Skriftlig fremsættelse (28. april 2022)
Tilhører sager:
Aktører:
CS1258
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l188/20211_l188_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (28. april 2022) Udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket international rekruttering på rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel på arbejdskraft) (Lovforslag nr. L 188) Den 21. januar 2022 indgik regeringen ”Aftale om styr- ket international rekruttering på rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel på arbejdskraft” med Socialistisk Folke- parti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne. Det frem- går af aftalen, at partierne er enige om at fremsætte forslag om en række tiltag til styrkelse af den internationale rekrut- tering med fokus på, at tiltagene samtidig har fokus på at understøtte danske løn- og ansættelsesvilkår mv. Lovforslaget udmønter de dele af aftalen, der forudsætter ændring af udlændingeloven og indeholder for det første et forslag om en ny midlertidig supplerende beløbsordning til håndtering af mangel på arbejdskraft i de nærmest kom- mende år. Lovforslaget indeholder for det andet et forslag om at nedsætte kravet til antallet af fuldtidsansatte, som en virksomhed skal have ansat for at kunne blive certificeret til at benytte fast track-ordningen, fra mindst 20 til mindst 10 fuldtidsansatte medarbejdere i Danmark. Lovforslaget indeholder for det tredje forslag om, at de fagligt afgrænse- de a-kasser og de regionale arbejdsmarkedsråd skal have mulighed for at indføre supplerende stillingsbetegnelser på positivlisten for personer med en videregående uddannelse, og tidligst lade stillinger på listen udgå efter to år. Lovfor- slaget indeholder for det fjerde et forslag om, at udvide jobsøgningsopholdet fra 6 til 12 måneder for udenlandske studerende, der har afsluttet en videregående uddannelse i Danmark. Endelig indeholder lovforslaget et forslag om at udvide Startup Denmark-ordningen, så en udenlandsk virk- somhedsejer, der ønsker at åbne en filial af en eksisterende virksomhed i Danmark, får adgang til at søge opholdstilla- delse efter Start Up Denmark. ”Aftale om styrket international rekruttering på rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel på arbejdskraft” forudsæt- ter, at forslaget om en ny midlertidig supplerende beløbs- ordning skal træde i kraft den 1. juli 2022. Arbejdet med udfærdigelsen af lovforslaget har medført, at lovforslaget fremsættes efter den 1. april 2022. Lovforslaget ønskes ved- taget i indeværende folketingssamling. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 188 Folketinget 2021-22 Udlændinge- og Integrationsmin., j.nr. 2022-3419 CS001258