Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Forslag til
Lov om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om almene boliger
m.v. og retsplejeloven
(Hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet)
§ 1
I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 4. september
2019, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 344 af 22. marts 2022, foretages
følgende ændringer:
1. I § 80, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 7-9« til: »nr. 7-10«.
2. I § 90, stk. 1, nr. 10, indsættes som 2. pkt.:
»Ophævelse efter 1. pkt. kan ske, selvom straffedommen ikke er endelig,
medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtel-
ser.«
3. I § 90 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Ophævelse i medfør af stk. 1, nr. 10, kan i de tilfælde, hvor sagen
oversendes fra retten til fogedretten i medfør af retsplejelovens § 996 b, stk.
5, ske uden forudgående meddelelse til lejeren.«
4. I § 92 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Bortfalder grundlaget for ophævelse efter § 90, stk. 1, nr. 10, som
følge af endelig afgørelse ved højere retsinstans, skal udlejeren svare erstat-
ning for tab, som lejeren har haft som følge af ophævelsen, og tilbyde gen-
husning efter kriterierne i § 86, stk. 2, til den lejer, som har fået ophævet sit
lejeforhold efter bestemmelsen. Udlejerens forpligtelse til genhusning er be-
tinget af, at lejeren inden ophævelsesgrundlagets bortfald er fraflyttet.«
§ 2
I lov om almene boliger mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 1877 af 27. september
2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 2157 af 27. november 2021 og § 2 i lov
nr. 344 af 22. marts 2022, foretages følgende ændring:
1. I § 63 d, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Dog skal politiet efter anmodning fra en udlejer videregive oplysninger om
strafferetlige domme omfattet af § 90, stk. 1, nr. 10, i almenlejeloven.«
Offentligt
L 178 - Bilag 1
Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
2
2. I § 63 d, stk. 4, indsættes efter »stk. 1«: »og 2, 2. pkt.«.
§ 3
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1835 af 15. september 2021, som
ændret senest ved § 1 i lov nr. 291 af 8. marts 2022, foretages følgende æn-
dringer:
1. I § 597, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Støttes rekvirentens krav på, at en lejeaftale er blevet ophævet i medfør af
§ 182, stk. 1, nr. 10, i lov om leje eller § 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af
almene boliger, og angår kravet lejerens fraflytning af lejemålet, tillader fo-
gedretten den bevisførelse, som er nødvendig for, at fogedretten kan afgøre,
om ophævelsen af lejemålet var berettiget.«
2. I § 685 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Ophævelse af sigtedes eller medlemmer af sigtedes husstands leje-
mål i medfør af § 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af almene boliger, kan
forfølges i umiddelbar forlængelse af en straffedom efter reglerne i kapitel
89 a.«
3. Efter kapitel 89 indsættes i sjette afsnit:
»Kapitel 89 a
Ophævelse af lejemål i umiddelbar forlængelse af straffesager
§ 996 b. Efter anmodning fra en udlejer af en almen bolig underretter politiet
udlejer om, at der er rejst sigtelse mod en person, der bor i en almen lejebo-
lig, for overtrædelse i nærområdet af en eller flere af de bestemmelser, der
er nævnt i § 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af almene boliger, hvis det på det
foreliggende grundlag skønnes sandsynligt, at sagen vil kunne resultere i en
domfældelse som nævnt i § 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af almene boliger.
Underretning kan dog undlades, hvis der foreligger særlige omstændighe-
der, der taler imod videregivelse af oplysninger. En anmodning kan desuden
afvises, hvis den ikke er begrundet i tilstrækkeligt omfang. Sker der på et
senere tidspunkt påtaleopgivelse efter § 721 eller tiltalefrafald efter § 722,
underretter anklagemyndigheden udlejer herom.
Stk. 2. Udlejer og udlejers ledelse og ansatte har tavshedspligt med hensyn
til oplysninger, der modtages som led i en underretning efter stk. 1. Straffe-
lovens §§ 152 og 152 c-152 f finder tilsvarende anvendelse.
3
Stk. 3. Udlejer kan inden for en frist, som politiet har fastsat, anmode om, at
retten i umiddelbar forlængelse af domsafsigelsen på udlejerens vegne ind-
giver anmodning til fogedretten om udsættelse af lejeren, jf. kapitel 55, hvis
lejeren eller et medlem af lejerens husstand ved dommen dømmes som
nævnt i § 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af almene boliger. Anmodningen
indgives til politiet, der underretter retten herom.
Stk. 4. En udlejers anmodning efter stk. 3 skal være ledsaget af oplysninger
om lejerens identitet, en beskrivelse af den episode, som udlejeren ønsker
lejeren udsat på baggrund af, samt tid og sted herfor, matrikelnummer og
lejerens bopælsadresse.
Stk. 5. Når udlejer har fremsat anmodning efter stk. 3, og lejeren eller et
medlem af lejerens husstand ved dommen er dømt som nævnt i § 90, stk. 1,
nr. 10, i lov om leje af almene boliger, sender retten i umiddelbar forlæn-
gelse af straffedommen dommen til fogedretten ledsaget af oplysning om
udlejerens anmodning efter stk. 3.«
§ 4
Loven træder i kraft den 1. juli 2022.
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1 Ophævelse af lejemål på grund af kriminalitet uanset at der ikke forelig-
ger en endelig straffedom
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Ophævelse af lejemål i umiddelbar forlængelse af en straffedom samt
politiets videregivelse af oplysninger til boligorganisationer
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Udvidet mulighed for bevisførelse i fogedsager om udsættelse af lejere
på grund af kriminalitet
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Udlejerens erstatning- og genhusningspligt ved bortfald af grundlag for
ophævelse
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
3. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer
11. Sammenfattende skema
5
1. Indledning
Regeringens initiativ ”Tryghed for alle danskere” blev præsenteret den 8.
oktober 2020, og her indgik som det første af fire initiativer, at der skulle
kunne ske en hurtigere udsættelse af kriminelle i almene lejeboliger.
Der har været set eksempler på, hvordan kriminelle familier gennem interne
opgør og øvrig utryghedsskabende kriminalitet har gjort hverdagen utryg
for mange andre beboere i almene boligområder. Boligorganisationer har
følt sig magtesløse og efterspurgt yderligere værktøjer, så de groft krimi-
nelle hurtigere kan blive sat ud.
Der kan i dag gå lang tid, fra en kriminel beboer bliver dømt for utrygheds-
skabende kriminalitet, til personen sættes ud af boligen. I visse tilfælde kan
der gå flere år, hvilket for alle involverede – ikke mindst områdets øvrige
beboere – er uacceptabelt. Det er derfor regeringens opfattelse, at det skal
være muligt at udsætte kriminelle beboere af deres lejebolig i umiddelbar
forlængelse af, at de bliver dømt for den utryghedsskabende kriminalitet.
Da problemerne navnlig er observeret i almene boligområder, tager lov-
forslaget primært sigte på at sætte ind heroverfor.
Med lovforslaget lægges der op til, at det fremover skal kunne gå hurtigere
at få gennemført en udsættelse af en kriminel af dennes lejebolig, når der
begås utryghedsskabende kriminalitet.
For det første foreslås det, at ophævelse af et lejemål, når en beboer er idømt
ubetinget fængsel mv. for utryghedsskabende kriminalitet i nærområdet, kan
ske, selvom straffedommen ikke er endelig, medmindre det vil være i strid
med Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig Den Europæi-
ske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8. Det foreslås samti-
dig, at hvis en lejer har fået ophævet sit lejeforhold på grundlag af en straf-
fedom, som ændres, så der ikke er grundlag for at ophæve lejemålet, skal
udlejeren betale erstatning til lejeren og tilbyde genhusning. Dette forslag
angår alene almene boliger.
For det andet foreslås det, at udlejer allerede under en verserende straffesag
før dommen skal kunne anmode om, at retten i umiddelbar forlængelse af
straffedommen oversender sagen til fogedretten med henblik på iværksæt-
telse af en udsættelsesforretning mod lejeren.
6
For at udlejeren skal have praktisk mulighed herfor, foreslås det, at politiet
efter anmodning fra udlejeren skal underrette udlejer om, at en lejer eller et
medlem af lejerens husstand er sigtet for utryghedsskabende kriminalitet be-
gået i nærområdet. Hvis der foreligger særlige omstændigheder, der taler
imod videregivelse af oplysninger, vil videregivelse dog kunne undlades.
En tilsvarende forpligtelse for politiet til at videregive oplysninger foreslås
desuden indført for de tilfælde, hvor anmodningen først bliver fremsat efter
afsigelsen af en straffedom, der kan danne grundlag for udsættelse. Politiet
vil kunne afvise udlejerens anmodning, hvis denne ikke er begrundet i til-
strækkeligt omfang. Dette forslag angår alene almene boliger.
For det tredje foreslås det, at fogedretten som det klare udgangspunkt vil
skulle tillade den bevisførelse, som er nødvendig for, at fogedretten kan af-
gøre, om ophævelse af et lejemål på grund af utryghedsskabende kriminali-
tet i nærområdet er berettiget. Det betyder, at fogedretten som altoverve-
jende hovedregel ikke længere vil kunne afvise at fremme de pågældende
sager med den begrundelse, at sagen ud fra den bevisførelse, der kan finde
sted i fogedretten, ikke er egnet til behandling under en umiddelbar foged-
forretning. Med den foreslåede ordning vil udlejer dermed som klar hoved-
regel ikke længere være henvist til at anlægge sag mod lejeren ved boligret-
ten for at få udsat denne af lejemålet. Dette forslag angår både almene og
private lejeboliger.
Lovforslaget har således samlet set til formål at etablere en ordning, hvor
den kriminelle – hurtigere end i dag – vil kunne udsættes af sin lejebolig på
grund af utryghedsskabende kriminalitet.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ophævelse af lejemål på grund af kriminalitet uanset at der ikke
foreligger en endelig straffedom
2.1.1. Gældende ret
Det følger af § 81, stk. 1, i lov om leje af almene boliger (almenlejeloven),
at en lejer kan pålægges retsfølger, hvis lejeren i en række nærmere opreg-
nede tilfælde tilsidesætter god skik og orden.
Bestemmelsen omfatter bl.a. tilfælde, hvor lejeren udøver vold, fremsætter
trusler om vold eller chikane mod udlejeren, dennes ansatte, lejere i ejen-
7
dommen eller andre, der lovligt færdes i ejendommen. Der er efter bestem-
melsen ligeledes tale om tilsidesættelse af god skik og orden, når lejerens
adfærd er til fare for ejendommen, herunder på grund af anvendelse af våben
eller opbevaring af farefremkaldende materiale i det lejede, eller når lejeren
i øvrigt udøver adfærd, som er til gene for ejendommen eller de førnævnte
personer.
Lejeren kan pålægges retsfølger, uanset om den pågældende adfærd udøves
af lejeren selv, medlemmer af lejerens husstand eller andre, som lejeren har
givet adgang til det lejede, jf. almenlejelovens § 81, stk. 3.
Når der er tale om et forhold af en sådan karakter, at lejerens flytning er
påkrævet, har udlejeren i visse tilfælde mulighed for bl.a. at ophæve lejemå-
let som følge af lejerens tilsidesættelse af god skik og orden, jf. almenleje-
lovens § 90, stk. 1, nr. 7. En ophævelse efter bestemmelsen vil almindeligvis
forudsætte, at lejeren forud for ophævelsen har modtaget en advarsel i hen-
hold til almenlejelovens § 82, stk. 2, fra udlejeren om at ophøre med den
pågældende adfærd.
Udlejeren kan desuden ophæve lejeaftalen, når lejeren i øvrigt misligholder
sine forpligtelser på en sådan måde, at lejerens fjernelse er påkrævet, jf. al-
menlejelovens § 90, stk. 1, nr. 13. Bestemmelsen er i retspraksis typisk an-
vendt i tilfælde, hvor overtrædelsen af god skik og orden har været særligt
grov.
Udlejeren har endvidere mulighed for at ophæve lejeaftalen i en række øv-
rige tilfælde.
Dette forekommer bl.a., når nogen er straffet i medfør af § 4 i lov om forbud
mod besøgende i bestemte lokaler (hashklubloven) for at have modtaget be-
søgende i eller ved det lejede i strid med et forbud nedlagt i medfør af loven.
Det forekommer endvidere, når lejeren er straffet i medfør af § 8, stk. 1, i
lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted
for en gruppe (rockerborgsloven) for at have anvendt det lejede som sam-
lingssted i strid med et forbud nedlagt i medfør af loven, jf. almenlejelovens
§ 90, stk. 1, nr. 9. Det er i disse tilfælde ikke en betingelse, at lejerens flyt-
ning er påkrævet.
Endvidere kan udlejeren i medfør af almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10,
ophæve lejeaftalen, når lejeren eller medlemmer af lejerens husstand er
8
idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af fri-
hedsberøvende karakter for overtrædelse af straffelovens §§ 119 og 119 b
(vold og trusler mod myndighedspersoner og hindring af myndighedernes
arbejde), § 134 a (grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted), §§ 180
og 181 (brandstiftelse), § 192 a (ulovlig våbenbesiddelse under særligt skær-
pende omstændigheder), § 216 (voldtægt), § 237 (drab), §§ 244-246 (vold),
§ 252, stk. 1 (hensynsløs fareforvoldelse), § 260 (frihedsberøvelse), § 266
(trusler), § 276 a (indbrudstyveri), § 281 (afpresning), § 288 (røveri) og §
291, stk. 2 (groft hærværk), eller overtrædelse af § 3 i lov om euforiserende
stoffer for så vidt angår besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på
videreoverdragelse. Gerningen skal endvidere være begået inden for 1 km
(fugleflugtslinje) fra den ejendom, hvor lejemålet er beliggende.
Ved anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter forstås an-
bringelsesdomme og behandlingsdomme efter straffelovens §§ 68 og 69,
hvor der er sket frihedsberøvelse, forvaring efter straffelovens § 70 eller
ungdomssanktion efter straffelovens § 74.
Den opmåling af afstand, der foretages som led i vurderingen af, om over-
trædelsen er begået inden for 1 km fra den ejendom, hvor lejemålet er be-
liggende, foretages fra det punkt på matriklen – hvorpå bygningen, der huser
lejemålet, er beliggende – som er nærmest det punkt, hvor overtrædelsen er
begået. Betingelsen om, at overtrædelsen skal være begået inden for 1 km
fra den ejendom, hvor lejemålet er beliggende, opfyldes således, når over-
trædelsen enten er begået i selve bygningen, hvor lejemålet er beliggende,
på den matrikel (ejendom), hvor bygningen er beliggende, eller inden for 1
km fra tættest beliggende punkt på matriklen.
Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at straffedommen er
endelig. Er dommen f.eks. anket til højere retsinstans, kan der således ikke
ske ophævelse i medfør af bestemmelsen.
Som led i vurderingen af, om en ophævelse er berettiget, skal der foretages
en proportionalitetsafvejning, jf. almenlejelovens § 91, stk. 1, der fastslår,
at en ophævelse af lejeaftalen forudsætter, at det forhold, der lægges lejeren
til last, ikke er af uvæsentlig betydning.
Det er forudsat i forarbejderne til almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, jf.
Folketingstidende 2018-19, 1. samling, A, L 38 som fremsat, side 56-57, at
det forhold, at lejeren eller medlemmer af lejerens husstand idømmes en
9
ubetinget frihedsstraf for kriminalitet, som nævnt i almenlejelovens § 90,
stk. 1, nr. 10, altid skal betragtes som væsentligt.
Ophæver udlejeren lejeaftalen, skal lejeren straks fraflytte lejemålet, jf. al-
menlejelovens § 92, stk. 1.
Efter almenlejelovens § 107, stk. 1, skal tvister om boligforhold, der er om-
fattet af lejelovgivningen, indbringes for boligretten.
Efter reglerne i retsplejelovens kapitel 55 har udlejeren dog også mulighed
for at få tvangsfuldbyrdet en ophævelse af en lejeaftale i fogedretten, hvis
udlejeren kan godtgøre, at der er tale om en væsentlig misligholdelse af le-
jeforholdet, og at lejerens fraflytning er påkrævet.
Lejeren kan herefter udsættes af lejemålet ved en umiddelbar fogedforret-
ning, medmindre fogedretten finder det betænkeligt at fremme udsættelses-
forretningen, jf. retsplejelovens § 597, stk. 3.
Adgangen til bevisførelse i fogedretten som led i en umiddelbar fogedfor-
retning er i sager, der ellers ville høre under boligretten, som udgangspunkt
begrænset til dokumentbevis og partsforklaring, og fogedretten er således i
de pågældende sager som udgangspunkt afskåret fra at tillade anden bevis-
førelse, jf. retsplejelovens § 597, stk. 2.
