for dem, vil kravene i forslaget til bogføringsloven medføre en besparelse
på 36 pct. i forhold til den tid virksomhederne anvender på registrering af
virksomhedens transaktioner, jf. de nævnte KPMG beregninger.
Der er tale om en gennemsnitlig besparelse, fordi besparelsens omfang
afhænger af omfanget af virksomhedens transaktioner og dermed regi-
streringer. Der vil derfor være nogle virksomheder, som vil få en endnu
større besparelse, og nogle virksomheder som vil få en mindre besparelse.
Lovforslaget vil også medføre merudgifter, navnlig for virksomheder som
ikke i dag bruger et digitalt bogføringssystem. KPMG har beregnet disse
merudgifter til årligt 2400 kr. i gennemsnit, idet især mindre virksomhe-
der ofte vil kunne få abonnement til et digitalt bogføringssystem til en
3
lavere pris end 2400 kr. årligt, mens navnlig større virksomheder vil kun-
ne komme til at betale en højere pris end 2400 kr. årligt.
I det konkrete eksempel har SMVdanmark indregnet en besparelse i ud-
giften i form af tidsforbrug til bogføring fra 2500 kr. til 1500 kr., hvilket
omtrentligt svarer til den forventede tidsbesparelse på 36,5 pct. I eksem-
plet er det lagt til grund, at virksomheden kun har et tidsbrug på årligt 2,5
timer i dag til bogføring, som så bliver reduceret til 1,5 timer årligt som
følge af digital bogføring. Jeg kan oplyse, at det er Erhvervsstyrelsens
vurdering, at selv mindre virksomheder med en omsætning på omkring
500.000 kr. årligt typisk vil være nødt til at bruge væsentligt mere tid på
bogføring, hvis virksomheden skal kunne opfylde gældende krav til bog-
føring, samt gældende krav i skattelovgivningen i forbindelse med indbe-
retning og dokumentation i forhold betaling af skat og afgifter.
I en frisørvirksomhed skal der ikke alene ske registrering af salg af klip-
ning m.v., men virksomheden skal også registrere udgifter til husleje,
indkøb af materialer m.v., lige som det skal opgøres hvor meget virksom-
heden udbetaler i løn til indehaveren. Virksomheden skal løbende kunne
dokumentere såvel udgifter som indtægter, og skal afhængig af omsæt-
ningens størrelse hvert kvartal eller halvårligt indberette moms til Skatte-
forvaltningen.
Det er derfor Erhvervsstyrelsens opfattelse, at det er urealistisk, at en så-
dan virksomhed kan opfylde sine gældende bogføringspligter og indbe-
retningspligter til Skatteforvaltningen med et samlet tidsforbrug på 2,5
timer årligt. Der ændres med lovforslaget ikke ved disse pligter, bortset
fra at registreringerne skal ske digitalt.
Det kan desuden bemærkes, at hvis man som virksomhed ikke ønsker
selv at stå for bogholderiet, så kan man fortsat anvende en ekstern bog-
holder, som så vil have forpligtelsen til, at bogføre digitalt.
I eksemplet er regnet med en årlig merudgift på 9750 kr. til et nyt kasse-
system, der kan håndtere digital bogføring. Det kassesystem som er
nævnt i eksemplet, er et digitalt salgsregistreringssystem som er integre-
ret med udvalgte digitale bogføringssystemer, således at oplysningerne
om virksomhedens salg automatisk overføres til bogføringssystemet. Er-
hvervsstyrelsen har oplyst, at det ikke er et krav at sådanne virksomheder
skal skifte til et sådant kassesystem. Det er derfor misvisende at medreg-
ne en eventuel udgift til et digitalt kassesystem i eksemplet, hvor denne
udgift udgør langt hovedparten af de anførte samlede merudgifter for
virksomheden. En sådan udgift er ikke en konsekvens af de foreslåede
lovkrav. Den bør derfor ikke medtages som en merudgift som følge af
lovforslaget.
4
Afslutningsvis vil jeg gerne rydde en række misforståelser af vejen, da de
tegner et forkert billede af lovforslagets konsekvenser.
a) Det anføres, at lovforslaget vil påføre virksomhederne et betyde-
ligt tidsforbrug til løbende sikkerhedskopiering af bilag m.v. Dette
er også en misforståelse. Lovforslaget lægger tværtimod op til, at
automatisk sikkerhedskopiering bliver et krav til det digitale bog-
føringssystem, hvorfor virksomhederne netop ikke behøver at
bruge tid på dette.
b) Det anføres, at lovforslaget indfører nye byrdefulde krav til at
virksomhederne skal udarbejde beskrivelser af deres bogførings-
procedurer. Dette er en misforståelse, da der er tale om et krav,
som blev indført tilbage i 1998. Lovforslaget lægger tværtimod op
til at forenkle og lette kravet. De ca. 270.000 ikke-
regnskabspligtige virksomheder med en omsætning under 300.000
kr. undtages som noget nyt fra kravet, og det fremgår desuden af
lovbemærkningerne, at Erhvervsstyrelsen som noget nyt vil udar-
bejde en skabelon, som kan hjælpe navnlig mindre virksomheder,
så de blot ved at udfylde skabelonen kan sikre sig, at de opfylder
lovkravene.
c) Det anføres, at mindre virksomheder risikerer en bøde på op mod
1,5 mio. kr. hvis de kommer til at overtræde kravene til digital
bogføring. Dette er en misforståelse. Mindre virksomheder kan ef-
ter lovforslaget maksimalt få en bøde på 250.000 kr. og kun hvis
en virksomhed fuldstændig undlader både at registrere virksom-
hedens transaktioner og at opbevare registreringer og bilag i et di-
gitalt bogføringssystem, og kun hvis virksomheden samtidig ikke
på anden måde har sikret fyldestgørende bogføring.
d) Endelig anføres det, at lovforslaget vil medføre et betydeligt tids-
forbrug for virksomhederne til at scanne bilag som fakturaer for at
opfylde lovkravet om at bilag skal opbevares i et digitalt bogfø-
ringssystem. Dette er en misforståelse. Selv i meget små virksom-
heder dannes langt de fleste bilag allerede digitalt, og de kan der-
for indsættes i bogføringssystemet med et klik. Ofte sker fakture-
ring i selve bogføringssystemet, og bilaget (fakturaen) ligger der-
for allerede i systemet.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup