Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EF) nr. 810/2009 og (EU) 2017/2226 og Rådets forordning (EF) nr. 1683/95, (EF) nr. 333/2002, (EF) nr. 693/2003 og (EF) nr. 694/2003 og konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen for så vidt angår digitalisering af visumproceduren

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 27.4.2022
COM(2022) 658 final
2022/0132 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EF)
nr. 810/2009 og (EU) 2017/2226 og Rådets forordning (EF) nr. 1683/95, (EF)
nr. 333/2002, (EF) nr. 693/2003 og (EF) nr. 694/2003 og konventionen om gennemførelse
af Schengenaftalen for så vidt angår digitalisering af visumproceduren
{SEC(2022) 202 final} - {SWD(2022) 658 final} - {SWD(2022) 659 final}
Offentligt
KOM (2022) 0658 - Forslag til forordning
Europaudvalget 2022
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
EU's fælles visumpolitik er afgørende for, at Schengenområdets ydre grænser er sikre og
fungerer godt. Politikken gør det nemmere at opholde sig lovligt i eller rejse gennem
Schengenlandene og har bidraget til harmoniseringen af medlemsstaternes
visumudstedelsespraksis. Medlemsstaterne arbejder i øjeblikket på at forbedre forvaltningen
af de fælles ydre grænser for at opretholde et højt niveau af intern sikkerhed, sikre den frie
bevægelighed for personer i Schengenområdet og gøre det lettere for tredjelandsstatsborgere
lovligt at rejse til EU, samtidig med at den irregulære migration begrænses.
Siden visumkodeksen trådte i kraft i 20101
, og visuminformationssystemet (VIS) blev sat i
drift i 20112
, har de forhold, hvorunder visumpolitikken gennemføres, ændret sig betydeligt.
På den ene side er migrations- og sikkerhedsudfordringerne taget til i de seneste år, og på den
anden side giver en væsentlig teknologisk udvikling nye muligheder for at gøre proceduren
for at ansøge om et Schengenvisum mere gnidningsløs for både rejsende og konsulater.
Selv om visumbehandlingen allerede er delvist digitaliseret, og ansøgninger og afgørelser
registreres i VIS, er to vigtige trin stadig papirbaserede: visumansøgningsproceduren og
visummærkaten. Disse to trin skaber en byrde for alle involverede parter, lige fra centrale
nationale offentlige myndigheder, dvs. indenrigs- og udenrigsministerierne, til konsulater og
ansøgere. Medlemsstaterne er klar over problemet, og en række af dem har delvist
digitaliseret deres ansøgningsprocedure for at gøre den mere effektiv og brugervenlig.
På EU-plan indledte det estiske rådsformandskab i 2017 drøftelser i Rådets Visumgruppe3
om
mulighederne for at forbedre den nuværende visumprocedure med en onlinevisumansøgning4
og et digitalt visum5
. Dette politiske skub førte sammen med nuværende og kommende
lovgivningsmæssige ændringer, dvs. den reviderede visumkodeks6
, revisionen af VIS7
, ind-
og udrejsesystemet (EES)8
og det europæiske system vedrørende rejseinformation og
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks
for visa (visumkodeks) (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1).
2
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om
visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til
kortvarigt ophold (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60).
3
https://www.consilium.europa.eu/da/council-eu/preparatory-bodies/visa-working-party/.
4
Formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union — "e-visa: Improving the current visa process
with online visa application", 12546/17, oktober 2017.
5
Formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union — "e-visa: Improving the current visa process
with digital visa, 11816/17", september 2017.
6
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1155 om ændring af forordning (EF)
nr. 810/2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) (EUT L 188 af 12.7.2019, s. 25).
7
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1134 af 7. juli 2021 om ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EF) nr. 810/2009, (EU) 2016/399, (EU)
2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1860, (EU) 2018/1861, (EU) 2019/817 og (EU) 2019/1896 og
om ophævelse af Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets afgørelse 2008/633/RIA, med henblik på
reform af visuminformationssystemet (EUT L 248 af 13.7.2021, s. 11).
8
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 af 30. november 2017 om oprettelse af et
ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af
indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer medlemsstaternes ydre grænser, om
fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål og om
DA 2 DA
rejsetilladelse (ETIAS)9
, til, at Kommissionen offentliggjorde en meddelelse den 14. marts
201810
om tilpasning af den fælles visumpolitik til de nye udfordringer, og satte gang i
overvejelserne om at gå over til digitale visa.
I Kommissionens meddelelse fra marts 2018 om visumpolitikken blev idéen om et "e-visum"
præsenteret. Som bebudet i meddelelsen blev der i 2019 foretaget en
gennemførlighedsundersøgelse af digitaliseringen af visumprocedurerne, og resultaterne af
undersøgelsen er blevet anvendt i forbindelse med den konsekvensanalyse, der ledsager dette
forslag. Derudover gennemførte EU's Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-
Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) i tæt
samarbejde med Kommissionen og medlemsstaterne i 2020-2021 et projekt med henblik på at
udvikle en prototype til en EU-platform. Erfaringerne fra denne prototype vil blive brugt i
udviklingen af den kommende EU-ansøgningsplatform.
I forbindelse med revisionen af EU-visumkodeksen i 2019 gav Europa-Parlamentet og Rådet
udtrykkeligt udtryk for et mål om, at der på et senere tidspunkt burde udvikles en fælles
løsning for at gøre det muligt at indgive Schengenvisumansøgninger online og derved drage
fuld nytte af den seneste udvikling på det retlige og teknologiske område11
. Covid-19-
pandemien, som lagde en dæmper på Schengenvisumaktiviteterne på verdensplan til dels på
grund af vanskeligheder med at tage imod visumansøgere på konsulater og
visumansøgningscentre, fik medlemsstaterne til at opfordre Kommissionen til at fremskynde
arbejdet med at digitalisere visumprocedurerne. I den nye pagt om migration og asyl12
, som
Kommissionen fremlagde den 23. september 2020, er der fastsat et mål om at gøre
visumproceduren fuldt digitaliseret senest i 2025 ved at indføre et digitalt visum og give
mulighed for at indgive visumansøgninger online.
Statsborgere fra 102 tredjelande skal i øjeblikket være i besiddelse af et gyldigt visum for at
passere EU's ydre grænser13
. Medlemsstaterne udsteder visa gennem et netværk af konsulater
i tredjelande14
. I de prognoser, der anvendes i den konsekvensanalyse, der ledsager dette
ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og forordning (EF) nr. 767/2008 og
(EU) nr. 1077/2011 (EUT L 327 af 9.12.2017, s. 20) (herefter ind- og udrejsesystemet/EES).
9
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 af 12. september 2018 om oprettelse af et
europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og om ændring af forordning
(EU) nr. 1077/2011, (EU) nr. 515/2014, (EU) 2016/399 (EU) 2016/1624 og (EU) 2017/2226
(EUT L 236 af 19.9.2018, s. 1) (herefter ETIAS-forordningen).
10
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om tilpasning af den fælles
visumpolitik til de nye udfordringer (COM(2018) 251 final), https://ec.europa.eu/home-
affairs/sites/default/files/what-we-do/policies/european-agenda-migration/20180314_communication-
commission-parliament-council-adapting-common-visa-policy-new-challenges_da.pdf.
11
Betragtning 20 i forordning (EU) 2019/1155.
12
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget — En ny pagt om migration og asyl (COM(2020) 609 final), https://eur-
lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A52020DC0609.
13
Bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1806 af 14. november 2018 om
fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage
af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EUT L 303
af 28.11.2018, s. 39).
14
Medlemsstaterne kan aftale bilateralt at lade sig repræsentere af en anden medlemsstat i et tredjeland
ved hjælp af repræsentationsaftaler. Det betyder, at ikke alle medlemsstater har konsulater i alle
visumpligtige tredjelande.
DA 3 DA
forslag15
, forventes antallet af visa til kortvarigt ophold at stige en smule frem til 2025 og
derefter at stabilisere sig.
Ved at gøre det muligt for visumansøgere at underskrive ansøgningsskemaet elektronisk er
der med den ændrede visumkodeks16
skabt mulighed for at indgive og behandle
visumansøgninger digitalt — de fleste medlemsstater har imidlertid kun digitaliseret dele af
proceduren for visum til kortvarigt ophold og er stadig stærkt afhængige af papirbaserede
procedurer. Graden af digitalisering og selve visumansøgningsproceduren varierer derfor fra
den ene medlemsstat til den anden.
Den nuværende fragmentering med hensyn til national praksis for forvaltning af
ansøgningsproceduren har negativ indvirkning på opfattelsen af Den Europæiske Union som
en samlet geografisk enhed og på den måde, EU's visumpolitik fungerer på, og gør
visumansøgningsproceduren besværlig for ansøgerne.
Da de nuværende regler for visum til kortvarigt ophold på EU-plan ikke fastsætter nogen
digitaliseringsforpligtelse for medlemsstaterne, medfører de nuværende papirbaserede
procedurer desuden høje forvaltningsomkostninger for medlemsstaterne, når de skal behandle
papiransøgninger.
Desuden kan den fysiske visummærkat blive genstand for svig (f.eks. forfalskning), og den
kan stjæles, hvilket udgør en sikkerhedsrisiko. Visummærkaten blev indført i 1995 og er lige
siden blevet ajourført regelmæssigt for at forbedre sikkerhedselementerne. Den seneste
forbedring er indførelsen af en underskrevet 2D-stregkode på visummærkaten17
, som træder i
kraft den 1. maj 202218
. Ikke desto mindre vil visummærkaten sandsynligvis fortsat være let
at forfalske.
En anden konstateret risiko i den nuværende situation er, at ansøgere visumshopper. Forskelle
i den måde, en ansøgning kan indgives på, kan potentielt skabe et incitament for
visumansøgere til at vælge at indgive ansøgningen i en medlemsstat med en mere digitaliseret
ansøgningsprocedure, men som er en anden medlemsstat end den, der ellers ville være
kompetent til at behandle ansøgningen.
Ydermere har tredjelande, som konkurrerer direkte med EU om at tiltrække besøgende fra
tredjelande, f.eks. Australien og New Zealand, allerede indført fuldt digitaliserede procedurer
for alle visumpligtige udlændinge. Andre lande (f.eks. Det Forenede Kongerige, USA,
Canada, [Rusland] og Indien) har digitaliseret proceduren for at gøre det lettere for
visumpligtige tredjelandsstatsborgere fra bestemte vigtige lande hurtigt og nemt at få en
15
"Study to assess the various options related to visa process digitalisation and to support the preparation
of an impact assessment" — endelig rapport kan findes på: https://ec.europa.eu/home-affairs/study-
assess-various-options-related-visa-process-digitalisation-and-support-preparation-impact_en.
16
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks
for visa (visumkodeks) (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2019/1155 af 20. juni 2019 om ændring af forordning (EF) nr. 810/2009 om en fællesskabskodeks
for visa (visumkodeks) (EUT L 188 af 12.7.2019, s. 25).
17
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1370 af 4. juli 2017 om ændring af Rådets
forordning (EF) nr. 1683/95 om ensartet udformning af visa (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 24).
18
Det forhold, at visummærkaten er let at forfalske, underbygges af Kommissionens
gennemførelsesafgørelse C(2020) 2672 af 30.4.2020 om indførelse af et digitalt segl i den ensartede
udformning af visa. Gennemførelsesafgørelsen blev vedtaget, efter at der blev opdaget mange tilfælde
af forfalskning af den nye visummærkat i medlemsstaterne kort tid efter dens indførelse (december
2019).
DA 4 DA
elektronisk rejsetilladelse til visse rejseformål i stedet for et visum. Disse procedurer er i vid
udstrækning sammenlignelige med det europæiske system vedrørende rejseinformation og
rejsetilladelse (ETIAS). Til sammenligning er visumansøgningsproceduren for at rejse til EU
temmelig kompleks og besværlig19
. Digitaliseringen på verdensplan og de rejsendes
forventninger til stadig hurtigere, mere moderne og enklere procedurer kan betyde, at EU
kommer til at halte bagefter, og skabe økonomiske ulemper for det europæiske erhvervsliv,
navnlig turistbranchen, da internationale rejser bidrager positivt til EU's BNP.
Derfor kan omkostningerne ved ikke at handle på EU-plan stige med tiden. Uden en
digitalisering vil medlemsstaterne fortsat stå over for en tung administrativ byrde i
forvaltningen af visumprocedurer, visumansøgerne vil fortsat skulle følge dyre og
tidskrævende procedurer, og de risici, der er forbundet med visummærkatens sikkerhed, vil
fortsat eksistere.
De vigtigste konstaterede problemer for de myndigheder i medlemsstaterne, der beskæftiger
sig med visumansøgninger og visumudstedelse, er:
 Den langvarige procedure for konsulaterne for at forvalte, behandle og arkivere (og i
sidste ende destruere) papirdokumenter og den akkumulering af omkostninger, der er
forbundet hermed. Medlemsstaternes afhængighed af eksterne tjenesteydere for at
kunne opfylde deres forpligtelser med hensyn til visumforvaltning sammenholdt med
en stigning i antallet af visumansøgninger og det forhold, at tredjelandsstatsborgere
skal møde op på konsulatet eller et visumansøgningscenter, hver gang de vil ansøge.
I gennemsnit indgives 90 % af ansøgningerne om visum til kortvarigt ophold via
eksterne tjenesteydere. Dette indebærer også omfattende kontrakter, omkostninger til
kontrol og yderligere omkostninger for visumansøgerne.
 Den papirbaserede procedure er ikke uden risici eller sikret mod trusler. Covid-19-
pandemien havde betydelig indvirkning på visumproceduren, da det på centrale trin i
ansøgningsproceduren for Schengenvisum systematisk kræves, at ansøgeren møder
fysisk op på et konsulat eller hos en ekstern tjenesteyder.
 Den fysiske visummærkat kan blive genstand for svig (f.eks. forfalskning) og skal
transporteres og opbevares på sikker vis20
.
 En øget risiko for, at ansøgere visumshopper. Ansøgere kan blive fristet til at ansøge
om visum til en medlemsstat, der tilbyder en hurtig ansøgningsprocedure, i stedet for
til den medlemsstat, de rent faktisk ønsker at besøge.
Den nuværende procedure er også kompleks og besværlig for visumansøgerne.
 Visumansøgere skal rejse til det nærmeste konsulat eller visumansøgningscenter for
hver ansøgning og efterlade rejsedokumentet der, hvilket gør det vanskeligere for
dem at identificere sig og rejse til udlandet under ansøgningsprocessen.
19
I en undersøgelse foretaget af Den Europæiske Turismeforening i 2018 blev det f.eks. anslået, at 25 %
af de indiske rejsende ikke ser Schengenområdet som et rejsemål på grund af den nuværende
visumprocedure. Det bekræfter, at nogle visumpligtige rejsende kan blive afskrækket fra at rejse til EU
på grund af visumkravene: https://www.etoa.org/eu-schengen-visa-long-haul-markets/.
20
Det forhold, at visummærkaten er let at forfalske, underbygges af Kommissionens
gennemførelsesafgørelse C(2020) 2672 af 30.4.2020 om indførelse af et digitalt segl i den ensartede
udformning af visa. Gennemførelsesafgørelsen blev vedtaget, efter at der blev opdaget mange tilfælde
af forfalskning af den nye visummærkat i medlemsstaterne kort tid efter dens indførelse (december
2019).
DA 5 DA
 Hyppigt rejsende skal for hver ansøgning gentage den samme langvarige procedure,
som kan variere alt efter bestemmelsesmedlemsstaten.
 Ansøgere betaler også yderligere gebyrer, når de ansøger via en ekstern tjenesteyder.
De grundlæggende årsager til disse problemer er de retlige krav om, at medlemsstaterne skal
udstede en visummærkat i papirform, medlemsstaternes afhængighed af personligt fremmøde
og en papirbaseret praksis samt de forskellige grader af digitalisering og fragmenterede
visumprocedurer medlemsstaterne imellem.
Digitaliseringen af visumprocedurerne er derfor en mulighed for at forbedre
visumansøgningsprocessen, mindske omkostningerne og byrden for de involverede parter og
samtidig forbedre sikkerheden i Schengenområdet. Desuden er digitaliseringen af
visumproceduren i overensstemmelse med den seneste lovgivningsmæssige udvikling21
vedrørende IT-landskabet for grænseforvaltning, som bidrager til øget sikkerhed i
Schengenområdet.
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Digitaliseringen af visumansøgningsproceduren og indførelsen af et digitalt visum er i
overensstemmelse med en række vigtige forandringer inden for visum- og grænsepolitikken:
 Revisionen af visumkodeksen i 2020, hvorved det blev gjort lettere for regelmæssigt
rejsende at ansøge om visum med længere gyldighed og gjort muligt at ansøge
elektronisk om visum (anvendes af nogle få medlemsstater) og underskrive
elektronisk (anvendes indtil videre ikke af medlemsstaterne).
 Den nyligt reviderede forordning om visuminformationssystemet (VIS-
forordningen)22
.
 Det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS)23
,
som er en del af rammen for intelligente grænser og interoperabilitet, og hvormed der
er indført en onlinerejsetilladelse for tredjelandsstatsborgere, der ikke er
visumpligtige. Denne rejsetilladelse adskiller sig fra visumproceduren, som kræver,
at der indsamles biometriske identifikatorer, og at ansøgeren skal møde personligt
op, for at mindske de højere migrations- og sikkerhedsrisici i forbindelse med
visumpligtige tredjelande.
21
F.eks. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en
ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende politisamarbejde og retligt
samarbejde, asyl og migration og om ændring af forordning (EU) 2018/1726, (EU) 2018/1862 og (EU)
2019/816 (EUT L 135 af 22.5.2019, s.85).
22
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1134 af 7. juli 2021. Den reviderede VIS-
forordning vil gøre det muligt at underkaste visumansøgere et grundigere baggrundstjek, lukke huller i
sikkerhedsoplysningerne ved hjælp af bedre udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne, udvide
visuminformationssystemet til at omfatte visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser samt
bekæmpe bortførelse af og handel med børn ved at sænke alderen for optagelse af fingeraftryk for
mindreårige. Efter planen skal det nye visuminformationssystem sammen med de øvrige nye og
opgraderede informationssystemer være operationelt og fuldt interoperabelt inden udgangen af 2023.
23
Retsgrundlaget for ETIAS: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 af
12. september 2018 om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse
(ETIAS) og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011, (EU) nr. 515/2014, (EU) 2016/399 (EU)
2016/1624 og (EU) 2017/2226 (EUT L 236 af 19.9.2018, s. 1).
DA 6 DA
 Ind- og udrejsesystemet (EES), som vil blive sat i drift i 2022, og som vil kræve, at
enhver rejsende, der besøger Schengenområdet med henblik på kortvarigt ophold,
registrerer sin ind- og udrejse ved overgangsstedet ved de ydre grænser, så personer,
hvis opholdstilladelse er udløbet, kan spores24
.
 Dette forslag berører ikke direktiv 2004/38/EF25
. Forslaget ændrer ikke på nogen
måde direktiv 2004/38/EF.
 Dette forslag berører ikke anden del af udtrædelsesaftalen mellem EU og Det
Forenede Kongerige26
.
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Initiativet om visumdigitalisering indgår i Kommissionens arbejdsprogram for 202127
og
omtales i den nye pagt om migration og asyl som nævnt ovenfor. Initiativet nævnes i
Kommissionens meddelelse om en strategi for et fuldt fungerende og robust
Schengenområde28 som en af de nøgleaktioner, der skal forbedre forvaltningen af de ydre
grænser.
Initiativet er også i tråd med EU's generelle tilgang, der tilskynder til modernisering og
digitalisering af offentlige tjenester, og Kommissionens meddelelse29
"Det digitale
kompas 2030: Europas kurs i det digitale årti".
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Retsgrundlaget for lovgivningsinitiativet er artikel 77, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde (TEUF). Ved artikel 77, stk. 2, litra a), i TEUF gives Unionen
beføjelse til at vedtage foranstaltninger om "den fælles politik for visa og andre tilladelser til
kortvarigt ophold". Ved artikel 77, stk. 2, litra b), i TEUF gives Unionen beføjelse til at
vedtage foranstaltninger vedrørende "personkontrol ved passage af de ydre grænser". Ved
artikel 79, stk. 2, litra a), i TEUF gives Unionen beføjelse til at vedtage foranstaltninger
vedrørende "betingelserne for indrejse og ophold samt standarder for medlemsstaternes
udstedelse af langtidsvisa og opholdstilladelser". Da retsaktens formål er en digitalisering af
både visa til kortvarigt ophold og visa til længerevarende ophold (kun det digitale
24
Ind- og udrejsesystemet vil være interoperabelt med VIS og de andre EU-informationssystemer, således
at alle oplysninger krydstjekkes (f.eks. vil systemerne give oplysning om, hvorvidt der allerede findes
en fil på en given visumindehaver i ind- og udrejsesystemet).
25
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres
familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af
forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF,
73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158 af
30.4.2004, s. 77).
26
Aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union
og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT L 29 af 31.1.2020, s. 7).
27
Kommissionens arbejdsprogram 2021 — En Union med ny vitalitet i en skrøbelig verden, s. 6
(COM(2020) 690 final).
28
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet — En strategi for et fuldt fungerende
og robust Schengenområde (COM(2021) 277 final).
29
Meddelelse fra Kommissionen — Det digitale kompas 2030: Europas kurs i det digitale årti
(COM(2021) 118 final).
DA 7 DA
visumformat for sidstnævntes vedkommende), er der behov for et fælles retsgrundlag
bestående af artikel 77, stk. 2, og artikel 79, stk. 2, i TEUF.
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
De nuværende forskelle mellem medlemsstaternes visumansøgningsprocedurer og de
forskellige grader af digitalisering viser, at målet om at gøre visumprocedurerne sikrere og
mere egnede til den digitale tidsalder ikke kan nås ved, at medlemsstaterne handler alene. En
yderligere forbedring af de fælles procedurer kræver handling fra EU's side, da de fleste af de
konstaterede problemer er knyttet til EU-retten. De problemer, der er påpeget ovenfor, vil
sandsynligvis ikke forsvinde i den nærmeste fremtid og er direkte forbundne med eksisterende
EU-retlige bestemmelser.
Med denne forordning sigtes der mod at strømline og harmonisere procedurerne inden for
rammerne af den fælles visumpolitik. Derudover tilpasser initiativet rejser, indrejsekrav og
grænsekontrollen inden for Schengenområdet gennem digitalisering og
interoperabilitetsrammen ved grænserne. Derfor kan relevante dele af Schengenreglerne
(primært visumkodeksen, VIS-forordningen og andre relaterede retsakter30
) kun ændres på
EU-plan.
På grund af omfanget og virkningerne af de planlagte tiltag kan målene kun nås effektivt og
systematisk på EU-plan.
• Proportionalitetsprincippet
I henhold til proportionalitetsprincippet, som er fastsat i artikel 5, stk. 4, i TEU, er der behov
for at afpasse arten og intensiteten af en given foranstaltning efter det konstaterede problem.
Alle de problemer, der behandles i dette lovgivningsinitiativ, kræver på den ene eller anden
måde lovgivningsmæssige foranstaltninger på EU-plan, for at medlemsstaterne kan håndtere
dem effektivt.
Forslaget indeholder bestemmelser om obligatorisk udskiftning af visummærkaten i papirform
med det digitale visum og en obligatorisk EU-visumansøgningsplatform, hvor alle de
medlemsstater, der anvender Schengenreglerne fuldt ud31
, og associerede Schengenlande32
vil
skulle deltage, når systemet tages i brug. Medlemsstaterne kan benytte sig af en valgfri
overgangsperiode.
Forslaget bidrager til at tage fat på de grundlæggende årsager til de aktuelle problemer. Med
forslaget vil der blive gjort op med den fragmenterede og papirbaserede
visumansøgningsprocedure, og de nuværende forskellige grader af digitalisering vil blive
harmoniseret, samtidig med at der sikres en høj grad af sikkerhed.
30
Dvs. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226, Rådets forordning (EF) nr. 1683/95,
Rådets forordning (EF) nr. 333/2002, Rådets forordning (EF) nr. 693/2003, Rådets forordning (EF)
nr. 694/2003 og konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen.
31
Med undtagelse af Irland, som ikke deltager i Unionens visumpolitik. For så vidt angår Cypern,
Bulgarien, Rumænien og Kroatien udgør bestemmelserne i denne forordning bestemmelser, der bygger
på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 2, i
tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005 sammenholdt med Rådets
afgørelse (EU) 2017/1908 og artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2011.
32
Island, Norge, Liechtenstein og Schweiz.
DA 8 DA
Dette vil ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at nå de mål, der er beskrevet i de
foregående afsnit.
• Valg af retsakt
Målene med dette forslag kan nås ved hjælp af en retsakt, hvorved de eksisterende
visumprocedurer ændres. Der er derfor behov for en forordning om ændring af forordning
(EF) nr. 767/2008, forordning (EF) nr. 810/2009 og konsekvensændringer af andre
forordninger.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Høringer af interesserede parter
Blandt alle interessenter er der givet udtryk for en bred opbakning til initiativet, og de har
fremhævet de forventede fordele ved en moderne, brugervenlig digital løsning, som forventes
at lette de administrative procedurer.
Under høringerne har alle medlemsstater givet udtryk for opbakning til indførelsen af et
digitalt visum. Medlemsstaterne støtter også udvidelsen af digitaliseringen til at omfatte visa
til længerevarende ophold. Med hensyn til EU-onlineansøgningsplatformen foretrækker en
række medlemsstater at anvende en EU-ansøgningsplatform på frivillig basis
(løsningsmodel 3, beskrevet nedenfor), mens andre går ind for, at det skal være obligatorisk at
anvende platformen med en overgangsperiode (løsningsmodel 4, beskrevet nedenfor).
Agenturet for Grundlæggende Rettigheder og de nationale databeskyttelsesmyndigheder har
understreget behovet for at overholde databeskyttelsesprincipperne om "formålsbegrænsning"
og "dataminimering" i forbindelse med indsamling af personoplysninger, vigtigheden af klart
at fastsætte, hvilke myndigheder der har adgang til hvilke data, og behovet for, at den digitale
ansøgningsprocedure er tilgængelig for personer med handicap.
Med hensyn til de forskellige politiske løsningsmodeller har de nationale
databeskyttelsesmyndigheder givet udtryk for, at de foretrækker en EU-
visumansøgningsplatform, der udvikles og bygges enten på frivillig eller obligatorisk basis
(henholdsvis løsningsmodel 3 og 4, beskrevet nedenfor).
Kommissionen har også hørt alle relevante interessenter, herunder Agenturet for
Grundlæggende Rettigheder, Europol, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
(EDPS) og de nationale databeskyttelsesmyndigheder, om en fuldt ud digital
visumansøgningsprocedure, som vil fritage rejsende fra at skulle møde op på konsulater eller
hos eksterne tjenesteydere for, at der kan indsamles biometriske identifikatorer (se
løsningsmodel 5 nedenfor). De fleste interessenter er imod dette, navnlig på grund af
fjernindsamlingen af biometriske data. Den Tilsynsførende for Databeskyttelse har generelt
forklaret, at jo højere en grad af digitalisering, løsningsmodellerne indebærer, desto større er
risiciene for databeskyttelsen. Kommissionen har taget nøje hensyn til EU-agenturernes og de
nationale myndigheders feedback, bl.a. med hensyn til de betænkeligheder, der er givet udtryk
for med hensyn til onlineindsamlingen af biometriske identifikatorer i løsningsmodel 5.
Frontex har anført, at indførelsen af et digitalt visum vil være kærkommen, da det vil gøre det
endnu vanskeligere at forfalske visummærkater (ikke flere "fysiske" visa). Desuden vil de
høje driftsomkostninger, der er forbundet med visummærkaten, forsvinde.
DA 9 DA
Repræsentanter for rejse- og turistbranchen støtter enstemmigt løsningsmodel 4. De har
fremhævet, at denne model vil lette ansøgningsproceduren for ansøgerne, samt den positive
indvirkning på rejser til EU og EU's øgede tiltrækningskraft som rejsedestination. De har
understreget behovet for, at EU tilbyder en gnidningsløs rejseoplevelse svarende til den, der
foreslås af lande som Australien, navnlig for rejsende fra asiatiske lande, der er underlagt
visumpligt. De har også vist interesse for løsningsmodel 5, men erkender, at den model kan
medføre sikkerhedsmæssige udfordringer. De adspurgte erhvervsorganisationer har også
understreget behovet for at sikre datasikkerheden og for at overveje en overgangsperiode, der
skal sikre en sømløs overgang fra papirbaserede løsninger til digitale løsninger, samt at der
behov for alternative løsninger i tilfælde af tekniske problemer.
Resultaterne af en offentlig høring, der blev afholdt fra marts til juni 2021, viser også en
meget stor opbakning til digitaliseringsprocessen, både med hensyn til det digitale visum og
muligheden for at ansøge online (515 svar). Både indførelsen af en onlineansøgningsplatform
og et digitalt visum ses som en meget positiv udvikling, der vil gøre det lettere for
visumindehavere at ansøge om visum til kortvarigt ophold og rejse til EU.
• Indhentning og brug af ekspertbistand
Kommissionen indgik kontrakt med en ekstern konsulent, der skulle gennemføre en
undersøgelse af gennemførligheden og konsekvenserne af en digitalisering af
visumbehandlingen. Rapporten blev offentliggjort i september 2019 og er tilgængelig
online33
.
Desuden har en ekstern kontrahent bistået Kommissionen med at gennemføre en
undersøgelse, der omfattede en detaljeret cost-benefit-analyse af de forskellige politiske
løsningsmodeller, og som har understøttet arbejdet i forbindelse med konsekvensanalysen.
Undersøgelsen blev sendt i udbud i december 2020, hvorefter to bud blev evalueret, og der
blev truffet afgørelse om at tildele Deloitte opgaven i slutningen af januar 2021.
• Konsekvensanalyse
Kommissionen har i overensstemmelse med sin politik for bedre regulering foretaget en
konsekvensanalyse34
. I konsekvensanalysen er der foretaget en vurdering af fem politiske
løsningsmodeller med forskellige niveauer af EU-intervention i den nuværende
visumprocedure:
Løsningsmodel 1 betragtes som referencescenariet: her vil der ikke blive truffet
lovgivningsmæssige foranstaltninger på EU-plan. Medlemsstaterne vil fortsætte (eller ikke
fortsætte) med at udvikle deres nationale værktøj. Kommissionen vil fremsætte ikkebindende
henstillinger til medlemsstaterne og støtte dem med bløde lovforanstaltninger.
Løsningsmodel 2 omfatter visse minimale lovgivningsmæssige ændringer på europæisk plan,
der skal fjerne retlige hindringer, der begrænser medlemsstaternes mulighed for yderligere at
digitalisere visumansøgningsproceduren. Et obligatorisk digitalt visum vil erstatte
33
"Study on the feasibility and implications of options to digitalise visa processing", 2019,
https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/4cb4fbb8-4c82-11ea-b8b7-
01aa75ed71a1/language-en (foreligger ikke på dansk).
34
"Study to assess the various options related to visa process digitalisation and to support the preparation of an impact assessment"
— endelig rapport kan findes på: https://ec.europa.eu/home-affairs/study-assess-various-options-related-visa-process-
digitalisation-and-support-preparation-impact_en.
DA 10 DA
visummærkaten i papirform, og der vil blive indført en webtjeneste til kontrol af dets
gyldighed.
Løsningsmodel 3 indebærer, at der udvikles og bygges en EU-visumansøgningsplatform, om
end kun på aktiv tilvalgsbasis. Medlemsstaterne kan vælge at deltage i EU-
visumansøgningsplatformen på frivillig basis, at udvikle eller fortsætte med at bruge deres
egne nationale platforme eller sågar ikke at udvikle nogen digital ansøgningsløsning.
Visumindehaverne vil kunne kontrollere gyldigheden af deres digitale visum via EU-
visumansøgningsplatformen, afhængigt af hvilken medlemsstat der har udstedt visummet.
Løsningsmodel 4 indebærer ligesom løsningsmodel 3 også, at der udvikles en EU-
visumansøgningsplatform. Mens medlemsstaternes deltagelse i EU-
visumansøgningsplatformen vil være valgfri i løsningsmodel 3, vil EU-platformen i
løsningsmodel 4 være obligatorisk for alle medlemsstater efter en overgangsperiode.
Visumindehaverne vil kunne kontrollere gyldigheden af deres digitale visum via EU-
visumansøgningsplatformen.
Løsningsmodel 5 omfatter fuld digitalisering af EU's visumansøgningsprocedure på et
obligatorisk grundlag og uden en overgangsperiode. I modsætning til alle de andre
løsningsmodeller vil ansøgeren kunne lade sine biometriske data indsamle gennem en digital
ansøgning, og der vil ikke være behov for at møde personligt op på konsulatet eller
visumansøgningscentret, hvilket stadig vil være tilfældet i alle de andre løsningsmodeller.
På grundlag af resultaterne af konsekvensanalysen anses løsningsmodel 4 for at være den
foretrukne løsning, da den bedst opfylder alle initiativets mål. Løsningsmodel 4 vil forenkle
og harmonisere visumansøgningsproceduren, reducere den administrative byrde for
medlemsstaterne (anslået til 510,9 mio. EUR i perioden 2025-2029) og ansøgerne og bidrage
til at gøre Schengenvisumproceduren mere sikker. Det er også en god løsning med hensyn til
andre kriterier såsom databeskyttelse og de grundlæggende rettigheder.
Løsningsmodel 4 indebærer, at der udvikles en obligatorisk EU-platform til digital ansøgning
af visum til kortvarigt ophold, og at det er obligatorisk at anvende det digitale visum. Der vil
blive planlagt en overgangsperiode, så de medlemsstater, der anvender eller udvikler deres
egne nationale visumplatforme, har mulighed for at udfase deres nationale løsninger og
tilslutte sig EU-visumansøgningsplatformen og dermed minimere eventuelle irreversible
investeringsomkostninger. Medlemsstaterne vil gradvist skulle begynde at anvende EU-
visumansøgningsplatformen i overgangsperioden.
Derudover vil EU-visumansøgningsplatformen være baseret på en decentraliseret lagring af
ansøgninger i medlemsstaternes nationale systemer. Derfor bør alle de medlemsstater, der
allerede delvist har digitaliseret deres ansøgningssystem (f.eks. elektronisk ansøgningsskema),
kunne genbruge den grænseflade, der bruges til at overføre data i elektronisk format til det
nationale visumsystem til behandling af ansøgninger. De medlemsstater, der har indført en
løsning, hvor hele ansøgningen er digitaliseret, kan også bibeholde deres nuværende digitale
lagringsløsninger. Ud over lavere risici for sikkerheden eller databeskyttelsen vil en
decentraliseret lagring gøre det muligt at imødegå irreversible omkostninger for de
medlemsstater, der allerede har investeret i digitalisering og indført den relevante
lagringskapacitet.
I denne løsningsmodel kan tredjelandsstatsborgere ansøge om visum til kortvarigt ophold
online via ansøgningsplatformen. Det vil imidlertid stadig være nødvendigt at møde
DA 11 DA
personligt op på konsulatet eller visumansøgningscentret med henblik på identifikation,
indsamling af biometriske data og om nødvendigt opgivelse af yderligere oplysninger for
førstegangsansøgere, personer, der ansøger gentagne gange (hvert femte år35
), og ansøgere,
der rejser med børn (for at beskytte barnets interesser).
Set ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv i Schengenområdet vil en digital
visumansøgningsprocedure, der håndteres via en EU-visumansøgningsplatform, og som
bygger på et digitalt visum, styrke sikkerheden i den overordnede procedure, bidrage til
sikkerheden ved Schengenområdets ydre grænser og øge tilliden mellem medlemsstaterne. En
sådan procedure vil også på grundlag af kriterierne i visumkodeksen gøre det muligt delvist at
automatisere vurderingen af, hvilken medlemsstat der er kompetent til at vurdere en
visumansøgning, og dermed i væsentlig grad mindske risikoen for visumshopping.
Det digitale visum vil mindske sikkerhedsrisiciene betydeligt sammenlignet med
visummærkaten. Det vil også være tilfældet i et alternativt scenarie, dvs. hvis kontrol i VIS og
andre EU-informationssystemer ikke er teknisk muligt. Det vil heller ikke være muligt at
stjæle uudfyldte visummærkater, som det kan være tilfældet på medlemsstaternes konsulater i
dag36
. Løsningsmodel 4 vil harmonisere formaterne og datakvaliteten for den dokumentation,
der uploades til EU-ansøgningsplatformen, hvilket vil give yderligere garanti for, at falske
dokumenter bliver opdaget.
• Målrettet regulering og forenkling
Ifølge Kommissionens program for målrettet og effektiv regulering (REFIT) bør alle
initiativer, som har til formål at ændre den eksisterende EU-lovgivning, sigte mod at forenkle
og nå de anførte politiske mål mere effektivt (dvs. mindske unødige reguleringsrelaterede
omkostninger). Selv om dette initiativ ikke har været omfattet af REFIT-initiativet, vil det i
væsentlig grad reducere medlemsstaternes samlede administrative omkostninger ved
forvaltningen af visumansøgninger, som det fremgår af konsekvensanalysen.
• Grundlæggende rettigheder
Med dette lovgivningsinitiativ sættes der særlig fokus på behovet for at sikre fuld
overholdelse af de grundlæggende rettigheder som nedfældet i EU's charter om
grundlæggende rettigheder.
Visumansøgere med nedsat mobilitet vil i større grad drage fordel af knap så ofte at skulle
møde op på et konsulat eller et visumansøgningscenter. På den anden side vil visse kategorier
af ansøgere stadig kunne ansøge på et konsulat eller et visumansøgningscenter, hvis den
støtte, der ydes af EU-visumansøgningsplatformen eller af tjenesteydere og familie eller
venner, ikke er tilstrækkelig37
.
For personer med nedsat syn vil det at ansøge om visum sandsynligvis blive en bedre
oplevelse, når de kan gøre det online. Digitale ansøgningsplatforme skal både på EU-plan og
35
I henhold til de gældende regler i visumkodeksen (forordning (EF) nr. 810/2009) skal biometriske data i princippet indsamles
hver 59. måned fra datoen for den første indsamling; ellers videreføres de fra den tidligere ansøgning.
36
Medlemsstaterne er i henhold til visumkodeksen forpligtede til at aflægge rapport til Kommissionen om ethvert betydeligt tab af
uudfyldte visummærkater (jf. artikel 37, stk. 2).
37
Der er taget hensyn til dette i beregningen af omkostningerne og fordelene, idet det antages, at 3 % af
ansøgningerne stadig vil blive indgivet i papirform. Det vedrører personer, der ikke kan ansøge online,
eller ansøgere, der skal fremlægge dokumentation i papirform. Eftersom det vil være langt nemmere at
ansøge digitalt end på papir på konsulatet, vil procentsatsen være meget lav.
DA 12 DA
nationalt plan overholde direktivet om webtilgængelighed38
, i henhold til hvilket
medlemsstaterne skal sikre, at "at offentlige organer træffer de nødvendige foranstaltninger til
at gøre deres websteder og mobilapplikationer mere tilgængelige ved at gøre dem opfattelige,
anvendelige, forståelige og robuste." Websteder skal derfor give brugerne mulighed for at
ændre den måde, oplysningerne vises på (skriftstørrelse og -farve osv.), og kan også tilbyde
lydmæssig hjælp (oplæsning af tekst). Dette er ikke muligt, eller kun muligt i mindre grad,
med en papirbaseret ansøgningsprocedure. Desuden vil det sikre en høj tilgængelighed for
personer, der ikke kan se eller høre, fordi de indbyggede standarder og funktioner i EU-
ansøgningsplatformen vil blive anvendt af alle lande.
De særlige bestemmelser, der vil finde anvendelse i individuelle tilfælde af humanitære
grunde, vil også gælde for personer med lavere IT-færdigheder, som vil have brug for teknisk
hjælp. Ikke desto mindre vil problemer relateret til digital tilgængelighed gradvist aftage over
tid som følge af stigende IT-færdigheder på verdensplan.
Hvad angår børns rettigheder vil de gældende retlige regler, som garanterer proceduren på
stedet for børn, fortsat være gældende. Med den reviderede VIS-forordning er der allerede
indført ændringer, der navnlig har til formål at styrke bekæmpelsen af krænkelser af børns
rettigheder ved at sænke alderen for optagelse af fingeraftryk (fra 12 til 6 år), men med
ændringerne er der også indført strenge sikkerhedsforanstaltninger for biometriske data om
børn, især ved at begrænse lagringsperioden for dataene: for børn under 12 år slettes
fingeraftryk og ansigtsbilleder, når visummet er udløbet, og barnet er udrejst ved de ydre
grænser. For personer med børn, der ansøger gentagne gange, vil en ny ansøgning indebære
endnu en procedure på stedet i alle tilfælde.
Eksterne tjenesteyderes rolle i digitaliseringen vil afhænge af, hvilke opgaver
medlemsstaterne udliciterer til dem, når den lovgivningsmæssige ramme tillader det. En stor
del af de administrative opgaver, der i øjeblikket ligger hos eksterne tjenesteydere, vil med
digitale procedurer ikke længere være nødvendige (f.eks. indlæsning i digitalt format af
oplysninger fra det fysiske ansøgningsskema). På kort sigt kan eksterne tjenesteyderes rolle
med hensyn til at yde generel bistand til ansøgere øges (f.eks. bistand til personer uden IT-
færdigheder). På lang sigt bør deres rolle med hensyn til indsamling af ansøgninger imidlertid
mindskes, da de biometriske identifikatorer for personer, som ansøger gentagne gange,
allerede er registreret, og disse personer derfor kan ansøge fuldt ud online. Set ud fra et
databeskyttelsesperspektiv indebærer brugen af eksterne tjenesteydere i realiteten, at
personoplysninger er yderligere eksponerede for tredjeparter. Det udgør ikke en trussel mod
databeskyttelsen, så længe de procedurer og teknologier, der anvendes af de eksterne
tjenesteydere, overholder principperne om databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred,
og at medlemsstaternes myndigheder foretager en passende kontrol af hver enkelt ekstern
tjenesteyder.
Som påpeget af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse skyldes initiativets
indvirkning på databeskyttelsen primært indførelsen af en visumansøgningsplatform (med
indvirkning på eksterne tjenesteyderes behandling af personoplysninger og platformens
datasikkerhed). I den henseende har analysen af løsningsmodellerne vist, at løsningsmodel 5
indebærer alvorlige risici med hensyn til databeskyttelsen, fordi biometriske identifikatorer
38
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af
offentlige organers websteder og mobilapplikationer (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1).
DA 13 DA
skal selvregistreres ved hjælp af digitale midler. Alle de andre løsningsmodeller er relativt ens
for så vidt angår databeskyttelse.
Hvad angår digitale visa bliver oplysningerne om et givet visum i øjeblikket både lagret i en
stor EU-database — VIS — og fremgår af den visummærkat, der påføres passet. Derfor vil
overgangen fra visummærkaten til et fuldt ud digitalt visum ikke ændre ved det forhold, at
visumoplysningerne lagres og fortsat vil blive lagret i en stor EU-database. VIS-forordningen
indeholder allerede høje databeskyttelsesgarantier (opbevaringsregler, adgangsrettigheder og
ret til indsigt i, berigtigelse, supplering og sletning af personoplysninger samt til begrænsning
af behandling osv.). Desuden er databeskyttelsesgarantierne blevet yderligere forstærket med
den nyligt reviderede VIS-forordning, idet databeskyttelsesbestemmelserne er blevet bragt i
overensstemmelse med gældende lovgivningsmæssige standarder for databeskyttelse. Disse
forbedrede databeskyttelsesgarantier vil fortsat finde anvendelse, da oplysningerne i de
digitale visa fortsat vil blive lagret i VIS.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
• EU-visumansøgningsplatformen
Hvad angår virkningen for EU-institutionernes budget vil omkostningerne i forbindelse med
etableringen af EU-visumansøgningsplatformen som anslået i undersøgelsen om en prototype
til et digitalt visum39
være på mellem 33,8 mio. EUR og 41,2 mio. EUR (inklusive
omkostninger til forvaltede tjenester og de nødvendige tilpasninger af VIS)40
. Når denne
forvaltede tjeneste er oprettet, vil drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne beløbe sig til en
årlig omkostning på mellem 10,5 mio. EUR og 12,8 mio. EUR, herunder ti medarbejdere til
eu-LISA.
Med hensyn til indvirkningen på medlemsstaterne vil hver medlemsstat være nødt til at
tilslutte og ajourføre deres nationale system(er), så de kan anvende tjenesterne i den nye
centraliserede EU-visumansøgningsplatform. I konsekvensanalysen anslås disse omkostninger
til mellem 270 000 EUR og 330 000 EUR pr. medlemsstat. Når de nationale systemer er
tilsluttet, skal de modtagne ansøgninger lagres heri, så de kan behandles senere. I
konsekvensanalysen anslås det, at investeringen pr. medlemsstat41
til etablering af
infrastruktur med henblik herpå bliver på ca. 2,5 mio. EUR til 3 mio. EUR (i gennemsnit).
Omkostningernes størrelse vil i høj grad afhænge af, hvor mange visumansøgninger
medlemsstaten modtager om året. Når de nationale systemer er opdateret og tilsluttet den
forvaltede tjeneste, og der er etableret tilstrækkelig lagringsplads, vil det også være
nødvendigt at vedligeholde de nye, forbedrede nationale systemer, hvilket anslås at koste
mellem 460 000 EUR og 570 000 EUR pr. medlemsstat om året. Denne omkostnings størrelse
varierer også, afhængigt af hvor mange ansøgninger medlemsstaten modtager. Det skal
understreges, at alle ovennævnte omkostninger som følge af stordriftsfordele vil være lavere
39
Et projekt med eu-LISA med henblik på at udvikle og prøve en prototype til en fremtidig EU-
onlineplatform til visumansøgning, som blev iværksat i september 2020 i overensstemmelse med en
serviceleveranceaftale, der blev indgået af GD HOME og eu-LISA den 27. juli 2020. Projektet skal
analysere omkostningerne ved samt de tekniske og juridiske krav til en fremtidig EU-
onlinenansøgningsplatform. Den endelige rapport om projektet vil foreligge senest i oktober 2021.
40
Forventes at vare tre år på grundlag af gennemførlighedsundersøgelsen af digitale visa fra 2019.
41
Bemærk, at disse gennemsnitlige omkostninger afviger fra dem i løsningsmodel 3. Det skyldes, at de
17 medlemsstater, der er udvalgt i løsningsmodel 3, kun tegner sig for 43 % af visumansøgningerne,
selv om de udgør ca. 75 % af medlemsstaterne. Derfor kan infrastrukturomkostningerne ikke skaleres
lineært ud fra antallet af medlemsstater, der beslutter sig for at deltage.
DA 14 DA
end de omkostninger, som en medlemsstat ville pådrage sig, hvis den skulle udvikle sin egen
onlineplatform til visumansøgning.
• Et digitalt visum
De omkostninger, der er forbundet med det digitale visum på centralt plan (en tjeneste til
kontrol af visas gyldighed), er medregnet i ovennævnte omkostninger ved EU-
visumansøgningsplatformen (platformens funktionalitet). Derudover er registrene over de
visa, der er udstedt i øjeblikket, allerede lagret digitalt i VIS. Derfor vil digitaliseringen af
visa ikke medføre yderligere omkostninger for EU-budgettet.
Indførelsen af et digitalt visum vil kun medføre ubetydelige omkostninger for
medlemsstaterne, jf. beregningerne i den konsekvensanalyse, der ledsager dette forslag.
Værktøjerne til at generere og kontrollere underskrevne 2D-stregkoder vil således allerede
være indført med henblik på at efterleve Kommissionens gennemførelsesafgørelse om
indførelse af et digitalt segl i den ensartede udformning af visa42
.
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
En robust overvågnings- og evalueringsmekanisme vil være afgørende for, at de forventede
gavnlige virkninger af at indføre en EU-visumansøgningsplatform og et digitalt visum
kommer til udtryk i praksis.
Visumkodeksens artikel 57 og den reviderede VIS-forordnings artikel 50 om kontrol og
evaluering indeholder allerede kontrol- og evalueringsforpligtelser. I VIS-forordningen
tilføjes en særlig artikel, som specifikt omhandler evaluering af de ændringer, der følger af
vedtagelsen af forslaget om digitalisering af visumprocedurer.
Indikatorer vil gøre det muligt at måle de fremskridt, der gøres for at nå de vigtigste mål,
nemlig at forenkle og harmonisere visumansøgningsproceduren for medlemsstaterne og
tredjelandsstatsborgere, mindske risikoen for svig (identitetssvig) og forfalskning og lette
kontrolproceduren ved grænsen samt gøre EU til en mere attraktiv destination for rejsende.
Gennemførelsen af visumpolitikken overvåges eller vurderes også ved hjælp af
Schengenevalueringsmekanismen i overensstemmelse med Rådets forordning (EU)
nr. 1053/2013, uden at dette berører Kommissionens rolle som traktaternes vogter (jf.
artikel 17, stk. 1, i TEU).
• Variabel geometri
Dette forslag er baseret på og videreudvikler Schengenreglerne om de ydre grænser og visa,
idet det vedrører passage af de ydre grænser og udstedelse af visum til kortvarigt ophold. Da
retsgrundlaget for forslaget findes i tredje del, afsnit V, i TEUF, finder systemet med
"variabel geometri", jf. protokollerne om Danmarks og Irlands stilling og
Schengenprotokollen, anvendelse. Konsekvenserne for de forskellige protokoller og
Schengenassocieringsaftalerne skal derfor overvejes for så vidt angår Danmark, Irland, Island
og Norge samt Schweiz og Liechtenstein.
42
C(2020) 2672. I henhold til denne gennemførelsesafgørelse skal alle medlemsstater anvende det digitale
segl senest to år efter meddelelsen af afgørelsen (dvs. den 1. maj 2022).
DA 15 DA
På samme måde skal der tages hensyn til følgerne for de forskellige tiltrædelsesakter.
Nærmere detaljer om situationen i hver af disse stater er beskrevet i forslagets betragtning 40-
47.
• Nærmere redegørelse for bestemmelserne i forslaget
I forslagets artikel 1 ændres bestemmelserne i forordning (EF) nr. 810/2009 (visumkodeksen)
med henblik på at gennemføre forslaget ved at foretage følgende væsentlige ændringer
sammen med en række yderligere konsekvensændringer:
 Den særlige status for de visumansøgere, der er familiemedlemmer til britiske
statsborgere, der i kraft af deres værtsland er omfattet af udtrædelsesaftalen mellem
EU og Det Forenede Kongerige, jf. artikel 14, stk. 3, i udtrædelsesaftalen mellem EU
og Det Forenede Kongerige, er afspejlet i artikel 1 og resten af teksten.
 I artikel 5 fastsættes en regel om, hvilken medlemsstat der er kompetent til at
behandle en ansøgning
 I artikel 9 indføres der en forpligtelse til at ansøge via en EU-platform til digital
visumansøgning, samtidig med at der tages hensyn til visse undtagelser, nemlig visa
udstedt ved de ydre grænser, visa udstedt til stats- og regeringschefer og individuelle
tilfælde af humanitære årsager
 Artikel 10 indeholder de generelle regler for indgivelse af en ansøgning med visse
tilpasninger for at sikre, at reglerne kan finde anvendelse i en digital sammenhæng
 I artikel 12 fastsættes det, at rejsedokumentet skal fremlægges sammen med den
første ansøgning, mens det efterfølgende er tilstrækkeligt at uploade en scannet kopi
til EU-ansøgningsplatformen
 Reglerne i artikel 13 om biometriske identifikatorer bibeholdes, og der foretages kun
målrettede ændringer for at afspejle funktionerne i EU-platformen til digital
ansøgning, navnlig brugen af portalen for eksterne tjenesteydere, når biometriske
identifikatorer indsamles af sådanne udbydere
 Artikel 18 ændres for at afspejle den automatiske forudgående kompetence- og
antagelighedskontrol, som EU-visumansøgningsplatformen foretager
 Artikel 19 ændres for at tilpasse reglerne for antagelighed til anvendelsen af EU-
visumansøgningsplatformen, navnlig medtagelsen af en forudgående
antagelighedskontrol, som EU-visumansøgningsplatformen foretager
 Reglerne i artikel 24 om udstedelse af visum til flere indrejser bibeholdes. Som følge
af overgangen til et digitalt visum vil et visums tidsmæssige gyldighed imidlertid
ikke længere være begrænset af passets udløbsdato
 I artikel 26a fastsættes det, at visa vil blive udstedt i et digitalt format i
visuminformationssystemet.
Ved artikel 2 gennemføres EU-visumansøgningsplatformen, idet der foreslås en række
ændringer af forordning (EF) nr. 767/2008 (VIS-forordningen). Der foretages følgende
væsentlige ændringer sammen med en række yderligere konsekvensændringer:
 Ved artikel 2a indføres EU-onlinevisumansøgningsplatformen som en ny
funktionalitet i visuminformationssystemet
DA 16 DA
 Der indsættes et nyt kapitel Ia, hvori funktionerne i EU-visumansøgningsplatformen
fastlægges: en beskrivelse af de oplysninger, der skal indgå i
onlineansøgningsskemaet, på grundlag af de oplysninger, der i øjeblikket kræves af
ansøgerne (artikel 7b); en liste over de skridt, som ansøgerne skal tage for at indgive
en ansøgning via platformen, og som afspejler modellen for ETIAS og den
eksisterende visumansøgningsprocedure (artikel 7c); indførelse af et betalings- og
aftaleværktøj (artikel 7d); oprettelse af en portal, der giver eksterne tjenesteydere
skrivebeskyttet adgang til data i VIS (artikel 7e); en forklaring af, hvordan afgørelser
meddeles, også efter ETIAS-modellen (artikel 7f)
 Artikel 7b indeholder særlige bestemmelser om anvendelse af EU-
ansøgningsplatformen for familiemedlemmer til unionsborgere eller til andre
tredjelandsstatsborgere, der har ret til fri bevægelighed i henhold til EU-retten, eller
til britiske statsborgere, der er omfattet af udtrædelsesaftalen mellem EU og Det
Forenede Kongerige
Ved artikel 3 ændres Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 (visummærkatforordningen) med
henblik på at gennemføre det digitale visum ved at præcisere, at de medlemsstater, der
anvender Schengenreglerne fuldt ud, skal udstede visa i digitalt format.
Ved artikel 4 ændres Rådets forordning (EF) nr. 333/2002 (om ensartet udformning af ark til
påføring af visum udstedt af medlemsstater til personer, hvis rejsedokumenter ikke
anerkendes af den medlemsstat, der udarbejder det pågældende ark). Med indførelsen af et
digitalt visum, der ikke skal påføres et rejsedokument, er det ikke længere nødvendigt, at
myndighederne i en medlemsstat har et særligt ark til påføring af visum på rejsedokumenter,
der ikke anerkendes af den pågældende medlemsstat.
Artikel 5 indeholder målrettede ændringer af Rådets forordning (EF) nr. 694/2003 om ensartet
udformning af forenklede transitdokumenter (FTD) og forenklede jernbanetransitdokumenter
(FRTD). For at afspejle digitaliseringen præciseres det, at disse dokumenter vil blive udstedt i
digitalt format.
Ved artikel 6 ændres konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen. Den udformning af
visa til kortvarige ophold, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1683/95, anvendes også
for visa til længerevarende ophold. Derfor ændres konventionen om gennemførelse af
Schengenaftalen, så visa til længerevarende ophold også kan udstedes i digitalt format.
Ved artikel 7 ændres Rådets forordning (EF) nr. 693/2003 (om forenklede transitdokumenter
(FTD) og forenklede jernbanetransitdokumenter (FRTD)). Ansøgningsproceduren for disse
dokumenter er papirbaseret. For at afspejle udviklingen inden for digitalisering ændres Rådets
forordning (EF) nr. 693/2003 og Rådets forordning (EF) nr. 694/2003, så dokumenterne kan
udstedes i digitalt format, og der kan ansøges om dem digitalt.
Artikel 8 indeholder målrettede tekniske ændringer af forordning (EU) 2017/2226
(forordningen om ind- og udrejsesystemet), som er nødvendige som følge af indførelsen af det
digitale visum og afskaffelsen af den fysiske visummærkat, navnlig overførslen af
oplysninger fra VIS til ind- og udrejsesystemet, når et gyldigt visum er blevet bekræftet i et
nyt rejsedokument.
Artikel 9 indeholder standardbestemmelser om evaluering af EU-ansøgningsplatformen.
DA 17 DA
I artikel 10 fastsættes der bestemmelser om idriftsættelsen af EU-ansøgningsplatformen og det
digitale visum. I samme artikel fastsættes der også en overgangsperiode for de medlemsstater,
der ikke ønsker at benytte EU-visumansøgningsplatformen, og der redegøres for de nærmere
bestemmelser for denne overgangsperiode.
Artikel 11 er en standardbestemmelse om ændringsforordningens ikrafttræden.
DA 18 DA
2022/0132 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EF)
nr. 810/2009 og (EU) 2017/2226 og Rådets forordning (EF) nr. 1683/95, (EF)
nr. 333/2002, (EF) nr. 693/2003 og (EF) nr. 694/2003 og konventionen om gennemførelse
af Schengenaftalen for så vidt angår digitalisering af visumproceduren
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77,
stk. 2, litra a), og artikel 79, stk. 2, litra a),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Unionens fælles visumpolitik har været en integrerende del af oprettelsen af et område
uden indre grænser. Visumpolitikken bør fortsat være et væsentligt element, når det
drejer sig om at imødegå sikkerhedsrisici og risikoen for irregulær migration til
Unionen, samtidig med at turismen og erhvervslivet fremmes. Den fælles visumpolitik
bør bidrage til at skabe vækst og være i overensstemmelse med EU's politik på andre
områder såsom eksterne forbindelser, handel, uddannelse, kultur og turisme. I marts
2018 behandlede Kommissionen i sin meddelelse om visumpolitikken begrebet "e-
visum", bebudede en gennemførlighedsundersøgelse af digitale visumprocedurer og
meddelte, at den ville vurdere de forskellige muligheder og fremme pilotprojekter for
at bane vejen for fremtidige forslag. I forbindelse med revisionen af EU-
visumkodeksen i 2019 gav Europa-Parlamentet og Rådet udtrykkeligt udtryk for et
mål om, at der på et senere tidspunkt burde udvikles en fælles løsning for at gøre det
muligt at indgive Schengenvisumansøgninger online og derved drage fuld nytte af den
seneste udvikling på det retlige og teknologiske område43
.
(2) Initiativet er i overensstemmelse med EU's generelle tilgang, der tilskynder til
modernisering og digitalisering af offentlige tjenester, og Kommissionens meddelelse
"Det digitale kompas 2030: Europas kurs i det digitale årti"44
. Siden Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/200945
trådte i kraft i 2010, og
visuminformationssystemet (VIS) blev sat i drift i 2011 ved Europa-Parlamentets og
43
Betragtning 20 i forordning (EU) 2019/1155.
44
Meddelelse fra Kommissionen — Det digitale kompas 2030: Europas kurs i det digitale årti
(COM(2021) 118 final).
45
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks
for visa (visumkodeks) (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1).
DA 19 DA
Rådets forordning (EF) nr. 767/200846
, har de seneste års migrations- og
sikkerhedsudfordringer ændret den visumpolitiske kontekst betydeligt. Desuden giver
den væsentlige teknologiske udvikling nye muligheder for at gøre
Schengenvisumansøgningsproceduren mere smidig og effektiv for
tredjelandsstatsborgere og medlemsstaternes myndigheder.
(3) Covid-19-pandemien, som lagde en dæmper på Schengenvisumaktiviteterne på
verdensplan til dels på grund af vanskeligheder med at tage imod visumansøgere på
konsulater og visumansøgningscentre, har fået medlemsstaterne til at opfordre
Kommissionen til at fremskynde arbejdet med at digitalisere visumprocedurerne.
(4) I den nye pagt om migration og asyl, som Kommissionen fremlagde den 23. september
2020, er der fastsat et mål om at gøre visumproceduren fuldt digitaliseret senest i 2025
ved at indføre et digitalt visum og give mulighed for at indgive visumansøgninger
online.
(5) Selv om visumbehandlingen allerede er delvist digitaliseret, og ansøgninger og
afgørelser registreres i VIS, er to vigtige trin stadig papirbaserede:
visumansøgningsproceduren og udstedelsen af et visum til ansøgeren ved hjælp af en
visummærkat. Det skaber en byrde for alle involverede parter, navnlig for
visumansøgerne og de myndigheder i medlemsstaterne, der udsteder visa.
Medlemsstaterne er opmærksomme på dette, og nogle har allerede indført digitale
løsninger for at tilbyde ansøgerne en moderne og brugervenlig ansøgningsprocedure
og forbedre effektiviteten af behandlingen af visumansøgninger.
(6) Visumansøgere bør kunne ansøge om visum online via en fælles EU-platform, uanset
bestemmelsesmedlemsstaten. Et sådant værktøj bør automatisk vurdere, hvilken
medlemsstat der har kompetence til at behandle ansøgningen, navnlig hvis ansøgeren
agter at besøge flere medlemsstater. Medlemsstaterne vil kun skulle kontrollere, om
værktøjet har valgt den korrekte kompetente medlemsstat.
(7) EU-onlineansøgningsplatformen bør give ansøgeren ajourførte oplysninger om
Schengenvisa til kortvarige ophold og et vejledningsværktøj, som ansøgeren kan bruge
til at finde alle nødvendige oplysninger om krav og procedurer såsom, men ikke kun,
hvorvidt der kræves visum og i så fald hvilken type visum, visumgebyr, hvilken
medlemsstat der er kompetent til at behandle ansøgningen, den krævede
dokumentation samt om det er nødvendigt at aftale en tid til indsamling af biometriske
identifikatorer, eller om der kan ansøges online uden aftale. EU-ansøgningsplatformen
bør også muliggøre sikker elektronisk kommunikation mellem ansøgeren og det
kompetente konsulat eller de centrale myndigheder i den kompetente medlemsstat,
hvis yderligere dokumentation eller en samtale er nødvendig.
(8) Visumansøgere bør kunne indgive deres ansøgning, opgive de oplysninger, der kræves
i ansøgningsskemaet, indsende en scannet kopi af rejsedokumentet samt anden
dokumentation og bevis på rejsesygeforsikring i et digitalt format via EU-
ansøgningsplatformen. Onlineansøgningsplatformen bør kunne lagre oplysninger
midlertidigt, så ansøgerne kan gemme oplysninger om deres ansøgning. Når ansøgeren
har indgivet onlineansøgningen, og medlemsstaterne foretager den nødvendige
kontrol, overføres ansøgningsdossieret til den kompetente medlemsstats nationale
46
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om
visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til
kortvarigt ophold (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60).
DA 20 DA
system og lagres der. Konsulaterne tilgår de oplysninger, der er lagret på nationalt
plan, og videresender kun de nødvendige oplysninger til det centrale VIS.
(9) Personligt fremmøde på konsulatet eller hos en ekstern tjenesteyder bør i princippet
kun være obligatorisk for førstegangsansøgere og ansøgere, der har fået et nyt
rejsedokument, som skal kontrolleres, samt med henblik på indsamling af biometriske
identifikatorer.
(10) Personer, der ansøger gentagne gange, bør kunne ansøge fuldt ud online i en periode
på 59 måneder efter deres første vellykkede ansøgning, forudsat at de ansøger med det
samme rejsedokument. Efter udløbet af denne periode bør der indsamles biometriske
identifikatorer igen, jf. forordning (EF) nr. 810/2009, i henhold til hvilken biometriske
data i princippet skal indsamles hver 59. måned regnet fra datoen for den første
indsamling.
(11) Særlige bestemmelser finder anvendelse for visumpligtige tredjelandsstatsborgere,
som er familiemedlemmer til unionsborgere, der er omfattet af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2004/38/EF47
, eller til tredjelandsstatsborgere, der har samme ret til
fri bevægelighed som unionsborgere i medfør af en aftale mellem Unionen og dens
medlemsstater på den ene side og et tredjeland på den anden side, og som ikke er
indehavere af et opholdskort i henhold til direktiv 2004/38/EU, eller til britiske
statsborgere, der i kraft af deres værtsland er omfattet af aftalen om Det Forenede
Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det
Europæiske Atomenergifællesskab48
(udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede
Kongerige), og som ikke er indehavere af et opholdsdokument i henhold til
udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige.
(12) I artikel 21, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) er
det fastsat, at enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på
medlemsstaternes område med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i
traktaterne og i gennemførelsesbestemmelserne hertil. De pågældende begrænsninger
og betingelser findes i direktiv 2004/38/EF. Som bekræftet af Den Europæiske Unions
Domstol har familiemedlemmer som omhandlet i betragtning 11 ikke blot ret til at
indrejse på en medlemsstats område, men også til at få et indrejsevisum med henblik
herpå. Medlemsstaterne skal bistå disse personer i at opnå de nødvendige visa, som
skal udstedes gratis, så hurtigt så muligt, efter en hasteprocedure og under behørig
hensyntagen til de proceduremæssige garantier, som de er omfattet af. På den
baggrund bør sådanne familiemedlemmer navnlig have ret til at indgive deres
visumansøgning, deres ansøgning om bekræftelse af et gyldigt visum i et nyt
rejsedokument eller deres ansøgning om forlængelse af deres visum uden at gøre brug
af EU-ansøgningsplatformen, da dette kan gøre deres visumansøgning lettere. I disse
tilfælde bør de have ret til at vælge mellem at indgive deres ansøgning personligt på
konsulatet eller hos en ekstern tjenesteyder. Desuden bør der i EU-
onlinevisumansøgningsplatformen fuldt ud tages hensyn til de rettigheder og
lempelser, der indrømmes personer, der er omfattet af EU-reglerne om fri
47
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres
familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af
forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF,
73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158 af
30.4.2004, s. 77).
48
Aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union
og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT L 29 af 31.1.2020, s. 7).
DA 21 DA
bevægelighed. Det samme gælder for familiemedlemmer til britiske statsborgere, der i
kraft af deres værtsland er omfattet af udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede
Kongerige, jf. artikel 14, stk. 3, i udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede
Kongerige.
(13) Særlige bestemmelser bør finde anvendelse i individuelle tilfælde af humanitære
grunde og for stats- og regeringschefer og medlemmer af en national regering med
ledsagende ægtefæller og medlemmerne af deres officielle delegation, når de indbydes
af medlemsstaternes regeringer eller af internationale organisationer i officielt øjemed,
samt for monarker og andre højtstående medlemmer af en kongefamilie, når de
indbydes af medlemsstaternes regeringer eller af internationale organisationer i
officielt øjemed.
(14) De særlige bestemmelser, der bør finde anvendelse i individuelle tilfælde af
humanitære grunde, kan omfatte spørgsmål om digital tilgængelighed.
(15) En tredjepart, der af visumansøgeren eller ved lov er bemyndiget til at repræsentere
ansøgeren, bør kunne indgive en ansøgning på dennes vegne, forudsat at
vedkommendes identitet fremgår af ansøgningsskemaet. Det bør være muligt for
rejsende at bemyndige kommercielle formidlere til at oprette og indgive en ansøgning
på deres vegne.
(16) Hver ansøger bør indgive et udfyldt ansøgningsskema via EU-ansøgningsplatformen,
herunder en erklæring om, at de indgivne oplysninger er ægte, fuldstændige, korrekte
og pålidelige, og en erklæring om rigtigheden og pålideligheden af de fremsatte
udsagn. Hver ansøger bør ligeledes erklære, at vedkommende har forstået
indrejsebetingelserne som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2016/39949
, og at vedkommende kan blive anmodet om at fremlægge relevant
dokumentation ved hver indrejse. Ansøgningsskemaer for mindreårige bør indgives og
underskrives elektronisk af en person, der er tillagt permanent eller midlertidig
forældremyndighed eller udøver juridisk værgemål.
(17) Betaling af visumgebyrer bør ske ved hjælp af en tredjepartsportal, der er knyttet til
onlineansøgningsplatformen, og betalingerne bør overføres direkte til den relevante
medlemsstat. De oplysninger, der er nødvendige for at sikre den elektroniske betaling,
bør ikke indgå i de oplysninger, der lagres i VIS.
(18) EU-ansøgningsplatformen vil også indeholde et aftaleværktøj, som medlemsstaten kan
benytte til at forvalte aftaler på sine konsulater eller hos de eksterne tjenesteydere.
Selv om det fortsat bør være valgfrit at benytte værktøjet, da det måske ikke er
hensigtsmæssigt alle steder og på alle konsulater, bør medlemsstaterne ikke desto
mindre bruge det lokale Schengensamarbejde til at drøfte, om en harmoniseret tilgang
til anvendelsen af aftaleværktøjet kan følges i specifikke tredjelande eller på specifikke
steder.
(19) Systemet bør underrette ansøgeren, hvis der mangler oplysninger, og bør give
ansøgeren mulighed for at berigtige ansøgningen. EU-ansøgningsplatformen bør ved
hjælp af en automatisk forudgående antagelighedskontrol oplyse ansøgeren om,
hvorvidt vedkommendes ansøgning kan antages. Den forudgående kontrol bør sikre, at
de opgivne oplysninger opfylder kravene til antagelighed for det visum, der ansøges
om.
49
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for
personers grænsepassage (Schengengrænsekodeksen).
DA 22 DA
(20) Hvis det kompetente konsulat eller de centrale myndigheder i den kompetente
medlemsstat finder, at det eller de er ansvarlige for at behandle en ansøgning, bør
ansøgningen accepteres, og oplysningerne bør importeres til det nationale system fra
det midlertidige lagringssted som fastsat i VIS-forordningen og slettes fra det
midlertidige lagringssted med undtagelse af kontaktoplysninger.
(21) Ansøgere bør underrettes ad elektronisk vej om den afgørelse, der er truffet af den
kompetente medlemsstat om deres ansøgning, med angivelse af, om der er udstedt et
visum, om der er givet afslag på visum, om et visum er bekræftet i et nyt
rejsedokument, og om et visum er forlænget, annulleret eller inddraget i
overensstemmelse med forordning (EF) nr. 810/2009 og (EF) nr. 767/2008.
(22) For at mindske sikkerhedsrisiciene som følge af forfalskede og stjålne visummærkater
bør et visum udstedes i digitalt format og ikke længere som en visummærkat, der
påføres rejsedokumentet.
(23) For at sikre størst mulig sikkerhed og forebygge forfalskning bør meddelelsen om et
digitalt visum have form af en 2D-stregkode, som er kryptografisk underskrevet af den
udstedende medlemsstats nationale signerende certificeringscenter ("Country Signing
Certificate Authority" — CSCA). Hvis VIS ikke er tilgængeligt eller ikke kan tilgås,
skal kontrollen være baseret på en 2D-stregkode fra den signerende myndighed.
(24) Hvis visumindehaverens rejsedokument er bortkommet, blevet stjålet eller er udløbet,
og visummet stadig er gyldigt, kan visumindehaveren via EU-ansøgningsplatformen
ansøge om bekræftelse af visummet i et nyt rejsedokument, forudsat at det nye
rejsedokument er af samme type og udstedt af det samme land som det bortkomne,
stjålne eller udløbne rejsedokument. Visumindehaveren bør møde personligt op på
konsulatet eller hos den eksterne tjenesteyder for at fremlægge det nye rejsedokument,
så dets ægthed kan verificeres.
(25) Data, der er lagret på EU-ansøgningsplatformen, bør beskyttes ved hjælp af
gennemførelsesforanstaltninger, der styrker privatlivets fred.
(26) Eksterne tjenesteydere bør kun have adgang til EU-ansøgningsplatformen for at hente
og gennemgå indgivne ansøgninger, kontrollere midlertidigt lagrede oplysninger
(f.eks. scanninger af rejsedokumenter), indsamle og uploade biometriske
identifikatorer, foretage kvalitetskontrol af uploadede dokumenter og bekræfte, at en
ansøgning er blevet gennemgået, og således gøre den tilgængelig for konsulatet med
henblik på videre behandling; eksterne tjenesteydere bør ikke have adgang til de
oplysninger, der er lagret i VIS.
(27) Det er nødvendigt at fastsætte datoen for idriftsættelsen, herunder for så vidt angår det
digitale visum og EU-ansøgningsplatformen. En medlemsstat kan i en periode på fem
år fra datoen for idriftsættelsen beslutte ikke at benytte EU-
onlineansøgningsplatformen. Medlemsstaten kan dog meddele, at den ønsker at
deltage i EU-onlineansøgningsplatformen inden overgangsperiodens udløb. I
overgangsperioden vil visumindehavere stadig kunne kontrollere digitale visa ved
hjælp af EU-ansøgningsplatformens webtjeneste, selv om den medlemsstat, der
behandler visumansøgningen, har besluttet ikke at benytte EU-
onlineansøgningsplatformen.
(28) EU-ansøgningsplatformen bør have en funktion, der gør det muligt for ansøgere at
kontrollere deres digitale visa.
DA 23 DA
(29) De medlemsstater, der ikke anvender Schengenreglerne fuldt ud og derfor ikke har
adgang til VIS til at indlæse visumansøgninger og lagre digitale visa, bør fortsætte
med at udstede visa i en ensartet udformning (mærkat).
(30) For at afgørelse nr. 565/2014/EU kan finde anvendelse, bør Bulgarien, Kroatien,
Cypern og Rumænien have skrivebeskyttet adgang til digitale visa lagret i VIS.
(31) Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-
Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) bør
være ansvarligt for den tekniske udvikling og den driftsmæssige forvaltning af EU-
ansøgningsplatformen og dens komponenter som en del af VIS.
(32) I EU-ansøgningsplatformens systemarkitektur bør de eksisterende og kommende
systemer, der er en del af den nye interoperabilitetsramme, navnlig det europæiske
system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og ind- og
udrejsesystemet (EES), i videst muligt omfang genbruges, samtidig med at der tages
hensyn til de aktuelle tekniske begrænsninger og de investeringer, som
medlemsstaterne har foretaget i deres egne nationale systemer.
(33) Kontrollen af digitale visa ved grænserne bør bygge på den eksisterende og kommende
EU-systemarkitektur for grænseforvaltning og omfatte de af visumindehaverens
oplysninger, der er lagret i VIS. Disse oplysninger bør kontrolleres af
medlemsstaternes myndigheder ved hjælp af biometriske data.
(34) Den udformning af visa til kortvarige ophold, der er fastsat i Rådets forordning (EF)
nr. 1683/9550
, anvendes også for visa til længerevarende ophold. Konventionen om
gennemførelse af Schengenaftalen51
bør derfor ændres, så visa til længerevarende
ophold også kan udstedes i digitalt format.
(35) Da indførelsen af digitale visa vil gøre det overflødigt at påføre en fysisk
visummærkat, bør Rådets forordning (EF) nr. 333/200252
om ensartet udformning af
ark til påføring af visum udstedt af medlemsstater til personer, hvis rejsedokumenter
ikke anerkendes af den medlemsstat, der udarbejder det pågældende ark, ændres.
(36) Forenklede transitdokumenter (FTD) og forenklede jernbanetransitdokumenter
(FRTD) er dokumenter med samme gyldighed som transitvisa, der giver indehaverne
tilladelse til at rejse ind i og igennem medlemsstaters område i overensstemmelse med
Schengenreglernes bestemmelser om passage af de ydre grænser. Forenklede
transitdokumenter (FTD) og forenklede jernbanetransitdokumenter (FRTD) udstedes i
ensartede udformninger, og ansøgningsproceduren er papirbaseret. For at afspejle
udviklingen inden for digitalisering bør Rådets forordning (EF) nr. 693/200353
og
50
Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 af 29. maj 1995 om ensartet udformning af visa (EFT L 164 af
14.7.1995, s. 1).
51
Konvention om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i
Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis
ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19).
52
Rådets forordning (EF) nr. 333/2002 af 18. februar 2002 om ensartet udformning af ark til påføring af
visum udstedt af medlemsstater til personer, hvis rejsedokumenter ikke anerkendes af den medlemsstat,
der udarbejder det pågældende ark (EFT L 53 af 23.2.2002, s. 4).
53
Rådets forordning (EF) nr. 693/2003 af 14. april 2003 om indførelse af et særligt, forenklet
transitdokument (FTD) og et forenklet jernbanetransitdokument (FRTD) samt om ændring af de fælles
konsulære instrukser og Den Fælles Håndbog (EUT L 99 af 17.4.2003, s. 8).
DA 24 DA
Rådets forordning (EF) nr. 694/200354
ændres, så dokumenterne kan udstedes i digitalt
format, og der kan ansøges om dem digitalt.
(37) For at sikre, at der i ansøgningsskemaet og formularerne for nægtelse af indrejse tages
højde for de forskellige muligheder, uanset om visumansøgeren har indgivet sin
ansøgning via EU-ansøgningsplatformen eller ej, bør beføjelsen til at vedtage
delegerede retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på at ændre listen
over de oplysninger, som EU-ansøgningsplatformen bør omfatte, og ændre de
relevante standardformularer og -formater. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen
gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på
ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i
den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning55
. For at sikre lige
deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet
navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres
eksperter bør have systematisk adgang til møder i de af Kommissionens ekspertgrupper,
der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
(38) Da målene med denne forordning, nemlig at oprette en europæisk onlineplatform til
visumansøgning og indføre et digitalt visum, bygger på andre initiativer, der på den
ene side har til formål at strømline og harmonisere procedurerne inden for rammerne
af den fælles visumpolitik og på den anden side at tilpasse rejser, indrejsekrav og ind-
og udrejsekontrollen inden for Schengenområdet til den digitale tidsalder, er
ændringerne af den relevante lovgivning kun mulige på EU-plan og er en del af
Schengenreglerne. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse
med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne
forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(39) Denne forordning berører ikke anvendelsen af direktiv 2004/38/EF og anden del af
udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige.
(40) I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som er
anerkendt i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
Indførelsen af en EU-ansøgningsplatform og et digitalt visum vil fuldt ud overholde
retten til beskyttelse af personoplysninger, retten til respekt for privatliv og familieliv,
børns rettigheder og beskyttelsen af sårbare personer. Alle garantier for de
grundlæggende rettigheder i visuminformationsforordningen vil fortsat finde fuld
anvendelse i forbindelse med den kommende EU-visumansøgningsplatform og det
digitale visum, navnlig hvad angår børns rettigheder. I platformen skal der tages
hensyn til kravene i direktivet om webtilgængelighed56
for at sikre let adgang for
personer med handicap.
(41) I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som
bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som
ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder, efter
54
Rådets forordning (EF) nr. 694/2003 af 14. april 2003 om ensartet udformning af forenklede
transitdokumenter (FTD) og forenklede jernbanetransitdokumenter (FRTD) som omhandlet i forordning
(EF) nr. 693/2003 (EUT L 99 af 17.4.2003, s. 15).
55
EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
56
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af
offentlige organers websteder og mobilapplikationer (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1).
DA 25 DA
at Rådet har truffet foranstaltning om denne forordning til udbygning af
Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne
forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen.
(42) Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland
ikke deltager i57
. Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som
ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.
(43) For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af de
bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den
Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters
associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne58
, der
henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse
1999/437/EF59
.
(44) For så vidt angår Schweiz, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i
Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske
Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i
gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne60
, der henhører
under det område, som er nævnt i artikel 1, litra B), i afgørelse 1999/437/EF
sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF61
.
(45) For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af de
bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det
Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein
om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske
Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske
Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af
Schengenreglerne62
, der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra B, i
afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU63
.
(46) Denne forordning udgør en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har
tilknytning til, Schengenreglerne, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af
57
Denne forordning er ikke omfattet af anvendelsesområdet for de foranstaltninger, der er fastsat i Rådets
afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse
bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).
58
EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.
59
Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale,
som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om
disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne
(EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).
60
EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.
61
Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne,
af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om
Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af
Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).
62
EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.
63
Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af
protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og
Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den
Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske
Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for
så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af
18.6.2011, s. 19).
DA 26 DA
2003, artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten
af 2011.
(47) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse
med artikel 42 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/172564
og
afgav udtalelse den [XX]65
—
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændring af forordning (EF) nr. 810/2009
I forordning (EF) nr. 810/2009 foretages følgende ændringer:
(1) I artikel 1, stk. 2, tilføjes som litra c):
"c) de opholdsrettigheder, som tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til
britiske statsborgere, som selv er omfattet af aftalen om Det Forenede Kongerige
Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det
Europæiske Atomenergifællesskab* ("udtrædelsesaftalen mellem EU og Det
Forenede Kongerige"), har i værtslandet.
__________
* Aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af
Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT L 29 af
31.1.2020, s. 7)."
(2) I artikel 2 indsættes som nr. 10a) og 10b):
"10a) "ansøgningsskema": det ensartede skema i bilag I, som enten er tilgængeligt
online via EU-ansøgningsplatformen eller på papir
10b) "digitalt visum": et visum, der udstedes i digitalt format som et datasæt i VIS"
(3) Artikel 3, stk. 5, litra d), affattes således:
"d) familiemedlemmer til unionsborgere som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), og
familiemedlemmer til britiske statsborgere, der selv er omfattet af udtrædelsesaftalen
mellem EU og Det Forenede Kongerige, jf. artikel 1, stk. 2, litra c)"
(4) Artikel 5, stk. 1, litra b), affattes således:
"b) hvis rejsen omfatter mere end ét bestemmelsessted, eller hvis der foretages flere
individuelle rejser inden for en periode på to måneder, den medlemsstat, hvis område
udgør rejsens (rejsernes) væsentligste bestemmelsessted for så vidt angår varigheden
af opholdet beregnet i dage"
(5) I artikel 8 indsættes som stk. 4a:
"4a. Bilaterale repræsentationsordninger skal fremgå af den EU-ansøgningsplatform,
der er omhandlet i kapitel Ia i forordning (EF) nr. 767/2008."
(6) I artikel 9 foretages følgende ændringer:
64
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer,
kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF)
nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
65
[EUT C ….].
DA 27 DA
(a) Som stk. 1a og 1b indsættes:
"1a. Ansøgere indgiver en ansøgning via den EU-ansøgningsplatform, der er
omhandlet i kapitel Ia i forordning (EF) nr. 767/2008.
1b. Uanset stk. 1a kan følgende kategorier af personer indgive en ansøgning uden at
gøre brug af EU-ansøgningsplatformen:
(a) tredjelandsstatsborgere i individuelle tilfælde af humanitære grunde
(b) stats- og regeringschefer og medlemmer af en national regering med
ledsagende ægtefæller og medlemmerne af deres officielle delegation,
når de indbydes af medlemsstaternes regeringer eller af internationale
organisationer i officielt øjemed, samt monarker og andre højtstående
medlemmer af en kongefamilie, når de indbydes af medlemsstaternes
regeringer eller af internationale organisationer i officielt øjemed
(c) tredjelandsstatsborgere, der får udstedt visum ved de ydre grænser i
overensstemmelse med kapitel VI."
(b) I stk. 4 tilføjes som litra d):
"d) af en anden person, når ansøgningen indgives via EU-ansøgningsplatformen."
(7) I artikel 10 foretages følgende ændringer:
(a) Stk. 1 affattes således:
"1. Ved indgivelse af en ansøgning møder ansøgere personligt op for at afgive
fingeraftryk og ansigtsbillede, hvis det kræves i henhold til artikel 13. Ansøgere
møder også personligt op, for at deres rejsedokument kan kontrolleres i
overensstemmelse med artikel 12."
(b) Som stk. 1a og 1b indsættes:
"1a. Medlemsstaterne kan i begrundede og individuelle tilfælde kræve, at ansøgeren
fremlægger et rejsedokument og/eller anden dokumentation. Dette skal være muligt i
undtagelsestilfælde og i tilfælde, hvor der på et bestemt sted er en høj forekomst af
falske dokumenter.
1b. Konsulater vurderer inden for rammerne af det lokale Schengensamarbejde, om
de i stk. 1a fastsatte betingelser er opfyldt under hensyntagen til de lokale forhold."
(c) Stk. 3 affattes således:
"3. Ved indgivelse af ansøgningen skal ansøgeren:
(a) opgive de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11
(b) fremlægge dokumentation for at være i besiddelse af et rejsedokument i
overensstemmelse med artikel 12
(c) tillade, at vedkommendes ansigtsbillede tages på stedet i
overensstemmelse med artikel 13, eller, hvis de i artikel 13, stk. 7a,
omhandlede undtagelser finder anvendelse, aflevere et fotografi i
overensstemmelse med de standarder, der er fastsat i forordning (EF)
nr. 1683/95
(d) lade sine fingeraftryk optage i overensstemmelse med artikel 13, hvis det
er relevant
(e) betale visumgebyr i overensstemmelse med artikel 16
DA 28 DA
(f) fremlægge bevis for dokumentation i overensstemmelse med artikel 14
(g) fremlægge bevis for at være i besiddelse af en passende og gyldig
rejsesygeforsikring i overensstemmelse med artikel 15, hvis det er
relevant."
(8) I artikel 11 foretages følgende ændringer:
(a) Stk. 1 affattes således:
"1. Ansøgningsskemaet indgives via EU-ansøgningsplatformen. I de i artikel 9,
stk. 1b, omhandlede tilfælde kan ansøgere indsende et manuelt eller elektronisk
udfyldt ansøgningsskema, jf. bilag I.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 51a
med henblik på at ajourføre ansøgningsskemaet i bilag I eller i EU-
ansøgningsplatformen.
Ansøgningsskemaet skal være underskrevet. Det kan underskrives elektronisk.
Personer, der er indskrevet i ansøgerens rejsedokument, skal indgive et særskilt
ansøgningsskema. Mindreårige skal indgive et ansøgningsskema underskrevet af en
person, der er tillagt permanent eller midlertidig forældremyndighed eller udøver
juridisk værgemål."
(b) Stk. 1b udgår.
(c) Som stk. 1c indsættes:
"1c. Hver ansøger indgiver et udfyldt ansøgningsskema, der indeholder en
erklæring om, at de indgivne oplysninger er ægte, fuldstændige, korrekte og
pålidelige, og en erklæring om rigtigheden og pålideligheden af de fremsatte udsagn.
Hver ansøger erklærer ligeledes, at vedkommende har forstået indrejsebetingelserne
som omhandlet i artikel 6 i forordning (EU) 2016/399, og at vedkommende kan blive
anmodet om at fremlægge relevant dokumentation ved hver indrejse."
(9) Artikel 12 affattes således:
"Artikel 12
Rejsedokument
1. Ansøgeren fremlægger dokumentation for at være i besiddelse af et gyldigt
rejsedokument, der opfylder følgende kriterier:
(a) det skal være gyldigt i mindst tre måneder efter datoen for den forventede
udrejse fra medlemsstaternes område, eller, i tilfælde af flere rejser, efter
datoen for den seneste forventede udrejse fra medlemsstaternes område. Hvis
der er tale om et begrundet hastetilfælde, kan dette krav dog frafaldes
(b) det skal være udstedt inden for de seneste ti år.
2. Ansøgeren fremlægger kun rejsedokumentet personligt, hvis der er tale om første
ansøgning med det rejsedokument, eller hvis der skal indsamles biometriske
identifikatorer fra ansøgeren.
Første afsnit berører ikke anvendelsen af artikel 10, stk. 1a.
3. Rejsedokumentet kontrolleres ved hjælp af den relevante teknologi.
4. Hvis ansøgningen er indgivet via EU-ansøgningsplatformen, kontrollerer konsulatet
eller den eksterne tjenesteyder, at rejsedokumentet, som fremlægges personligt i
DA 29 DA
overensstemmelse med stk. 2, svarer til den scannede kopi, som ansøgeren har
uploadet.
Hvis kontrollen foretages af den eksterne tjenesteyder, anvender denne portalen for
eksterne tjenesteydere, jf. artikel 7e i forordning (EF) nr. 767/2008.
5. Hvis kvaliteten af den scannede kopi i stk. 4 er utilfredsstillende, eller hvis der er
tvivl, navnlig med hensyn til ægtheden, foretager det kompetente konsulat eller den
eksterne tjenesteyder en ny scanning og uploader den til EU-ansøgningsplatformen."
(10) I artikel 13 tilføjes som stk. 7c:
"7c. Hvis de biometriske identifikatorer indsamles af en ekstern tjenesteyder i
overensstemmelse med artikel 43, anvendes den portal for eksterne tjenesteydere, der
er omhandlet i artikel 7e i forordning (EF) nr. 767/2008, til dette formål."
(11) I artikel 14 foretages følgende ændringer:
(a) I stk. 1 affattes den indledende tekst således:
"Ved ansøgning om et ensartet visum skal ansøgeren fremlægge dokumentation for:"
(b) I stk. 2 affattes den indledende tekst således:
"Ved ansøgning om lufthavnstransitvisum skal ansøgeren fremlægge dokumentation
for:"
(12) Artikel 15, stk. 2, andet afsnit, affattes således:
"Herudover skal ansøgere som en del af ansøgningen erklære, at de er bekendt med
nødvendigheden af at have en rejsesygeforsikring for flere på hinanden følgende
ophold."
(13) I artikel 16, stk. 7, affattes første afsnit således:
"Når ansøgninger indgives via EU-ansøgningsplatformen, opkræves visumgebyret i
euro og refunderes kun i de tilfælde, der henvises til i artikel 18, stk. 2, og artikel 19,
stk. 3.
Når ansøgninger indgives via EU-ansøgningsplatformen, og visumgebyret opkræves
i en anden valuta end euro, fastsættes størrelsen af det visumgebyr, der opkræves i
den pågældende valuta, efter den referencekurs for euro, som Den Europæiske
Centralbank har fastsat, og som revideres med jævne mellemrum. Det beløb, der
opkræves, kan rundes op, og det sikres inden for rammerne af det lokale
Schengensamarbejde, at der opkræves lige store gebyrer."
(14) I artikel 18 tilføjes følgende som stk. 3 og 4:
"3. Når ansøgninger indgives via EU-ansøgningsplatformen, kontrollerer konsulatet
eller de centrale myndigheder i medlemsstaten efter meddelelse fra EU-
ansøgningsplatformen om den automatiske forudgående kompetence- og
antagelighedskontrol, jf. artikel 7c, stk. 9, i forordning (EF) nr. 767/2008, om det
eller de har kompetence til at behandle og træffe afgørelse om ansøgningen.
4. Hvis medlemsstaten i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 3, finder, at den ikke er
kompetent, underretter den uden ophold ansøgeren ved hjælp af den sikre
kontotjeneste i EU-ansøgningsplatformen og oplyser, hvilken medlemsstat der er
kompetent.
DA 30 DA
Ansøgeren kan trække ansøgningen tilbage. Hvis ansøgningen trækkes tilbage,
slettes ansøgningsoplysningerne fra det midlertidige lagringssted, jf. artikel 7c i
forordning (EF) nr. 767/2008."
(15) I artikel 19 foretages følgende ændringer:
(a) Som stk. 1a indsættes:
"1a. Når ansøgninger indgives via EU-ansøgningsplatformen, udfører konsulatet eller
de centrale myndigheder i medlemsstaten efter meddelelse fra EU-
ansøgningsplatformen om den automatiske forudgående kompetence- og
antagelighedskontrol, jf. artikel 7c, stk. 9, i forordning (EF) nr. 767/2008, hvori det
oplyses, om ansøgningen kan antages, den i stk. 1 omhandlede kontrol uden ophold."
(b) Som stk. 2b indsættes:
"2b. Når ansøgninger indgives via EU-ansøgningsplatformen, og det kompetente
konsulat eller de centrale myndigheder i den kompetente medlemsstat finder, at
betingelserne i stk. 1 er opfyldt, antages ansøgningen, og det kompetente konsulat
eller de centrale myndigheder i den kompetente medlemsstat accepterer
ansøgningen."
(c) Følgende tilføjes som stk. 4a:
"4a. Når ansøgninger indgives via EU-ansøgningsplatformen, kan det kompetente
konsulat eller de centrale myndigheder i den kompetente medlemsstat acceptere en
ansøgning, der ikke er indgivet inden for den frist, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1,
navnlig i begrundede hastetilfælde, jf. artikel 9, stk. 3."
(16) Artikel 20 udgår.
(17) I artikel 21 foretages følgende ændringer:
(a) Stk. 3, litra a), affattes således:
"a) at det rejsedokument, der er fremlagt, eller som der er fremlagt dokumentation
for, ikke er falsk eller forfalsket"
(b) Stk. 6, litra a), affattes således:
"a) at det rejsedokument, der er fremlagt, eller som der er fremlagt dokumentation
for, ikke er falsk eller forfalsket"
(18) I artikel 24 foretages følgende ændringer:
(a) I stk. 1, tredje afsnit, ændres henvisningen til "artikel 12, litra a)" til "artikel 12,
stk. 1, litra a)"
(b) I stk. 2, første afsnit, affattes den indledende tekst således:
"Forudsat at ansøgeren opfylder indrejsebetingelserne i artikel 6, stk. 1, litra a), c), d)
og e), i forordning (EU) 2016/399, udstedes der visum til flere indrejser med lang
gyldighed med følgende gyldighedsperioder:"
(c) Som stk. 2aa indsættes:
"2aa. Gyldigheden af et visum til flere indrejser med lang gyldighed må ikke
begrænses af rejsedokumentets tidsmæssige gyldighed"
(19) I artikel 25 tilføjes som stk. 6:
DA 31 DA
"6. Udstedelse af visum i digitalt format berører ikke medlemsstaternes kompetence
med hensyn til anerkendelse af rejsedokumenter. Dette omfatter de rejsedokumenter,
der ikke anerkendes af en eller flere, men ikke alle, medlemsstater."
(20) Som artikel 26a indsættes:
"Artikel 26a
Digitalt visum
Visum udstedes i digitalt format som et datasæt i VIS, herunder et unikt visumnummer. "
(21) I artikel 32 foretages følgende ændringer:
(a) Stk. 2 affattes således:
"2. Når ansøgninger indgives via EU-ansøgningsplatformen, får ansøgeren
meddelelse om afgørelser om afslag og de grunde, som afgørelsen hviler på, ad
sikker elektronisk vej, jf. artikel 7f, stk. 1, i forordning (EF) nr. 767/2008.
Meddelelsen skal indeholde de samme oplysninger som fastsat i bilag VI på sproget i
den medlemsstat, der har truffet den endelige afgørelse om ansøgningen, og et andet
af Unionens officielle sprog.
Medlemsstaterne kan føje yderligere dokumenter til standardmeddelelsen som
begrundelse for afslaget.
Når ansøgninger ikke indgives via EU-ansøgningsplatformen i de i artikel 9, stk. 1b,
omhandlede tilfælde, får ansøgeren meddelelse om afgørelser om afslag og de
grunde, som afgørelsen hviler på, ved hjælp af standardformularen i bilag VI på
sproget i den medlemsstat, der har truffet den endelige afgørelse om ansøgningen, og
et andet af Unionens officielle sprog.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 51a
med henblik på at ajourføre formularen for nægtelse af indrejse i bilag VI eller
meddelelsen om samme som omhandlet i kapitel Ia i forordning (EF) nr. 767/2008."
(b) Stk. 3, tredje punktum, affattes således:
"Medlemsstaterne giver ansøgerne oplysninger om den procedure, der skal følges i
tilfælde af klage, jf. bilag VI eller meddelelsen om nægtelse af indrejse sendt via EU-
ansøgningsplatformen"
(22) Som artikel 32a indsættes:
"Artikel 32a
Bekræftelse af et gyldigt visum i et nyt rejsedokument
1. Visumindehavere, hvis rejsedokument er bortkommet, blevet stjålet eller er udløbet,
og hvis visum stadig er gyldigt, kan ansøge om bekræftelse af visummet i tilknytning
til et nyt rejsedokument.
2. Visumindehaverne i stk. 1 ansøger om bekræftelse af visummet i et nyt
rejsedokument via den EU-ansøgningsplatform, der er omhandlet i kapitel Ia i
forordning (EF) nr. 767/2008. De skal opgive følgende personoplysninger:
(a) navn, fødselsoplysninger, nationalitet
(b) visumnummer
(c) oplysninger om det bortkomne, stjålne eller udløbne rejsedokument
DA 32 DA
(d) oplysninger om det nye rejsedokument
(e) en scannet kopi af persondatasiden
(f) dokumentation for tab eller tyveri af rejsedokument eller for dets udløb.
3. Visumindehaveren skal betale et visumbekræftelsesgebyr på 30 EUR.
4. Visumindehaveren møder personligt op for at fremlægge det nye rejsedokument, så
det kan kontrolleres, at det stemmer overens med den scannede kopi, der er uploadet
via EU-ansøgningsplatformen, og at indehaveren af rejsedokumentet er den samme
person, som der er udstedt visum til.
5. Det nye rejsedokument skal opfylde betingelserne i artikel 12.
6. Hvis det kompetente konsulat eller de centrale myndigheder i den kompetente
medlemsstat fastslår, at det gyldige visum kan bekræftes i et nyt rejsedokument,
indlæser det eller de oplysningerne i ansøgningsdossieret i VIS, jf. artikel 12a i
forordning (EF) nr. 767/2008.
7. Visummets bekræftelse i et nyt rejsedokument meddeles ansøgeren ad sikker
elektronisk vej i overensstemmelse med artikel 7f i forordning (EF) nr. 767/2008.
8. Hvis det kompetente konsulat eller de centrale myndigheder i den kompetente
medlemsstat ikke kan afgøre, om det gyldige visum kan bekræftes i et nyt
rejsedokument, navnlig på grund af tvivl om visumindehaverens identitet, skal det
eller de:
(a) give afslag på bekræftelsen
(b) inddrage det gyldige visum, jf. artikel 34.
9. Proceduren for bekræftelse af et gyldigt visum i et nyt rejsedokument forhindrer ikke
visumindehaveren i at indgive en ny visumansøgning."
(23) I artikel 33 foretages følgende ændringer:
(a) Stk. 6 affattes således:
"6. Visumindehavere kan ansøge om forlængelse online via EU-
ansøgningsplatformen. De skal opgive personoplysninger, visumnummer og
rejsedokumentets nummer, uploade dokumentation for force majeure, humanitære
grunde og/eller alvorlige personlige årsager, der forhindrer dem i at forlade
medlemsstaternes område, og kun betale et gebyr på 30 EUR i tilfælde af alvorlige
personlige årsager som omhandlet i stk. 2."
(b) Som stk. 8 tilføjes:
"8. Når et visum forlænges i henhold til denne artikels stk. 1-7 via EU-
ansøgningsplatformen, underrettes ansøgeren om forlængelsen ad sikker elektronisk
vej i overensstemmelse med artikel 7f i forordning (EF) nr. 767/2008."
(24) I artikel 34 foretages følgende ændringer:
(a) Stk. 5 og 6 affattes således:
"5. Annulleres eller inddrages et visum, der ikke er udstedt i digitalt format, påføres
det et stempel med teksten "ANNULLERET" eller "INDDRAGET", og det optisk
variable kendetegn ved visummærkaten, sikkerhedselementet "kipeffekt" og
udtrykket "visum" gøres ugyldigt, ved at det streges over.
DA 33 DA
6. En afgørelse om annullering eller inddragelse af et visum og begrundelsen herfor
træffes i digitalt format ved indlæsning af oplysningerne i VIS, jf. artikel 12 i
forordning (EF) nr. 767/2008, og meddeles ansøgeren ad sikker elektronisk vej i
overensstemmelse med artikel 7f i forordning (EF) nr. 767/2008 eller ved hjælp af
standardformularen i bilag VI for ansøgninger, der ikke er indgivet via EU-
ansøgningsplatformen. Meddelelsen skal indeholde de oplysninger, der er angivet i
bilag VI."
(b) Stk. 7, tredje punktum, affattes således:
"Medlemsstaterne giver ansøgerne oplysninger om den procedure, der skal følges i
tilfælde af klage, jf. bilag VI eller meddelelsen om nægtelse af indrejse sendt via EU-
ansøgningsplatformen"
(25) I artikel 37 foretages følgende ændringer:
(a) Stk. 2 affattes således:
"2. I de medlemsstater, der ikke udsteder visa i digitalt format, er opbevaringen og
håndteringen af visummærkater omfattet af passende sikkerhedsforanstaltninger for
at undgå svig og tab. Hvert konsulat holder regnskab med sit lager af visummærkater
og registrerer, hvordan hver visummærkat er blevet anvendt. Der aflægges rapport til
Kommissionen om ethvert større tab af uudfyldte visummærkater."
(b) Stk. 3, første punktum, affattes således:
" Konsulater eller centrale myndigheder fører arkiv over ansøgninger i elektronisk
format. "
(26) I artikel 38 foretages følgende ændringer:
(a) Stk. 1a affattes således:
"Medlemsstaterne sikrer, at der føres tilsyn med hele visumproceduren på
konsulaterne, herunder indgivelsen og håndteringen af ansøgninger og det praktiske
samarbejde med eksterne tjenesteydere, for derved at sikre integritet i alle
procedurens faser."
(b) Som stk. 3c indsættes:
"3c. Medlemsstaternes centrale myndigheder sørger for passende uddannelse af deres
personale vedrørende EU-ansøgningsplatformen."
(27) Artikel 42 udgår.
(28) I artikel 43 foretages følgende ændringer:
(a) Stk. 4 affattes således:
"4. Behandlingen af ansøgninger, samtaler (hvis det er relevant) og afgørelser om
ansøgninger varetages kun af konsulatet."
(b) I stk. 5 tilføjes som andet afsnit:
"Som en undtagelse kan eksterne tjenesteydere have adgang til EU-
ansøgningsplatformen via portalen for eksterne tjenesteydere, jf. artikel 7e i
forordning (EF) nr. 767/2008, med henblik på at:
(a) kontrollere de oplysninger, som ansøgeren har uploadet
(b) uploade biometriske identifikatorer
DA 34 DA
(c) uploade dokumentation
(d) bruge aftaleværktøjet til at angive tilgængelige tider."
(c) I stk. 6 foretages følgende ændringer:
(1) Litra c) affattes således:
"c) at indsamle oplysninger (herunder indsamling af biometriske
identifikatorer og undtagelsesvis dokumentation og dokumenter til
identitetskontrol), fremsende dem til konsulatet eller de centrale
myndigheder, hvis det er relevant, og uploade dem til EU-
ansøgningsplatformen"
(2) Som litra ca) indsættes:
"ca) at sammenligne rejsedokumentet med den kopi, som ansøgeren har
uploadet"
(29) I artikel 44 indsættes som stk. 1a:
"1a. "Stk. 1 finder ikke anvendelse på den adgang, som eksterne tjenesteydere kan
have til EU-ansøgningsplatformen via portalen for eksterne tjenesteydere, jf. artikel 7e
i forordning (EF) nr. 767/2008."
(30) I artikel 47 tilføjes som stk. 3:
"3. EU-ansøgningsplatformen skal give offentligheden alle relevante oplysninger
vedrørende ansøgning om visum via EU-ansøgningsplatformen, navnlig de
oplysninger, der er omhandlet i artikel 7a i forordning (EF) nr. 767/2008."
(31) I artikel 51a, stk. 2, 3 og 6, ændres henvisningen til "artikel 16, stk. 9" til "artikel 11,
stk. 1, artikel 16, stk. 9, og artikel 32, stk. 2"
(32) Artikel 53, stk. 1, litra f), affattes således:
"f) de supplerende nationale anmærkninger, som medlemsstater, der ikke udsteder
visum i digitalt format, tilføjer i den rubrik på visummærkaten, der er beregnet til
bemærkninger, jf. artikel 27, stk.2"
(33) Bilag III udgår.
Artikel 2
Ændring af forordning (EF) nr. 767/2008
I forordning (EF) nr. 767/2008 foretages følgende ændringer:
(1) I artikel 2a foretages følgende ændringer:
(a) I stk. 1 foretages følgende ændringer:
(1) Følgende litra indsættes:
"fa) EU-ansøgningsplatform"
(2) Følgende afsnit tilføjes:
"I EU-ansøgningsplatformen deles og genbruges hardware- og
softwarekomponenterne i ind- og udrejsesystemets webtjeneste, ETIAS-
webstedet og applikationen til mobilenheder i videst teknisk mulige
omfang."
(b) Som stk. 6 tilføjes:
DA 35 DA
"6. EU-ansøgningsplatformen skal bestå af følgende komponenter:
(a) et offentligt websted og en applikation til mobilenheder
(b) kapacitet til midlertidig lagring
(c) en sikker kontotjeneste
(d) et verifikationsværktøj for ansøgere
(e) en webtjeneste for visumindehavere
(f) en e-mailtjeneste
(g) et betalingsværktøj
(h) et aftaleværktøj
(i) en portal for eksterne tjenesteydere
(j) et konfigurationsmodul, der tager højde for eu-LISA, centrale
myndigheder og konsulater
(k) software til generering og aflæsning af krypterede 2D-stregkoder
(l) en sikker webtjeneste, der muliggør kommunikation mellem EU-
ansøgningsplatformens komponenter
(m) en helpdeskfunktion, der skal forvaltes af eu-LISA
(n) en skrivebeskyttet kopi af VIS-databasen."
(2) Artikel 4, nr. 2), affattes således:
"2. "digitalt visum": det i artikel 26a i forordning (EF) nr. 810/2009 omhandlede
visum i digitalt format"
(3) Som kapitel Ia indsættes:
"KAPITEL Ia
EU-ONLINEVISUMANSØGNINGSPLATFORMEN
Artikel 7a
Generelle oplysninger til offentligheden om EU-ansøgningsplatformen
1. EU-onlinevisumansøgningsplatformen ("EU-ansøgningsplatformen") stiller generelle
oplysninger til rådighed for offentligheden, jf. artikel 47 i forordning (EF)
nr. 810/2009.
Kommissionen og medlemsstaterne er ansvarlige for at tilvejebringe disse
oplysninger i overensstemmelse med deres respektive ansvarsområder som fastsat i
denne artikels stk. 2-4.
2. Eu-LISA er ansvarligt for at offentliggøre og ajourføre følgende generelle
oplysninger til offentligheden på EU-ansøgningsplatformen, når det har modtaget
oplysningerne fra Kommissionen eller medlemsstaterne:
(a) visumkrav, herunder visumlister og aftaler om visumfritagelse, herunder for så vidt
angår diplomatpas og tjenestepas og i tilfælde af eventuel suspension af visumfri
rejse i henhold til artikel 3, 4, 5, 7 og 8 i forordning (EU) 2018/1806 og bilag I og II
hertil, samt oplysninger i henhold til direktiv 2004/38/EF og udtrædelsesaftalen
mellem EU og Det Forenede Kongerige
DA 36 DA
(b) visumgebyrenes størrelse, jf. artikel 16 i forordning (EF) nr. 810/2009; nedsatte eller
forhøjede gebyrer i tilfælde af en visumlempelsesaftale eller en
tilbagetagelsesrelateret foranstaltning som følge af nævnte forordnings artikel 25a
samt direktiv 2004/38/EF og udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede
Kongerige
(c) harmoniserede lister over dokumentation oprettet i overensstemmelse med artikel 14,
stk. 5a, i forordning (EF) nr. 810/2009, hvis det er relevant
(d) rejsesygeforsikringskrav, jf. artikel 15 i forordning (EF) nr. 810/2009, hvis det er
relevant.
Hvis en medlemsstat tilvejebringer oplysningerne, konfigurerer eu-LISA EU-
ansøgningsplatformen efter at have fået bekræftet oplysningerne fra Kommissionen.
3. De centrale visummyndigheder er ansvarlige for at indlæse følgende elementer:
(a) konsulaters adresse og deres territoriale kompetencer , jf. artikel 6 i forordning (EF)
nr. 810/2009
(b) repræsentationsaftaler og -ordninger, jf. artikel 8 i forordning (EF) nr. 810/2009
(c) brug af eksterne tjenesteydere og disses adresse, jf. artikel 43 i forordning (EF)
nr. 810/2009
(d) dokumentation som omhandlet i artikel 14 i forordning (EF) nr. 810/2009 samt
relevant dokumentation i henhold til direktiv 2004/38/EF og udtrædelsesaftalen
mellem EU og Det Forenede Kongerige
(e) frivillige undtagelser fra visumpligten, jf. artikel 6 i forordning (EU) 2018/1806
(f) frivillige fritagelser for visumgebyr, jf. artikel 16, stk. 5, i forordning (EF)
nr. 810/2009.
4. Konsulatet eller de centrale myndigheder i den kompetente medlemsstat er
ansvarlige for at indlæse følgende elementer:
(a) eksterne tjenesteyderes kontaktoplysninger og adgangsrettigheder, herunder til
aftaleværktøjet
(b) aftaleværktøjet, herunder tilgængelige tider
(c) antal accepterede ansøgninger pr. uge/måned.
Artikel 7b
Onlineansøgningsskema
1. Hver ansøger indgiver en udfyldt onlineansøgning, jf. artikel 11 i forordning (EF)
nr. 810/2009, via EU-ansøgningsplatformen.
2. Uden at det berører artikel 7ba, opgiver ansøgeren følgende personoplysninger i
ansøgningsskemaet:
(1) efternavn(e) (familienavn)
(2) efternavn ved fødslen (tidligere familienavn(e))
(3) fornavn(e)
(4) fødselsdato (dag, måned, år)
(5) fødested
DA 37 DA
(6) fødeland
(7) nuværende nationalitet; nationalitet ved fødslen, hvis anden end den
nuværende; andre nationaliteter
(8) køn
(9) civilstand
(10) forældremyndighedsindehaver (i tilfælde af mindreårige)/værge (efternavn,
fornavn, adresse, hvis forskellig fra ansøgerens, telefonnummer, e-mailadresse
og nationalitet)
(11) nationalt identitetsnummer, hvis det er relevant
(12) rejsedokumentets type
(13) rejsedokumentets nummer
(14) udstedelsesdato
(15) gyldig indtil
(16) udstedt af (land)
(17) personoplysninger om det familiemedlem, der er en mobil EU-, EØS- eller
CH-borger, eller som er britisk statsborger og omfattet af udtrædelsesaftalen
mellem EU og Det Forenede Kongerige i det værtsland, som
visumansøgningen vedrører, hvis det er relevant: efternavn (familienavn),
fornavn(e), fødselsdato, nationalitet, rejsedokumentets eller ID-kortets nummer
(18) slægtskab med en mobil EU-, EØS- eller CH-borger eller med en britisk
statsborger, der er omfattet af udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede
Kongerige i det værtsland, som visumansøgningen vedrører, hvis det er
relevant
(19) ansøgerens bopælsadresse, e-mailadresse og telefonnummer
(20) opholdssted i et andet land end det, hvor ansøgeren nu er statsborger
(21) nuværende beskæftigelse
(22) arbejdsgiver og arbejdsgivers adresse og telefonnummer: for studerende
opgives uddannelsesinstitutionens navn og adresse
(23) rejsens formål
(24) yderligere oplysninger om formålet med opholdet
(25) vigtigste bestemmelsesmedlemsstat (og andre bestemmelsesmedlemsstater,
hvis det er relevant)
(26) medlemsstat, hvor den første indrejse sker
(27) ønsket antal indrejser; forventet ankomstdato for første forventede ophold i
Schengenområdet; forventet afrejsedato fra Schengenområdet efter det første
forventede ophold
(28) tidligere indsamlede fingeraftryk med henblik på ansøgning om
Schengenvisum; dato, hvis denne kendes; visumnummer, hvis det kendes
(29) indrejsetilladelse til det endelige bestemmelsesland, hvis det er relevant
DA 38 DA
(30) efternavn og fornavn på den eller de inviterende personer i
medlemsstaten/medlemsstaterne. Hvis dette ikke er relevant, oplyses navn på
hotel(ler) eller midlertidigt logi/midlertidige logier i
medlemsstaten/medlemsstaterne
(31) navn og adresse på den inviterende virksomhed/organisation
(32) hvordan omkostningerne ved rejse og underhold under ansøgerens ophold
dækkes
Ansøgeren skal også opgive en e-mailadresse.
Alle disse oplysninger registreres og lagres midlertidigt i overensstemmelse med de
dataopbevaringsperioder, der er fastsat i artikel 7c.
3. EU-ansøgningsplatformen skal også indeholde en sikker kontotjeneste. Ansøgeren
skal ved hjælp af den sikre kontotjeneste have mulighed for at beholde de angivne
oplysninger til efterfølgende ansøgninger, men kun hvis ansøgeren frit og
udtrykkeligt giver sit samtykke til en sådan lagring.
Den sikre kontotjeneste skal give ansøgeren mulighed for at indgive ansøgningen i
flere trin. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med
artikel 48a med henblik på at fastsætte krav til den sikre kontotjeneste, herunder
opbevaringsperioden for data lagret deri og for ikkefærdiggjorte ansøgninger eller
ansøgninger, der ikke består kompetence- og antagelighedskontrollen.
4. Oplysningerne i stk. 2 skal angives af ansøgeren ved brug af latinske bogstaver.
5. Når onlineansøgningsskemaet indgives, indhenter EU-ansøgningsplatformen den IP-
adresse, som ansøgningsskemaet indgives fra, og tilføjer den som en del af
oplysningerne i ansøgningen.
6. Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter indholdet af et
forenklet ansøgningsskema til bekræftelse af gyldigt visum i et nyt rejsedokument, jf.
artikel 32a i forordning (EF) nr. 810/2009, og til forlængelse af visum, jf. artikel 33 i
nævnte forordning, ved hjælp af EU-ansøgningsplatformen. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 49, stk. 2.
7. Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter krav vedrørende
formatet for de personoplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 2 og 5, som
skal anføres i ansøgningsskemaet, samt parametre og kontroller, der skal sikre, at
ansøgningen er fuldstændig, og at der er sammenhæng i oplysningerne. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 49, stk. 2.
Artikel 7ba
Særlige bestemmelser om anvendelse af EU-ansøgningsplatformen for familiemedlemmer til
unionsborgere eller til andre tredjelandsstatsborgere, der har ret til fri bevægelighed i
henhold til EU-retten, eller til britiske statsborgere, der er omfattet af udtrædelsesaftalen
mellem EU og Det Forenede Kongerige
1. En tredjelandsstatsborger, der er familiemedlem til en unionsborger, for hvem
direktiv 2004/38/EF finder anvendelse, eller til en tredjelandsstatsborger, der har
samme ret til fri bevægelighed som unionsborgere i henhold til en aftale mellem
Unionen og dens medlemsstater på den ene side og et tredjeland på den anden side,
kan indgive en visumansøgning uden at gøre brug af EU-ansøgningsplatformen og
DA 39 DA
have ret til efter eget valg at indgive ansøgningen personligt på konsulatet eller hos
en ekstern tjenesteyder.
2. Når en tredjelandsstatsborger, der er familiemedlem til en unionsborger, for hvem
direktiv 2004/38/EF finder anvendelse, eller til en tredjelandsstatsborger, der har
samme ret til fri bevægelighed som unionsborgere i henhold til en aftale mellem
Unionen og dens medlemsstater på den ene side og et tredjeland på den anden side,
indgiver en visumansøgning via EU-ansøgningsplatformen, gennemføres
ansøgningsproceduren i overensstemmelse med direktiv 2004/38/EF.
3. EU-ansøgningsplatformen skal navnlig udformes på en sådan måde, at det sikres, at
følgende specifikke regler finder anvendelse:
(a) visumgebyret bortfalder
(b) ansøgeren skal i visumansøgningsskemaet ikke opgive følgende
personoplysninger:
(a) nuværende beskæftigelse
(b) arbejdsgiver og arbejdsgivers adresse og telefonnummer: for
studerende, uddannelsesinstitutionens navn og adresse
(c) efternavn og fornavn på den eller de inviterende personer i
medlemsstaten/medlemsstaterne. Hvis dette ikke er relevant,
oplyses navn på hotel(ler) og/eller midlertidigt logi/midlertidige
logier i medlemsstaten/medlemsstaterne
(d) navn og adresse på den inviterende virksomhed/organisation
(e) hvordan omkostningerne ved rejse og underhold under ansøgerens
ophold dækkes
(c) ansøgeren skal kunne fremlægge dokumentation for, at vedkommende er
familiemedlem til en unionsborger, for hvem direktiv 2004/38/EF finder
anvendelse, eller til en tredjelandsstatsborger, der har samme ret til fri
bevægelighed som unionsborgere i henhold til en aftale mellem Unionen
og dens medlemsstater på den ene side og et tredjeland på den anden
side. Ansøgeren skal ikke anmodes om at fremlægge den i artikel 14 i
forordning (EF) nr. 810/2009 omhandlede dokumentation, og der skal
ikke anmodes om dokumentation for besiddelse af en passende og gyldig
rejsesygeforsikring, jf. artikel 15 i forordning (EF) nr. 810/2009
(d) uanset artikel 7c, stk. 8, kontrolleres det ved den automatiske
forudgående antagelighedskontrol kun, om:
(a) alle påkrævede felter i ansøgningsskemaet er udfyldt
(b) der er fremlagt dokumentation for besiddelse af et gyldigt pas i
overensstemmelse med direktiv 2004/38/EF
(c) ansøgerens biometriske data er blevet indsamlet, hvis det er
relevant
(e) når der udstedes et visum, modtager ansøgeren i den i artikel 7f
omhandlede meddelelse en påmindelse om, at et familiemedlem til en
borger, der udøver sin ret til fri bevægelighed, og som er i besiddelse af
et visum, kun har ret til indrejse, hvis familiemedlemmet ledsages af eller
DA 40 DA
slutter sig til unionsborgeren eller en anden tredjelandsstatsborger, der
udøver sin ret til fri bevægelighed.
4. Stk. 1 og 2 finder også anvendelse, når en tredjelandsstatsborger, der er
familiemedlem til en unionsborger, for hvem direktiv 2004/38/EF finder anvendelse,
eller til en tredjelandsstatsborger, der har samme ret til fri bevægelighed som
unionsborgere i henhold til en aftale mellem Unionen og dens medlemsstater på den
ene side og et tredjeland på den anden side, ansøger om visumforlængelse eller
bekræftelse af et visum i et nyt rejsedokument. Gebyret for visumforlængelse og
gebyret for visumbekræftelse bortfalder.
5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på familiemedlemmer til britiske statsborgere,
der selv er omfattet af udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige i
det værtsland, som visumansøgningen vedrører.
Artikel 7c
Ansøgningsprocedure ved hjælp af EU-ansøgningsplatformen
1. Når der indgives et ansøgningsskema efter artikel 7b, afgør EU-
ansøgningsplatformen, hvilken type visum der ansøges om, og foretager en
automatisk forudgående kompetencekontrol for på forhånd at afgøre, hvilken
medlemsstat der er kompetent, på grundlag af de oplysninger, som ansøgeren har
anført. Dette udelukker ikke manuel kontrol af medlemsstaternes kompetence, jf.
artikel 18, stk. 3, i forordning (EF) nr. 810/2009.