Efter almenlejelovens § 107, stk. 3, er adgangen til bevisførelse dog udvidet
i sager om udsættelse af lejemål, der er ophævet som følge af lejerens til-
sidesættelse af god skik og orden, således at fogedretten i disse sager undta-
gelsesvist kan tillade, at parterne – foruden dokumentbevis og partsforkla-
ringer – kan føre enkelte vidner.
I forbindelse med behandlingen af sager om ophævelse og udsættelse af le-
jemål foretager domstolene en konkret proportionalitetsafvejning i lyset af
navnlig EMRK artikel 8 om retten til respekt for bl.a. privatlivet, familieli-
vet og hjemmet.
2.1.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser
Det tager ofte for lang tid at udsætte kriminelle og utryghedsskabende be-
boere af deres lejemål, hvilket kan have store konsekvenser for de øvrige
beboere i området, herunder ikke mindst ofrene for de kriminelles lovover-
trædelser.
10
Ved lov nr. 1322 af 27. november 2018 om ændring af lov om almene boli-
ger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Nye kriterier for
udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer til udvikling eller afvik-
ling af ghettoområder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler, ophæ-
velse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.) blev der indsat en ny
bestemmelse i lejeloven og almenlejeloven, der tillader udlejeren at ophæve
lejeforholdet, når lejeren eller medlemmer af lejerens husstand er idømt en
ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberø-
vende karakter for utryghedsskabende kriminalitet begået inden for 1 km fra
den ejendom, hvori lejemålet er beliggende.
Herved blev en straffedom gjort til særskilt ophævelsesgrundlag, når bebo-
erens utryghedsskabende kriminalitet var begået i nærområdet, og det var
med bestemmelsen hensigten, at der med straffedommen skulle kunne ske
en hurtigere ophævelse af lejemålet og om nødvendigt udsættelse ved en
umiddelbar fogedforretning. Bestemmelsen har imidlertid ikke haft den øn-
skede virkning om at gøre tiden fra kriminel handling til udsættelse markant
kortere, hvilket bl.a. skyldes, at der ved anke af straffedommen kan gå lang
tid, før dommen er endelig og dermed kan danne grundlag for en udsættelse
af et lejemål.
Der kan i den forbindelse henvises til, at den gennemsnitlige sagsbehand-
lingstid fra byretsdom til endelig afgørelse i højere instans i 2020-2021 var
297,3 dage for så vidt angår de strafbestemmelser, der er angivet i § 90, stk.
1, nr. 10, i lov om leje af almene boliger. Det bemærkes, at den gennemsnit-
lige sagsbehandlingstid ikke er afgrænset til kriminalitet, der er begået i nær-
området, idet en sådan afgrænsning ikke er teknisk mulig at foretage. Sam-
tidig indgår verserende ankesager og afgørelser, hvor ankefristen endnu ikke
er overskredet, ikke. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid afspejler der-
for ikke nødvendigvis den faktiske sagsbehandlingstid i de straffesager, som
ligger til grund for de ophævelsessager, som lovforslaget angår, men indi-
kerer ikke desto mindre, at der i dag kan gå lang tid, fra der falder dom i
byretten, til der falder endelig dom i højere instans.
Det er således fortsat Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse, at personer,
der begår utryghedsskabende kriminalitet nær deres bopæl, ikke kan udsæt-
tes af deres lejemål med den fornødne hurtighed. Dette kan bidrage til utryg-
hed i området – både i forhold til de personer, der er ofre for den utrygheds-
skabende kriminalitet, og i forhold til øvrige beboere – som kan præge om-
rådet i en længere periode. Der er bl.a. set eksempler herpå i boligområdet
11
Motalavej, som har været præget af uroligheder forårsaget af lejere bosat i
området, hvilket har bidraget til, at de øvrige beboere har følt sig utrygge.
Efter Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse er der derfor behov for at
iværksætte yderligere tiltag for at sikre, at personer, der har begået utryg-
hedsskabende kriminalitet, hurtigt kan udsættes, så trygheden i området
genskabes. Der lægges med lovforslaget derfor op til at indføre mulighed
for at udsætte kriminelle og utryghedsskabende beboere af deres lejemål,
selvom straffedommen ikke er endelig.
Efter Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse sikres lejeren i tilstrækkeligt
omfang, når der samtidig indføres en pligt for udlejeren til at betale erstat-
ning og tilbyde genhusning til en lejer, som har fået sit lejemål ophævet på
grundlag af en straffedom, der ikke var endelig, og hvor den endelige dom i
straffesagen ikke giver grundlag for at ophæve lejemålet. Der henvises
herom til pkt. 2.4 nedenfor.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at ophævelse og udsættelse af et lejemål på grundlag af utryg-
hedsskabende kriminalitet, jf. almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, fremover
som udgangspunkt skal kunne ske allerede på det tidspunkt, hvor der ved
byretten er afsagt dom i straffesagen, selvom denne dom ikke er endelig,
fordi ankefristen ikke er udløbet eller fordi sagen er anket til landsretten,
medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser,
herunder navnlig EMRK artikel 8.
Den foreslåede ordning indebærer således, at i det øjeblik, der ved byretten
er afsagt dom i straffesagen, og betingelserne i almenlejelovens § 90, stk. 1,
nr. 10, i øvrigt er opfyldt, kan udlejeren ophæve lejemålet, medmindre det
er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig
EMRK artikel 8.
Udlejeren kan efter det foreslåede tilsvarende som udgangspunkt ophæve
lejeforholdet, hvis der ved byretten enten er sket frifindelse eller er idømt en
straf, der er mildere end ubetinget fængsel eller anden strafferetlig retsfølge
af frihedsberøvende karakter, når der efter anke af byrettens dom til lands-
retten her idømmes en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig rets-
følge af frihedsberøvende karakter, og betingelserne i almenlejelovens § 90,
stk. 1, nr. 10, i øvrigt er opfyldt. Ophævelse i denne situation vil således
12
kunne ske, selvom landsrettens dom endnu ikke er endelig, fordi der er an-
søgt om Procesbevillingsnævnets tilladelse, eller fordi sagen med Procesbe-
villingsnævnets tilladelse er anket til Højesteret, medmindre det er i strid
med Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig EMRK artikel
8.
Der skal således foretages en konkret proportionalitetsafvejning i lyset af
navnlig EMRK artikel 8 om ret til respekt for bl.a. hjemmet, herunder skal
det vurderes, om ophævelse og udsættelse af lejemålet kan ske, selv om
straffedommen ikke er endelig.
Det vil bero på en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder,
om det er tilfældet, hvilket navnlig vil afhænge af, hvor indgribende en ud-
sættelse på det pågældende tidspunkt vurderes at ville være for husstanden.
Der kan i forbindelse med vurderingen f.eks. lægges vægt på, om udsættel-
sen vil kunne have store konsekvenser for eventuelle børn i husstanden, her-
under hvis der i husstanden bor spædbørn, der ammes, eller mindre børn
med fysiske eller psykiske behandlingskrævende behov. Desuden kan der
lægges vægt på, om der i husstanden bor personer, der lider af en alvorlig
sygdom, eller har et handicap af en karakter, der vil kunne gøre det vanske-
ligt at flytte. Det bemærkes dog, at det typisk ikke i sig selv vil være til-
strækkeligt, at lejeren har boet på adressen i en længere årrække.
Heroverfor vil navnlig kriminalitetens art og omfang, herunder varigheden
af den fængselsstraf, som udsættelsen sker på baggrund af, kunne tale for,
at der kan ske udsættelse af lejemål på baggrund af en ikke-endelig dom i
straffesagen. Det samme gælder, hvis den pågældende tidligere er straffet
for lignende kriminalitet begået tæt på den ejendom, hvor lejemålet er be-
liggende.
I de tilfælde, hvor fogedretten træffer afgørelse om udsættelse efter den fo-
reslåede § 90, stk. 1, nr. 10, 2. pkt., forudsættes det, at en eventuel kære af
fogedrettens afgørelse om udsættelse i overensstemmelse med retsplejelo-
vens § 395, jf. § 587, stk. 1, som udgangspunkt ikke tillægges opsættende
virkning.
Baggrunden herfor er, at det ofte tager lang tid at udsætte kriminelle og
utryghedsskabende beboere af deres lejemål, hvilket kan have store konse-
kvenser for de øvrige beboere i området, herunder ikke mindst ofrene for de
kriminelles vold eller trusler, og at hensigten med den foreslåede bestem-
melse i almenboliglovens § 90, stk. 1, nr. 10, 2. pkt., er, at udlejeren derfor
13
skal kunne ophæve lejemålet uden at afvente en endelig dom i straffesagen.
Hvis der i disse situationer træffes afgørelse om opsættende virkning af fo-
gedrettens afgørelse, kan formålet med den foreslåede ordning blive svæk-
ket.
Fogedretten vil dog, som tilfældet er i dag, ud fra en konkret vurdering efter
retsplejelovens § 395, jf. 587, stk. 1, kunne træffe beslutning om opsættende
virkning.
Som beskrevet i pkt. 2.2 nedenfor vil udlejeren fremover også allerede før,
der er afsagt dom i straffesagen i byretten, gennem politiet kunne anmode
om, at fogedretten indleder en udsættelsesforretning i umiddelbar forlæn-
gelse af byrettens dom i straffesagen, når dommen har et indhold, der giver
grundlag for ophævelse.
Som beskrevet i pkt. 2.4 nedenfor foreslås det endvidere, at hvis grundlaget
for ophævelse efterfølgende bortfalder som følge af anden afgørelse i straf-
fesagen ved højere retsinstans, skal udlejeren svare erstatning og tilbyde
genhusning til den lejer, som har fået ophævet sit lejeforhold. Udlejerens
pligt til at tilbyde genhusning er dog betinget af, at lejeren på tidspunktet for
grundlaget for ophævelsens bortfald er fraflyttet.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 (almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10),
og bemærkningerne hertil.
2.2. Ophævelse af lejemål i umiddelbar forlængelse af en straffedom
samt politiets videregivelse af oplysninger til boligorganisationer
2.2.1. Gældende ret
Udlejer kan efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, ophæve et lejemål,
hvis lejeren eller medlemmer af lejerens husstand er idømt en ubetinget
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter
for utryghedsskabende kriminalitet, der er begået inden for 1 kilometer fra
den ejendom, hvor lejemålet er beliggende.
Den utryghedsskabende kriminalitet, der oplistes i almenlejelovens § 90,
stk. 1, nr. 10, omfatter overtrædelse af straffelovens §§ 119 og 119 b (vold
og trusler mod myndighedspersoner og hindring af myndighedernes ar-
bejde), § 134 a (grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted), §§ 180
14
og 181 (brandstiftelse), § 192 a (ulovlig våbenbesiddelse under særligt skær-
pende omstændigheder), § 216 (voldtægt), § 237 (drab), §§ 244-246 (vold),
§ 252, stk. 1 (hensynsløs fareforvoldelse), § 260 (frihedsberøvelse), § 266
(trusler), § 276 a (indbrudstyveri), § 281 (afpresning), § 288 (røveri) og §
291, stk. 2 (groft hærværk), samt overtrædelse af § 3 i lov om euforiserende
stoffer for så vidt angår besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på
videreoverdragelse.
Efter retshåndhævelseslovens § 9 kan politiet og anklagemyndigheden be-
handle, herunder videregive, personoplysninger om bl.a. strafbare forhold,
hvis det er nødvendigt for at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge
strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner, herunder for at
beskytte mod eller forebygge trusler mod den offentlige sikkerhed.
Herudover kan behandling, herunder videregivelse og indsamling, af per-
sonoplysninger ske, hvis det opfylder betingelserne og kravene i databeskyt-
telsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, kan almindelige
personoplysninger behandles, hvis det er nødvendigt af hensyn til udførelse
af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myn-
dighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, kan almindelige
personoplysninger behandles, hvis det er nødvendigt for, at den dataansvar-
lige eller en tredjemand kan forfølge en legitim interesse, medmindre den
registreredes interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettighe-
der, der kræver beskyttelse af personoplysninger, går forud herfor.
Efter databeskyttelseslovens § 8, stk. 2, nr. 2, kan myndigheder videregive
oplysninger om strafbare forhold, hvis det sker til varetagelse af private eller
offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der be-
grunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår.
Efter lovens § 8, stk. 3, 2. pkt., kan private behandle oplysninger om straf-
bare forhold, hvis det er nødvendigt til varetagelse af en berettiget interesse
og denne interesse klart overstiger hensynet til den registrerede.
Efter lovens § 8, stk. 5, kan myndigheder og private bl.a. behandle, herunder
videregive og indsamle, oplysninger om strafbare forhold, hvis det er nød-
vendigt for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, jf.
15
databeskyttelseslovens § 8, stk. 5, jf. § 7, stk. 1, jf. databeskyttelsesforord-
ningens artikel 9, stk. 2, litra f.
Efter databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven kan politiet og
anklagemyndigheden således efter omstændighederne behandle, herunder
videregive, personoplysninger om bl.a. strafbare forhold, når det er nødven-
digt, til andre formål end retshåndhævelsesformål, mens udlejere efter om-
stændighederne vil kunne modtage sådanne oplysninger til brug for en sag
om ophævelse af et lejemål efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10.
Ud over de generelle databeskyttelsesregler kan politiet efter almenboliglo-
vens § 63 d, stk. 1, videregive oplysninger om strafferetlige afgørelser til
boligorganisationer, når oplysningerne vedrører forhold, som en beboer har
begået inden for eller med virkning i det boligområde, som den pågældende
bor i, eller mod en ansat i boligorganisationen, og det må anses for nødven-
digt som led i en eksisterende tryghedsskabende indsats i det pågældende
boligområde. Det fremgår dog af almenboliglovens § 63 d, stk. 2, at politiet
ikke er forpligtet til at videregive oplysningerne efter stk. 1.
Politiet kan videregive oplysningerne på eget initiativ eller efter anmodning
fra boligorganisationen. Politiet er ikke forpligtet til at videregive oplysnin-
gerne, og i praksis bliver relevante oplysninger ikke altid videregivet til bo-
ligorganisationen, hvis den ikke selv anmoder herom.
Efter almindelige obligationsretlige principper gennemføres en ophævelse
af et lejemål ved en hæveerklæring afgivet af udlejer til lejer, hvor det skal
være klart, at hæveerklæringen går ud på at hæve lejekontrakten. Det kræves
endvidere som udgangspunkt, at den, der hæver en lejekontrakt, angiver be-
grundelsen herfor i hæveerklæringen.
Fraflytter lejeren ikke frivilligt efter, at udlejeren har afgivet hæveerklæring,
kan spørgsmålet om ophævelse af lejemålet indbringes for boligretten, hvor
der medvirker sagkyndige lægdommere. Når boligretten har afgjort sagen
ved dom, kan dommen fuldbyrdes i fogedretten.
Sager om gennemtvingelse af besiddelseskrav som nævnt i retsplejelovens
§ 528, herunder sager om udlejers fraflytning af et lejemål, kan behandles i
fogedretten efter retsplejelovens kapitel 55 om umiddelbare fogedforretnin-
ger uden forudgående behandling i boligretten.
16
Udlejer skal kunne godtgøre eller sandsynliggøre sit krav mod lejeren for at
få lejeren udsat ved en umiddelbar fogedforretning, jf. retsplejelovens § 596,
stk. 1. Hvis der fremsættes indsigelse mod kravet, skal udlejer som udgangs-
punkt kunne godtgøre eller sandsynliggøre sit krav ved dokumentbevis eller
partsforklaring og kan kun undtagelsesvis få tilladelse af fogedretten til at
føre vidner, jf. retsplejelovens § 597, stk. 1 og 2.
Med hensyn til sager om udsættelse af lejemål i lejeforhold, der er ophævet
som følge af lejerens tilsidesættelse af god skik og orden, følger det af hen-
holdsvis lejelovens § 107, stk. 3, og almenlejelovens § 107, stk. 3, at det
forhold, at det i henholdsvis lejeloven og almenlejeloven er bestemt, at tvi-
ster om boligforhold behandles i boligretten, ikke begrænser fogedrettens
adgang til at gennemføre en sådan udsættelse ved en umiddelbar fogedfor-
retning. Af forarbejderne fremgår det bl.a., at fogedretten med bestemmel-
serne som noget nyt vil have mulighed for undtagelsesvis at tillade, at udle-
jeren fører vidner med henblik på at godtgøre eller sandsynliggøre, at lejeren
har tilsidesat god skik og orden, og at forholdet er af en sådan karakter, at
lejerens flytning er påkrævet som anført i lejeloven eller almenlejeloven.
