Fremsat den 28. april 2022 af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)

Fremsat den 28. april 2022 af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven1
, lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl., hjemrejseloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
(Indskrænkning af retten til at drive virksomhed i visse tilfælde ved overtrædelse af reglerne om beskæftigelse af udlændinge,
hurtig jobstart for kandidatdimittender, prøvelse af udvisning, afskaffelse af klippekortet for selvforsørgede kursister,
ophævelse af muligheden for forlængelse af opholdstilladelse for greencardhavere og optimering af Startup Denmark m.v.)
§ 1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1910 af 26.
september 2021, som ændret bl.a. ved lov nr. 2195 af 29.
december 2020, § 20 i lov nr. 2055 af 16. november 2021,
§ 1 i lov nr. 2623 af 28. december 2021, § 33 i lov nr. 324
af 16. marts 2022 og senest ved § 1 i lov nr. 452 af 20. april
2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 9 a, stk. 2, nr. 12, indsættes efter »11-14,«: »eller
familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstil-
ladelse efter greencardordningen, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 1, i
udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj
2016,«, og efter »inddrages,« indsættes: »eller hvis opholds-
ret efter EU-reglerne konstateres ophørt,«.
2. I § 9 a, stk. 6, 2. pkt., ændres »stk. 2, nr. 12, der indgives,
senere end 7 dage efter« til: »stk. 2, nr. 12, afvises, når
ansøgningen indgives senere end 7 dage efter,«, og »efter §§
7-9, 9 b-9 e eller 9 m, når udlændingen har familiemæssig
tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter stk.
2, nr. 1-9 eller 11-14, afvises,« ændres til: »eller om ophør af
opholdsret efter EU-reglerne,«.
3. I § 9 a, stk. 6, 3. pkt., indsættes efter »udlændingens
opholdstilladelse«: »efter greencardordningen, jf. § 9 a, stk.
2, nr. 1, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af
9. maj 2016,«.
4. § 9 a, stk. 6, 3. pkt., affattes således:
»Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 12, jf.
stk. 30, afvises, når ansøgningen indgives efter, at udlændin-
gens opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. § 9 a,
stk. 2, nr. 1, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
412 af 9. maj 2016, eller efter lov om midlertidig opholdstil-
ladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, er udløbet,
medmindre særlige grunde taler herimod.«
5. I § 9 a, stk. 6, indsættes efter 4. pkt. som nyt punktum:
»4. pkt. finder uanset § 9 m, stk. 3, tilsvarende anven-
delse for udlændingens medfølgende familie, der søger op-
holdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, i overensstemmelse med
1.-3. pkt., når den medfølgende familie forud for ansøgnin-
gens indgivelse har haft opholdstilladelse her i landet.«
6. I § 9 a, stk. 30, indsættes efter »hvis opholdstilladelse«:
»efter greencardordningen, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 1, i udlændin-
geloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016,«.
7. I § 9 a, stk. 30, udgår »efter lov om midlertidig opholds-
tilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske
myndigheder m.v.,«.
8. I § 9 a indsættes efter stk. 30 som nyt stykke:
»Stk. 31. Erhvervsministeren kan efter forhandling med
udlændinge- og integrationsministeren fastsætte regler for,
hvilke kriterier en forretningsplan skal leve op til, for at
udlændingen kan søge om opholdstilladelse efter stk. 2, nr.
11, samt regler for hastebehandling af ansøgninger indgivet i
henhold til stk. 2, nr. 11. Erhvervsministeren bemyndiges til
1 Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og
deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, EU-Tidende 2004, nr. L 229, side 35.
Lovforslag nr. L 189 Folketinget 2021-22
Udlændinge- og Integrationsmin., j.nr. 2021-19670
CS001265
at fastsætte nærmere regler for, hvordan ekspertpanelet skal
sammensættes efter stk. 2, nr. 11.«
9. I § 9 i, stk. 11, indsættes som 2. pkt.:
»En udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 1,
og som har afsluttet en dansk kandidatuddannelse samt har
indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2,
nr. 1-4, 7-9 eller 14, må arbejde i tiden indtil der er taget
stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse
efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7-9 eller 14.«
10. I § 32 indsættes som stk. 10:
»Stk. 10. Et indrejseforbud, der er meddelt i medfør af
stk. 1, nr. 1, eller stk. 2, kan forkortes i forbindelse med en
afgørelse efter §§ 50-50 b, hvis varigheden af det meddel-
te indrejseforbud, jf. stk. 4, indebærer, at opretholdelse af
udvisningen med sikkerhed vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser.«
11. I § 44 a, indsættes som stk. 25:
»Stk. 25. Erhvervsstyrelsen indsamler til brug for verifice-
ring af udlændinges ansøgninger om godkendelse af forret-
ningsplaner i henhold til § 9 a, stk. 16, og til statistiske for-
mål i henhold til § 9 a, stk. 2, nr. 11, og stk. 16, CPR-numre
fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration
samt oplysninger fra Skatteforvaltningens indkomstregister,
jf. § 7 i lov om et indkomstregister, og samkører dem med
Erhvervsstyrelsens egne registre.«
12. I § 46, stk. 1, ændres »§ 50, § 50 a,«: til »§§ 50-50 b,«.
13. I § 48 h, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»En anmodning om hastebehandling af en ansøgning af-
vises af Erhvervsstyrelsen, hvis ikke ansøgningen opfylder
kriterierne i henhold til regler fastsat i medfør af § 9 a, stk.
31, 1. pkt.«
14. I § 48 h, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres:
»Afgørelsen om afvisning« til: »En afgørelse om afvisning
efter 1. og 2. pkt.«.
15. I § 50, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »begære spørgs-
målet om udvisningens ophævelse«: », herunder indrejsefor-
buddets varighed, jf. § 32, stk. 10,«.
16. I § 50, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »herom kan«: »,
medmindre der foreligger ganske særlige grunde,«.
17. I § 50, stk. 2, 5. pkt., ændres »og §§ 37 a-37 e« til: »§§
37 a-37 e og hjemrejselovens §§ 11 og 12«.
18. I § 50 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Retten tager i forbindelse hermed stilling til, om der er
indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold, jf. §
26, og om ændringerne er så væsentlige, at udvisningen skal
ophæves eller varigheden af det meddelte indrejseforbud
skal forkortes, jf. § 32, stk. 10.«
19. I 50 a, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »Taler udlændin-
gens helbredsmæssige tilstand afgørende imod, at udsendel-
se finder sted,«: »eller er der indtrådt væsentlige ændringer
i udlændingens forhold, jf. § 26,«, og efter »udvisningen«
indsættes: »eller forkorter varigheden af det meddelte ind-
rejseforbud, jf. § 32, stk. 10«.
20. I § 50 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »hvorvidt udvis-
ningen skal opretholdes,«: »herunder spørgsmålet om indrej-
seforbuddets varighed, jf. § 32, stk. 10,«.
21. I § 50 b, stk. 2, 4. pkt., ændres »og §§ 37 a-37 e« til: »§§
37 a-37 e og hjemrejselovens §§ 11 og 12«.
22. I § 57, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 50« til: »§§ 50-50 b«.
23. I § 58 indsættes efter »efter § 50 a, stk. 2, 3. pkt.,«: »50
b, stk. 2, 2. pkt.,«.
24. Overskriften til kapitel 9 affattes således:
»Kapitel 9
Bestemmelser om straf og rettighedsfrakendelse«
25. Efter § 59 c indsættes:
»§ 59 d. Den, der dømmes for under særligt skærpende
omstændigheder, jf. § 59, stk. 6, 2. pkt., at have overtrådt §
59, stk. 5, kan frakendes retten til at deltage i ledelsen af den
form for erhvervsvirksomhed, som den pågældende udøvede
på tidspunktet for overtrædelsen af § 59, stk. 5. Straffelo-
vens § 79, stk. 3, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Når
særlige omstændigheder taler derfor, kan udlændinge- og
integrationsministeren tillade, at indbringelse for retten sker,
inden den i straffelovens § 79, stk. 3, 1. pkt., nævnte 5 års
frist er forløbet.«
§ 2
I lov om ændring af udlændingeloven, jf. lov nr. 612 af 8.
juni 2016, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 3, ophæves.
2. § 2, stk. 4, ophæves.
§ 3
I lov nr. 1743 af 27. december 2016 om ændring af
udlændingeloven (Indførelse af en offentlig sanktionsliste
over udenlandske forkyndere m.fl., som kan udelukkes fra at
indrejse) foretages følgende ændring:
1. § 3 ophæves.
§ 4
I lov om danskuddannelse til voksne udlændige m.fl.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 2018 af 11. december 2020, som
ændret ved § 26 i lov nr. 2055 af 16. november 2021, § 4 i
lov nr. 2623 af 28. december 2021 og § 36 i lov nr. 324 af
16. marts 2022, foretages følgende ændringer:
2
1. I § 2 f, stk. 1, 1. pkt., ændres »3½ år inden for en 5-årig
periode« til: »5 år«.
2. § 2 f, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
3. I § 2 f, stk. 2, udgår »eller ikke har påbegyndt eller har
opbrugt klippekortet, jf. § 6 a,«.
4. § 6 a ophæves.
§ 5
I hjemrejseloven lov nr. 982 af 26. maj 2021, som senest
ændret ved lov nr. 452 af 20. april 2022, foretages følgende
ændring:
1. I § 8, stk. 4, nr. 4, ændres »§ 10, stk. 1, nr. 1 eller 2,« til:
»§ 10, stk. 1 eller 5,«.
§ 6
I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 1333 af 9. december 2019, som ændret ved § 1 i lov nr.
1942 af 15. december 2020, § 28 i lov nr. 982 af 26. maj
2021, lov nr. 157 af 31. januar 2022 og § 2 i lov nr. 158 af
31. januar 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 75 a, stk. 1, ændres »fængselsstraf i op til 4 måneder
eller er idømt fængselsstraf for overtrædelse af hjemrejselo-
vens § 12, stk. 2-4, eller § 13, stk. 2 eller 4, og som i den
forbindelse er udvist af landet« til: »ubetinget fængselsstraf
i op til 4 måneder og udvist af landet, eller som er idømt
ubetinget fængselsstraf for overtrædelse af hjemrejselovens
§ 12, stk. 2-4, eller § 13, stk. 2 eller 4«.
2. I § 77, stk. 2, udgår »uden lovligt grundlag«.
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2022, jf. dog stk.
2-4.
Stk. 2. § 1, nr. 10, 12-23, og §§ 3 og 6 træder i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 3. § 2 træder i kraft den 1. april 2024.
Stk. 4. § 1, nr. 4 og 7, træder i kraft den 1. juni 2024.
Stk. 5. § 2, nr. 1, finder ikke anvendelse for udlændinge,
der inden den 1. april 2024 har indgivet ansøgning om for-
længelse af opholdstilladelse. For disse udlændinge finder
de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 6. § 2, nr. 2, finder ikke anvendelse for udlændin-
ge, der inden den 1. april 2024 har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse. For
disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendel-
se.
Stk. 7. § 5 finder ikke anvendelse på ansøgninger indgivet
før den 1. juli 2022. For sådanne ansøgninger finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
§ 8
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Lovens §§ 1-3 og 5 kan ved kongelig anordning
helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med
de ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske
forhold tilsiger.
Stk. 3. Lovens § 6 kan ved kongelig anordning helt eller
delvist sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Indskrænkning af retten til at drive virksomed i visse tilfælde ved overtrædelse af reglerne om beskæfti-
gelse af udlændinge
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Udlændingeloven
2.1.1.2. Rettighedsfrakendelse efter straffeloven
2.1.2. Udlændinge- og Integratonsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.3. Forholdet til internationale forpligtelser - Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(EMRK)
2.1.3.1. Artikel 1 I 1. Tillægsprotokol til EMRK
2.2. Hurtig jobstart for kandidatdimittender
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Udlændinge- og Integratonsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Ophævelse af muligheden for forlængelse af opholdstilladelse for greencardhavere
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Udlændinge- og Integratonsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Optimering af sagsbehandling og administration af Startup Denmark-ordningen
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Afskaffelse af klippekortet for selvforsørgerkursister
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Udlændinge- og Integratonsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Prøvelse af en udvisning ved afgørelse om ændring af foranstaltningsdom
2.6.1. Gældende ret
2.6.1.1. Udlændingelovens § 50 a om obligatorisk prøvelse af en udvisning ved ændring af
en foranstaltningsdom
4
2.6.1.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 3
2.6.1.3. EMRK artikel 8
2.6.1.3.1. Maslov-kriterierne
2.6.1.3.2. Medlemsstaternes skønsmargin
2.6.1.3.3. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen Savran
mod Danmark
2.6.2. Udlændinge- og Integratonsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7. Varigheden af indrejseforbud
2.7.1. Gældende ret
2.7.1.1. Udlændingelovens § 32 om indrejseforbud
2.7.1.2. Praksis fra Menneskerettighedsdomstolen
2.7.2. Udlændinge- og Integratonsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.8. Prøvelse af en udvisning grundet væsentlige ændringer i udlændingens forhold
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Udlændinge- og Integratonsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.9. Ophævelse af revisionsbestemmelsen vedrørende udlændingelovens § 29 c
2.9.1. Gældende ret
2.9.1.1. Revision af den nationale sanktionsliste og opmærksomhedslisten
2.9.1.2. Betingelser for optagelse på den nationale sanktionsliste
2.9.1.2.1. Religiøse forkyndere m.fl.
2.9.1.2.2. Hensynet til den offentlige orden
2.9.1.2.3. Indrejseforbud
2.9.1.2.4. Partshøring
2.9.1.2.5. Offentliggørelse af afgørelsen
2.9.1.2.6. Genoptagelse af afgørelse om optagelse på den nationale sanktionsliste
2.9.1.2.7. Opmærksomhedslisten
2.9.2. Udlændinge- og Integratonsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.10. Straksudsendelse med deraf følgende afbrydelse af straffuldbyrdelsen
2.10.1. Gældende ret
5
2.10.2. Justitsministeriets og Udlændinge- og Integratonsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med lovforslaget ønsker regeringen at styrke det retlige
værn mod anvendelsen af illegal arbejdskraft og samtidig
klart markere, at der ses med stor alvor på ulovlig be-
skæftigelse af udlændinge. Med lov nr. 1003 af 27. juni
2020 skærpede regeringen bødestraffen for virksomheder,
der ulovligt og under særligt skærpende omstændigheder
beskæftiger udenlandsk arbejdskraft som led i udøvelsen
af erhvervsvirksomhed. Med lovforslaget foreslås det i for-
længelse heraf, at den, som dømmes for under særligt skær-
pende omstændigheder at overtræde udlændingelovens reg-
ler om beskæftigelse af udlændinge, skal kunne frakendes
retten til at deltage i ledelsen af den form for erhvervsvirk-
somhed, som pågældende udøvede på tidspunktet for over-
trædelsen af udlændingeloven. Lovforslaget er samtidig en
udmøntning af forslaget i Socialdemokratiets helhedsplan
for dansk udlændingepolitik, ”Retfærdig og Realistisk”, om
fratagelse af retten til at drive virksomhed.
Lovforslaget er også en opfølgning på den del af trepartsaf-
talen om mangel på arbejdskraft indgået mellem regeringen,
arbejdsmarkedets parter og KL den 6. oktober 2021, der
omhandler hurtig jobstart. I forlængelse af trepartsaftalen
blev aftaleparterne således enige om, at udenlandske kan-
didatdimittender, der har afsluttet en kandidatuddannelse i
Danmark, og som har ansøgt om opholdstilladelse efter en
af erhvervsordningerne grundet tilbud om fuldtidsbeskæfti-
gelse, skal have mulighed for at påbegynde deres fuldtidsar-
bejde uden at skulle afvente sagsbehandlingen i Styrelsen
for International Rekruttering og Integration. Hensigten er,
at kandidaten søger relevant beskæftigelse i forlængelse af
vedkommendes uddannelse. Lovforslaget udmønter forståel-
sesteksten.
Herudover indeholder lovforslaget forslag om at lukke helt
ned for den såkaldte greencardordning. Greencardordningen
blev ophævet den 10. juni 2016, jf. herved lov nr. 612 af
8. juni 2016, blandt andet fordi et flertal i Folketinget ikke
fandt, at ordningen fungerede efter hensigten. Adgangen til
at få et greencard forlænget blev dog ikke ophævet eller
ændret i forbindelse med ophævelsen af ordningen. Adgan-
gen til at til at få opholdstilladelse som medfølgende fami-
liemedlem til en greencardhaver og få forlænget en opholds-
tilladelse som medfølgende familiemedlem til en greencard-
haver blev heller ikke ophævet ved lov nr. 612 af 8. juni
2016. Lovforslaget indeholder derfor også forslag om at
ophæve muligheden for forlængelse af opholdstilladelse for
greencardhavere og deres medfølgende familie med virk-
ning fra 1. april 2024.
Lovforslaget indeholder endvidere forslag om at optimere
sagsbehandlingen af ansøgninger til Startup Denmark. Star-
tup Denmark er en ordning, hvis formål er et tiltrække inter-
nationale iværksættere med innovative forretningsideer, der
ønsker at etablere selvstændig virksomhed i Danmark. Sags-
behandlingen skal optimeres ved, at ansøgninger, der ikke
har høj nok kvalitet til at blive fagligt vurderet, i højere
grad end i dag skal kunne frascreenes således, at det ekspert-
panel, der vurderer ansøgningerne, kun skal håndtere ansøg-
ninger, der har den fornødne kvalitet. Samtidig foreslås det,
at der skal fastsættes klare regler for, hvornår en ansøgning
kan hastebehandles. Det kan f.eks. være, hvis en ansøger
har en konkret nærtforestående forretningsmulighed i Dan-
mark. Herudover foreslås det, at der skal fastsættes nærmere
regler for, hvordan ekspertpanelet skal sammensættes. De
nævnte forslag foreslås gennemført med en bemyndigelses-
bestemmelse.
Herudover indeholder lovforslaget forslag om, at klippekor-
6
tet for selvforsørgerkursister på danskuddannelsen for voks-
ne udlændinge m.fl. afskaffes, idet klippekortet ikke længe-
re vurderes at have en nævneværdig eller selvstændig ad-
færdsregulerende virkning i forhold til at skabe progression
og motivation for selvforsørgerkursisternes gennemførsel af
danskuddannelsen.
Lovforslaget indeholder ligeledes en ændring af de gælden-
de regler om prøvelse af en domsudvisning for udlændinge,
der er idømt en foranstaltningsdom, herunder med henblik
på i lovgivningen at tydeliggøre den vurdering, som skal
foretages i forbindelse med prøvelsen. Formålet med æn-
dringen er at følge op på, at Den Europæiske Menneskeret-
tighedsdomstol (Menneskerettighedsdomstolen) den 7. de-
cember 2021 har afsagt dom i sagen Savran mod Danmark
(appl. no. 57467/15), hvor klager bl.a. havde fået prøvet sin
udvisning forud for effektueringen heraf.
Endvidere indeholder lovforslaget forslag om, at domstolene
i forbindelse med en prøvelse af en udvisning skal kunne
forkorte varigheden af det indrejseforbud, der blev meddelt
ved den oprindelige udvisning, således at varigheden af et
indrejseforbud ikke står i vejen for, at en udvisning kan
opretholdes inden for rammerne af Danmarks internationale
forpligtelser.
Lovforslaget indeholder derudover en ændring af reglerne
om adgangen til at få prøvet en domsudvisning ved væsent-
lige ændringer i udlændingens forhold med henblik på i
lovgivningen at tydeliggøre adgangen til prøvelsen.
Lovforslaget indeholder også forslag om at ophæve revisi-
onsbestemmelsen i lov nr. 1743 af 27. december 2016,
således at udlændingelovens § 29 c videreføres i uændret
form. Forslaget skal ses i sammenhæng med at navngivne
omrejsende udenlandske religiøse forkyndere efter udlæn-
dingelovens § 29 c kan optages på en offentlig, national
sanktionsliste og udelukkes fra at indrejse her i landet,
hvis hensynet til den offentlige orden i Danmark tilsiger
det. Som et supplement til den offentlige nationale, sankti-
onsliste blev der endvidere administrativt indført en (ikke
offentlig) opmærksomhedsliste med navngivne omrejsende
udenlandske religiøse forkyndere, som ikke kvalificerer til
optagelse på sanktionslisten. Lovens § 3 indeholder en re-
visionsbestemmelse, som blev indført under Folketingets
behandling af lovforslaget. Det er regeringens opfattelse,
at der fortsat er behov for en national sanktionsliste med
henblik på at forhindre indrejse af navngivne omrejsende
udenlandske religiøse forkyndere, som formidler ekstreme
værdier og holdninger i strid med grundlæggende demokra-
tiske værdier. Det er samtidig regeringens opfattelse, at den
administrativt indførte opmærksomhedsliste over udenland-
ske forkyndere, som ikke kvalificerer til optagelse på den
nationale sanktionsliste, ligeledes bør opretholdes.
Der kan efter straffuldbyrdelsesloven ske straksudsendelse
med deraf følgende afbrydelse af straffuldbyrdelsen af ud-
lændinge, som er idømt fængselsstraf for overtrædelse af
opholds-, melde- eller underretningspligten, og udlændinge,
som er idømt fængselsstraf i op til 4 måneder for andre lov-
overtrædelser. Straffuldbyrdelseslovens bestemmelser her-
om blev indsat ved lov nr. 982 af 26. maj 2021 om hjemrejse
for udlændinge uden lovligt ophold (hjemrejseloven). Der
blev i forbindelse med vedtagelsen af hjemrejseloven indført
nogle utilsigtede ændringer i reglerne om straksudsendelse
med deraf strafafbrydelse, som regeringen ønsker at rette
op. Lovforslaget indeholder således bestemmelser herom.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Indskrænkning af retten til at drive virksomhed i visse
tilfælde ved overtrædelse af reglerne om beskæftigelse af
udlændinge
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Udlændingeloven
Efter udlændingelovens § 59, stk. 5, straffes den, som be-
skæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse el-
ler i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingel-
ser. Strafferammen for overtrædelse af § 59, stk. 5, er bøde
eller fængsel indtil 2 år. Der kan idømmes straf efter be-
stemmelsen, selvom overtrædelsen ikke er begået forsætligt,
men alene simpelt eller groft uagtsomt.
Efter § 59, stk. 6, 1. pkt., skal det ved straffens udmåling
efter § 59, stk. 5, betragtes som en skærpende omstændig-
hed, at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov
uagtsomhed, at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsig-
tet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre,
eller at udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i
landet. Det følger af § 59, stk. 6, 2. pkt., at det skal betragtes
som en særligt skærpende omstændighed, at overtrædelsen
er begået under en eller flere af de i § 59, stk. 6, 1. pkt.
nævnte omstændigheder og som led i udøvelse af erhvervs-
virksomhed.
Bødeniveauet for ulovlig beskæftigelse af udlændinge blev
ændret ved lov nr. 428 af 9. juni 2004 om ændring af ud-
lændingeloven (Skærpelse af strafniveauet m.v. for ulovlig
beskæftigelse af udlændinge), jf. herved lovforslag nr. L
217 af 31. marts 2004, Folketingstidende 2003-2004, A,
side 7447-7456. Vedrørende Folketingets behandling af lov-
forslaget henvises til Folketingstidende 2003-2004, B, side
2281-2290. Det er om bødeniveauet ved ulovlig beskæfti-
gelse af en udlænding forudsat i betænkning af 27. maj 2004
til lovforslag nr. L 217, Folketingstidende 2003-04, B, side
2283-2284, at der som udgangspunkt nedlægges påstand om
en bøde på 10.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbe-
gyndt måned.
Ved lov nr. 561 af 7. maj 2019 om ændring af udlændingelo-
ven (Skærpet bødeniveau) blev bødeniveauet for beskæfti-
gelse af ulovlig arbejdskraft skærpet i de tilfælde, hvor over-
trædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt, eller hvor
der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk
fordel for den pågældende selv eller andre.
7
Det er forudsat i forarbejderne til lov nr. 561 af 7. maj
2019, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 151 som fremsat,
side 64, at der som udgangspunkt nedlægges påstand om en
bøde på 25.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt
måned, hvis overtrædelsen er begået forsætligt. Er overtræ-
delsen begået groft uagtsomt, er det forudsat, at der som
udgangspunkt nedlægges påstand om en bøde på 15.000 kr.
pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned. Herudover
er det forudsat, at der som udgangspunkt nedlægges påstand
om en bøde på 25.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr.
påbegyndt måned, hvis der ved overtrædelsen er opnået eller
tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller
andre. Endvidere er det forudsat, at der som udgangspunkt
nedlægges påstand om en bøde på 20.000 kr. pr. beskæftiget
udlænding pr. påbegyndt måned, hvis udlændingen ikke har
ret til at opholde sig her i landet.
Bestemmelsen i § 59, stk. 6, 2. pkt., blev indført ved lov
nr. 1003 af 27. juni 2020 om ændring af udlændingelo-
ven (Skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal ar-
bejdskraft). Det er forudsat i forarbejderne til lov nr. 1003 af
27. juni 2020, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 188 som
fremsat, side 14, at bødeniveauerne fordobles i de tilfælde,
hvor overtrædelsen af § 59, stk. 5, er begået under en eller
flere af de skærpende omstændigheder, der er nævnt i § 59,
stk. 6, 1. pkt., og som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed.
Efter § 59, stk. 6, 2. pkt., er det således for det første en
betingelse, at overtrædelsen af § 59, stk. 5, er begået under
en eller flere af de skærpende omstændigheder, der er nævnt
i § 59, stk. 6, 1. pkt., jf. ovenfor, og for det andet at over-
trædelsen af § 59, stk. 5, er begået som led i udøvelse af er-
hvervsvirksomhed. Både selskaber m.v. (juridiske personer)
og fysiske personer kan være ansvarssubjekter, idet fysiske
personer kan ifalde strafansvar efter reglerne i § 59, stk. 5,
jf. stk. 6, mens juridiske personer kan ifalde strafansvar efter
reglerne i § 59, stk. 5, jf. stk. 6, jf. § 61, jf. straffelovens 5.
kapitel, herunder straffelovens §§ 26 og 27.
Om valget af ansvarssubjekt i de tilfælde, hvor der muligt
kan gøres strafansvar gældende over for en juridisk person,
fremgår det af Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om straf-
ansvar for juridiske personer, at udgangspunktet ved valg af
ansvarssubjekt i særlovgivningen er, at tiltalen rejses mod
den juridiske person. Der kan dog i en række tilfælde være
anledning til – udover tiltalen mod den juridiske person –
tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer,
såfremt den eller de pågældende har handlet forsætligt eller
udvist grov uagtsomhed. Har eksempelvis ledelsen af den
juridiske person eller en overordnet ansat, herunder direktø-
ren, handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed, skal til-
talen foruden imod den juridiske person som udgangspunkt
rejses mod den eller de personligt ansvarlige. Tiltale mod
underordnede ansatte skal i almindelighed ikke rejses, med-
mindre der foreligger særlige omstændigheder.
Om sondringen mellem, hvornår enkeltmandsvirksomheder
kan pålægges ansvar som juridisk person og som fysisk
person, følger det af straffelovens § 26, stk. 2, at bestem-
melser om strafansvar for selskaber m.v. endvidere omfatter
enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig under
hensyn til deres størrelse og organisation kan sidestilles med
de i stk. 1 nævnte selskaber. Det er ifølge forarbejderne til
lov nr. 474 af 12. juni 1996, jf. Folketingstidende 1995-96,
A, L 201 som fremsat afsnit 3.2, en forudsætning for et
sådant ansvar, at enkeltmandsvirksomheden med hensyn til
kompetence- og ansvarsfordeling er organiseret på en sådan
måde, at det findes naturligt at sidestille virksomheden med
en juridisk person, og at enkeltmandsvirksomheden (på ger-
ningstidspunktet) beskæftiger omkring 10-20 ansatte.
Bestemmelsen omfatter ikke mindre enkeltmandvirksomhe-
der, der består af indehaveren og et mindre antal ansatte, og
dette gælder, uanset om en sådan mindre enkeltmandsvirk-
somhed vil kunne sidestilles med for eksempel et anpartssel-
skab med et tilsvarende antal ansatte.
Der kan henvises til dommen refereret i TfK 2019.1098
Ø, hvor landsretten fandt, at rette tiltalte i sag mod enkelt-
mandsvirksomhed var ejeren og ikke den juridiske person. I
sagen blev tiltalte idømt en bøde på 200.000 kr. for beskæf-
tigelse af hustru uden arbejdstilladelse.
Om udøvelse af erhvervsvirksomhed fremgår det af forar-
bejderne til lov nr. 1003 af 27. juni 2020, jf. Folketingsti-
dende 2019-20, A, L 188 som fremsat, side 14, at uanset de-
res faktiske virksomhed eller mangel på samme vil aktiesel-
skaber, anpartsselskaber, andelsselskaber, interessentskaber,
kommanditselskaber og erhvervsdrivende fonde i alminde-
lighed skulle anses for at udøve erhvervsvirksomhed, og at
dette også gælder, hvis et aktieselskab eller anpartsselskab
er 100 % ejet af stat, region eller kommune. Det fremgår
endvidere af forarbejderne, at vurderingen af, om aktiviteter,
der udøves i regi af andre sammenslutninger end de nævnte,
udgør erhvervsvirksomhed, beror på en samlet og konkret
vurdering, hvor der kan lægges vægt på bl.a. formålet, ka-
rakteren og omfanget af aktiviteterne.
Ligeledes fremgår det af forarbejderne, at hvis aktiviteterne
udøves med systematisk indtægtserhvervelse for øje - dvs.
det afgørende formål er at opnå et overskud - vil der være
tale om erhvervsvirksomhed, medmindre aktiviteterne har
et i økonomisk henseende meget begrænset omfang. Hvis
aktiviteterne udøves med private eller ideelle formål som
det primære formål, kan der ikke desto mindre være tale
om erhvervsvirksomhed i § 59, stk. 6, 2. pkt.’s forstand,
hvis aktiviteterne har et i økonomisk henseende betydeligt
omfang. Som eksempler på private og ideelle formål kan
nævnes boligformål, politiske formål, sociale formål og
udøvelse af fritidsinteresser som sejlads, kunstsamling, rid-
ning, spejder mv.
Det fremgår herudover af forarbejderne til lov nr. 1003 af
27. juni 2020, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 188 som
fremsat, side 15, at uanset aktiviteternes karakter og omfang
vil virksomhed, der drives af stat, region eller kommune
eller af en statslig, regional eller kommunal selvejende in-
stitution, ikke være erhvervsvirksomhed i § 59, stk. 6, 2.
8
pkt.’s forstand, men at en privat selvejende institution der-
imod afhængig af aktiviteternes karakter og omfang godt
kan være en erhvervsvirksomhed i § 59, stk. 6, 2. pkt.’s
forstand. Dette gælder også, hvis den private selvejende
institution overvejende finansieres af tilskud fra stat, region
eller kommune. Som eksempler nævnes, at mindre ideelle
foreninger, private selvejende institutioner, andelsboligfor-
eninger, boligafdelinger i en almennyttig boligorganisation
og ejerforeninger normalt ikke vil være erhvervsvirksom-
hed, hvorimod ideelle foreninger eller private selvejende
institutioner med mere end nogle få fuldtidsansatte og an-
delsboligforeninger, boligafdelinger og ejerforeninger med
mere end ca. ti boliger som udgangspunkt må anses for
erhvervsvirksomhed i den foreslåede bestemmelses forstand.
Det fremgår ligeledes, at enkeltmandsvirksomheder normalt
vil være erhvervsvirksomhed, hvis aktiviteterne udøves med
systematisk indtægtserhvervelse for øje. Hvis aktiviteterne
udøves med private eller ideelle formål som det primære
formål, kan der ikke desto mindre være tale om erhvervs-
virksomhed i § 59, stk. 6, 2. pkt.’s forstand, hvis aktiviteter-
ne har et i økonomisk henseende betydeligt omfang. Det
bemærkes endvidere samme sted, at det ifølge bestemmel-
sens forarbejder er en forudsætning for at gøre strafansvar
gældende mod en enkeltmandsvirksomhed som sådan efter
straffelovens § 26, stk. 2, at virksomheden beskæftiger om-
kring 10-20 ansatte.
Herudover fremgår det, at vurderingen af, om aktiviteter,
der udøves af fysiske personer, udgør erhvervsvirksomhed,
ligeledes beror på en samlet og konkret vurdering, hvor der
kan lægges vægt på bl.a. formålet, karakteren og omfanget
af aktiviteterne. Antallet af ansatte er ikke afgørende for, om
der er tale om erhvervsvirksomhed i § 59, stk. 6, 2. pkt.’s
forstand, hvorfor bestemmelsen derfor kan omfatte f.eks.
indehaveren af mindre enkeltmandsvirksomheder, der består
af indehaveren og få ansatte.
Det fremgår også, at hvis en fysisk person, der ejer, leder
eller er ansat i en erhvervsdrivende virksomhed, som privat-
person ulovligt har beskæftiget en udlænding til eksempel-
vis undervisning eller tolkeopgaver til private formål, bør-
nepasning, rengøringsarbejde eller renoveringsarbejde i sit
private hjem, er der ikke tale om udøvelse af erhvervsvirk-
somhed i § 59, stk. 6, 2. pkt.’s forstand.
Bødeniveauerne er således med lov nr. 1003 af 27. juni
2020 fordoblet i de tilfælde, hvor overtrædelsen er begået
under de skærpende omstændigheder, der er nævnt i § 59,
stk. 6, 1. pkt., og som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed
til et udgangspunkt på mellem 30.000 kr. og 50.000 kr. pr.
beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned, afhængigt af
hvilken skærpende omstændighed i § 59, stk. 6, 1. pkt., der
er tale om.
De skærpede bødeniveauer efter lov nr. 1003 af 27. juni
2020 finder anvendelse på overtrædelser begået efter lovens
ikrafttræden den 1. juli 2020.
Fastsættelsen af straffen beror på domstolenes konkrete vur-
dering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i
sagen, og det angivne bødeniveau vil kunne fraviges i op-
eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag fore-
ligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. her-
ved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffe-
lovens 10. kapitel.
Fængselsstraf idømmes i særlige situationer, hvor der fore-
ligger grove eller gentagne overtrædelser, herunder i tilfæl-
de, hvor en højere grad af tilregnelse hos arbejdsgiveren
kan påvises, og hvor der er tale om en mere langvarig, orga-
niseret eller på anden vis konsekvent udnyttelse af ulovlig
udenlandsk arbejdskraft.
Der kan henvises til dommen refereret i U. 2004.1989, hvor
landsretten fandt, at beskæftigelsen af to udlændinge uden
arbejdstilladelse i to måneder, var en lovovertrædelse, der
var begået forsætligt og med henblik på at opnå en øko-
nomisk fordel. Idet det samtidig var tredje gang at tiltalte
blev dømt for en sådan lovovertrædelse, blev tiltalte idømt
ubetinget fængsel i 20 dage og fik konfiskeret den opnåede
fortjeneste på 20.000 kr.
2.1.1.2 Rettighedsfrakendelse efter straffeloven
Det fremgår af straffelovens § 78, stk. 2, at den, der er
dømt for strafbart forhold, kan udelukkes fra at udøve virk-
somhed, som kræver en særlig offentlig autorisation eller
godkendelse, såfremt det udviste forhold begrunder en nær-
liggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.
Straffelovens § 79, stk. 1, fastsætter, at den, som udøver en
af de i § 78, stk. 2, omhandlede virksomheder, ved dom for
strafbart forhold kan frakendes retten til fortsat at udøve den
pågældende virksomhed eller til at udøve den under visse
former, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggen-
de fare for misbrug af stillingen. Det samme gælder, når
særlige omstændigheder taler derfor, ved udøvelse af anden
virksomhed, dvs. virksomhed, der ikke kræver en særlig
offentlig autorisation eller godkendelse, jf. § 79, stk. 2, 1.
pkt.
Det følger endelig af straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., at
der efter samme regel kan ske frakendelse af retten til at
deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller
i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virk-
somhedens forpligtelser. Formålet med § 79, stk. 2, 2. pkt.,
er at hindre misbrug af den begrænsede hæftelse i selskaber
mv.
Frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervs-
virksomhed efter § 79, stk. 2, 2. pkt., omfatter for det første
den formelle deltagelse i form af registrering i Erhvervs-
styrelsens it-system som direktør, medlem af bestyrelsen
eller tilsynsrådet eller som likvidator i en erhvervsvirksom-
hed. Det samme gælder registrering som ledelsesmedlem i
et tilsvarende udenlandsk register.
Frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervs-
9
virksomhed omfatter for det andet den reelle deltagelse i
form af faktisk udøvelse af ledelsesbeføjelser i en erhvervs-
virksomhed, dvs. faktisk udøvelse af en direktørs eller likvi-
dators eller et bestyrelsesmedlems eller tilsynsrådsmedlems
beføjelser i virksomheden. Det vil omfatte virksomheder,
hvis ledelse på grund af deres juridiske form ikke er re-
gistreret i Erhvervsstyrelsens it-system, dvs. enkeltmands-
virksomheder og interessentskaber og kommanditselskaber,
medmindre samtlige interessenter henholdsvis komplemen-
tarer er kapitalselskaber. Det vil endvidere omfatte virksom-
heder, hvis ledelse er registreret i Erhvervsstyrelsens it-sy-
stem, men hvor registreringen helt eller delvis ikke svarer til
de faktiske forhold. En frakendelse af retten til at deltage i
ledelsen af en erhvervsvirksomhed omfatter derimod ikke en
ejers blotte udøvelse af ejerbeføjelser f.eks. på et selskabs
generalforsamling.
Frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervs-
virksomhed omfatter også deltagelse i ledelsen af en filial af
en udenlandsk erhvervsvirksomhed.
Straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., giver mulighed for at fra-
kende retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksom-
hed, hvorimod deltagelse i ledelsen af ikke-erhvervsmæssi-
ge aktiviteter ikke er omfattet af bestemmelsen. Uanset de-
res faktiske virksomhed eller mangel på samme anses aktie-
selskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber, interessentska-
ber, kommanditselskaber og erhvervsdrivende fonde – med
undtagelse af kommunale fællesskaber efter kommunesty-
relseslovens § 60 – i denne sammenhæng altid for erhvervs-
virksomhed. Deltagelse i ledelsen af aktieselskaber, anparts-
selskaber, andelsselskaber, interessentskaber, kommanditsel-
skaber og erhvervsdrivende fonde – med undtagelse af kom-
munale fællesskaber efter kommunestyrelseslovens § 60 –
er således altid omfattet af en frakendelse af retten til at
deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Dette gælder
også, hvis et aktieselskab eller anpartsselskab er 100 % ejet
af stat, region eller kommune.
Vurderingen af, om aktiviteter, der udøves i regi af andre
sammenslutninger end de nævnte, udgør erhvervsvirksom-
hed, beror på aktiviteternes karakter og omfang. Hvis aktivi-
teterne udøves med gevinst for øje, er der normalt tale om
erhvervsvirksomhed, medmindre aktiviteterne har et i øko-
nomisk henseende meget begrænset omfang. Hvis aktivite-
terne ikke udøves med gevinst for øje, kan der ikke desto
mindre være tale om erhvervsvirksomhed i den foreslåede
bestemmelses forstand, hvis aktiviteterne har et i økonomisk
henseende betydeligt omfang.
Uanset aktiviteternes karakter og omfang er virksomhed, der
drives af stat, region eller kommune eller af en statslig,
regional eller kommunal selvejende institution, dog ikke
erhvervsvirksomhed i bestemmelsens forstand. En privat
selvejende institution vil derimod afhængig af aktiviteternes
karakter og omfang kunne være en erhvervsvirksomhed i
bestemmelsens forstand. Dette gælder også, hvis den private
selvejende institution overvejende finansieres af tilskud fra
stat, region eller kommune.
Som typiske eksempler kan nævnes, at mindre ideelle for-
eninger, private selvejende institutioner, andelsboligforenin-
ger, boligafdelinger i en almennyttig boligorganisation og
ejerforeninger ikke vil være erhvervsvirksomhed, hvorimod
ideelle foreninger eller private selvejende institutioner med
mere end nogle få fuldtidsansatte og andelsboligforeninger,
boligafdelinger og ejerforeninger med mere end ca. ti boli-
ger som udgangspunkt må anses for erhvervsvirksomhed i
bestemmelsens forstand.
Frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervs-
virksomhed efter straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., omfatter
endvidere deltagelse i ledelsen af en personligt drevet virk-
somhed (enkeltmandsvirksomhed), som ejes af en anden,
eksempelvis den pågældendes ægtefælle eller samlever.
Anvendelsen af straffelovens § 78, stk. 2, og § 79, stk. 1
og 2, forudsætter, at den pågældende er dømt for et strafbart
forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af
stillingen. Der skal således foretages en konkret vurdering
af, om der på baggrund af navnlig forholdets grovhed og
nærmere karakter, antallet af evt. gentagelsestilfælde og ger-
ningsmandens personlige forhold konkret er grund til at
antage en risiko for misbrug af stillingen. Det er ikke en
betingelse, at det strafbare forhold er begået under arbejdet,
men det vil ofte være tilfældet.
Det følger af straffelovens § 79, stk. 3, 1. pkt., at frakendelse
sker på tid fra 1 til 5 år, regnet fra endelig dom, eller indtil
videre, i hvilket tilfælde spørgsmålet om fortsat udelukkelse
fra den pågældende virksomhed efter 5 års forløb kan ind-
bringes for retten efter de i § 78, stk. 3, indeholdte regler.
Det følger af straffelovens § 78, stk. 3, 1. pkt., at spørgsmål
om, hvorvidt det udviste forhold er til hinder for udøvelse
af en i § 78, stk. 2, omhandlet virksomhed, af anklagemyn-
digheden på begæring enten af den, der har fået afslag på
ansøgning om sådan autorisation eller godkendelse, eller
af vedkommende myndighed skal indbringes for retten. Af
straffelovens § 78, stk. 3, 2. pkt., følger, at straffelovens §
59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Af straffelovens
§ 78, stk. 3, 3.pkt., følger, at afgørelsen træffes ved kendel-
se. Af straffelovens § 78, stk. 3, 4. pkt., følger, at såfremt
afgørelsen går ud på udelukkelse fra den pågældende virk-
somhed, kan spørgsmålet på ny indbringes for retten, dog
tidligst efter 2 års forløb. Af straffelovens § 78, stk. 3, 5.
pkt., følger, at autorisation eller godkendelse også inden
udløbet af denne frist kan meddeles af vedkommende myn-
dighed.
Det følger af straffelovens § 79, stk. 3, 2. pkt., at når særlige
omstændigheder taler derfor, kan justitsministeren tillade, at
indbringelse for retten sker, inden den i § 79, stk. 3, 1. pkt.,
nævnte 5 års frist er forløbet.
Straffelovens § 79, stk. 4, 1. pkt., fastsætter, at retten under
behandlingen af de i § 79, stk. 1 og 2, nævnte sager ved ken-
delse kan udelukke den pågældende fra at udøve virksomhe-
den, indtil sagen er endeligt afgjort. Det kan ved dommen i
10
sagen bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning, jf. §
79, stk. 4, 2. pkt. En sådan frakendelse allerede inden sagen
er afgjort, anvendes dog meget restriktivt, og sigter således
til grovere og mere åbenbare forhold.
Udøvelse af virksomhed i strid med en rettighedsfrakendelse
efter § 79 kan straffes efter straffelovens § 131. Af § 131
fremgår, at den, som offentligt eller i retsstridig hensigt
udgiver sig for at have en offentlig myndighed eller offentlig
bemyndigelse til en virksomhed, eller som uden offentlig
bemyndigelse udøver en virksomhed, til hvilken en sådan
kræves, eller vedblivende udøver en virksomhed, til hvilken
retten er ham frakendt, straffes med bøde eller fængsel indtil
6 måneder.
2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Regeringen vil det illegale arbejdsmarked til livs. Det under-
minerer den danske samfundsmodel, når der er et parallelt
og illegalt arbejdsmarked, hvor mennesker uden fornøden
arbejdstilladelse eller i strid med en arbejdstilladelse arbej-
der til meget lave lønninger og under helt uacceptable for-
hold. Regeringen vil ikke acceptere, at mennesker kynisk
udnyttes, og at helt almindelige danske lønmodtagerrettighe-
der trædes under fode.
Med henblik på at understrege, at der ses med stor alvor
på ulovlig beskæftigelse af udlændinge og den udnyttelse af
udenlandsk arbejdskraft, der herved kan finde sted, blev bø-
derne for virksomheder, der ulovligt og under særligt skær-
pende omstændigheder og som led i udøvelse af erhvervs-
virksomhed, beskæftiger udenlandsk arbejdskraft fordoblet
med lov nr. 1003 af 27. juni 2020.
Regeringen finder, at det skærpede strafniveau skal supple-
res med en mulighed for – i videre omfang end i dag –
at idømme rettighedsfrakendelse i sager om grove overtræ-
delser af udlændingelovens regler om anvendelse af illegal
arbejdskraft for hermed at forebygge overtrædelser af ud-
lændingeloven og samtidig klart markere, at ulovlig beskæf-
tigelse af udlændinge er uacceptabelt.
Det foreslås derfor, at der indsættes en ny bestemmelse i
udlændingelovens § 59 d, hvorefter den, som dømmes for
under særligt skærpende omstændigheder, jf. herved § 59,
stk. 6, 2. pkt., at overtræde § 59, stk. 5, kan frakendes retten
til at deltage i ledelsen af den form for erhvervsvirksomhed,
som den pågældende udøvede på tidspunktet for overtrædel-
sen af § 59, stk. 5.
Begrebet ”særligt skærpende” omstændigheder skal forstås
i overensstemmelse med udlændingelovens § 59, stk. 6, 2.
pkt. Det udgør således en særligt skærpende omstændighed,
at forholdet er begået som led i erhvervsvirksomhed og
under en eller flere af de i § 59, stk. 6, 1. pkt., nævnte
omstændigheder, dvs. at overtrædelsen er begået forsætligt
eller ved grov uagtsomhed, at der ved overtrædelsen er op-
nået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende
selv eller andre, eller at udlændingen ikke har haft ret til at
opholde sig her i landet.
En rettighedsfrakendelse efter den foreslåede bestemmelse
vil indebære, at den pågældende ikke må deltage i ledelsen
af den form for erhvervsvirksomhed, som den pågældende
udøvede på tidspunktet for overtrædelsen af udlændingelo-
vens § 59, stk. 5.
Begrebet ”erhvervsvirksomhed” skal forstås i overensstem-
melse med anvendelsen af begrebet i udlændingelovens §
59, stk. 6, 2. pkt. Uanset deres faktiske virksomhed eller
mangel på samme vil aktieselskaber, anpartsselskaber, an-
delsselskaber, interessentskaber, kommanditselskaber og er-
hvervsdrivende fonde således i almindelighed skulle anses
for at udøve erhvervsvirksomhed. Vurderingen af, om akti-
viteter, der udøves i regi af andre sammenslutninger end
de nævnte, udgør erhvervsvirksomhed, beror på en samlet
og konkret vurdering, hvor der kan lægges vægt på bl.a.
formålet, karakteren og omfanget af aktiviteterne. Der hen-
vises generelt til afsnit 2.1.1.1 og til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 25.
Begrebet ”at deltage i ledelsen” skal forstås i overensstem-
melse med anvendelsen af begrebet i straffelovens § 79,
stk. 2, 2. pkt. Begrebet omfatter således både den formelle
deltagelse i form af registrering i Erhvervsstyrelsens it-sy-
stem som direktør, medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet
eller som likvidator i en erhvervsvirksomhed og den reel-
le deltagelse i form af faktisk udøvelse af ledelsesbeføjel-
ser i en erhvervsvirksomhed, dvs. faktisk udøvelse af en
direktørs eller likvidators eller et bestyrelsesmedlems eller
tilsynsrådsmedlems beføjelser i virksomheden. Der henvises
til afsnit 2.1.1.2.
En rettighedsfrakendelse efter den foreslåede bestemmelse
vil – modsat efter straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt. – ik-
ke være begrænset til at angå deltagelse i ledelsen af en
erhvervsvirksomhed, hvor den pågældende ikke hæfter per-
sonligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. En
rettighedsfrakendelse efter den foreslåede bestemmelse vil
således indebære, at den pågældende ikke må deltage i
ledelsen i nogen form for erhvervsvirksomhed, herunder
personligt drevne virksomheder, der udøver virksomhed om-
fattet af rettighedsfrakendelsen, jf. herom straks nedenfor.