EU-ansøgningsplatformen skal udformes på en sådan måde, at ansøgerne kan angive,
om de har lovligt ophold, men ikke lovlig bopæl, i en jurisdiktion, jf. artikel 6, stk. 2,
i forordning (EF) nr. 810/2009.
2. Ansøgere kan anvende EU-ansøgningsplatformen til at indsende en scannet kopi af
rejsedokumentet i elektronisk format samt dokumentation og bevis for
rejsesygeforsikring i digitalt format, alt efter hvad der er relevant, i henhold til
forordning (EF) nr. 810/2009 eller direktiv 2004/38/EF.
3. Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter de tekniske krav
vedrørende formatet for dokumentation, rejsesygeforsikring og kopier af
rejsedokumenter i elektronisk format. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
undersøgelsesproceduren i artikel 49, stk. 2.
4. Ansøgeren kan om nødvendigt anvende EU-ansøgningsplatformen til at betale
visumgebyret ved hjælp af betalingsværktøjet i artikel 7d.
5. EU-ansøgningsplatformen kan i den skrivebeskyttede kopi af VIS kontrollere, om
ansøgerens biometriske identifikatorer er blevet indsamlet inden for de seneste
59 måneder, og om ansøgeren allerede har ansøgt med det samme rejsedokument:
hvis det er tilfældet, giver EU-ansøgningsplatformen ansøgeren besked om, at det
ikke er nødvendigt at møde op på konsulatet eller hos den eksterne tjenesteyder for at
indgive ansøgningen;
hvis det ikke er tilfældet, giver EU-ansøgningsplatformen ansøgeren besked om, at
det er nødvendigt at aftale en tid på konsulatet eller hos den eksterne tjenesteyder for
at indgive ansøgningen.
DA 41 DA
6. Hvis det er nødvendigt at møde op på konsulatet eller hos en ekstern tjenesteyder i
henhold til forordning (EF) nr. 810/2009, kan medlemsstaten beslutte at anvende
aftaleværktøjet i artikel 7d til dette formål.
7. Ansøgeren indgiver ansøgningen, herunder en erklæring om, at oplysningerne er
ægte, fuldstændige, korrekte og pålidelige.
8. Når ansøgeren har indgivet ansøgningen via EU-ansøgningsplatformen, foretager
EU-ansøgningsplatformen en automatisk forudgående antagelighedskontrol.
Ved den automatiske forudgående antagelighedskontrol kontrolleres det, om:
(a) ansøgningen er indgivet inden for den frist, der er anført i artikel 9, stk. 1, hvis
det er relevant
(b) alle påkrævede felter i ansøgningsskemaet er udfyldt
(c) der er fremlagt dokumentation for besiddelse af et rejsedokument i
overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EF) nr. 810/2009
(d) ansøgerens biometriske data er blevet indsamlet, hvis det er relevant
(e) visumgebyret er blevet opkrævet, hvis det er relevant.
9. Hvis ansøgningen ifølge den automatiske forudgående antagelighedskontrol kan
antages, sender EU-ansøgningsplatformen en meddelelse til konsulatet eller de
centrale myndigheder i medlemsstaten med det samlede resultat af den automatiske
forudgående kompetence- og antagelighedskontrol.
Hvis ansøgningen ifølge den automatiske forudgående antagelighedskontrol ikke kan
antages, sender EU-ansøgningsplatformen en meddelelse til ansøgeren om, hvad der
mangler i ansøgningen.
Ansøgningsplatformen skal udformes således, at artikel 19, stk. 4 og 4a, i forordning
(EF) nr. 810/2009 kan finde anvendelse, og ansøgninger kan antages.
10. Efter meddelelsen i stk. 9 foretager konsulatet eller de centrale myndigheder i
medlemsstaten en manuel kompetencekontrol i overensstemmelse med artikel 18,
stk. 3, i forordning (EF) nr. 810/2009 og derefter om nødvendigt en manuel
antagelighedskontrol i overensstemmelse med artikel 19 i nævnte forordning.
11. Hvis det kompetente konsulat eller de centrale myndigheder i den kompetente
medlemsstat accepterer en ansøgning, der er indgivet via EU-ansøgningsplatformen,
overføres oplysningerne fra det midlertidige lagringssted til det nationale system.
Oplysningerne slettes øjeblikkeligt fra det midlertidige lagringssted med undtagelse
af de kontaktoplysninger, der er knyttet til den sikre kontotjeneste.
12. Hvis ansøgeren trækker ansøgningen tilbage efter den automatiske forudgående
kompetence- og antagelighedskontrol, slettes oplysningerne øjeblikkeligt fra det
midlertidige lagringssted med undtagelse af de kontaktoplysninger, der er knyttet til
den sikre kontotjeneste.
13. Det kompetente konsulat eller de centrale myndigheder i den kompetente
medlemsstat kan benytte den sikre kontotjeneste til at kommunikere med ansøgerne.
DA 42 DA
Artikel 7d
Betalingsværktøj og aftaleværktøj
1. I EU-ansøgningsplatformen anvendes et betalingsværktøj til at betale visumgebyrer.
Betalingsværktøjet forvaltes af en tredjepartsudbyder.
2. Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter krav vedrørende
betalingsværktøjet i denne artikels stk. 1, herunder bestemmelser for refusion til
ansøgere. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i
artikel 49, stk. 2.
3. Medlemsstaterne eller eksterne tjenesteydere kan anvende et værktøj til forvaltning
af aftaler.
4. Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter krav vedrørende
aftaleværktøjet i denne artikels stk. 3, herunder de nærmere bestemmelser for
bekræftelse af aftaler, tilknytningen til eksisterende aftaleværktøjer eller oplysninger
om fremmøde uden tidsbestilling, der skal konfigureres af konsulaterne eller de
eksterne tjenesteydere, og de tekniske bestemmelser, der skal sikre, at ethvert
familiemedlem til en unionsborger, for hvem direktiv 2004/38/EF finder anvendelse,
eller til en tredjelandsstatsborger, der har samme ret til fri bevægelighed som
unionsborgere i henhold til en aftale mellem Unionen og dens medlemsstater på den
ene side og et tredjeland på den anden side, eller til britiske statsborgere, som selv er
omfattet af udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige i det
værtsland, som visumansøgningen vedrører, kan drage fordel af en fremskyndet
procedure. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i
artikel 49, stk. 2.
Artikel 7e
Portal for eksterne tjenesteydere
1. Eksterne tjenesteydere har kun adgang til EU-ansøgningsplatformen for at kunne:
(a) kontrollere og udføre kvalitetskontrol af de oplysninger, der er uploadet til det
midlertidige lageringssted, navnlig den scannede kopi af rejsedokumentet
(b) uploade biometriske identifikatorer
(c) uploade dokumentation, hvis det er nødvendigt
(d) bruge aftaleværktøjet til at angive ledige tider, hvis det er relevant
(e) gøre ansøgningen tilgængelig for konsulatet med henblik på videre behandling.
2. Medlemsstaterne indfører en autentifikationsordning, der udelukkende er forbeholdt
eksterne tjenesteydere, for at give behørigt bemyndiget personale adgang til portalen
med henblik på denne artikel. I forbindelse med indførelsen af
autentifikationsordningen tages der hensyn til informationssikkerhedsrisikostyring og
principperne om indbygget databeskyttelse og databeskyttelse gennem
standardindstillinger.
3. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte
autentifikationsordningen for eksterne tjenesteyderes personale. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 49, stk. 2.
DA 43 DA
Artikel 7f
Meddelelse af afgørelser
1. Ansøgere og visumindehavere underrettes ad sikker elektronisk vej om de afgørelser,
som medlemsstaterne træffer om deres ansøgninger eller udstedte visa.
2. Meddelelserne til ansøgere eller visumindehavere, alt efter hvad der er relevant, skal
indeholde følgende oplysninger:
(a) for udstedte visa: oplysningerne i artikel 24, 25 eller 26 i forordning (EF)
nr. 810/2009 og i denne forordnings artikel 10
(b) for afslag på visum: oplysningerne i artikel 32 i forordning (EF) nr. 810/2009 og i
denne forordnings artikel 12
(c) for bekræftede visa: oplysningerne i artikel 32a i forordning (EF) nr. 810/2009 og i
denne forordnings artikel 12a
(d) for forlængede visa: oplysningerne i artikel 33 i forordning (EF) nr. 810/2009 og i
denne forordnings artikel 14
(e) for annullerede eller inddragne visa: oplysningerne i artikel 33 i forordning (EF)
nr. 810/2009 og i denne forordnings artikel 13.
3. Meddelelsen i stk. 2 skal indeholde en 2D-stregkode, der er signeret digitalt af den
udstedende myndighed, og et ansigtsbillede af indehaveren. 2D-stregkoden skal
indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 2.
Meddelelsen skal være i et printbart format.
4. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte
tekniske specifikationer for de digitale visa og meddelelsen i stk. 1, herunder
nærmere oplysninger om meddelelsesformatet såsom 2D-stregkoden og det printbare
format. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i
artikel 49, stk. 2.
Artikel 7g
Verifikationsværktøj
1. Verifikationsværktøjet skal gøre det muligt for ansøgere og visumindehavere at
kontrollere:
(a) ansøgningers status
(b) visas status og gyldighed.
2. Verifikationsværktøjet skal baseres på den sikre kontotjeneste, der er omhandlet i
artikel 7b, stk. 3.
3. EU-ansøgningsplatformen skal stille en webtjenestefunktion til rådighed for
ansøgere, så de kan kontrollere et digitalt visum uden om den sikre kontotjeneste.
4. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter vedrørende de nærmere regler om
betingelserne for drift af webtjenesten og de databeskyttelsesregler og
sikkerhedsregler, der skal gælde for webtjenesten, herunder entydige identifikatorer
for ansøgerne. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
undersøgelsesproceduren i artikel 49, stk. 2. "
(4) I artikel 9, stk. 4, tilføjes følgende punkter:
DA 44 DA
"na) hvis det er relevant, det forhold, at ansøgeren ansøger som familiemedlem til en
britisk statsborger, der er omfattet af udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede
Kongerige i det værtsland, som visumansøgningen vedrører.
o) e-mailadresse
p) IP-adressen, hvorfra ansøgningsskemaet er indgivet."
(5) I artikel 9b tilføjes følgende stykke:
"5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på familiemedlemmer til britiske
statsborgere, der selv er omfattet af udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede
Kongerige i det værtsland, som visumansøgningen vedrører."
(6) I artikel 10 foretages følgende ændringer:
(a) Stk. 1, litra e), affattes således:
"e) visumnummer"
(b) I stk. 1, udgår litra k).
(c) I stk. 1 tilføjes som litra m):
"m) hvis det er relevant, personens status med angivelse af, at
tredjelandsstatsborgeren er familiemedlem til en britisk statsborger, der er omfattet af
udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige i det værtsland, som
visumansøgningen vedrører."
(7) Som artikel 12a indsættes:
"Artikel 12a
Oplysninger, som tilføjes, når et visum bekræftes
1. Når der er truffet afgørelse om at bekræfte et visum, føjer den visummyndighed, der
har truffet afgørelsen, følgende oplysninger til ansøgningsdossieret:
(a) statusoplysninger
(b) den myndighed, der har bekræftet visummet
(c) sted og dato for afgørelsen
(d) oplysninger om det nye rejsedokument, herunder nummer, udstedende land og
myndighed, udstedelsesdato og udløbsdato.
2. Når der er truffet afgørelse om at bekræfte et visum, henter systemet øjeblikkeligt de
oplysninger, der er anført i artikel 19, stk. 1, i forordning (EU) 2017/2226, og
eksporterer dem fra VIS til ind- og udrejsesystemet."
(8) Artikel 14, stk. 1, litra d), affattes således:
"d) det forlængede visums visumnummer"
(9) Artikel 15, stk. 2, litra f), affattes således:
"f) visumnummeret, nummeret på visummet til længerevarende ophold eller
opholdstilladelsens nummer og udstedelsesdatoen for eventuelle tidligere visa, visa
til længerevarende ophold og opholdstilladelser"
(10) I artikel 18 foretages følgende ændringer:
(a) I stk. 1 udgår litra b)
DA 45 DA
(b) Stk. 3 affattes således:
"3. Når der søges i ind- og udrejsesystemet i medfør af artikel 23, stk. 2 eller 4, i
forordning (EU) 2017/2226, kan den kompetente grænsemyndighed uanset
nærværende artikels stk. 2 søge i VIS uden at gøre brug af interoperabiliteten med
ind- og udrejsesystemet, hvis særlige omstændigheder gør det nødvendigt, navnlig
hvis det midlertidigt er ikke er teknisk muligt at søge i oplysningerne i ind- og
udrejsesystemet, eller hvis ind- og udrejsesystemet svigter."
(11) Som artikel 18e indsættes:
"Artikel 18e
Nødprocedurer, i tilfælde af at adgang til oplysninger ved de ydre grænser ikke er teknisk
mulig
1. Hvis det ikke er teknisk muligt at foretage en søgning som omhandlet i artikel 18 på
grund af svigt i en del af VIS, underretter eu-LISA medlemsstaternes
grænsemyndigheder.
2. Hvis det er ikke teknisk muligt at foretage en søgning som omhandlet i artikel 18 på
grund af svigt i den nationale grænseinfrastruktur i en medlemsstat, underretter
grænsemyndighederne eu-LISA. Herefter informerer eu-LISA Kommissionen.
3. I tilfældene i stk. 1 og 2 følger grænsemyndighederne deres nationale
beredskabsplaner. De nationale beredskabsplaner kan bemyndige
grænsemyndighederne til midlertidigt at fravige forpligtelsen til at søge i VIS, jf.
artikel 8 i forordning (EU) 2016/399.
4. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter modeller for
beredskabsplaner for tilfældene i stk. 1 og 2, herunder de procedurer, som
grænsemyndighederne skal følge. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
undersøgelsesproceduren i artikel 49, stk. 2. Medlemsstaterne vedtager deres
nationale beredskabsplaner på grundlag af modeller for beredskabsplaner, der om
nødvendigt tilpasses på nationalt plan."
(12) Artikel 19, stk. 1, affattes således:
"1. De myndigheder, der har kompetence til at foretage kontrol på medlemsstaternes
område med hensyn til, om betingelserne for indrejse, ophold eller bopæl på
medlemsstaternes område er opfyldt, har udelukkende med henblik på at verificere
visumindehaverens identitet og/eller visummets ægthed, og/eller hvorvidt
betingelserne for indrejse, ophold eller bopæl på medlemsstaternes område er
opfyldt, adgang til at søge med visumnummeret kombineret med verifikation af
visumindehaverens fingeraftryk.
Hvis visumindehaverens identitet ikke kan verificeres ved hjælp af fingeraftryk, kan
de kompetente myndigheder også foretage verifikation ved hjælp af ansigtsbilledet."
(13) Artikel 20, stk. 2, litra d), affattes således:
"d) de indlæste oplysninger om visa, som er udstedt, bekræftet, annulleret eller
inddraget, eller der er givet afslag på, eller hvis gyldighedsperiode er forlænget, jf.
artikel 10-14."
(14) Artikel 21, stk. 2, litra d), affattes således:
"d) de indlæste oplysninger om visa, som er udstedt, bekræftet, annulleret,
inddraget, eller hvis gyldighedsperiode er forlænget, jf. artikel 10, 12a, 13 og 14"
DA 46 DA
(15) Artikel 22, stk. 2, litra e), affattes således:
"e) de indlæste oplysninger om visa, som er udstedt, bekræftet, annulleret,
inddraget, eller hvis gyldighedsperiode er forlænget, jf. artikel 10, 12a, 13 og 14"
(16) Artikel 22f, stk. 1, litra d), affattes således:
"d) visumnummeret"
(17) I artikel 22o, stk. 3, foretages følgende ændringer:
(a) Litra c) affattes således:
"c) visumnummer eller nummeret på visummet til længerevarende ophold eller
opholdstilladelsen og visummets udløbsdato, visummet til længerevarende
ophold eller opholdstilladelsen, alt efter hvad der er relevant"
(b) Som litra f) og g) tilføjes:
"f) IP-adresse
g) e-mailadresse."
(18) I artikel 22r, stk. 3, foretages følgende ændringer:
(a) Litra c) affattes således:
"c) visumnummer eller nummeret på visummet til længerevarende ophold eller
opholdstilladelsen og visummets udløbsdato, visummet til længerevarende ophold
eller opholdstilladelsen, alt efter hvad der er relevant"
(b) Som litra f) og g) tilføjes:
"f) IP-adresse
g) e-mailadresse"
(19) I artikel 45, stk. 2, tilføjes som litra g)-o):
"g) fastsættelse af indholdet af forenklede ansøgningsskemaer til bekræftelse af
gyldigt visum i et nyt rejsedokument og til visumforlængelse, jf. artikel 7b
h) fastsættelse af krav vedrørende formatet for personoplysninger i
onlineansøgningsskemaet, jf. artikel 7b
i) fastsættelse af de tekniske krav vedrørende formatet for dokumentation,
rejsesygeforsikring og kopier af rejsedokumenter i elektronisk format, der skal
fremlægges via EU-ansøgningsplatformen, jf. artikel 7c og 7ba
j) fastsættelse af kravene vedrørende betalingsværktøjet, herunder bestemmelser for
refusion til ansøgere, jf. artikel 7d
k) fastsættelse af kravene vedrørende aftaleværktøjet, herunder de nærmere
bestemmelser for bekræftelse af aftaler, og tilknytningen til eksisterende
aftaleværktøjer eller oplysninger om fremmøde uden tidsbestilling, der skal
konfigureres af konsulaterne eller de eksterne tjenesteydere, jf. artikel 7d
l) fastsættelse af autentifikationsordningen for eksterne tjenesteyderes personale, der
anvender portalen for eksterne tjenesteydere, jf. artikel 7e
m) fastsættelse af tekniske specifikationer for visa i digitalt format og
visummeddelelser, herunder nærmere oplysninger om meddelelsesformatet, f.eks.
2D-stregkode og printbart format, jf. artikel 7f
DA 47 DA
n) fastsættelse af nærmere regler om betingelserne for drift af webtjenesten og de
databeskyttelsesregler og sikkerhedsregler, der skal gælde for webtjenesten, jf.
artikel 7g
o) fastsættelse af modeller for beredskabsplaner med hensyn til nødprocedurer i
tilfælde af, at det ikke er teknisk muligt at tilgå data ved de ydre grænser, herunder
de procedurer, som grænsemyndighederne skal følge, jf. artikel 18e."
(20) I artikel 48a, stk. 2, 3 og 6, ændres henvisningen til "artikel 9, artikel 9h, stk. 2,
artikel 9j, stk. 2, og artikel 22b, stk. 18" til "artikel 7b, artikel 9, artikel 9h, stk. 2,
artikel 9j, stk. 2, og artikel 22b, stk. 18".
Artikel 3
Ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1683/9566
I forordning (EF) nr. 1683/95 foretages følgende ændringer:
(1) Artikel 1 affattes således:
"Artikel 1
De visa, der udstedes i overensstemmelse med denne forordnings artikel 5 af medlemsstater,
der ikke udsteder visa i digitalt format som omhandlet i artikel 26a i forordning (EF)
nr. 810/2009, udformes som en ensartet, selvklæbende visummærkat. De skal svare til
specifikationerne i bilaget."
(2) I artikel 7 tilføjes som fjerde stykke:
"Anvendelsen af den ensartede udformning af visa til andre formål end dem, der er
omfattet af artikel 5, berører ikke udstedelsen af visa i digitalt format som omhandlet
i artikel 26a i forordning (EF) nr. 810/2009."
Artikel 4
Ændring af Rådets forordning (EF) nr. 333/200267
Artikel 1, stk. 1, i forordning (EF) nr. 333/2002 affattes således:
"1. Denne forordning finder anvendelse på de medlemsstater, der ikke udsteder visa i digitalt
format som omhandlet i artikel 26a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 810/2009*.
I denne forordning forstås ved "ark til påføring af visum" det dokument, som myndighederne i
en medlemsstat udsteder til en person, hvis rejsedokument ikke anerkendes af denne
medlemsstat, og hvorpå denne medlemsstats kompetente myndighed anbringer et visum.".
_________
* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en
fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1).".
66
Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 af 29. maj 1995 om ensartet udformning af visa (EFT L 164 af
14.7.1995, s. 1).
67
Rådets forordning (EF) nr. 333/2002 af 18. februar 2002 om ensartet udformning af ark til påføring af
visum udstedt af medlemsstater til personer, hvis rejsedokumenter ikke anerkendes af den medlemsstat,
der udarbejder det pågældende ark (EFT L 53 af 23.2.2002, s. 4).
DA 48 DA
Artikel 5
Ændring af Rådets forordning (EF) nr. 694/200368
I forordning (EF) nr. 694/2003 foretages følgende ændringer:
(1) Artikel 1 affattes således:
"Artikel 1
1. De forenklede transitdokumenter (FTD), som medlemsstaterne udsteder i henhold til
artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 693/2003, udstedes i digitalt format som
omhandlet i artikel 26a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 810/2009* og har samme gyldighed som visa med begrænset territorial gyldighed
med henblik på transit. Desuden skal det digitale format klart angive, at det udstedte
dokument er et FTD.
2. De forenklede jernbanetransitdokumenter (FRTD), som medlemsstaterne udsteder i
henhold til artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 693/2003, udstedes i digitalt format
som omhandlet i artikel 26a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 810/2009* og har samme gyldighed som visa med begrænset territorial gyldighed
med henblik på transit. Desuden skal det digitale format klart angive, at det udstedte
dokument er et FRTD.".
__________
* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en
fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1).".
(2) Artikel 2, stk. 1, første afsnit, affattes således:
"1. Yderligere tekniske specifikationer for det digitale format for FTD og FRTD
indføres i overensstemmelse med proceduren i artikel 4, stk. 2, herunder for så vidt
angår: "
(3) Artikel 6, første afsnit, affattes således:
"2. Medlemsstater, der har truffet beslutning herom, skal senest et år efter
vedtagelsen af de yderligere sikkerhedselementer og -krav i artikel 2 udstede FTD og
FRTD i digitalt format som omhandlet i artikel 1.".
Artikel 6
Ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen69
I artikel 18 i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen foretages følgende
ændringer:
(1) Stk. 1 affattes således:
"1. Visa til ophold af mere end 90 dages varighed (visum til længerevarende ophold)
er nationale visa, som den enkelte medlemsstat udsteder i henhold til sin egen
68
Rådets forordning (EF) nr. 694/2003 af 14. april 2003 om ensartet udformning af forenklede
transitdokumenter (FTD) og forenklede jernbanetransitdokumenter (FRTD) som omhandlet i forordning
(EF) nr. 693/2003 (EUT L 99 af 17.4.2003, s. 15).
69
Konvention om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i
Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis
ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19).
DA 49 DA
lovgivning eller EU-retten. Sådanne visa udstedes i digitalt format som omhandlet i
artikel 26a i forordning (EF) nr. 810/2009.
Som undtagelse udsteder de medlemsstater, der ikke udsteder visa i digitalt format
som omhandlet i artikel 26a i forordning (EF) nr. 810/2009, visa i overensstemmelse
med den ensartede udformning af visa, der er fastsat Rådets forordning (EF)
nr. 1683/95 (*)
, med en overskrift, der specificerer visumtypen ved hjælp af bogstavet
"D". De udfyldes i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i bilag VII til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en
fællesskabskodeks for visa (visumkodeks)."
(2) Som stk. 1a indsættes:
"1a. Visa til længerevarende ophold, der er udstedt i digitalt format, meddeles
ansøgeren ad sikker elektronisk vej i overensstemmelse med artikel 7f i forordning
(EF) nr. 767/2008."