Det fremgår endvidere, at bestemmelserne navnlig vil have betydning i op-
lagte sager, hvor det efter afhøring af nogle få vidner med høj grad af sand-
synlighed kan fastslås, at der er grundlag for at ophæve lejeaftalen. Der hen-
vises til Folketingstidende 2010-11, 1. samling, A, L 61 som fremsat, side
19 og 20.
Selvom ophævelsessagen kan oplyses inden for rammerne af retsplejelovens
§ 597, stk. 1 og 2, kan fogedretten med henvisning til retsplejelovens § 597,
stk. 3, afvise at fremme forretningen, i de tilfælde som er nævnt i retspleje-
lovens § 226, stk. 1 (sager af principiel karakter), eller hvis fogedretten i
øvrigt finder det betænkeligt at fremme sagen. Det kan f.eks. være tilfældet,
hvis ophævelsessagen nødvendiggør en stillingtagen til vanskelige bevisbe-
dømmelses- eller fortolkningsspørgsmål.
Afviser fogedretten at udsætte lejeren ved en umiddelbar fogedforretning,
er udlejeren henvist til at anlægge sag mod lejeren ved boligretten.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Efter Justitsministeriets opfattelse tilsiger hensynet til udlejeren og de øv-
rige beboere i ejendommen, at kriminelle beboere, der bliver dømt for utryg-
hedsskabende kriminalitet, hurtigt med fogedrettens hjælp skal kunne tvin-
ges til at fraflytte deres lejemål, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.
17
Efter gældende regler kan politiet på eget initiativ eller efter anmodning bl.a.
videregive oplysninger om strafferetlige afgørelser til en almen boligorga-
nisation, når oplysningerne vedrører forhold, som en beboer har begået in-
den for eller med virkning i det boligområde, som den pågældende bor i,
eller mod en ansat i boligorganisationen, og det må anses for nødvendigt
som led i en eksisterende tryghedsskabende indsats i det pågældende bolig-
område. Politiet er dog ikke forpligtet til at videregive oplysningerne – hel-
ler ikke selvom boligorganisationen anmoder herom.
Boligorganisationerne har oplyst, at de ofte ikke kommer i besiddelse af de
oplysninger, der er nødvendige for at kunne ophæve et lejemål som følge af
utryghedsskabende kriminalitet.
Justitsministeriet finder det nødvendigt at indføre en forpligtelse for politiet
til fremover efter anmodning at videregive oplysninger til udlejer af en al-
men bolig, når oplysningerne vedrører en sigtelse mod en person, der bor i
en lejebolig, for overtrædelse i nærområdet af en eller flere af de bestem-
melser, der er oplistet i almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, hvis det på det
foreliggende grundlag skønnes sandsynligt, at sagen vil kunne resultere i en
domfældelse som nævnt i den pågældende bestemmelse.
Justitsministeriet finder det samtidig nødvendigt at indføre en forpligtelse
for politiet til at videregive oplysninger til boligorganisationerne om straf-
feretlige domme omfattet af almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10.
Justitsministeriet finder det i den forbindelse nødvendigt at sikre, at udlejer
og udlejeres eventuelle ansatte og ledelse underlægges en tavshedspligt med
hensyn til oplysninger, der modtages som led i politiets videregivelse af op-
lysninger vedrørende en sigtet person eller en strafferetlig dom.
Justitsministeriet finder endvidere, at når der er rejst sigtelse mod en beboer,
bør udlejeren gennem politiet og retten kunne anmode om, at fogedretten
gennemfører en udsættelsesforretning i umiddelbar forlængelse af, at bebo-
eren i givet fald dømmes for utryghedsskabende kriminalitet. Efter Justits-
ministeriets opfattelse vil det kunne føre til en hurtigere udsættelse af krimi-
nelle beboere, når udlejeren allerede før en straffedom kan anmode politiet
om, at retten i umiddelbar forlængelse af straffedommen i givet fald på ud-
lejerens vegne anmoder fogedretten om at udsætte lejeren.
18
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at ophævelse af lejemål på grundlag af en straffedom for utryg-
hedsskabende kriminalitet som nævnt i almenlejeloven § 90, stk. 1, nr. 10,
skal kunne ske i umiddelbar forlængelse af en straffedom, og at dette i nogle
tilfælde skal kunne ske uden forudgående meddelelse til lejeren.
Det foreslås endvidere, at politiet efter anmodning skal underrette udlejer
om, at en person, der bor i en lejebolig, er sigtet for overtrædelse i nærom-
rådet af en eller flere af de bestemmelser, der er nævnt i almenlejelovens §
90, stk. 1, nr. 10, hvis det på det foreliggende grundlag skønnes sandsynligt,
at sagen vil kunne resultere i en domfældelse som nævnt i den pågældende
bestemmelse. Politiet vil kun skulle underrette udlejer om sigtelsen, hvis
udlejer anmoder herom. Der vil være tale om en pligtmæssig videregivelse
af oplysningerne efter anmodning fra udlejer.
Udlejerens anmodning skal ledsages af en begrundelse, der som udgangs-
punkt skal indeholde en beskrivelse af den episode, som udlejeren ønsker
lejeren udsat på baggrund af, med angivelse af tid og sted herfor, matrikel-
nummer og lejerens bopælsadresse.
Politiet vil kun skulle videregive oplysningerne, når det må antages, at sig-
tede vil blive idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge
af frihedsberøvende karakter for overtrædelse af straffelovens §§ 119 og 119
b (vold og trusler mod myndighedspersoner og hindring af myndighedernes
arbejde), § 134 a (grov forstyrrelse af ro orden på offentligt sted), §§ 180 og
181 (brandstiftelse), § 192 a (ulovlig våbenbesiddelse under særligt skær-
pende omstændigheder), § 216 (voldtægt), § 237 (drab), §§ 244-246 (vold),
§ 252, stk. 1 (hensynsløs fareforvoldelse), § 260 (frihedsberøvelse), § 266
(trusler), § 276 a (indbrudstyveri), § 281 (afpresning), § 288 (røveri), § 291,
stk. 2 (groft hærværk), eller for overtrædelse af § 3 i lov om euforiserende
stoffer for at have besiddet euforiserende stoffer med henblik på videreover-
dragelse. Gerningen skal derudover være begået inden for 1 kilometer fra
den ejendom, hvor lejemålet er beliggende.
Det forudsættes, at oplysningerne om, at en beboer er sigtet for overtrædelse
i nærområdet af en eller flere af de bestemmelser, der er nævnt i almenleje-
lovens § 90, stk. 1, nr. 10, skal videregives på det tidspunkt, hvor politiet og
anklagemyndigheden har grundlag for at vurdere, om betingelserne for vi-
deregivelsen er opfyldt. Indgiver udlejer en anmodning på et tidspunkt, hvor
19
der (endnu) ikke er rejst sigtelse, vil anmodningen skulle afvises, og udleje-
ren vil skulle henvises til på et senere tidspunkt at fremsende en ny anmod-
ning. Videregivelsen skal ske så betids, at udlejeren har mulighed for at
fremsætte anmodning om, at retten i umiddelbar forlængelse af domsafsi-
gelsen i straffesagen på udlejerens vegne indgiver anmodning til fogedretten
om udsættelse af lejeren ved en umiddelbar fogedforretning. Underretning
kan dog undlades, hvis der foreligger særlige omstændigheder, der taler
imod videregivelse. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis politiet vurde-
rer, at der er efterforskningsmæssige hensyn, der taler imod at videregive
oplysningerne. Politiet kan i øvrigt afvise udlejerens anmodning, hvis denne
ikke er begrundet i tilstrækkeligt omfang. Hvis udlejerens anmodning ikke
indeholder oplysninger, der beskriver den episode, som udlejeren ønsker le-
jeren udsat på baggrund af, med angivelse af tid og sted herfor, matrikel-
nummer og lejerens bopælsadresse, vil anmodningen således kunne afvises.
Anmodningen vil give politiet mulighed for at identificere den relevante sag
samt det præcise gerningssted og lejerens adresse. Herved sikres det også,
at politiet alene videregiver oplysninger, der er relevante for boligorganisa-
tionen i relation til at vurdere spørgsmålet om ophævelse af lejemålet.
Såfremt der på et senere tidspunkt måtte ske påtaleopgivelse efter retspleje-
lovens § 721 eller tiltalefrafald efter retsplejelovens § 722, underretter an-
klagemyndigheden udlejer herom.
Det foreslås endvidere, at udlejer kan anmode politiet om, at retten i umid-
delbar forlængelse af domsafsigelsen i straffesagen på udlejerens vegne ind-
giver anmodning til fogedretten om udsættelse af lejeren, jf. retsplejelovens
kapitel 55, når en beboer idømmes en ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtrædelse af de
bestemmelser, der er nævnt i almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10. Udlejerens
anmodning skal ledsages af en begrundelse, der skal indeholde en beskri-
velse af den episode, som udlejeren ønsker lejeren udsat på baggrund af,
med angivelse af tid og sted herfor, matrikelnummer og lejerens bopæls-
adresse. Indeholder begrundelsen ikke de pågældende oplysninger, kan po-
litiet afvise anmodningen. Anmodningen til retten vil i praksis kunne vide-
regives i selve anklageskriftet eller ved en selvstændig skrivelse til retten.
Lejeren vil herefter modtage en indkaldelse til retsmøde af fogedretten. Det
forudsættes, at fogedretten, så snart fogedretten kan konstatere, at retsafgif-
ten er betalt, går videre med behandlingen af udsættelsessagen.
20
Det forudsættes, at fogedretten i de tilfælde, hvor fogedretten modtager an-
modningen om udsættelse af lejeren fra retten, behandler sagerne om udsæt-
telse af lejemål på grund af utryghedsskabende kriminalitet i umiddelbar
forlængelse af straffesagen. Dette vil i praksis betyde, at fogedsagen som
udgangspunkt skal berammes inden for 14 dage efter, at straffesagen er af-
gjort i 1. instans.
Det foreslås i den forbindelse, at ophævelse i medfør almenlejelovens § 90,
stk. 1, nr. 10, i de tilfælde, hvor sagen sendes til fogedretten af retten, kan
ske uden forudgående meddelelse til lejeren, idet fremgangsmåden vil være,
at udlejer anmoder politiet om, at retten i umiddelbar forlængelse af doms-
afsigelsen på udlejers vegne indgiver anmodning til fogedretten om udsæt-
telse af lejeren. Efter den foreslåede ordning kan udlejer således gennem
politiet og retten anmode om, at fogedretten gennemfører en umiddelbar fo-
gedforretning efter retsplejelovens kapitel 55, uden at lejeren forinden har
fået meddelelse om ophævelse af lejemålet.
Det betyder, at de almindelige obligationsretlige principper, som gælder for
behandlingen af lejeretlige ophævelsessager, hvorefter en ophævelse forud-
sætter en hæveerklæring afgivet af udlejer til lejer inden fogedrekvisitionen
kan igangsættes, fraviges i de tilfælde, hvor lejeren eller et medlem af leje-
rens husstand dømmes som nævnt i almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, og
udlejeren anmoder om, at retten i umiddelbar forlængelse af domsafsigelsen
sender dommen til fogedretten med henblik på udsættelse af lejeren.
I de omhandlede tilfælde vil dommen blive oversendt til fogedretten, som
vil foretage forkyndelse af fogedretsrekvisitionen over for lejeren. Lejeren
vil derved få meddelelse om, at udlejeren ønsker ophævelsen af lejeaftalen
og udsættelsen af lejemålet gennemført ved fogedrettens hjælp og baggrun-
den herfor. Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at en hæ-
veerklæring ikke er nødvendig i disse tilfælde. Det er samtidig vurderingen,
at den foreslåede fravigelse af kravet om hæveerklæring vil bidrage til en
hurtigere og mere smidig udsættelsesproces, som er det bærende formål med
lovforslaget.
Det vil være frivilligt for udlejeren at benytte sig af muligheden for at få
afgjort spørgsmålet om ophævelse af lejemålet i umiddelbar forlængelse af
straffesagen. Udlejeren vil alternativt, når straffesagen er afgjort, kunne op-
hæve lejemålet over for lejeren ved at afgive en hæveerklæring over for le-
jer. Fraflytter lejeren herefter ikke frivilligt, vil udlejeren kunne anmode fo-
gedretten om at udsætte lejeren ved en umiddelbar fogedforretning. Kravet
21
om hæveerklæring fraviges således alene i de tilfælde, hvor udlejer anmoder
om, at retten i forlængelse af domsafsigelsen i straffesagen sender dommen
til fogedretten.
Det foreslås i den forbindelse, at politiet efter anmodning skal videregive
oplysninger til udlejer om strafferetlige domme, hvor der er sket domfæl-
delse som nævnt i almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10. Politiet vil kun skulle
videregive oplysninger om en strafferetlig dom, hvis udlejer anmoder
herom. Der vil være tale om en pligtmæssig videregivelse af oplysningerne
efter anmodning fra udlejer.
Udlejerens anmodning skal ledsages af en begrundelse, der som udgangs-
punkt bør indeholde en beskrivelse af den episode, som udlejeren ønsker
lejeren udsat på baggrund af, med angivelse af tid og sted herfor, matrikel-
nummer og lejerens bopælsadresse.
Det forudsættes, at politiet ved underretning om en sigtelse eller videregi-
velse af oplysninger om strafferetlige domme til boligorganisationerne an-
vender Digital Post i forbindelse med fremsendelsen af oplysninger om en
lejer. Politiet anvender allerede i dag Digital Post ved fremsendelse af for-
trolige eller følsomme personoplysninger, herunder ved underretninger af
boligselskaber i henhold til almenboliglovens § 63 d, stk. 1.
Det er vurderingen, at den foreslåede ordning med udveksling af personop-
lysninger mellem politiet og udlejere er i overensstemmelse med reglerne i
databeskyttelsesforordningens artikel 6. Desuden indeholder den foreslåede
ordning ikke en fravigelse af databeskyttelseslovens § 8 og retshåndhævel-
seslovens § 9.
Det bemærkes, at de øvrige bestemmelser i databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven samt retshåndhævelsesloven, herunder de grundlæg-
gende principper i forordningens artikel 5 og retshåndhævelseslovens § 4,
også vil skulle iagttages, når der behandles personoplysninger i forbindelse
med den foreslåede ordning.
Det foreslås slutteligt, at en udlejer og udlejerens eventuelle ansatte og le-
delse underlægges tavshedspligt med hensyn til oplysninger, der modtages
som led i politiets videregivelse af oplysninger vedrørende en sigtet person
eller en strafferetlig dom.
22
Der henvises endvidere til lovforslagets § 2, nr. 1 og 2 (almenlejelovens §
63 d, stk. 2 og 4), og § 3, nr. 2 og 3 (retsplejelovens § 685, stk. 2 og § 996
b, stk. 1, 2 og 5) og bemærkningerne hertil.
2.3. Udvidet mulighed for bevisførelse i fogedsager om udsættelse af le-
jere på grund af kriminalitet
2.3.1. Gældende ret
Der kan i dag ske tvangsfuldbyrdelse af krav, når der foreligger et såkaldt
eksekutionsgrundlag, jf. retsplejelovens § 478. Eksekutionsgrundlaget kan
f.eks. være en dom eller et forlig.
Besiddelseskrav kan dog tvangsfuldbyrdes ved en umiddelbar fogedforret-
ning, dvs. uden et eksekutionsgrundlag, hvis den berettigede i fogedretten
(rekvirenten) kan godtgøre eller sandsynliggøre sit krav mod den forpligtede
(rekvisitus), jf. retsplejelovens § 596, stk. 1.
Tvister mellem udlejere og lejere om ophævelse af lejemål behandles som
udgangspunkt i boligretten, hvor der medvirker sagkyndige lægdommere.
Når boligretten har afgjort sagen ved dom, kan dommen fuldbyrdes i foged-
retten.
Sager om gennemtvingelse af besiddelseskrav som nævnt i retsplejelovens
§ 528, herunder sager om udlejers fraflytning af et lejemål, kan behandles i
fogedretten efter retsplejelovens kapitel 55 om umiddelbare fogedforretnin-
ger uden forudgående behandling i boligretten.
Udlejer skal kunne godtgøre eller sandsynliggøre sit krav mod lejeren for at
få lejeren udsat ved en umiddelbar fogedforretning, jf. retsplejelovens
§ 596, stk. 1. Hvis der fremsættes indsigelse mod kravet, skal udlejer som
udgangspunkt kunne godtgøre eller sandsynliggøre sit krav ved dokument-
bevis eller partsforklaring og kan kun undtagelsesvis få tilladelse af foged-
retten til at føre vidner, jf. retsplejelovens § 597, stk. 1 og 2.