Frakendelsen vil være begrænset til den form for erhvervs-
virksomhed, som pågældende udøvede på tidspunktet for
overtrædelsen af § 59, stk. 5, jf. stk. 6, 2. pkt. Formålet
hermed er at sikre, at den pågældende ikke fortsætter med
at deltage i ledelsen af erhvervsvirksomhed inden for det
virkefelt, hvor vedkommende begik overtrædelsen. Hvordan
virkefeltet og dermed rettighedsfrakendelsen afgrænses i
konkrete sager, vil – som det også er tilfældet ved anvendel-
sen af straffelovens rettighedsfrakendelsesregler – bero på
domstolenes konkrete vurdering.
Domstolene vil i den forbindelse først og fremmest skulle
lægge vægt på, hvilken type af varer eller tjenesteydelser
11
den pågældende virksomhed hovedsageligt udbød på tids-
punktet for lovovertrædelsen. Det vil tillige bl.a. kunne ind-
gå, om virksomheden drives i detailledet eller primært hen-
vender sig til erhvervskunder. Hvis overtrædelsen eksempel-
vis er begået som led i driften af en kiosk, vil den pågælden-
de efter en konkret vurdering kunne frakendes retten til at
deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, der beskæftiger
sig med detailsalg af føde-, drikke- og tobaksvarer. Hvis
overtrædelsen er begået som led i driften af et tømrerfirma,
vil frakendelsen kunne afgrænses til erhvervsvirksomheder,
der udfører tømrer- og bygningsarbejde og renovering af
bygninger. Hvis overtrædelsen er begået som led i driften
af et pizzeria, vil frakendelsen kunne afgrænses til restaura-
tionsvirksomhed.
Det er virksomhedens reelle virkefelt, der er afgørende for
frakendelsens omfang. Hvilke brancher, virksomheden har
registreret sig under i Det Centrale Virksomhedsregister
(CVR), har således ikke i sig selv betydning i denne sam-
menhæng, men kan dog indgå som et moment ved fastlæg-
gelsen af, inden for hvilken branche den pågældende udøve-
de virksomhed.
Det bemærkes, at såfremt en person er ledelsesmedlem i
flere virksomheder, vil frakendelse efter den foreslåede be-
stemmelse alene være knyttet til den form for virksomhed,
som den virksomhed, der beskæftigede udenlandsk arbejds-
kraft i strid med udlændingelovens § 59, stk. 6, 2. pkt., jf.
stk. 5, udøver.
Det forudsættes ikke med den foreslåede bestemmelse, at
Erhvervsstyrelsen skal registrere rettighedsfrakendte person-
er eller slette disse fra CVR-registret. Rettighedsfrakendel-
ser efter den foreslåede ordning, vil fremgå af Kriminalre-
gistret.
En rettighedsfrakendelse efter den foreslåede bestemmelse
vil ikke omfatte retten til at være ansat i den form for er-
hvervsvirksomhed, som den pågældende er frakendt retten
til at deltage i ledelsen af.
Det forudsættes, at rettighedsfrakendelse kan ske i de grove-
re sager omfattet af udlændingelovens § 59, stk. 6, 2. pkt.
Domstolene vil i den enkelte sag skulle foretage en konkret
vurdering af, om det vil være proportionalt at idømme den
tiltalte en rettighedsfrakendelse. Domstolene vil i den for-
bindelse bl.a. kunne lægge vægt på overtrædelsens omfang,
grovhed og varighed, eventuelle tidligere overtrædelser, den
udviste tilregnelse og størrelsen af den evt. tilsigtede økono-
miske fordel. Domstolene vil samtidig skulle inddrage den
tiltaltes personlige forhold og konsekvenserne af en evt. ret-
tighedsfrakendelse i vurderingen.
Der er med forslaget ikke tiltænkt en ændring i den gæl-
dende praksis for bøde- og fængselsstraf efter udlændingelo-
ven. Det bemærkes dog, at det fremgår af straffelovens §
82, nr. 12, at det ved straffens fastsættelse i almindelighed
skal indgå som en formildende omstændighed, at gernings-
manden på grund af den strafbare handling frakendes en af
de i straffelovens § 79 omhandlede rettigheder eller påføres
andre følger, der kan sidestilles med straf. Domstolene vil
således kunne inddrage en evt. rettighedsfrakendelse efter
den foreslåede § 59 d i udlændingeloven i strafudmålingen.
Såfremt en person opfylder betingelserne for rettighedsfra-
kendelse efter såvel den foreslåede bestemmelse i udlændin-
gelovens § 59 d som straffelovens §§ 78 eller 79, vil det
være udlændingelovens § 59 d, der skal idømmes frakendel-
se efter.
Det forudsættes, at alene fysiske personer idømmes rettig-
hedsfrakendelse efter den foreslåede bestemmelse. Det vil i
praksis som udgangspunkt alene være relevant at idømme
den eller de personer, der på tidspunktet for overtrædelsen
af udlændingelovens § 59, stk. 5, jf. stk. 6, 2. pkt., deltog i
ledelsen af den relevante erhvervsvirksomhed, rettighedsfra-
kendelse efter den foreslåede bestemmelse.
Vurderingen af, hvorvidt en person deltog i ledelsen, fore-
tages ud fra samme principper som beskrevet ovenfor om
begrebet ”at deltage i ledelsen”, hvorved såvel formel som
faktisk ledelse er omfattet.
Eventuel rettighedsfrakendelse over for juridiske personer
vil skulle ske efter straffelovens almindelige regler.
Det foreslås ligeledes, at frakendelse efter den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 59 d, skal ske efter de i
straffelovens § 79, stk. 3, 1. pkt., indeholdte regler.
Det betyder, at en frakendelse vil ske på tid fra 1 til 5
år regnet fra endelig dom eller indtil videre, i hvilket tilfæl-
de spørgsmålet om fortsat udelukkelse fra at kunne udøve
den pågældende virksomhed efter 5 års forløb kan indbrin-
ges for retten efter straffelovens § 78, stk. 3, idet det dog
samtidig foreslås, at udlændinge- og integrationsministeren,
når særlige omstændigheder taler derfor, skal kunne tillade,
at indbringelse for retten sker, inden den i straffelovens §
79, stk. 3, 1. pkt., nævnte 5 års frist er forløbet. Der hen-
vises til afsnit 2.1.1.2. En frakendelse efter den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 59 d vil således som
udgangspunkt blive fastsat til en periode på mellem 1 og 5
år, dog minimum 1 år. Det forudsættes, at en frakendelse
på en periode indtil videre klart vil have undtagelsens karak-
ter og kun vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde, hvor
der foreligger forsæt. Fastsættelsen af frakendelsesperiodens
længde vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det
enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen.
Overtrædelse af en rettighedsfrakendelse efter den foreslåe-
de bestemmelse i udlændingelovens § 59 d vil kunne straffes
med bøde eller fængsel indtil 6 måneder efter straffelovens §
131.
2.1.3. Forholdet til internationale forpligtelser - Den Euro-
pæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
2.1.3.1. Artikel 1 i 1. tillægsprotokol til EMRK
12
Efter artikel 1, stk. 1, i 1. tillægsprotokol til EMRK, er
enhver fysisk eller juridisk person berettiget til uforstyrret
nydelse af sin ejendom. Ingen må berøves sin ejendom und-
tagen i samfundets interesse og i overensstemmelse med
de ved lov og folkerettens almindelige principper fastsatte
betingelser. Det følger af artikel 1, stk. 2, at stk. 1 imidlertid
ikke på nogen måde skal gøre indgreb i statens ret til at
håndhæve sådanne love, som den anser for nødvendige for
at overvåge, at ejendomsretten udøves i overensstemmelse
med almenhedens interesse, eller for at sikre betaling af
skatter, andre afgifter og bøder.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i flere sag-
er fundet, at tilladelse fra myndigheder til at udøve en be-
stemt virksomhed er omfattet af ejendomsbegrebet i artikel
1 i 1. tillægsprotokol til EMRK, jf. bl.a. Domstolens dom af
7. juni 2012 i Centro Europa 7 S. R. L. og Di Stefano mod
Italien, præmis 177.
Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsmini-
steriets vurdering, at sager vedrørende frakendelse af retten
til at drive virksomhed i visse tilfælde ved overtrædelse
af reglerne om beskæftigelse af udlændinge er omfattet
af anvendelsesområdet for artikel 1 i 1. tillægsprotokol til
EMRK. Frakendelse af retten til at drive virksomhed vil
således udgøre et indgreb i beskyttelsen efter tillægsprotokol
nr. 1, artikel 1.
Det er en grundlæggende betingelse for, at indgreb i retten
til at drive erhvervsvirksomhed er i overensstemmelse med
artikel 1 i 1. tillægsprotokol til EMRK, at indgrebet er lov-
ligt, varetager et legitimt formål og at der er en rimelig grad
af proportionalitet mellem de foranstaltninger der benyttes
og de formål som indgrebet varetager.
I den forbindelse bemærkes det, at legalitetsprincippet er
opfyldt samt at lovforslaget varetager et legitimt formål ved
at forebygge overtrædelser af udlændingeloven i form af
anvendelse af illegal arbejdskraft.
Proportionalitetskravet indebærer både et krav om, at for-
anstaltningerne skal være egnede til at opnå det formål,
der varetages med indgrebet, og at foranstaltningerne ikke
må gå videre end nødvendigt for at opnå det pågældende
formål. Ved vurderingen af, om proportionalitetskravet er
opfyldt, foretages i praksis en konkret helhedsvurdering af
sagen.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering,
at lovforslaget er egnet til at opnå det legitime formål om
at forebygge overtrædelser af udlændingeloven i form af
anvendelse af illegal arbejdskraft.
Det er derfor afgørende, at der konkret foretages en afvej-
ning af nødvendigheden af et indgreb. Det bemærkes i den
forbindelse, at det af lovforslagets afsnit 2.1 fremgår, at
domstolene i den enkelte sag skal foretage en konkret vurde-
ring af, om det vil være proportionalt at idømme den tiltalte
en rettighedsfrakendelse. Domstolene vil i den forbindelse
bl.a. kunne lægge vægt på overtrædelsens omfang, grovhed
og varighed, eventuelle tidligere overtrædelser, den udviste
tilregnelse og størrelsen af den eventuelt tilsigtede økono-
miske fordel. Domstolene vil samtidig skulle inddrage den
tiltaltes personlige forhold og konsekvenserne af en eventuel
rettighedsfrakendelse i vurderingen. Det forudsættes, at der
som udgangspunkt vil kunne idømmes rettighedsfrakendelse
efter den foreslåede bestemmelse i tilfælde, der kan medføre
større bøder og fængselsstraf. Domstolene vil ligeledes kun-
ne inddrage, hvorvidt der i den konkrete sag gør sig forhold
gældende, der indikerer en risiko for gentagelse, herunder
relevante forstraffe.
Det bemærkes i den forbindelse, at lovforslaget er begrænset
til overtrædelser af udlændingelovens regler om anvendelse
af illegal arbejdskraft under særligt skærpende omstændig-
heder, og at forslaget er begrænset til ledelsen af den form
for erhvervsvirksomhed, som den pågældende udøvede på
tidspunktet for overtrædelsen af reglerne om anvendelse af
illegal arbejdskraft. Personer, der får frakendt retten til at
drive virksomhed, vil derimod fortsat kunne være ansat i
den form for erhvervsvirksomhed, som de pågældende er
frakendt retten til at deltage i ledelsen af. Frakendelse vil
yderligere ske på tid fra 1 til 5 år regnet fra endelig dom
eller indtil videre, i hvilket tilfælde spørgsmålet om fortsat
udelukkelse fra at kunne udøve den pågældende virksomhed
efter 5 års forløb kan indbringes for retten efter straffelovens
§ 78, stk. 3.
Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsmini-
steriets vurdering, at forslaget kan gennemføres inden for
rammerne af artikel 1, i 1. tillægsprotokol til EMRK.
2.2. Hurtig jobstart for kandidatdimittender
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt., at der
efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding
med henblik på uddannelse, hvis den pågældende er optaget
på en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstituti-
on her i landet.
De nærmere regler for meddelelse af studieopholdstilladelse
er reguleret i bekendtgørelse nr. 588 af 7. maj 2019 om
meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende
(studiebekendtgørelsen).
En udlænding med opholdstilladelse med henblik på at
deltage i en videregående uddannelse her i landet gives
samtidig arbejdstilladelse til beskæftigelse i indtil 20 timer
ugentlig og med ret til beskæftigelse på fuld tid i månederne
juni, juli og august. Dette følger af studiebekendtgørelsens §
16, stk. 1.
En udlænding, der afslutter en videregående uddannelse,
kan ligeledes få 6 måneders opholdstilladelse med henblik
på jobsøgning efter endt kandidatuddannelse. Dette følger
af studiebekendtgørelsens § 5. Hvis udlændingen finder be-
skæftigelse i jobsøgningsperioden, må beskæftigelsen påbe-
gyndes i det omfang, den er i overensstemmelse med ud-
13
lændingens hidtidige arbejdstilladelse, dvs. ansættelse indtil
20 timer om ugen og fuld tid i månederne juni, juli og
august. Beskæftigelse i videre omfang må ikke påbegyndes
før, at der er opnået opholds- og arbejdstilladelse efter en
af udlændingelovens øvrige bestemmelser om opholdstilla-
delse på baggrund af beskæftigelse, jf. herved udlændingel-
ovens § 9 a, stk. 2.
Ud over et jobsøgningsophold efter studiebekendtgørelsens
§ 5 kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en
udlænding, der har afsluttet en dansk bachelor-, professions-
bachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse senest 1 år før
ansøgningens indgivelse (etableringskort), jf. udlændingelo-
vens § 9 a, stk. 2, nr. 10.
Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 11, 1. pkt., at en
udlænding, der har opholdstilladelse som studerende (§ 9 i,
stk. 1) eller som ph.d.-studerende (§ 9 i, stk. 2), og som har
indgivet ansøgning om et etableringskort (§ 9 a, stk. 2, nr.
10), må arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om
udlændingen kan meddeles et etableringskort.
Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, kan der gives opholds-
tilladelse til en udlænding på grundlag af beskæftigelse el-
ler selvstændig erhvervsvirksomhed. Adgangen til at få op-
holdstilladelse med henblik på beskæftigelse eller selvstæn-
dig erhvervsvirksomhed er reguleret i udlændingelovens §
9 a, stk. 2, der indeholder en række erhvervsordninger. Det
drejer sig om § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten), § 9 a,
stk. 2, nr. 2 (positivlisten for faglærte), § 9 a, stk. 2, nr. 3
(beløbsordningen), § 9 a, stk. 2, nr. 4 (forskerordningen), § 9
a, stk. 2, nr. 5 (gæsteforskere), § 9 a, stk. 2, nr. 6 (trainees),
§ 9 a, stk. 2, nr. 7 (særlige individuelle kvalifikationer), § 9
a, stk. 2, nr. 8 (ansatte på boreplatforme mv.), § 9 a, stk. 2,
nr. 9 (fodermestre og driftsledere), § 9 a, stk. 2, nr. 10 (etab-
leringskort), § 9 a, stk. 2, nr. 11 (Startup-ordningen), § 9 a,
stk. 2, nr. 12 (arbejdsmarkedstilknytning), § 9 a, stk. 2, nr.
13 (jobskifte inden for samme branche som dannede grund-
lag for opholdstilladelsen som følge af arbejdsmarkedstilk-
nytning) og § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra a (fast track-ordningens
beløbsspor), litra b (fast track-ordningens forskerspor), litra
c (fast track-ordningens uddannelsesspor) og litra d (fast
track-ordningens korttidsspor).
2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Udenlandske kandidater, der uddanner sig i Danmark, udgør
en potentiel værdifuld arbejdskraft for danske virksomhe-
der. I forlængelse af trepartsaftalen om mangel på arbejds-
kraft indgået mellem regeringen, arbejdsmarkedets parter og
KL den 6. oktober 2021, blev parterne derfor enige om, at
udenlandske kandidatdimittender, der har afsluttet en kandi-
datuddannelse i Danmark, og som har ansøgt om opholdstil-
ladelse efter en af erhvervsordningerne grundet tilbud om
fuldtidsbeskæftigelse, skal have mulighed for at påbegynde
deres fuldtidsarbejde uden at skulle afvente sagsbehandlin-
gen i Styrelsen for International Rekruttering og Integra-
tion. Hensigten er, at kandidaten søger relevant beskæftigel-
se i forlængelse af vedkommendes uddannelse. Modellen
vil svare til, hvad der gælder for udenlandske kandidatdi-
mittender, der søger om opholdstilladelse på baggrund af
etableringskortordningen.
Det foreslås derfor, at en udlænding, der har opholdstilladel-
se som studerende efter § 9 i, stk. 1, der har afsluttet en
dansk kandidatuddannelse, og der har indgivet ansøgning
om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse efter § 9
a, stk. 2, nr. 1-4, 7-9 eller 14, må arbejde i tiden indtil der er
taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilla-
delse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7-9 eller 14. Forslaget inde-
bærer, at en udenlandsk dimittend, som har indgået aftale
eller fået tilbud om ansættelse, efter indgivelse af ansøgning
om opholdstilladelse i medfør af ansættelsesforholdet får ret
til at opholde sig her i landet og arbejde i tiden, indtil der
er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholds-
tilladelse på baggrund af ansættelsesforholdet. Det svarer
til, hvad der i dag gælder for udlændinge med en opholdstil-
ladelse som studerende eller som ph.d.-studerende, der har
søgt om et etableringskort.
Med forslaget bliver det mere attraktivt og mere smidigt for
højtuddannede udlændinge med en dansk kandidatgrad at
finde arbejde i Danmark efter endt uddannelse. Hermed for-
bedres virksomhedernes og universiteternes rammevilkår for
rekruttering og fastholdelse af højtuddannede udlændinge.
Det forudsættes, at udenlandske kandidatdimittender i for-
bindelse med indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse
efter en af erhvervsordningerne udfylder en tro- og loveer-
klæring om, at de oplysninger, som udlændingen har afgivet
i ansøgningen, herunder om afsluttet uddannelse, er korrek-
te, og at udlændingen skal vedlægge dokumentation fra
uddannelsesinstitutionen om, at udlændingen har afsluttet
sin uddannelse, f.eks. et diplom eller en forhåndsgodkendel-
se. Det bemærkes i den forbindelse, at det af udlændingelo-
vens § 40, stk. 6, fremgår, at afgiver en person en erklæring
til oplysning i sager, der henhører under udlændingeloven,
kan udlændingemyndighederne kræve, at erklæringen afgi-
ves på tro og love. Afgivelse af en falsk erklæring på tro
og love kan straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år efter
straffelovens § 161.
2.3. Ophævelse af muligheden for forlængelse af opholdstil-
ladelse for greencardhavere
2.3.1. Gældende ret
Det følger af § 9 a, stk. 2, nr. 1, i udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, at der efter an-
søgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der
på baggrund af et af udlændinge-, integrations- og boligmi-
nisteren [nu udlændinge- og integrationsministeren] fastsat
pointsystem mindst har opnået et bestemt antal point (green-
cardordningen).
Greencardordningen blev ophævet den 10. juni 2016, jf.
herved § 2, stk. 1, i lov nr. 612 af 8. juni 2016. Det følger af
§ 2, stk. 3, i lov nr. 612 af 8. juni 2016, at loven ikke finder
14
anvendelse for ansøgninger om forlængelse af opholdstilla-
delse, og at de hidtil gældende regler finder anvendelse for
sådanne ansøgninger. Af § 2, stk. 4, i lov nr. 612 af 8.
juni 2016 følger, at loven ikke finder anvendelse for ansøg-
ninger om opholdstilladelse som medfølgende familie til
en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens
hidtil gældende § 9 a, stk. 2, nr. 1, og at de hidtil gældende
regler finder anvendelse for sådanne ansøgninger. Adgangen
til at få en greencardtilladelse forlænget og adgangen til at
få opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en
greencardhaver og få en tilladelse som medfølgende familie-
medlem til en greencardhaver forlænget blev således ikke
ophævet med lov nr. 612 af 8. juni 2016.
Forlængelse af en greencardtilladelse meddeles for op til tre
år, jf. § 16, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 375 af 20. marts
2015 om udlændinges adgang her til landet, mens forlængel-
se af en opholdstilladelse som medfølgende familie til en
greencardhaver meddeles indtil udløbet af det tidsrum, hvor
greencardhaveren har opholdstilladelse her i landet, dog for
højst 4 år, jf. § 16, stk. 13, i bekendtgørelse nr. 375 af 20.
marts 2015.
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12, at der
efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding,
hvis opholdstilladelse efter § 7 (om konventionsstatus, be-
skyttelsesstatus og midlertidig beskyttelsesstatus), § 8 (om
kvoteflygtninge), § 9 (om familiesammenføring), § 9 b (om
humanitær opholdstilladelse), § 9 c, stk. 1 (om ganske sær-
lige grunde), § 9 c, stk. 2 (om udsendelseshindrede), § 9
c, stk. 3 (om uledsagede mindreårige), § 9 c, stk. 4 (om
friby-ordningen), § 9 c, stk. 5 (om efterforsknings- og rets-
forfølgelsesmæssige hensyn), § 9 d (tidligere danske stats-
borgere), § 9 e (om opholdstilladelse til visse udlændinge
fra Kosovo-provinsen) eller efter § 9 m (om medfølgende
familie til en udenlandsk arbejdstager), når udlændingen
har familiemæssig tilknytning til en udenlandsk arbejdstager
med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-8 eller 10-13,
nægtes forlænget eller inddrages, når udlændingen er i et
fast ansættelsesforhold, der har haft en varighed af mindst 2
år (arbejdsmarkedstilknytningsordningen). Arbejdsmarkeds-
tilknytningsordningen gælder således ikke i dag for udlæn-
dinge med opholdstilladelse efter § 9 a med henblik på
beskæftigelse.
Det følger af § 9 a, stk. 30, at § 9 a, stk. 2, nr. 12, finder
tilsvarende anvendelse for udlændinge, hvis opholdstilladel-
se efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer,
der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller
efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er
fordrevet fra Ukraine, udløber.
Det er en betingelse for at få opholdstilladelse efter arbejds-
markedstilknytningsordningen, at udlændingen hos samme
arbejdsgiver har været i et fast ansættelsesforhold, der har
haft en varighed af mindst 2 år. Det er i den forbindelse
uden betydning, om karakteren af ansættelsen ændrer sig
eller har ændret sig. Der skal imidlertid være tale om uaf-
brudt og ustøttet ansættelse hos samme arbejdsgiver. Det er
en grundlæggende betingelse for at få opholdstilladelse ef-
ter arbejdsmarkedstilknytningsordningen, at den pågælden-
des arbejde foregår på sædvanlige løn- og ansættelsesvil-
kår. Sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår indebærer som
udgangspunkt en fuldtidsansættelse (37 timer om ugen). Der
kan dog være stillinger inden for visse brancher, hvor en
ansættelse på mindre end 37 timer i visse situationer også
må anses for at være en fuldtidsansættelse. Det gælder f.eks.
inden for sundhedsområdet. Styrelsen for International Re-
kruttering og Integration kan anmode de regionale arbejds-
markedsråd om en udtalelse om, hvorvidt løn- og ansættel-
sesvilkår er sædvanlige. Dette følger af udlændingelovens §
9 a, stk. 8.
Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, kan der efter
ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der har
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 12 eller 13, eller § 9
a, stk. 24 (om jobsøgningsophold), og som har indgået aftale
eller fået tilbud om ansættelse på samme eller bedre løn-
og ansættelsesvilkår inden for samme branche, som dannede
grundlag for opholdstilladelsen efter § 9 a, stk. 2, nr. 12 eller
13.
Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 24, at når en op-
holdstilladelse efter stk. 2, nr. 12 eller 13, nægtes forlænget
eller inddrages på grund af uforskyldt ledighed, får udlæn-
dingen uden at indgive ansøgning herom opholdstilladelse i
op til 3 måneder fra tidspunktet for ansættelsens ophør med
henblik på at søge nyt arbejde.
Det følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 1, at der, hvis
væsentlige erhvervs- eller beskæftigelsesmæssige hensyn ta-
ler derfor, efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en
udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlæn-
ding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladel-
se efter bl.a. § 9 a, stk. 2, nr. 12 og 13, eller § 9 a, stk.
24. Væsentlige erhvervs- eller beskæftigelsesmæssige hen-
syn vil som det altovervejende udgangspunkt – efter Styrel-
sen for international Rekruttering og Integrations praksis –
tale for, at der skal meddeles opholdstilladelse til ægtefælle
eller fast samlever samt hjemmeboende børn under 18 år. I
helt særlige tilfælde kan der dog også gives tilladelse til et
hjemmeboende barn over 18 år eller en forælder.
2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Greencardordningen blev ophævet den 10. juni 2016, jf.
herved lov nr. 612 af 8. juni 2016, da et flertal i Folketinget
ikke fandt, at ordningen fungerede efter hensigten.
Adgangen til at få en greencardtilladelse forlænget blev ikke
ophævet eller ændret i forbindelse med ophævelsen af ord-
ningen, og forlængelsesbetingelserne er heller ikke ændret
efterfølgende. Udlændinge, som allerede har en greencard-
tilladelse, kan således i dag få tilladelsen forlænget, hvis
betingelserne herfor er opfyldt. Adgangen til at til at få
opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, som medfølgende fami-
liemedlem til en greencardhaver og få forlænget en opholds-
15
tilladelse som medfølgende familiemedlem til en greencard-
haver blev heller ikke ophævet med lov nr. 612 af 8. juni
2016.
Henset til, at det nu er næsten 6 år siden, at greencardord-
ningen blev ophævet, finder regeringen, at det er på tide at
lukke helt ned for ordningen.
Det foreslås derfor med virkning fra 1. april 2024 at ophæve
muligheden for at få et greencard forlænget.
Det foreslås samtidig – også med virkning fra 1. april 2024
– at ophæve muligheden for at få opholdstilladelse som
medfølgende familiemedlem til en greencardhaver og til at
få forlænget en opholdstilladelse som medfølgende familie-
medlem til en greencardhaver.
Fra den 1. april 2024 vil der således ikke længere kunne
søges om forlængelse af et greencard, ligesom der ikke vil
kunne søges opholdstilladelse eller forlængelse af opholds-
tilladelse som medfølgende familiemedlem til en greencard-
haver.
Med henblik på at imødekomme erhvervslivets behov for at
kunne fastholde udenlandsk arbejdskraft, som der er brugt
tid og ressourcer på at oplære, foreslås det dog samtidig med
ændringen af bestemmelsen i § 9 a, stk. 30, at udlændinge,
hvis greencard udløber, skal kunne meddeles opholdstilla-
delse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen, jf. herved
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12.
Det foreslås også, at medfølgende familiemedlemmer til
greencardhavere skal kunne meddeles opholdstilladelse efter
arbejdsmarkedstilknytningsordningen, hvis deres opholdstil-
ladelse inddrages eller nægtes forlænget. Det svarer til, hvad
der i øvrigt gælder for medfølgende familiemedlemmer til
udenlandske arbejdstagere med opholdstilladelse efter § 9 a,
stk. 2, nr. 1-9 eller 11-14.
Ligeledes foreslås det, at en udlænding med opholdsret efter
EU-reglerne skal kunne meddeles opholdstilladelse efter ar-
bejdsmarkedstilknytningsordningen, hvis opholdsretten efter
EU-reglerne konstateres ophørt.
En udlænding, hvis greencard udløber, et medfølgende fa-
miliemedlem til en greencardhaver, hvis opholdstilladelse
inddrages eller nægtes forlænget, og en udlænding, hvis
opholdsret efter EU-reglerne konstateres ophørt, vil således
kunne meddeles opholdstilladelse, når udlændingen er i et
fast ansættelsesforhold, der har haft en varighed af mindst 2
år, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12.
Adgangen for udlændinge, hvis opholdsret efter EU-regler-
ne (direktiv 2004/38/EF) konstateres ophørt, til at ansøge
om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 12, indføres for
at sikre, at udlændinge med ophold efter EU-reglerne ikke
stilles ringere end øvrige udlændinge efter udlændingeloven.
Bestemmelsen vil som udgangspunkt alene være relevant
for tredjelandsstatsborgere, hvis afledte ret til ophold som
familiemedlem til en unionsborger efter EU-reglerne ophø-
rer, f.eks. på grund af unionsborgerens død eller udrejse,
og hvor tredjelandsstatsborgeren ikke opfylder betingelser-
ne for at bevare opholdsretten efter EU-reglerne. Familie-
medlemmer, der selv er unionsborgere vil, såfremt de er
arbejdstagere, have en selvstændig opholdsret i henhold til
EU-reglerne.
Der ændres ikke med forslaget på de nuværende betingel-
ser for at opnå opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknyt-
ningsordningen, ligesom en opholdstilladelse efter arbejds-
markedstilknytningsordningen som i dag vil kunne danne
grundlag for både en opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 9 a, stk. 2, nr. 13, om jobskifte inden for samme
branche som dannede grundlag for opholdstilladelse som
følge af arbejdsmarkedstilknytningsordningen og for et job-
søgningsophold på 3 måneder ved uforskyldt ledighed efter
§ 9 a, stk. 24. Der ændres med lovforslaget heller ikke
på adgangen til at få medfølgende familie til Danmark, jf.
herved udlændingelovens § 9 m, stk. 1.
2.4. Optimering af sagsbehandling og administration af
Startup Denmark-ordningen
2.4.1. Gældende ret
Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, kan der efter
ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis for-
retningsplan med henblik på at drive selvstændig erhvervs-
virksomhed er positivt vurderet af et ekspertpanel nedsat af
Erhvervsstyrelsen, og som er omfattet af en kvote.
Ekspertpanelet består af konsulenter fra det regionale er-
hvervsfremmesystem med erfaring i at vurdere forretnings-
planer og rådgive iværksættervirksomheder. Desuden kan
der rekrutteres personer til ekspertpanelet blandt person-
er med tilsvarende erfaring i at bedømme forretningspla-
ner. Det kan f.eks. være erfarne danske business angels, her-
under private personer, der arbejder med at investere i star-
tup-virksomheder. Det kan også være andre professionelle
investorer, der udbyder risikovillig kapital i form af blandt
andet seed- og venture-investeringer. Hver forretningsplan
bliver i dag vurderet af minimum tre konsulenter. Ekspertpa-
nelets godkendelse har en gyldighed på seks måneder.
Erhvervsstyrelsen varetager sekretariatsbetjeningen af eks-
pertpanelet. Sekretariatet foretager en indledende screening
af forretningsplanerne. Det følger af § 48 h, stk. 1, 1. pkt.,
at en forretningsplan afvises, hvis den ikke er egnet til be-
dømmelse ved det uafhængige ekspertpanel. Den indledende
screening har til formål at sikre, at ekspertpanelets konsu-
lenter bruger deres bedømmelsestid på seriøse forretningsi-
déer med udviklingspotentiale, således at formålet med ord-
ningen understøttes, jf. herved lovforslag nr. L 94 af 15.
november 2017, Folketingstidende 2017-18, A, side 6. Der-
for vurderes ansøgninger, der fremstår useriøse og uden ud-
viklingspotentiale, som værende ikke egnet til bedømmelse
hos ekspertpanelet.
Er der tale om meget sprogligt eller informationsmæssigt
16
mangelfulde forretningsplaner samt forretningsplaner knyt-
tet til selvstændige erhvervsvirksomheder inden for restaura-
tionsbranchen, mindre handels-, import- og eksportvirksom-
heder og detailhandel, herunder kiosker og lignende, afvises
forretningsplanerne, jf. herved lovforslag nr. L 94 af 15. no-
vember 2017, Folketingstidende 2017-18, A, side 3. Afgø-
relsen om afvisning af en forretningsplan kan ikke påklages,
jf. udlændingelovens § 48 h, stk. 1, 2. pkt.
De forretningsplaner, der lever op til screeningskriterierne,
forelægges et ekspertpanel. Efter forarbejderne til den gæl-
dende bestemmelse bedømmer ekspertpanelet forretnings-
planerne ud fra fem kriterier. Der ses på, hvor innovativ
forretningsplanen er, hvor attraktivt markedet er, skalerings-
graden af forretningsplanen og iværksætterens kompetencer
til at indfri forretningsplanen. Desuden anlægger ekspertpa-
nelet i et femte kriterium en helhedsvurdering af den givne
forretningsplan ud fra virksomhedens bidrag til at fremme
ordningens formål. Kriterierne er offentligt tilgængelige på
ordningens hjemmeside. Der henvises til lovforslag nr. L 94
af 15. november 2017, Folketingstidende 2017-18, A, side
5-6.
Ekspertpanelets vurdering af en forretningsplan kan påkla-
ges, jf. udlændingelovens § 48 h, stk. 2, 1. pkt. Ved klage
over vurderingen forelægges forretningsplanen for et nyt
uafhængigt ekspertpanel. Det nye ekspertpanel består af et
nyt hold konsulenter, der ikke har deltaget ved den første
vurdering af forretningsplanen. Den nye vurdering kan ikke
påklages, jf. § 48 h, stk. 2, 2. pkt.
Når en forretningsplan godkendes af det uafhængige eks-
pertpanel, kan udlændingen sende en ansøgning om op-
holds- og arbejdstilladelse til Styrelsen for International Re-
kruttering og Integration, jf. udlændingelovens § 9 a, stk.
2, nr. 11. Styrelsen for International Rekruttering og Integra-
tion lægger ved behandling af ansøgningen ekspertpanelets
vurdering uprøvet til grund.
Det følger af forarbejderne til lov nr. 1691 af 26. december
2017, jf. herved lovforslag nr. L 94 af 15. november 2017,
Folketingstidende 2017-18, A, side 4, at et team på op til tre
personer kan søge opholds- og arbejdstilladelse på baggrund
af en godkendt forretningsplan.
Som det gælder for de øvrige ordninger om opholdstilladel-
se på baggrund af beskæftigelse, kan der meddeles opholds-
tilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, til medføl-
gende familie til en udlænding med opholdstilladelse efter
Startup Denmark-ordningen. Opholdstilladelse efter ordnin-
gen meddeles for en 2-årig periode med mulighed for for-
længelse i tre år ad gangen, jf. § 16, stk. 10, i bekendtgørelse
nr. 744 af 22. april 2021 om udlændinges adgang her til
landet (udlændingebekendtgørelsen).
Når en iværksætter ønsker at forlænge sin opholdstilladelse,
sender sekretariatet iværksætterens status på virksomhedens
udvikling til en person fra ekspertpanelet, som vurderer, om
virksomheden er etableret og i al væsentlighed fortsat lever
op til den forretningsplan, der oprindelig lå til grund for
ekspertpanelets vurdering, jf. udlændingelovens § 9 a, stk.
16. Der kan eksempelvis blive lagt vægt på, om virksomhe-
den har fået udviklet en prototype, har fået kunder, har rejst
risikovillig kapital m.v. Personen fra ekspertpanelet kan i
tvivlstilfælde indkalde udlændingen til et interview, hvor en
repræsentant for sekretariatet deltager som observatør. Hvis
der herefter fortsat er tvivl om, hvorvidt virksomheden er
etableret og i al væsentlighed lever op til forretningsplanen,
udvides ekspertpanelet med to personer, således at det består
af tre personer.
Vurderingen i forlængelsessager kan påklages til Erhvervs-
styrelsen med henblik på en ny vurdering, jf. udlændin-
gelovens § 48 h, stk. 2. Hvis det vurderes, at virksomhe-
den fortsat i al væsentlighed lever op til den oprindelige
forretningsplan, kan iværksætteren sende en ansøgning om
forlængelse af opholds- og arbejdstilladelse til Styrelsen for
International Rekruttering og Integration sammen med eks-
pertpanelets vurdering. Styrelsen for International Rekrutte-
ring og Integration lægger ekspertpanelets vurdering uprøvet
til grund.
Afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilla-
delse samt inddragelse af opholdstilladelse efter Startup
Denmark-ordningen kan påklages til Udlændingenævnet, jf.
udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal betales et gebyr
for at indgive klage over afslag på opholdstilladelse og for-
længelse af opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordnin-
gen, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Gebyret er
i 2022 fastsat til 905 kr., jf. § 5, stk. 7, i bekendtgørelse
nr. 2677 af 28. december 2021 om indbetaling og tilbagebe-
taling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på
studie- og erhvervsområdet m.v. Det fremgår af § 46 a, stk.
3, 1. pkt., at klage til Udlændingenævnet skal være indgivet,
inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgø-
relsen.
Der er fastsat en kvote, så der maksimalt kan tildeles op-
holdstilladelse til 75 ansøgere til ordningen årligt, jf. herved
udlændingelovens § 9 a, stk. 15. Hvis kvoten ikke udnyttes,
falder den bort, jf. § 9 a, stk. 15. Hvis kvoten opfyldes
inden udgangen af et kalenderår, lukkes der for modtagel-
sen af forretningsplaner frem til den 1. januar det følgen-
de år. Tilsvarende vil der ikke før det følgende kalenderår
kunne meddeles opholds- og arbejdstilladelse på grundlag
af en godkendt forretningsplan. Allerede indsendte forret-
ningsplaner vil således afvente bedømmelse til genåbning
af ordningen. Både sekretariatet og Styrelsen for Internatio-
nal Rekruttering og Integration behandler ansøgninger i den
rækkefølge, de modtages.
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det foreslås på baggrund af Erhvervsstyrelsens hidtidige er-
faringer at justere Startup Denmark-ordningen på en række
punkter.
17
Ansøgere uploader forretningsplanerne elektronisk til
en hjemmeside under Erhvervsstyrelsen (www.Startupden-
mark.info), der sekretariatsbetjener ekspertpanelet. Som led
i sekretariatsbetjeningen foretages en indledende screening
af forretningsplanerne. Den indledende screening har til for-
mål at sikre, at ekspertpanelet alene forelægges forretnings-
planer, som egner sig til bedømmelse.
Erfaringer viser, at de uploadede forretningsplaner ofte ikke
har den fornødne indholdsmæssige kvalitet til, at ekspertpa-
nelet kan foretage en faglig vurdering. Det kan eksempel-
vis bero på væsentlige sproglige eller informationsmæssige
mangler ved det indsendte materiale. I disse tilfælde afviser
sekretariatet forretningsplanen. Der er desuden udfordringer
med, at ansøgere ikke forholder sig til alle forretningsmæs-
sige aspekter af deres virksomhed, hvilket gør det svært for
ekspertpanelet at foretage en vurdering. Det kan f.eks. væ-
re fordi, en iværksætter udelukkende beskriver et produkt,
men ikke forholder sig til de kommercielle perspektiver,
herunder hvordan markedet er, eller hvordan produktet skal
sælges. Der er derfor behov for at fastsætte flere tydelige
screeningskriterier og bemyndige sekretariatet til at frascree-
ne forretningsplaner, der ikke lever op til disse.
Ekspertpanelet bedømmer forretningsplanerne ud fra fem
overordnede kriterier, der er beskrevet i lovforarbejderne
til de gældende regler. Kriterierne sætter den overordnede
ramme for, hvordan ekspertpanelet skal vurdere, hvilke
iværksættere der lever op til formålet med ordningen. Det
er i lovforarbejderne forudsat, at sekretariatet fastlægger be-
dømmelseskriterierne for vurdering af forretningsplanerne i
samarbejde med ekspertpanelet, samt at kriterierne justeres
løbende efter behov. Der henvises til lovforslag nr. L 94
af 15. november 2017, Folketingstidende 2017-18, A, side
5. Erfaringen viser, at de nuværende bedømmelseskriterier
som udgangspunkt fungerer, som de skal, når det drejer sig
om indholdet, men at der kan være behov for at se på,
hvordan de er struktureret med henblik på at sikre, at de
både er gennemsigtige for ansøgere og giver mening for
ekspertpanelet.
Som det er i dag, behandler sekretariatet ansøgninger i den
rækkefølge, de modtages. Erfaringen viser, at det fungerer
i langt flertallet af sager og derfor også bør videreføres
som udgangspunkt. Sagsbehandlingstiden har dog vist sig
at udgøre en væsentlig barriere for nogle ansøgere, der
har en konkret nærtforestående forretningsmulighed i Dan-
mark. Det kan f.eks. være, at de er blevet optaget på et
acceleratorprogram eller har indgået et samarbejde omkring
deres virksomhed i Danmark, og at samarbejdet indebærer,
at de har behov for hurtigere at kunne komme her til lan-
det. Der er behov for, at sekretariatet kan hastebehandle
disse ansøgninger uden, at der ændres på screenings- og
bedømmelseskriterierne.
Som det er i dag, nedsætter Erhvervsstyrelsen et uafhæn-
gigt ekspertpanel, der skal bedømme ansøgninger til Startup
Denmark, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 11. Ekspertpanelet består
på nuværende tidspunkt af 20 personer fra de seks erhvervs-
huse. Erhvervshusene er en del af det offentlige erhvervs-
fremmesystem og tilbyder uvildig vejledning og sparring
til virksomheder og iværksættere, der ønsker hjælp til at ud-
vikle deres virksomhed. Det er ikke reguleret, hvilke regler
der er for ekspertpanelet udover, at det skal være uafhæn-
gigt. Erfaringer viser, at der er behov for at kunne fastsætte
klare rammer for sammensætningen af ekspertpanelet for at
sikre stabilitet og kontinuitet, hvilket er nødvendigt, for at
sagsbehandlingen bliver ensartet, og at sagsbehandlingstiden
holdes nede.
Når en iværksætter, der har opnået opholdstilladelse gennem
Startup Denmark, har været i Danmark i to år, skal personen
søge om forlængelse af sin opholdstilladelse, hvis personen
ønsker at blive i landet. Før dette kan ske, skal iværksætte-
ren indsende en rapport til sekretariatet, hvori de skal angi-
ve og beskrive centrale dele af deres virksomhed. Herfra
videresendes materialet til en person fra ekspertpanelet, som
skal bedømme, om erhvervsvirksomheden er etableret og i
al væsentlighed lever op til den forretningsplan, der lå til
grund for opholdstilladelsen. Hvis rapporten godkendes, kan
iværksætteren søge om forlængelse af opholdstilladelsen hos
Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Se-
kretariatet har kun begrænsede muligheder for at verificere
de oplysninger, som iværksættere afgiver, ved ansøgning om
forlængelse af godkendelse hos Startup Denmark, da der
ikke er den fornødne hjemmel til at indhente CPR-numre
og indkomstdata om iværksætterne. Desuden mangler der
hjemmel til at samkøre data med Erhvervsstyrelsens egne
registre. Den manglende adgang til indhentning og samkø-
ring af oplysninger er desuden til hinder for systematisk at
måle effekten af Startup Denmark-ordningen med henblik
på at kunne vurdere, hvor der kan laves eventuelle forbed-
ringer af ordningen.
Det forventes, at lovforslaget vil føre til, at der udstedes
en bekendtgørelse, hvor screeningskriterierne og bedømmel-
seskriterierne vil blive reguleret. I dag frascreenes informati-
onsmæssigt og sprogligt meget mangelfulde forretningspla-
ner ligesom selvstændige erhvervsvirksomheder inden for
restaurationsbranchen, mindre handels-, import- og eksport-
virksomhed, detailhandel, herunder kiosker, og lignende vil
blive afvist. Der henvises til lovforslag nr. L 94 af 15.
november 2017, Folketingstidende 2017-18, A, side 2. En
forretningsplan vil desuden blive frascreenet, hvis ikke den
er egnet til bedømmelse ved ekspertpanelet, jf. § 48 h, stk. 1,
1. pkt.
Det forventes at supplere de eksisterende screeningskriterier
med en række mere specifikke kriterier, der vil omhandle
det konkrete indhold i ansøgeres forretningsplan. Det kan
eksempelvis være, at det gøres muligt at frascreene en for-
retningsplan, hvis det ikke i væsentlighed beskrives, hvor-
dan markedet for produktet/servicen ser ud, og hvordan det
skal sælges.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8.
I dag bedømmer ekspertpanelet forretningsplaner ud fra fem
18
kriterier. Bedømmelseskriterierne kan løbende justeres i dia-
log med ekspertpanelet på baggrund af erfaringer for at sikre
en ensartet og fyldestgørende vurdering af forretningsplaner.
For at imødekomme udenlandske iværksættere, der har be-
hov for at kunne handle på en konkret og nærtforestående
forretningsmulighed i Danmark, foreslås det, at sekretaria-
tet får mulighed for at hastebehandle disse ansøgningssa-
ger. En hastebehandling vil indebære, at hvis sekretariatet
vurderer det sagligt velbegrundet, kan oversendelsen af en
forretningsplan til ekspertpanelets bedømmelse prioriteres
over andre, tidligere indkomne forretningsplaner.
Det foreslås, at en afvisning af anmodning om hastebehand-
ling ikke skal kunne påklages.
En hastebehandling vil ikke have betydning for bedømmel-
seskriterierne.
Det foreslås, at muligheden for at opnå hastebehandling re-
guleres i samme bekendtgørelse som screenings- og bedøm-
melseskriterierne.
Sekretariatet har erfaret, at der er behov for at kunne fast-
sætte mere klare rammer for sammensætningen af ekspert-
panelet for at sikre stabilitet, der er afgørende for, at sagsbe-
handlingen bliver ensartet og sagsbehandlingstiden holdes
nede. Derfor foreslås det, at erhvervsministeren bemyndiges
til at fastsætte regler for sammensætningen af ekspertpanelet
i samme bekendtgørelse som den, hvor screeningskriterier,
bedømmelseskriterier og hastebehandling foreslås reguleret.
Det bemærkes, at der parallelt med fremsættelsen af dette
lovforslag er fremsat et forslag til lov om ændring af udlæn-
dingeloven (Styrket international rekruttering på rimelige
arbejdsvilkår og målrettet mangel på arbejdskraft). Lovfor-
slaget indeholder blandt andet forslag om at udvide Startup
Denmark-ordningen.
For bedre at kunne verificere de oplysninger iværksættere
opgiver, når de søger om forlængelse af deres opholdstilla-
delse, foreslås det, at sekretariatet skal have mulighed for at
modtage CPR-numre fra Styrelsen for International Rekrut-
tering og Integration og indkomstdata fra Skatteforvaltnin-
gen. Desuden foreslås det, at sekretariatet får mulighed for
at samkøre CPR-numre og indkomstdata med Erhvervssty-
relsens egne registre. En hjemmel til at modtage og samkøre
disse data vil, udover at kunne bruges til verificering af op-
lysninger, understøtte effektmåling med henblik på at kunne
vurdere eventuelle tilpasninger af Startup Denmark-ordnin-
gen.
For så vidt angår forholdet til databeskyttelseslovgivningen
henvises til afsnit 3.
2.5. Afskaffelse af klippekortet for selvforsørgerkursister
2.5.1. Gældende ret
Reglerne om klippekortordningen blev oprindeligt indsat
ved lov nr. 705 af 8. juni 2017 om ændring af lov om dansk-
uddannelse til voksne udlændinge m.fl. og forskellige andre
love. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at
formålet med at indføre klippekortet dels var at give uden-
landske arbejdstagere, studerende m.fl. et øget incitament til
at gennemføre danskuddannelsen inden for en tidsmæssig
afgrænset periode, dels at begrænse fravær fra undervisnin-
gen, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 175 som fremsat,
side 15.
Det fremgår af § 2 d i lov om danskuddannelse til voks-
ne udlændinge m.fl., at der ved en selvforsørgerkursist (S-
kursist) i denne lov forstås en udlænding, der henvises til
danskuddannelse som led i et introduktionsforløb efter inte-
grationslovens § 24 c, herunder udlændinge med opholdstil-
ladelse efter bl.a. udlændingelovens § 9 a (beskæftigelse), §
9 i (uddannelse) samt udlændinge, som har opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 1 (statsborgere i Finland, Island,
Norge og Sverige), udlændinge, som har ophold her i landet
i medfør af EU-reglerne om arbejdskraftens frie bevægelig-
hed, grænsependlere, som godtgør at have status her i landet
af arbejdstager efter EF-Traktatens artikel 39 eller som godt-
gør at have udnyttet retten efter EF-Traktatens artikel 43 til
at etablere selvstændig virksomhed her i landet, herboende
grønlændere og færinger over 18 år, som af særlige grunde
ikke behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de
kan fungere i det danske samfund, samt danske statsborgere
over 18 år, der på grund af langvarigt ophold i udlandet ikke
behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan
fungere i det danske samfund, herunder personer der er født
af danske forældre med bopæl i udlandet.
Det fremgår af § 2 f, stk. 1, i lov om danskuddannelse til
voksne udlændinge m.fl., at for S-kursister omfatter tilbud
om danskuddannelse undervisning i op til 3½ år inden for
en 5-årig periode, som regnes fra det tidspunkt, hvor udlæn-
dingen kan påbegynde danskuddannelsen. Danskuddannelse
gives inden for rammerne af et klippekort. Det er forudsat
i bemærkningerne til § 2 f, at det er uden betydning for fast-
læggelse af starttidspunktet, om udlændingen rent faktisk
benytter sig af tilbuddet. Hvis udlændingen ikke har benyttet
sig af den tilbudte danskundervisning, regnes uddannelses-
periodens starttidspunkt således fra det tidspunkt, hvor den
pågældende udlænding kunne have påbegyndt den tilbudte
undervisning. Dette afgøres af kommunen, jf. Folketingsti-
dende 2016-17, A, L 175 som fremsat, side 32.
Af § 2 f, stk. 2, fremgår, at kommunalbestyrelsen kan be-
slutte, at S-kursister, som ikke har påbegyndt eller afsluttet
danskuddannelsen inden for uddannelsesperioden, jf. stk.
1, eller ikke har påbegyndt eller har opbrugt klippekortet,
fortsat skal have tilbud om danskuddannelse. Bestemmel-
sen giver kommunalbestyrelsen mulighed for at beslutte,
at udlændinge, som af andre grunde end alvorlig og lang-
varig sygdom ikke har lært dansk i danskuddannelsesperio-
den, kan modtage danskundervisningen, jf. Folketingstiden-
de 2016-17, A, L 175 som fremsat, side 32.
Efter § 2 f, stk. 4, i lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl. kan udlændinge- og integrationsministeren
19
fastsætte nærmere regler om tilbud om danskuddannelse ef-
ter § 2 f, stk. 3.
Efter § 3, stk. 2, i lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl. omfatter tilbuddet om danskuddannelse
en af de følgende tre danskuddannelser: Danskuddannelse
1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3. Hver af de
tre danskuddannelser har et omfang, der svarer til 1,2 års
heltidsuddannelse, jf. § 4, stk. 1. Danskuddannelsen skal
tilrettelægges, så det er muligt at gennemføre uddannelsen
inden for en tidsramme på 3 år, jf. § 4, stk. 2.
Efter § 5, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlæn-
dinge m.fl. skal danskuddannelsen for udlændinge, der er
omfattet af integrationsloven, kunne påbegyndes senest en
måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret
for den pågældende. Danskuddannelsen for udlændinge, der
ikke er omfattet af integrationsloven, skal kunne påbegyndes
senest en måned efter, at den pågældende har ansøgt kom-
munalbestyrelsen om deltagelse i danskuddannelse eller er
blevet henvist til uddannelsen som led i aktivering, jf. § 5,
stk. 2, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Efter § 6, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne ud-
lændinge m.fl. sker optagelse til danskuddannelse efter hen-
visning fra kommunalbestyrelsen i bopælskommunen eller
jobcenteret.
Efter § 6 a, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne ud-
lændinge m.fl. tilbydes S-kursister danskuddannelse inden
for rammerne af et klippekort. Antallet af klip, som tildeles
den enkelte S-kursist, fastsættes på baggrund af udbyderen
af danskuddannelses indplacering af S-kursisten på dansk-
uddannelse og modul. Indplaceringen foretages på grundlag
af en pædagogisk vurdering af den enkelte udlændings for-
udsætninger og mål med uddannelsen, jf. lovens § 6, stk.
3. Der kan højst tildeles seks klip svarende til 3½ års dansk-
uddannelse (42 måneder).
Efter § 6 a, stk. 2, i lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl. er klippekortet gyldigt i 5 år fra det tids-
punkt, hvor S-kursisten kan påbegynde undervisningen. Det
første klip aktiveres samtidig med, at S-kursisten kan påbe-
gynde undervisningen, men dog tidligst når S-kursisten er
indplaceret på danskuddannelse og modul.
Efter § 6 a, stk. 3, i lov om danskuddannelse til voksne ud-
lændinge m.fl. løber et klip frem til afslutningen af klippets
gyldighedsperiode, uanset om S-kursisten deltager i under-
visningen. Et klip udløber dog, når S-kursisten består mo-
dultesten for det modul, hvor den pågældende er indplaceret.
Af § 6 a, stk. 4, i lov om danskuddannelse til voksne ud-
lændinge m.fl. fremgår det videre, at når et klip udløber,
aktiveres i umiddelbar forlængelse heraf automatisk et nyt
klip.
Efter § 6 a, stk. 5, i lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl. har en S-kursist ret til at udskyde starttids-
punktet for danskundervisningen eller holde pause efter en
bestået modultest, hvis S-kursisten hurtigst muligt og forud
for undervisningens start har oplyst den udbyder af danskud-
dannelse, som S-kursisten er henvist til, herom.
Af § 6 a, stk. 6, fremgår afslutningsvist, at udlændinge-
og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om klip-
pekortet, herunder om de enkelte klips gyldighedsperiode
og om fremgangsmåden for at udsætte starttidspunktet for
danskundervisningen eller holde pause efter en bestået mo-
dultest.
Klippekortsordningen og depositumsordningen finder an-
vendelse parallelt med hinanden. Begge ordninger har til
formål at give udenlandske arbejdstagere, studerende m.fl.
et øget incitament til at gennemføre danskuddannelsen inden
for en tidsmæssig afgrænset periode og at begrænse fravær
fra undervisningen. Depositumsordningen har endvidere til
formål at sikre, at tilmeldte S-kursister til danskuddannelser-
ne har et reelt ønske om at følge undervisningen, jf. Folke-
tingstidende 2016-17, A, L 175 som fremsat, side 15-17.
Efter § 14, stk. 4, i lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl. opkræver udbydere af danskuddannelse S-
kursister et depositum på 2.000 kr., når S-kursisten henvises
til et modul på danskuddannelsen. Det fremgår videre, at
bestemmelsen dog ikke finder anvendelse for udlændinge
med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j (au pair-
ophold).
Af bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende
2016-17, A, L 175 som fremsat, side 40, er det lagt til
grund, at en udbyder opkræver depositummet hos S-kursi-
sten, når en kommunalbestyrelse har henvist S-kursisten til
danskuddannelse. S-kursisten bliver herefter indplaceret på
danskuddannelsen. S-kursisten kan ikke påbegynde under-
visningen, før depositummet er betalt. S-kursisten kan få
depositummet tilbagebetalt, når S-kursisten har afsluttet det
modul, S-kursisten er henvist til. En S-kursist, der herefter
ønsker at fortsætte danskuddannelsen og fortsat har uddan-
nelsesret tilbage, skal i overensstemmelse med § 11, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 1089 af 26. juni 2020 om danskuddannel-
se til voksne udlændinge m.fl. henvises til et nyt modul af
kommunalbestyrelsen. I tilfælde hvor en S-kursist har fået
depositummet udbetalt, skal S-kursisten på ny indbetale de-
positum til udbyderen, før undervisningen kan påbegyndes,
jf. § 13, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1089 af 26. juni 2020 om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Efter § 14, stk. 6, i lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl. kan udlændinge- og integrationsministeren
fastsætte nærmere regler om depositummet efter stk. 4 og 5,
herunder om opkrævning, tilbagebetaling og afregning med
den henvisende kommunalbestyrelse.
Med virkning fra 1. juli 2020 trådte regler om en stigning
i depositummet for S-kursister i kraft, således at deposi-
tummet steg fra 1.250 kr. pr. modul til 2.000 kr. pr. mo-
dul. Samtidig blev deltagerbetalingen for S-kursister afskaf-
20
fet, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 186 som fremsat,
side 4 og 6.
Bemyndigelsesbestemmelserne i lovens § 2 f, stk. 4, § 6 a,
stk. 6 og § 14, stk. 6, er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1089
af 26. juni 2020 om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 3, stk. 3, at udlændingen
kan påbegynde danskuddannelsen, når den ansvarlige kom-
munalbestyrelse har henvist den pågældende til danskuddan-
nelse. Henvisningsbrevet udgør dokumentation for starttids-
punktet for uddannelsesperioden. Det er uden betydning for
fastsættelse af starttidspunktet, om den pågældende udlæn-
ding benytter sig af tilbuddet om danskuddannelse.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 5, stk. 3, at det første
klip aktiveres, når S-kursisten af sprogcenteret er indplaceret
på danskuddannelse og modul, men dog senest 2 måneder
efter at S-kursisten af kommunen er henvist til danskuddan-
nelse. Klippet aktiveres, uanset om S-kursisten møder op til
undervisningen.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 13, stk. 2, at forpligtel-
sen til at betale depositum gælder for S-kursister, der hen-
vises til danskuddannelse for første gang efter den 1. juli
2017. En S-kursist kan ikke påbegynde undervisningen, før
den pågældende har indbetalt depositum til den udbyder af
danskuddannelse, som S-kursisten er henvist til, jf. § 13,
stk. 3. Det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om
tilbagebetaling af depositummet, jf. § 13, stk. 4.
I forbindelse med lovændringen om afskaffelse af deltager-
betaling og stigning i depositummet for S-kursister, jf. Fol-
ketingstidende 2019-20, A, L 186 som fremsat, s. 5, blev
bestemmelserne om tilbagebetaling af depositummet i be-
kendtgørelse nr. 1089 af 26. juni 2020 om danskuddannelse
til voksne udlændinge m.fl. også skærpet.
Depositummet betales således alene tilbage, når S-kursisten
består modultesten inden for den frist, der gælder for det
modul, S-kursisten er henvist til, jf. bekendtgørelsens § 13,
stk. 5, samt for en S-kursist på det prøvebærende modul når
S-kursisten efter maksimalt 9 måneders danskundervisning
består den førstkommende prøve, jf. § 13, stk. 6.
Fristerne for at gennemføre de enkelte moduler i forhold til
tilbagebetaling af depositummet er beskrevet i bekendtgørel-
sens bilag 3. Heraf fremgår, at S-kursister samlet set har 3 år
og 9 måneder (45 måneder) til at færdiggøre de seks modu-
ler på danskuddannelserne. Der er i bekendtgørelsen fastsat
tidsfrister af forskellig længde for de enkelte moduler, som
gælder fra S-kursistens påbegyndelse af modulet. De første
moduler på danskuddannelserne er tidsmæssigt kortere end
de sidste moduler. Tidsfristerne i forhold til de enkelte mo-
duler er fastsat på følgende måde: Modul 1 og 2 har en
tidsfrist på 6 måneder, modul 3 har en tidsfrist på 7 måneder,
modul 4 har en tidsfrist på 8 måneder og modul 5 og 6
har en tidsfrist på 9 måneder. Fristerne for at gennemføre
modul 1 og 2 i henhold til tilbagebetaling af depositummet
adskiller sig således fra de frister, der er fastsat for at gen-
nemføre modul 1 og 2 på klippekortsordningen. På klippe-
kortsordningen har S-kursisten samlet set 42 måneder til at
gennemføre danskuddannelsen. På klippekortsordningen er
tidsfristerne ligeledes af forskellig længde for de enkelte
moduler, som gælder fra S-kursistens påbegyndelse af mo-
dulet. Tidsfristerne på klippekortsordningen i forhold til de
enkelte moduler er fastsat på følgende måde: Modul 1 har
en tidsfrist på 4 måneder, modul 2 har en tidsfrist på 5
måneder, modul 3 har en tidsfrist på 7 måneder, modul 4 har
en tidsfrist på 8 måneder og modul 5 og 6 har en tidsfrist på
9 måneder.
En S-kursist der ikke består modultesten eller den afslutten-
de prøve inden for de frister, der er nævnt i § 13, stk. 5 og
6, fortaber sit depositum, jf. § 13, stk. 7. En S-kursist der
ophører med danskuddannelse f.eks. på grund af udrejse af
Danmark og ikke har bestået modultesten inden for den frist,
der gælder for det modul, S-kursisten er henvist til, fortaber
også sit depositum, jf. § 13, stk. 8.
2.5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Klippekortsordningen blev indført som led i aftalen om
”Mere virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne udlæn-
dinge” af 17. november 2016, som blev indgået mellem den
daværende regering (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Sociali-
stisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti med det
formål at iværksætte tiltag, der skulle bidrage til at reduce-
re S-kursisternes frafald fra danskuddannelserne. Tiltagene
omfattede dels et klippekort til danskuddannelse for uden-
landske arbejdstagere, studerende m.fl. og dels et depositum
for udenlandske arbejdstagere, studerende m.fl. ved påbe-
gyndelse af et modul. Formålet med klippekortsordningen
var endvidere dels at give udenlandske arbejdstagere, stude-
rende m.fl. et øget incitament til at gennemføre danskuddan-
nelsen inden for en tidsmæssig afgrænset periode, dels at
begrænse fravær fra undervisningen, jf. Folketingstidende
2016-17, A, L 175 som fremsat, side 15. Af aftalen fremgik,
at de indførte tiltag løbende skulle evalueres, og at første
evaluering skulle finde sted primo 2019.
Rambøll Management Consulting har på vegne af Ud-
lændinge- og Integrationsministeriet evalueret danskuddan-
nelsesreformen (Evaluering af danskuddannelsesreformen
2017). Evalueringen blev offentliggjort i sommeren 2020.
Evalueringen viste blandt andet, at det gennemsnitlige fra-
vær på danskuddannelserne generelt var steget over tid. Til
trods for den generelle tendens faldt S-kursisternes fravær
imidlertid statistisk signifikant fra 2017 til 2018 og igen
fra 2018 til 2019, hvilket ifølge evalueringen kunne indi-
kere, at klippekortsordningen og deltagerbetalingen havde
medvirket til at reducere S-kursisternes fravær (Rambøll,
Evaluering af danskuddannelsesreformen 2017, s. 18).
Evalueringen viste dog også, at frafaldet for S-kursisterne
21
samtidig var steget signifikant fra 2017 til 2018. Ifølge eva-
lueringen var det ikke muligt at analysere på data for frafald
i 2019, men stigningen i frafald blandt S-kursister i 2018 in-
dikerede, at klippekortsordningen og deltagerbetalingen ikke
på kort sigt havde medvirket til at reducere S-kursisternes
frafald (Rambøll, Evaluering af danskuddannelsesreformen
2017, s. 18).
Som led i evalueringen af danskuddannelsesreformen blev
der endvidere foretaget en survey målrettet sprogcenterun-
derviserne. Flere af de sprogcenterledere, som blev inter-
viewet, fremhævede særligt klippekortordningen som en
væsentlig begrænsning for S-kursisternes fleksibilitet, lige-
som ordningen blev beskrevet som rigid (Rambøll, Evalue-
ring af danskuddannelsesreformen 2017, s. 18).
Det fremgik videre af evalueringen, at S-kursisternes tids-
forbrug faldt i 2017 men steg tilsvarende fra 2018 til 2019,
hvorfor det i evalueringen hverken kunne be- eller afkræf-
tes, at klippekortsordningen havde påvirket S-kursisternes
tidsforbrug på danskuddannelserne. (Rambøll, Evaluering af
danskuddannelsesreformen 2017, s. 18-19).
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering,
at de gældende regler om depositum i sammenhæng med
den afgrænsede femårige periode, som S-kursister har til
at færdiggøre danskuddannelsen, må anses for at udgøre
et væsentligt incitament i forhold til at skabe den ønskede
progression og motivation for S-kursister til at gennemføre
danskuddannelsen inden for de gældende rammer.
Efter gældende regler tilbagebetales depositummet alene,
når S-kursisten består modultesten eller danskprøven inden
for de gældende frister. Der henvises til afsnit 2.5.1. om
gældende ret. Det betyder, at en S-kursist som ikke gennem-
fører det modul, den pågældende er henvist til, inden for den
gældende tidsfrist vil miste 2.000 kr. i depositum pr. modul,
der ikke gennemføres inden for tidsfristen.
Sammenholdt med konklusionerne i Evaluering af danskud-
dannelsesreformen 2017 er det derfor Udlændinge- og Inte-
grationsministeriets samlede vurdering, at klippekortet ikke
længere har en nævneværdig eller selvstændig adfærdsregu-
lerende virkning i forhold til at skabe progression og moti-
vation for S-kursister til at gennemføre modulerne inden for
de fastsatte frister.
Det foreslås, at reglerne om, at S-kursister tilbydes danskud-
dannelse inden for rammerne af et klippekort, ophæves.
Den foreslåede ændring vil betyde, at danskuddannelse til
S-kursister fremover vil omfatte undervisning i op til 5 år.
Forslaget vil medføre, at de gældende frister for at gennem-
føre de enkelte moduler i forhold til tilbagebetaling af depo-
situm, jf. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1089 af 26. juni 2020
om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., vil blive
styrende i forhold til at sikre S-kursisternes progression og
motivation til at gennemføre modulerne inden for de i be-
kendtgørelsen fastsatte frister.
Forslaget vil således betyde, at den 5-årige uddannelsesret
i praksis vil blive begrænset af, at S-kursister skal gennem-
føre danskuddannelsen inden for rammerne af de frister,
som gælder for tilbagebetaling af depositummet, såfremt
tilbuddet om danskuddannelse skal være uden økonomiske
omkostninger for S-kursisten.
I forhold til S-kursisters uddannelsesperiode vil ændringen i
praksis medføre, at S-kursister vil få to måneder længere til
at færdiggøre modul 1 og en måned længere til at færdiggø-
re modul 2, som svarer til den forskel, der er på fristerne for
at gennemføre de to moduler på henholdsvis depositumsord-
ningen og klippekortsordningen.
Forslaget vil således i praksis ikke medføre nogen væsentlig
udvidelse af uddannelsesperioden for S-kursisterne.
Udbydere af danskuddannelse vil fortsat skulle opkræve S-
kursister et depositum på 2.000 kr., når S-kursisten henvises
til et modul på danskuddannelsen. Det betyder, at S-kursister
som ikke gennemfører et påbegyndt modul, som S-kursisten
er henvist til inden for tidsfristen, vil miste 2.000 kr. i depo-
situm pr. modul, der ikke gennemføres inden for tidsfristen,
jf. § 13, stk. 7, og bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1089 af 26.
juni 2020 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Udbyderen af danskuddannelsen vil fortsat skulle tilbagebe-
tale depositummet til S-kursisten, når S-kursisten inden for
den frist der gælder for det modul, S-kursisten er henvist til,
består modultesten, jf. § 13, stk. 5 og 6, og bilag 3 i bekendt-
gørelse nr. 1089 af 26. juni 2020 om danskuddannelse til
voksne udlændinge m.fl.
Med ophævelsen af klippekortet vil det fortsat være muligt
for den enkelte S-kursist at planlægge sin deltagelse i under-
visningen fleksibelt inden for den 5-årige periode, danskud-
dannelsestilbuddet varer. Det betyder, at en S-kursist efter
at have bestået et modul og fået sit depositum tilbagebetalt
vil kunne vælge at holde pause i undervisningen forud for,
at et nyt modul påbegyndes, ved at undlade at indbetale
depositum til det næste modul. En S-kursist vil således have
mulighed for at planlægge op til 1 år og 3 måneders pau-
se inden for den 5-årige uddannelsesperiode, uden at dette
vil have økonomiske konsekvenser for den enkelte S-kur-
sist. En S-kursist, der ønsker at fortsætte danskuddannelsen
og fortsat har uddannelsesret, vil i overensstemmelse med
§ 11 i bekendtgørelse nr. 1089 af 26. juni 2020 om danskud-
dannelse til voksne udlændinge m.fl. skulle henvises til et
nyt modul af kommunalbestyrelsen.
S-kursisten vil ligeledes skulle indbetale depositummet igen,
når S-kursisten henvises til et modul på danskuddannelsen,
jf. § 14, stk. 4, i lov om danskuddannelse til voksne udlæn-
dinge m.fl.
For S-kursister, der i dag er i gang med en danskuddannel-
se inden for rammerne af et klippekort, vil den foreslåede
ændring betyde, at S-kursisten vil skulle fortsætte sin dansk-
uddannelse på det modul, den pågældende er indplaceret
på. S-kursisten vil herefter skulle gennemføre modulet inden
22
for de tidsfrister, der gælder for depositumsordningen, jf.
bilag 3 i bekendtgørelsen nr. 1089 af 26. juni 2020 om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., såfremt det
skal være omkostningsfrist for S-kursisten at gennemføre
modulet.
Den foreslåede ændring vil ikke medføre ændringer ift. op-
tagelse til danskuddannelse, som fortsat vil ske efter henvis-
ning fra kommunalbestyrelsen i S-kursistens bopælskommu-
ne, jf. § 6, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl. Det vil ligeledes fortsat være sådan, at kommunalbe-
styrelsens henvisningsbrev udgør dokumentation for start-
tidspunktet for uddannelsesperioden. Det er uden betydning
for fastsættelse af starttidspunktet, om den pågældende ud-
lænding benytter sig af tilbuddet om danskuddannelse, jf.
§ 3, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1089 af 26. juni 2020 om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bekendtgørelse nr.
1089 af 26. juni 2020 også vil skulle ændres, således at de
bestemmelser, der regulerer klippekortsordningen, ophæves.
2.6. Prøvelse af en udvisning ved afgørelse om ændring af
foranstaltningsdom
2.6.1. Gældende ret
2.6.1.1 Udlændingelovens § 50 a om obligatorisk prøvelse
af en udvisning ved ændring af en foranstaltningsdom
Det følger af udlændingelovens § 50 a, stk. 1, at hvis ud-
visning er sket ved dom, hvorved en udlænding efter reg-
lerne i straffelovens §§ 68-70 er dømt til forvaring eller
anbringelse, træffer retten i forbindelse med en afgørelse
efter straffelovens § 72 om ændring af foranstaltningen, der
indebærer udskrivning fra hospital eller forvaring, samtidig
bestemmelse om ophævelse af udvisningen, hvis udlændin-
gens helbredsmæssige tilstand afgørende taler imod, at ud-
sendelse finder sted.
Udlændingelovens § 50 a, stk. 1, indebærer en obligatorisk
retslig prøvelse af, om udvisning af en udlænding, der er
dømt til forvaring eller anbringelse (foranstaltningsdom)
efter straffelovens §§ 68-70, skal ophæves, fordi udlændin-
gens helbredsmæssige tilstand taler imod, at udlændingen
udsendes.
En foranstaltningsændring, der indebærer udskrivning fra
hospital eller forvaring, kræver en godkendelse fra retten i
medfør af straffelovens § 72. Det er i forbindelse med denne
prøvelse, at retten samtidig tager stilling til, om udlændin-
gens helbredsmæssige forhold medfører, at udvisningen skal
ophæves. Det er anklagemyndigheden, der drager omsorg
for, at den obligatoriske retslige prøvelse finder sted, jf. Fol-
ketingstidende 1997-1998, 2. samling, tillæg A, side 1586.
Hvis retten bestemmer, at der skal ske en foranstaltningsæn-
dring, der indebærer udskrivning eller mulighed for udskriv-
ning, skal retten således samtidig beslutte, om udvisningen
skal ophæves. Retten skal ophæve udvisningen, hvis udlæn-
dingens helbredsmæssige forhold taler imod, at udsendelse
finder sted, jf. Folketingstidende 1997-1998, 2. samling, til-
læg A, side 1586-1587.
I vurderingen indgår, om udlændingen ud fra en lægefaglig
vurdering kan befrygtes at ville begå personfarlig krimina-
litet. Derudover indgår karakteren og grovheden af den kri-
minalitet, der begrundede udvisningen, og det tidsmæssige
forløb siden udvisningen.
Retten skal af egen drift påse, om udsendelse af en udlæn-
ding med et fortsat behandlingsbehov vil være i strid med
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK),
jf. Folketingstidende 1997-1998, 2. samling, tillæg A, side
1586-1587. I bemærkningerne til udlændingelovens § 50 a
er dette ikke nærmere afgrænset, men af bemærkningerne
til den lov, hvor bestemmelsen blev indsat fremgår det, at
Udvisningsudvalgets betænkning nr. 1326 af 24. marts 1997
(udvisningsbetænkningen) udgør grundlaget for de foreslå-
ede bestemmelser om ændring af reglerne om udvisning,
jf. Folketingstidende 1997-1998, 2. samling, tillæg A, side
1564.
Af udvisningsbetænkningen fremgår bl.a., at domstolene
ved en afgørelse efter udlændingelovens § 50 a skal påse,
om gennemførelse af en udvisning er i overensstemmelse
med Danmarks internationale forpligtelser, herunder særligt
om udsendelse af en udvist udlændig, der fortsat må antages
at have et behov for psykiatrisk behandling, vil kunne være
i strid med EMRK artikel 3. Det fremgår endvidere, at der i
forbindelse med prøvelsen vil kunne lægges vægt på, om der
foreligger hensyn i udlændingelovens § 26, som taler for,
at udvisningen ophæves, jf. udvisningsbetænkningen, side
854-855.
Til brug for vurderingen skal der i praksis tilvejebringes læ-
gefaglige erklæringer om den pågældendes helbredsmæssige
tilstand, herunder om behandlingsforløbet og om karakteren
af og behovet for fortsat behandling, konsekvenserne af,
at behandlingsforløbet afbrydes og om mulighederne for i
hjemlandet at kunne opnå (fortsat) behandling, jf. betænk-
ning nr. 1326 af 24. marts 1997, side 783 og 854.
Prøvelsen efter udlændingelovens § 50 a omfatter efter
sin ordlyd alene afgørelser om ændring af foranstaltnin-
gen. Hvis retten beslutter, at foranstaltningen helt skal ophæ-
ves, jf. straffelovens § 72, vil udvisningen kunne effektue-
res. En udlænding vil dog fortsat kunne anmode om prøvel-
se af spørgsmålet om ophævelse af udvisningen efter udlæn-
dingelovens § 50. Adgangen til at begære spørgsmålet om
udvisningens ophævelse indbragt efter udlændingelovens §
50 vil således kunne anvendes sideløbende med prøvelsen
efter § 50 a, jf. Folketingstidende 1997-1998, 2. samling,
tillæg A, side 1586-1587. Der henvises til afsnit 2.8.1. for en
nærmere beskrivelse af prøvelsen efter udlændingelovens §
50.
Det følger af udlændingelovens § 50 a, stk. 2, at hvis en ud-
vist udlænding efter reglerne i straffelovens §§ 68-70 uden
23
for de i stk. 1 nævnte tilfælde er undergivet en strafferetlig
retsfølge, der indebærer frihedsberøvelse, indbringer ankla-
gemyndigheden i forbindelse med udskrivning fra hospital
spørgsmålet om ophævelse af udvisningen for retten. Taler
udlændingens helbredsmæssige tilstand afgørende imod, at
udsendelse finder sted, ophæver retten udvisningen. Retten
beskikker en forsvarer for udlændingen. Rettens afgørelse
træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i rets-
plejelovens kapitel 85. Retten kan bestemme, at udlændin-
gen skal varetægtsfængsles, når der er bestemte grunde til at
anse dette for nødvendigt for at sikre udlændingens tilstede-
værelse.
Bestemmelsen regulerer tilrettelæggelsen af den obligatori-
ske prøvelse ved udlændinge, der er dømt eller i forbindelse
med en foranstaltningsændring fortsat er undergivet en straf-
feretlig retsfølge, der indebærer frihedsberøvelse. I disse til-
fælde kræver udskrivning fra hospital eller forvaring ikke
rettens forudgående godkendelse, og retten vil derfor på an-
klagemyndighedens foranledning tage stilling til ophævelse
af udvisningen, jf. Folketingstidende 1997-1998, 2. samling,
tillæg A, side 1586.
2.6.1.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
(EMRK) artikel 3
Som beskrevet i afsnit 2.6.1.1. fremgår det af bemærknin-
gerne til udlændingelovens § 50 a, at EMRK, herunder
EMRK artikel 3, kan være relevant i forbindelse med den
prøvelse, som domstolene skal foretage efter udlændingelo-
vens § 50 a. Dette er også fastslået i praksis, jf. U 2016.3235
H.
Efter EMRK artikel 3 må ingen underkastes tortur, umen-
neskelig eller nedværdigende behandling.
Det følger af praksis fra Menneskerettighedsdomstolen at
udlændinge, der står over for at skulle udsendes som ud-
gangspunkt ikke har ret til ophold i en konventionsstat for
dér at fortsætte med at modtage medicinsk, social eller an-
den form for bistand, og at det forhold, at den pågældendes
vilkår, herunder den forventede levetid, vil blive væsentligt
forringet eller forkortet i tilfælde af udsendelse, ikke i sig
selv kan medføre en krænkelse af EMRK artikel 3. Kun i
meget ekstraordinære tilfælde, hvor der er tvingende huma-
nitære modhensyn, kan det være i strid med artikel 3 at
udsende en udlænding, der lider af en alvorlig fysisk eller
psykisk sygdom, til et land, hvor der ikke er adgang til
behandling.
I praksis har Menneskerettighedsdomstolen fortolket begre-
bet ”meget ekstraordinære tilfælde” således, at meget ekstra-
ordinære tilfælde (”very exceptionel circumstances”) fore-
ligger i en situation, hvor en udlænding er kritisk syg og
døden nær (terminalstadiet), jf. Menneskerettighedsdomsto-
lens dom af 2. maj 1997 i sagen D mod Storbritannien
(appl. no. 30240/96). I dom af 27. maj 2008 i sagen N mod
Storbritannien (appl. no. 26565/05) anførte Domstolen dog,
at den ikke ville udelukke, at der kunne foreligge andre
meget ekstraordinære tilfælde end situationen, som forelå i
sagen D mod Storbritannien. Domstolen anførte imidlertid
ikke, hvori disse andre ekstraordinære tilfælde bestod.
I dom af 13. december 2016 i sagen Paposhvili mod Belgien
(appl. no. 41738/10) præciserede Menneskerettighedsdoms-
tolen, hvornår der kan foreligge andre meget ekstraordinære
tilfælde (”other very exceptional cases”). Menneskerettig-
hedsdomstolen udtalte således, at der ved ”meget ekstraordi-
nære tilfælde” forstås situationer, hvor der er vægtige grun-
de til at antage, at den pågældende, selvom døden ikke er
nært forestående, vil blive udsat for en reel risiko, som følge
af mangel på passende behandling i modtagerstaten eller
manglende adgang til sådan behandling, for at blive udsat
for en alvorlig, hurtig og uoprettelig forværring (”serious,
rapid and irreversible decline”) i udlændingens helbredstil-
stand, der vil resultere i intens lidelse eller i en væsentlig
reduktion i forventet restlevetid. Menneskerettighedsdoms-
tolen understregede, at dette er i overensstemmelse med den
høje tærskel for anvendelse af artikel 3 i sager om udsendel-
se af alvorligt syge udlændinge.
Ved vurderingen vil domstolene skulle lægge vægt på, om
den behandling, der generelt er tilgængelig i modtagerstaten,
er tilstrækkelig og passende til at sikre, at udlændingen ik-
ke udsættes for en behandling i strid med EMRK artikel
3, og det afgørende er således ikke behandlingsniveauet i
værtslandet, eller om behandlingen i modtagerstaten er på et
sammenligneligt niveau, ligesom artikel 3 ikke sikrer ret til
en behandling i modtagerstaten, der ikke er tilgængelig for
resten af befolkningen.
Myndighederne skal undersøge, om behandlingen generelt
er tilgængelig i hjemlandet. Myndighederne skal også over-
veje, om udlændingen faktisk har adgang til at modtage
behandlingen i hjemlandet, hvilket omfatter spørgsmål om
tilgængelighed både med hensyn til afstand og omkostnin-
ger.
Hvis der herefter foreligger alvorlig tvivl med hensyn til
konsekvenserne for den syge udlænding i tilfælde af udsen-
delse, kan værtslandet have pligt til at opnå en individuel og
tilstrækkelig garanti fra modtagerstaten om, at behandlingen
eksisterer og vil være tilgængelig for udlændingen, inden en
udsendelse gennemføres.
I Menneskerettighedsdomstolens dom i Savran mod Dan-
mark af 7. december 2021 (appl. no. 57467/15), som om-
tales nedenfor i afsnit 2.6.1.3.3., bekræfter Domstolen de
standarder og principper, der blev fastlagt i Paposhvili-dom-
men, og finder samtidig, at den vurdering af sygdom, som
blev anvendt i Paposhvili-dommen, er tilstrækkelig fleksibel
til, at den også finder anvendelse ved vurderingen af, om
udsendelse af udlændinge med psykisk sygdom er i strid
med EMRK artikel 3.
2.6.1.3. EMRK artikel 8
Ved vurderingen af, om udvisning med sikkerhed vil være
i strid med Danmarks internationale forpligtelser, er EMRK
24
med tilhørende tillægsprotokoller særlig relevant. Bl.a. FN’s
konvention om borgerlige og politiske rettigheder og FN’s
konvention om barnets rettigheder indeholder også relevante
bestemmelser på dette område.
Ifølge praksis fra Menneskerettighedsdomstolen har en stat
ret til at kontrollere udlændinges indrejse og ophold på dens
territorium. Det kan således udledes af praksis, at EMRK
ikke garanterer en ret for en udlænding til at indrejse og
opholde sig i et bestemt land, og at de kontraherende stater
har beføjelse til – som led i deres opgave med at opretholde
offentlig orden – at udvise en udlænding, der er dømt for en
forbrydelse, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 156
som fremsat, side 4.
EMRK indeholder ikke regler, der direkte tager sigte på at
regulere medlemsstaternes adgang til at udvise udlændinge
på grund af et strafbart forhold. I den forbindelse har EMRK
artikel 8 om retten til respekt for privatliv og familie dog be-
tydning. Vurderingen af, om en udvisning med sikkerhed er
i strid med Danmarks internationale forpligtelser er således
navnlig en vurdering af, om udvisningen er forenelig med
EMRK artikel 8.
Efter EMRK artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt
for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen offentlig
myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, med-
mindre det sker i overensstemmelse med loven og er nød-
vendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale
sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske
velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskyt-
te sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres
rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. I det omfang, der
med en konkret afgørelse om udvisning foretages indgreb
i udlændingens privat- og familieliv, skal staten påvise, at
betingelserne for indgrebet er opfyldt, jf. artikel 8, stk. 2.
Det følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at ind-
greb i udlændingens ret til privat- eller familieliv skal stå
i rimeligt forhold til de formål, som indgrebet (f.eks. en
udvisning) skal varetage (proportionalitetsafvejning). Denne
proportionalitetsafvejning er i almindelighed afgørende for,
om udvisning af en kriminel udlænding vil være forenelig
med EMRK artikel 8.
2.6.1.3.1. Maslov-kriterierne
Proportionalitetsvurderingen efter EMRK artikel 8 foretages
på baggrund af en samlet og konkret vurdering af en række
elementer. Menneskerettighedsdomstolen har i sin dom af
23. juni 2008 i sagen Maslov mod Østrig (appl. no. 1638/03)
opregnet en række retningslinjer, jf. præmis 68, som indgår
i proportionalitetsvurderingen af, hvorvidt en udvisning er i
overensstemmelse med EMRK artikel 8. Disse kriterier vil
ligeledes skulle indgå i vurderingen af, hvorvidt en udvis-
ning skal ophæves:
– Den begåede kriminalitets art og grovhed.
– Varigheden af udlændingens ophold i bopælslandet.
– Tiden efter den begåede kriminalitet og den pågælden-
des adfærd i denne periode.
– De berørte personers statsborgerskab.
– Udlændingens familiesituation, herunder ægteskabets
varighed og andre faktorer, der viser familielivets effek-
tivitet.
– Hvorvidt ægtefællen havde kendskab til kriminaliteten,
da forholdet blev etableret.
– Hvorvidt der er børn i ægteskabet og i så fald deres
alder.
– Alvorligheden af de vanskeligheder, den medfølgende
ægtefælle med sandsynlighed vil møde i det land, som
udlændingen udvises til.
– Børnenes bedste interesser og velbefindende, herunder
navnlig alvorligheden og de vanskeligheder, som udlæn-
dingens børn med sandsynlighed vil møde i det land,
som udlændingen udvises til.
– Fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd
med værtslandet og modtagerlandet.
Menneskerettighedsdomstolen har også understreget, at den
vægt, der må lægges på de enkelte kriterier, nødvendigvis
varierer efter den enkelte sags konkrete omstændigheder, jf.
dommens præmis 70.
Det følger endvidere af dommens præmis 71, at de relevante
kriterier i sager om en ung person, som endnu ikke selv har
stiftet sin egen familie, er følgende:
– Den begåede kriminalitets art og grovhed.
– Varigheden af den udvistes ophold i bopælslandet.
– Tiden efter den begåede kriminalitet og den pågælden-
des adfærd i denne periode.
– Fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd
med værtslandet og med modtagerlandet.
Ifølge dommens præmis 72-73 kan den pågældendes alder
spille en rolle i anvendelsen af de nævnte kriterier. F.eks. må
det tages i betragtning ved vurderingen af kriminaliteten, om
den er begået af den pågældende som ung eller voksen. I
relation til længden af personens ophold i værtslandet og
fastheden af båndene til værtslandet gør det en klar forskel,
om personen på den ene side allerede kom til værtslandet
i sin barndom eller blev født i værtslandet, eller på den an-
den side først kom til værtslandet som voksen. Hensyn skal
tages til den specielle situation, hvor den pågældende har
opholdt sig det meste af barndommen eller hele barndom-
men i værtslandet og er opvokset og har modtaget sin ud-
dannelse der, jf. præmis 74. Af dommens præmis 75 fremgår
det, at der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at
retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om fastboende
udlændinge, der er født i landet eller indrejst som børn og
har tilbragt det meste af deres barndom og ungdom i landet.
For så vidt angår betydningen af indrejseforbuddets længde
henvises til afsnit 2.7.1. nedenfor.
2.6.1.3.2. Medlemsstaternes skønsmargin
Menneskerettighedsdomstolen overlader en vis skønsmargin
25
(”certain margin of appreciation”) til de nationale domsto-
le, når de skal foretage proportionalitetsafvejningen efter
EMRK artikel 8. Denne skønsmargin går dog hånd i hånd
med europæisk kontrol (”supervision”), hvilket betyder, at
det er Menneskerettighedsdomstolen, der har kompetencen
til at afsige den endelige dom over, om en udvisning er i
overensstemmelse med EMRK artikel 8, jf. f.eks. præmis 76
i sagen Maslov mod Østrig, dom af 23. juni 2008.
Der synes imidlertid i Menneskerettighedsdomstolens nyere
praksis at være en bevægelse i retning af, at Domstolen har
givet medlemsstaterne en større skønsmargin, jf. herved Sa-
lem mod Danmark (appl. no. 77036/11), dom af 1. decem-
ber 2016, Hamesevic mod Danmark (appl. no. 25748/15),
afvisningsafgørelse af 16. maj 2017, Alam mod Danmark
(33809/15), afvisningsafgørelse af 6. juni 2017, Ndidi mod
Storbritannien, dom af 14. september 2017, og senest i sag-
erne Khan mod Danmark (appl. no. 26947/19) og Munir
Johana mod Danmark (appl. no. 56803/18), domme af 12.
januar 2021 og Avci mod Danmark (appl. no. 40240/19)
dom af 30. november 2021.
Menneskerettighedsdomstolen må på denne baggrund for-
ventes at være tilbageholdende med at sætte sin vurdering
af udvisningssagen i stedet for de nationale domstoles vur-
dering, hvis de nationale domstole 1) omhyggeligt har un-
dersøgt faktum, 2) har anvendt de relevante menneskerettig-
hedsstandarder i overensstemmelse med EMRK og Menne-
skerettighedsdomstolens praksis og 3) i tilstrækkelig grad
har afvejet klagers interesse over for de mere generelle sam-
fundsinteresser i sagen.
2.6.1.3.3. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom
i sagen Savran mod Danmark
Den 7. december 2021 afsagde Storkammeret ved Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol dom i sagen Sav-
ran mod Danmark (appl. no. 57467/15).
Sagen omhandler en tyrkisk statsborger, der kom til Dan-
mark som 6-årig. Klager blev i 2009 dømt til anbringelse
på et psykiatrisk hospital og udvist for bestandig for grov
vold med døden til følge. I forbindelse med udskrivelse fra
psykiatrisk hospital afsagde Østre Landsret i medfør af ud-
lændingelovens § 50 a, stk. 1, i 2015 kendelse om, at klagers
udvisning skulle opretholdes, og klager blev efterfølgende
udsendt til Tyrkiet. Klager indbragte herefter sagen for Men-
neskerettighedsdomstolen under henvisning til, at udsendel-
sen til Tyrkiet var i strid med EMRK artikel 3 (om forbud
mod tortur og umenneskelig og nedværdigende behandling)
og EMRK artikel 8 (om retten til respekt for privatliv og
familieliv).
Storkammeret fandt med stemmerne 16 mod 1, at der ikke
var sket en krænkelse af EMRK artikel 3, men fandt deri-
mod med stemmerne 11 mod 6, at der var sket en krænkelse
af EMRK artikel 8.
Menneskerettighedsdomstolen forholdt sig i sagen ikke til
den oprindelige udvisning, men alene til den efterfølgende
prøvelse af udvisningen.
Menneskerettighedsdomstolen bemærker indledningsvist, at
klager kom til Danmark som 6-årig og derfor havde haft
sine formative år i Danmark. Menneskerettighedsdomstolen
fandt på den baggrund, at klager var en ”settled migrant”
beskyttet af retten til privatliv i medfør af EMRK artikel 8,
og effektueringen af udvisningen udgjorde på den baggrund
et indgreb i hans rettigheder.
I forhold til proportionaliteten af indgrebet bemærker Men-
neskerettighedsdomstolen, at de nationale domstolene alene
havde henvist til kriminalitetens art og grovhed. Menneske-
rettighedsdomstolen fandt således, at den nationale domstol
ikke havde taget højde for ændringer i klagers personlige
forhold i perioden fra det begåede strafbare forhold og
frem til prøvelsestidspunktet – en periode på 7 år – hvor
klager havde gennemgået medicinsk behandling for sine
psykiske lidelser, herunder risikoen for at klager ville begå
ny kriminalitet i lyset af hans mentale tilstand og de gavnli-
ge effekter af behandlingen. Menneskerettighedsdomstolen
fandt derudover, at den nationale domstol ikke havde taget
tilstrækkelig højde for klagers tilknytning til henholdsvis
Danmark og Tyrkiet, jf. præmis 196 og 201.
Menneskerettighedsdomstolen henviser i dommen til sin
praksis, hvorefter der skal meget tungtvejende grunde til
at udvise ”settled migrants”, dvs. udlændinge, der er født
og opvokset i værtslandet eller kommet dertil som mindreå-
rige. Menneskerettighedsdomstolen bemærker i den forbin-
delse, at meget alvorlig kriminalitet i sig selv kan udgøre
sådanne tungtvejende grunde, forudsat at de øvrige kriterier
er inddraget i proportionalitetsafvejningen. Som noget nyt
bemærker Menneskerettighedsdomstolen, at hvis der er ta-
le om en person, der har en psykisk sygdom, og som var
uegnet til straf på tidspunktet for den begåede kriminalitet,
kan karakteren og grovheden af den begåede kriminalitet
imidlertid alene tillægges begrænset vægt i den samlede pro-
portionalitetsafvejning, jf. præmis 194. Det bemærkes i den
forbindelse, at dette må anses som et generelt princip i sager
om udvisning, og det vil således ikke kun være relevant ved
en efterfølgende prøvelse af spørgsmålet om ophævelse af
udvisningen.
Endelig bemærker Menneskerettighedsdomstolen, at læng-
den af det meddelte indrejseforbud også vil skulle indgå i
proportionalitetsafvejningen, og påpeger i den henseende, at
den danske lovgivning ved en prøvelse efter udlændingelo-
vens § 50 a ikke indeholder mulighed for at prøve og even-
tuelt nedsætte varigheden af det indrejseforbud, der blev
meddelt ved den oprindelige udvisning.
Menneskerettighedsdomstolen fandt således, at Danmark
havde krænket EMRK artikel 8, idet den nationale domstol
ikke havde foretaget en tilstrækkelig grundig vurdering med
inddragelse af alle relevante kriterier ved prøvelsen af, om
betingelserne for udvisningen fortsat var til stede i forbin-
delse med den prøvelse, som fandt sted på tidspunktet for
26
klagerens udskrivning fra psykiatrisk hospital, jf. udlændin-
gelovens § 50 a.
2.6.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering,
at der på baggrund af Menneskerettighedsdomstolens dom
i sagen Savran mod Danmark bør foretages ændringer i
reglerne om den obligatoriske prøvelse af en udvisningafgø-
relse efter udlændingelovens § 50 a.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer således i
lyset af Menneskerettighedsdomstolens dom i sagen Savran
mod Danmark, at de gældende regler om obligatorisk prø-
velse af en udvisning, der finder sted i forbindelse med æn-
dring af en foranstaltningsdom, bør præciseres. Menneske-
rettighedsdomstolen anfører således, at det ved en prøvelse
efter udlændingelovens § 50 a ikke er tilstrækkeligt, at de
nationale domstole foretager en vurdering af udlændingens
helbredsmæssige tilstand, idet der også vil skulle foretages
en fuld prøvelse af, om opretholdelsen af en udvisning vil
være i strid med EMRK artikel 8 og i den forbindelse ind-
drage alle relevante kriterier, som Menneskerettighedsdoms-
tolen lægger vægt på i sin praksis efter EMRK artikel 8,
herunder bl.a. Maslov-kriterierne.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer på den bag-
grund, at de danske regler bør bringes i overensstemmelse
hermed, således at det fremover tydeligt vil fremgå af lov-
givningen, at domstolene også skal foretage en vurdering af,
om udvisningen skal ophæves grundet væsentlige ændringer
i udlændingens samlede forhold, jf. udlændingelovens § 26.
Det foreslås således at ændre udlændingelovens § 50 a,
med henblik på at tydeliggøre, at domstolene i forbindelse
med den obligatoriske prøvelse af en udvisning, som finder
sted samtidig med en afgørelse efter straffelovens § 72 om
ændring af en foranstaltningsdom, ikke alene skal lægge
vægt på udlændingens helbredsmæssige tilstand, idet der
også skal lægges vægt på, om der er indtrådt væsentlige
ændringer i udlændingens samlede forhold.
Domstolene vil som hidtil skulle foretage en vurdering af,
hvorvidt udsendelsen af en udlænding med psykisk sygdom
er i strid med bl.a. EMRK artikel 3, jf. udlændingelovens §
50 a. Taler udlændingens helbredsmæssige tilstand afgøren-
de imod, at udsendelse finder sted, vil udvisningen skulle
ophæves.
På baggrund af Menneskerettighedsdomstolens afgørelse i
sagen Savran mod Danmark foreslås det, at udlændingelo-
vens § 50 a ændres således, at det i bestemmelsen tydelig-
gøres, at domstolene i forbindelse med en prøvelse efter
udlændingelovens § 50 a også skal foretage en vurdering
af, hvorvidt der er indtrådt væsentlige ændringer i udlændin-
gens forhold, og om disse forhold bør føre til, at der skal ske
ophævelse af udvisningen, jf. § 26.
Efter gældende regler indebærer det, at vurderingen skal ske
efter de i udlændingelovens § 26, stk. 1, opregnede hensyn,
hvis udlændingen er udvist efter udlændingelovens § 25 c
(religiøse forkyndere). Er udlændingen derimod udvist efter
udlændingelovens §§ 22-24, skal vurderingen foretages i
medfør af udlændingelovens § 26, stk. 2, og udvisningen
vil således skulle ophæves, hvis opretholdelse af udvisnings-
afgørelsen med sikkerhed vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser, jf. dog udlændingelovens § 26 b.
Domstolene vil i denne vurdering bl.a. skulle inddrage den
begåede kriminalitets art og grovhed, den forløbne tid efter
den begåede kriminalitet, om der er risiko for, at udlændin-
gen vil begå ny kriminalitet, udlændingens helbredsmæssige
forhold, herunder om der er sket bedring i udlændingens
forhold, tiden siden den begåede kriminalitet, udlændingens
familiemæssige situation, tilknytningen til Danmark og det
land udlændingen udvises til, indrejseforbuddets længde
m.v., jf. Savran mod Danmark, præmis 192-199. Det be-
mærkes dog, at der i forbindelse med den samlede propor-
tionalitetsafvejning alene kan lægges begrænset vægt på ka-
rakteren og grovheden af kriminaliteten, hvis udlændingen
led af psykisk sygdom på tidspunktet for den begåede krimi-
nalitet, og derfor var uegnet til straf i medfør af straffelovens
§ 16, jf. Savran mod Danmark, præmis 194.
2.7. Varigheden af indrejseforbud
2.7.1. Gældende ret
2.7.1.1. Udlændingelovens § 32 om indrejseforbud
Efter udlændingelovens § 32, stk. 1, skal der fastsættes et
indrejseforbud i en række tilfælde, herunder bl.a. hvis en
udlænding udvises som følge af dom for et strafbart forhold.
Et indrejseforbud indebærer, at udlændingen ikke uden tilla-
delse på ny må indrejse og opholde sig på det i afgørelsen
fastsatte område.
For udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, kan der
alene fastsættes et indrejseforbud, hvis den pågældende er
udvist af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller
sundhed, jf. udlændingelovens § 32, stk. 2, og indrejsefor-
buddet gælder alene her i landet.
Et indrejseforbud, der meddeles i forbindelse med udvisning
ved dom, er en følge af, at udlændingen udvises. Som ud-
gangspunkt fastsættes varigheden af indrejseforbuddet på
baggrund af nogle på forhånd fastsatte, generelle kriteri-
er. Varigheden er nærmere reguleret i udlændingelovens §
32, stk. 4. Varigheden af indrejseforbuddet fastsættes som
udgangspunkt på baggrund af længden af den konkret idøm-
te straf. I visse tilfælde er indrejseforbuddet i forbindelse
med udvisning ved dom for strafbart forhold imidlertid
knyttet til konkret oplistede lovovertrædelser.
Der kan i medfør af udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 1,
meddeles et indrejseforbud af kortere varighed, hvis udlæn-
dingen udvises ved dom efter udlændingelovens §§ 22-24,
og et indrejseforbud af den varighed, der følger af stk. 4,
27
vil indebære, at udvisningen med sikkerhed vil være i strid
med Danmarks internationale forpligtelser. Det er således
alene i tilfælde, hvor varigheden af et indrejseforbud vil
have selvstændig og afgørende betydning for, om udvisning
vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser,
at der kan meddeles indrejseforbud af kortere varighed. Be-
stemmelsen blev indsat ved lov nr. 469 af 14. maj 2018, som
trådte i kraft den 16. maj 2018, og finder ikke anvendelse
på lovovertrædelser begået før lovens ikrafttræden, jf. Fol-
ketingstidende 2017-18, tillæg A, L 156 som fremsat, side
21.
Ved vurderingen af, om udvisning med sikkerhed vil være
i strid med Danmarks internationale forpligtelser, er bl.a.
EMRK artikel 8 om retten til respekt for privatliv og fami-
lieliv relevant. Af bemærkningerne til udlændingelovens §
32, stk. 5, fremgår det, at det af Menneskerettighedsdomsto-
lens praksis kan udledes, at Menneskerettighedsdomstolen
som et af de elementer, der indgår i vurderingen af, om en
udvisning er i strid med EMRK artikel 8, lægger vægt på,
om indrejseforbuddet er meddelt for bestandig eller tidsbe-
grænset, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 156 som
fremsat, side 15.
Endvidere fremgår det af bemærkningerne til bestemmelsen,
at det er forudsat, at domstolene af egen drift skal påse, om
et indrejseforbud meddelt med den varighed, der følger af
loven, medfører, at udvisningen med sikkerhed vil være i
strid med Danmarks internationale forpligtelser, og om dette
kan imødegås ved at meddele et indrejseforbud af kortere
varighed, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 156 som frem-
sat, side 22.
2.7.1.2. Praksis fra Menneskerettighedsdomstolen
Menneskerettighedsdomstolen har i en række domme – som
ét blandt flere elementer – tillagt længden af et indrejse-
forbud betydning ved proportionalitetsafvejningen, herunder
om indrejseforbuddet er meddelt tidsbegrænset eller for be-
standig.
I Gomes mod Sverige (appl. no. 34566/04), afvisningsbe-
slutning af 7. februar 2006, talte tidsbegrænsningen af ind-
rejseforbuddet – som ét blandt flere elementer – for, at
udvisningen var proportional efter EMRK artikel 8. Klager
var idømt fængsel i halvandet år for systematisk og grov
mishandling af sin ægtefælle og som følge heraf meddelt et
indrejseforbud i 7 år. Menneskerettighedsdomstolen udtalte
bl.a. om indrejseforbuddet, at klageren efter en årrække på
ny kunne ansøge om visum eller anden opholdstilladelse
til Sverige, hvor klagerens datter boede, og at udvisningen,
uanset at den medførte implikationer for klagerens familie-
liv, ikke umuliggjorde et fortsat forhold mellem klageren og
hans datter.
I storkammerafgørelsen i sagen Üner mod Holland
(appl. no. 46410/99), dom af 18. oktober 2006, talte tids-
begrænsningen af indrejseforbuddet – som ét blandt flere
elementer – ligeledes for, at udvisning var proportional ef-
ter EMRK artikel 8. Klager var idømt syv års fængsel for
bl.a. drab. Klagers opholdstilladelse blev som følge heraf
inddraget, og klager blev meddelt et indrejseforbud i 10
år. Menneskerettighedsdomstolen fandt, at udvisning var i
overensstemmelse med EMRK artikel 8, og udtalte bl.a., at
indrejseforbuddet var endnu mere indgribende end inddra-
gelsen af klagers opholdstilladelse, idet det umuliggjorde
selv korte besøg til Holland. Menneskerettighedsdomstolen
fandt dog, at indrejseforbuddet var proportionalt under hen-
syn til den begåede kriminalitet, og idet indrejseforbuddet
var begrænset til 10 år (præmis 65).
Af nyere dato kan nævnes to domme fra den 12. januar
2021, Khan mod Danmark (appl. no. 26947/19) og Munir
Johana mod Danmark (appl. no. 56803/18). I den ene sag
var klager født i Danmark og i den anden var klager kommet
til Danmark som 4-årig. Begge klagere var tidligere straffet
adskillige gange for grov kriminalitet. Begge klagere var
endvidere idømt kortere frihedsstraffe – henholdsvis tre og
seks måneders fængsel – og som følge heraf udvist med et
indrejseforbud i 6 år. Menneskerettighedsdomstolen fandt,
at udvisning var i overensstemmelse med EMRK artikel 8,
og henviste bl.a. til, at indrejseforbuddets længde indgår
i afvejningen af, om en udvisning er i overensstemmelse
med EMRK artikel 8 (præmis 79 i Khan mod Danmark og
præmis 63 i Munir Johana mod Danmark).
Som eksempel på en sag, hvor det forhold, at et indrejse-
forbud var meddelt for bestandig – som ét blandt flere ele-
menter – talte imod, at udvisning var proportional, kan næv-
nes sagen Radovanovic mod Østrig (appl. no. 38544/97),
dom af 22. april 2004. Klager var idømt 30 måneders fæng-
sel, hvoraf 24 måneder var gjort betinget, for kvalificeret
røveri og indbrudstyveri samt for to tilfælde af forsøg på
indbrudstyveri. Klager var som følge heraf udvist med et
indrejseforbud for bestandig. Menneskerettighedsdomstolen
statuerede krænkelse af EMRK artikel 8 og udtalte bl.a.,
at et indrejseforbud for bestandig var uproportionalt, og at
et tidsbegrænset indrejseforbud havde været tilstrækkeligt
(præmis 37).
En anden sag, hvor det forhold, at et indrejseforbud var
meddelt for bestandig – som ét blandt flere elementer –
talte imod, at udvisningen var proportional, kan nævnes
sagen Keles mod Tyskland (appl. no. 32231/02), dom af
27. oktober 2005. Menneskerettighedsdomstolen statuerede
i denne sag krænkelse af EMRK artikel 8. Menneskerettig-
hedsdomstolen konkluderede, at en udvisning af klager som
sådan ville være proportional, men at et indrejseforbud for
bestandig ville udgøre en krænkelse af EMRK artikel 8
(præmis 66).
Herudover kan nævnes sagerne Ezzouhdi mod Frankrig
(appl. no. 47160/99), dom af 13. februar 2001, Bousarra
mod Frankrig (appl. no. 25672/02), dom af 23. september
2010, og Yilmaz mod Tyskland (appl. no. 52853/99), dom af
17. april 2003.
Af nyere dato kan endvidere nævnes sagen Abdi mod Dan-
28
mark (appl. no. 41643/19), dom af 14. september 2021,
hvor Menneskerettighedsdomstolen henviste til, at indrejse-
forbuddets længde er et af de elementer, som Menneskeret-
tighedsdomstolen i sin praksis lægger vægt på ved vurderin-
gen af, om en udvisning er proportional (præmis 38). Klager
var kommet til Danmark som 4-årig, og havde ved afgørel-
sen haft ca. 20 års lovligt ophold. Klager var idømt to et
halvt års fængsel navnlig for besiddelse af et skarpladt sky-
devåben, og som følge heraf udvist med et indrejseforbud
for bestandig. Til trods for, at Menneskerettighedsdomsto-
len i sagen isoleret set anerkendte, at de danske domstole
havde foretaget en grundig vurdering af, om der forelå
tungtvejende grunde for udvisning, statuerede Menneskeret-
tighedsdomstolen krænkelse af EMRK artikel 8. Menneske-
rettighedsdomstolen udtalte i den forbindelse bl.a., at sagens
samlede omstændigheder, kombineret med at klageren var
udvist med et indrejseforbud for bestandig, gjorde at udvis-
ningen ikke var proportional (præmis 44). Menneskerettig-
hedsdomstolen henviste i den forbindelse bl.a. til, at klagers
tilknytning til hjemlandet var stort set ikke-eksisterende, at
klager som voksen ikke havde begået betydelig kriminalitet,
og at klager ikke tidligere havde modtaget en advarsel om
udvisning eller var tildelt en betinget udvisning.
I sagen Savran mod Danmark (appl. no. 57467/15), dom
af 7. december 2021, var klager kommet til Danmark som 6-
årig. Klager blev idømt en foranstaltningsdom for grov kri-
minalitet og blev samtidig udvist med et indrejseforbud for
bestandig. I forbindelse med en obligatorisk prøvelse af ud-
visningen, som fandt sted ved klagers udskrivning fra psyki-
atrisk hospital (ændring af den idømte foranstaltningsdom),
blev klagers udvisning opretholdt under henvisning til, at
udsendelse af klager ikke var i strid med Danmarks interna-
tionale forpligtelser. Menneskerettighedsdomstolen forholdt
sig i sagen ikke til den oprindelige udvisning, men alene
til den efterfølgende prøvelse af udvisningen. Menneskeret-
tighedsdomstolen statuerede, at der i forbindelse med den
efterfølgende prøvelse af udvisningen, var sket en krænkelse
af EMRK artikel 8 og udtalte bl.a., at klagers mulighed
for at indrejse på baggrund af det meddelte indrejseforbud
forekom teoretisk, og at klager derfor ikke havde udsigt
til at kunne indrejse på et senere tidspunkt. Menneskeret-
tighedsdomstolen bemærkede endvidere, at længden af det
meddelte indrejseforbud også vil skulle indgå i en proportio-
nalitetsafvejning, der finder sted ved en senere prøvelse af
udvisningen. Menneskerettighedsdomstolen påpegede i den
henseende, at den danske lovgivning ved en prøvelse efter
udlændingelovens § 50 a, stk. 1, ikke indeholdt mulighed
for at prøve og eventuelt nedsætte varigheden af det indrej-
seforbud, der blev meddelt ved den oprindelige udvisning
(præmis 199-200).
2.7.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
I de gældende regler i udlændingeloven fremgår det ikke
direkte af ordlyden, om domstolene i forbindelse med en
efterfølgende prøvelse af en udvisning kan forkorte varighe-
den af et meddelt indrejseforbud med henblik på at kunne
opretholde en udvisning, der ellers ville være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser. I tilfælde, hvor varig-
heden af et indrejseforbud kan være afgørende for, om en
udvisning vil kunne opretholdes, er det forbundet med tvivl,
om der efter de gældende regler altid vil skulle ske ophævel-
se af udvisningen.
På baggrund af Menneskerettighedsdomstolens seneste af-
gørelser i Abdi mod Danmark af 14. september 2021 og i
Savran mod Danmark af 7. december 2021 er det Udlændin-
ge- og Integrationsministeriet vurdering, at der skal skabes
udtrykkelig lovhjemmel til at kunne forkorte varigheden af
et meddelt indrejseforbud i forbindelse med en senere prø-
velse af, om en udvisning skal ophæves.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at
varigheden af et indrejseforbud som det helt klare udgangs-
punkt ikke i sig selv medfører, at opretholdelse af en udvis-
ning vil være uproportional. Der kan dog være tilfælde, hvor
et indrejseforbud af en bestemt varighed – f.eks. hvor det er
meddelt for bestandig som i sagerne Abdi mod Danmark og
Savran mod Danmark – er afgørende for, om udvisningen
vil kunne opretholdes uden med sikkerhed at være i strid
med Danmarks internationale forpligtelser.
Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse bør
domstolene have mulighed for at kunne forkorte varigheden
af et allerede meddelt indrejseforbud for dermed at kunne
opretholde en udvisning, som ellers med sikkerhed vil være
i strid med Danmarks internationale forpligtelser. På den
måde sikres det, at varigheden af et indrejseforbud ikke i sig
selv står i vejen for, at en udvisning af en udlænding kan
opretholdes inden for rammerne af Danmarks internationale
forpligtelser.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder således, at en
udvisning i videst muligt omfang skal opretholdes. Der bør
på den baggrund være mulighed for at forkorte varigheden
af et meddelt indrejseforbud, hvis dette medfører, at udvis-
ningen kan opretholdes.
Muligheden for at forkorte varigheden af et allerede meddelt
indrejseforbud vil kunne anvendes, hvor varigheden af det
meddelte indrejseforbud er af afgørende betydning for, om
udvisningen vil kunne opretholdes i overensstemmelse med
Danmarks internationale forpligtelser. Dette vil betyde, at
domstolene i nogle tilfælde vil kunne opretholde en udvis-
ning ved i stedet at forkorte varigheden af et allerede med-
delt indrejseforbud.
Det foreslås derfor at indføre en adgang til at forkorte va-
righeden af et allerede meddelt indrejseforbud i forbindelse
med en domstolsprøvelse af, om en udvisning skal ophæves.
Ændringen vil gælde i alle tilfælde, hvor en udlænding skal
have eller har mulighed for at få prøvet spørgsmålet om op-
hævelse af udvisningen. Der vil således være mulighed for
at forkorte varigheden af et meddelt indrejseforbud ved en
prøvelse efter udlændingelovens § 50, som er en prøvelse af
udvisningen, der kan finde sted forud for effektueringen af
29
udvisningen. Der vil endvidere være mulighed for at forkor-
te varigheden af et meddelt indrejseforbud ved en prøvelse
af udvisningen efter udlændingelovens § 50 a, som er en
obligatorisk prøvelse i tilfælde, hvor udlændingen er idømt
en foranstaltningsdom. Der vil endelig være mulighed for
at forkorte varigheden af et meddelt indrejseforbud ved en
prøvelse af udvisningen efter udlændingelovens § 50 b, som
er en obligatorisk prøvelse forbeholdt udlændinge omfattet
af EU-reglerne.
Forslaget indebærer, at domstolene i forbindelse med en
prøvelse efter udlændingelovens §§ 50-50 b vil kunne op-
retholde en udvisning ved at forkorte det indrejseforbud,
som udlændingen blev meddelt i forbindelse med den oprin-
delige udvisning. I de tilfælde, hvor domstolene kan opret-
holde en udvisning uden at forkorte indrejseforbuddet, vil
indrejseforbuddet ikke skulle forkortes. Det forudsættes, at
domstolene alene vil skulle forkorte indrejseforbuddet, hvis
varigheden af det meddelte indrejseforbud er afgørende for,
om udvisningen kan opretholdes uden med sikkerhed at væ-
re i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Forslaget indebærer endvidere, at domstolene i forbindelse
med en domstolsprøvelse af, om en udvisning skal oprethol-
des, af egen drift vil skulle påse, om et allerede meddelt
indrejseforbud efter udlændingelovens § 32, stk. stk. 1 eller
stk. 2, jf. stk. 4, vil medføre, at udvisning med sikkerhed vil
være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, og
om dette vil kunne imødegås ved at forkorte varigheden af
det meddelte indrejseforbud.
2.8. Prøvelse af en udvisning grundet væsentlige ændringer
i udlændingens forhold
2.8.1. Gældende ret
Udlændinge kan udvises af Danmark bl.a. ved dom for
strafbart forhold, hvor udlændingen idømmes betinget eller
ubetinget frihedsstraf.
Med frihedsstraf sidestilles anden strafferetlig retsfølge, som
indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, f.eks.
dom til forvaring, dom til anbringelse i hospital for sindsli-
dende og ungdomssanktion.
En afgørelse om udvisning træffes i to led. Først vurderes
det, om det kriminelle forhold kan begrunde udvisning efter
reglerne herom i udlændingelovens kapitel 4. Er dette tilfæl-
det, vurderes det konkret, om der er forhold, der taler imod
udvisning. Denne vurdering tager udgangspunkt i udlændin-
gelovens § 26.
Efter udlændingelovens § 26, stk. 1, skal der ved afgørelse
om udvisning efter §§ 25 a-25 c tages hensyn til, om udvis-
ningen må antages af virke særligt belastende på grund af
udlændingens konkrete forhold.
I bl.a. sager om udvisning ved dom på grund af kriminali-
tet efter udlændingelovens §§ 22-24 tager vurderingen ud-
gangspunkt i udlændingelovens § 26, stk. 2.
Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal en udlænding altid
udvises efter §§ 22-24 og 25, medmindre dette med sikker-
hed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtel-
ser, jf. dog § 26 b. Bestemmelsen i § 26 b indeholder en
særlig regel, hvorefter udvisning af udlændinge, der er om-
fattet af EU-reglerne, kun kan ske i overensstemmelse med
de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning
af retten til fri bevægelighed.
Udlændingelovens § 26, stk. 2, blev ved lov nr. 469 af
14. maj 2018 (Skærpede regler om udvisning af kriminelle
udlændinge) nyaffattet med henblik på i bemærkningerne –
med udgangspunkt i praksis fra Menneskerettighedsdomsto-
len om retten til respekt for privat- og familielivet i EMRK
artikel 8 – at fastlægge retningslinjer for, hvornår kriminelle
udlændinge i almindelighed kan udvises, jf. Folketingstiden-
de 2017-18, tillæg A, L 156 som fremsat, side 26.
Det fremgår af Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 156
som fremsat, side 4 ff, at Menneskerettighedsdomstolen har
opstillet en række kriterier, Maslov-kriterierne, der indgår
ved proportionalitetsvurderingen, og som er afgørende for
vurderingen af, om udvisning vil være i strid med EMRK
artikel 8, jf. ovenfor i afsnit 2.6.1.3.1. I denne vurdering ind-
går bl.a. kriminalitetens art og grovhed, hvor Menneskeret-
tighedsdomstolen ser med alvor på f.eks. salg af narko, drab,
voldelig overfald, brug af skydevåben, røveri, voldtægt, sek-
suelt misbrug af børn samt de typer af kriminalitet i øvrigt,
der er rettet mod andres fysiske integritet. Derudover indgår
eventuelt tidligere kriminalitet og straffens længde, varighe-
den af udlændingens ophold i bopælslandet, tiden efter den
begåede kriminalitet, og den pågældendes adfærd i denne
periode, udlændingens familiesituation, om ægtefællen hav-
de kendskab til kriminaliteten, da forholdet blev etableret,
om udlændingen har børn, børnenes interesser og fastheden
af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd med værtslan-
det og med modtagerlandet, jf. Folketingstidende 2017-18,
tillæg A, L 156 som fremsat, side 5 og 26-27.
Udlændingelovens § 26, stk. 2, skal anvendes i overens-
stemmelse med de danske myndigheders pligt til i forbindel-
se med en afgørelse om udvisning at inddrage de hensyn,
der følger af Danmarks internationale forpligtelser, herunder
EMRK artikel 8.
Hvis en udvisning ved dom ikke er iværksat, kan en udlæn-
ding, som påberåber sig, at der er indtrådt væsentlige æn-
dringer i udlændingens forhold, begære spørgsmålet om ud-
visningens ophævelse indbragt for retten ved anklagemyn-
dighedens foranstaltning, jf. udlændingelovens § 50, stk. 1,
1. pkt. Begæring herom kan fremsættes tidligst 6 måneder
før og skal fremsættes senest 2 måneder før, udvisningen
kan forventes iværksat, jf. udlændingelovens § 50, stk. 1,
2. pkt. Fremsættes begæringen senere, kan retten beslutte
at behandle sagen, såfremt fristoverskridelsen må anses for
undskyldelig, jf. udlændingelovens § 50, stk. 1, 3. pkt.
Udlændingelovens § 50, stk. 1, sikrer en udvist udlænding
adgang til ved domstolene at få prøvet betydningen af æn-
30
dringer i udlændingens forhold, der er indtrådt efter beslut-
ningen om udvisning, og som – hvis de havde foreligget på
tidspunktet for afgørelsen om udvisning – kunne have ført
til et andet resultat.
Det er en betingelse, at udvisningen ikke er iværksat, og at
der er indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens person-
lige forhold, jf. Folketingstidende 1982-83, tillæg A, spalte
2060.
Ved afgørelse af, om en udlændings forhold kan anses for
at være væsentligt ændret, skal der ligesom ved den oprin-
delige beslutning om udvisning foretages en vurdering af,
om de i udlændingelovens § 26 opregnede hensyn findes
at burde føre til en ophævelse af udvisningsafgørelsen, jf.
Folketingstidende 1982-83, tillæg A, spalte 2060.
Efter de gældende regler indebærer det, at vurderingen skal
ske efter de i udlændingelovens § 26, stk. 1, opregnede
hensyn, hvis udlændingen er udvist efter udlændingelovens
§ 25 c (religiøse forkyndere).
Er udlændingen derimod udvist efter udlændingelovens §§
22-24, skal vurderingen foretages i medfør af udlændingelo-
vens § 26, stk. 2, hvorefter udvisningen alene kan ophæves,
hvis udvisningen med sikkerhed er i strid med Danmarks
internationale, herunder EMRK artikel 8, jf. dog § 26 b. I
denne vurdering kan udlændingens helbredsmæssige eller
familiemæssige forhold bl.a. indgå, herunder om udlændin-
gen har en ægtefælle/samlever, om udlændingen har (fået)
børn m.v., og kan efter omstændighederne føre til ophævelse
af en udvisning. Som eksempler fra retspraksis kan nævnes:
U 2012.1776 H: En udlænding på tålt ophold, der var udvist
og idømt 2 års fængsel, fik ophævet sin udvisning under
henvisning til, at udlændingen under det tålte ophold havde
fået et barn med sin tidligere ægtefælle, som han boede med
i det omfang han kunne, og idet barnet havde været udsat for
en alvorlig trafikulykke.
U 2012.820 Ø: Omvendt kunne der ikke ske ophævelse af
udvisningen for en udlænding, der var udvist og idømt 8
års fængsel, selvom hans børn efterfølgende havde erhver-
vet dansk statsborgerskab, og selvom udvisningen vanske-
liggjorde familielivet.
U 2016.1051 Ø: En udlænding fik ophævet sin udvisning,
idet udlændingen efter udvisningsdommen var blevet diag-
nosticeret med paranoid skizofreni. Landsretten lagde vægt
på, at udlændingen havde et vedvarende behandlingsbehov,
at han i øjeblikket var velbehandlet med depotmedicin, og at
der var risiko for, at han kunne udvikle en psykotisk tilstand
og blive til fare for sig selv eller andre, hvis behandlingen
blev afbrudt.
Er udvisningen sket efter udlændingelovens §§ 22-24, ses
domstolene – udover at inddrage de hensyn, der er opregnet
i udlændingelovens § 26, stk. 1 – at lægge vægt på krimi-
nalitetens grovhed, straffens længde, hvor lang tid der er
forløbet siden afgørelsen om udvisning samt længden af det
meddelte indrejseforbud, herunder om indrejseforbuddet vil-
le være udløbet, hvis udlændingen var blevet udsendt efter
at have afsonet sin frihedsstraf.
Begæringen om prøvelse af ophævelsen af udvisningsafgø-
relsen kan tidligst fremsættes 6 måneder og senest 2 måne-
der før, udvisningen kan forventes iværksat. I praksis har
det dog været antaget, at udlændinge på tålt ophold har
kunnet begære spørgsmålet om ophævelse af udvisningen
indbragt for retten, selvom der ikke har været udsigt til, at
udsendelsen kunne iværksættes. Højesteret fandt således i
den tidligere omtalte dom U 2012.1776 H, at der kunne ske
ophævelse af udvisningen, selvom udlændingen var på tålt
ophold, og hvor der på den baggrund ikke var udsigt til, at
udvisningen kunne effektueres. Der henvises endvidere til
følgende eksempler fra retspraksis: U 2012.820 Ø og TfK
2017.491 V.
Overskrides den fastsatte frist vil spørgsmålet om ophævelse
af udvisningen fortsat kunne indbringes, såfremt fristover-
skridelsen må anses for at være undskyldelig, f.eks. på
grund af sygdom eller lignende grunde, som ikke kan læg-
ges udlændingen til last, jf. Folketingstidende 1997-1998, 2.
samling, tillæg A, side 1586.
I bemærkningerne til udlændingelovens § 50 er det forudsat,
at der alene er adgang til én retlig prøvelse af udvisningsaf-
gørelsen, jf. Folketingstidende 1997-98, 2. samling, tillæg
A, side 1565. Domstolene har imidlertid i nogle sager givet
tilladelse til mere end én retlig prøvelse, f.eks. hvor en ud-
lænding er på tålt ophold, og hvor domstolene har fundet, at
en nægtelse af en udvisnings prøvelse kan være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser, mens domstolene i
andre tilfælde har afvist en begæring under henvisning til, at
der alene er adgang til en prøvelse.
Som eksempler fra retspraksis kan nævnes:
U 2008.596 V: I en kendelse af 14. november 2007 fra
Vestre Landsret vedrørende en udlænding, der i 2005 blev
udvist for bestandig, og hvor udsendelsen tidligst kunne
forventes iværksat i 2009, fandt landsretten, at en prøvelse i
medfør af udlændingelovens § 50, stk. 1, ikke opfyldte den
tidsmæssige betingelse af hensyn til begrænsningen af prø-
velsesadgangen til én prøvelse, hvorfor landsretten afviste
anmodningen om prøvelse af spørgsmålet om udvisningens
ophævelse.
U 2018.384 Ø: I en kendelse af 6. september 2017 fra Østre
Landsret vedrørende en ghanesisk statsborger der i 2013 var
blevet udvist af Danmark, vurderede landsretten, hvorvidt
udlændingen havde mulighed for at fremsætte en begæring
om prøvelse af udvisningen både ved anmodningen, og
når udsendelsen ville være nærtstående. Landsretten anførte
i den forbindelse, at retssikkerhedsgarantien i prøvelsesad-
gangen består i, at alle ændringer i udlændinges forhold,
som eventuelt vil kunne begrunde en ændret vurdering, er
prøvet på tidspunktet for udsendelsen, og at prøvelsen derfor
bør ligge så tæt som muligt på udsendelsestidspunktet, såle-
31
des at der ikke opstår retssikkerhedsmæssige betænkelighe-
der ved, at der alene bliver adgang til én prøvelse efter §
50. Henset til, at det var uvist, hvornår udlændingen skulle
udsendes, fandt landsretten, at udlændingen ikke havde krav
på at få prøvet spørgsmålet om udvisningens ophævelse.
U 2020.457 V: I en kendelse af 8. november 2019 fra Vestre
Landsret vedrørende en libanesisk statsborger på tålt ophold,
der allerede én gang havde fået prøvet spørgsmålet om
udvisningens ophævelse, var spørgsmålet, om udlændingen
kunne få en fornyet prøvelse af udvisningen, eller om en
fornyet prøvelse først kunne ske i forbindelse med, at udvis-
ningen kunne forventes iværksat. Landsretten anførte i den
forbindelse, at der efter bemærkningerne til loven alene er
forudsat én prøvelse, men at bemærkningerne til loven ikke
forholder sig til en situation, hvor udsendelse ikke forven-
tes at kunne iværksættes inden for en overskuelig fremtid,
eller om udsendelse overhovedet vil kunne ske. Landsretten
anførte endvidere, at der må kræves særlig klar hjemmel
til af formelle grunde at afskære en udlænding fra at få
foretaget en fornyet prøvelse af udvisningen i tilfælde, hvor
prøvelsen vil være udelukket i en uoverskuelig fremtid, eller
hvor det er uvist, om udsendelse overhovedet kan iværksæt-
tes. Landsretten fandt på den baggrund, at en prøvelse ikke
burde være udelukket efter udlændingelovens § 50, stk. 1.
U. 2000.2406 H: Ved Højesterets kendelse af 7. september
2000 fik en iransk statsborger afvist sin begæring om at
få udvisningen prøvet. Udlændingen havde opnået asyl i
Danmark i 1989, og han blev senere meddelt tidsubegræn-
set opholdstilladelse. I 1997 blev udlændingen udvist for
bestandig i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 4, idet
han havde begået narkotikakriminalitet. Udlændingen begæ-
rerede efterfølgende spørgsmålet om ophævelse af udvis-
ningsafgørelsen indbragt for retten efter udlændingelovens
§ 50, men anmodningen blev ikke imødekommet. Sagen
blev på ny søgt prøvet efter udlændingelovens § 50, men
Højesteret fastslog, at spørgsmålet om udvisningens ophæ-
velse alene kunne prøves én gang inden effektueringen af
udvisningen. Sagen blev herefter påklaget til Menneskeret-
tighedsdomstolen, som fandt, at gennemførelsen af udvis-
ningen ville være strid med EMRK artikel 8, jf. Amrollahi
mod Danmark af 11. juli 2002, (appl. no. 56811/00). Klager
var, som anført, kommet til Danmark i 1989. Han blev i
1997 idømt 3 års fængsel og udvist for bestandig. På tids-
punktet for dommens afsigelse havde klager ét barn med
en dansk kvinde, som han havde været kærester med siden
1992. Klager blev gift med sin ægtefælle kort tid inden
udvisningsdommen, og de blev forældre til et andet barn i
2001. Menneskerettighedsdomstolen fandt i sagen, at udvis-
ningen udgjorde et indgreb i strid med EMRK artikel 8,
herunder bl.a. på grund af klagers tilhørsforhold til Iran og
det forhold, at hans danske ægtefælle og børn ikke kunne
forventes at flytte til Iran med klager, jf. præmis 38-44.
At domstolene i nogle tilfælde vil skulle give tilladelse til
mere end én retlig prøvelse kan således formentlig udledes
af dommen Amrollahi mod Danmark, idet der kan være
tilfælde, hvor en udlænding allerede har fået prøvet udvis-
ningen efter udlændingelovens § 50, men hvor det kan være
nødvendigt med en fornyet prøvelse af udvisningen, hvis
der er en formodning for, at udvisningen er i strid med
Danmarks internationale forpligtelser.
2.8.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Udlændingelovens § 50 giver under visse omstændigheder
en udlænding mulighed for at få prøvet en udvisning, hvis
udvisningen ikke er iværksat, og hvis der er indtrådt væ-
sentlige ændringer i udlændingens forhold. Der er tale om
en begrænset prøvelsesadgang, og prøvelsen kan alene ske
efter nogle nærmere fastsatte frister, som ligger forud for
effektueringen af udvisningen.
Retspraksis vedrørende udlændingelovens § 50 giver imid-
lertid anledning til at overveje, hvorvidt ordningen om ad-
gangen til én retlig prøvelse af en udvisnings ophævelse
medfører, at en udvisning ikke i alle nødvendige tilfælde vil
kunne prøves i overensstemmelse med Danmarks internatio-
nale forpligtelser. Efter udlændingelovens § 50, stk. 1, er der
således kun adgang til én retlig prøvelse, men efter Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriets opfattelse vil der kunne
forekomme tilfælde, hvor en udlænding allerede én gang har
fået prøvet og opretholdt sin udvisning efter udlændingelo-
vens § 50, men hvor der efterfølgende indtræffer sådanne
ændringer i udlændingens forhold, at Danmarks internatio-
nale forpligtelser tilsiger, at udvisningen bør ophæves. Der
henvises i den forbindelse til afsnit 2.8.1. Efter gældende ret
er det ikke helt klart, om udlændingen i den situation vil
være sikret muligheden for at få prøvet sine rettigheder efter
Danmarks internationale forpligtelser. Efter bestemmelsens
ordlyd vil f.eks. en udlænding på tålt ophold desuden være
udelukket fra at kunne begære spørgsmålet om udvisningens
opretholdelse indbragt for retten, henset til der ikke er udsigt
til udsendelse, men prøvelsen forekommer i praksis under
henvisning til Danmarks internationale forpligtelser, jf. bl.a.
U 2012.1776 H.
Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsmini-
steriets opfattelse, at bestemmelsen udtrykkeligt bør tage
højde for de situationer, hvor en udlænding ikke opfylder
de i bestemmelsen fastsatte frister, men hvor der er indtrådt
væsentlige ændringer i udlændingens forhold, således at en
opretholdelse af udvisningen vil kunne være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser.
Adgangen til at få prøvet en afgørelse om udvisning efter
udlændingelovens § 50 bør efter Udlændinge- og Integrati-
onsministeriets opfattelse fortsat være yderst begrænset. En
udlænding, der er udvist, skal som det helt klare udgangs-
punkt udrejse af landet, så snart udvisningen kan iværk-
sættes. Dette gælder også for udlændinge på tålt ophold
eller andre udlændinge, hvor der ikke er udsigt til udsendel-
se. Det er på den baggrund ministeriets opfattelse, at der
som udgangspunkt fortsat kun skal være adgang til én retlig
prøvelse, og at denne skal ske i overensstemmelse med de
frister, der allerede fremgår af de gældende regler – dvs. kort
32
tid før effektueringen af udvisningen. At prøvelsen fortsat
skal ske i overensstemmelse med de fastsatte frister er med
til at sikre, at prøvelsen ikke anvendes som et middel til at
modvirke effektueringen af udsendelsen.
Der vil imidlertid kunne opstå situationer, hvor en fortsat
opretholdelse af en udvisningsafgørelse med sikkerhed vil
være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, men
hvor udlændingen ikke opfylder de frister, der følger af be-
stemmelsen. Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets
opfattelse, at lovgivningen tydeligt bør tage højde for de
situationer.
Det foreslås derfor, at adgangen til at få prøvet en domsud-
visning efter udlændingelovens § 50 fortsat vil skulle være
yderst begrænset. Udgangspunktet vil således være, at der
fortsat kun vil være adgang til én retlig prøvelse, og at
dette vil skulle ske i overensstemmelse med de frister, der
er fastsat i udlændingelovens § 50, stk. 1, 2. pkt. Dette inde-
bærer, at begæringen om fornyet prøvelse tidligst vil kunne
fremsættes 6 måneder og senest 2 måneder før udvisningen
vil kunne forventes iværksat.
På baggrund af retspraksis og for at sikre at Danmark fort-
sat overholder sine internationale forpligtelser foreslås det
imidlertid, at det i udlændingelovens § 50 tydeliggøres, at
en udlænding, hvis der foreligger ganske særlige grunde, vil
kunne få prøvet spørgsmålet om udvisningens ophævelse,
selvom udlændingen ikke opfylder fristerne for prøvelsen.
Formålet med forslaget er at tydeliggøre, at prøvelsen i
medfør af udlændingelovens § 50 – uanset fristerne – vil
kunne finde sted, hvis der foreligger væsentligt ændrede for-
hold, og hvor der er en formodning for, at opretholdelse af
udvisningen med sikkerhed vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser. Formålet er således at sikre, at
en udlænding, som af forskellige grunde ikke opfylder de
tidsmæssige frister, men hvor der foreligger væsentligt æn-
drede forhold, vil kunne få prøvet en udvisning, hvis der
er en formodning for, at opretholdelse af udvisningen med
sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale for-
pligtelser.
Det foreslåede indebærer, at i helt særlige tilfælde, hvor der
er indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold, vil
en udlænding kunne få prøvet spørgsmålet om udvisningsaf-
gørelsens ophævelse, selvom der ikke er udsigt til udsendel-
se, hvis der er en formodning for, at udvisningen på grund
af udlændingens ændrede forhold med sikkerhed vil være
i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det fore-
slåede indebærer endvidere, at en udlænding i helt særlige
tilfælde vil kunne få prøvet spørgsmålet om udvisningsafgø-
relsens ophævelse, hvis der siden udvisningen er indtrådt
væsentlige ændringer i udlændingens forhold, som gør, at
der er en formodning for, at opretholdelse af udvisningen
med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser, men hvor udlændingen ikke opfylder fristerne
for at kunne få prøvet udvisningen. Det vil omfatte udlæn-
dinge, som af forskellige grunde ikke kan udsendes, navn-
lig udlændinge på tålt ophold eller udlændinge, hvor der
af forskellige årsager foreligger udsendelseshindringer, og
hvor udsendelsesmulighederne må anses for udtømte. Dette
følger allerede af domspraksis, jf. afsnit 2.8.1. Det forhold,
at det er usikkert eller ikke endeligt fastlagt, hvornår udsen-
delse kan finde sted, vil dog ikke i sig selv kunne føre til, at
der foreligger ganske særlige grunde. Der skal således være
en formodning for, at en fortsat opretholdelse af udvisningen
med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser.
Det foreslåede indebærer endvidere, at der i ganske særlige
tilfælde, forudsat at der foreligger væsentlige ændringer i
udlændingens forhold, vil kunne meddeles mere end én prø-
veadgang, hvis der er en formodning for, at udvisningen –
på grund af de ændrede forhold – med sikkerhed vil være
i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Dette vil
navnlig være relevant i sager, hvor udlændingen ikke kan
udsendes, og hvor det er åbenbart, at der er indtrådt væsent-
lige ændringer i udlændingens forhold efter udlændingen
fik spørgsmålet om udvisningens ophævelse prøvet. Det vil
f.eks. kunne være, hvis der er sket væsentlige ændringer i
udlændingens personlige forhold, herunder familiemæssige
og helbredsmæssige forhold. Dette følger allerede af doms-
praksis, jf. afsnit 2.8.1.
Forslaget indebærer ikke en udvidelse af adgangen til at
få prøvet spørgsmålet om en domsudvisning. Forslaget inde-
bærer alene, at bestemmelsen bringes i overensstemmelse
med Danmarks internationale forpligtelser, således at der
vil kunne ske ophævelse af en udvisning, hvor Danmarks
internationale forpligtelser tilsiger dette.
Retten vil fortsat kunne afvise begæringen om prøvelse af
en afgørelse om udvisning, hvis det er åbenbart, at der
ikke er indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens for-
hold. Dette følger allerede af udlændingelovens § 50, stk. 2,
2. pkt.
2.9. Ophævelse af revisionsbestemmelsen vedrørende udlæn-
dingelovens § 29 c
2.9.1. Gældende ret
2.9.1.1. Revision af den nationale sanktionsliste og opmærk-
somhedslisten
Den nationale sanktionsliste blev indført med udlændingel-
ovens § 29 c ved lov nr. 1743 af 27. december 2016
om ændring af udlændingeloven (Indførelse af en offentlig
sanktionsliste over udenlandske forkyndere m.fl., som kan
udelukkes fra at indrejse). Det følger af ændringslovens §
3, at udlændinge- og integrationsministeren i folketingsåret
2021-22 skal fremsætte forslag om revision af loven.
I forbindelse med revisionen skal der tages stilling til, om
der fortsat er behov for den offentlige sanktionsliste over
navngivne udenlandske forkyndere m.fl., som indføres med
lovforslaget, og i tilknytning hertil den opmærksomhedsli-
ste, som indføres administrativt. Endvidere skal der tages
33
stilling til, om de bestemmelser, der blev indført og ænd-
ret med lovforslaget, skal ændres eller ophæves, jf. Udlæn-
dinge- og Integrationsudvalgets betænkning over lovforsla-
get, afgivet den 13. december 2016, jf. Folketingstidende
2016-17, tillæg B, side 2.
Det fremgår af betænkningen, at en offentlig, national sank-
tionsliste over navngivne udenlandske forkyndere m.fl. er en
nyskabelse i dansk lovgivning, og at det derfor er hensigts-
mæssigt efter et passende tidsrum at overveje, om der fortsat
er behov for en sanktionsliste og den opmærksomhedsliste,
der indføres som et supplement hertil.
2.9.1.2. Betingelser for optagelse på den nationale sankti-
onsliste
Det følger af udlændingelovens § 29 c, stk. 1, at en udlæn-
ding kan optages på en liste (herefter den nationale sankti-
onsliste), hvis udlændingen virker som religiøs forkynder el-
ler på anden måde udbreder en religion eller tro og hensynet
til den offentlige orden i Danmark tilsiger, at udlændingen
ikke bør have ophold her i landet. Optagelse på listen sker
for 2 år og kan forlænges med 2 år ad gangen. En udlæn-
ding, som er omfattet af EU-reglerne, jf. udlændingelovens
§ 2, stk. 3, eller har opholdstilladelse her i landet, kan ikke
optages på listen.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at det
umiddelbart vurderes, at der alene vil være tale om et
begrænset antal udlændinge, der vil opfylde betingelserne
for optagelse på den nationale sanktionsliste, jf. Folketings-
tidende 2016-17, A, L 48 som fremsat, s. 7.
2.9.1.2.1. Religiøse forkyndere m.fl.
Personkredsen omfattet af bestemmelsen er både ”officielle”
forkyndere for et bestemt trossamfund, som f.eks. imamer,
rabbinere, goder (præster i asatroen), brahmaner og præster,
men også andre religiøse forkyndere og personer, der udbre-
der en religion eller tro, herunder missionærer. Det gælder,
uanset om den pågældende tilhører en monoteistisk eller
polyteistisk religion eller tro. Det afgørende er således, om
den pågældendes aktiviteter har karakter af forkyndelse af
et religiøst budskab eller udbredelse af en religion eller tro,
og ikke f.eks. hvilken stilling, titel eller uddannelse den
pågældende har.
Udover ”gudstjenester” og andre religiøse handlinger vil
forkyndelse af et religiøst budskab eller udbredelse af en
religion eller tro kunne omfatte f.eks. den undervisning eller
oplæring, der finder sted på koranskoler, bibelskoler, i visse
religiøse studiekredse mv. Derimod vil almindelig religions-
undervisning, der ikke indeholder et forkyndende element,
ikke være omfattet.
Personkredsen omfatter ikke personer, der virker inden for
mere interesseprægede filosofiske eller politiske foreninger,
der samler sig om andet end en guddom, f.eks. ateistiske
eller rent spiritistiske sammenslutninger.
Det vil bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde,
om en udlænding virker som religiøs forkynder eller på
anden måde udbreder en religion eller tro.
Der henvises til bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Fol-
ketingstidende 2016-17, A, L 48 som fremsat, s. 38-39.
2.9.1.2.2. Hensynet til den offentlige orden
Efter udlændingelovens § 29 c, stk. 1, 1. pkt., kan en udlæn-
ding optages på den nationale sanktionsliste, hvis hensynet
til den offentlige orden i Danmark tilsiger, at udlændingen
ikke bør have ophold her i landet. Den form for adfærd,
som kan begrunde optagelse på sanktionslisten, kan bestå i
ytringer, men også i andre handlinger. Adfærden kan både
være udvist i udlandet eller i forbindelse med et tidligere
ophold i Danmark.
Det er alene adfærd, der ses i sammenhæng med udlændin-
gens virke som religiøs forkynder mv., der kan føre til opta-
gelse på den nationale sanktionsliste, og den udviste adfærd
skal give grund til at tro, at udlændingen ved indrejse og
ophold i Danmark (fortsat) vil udgøre en trussel mod den
offentlige orden.
Der vil i den forbindelse bl.a. kunne lægges vægt på tids-
punktet for og grovheden af den udviste adfærd. Ved vur-
deringen kan endvidere indgå formålet med tidligere rejser
og rejsernes karakter, formålet med planlagte rejser, efter-
følgende afstandtagen fra tidligere holdninger, antallet af
episoder, hvor adfærden er udøvet og rejsemønstre mv.
Det vil bero på en konkret vurdering af den udviste adfærd
i hvert enkelt tilfælde samt hensynet til den pågældendes
religionsfrihed og ytringsfrihed, om hensynet til den offent-
lige orden i Danmark tilsiger, at udlændingen ikke bør have
ophold her i landet.
Endvidere skal der være en vis sandsynlighed for, at ud-
lændingen vil forsøge at indrejse i Danmark for, at den
pågældende kan optages på den nationale sanktionsliste. Det
vil bero på en konkret vurdering af de foreliggende omstæn-
digheder, om der foreligger en sådan sandsynlighed. I vur-
deringen kan bl.a. indgå oplysninger om den pågældendes
hidtidige rejsemønstre, herunder destinationerne for tidlige-
re rejser, antallet af tidligere rejser og tidspunkterne for
tidligere rejser, samt tilsvarende oplysninger om fremtidige
rejser. Der vil f.eks. kunne foreligge en sådan sandsynlighed
i relation til omrejsende religiøse forkyndere i Europa, lige-
som der vil være en sådan sandsynlighed, hvis der er kon-
krete oplysninger, som peger på, at udlændingen vil forsøge
at indrejse i Danmark eller et af Danmarks nabolande.
Der henvises til bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Fol-
ketingstidende 2016-17, A, L 48 som fremsat, s. 41.
Det bemærkes, at det fremgår af bemærkningerne til be-
stemmelsen, at grundlaget for optagelse på sanktionslisten
almindeligvis vil være oplysninger, som er offentligt tilgæn-
gelige for eksempel via aviser, tv, hjemmesider og sociale
34
medier på internettet, såsom f.eks. Twitter og Facebook, jf.
Folketingstidende 2016-17, A, L 48 som fremsat, s. 13-14.
Udover offentligt tilgængelige udtalelser eller oplysninger
om adfærd kan der være tale om f.eks. udtalelser fremsat
i en lukket kreds, som er kommet til myndighedernes kend-
skab, og som kan videregives til udlændingemyndighederne
og den person, der optages på listen. Der skal være tale om
oplysninger, som kan fremlægges i forbindelse med sagen,
og klassificerede oplysninger vil således ikke i praksis dan-
ne grundlag for optagelse på den nationale sanktionsliste.
Der henvises i øvrigt i det hele til bemærkningerne til be-
stemmelsen, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 48 som
fremsat.
2.9.1.2.3. Indrejseforbud
Efter udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 4, jf. stk. 4, nr.
10, meddeles en udlænding, der er optaget på den natio-
nale sanktionsliste, et indrejseforbud til Danmark. Indrejse-
forbuddet gælder så længe udlændingen er optaget på li-
sten. Indrejseforbuddet bortfalder, hvis udlændingen ophører
med at være optaget på listen, eller hvis udlændingen af
særlige grunde meddeles opholdstilladelse her i landet.
En udlænding, der er meddelt et indrejseforbud til Danmark,
udelukkes samtidig fra at opnå opholdstilladelse i Danmark,
medmindre særlige grunde taler derfor. Derudover vil en
udlænding, der er optaget på den nationale sanktionsliste,
som en konsekvens af indrejseforbuddet, kunne afvises ved
grænsen og som udgangspunkt meddeles afslag på visum
efter de gældende regler herom.
Udlændinge, der optages på den nationale sanktionsliste,
kan opdateres i Kriminalregisteret med indrejseforbud, når
der foreligger de oplysninger, der er nødvendige for opda-
teringen. Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår
af bemærkningerne til bestemmelsen, at der antageligt vil
være tilfælde, hvor der ikke vil foreligge de nødvendige op-
lysninger med henblik på opdatering i Kriminalregisteret, jf.
Folketingstidende 2016-17, A, L 48 som fremsat, s. 19-20.
Efter udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 9, indberettes en
udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller
et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, desuden
som uønsket i Schengeninformationssystemet (SIS II), hvis
pågældende optages på den nationale sanktionsliste.
2.9.1.2.4. Partshøring
Det følger af udlændingelovens § 29 c, stk. 2, at ved afgørel-
se om optagelse af en udlænding på den liste, der er nævnt
i stk. 1, finder forvaltningslovens § 19 om partshøring ikke
anvendelse.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at en ud-
lænding, der overvejes optaget på den nationale sanktionsli-
ste, i almindelighed vil opholde sig uden for landet, hvorfor
en partshøring oftere end ellers vil være forbundet med væ-
sentlige vanskeligheder, f.eks. fordi udlændingens adresse er
ukendt, og optagelsen på sanktionslisten ikke bør udsættes,
til udlændingens adresse måtte blive kendt. Der vil endvide-
re være tilfælde, hvor formålet med optagelse på den natio-
nale sanktionsliste, dvs. at forhindre udlændingen i at rejse
ind i landet, vil forspildes, hvis der skal foretages partshø-
ring med en vis frist for afgivelse af udtalelse, før udlændin-
gen kan optages på den nationale sanktionsliste. Dette kan
således være tilfældet, hvor konkrete oplysninger peger på,
at en udlænding inden for den allernærmeste tid vil indrejse
her i landet, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 48 som
fremsat, side 15-16.
Bestemmelsen om at fravige forvaltningslovens § 19 om
partshøring skal ses i sammenhæng med, at en afgørelse
om optagelse på sanktionslisten skal genoptages på udlæn-
dingens begæring, jf. udlændingelovens § 29 c, stk. 5. I for-
bindelse med behandlingen af en genoptagelsesanmodning
finder forvaltningslovens § 19 om partshøring anvendelse.
2.9.1.2.5. Offentliggørelse af afgørelsen
Det følger af udlændingelovens § 29 c, stk. 3, at optagelse
af en udlænding på den liste, der er nævnt i stk. 1, optages
som meddelelse i Statstidende. Optagelse af en udlænding
på listen gælder fra tidspunktet for optagelse af meddelelse
herom i Statstidende, medmindre optagelse på listen forud
for dette tidspunkt er meddelt den pågældende udlænding.
Dette er en fravigelse af det forvaltningsretlige udgangs-
punkt om, at en afgørelse for at få retsvirkning meddeles
adressaten, og skal ses i sammenhæng med, at en afgørelse
om optagelse på den nationale sanktionsliste skal genopta-
ges på udlændingens begæring, jf. udlændingelovens § 29 c,
stk. 5. I forbindelse med behandlingen af en genoptagelses-
anmodning vil afgørelsen i genoptagelsessagen blive med-
delt individuelt til udlændingen og ledsaget af en begrundel-
se i overensstemmelse med forvaltningslovens regler herom,
jf. herved forvaltningslovens § 22.
Det følger af udlændingelovens § 29 c, stk. 4, at den liste,
der er nævnt i stk. 1, kan offentliggøres med oplysninger
om navn, nationalitet, fødselsdato og opholdsland og med
ansigtsfoto.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at den
nationale sanktionsliste indeholder de oplysninger om navn
og nationalitet, som kendes af udlændingemyndighederne,
på de fysiske personer, som er optaget på listen. Personens
fødedato, ansigtsfoto og opholdsland fremgår også af den
nationale sanktionsliste, såfremt disse oplysninger er Ud-
lændingestyrelsen bekendt. Sanktionslisten indeholder deri-
mod ikke oplysninger om, hvilke forhold der konkret har
begrundet optagelsen på listen. Listen vil derfor eksempelvis
ikke indeholde oplysninger om mulige strafbare forhold el-
ler oplysninger om, hvilken religion personen praktiserer, jf.
Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 48 som fremsat, side
17.
Offentliggørelsen sker med det formål at sikre, at offentlig-
35
heden får kendskab til, hvilke personer der er optaget på
sanktionslisten.
2.9.1.2.6. Genoptagelse af afgørelse om optagelse på den
nationale sanktionsliste
Det følger af udlændingelovens § 29 c, stk. 5, at efter an-
modning fra udlændingen genoptager Udlændingestyrelsen
sagen om at optage udlændingen på den liste, der er nævnt
i stk. 1. En ansøgning om genoptagelse har ikke opsættende
virkning.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at dette
indebærer, at Udlændingestyrelsen skal genoptage og på ny
realitetsbehandle sagen om optagelse på den nationale sank-
tionsliste, hvis udlændingen anmoder herom. Der er ikke
krav om, at udlændingen begrunder anmodningen om gen-
optagelse eller fremkommer med nye faktiske eller retlige
oplysninger af betydning for sagen, jf. Folketingstidende
2016-17, tillæg A, L 48 som fremsat, side 43.
Hvis Udlændingestyrelsen efter en genoptagelse af sagen
fastholder afgørelsen om optagelse på den nationale liste, vil
denne afgørelse kunne påklages til Udlændingenævnet efter
udlændingelovens § 46 a, stk. 1.
Udlændingestyrelsen genoptager af egen drift en sag, hvis
styrelsen måtte blive opmærksom på, at faktiske eller retlige
forhold af betydning for sagen har ændret sig væsentligt, og
der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et
andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget i forbin-
delse med styrelsens oprindelige stillingtagen til sagen.
2.9.1.2.7. Opmærksomhedslisten
Som supplement til den nationale sanktionsliste er der ad-
ministrativt indført en opmærksomhedsliste med navngiv-
ne omrejsende udenlandske religiøse forkyndere, som ikke
kvalificerer til optagelse på sanktionslisten.
Opmærksomhedslisten anvendes til at skærpe myndigheder-
nes opmærksomhed på og forhåndsviden om udlændinge,
der er grund til at være særligt opmærksomme på i forbin-
delse med myndighedernes sagsbehandling. Opmærksom-
hedslisten kan – i modsætning til sanktionslisten – omfatte
udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne om fri bevæge-
lighed mv.
Optagelse på opmærksomhedslisten medfører – i modsæt-
ning til optagelse på den nationale sanktionsliste – ikke i
sig selv et indrejseforbud og har ikke andre retsvirkninger i
forhold til udlændingens adgang til indrejse og ophold her i
landet.
Opmærksomhedslisten administreres i tilknytning til den
nationale sanktionsliste af Udlændingestyrelsen med inddra-
gelse af andre relevante myndigheder.
Opmærksomhedslisten offentliggøres ikke.
2.9.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Regeringen vil ikke acceptere, at danske love og værdier un-
dergraves af omrejsende udenlandske forkyndere, der bl.a.
gennem ytringer søger at undergrave og modarbejde de prin-
cipper om demokrati og respekt for menneskerettigheder,
som det danske samfund bygger på. Religiøse fora i Dan-
mark skal ikke bruges til at opbygge og understøtte parallel-
le retsopfattelser, og det er således regeringens opfattelse,
at der fortsat er behov for en national sanktionsliste med
henblik på at forhindre indrejse af navngivne omrejsende
udenlandske religiøse forkyndere, som formidler ekstreme
værdier og holdninger i strid med grundlæggende demokra-
tiske værdier.
Siden den 1. januar 2017, hvor udlændingelovens § 29 c
trådte i kraft, har i alt 30 udlændinge været optaget på den
nationale sanktionsliste, og primo april 2022 er 23 udlæn-
dinge opført på den nationale sanktionsliste.
Udlændingestyrelsen har dertil oplyst, at der i perioden
2017-2021 er foretaget screening af i alt 838 religiøse for-
kyndere, og heraf er der udarbejdet 100 søgerapporter. En
screening foretages i alle tilfælde, hvor en udenlandsk reli-
giøs forkynder søger om opholdstilladelse i Danmark efter
udlændingelovens § 9 f. Derudover foretages en screening
i tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen bliver opmærksom på
en udenlandsk forkynder enten i forbindelse med den jævn-
lige overvågning af åbne kilder eller ved en henvendelse
fra andre myndigheder eller offentligheden. Formålet med
screeningen er at fastslå, om det er relevant at udarbejde
en fuld søgerapport på personen med fokus på ytringer og
handlinger, som kan være en overtrædelse af den danske
straffelov, eller som undergraver og modarbejder principper-
ne om demokrati og menneskerettigheder.
Udlændingestyrelsen har endvidere oplyst bl.a., at der er
sammenhænge mellem arbejdet med informationsindsam-
ling i forhold til den nationale sanktionsliste og sagsbehand-
lingen i forbindelse med forbudslisten mod modtagelse af
udenlandske donationer fra visse juridiske og fysiske per-
soner, der modarbejder eller underminerer demokrati og
grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, som blev
indført ved lov nr. 414 af 13. marts 2021 (lov om forbud
mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske
personer). Arbejdet med den nationale sanktionsliste kan
således give et indblik i, hvordan danske diaspora-samfund
bliver forsøgt påvirket religiøst, politisk og økonomisk, og
denne viden kan sammenkædes med den viden, som ind-
hentes i forbindelse med arbejdet med forbudslisten mod
modtagelse af udenlandske donationer fra visse juridiske og
fysiske personer.
Personer, der virker som religiøse forkyndere eller på anden
måde udbreder en religion eller tro, har en særlig position i
forhold til at påvirke deres menighed mv., og herved en sær-
lig position i forhold til f.eks. at fremkalde en forstyrrelse af
den offentlige orden.
36
Ud fra en generel betragtning taler religiøse forkyndere og
andre, der udbreder en religion eller tro, således med en
særlig autoritet i forhold til personer, der må anses for at
være særligt sårbare over for forkynderens påvirkning, når
de f.eks. opsøger og deltager i et fællesskab om religiøse
handlinger eller søger religiøs vejledning.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse,
at behovet for et værktøj, der giver mulighed for at udeluk-
ke personer, der virker som religiøse forkyndere eller på
anden måde udbreder en religion eller tro fra at indrejse i
Danmark, hvis hensynet til den offentlige orden tilsiger det,
understøttes af, at Udlændingestyrelsen siden den nationale
sanktionsliste blev indført i 2017 løbende har opført udlæn-
dinge på listen. Det er endvidere opfattelsen, at den nationa-
le sanktionsliste og det til afgørelsen medfølgende indrejse-
forbud er et relevant værktøj i forhold til at forhindre disse
personer i at indrejse i Danmark for bl.a. at forkynde bud-
skaber, der søger at undergrave og modarbejde de principper
om demokrati og respekt for menneskerettigheder, som det
danske samfund bygger på.
På den baggrund foreslås det, at revisionsbestemmelsen i
lov nr. 1743 af 27. december 2016 ophæves, således at ud-
lændingelovens § 29 c videreføres i uændret form. Samtidig
bemærkes det, at opmærksomhedslisten videreføres uænd-
ret.
Der henvises til lovforslagets § 3 og bemærkningerne hertil.
2.10. Straksudsendelse med deraf følgende afbrydelse af
straffuldbyrdelsen
2.10.1. Gældende ret
Fuldbyrdelsen af en fængselsstraf afbrydes, hvis Hjemrejse-
styrelsen bestemmer, at en udlænding, som er idømt fæng-
selsstraf i op til 4 måneder eller er idømt fængselsstraf for
overtrædelse af opholds-, melde- eller underretningspligten,
og som i den forbindelse er udvist af landet, skal udsendes
straks, jf. straffuldbyrdelseslovens § 75 a, stk. 1.
Straffuldbyrdelsen genoptages, hvis en udlænding, der har
fået afbrudt straffuldbyrdelsen med henblik på straksudsen-
delse, på ny uden lovligt grundlag opholder sig her i landet
inden for 5 år efter udsendelsen blev gennemført, jf. straf-
fuldbyrdelseslovens § 77, stk. 2.
2.10.2. Justitsministeriets og Udlændinge- og Integrations-
ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Straffuldbyrdelseslovens bestemmelser om straksudsendelse
med deraf følgende afbrydelse af straffuldbyrdelsen blev
indsat ved lov nr. 982 af 26. maj 2021 om hjemrejse for
udlændinge uden lovligt ophold (hjemrejseloven). Intentio-
nen med reglerne var at videreføre de dagældende regler i
udlændingeloven om straksudsendelse af udlændinge idømt
fængselsstraf for overtrædelse af opholds-, melde- eller un-
derretningspligten, dog således, at reglerne fremover også
skulle gælde for udlændinge idømt fængselsstraf i op til 4
måneder for andre lovovertrædelser, jf. Folketingstidende
2020-21, tillæg A, L 203 som fremsat, side 81ff.
Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet
er efter vedtagelsen af hjemrejseloven blevet opmærksom
på, at lovændringen har medført utilsigtede ændringer af
reglerne om straksudsendelse med deraf følgende afbrydelse
af straffuldbyrdelsen. Ved lovændringen blev der bl.a. ind-
sat en betingelse om, at der kun kan ske straksudsendelse
med deraf følgende strafafbrydelse, hvis udlændingen i for-
bindelse med fængselsstraffen er blevet udvist af landet. Be-
tingelsen er ny i forhold til de dagældende regler i udlændin-
geloven, som fandt anvendelse for udlændinge uden lovligt
ophold i landet.
Betingelsen har den utilsigtede konsekvens, at reglerne ikke
finder anvendelse, med mindre den pågældende udlænding i
forbindelse med fængselsstraffen er udvist af landet, hvilket
ikke nødvendigvis vil være tilfældet.
Det er efter Justitsministeriets og Udlændinge- og Integra-
tionsministeriets opfattelse uhensigtsmæssigt, hvis reglerne
alene kan finde anvendelse i tilfælde, hvor udvisning er
sket i forbindelse med idømmelse af den fængselsstraf, som
udlændingen skal afsone eller afsoner på tidspunktet for
Hjemrejsestyrelsens beslutning om, at der skal ske straksud-
sendelse med deraf følgende strafafbrydelse. Reglerne bør
således kunne finde anvendelse i alle tilfælde, hvor udlæn-
dingen er idømt ubetinget fængselsstraf i op til 4 måneder,
og hvor det påhviler udlændingen at udrejse som følge af
en udvisning. Det vil f.eks. kunne være, hvor udlændingen
tidligere er udvist, men hvor domstolene måtte nå frem til,
at der i forbindelse med den idømte fængselsstraf, som dan-
ner grundlag for Hjemrejsestyrelsens beslutning om strak-
sudsendelse, ikke skal ske udvisning.
Derudover er Justitsministeriet og Udlændinge- og Integra-
tionsministeriet efter vedtagelsen af hjemrejseloven blevet
opmærksom på, at der ved lovændringen er sket en utilsigtet
lempelse af reglerne om genoptagelse eller iværksættelse af
strafafsoning ved genindrejse.
Ved lovændringen blev der utilsigtet indsat en betingelse
om, at udlændinge, der efter udsendelsen på ny opholder sig
her i landet inden for fem år, skal opholde sig uden lovligt
grundlag, før der kan ske iværksættelse eller genoptagelse af
straffuldbyrdelsen. Kravet er nyt i forhold til de dagældende
regler i udlændingeloven og har medført en lempelse af reg-
lerne for de udlændinge, der lovligt kan indrejse i Danmark
inden udløbet af femårsperioden. Det kan f.eks. være en
person omfattet af EU-reglerne, der i forbindelse med udvis-
ningen er blevet meddelt et indrejseforbud på mindre end
5 år, som efter omstændighederne kan indrejse med lovligt
ophold. En sådan lempelse af reglerne var ikke tilsigtet.
Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet
finder det ikke rimeligt, at visse udlændinge kan opnå straf-
eftergivelse allerede inden udløbet af femårsperioden.
Det bemærkes, at den utilsigtede lempelse ikke har medført,
37
at nogle udlændinge har opnået strafeftergivelse, da en ud-
lænding, som er udsendt efter lovændringen trådte i kraft
den 1. juni 2021, vil være meddelt et indrejseforbud af en
varighed på minimum 2 år.
Endvidere finder Justitsministeriet og Udlændinge- og In-
tegrationsministeriet, at det bør præciseres, at muligheden
for at træffe bestemmelse om straksudsendelse med deraf
følgende afbrydelse af fuldbyrdelsen af idømt fængselsstraf
for en udvist udlænding skal gælde for udlændinge, der er
idømt en ubetinget fængselsstraf for overtrædelse af hjem-
rejselovens § 12, stk. 2-4, eller § 13, stk. 2 eller 4, samt
udlændinge, der er idømt ubetinget fængselsstraf i op til 4
måneder. Hensynet til at udsende udlændingen af landet bør
således efter ministeriernes opfattelse i en række tilfælde
veje tungere end hensynet til, at den pågældende udlænding
skal afsone sin straf fuldt ud. Det gælder, når der er tale
om en ubetinget fængselsstraf for overtrædelse af de udlæn-
dingeretlige pligter, der netop er fastsat med henblik på at
sikre, at myndighederne har kendskab til den pågældendes
opholdssted med henblik på at kunne sikre udsendelse. Det
gælder endvidere, når der er tale om, at en udlænding er
idømt en kortvarig ubetinget fængselsstraf på op til 4 måne-
der for andre lovovertrædelser. Det afgørende er, at udsen-
delse af den udviste udlænding kan blive effektueret, når
muligheden herfor opstår.
Det foreslås derfor, at reglerne om straksudsendelse med
deraf følgende afbrydelse af straffuldbyrdelsen ændres så-
ledes, at de bringes i overensstemmelse med de tidligere
gældende regler i udlændingeloven om straksudsendelse af
udlændinge, der afsoner straf for overtrædelse af opholds-,
melde- eller underretningspligten, dog således, at reglerne
også skal finde anvendelse for udlændinge, som er idømt
ubetinget fængselsstraf i op til fire måneder og som er udvist
af landet.
Den foreslåede ordning indebærer, at der vil kunne ske
straksudsendelse med deraf følgende afbrydelse af straffuld-
byrdelsen, uanset om udlændingen i forbindelse med den
fængselsstraf, der danner grundlag for Hjemrejsestyrelsens
beslutning om straksudsendelse, samtidig er blevet udvist.
Der vil således kunne ske strafafbrydelse i de tilfælde, hvor
en udlænding enten er idømt en ubetinget fængselsstraf i op
til 4 måneder og udvist af landet eller er idømt fængselsstraf
for overtrædelse af opholds-, melde- eller underretningsplig-
ten. Det vil under alle omstændigheder være et krav, at
udsendelsen kan gennemføres straks. Det vil således fortsat
være en forudsætning, at de udlændinge, der er idømt en
ubetinget fængselsstraf i op til 4 måneder, er udvist, men det
vil ikke være en forudsætning, at udvisningen er sket i for-
bindelse med den idømte fængselsstraf, der danner grund-
lag for Hjemrejsestyrelsens beslutning om straksudsendel-
se. Udvisning vil både kunne være sket administrativt og
ved dom.
For de udlændinge, der er idømt ubetinget fængselsstraf for
overtrædelse af hjemrejselovens bestemmelser om opholds-,
melde- eller underretningspligten, vil det ikke være en be-
tingelse for udsendelse, at den pågældende udlænding er
udvist. Fælles for denne persongruppe er nemlig, at der altid
vil være truffet en tilbagesendelsesafgørelse, og at de pågæl-
dende udlændinge som konsekvens heraf vil være forpligtet
til at udrejse efter endt afsoning.
Med den foreslåede ordning præciseres det, at fuldbyrdel-
sen af fængselsstraffen afbrydes, hvis Hjemrejsestyrelsen
bestemmer, at en udlænding, som er idømt ubetinget fæng-
selsstraf for overtrædelse af hjemrejselovens § 12, stk. 2-4,
eller § 13, stk. 2 eller 4, skal udsendes straks. Ordningen
gælder således afbrydelse af straffuldbyrdelsen for udlæn-
dinge, der afsoner en straf for overtrædelse af opholds-,
melde- eller underretningspligten, uanset straffens længde.
Derudover præciseres det, at ordningen finder anvendelse
for udlændinge, der er idømt op til 4 måneders ubetinget
fængsel. Ordningen omfatter også tilfælde, hvor den pågæl-
dende er idømt en ubetinget fængselsstraf på op til 4 må-
neder samtidig med, at dommen er gjort delvist betinget
således, at der udover (op til) 4 måneders ubetinget fængsel
også idømmes betinget fængselsstraf. Det kan f.eks. være
tilfælde, hvor der er idømt 6 måneders fængsel, men hvor
kun 4 måneder er gjort ubetinget. Endvidere indebærer ord-
ningen, at betingelsen også er opfyldt, hvis der idømmes 6
måneders fængsel, hvoraf de 4 måneder gøres betinget. Der
er alene tale om en præcisering, og forslaget indebærer såle-
des ikke indholdsmæssige ændringer.
Det foreslås desuden, at der vil kunne ske iværksættelse
eller genoptagelse af straffuldbyrdelsen for udlændinge, der
på ny opholder sig her i landet, inden for 5 år efter gennem-
førelse af udsendelsen, uanset om udlændingen opholder sig
her i landet på lovligt grundlag.
Ændringen skal ses i lyset af, at afbrydelsen af straffuldbyr-
delsen efter udløbet af femårsperioden indebærer eftergivel-
se af straffen. Ændringen skal desuden ses i lyset af, at dette
også efter den dagældende ordning i udlændingeloven har
været tilfældet.
Der henvises til lovforslagets § 6, nr. 1 og 2, og bemærknin-
gerne hertil.
3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
Behandling af personoplysninger reguleres af databeskyttel-
sesforordningen og databeskyttelsesloven.
Ifølge forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne
opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for
at tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om
behandling med henblik på overholdelse af stk. 1, litra c
og e, ved at fastsætte mere specifikke krav til behandling
og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig be-
handling, herunder for andre specifikke databehandlingssi-
tuationer som omhandlet i forordningens kapital IX (artikel
85-91).
38
Det foreslås, at der indføres en særregel i udlændingelovens
§ 44 a, stk. 25, hvorefter Erhvervsstyrelsen vil kunne få til-
sendt CPR-numre og indkomstdata på de iværksættere, der
er kommet til Danmark gennem Start Up Denmark. Formå-
let er at verificere de oplysninger, som iværksættere opgiver
i forbindelse med, at de søger om forlængelse af opholds-
tilladelse i henhold til § 9 a, stk. 16, og at føre statistik
med ordningen. Der er således tale om personoplysninger i
form af CPR-numre og evt. indkomstoplysninger fra enkelt-
mandsvirksomheder, som vil være omfattet af databeskyttel-
sesforordningen.
I vurderingen af, om en sådan særregel kan indføres,
har ”tjeklisten for udarbejdelse af nye nationale særregler
for behandling af ikke-følsomme personoplysninger”, som
fremgår af Betænkning nr. 1565, Databeskyttelsesforordnin-
gen – og de retlige rammer for dansk lovgivning, Bind 1,
side 166, været inddraget.
Indførelse af regler for lovlig behandling af personoplysnin-
ger skal være i overensstemmelse med forordningens artikel
6, herunder artikel 6, stk. 1, litra e samt databeskyttelseslo-
vens § 11.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1,
litra e, at behandling er lovlig, hvis det er nødvendigt af hen-
syn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller
som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den
dataansvarlige har fået pålagt.
Erhvervsstyrelsens indsamling af disse data og behandling
heraf vil være omfattet af databeskyttelsesforordningens ar-
tikel 6, stk. 1, litra e og databeskyttelseslovens § 11, da
styrelsen har en retlig forpligtelse til at behandle ansøgnin-
ger i Start Up Denmark-ordningen, hvorved styrelsen som
led i offentlig myndighedsudøvelse kan verificere data mv.,
som foreslået med udlændingelovens § 44 a, stk. 25. Er-
hvervsstyrelsen vurderes derfor lovligt at kunne behandle
almindelige personoplysninger efter databeskyttelsesforord-
ningens artikel 6, stk. 1, litra e og databeskyttelseslovens
§ 11, idet styrelsens behandling af oplysningerne henhører
under offentlig myndighedsudøvelse, som styrelsen har fået
pålagt.
Det vurderes at være nødvendigt med en klar hjemmel i
udlændingeloven, hvorved der skabes klarhed over den ind-
samling af data bl.a. omfattet af databeskyttelseslovens §
11 og almindelige personoplysninger omfattet af forordnin-
gens artikel 6, stk. 1, litra e, herunder den samkøring, som
Erhvervsstyrelsen vil foretage i forbindelse med behandlin-
gen af ansøgninger i Start Up Denmark-ordningen. Behovet
for en klar hjemmel til dataindsamling og samkøring under-
støtter samtidig styrelsens afhængighed i at kunne indsamle
disse data, da Erhvervsstyrelsen i sin kontrol med ansøgnin-
gerne er afhængig af oplysningerne fra Styrelsen for Interna-
tional Rekruttering og Integration og Skatteforvaltningen.
I relation til den foreslåede bestemmelse i § 44 a, stk.
25, vil Erhvervsstyrelsen være selvstændig dataansvarlig for
personoplysninger, der indgår i det materiale, der indhentes
som led i Start Up Denmark-ordningen. Erhvervsstyrelsen
vil, som selvstændige dataansvarlige, have ansvaret for,
at behandlingen lever op til databeskyttelsesforordningen
og databeskyttelsesloven, herunder kravet om behandlings-
hjemmel. Det er Erhvervsstyrelsens ansvar, at reglerne i da-
tabeskyttelsesforordningen- og loven overholdes i forbindel-
se med behandlingen af personoplysningerne. Hovedparten
af de personoplysninger, som Erhvervsstyrelsen vil behandle
som led i Start Up Denmark-ordningen efter den foreslåede
bestemmelse i § 44 a, stk. 25, vil være almindelige person-
oplysninger.
Behandlingen sker inden for rammerne af forordningens ar-
tikel 5.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at have begrænsede nettoøkonomiske
og implementeringskonsekvenser for det offentlige. Merud-
gifterne forbundet med elementerne i lovforslaget enten
gebyrfinansieres eller håndteres inden for eksisterende ram-
mer, jf. nedenfor. Eventuelle mer- eller mindreudgifter af-
holdes således inden for ministeriernes eksisterende ramme.
Den del af lovforslaget, der vedrører indskrænkning af ret-
ten til at drive virksomhed, vurderes at have begrænsede
økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser på
Justitsministeriets område. På Udlændinge- og Integrations-
ministeriets område vurderes denne del af lovforslaget ik-
ke at have nettoøkonomiske eller implementeringsmæssige
konsekvenser for sagsbehandlingen i Styrelsen for Interna-
tional Rekruttering og Integration. Eventuelle merudgifter til
sagsbehandling gebyrfinansieres.
Den del af lovforslaget, der vedrører hurtig jobstart for
kandidatdimittender, vurderes ikke at have økonomiske og
implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige.
Den del af lovforslaget, der vedrører ophævelse af mulighe-
den for forlængelse af opholdstilladelse for greencardhave-
re, vurderes ikke at have økonomiske og implementerings-
mæssige konsekvenser for det offentlige. Det vurderes ikke
at have nævneværdige aktivitetsmæssige konsekvenser for
sagsbehandlingen i Styrelsen for International Rekruttering
og Integration, men der vil formentlig ske et skift fra green
card forlængelser til andre sagstyper, som ressourcemæssigt
vurderes at være neutralt i al væsentlighed.
Den del af lovforslaget, der vedrører optimering af Start
Up Denmark ordningen, vurderes ikke at have økonomiske
og implementeringsmæssige konsekvenser for det offentli-
ge. Der er primært tale om en modernisering af ordningen,
og det vurderes ikke at have væsentlige konsekvenser for
sagsbehandlingen.
Den del af lovforslaget, som omhandler prøvelse af en
udvisningsafgørelse ved afgørelse om ændring af foranstalt-
ningsdom vurderes at have yderst begrænsede økonomiske
39
konsekvenser. Det fremgår af lovforslaget, at Styrelsen for
International Rekruttering og Integration og Udlændingesty-
relsens udtalelser vil blive udvidet. Denne udvidelse svarer
dog i vid udstrækning til de udtalelser styrelsen allerede i
dag afgiver, hvorfor det forventede øgede ressourceforbrug
af lovforslaget er yderst begrænset.
Lovforslagets element om ændring af reglerne om at få
prøvet en udvisning, herunder at få forkortet varigheden
af et meddelt indrejseforbud, forventes ikke at føre til et
større antal sager indbragt for domstolene, og lovforslaget
vil derfor kunne administreres inden for Justitsministeriets
eksisterende økonomiske rammer.
Den del af lovforslaget, som omhandler varigheden af ind-
rejseforbud vurderes ikke at have økonomiske- og imple-
menteringsmæssige konsekvenser.
Den del af lovforslaget, som omhandler fornyet prøvelse af
en udvisning grundet væsentlige ændringer i udlændingens
forhold vurderes at have yderst begrænsede økonomiske
konsekvenser. Det fremgår af lovforslaget, at en udlænding
i helt særlige tilfælde vil kunne begære spørgsmålet om ud-
visningsafgørelsens ophævelse indbragt for retten. Det frem-
går videre af forslaget, at der i ganske særlige tilfælde vil
kunne meddeles mere end én prøveadgang. Denne udvidelse
vurderes at være af så begrænset omfang, at det vil kunne
afholdes inden for Justitsministeriets egen ramme.
Den del af lovforslaget, som omhandler straksudsendelse
med deraf følgende afbrydelse af straffuldbyrdelsen, vurde-
res ikke at have økonomiske- og implementeringsmæssige
konsekvenser.
Forslaget om ophævelse af klippekortet vurderes ikke at
have økonomiske konsekvenser for det offentlige, da det
vurderes, at en afskaffelse af klippekortet ikke vil medføre
en stigning i det samlede antal moduler, kursisterne gennem-
fører, hvorfor en afskaffelse af klippekortet vurderes at være
udgiftsneutral. Forslaget forventes at lette administrationen i
kommunerne og på sprogskolerne betydeligt, eftersom kom-
pleksiteten i reglerne for klippekortet i flere år har medført
en administrationsbyrde for især sprogskolerne. Dette for-
ventes dog ikke at have væsentlige økonomiske konsekven-
ser.
Lovforslaget vurderes at følge principperne for digitalise-
ringsklar lovgivning.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Det vurderes, at forslaget om at indskrænke retten til at dri-
ve virksomhed i visse tilfælde ved overtrædelse af reglerne
om beskæftigelse af udlændinge, forslaget om hurtig jobstart
for kandidatdimittender, forslaget om ophævelse af mulighe-
den for forlængelse af opholdstilladelse for greencardhavere
og forslaget om optimering af sagsbehandling og admini-
stration af Startup Denmark-ordningen ikke i sig selv vil
medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det
bemærkes dog, at forslaget om optimering af sagsbehand-
ling og administration af Startup Denmark-ordningen giver
hjemmel til udstedelse af bekendtgørelser, som indebærer
administrative konsekvenser for erhvervslivet, jf. den fore-
slåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 31. Som
følge af udstedelsen af den forventede bekendtgørelse med-
fører lovforslaget administrative konsekvenser, der medfører
omkostninger, der vurderes at ligge under 4 mio. kr.
Forslaget om ophævelse af klippekortet vurderes ikke at
have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v. For-
slaget forventes dog at medføre en administrativ lettelse
for erhvervslivet. I Rambølls Evaluering af danskuddannel-
sesreformen 2017 beskrev sprogcenterlederne generelt, at
danskuddannelsesreformtiltagene, herunder klippekortsord-
ningen, har ført til mere administration, og at sprogcentrene
har oplevet det som en udfordring at kommunikere regler-
ne til kursisterne. Flere af sprogcentrene havde ved evalue-
ringens gennemførelse ansat egentlige vejledere, som ikke
underviste, men bl.a. havde til opgave at formidle reglerne
på danskuddannelsesområdet til kursisterne. Flere sprogcen-
terledere pegede således i interviewene på, at administratio-
nen af klippekortordningen fyldte meget. Flere sprogcenter-
ledere oplyste også i evalueringen, at de havde oplevet, at
klippekortet havde besværliggjort samarbejdet med kommu-
nen. Der henvises til Rambølls Evaluering af danskuddan-
nelsesreformen 2017, side 12, 20 og 32.
Det vurderes, at lovforslaget ikke vil medføre økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget om ophævelse af klippekortet vil betyde, at dansk-
uddannelsestilbuddet bliver enklere for S-kursisterne at ad-
ministrere, idet den foreslåede ændring vil medføre, at S-
kursister ikke hurtigst muligt skal meddele udbyderen af
danskuddannelse, at S-kursisten ønsker at udskyde starttids-
punktet for sin danskuddannelse eller holde pause efter en
bestået modultest. I stedet kan S-kursisten undlade at indbe-
tale depositum til næste modul, når modultesten er bestået,
og S-kursisten enten har fået tilbagebetalt sit depositum eller
har fortabt depositummet som følge af ikke at have færdig-
gjort modulet inden for tidsfristen, da det fortsat vil være
et krav for at påbegynde undervisningen, at S-kursisten har
indbetalt sit depositum, jf. § 13, stk. 3, i bekendtgørelse
nr. 1089 af 26. juni 2020 om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl.
Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at have administrative
konsekvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
40
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Den 12. september 1963 undertegnede Det Europæiske
Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet en associeringsafta-
le. Formålet med aftalen var at styrke de økonomiske og
handelsmæssige forbindelser mellem EU og Tyrkiet, herun-
der gradvist at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelig-
hed.
Associeringsaftalen er senere blevet suppleret med en til-
lægsprotokol af 23. november 1970 samt af associeringsrå-
dets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980, som blev
vedtaget inden for rammerne af associeringsaftalen.
Tillægsprotokollen til associeringsaftalen med Tyrkiet inde-
holder i artikel 41, stk. 1, en såkaldt stand still-klausul
vedrørende etableringsfriheden og den frie udveksling af tje-
nesteydelser, som medfører, at Tyrkiet og medlemsstaterne
ikke efter tillægsprotokollens ikrafttræden må indføre nye
restriktioner, der hindrer etableringsfriheden og den frie ud-
veksling af tjenesteydelser. Tillægsprotokollen trådte i kraft
i forhold til Danmark den 1. januar 1973, hvor Danmark
blev medlem af EF.
Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 indeholder i artikel
13 en stand still-klausul vedrørende arbejdstagere og deres
familiemedlemmer, som medfører, at Tyrkiet og medlems-
staterne ikke efter ikrafttrædelsen af afgørelsen den 1. de-
cember 1980 må indføre nye begrænsninger for så vidt an-
går vilkårene for adgang til beskæftigelse for arbejdstagere
og deres familiemedlemmer, som har opnået opholds- og
arbejdstilladelse efter de nationale regler herom.
Stand still-klausulerne medfører således, at de nationale reg-
ler, som skal finde anvendelse ved første indrejse for en
tyrkisk statsborger, der agter at gøre brug af en økonomisk
frihed, er de regler, som er mest lempelige siden ikrafttræ-
delsen af henholdsvis tillægsprotokollen og associeringsrå-
dets afgørelse og frem til i dag.
Stand still-klausulerne har endvidere betydning for en tyr-
kisk statsborger, der i Danmark er økonomisk aktiv som ar-
bejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder,
idet der ikke ved vurderingen af retten til fortsat ophold
må anvendes regler, som er strengere end de regler, som
fandt anvendelse på tidspunktet for stand still-klausulernes
ikrafttræden for Danmark, eller som på et senere tidspunkt
har fundet anvendelse.
Forslaget om at ophæve muligheden for forlængelse af op-
holdstilladelse for greencardhavere med virkning fra 1. april
2024, vurderes grundet stand still-klausulerne ikke at skul-
le have/kunne få virkning for en tyrkisk statsborger, der
er omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og
Tyrkiet, og som ansøger om og opfylder de lempeligste
betingelser for forlængelse af vedkommendes greencard. En
tyrkisk statsborger, der opfylder de lempeligste betingelser
for forlængelse, vil skulle meddeles opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 p, stk. 1, 1. pkt. Tilsvarende vil et
medfølgende familiemedlem til en tyrkisk statsborger, der
er omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og
Tyrkiet, og på den baggrund får forlænget sit greencard,
fortsat kunne få opholdstilladelse som medfølgende familie-
medlem eller få en allerede meddelt opholdstilladelse som
medfølgende familiemedlem til en greencardhaver forlæn-
get. Opholdstilladelse vil skulle meddeles efter udlændingel-
ovens § 9 m, stk. 1.
Det bemærkes, at tyrkiske statsborgere med rettigheder efter
associeringsaftalekomplekset som i dag vil være fritaget for
betaling af gebyr ved indgivelse af ansøgning om opholds-
og arbejdstilladelse og for at indgive en klage over afslag på
opholds- og arbejdstilladelse.
For så vidt angår forslaget om indskrænkning af retten til
at drive virksomhed i visse tilfælde ved overtrædelse af
reglerne om beskæftigelse af udlændinge, jf. herved afsnit
2.1, skal Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærke
følgende:
Det følger af artikel 49 i Traktaten om Den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF), at der er forbud mod re-
striktioner, som hindrer statsborgere i en medlemsstat i frit
at etablere sig på en anden medlemsstats område.
Etableringsfriheden indebærer bl.a. adgang til at oprette og
lede virksomheder på de vilkår, som i etableringslandets
lovgivning er fastsat for landets egne statsborgere.
Det følger af EU-Domstolens faste retspraksis, at enhver
form for nationale regler, som kan gøre det vanskeligere
eller mindre attraktivt for unionsborgere at udøve den i trak-
taten sikrede etableringsfrihed, udgør en restriktion i artikel
49 TEUF’s forstand, jf. herved bl.a. EU-Domstolens dom af
5. december 2013 i sag C-159/12, Venturini.
Idømmes en unionsborger en rettighedsfrakendelse efter den
foreslåede bestemmelse i § 59 d, vil dette udgøre en mid-
lertidig begrænsning i etableringsretten efter TEUF artikel
49. Bestemmelsen omfatter alle personer – uanset nationali-
tet – der straffes for under særligt skærpende omstændighe-
der at overtræde udlændingeloven. Der er således tale om en
foranstaltning, som finder anvendelse uden forskelsbehand-
ling.
Af ovennævnte dom fra EU-Domstolen, fremgår det, at re-
striktioner af etableringsretten, som finder anvendelse uden
forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, er lovlige,
såfremt 1) de er begrundede i tvingende almene hensyn, 2)
de er egnede til at sikre, at det tilstræbte formål nås, og 3)
såfremt de ikke går ud over, hvad der er nødvendigt med
henblik på at nå dette mål.
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 59 d, 1.
pkt., har til formål at supplere det gældende strafniveau for
personer, som under særligt skærpende omstændigheder be-
skæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller
41
i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser,
og hermed at forebygge overtrædelser af udlændingeloven
og samtidig klart markere, at ulovlig beskæftigelse af ud-
lændinge er uacceptabelt.
Det er domstolene, som har kompetence til at frakende
en person retten til at drive virksomhed. Domstolene vil
i den enkelte sag skulle foretage en konkret vurdering af,
om det vil være proportionalt at idømme den tiltalte en
rettighedsfrakendelse. Domstolene vil i den forbindelse bl.a.
kunne lægge vægt på overtrædelsens omfang, grovhed og
varighed, eventuelle tidligere overtrædelser, den udviste til-
regnelse og størrelsen af den evt. tilsigtede økonomiske for-
del. Domstolene vil samtidig skulle inddrage den tiltaltes
personlige forhold og konsekvenserne af en evt. rettigheds-
frakendelse i vurderingen.
Det bemærkes, at en rettighedsfrakendelse efter den foreslå-
ede bestemmelse ikke vil omfatte retten til at være ansat
i den form for erhvervsvirksomhed, som den pågældende
er frakendt retten til at deltage i ledelsen af. En person,
der efter den foreslåede bestemmelse frakendes retten til at
deltage i ledelsen, vil således fortsat kunne være ansat, så
længe den pågældende ikke udøver ledelsesbeføjelser.
En frakendelse efter den foreslåede bestemmelse vil gælde
i en periode på 1 til 5 år. Frakendelsen kan undtagelsesvis
fastsættes ”indtil videre”, i hvilket tilfælde spørgsmålet om
fortsat udelukkelse vil kunne indbringes for retten efter 5
år. Hvis særlige omstændigheder taler derfor, skal udlændin-
ge- og integrationsministeren kunne tillade, at indbringelse
for retten sker, inden de 5 år er forløbet. Det forudsættes,
at en frakendelse på en ikke fastsat periode klart vil have
undtagelsens karakter og kun vil finde anvendelse i genta-
gelsestilfælde, hvor der foreligger forsæt. Fastsættelsen af
frakendelsesperiodens længde vil bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen. Der henvises til afsnit 2.1.
Det er på ovenstående baggrund Udlændinge- og Integrati-
onsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i
§ 59 d er en saglig foranstaltning, der forfølger et tvingen-
de alment hensyn samt at den er egnet og ikke går videre
end nødvendigt, og dermed er proportional. Udlændinge-
og Integrationsministeriet finder derfor, at begrænsningen
i etableringsretten kan opretholdes inden for rammerne af
EU-reglerne.
Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsministeriets
vurdering, at den foreslåede bestemmelse i § 59 d ikke rejser
spørgsmål i relation til tyrkiske statsborgere omfattet af as-
socieringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet og stand
still klausulen i tillægsprotokollens artikel 41. Der henvises
herved til, at bestemmelsen vurderes at være proportional
samt begrundet i et tvingende alment hensyn jf. ovenfor, og
at det følger af artikel 59 i tillægsprotokollen, at tyrkiske
statsborgere ikke må gives gunstigere betingelser end dem,
som medlemsstaterne indrømmer unionsborgere, jf. herved
også EU-Domstolens afgørelse i sag Soysal og Savatli (præ-
mis 61).
I forhold til forslaget om at indføre en adgang til at forkorte
varigheden af et allerede meddelt indrejseforbud i forbindel-
se med en domstolsprøvelse af, om en udvisning skal ophæ-
ves, skal Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærke
følgende:
En unionsborger og dennes familiemedlemmers ret til at
færdes og opholde sig i andre medlemsstater følger af artikel
21, stk. 1, i Traktaten om den Europæiske Unions Funkti-
onsmåde (TEUF), som er nærmere udmøntet i opholdsdirek-
tivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF
af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemed-
lemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemssta-
ternes område). Reglerne finder tillige anvendelse for EØS-
borgere og schweiziske statsborgere.
Opholdsdirektivet indeholder i kapitel VI bestemmelser,
som indebærer, at unionsborgere og deres familiemedlem-
mer, som har ophold i en anden medlemsstat efter reglerne
om fri bevægelighed, efter omstændighederne kan udvises
af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.
For så vidt angår indrejseforbud giver opholdsdirektivets
artikel 32, stk. 1, udlændinge omfattet af EU-reglerne ret til
at ansøge om ophævelse af et indrejseforbud, efter udløbet
af en rimelig frist afhængig af omstændighederne, dog under
alle omstændigheder efter tre år regnet fra gennemførelsen
af den endelige afgørelse om indrejseforbud. Bestemmelsen
er gennemført ved udlændingelovens § 32, stk. 7, hvoref-
ter et indrejseforbud, der er meddelt en udlænding, som
er omfattet af EU-reglerne, ophæves efter ansøgning, hvis
den pågældendes personlige adfærd ikke længere kan anses
for at udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig
trussel imod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed. I
vurderingen inddrages enhver ændring af de forhold, der
begrundede udstedelsen af indrejseforbuddet. Der skal tages
stilling til en ansøgning om ophævelse af indrejseforbuddet
inden 6 måneder fra ansøgningens indgivelse.
Opholdsdirektivet regulerer ikke varigheden af et meddelt
indrejseforbud eller den eventuelle betydning heraf ved prø-
velsen af, om en allerede meddelt udvisningsafgørelse kan
opretholdes.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder på denne bag-
grund, at spørgsmålet om forkortelse af et meddelt indrej-
seforbud i forbindelse med en fornyet prøvelse af en udvis-
ningsafgørelse, henhører under national kompetence, og at
forslaget om at indsætte et stk. 10 i udlændingelovens § 32,
om at forkorte varigheden af et meddelt indrejseforbud i
forbindelse med en afgørelse efter §§ 50-50 b, må anses for
forenelig med EU-retten.
Det bemærkes hertil, at adgangen til at forkorte et indrejse-
forbud for udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, i
forbindelse med en afgørelse efter §§ 50-50 b, ikke har be-
tydning for de pågældende udlændinges adgang til at ansøge
42
om at få ophævet et indrejseforbud i medfør af udlændingel-
ovens § 32, stk. 7.
Det bemærkes endelig, at det følger af opholdsdirektivets
artikel 15, stk. 3, at det udelukkende er i tilfælde, hvor en
unionsborger eller dennes familiemedlemmer er udvist af
hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, jf.
opholdsdirektivets kapitel VI, at udsendelsesafgørelsen kan
ledsages af et indrejseforbud. Bestemmelsen er gennemført
ved udlændingelovens § 32, stk. 2.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Forslaget om at indskrænke retten til at drive virksomhed
i visse tilfælde ved overtrædelse af reglerne om beskæfti-
gelse af udlændinge, forslaget om hurtig jobstart for kandi-
datdimittender, forslaget om ophævelse af muligheden for
forlængelse af opholdstilladelse for greencardhavere og for-
slaget om optimering af sagsbehandling og administration af
Startup Denmark-ordningen har i perioden fra den 9. februar
2022 til den 9. marts 2022 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet (Advokatsamfundet), AC Akademikerne, Am-
nesti NU, Amnesty International, Asylret, Bedsteforældre
for Asyl, Beskæftigelsesrådet, Bygge-, Anlægs- og Trækar-
tellet, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes
Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rede-
riforening, Danmarks Rejsebureau Forening, DA (Dansk
Arbejdsgiverforening), Dansk Byggeri, Dansk Erhverv,
Dansk Flygtningehjælp, DFUNK – Dansk Flygtningehjælp
Ungdom, Dansk Landbrug, Dansk Metal, Dansk PEN,
Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske
Regioner, Danske Universiteter, Den Danske Helsinki-Ko-
mité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Dan-
mark, DI (Dansk Industri), DIGNITY – Dansk Institut Mod
Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Race-
diskrimination, Erhvervshus Fyn, Erhvervshus Hovedsta-
den, Erhvervshus Midtjylland, Erhvervshus Nordjylland, Er-
hvervshus Sjælland, Erhvervshus Sydjylland, FH (Fagbevæ-
gelsens Hovedorganisation), Finansrådet, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Folkehøjskolernes Forening i Dan-
mark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes
Landsstyre, GLS-A, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre),
HK/Danmark, HK/Kommunal, HK/Privat, Håndværksrådet,
Indvandrermedicinsk klinik – Odense Universitetshospital,
Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder,
International Community/Erhverv Aarhus, Kirkernes Inte-
grationstjeneste, KL (Kommunernes Landsforening), Knud
Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kristelig Arbejdsgiverfor-
ening, Kristelig Fagbevægelse, Kvindernes Internationale
Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Københavns
Byret, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen Adoption
& Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Lands-
organisation af kvindekrisecentre (LOKK), Ledernes Ho-
vedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for
fred, økologi og bæredygtighed (tidl. Fredsfonden), PROSA
– Forbundet af It-professionelle, PRO-Vest, Præsidenten for
Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Refugees
Welcome, Retspolitisk Forening, Rigspolitiet, Røde Kors,
Rådet for Etniske Minoriteter, Sammenslutningen af Land-
brugets Arbejdsgiverforeninger, SOS Racisme, Trykkefri-
hedsselskabet, Udlændingenævnet, Work-live-stay southern
Denmark, Ældresagen, Ægteskab uden grænser og 3F.
Forslaget om ophævelse af klippekortet har i perioden fra
den 2. marts 2022 til den 23. marts 2022 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Advokatrådet
(Advokatsamfundet), Akademikernes Centralorganisation,
Amnesti Nu, Amnesty International, Arkitektskolen Aar-
hus, Asylret, Bedsteforældre for Asyl, Beskæftigelsesrådet,
Børnerådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Børns Vilkår,
Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Copenhagen
Business Academy, Danes Worldwide, Danmarks Biblio-
teksforening, Danner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, DFUNK – Dansk Flygt-
ningehjælp Ungdom, Dansk Forfatterforening, Dansk Mis-
sionsråd, Dansk PEN, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse,
Danske Advokater, Danske Erhvervsakademier, Danske Er-
hvervsskoler og Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Er-
hvervsskoler og Gymnasier – Lederne, Danske Kirkers
Råd, Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd,
Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Universiteter, Danske
Professionshøjskoler, Datatilsynet, De danske sprogcentre,
Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Ko-
mité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Dan-
mark, Det Danske Akademi, Det nationale Integrations-
råd, DI (Dansk Industri), DIGNITY – Dansk Institut Mod
Tortur, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
DUI-LEG og Virke, Erhvervsstyrelsen, Erhvervsakademi
Dania, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademiet Lille-
bælt, Erhvervsakademi Midtvest, Erhvervsakademi Nordjyl-
land, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Sydvest,
Erhvervsakademi Århus, Fagbevægelsens Hovedorganisati-
on – FH (tidl. LO), Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes Forening i Danmark,
Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser (FLD), For-
eningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Udlændin-
geretsadvokater, Forhandlingsfællesskabet (tidl. Kommuna-
le Tjenestemænd og Overenskomstansatte), FrikirkeNet,
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd(FTF),
Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands Selvsty-
re), HK/Danmark, HK/Kommunal, HK/Privat, ICORN, Ind-
vandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, In-
ternational Community / Erhverv Aarhus, International Or-
ganization for Migration (IOM), Kirkernes Integrationstje-
neste, KL – Kommunernes Landsforening, Knud Vilby
(på vegne af Fredsfonden), Kristelig Arbejdsgiverforening,
Kristelig Fagbevægelse, Kulturministeriets Rektorkollegium
(KUR), c/o Kunstakademiets Arkitektskole, Kunststyrelsen,
Kvinfo, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Fri-
hed (Kvindefredsligaen), Københavns Byret, Københavns
Erhvervsakademi, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Mellem-
folkeligt Samvirke, Mino Danmark, Next, Niels Brock, OM-
43
EP, Parliamentary Assembly of the Organization for Securi-
ty and Cooperation in Europe, PRO-Vest, Præsidenten for
Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, RED Råd-
givning, Red Barnet, Reden Stop Kvindehandel, Refugees
Welcome, Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle
Uddannelser (RKU), Retslægerådet, Retspolitisk Forening,
Retten i Esbjerg, Retten i Glostrup, Retten i Helsingør, Ret-
ten i Herning, Retten i Hillerød, Retten i Hjørring, Retten
i Holbæk, Retten i Holstebro, Retten i Horsens, Retten i
Kolding, Retten i Lyngby, Retten i Nykøbing Falster, Retten
i Næstved, Retten i Odense, Retten i Randers, Retten i Ros-
kilde, Retten i Svendborg, Retten i Sønderborg, Retten i Vi-
borg, Retten i Aalborg, Retten i Århus, Retten på Bornholm,
Retten på Frederiksberg, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde
Kors, SOS Racisme, Statens Kunstråd / Kunststyrelsen, Ud-
dannelsesforbundet, Udlændingenævnet, Ungdommens Rø-
de Kors, UNHCR (Regional Representation for Northern
Europe), United Nations Childrens Fund (UNICEF), United
Nations Development Programme (UNDP), UNICEF Dan-
mark, United Nations Office for Project Services (UNOPS),
United Nations Population Fund (UNFPA), United Nations
Women, Ældresagen, Aarhus kommune – Socialforvaltnin-
gen, 3 F, 3F Privat Service, Hotel og Restauration (3F
PSHR).