Artikel 7
Ændring af Rådets forordning (EF) nr. 693/200370
I forordning (EF) nr. 693/2003 foretages følgende ændringer:
(1) Artikel 2, stk. 3, affattes således:
"3. FTD/FRTD udstedes i digitalt format som omhandlet i artikel 26a i forordning
(EF) nr. 810/2009*
__________
* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en
fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1)."
(2) I artikel 5 foretages følgende ændringer:
(a) Stk. 1, første punktum, affattes således:
"Ansøgningen om et FTD indgives til en medlemsstats konsulære myndigheder, hvis
medlemsstaten i overensstemmelse med artikel 12 har meddelt sin beslutning om at
udstede FTD/FRTD. "
(b) Som stk. 5 indsættes:
"5. Ansøgningen om et FTD eller et FRTD indgives ved hjælp af et
onlineansøgningsværktøj. Onlineansøgningsværktøjet skal indeholde de oplysninger,
der er omhandlet i denne artikels stk. 3 og 4.".
(3) Artikel 6, stk. 2, 3 og 4, affattes således:
"2. Der udstedes ikke FTD/FRTD for rejsedokumenter, hvis gyldighedsperiode er
udløbet.
3. Gyldighedsperioden for det rejsedokument, som der udstedes et FTD/FRTD for,
må ikke være længere end gyldighedsperioden for det pågældende FTD/FRTD.
70
Rådets forordning (EF) nr. 693/2003 af 14. april 2003 om indførelse af et særligt, forenklet
transitdokument (FTD) og et forenklet jernbanetransitdokument (FRTD) samt om ændring af de fælles
konsulære instrukser og Den Fælles Håndbog (EUT L 99 af 17.4.2003, s. 8).
DA 50 DA
4. Der udstedes ikke FTD/FRTD for rejsedokumenter, som ikke er gyldige i nogen af
medlemsstaterne. Hvis et rejsedokument kun er gyldigt i én medlemsstat eller i en
række medlemsstater, begrænses FTD/FRTD til den pågældende medlemsstat/de
pågældende medlemsstater.".
Artikel 8
Ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/222671
I forordning (EU) 2017/2226 foretages følgende ændringer:
(1) Artikel 16, stk. 2, litra d), affattes således:
"d) i givet fald nummeret på et visum til kortvarigt ophold, herunder koden på tre
bogstaver for den udstedende medlemsstat, typen af visum til kortvarigt ophold,
slutdatoen for opholdets maksimale varighed som tilladt ifølge visummet til
kortvarigt ophold, som skal ajourføres ved hver indrejse, og udløbsdatoen for
visummet til kortvarigt ophold"
(2) I artikel 19 foretages følgende ændringer:
(a) Stk. 1, litra d), affattes således:
"d) i givet fald det nye visumnummer, herunder koden på tre bogstaver for det
udstedende land"
(b) Som stk. 7 tilføjes:
"7. Hvis der er truffet afgørelse om at bekræfte et gyldigt visum i et nyt
rejsedokument, henter den visummyndighed, der har truffet afgørelsen, øjeblikkeligt
de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, fra VIS og importerer dem
direkte til ind- og udrejsesystemet, jf. artikel 12a i forordning (EF) nr. 767/2008.".
(3) Artikel 24, stk. 2, litra b), affattes således:
"b) nummeret på visummet til kortvarigt ophold, herunder koden bestående af tre
bogstaver for udstedelsesmedlemsstaten, jf. artikel 16, stk. 2, litra d)"
(4) Artikel 32, stk. 5, litra c), affattes således:
"c) visumnummeret og visummets udløbsdato".
Artikel 9
Evaluering af EU-ansøgningsplatformen
1. Fem år efter datoen for idriftsættelsen, jf. denne forordnings artikel 12, evaluerer
Kommissionen driften af EU-ansøgningsplatformen. Evalueringen skal omfatte en
vurdering af de opnåede resultater set i forhold til målene og af gennemførelsen af
bestemmelserne i forordning (EF) nr. 810/2009 og (EF) nr. 767/2008 som ændret ved
nærværende forordning.
71
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 af 30. november 2017 om oprettelse af et
ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af
indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer medlemsstaternes ydre grænser, om
fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål og om
ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og forordning (EF) nr. 767/2008 og
(EU) nr. 1077/2011 (EUT L 327 af 9.12.2017, s. 20).
DA 51 DA
2. Kommissionen forelægger den i stk. 1 omhandlede evaluering for Europa-
Parlamentet og Rådet. På grundlag af evalueringen fremsætter Kommissionen om
nødvendigt relevante forslag.
Artikel 10
Idriftsættelse af EU-ansøgningsplatformen
1. Kommissionen fastsætter den dato, hvor EU-ansøgningsplatformen sættes i drift i
henhold til denne forordning, når følgende betingelser er opfyldt:
(a) foranstaltningerne i artikel 1, stk. 31, og artikel 2, stk. 19 og 20 er vedtaget
(b) eu-LISA har meddelt, at en omfattende prøve er afsluttet på tilfredsstillende vis
(c) eu-LISA har godkendt de tekniske og retlige ordninger og meddelt dem til
Kommissionen.
2. Kommissionens afgørelse, jf. stk. 1, offentliggøres i Den Europæiske Unions
Tidende.
3. Uanset stk. 1 og uden at det berører udstedelse af visa i digitalt format, kan en
medlemsstat i en periode på fem år fra datoen i stk. 1 beslutte ikke at benytte EU-
ansøgningsplatformen.
I så fald meddeler medlemsstaten Kommissionen sin beslutning om ikke at benytte
EU-ansøgningsplatformen i overgangsperioden. Kommissionen offentliggør
meddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
I overgangsperioden skal visumindehavere kunne kontrollere digitale visa ved hjælp
af onlinevisumansøgningsplatformens webtjeneste, jf. artikel 7g i forordning (EF)
nr. 767/2008, hvis den medlemsstat, der behandler visumansøgningen, har besluttet
ikke at benytte EU-ansøgningsplatformen.
4. En medlemsstat kan meddele Kommissionen og eu-LISA, at den ønsker at benytte
EU-ansøgningsplatformen inden udløbet af overgangsperioden i stk. 3.
Kommissionen fastsætter den dato, hvorfra dette skal finde anvendelse.
Kommissionens afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 11
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i
overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
DA 52 DA
FINANSIERINGSOVERSIGT
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
Digitalisering af visumprocedurer
1.2. Berørt(e) politikområde(r)
Indre anliggender
1.3. Forslaget/initiativet vedrører:
 en ny foranstaltning
 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende
foranstaltning72
 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
 en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en
anden/en ny foranstaltning
1.4. Mål
1.4.1. Generelt/generelle mål
Det generelle formål med initiativet er at bidrage til digitaliseringen af offentlige
tjenester, gøre Europa klar til den digitale tidsalder samt bidrage til et sikkert og
modstandsdygtigt EU, gøre EU til en mere attraktiv destination for rejsende og øge
opfattelsen af EU som en samlet geografisk enhed med en fælles visumpolitik.
1.4.2. Specifikt/specifikke mål
Specifikt mål nr. 1: At modernisere, forenkle og harmonisere
visumansøgningsprocessen for medlemsstaterne og tredjelandsstatsborgere ved at
digitalisere visumproceduren.
Specifikt mål nr. 2: At mindske risikoen for svig (identitetssvig) og forfalskning og
lette kontrolprocessen ved grænsen ved hjælp af digitalisering.
Med henblik på at nå de specifikke mål omfatter forslaget bestemmelser om
oprettelse af en fælles EU-visumansøgningsplatform og indførelse af et digitalt
visum i stedet for en visummærkat.
1.4.3. Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)
Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.
Forslaget vil have en positiv virkning for rejser til EU og EU's BNP med yderligere
53,3 mia. EUR i BNP i perioden 2025-2029, da det vil udgøre en overgang fra en
stort set papirbaseret ansøgningsprocedure til en fuldt ud digital og i overvejende
grad harmoniseret procedure.
72
Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).
DA 53 DA
EU-visumansøgningsplatformen vil være til gavn for medlemsstaterne, idet den tid,
konsulaterne bruger på at behandle visumansøgninger og arkivere papiransøgninger,
reduceres. Det digitale visum vil forbedre den interne sikkerhed i Schengenområdet,
da visummærkaten ikke længere kan forfalskes, og mindske den administrative byrde
betydeligt for medlemsstaternes centrale myndigheder og konsulater, som ikke
længere vil skulle bruge tid og penge på fremstilling, bestilling og sikker transport af
visummærkater til konsulaterne. Ifølge den cost-benefit-analyse, der er foretaget i
forbindelse med konsekvensanalysen, vil medlemsstaterne samlet set spare
553 mio. EUR i administrative omkostninger i perioden 2025-2029.
Endelig vil visumansøgere også drage fordel af forslaget. Personer, der ansøger
gentagne gange, vil ikke længere skulle afholde rejseudgifter for at ansøge om
visum, og ansøgerne vil kunne beholde deres rejsedokument under hele
ansøgningsprocessen. Hver ansøger vil kunne spare 31 EUR pr. ansøgning ud af i alt
74 EUR for hver ansøgning.
1.4.4. Resultatindikatorer
Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.
Indikator 1: Andelen af ansøgninger, der indgives via EU-
visumansøgningsplatformen, ud af det samlede antal ansøgninger om
Schengenvisum.
Mål: 95 % ved overgangsperiodens udløb (31. december 2030)
Indikator 2: Andelen af digitale visa, der udstedes, ud af det samlede antal udstedte
visa.
Mål: 100 % ved EU-visumansøgningsplatformens idriftsættelse (1. januar 2026)
Indikator 3: Procentdelen af visumansøgninger, der indgives via eksterne
tjenesteydere — 90 %
Mål: 75 % af visumansøgningerne skal indgives uden brug af eksterne tjenesteydere
ved overgangsperiodens udløb (31. december 2030)
DA 54 DA
1.4.4.1. Effektivitet og rettidighed: indikatorerne bør gøre det muligt at overvåge resultaterne
ved regelmæssigt at give oplysninger om fremskridt og om resultater i hele
programmeringsperioden.
1.4.4.2. Efficiens: processerne bør optimeres med hensyn til indsamling og behandling af
data, så unødvendige eller overlappende anmodninger om oplysninger undgås.
1.4.4.3. Indikatorernes relevans og behovet for at begrænse den dermed forbundne
administrative byrde.
1.4.4.4. Klarhed: indikatorerne bør formidles på en klar og forståelig måde med
understøttende metadata og i et format, der letter korrekt fortolkning og meningsfuld
kommunikation.
Hver indikator bør ledsages af mål og et referencescenarie.
1.5. Begrundelse for forslaget/initiativet
1.5.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for
iværksættelsen af initiativet
Forslaget om digitalisering af visumproceduren blev bebudet i Kommissionens
meddelelse fra 2018 om visumpolitikken. I den nye pagt om migration og asyl, som
Kommissionen fremlagde den 23. september 2020, er der fastsat et mål om at gøre
visumproceduren fuldt digitaliseret senest i 2025 ved at indføre et digitalt visum og
give mulighed for at indgive visumansøgninger online.
Når Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget lovgivningen (senest ved udgangen af
2023), kan Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af
Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed (eu-LISA) påbegynde
udviklingen af EU-visumansøgningsplatformen, som er planlagt til at skulle vare to
år (2024-2025). Arbejdet vil bygge på erfaringerne fra eu-LISA's udvikling af en
platformsprototype i 2020-2021.
I mellemtiden vil medlemsstaterne foretage de nødvendige investeringer for at
tilslutte sig EU-visumansøgningsplatformen og indføre det digitale visum og således
være klar i begyndelsen af 2026, hvor visumansøgningsplatformen kan tages i brug.
De medlemsstater, der vælger ikke at anvende EU-visumansøgningsplatformen fra
begyndelsen af 2026, vil stadig have to år til at foretage de nødvendige investeringer,
eventuelt udfase deres nationale portaler og anvende den fælles EU-
visumansøgningsplatform til deres ansøgninger.
I 2026 vil EU-visumansøgningsplatformen og det digitale visum eksistere side om
side. Efter overgangsperiodens udløb (udgangen af 2028) vil alle visumansøgninger
blive indgivet online via EU-visumansøgningsplatformen (undtagen nogle få
undtagelsestilfælde, hvor en papirprocedure fortsat vil være mulig).
Efter idriftsættelsen skal eu-LISA regelmæssigt ajourføre og vedligeholde EU-
visumansøgningsplatformen, og medlemsstaterne vil skulle gøre det samme for deres
nationale komponenter, der er knyttet til platformen.
1.5.2. Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed,
større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien ved et EU-tiltag" forstås her
DA 55 DA
merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville
have skabt enkeltvis
Begrundelse for en indsats på EU-plan (forudgående)
Da Schengenvisumproceduren er harmoniseret på EU-plan og reguleret meget
detaljeret ved hjælp af visumkodeksen, VIS-forordningen og forordningen om
ensartet udformning af visa, er de mangler, der er konstateret i konsekvensanalysen,
uløseligt forbundet med den eksisterende EU-lovgivning. De konstaterede problemer
vil sandsynligvis ikke forsvinde i den nærmeste fremtid og er direkte forbundet med
aktuelle retlige bestemmelser. På grund af omfanget, effektiviteten og virkningerne
af de planlagte foranstaltninger kan der for begge aspekter af initiativet
(visumansøgningsproceduren og visumformatet) kun træffes foranstaltninger til at
løse problemerne effektivt og systematisk på EU-plan. Hvis den nuværende situation,
hvor medlemsstaterne udvikler (eller ikke udvikler) deres egne digitale værktøjer,
fortsætter, vil det kun delvist løse de konstaterede problemer. Kun en indsats på EU-
plan vil skabe større merværdi.
Forventet merværdi på EU-plan (efterfølgende): Ved at gøre det lettere for
visumpligtige tredjelandsstatsborgere at ansøge om visum via en fælles EU-
visumansøgningsplatform med billigere og nemmere ansøgningsprocedurer vil
visumansøgernes omkostninger med forslaget blive reduceret med 31 EUR i
gennemsnit pr. ansøger (ud af 74 EUR). Det vil føre til en stigning i antallet af rejser
til EU, i forhold til hvis EU ikke handlede. Dette vil medføre en stigning i BNP-
bidraget fra visumpligtige rejsende på 53,5 mia. EUR i perioden 2025-2029.
Oprettelsen af en fælles EU-visumansøgningsplatform, der anvendes af alle
medlemsstater, vil muliggøre besparelser i forbindelse med forespørgsler fra
visumansøgere og forvaltningen af papirbaserede ansøgninger. Indførelsen af et
digitalt visum vil også medføre besparelser i forvaltningen af visummærkater i
papirform. Disse to ændringer, som kun er mulige som følge af en EU-intervention,
vil give besparelser på 553 mio. EUR for alle medlemsstater i perioden 2025-2029.
Ved at der oprettes et enkelt kontaktpunkt for visumansøgninger, skabes der også et
ensartet billede af EU over for omverdenen.
1.5.3. Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art
Erfaringerne fra indførelsen af visuminformationssystemet og andre store IT-
systemer tyder på, at indførelsen af et nyt stort IT-system generelt kan tage længere
tid end forventet, og at medlemsstaterne skal modtage EU-støtte til at finansiere
deres nationale investeringer. Det vil være tilfældet med instrumentet for finansiel
støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (IGFV) 2021-2027, hvor en digitalisering
af visumprocedurerne klart er blevet udpeget som en prioritet.
1.5.4. Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med
andre relevante instrumenter
De investeringer, der kræves på EU-plan og nationalt plan, er forenelige med den
flerårige finansielle ramme for 2021-2027 med anvendelsen af IGFV til finansiering
af disse investeringer.
DA 56 DA
1.5.5. Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder
muligheden for omfordeling
De bevillinger, der er nødvendige for at finansiere eu-LISA's udvikling af EU-
visumansøgningsplatformen (69,325 mio. EUR), er ikke planlagt under eu-LISA's
FFR-tildeling, da dette er et nyt forslag, som der ikke var kendskab til på tidspunktet
for forslaget. Det foreslås at forhøje eu-LISA's budget med de beløb, der er behov for
i 2023, 2024, 2025, 2026 og 2027, ved at overføre bevillinger fra de tilsvarende
tematiske faciliteter inden for grænseforvaltnings- og visumpolitikken (IGFV).
DA 57 DA
1.6. Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger
Begrænset varighed
–  gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ
–  finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra
ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger
 Ubegrænset varighed
– Iværksættelse med en indkørings-/udviklingsperiode fra 2024 til 2025,
– derefter gennemførelse i fuldt omfang fra 2026.
1.7. Planlagt(e) forvaltningsmetode(r)73
 Direkte forvaltning ved Kommissionen
–  i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
–  i forvaltningsorganerne
 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
 Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
–  tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
–  internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)
–  Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
–  de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71
–  offentligretlige organer
–  privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver,
i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier
–  privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået
overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået
stillet tilstrækkelige finansielle garantier
–  personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den
Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt
– Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
Bemærkninger
Udviklingsfasen for EU-visumansøgningsplatformen forventes at vare to år, hvor eu-LISA vil
udvikle platformen. Platformen vil være operationel fra den 1. januar 2026.
73
Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på
webstedet BudgWeb:
https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx
DA 58 DA
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om overvågning og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
Delt forvaltning:
Hver medlemsstat opretter et forvaltnings- og kontrolsystem for sit program og sikrer
kvaliteten og pålideligheden af overvågningssystemet og oplysningerne om
indikatorer, jf. forordningen om fælles bestemmelser. Medlemsstaterne indsender
hvert år en sikkerhedspakke, som skal indeholde årsregnskabet, en
forvaltningserklæring og revisionsmyndighedens udtalelse om regnskabet,
forvaltnings- og kontrolsystemet og lovligheden og den formelle rigtighed af
udgifterne i årsregnskaberne. Kommissionen vil anvende denne sikkerhedspakke til
at fastsætte det beløb, der har udgiftsvirkning for fonden for regnskabsåret. Hvert
andet år afholdes der et statusmøde mellem Kommissionen og hver medlemsstat for
at se nærmere på resultaterne for hvert program. Seks gange om året indsender
medlemsstaterne oplysninger om hvert program fordelt på de specifikke
målsætninger. Disse oplysninger skal vedrøre udgifter til operationer og værdierne
for de fælles output- og resultatindikatorer.
Medlemsstaterne indsender en årlig performancerapport, som skal indeholde
oplysninger om status med hensyn til programgennemførelsen og med hensyn til at
nå milepæle og mål. Der skal også ses nærmere på eventuelle problemer, der
påvirker programmets resultater, og de foranstaltninger, der er truffet for at løse dem.
Ved periodens udgang fremlægger hver medlemsstat en endelig performancerapport.
I den endelige rapport skal der fokuseres på de fremskridt, der er blevet gjort med
henblik på at nå programmets mål, og den bør indeholde en oversigt over de vigtigste
problemer, som har påvirket programmets resultater, de foranstaltninger, der er
truffet for at løse dem, og en vurdering af, hvor effektive disse foranstaltninger har
været. Herudover skal der i rapporten redegøres for programmets bidrag til at klare
de udfordringer, der blev påpeget i de relevante EU-henstillinger til medlemsstaten,
de fremskridt, som er blevet gjort med hensyn til at nå de mål, der er fastsat i
performancerammen, resultaterne af de relevante evalueringer og opfølgningen herpå
samt resultaterne af kommunikationsforanstaltningerne.
Kommissionen foretager en midtvejsevaluering og en retrospektiv evaluering af de
foranstaltninger, der er blevet gennemført inden for rammerne af fonden, jf.
forordningen om fælles bestemmelser. Midtvejsevalueringen bør især baseres på den
midtvejsevaluering, som medlemsstaterne skal forelægge Kommissionen inden den
31. december 2024.
Indirekte forvaltning
Overvågningen og rapporteringen af forslaget vil følge principperne i forordningen om
eu-LISA, finansforordning og være i overensstemmelse med den fælles tilgang til
decentrale agenturer. Navnlig skal eu-LISA hvert år sende Kommissionen, Europa-
Parlamentet og Rådet et enhedsprogrammeringsdokument med flerårige og årlige
arbejdsprogrammer og ressourceprogrammering. Dokumentet skal indeholde mål,
forventede resultater og resultatindikatorer med henblik på at overvåge opfyldelsen af
målene og resultaterne. Ligeledes skal eu-LISA også forelægge en konsolideret årlig
aktivitetsrapport for bestyrelsen. Denne rapport skal navnlig indeholde oplysninger om
opfyldelsen af de mål og resultater, der er fastsat i det samlede
DA 59 DA
programmeringsdokument. Rapporten skal også sendes til Kommissionen, Europa-
Parlamentet og Rådet.
Som anført i artikel 39 i forordningen om eu-LISA evaluerer Kommissionen desuden
senest den 12. december 2023 og derefter hvert femte år efter høring af bestyrelsen
agenturets resultater i forhold til dets mål, mandat, placering og opgaver i
overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer. Denne evaluering skal også
omfatte en undersøgelse af gennemførelsen af denne forordning, og hvordan og i hvilket
omfang agenturet faktisk bidrager til den operationelle forvaltning af store IT-systemer
og til skabelsen af et koordineret, omkostningseffektivt og sammenhængende IT-miljø
på EU-plan inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Denne evaluering
skal navnlig omfatte en vurdering af eventuelle behov for at ændre agenturets mandat og
de økonomiske konsekvenser af en sådan ændring. Bestyrelsen kan fremsætte
henstillinger til Kommissionen vedrørende ændring af denne forordning.
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem(er)
2.2.1. Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r),
betalingsvilkår og kontrolstrategi
Delt forvaltning
I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om instrumentet for finansiel
støtte til grænseforvaltning og visum som en del af Fonden for Integreret
Grænseforvaltning vil instrumentet blive forvaltet efter reglerne i forordningen om
fælles bestemmelser.
Med hensyn til delt forvaltning bygger forordningen om fælles bestemmelser på den
forvaltnings- og kontrolstrategi, der er indført for programmeringsperioden 2014-
2020, men der indføres en række foranstaltninger, som har til formål at forenkle
gennemførelsen og mindske kontrolbyrden for både støttemodtagere og
medlemsstater.
De nye tiltag omfatter:
— fjernelse af udpegelsesproceduren (hvilket gør det muligt at fremskynde
gennemførelsen af programmerne)
— forvaltningskontrollen (administrativ og på stedet) skal foretages af
forvaltningsmyndigheden på grundlag af en risikoanalyse (sammenlignet med den
100 % administrative kontrol, der kræves i programmeringsperioden 2014-2020).
Under visse omstændigheder kan forvaltningsmyndighederne desuden anvende
forholdsmæssige kontrolordninger i overensstemmelse med de nationale procedurer
— betingelser for at undgå flere revisioner af de samme operationer/udgifter.
Programmyndighederne vil forelægge Kommissionen anmodninger om
mellemliggende betalinger på grundlag af de udgifter, der er afholdt af
støttemodtagere. Forordningen om fælles bestemmelser indeholder bestemmelser,
som gør det muligt for forvaltningsmyndighederne at foretage forvaltningskontrol på
grundlag af en risikoanalyse, og bestemmelser om særlig kontrol (f.eks. kontrol på
stedet foretaget af forvaltningsmyndigheden og revisioner af operationer og udgifter
foretaget af revisionsmyndigheden), efter at de dermed forbundne udgifter er blevet
anmeldt til Kommissionen i anmodningerne om mellemliggende betalinger. For at
DA 60 DA
mindske risikoen for, at ikkestøtteberettigede udgifter refunderes, fastsættes der i
forordningen om fælles bestemmelser et loft over Kommissionens mellemliggende
betalinger på 90 %, da kun en del af den nationale kontrol er blevet gennemført på
dette tidspunkt. Kommissionen vil betale saldoen efter den årlige
regnskabsafslutning ved modtagelsen af sikkerhedspakken fra
programmyndighederne. Uregelmæssigheder, der konstateres af Kommissionen eller
Revisionsretten efter fremsendelsen af den årlige sikkerhedspakke, kan medføre en
nettokorrektion.