Fogedretten kan dog undtagelsesvis tillade yderligere bevisførelse, jf. § 597,
stk. 2. Ifølge forarbejderne til § 597, stk. 2, tager bestemmelsen især sigte
på tilfælde, hvor fogedretten har karakter af en specialret, dvs. navnlig kre-
ditkøbssager med ejendomsforbehold, mens den bør anvendes med tilbage-
holdenhed i tilfælde, hvor kravet under et almindeligt civilt søgsmål skal
eller kan kræves behandlet i et andet forum end byretten. Der bør således
ikke foretages udvidet bevisførelse i sager, som f.eks. skal behandles ved
23
boligretten. Der henvises til Folketingstidende 1992-93, tillæg A, spalte
863.
Med hensyn til sager om udsættelse af lejemål i lejeforhold, der er ophævet
som følge af lejerens tilsidesættelse af god skik og orden, følger det af hen-
holdsvis lejelovens § 107, stk. 3, og almenlejelovens § 107, stk. 3, at det
forhold, at det i henholdsvis lejeloven og almenlejeloven er bestemt, at tvi-
ster om boligforhold behandles i boligretten, ikke begrænser fogedrettens
adgang til at gennemføre en sådan udsættelse ved en umiddelbar fogedfor-
retning. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelserne bl.a., at fogedretten
med bestemmelserne som noget nyt vil have mulighed for undtagelsesvis at
tillade, at udlejeren fører vidner med henblik på at godtgøre eller sandsyn-
liggøre, at lejeren har tilsidesat god skik og orden, og at forholdet er af en
sådan karakter, at lejerens flytning er påkrævet som anført i lejeloven eller
almenlejeloven. Det fremgår endvidere, at bestemmelserne navnlig vil have
betydning i oplagte sager, hvor det efter afhøring af nogle få vidner med høj
grad af sandsynlighed kan fastslås, at der er grundlag for at ophæve lejeaf-
talen. Der henvises til Folketingstidende 2010-11, 1. samling, A, L 61 som
fremsat, side 19 og 20.
Selvom ophævelsessagen kan oplyses inden for rammerne af retsplejelovens
§ 597, stk. 1 og 2, kan fogedretten med henvisning til retsplejelovens § 597,
stk. 3, afvise at fremme forretningen i de tilfælde, som er nævnt i retspleje-
lovens § 226, stk. 1 (sager af principiel karakter), eller hvis fogedretten i
øvrigt finder det betænkeligt at fremme sagen. Det kan f.eks. være tilfældet,
hvis ophævelsessagen nødvendiggør stillingtagen til vanskelige bevisbe-
dømmelses- eller fortolkningsspørgsmål. Afviser fogedretten at udsætte le-
jeren ved en umiddelbar fogedforretning, er udlejeren henvist til at anlægge
sag mod lejeren ved boligretten.
Det er anført i forarbejderne til lejelovens § 182, stk. 1, nr. 10, og almenle-
jelovens § 90, stk. 1, nr. 10, jf. Folketingstidende 2018-19, 1. samling, A, L
38 som fremsat, side 56-57, at udlejer som udgangspunkt vil kunne doku-
mentere, at betingelserne for at ophæve lejemålet er opfyldt ved i fogedret-
ten at fremlægge en domsudskrift fra straffesagen mod den pågældende be-
boer. Det anføres videre, at udlejeren dermed normalt ikke skal føre yderli-
gere bevis, og at udsættelse således vil kunne ske ved en umiddelbar foged-
forretning.
Østre Landsret har imidlertid i en kendelse af 29. november 2019 (TBB
2020.145) fundet, at det var betænkeligt at fremme en sag om ophævelse af
24
lejemål grundet utryghedsskabende kriminalitet under de omstændigheder,
som forelå i sagen. Landsretten fandt efter en samlet vurdering af sagen, at
bedømmelsen af, om betingelserne for ophævelsen af det konkrete lejemål
efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, herunder den forudsatte proporti-
onalitetsvurdering, var opfyldt, ikke med den bevisførelse, der kan finde
sted i fogedretten, var egnet til behandling under en umiddelbar fogedfor-
retning.
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
Efter Justitsministeriets opfattelse tilsiger hensynet til udlejeren og de øv-
rige beboere i ejendommen, at kriminelle beboere, der bliver dømt for utryg-
hedsskabende kriminalitet, hurtigt med fogedrettens hjælp skal kunne tvin-
ges til at fraflytte af deres lejemål, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.
Selvom sager om ophævelse af lejemål kan gennemføres i fogedretten ved
en umiddelbar fogedforretning, bliver sagerne ofte afvist, da fogedretterne
finder det betænkeligt at fremme sagerne i fogedretten. I disse tilfælde er
udlejeren henvist til at anlægge sag mod lejeren ved boligretten, hvor sags-
behandlingstiden er længere. Ankes boligrettens dom, udskydes fuldbyrdel-
sen af dommen yderligere.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for hovedforhandlede boligretssa-
ger i 2021 var 17,5 måneder. Til sammenligning var den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid for såkaldt særlige fogedsager – hvori bl.a. sager, der
behandles ved en umiddelbar fogedforretning, indgår – i 2021 1,9 måneder.
Det skal understreges, at de gennemsnitlige sagsbehandlingstider er bereg-
net ud fra alle hovedforhandlede boligretssager henholdsvis alle særlige fo-
gedsager. De gennemsnitlige sagsbehandlingstider afspejler derfor ikke
nødvendigvis den faktiske sagsbehandlingstid i de ophævelsessager, som
lovforslaget angår, hvilket det ikke er muligt at trække data på, men indike-
rer ikke desto mindre, at boligretssager generelt har en betydeligt længere
gennemløbstid i retssystemet, end tilfældet er for fogedsager.
Ved lov nr. 1322 af 27. november 2018 om ændring af lov om almene boli-
ger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Nye kriterier for
udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer til udvikling eller afvik-
ling af ghettoområder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler, ophæ-
velse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.) blev der indsat en ny
bestemmelse i lejeloven og almenlejeloven, der tillader udlejere at ophæve
lejemål, når lejeren eller medlemmer af lejerens husstand er idømt en ube-
tinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende
25
karakter for utryghedsskabende kriminalitet begået inden for 1 km fra den
ejendom, hvor lejemålet er beliggende.
Efter de forud herfor gældende regler kunne en udlejer i visse tilfælde op-
hæve en lejeaftale som følge af lejerens kriminalitet eller som følge af kri-
minalitet begået af medlemmer af lejerens husstand eller andre, som lejeren
har givet adgang til det lejede. Formålet med de nye bestemmelser var, at
der i visse nærmere afgrænsede tilfælde skulle kunne ske ophævelse af leje-
mål ved en umiddelbar fogedforretning uden videre bevisførelse end straf-
fedommen. Bestemmelserne har imidlertid ikke haft den ønskede virkning,
idet sagerne, som angivet ovenfor, ofte bliver afvist, hvorefter udlejeren er
henvist til at anlægge sag mod lejeren ved boligretten.
Ved behandling af sager om ophævelse af lejemål foretager domstolene en
proportionalitetsvurdering, herunder navnlig i lyset af EMRK artikel 8 om
retten til respekt for bl.a. privatlivet, familielivet og hjemmet. Selvom det
isoleret set ikke er betænkeligt at behandle det lejeretlige spørgsmål under
en umiddelbar fogedforretning, kan ophævelsesspørgsmål, herunder den
forudsatte proportionalitetsvurdering, have en sådan karakter, at det vil være
betænkeligt at behandle sagen ved en umiddelbar fogedforretning og de
deraf følgende muligheder for bevisførelse, jf. bl.a. Østre Landsrets ken-
delse af 29. november 2019 (TBB 2020.145).
Justitsministeriet finder det på den baggrund nødvendigt at udvide mulighe-
den for at føre bevis under sager om ophævelse af lejemål på grund af utryg-
hedsskabende kriminalitet, der behandles ved umiddelbar fogedforretning i
fogedretten.
Justitsministeriet finder således, at fogedretten skal kunne tillade den bevis-
førelse, der er nødvendig for at fremme sager om ophævelse af lejemål på
grund af utryghedsskabende kriminalitet på betryggende vis.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at fogedretten som det klare udgangspunkt vil skulle tillade den
bevisførelse, som er nødvendig for, at fogedretten kan afgøre, om ophævelse
af et lejemål er berettiget, når rekvirentens (udlejerens) krav støttes på, at
lejemålet er blevet ophævet i medfør af lejelovens § 182, stk. 1, nr. 10, eller
almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10.
26
Efter den foreslåede ændring af almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, som
affattet ved lovforslagets § 1, nr. 2, vil udlejeren endvidere kunne ophæve
et lejemål, hvis lejeren eller medlemmer af lejerens husstand ved en endnu
ikke endelig dom i 1. instans er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for utryghedsskabende
kriminalitet, når overtrædelsen er begået inden for 1 km fra den ejendom,
hvor lejemålet er beliggende. Bestemmelsen indeholder en udtømmende op-
regning af de strafbare forhold, som giver grundlag for ophævelse i medfør
af bestemmelsen.
Formålet med den foreslåede ordning er at sikre, at fogedretten fremover
tillader den bevisførelse, som er nødvendig for, at fogedretten kan afgøre
sagen. Fogedretten vil således som altovervejende hovedregel ikke længere
kunne afvise at fremme de pågældende sager med den begrundelse, at sagen
ud fra den bevisførelse, der kan finde sted i fogedretten, ikke er egnet til
behandling under en umiddelbar fogedforretning, jf. retsplejelovens § 597,
stk. 3.
Det vil være op til fogedretten at vurdere, hvilke beviser der er nødvendige
for, at fogedretten kan afgøre, om ophævelsen af lejemålet var berettiget.
Fogedretten vil fortsat skulle nægte at fremme anmodningen efter retspleje-
lovens § 597, stk. 1, hvis udlejeren efter bevisførelsen ikke har godtgjort
eller sandsynliggjort, at ophævelsen var berettiget i medfør af de nævnte
bestemmelser i lejeloven eller almenlejeloven. Det er således udlejeren, der
har bevisbyrden for, at grundlaget for ophævelse og udsættelse er til stede.
Fogedretten er allerede i dag kompetent til at behandle sager om ophævelse
af lejemål efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, og lejelovens § 182, stk.
1, nr. 10. Med den foreslåede ordning er der derfor ikke tale om, at foged-
retten får kompetence til at behandle en ny type sager, som fogedretten ikke
tidligere har kunnet behandle. Hvad angår det bevismæssige grundlag for
fogedrettens afgørelse bemærkes, at den foreslåede ordning hviler på en
grundlæggende og almindelig forudsætning om, at fogedretten træffer afgø-
relse, når sagen gennem de beviser, parterne har fremlagt, er tilstrækkeligt
oplyst. Fogedretten vil fortsat i de tilfælde, som er nævnt i retsplejelovens §
226, stk. 1 (sager af principiel karakter), eller hvis fogedretten i øvrigt finder
det betænkeligt at fremme sagen kunne afvise at fremme sagen efter retsple-
jelovens § 597, stk. 3. Dette vil dog som altovervejende hovedregel ikke
længere kunne ske med henvisning til, at sagen ud fra den bevisførelse, der
27
kan finde sted i fogedretten, ikke er egnet til behandling under en umiddel-
bar fogedforretning, jf. ovenfor. Henset til, at umiddelbare fogedforretnin-
ger om udsættelse af lejemål på grund af utryghedsskabende kriminalitet, jf.
almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, og lejelovens § 182, stk. 1, nr. 10, i visse
tilfælde vil have en væsentlig kompleksitet, forventes det, at de pågældende
sager vil blive behandlet af en udnævnt dommer eller en juridisk fuldmægtig
(dommerfuldmægtig eller retsassessor) med længere erfaring.
Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at det er retssikker-
hedsmæssigt forsvarligt, at flere sager om ophævelse på grund af utrygheds-
skabende kriminalitet fremover vil blive behandlet i fogedretten frem for i
boligretten.
Den foreslåede ordning vil gælde, både når udlejeren efter en straffedom
ophæver lejemålet ved en hæveerklæring til lejeren, og når udlejeren har
anvendt den foreslåede mulighed for gennem politiet at anmode om, at ret-
ten i umiddelbar forlængelse af domsafsigelsen i straffesagen på udlejerens
vegne anmoder fogedretten om at udsætte lejeren, uden at udlejeren forin-
den har givet meddelelse til lejeren om ophævelsen. Om den sidstnævnte
mulighed henvises til pkt. 2.2 ovenfor.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1 (retsplejelovens § 597, stk. 1), og
bemærkningerne hertil.
2.4. Udlejerens erstatnings- og genhusningspligt ved bortfald af grund-
lag for ophævelse
2.4.1. Gældende ret
I almenlejelovens kapitel 5, der omhandler mangler ved den lejede bolig,
beskrives en række tilfælde, hvor udlejeren skal svare erstatning til lejeren
ved lejerens påkrav. Dette er f.eks. tilfældet, når lejeren ikke kan overtage
boligen på det aftalte overtagelsestidspunkt, medmindre udlejeren godtgør,
at forsinkelsen ikke skyldes noget forhold, for hvilket udlejeren er ansvarlig,
jf. almenlejelovens § 17, stk. 2.
Herudover kan lejeren kræve erstatning, hvis det lejede ved aftalens indgå-
else savnede egenskaber, som må anses for tilsikrede, eller udlejeren har
handlet svigagtigt. Det samme gælder, hvis det lejede senere lider skade som
følge af udlejerens forsømmelse eller der i øvrigt opstår hindringer eller
28
ulemper for lejerens brugsret som følge af forhold, som udlejeren er ansvar-
lig for, jf. almenlejelovens § 20.
Endelig kan lejeren efter almenlejelovens § 21, stk. 1, kræve erstatning af
udlejeren, hvis brugen af det lejede helt eller delvist er i strid med lovgiv-
ning, andre offentlige forskrifter, servitutter eller andre lignende rettigheder
over ejendommen, som var gældende ved aftalens indgåelse, eller efter al-
menlejelovens § 22, hvis lejeforholdet af andre grunde end de i almenleje-
lovens § 21 nævnte bringes til ophør i utide på grund af andre rettigheder
over ejendommen.
Udlejeren af en almen bolig har pligt til at genhuse lejeren, hvis denne op-
siges, når ejendommen skal nedrives, eller hvis ombygning af ejendommen
medfører, at det lejede må fraflyttes, jf. almenlejelovens § 85, stk. 1, nr. 1.
Det samme gælder, når opsigelse sker som følge af, at en ejendom, som er
beliggende i et udsat boligområde, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 1, helt
eller delvist overdrages, jf. § 85, stk. 1, nr. 2.
Ved en permanent genhusning opstilles en række pligter for udlejeren, her-
under også vedrørende de krav, der stilles til erstatningsboligen, jf. almen-
lejelovens § 86, stk. 2. Først og fremmest skal udlejeren uden unødigt op-
hold tilbyde lejeren at leje en anden bolig i kommunen. Boligen skal være
af passende størrelse, beliggenhed, kvalitet og med passende udstyr. Boligen
har en passende størrelse, når den enten har et værelse mere end antallet af
husstandsmedlemmer eller samme værelsesantal som husstandens tidligere
bolig. Boligen kan være beliggende uden for kommunen, hvis lejeren er ind-
forstået hermed. Udlejeren skal samtidig tilbyde at dække lejerens rimelige
og dokumenterede flytteudgifter i forbindelse med flytning til en anden bo-
lig.
For så vidt angår lejerens pligt til at svare erstatning indeholder almenleje-
lovens § 92 en bestemmelse om lejerens fraflytning ved udlejerens ophæ-
velse af lejeaftalen, lejerens erstatningspligt forbundet med lejerens udsæt-
telse af boligen og udlejerens genudlejnings- og tabsbegrænsningspligt.
Det følger af almenlejelovens § 92, stk. 1, at når udlejeren hæver lejeaftalen,
skal lejeren straks fraflytte og betale leje mv. for tiden, indtil lejeren kunne
flytte med sædvanligt varsel, jf. almenlejelovens § 88. Lejeren skal endvi-
dere erstatte udlejeren ethvert tab, herunder omkostningerne ved lejerens
udsættelse af det lejede.
29
Det følger af almenlejelovens § 92, stk. 3, at udlejeren skal bestræbe sig på
at genudleje det lejede. Hvad udlejeren indvinder eller burde have indvundet
ved genudlejning i det i stk. 1 nævnte tidsrum, skal fragå i udlejerens krav
over for lejeren.