Forslagene om at ændre de gældende regler om prøvelse af
en domsudvisning, om at domstolene i forbindelse med en
prøvelse af en udvisning skal kunne forkorte varigheden af
det indrejseforbud, der blev meddelt ved den oprindelige ud-
visning, om at ophæve revisionsbestemmelsen i lov nr. 1743
af 27. december 2016 vedrørende udlændingelovens § 29 c,
om at ændre reglerne om hjemrejsestøtte i hjemrejseloven,
og om at ændre reglerne om straksudsendelse har i perioden
fra den 3. marts 2022 til den 11. marts 2022 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer:
ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Advokatrådet
(Advokatsamfundet), Amnesti Nu, Amnesty International,
Bedsteforældre for Asyl, Beredskabsstyrelsen, Beskæftigel-
sesrådet, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Centralorga-
nisationernes Fællesudvalg (CFU), Danes Worldwide, Da-
nish Biometrics, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks
Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Handicaporganisa-
tion (DSI), Dansk Missionsråd, Dansk PEN, Dansk Social-
rådgiverforening, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Danske
Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Rederi-
er, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske
Europabevægelse, Den Danske Helsinki-Komité for Menne-
skerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Centra-
le Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, DFUNK –
Dansk Flygtningehjælp Ungdom, DIGNITY – Dansk Insti-
tut Mod Tortur, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-
styrelsen, Finans Danmark, Finansrådet, Flygtningenævnet,
Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Of-
fentlige Anklagere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater,
FrikirkeNet, Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut (Grøn-
lands Selvstyre), HK/Danmark, Indvandrermedicinsk klinik,
Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Insti-
tut for Menneskerettigheder, International Organization for
Migration (IOM), Journalistforbundet, Justitia, Kirkernes
Integrationstjeneste, KL – Kommunernes Landsforening,
Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kommunernes Revi-
sion, Kriminalforsorgsforeningen, Kristelig Arbejdsgiverfor-
ening, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed
(Kvindefredsligaen), Københavns Universitet (Det Juridiske
Fakultet), Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsfor-
eningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af nuværen-
de og tidligere psykiatribrugere, Landsforeningen KRIM,
Landsforeningen SIND, Landsorganisation af kvindekrise-
centre (LOKK), Mellemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for
fred økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), PRO-
Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre
Landsret, PTU – Livet efter ulykken, Refugees Welcome,
Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde
Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Samtlige byretter, SOS
Racisme, Udlændingenævnet, Ældresagen, Ægteskab uden
grænser, 3F, 3F Privat Service, Hotel og Restauration (3F
PSHR).
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget vurderes at have be-
grænsede nettoøkonomiske for det of-
fentlige. Eventuelle mer- eller min-
dreudgifter afholdes inden for mini-
44
steriernes eksisterende ramme. Mer-
udgifterne til øget sagsbehandling ge-
byrfinansieres eller holdes inden for
eksisterende rammer. På Justitsmini-
steriets område finansieres eventuel-
le merudgifter inden for ministeriets
egen ramme.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Forslaget om ophævelse af klippekor-
tet vil betyde, at udbydere af dansk-
uddannelse fremadrettet alene skal
administrere efter depositumsordnin-
gen.
Lovforslaget forventes at medfø-
re begrænsede implementeringskon-
sekvenser i form af øget sagsbehand-
ling på enkelte områder.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Forslaget om ophævelse af klippekor-
tet forventes at medføre en admini-
strativ lettelse for erhvervslivet, idet
flere sprogcenterledere generelt har
udtalt, at klippekortsordningen, har
ført til mere administration, og at
sprogcentrene har oplevet det som
en udfordring at kommunikere regler-
ne til kursisterne. Der henvises til
Rambølls Evaluering af danskuddan-
nelsesreformen 2017.
Lovforslaget medfører administrative
konsekvenser, der vurderes at ligge
under 4 mio. kr.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Forslaget om ophævelse af klippekor-
tet vil betyde, at danskuddannelsestil-
buddet bliver enklere for S-kursister-
ne at administrere, idet den foreslå-
ede ændring vil medføre, at S-kursi-
ster ikke hurtigst muligt skal meddele
udbyderen af danskuddannelse, at S-
kursisten ønsker at udskyde starttids-
punktet for sin danskuddannelse eller
holde pause efter en bestået modul-
test.
Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget om at ophæve muligheden for forlængelse af opholdstilladelse for
greencardhavere med virkning fra 1. april 2024, vurderes grundet stand still-
klausulerne ikke at skulle have/kunne få virkning for en tyrkisk statsborger,
der er omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet, og
som ansøger om og opfylder de lempeligste betingelser for forlængelse af
vedkommendes greencard. Tilsvarende vil et medfølgende familiemedlem til
en tyrkisk statsborger, der er omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem
EU og Tyrkiet, og på den baggrund får forlænget sit greencard, fortsat kunne
få opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem eller få en allerede med-
delt opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en greencardhaver
forlænget. Der henvises til afsnit 9.
45
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at den foreslåede
bestemmelse i § 59 d er en saglig foranstaltning, der forfølger et tvingende
alment hensyn samt at den er egnet og ikke går videre end nødvendigt, og
dermed er proportional. Udlændinge- og Integrationsministeriet finder derfor,
at begrænsningen i etableringsretten kan opretholdes inden for rammerne af
EU-reglerne. Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsministeriets vurde-
ring, at den foreslåede bestemmelse i § 59 d ikke rejser spørgsmål i relation til
tyrkiske statsborgere omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og
Tyrkiet og stand still klausulen i tillægsprotokollens artikel 41. Der henvises til
afsnit 9.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at forslaget om, at
varigheden af et meddelt indrejseforbud kan forkortes i forbindelse med for-
nyet prøvelse af en udvisningsafgørelse, henhører under national kompetence
og derfor kan gennemføres inden for rammerne af opholdsdirektivet (direktiv
2004/38/EF).
Lovforslaget berører ikke den særlige adgang for udlændinge, der er omfattet
af EU-reglerne, til at ansøge om at få ophævet et indrejseforbud efter udlæn-
dingelovens § 32, stk. 7.
Går videre end minimumskrav i EU-
regulering
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12, at
der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlæn-
ding, hvis opholdstilladelse efter §§ 7-9, 9 b-9 e eller 9
m, når udlændingen har familiemæssig tilknytning til en
udlænding med opholdstilladelse efter nr. 1-9 eller 11-14,
nægtes forlænget eller inddrages, når udlændingen er i et
fast ansættelsesforhold, der har haft en varighed af mindst 2
år (arbejdsmarkedstilknytningsordningen).
Med ændringerne af § 9 a, stk. 2, nr. 12, foreslås det for det
første, at medfølgende familiemedlemmer til en udlænding
med opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. § 9 a,
stk. 2, nr. 1, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
412 af 9. maj 2016, skal kunne søge opholdstilladelse efter
arbejdsmarkedstilknytningsordningen. Det svarer til, hvad
der i dag gælder for medfølgende familiemedlemmer til
udenlandske arbejdstagere med opholdstilladelse efter § 9 a,
stk. 2, nr. 1-9 eller 11-14. Med ændringerne foreslås det for
det andet, at udlændinge, hvis opholdsret efter EU-reglerne
konstateres ophørt, skal kunne søge opholdstilladelse efter
arbejdsmarkedstilknytningsordningen.
Bestemmelsen vil som udgangspunkt alene være relevant
for tredjelandsstatsborgere, hvis afledte ret til ophold som
familiemedlem til en unionsborger efter EU-reglerne ophø-
rer, f.eks. på grund af unionsborgerens død eller udrejse,
og hvor tredjelandsstatsborgeren ikke opfylder betingelser-
ne for at bevare opholdsretten efter EU-reglerne. Familie-
medlemmer, der selv er unionsborgere vil, såfremt de er
arbejdstagere, have en selvstændig opholdsret i henhold til
EU-reglerne.
Med forslaget vil et medfølgende familiemedlem til en
greencardhaver, hvis opholdstilladelse inddrages eller næg-
tes forlænget, og en udlænding, hvis opholdsret efter EU-
reglerne konstateres ophørt, således kunne meddeles op-
holdstilladelse, når udlændingen er i et fast ansættelsesfor-
hold, der har haft en varighed af mindst 2 år, og betingelser-
ne for opholdstilladelse i øvrigt er opfyldt.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Adgangen til at indgive ansøgning om opholdstilladelse ef-
ter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12 (arbejdsmarkeds-
tilknytningsordningen) er reguleret i udlændingelovens § 9
a, stk. 6.
Det følger af § 9 a, stk. 6, 2. pkt., at ansøgning om opholds-
tilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 12, der indgives, senere end 7
dage efter at der er truffet endelig afgørelse om nægtelse af
forlængelse eller om inddragelse af udlændingens opholds-
tilladelse efter §§ 7-9, 9 b-9 e eller 9 m, når udlændingen har
familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstil-
46
ladelse efter stk. 2, nr. 1-9 eller 11-14, afvises, medmindre
særlige grunde taler herimod.
Med ændringerne af § 9 a, stk. 6, 2. pkt., foreslås det for
det første, at udlændinge hvis opholdsret efter EU-reglerne
ophører, skal omfattes af den samme regel for indgivelse af
ansøgning, som gælder for udlændinge, hvis opholdstilladel-
se efter §§ 7-9, 9 b-9 e eller 9 m inddrages eller nægtes
forlænget.
En ansøgning om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilk-
nytningsordningen, der indgives senere end 7 dage efter, at
der er truffet endelig afgørelse om ophør af opholdsretten
efter EU-reglerne, vil således blive afvist, medmindre særli-
ge grunde taler herimod. Særlige grunde kan eksempelvis
være en kortere overskridelse af fristen på grund af alvorlig
sygdom, som kan dokumenteres.
Med ændringerne foreslås det for det andet af lovtekniske
grunde at forkorte og ændre strukturen i bestemmelsen, så
den bliver mere læsevenlig. Denne ændring medfører såle-
des ingen materielle ændringer.
Til nr. 3
Adgangen til at indgive ansøgning om opholdstilladelse ef-
ter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12 (arbejdsmarkeds-
tilknytningsordningen) er reguleret i udlændingelovens § 9
a, stk. 6.
Det følger af § 9 a, stk. 6, 3. pkt., at ansøgning om op-
holdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 12, jf. stk. 30, der
indgives efter, at udlændingens opholdstilladelse efter lov
om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghani-
stan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om
midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra
Ukraine, er udløbet, afvises, medmindre særlige grunde taler
herimod.
Med den foreslåede ændring af § 9 a, stk. 6, 3. pkt., fore-
slås det, at udlændinge, hvis opholdstilladelse efter green-
cardordningen, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 1, i udlændingeloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, udløber, skal
omfattes af den samme regel for indgivelse af ansøgning,
som gælder for udlændinge, hvis opholdstilladelse efter lov
om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghani-
stan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om
midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra
Ukraine.
En ansøgning om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilk-
nytningsordningen, der indgives efter, at opholdstilladelsen
efter greencardordningen er udløbet, vil således blive afvist,
medmindre særlige grunde taler herimod.
Særlige grunde kan eksempelvis være en kortere overskri-
delse af fristen på grund af alvorlig sygdom, som kan doku-
menteres.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 4
Adgangen til at indgive ansøgning om opholdstilladelse ef-
ter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12 (arbejdsmarkeds-
tilknytningsordningen) er reguleret i udlændingelovens § 9
a, stk. 6.
Det følger af § 9 a, stk. 6, 3. pkt., at ansøgning om op-
holdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 12, jf. stk. 30, der
indgives efter, at udlændingens opholdstilladelse efter lov
om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghani-
stan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om
midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra
Ukraine, er udløbet, afvises, medmindre særlige grunde taler
herimod.
Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det, at udlændinge med
opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. § 9 a, stk. 2,
nr. 1, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9.
maj 2016, som ønsker at søge opholdstilladelse efter § 9 a,
stk. 2, nr. 12, skal omfattes af den samme indgivelsesregel.
Det følger af den foreslåede nyaffattelse af § 9 a, stk. 6, 3.
pkt., at ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2,
nr. 12, jf. stk. 30, afvises, når ansøgningen indgives efter,
at udlændingens opholdstilladelse efter greencardordningen,
jf. § 9 a, stk. 2, nr. 1, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 412 af 9. maj 2016, eller efter lov om midlertidig
opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, er
udløbet, medmindre særlige grunde taler herimod.
Med nyaffattelsen udgår således henvisningen til lov om
midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan
har bistået danske myndigheder m.v. (jf. lov nr. 2055 af 16.
november 2021), af bestemmelsen.
Dette skal ses i sammenhæng med, at lov om midlertidig
opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået
danske myndigheder m.v., skal ophæves med virkning fra
den 1. juni 2024, og at der fra denne dato ikke længere er
udlændinge med opholdstilladelse efter loven, der vil kunne
søge opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsord-
ningen. Det bemærkes, at den foreslåede nyaffattelse derfor
træder i kraft den 1. juni 2024, jf. herved lovforslagets § 7,
stk. 4.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 5
Reglerne om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse
efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen i § 9 a, stk. 2,
nr. 12, er reguleret i § 9 a, stk. 6. Det følger bl.a. af § 9
a, stk. 6, at ansøgning om opholdstilladelse, der indgives,
senere end 7 dage efter, at der er truffet endelig afgørelse
om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse, afvises,
47
medmindre særlige grunde taler herimod. Reglerne om ind-
givelse af ansøgning om opholdstilladelse som medfølgen-
de familiemedlem til en udlænding med opholdstilladelse
efter erhvervsordningerne i § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, er regu-
leret i § 9 m, stk. 3. Indgivelsesreglerne gælder bl.a. for
medfølgende familiemedlemmer til udlændinge, der søger
eller har opnået opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilk-
nytningsordningen. Det følger bl.a. af § 9 m, stk. 3, 4. pkt.,
at hvis det medfølgende familiemedlem har fået fastsat en
udrejsefrist, kan ansøgningen ikke indgives her i landet,
medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige
det.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration har
i praksis set sager, hvor familier, der allerede er etableret i
Danmark, har fået inddraget eller nægtet forlænget deres op-
holdstilladelser, og hvor familierne derefter søger opholds-
tilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen i § 9 a,
stk. 2, nr. 12, og som medfølgende familie efter § 9 m, stk.
1, inden for fristerne angivet i § 9 a, stk. 6, men hvor fami-
liemedlemmerne har fået fastsat en udrejsefrist og derfor
som udgangspunkt ikke vil kunne indgive ansøgningerne, jf.
§ 9 m, stk. 3, 4. pkt.
Med § 9 a, stk. 6, 5. pkt., foreslås det, at § 9 a, stk. 6, 4.
pkt., uanset § 9 m, stk. 3, skal finde tilsvarende anvendelse
for udlændingens medfølgende familie, der søger opholds-
tilladelse efter § 9 m, stk. 1, i overensstemmelse med §
9 a, stk. 6, 1.-3. pkt., når den medfølgende familie forud
for ansøgningens indgivelse har haft opholdstilladelse her i
landet.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at Styrelsen for In-
ternational Rekruttering og Integration – ud fra en formåls-
fortolkning og en analog fortolkning af § 9 a, stk. 6 – i
praksis har taget sådanne ansøgninger under behandling.
Med forslaget vil det fremgå klart af § 9 a, stk. 6, at familier,
der allerede er etableret i Danmark, kan indgive ansøgning
om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 12, og § 9 m,
stk. 1, i forlængelse af, at deres tidligere opholdstilladelser
inddrages, nægtes forlænget eller udløber, hvis ansøgninger-
ne indgives inden for arbejdsmarkedstilknytningsordningens
ansøgningsfrister. Dette vil gælde uanset, om der er fastsat
en udrejsefrist.
Til nr. 6
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12, at
der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlæn-
ding, hvis opholdstilladelse efter §§ 7-9, 9 b-9 e eller 9
m, når udlændingen har familiemæssig tilknytning til en
udlænding med opholdstilladelse efter nr. 1-9 eller 11-14,
nægtes forlænget eller inddrages, når udlændingen er i et
fast ansættelsesforhold, der har haft en varighed af mindst 2
år (arbejdsmarkedstilknytningsordningen).
Det følger af § 9 a, stk. 30, at § 9 a, stk. 2, nr. 12, finder
tilsvarende anvendelse for udlændinge, hvis opholdstilladel-
se efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer,
der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller
efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er
fordrevet fra Ukraine, udløber.
Med ændringen af § 9 a, stk. 30, foreslås det, at § 9 a, stk.
2, nr. 12, skal finde tilsvarende anvendelse for udlændinge,
hvis opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. § 9 a,
stk. 2, nr. 1, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412
af 9. maj 2016, udløber.
Med forslaget vil en udlænding, hvis greencard udløber,
kunne meddeles opholdstilladelse, når udlændingen er i et
fast ansættelsesforhold, der har haft en varighed af mindst 2
år, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 7
Det følger af § 9 a, stk. 30, at § 9 a, stk. 2, nr. 12 (arbejds-
markedstilknytningsordningen), finder tilsvarende anvendel-
se for udlændinge, hvis opholdstilladelse efter lov om mid-
lertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har
bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlerti-
dig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukrai-
ne, udløber.
Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det, at § 9 a, stk. 2, nr.
12, skal finde tilsvarende anvendelse for udlændinge, hvis
opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. § 9 a, stk. 2,
nr. 1, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9.
maj 2016, udløber.
Det følger af den foreslåede ændring af § 9 a, stk. 30,
at henvisningen til lov om midlertidig opholdstilladelse til
personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder
m.v. (jf. lov nr. 2055 af 16. november 2021), skal udgå af
bestemmelsen.
Dette skal ses i sammenhæng med, at lov om midlertidig
opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået
danske myndigheder m.v., skal ophæves med virkning fra
den 1. juni 2024, og at der fra denne dato ikke længere er
udlændinge med opholdstilladelse efter loven, der vil kunne
søge opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsord-
ningen. Det bemærkes, at den foreslåede ændring af § 9 a,
stk. 30, derfor træder i kraft den 1. juni 2024, jf. herved
lovforslagets § 7, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 8
Det fremgår af udlændingelovens § 48 h, stk. 1, 1. pkt.,
at en forretningsplan efter § 9 a, stk. 2, nr. 11, afvises af
Erhvervsstyrelsen, hvis den ikke er egnet til bedømmelse
ved det uafhængige ekspertpanel.
Ekspertpanelet vurderer ikke forretningsplaner, hvis der er
48
tale om meget sprogligt eller informationsmæssigt mangel-
fulde forretningsplaner samt forretningsplaner knyttet til
selvstændige erhvervsvirksomheder inden for restaurations-
branchen, mindre handels-, import- og eksportvirksomheder
og detailhandel, herunder kiosker og lignende, jf. herved
lovforslag nr. L 94 af 15. november 2017, Folketingstidende
2017-18, A, side 3.
I sekretariatet for Startup Denmark er der praksis for, at
ansøgninger indgivet efter Startup Denmark-ordningen be-
handles i den rækkefølge, de modtages.
Det foreslås med § 9 a, stk. 31, 1. pkt., at erhvervsmini-
steren efter forhandling med udlændinge- og integrations-
ministeren kan fastsætte regler for, hvilke kriterier en for-
retningsplan skal leve op til, for at udlændingen kan søge
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11, samt regler for
hastebehandling af ansøgninger indgivet i henhold til § 9 a,
stk. 2, nr. 11.
Når erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler for
screeningskriterier, bedømmelseskriterier og hastebehand-
ling efter forhandling med udlændinge- og integrationsmi-
nisteren, betyder det konkret, at erhvervsministeren skal
indgå i dialog med udlændinge- og integrationsministeren
med henblik på sikre enighed om fastsættelse og eventuel
ændring af reglerne.
Forslaget indebærer, at screeningskriterierne, bedømmelses-
kriterierne samt regler for hastebehandling fremover vil bli-
ve reguleret i en bekendtgørelse udstedt af erhvervsministe-
ren efter forhandling med udlændinge- og integrationsmini-
steren.
Med den nye bestemmelse tilsigtes det at gøre det lettere lø-
bende at tilpasse screeningskriterierne og bedømmelseskri-
terierne baseret på de erfaringer, sekretariatet og ekspertpa-
nelet opnår til fordel for de udlændinge, der søger efter ord-
ningen. Det vil betyde, at sekretariatet i Erhvervsstyrelsen
fremover kan handle hurtigere, når det ser uhensigtsmæssige
mønstre i screenings- og bedømmelsesprocessen.
Erhvervsstyrelsen frascreener i dag informationsmæssigt og
sprogligt mangelfulde forretningsplaner ligesom selvstændi-
ge erhvervsvirksomheder inden for restaurationsbranchen,
mindre handels-, import- og eksportvirksomhed, detailhan-
del, herunder kiosker, og lignende bliver afvist. En forret-
ningsplan frascreenes også, hvis ikke den er egnet til be-
dømmelse ved ekspertpanelet. Det foreslås som udgangs-
punkt at fastholdes disse screeningskriterier. Både for at
sikre, at det kun er de virksomheder, der lever op til formålet
med Startup Denmark, der kan blive bedømt, og at det er
muligt frascreene ansøgninger skrevet på f.eks. andre sprog
end engelsk eller ansøgninger, der indeholder så få beskri-
velser af virksomheden, produktet, teamet mv., at det ikke er
muligt for ekspertpanelet at foretage en bedømmelse.
Erfaringer viser, at de eksisterende screeningskriterier ikke
er nok til, at sekretariatet kan frascreene alle de ansøgninger,
der ikke er egnet til bedømmelse ved ekspertpanelet, fordi
de ikke har den fornødne kvalitet.
Som supplement til de eksisterende screeningskriterier fore-
slås det derfor, at en forretningsplan i fremtiden kan fras-
creenes, hvis den for eksempel ikke i væsentlig grad:
1) beskriver hvorfor virksomheden og/eller iværksætteren
vil have gavn af at etablere sig i Danmark,
2) indeholder en markedsanalyse,
3) beskriver hvordan produktet eller servicen skal sælges,
4) beskriver hvilke aktiviteter, der vil blive gennemført i
opstartsperioden i Danmark.
Det foreslås desuden, at en forretningsplan skal indeholde
en video på maksimalt 5 minutter, hvor ansøgerne fortæller
om markedet, skalerings-muligheder, det innovative element
i produktet/servicen og ansøgeren/teamet. De nye screenin-
gskriterier skal særligt sikre, at ansøgere forholder sig til
de kommercielle perspektiver, der er i at starte og drive en
virksomhed, hvilket erfaringer viser, at mange ansøgere ikke
er opmærksomme på.
Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, kan ansøgere
opnå opholdstilladelse i Danmark, hvis deres forretnings-
plan med henblik på at drive selvstændig erhvervsvirksom-
hed bliver positivt vurderet af et ekspertpanel nedsat af Er-
hvervsstyrelsen.
De nye screeningskriterier forventes at betyde, at flere for-
retningsplaner frascreenes, jf. lovens § 48 h, stk. 1, og at de
planer, som ekspertpanelet modtager, bliver af højere kvali-
tet. Det forventes desuden, at det bliver lettere for ansøgerne
at forholde sig til, hvad en forretningsplan skal indeholde for
at blive vurderet af ekspertpanelet, da screeningskriterierne
vil blive mere konkret beskrevet. De nye screeningskriterier
vil kunne slettes, tilpasses og udbygges, hvis der opstår
behov for dette.
Sekretariatet fastlægger i dag i samarbejde med ekspertpa-
nelet bedømmelseskriterierne for vurdering af forretnings-
planerne. Der anvendes fem kriterier. Der ses på, hvor inno-
vativ forretningsplanen er, hvor attraktivt markedet er, ska-
leringsgraden af forretningsplanen og iværksætterens kom-
petencer til at indfri forretningsplanen. Desuden anlægger
ekspertpanelet i et femte kriterium en helhedsbetragtning
af den givne forretningsplan med henblik på at vurdere virk-
somhedens bidrag til at fremme ordningens formål.
Som følge af administrationen af ordningen er det erfarin-
gen, at bedømmelseskriterierne på nuværende tidspunkt ind-
holdsmæssigt indeholder de rette elementer. Dog kan der
være behov for at omstrukturere eller konkretisere bedøm-
melseskriterierne. Det foreslås, at bedømmelseskriterierne
fremover reguleres i bekendtgørelsen med mulighed for at
ændre dem, hvis der opstår behov for dette. Det skal skabe
fleksibilitet for sekretariatet, at kriterierne reguleres i en
bekendtgørelse fremfor lov samtidig med, at det stadigvæk
er gennemsigtigt, hvilke kriterier ansøgere og deres forret-
ningsplaner skal leve op til for at blive godkendt. Der vil
49
løbende være dialog mellem Erhvervsstyrelsen og ekspert-
panelet omkring eventuelle tilpasninger af kriterierne.
I sekretariatet er der praksis for, at ansøgninger indgivet ef-
ter Startup Denmark-ordningen behandles i den rækkefølge,
de modtages. Der kan særligt efter længere ferieperioder,
hvor ekspertpanelet ikke har bedømt i en periode, være
forretningsplaner, der ligger i kø til at blive bedømt af
ekspertpanelet. Derfor kan der opstå situationer, hvor for-
retningsplaner i længere tid end normalt afventer at blive
bedømt. Det er særligt en udfordring for de ansøgere, der
har behov for hurtigt at opnå opholds- og arbejdstilladelse
i Danmark for at kunne handle på en nærtforestående forret-
ningsmulighed.
Det forventes, at en hastebehandling vil kunne foretages i
tilfælde af, at en ansøger har en konkret nærtforestående
forretningsmulighed i Danmark, som kræver, at ansøgeren
kan møde fysisk op i Danmark. Det kan eksempelvis være,
hvis en ansøger er optaget på en acceleratorforløb eller har
indgået et samarbejde med en virksomhed, et universitet
eller en anden offentlig myndighed.
For at kunne få hastebehandling forventes det, at en ansøger
eksempelvis vil skulle skrive en mail til sekretariatet og be-
skrive, hvilken forretningsmulighed, de har i Danmark, samt
begrunde, hvorfor en godkendelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11,
er af en karakter, der gør, at ansøgningen skal hastebehand-
les. Derefter vil sekretariatet foretage en konkret og indivi-
duel vurdering af omstændighederne. Sekretariatet kan bl.a.
lægge vægt på, om forretningsmuligheden er et forløb eller
lignende med et fast starttidspunkt eller om det er noget, der
relativt nemt vil kunne rykkes frem i tiden. Der kan desuden
blive lagt vægt på, hvor afgørende forretningsmuligheden er
for, at virksomheden kan få en succesfuld start i Danmark.
En hastebehandling hos Erhvervsstyrelsen vil indebære, at
sekretariatet kan sende en forretningsplan til ekspertpanelet
foran eventuelt andre forretningsplaner, der ellers måtte væ-
re modtaget i sekretariatet før denne.
En hastebehandling vil ikke have betydning for de kriterier,
en ansøger vil skulle leve op til for at blive godkendt. De vil
fortsat være de samme for alle ansøgere.
Med ændringen vil de ansøgere, der opnår hastebehandling,
godkendes af ekspertpanelet og opnår opholdstilladelse i
Danmark, have mulighed for at komme hurtigere til Dan-
mark end hvis ikke, de blev hastebehandlet. I og med at
ændringen vil betyde, at der er ansøgere, der kan komme
foran i sagsbehandlingskøen, vil ændringen også betyde,
at der er ansøgere, der kan blive rykket længere tilbage i
sagsbehandlingskøen.
Da der er en kvote på 75 opholdstilladelser om året risikeres
det, at en ansøger, der er blevet hastebehandlet, vil tage
den sidste kvoteplads foran en ansøger, der ikke er blevet
hastebehandlet. Ud fra erfaringer vurderes dette dog relativt
usandsynligt, da der i Startup Denmark-ordningens tid er
tildelt under 50 opholdstilladelser om året i alle år.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2 nr. 11, at Er-
hvervsstyrelsen nedsætter et uafhængigt ekspertpanel.
Det foreslås med § 9 a, stk. 31, 2. pkt., at erhvervsministeren
bemyndiges til at fastsætte regler for, hvordan ekspertpane-
let skal sammensættes i henhold til § 9 a, stk. 2, nr. 11.
Med denne bestemmelse vil erhvervsministeren sætte ram-
merne for sammensætningen af ekspertpanelet, indenfor
hvilke Erhvervsstyrelsen nedsætter det konkrete ekspertpa-
nel.
I dag består ekspertpanelet af personer fra det regionale er-
hvervsfremmesystem med erfaring i at vurdere forretnings-
planer og vejlede iværksættervirksomheder. Desuden kan
der rekrutteres personer til ekspertpanelet blandt person-
er med tilsvarende erfaring i at bedømme forretningspla-
ner. Det kan f.eks. være erfarne danske business angels,
herunder private personer, der arbejder med at investere i
startup virksomheder. Det kan også være andre professionel-
le investorer, der udbyder risikovillig kapital i form af blandt
andet seed- og venture-investeringer. Ekspertpanelet består
af 20 personer med erfaring inden for iværksætteri fra de
seks erhvervshuse. Ansøgninger til Startup Denmark forde-
les tilfældigt imellem medlemmerne af ekspertpanelet, der
med deres generalistkompetencer kan bedømme en ansøg-
ning uafhængigt af, hvilken type iværksætter og virksom-
hed, der har søgt Startup Denmark.
Som det er i dag, er det ikke reguleret, hvem ekspertpanelet
skal bestå af, blot at det skal være uafhængigt. Sekretariatet
har erfaret, at der er behov for at kunne fastsætte mere
klare rammer for sammensætningen af panelet for at sikre
stabilitet og kontinuitet, der er helt afgørende for, at sagsbe-
handlingen bliver ensartet og sagsbehandlingstiden holdes
nede.
Derfor foreslås det, at erhvervsministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler for sammensætningen af ekspertpa-
nelet.
Det vil betyde, at der i en bekendtgørelse kan opstilles regler
for f.eks. hvilke kompetencer, ekspertpanelet skal have, og
hvor mange personer ekspertpanelet skal bestå af.
Det forventes som udgangspunkt, at ekspertpanelet fortsat
vil bestå af 20 personer fra erhvervshusene. Årsagen til dette
er, at personer fra erhvervshusene besidder generel viden
om iværksætteri og derfor fagligt kan bedømme forskellige
typer af forretningsplaner. Det er vigtigt i henhold til ligebe-
handlingsprincippet. Desuden er Erhvervshusene uvildige,
da Erhvervshusene ikke udøver kommerciel virksomhed, og
derfor ikke kan risikere at være i konkurrence med de iværk-
sættere, der ønsker at etablere virksomhed i Danmark.
At reglerne for ekspertpanelets sammensætning reguleres i
en bekendtgørelse vil indebære, at det bliver mindre fleksi-
50
belt, end det er i dag at ændre panelet og rammerne for
dette, hvis der skulle opstå behov for det. Til gengæld vil det
betyde, at der kommer en større klarhed om, hvem der løser
opgaven, bl.a. også for ansøgerne.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 9
En udlænding med opholdstilladelse med henblik på at
deltage i en videregående uddannelse her i landet gives
samtidig arbejdstilladelse til beskæftigelse i indtil 20 timer
ugentlig og med ret til beskæftigelse på fuld tid i månederne
juni, juli og august. Dette følger af studiebekendtgørelsens §
16, stk. 1.
En udlænding, der afslutter en videregående uddannelse,
kan ligeledes få 6 måneders opholdstilladelse med henblik
på jobsøgning efter endt kandidatuddannelse. Dette følger
af studiebekendtgørelsens § 5. Hvis udlændingen finder be-
skæftigelse i jobsøgningsperioden, må beskæftigelsen påbe-
gyndes i det omfang, den er i overensstemmelse med ud-
lændingens hidtidige arbejdstilladelse, dvs. ansættelse indtil
20 timer om ugen og fuld tid i månederne juni, juli og
august. Beskæftigelse i videre omfang må ikke påbegyndes
før, at der er opnået opholds- og arbejdstilladelse efter en
af udlændingelovens øvrige bestemmelser om opholdstilla-
delse på baggrund af beskæftigelse, jf. herved udlændingel-
ovens § 9 a, stk. 2.
Det foreslås i § 9 i, stk. 11, 2. pkt., at en udlænding, der har
opholdstilladelse som studerende efter § 9 i, stk. 1, og som
har afsluttet en dansk kandidatuddannelse, samt indgivet an-
søgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse
efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7-9 eller 14, må arbejde i tiden
indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7-9 eller 14.
Forslaget indebærer, at en udenlandsk dimittend, som har
indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse, efter indgivel-
se af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af ansættel-
sesforholdet får ret til at opholde sig her i landet og arbejde
i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan
meddeles opholdstilladelse på baggrund af ansættelsesfor-
holdet. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge
med en opholdstilladelse som studerende eller som ph.d.-
studerende, der har søgt om et etableringskort.
Det forudsættes, at udenlandske kandidatdimittender i for-
bindelse med indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse
efter en af erhvervsordningerne udfylder en tro- og loveer-
klæring om, at de oplysninger, som udlændingen har afgivet
i ansøgningen, herunder om afsluttet uddannelse, er korrek-
te, og at udlændingen skal vedlægge dokumentation fra
uddannelsesinstitutionen om, at udlændingen har afsluttet
sin uddannelse, f.eks. et diplom eller en forhåndsgodkendel-
se. Det bemærkes i den forbindelse, at det af udlændingelo-
vens § 40, stk. 6, fremgår, at afgiver en person en erklæring
til oplysning i sager, der henhører under udlændingeloven,
kan udlændingemyndighederne kræve, at erklæringen afgi-
ves på tro og love. Afgivelse af en falsk erklæring på tro
og love kan straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år efter
straffelovens § 161.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 10
Udlændingelovens regler om indrejseforbud regulerer blandt
andet, hvilken varighed et indrejseforbud meddeles for, at
der kan undlades at meddele et indrejseforbud, at et indrej-
seforbud kan ophæves, og at et indrejseforbud kan bortfalde.
Det foreslås, at der i udlændingelovens § 32 som et nyt stk.
10, indsættes en bestemmelse, hvorefter varigheden af et
indrejseforbud, der er meddelt i medfør af § 32, stk. 1, nr.
1 eller stk. 2, kan forkortes i forbindelse med en afgørelse
efter §§ 50-50 b, hvis varigheden af det meddelte indrejse-
forbud, jf. stk. 4, indebærer, at opretholdelse af udvisningen,
jf. §§ 50-50 b, med sikkerhed vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser.
Baggrunden for forslaget er, at det efter ordlyden i udlæn-
dingelovens regler om indrejseforbud er usikkert, om varig-
heden af et allerede meddelt indrejseforbud kan forkortes
i forbindelse med en efterfølgende prøvelse af udvisnin-
gen. Formålet med forslaget er derfor at sikre, at varigheden
af et indrejseforbud kan forkortes i forbindelse med en dom-
stolsprøvelse af spørgsmålet om udvisningens ophævelse.
Forslaget indebærer således, at domstolene vil kunne forkor-
te varigheden af et indrejseforbud i forbindelse med en prø-
velse efter udlændingelovens §§ 50-50 b, hvis varigheden
af det allerede meddelte indrejseforbud betyder, at en opret-
holdelse af udvisningen med sikkerhed vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser.
Der vil således være mulighed for at forkorte varigheden
af et meddelt indrejseforbud ved en prøvelse efter udlæn-
dingelovens § 50, som er en prøvelse af udvisningen, der
kan finde sted forud for effektueringen af udvisningen. Der
vil endvidere være mulighed for at forkorte varigheden af
et meddelt indrejseforbud ved en prøvelse af udvisningen
efter udlændingelovens § 50 a, som er en obligatorisk prø-
velse i tilfælde, hvor udlændingen er idømt en foranstalt-
ningsdom. Der vil endelig være mulighed for at forkorte
varigheden af et meddelt indrejseforbud ved en prøvelse
af udvisningen efter udlændingelovens § 50 b, som er en
obligatorisk prøvelse forbeholdt udlændinge omfattet af EU-
reglerne.
Som udgangspunkt vil varigheden af et meddelt indrejsefor-
bud ikke skulle forkortes. Det er således alene i tilfælde,
hvor varigheden af et meddelt indrejseforbud vil have selv-
stændig og afgørende betydning for, om en udvisning vil
kunne opretholdes uden med sikkerhed at være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser.
51
Domstolene vil i forbindelse med en prøvelse efter udlæn-
dingelovens §§ 50-50 b, af egen drift skulle påse, om et
meddelt indrejseforbud har en varighed, der medfører, at
opretholdelse af udvisningen med sikkerhed vil være i strid
med Danmarks internationale forpligtelser, og om dette vil
kunne imødekommes ved at forkorte varigheden af det med-
delte indrejseforbud.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 11
Der er i dag ikke hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan
indhente og samkøre CPR-numre på udenlandske iværksæt-
tere samt data fra indkomstregisteret på iværksættere, der er
kommet til Danmark gennem Startup Denmark.
Det foreslås derfor, at der indsættes en § 44 a, stk. 25, i
udlændingeloven, hvorefter Erhvervsstyrelsen, til brug for
verificering af udlændinges ansøgninger om godkendelse af
forretningsplaner i henhold til § 9 a, stk. 16, og til statistiske
formål i henhold til § 9 a, stk. 16 og stk. 2, nr. 11, indsam-
ler CPR-numre fra Styrelsen for International Rekruttering
og Integration samt oplysninger fra Skatteforvaltningens
indkomstregister, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, og
samkører dem med Erhvervsstyrelsens egne registre.
Forslaget indebærer, at Erhvervsstyrelsen vil få tilsendt
CPR-numre og indkomstdata på de iværksættere, der er
kommet til Danmark gennem Startup Denmark. Dataene
vil kunne samkøres med anden data om iværksætternes virk-
somheder, f.eks. CVR-data.
Formålet med forslaget er, at Erhvervsstyrelsen skal efter-
prøve de oplysninger, ansøgere opgiver om deres virksom-
hed, når de søger om godkendelse hos ekspertpanelet med
henblik på at kunne søge om forlængelse af deres opholds-
tilladelse. Oplysningerne skal godtgøre, at de i væsentlig
grad opfylder kravet om fremdrift i den oprindeligt god-
kendte forretningsplan for deres virksomhed. Det er blandt
andet tilknytningsforhold til en virksomhed, overskud, antal
medarbejdere og patent. Formålet er desuden at bruge oplys-
ningerne til at føre statistik med ordningen og måle på dens
effekter.
En hjemmel til at indhente CPR-numre vil betyde, at Er-
hvervsstyrelsen effektivt kan tilgå oplysninger fra styrelsens
egne registre, herunder CVR-registeret. Erhvervsstyrelsen
vil kun modtage CPR-nummeret og ikke de oplysninger, der
er knyttet til det som f.eks. fødselssted, adresse, civilstatus
osv.
En hjemmel til at indhente indkomstdata vil gøre, at Er-
hvervsstyrelsen kan få oplysninger om enkeltmandsvirk-
somhedes overskud, da det afspejles i ejerens indkomst. En-
keltmandsvirksomheder er ikke forpligtigede til at indbe-
rette regnskabsdata og derfor har Erhvervsstyrelsen ikke
oplysninger om virksomhedens overskud uden adgang til
indkomstdata.
Bestemmelsen vil medføre, at ekspertpanelet får et bedre
og mere sikkert grundlag at vurdere ansøgningen på. Skulle
Erhvervsstyrelsen opdage fejl i en ansøgers oplysninger, vil
sekretariatet gå i dialog med ansøger med henblik på at til-
rette ansøgningsmaterialet, således at de informationer, der
fremlægges for ekspertpanelet, er korrekte. Ekspertpanelet
vil ikke få adgang til CPR-numre eller data fra indkomstre-
gisteret.
Bestemmelsen vil derudover medføre, at der skabes et bed-
re datagrundlag for ordningen således, at Erhvervsstyrelsen
blandt andet får indblik i, hvilke iværksættere, der klarer sig
bedst og hvorfor. Disse data skal bruges til at lave forbedrin-
ger af ordningen, f.eks. tilpasning af bedømmelseskriterier,
markedsføring, velkomstmateriale mm.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration har
ansvaret for at føre tilsyn med de oplysninger, ansøgere
opgiver, når de efter godkendelse af ekspertpanelet søger
om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse i
Danmark.
Det grundlæggende kriterium om, at anvendelse af oplysnin-
ger, herunder personoplysninger, kræver et sagligt formål,
og at behandlingen ikke må være mere omfattende, end
forholdet tilsiger, overholdes. Der er ikke tilsigtet nogen
fravigelse af databeskyttelsesforordningen eller databeskyt-
telseslovens regler i den forbindelse.
Der henvises til afsnit 2.4.2. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 12
Det fremgår af udlændingelovens § 46, stk. 1, at afgørelser
efter udlændingeloven træffes af Udlændingestyrelsen, med
undtagelse af de tilfælde, der fremgår af bestemmelsens stk.
2-5 og 9 og af § 4 d, stk. 3 og 4, § 9, stk. 26, 27 og 36-38, §§
46 a-49, § 50, § 50 a, § 51, stk. 2, 2. pkt., § 56 a, stk. 1-5, §
58 i og § 58 j, jf. dog § 58 d, 2. pkt.
Det foreslås at ændre udlændingelovens § 46, stk. 1, således
at der også henvises til § 50 b.
Baggrunden for ændringen er, at afgørelser om ophævelse
eller fastholdelse af udvisningsafgørelser efter udlændingel-
ovens § 50, § 50 a og § 50 b træffes af retten. Da udlændin-
gelovens § 50 b blev indført ved lov nr. 302 af 19. april
2006 (Fremrykket ansøgningstidspunkt i sager om humani-
tær opholdstilladelse, indberetningspligt ved mistanke om
genopdragelsesrejser, begrænsning af adgangen til familie-
sammenføring for personer, der er dømt for børnebortførel-
se, ændrede regler om undervisning og aktivering af voksne
asylansøgere m.v.) og da efterfølgende ændringer i udlæn-
dingelovens § 46, stk. 1, blev gennemført, blev der ved en
fejl ikke foretaget en konsekvensændring af bestemmelsen
med tilføjelse af en henvisning til udlændingelovens § 50
b. Det er vurderingen, at fejlen ikke har haft nogen materiel
betydning i forhold til retsstillingen.
52
Der er tale om en konsekvensændring, som ikke medfører
ændringer i gældende ret.
Til nr. 13
Det fremgår af udlændingelovens § 48 h stk. 1 1. pkt.,
at en forretningsplan efter § 9 a, stk. 2, nr. 11, afvises af
Erhvervsstyrelsen, hvis den ikke er egnet til bedømmelse
ved det uafhængige ekspertpanel. Det fremgår af § 48 h, stk.
1, 2. pkt., at afgørelsen om afvisning ikke kan påklages. Der
er i dag ikke regler om hastebehandling af ansøgninger.
Med § 48 h, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at en anmodning om
hastebehandling af en ansøgning skal afvises af Erhvervs-
styrelsen, hvis ikke ansøgningen opfylder kriterierne i hen-
hold til regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmel-
se i § 9 a, stk. 31, 1. pkt.
Forslaget skal således ses i sammenhæng med den foreslåe-
de bestemmelse i § 9 a, stk. 31, 1 pkt., hvorved det foreslås,
at erhvervsministeren efter forhandling med udlændinge- og
integrationsministeren skal kunne fastsætte regler for haste-
behandling af ansøgninger indgivet i henhold til Startup
Denmark.
Med forslaget vil Erhvervsstyrelsen kunne afvise anmodnin-
ger om hastebehandling.
Til nr. 14
Det fremgår af udlændingelovens § 48 h stk. 1, 1. pkt.,
at en forretningsplan efter § 9 a, stk. 2, nr. 11, afvises af
Erhvervsstyrelsen, hvis den ikke er egnet til bedømmelse
ved det uafhængige ekspertpanel. Det fremgår af § 48 h, stk.
1, 2. pkt., at afgørelsen om afvisning efter § 48 h, stk. 1, 1.
pkt., ikke kan påklages.
Med nyaffattelsen af § 48, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt.,
foreslås det, at en afgørelse om afvisning efter den gældende
bestemmelse i § 48 h, stk. 1, 1. pkt., og den foreslåede be-
stemmelse i § 48 h, stk. 1, 2. pkt., ikke skal kunne påklages.
Forslaget indebærer for det første, at den gældende retstil-
stand, hvorefter en afgørelse om afvisning af en forretnings-
plan, jf. herved § 48 h, stk. 1, 1. pkt., ikke kan påklages,
videreføres uændret.
Herudover skal forslaget ses i sammenhæng med dels den
foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 31, 1 pkt., hvorved
det foreslås, at erhvervsministeren efter forhandling med
udlændinge- og integrationsministeren skal kunne fastsætte
regler for hastebehandling af ansøgninger indgivet i henhold
til Startup Denmark, dels den foreslåede bestemmelse i §
48 h, stk. 1, 2. pkt., hvorved det foreslås, at en anmodning
om hastebehandling af en ansøgning skal kunne afvises af
Erhvervsstyrelsen, hvis ikke ansøgningen opfylder kriterier-
ne i henhold til regler fastsat i medfør af den foreslåede
bestemmelse i § 9 a, stk. 31, 1. pkt.
Forslaget indebærer således for det andet, at en ansøger
ikke vil kunne klage over Erhvervsstyrelsens afvisning af en
anmodning om hastebehandling. Baggrunden for at det fore-
slås, at en ansøger ikke skal kunne klage over afgørelsen af
deres hastebehandlingsanmodning er, at afgørelsen ikke har
indflydelse på, hvorvidt forretningsplanen kan bedømmes af
ekspertpanelet og opnå godkendelse. Desuden vil et afslag
på en anmodning ikke stille en ansøger ringere end andre
ansøgere, der ikke hastebehandles.
Til nr. 15
Det fremgår af udlændingelovens § 50, stk. 1, 1. pkt., at hvis
en udvisning ikke er iværksat, jf. § 49, kan en udlænding,
som påberåber sig, at der er indtrådt væsentlige ændringer
i udlændingens forhold, jf. § 26, begære spørgsmålet om ud-
visningens ophævelse indbragt for retten ved anklagemyn-
dighedens foranstaltning.
Det foreslås, at udlændingelovens § 50, stk. 1. 1. pkt., æn-
dres således, at en udlænding også kan begære spørgsmålet
om indrejseforbuddets varighed, jf. § 32, stk. 10, indbragt
for retten.