Indirekte forvaltning
En del af forslaget vil blive gennemført inden for eu-LISA's budget gennem indirekte
forvaltning.
I henhold til princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning gennemføres eu-LISA's
budget under overholdelse af en effektiv og virkningsfuld intern kontrol. Derfor er
eu-LISA forpligtet til at gennemføre en passende kontrolstrategi, der koordineres
mellem de relevante aktører, der er involveret i kontrolkæden.
Med hensyn til efterfølgende kontrol er eu-LISA som et decentraliseret agentur
navnlig underlagt:
— intern revision foretaget af Kommissionens Interne Revisionstjeneste
— Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger med en erklæring om regnskabernes
rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed
— årlig decharge meddelt af Europa-Parlamentet
— eventuelle undersøgelser foretaget af OLAF for navnlig at sikre, at de ressourcer,
der er afsat til agenturerne, anvendes.
Som partner-GD for eu-LISA vil GD HOME gennemføre sin kontrolstrategi for
decentrale agenturer for at sikre pålidelig rapportering inden for rammerne af sin
årlige aktivitetsrapport. De decentrale agenturer har det fulde ansvar for
gennemførelsen af deres budget, men GD HOME er ansvarligt for regelmæssig
betaling af de årlige bidrag, der fastsættes af budgetmyndigheden.
Endelig sørger Den Europæiske Ombudsmand for endnu et lag af kontrol og
ansvarlighed i eu-LISA.
2.2.2. Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der
etableres for at afbøde dem
Der er ikke på nuværende tidspunkt konstateret nogen specifikke risici.
Ved delt forvaltning vedrører den generelle risiko i forbindelse med gennemførelsen
af de nuværende programmer medlemsstaternes underudnyttelse af fondene og
mulige fejl som følge af de komplekse regler og svagheder i forvaltnings- og
kontrolsystemerne. Forslaget til forordning om fælles bestemmelser forenkler de
lovgivningsmæssige rammer ved at harmonisere reglerne og forvaltnings- og
kontrolsystemerne på tværs af de forskellige fonde, der gennemføres ved delt
forvaltning. Den forenkler også kontrolkravene (f.eks. risikobaseret
forvaltningskontrol, mulighed for forholdsmæssige kontrolordninger baseret på
nationale procedurer, begrænsninger i revisionsarbejdet med hensyn til timing
og/eller specifikke aktiviteter).
DA 61 DA
For det budget, der gennemføres af eu-LISA, er der behov for en særlig intern
kontrolramme baseret på Europa-Kommissionens interne kontrolramme. Det
samlede programmeringsdokument skal indeholde oplysninger om de interne
kontrolsystemer, mens den konsoliderede aktivitetsrapport skal indeholde
oplysninger om de interne kontrolsystemers effektivitet og muligheder, herunder
med hensyn til risikovurdering. Ifølge CAAR 2019 har agenturets ledelse rimelig
sikkerhed for, at der er indført passende interne kontroller, og at de fungerer efter
hensigten. I løbet af året blev de største risici indkredset og håndteret på passende
vis. Denne sikkerhed bekræftes yderligere af resultaterne af de interne og eksterne
revisioner, der er foretaget.
Ligeledes sikrer eu-LISA's interne revisionsfunktion også et yderligere niveau af
internt tilsyn på grundlag af en årlig revisionsplan, der navnlig tager hensyn til
risikovurderingen i eu-LISA. Den interne revisionsfunktion hjælper eu-LISA med at
nå sine mål ved at indføre en systematisk og disciplineret tilgang til evaluering af
effektiviteten af risikostyrings-, kontrol- og forvaltningsprocesserne og ved at
fremsætte anbefalinger til forbedring heraf.
Desuden fører Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og eu-LISA's
databeskyttelsesansvarlige (en uafhængig funktion, der er direkte tilknyttet
bestyrelsens sekretariat) tilsyn med eu-LISA's behandling af personoplysninger.
Endelig gennemfører GD HOME som partner for eu-LISA en årlig
risikostyringsøvelse for at indkredse og vurdere potentielle høje risici i forbindelse
med agenturernes operationer, herunder eu-LISA. Risici, der betragtes som kritiske,
indberettes årligt i GD HOME's forvaltningsplan og ledsages af en handlingsplan
med angivelse af de afhjælpende foranstaltninger.
2.2.3. Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet
(forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt
vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)
Ved delt forvaltning forventes kontrolomkostningerne at forblive de samme eller
potentielt at blive reduceret for medlemsstaterne. For den nuværende
programmeringscyklus 2014-2020 skønnes medlemsstaternes samlede omkostninger
pr. 2017 at udgøre ca. 5 % af de samlede betalinger, som medlemsstaternes har
anmodet om i 2017.
Denne procentdel forventes at falde i takt med effektivitetsgevinsterne ved
gennemførelsen af programmerne og stige i forbindelse med betalingerne til
medlemsstaterne.
Med indførelsen af en risikobaseret tilgang til forvaltning og kontrol i forslaget til
forordning om fælles bestemmelser kombineret med det øgede incitament til at vælge
forenklede omkostningsordninger forventes medlemsstaternes omkostninger til
kontrol at falde yderligere.
For eu-LISA's vedkommende indberettes forholdet mellem "kontrolomkostningerne
og værdien af de forvaltede midler" af Kommissionen. I GD HOME's årlige
aktivitetsrapport fra 2020 angives dette forhold at være 0,21 % med hensyn til
indirekte forvaltede bemyndigede enheder og decentrale agenturer, herunder eu-
LISA.
DA 62 DA
Den Europæiske Revisionsret bekræftede lovligheden og den formelle rigtighed af
eu-LISA's årsregnskab for 2019, hvilket indebærer en fejlprocent på under 2 %. Der
er intet, der tyder på, at fejlprocenten vil stige i de kommende år.
Desuden giver artikel 80 i eu-LISA's finansforordning agenturet mulighed for at dele
en intern revisionsfunktion med andre EU-organer, der arbejder inden for samme
politikområde, hvis et enkelt EU-organs interne revisionsfunktion ikke er
omkostningseffektiv.
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien
til bekæmpelse af svig.
GD HOME vil fortsat anvende sin strategi til bekæmpelse af svig i
overensstemmelse med Kommissionens svigbekæmpelsesstrategi (CAFS) med
henblik på blandt andet at sikre, at dens interne kontrol i forbindelse med
bekæmpelse af svig fuldt ud er i overensstemmelse med CAFS, og at dens strategi
for styring af risikoen for svig er gearet til at finde frem til de områder, hvor der er
risiko for svig, og til passende modforanstaltninger.
Hvad angår delt forvaltning skal medlemsstaterne sikre lovligheden og den formelle
rigtighed af udgifterne i de regnskaber, de forelægger Kommissionen. I den
forbindelse vil medlemsstaterne skulle træffe alle nødvendige skridt til at forebygge,
opdage og korrigere uregelmæssigheder. Som i den nuværende
programmeringscyklus 2014-2020 er medlemsstaterne forpligtede til at indføre
procedurer for at opdage uregelmæssigheder og svig i forbindelse med
Kommissionens delegerede forordning om indberetning af uregelmæssigheder.
Foranstaltninger til bekæmpelse af svig vil fortsat være et gennemgående princip og
en forpligtelse for medlemsstaterne.
For så vidt angår indirekte forvaltning er foranstaltningerne vedrørende bekæmpelse
af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter beskrevet i bl.a. artikel 50 i
forordningen om eu-LISA og i afsnit X i eu-LISA's finansforordning.
Navnlig deltager eu-LISA i Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs
aktiviteter til forebyggelse af svig og underretter straks Kommissionen om tilfælde af
formodet svig og andre finansielle uregelmæssigheder — i overensstemmelse med
dets interne strategi for bekæmpelse af svig.
Desuden har GD HOME som partner-GD udviklet og gennemført sin egen strategi
for bekæmpelse af svig på grundlag af OLAF's metode. Decentrale agenturer,
herunder eu-LISA, er omfattet af denne strategi. I GD HOME's årsberetning for 2020
blev det konkluderet, at processerne til forebyggelse og opdagelse af svig fungerede
tilfredsstillende og derfor bidrog til at opnå sikkerhed for opfyldelsen af målene for
den interne kontrol.
DA 63 DA
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er)
på budgettet
 Eksisterende budgetposter
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og
budgetposterne.
Udgiftsomr
åde i den
flerårige
finansielle
ramme
Budgetpost
Udgiftens
art
Bidrag
Nummer OB/IOB74
fra
EFTA-
lande75
fra
kandidatlan
de76
fra
tredjeland
e
iht.
finansforordningen
s artikel 21, stk. 2,
litra b)
4
11 10 02 — Den Europæiske Unions Agentur
for den Operationelle Forvaltning af Store IT-
systemer inden for Området med Frihed,
Sikkerhed og Retfærdighed (eu‑LISA)
OB NEJ NEJ JA NEJ
4 11 02 01 — "Instrumentet for finansiel støtte
til grænseforvaltning og visa"
OB NEJ NEJ JA NEJ
4
11 01 01 — Støtteudgifter til "Fonden for
Integreret Grænseforvaltning — instrumentet
for finansiel støtte til grænseforvaltning og
visumpolitikken"
IOB NEJ NEJ JA NEJ
 Nye budgetposter, som der anmodes om
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og
budgetposterne.
Udgiftsomr
åde i den
flerårige
finansielle
ramme
Budgetpost
Udgiftens
art
Bidrag
Nummer
OB/IOB
fra
EFTA-
lande
fra
kandidatlan
de
fra
tredjeland
e
iht.
finansforordningen
s artikel 21, stk. 2,
litra b)
[XX.YY.YY.YY]
JA/NEJ JA/NEJ JA/NEJ JA/NEJ
74
OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
75
EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
76
Kandidatlande og, hvis det er relevant, potentielle kandidater på Vestbalkan.
DA 64 DA
3.2. Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
–  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger
–  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme 4 Migration og grænser
GD: INDRE ANLIGGENDER
År
2024
År
2025
År
2026
År
2027
I ALT
Aktionsbevillinger
11 10 02 — Den Europæiske Unions
Agentur for den Operationelle Forvaltning
af Store IT-systemer inden for Området
med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed
(eu‑LISA)
Forpligtelser (1a) 19,945 22,825 12,800 12,800 68,370
Betalinger (2a)
19,945 22,825 12,800 12,800 68,370
11 02 01 — Instrumentet for finansiel støtte til
grænseforvaltning og visumpolitik
Forpligtelser (1b) 33,400 50,958 14,100 14,100 112,558
Betalinger (2b) 19,661 34,260 12,420 12,292 78,633
Bevillinger I ALT
for GD HOME
Forpligtelser
=1a+1b
+3
53,345 73,783 26,900 26,900 180,928
Betalinger
=2a+2b
+3
39,606 57,085 25,220 25,092 147,003
 Aktionsbevillinger I ALT
Forpligtelser (4)
53,345 73,783 26,900 26,900 180,928
Betalinger (5) 39,606 57,085 25,220 25,092 147,003
DA 65 DA
 Administrationsbevillinger finansieret over
bevillingsrammen for særprogrammer I ALT
(6)
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 4
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser =4+6
53,345 73,783 26,900 26,900 180,928
Betalinger =5+6
39,606 57,085 25,220 25,092 147,003
Hvis flere aktionsrelaterede udgiftsområder berøres af forslaget/initiativet, indsættes der et tilsvarende afsnit for hvert udgiftsområde
 Aktionsbevillinger I ALT (alle
aktionsrelaterede udgiftsområder)
Forpligtelser (4)
53,345 73,783 26,900 26,900 180,928
Betalinger (5) 39,606 57,085 25,220 25,092 147,003
Administrationsbevillinger finansieret over
bevillingsrammen for særprogrammer I ALT (alle
aktionsrelaterede udgiftsområder) (6)
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-6
i den flerårige finansielle ramme
(referencebeløb)
Forpligtelser =4+6
53,345 73,783 26,900 26,900 180,928
Betalinger =5+6
39,606 57,085 25,220 25,092 147,003
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme 7 "Administrationsudgifter"
DA 66 DA
Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i bilaget til
finansieringsoversigten (bilag V til de interne regler), som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.
i mio. EUR (tre decimaler)
År
n
År
n+1
År
n+2
År
n+3
Indsæt så mange år som
nødvendigt for at vise
virkningernes varighed (jf.
punkt 1.6)
I ALT
GD: <…….>
 Menneskelige ressourcer
 Andre administrationsudgifter
I ALT GD <…….> Bevillinger
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
(Forpligtelser i alt =
betalinger i alt)
i mio. EUR (tre decimaler)
År
2024
År
2025
År
2026
År
2027
I ALT
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-7
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser
53,345 73,783 26,900 26,900 180,928
Betalinger 39,606 57,085 25,220 25,092 147,003
eu-LISA: fordeling af udgifter efter afsnit
eu-LiSA
Bevillinger 2024 2025 2026 2027 I alt
DA 67 DA
Afsnit 1: Personaleudgifter
Forpligtelser 0,520 1,040 1,040 1,125 3,725
Betalinger 0,520 1,040 1,040 1,125 3,725
Afsnit 2: Infrastruktur- og driftsudgifter
Forpligtelser 11,760 11,675 23,435
Betalinger — — 11,760 11,675 23,435
Afsnit 3: Driftsudgifter
Forpligtelser 19,425 21,785 41,210
Betalinger 19,425 21,785 — — 41,210
I ALT Forpligtelser 19,945 22,825 12,800 12,800 68,370
Betalinger 19,945 22,825 12,800 12,800 68,370
Udgifterne dækker omkostninger i forbindelse med:
 udvikling og vedligeholdelse af en EU-visumansøgningsplatform
 gradvis ansættelse af yderligere fem midlertidigt ansatte (AD) og fem kontraktansatte til udvikling og vedligeholdelse af EU-
visumansøgningsplatformen fra 2023.
3.2.2. Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
Angiv mål og År År År År I ALT
DA 68 DA
resultater
2024 2025 2026 2027

Fase Type
Gnsntl.
om-
kost-
ninger
Nummer
Om-
kost-
ninger
Nummer
Om-
kost-
ninger
Nummer
Om-
kost-
ninger
Nummer
Om-
kost-
ninger
Nummer
Om-
kost-
ninger
SPECIFIKT MÅL NR. 1 EU-visumansøgningsplatformen (oprettelse og vedligeholdelse)
- Resultat
Indledende
etablering
Udformning
6,562 1,666 8,228
- Resultat Udvikling
3,108 4,736 7,844
- Resultat Prøvning
1,252 5,087 6,339
- Resultat Udrulning
- 2,193 2,193
- Resultat Hardware og infrastruktur
7,447 7,564 15,011
- Resultat
tilpasning af VIS —
indledende migrering 0,146 0,148 0,294
- Resultat
tilpasning af VIS —
synkronisering 0,130 0,132 0,261
- Resultat
hardware og infrastruktur til
tilpasning af VIS 1,300 1,300 2,600
- Resultat
Integrering og tilpasning +
hardware og infrastruktur
(medlemsstaterne)
33,400 50,100 83,500
- Resultat
Uddannelse
(medlemsstaterne) 0,858 0,858
- Resultat
Vedligeholdelse
tilbagevendende
omkostninger — helpdesk
ifm. den digitale
ansøgningsplatform, ad hoc-
reparationer
7,031 6,992 14,023
- Resultat tilbagevendende
DA 69 DA
omkostninger ifm. hardware
og infrastruktur
3,266 3,287 6,553
tilbagevendende
omkostninger — licenser
2,504 2,520 5,024
- Resultat
vedligeholdelses- og
driftsomkostninger
(medlemsstaterne)
- 14,100 14,100 28,200
Subtotal for specifikt mål nr. 1
53,345 73,783 26,900 26,900 180,928
SPECIFIKT MÅL NR. 2 Antal udstedte digitale visa (mio.)
Subtotal for specifikt mål nr. 2 16,10
-
18,10
-
18,10
-
18,10
-
70,40 -
I ALT for mål 1-2
ikke
relevant 53,345
ikke
relevant 73,783
ikke
relevant 26,900
ikke
relevant 26,900
ikke
relevant 180,928
DA 70 DA
3.2.3. Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne —
GD HOME
–  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
–  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som
anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
År
n77
År
n+1
År
n+2
År
n+3
Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise
virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)
I ALT
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer
Andre
administrationsudgifter
Subtotal
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
Uden for
UDGIFTSOMRÅDE 778
i den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer
Andre
administrationsudgifter
Subtotal
uden for
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
I ALT
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som
generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet,
eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
77
År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. Erstat "n" med det forventede første
gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Dette gælder også for de efterfølgende år.
78
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer
og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
DA 71 DA
3.2.4. Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne — eu-
LISA
–  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
–  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som
anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
År
2024
År
2025
År
2026
År
2027
I ALT
eu-LISA
Menneskelige ressourcer
0,520 1,040 1,040 1,125 3,725
Andre
administrationsudgifter
I ALT
0,520 1,040 1,040 1,125 3,725
DA 72 DA
3.2.4.1. Anslået behov for menneskelige ressourcer — GD HOME
–  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
–  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som
anført herunder:
Overslag angives i årsværk
År
n
År
n+1
År n+2 År n+3
Indsæt så mange år som
nødvendigt for at vise
virkningernes varighed (jf.
punkt 1.6)
 Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
20 01 02 01 (i Kommissionens hovedsæde og
repræsentationskontorer)
20 01 02 03 (i delegationerne)
01 01 01 01 (indirekte forskning)
01 01 01 11 (direkte forskning)
Andre budgetposter (skal angives)
 Eksternt personale (i årsværk)79
20 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme)
20 02 03 (KA, LA, UNE, V og JMD i delegationerne)
XX 01 xx yy zz 80
— i hovedsædet
— i delegationerne
01 01 01 02 (KA, UNE, V – indirekte forskning)
01 01 01 12 (KA, UNE, V – direkte forskning)
Andre budgetposter (skal angives)
I ALT
XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til
forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med
yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte
Eksternt personale
79
KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JMD:
juniormedarbejdere i delegationerne.
80
Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
DA 73 DA
3.2.4.2. Anslået behov for menneskelige ressourcer — eu-LISA
–  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
–  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som
anført herunder:
Overslag angives i årsværk
eu-LISA 2024 2025 2026 2027
Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
AD 5 5 5 5 5
Eksternt personale
Forpligtelser 3 3 3 5 5
I alt for eu-LISA 8 8 8 10 10
Opgavebeskrivelse:
GENNEMFØRELSESFASEN (2024, 2025)
Der vil være behov for seks årsværk (fire midlertidigt ansatte og to kontraktansatte) til at
arbejde med anmodninger vedrørende specifikationer/krav samt til analyse- og
udformningsopgaver i samarbejde med kontrahenterne, således at der samles ekspertise inden
for IT-arkitektur, prøvning, sikkerhed og databeskyttelse,
projekt- og programstyring og business relationship management. Projektlederens rolle
afløses efter idriftsættelsen af en product owner, men en mindre del af tildelingen af
projektstyringsprofiler skal opretholdes efter idriftsættelsen, hovedsagelig til
produktudvikling, tilpassende vedligeholdelsesprojekter og lanceringer.
Der vil allerede i gennemførelsesfasen være behov for to årsværk (én midlertidigt ansat og én
kontraktansat), der kombinerer forskellige tekniske profiler, for at sikre harmonisering og
indarbejdelse af løsningen i den eksisterende infrastruktur og netarkitektur og de eksisterende
komponenter og standarder. Derfor er der taget hensyn til infrastruktur, netværk,
datacenterforvaltningstjenester og produkt-/tjenestestyringsprofiler. Desuden skal der i
overslagene for gennemførelsesfasen tages hensyn til indsatsen for tværgående tjenesteydelser
(indkøb, budget og HR).
DRIFTFASEN (2026, 2027)
Efter idriftsættelsen er der behov for ti årsværk (fem midlertidigt ansatte, og fem
kontraktansatte) for at sikre en høj grad af tilgængelighed af de tjenester, der leveres til
medlemsstaterne, gennem en solid driftsledelse af høj kvalitet i alle døgnets timer. For at sikre
en høj grad af kontinuitet vil de fleste tekniske profiler i gennemførelsesfasen fortsætte med at
arbejde på produktet. I alt vil driften kræve ressourcer til støtte på 1. niveau og støtte på
2. niveau, sikkerhedsstyring, forretningskontinuitet og databeskyttelse, prøvning og
overgangsforvaltning, infrastruktur, netværks- og datacenterforvaltning, product/service
owner-tjenester samt IT-arkitektur, projektstøtte og business relationship management. De
opgaver, der skal udføres, vedrører forvaltning af platforme, infrastruktur, net, sikkerhed osv.
DA 74 DA
i den daglige drift, men også under forvaltningen af den tekniske udvikling som følge af
korrigerende og tilpassende vedligeholdelse.
DA 75 DA
3.2.5. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
Forslaget/initiativet:
–  kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante
udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)
Da de bevillinger, der er nødvendige for udviklingen af EU-visumansøgningsplatformen (2024/2025),
og de tilbagevendende omkostninger (fra 2026), ikke er planlagt i eu-LISA's budget, vil de
nødvendige midler til udvikling og vedligeholdelse af EU-visumansøgningsplatformen
(68,370 mio. EUR under FFR for 2021-2027) blive stillet til rådighed via finansiel modregning i
IGFV (11 02 01 — "Instrumentet til finansiel støtte til grænseforvaltning og visa") for de tilsvarende
beløb:
Udviklingsomkostningerne og de tilbagevende omkostninger på nationalt plan vil blive finansieret
inden for rammerne af IGFV-programmerne.
–  kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante
udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i
FFR-forordningen
Gør rede for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter, de beløb, der er tale
om, og de instrumenter, der foreslås anvendt.
–  kræver en revision af FFR
Gør rede for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og de beløb, der er
tale om.
3.2.6. Bidrag fra tredjemand
Forslaget/initiativet:
–  indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand
–  indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende
overslag:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
År
n81
År
n+1
År
n+2
År
n+3
Indsæt så mange år som
nødvendigt for at vise
virkningernes varighed (jf.
punkt 1.6)
I alt
Angiv det organ, der
deltager i
samfinansieringen
Samfinansierede
bevillinger I ALT
81
År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. Erstat "n" med det forventede
første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Dette gælder også for de efterfølgende år.
Appropriations 2024 2025 2026 2027 Total
CA=PA 19.945 22.825 12.800 12.800 68.370
DA 76 DA
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
–  Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne
–  Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
–  for egne indtægter
–  for andre indtægter
– Angiv, om indtægterne er formålsbestemte 
i mio. EUR (tre decimaler)
Indtægtspost på budgettet
Bevillinger til
rådighed i
indeværende
regnskabsår
Forslagets/initiativets virkninger82
År
n
År
n+1
År
n+2
År
n+3
Indsæt så mange år som nødvendigt for at
vise virkningernes varighed (jf.
punkt 1.6)
Artikel … p.m.
For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.
11 10 02 (eu-LISA), 11 02 01 (IGFV)
Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode, der er benyttet til at beregne virkningerne for
indtægterne).
Budgettet vil omfatte bidrag fra lande, der er associeret med gennemførelsen,
anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne og de
visumdigitaliseringsrelaterede foranstaltninger, der er fastsat i de respektive
gældende aftaler. Skønnene skal være baseret på beregninger af indtægter til
gennemførelse af Schengenreglerne fra stater, der på nuværende tidspunkt (Island,
Norge og Schweiz) bidrager til Den Europæiske Unions almindelige budget (ydede
betalinger) med et årligt beløb i det relevante budgetår, som beregnes i henhold til
landets bruttonationalprodukt som en procentdel af bruttonationalproduktet i alle
deltagende lande. Beregningen skal være baseret på Eurostats tal, som varierer
betydeligt afhængigt af den økonomiske situation i de deltagende stater.
82
Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs.
bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.