Almenlejeloven indeholder herudover bestemmelser om erstatning, f.eks.
hvor lejeren, lejerens husstand eller andre, som lejeren har givet adgang til
lejemålet, ved uforsvarlig adfærd forvolder skade.
Ud over hvor det hjemles i almenlejeloven, vil spørgsmål om erstatning
skulle behandles efter almindelige erstatningsretlige principper, hvilket in-
debærer, at der bl.a. skal være lidt et økonomisk tab og foreligge en ansvars-
pådragende handling eller undladelse.
2.4.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser
Indenrigs- og Boligministeriet finder, at det med den foreslåede ordning,
hvorefter ophævelse af lejemålet i medfør af bestemmelsen om utrygheds-
skabende kriminalitet begået i nærområdet kan ske, selvom straffedommen
ikke er endelig, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser, herunder navnlig EMRK artikel 8 (jf. pkt. 2.1 ovenfor), vil
være nødvendigt at etablere en pligt for udlejeren til at svare erstatning og
tilbyde genhusning til den lejer, som har fået ophævet sit lejeforhold i med-
før af bestemmelsen, hvis grundlaget for ophævelsen bortfalder som følge
af endelig afgørelse ved højere retsinstans. Udlejerens forpligtelse til gen-
husning bør efter ministeriets opfattelse være betinget af, at lejeren inden
grundlagets bortfald er fraflyttet.
Når betingelserne for ophævelse af lejemålet i almenlejelovens § 90, stk. 1,
nr. 10, er opfyldt, vil udlejer have hjemmel til at ophæve lejeforholdet – også
selvom straffedommen ankes til højere instans. Hvis grundlaget for ophæ-
velsen herefter bortfalder som følge af anden afgørelse i straffesagen ved
højere instans, vil udlejer som udgangspunkt ikke i medfør af de almindelige
erstatningsretslige regler kunne ifalde et erstatningsansvar.
Indenrigs- og Boligministeriet finder det derfor nødvendigt at indføre en be-
stemmelse, der fastsætter udlejerens pligt til at svare erstatning til lejeren i
de tilfælde, hvor grundlaget for ophævelsen efter almenlejelovens § 90, stk.
1, nr. 10, bortfalder. Udlejeren bør endvidere have pligt til at tilbyde gen-
husning, som vil skulle iværksættes uden ugrundet ophold.
30
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indføres en pligt for udlejeren til at svare erstatning og
tilbyde genhusning til den lejer, som har fået ophævet sit lejeforhold efter
almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, men hvor grundlaget for ophævelsen
efter bestemmelsen efterfølgende bortfalder som følge af en endelig afgø-
relse ved højere retsinstans. Det foreslås i den forbindelse, at udlejer alene
er forpligtet til at genhuse lejeren, når denne er fraflyttet, når grundlaget for
ophævelsen bortfalder.
Det følger af den gældende bestemmelse i almenlejelovens § 90, stk. 1, nr.
10, at udlejeren kan ophæve lejeaftalen, når lejeren eller medlemmer af le-
jerens husstand er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtrædelse af straffelovens §§
119, 119 b, 134 a, 180, 181, 192 a, 216, 237 eller 244-246, § 252, stk. 1, §§
260, 266, 276 a, 281 eller 288 eller § 291, stk. 2, eller i medfør af § 3 i lov
om euforiserende stoffer for at have besiddet euforiserende stoffer med hen-
blik på videreoverdragelse. Gerningen skal endvidere være begået inden for
1 km (fugleflugtslinje) fra den ejendom, hvor lejemålet er beliggende.
Den foreslåede erstatnings- og genhusningspligt skal ses i sammenhæng
med lovforslagets § 1, nr. 2 (almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, 2. pkt.),
hvorefter der fremover kan ske ophævelse på baggrund af en straffedom,
selvom straffedommen ikke er endelig, medmindre det er i strid med Dan-
marks internationale forpligtelser, herunder navnlig EMRK artikel 8.
Den foreslåede ordning vil medføre, at hvis udlejeren har ophævet lejefor-
holdet under henvisning til almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10 – hvilket
indebærer, at lejeren eller et medlem af lejerens husstand er idømt ubetinget
fængsel mv. for utryghedsskabende kriminalitet begået i nærområdet – og
straffesagens behandling ved højere retsinstans resulterer i, at betingelserne
for ophævelse bortfalder, f.eks. hvis der sker frifindelse eller idømmes en
mildere straf end ubetinget fængsel mv., vil udlejeren skulle svare erstatning
og tilbyde genhusning.
Det foreslåede medfører, at hvis straffedommen, der har ført til ophævelse
af lejemålet, ved højere retsinstans får et andet endeligt udfald, f.eks. at der
sker frifindelse eller idømmes en betinget fængselsstraf, så aktiveres udle-
jerens forpligtelse til at svare erstatning til lejeren for dennes økonomiske
tab forbundet med ophævelsen samt tilbyde lejeren genhusning. Udlejerens
31
forpligtelse til at tilbyde genhusning er dog betinget af, at lejeren inden op-
hævelsesgrundlagets bortfald er fraflyttet.
Er en lejer blevet udsat af lejemålet efter § 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af
almene boliger, på baggrund af en ikke endelig straffedom, underretter an-
klagemyndigheden lejer og udlejer om, at straffedommen er endeligt afgjort
med et andet resultat end stadfæstelse med henblik på, at lejeren kan forfølge
sit eventuelle krav på erstatning og genhusning, og udlejer kan opfylde sin
eventuelle forpligtelse til at udbetale erstatning og sørge for genhusning.
Anklagemyndigheden fremsender efter anmodning fra udlejer den endelige
straffedom til udlejer i overensstemmelse med almenboliglovens § 63 d.
Underretning af lejer og udlejer vil efter Justitsministeriets vurdering kunne
ske i nødvendigt omfang inden for rammerne af databeskyttelseslovgivnin-
gens regler.
Det forudsættes i den forbindelse, at fogedretten orienterer anklagemyndig-
heden, i tilfælde hvor fogedretten har udsat en lejer på baggrund af en ikke
endelig straffedom. Fogedrettens underretning til anklagemyndigheden skal
indeholde de oplysninger, som er nødvendige for, at anklagemyndigheden
kan identificere lejer og udlejer.
Der lægges op til, at opgørelsen af erstatningens størrelse skal ske ved, at
lejeren redegør og fremlægger dokumentation for sit økonomiske tab efter
almindelige erstatningsretlige principper. Erstatningen kan f.eks. bestå i
dækning af lejerens flytteudgifter samt dækning af en eventuel difference
mellem huslejen i en midlertidig sammenlignelig bolig, hvis huslejen er hø-
jere i denne bolig sammenlignet med den husleje, som lejeren betalte i det
ophævede lejemål, samt øvrige konstaterede tab, som ophævelsen af leje-
målet har påført den pågældende.
Det foreslåede medfører endvidere, at kravene til udlejerens tilbud om gen-
husning vil skulle følge reglerne i almenlejelovens kapitel 14 om permanent
genhusning, jf. almenlejelovens § 86, stk. 2, herunder at boligen skal være
af passende størrelse, beliggenhed og kvalitet og med passende udstyr. Bo-
ligen har en passende størrelse, når den enten har et værelse mere end antal-
let af husstandsmedlemmer eller samme værelsesantal som husstandens tid-
ligere bolig. Udlejer skal tilbyde lejeren at leje en anden bolig i kommunen.
Boligen kan dog godt være beliggende uden for kommunen, hvis lejeren er
indforstået hermed. Dialogen med den tidligere lejer skal af udlejeren initi-
32
eres uden ugrundet ophold, så snart udlejeren bliver bekendt med, at grund-
laget for ophævelsen er bortfaldet, og den faktiske genhusning skal herefter
iværksættes snarest muligt og uden forsinkelse fra udlejerens side.
Udlejeren skal som led i sin erstatnings- og genhusningsforpligtelse ligele-
des dække lejerens tab som følge af ophævelsen. Denne vurdering sker i
henhold til de almindelige erstatningsretlige regler og vil almindeligvis om-
fatte f.eks. rimelige og dokumenterede flytteudgifter i forbindelse med flyt-
ningen til den tilbudte bolig, ligesom evt. overlappende betalingsforpligtel-
ser til tredjemand, som lejeren ikke kan frigøres fra, vil skulle dækkes af
udlejeren. Der stilles ikke krav om, at lejeren selv over for udlejeren frem-
sætter krav om erstatning og genhusning.
I tilfælde, hvor der er iværksat umiddelbar fogedforretning om udsættelse
på grundlag af en straffedom, men lejeren ikke er fraflyttet eller udsat, før
grundlaget for udsættelse bortfalder som følge af afgørelse i højere instans i
straffesagen, finder retsplejelovens § 598, stk. 2, jf. § 505, anvendelse på
lejerens eventuelle krav om erstatning eller godtgørelse i anledning af den
indledte udsættelsesforretning.
I tilfælde, hvor lejeren er fraflyttet eller udsat, før grundlaget for udsættelse
bortfalder som følge af afgørelse i højere instans i straffesagen, har den fo-
reslåede bestemmelse karakter af en specialbestemmelse, der udtømmende
gør op med spørgsmålet om lejerens krav på erstatning mv. En gennemført
udsættelsesforretning kan således i disse tilfælde ikke genoptages efter rets-
plejelovens § 598, stk. 2, jf. § 504, og lejeren kan ikke fremsætte krav om
erstatning eller godtgørelse efter retsplejelovens § 598, stk. 2, jf. § 505. Le-
jeren kan i disse tilfælde heller ikke anlægge civilt søgsmål efter retspleje-
lovens § 600 med påstand om ophævelse af udsættelsesforretningen og er-
statning.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 (almenlejelovens § 92, stk. 4), og
bemærkningerne hertil.
3. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Efter artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(EMRK) har enhver ret til respekt for bl.a. sit privatliv, familieliv og sit
hjem. Denne ret er imidlertid ikke absolut. Ifølge EMRK artikel 8, stk. 2,
kan der gøres indgreb i retten, når indgrebet er i overensstemmelse med lo-
ven og er nødvendigt i et demokratisk samfund (krav om proportionalitet)
33
af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets
økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte
sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og fri-
heder.
Der lægges med lovforslaget bl.a. op til, at der kan ske ophævelse af et leje-
mål efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, når en beboer er idømt ubetin-
get fængsel mv. for utryghedsskabende kriminalitet begået inden for 1 km.
fra den ejendom, hvor lejemålet er beliggende, selv om straffedommen ikke
er endelig, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser, herunder navnlig EMRK artikel 8.
En udsættelse af et lejemål på baggrund af en ikke-endelig straffedom med-
fører en risiko for, at grundlaget for udsættelsen efterfølgende bortfalder
som følge af en afgørelse ved en højere retsinstans.
Formålet med den foreslåede ordning er, at det fremover skal kunne gå hur-
tigere at få gennemført en udsættelse af en kriminel fra dennes lejebolig.
Indenrigs- og Boligministeriet vurderer, at den foreslåede ordning kan be-
grundes af hensyn til den offentlige tryghed, at forebygge uro eller forbry-
delse og at beskytte andres rettigheder og friheder. Det vurderes, at ordnin-
gen udgør et egnet og nødvendigt middel hertil.
Der er i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at personer, der begår utryg-
hedsskabende kriminalitet nær deres bopæl, ikke efter gældende ret kan ud-
sættes af deres lejemål med den fornødne hurtighed. Der kan herved henvi-
ses til, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra byretsdom til endelig
afgørelse i højere instans i 2020-2021 var 297,3 dage for så vidt angår de
strafbestemmelser, der er angivet i § 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af almene
boliger, jf. pkt. 2.1.2. ovenfor.
Det forhold, at personer, der begår utryghedsskabende kriminalitet nær de-
res bopæl, ikke kan udsættes med den fornødne hurtighed, kan bidrage til
utryghed i området – både for de personer, der er ofre for den utryghedsska-
bende kriminalitet, og for øvrige beboere – som kan præge området indtil
henholdsvis den pågældendes straffesag og eventuelle sag om udsættelse af
lejemål er endelig. Efter Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse er der
derfor behov for at iværksætte yderligere tiltag for at sikre, at personer, der
har begået utryghedsskabende kriminalitet, kan udsættes hurtigere end i dag
med henblik på at genskabe trygheden i området.
34
Der er ved vurderingen af den foreslåede ordnings forenelighed med EMRK
endvidere lagt vægt på, at fogedretten i forbindelse med behandlingen af
sager om udsættelse af lejemål vil skulle foretage en konkret proportionali-
tetsafvejning i lyset af navnlig EMRK artikel 8 om ret til respekt for bl.a.
hjemmet. Fogedretten vil i den forbindelse bl.a. skulle tage stilling til, om
udsættelse kan ske på baggrund af en byretsdom, dvs. selvom straffedom-
men ikke er endelig. Der kan herved lægges vægt på de momenter, som
fremgår af pkt. 2.1.3 ovenfor. Der vil bl.a. skulle inddrages oplysninger om
lejerens og husstandens forhold, herunder om hjemmeboende børn mv. Der
er således mulighed for, at fogedretten kan undlade at udsætte en lejer, hvis
dette vil ramme den pågældende uforholdsmæssigt hårdt.
Herudover er der lagt vægt på, at fogedsager om udsættelse af lejemål på
grund af utryghedsskabende kriminalitet forventes behandlet af en udnævnt
dommer eller en juridisk fuldmægtig (dommerfuldmægtig eller retsasses-
sor) med længere erfaring, jf. pkt. 2.3.3 ovenfor, og at fogedretten tillader
den bevisførelse, som er nødvendig for, at fogedretten kan afgøre, om op-
hævelsen af lejemålet var berettiget, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.
Det bemærkes desuden, at fogedretten efter retsplejelovens § 597, stk. 3, vil
have mulighed for at nægte at fremme fogedforretningen, hvis sagen er af
principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsud-
viklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt, eller hvis
fogedretten af andre grunde finder det betænkeligt at fremme sagen. Endvi-
dere kan fogedrettens afgørelse om udsættelse kæres til landsretten efter de
almindelige regler. Det bemærkes i forlængelse heraf, at der ikke lægges op
til en ændring af reglerne om opsættende virkning af kæremålet, jf. § 395,
jf. § 587, stk. 1, og at kære af fogedrettens afgørelse om udsættelse af leje-
mål derfor som udgangspunkt ikke vil tillægges opsættende virkning. Fo-
gedretten vil dog, som det allerede gælder i dag, efter en konkret vurdering
efter retsplejelovens § 395, jf. 587, stk. 1, kunne træffe beslutning om op-
sættende virkning.
Endelig er der lagt vægt på, at der med lovforslaget lægges op til at forpligte
udlejer til at betale erstatning og tilbyde genhusning i kommunen til en lejer,
der har fået ophævet sit lejeforhold efter bestemmelsen, hvis grundlaget for
ophævelsen bortfalder som følge af endelig afgørelse ved højere retsinstans
i straffesagen.
Indenrigs- og Boligministeriet vurderer på den baggrund, at forslaget vil
kunne gennemføres inden for rammerne af EMRK artikel 8.
35
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget forventes at medføre begrænsede merudgifter på Justitsmini-
steriets område for politiet, anklagemyndigheden og domstolene, som for-
udsættes afholdt inden for ministeriets eksisterende ramme.
Det vurderes, at princip 1 om enkle og klare regler er iagttaget, idet lov-
forslaget indeholder klare regler og begreber for utryghedsskabende krimi-
nalitet, såvel som en klar afgrænsning af ’nærområdet’.
Det vurderes, at princip 3 om muliggørelse af automatisk sagsbehandling
iagttages, da politiets underretning kan ske digitalt, men under hensyntagen
til borgeres retssikkerhed, idet visse underretninger kan undlades efter et
konkret og fagprofessionelt skøn.
Det vurderes, at princip 2 om digital kommunikation, princip 5 om tryg og
sikker datahåndtering og princip 6 om brug af offentlig infrastruktur iagtta-
ges, idet lovforslaget angiver, at det forudsættes, at politiet ved underretning
af boligorganisationerne anvender Digital Post i forbindelse med fremsen-
delsen af oplysninger om en lejer.
Principperne vurderes derudover på baggrund af den foreslåede ordning
ikke at give anledning til yderligere.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konse-
kvenser for erhvervslivet mv.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget vil have administrative konsekvenser for borgerne, idet borgere
kan risikere at få ophævet deres lejeforhold på baggrund af en straffedom,
som ikke er endelig, fordi ankefristen ikke er udløbet, eller fordi sagen er
anket.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.