Baggrunden for forslaget skal ses i lyset af den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 32, stk. 10, hvor det
foreslås at indføre en adgang til at forkorte varigheden af
et meddelt indrejseforbud, hvis varigheden af det meddelte
indrejseforbud er af afgørende betydning for, om en udvis-
ning vil kunne opretholdes uden med sikkerhed at være i
strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Forslaget indebærer, at domstolene i forbindelse med en
prøvelse efter udlændingelovens § 50, stk. 1, vil skulle tage
stilling til, om varigheden af et meddelt indrejseforbud kan
forkortes i de tilfælde, hvor en udvisning som udgangspunkt
ikke kan opretholdes på grund af ændringer i udlændingens
forhold. Forslaget indebærer således, at domstolene i forbin-
delse med prøvelsen vil kunne forkorte varigheden af det
meddelte indrejseforbud, jf. den foreslåede stk. 10 i udlæn-
dingelovens § 32. Vil udvisningen kunne opretholdes ved
i stedet at forkorte varigheden af det indrejseforbud, som
blev meddelt i forbindelse med den oprindelige udvisning,
vil domstolene skulle forkorte indrejseforbuddet og undlade
at ophæve udvisningen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7.2. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 16
Det fremgår af udlændingelovens § 50, stk. 1, 1. pkt., at
hvis en udvisning ikke er iværksat, jf. § 49, stk. 1, kan en
udlænding, som påberåber sig, at der er indtrådt væsentlige
ændringer i udlændingens forhold, jf. § 26, begære spørgs-
målet om udvisningens ophævelse indbragt for retten ved
anklagemyndighedens foranstaltning. Det fremgår videre af
udlændingelovens § 50, stk. 1, 2. pkt., at begæring efter 1.
pkt., tidligst kan fremsættes 6 måneder før og skal fremsæt-
tes senest 2 måneder før, udvisningen kan forventes iværk-
sat.
53
Det foreslås, at udlændingelovens § 50, stk. 1, 2. pkt., æn-
dres således, at en begæring efter 1. pkt., tidligst, medmin-
dre der foreligger ganske særlige grunde, kan fremsættes
6 måneder før og skal fremsættes senest 2 måneder før,
udvisningen kan forventes iværksat.
Baggrunden for forslaget er, at der efter bestemmelsen skal
være udsigt til, at udvisningen kan iværksættes. Det er end-
videre forudsat, at der alene er adgang til én retlig prøvelse,
jf. Folketingstidende 1997-98, 2. samling, tillæg A, side
1565. I praksis er der dog under henvisning til Danmarks
internationale forpligtelser i nogle tilfælde givet tilladelse
til at få prøvet udvisningen, selvom der ikke var udsigt til
udsendelse af udlændingen, ligesom der i nogle tilfælde er
givet tilladelse til mere end én retlig prøvelse
For at overholde Danmarks internationale forpligtelser vil
domstolene allerede i dag være forpligtede til at ophæve en
udvisning, der med sikkerhed er i strid med Danmarks inter-
nationale forpligtelser, og uanset om udlændingen opfylder
de frister, der er fastsat i bestemmelsen. Det afgørende er,
om der er indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens
forhold, og om ændringerne medfører, at udvisningen med
sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale for-
pligtelser. Lovgivningen bør således udtrykkeligt tage højde
for de situationer.
Forslaget indebærer, at en begæring om udvisningens ophæ-
velse – uanset de i bestemmelsen fastsatte frister – i ganske
særlige tilfælde vil kunne indbringes for retten, hvis der
er en formodning for, at dette er påkrævet for at kunne
overholde Danmarks internationale forpligtelser.
Adgangen til at få prøvet spørgsmålet om udvisningens op-
hævelse vil som udgangspunkt fortsat skulle begrænses til
én retlig prøvelse i overensstemmelse med de frister, som er
fastsat i bestemmelsen. Det forudsættes, at adgangen til at
få prøvet spørgsmålet om ophævelse af udvisningen fortsat
skal være yderst begrænset. Der er således ikke tale om en
udvidelse af prøvelsesadgangen.
Ganske særlige grunde vil kunne foreligge i tilfælde, hvor
en udlænding er på tålt ophold, og hvor udsendelsen ikke
kan ske tvangsmæssigt, jf. udlændingelovens § 31. Det for-
hold, at det er usikkert eller ikke endeligt fastlagt, hvornår
udsendelse kan finde sted, vil dog ikke i sig selv kunne
føre til, at der foreligger ganske særlige grunde. Afgørende
er, om der er en formodning for, at en fornyet prøvelse af
udvisningen er påkrævet for at kunne overholde Danmarks
internationale forpligtelser
Ganske særlige grunde vil endvidere kunne foreligge i til-
fælde, hvor udlændingen allerede én gang har fået prøvet
spørgsmålet om ophævelse af udvisningsafgørelsen, men
hvor det er åbenbart, at der efterfølgende er indtrådt væsent-
lige ændringer i udlændingens forhold, således at der er
en formodning for, at det vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser at opretholde udvisningen. Det
vil f.eks. kunne være, hvis udlændingen efterfølgende er
blevet alvorligt syg – fysisk såvel som psykisk – eller har
været udsat for en alvorlig ulykke, og hvor det er åbenbart,
at udlændingens omstændigheder har ændret sig i en sådan
grad, at det vil kunne være i strid med Danmarks internatio-
nale forpligtelser at opretholde udvisningen. Det vil f.eks.
også kunne omfatte situationer, hvor udlændingen i perioden
efter at have fået prøvet spørgsmålet om udvisningen har
fået et barn, og hvor der måtte skulle tages særligt hensyn
til barnet, herunder på grund af sygdom hos barnet eller
barnets forsørger, således at der er en formodning for, at det
vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at
opretholde udvisningen.
Ganske særlige grunde vil derudover kunne omfatte tilfælde,
hvor de EU-retlige principper for udvisning af unionsborge-
re og udlændinge omfattet af EU-reglerne, tilsiger det. Det
betyder, at der kan være tilfælde, som ikke er omfattet af §
50 b, hvor det kan være nødvendigt at foretage en ny, ajour-
ført vurdering af, om »begrundelsen i den offentlige orden
eller sikkerhed«, de »alvorlige hensyn til den offentlige or-
den eller sikkerhed«, eller hvorvidt afgørelsen er »bydende
nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed«, fortsat er
til stede, herunder om unionsborgerens eller udlændingens
adfærd fortsat udgør en reel og umiddelbar trussel mod en
grundlæggende samfundsinteresse, jf. dom af 17. april 2018
i de forenede sager C-316/16, B, og C-424/16, Vomero,
præmis 91-94.
Det kan ikke udelukkes, at ganske særlige grunde også vil
kunne foreligge i andre tilfælde end de anførte.
Det vil være en forudsætning, at der er indtrådt væsentlige
ændringer i udlændingens forhold, og at de væsentlige æn-
dringer skyldes omstændigheder, der er indtrådt efter udvis-
ningsafgørelsen. Det vil endvidere være en forudsætning,
at der er en formodning for, at de væsentligt ændrede for-
hold er afgørende for, om opretholdelse af udvisningen med
sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale for-
pligtelser. Ved vurderingen af, om der er indtrådt væsentlige
ændringer i udlændingens forhold, vil vurderingen skulle
foretages i medfør af udlændingelovens § 26, stk. 1, hvis
udlændingen er udvist efter udlændingelovens § 25 c, mens
den for udlændinge, der er udvist efter udlændingelovens
§§ 22-24 og § 25, vil skulle foretages i medfør af udlæn-
dingelovens § 26, stk. 2. Dette gælder allerede i dag, jf.
udlændingelovens § 50, stk. 1, 1. pkt.
Det bemærkes, at i medfør af udlændingelovens § 50, stk. 2,
2. pkt., kan begæringen, jf. stk. 1, efter gældende ret afvises
af retten, hvis det er åbenbart, at der ikke er indtrådt væsent-
lige ændringer i udlændingens forhold. Retten vil således
efter gældende ret kunne afvise begæringen om prøvelse af
en afgørelse om udvisning, hvis det er åbenbart, at der ikke
er indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8.2. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 17
54
Det fremgår af udlændingelovens § 50, stk. 2, 4. pkt., at
retten, når det må anses for nødvendigt for at sikre udlæn-
dingens tilstedeværelse under sagen, indtil en eventuel be-
stemmelse om udvisning kan iværksættes, kan bestemme, at
udlændingen skal underkastes frihedsberøvelse. Det fremgår
endvidere af § 50, stk. 2, 5. pkt., at § 34, § 37, stk. 3 og 6, og
§§ 37 a-37 e finder tilsvarende anvendelse.
Det foreslås at ændre udlændingelovens § 50, stk. 2, 5. pkt.,
således at der også henvises til hjemrejselovens §§ 11 og 12.
Baggrunden for forslaget er, at dele af udlændingelovens §
34 (foranstaltninger for at sikre en udlændings tilstedeværel-
se og meldepligt) blev ophævet ved lov nr. 982 af 26. maj
2021, og videreført i hjemrejselovens §§ 11 (foranstaltninger
for at sikre en udlændings tilstedeværelse) og 12 (melde-
pligt). Således kan der i medfør af udlændingelovens § 34
nu alene pålægges foranstaltninger og meldepligt over for
udlændinge, for hvem der endnu ikke er truffet afgørelse om
afvisning, udvisning, overførsel eller udsendelse. Pålæg af
foranstaltninger og meldepligt over for udlændinge, der har
modtaget en endelig afgørelse om, at de ikke skal opholde
sig i Danmark, og til udlændingen udrejser eller udsendes,
pålægges i medfør af hjemrejselovens §§ 11 og 12. Ved en
fejl blev der ikke indsat en henvisning til hjemrejselovens
§§ 11 og 12 i udlændingelovens § 50, stk. 2, 5. pkt. Det er
vurderingen, at fejlen ikke har haft nogen materiel betydning
i forhold til retsstillingen.
Forslaget indebærer, at retten vil kunne træffe bestemmel-
se om pålæg af mindre indgribende foranstaltninger end
frihedsberøvelse over for udlændinge omfattet af udlændin-
gelovens § 34 og over for udlændinge omfattet af hjemrejse-
lovens §§ 11 og 12.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af hjemrej-
seloven, der trådte i kraft den 1. juni 2021.
Til nr. 18
Det fremgår af udlændingelovens § 50 a, stk. 1, at hvis
en udvisning, er sket ved dom, hvorved en udlænding efter
reglerne i straffelovens §§ 68-70 er dømt til forvaring eller
anbringelse, træffer retten i forbindelse med en afgørelse
efter straffelovens § 72 om ændring af foranstaltningen, der
indebærer udskrivning fra hospital eller forvaring, samtidig
bestemmelse om ophævelse af udvisningen, hvis udlændin-
gens helbredsmæssige tilstand afgørende taler imod, at ud-
sendelse finder sted.
Det foreslås, at der i udlændingelovens § 50 a, stk. 1, som
2. pkt. indsættes en henvisning til, at retten i forbindelse
med prøvelsen efter 1. pkt., tager stilling til, om der er
indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold, jf. §
26, og om ændringerne er så væsentlige, at udvisningen skal
ophæves eller varigheden af det meddelte indrejseforbud
skal forkortes.
Baggrunden for forslaget er, at Menneskerettighedsdomsto-
len i sagen Savran mod Danmark har statueret krænkelse
af EMRK artikel 8, idet de nationale domstole ikke havde
foretaget en tilstrækkelig prøvelse med inddragelse af alle
relevante forhold i forbindelse med prøvelsen efter udlæn-
dingelovens § 50 a, stk. 1. Det bør på den baggrund fremgå
tydeligt af bestemmelsen, at domstolene skal foretage en
vurdering af, hvorvidt udvisningen skal ophæves på grund
af væsentlige ændringer i udlændingens forhold, jf. udlæn-
dingelovens § 26.
Formålet med forslaget er at sikre, at det af lovgivningen ty-
deligt fremgår, at domstolene i forbindelse med en prøvelse
efter udlændingelovens § 50 a, stk. 1, foretager en vurdering
af alle relevante forhold.
Forslaget skal desuden ses i lyset af forslaget om at indsætte
et stk. 10 i udlændingelovens § 32, hvor det foreslås at ind-
føre en adgang til at forkorte varigheden af et meddelt ind-
rejseforbud, hvis varigheden af det meddelte indrejseforbud
er af afgørende betydning for, om en udvisning vil kunne
opretholdes.
Forslaget indebærer, at domstolene i forbindelse med en
prøvelse efter udlændingelovens § 50 a, stk. 1, som hidtil
vil skulle foretage en vurdering af, hvorvidt udlændingens
helbredsmæssige forhold afgørende taler imod, at udsendel-
se finder sted. Vil udsendelsen være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 3, på
grund af udlændingens helbredsmæssige forhold, vil retten
som hidtil skulle ophæve udvisningen. Det tilsigtes ingen
ændringer i den vurdering, som retten allerede foretager i
medfør af EMRK artikel 3.
Forslaget indebærer derudover, at domstolene i forbindelse
med en prøvelse efter udlændingelovens § 50 a ligeledes
vil skulle foretage en vurdering af, om udvisningen skal
ophæves på grund af væsentlige ændringer i udlændingens
forhold, jf. udlændingelovens § 26. Dette indebærer, at vur-
deringen vil skulle ske efter de i udlændingelovens § 26,
stk. 1, opregnede hensyn, hvis udlændingen er udvist efter
udlændingelovens § 25 c. Er udlændingen derimod udvist
efter udlændingelovens §§ 22-24, skal vurderingen foretages
i medfør af udlændingelovens § 26, stk. 2, og udvisningen
vil således skulle ophæves, hvis opretholdelse af udvisnings-
afgørelsen med sikkerhed vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser, jf. dog § 26 b.
Domstolene vil i den forbindelse bl.a. skulle inddrage kri-
minalitetens art og grovhed, varigheden af udlændingens
ophold i Danmark, ændringer i udlændingens personlige og
helbredsmæssige forhold, udlændingens tilknytning til Dan-
mark og modtagerlandet m.v. Det bemærkes dog, at der i
forbindelse med den samlede proportionalitetsafvejning ale-
ne kan lægges begrænset vægt på karakteren og grovheden
af kriminaliteten, hvis udlændingen led af psykisk sygdom
på tidspunktet for den begåede kriminalitet, og derfor var
uegnet til straf i medfør af straffelovens § 16, jf. Savran mod
Danmark, præmis 194.
Domstolene vil endvidere skulle lægge vægt på, om der er
55
sket en forbedring i perioden fra den begåede kriminalitet
og frem til tidspunktet, hvor udvisningen prøves på ny. Det
vil således bl.a. skulle indgå, om udlændingen har ændret
adfærd i den efterfølgende periode, og om udlændingen
har haft gavnlige effekter af den idømte behandlingsdom,
herunder risikoen for at begå ny kriminalitet. jf. Savran mod
Danmark, præmis 197.
Forslaget indebærer endvidere, at domstolene i forbindelse
med en prøvelse efter udlændingelovens § 50 a, stk. 1, vil
skulle tage stilling til, om varigheden af et meddelt indrejse-
forbud kan forkortes i de tilfælde, hvor en udvisning som
udgangspunkt skal ophæves på grund af ændringer i udlæn-
dingens forhold. Forslaget indebærer således, at domstolene
i forbindelse med prøvelsen vil kunne forkorte varigheden af
det meddelte indrejseforbud jf. den foreslåede stk. 10 i ud-
lændingelovens § 32. Hvis udvisningen vil kunne oprethol-
des ved i stedet at forkorte varigheden af det indrejseforbud,
som blev meddelt i forbindelse med udvisningen, vil retten
skulle forkorte indrejseforbuddet og opretholde udvisningen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6.2. og 2.7.2. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 19
Det fremgår af udlændingelovens § 50 a, stk. 2, 1. pkt., at
hvis en udlænding er udvist, og som uden for de i stk. 1
nævnte tilfælde er undergivet en strafferetlig retsfølge, der
indebærer frihedsberøvelse, indbringer anklagemyndigheden
i forbindelse med udskrivning fra hospital spørgsmålet om
ophævelse af udvisningen for retten. Hvis udlændingens hel-
bredsmæssige tilstand taler afgørende imod, at udsendelse
finder sted, ophæver retten udvisningen, jf. § 50, stk. 2, 2.
pkt.
Det foreslås at udlændingelovens § 50 a, stk. 2, 2. pkt., æn-
dres således, at hvis udlændingens helbredsmæssige tilstand
taler afgørende imod, at udsendelse finder sted, eller er der
indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold, jf. §
26, ophæver retten udvisningen eller forkorter varigheden af
det meddelte indrejseforbud, jf. § 32, stk. 10.
Baggrunden for forslaget er, at Menneskerettighedsdomsto-
len i sagen Savran mod Danmark har statueret krænkelse af
EMRK artikel 8, idet de nationale domstole ikke havde fore-
taget en tilstrækkelig prøvelse med inddragelse af alle rele-
vante forhold i forbindelse med prøvelsen efter udlændin-
gelovens § 50 a. Det bør på den baggrund fremgå tydeligt af
bestemmelsen, at domstolene skal foretage en vurdering af,
hvorvidt udvisningen skal ophæves på grund af væsentlige
ændringer i udlændingens forhold, jf. udlændingelovens §
26.
Formålet med forslaget er at sikre, at det tydeligt fremgår af
lovgivningen, at domstolene i forbindelse med en prøvelse
efter udlændingelovens § 50 a, stk. 2, foretager en vurdering
af alle relevante forhold.
Forslaget skal desuden ses i lyset af forslaget om at indsætte
et stk. 10 i udlændingelovens § 32, hvor det foreslås at ind-
føre en adgang til at forkorte varigheden af et meddelt ind-
rejseforbud, hvis varigheden af det meddelte indrejseforbud
er af afgørende betydning for, om en udvisning vil kunne
opretholdes.
Forslaget indebærer, at domstolene i forbindelse med en
prøvelse efter udlændingelovens § 50 a, stk. 2, som hidtil
vil skulle foretage en vurdering af, hvorvidt effektueringen
af udvisningen vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser, herunder EMRK artikel 3. Hvis udsendelsen
vil være i strid med EMRK artikel 3 på grund af udlændin-
gens helbredsmæssige forhold, vil retten som hidtil skulle
ophæve udvisningen. Det tilsigtes ingen ændringer i den
vurdering, som retten allerede foretager i medfør af EMRK
artikel 3.
Forslaget indebærer videre, at domstolene i forbindelse med
en prøvelse efter udlændingelovens § 50 a, stk. 2, ligeledes
vil skulle foretage en vurdering af, om udvisningen skal
ophæves på grund af væsentlige ændringer i udlændingens
forhold, jf. udlændingelovens § 26. Dette indebærer, at vur-
deringen vil skulle ske efter de i udlændingelovens § 26,
stk. 1, opregnede hensyn, hvis udlændingen er udvist efter
udlændingelovens § 25 c. Er udlændingen derimod udvist
efter udlændingelovens §§ 22-24, skal vurderingen foretages
i medfør af udlændingelovens § 26, stk. 2, og udvisningen
vil således skulle ophæves, hvis opretholdelse af udvisnings-
afgørelsen med sikkerhed vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser, jf. dog § 26 b.
Domstolene vil i den forbindelse bl.a. skulle inddrage kri-
minalitetens art og grovhed, varigheden af udlændingens
ophold i Danmark, ændringer i udlændingens personlige
og helbredsmæssige forhold, udlændingens tilknytning til
Danmark og modtagerlandet m.v. Det bemærkes dog, at
karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet ikke vil
skulle indgå med samme styrke, hvis udlændingen led af
psykisk sygdom på tidspunktet for den begåede kriminalitet,
jf. Savran mod Danmark, præmis 194.
Domstolene vil endvidere skulle lægge vægt på, om der er
sket en forbedring i perioden fra den begåede kriminalitet
og frem til tidspunktet, hvor udvisningen prøves på ny. Det
vil således bl.a. skulle indgå, om udlændingen har ændret
adfærd i den efterfølgende periode, og om udlændingen har
haft gavnlige effekter af den idømte behandlingsdom, herun-
der risikoen for at udlændingen vil begå ny kriminalitet. jf.
Savran mod Danmark, præmis 197.
Forslaget indebærer endvidere, at domstolene i forbindelse
med en prøvelse efter udlændingelovens § 50 a, stk. 2, vil
skulle tage stilling til, om varigheden af et meddelt indrejse-
forbud kan forkortes i de tilfælde, hvor en udvisning som
udgangspunkt ikke kan opretholdes på grund af ændringer i
udlændingens forhold. Forslaget indebærer således, at dom-
stolene i forbindelse med prøvelsen vil kunne forkorte varig-
heden af det meddelte indrejseforbud, jf. den foreslåede stk.
10 i udlændingelovens § 32. Hvis udvisningen vil kunne
56
opretholdes ved i stedet af forkorte varigheden af det indrej-
seforbud, som blev meddelt i forbindelse med udvisningen,
vil retten skulle forkorte indrejseforbuddet og opretholde
udvisningen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6.2. og 2.7.2. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 20
Efter udlændingelovens § 50 b, stk. 1, har unionsborgere
og udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, ret til på
anklagemyndighedens initiativ at få prøvet, hvorvidt en ud-
visningsafgørelse skal opretholdes, hvis udvisningen ikke er
iværksat 2 år efter afgørelsen. Anklagemyndigheden skal i
medfør af bestemmelsen indbringe spørgsmålet for retten
umiddelbart inden udvisningen kan forventes iværksat. Ret-
ten tager i forbindelse hermed stilling til, om udlændingen
fortsat udgør en reel trussel for den offentlige orden eller
sikkerhed, og i bekræftende fald om forholdende har ændret
sig, siden den oprindelige afgørelse om udvisning blev truf-
fet.
Det foreslås at udlændingelovens § 50 b, stk. 1, 1. pkt., æn-
dres således, at anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet
om, hvorvidt udvisningen skal opretholdes, herunder spørgs-
målet om indrejseforbuddets varighed, jf. § 32, stk. 10, for
retten.
Forslaget skal ses i lyset af forslaget om at indsætte et stk.
10 i udlændingelovens § 32, hvor det foreslås at indføre en
adgang til at forkorte varigheden af et meddelt indrejsefor-
bud, hvis varigheden af det meddelte indrejseforbud er af
afgørende betydning for, om en udvisning vil kunne opret-
holdes.
Forslaget indebærer, at domstolene i forbindelse med en
prøvelse efter udlændingelovens § 50 b, stk. 1, vil skulle
tage stilling til, om varigheden af et meddelt indrejseforbud
kan forkortes i de tilfælde, hvor en udvisning som udgangs-
punkt ikke kan opretholdes på grund af ændringer i udlæn-
dingens forhold. Forslaget indebærer således, at domstolene
i forbindelse med prøvelsen vil kunne forkorte varigheden af
det meddelte indrejseforbud, jf. den foreslåede stk. 10 i ud-
lændingelovens § 32. Hvis udvisningen vil kunne oprethol-
des ved i stedet af forkorte varigheden af det indrejseforbud,
som blev meddelt i forbindelse med udvisningen, vil retten
skulle forkorte indrejseforbuddet og opretholde udvisningen.
Forslaget ændrer ikke på, at et indrejseforbud, der er med-
delt en unionsborger eller udlænding, som er omfattet af
EU-reglerne, kan ophæves i medfør af udlændingelovens §
32, stk. 7.
Det bemærkes, at for sager om ophævelse efter § 50 b
er anklagemyndigheden efter gældende ret forpligtet til at
indbringe spørgsmålet om ophævelse for domstolene, når
udvisningen ikke er effektueret 2 år efter, at udvisningsafgø-
relsen er truffet, og at retten ikke kan afvise at foretage en
prøvelse af, om udvisningen skal ophæves. Dette gælder og-
så i tilfælde, hvor det er åbenbart, at udlændingens forhold
ikke har ændret sig. Der skal således ske realitetsbehandling
i alle tilfælde.
Det bemærkes således, at efter gældende ret finder udlæn-
dingelovens § 50 b alene anvendelse i tilfælde, hvor en
udsendelse af en udlænding omfattet af EU-reglerne i for-
længelse af f.eks. en fængselsstraf ikke er iværksat 2 år efter
udvisningsafgørelsen. I andre tilfælde finder udlændingelo-
vens § 50 anvendelse.
Til nr. 21
Det fremgår af § 50 b, stk. 2, 3. pkt., at retten, når det må an-
ses for nødvendigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse
under sagen, indtil en eventuel bestemmelse om udvisning
kan iværksættes, kan bestemme, at udlændingen skal under-
kastes frihedsberøvelse. Det fremgår endvidere at § 50 b,
stk. 2, 4. pkt., at § 34, § 37, stk. 3 og 6, og §§ 37 a-37 e
finder tilsvarende anvendelse.
Det foreslås at ændre udlændingelovens § 50 b, stk. 2, 4.
pkt., således at der også henvises til hjemrejselovens §§ 11
og 12.
Baggrunden for forslaget er, at dele af udlændingelovens §
34 (foranstaltninger for at sikre en udlændings tilstedeværel-
se og meldepligt) blev ophævet ved lov nr. 982 af 26. maj
2021, og videreført i hjemrejselovens §§ 11 (foranstaltninger
for at sikre en udlændings tilstedeværelse) og 12 (melde-
pligt). Således kan der i medfør af udlændingelovens § 34
nu alene pålægges foranstaltninger og meldepligt over for
udlændinge, for hvem der endnu ikke er truffet afgørelse om
afvisning, udvisning, overførsel eller udsendelse. Pålæg af
foranstaltninger og meldepligt over for udlændinge, der har
modtaget en endelig afgørelse om, at de ikke skal opholde
sig i Danmark, og til udlændingen udrejser eller udsendes,
pålægges i medfør af hjemrejselovens §§ 11 og 12. Ved en
fejl blev der ikke indsat en henvisning til hjemrejselovens
§§ 11 og 12 i udlændingelovens § 50 b, stk. 2, 4. pkt. Det er
vurderingen, at fejlen ikke har haft nogen materiel betydning
i forhold til retsstillingen.
Forslaget indebærer, at retten vil kunne træffe bestemmel-
se om pålæg af mindre indbringende foranstaltninger end
frihedsberøvelse over for udlændinge omfattet af udlændin-
gelovens § 34 og over for udlændinge omfattet af hjemrejse-
lovens §§ 11 og 12.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af hjemrej-
seloven, der trådte i kraft den 1. juni 2021.
Til nr. 22
Det følger af udlændingelovens § 57, stk. 1, 2. pkt., at an-
klagemyndigheden i forbindelse med fornyet prøvelse efter
§ 50 af en beslutning om udvisning indhenter en udtalelse
fra Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Re-
kruttering og Integration.
57
Det foreslås at ændre udlændingelovens § 57, stk.1, 2. pkt.,
således at der også henvises til § 50 a og § 50 b.
Baggrunden for ændringen er, at domstolene skal kunne få
adgang til alle relevante oplysninger vedrørende en udlænd-
ings personlige, familiemæssige og øvrige forhold, når dom-
stolene skal vurdere, hvorvidt en udvisning skal ophæves i
medfør af udlændingelovens § 50 a. Anklagemyndigheden
vil derfor også i forbindelse med prøvelser efter udlændin-
gelovens § 50 a skulle indhente en udtalelse fra Udlændin-
gestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og
Integration.
Baggrunden for, at der i bestemmelsen også skal henvises
til udlændingelovens § 50 b er, at det af bemærkningerne
til udlændingelovens § 50 b fremgår, at anklagemyndighe-
den, ligesom i sager omfattet af udlændingelovens § 50 til
brug for vurderingen af, om der skal nedlægges påstand om
stadfæstelse eller ophævelse af udvisningen, kan indhente
en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, jf. Folketingstidende
2005-06, tillæg A, side 2842.
Ved indførelsen af udlændingelovens § 50 b ved lov nr. 302
af 19. april 2006 (Fremrykket ansøgningstidspunkt i sager
om humanitær opholdstilladelse, indberetningspligt ved mis-
tanke om genopdragelsesrejser, begrænsning af adgangen
til familiesammenføring for personer, der er dømt for børne-
bortførelse, ændrede regler om undervisning og aktivering
af voksne asylansøgere m.v.) og efterfølgende ændringer i
udlændingelovens § 57, er der ved en fejl ikke blevet foreta-
get en konsekvensændring af bestemmelsen med tilføjelse af
en henvisning til udlændingelovens § 50 b.
Forslaget indebærer, at der ved behandling af sager om ud-
visning efter udlændingelovens § 50 a, skal indhentes en
udtalelse fra Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Inter-
national Rekruttering og Integration.
Forslaget indebærer endvidere, at det præciseres, at der ved
behandling af sager om udvisning efter udlændingelovens
§ 50 b, skal indhentes en udtalelse fra Udlændingestyrel-
sen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integra-
tion. Det sikres herved, at vurderingen af sager efter udlæn-
dingelovens § 50 b foretages på samme grundlag som sager,
der vurderes efter udlændingelovens § 50.
Til nr. 23
Udlændingelovens § 58 angiver, at der ved salær og godtgø-
relse for udlæg til advokater, der beskikkes efter en række
nærmere bestemmelser i udlændingeloven, herunder efter
udlændingelovens § 50 og § 50 a, gælder samme regler som
i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens
kapitel 31.
Det foreslås at ændre udlændingelovens § 58, således at der
også henvises til § 50 b.
Baggrunden for ændringen er, at der ved indførelsen af ud-
lændingelovens § 50 b ved lov nr. 301 af 19. april 2006
(Fremrykket ansøgningstidspunkt i sager om humanitær
opholdstilladelse, indberetningspligt ved mistanke om gen-
opdragelsesrejser, begrænsning af adgangen til familiesam-
menføring for personer, der er dømt for børnebortførelse,
ændrede regler om undervisning og aktivering af voksne
asylansøgere m.v.) og efterfølgende ændringer i udlændin-
gelovens § 58 ved en fejl ikke blevet foretaget en konse-
kvensændring af bestemmelsen med tilføjelse af en henvis-
ning til udlændingelovens § 50 b. Det er vurderingen, at
fejlen ikke har haft nogen materiel betydning i forhold til
retsstillingen
Forslaget indebærer, at der ved salær og godtgørelse for
udlæg til advokater, der beskikkes efter udlændingelovens §
50 b, gælder samme regler som i tilfælde, hvor der meddeles
fri proces, jf. retsplejelovens § 31.
Der er på den baggrund tale om en konsekvensændring.
Til nr. 24
Overskriften til udlændingelovens kapitel 9 lyder i dag
”Straffebestemmelser”.
Det foreslås, at overskriften til udlændingelovens kapitel 9
nyaffattes, således at overskriften bliver ”Bestemmelser om
straf og rettighedsfrakendelse”.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede be-
stemmelse i § 59 d, hvorefter den, der dømmes for under
særligt skærpende omstændigheder, jf. § 59, stk. 6, 2. pkt.,
at have overtrådt § 59, stk. 5, kan frakendes retten til at
deltage i ledelsen af den form for erhvervsvirksomhed, som
den pågældende udøvede på tidspunktet for overtrædelsen af
§ 59, stk. 5.
Kapitel 9 vil således som en følge af den foreslåede bestem-
melse i § 59 d komme til at omfatte både bestemmelser om
straf og bestemmelser om rettighedsfrakendelse. Den fore-
slåede nyaffattelse af overskriften til kapitel 9 er en følge
heraf.
Til nr. 25
Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som be-
skæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse el-
ler i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingel-
ser. Dette følger af udlændingelovens § 59, stk. 5.
Efter § 59, stk. 6, 1. pkt., skal det ved straffens udmåling
efter § 59, stk. 5, betragtes som en skærpende omstændig-
hed, at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov
uagtsomhed, at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsig-
tet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre,
eller at udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i
landet. Det følger af § 59, stk. 6, 2. pkt. at det skal betragtes
som en særligt skærpende omstændighed, at overtrædelsen
er begået under en eller flere af de i § 59, stk. 6, 1. pkt.
nævnte omstændigheder og som led i udøvelse af erhvervs-
virksomhed.
58
Med § 59 d, 1. pkt., foreslås det, at den, der dømmes for
under særligt skærpende omstændigheder, jf. § 59, stk. 6, 2.
pkt., at have overtrådt § 59, stk. 5, kan frakendes retten til at
deltage i ledelsen af den form for erhvervsvirksomhed, som
den pågældende udøvede på tidspunktet for overtrædelsen af
§ 59, stk. 5.
Begrebet ”særligt skærpende” omstændigheder skal forstås
i overensstemmelse med udlændingelovens § 59, stk. 6, 2.
pkt. Det udgør således en særligt skærpende omstændighed,
at forholdet er begået som led i erhvervsvirksomhed og
under en eller flere af de i § 59, stk. 6, 1. pkt., nævnte
omstændigheder, dvs. at overtrædelsen er begået forsætligt
eller ved grov uagtsomhed, at der ved overtrædelsen er op-
nået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende
selv eller andre, eller at udlændingen ikke har haft ret til at
opholde sig her i landet.
En rettighedsfrakendelse efter den foreslåede bestemmelse
vil indebære, at den pågældende ikke må deltage i ledelsen
af den form for erhvervsvirksomhed, som den pågældende
udøvede på tidspunktet for overtrædelsen af udlændingelo-
vens § 59, stk. 5.
Begrebet ”erhvervsvirksomhed” skal forstås i overensstem-
melse med anvendelsen af begrebet i udlændingelovens §
59, stk. 6, 2. pkt. Uanset deres faktiske virksomhed eller
mangel på samme vil aktieselskaber, anpartsselskaber, an-
delsselskaber, interessentskaber, kommanditselskaber og er-
hvervsdrivende fonde således i almindelighed skulle anses
for at udøve erhvervsvirksomhed. Dette gælder også, hvis et
aktieselskab eller anpartsselskab er 100 % ejet af stat, region
eller kommune. Vurderingen af, om aktiviteter, der udøves
i regi af andre sammenslutninger end de nævnte, udgør er-
hvervsvirksomhed, beror på en samlet og konkret vurdering,
hvor der kan lægges vægt på bl.a. formålet, karakteren og
omfanget af aktiviteterne. Hvis aktiviteterne udøves med
systematisk indtægtserhvervelse for øje, vil der være tale
om erhvervsvirksomhed, medmindre aktiviteterne har et i
økonomisk henseende meget begrænset omfang. Der henvi-
ses generelt til afsnit 2.1.1.1 i de almindelige bemærkninger
ovenfor.
Begrebet ”at deltage i ledelsen” skal forstås i overensstem-
melse med anvendelsen af begrebet i straffelovens § 79,
stk. 2, 2. pkt. Begrebet omfatter således både den formelle
deltagelse i form af registrering i Erhvervsstyrelsens it-sy-
stem som direktør, medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet
eller som likvidator i en erhvervsvirksomhed og den reel-
le deltagelse i form af faktisk udøvelse af ledelsesbeføjel-
ser i en erhvervsvirksomhed, dvs. faktisk udøvelse af en
direktørs eller likvidators eller et bestyrelsesmedlems eller
tilsynsrådsmedlems beføjelser i virksomheden. Der henvises
til afsnit 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger ovenfor.
En rettighedsfrakendelse efter den foreslåede bestemmelse
vil – modsat efter straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt. – ik-
ke være begrænset til at angå deltagelse i ledelsen af en
erhvervsvirksomhed, hvor den pågældende ikke hæfter per-
sonligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. En
rettighedsfrakendelse efter den foreslåede bestemmelse vil
således indebære, at den pågældende ikke må deltage i
ledelsen i nogen form for erhvervsvirksomhed, herunder
personligt drevne virksomheder, der udøver virksomhed om-
fattet af rettighedsfrakendelsen, jf. herom straks nedenfor.
Frakendelsen vil være begrænset til den form for erhvervs-
virksomhed, som pågældende udøvede på tidspunktet for
overtrædelsen af § 59, stk. 5, jf. stk. 6, 2. pkt. Formålet
hermed er at sikre, at den pågældende ikke fortsætter med
at deltage i ledelsen af erhvervsvirksomhed inden for det
virkefelt, hvor vedkommende begik overtrædelsen. Hvordan
virkefeltet og dermed rettighedsfrakendelsen afgrænses i
konkrete sager, vil – som det også er tilfældet ved anvendel-
sen af straffelovens rettighedsfrakendelsesregler – bero på
domstolenes konkrete vurdering.
Domstolene vil i den forbindelse først og fremmest skulle
lægge vægt på, hvilken type af varer eller tjenesteydelser
den pågældende virksomhed hovedsageligt udbød på tids-
punktet for lovovertrædelsen. Det vil tillige bl.a. kunne ind-
gå, om virksomheden drives i detailledet eller primært hen-
vender sig til erhvervskunder. Hvis overtrædelsen eksempel-
vis er begået som led i driften af en kiosk, vil den pågælden-
de efter en konkret vurdering kunne frakendes retten til at
deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, der beskæftiger
sig med detailsalg af føde-, drikke- og tobaksvarer. Hvis
overtrædelsen er begået som led i driften af et tømrerfirma,
vil frakendelsen kunne afgrænses til erhvervsvirksomheder,
der udfører tømrer- og bygningsarbejde og renovering af
bygninger. Hvis overtrædelsen er begået som led i driften
af et pizzeria, vil frakendelsen kunne afgrænses til restaura-
tionsvirksomhed.
Det er virksomhedens reelle virkefelt, der er afgørende for
frakendelsens omfang. Hvilke brancher virksomheden har
registreret sig under i Det Centrale Virksomhedsregister
(CVR), har således ikke i sig selv betydning i denne sam-
menhæng, men kan dog indgå som et moment ved fastlæg-
gelsen af, inden for hvilken branche den pågældende udøve-
de virksomhed. Hvis den tiltalte eksempelvis reelt udøvede
kioskvirksomhed på tidspunktet for lovovertrædelsen, men
virksomheden i CVR var registreret som en tøjforretning,
vil det således være kioskvirksomhed, der vil være udgangs-
punkt for frakendelsen.
Det bemærkes, at såfremt en person er ledelsesmedlem i
flere virksomheder, vil frakendelse efter den foreslåede be-
stemmelse alene være knyttet til den form for virksomhed,
som den virksomhed, der beskæftigede udenlandsk arbejds-
kraft i strid med udlændingelovens § 59, stk. 6, 2. pkt., jf.
stk. 5, udøver.
Det forudsættes ikke med den foreslåede bestemmelse, at
Erhvervsstyrelsen vil skulle registrere rettighedsfrakendte
personer eller slette disse fra CVR-registret. Rettighedsfra-
kendelser efter den foreslåede ordning vil fremgå af Krimi-
nalregistret.
59
En rettighedsfrakendelse efter den foreslåede bestemmelse
vil ikke omfatte retten til at være ansat i en form for er-
hvervsvirksomhed, som den pågældende er frakendt retten
til at deltage i ledelsen af. En person, der efter den foreslåe-
de bestemmelse er frakendt retten til at deltage i ledelsen
af restaurationsvirksomheder, vil således fortsat kunne være
ansat i en sådan, så længe den pågældende ikke udøver
ledelsesbeføjelser, dvs. faktisk udøver en direktørs eller en
likvidators eller et bestyrelsesmedlems eller et tilsynsråds-
medlems beføjelser i virksomheden.
Det forudsættes, at rettighedsfrakendelse kan ske i de grove-
re sager omfattet af udlændingelovens § 59, stk. 6, 2. pkt.
Domstolene vil i den enkelte sag skulle foretage en konkret
vurdering af, om det vil være proportionalt at idømme den
tiltalte en rettighedsfrakendelse. Domstolene vil i den for-
bindelse bl.a. kunne lægge vægt på overtrædelsens omfang,
grovhed og varighed, eventuelle tidligere overtrædelser, den
udviste tilregnelse og størrelsen af den evt. tilsigtede økono-
miske fordel. Domstolene vil samtidig skulle inddrage den
tiltaltes personlige forhold og konsekvenserne af en evt. ret-
tighedsfrakendelse i vurderingen.
Det forudsættes, at der som udgangspunkt vil kunne idøm-
mes rettighedsfrakendelse efter den foreslåede bestemmel-
se i tilfælde, der kan medføre større bøder og fængsels-
straf. Det vil navnlig være tilfældet, hvor overtrædelsen
omfatter flere udlændinge eller strækker sig over en længere
periode, hvor flere af de skærpende omstændigheder nævnt i
udlændingelovens § 59, stk. 6, 1. pkt., er til stede, eller hvor
den tiltalte mange gange tidligere har overtrådt § 59, stk.
5. Det er ikke en betingelse for anvendelse af den foreslåede
bestemmelse, at det udviste forhold begrunder nærliggende
fare for misbrug af stillingen, men domstolene vil kunne
inddrage, hvorvidt der i den konkrete sag gør sig forhold
gældende, der indikerer en risiko for gentagelse, herunder
relevante forstraffe. Det er med forslaget forudsat, at person-
er, der idømmes fængselsstraf efter udlændingelovens § 59,
stk. 6, 2. pkt., jf. stk. 5, som det altovervejende udgangs-
punkt samtidig vil skulle idømmes rettighedsfrakendelse ef-
ter den foreslåede § 59 d.
Der er med forslaget ikke tiltænkt en ændring i den gæl-
dende praksis for bøde- og fængselsstraf efter udlændingelo-
ven. Det bemærkes dog, at det fremgår af straffelovens §
82, nr. 12, at det ved straffens fastsættelse i almindelighed
skal indgå som en formildende omstændighed, at gernings-
manden på grund af den strafbare handling frakendes en af
de i straffelovens § 79 omhandlede rettigheder eller påføres
andre følger, der kan sidestilles med straf. Domstolene vil
således kunne inddrage en evt. rettighedsfrakendelse efter
den foreslåede § 59 d i udlændingeloven i strafudmålingen.
Såfremt en person opfylder betingelserne for rettighedsfra-
kendelse efter såvel den foreslåede bestemmelse i udlændin-
gelovens § 59 d som straffelovens §§ 78-79, vil det være
udlændingelovens § 59 d, der skal idømmes frakendelse
efter.
Det forudsættes, at alene fysiske personer idømmes rettig-
hedsfrakendelse efter den foreslåede bestemmelse. Det vil i
praksis som udgangspunkt alene være relevant at idømme
den eller de personer, der på tidspunktet for overtrædelsen
af udlændingelovens § 59, stk. 5, jf. stk. 6, 2. pkt., deltog i
ledelsen af den relevante erhvervsvirksomhed, rettighedsfra-
kendelse efter den foreslåede bestemmelse.
Vurderingen af, hvorvidt en person deltog i ledelsen, fore-
tages ud fra samme principper som beskrevet ovenfor om
begrebet ”at deltage i ledelsen”, hvorved såvel formel som
faktisk ledelse er omfattet.
Eventuel rettighedsfrakendelse over for juridiske personer
vil skulle ske efter straffelovens almindelige regler.
Overtrædelse af en rettighedsfrakendelse efter den foreslåe-
de bestemmelse i udlændingelovens § 59 d vil kunne straffes
med bøde eller fængsel indtil 6 måneder efter straffelovens §
131.
Der henvises til afsnit 2.1.2. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Med § 59 d, 2. pkt., foreslås det, at straffelovens § 79, stk. 3,
1. pkt., skal finde tilsvarende anvendelse.
Det følger af straffelovens § 79, stk. 3, 1. pkt., at frakendel-
sen sker på tid fra 1 til 5 år, regnet fra endelig dom, eller
indtil videre, i hvilket tilfælde spørgsmålet om fortsat ude-
lukkelse fra den pågældende virksomhed efter 5 års forløb
kan indbringes for retten efter de i § 78, stk. 3, indeholdte
regler.
Det betyder, at en frakendelse vil ske på tid fra 1 til 5 år
regnet fra endelig dom eller indtil videre, i hvilket tilfælde
spørgsmålet om fortsat udelukkelse fra at kunne udøve den
pågældende virksomhed efter 5 års forløb kan indbringes
for retten efter straffelovens § 78, stk. 3, idet det dog med
den foreslåede bestemmelse i § 59 d, 3. pkt., samtidig fore-
slås, at udlændinge- og integrationsministeren, når særlige
omstændigheder taler derfor, skal kunne tillade, at indbrin-
gelse for retten sker, inden den i straffelovens § 79, stk. 3,
1. pkt., nævnte 5 års frist er forløbet. En frakendelse efter
den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 59 d vil
således som udgangspunkt blive fastsat til en periode på
mellem 1 og 5 år. Det forudsættes, at en frakendelse på en
periode indtil videre klart vil have undtagelsens karakter og
kun vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde, hvor der fore-
ligger forsæt. Fastsættelsen af frakendelsesperiodens længde
vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte
tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen.
Med § 59 d, 3. pkt., foreslås det, at når særlige omstændig-
heder taler derfor, kan udlændinge- og integrationsministe-
ren tillade, at indbringelse for retten sker, inden den i straffe-
lovens § 79, stk. 3, 1. pkt., nævnte 5 års frist er forløbet.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det af straffelo-
vens § 79, stk. 3, 2. pkt., følger, at når særlige omstændighe-
60
der taler derfor, kan justitsministeren tillade, at indbringelse
for retten sker, inden den i straffelovens § 79, stk. 3, 1. pkt.,
nævnte 5 års frist er forløbet.
Med den foreslåede bestemmelse i § 59 d, 3. pkt., vil det
blive udlændinge- og integrationsministeren, der, når særlige
omstændigheder taler derfor, kan tillade at indbringelse af
en rettighedsfrakendelse efter den foreslåede bestemmelse i
§ 59 d, 1. pkt., for retten sker, inden den i straffelovens § 79,
stk. 3, 1. pkt., nævnte 5 års frist er forløbet.
Der henvises til afsnit 2.1.2. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Greencardordningen blev ophævet den 10. juni 2016, jf.
herved § 2, stk. 1, i lov nr. 612 af 8. juni 2016.
Det følger af § 2, stk. 3, i lov nr. 612 af 8. juni 2016, at
loven ikke finder anvendelse for ansøgninger om forlængel-
se af opholdstilladelse, og at for sådanne ansøgninger finder
de hidtil gældende regler anvendelse. Adgangen til at få en
greencardtilladelse forlænget blev således ikke ophævet med
lov nr. 612 af 8. juni 2016.
Det foreslås, at § 2, stk. 3, i lov nr. 612 af 8. juni 2016
ophæves.
Med forslaget vil der ikke længere kunne søges om forlæn-
gelse af et greencard. Det bemærkes, at det med § 7, stk. 3,
foreslås, at ophævelsen skal træde i kraft den 1. april 2024.
Der henvises til afsnit 2.4.2. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Greencardordningen blev ophævet den 10. juni 2016, jf.
herved § 2, stk. 1, i lov nr. 612 af 8. juni 2016.
Det følger af § 2, stk. 4, i lov nr. 612 af 8. juni 2016, at
loven ikke finder anvendelse for ansøgninger om opholds-
tilladelse som medfølgende familie til en udlænding med
opholdstilladelse efter greencardordningen, og at for sådan-
ne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendel-
se. Adgangen til at få opholdstilladelse som medfølgende
familiemedlem til en greencardhaver og få en tilladelse som
medfølgende familiemedlem til en greencardhaver forlænget
blev således ikke ophævet med lov nr. 612 af 8. juni 2016.
Det foreslås, at § 2, stk. 4, i lov nr. 612 af 8. juni 2016
ophæves.
Med forslaget vil der ikke længere kunne søges opholdstilla-
delse eller forlængelse af opholdstilladelse som medfølgen-
de familiemedlem til en greencardhaver. Det bemærkes, at
det med § 7, stk. 3, foreslås, at ophævelsen skal træde i kraft
den 1. april 2024.
Der henvises til afsnit 2.4.2. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Det følger af udlændingelovens § 29 c, at en udlænding kan
optages på en liste (herefter den nationale sanktionsliste),
hvis udlændingen virker som religiøs forkynder eller på
anden måde udbreder en religion eller tro og hensynet til
den offentlige orden i Danmark tilsiger, at udlændingen ikke
bør have ophold her i landet. Optagelse på listen sker for
2 år og kan forlænges med 2 år ad gangen. En udlænding,
som er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 3, eller har
opholdstilladelse her i landet, kan ikke optages på listen.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.4.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget samt
i det hele til bemærkningerne til forslag nr. L 48 til lov
om ændring af udlændingeloven (Indførelse af en offentlig
sanktionsliste over udenlandske forkyndere m.fl., som kan
udelukkes fra at indrejse), jf. Folketingstidende 2016-17, A,
L 48 som fremsat.
Udlændingelovens § 29 c blev indført ved lov nr. 1743 af
27. december 2016 om ændring af udlændingeloven (Indfø-
relse af en offentlig sanktionsliste over udenlandske forkyn-
dere m.fl., som kan udelukkes fra at indrejse). Det følger
af ændringslovens § 3, at udlændinge- og integrationsmini-
steren i folketingsåret 2021-22 skal fremsætte forslag om
revision af loven.
Det foreslås at ophæve revisionsbestemmelsen i § 3 i lov nr.