36
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 22. december 2021 til den
23. januar 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-
sationer mv.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty International, Andelsboligfor-
eningernes Fællesrepræsentation, BL - Danmarks Almene Boliger,
BOSAM, Byretterne, Center for Boligsocial Udvikling, Danmarks Lejerfor-
eninger, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Bolig-
advokater, Danske Udlejere, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening,
Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrel-
sen, EjendomDanmark, Frivilligrådet, Grundejernes Investeringsfond, Hus-
leje- og Beboerklagenævnsforeningen, Højesteret, Institut for Menneskeret-
tigheder, Justitia, Landsforeningen for forsvarsadvokater , Lejernes Hus,
Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lejernes Retshjælp, Politiforbun-
det, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Retspolitisk forening, Rådet for Etniske
Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, SAND De Hjemløses Landsorgani-
sation, Vestre Landsret, VIVE, Ældre Sagen, Østre Landsret
10. Sammenfattende skema
Positive konsekven-
ser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv om-
fang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekven-
ser/merudgifter
(hvis ja, angiv om-
fang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konse-
kvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen Lovforslaget forventes
at medføre begræn-
sede merudgifter for
politiet, anklagemyn-
digheden og domsto-
lene, som forventes at
37
kunne afholdes inden
for de eksisterende
rammer.
Implementeringskon-
sekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konse-
kvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen.
Administrative konse-
kvenser for erhvervsli-
vet
Udlejere vil hurtigere
kunne foretage effek-
tiv udsættelse af lejere
i de i lovforslaget om-
handlede situationer.
Ingen
Administrative konse-
kvenser for borgerne
Ingen Borgere vil kunne risi-
kere at blive udsat af
deres lejebolig, hvor
grundlaget for udsæt-
telsen efterfølgende
falder bort.
Klima- og miljømæs-
sige konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Der er ingen relevante EU-retlige aspekter for-
bundet med lovforslaget.
Er i strid med de fem
principper for imple-
mentering
af erhvervsrettet EU-
regulering/Går videre
end minimumskrav i
EU-regulering (sæt X)
JA NEJ X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af § 80, stk. 1, 1. pkt., i lov om leje af almene boliger (almenle-
jeloven), at udlejeren skal sørge for, at der hersker god orden i ejendommen
38
og om fornødent ophæve lejeforhold i de i § 90, stk. 1, nr. 7-9 og 13, nævnte
tilfælde.
Det følger af almenlejelovens § 80, stk. 1, 2. pkt., at bestemmelserne i § 18,
stk. 2, § 19 og § 20 tilsvarende finder anvendelse på udlejers overtrædelse
af pligten efter 1. pkt. til at sikre god orden i ejendommen og om fornødent
ophæve lejeforhold.
Det følger af almenlejelovens § 80, stk. 2, at lejeren skal overholde de al-
mindelige ordensregler, der gælder for ejendommen, og skal efterkomme
andre rimelige påbud, der skal sikre god husorden og forsvarlig brug af det
lejede, jf. § 81, der oplister adfærd, som kan medføre retsfølger pålagt af
beboerklagenævnet.
Det følger af almenlejelovens § 80, stk. 3, at lejeren skal sørge for, at de
pligter, der påhviler lejeren efter stk. 2, også iagttages af de personer, for
hvis handlinger lejeren er ansvarlig efter § 78, stk. 2.
Det foreslås i § 80, stk. 1, 1. pkt., at »nr. 7-9« ændres til: »nr. 7-10«.
Det foreslåede vil medføre, at udlejeren, som et led i sin pligt til at sikre god
orden i ejendommen, om fornødent ligeledes skal ophæve lejeforhold efter
§ 90, stk. 1, nr. 10, der vedrører utryghedsskabende kriminalitet begået i
nærområdet af lejeren eller et medlem af lejerens husstand.
Det følger af den gældende § 90, stk. 1, nr. 10, at ophævelse kan ske, når
lejeren eller medlemmer af lejerens husstand er idømt en ubetinget fæng-
selsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for
utryghedsskabende kriminalitet, og overtrædelsen er begået inden for 1 km
(fugleflugtslinje) fra den ejendom, hvor lejemålet er beliggende.
Utryghedsskabende kriminalitet efter bestemmelsen omfatter overtrædelse
af straffelovens §§ 119 og 119 b (vold og trusler mod myndighedspersoner
og hindring af myndighedernes arbejde), § 134 a (grov forstyrrelse af ro og
orden på offentligt sted), §§ 180 og 181 (brandstiftelse), § 192 a (ulovlig
våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder), § 216 (vold-
tægt), § 237 (drab), §§ 244-246 (vold), § 252, stk. 1 (hensynsløs fareforvol-
delse), § 260 (frihedsberøvelse), § 266 (trusler), § 276 a (indbrudstyveri), §
281 (afpresning), § 288 (røveri) og § 291, stk. 2 (groft hærværk), samt over-
trædelse af § 3 i lov om euforiserende stoffer for så vidt angår besiddelse af
euforiserende stoffer med henblik på videreoverdragelse.
39
Det forudsættes på den baggrund, at udlejeren, for at sikre god orden i ejen-
dommen, ikke vil være forpligtet til at ophæve lejemålet efter dom i 1. in-
stans, men kan vente, indtil straffedommen er endelig, dvs. indtil ankefristen
er udløbet eller, hvis dommen er anket, indtil ankesagen er afsluttet.
Utryghedsskabende kriminalitet begået i eller i nærheden af ejendommen
må efter sin natur og typen af de kriminelle handlinger, der afgrænses i §
90, stk. 1, nr. 10, anses som velegnet til at bryde med god orden, hvorfor det
foreslås indsat i § 80, stk. 1, at udlejeren om fornødent også skal ophæve
efter denne bestemmelse.
Til nr. 2
Det følger af almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 7, at udlejeren kan hæve leje-
aftalen, når lejeren har tilsidesat god skik og orden, og forholdet er af en
sådan karakter, at lejerens flytning er påkrævet. En ophævelse efter denne
bestemmelse vil dog almindeligvis forudsætte, at lejeren forud for ophævel-
sen har modtaget en advarsel fra udlejeren om, at ophøre med den pågæl-
dende adfærd.
Endvidere kan udlejeren i medfør af almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10,
ophæve lejeaftalen, når lejeren eller medlemmer af lejerens husstand er
idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af fri-
hedsberøvende karakter for utryghedsskabende kriminalitet, og overtrædel-
sen er begået inden for 1 km (fugleflugtslinje) fra den ejendom, hvor leje-
målet er beliggende.
Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at straffedommen er
endelig, så er dommen f.eks. anket til højere retsinstans, kan der ikke ske
ophævelse i medfør af bestemmelsen.
Det foreslås i § 90, stk. 1, nr. 10, 2. pkt., at ophævelse efter 1. pkt. kan ske,
selvom straffedommen ikke er endelig, medmindre dette vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser. Der sigtes herved navnlig til EMRK ar-
tikel 8.
Det foreslåede vil medføre, at udlejeren kan ophæve lejeforholdet i de til-
fælde, hvor der ved byretten er afsagt dom i straffesagen, og lejeren eller et
medlem af lejerens husstand er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden
40
strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtrædelse af straf-
felovens §§ 119, 119 b, 134 a, 180, 181, 192 a, 216, 237 eller 244-246, §
252, stk. 1, §§ 260, 266, 276 a, 281 eller 288 eller § 291, stk. 2, eller i medfør
af § 3 i lov om euforiserende stoffer for at have besiddet euforiserende stof-
fer med henblik på videreoverdragelse, når overtrædelsen er begået inden
for 1 km fra den ejendom, hvor lejemålet er beliggende – også selv om dom-
men ikke er endelig, fordi ankefristen ikke er udløbet, eller fordi dommen
er anket til landsretten.
Udlejeren vil efter det foreslåede tilsvarende kunne ophæve lejeforholdet,
hvis der ved byretten enten er sket frifindelse eller er idømt en straf, der er
mildere end ubetinget fængsel eller anden strafferetlig retsfølge af friheds-
berøvende karakter, når der efter anke af byrettens dom til landsretten her
idømmes en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af fri-
hedsberøvende karakter, og betingelserne i nr. 10 i øvrigt er opfyldt – også
selv om landsrettens dom ikke er endelig, fordi sagen med Procesbevillings-
nævnets tilladelse er anket til Højesteret.
Det foreslåede vil medføre, at boligorganisationen kan få en retsafgørelse
om ophævelse af lejemålet, selv om byrettens dom f.eks. er anket til højere
instans og dermed ikke er endelig.
Der skal foretages en konkret proportionalitetsafvejning i lyset af navnlig
EMRK artikel 8 om ret til respekt for bl.a. hjemmet, herunder skal det vur-
deres, om ophævelse og udsættelse af lejemålet kan ske, selv om straffe-
dommen ikke er endelig.
Det vil bero på en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder,
om det er tilfældet, hvilket navnlig vil afhænge af, hvor indgribende en ud-
sættelse på det pågældende tidspunkt vurderes at ville være for husstanden.
Der kan i forbindelse med vurderingen f.eks. lægges vægt på, om udsættel-
sen vil kunne have store konsekvenser for eventuelle børn i husstanden, her-
under hvis der i husstanden bor spædbørn, der ammes, eller mindre børn
med fysiske eller psykiske behandlingskrævende behov. Desuden kan der
lægges vægt på, om der i husstanden bor personer, der lider af en alvorlig
sygdom, eller har et handicap af en karakter, der vil kunne gøre det vanske-
ligt at flytte. Det bemærkes dog, at det typisk ikke i sig selv vil være til-
strækkeligt, at lejeren har boet på adressen i en længere årrække.
Heroverfor vil navnlig kriminalitetens art og omfang, herunder varigheden
af den fængselsstraf, som udsættelsen sker på baggrund af, kunne tale for,
41
at der kan ske udsættelse af lejemål på baggrund af en ikke-endelig dom i
straffesagen. Det samme gælder, hvis pågældende tidligere er straffet for
lignende kriminalitet begået tæt på den ejendom, hvor lejemålet er belig-
gende.
I de tilfælde, hvor fogedretten træffer afgørelse om udsættelse efter den fo-
reslåede § 90, stk. 1, nr. 10, 2. pkt., forudsættes det, at en eventuel kære af
fogedrettens afgørelse om udsættelse i overensstemmelse med retsplejelo-
vens § 395, jf. § 587, stk. 1, som udgangspunkt ikke tillægges opsættende
virkning.
Baggrunden herfor er, at det ofte tager lang tid at udsætte kriminelle og
utryghedsskabende beboere af deres lejemål, hvilket kan have store konse-
kvenser for de øvrige beboere i området, herunder ikke mindst ofrene for de
kriminelles vold eller trusler, og at hensigten med den foreslåede ordning i
almenboliglovens § 90, stk. 1, nr. 10, 2. pkt., er, at udlejeren derfor skal
kunne ophæve lejemålet uden at afvente en endelig dom i straffesagen. Hvis
der i disse situationer træffes afgørelse om opsættende virkning af fogedret-
tens afgørelse, kan formålet med den foreslåede ordning blive svækket.
Fogedretten vil dog, som det allerede gælder i dag, efter en konkret vurde-
ring efter retsplejelovens § 395, jf. § 587, stk. 1, kunne træffe beslutning om
opsættende virkning.
Den foreslåede ordning vil medføre, at det forhold, at straffedommen ikke
er endelig og f.eks. er anket til højere retsinstans, ikke i sig selv bevirker, at
fogedretten skal nægte at fremme forretningen. Det forudsættes i den for-
bindelse, at fogedretten ikke udsætter en umiddelbar fogedforretning efter
retsplejelovens § 598, stk. 2, jf. § 502, stk. 1, nr. 2, under henvisning til, at
straffedommen er anket.
Ophævelse efter § 90, stk. 1, nr. 10, når straffedommen ikke er endelig, vil
medføre en procesrisiko for udlejeren, idet straffesagen vil kunne få et andet
udfald i ankeinstansen. Det følger af § 1, nr. 4, i lovforslaget (almenlejelo-
vens § 92, stk. 4), at bortfalder grundlaget for ophævelse efter § 90, stk. 1,
nr. 10, som følge af endelig afgørelse ved højere retsinstans, skal udlejeren
svare erstatning for tab, som lejeren har haft som følge af ophævelsen, og
tilbyde genhusning efter kriterierne i § 86, stk. 2, til den lejer, som har fået
ophævet sit lejeforhold efter bestemmelsen. Udlejerens forpligtelse til gen-
husning er betinget af, at lejeren inden ophævelsesgrundlagets bortfald er
fraflyttet.
42
Omvendt vil udlejeren ved at anvende ophævelsesbestemmelsen, selv om
straffedommen f.eks. er anket, få mulighed for hurtigere at kunne udsætte
lejeren og dennes husstand af boligen.
Til nr. 3
Udlejer kan efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, ophæve et lejemål,
hvis lejeren eller medlemmer af lejerens husstand er idømt en ubetinget
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter
for utryghedsskabende kriminalitet, der er begået inden for 1 kilometer fra
den ejendom, hvor lejemålet er beliggende.
Den utryghedsskabende kriminalitet, der oplistes i almenlejelovens § 90,
stk. 1, nr. 10, omfatter overtrædelse af straffelovens §§ 119 og 119 b (vold
og trusler mod myndighedspersoner og hindring af myndighedernes ar-
bejde), § 134 a (grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted), §§ 180
og 181 (brandstiftelse), § 192 a (ulovlig våbenbesiddelse under særligt skær-
pende omstændigheder), § 216 (voldtægt), § 237 (drab), §§ 244-246 (vold),
§ 252, stk. 1 (hensynsløs fareforvoldelse), § 260 (frihedsberøvelse), § 266
(trusler), § 276 a (indbrudstyveri), § 281 (afpresning), § 288 (røveri) og §
291, stk. 2 (groft hærværk), samt overtrædelse af § 3 i lov om euforiserende
stoffer for så vidt angår besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på
videreoverdragelse.
Som foreslået i lovforslagets § 1, nr. 2 (almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10),
kan ophævelse efter bestemmelsen fremover ske, selv om straffedommen
ikke er endelig, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser, herunder navnlig EMRK artikel 8.
En ophævelse efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, forudsætter efter
almindelige obligationsretlige principper en hæveeklæring afgivet af udlejer
til lejer, og det skal være klart, at hæveerklæringen går ud på at hæve leje-
kontrakten. Det kræves endvidere som udgangspunkt, at den, der hæver en
lejekontrakt, angiver begrundelsen herfor i hæveerklæringen.
Det foreslås i § 90, stk. 4, at ophævelse i medfør af stk. 1, nr. 10, i de tilfælde,
hvor sagen oversendes fra retten til fogedretten i medfør af retsplejelovens
§ 996 b, stk. 5, kan ske uden forudgående meddelelse til lejeren.
43
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ophævelse af et lejemål på grund
af utryghedsskabende kriminalitet som nævnt i almenlejelovens § 90, stk. 1,
nr. 10, fremover vil kunne ske i umiddelbar forlængelse af byrettens doms-
afsigelse i straffesagen uden forudgående meddelelse til lejer.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 3, hvoref-
ter der indsættes et nyt kapitel 89 a i retsplejeloven om ophævelse af lejemål
i forbindelse med straffesager. Det foreslåede kapitel 89 a indebærer, at ud-
lejer kan anmode politiet om, at retten i umiddelbar forlængelse af domsaf-
sigelsen i straffesagen på udlejerens vegne indgiver anmodning til fogedret-
ten om udsættelse af lejeren, jf. retsplejelovens kapitel 55, når en beboer
idømmes en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af fri-
hedsberøvende karakter for overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i
almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10. Lejeren vil herefter modtage en indkal-
delse til retsmøde af fogedretten.
Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at ophævelse i medfør af
almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, kan ske uden forudgående meddelelse
til lejeren, idet fremgangsmåden vil være, at udlejer i givet fald anmoder
politiet om, at retten i umiddelbar forlængelse af domsafsigelsen på udlejers
vegne indgiver anmodning til fogedretten om udsættelse af lejeren, jf. rets-
plejelovens kapitel 89 a (lovforslagets § 3, nr. 3). Efter den foreslåede be-
stemmelse kan udlejer således gennem politiet og retten anmode om, at fo-
gedretten gennemfører en umiddelbar fogedforretning efter retsplejelovens
kapitel 55, uden at lejeren forinden har fået meddelelse om ophævelse af
lejemålet.
Det betyder, at de almindelige obligationsretlige regler, som gælder for be-
handlingen af lejeretlige ophævelsessager, hvorefter en ophævelse forud-
sætter en hæveerklæring afgivet af udlejer til lejer inden fogedrekvisition
kan igangsættes, fraviges i de tilfælde, hvor lejeren eller et medlem af leje-
rens husstand idømmes en ubetinget fængselsstraf eller anden retsfølge af
frihedsberøvende karakter for overtrædelse af bestemmelserne i almenleje-
lovens § 90, stk. 1, nr. 10, og udlejeren anmoder om, at retten i umiddelbar
forlængelse af domsafsigelsen sender dommen til fogedretten med henblik
på udsættelse af lejeren.
Det vil være valgfrit for boligorganisationen at benytte sig af muligheden
for at få afgjort spørgsmålet om ophævelse af lejemålet i umiddelbar for-
længelse af straffedommen.
44
Boligorganisationen vil alternativt, når straffedommen er afsagt, kunne op-
hæve lejemålet over for lejeren. Fraflytter lejeren herefter ikke frivilligt, vil
boligorganisationen kunne anmode fogedretten om at udsætte lejeren ved en
umiddelbar fogedforretning.
Til nr. 4
Der findes ikke i almenlejelovgivningen regler, som pålægger udlejere en
erstatnings- og genhusningsforpligtelse, når grundlaget for en ophævelse ef-
terfølgende bortfalder.
Ved en permanent genhusning opstilles en række pligter for udlejeren, her-
under også vedrørende de krav, der stilles til erstatningsboligen, jf. almen-
lejelovens § 86, stk. 2. Først og fremmest skal udlejeren uden unødigt op-
hold tilbyde lejeren at leje en anden bolig i kommunen. Boligen skal være
af passende størrelse, beliggenhed og kvalitet og med passende udstyr. Bo-
ligen har en passende størrelse, når den enten har et værelse mere end antal-
let af husstandsmedlemmer eller samme værelsesantal som husstandens tid-
ligere bolig. Boligen kan være beliggende uden for kommunen, hvis lejeren
er indforstået hermed. Udlejeren skal samtidig tilbyde at dække lejerens ri-
melige og dokumenterede flytteudgifter i forbindelse med flytning til en an-
den bolig.
Ud over hvor det hjemles i almenlejeloven, vil spørgsmål om erstatning
skulle behandles efter almindelige erstatningsretlige principper, hvilket in-
debærer, at der bl.a. skal være lidt et økonomisk tab og foreligge en ansvars-
pådragende handling eller undladelse.
Det foreslås i § 92, stk. 4, at bortfalder grundlaget for ophævelse efter § 90,
stk. 1, nr. 10, som følge af endelig afgørelse ved højere retsinstans, skal ud-
lejeren svare erstatning for tab, som lejeren har haft som følge af ophævel-
sen, og tilbyde genhusning efter kriterierne i § 86, stk. 2, til den lejer, som
har fået ophævet sit lejeforhold efter bestemmelsen. Udlejerens forpligtelse
til genhusning er betinget af, at lejeren inden ophævelsesgrundlagets bort-
fald er fraflyttet.
Det følger af den gældende bestemmelse i almenlejelovens § 90, stk. 1, nr.
10, at udlejeren kan ophæve lejeaftalen, når lejeren eller medlemmer af le-
jerens husstand er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtrædelse af straffelovens §§
119, 119 b, 134 a, 180, 181, 192 a, 216, 237 eller 244-246, § 252, stk. 1, §§
45
260, 266, 276 a, 281 eller 288 eller § 291, stk. 2, eller i medfør af § 3 i lov
om euforiserende stoffer for at have besiddet euforiserende stoffer med hen-
blik på videreoverdragelse, og overtrædelsen er begået inden for 1 km (fug-
leflugtslinje) fra den ejendom, hvor lejemålet er beliggende.
Det foreslåede skal sammenholdes med det i lovforslagets § 1, nr. 2 (almen-
lejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, 2. pkt.), foreslåede, der vil medføre, at der kan
ske ophævelse på baggrund af en straffedom, der ikke er endelig, hvilket
f.eks. er tilfældet, når dommen ankes til højere retsinstans, jf. også bemærk-
ningerne til § 1, nr. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis udlejeren har ophævet le-
jeforholdet – under henvisning til almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, hvil-
ket indebærer, at lejeren eller et medlem af lejerens husstand er idømt ube-
tinget fængsel mv. for utryghedsskabende kriminalitet begået i nærområdet
– og endelig afgørelse i højere retsinstans resulterer i, at betingelserne for
ophævelse, som de fremgår af § 90, stk. 1, nr. 10, bortfalder, f.eks. hvis der
sker frifindelse eller idømmes en mildere straf end ubetinget fængsel mv.,
vil udlejeren skulle svare erstatning og tilbyde genhusning til den lejer, der
har fået ophævet sit lejemål efter bestemmelsen i almenlejelovens § 90, stk.
1, nr. 10. Det er en betingelse for, at der består en genhusningsforpligtelse
for udlejer, at lejeren er fraflyttet inden, at grundlaget for ophævelsen bort-
falder.
Den foreslåede bestemmelse, vil endvidere medføre, at udlejeren vil skulle
svare erstatning og tilbyde genhusning til den lejer, der – i medfør af den
foreslåede ordning om ophævelse af lejemål i forbindelse med straffesager,
jf. lovforslagets § 3, nr. 2 og 3 (retsplejelovens § 685, stk. 2, og kapitel 89
a) – i umiddelbar forlængelse af straffedommen efter anmodning fra udlejer
har fået ophævet sit lejemål, når en endelig afgørelse ved højere retsinstans
resulterer i, at betingelserne for ophævelse, som de fremgår af § 90, stk. 1,
nr. 10, bortfalder, f.eks. hvis der sker frifindelse eller idømmes en mildere
straf end ubetinget fængsel mv. Udlejerens forpligtelse til at tilbyde genhus-
ning er dog betinget af, at lejeren inden ophævelsesgrundlagets bortfald er
fraflyttet.
Det foreslåede medfører, at hvis straffedommen, der har ført til ophævelse
af lejemålet, ved højere retsinstans får et andet endeligt udfald, f.eks. at der
sker frifindelse eller idømmes en betinget fængselsstraf, så aktiveres udle-
jerens forpligtelse til at svare erstatning til lejeren for dennes økonomiske
tab forbundet med ophævelsen og til at tilbyde lejeren genhusning.
46
Er en lejer blevet udsat af lejemålet efter § 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af
almene boliger, på baggrund af en ikke endelig straffedom, underretter an-
klagemyndigheden lejer og udlejer om, at straffedommen er endeligt afgjort
med et andet resultat end stadfæstelse med henblik på, at lejeren kan forfølge
sit eventuelle krav på erstatning og genhusning, og udlejer kan opfylde sin
eventuelle forpligtelse til at udbetale erstatning og sørge for genhusning.
Anklagemyndigheden fremsender efter anmodning fra udlejer den endelige
straffedom til udlejer i overensstemmelse med almenboliglovens § 63 d.
Underretning af lejer og udlejer vil efter Justitsministeriets vurdering kunne
ske i nødvendigt omfang inden for rammerne af databeskyttelseslovgivnin-
gens regler.
Det forudsættes i den forbindelse, at fogedretten orienterer anklagemyndig-
heden, i tilfælde hvor fogedretten har udsat en lejer på baggrund af en ikke
endelig straffedom. Fogedrettens underretning til anklagemyndigheden skal
indeholde de oplysninger, som er nødvendige for, at anklagemyndigheden
kan identificere lejer og udlejer.
Det foreslåede medfører endvidere, at kravene til udlejerens tilbud om gen-
husning vil skulle følge reglerne i almenlejelovens kapitel 14 om permanent
genhusning, herunder at boligen skal være af passende størrelse, beliggen-
hed, kvalitet og med passende udstyr. Boligen har en passende størrelse, når
den enten har et værelse mere end antallet af husstandsmedlemmer eller
samme værelsesantal som husstandens tidligere bolig.
Udlejeren skal tilbyde lejeren at leje en anden bolig i kommunen. Boligen
kan dog godt være beliggende uden for kommunen, hvis lejeren er indfor-
stået hermed.
Dialogen med den tidligere lejer skal af udlejeren initieres uden ugrundet
ophold, så snart udlejeren bliver bekendt med, at grundlaget for ophævelsen
er bortfaldet, og den faktiske genhusning skal herefter iværksættes snarest
muligt og uden forsinkelse fra udlejerens side. Der kan således ikke stilles
krav om, at lejeren selv over for udlejeren fremsætter krav om erstatning og
genhusning.
I tilfælde, hvor der er iværksat umiddelbar fogedforretning om udsættelse
på grundlag af en straffedom, men lejeren ikke er fraflyttet eller udsat, før
grundlaget for udsættelse bortfalder som følge af afgørelse i højere instans i
47
straffesagen, finder retsplejelovens § 598, stk. 2, jf. § 505, anvendelse på
lejerens eventuelle krav om erstatning eller godtgørelse i anledning af den
indledte udsættelsesforretning.
I tilfælde, hvor lejeren er fraflyttet eller udsat, før grundlaget for udsættelse
bortfalder som følge af afgørelse i højere instans i straffesagen, har den fo-
reslåede bestemmelse i almenlejelovens § 92, stk. 4, karakter af en special-
bestemmelse, der udtømmende gør op med spørgsmålet om lejerens krav på
erstatning mv. En gennemført udsættelsesforretning kan således i disse til-
fælde ikke genoptages efter retsplejelovens § 598, stk. 2, jf. § 504, og lejeren
kan ikke fremsætte krav om erstatning eller godtgørelse efter retsplejelovens
§ 598, stk. 2, jf. § 505. Lejeren kan i disse tilfælde heller ikke anlægge civilt
søgsmål efter retsplejelovens § 600 med påstand om ophævelse af udsættel-
sesforretningen og erstatning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af lov om almene boliger (almenboligloven) § 63 d, stk. 1, at
politiet kan videregive oplysninger om strafferetlige afgørelser til boligor-
ganisationer, når oplysningerne vedrører forhold, som en beboer har begået
inden for eller med virkning i det boligområde, som den pågældende bor i,
eller mod en ansat i boligorganisationen, og det må anses for nødvendigt
som led i en eksisterende tryghedsskabende indsats i det pågældende bolig-
område.
Det følger endvidere af almenboliglovens § 63 d, stk. 2, at politiet ikke er
forpligtet til at videregive oplysninger efter stk. 1.
Politiet kan efter bestemmelsen videregive oplysningerne på eget initiativ
eller efter anmodning fra boligorganisationen, men er ikke forpligtet til at
videregive oplysningerne. Dette medfører i praksis at oplysninger om straf-
feretlige domme, der vedrører forhold, som en beboer har begået inden for
eller med virkning i det boligområde, som den pågældende bor i, eller mod
en ansat i boligorganisationen, og som er nødvendig som led i en eksiste-
rende tryghedsskabende indsats i det pågældende boligområde, ikke altid
videregives til boligorganisationen.
48
Det foreslås i § 63 d, stk. 2, 2. pkt., at politiet efter anmodning fra en udlejer,
skal videregive oplysninger om strafferetlige domme omfattet af § 90, stk.
1, nr. 10, i almenlejeloven.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det i § 1, nr. 3,
foreslåede. Det er således afgørende, at udlejer kan gøre sig bekendt med
oplysninger om strafferetlige domme omfattet af § 90, stk. 1, nr. 10, i al-
menlejeloven, hvis udlejer skal kunne benytte sig af muligheden for at op-
hæve lejemålet på baggrund af en sådan dom. Det gælder uanset, om den
pågældende dom er endelig eller ej.
Udlejerens anmodning skal ledsages af en begrundelse, der som udgangs-
punkt bør indeholde en beskrivelse af den episode, som udlejeren ønsker
lejeren udsat på baggrund af, med angivelse af tid og sted herfor, matrikel-
nummer og lejerens bopælsadresse. Anmodningen vil give politiet mulighed
for at identificere den relevante sag samt det præcise gerningssted og leje-
rens adresse. Herved sikres det også, at politiet alene videregiver oplysnin-
ger, der er relevante for boligorganisationens vurdering af spørgsmålet om
ophævelse af lejemålet.
Det foreslåede vil medføre, at boligselskaberne – efter anmodning herom –
kan være sikre på at modtage oplysninger fra politiet om strafferetlige
domme omfattet af almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10. Der vil være tale om
en pligtmæssig videregivelse af oplysningerne efter anmodning fra udlejer.
Boligselskaberne kan således også efter dommen anmode politiet om at ud-
levere de relevante oplysninger med henblik på i medfør af almenlejelovens
§ 90, stk. 1, nr. 10, at ophæve lejeforholdet og udsætte beboeren af lejemålet.
Det vil ikke være afgørende, om domfældte er lejer af boligen, da lejemål
også kan ophæves efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, når medlemmer
af lejers husstand har begået utryghedsskabende kriminalitet. Det afgørende
vil være, hvor domfældte bor, og der skal i den forbindelse som udgangs-
punkt lægges vægt på domfældtes folkeregisteradresse. Politiet skal således
ikke i anledning af underretningspligten foranstalte nogen undersøgelse af,
om domfældte reelt bor på sin folkeregisteradresse. Hvis politiet i forvejen
har et sikkert kendskab til, at domfældte reelt bor et andet sted end på sin
folkeregisteradresse, skal domfældtes reelle bopæl dog lægges til grund.
Politiet skal i forbindelse med videregivelsen iagttage de databeskyttelses-
retlige regler. Det indebærer bl.a., at politiet ikke må videregive flere oplys-
ninger om personen, der er dømt for overtrædelse af de bestemmelser, der
49
er nævnt almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, til udlejer, end hvad der er
nødvendigt for at opnå formålet med videregivelsen.
Politiet vil alene skulle videregive oplysningerne, når en beboer er idømt en
ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberø-
vende karakter for overtrædelse af straffelovens §§ 119 og 119 b (vold og
trusler mod myndighedspersoner og hindring af myndighedernes arbejde),
§ 134 a (grov forstyrrelse af ro orden på offentligt sted), §§ 180 og 181
(brandstiftelse), § 192 a (ulovlig våbenbesiddelse under særligt skærpende
omstændigheder), § 216 (voldtægt), § 237 (drab), §§ 244-246 (vold), § 252,
stk. 1 (hensynsløs fareforvoldelse), § 260 (frihedsberøvelse), § 266 (trusler),
§ 276 a (indbrudstyveri), § 281 (afpresning), § 288 (røveri), § 291, stk. 2
(groft hærværk), eller for overtrædelse af § 3 i lov om euforiserende stoffer
for at have besiddet euforiserende stoffer med henblik på videreoverdra-
gelse. Gerningen skal derudover være begået inden for 1 kilometer fra den
ejendom, hvor lejemålet er beliggende.
Til nr. 2
Det følger af den gældende almenlejelovs § 63 d, stk. 4, at ansatte hos og
bestyrelsen i en boligorganisation har tavshedspligt med hensyn til oplys-
ninger modtaget i medfør af stk. 1. Straffelovens § 152 og §§ 152 c-f finder
tilsvarende anvendelse på de ansatte og den bestyrelse, der er nævnt i 1. pkt.
Det foreslås i § 63 d, stk. 4, at der efter »stk. 1« indsættes: »og 2, 2. pkt.«.
Den foreslåede tilføjelse har til formål at sikre, at den i bestemmelsen
nævnte tavshedspligt ligeledes finder anvendelse for oplysninger delt som
følge af det i § 2, nr. 1, foreslåede.
Det indebærer, at de pågældende kan straffes for uberettiget videregivelse
eller udnyttelse af oplysningerne. Strafferammen er bøde eller fængsel indtil
6 måneder, der dog under særligt skærpende omstændigheder kan stige til
fængsel indtil 2 år, jf. straffelovens § 152.
Til § 3
Til nr. 1
50
Fogedretten kan efter retsplejelovens § 596, stk. 1, gennemtvinge krav om
udsættelse af fast ejendom ved en umiddelbar fogedforretning uden sædvan-
ligt tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, såfremt den berettigede (rekvirenten) i fo-
gedretten kan godtgøre eller sandsynliggøre sit krav mod den forpligtede
(rekvisitus).
Som udgangspunkt skal kravet kunne godtgøres eller sandsynliggøres ved
dokumentbevis eller partsforklaring, jf. § 597, stk. 1. Rekvirenten kan såle-
des som udgangspunkt ikke føre vidner med henblik på at godtgøre eller
sandsynliggøre kravet.