1743 af 27. december 2016 om ændring udlændingeloven
(Indførelse af en offentlig sanktionsliste over udenlandske
forkyndere m.fl., som kan udelukkes fra at indrejse).
Der lægges således op til ikke at foretage ændringer i udlæn-
dingelovens § 29 c.
Ophævelsen af § 3 i lov nr. 1743 af 27. december 2016
om ændring udlændingeloven (Indførelse af en offentlig
sanktionsliste over udenlandske forkyndere m.fl., som kan
udelukkes fra at indrejse) vil medføre, at udlændingelovens
§ 29 c videreføres i uændret form.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.9. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Det fremgår af § 2 f, stk. 1, 1. pkt., i lov om danskuddannel-
se til voksne udlændinge m.fl., at for S-kursister omfatter
tilbud om danskuddannelse undervisning i op til 3½ år inden
for en 5-årig periode, som regnes fra det tidspunkt, hvor
udlændingen kan påbegynde danskuddannelsen.
Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i §
61
2 f, stk. 1, 1. pkt., at tilbud om danskuddannelse ændres,
således at det fremgår, at danskuddannelse for S-kursister
fremover vil omfatte undervisning i 5 år i stedet for 3 ½ år
inden for en 5-årig periode.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den
foreslåede ændring om at ophæve kravet om, at danskud-
dannelse skal gives inden for rammerne af et klippekort.
Den foreslåede ændring vil betyde, at S-kursister ikke
længere tilbydes danskuddannelse i 3½ år inden for en
5-årig periode, som gives inden for rammerne af et klippe-
kort. Danskuddannelsestilbuddet vil for S-kursister i stedet
omfatte undervisning i op til 5 år, som regnes fra det tids-
punkt, hvor udlændingen kan påbegynde danskuddannelsen.
Forslaget vil medføre, at de gældende frister for at gennem-
føre de enkelte moduler i forhold til tilbagebetaling af depo-
situm, jf. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1089 af 26. juni 2020
om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., vil blive
styrende i forhold til at sikre S-kursisternes progression og
motivation til at gennemføre modulerne inden for de i be-
kendtgørelsen fastsatte frister.
Forslaget vil således betyde, at den 5-årige uddannelsesret
i praksis vil blive begrænset af, at S-kursister skal gennem-
føre danskuddannelsen inden for rammerne af de frister,
som gælder for tilbagebetaling af depositummet, såfremt
tilbuddet om danskuddannelse skal være uden økonomiske
omkostninger for S-kursisten.
I forhold til S-kursisters uddannelsesperiode vil ændringen i
praksis medføre, at S-kursister vil få to måneder længere til
at færdiggøre modul 1 og en måned længere til at færdiggø-
re modul 2, som svarer til den forskel, der er på fristerne for
at gennemføre de to moduler på henholdsvis depositumsord-
ningen og klippekortsordningen.
Forslaget vil således ikke medføre nogen væsentlig udvidel-
se af uddannelsesperioden for S-kursisterne.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 2 f, stk. 1, 2. pkt., i lov om danskuddan-
nelse til voksne udlændinge m.fl., at danskuddannelse efter
1. pkt. (danskuddannelse til S-kursister) gives inden for ram-
merne af et klippekort, jf. § 6 a.
Det foreslås, at § 2 f, 2. pkt., ophæves, således at bestemmel-
sen ikke henviser til, at danskuddannelse skal gives inden
for rammerne af et klippekort efter lovens § 6 a.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 4, nr. 4, hvorefter det foreslås at ophæve § 6 a, om
klippekortordningen i lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af § 2 f, stk. 2, i lov om danskuddannelse til
voksne udlændinge m.fl., at kommunalbestyrelsen kan be-
slutte, at S-kursister, som ikke har påbegyndt eller afsluttet
danskuddannelsen inden for uddannelsesperioden, jf. stk. 1,
eller ikke har påbegyndt eller ikke har opbrugt klippekortet,
jf. § 6 a, fortsat skal have tilbud om danskuddannelse.
Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i §
2 f, stk. 2, at »eller ikke har påbegyndt eller har opbrugt
klippekortet, jf. § 6 a,« udgår af bestemmelsen.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 4, nr. 4, hvorefter det foreslås at ophæve § 6 a, om
klippekortordningen i lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl.
Den foreslåede ændring vil ikke medføre ændringer i be-
stemmelsens anvendelsesområde. Det vil således fortsat væ-
re muligt for kommunalbestyrelsen at beslutte, at udlændin-
ge, som af andre grunde end alvorlig og langvarig sygdom,
ikke har lært dansk i danskuddannelsesperioden kan modta-
ge tilbud om danskundervisning.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 4
Det fremgår af § 6 a, stk. 1, i lov om danskuddannelse
til voksne udlændinge m.fl., at S-kursister tilbydes dansk-
uddannelse inden for rammerne af et klippekort. Antallet
af klip, som tildeles den enkelte S-kursist, fastsættes på
baggrund af udbyders indplacering af S-kursisten på dansk-
uddannelse og modul, jf. § 6, stk. 3. Der kan højst tildeles
seks klip svarende til 3½ års danskuddannelse.
Det fremgår endvidere af § 6 a, stk. 2, at klippekortet er
gyldigt i 5 år fra det tidspunkt, S-kursisten kan påbegynde
undervisningen. Det første klip aktiveres samtidig hermed,
dog tidligst når S-kursisten er indplaceret på danskuddannel-
se og modul, jf. § 6, stk. 3.
Efter § 6 a, stk. 3, løber et klip frem til afslutningen af
klippets gyldighedsperiode, uanset om S-kursisten deltager i
undervisningen. Et klip udløber dog, når S-kursisten består
modultesten for det modul, hvor den pågældende er indpla-
ceret.
Det fremgår af § 6 a, stk. 4, at når et klip udløber, aktiveres i
umiddelbar forlængelse heraf automatisk et nyt klip, jf. dog
stk. 5.
Efter § 6 a, stk. 5, har en S-kursist ret til at udskyde start-
tidspunktet for danskundervisningen eller holde pause efter
en bestået modultest, hvis S-kursisten hurtigst muligt og
62
forud for undervisningens start har oplyst den udbyder af
danskuddannelse, som S-kursisten er henvist til, herom.
Efter § 6 a, stk. 6, fastsætter udlændinge- og integrations-
ministeren nærmere regler om klippekortet, herunder om
de enkelte klips gyldighedsperiode og om fremgangsmåden
for at udsætte starttidspunktet for danskundervisningen eller
holde pause efter en bestået modultest.
Det foreslås, at § 6 a ophæves.
Den foreslåede ændring vil betyde, at S-kursister ikke
længere tilbydes danskuddannelse i 3½ år inden for en
5-årig periode, som gives inden for rammerne af et klippe-
kort. Danskuddannelsestilbuddet vil for S-kursister i stedet
omfatte undervisning i op til 5 år, som regnes fra det tids-
punkt, hvor udlændingen kan påbegynde danskuddannelsen.
Den foreslåede ændring vil ikke medføre ændringer ift. op-
tagelse til danskuddannelse, som fortsat vil ske efter henvis-
ning fra kommunalbestyrelsen i kursistens bopælskommune,
jf. § 6, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl. Det vil ligeledes fortsat være sådan, at kommunalbe-
styrelsens henvisningsbrev udgør dokumentation for start-
tidspunktet for uddannelsesperioden. Det er uden betydning
for fastsættelse af starttidspunktet, om den pågældende ud-
lænding benytter sig af tilbuddet om danskuddannelse, jf.
§ 3, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1089 af 26. juni 2020 om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Forslaget vil medføre, at de gældende frister for at gennem-
føre de enkelte moduler i forhold til tilbagebetaling af depo-
situm, jf. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1089 af 26. juni 2020
om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., vil blive
styrende i forhold til at sikre S-kursisternes progression og
motivation til at gennemføre modulerne inden for de i be-
kendtgørelsen fastsatte frister.
Forslaget vil således betyde, at den 5-årige uddannelsesret
i praksis vil blive begrænset af, at S-kursister skal gennem-
føre danskuddannelsen inden for rammerne af de frister,
som gælder for tilbagebetaling af depositummet, såfremt
tilbuddet om danskuddannelse skal være uden økonomiske
omkostninger for S-kursisten.
I forhold til S-kursisters uddannelsesperiode vil ændringen i
praksis medføre, at S-kursister vil få to måneder længere til
at færdiggøre modul 1 og en måned længere til at færdiggø-
re modul 2, som svarer til den forskel der er på fristerne for
at gennemføre de to moduler på henholdsvis depositumsord-
ningen og klippekortsordningen.
Forslaget vil således ikke medføre nogen væsentlig udvidel-
se af uddannelsesperioden for S-kursisterne.
Med ophævelsen af klippekortet vil det fortsat være muligt
for den enkelte S-kursist at planlægge sin deltagelse i under-
visningen fleksibelt inden for den 5-årige periode, danskud-
dannelsestilbuddet varer. Det betyder, at en S-kursist efter at
have bestået et modul og fået sit depositum tilbagebetalt vil
kunne vælge at holde pause i undervisningen forud for, at
et nyt modul påbegyndes, ved at undlade at indbetale depo-
situm til det næste modul. En S-kursist vil således have mu-
lighed for at planlæge op til 1 år og 3 måneders pause inden
for den 5-årige uddannelsesperiode, uden at dette vil have
økonomiske konsekvenser for den enkelte S-kursist. En S-
kursist, der ønsker at fortsætte danskuddannelsen og fortsat
har uddannelsesret, vil i overensstemmelse med § 11 i be-
kendtgørelse nr. 1089 af 26. juni 2020 om danskuddannelse
til voksne udlændinge m.fl. skulle henvises til et nyt modul
af kommunalbestyrelsen.
S-kursisten vil ligeledes skulle indbetale depositummet igen,
når S-kursisten henvises til et modul på danskuddannelsen,
jf. § 14, stk. 4, i lov om danskuddannelse til voksne udlæn-
dinge m.fl.
For S-kursister der i dag er i gang med en danskuddannel-
se inden for rammerne af et klippekort, og som ikke har
opbrugt klippene på sit klippekort og dermed fortsat har
danskuddannelsesret tilbage, vil den foreslåede ændring be-
tyde, at S-kursisten vil skulle fortsætte sin danskuddannelse
på det modul, den pågældende er indplaceret på. S-kursisten
vil skulle gennemføre modulet inden for de tidsfrister, der
gælder for depositumsordningen, jf. bilag 3 i bekendtgørel-
sen nr. 1089 af 26. juni 2020 om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl., såfremt det skal være omkostningsfrist for
S-kursisten at gennemføre modulet.
For en udlænding, som har opbrugt klippene på sit klippe-
kort, og dermed ikke har mere danskuddannelsesret tilbage
men fortsat befinder sig inden for den 5-årige uddannelses-
periode regnet fra det tidspunkt, hvor udlændingen kunne
påbegynde danskuddannelsen, vil forslaget ikke medføre,
at udlændingen vil få ydereligere danskuddannelsesret. En
udlænding der har opbrugt sin uddannelsesret, fordi den
pågældende ikke har flere klip tilbage på sit klippekort,
vil således ikke være berettiget til at modtage tilbud om
yderligere danskuddannelse som følge af den foreslåede æn-
dring. En udlænding som har afsluttet sin danskuddannelse
med en afsluttende prøve, jf. § 9, stk. 1 og 2, i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., og som fort-
sat befinder sig inden for den 5-årige uddannelsesperiode
regnet fra det tidspunkt, hvor udlændingen kunne påbegynde
danskuddannelsen, vil heller ikke være berettiget til at mod-
tage yderligere tilbud om danskuddannelse som følge af den
foreslåede ændring.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 5
Til nr. 1
Det fremgår af hjemrejselovens § 8, stk. 4, nr. 4, at der
endvidere ikke kan gives hjemrejsestøtte efter stk. 1 til ud-
lændinge, der er udelukket efter udlændingelovens § 10, stk.
1, nr. 1 eller 2.
63
Det foreslås i hjemrejselovens § 8, stk. 4, nr. 4, at ændre »§
10, stk. 1, nr. 1 eller 2,« til: »§ 10, stk. 1 eller 5,«.
Baggrunden for ændringen af hjemrejselovens § 8, stk. 4,
nr. 4, er, at som bestemmelsen aktuelt er formuleret, kan
udlændinge, der er udelukket fra at få opholdstilladelse efter
udlændingelovens §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, hvis ud-
lændingen anses for omfattet af artikel 1 F i flygtningekon-
ventionen af 28. juli 1951, og udlændinge, der er omfattet
af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med
hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede
Nationer eller Den Europæiske Union, jf. udlændingelovens
§ 32, stk. 1, nr. 3, og ikke kan gives registreringsbevis eller
opholdskort i medfør af EU-reglerne, jf. udlændingelovens
§ 6, eller opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9
f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, medmindre særlige grunde taler
derfor, modtage hjemrejsestøtte. Det har imidlertid ikke væ-
re hensigten, at disse udlændinge skulle kunne søge om og
modtage hjemrejsestøtte.
Den foreslåede ændring vil medføre, at udlændinge, der er
udelukket fra at få opholdstilladelse efter udlændingelovens
§§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, hvis udlændingen anses
for omfattet af artikel 1 F i flygtningekonventionen af 28.
juli 1951, og udlændinge, der er omfattet af restriktive for-
anstaltninger i form af begrænsninger med hensyn til indrej-
se og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller
Den Europæiske Union, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1,
nr. 3, og ikke kan gives registreringsbevis eller opholdskort
i medfør af EU-reglerne, jf. udlændingelovens § 6, eller
opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9
p eller 9 q, medmindre særlige grunde taler derfor, ikke vil
kunne søge om og modtage hjemrejsestøtte.
Til § 6
Til nr. 1
Efter straffuldbyrdelseslovens § 75 a, stk. 1, afbrydes fuld-
byrdelse af en fængselsstraf, hvis Hjemrejsestyrelsen be-
stemmer, at en udlænding, som er idømt fængselsstraf i op
til 4 måneder eller er idømt fængselsstraf for overtrædelse af
hjemrejselovens § 12, stk. 2-4, eller § 13, stk. 2 eller 4, om
opholds-, melde- eller underretningspligten, og som i den
forbindelse er udvist af landet, skal udsendes straks.
Straffuldbyrdelseslovens § 75 a blev indsat ved lov nr. 982
af 26. maj 2021 om hjemrejse for udlændinge uden lovligt
ophold (hjemrejseloven) og var tænkt som en delvis videre-
førelse af den dagældende udlændingelovs § 62 a, stk. 1,
jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 203 som fremsat,
side 81ff.
Det foreslås, at § 75 a, stk. 1, ændres således, at der kan ske
straksudsendelse af udlændinge, som er idømt en ubetinget
fængselsstraf i op til 4 måneder og udvist af landet eller
udlændinge, som er idømt ubetinget fængselsstraf for over-
trædelse af hjemrejselovens § 12, stk. 2-4, eller § 13, stk. 2
eller 4.
Baggrunden for ændringen er, at der med lovændringen i
maj 2021 utilsigtet blev indsat en betingelse om, at der
kun kan ske strafafbrydelse, hvis udlændingen i forbindelse
med fængselsstraffen samtidig er blevet udvist af landet,
og reglerne finder derfor ikke anvendelse, medmindre den
pågældende i forbindelse med denne fængselsstraf er udvist
af landet.
Forslaget indebærer, at bestemmelsen bringes i overens-
stemmelse med de tidligere gældende regler i udlændingelo-
ven om straksudsendelse af udlændinge, der afsoner straf for
overtrædelse af opholds-, melde- eller underretningspligten,
dog således, at reglerne også skal finde anvendelse for ud-
lændinge, som er idømt ubetinget fængselsstraf i op til fire
måneder, og som er udvist af landet.
Den foreslåede ændring indebærer, at der vil kunne ske
straksudsendelse med deraf følgende afbrydelse af straffuld-
byrdelsen, uanset om udlændingen i forbindelse med den
fængselsstraf, der danner grundlag for Hjemrejsestyrelsens
beslutning om straksudsendelse, samtidig er blevet udvist.
Der vil således kunne ske strafafbrydelse i tilfælde, hvor
en udlænding enten er idømt en ubetinget fængselsstraf i
op til 4 måneder og er udvist af landet eller er idømt ube-
tinget fængselsstraf for overtrædelse af opholds-, melde- el-
ler underretningspligten. Det vil under alle omstændigheder
være et krav, at udsendelsen kan gennemføres straks. Det
vil således fortsat være en forudsætning, at de udlændinge,
der er idømt en ubetinget fængselsstraf i op til 4 måneder,
er udvist, men det vil ikke være en forudsætning, at udvis-
ningen er sket i forbindelse med den idømte fængselsstraf,
der danner grundlag for Hjemrejsestyrelsens beslutning om
straksudsendelse. Udvisning vil både kunne være sket admi-
nistrativt og ved dom.
For de udlændinge, der er idømt ubetinget fængselsstraf for
overtrædelse af hjemrejselovens bestemmelser om opholds-,
melde- eller underretningspligten, vil det ikke være en be-
tingelse for udsendelse, at den pågældende udlænding er
udvist. Fælles for denne persongruppe er, at der altid vil væ-
re truffet en tilbagesendelsesafgørelse, og at de pågældende
udlændinge som konsekvens heraf vil være forpligtet til at
udrejse.
Det er en forudsætning for straksudsendelse, at der er opstå-
et mulighed for at gennemføre udsendelse af udlændingen,
og at udsendelsen rent faktisk kan gennemføres.
Derudover præciseres det, at bestemmelsen vil finde anven-
delse for udlændinge, der er idømt en ubetinget fængsels-
straf for overtrædelse af hjemrejselovens § 12, stk. 2-4, eller
§ 13, stk. 2 eller 4. Det præciseres endvidere, at bestemmel-
sen vil finde anvendelse for udlændinge, der er idømt op
til 4 måneders ubetinget fængsel. Bestemmelsen omfatter
også tilfælde, hvor den pågældende er idømt en ubetinget
fængselsstraf på op til 4 måneder samtidig med, at dommen
er gjort delvist betinget således, at der udover (op til) 4
måneders ubetinget fængsel også idømmes betinget fæng-
64
selsstraf. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor der er idømt 6
måneders fængsel, men hvor kun 4 måneder er gjort ubetin-
get. Endvidere indebærer ordningen, at betingelsen f.eks. er
opfyldt, hvis der idømmes 6 måneders fængsel, hvoraf de 4
måneder gøres betinget.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.10.2. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter straffuldbyrdelseslovens § 77, stk. 2, genoptages straf-
fuldbyrdelsen, hvis en udlænding, der har fået afbrudt straf-
fuldbyrdelsen med henblik på straksudsendelse, jf. straffuld-
byrdelseslovens § 75 a, stk. 1, på ny uden lovligt grundlag
opholder sig her i landet inden for 5 år efter gennemførelse
af udsendelsen.
Straffuldbyrdelseslovens § 77, stk. 2, blev indsat ved lov
nr. 982 af 26. maj 2021 om hjemrejse for udlændinge uden
lovligt ophold (hjemrejseloven) og var tænkt som en delvis
videreførelse af den dagældende udlændingelovs § 62 a,
stk. 2, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 203 som
fremsat, side 81ff.
Det foreslås, at § 77, stk. 2, ændres således, at straffuldbyr-
delsen genoptages, hvis en udlænding, der har fået afbrudt
straffuldbyrdelsen, jf. § 75 a, stk. 1, på ny opholder sig her i
landet inden for 5 år efter gennemførelse af udsendelsen.
Baggrunden for ændringen er, at der med lovændringen i
maj 2021 utilsigtet blev indsat en betingelse om, at udlæn-
dinge på ny skal opholde sig her i landet uden lovligt
grundlag, før der kan ske genoptagelse af straffuldbyrdel-
sen. Betingelsen er ny i forhold til de daværende regler i
udlændingeloven og medfører en lempelse af reglerne for
udlændinge, der lovligt kan indrejse i Danmark inden udlø-
bet af femårsperioden. Det kan f.eks. være EU-borgere, der
i forbindelse med udvisningen er blevet meddelt indrejsefor-
bud på mindre end 5 år.
Forslaget indebærer, at kravet i straffuldbyrdelseslovens §
77, stk. 2, om, at udlændingen på ny skal opholde sig her i
landet uden lovligt grundlag, før der kan ske genoptagelse af
straffuldbyrdelsen, udgår.
Den foreslåede ændring indebærer, at der vil kunne ske gen-
optagelse af straffuldbyrdelsen for udlændinge, der på ny
opholder sig her i landet inden for 5 år efter gennemførel-
se af udsendelsen, uanset om udlændingen opholder sig på
lovligt grundlag. Derved bringes reglen i overensstemmelse
med den tidligere § 62 a, stk. 2, i udlændingeloven.
Ændringen skal ses i lyset af, at afbrydelsen af straffuldbyr-
delsen inden udløbet af femårsperioden indebærer eftergi-
velse af straffen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.10.2. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til § 7
Med den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 1, foreslås det,
at loven skal træde i kraft den 1. juli 2022, jf. dog de foreslå-
ede bestemmelser i § 7, stk. 2-4.
Særligt for så vidt angår forslaget om ophævelse af klippe-
kortet skal det bemærkes, at det for de S-kursister, der i
dag er tilbudt danskuddannelse inden for rammerne af et
klippekort, vil betyde, at S-kursisten vil fortsætte sin dansk-
uddannelse på det modul, den pågældende er indplaceret
på. S-kursisten vil som følge af den foreslåede ophævelse
af klippekortordningen herefter skulle gennemføre modulet
inden for de tidsfrister, der gælder for depositumsordningen,
jf. bilag 3 i bekendtgørelsen nr. 1089 af 26. juni 2020 om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., såfremt det
skal være omkostningsfrist for S-kursisten at gennemføre
modulet.
Med den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 2, foreslås det, at
§ 1, nr. 10, 12-23, og §§ 3 og 6 skal træde i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende. Hensigten er, at de foreslåede
ændringer i § 1, nr. 10, 12-23, og §§ 3, 5 og 6, skal træde
i kraft hurtigst muligt, herunder med henblik på at sikre, at
en udvisning i videst muligt omfang kan opretholdes uden
med sikkerhed at være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser.
Forslaget indebærer således, at de foreslåede ændringer i ud-
lændingelovens § 32 og §§ 50-50 b, vil skulle finde anven-
delse ved prøvelser efter udlændingelovens §§ 50-50 b, som
finder sted efter lovens ikrafttræden, uanset om prøvelsen
er indbragt før lovens ikrafttræden. Domstolene vil således
kunne forkorte varigheden af et meddelt indrejseforbud i
forbindelse med prøvelser efter udlændingelovens §§ 50-50
b, som finder sted efter lovens ikrafttræden. Det bemærkes
i den forbindelse, at domstolene vil kunne forkorte varighe-
den af et allerede meddelt indrejseforbud, uanset hvornår det
strafbare forhold er begået. Det afgørende er således, om
prøvelsen finder sted efter lovens ikrafttræden.
Det bemærkes endvidere, at domstolene i forbindelse med
en prøvelse efter udlændingelovens § 50 a, allerede i dag
skal påse, om gennemførelse af en udvisning er i overens-
stemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Efter
lovens ikrafttræden vil dette fremgå tydeligt at bestemmel-
sen, således at der ikke er tvivl om, at der altid, skal foreta-
ges en fuld afvejning af alle relevante forhold.
Med den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3, foreslås det, at
§ 2 skal træde i kraft den 1. april 2024.
Med den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 4, foreslås det, at
§ 1, nr. 4 og 7, skal træde i kraft den 1. juni 2024.
Med den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 5, foreslås det,
at § 2, nr. 1, ikke skal finde anvendelse for udlændinge,
der inden den 1. april 2024 har indgivet ansøgning om for-
længelse af opholdstilladelse. For disse udlændinge skal de
hidtil gældende regler finde anvendelse.
Ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelse som
65
greencardhaver, der indgives før den 1. april 2024, vil med
forslaget kunne danne grundlag for forlængelse, hvis betin-
gelserne herfor er opfyldt. Dette gælder også for ansøgnin-
ger, der indgives før den 1. april 2024 men først færdigbe-
handles efter den 1. april 2024. Forlængelse vil kunne ske
for op til tre år, jf. § 16, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 375 af
20. marts 2015.
Det bemærkes, at det af udlændingebekendtgørelsens § 20,
stk. 8, fremgår, at ansøgning om forlængelse af en opholds-
tilladelse eller arbejdstilladelse tidligst kan indgives 3 måne-
der før tilladelsens udløb og senest før tilladelsens udløb.
Med den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 6, foreslås det,
at § 2, nr. 2, ikke skal finde anvendelse for udlændinge, der
inden den 1. april 2024 har indgivet ansøgning om opholds-
tilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse. For disse
udlændinge skal de hidtil gældende regler finde anvendelse.
Ansøgninger om opholdstilladelse eller forlængelse af op-
holdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en
greencardhaver, der indgives før den 1. april 2024, vil med
forslaget kunne danne grundlag for opholdstilladelse eller
forlængelse af opholdstilladelse, hvis betingelserne herfor
er opfyldt. Dette gælder også for ansøgninger, der indgives
før den 1. april 2024 men først færdigbehandles efter den
1. april 2024. Opholdstilladelse og forlængelse af opholds-
tilladelse vil kunne ske indtil udløbet af det tidsrum, hvor
greencardhaveren har opholdstilladelse her i landet, dog for
højst 4 år, jf. § 16, stk. 13, i bekendtgørelse nr. 375 af 20.
marts 2015.
Det bemærkes, at det af udlændingebekendtgørelsens § 20,
stk. 8, fremgår, at ansøgning om forlængelse af en opholds-
tilladelse eller arbejdstilladelse tidligst kan indgives 3 måne-
der før tilladelsens udløb og senest før tilladelsens udløb.
Med den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 7, foreslås det,
at § 5 ikke skal finde anvendelse på ansøgninger indgivet
før den 1. juli 2022. For sådanne ansøgninger skal de hidtil
gældende regler finde anvendelse.
Det foreslåede medfører, at ansøgninger om hjemrejsestøtte
indgivet før den 1. juli 2022 skal behandles efter de hidtil
gældende regler i hjemrejseloven. Det vil endvidere betyde,
at behandlingen af verserende sager skal færdigbehandles
efter de hidtil gældende regler.
For så vidt angår baggrunden for den foreslåede bestemmel-
se, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 1.
Til § 8
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
Det foreslås i § 8, stk. 1, at loven ikke gælder for Færøerne
og Grønland, jf. dog de foreslåede bestemmelser i § 8, stk. 2
og 3.
Det bemærkes, at det af § 22 i lov om danskuddannelse
til voksne udlændinge m.fl. følger, at loven ikke gælder
for Færøerne og Grønland. Det betyder, at lovens § 4 om
ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl. ikke vil gælde for Færøerne og Grønland, da lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. ikke gælder
for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for
Færøerne og Grønland.
Det foreslås i § 8, stk. 2, at lovens §§ 1-3 og 5 ved kongelig
anordning helt eller delvist skal kunne sættes i kraft for Fær-
øerne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis
færøske og de grønlandske forhold tilsiger.
Det bemærkes, at det af udlændingelovens § 66 følger, at
udlændingeloven ikke gælder for Færøerne og Grønland
men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i
kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige
færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Det bemærkes endvidere, at det af hjemrejselovens § 31,
stk. 1, følger, at hjemrejseloven ikke gælder for Færøerne
og Grønland. Der følger endvidere af hjemrejselovens § 31,
stk. 2, at §§1-23 og 25 ved kongelig anordning helt eller
delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med
de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske
forhold tilsiger.
Det foreslås i § 8, stk. 3, at lovens § 6 ved kongelig anord-
ning helt eller delvist skal kunne sættes i kraft for Færøerne
med den ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Det bemærkes, at den gældende straffuldbyrdelseslov, jf.
denne lovs § 126, ikke gælder for Færøerne og Grøn-
land. Loven kan dog ved kongelig anordning sættes helt
eller delvist i kraft for Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger.
66
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1910 af 26.
september 2021, som ændret bl.a. ved § 20 i lov nr. 2055 af
16. november 2021, § 1 i lov nr. 2623 af 28. december 2021,
§ 33 i lov nr. 324 af 16. marts 2022 og senest ved § 1 i lov
nr. 452 af 20. april 2022, foretages følgende ændringer:
§ 9 a. ---
Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en
udlænding,
1-11) ---
12) hvis opholdstilladelse efter §§ 7-9, 9 b-9 e eller 9 1. I § 9 a, stk. 2, nr. 12, indsættes efter »11-14,«: »eller
m, når udlændingen har familiemæssig tilknytning til familiemæssig tilknytning til en udlænding med
en udlænding med opholdstilladelse efter nr. 1-9 opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. § 9 a,
eller 11-14, nægtes forlænget eller inddrages, når stk. 2, nr. 1, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse
udlændingen er i et fast ansættelsesforhold, der har nr. 412 af 9. maj 2016,«, og efter »inddrages,«
haft en varighed af mindst 2 år, indsættes: »eller hvis opholdsret efter EU-reglerne
13-14) --- konstateres ophørt,«.
Stk. 3-5. ---
Stk. 6. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 12 og
13, kan kun indgives af en udlænding, der opholder sig her
i landet. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 12,
der indgives, senere end 7 dage efter at der er truffet endelig
afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af
udlændingens opholdstilladelse efter §§ 7-9, 9 b-9 e eller 9
m, når udlændingen har
2. I § 9 a, stk. 6, 2. pkt., ændres »stk. 2, nr. 12, der indgives,
senere end 7 dage efter« til: »stk. 2, nr. 12, afvises, når
ansøgningen indgives senere end 7 dage efter,«, og »efter §§
7-9, 9 b-9 e eller 9 m, når udlændingen har familiemæssig
tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter stk.
2, nr. 1-9 eller 11-14, afvises,« ændres til: »eller om ophør af
opholdsret efter EU-reglerne,«.
familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstil-
ladelse efter stk. 2, nr. 1-9 eller 11-14, afvises, medmindre
særlige grunde taler herimod. En udlænding, der har indgi-
vet ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 12, i
overensstemmelse med 1. og 2. pkt., må opholde sig
3. I § 9 a, stk. 6, 3. pkt., indsættes efter »udlændingens
opholdstilladelse«: »efter greencardordningen, jf. § 9 a, stk.
2, nr. 1, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af
9. maj 2016,«.
her i landet og arbejde, i tiden indtil der er taget
stilling til, om udlændingen kan meddeles 4. § 9 a, stk. 6, 3. pkt., affattes således:
opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 12. Ansøgning om opholds-
tilladelse efter stk. 2, nr. 13, der indgives efter udløbet af
opholdstilladelsen meddelt efter nr. 12 eller 13 eller stk. 24,
afvises.
»Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 12, jf. stk.
30, afvises, når ansøgningen indgives efter, at udlændingens
opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. § 9 a, stk. 2,
nr. 1, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9.
maj 2016, eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til
personer, der er fordrevet fra Ukraine, er udløbet, medmin-
dre særlige grunde taler herimod.«
5. I § 9 a, stk. 6, indsættes efter 4. pkt. som nyt punktum:
»4. pkt. finder uanset § 9 m, stk. 3, tilsvarende anvendelse
for udlændingens medfølgende familie, der søger opholdstil-
ladelse efter § 9 m, stk. 1, i overensstemmelse med 1.-3.
pkt., når den medfølgende familie forud for ansøgningens
indgivelse har haft opholdstilladelse her i landet.«
Stk. 7-29. ---
Stk. 30. Stk. 2, nr. 12, finder tilsvarende anvendelse for
udlændinge, hvis opholdstilladelse efter lov om midlertidig
opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået
6. I § 9 a, stk. 30, indsættes efter »hvis opholdstilladelse«:
»efter greencardordningen, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 1, i udlændin-
geloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016,«.
67
danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig op-
holdstilladelse til
personer, der er fordrevet fra Ukraine, udløber. 7. I § 9 a, stk. 30, udgår »efter lov om midlertidig opholds-
tilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske
myndigheder m.v.,«.
8. I § 9 a indsættes efter stk. 30 som nyt stykke:
§ 9 i. ---
»Stk. 31. Erhvervsministeren kan efter forhandling med
udlændinge- og integrationsministeren fastsætte regler for,
hvilke kriterier en forretningsplan skal leve op til, for at
udlændingen kan søge om opholdstilladelse efter stk. 2, nr.
11, samt regler for hastebehandling af ansøgninger indgivet i
henhold til stk. 2, nr. 11. Erhvervsministeren bemyndiges til
at fastsætte nærmere regler for, hvordan ekspertpanelet skal
sammensættes efter stk. 2, nr. 11.«
Stk. 2-10. ---
Stk. 11. En udlænding, der har opholdstilladelse efter 9. I § 9 i, stk. 11, indsættes som 2. pkt.:
stk. 1 eller 2, og som har indgivet ansøgning om opholdstil-
ladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 10, må arbejde, i tiden indtil der
er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholds-
tilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 10.
»En udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 1, og som
har afsluttet en dansk kandidatuddannelse samt har indgivet
ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4,
7-9 eller 14, må arbejde i tiden indtil der er taget stilling til,
om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse efter § 9 a,
stk. 2, nr. 1-4, 7-9 eller 14.«
§ 32. --- 10. I § 32 indsættes som stk. 10:
Stk. 2-9. --- »Stk. 10. Et indrejseforbud, der er meddelt i medfør stk. 1,
nr. 1 eller stk. 2, kan forkortes i forbindelse med en afgørelse
efter §§ 50-50 b, hvis varigheden af det meddelte indrejse-
forbud, jf. stk. 4, indebærer, at opretholdelse af udvisningen
med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser.«
§ 44 a. --- 11. I § 44 a, indsættes som stk. 25:
Stk. 2-24. --- »Stk. 25. Erhvervsstyrelsen indsamler til brug for verifice-
ring af udlændinges ansøgninger om godkendelse af forret-
ningsplaner i henhold til § 9 a, stk. 16, og til statistiske for-
mål i henhold til § 9 a, stk. 2, nr. 11, og stk. 16, CPR-numre
fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration
samt oplysninger fra Skatteforvaltningens indkomstregister,
jf. § 7 i lov om et indkomstregister, og samkører dem med
Erhvervsstyrelsens egne registre.«
§ 46. Afgørelser efter denne lov træffes med de undtagelser,
der fremgår af stk. 2-5 og 9, og af § 4 d, stk. 3 og 4, § 9,
stk. 26, 27 og 36-38, §§ 46 a-49, § 50, § 50 a, § 51, stk. 2, 2.
pkt., § 56 a, stk. 1-5, § 58 i og § 58 j, jf. dog § 58 d, 2. pkt.,
af Udlændingestyrelsen.
12. I § 46, stk. 1, ændres »§ 50, § 50 a,«: til »§§ 50-50 b,«.
Stk. 2-10. ---
§ 48 h. En forretningsplan efter § 9 a, stk. 2, nr. 11, 13. I § 48 h, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt
afvises af Erhvervsstyrelsen, hvis den ikke er egnet til punktum:
bedømmelse ved det uafhængige ekspertpanel. »En anmodning om hastebehandling af en
Afgørelsen om afvisning kan ikke påklages. ansøgning afvises af Erhvervsstyrelsen, hvis ikke
Stk. 2. --- ansøgningen opfylder kriterierne i henhold til regler
fastsat i medfør af § 9 a, stk. 31, 1. pkt.«
68
14. I § 48 h, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres:
»Afgørelsen om afvisning « til: »En afgørelse om afvisning
efter 1. og 2. pkt. «.
§ 50. Er udvisning efter § 49, stk. 1, ikke iværksat, kan en
udlænding, som påberåber sig, at der er indtrådt væsentlige
ændringer i udlændingens forhold, jf. § 26, begære spørgs-
målet om udvisningens ophævelse indbragt for retten ved
anklagemyndighedens foranstaltning. Begæring herom kan
fremsættes tidligst 6 måneder og skal fremsættes senest 2
måneder før, udvisningen kan forventes iværksat. Fremsæt-
tes begæringen senere, kan retten beslutte at behandle sagen,
såfremt fristoverskridelsen må anses for undskyldelig.
15. I § 50, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »begære spørgs-
målet om udvisningens ophævelse«: », herunder indrejsefor-
buddets varighed, jf. § 32, stk. 10,«.
16. I § 50, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »herom kan«: »,
medmindre der foreligger ganske særlige grunde,«.
Stk. 2. Straffelovens § 59, stk. 2, finder tilsvarende anven-
delse. Begæringen kan afvises af retten, såfremt det er åben-
bart, at der ikke er indtrådt væsentlige ændringer i udlændin-
gens forhold. Afvises begæringen ikke, beskikkes der efter
anmodning en forsvarer for udlændingen. Retten kan, når
det må anses for nødvendigt for at sikre udlændingens tilste-
deværelse under sagen, indtil en eventuel bestemmelse om
udvisning kan iværksættes, bestemme, at udlændingen skal
underkastes frihedsberøvelse. § 34, § 37, stk. 3 og 6, og §§
37 a-37 e finder tilsvarende anvendelse.
17. I § 50, stk. 2, 5. pkt., ændres »og §§ 37 a-37 e« til: »§§
37 a-37 e og hjemrejselovens §§ 11 og 12«.
Stk. 3. ---
§ 50 a. Er udvisning sket ved dom, hvorved en 18. I § 50 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.
udlænding efter reglerne i straffelovens §§ 68-70 er dømt
til forvaring eller anbringelse, træffer retten i forbindelse
med en afgørelse efter straffelovens § 72 om ændring af
foranstaltningen, der indebærer udskrivning fra hospital eller
forvaring, samtidig bestemmelse om ophævelse af udvisnin-
gen, hvis udlændingens helbredsmæssige tilstand afgørende
taler imod, at udsendelse finder sted.
»Retten tager i forbindelse hermed stilling, om der er ind-
trådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold, jf. § 26,
og om ændringerne er så væsentlige, at udvisningen skal op-
hæves eller varigheden af det meddelte indrejseforbud skal
forkortes, jf. § 32, stk. 10.«
Stk. 2. Er en udvist udlænding efter reglerne i straffelovens
§§ 68-70 uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde undergivet en
strafferetlig retsfølge, der indebærer frihedsberøvelse, ind-
bringer anklagemyndigheden i forbindelse med udskrivning
fra hospital spørgsmålet om ophævelse af udvisningen for
retten. Taler udlændingens helbredsmæssige tilstand afgø-
rende imod, at udsendelse finder sted, ophæver retten udvis-
ningen. Retten beskikker en forsvarer for udlændingen. Ret-
tens afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 85. Retten kan bestemme,
at udlændingen skal varetægtsfængsles, når der er bestemte
grunde til at anse dette for nødvendigt for at sikre udlændin-
gens tilstedeværelse.
19. I 50 a, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »Taler udlændin-
gens helbredsmæssige tilstand afgørende imod, at udsendel-
se finder sted,«: »eller er der indtrådt væsentlige ændringer
i udlændingens forhold, jf. § 26,«, og efter »udvisningen«
indsættes: »eller forkorter varigheden af det meddelte indrej-
seforbud, jf. § 32, stk. 10.«.
§ 50 b. Er udvisning efter § 49, stk. 1, af en statsborger i et
land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet
af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsom-
råde, eller en schweizisk statsborger eller en udlænding i øv-
rigt omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 2, ikke iværksat 2 år
efter afgørelsen, indbringer anklagemyndigheden, umiddel-
bart inden udvisningen kan forventes iværksat, spørgsmålet
om, hvorvidt udvisningen skal opretholdes, for retten. Retten
tager i forbindelse hermed stilling til, om udlændingen fort-
sat udgør en reel trussel for den offentlige orden eller sikker-
20. I § 50 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »hvorvidt udvis-
ningen skal opretholdes,«: »herunder spørgsmålet om indrej-
seforbuddets varighed, jf. § 32, stk. 10,«.
69
hed, og i bekræftende fald om forholdene har ændret sig,
siden den oprindelige afgørelse om udvisning blev truffet.
Stk. 2. Straffelovens § 59, stk. 2, finder tilsvarende anven-
delse. Der beskikkes efter anmodning en forsvarer for ud-
lændingen. Retten kan, når det må anses for nødvendigt
for at sikre udlændingens tilstedeværelse under sagen, ind-
til en eventuel bestemmelse om udvisning kan iværksættes,
bestemme, at udlændingen skal underkastes frihedsberøvel-
se. § 34, § 37, stk. 3 og 6, og §§ 37 a-37 e finder tilsvarende
anvendelse.
21. I § 50 b, stk. 2, 4. pkt., ændres »og §§ 37 a-37 e« til: »§§
37 a-37 e og hjemrejselovens §§ 11 og 12«.
Stk. 3. ---
§ 57. Forinden der af anklagemyndigheden nedlægges på-
stand om udvisning af en udlænding, kan der indhentes
en udtalelse fra Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for In-
ternational Rekruttering og Integration. I forbindelse med
fornyet prøvelse efter § 50 af en beslutning om udvisning
indhenter anklagemyndigheden en udtalelse fra Udlændin-
gestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og
Integration.
22. I § 57, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 50« til: »§§ 50-50 b«.
Stk. 2. ---
§ 58. Om salær og godtgørelse for udlæg til advokater, der
beskikkes efter § 37, stk. 2, § 37 c, stk. 3, 2. pkt., § 49, stk.
3, § 50, stk. 2, 3. pkt., § 50 a, stk. 2, 3. pkt., § 52, stk. 4, §
55, stk. 1, og § 56 a, stk. 8 og 9, gælder samme regler som
i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens
kapitel 31.
23. I § 58 indsættes efter »efter § 50 a, stk. 2, 3. pkt.,«: »50
b, stk. 2, 2. pkt.,«.
Kapitel 9 24. Overskriften til kapitel 9 affattes således:
Straffebestemmelser »Kapitel 9
Bestemmelser om straf og rettighedsfrakendelse«.
25. Efter § 59 c indsættes:
»§ 59 d. Den, der dømmes for under særligt skærpende
omstændigheder, jf. § 59, stk. 6, 2. pkt., at have overtrådt §
59, stk. 5, kan frakendes retten til at deltage i ledelsen af den
form for erhvervsvirksomhed, som den pågældende udøvede
på tidspunktet for overtrædelsen af § 59, stk. 5. Straffelo-
vens § 79, stk. 3, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Når
særlige omstændigheder taler derfor, kan udlændinge- og
integrationsministeren tillade, at indbringelse for retten sker,
inden den i straffelovens § 79, stk. 3, 1. pkt., nævnte 5 års
frist er forløbet.«
§ 2
I lov om ændring af udlændingeloven, jf. lov nr. 612 af 8.
juni 2016, foretages følgende ændringer:
§ 2 ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse for ansøgninger om
forlængelse af opholdstilladelse. For sådanne ansøgninger
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
1. § 2, stk. 3, ophæves.
70
Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse for ansøgninger om
opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlænding
med opholdstilladelse efter udlændingelovens hidtil gælden-
de § 9 a, stk. 2, nr. 1. For sådanne ansøgninger finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
2. § 2, stk. 4, ophæves.
Stk. 5-6. ---
§ 3
I lov nr. 1743 af 27. december 2016 om ændring af udlæn-
dingeloven (Indførelse af en offentlig sanktionsliste over
udenlandske forkyndere m.fl., som kan udelukkes fra at ind-
rejse) foretages følgende ændring:
§ 3. Udlændinge- og Integrationsministeren fremsætter for-
slag om revision af loven i folketingsåret 2021-2022 1.
§ 3 ophæves
§ 4
I lov om danskuddannelse til voksne udlændige m.fl., jf.
lovbekendtgørelse nr. 2018 af 11. december 2020, som ænd-
ret ved § 26 i lov nr. 2055 af 16. november 2021, § 4 i lov
nr. 2623 af 28. december 2021 og § 36 i lov nr. 324 af 16.
marts 2022, foretages følgende ændringer:
§ 2 f. For S-kursister omfatter tilbud om danskuddan- 1. § 2 f affattes således:
nelse undervisning i op til 3½ år inden for en 5-årig peri-
ode, som regnes fra det tidspunkt, hvor udlændingen kan
påbegynde danskuddannelsen. Danskuddannelse efter 1. pkt.
gives inden for rammerne af et klippekort, jf. § 6 a.
Ȥ 2 f. For S-kursister omfatter tilbud om danskuddannelse
undervisning i op til 5 år, som regnes fra det tidspunkt, hvor
udlændingen kan påbegynde danskuddannelsen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at S-kursi-
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at S-kursister,
som ikke har påbegyndt eller afsluttet danskuddannelsen
inden for uddannelsesperioden, jf. stk. 1, eller ikke har påbe-
gyndt eller har opbrugt klippekortet, jf. § 6 a, fortsat skal
have tilbud om danskuddannelse.
S-kursister, som ikke har påbegyndt eller afsluttet danskud-
dannelsen inden for uddannelsesperioden, jf. stk. 1, fortsat
skal have tilbud om danskuddannelse.«
Stk. 3-4 ---
§ 6 a. S-kursister tilbydes danskuddannelse inden for ram-
merne af et klippekort. Antallet af klip, som tildeles den
enkelte kursist, fastsættes på baggrund af udbyders indpla-
cering af kursisten på danskuddannelse og modul, jf. § 6,
stk. 3. Der kan højst tildeles seks klip svarende til 3½ års
danskuddannelse.
2. § 6 a ophæves.
Stk. 2. Klippekortet er gyldigt i 5 år fra det tidspunkt, kur-
sisten kan påbegynde undervisningen. Det første klip aktive-
res samtidig hermed, dog tidligst når kursisten er indplaceret
på danskuddannelse og modul, jf. § 6, stk. 3.
Stk. 3. Et klip løber frem til afslutningen af klippets gyl-
dighedsperiode, uanset om kursisten deltager i undervisnin-
gen. Et klip udløber dog, når kursisten består modultesten
for det modul, hvor den pågældende er indplaceret.
Stk. 4. Når et klip udløber, aktiveres i umiddelbar forlængel-
se heraf automatisk et nyt klip, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. En S-kursist har ret til at udskyde starttidspunktet
for danskundervisningen eller holde pause efter en bestået
modultest, hvis kursisten hurtigst muligt og forud for under-
visningens start har oplyst den udbyder af danskuddannelse,
som kursisten er henvist til, herom.
71
Stk. 6. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter
nærmere regler om klippekortet, herunder om de enkelte
klips gyldighedsperiode og om fremgangsmåden for at ud-
sætte starttidspunktet for danskundervisningen eller holde
pause efter en bestået modultest.
§ 5
I hjemrejseloven, jf. lov nr. 982 af 26. maj 2021 som senest
ændret ved lov nr. 452 af 20. april 2022, foretages følgende
ændringer:
§ 8. ---
Stk. 4. Der kan endvidere ikke gives hjemrejsestøtte efter
stk. 1 til
1-3) ---
4) Udlændinge, der er udelukket efter udlændingelovens §
10, stk. 1, nr. 1 eller 2,
1. I § 8, stk. 4, nr. 4, ændres »§ 10, stk. 1, nr. 1 eller 2,« til:
»§ 10, stk. 1 eller 5,«.
§ 6
I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1333 af 9. december 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 1942
af 15. december 2020, § 28 i lov nr. 982 af 26. maj 2021, lov
nr. 157 af 31. januar 2022 og § 2 i lov nr. 158 af 31. januar
2022, foretages følgende ændringer:
§ 75 a. Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen afbrydes, hvis
Hjemrejsestyrelsen bestemmer, at en udlænding, som er
idømt fængselsstraf i op til 4 måneder eller er idømt fæng-
selsstraf for overtrædelse af hjemrejselovens §§ 12 eller 13,
og som i den forbindelse er udvist af landet, skal udsendes
1. I § 75 a, stk. 1, ændres »fængselsstraf i op til 4 13, måne-
der eller er idømt fængselsstraf for overtrædelse af hjemrej-
selovens § 12, stk. 2-4, eller § stk. 2 eller 4, og som i den
forbindelse er udvist af landet« til: »ubetinget fængselsstraf i
op til 4 måneder og udvist af landet, eller som er idømt
straks. ubetinget fængselsstraf for overtrædelse af
Stk. 2-3. --- hjemrejselovens § 12, stk. 2-4, eller § 13, stk. 2 eller 4«.
§ 77. ---
Stk. 2. Straffuldbyrdelsen genoptages, hvis en udlænding,
der har fået afbrudt straffuldbyrdelsen, jf. § 75 a, stk. 1, på
ny uden lovligt grundlag opholder sig her i landet inden for
5 år efter gennemførelse af udsendelsen.
2. I § 77, stk. 2, udgår »uden lovligt grundlag«.
72