Fogedretten kan dog undtagelsesvis tillade yderligere bevisførelse, jf. § 597,
stk. 2. Ifølge forarbejderne til § 597, stk. 2, tager bestemmelsen især sigte
på tilfælde, hvor fogedretten har karakter af en specialret, dvs. navnlig kre-
ditkøbssager med ejendomsforbehold, mens den bør anvendes med tilbage-
holdenhed i tilfælde, hvor kravet under et almindelige civilt søgsmål skal
eller kan kræves behandlet i et andet forum end byretten. Der bør således
ikke foretages udvidet bevisførelse i sager, som f.eks. skal behandles ved
boligretten. Der henvises til Folketingstidende 1992-93, tillæg A, spalte
863.
Med hensyn til sager om udsættelse af lejemål i lejeforhold, der er ophævet
som følge af lejerens tilsidesættelse af god skik og orden, følger det af hen-
holdsvis lejelovens § 107, stk. 3, og almenlejelovens § 107, stk. 3, at det
forhold, at det i henholdsvis lejeloven og almenlejeloven er bestemt, at tvi-
ster om boligforhold behandles i boligretten, ikke begrænser fogedrettens
adgang til at gennemføre en sådan udsættelse ved en umiddelbar fogedfor-
retning. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelserne bl.a., at fogedretten
med bestemmelserne som noget nyt vil have mulighed for undtagelsesvis at
tillade, at udlejeren fører vidner med henblik på at godtgøre eller sandsyn-
liggøre, at lejeren har tilsidesat god skik og orden, og at forholdet er af en
sådan karakter, at lejerens flytning er påkrævet som anført i lejeloven eller
almenlejeloven. Det fremgår endvidere, at bestemmelserne navnlig vil have
betydning i oplagte sager, hvor det efter afhøring af nogle få vidner med høj
grad af sandsynlighed kan fastslås, at der er grundlag for at ophæve lejeaf-
talen. Der henvises til Folketingstidende 2010-11, 1. samling, A, L 61 som
fremsat, side 19 og 20.
Hvis en sag har en sådan karakter, at fogedretten finder det betænkeligt at
behandle sagen under en umiddelbar fogedforretning, kan fogedretten med
henvisning til retsplejelovens § 597, stk. 3, afvise at fremme forretningen, i
51
de tilfælde som er nævnt i retsplejelovens § 226, stk. 1 (sager af principiel
karakter), eller hvis fogedretten i øvrigt finder det betænkeligt at fremme
sagen. Det kan f.eks. være, hvis sagen nødvendiggør stillingtagen til van-
skelige bevisbedømmelses- eller fortolkningsspørgsmål.
Det foreslås, at der indsættes et nyt 2. pkt. i retsplejelovens § 597, stk. 2,
hvorefter fogedretten skal tillade den bevisførelse, som er nødvendig for, at
fogedretten kan afgøre, om ophævelsen af lejemål er berettiget i sager, hvor
rekvirentens krav støttes på, at lejemålet er blevet ophævet i medfør af leje-
lovens § 182, stk. 1, nr. 10, eller almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, og
kravet angår lejerens fraflytning af lejemålet.
Efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, som affattet ved lovforslagets § 1,
nr. 2, kan udlejeren ophæve et lejemål, hvis lejeren eller medlemmer af le-
jerens husstand ved dom i 1. instans er idømt en ubetinget fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for utryghedsska-
bende kriminalitet, når overtrædelsen er begået inden for 1 kilometer fra den
ejendom, hvor lejemålet er beliggende. Bestemmelsen indeholder en udtøm-
mende opregning af de strafbare forhold, som giver grundlag for ophævelse
i medfør af bestemmelsen.
Det vil være op til fogedretten at vurdere, hvilke beviser der er nødvendige
for, at sagen kan fremmes uden betænkeligheder. Til gengæld vil fogedret-
ten som det altovervejende udgangspunkt ikke længere kunne afvise at
fremme de pågældende sager, fordi det under henvisning til bevisførelsen
findes betænkeligt at fremme sagen som en umiddelbar fogedforretning, jf.
retsplejelovens § 597, stk. 3.
Fogedretten vil fortsat skulle nægte at fremme sagen efter retsplejelovens §
597, stk. 1, hvis udlejeren efter bevisførelsen ikke har godtgjort eller sand-
synliggjort, at ophævelsen er berettiget i medfør af de nævnte bestemmelser
i lejeloven eller almenlejeloven.
Henset til, at umiddelbare fogedforretninger om udsættelse af lejemål på
grund af utryghedsskabende kriminalitet i visse tilfælde vil have en væsent-
lig kompleksitet, forventes det, at sådanne sager vil blive behandlet af en
udnævnt dommer eller en juridisk fuldmægtig (dommerfuldmægtig eller
retsassessor) med længere erfaring.
Til nr. 2
52
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 685, hvorefter ophævelse af
sigtedes eller medlemmer af sigtedes husstands lejemål i medfør af almen-
lejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, kan forfølges i umiddelbar forlængelse af
straffedommen efter reglerne i det foreslåede kapitel 89 a i retsplejeloven,
jf. lovforslagets § 3, nr. 3.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i nær sammenhæng med reglerne i det
foreslåede kapitel 89 a i retsplejeloven om ophævelse af lejemål i umiddel-
bar forlængelse af straffesager, jf. lovforslagets § 3, nr. 3.
Til nr. 3
Borgerlige retskrav på den sigtede, som følger af strafbare handlinger, kan
efter retsplejelovens § 685 forfølges i forbindelse med straffesagen efter reg-
lerne om adhæsionsprocessen i retsplejelovens kapitel 89 om påtale af bor-
gerlige krav under straffesager.
Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 89 a i retsplejeloven om ophæ-
velse af lejemål i umiddelbar forlængelse af straffesager.
Det foreslåede kapitel indeholder processuelle regler for ophævelse af leje-
mål i umiddelbar forlængelse af en straffedom.
Ifølge retsplejelovens kapitel 89 om påtale af borgerlige krav under straffe-
sager (adhæsionsprocessen) kan den forurettede fremsætte begæring om på-
tale af borgerlige krav, som følger af den strafbare handling, mod den tiltalte
under en straffesag.
Udlejer kan efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, ophæve et lejemål,
hvis lejeren eller medlemmer af lejerens husstand er idømt en ubetinget
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter
for utryghedsskabende kriminalitet, der er begået inden for 1 kilometer fra
den ejendom, hvor lejemålet er beliggende.
Typisk vil udlejer ikke være forurettet i sager om utryghedsskabende krimi-
nalitet, og den tiltalte i sagen vil ikke nødvendigvis være lejer, men derimod
et medlem af lejerens husstand.
Adhæsionsprocessen er derfor ikke egnet til at behandle sager om ophæ-
velse af lejemål under straffesagen.
53
Det foreslås i § 996 b, stk. 1, at politiet efter anmodning underretter udlejer
om, at en person, der bor i en lejebolig, er sigtet for overtrædelse i nærom-
rådet af en eller flere af de bestemmelser, der er nævnt i almenlejelovens §
90, stk. 1, nr. 10, hvis det på det foreliggende grundlag skønnes sandsynligt,
at sagen vil kunne resultere i en domfældelse som nævnt i § 90, stk. 1, nr.
10, i lov om leje af almene boliger. Underretning vil dog kunne undlades,
hvis der foreligger særlige omstændigheder, der taler imod videregivelse af
oplysninger. Politiet vil desuden kunne afvise udlejerens anmodning, hvis
denne ikke er begrundet i tilstrækkeligt omfang. Såfremt der på et senere
tidspunkt, efter politiet har underrettet udlejer, måtte ske påtaleopgivelse ef-
ter § 721 eller tiltalefrafald efter § 722, vil anklagemyndigheden skulle un-
derrette udlejer herom.
Der vil skulle foretages en vurdering af, om det ud fra de foreliggende op-
lysninger må anses for sandsynligt, at sagen vil kunne resultere i, at den
sigtede vil blive idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtrædelse af en eller flere af
de bestemmelser, der er oplistet i almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10. Der-
udover skal politiet vurdere, om kriminaliteten er begået inden for 1 km fra
den ejendom, hvor vedkommendes lejemål er beliggende.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at politiet kun vil skulle underrette
udlejer om sigtelsen, hvis udlejer anmoder herom. Der vil være tale om en
pligtmæssig videregivelse af oplysningerne efter anmodning fra udlejer.
Underretning vil dog kunne undlades, hvis der foreligger særlige omstæn-
digheder. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis politiet vurderer, at der er
efterforskningsmæssige hensyn, der taler imod at videregive oplysningerne.
Politiet kan i øvrigt afvise udlejerens anmodning, hvis denne ikke er begrun-
det i tilstrækkeligt omfang. Anmodningen vil således kunne afvises, hvis
udlejerens anmodning ikke indeholder de oplysninger, som er nødvendige
for, at politiet kan identificere sagen. Disse oplysninger vil som udgangs-
punkt omfatte en beskrivelse af den episode, som udlejeren ønsker lejeren
udsat på baggrund af, med angivelse af tid og sted herfor, matrikelnummer
og lejerens bopælsadresse.
Det vil ikke være afgørende, om sigtede er lejer af boligen, da lejemål også
kan ophæves efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, når medlemmer af
lejers husstand har begået utryghedsskabende kriminalitet. Det afgørende
vil være, hvor sigtede bor, og der skal i den forbindelse som udgangspunkt
54
lægges vægt på sigtedes folkeregisteradresse. Politiet skal således ikke i an-
ledning af underretningspligten foranstalte nogen undersøgelse af, om sig-
tede reelt bor på sin folkeregisteradresse. Hvis politiet i forvejen har et sik-
kert kendskab til, at sigtede reelt bor et andet sted end på sin folkeregister-
adresse, skal sigtedes reelle bopæl dog lægges til grund.
Politiet vil kun skulle videregive oplysningerne, når det på det foreliggende
grundlag skønnes sandsynligt, at sigtede vil blive idømt ubetinget fængsels-
straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for over-
trædelse af straffelovens §§ 119 og 119 b (vold og trusler mod myndigheds-
personer og hindring af myndighedernes arbejde), § 134 a (grov forstyrrelse
af ro orden på offentligt sted), §§ 180 og 181 (brandstiftelse), § 192 a (ulov-
lig våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder), § 216 (vold-
tægt), § 237 (drab), §§ 244-246 (vold), § 252, stk. 1 (hensynsløs fareforvol-
delse), § 260 (frihedsberøvelse), § 266 (trusler), § 276 a (indbrudstyveri), §
281 (afpresning), § 288 (røveri), § 291, stk. 2 (groft hærværk), eller for over-
trædelse af § 3 i lov om euforiserende stoffer for at have besiddet euforise-
rende stoffer med henblik på videreoverdragelse. Gerningen skal derudover
være begået inden for 1 kilometer fra den ejendom, hvor lejemålet er belig-
gende.
Det vil bero på en konkret anklagerfaglig vurdering, hvilken sanktion sig-
tede kan forventes idømt, hvis denne findes skyldig.
Politiet vil i forbindelse med videregivelsen skulle iagttage de databeskyt-
telsesretlige regler. Det indebærer bl.a., at politiet ikke må videregive flere
oplysninger om personen, der er sigtet for overtrædelse af de bestemmelser,
der er nævnt almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, til udlejer, end hvad der er
nødvendigt for at opnå formålet med underretningen.
Underretning vil skulle gives, når politiet og anklagemyndigheden har
grundlag for at vurdere, om betingelserne for underretning er opfyldt. Un-
derretning skal ske så betids, at udlejeren har mulighed for at fremsætte an-
modning efter det foreslåede stk. 3. Det foreslåede skal således ses i sam-
menhæng med det i stk. 3 foreslåede, idet det er afgørende, for at en udlejer
kan benytte sig at muligheden for at fremsætte en anmodning til politiet efter
stk. 3, at en udlejer kan gøre sig bekendt med, om der er rejst sigtelse efter
en eller flere af de bestemmelser, der er nævnt i § 90, stk. 1, nr. 10, i lov om
leje af almene boliger. Det bemærkes i den forbindelse, at der kan fore-
komme tilfælde, hvor straffesagen er nået så langt, at en udlejers anmodning
efter stk. 3 i væsentligt omfang vil forsinke tiltalerejsningen. I disse tilfælde
55
vil politiet fortsat skulle underrette udlejeren om sigtelsen men samtidig un-
derrette om, at en eventuel anmodning efter stk. 3 ikke kan nå at blive en del
af straffesagen. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 3, vedrørende
den foreslåede § 996 b, stk. 3, og bemærkningerne hertil.
Har politiet underrettet en udlejer om, at en person, der bor i en lejebolig, er
sigtet for overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i almenlejelovens
§ 90, stk. 1, nr. 10, og sker der på et senere tidspunkt påtaleopgivelse efter
§ 721 eller tiltalefrafald efter § 722, vil anklagemyndigheden skulle under-
rette udlejer herom.
Det foreslås i § 996 b, stk. 2, at udlejer og udlejers eventuelle ansatte og
ledelse har tavshedspligt med hensyn til oplysninger, der modtages som led
i en underretning efter stk. 1. Straffelovens §§ 152 og 152 c-f finder tilsva-
rende anvendelse.
Det indebærer, at de pågældende vil kunne straffes for uberettiget videregi-
velse eller udnyttelse af oplysningerne. Strafferammen er bøde eller fængsel
indtil 6 måneder, der dog under særligt skærpende omstændigheder kan
stige til fængsel indtil 2 år, jf. straffelovens § 152.
Det foreslås i § 996 b, stk. 3, at udlejer, inden for en frist fastsat af politiet
kan anmode om, at retten i umiddelbar forlængelse af domsafsigelsen på
udlejers vegne indgiver anmodning til fogedretten om udsættelse af lejeren
ved en umiddelbar fogedforretning, jf. retsplejelovens kapitel 55, hvis leje-
ren eller et medlem af lejerens husstand dømmes som nævnt i § 90, stk. 1,
nr. 10, i lov om leje af almene boliger.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at politiet i forbindelse med under-
retningen efter § 996 b, stk. 1, skal fastsætte en frist for udlejer til at frem-
sætte anmodning om, at retten i umiddelbar forlængelse af domsafsigelsen
på udlejers vegne indgiver anmodning til fogedretten om udsættelse af leje-
ren ved en umiddelbar fogedforretning, jf. retsplejelovens kapitel 55. Ved
fastsættelsen af fristen vil der skulle tages hensyn til, at tiltalerejsningen ikke
forsinkes i væsentligt omfang. Fremsætter en udlejer ikke anmodning inden
for fristen, vil udlejer alternativt, når straffedommen er afgjort, kunne op-
hæve lejemålet over for lejeren ved at afgive en hæveerklæring over for le-
jer. Fraflytter lejeren herefter ikke frivilligt, vil udlejeren kunne anmode fo-
gedretten om at udsætte lejeren ved en umiddelbar fogedforretning.
56
I de tilfælde hvor en udlejer har fremsat en anmodning om underretning efter
stk. 2, og straffesagen er nået så langt, at en efterfølgende anmodning om
sagens oversendelse til fogedretten efter den foreslåede stk. 3 i væsentligt
omfang vil forsinke tiltalerejsningen, så fastsættelse af en frist bliver over-
flødig, vil politiet skulle underrette udlejeren om sigtelsen og samtidig un-
derrette om, at en anmodning efter den foreslåede stk. 3 ikke kan nå at blive
en del af straffesagen. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 3, ved-
rørende den foreslåede § 996 b, stk. 2, og bemærkningerne hertil.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at udlejerens anmodning om, at retten
i umiddelbar forlængelse af domsafsigelsen på udlejers vegne indgiver an-
modning til fogedretten om udsættelse af lejeren, skal indgives til politiet.
Udlejerens anmodning skal være ledsaget af oplysning om lejerens identitet,
en beskrivelse af den episode, som udlejeren ønsker lejeren udsat på bag-
grund af, samt tid og sted herfor, matrikelnummer og lejerens bopæls-
adresse. Indeholder begrundelsen ikke de pågældende oplysninger, kan po-
litiet afvise anmodningen. Politiet vil efter bestemmelsen være forpligtet til
at give retten besked om udlejerens anmodning i forbindelse med tiltalerejs-
ningen.
Det foreslås i § 996 b, stk. 4, at en udlejers anmodning efter stk. 3 skal være
ledsaget af oplysninger om lejerens identitet, en beskrivelse af den episode,
som udlejeren ønsker lejeren udsat på baggrund af, samt tid og sted herfor,
matrikelnummer og lejerens bopælsadresse.
Indeholder en udlejers anmodning efter stk. 3 ikke de i stk. 4 oplistede op-
lysninger, vil politiet kunne afvise anmodningen.
Det foreslås i § 996 b, stk. 5, at når udlejer har fremsat anmodning om ud-
sættelse af lejeren efter det foreslåede stk. 3, og lejeren eller et medlem af
lejerens husstand er dømt som nævnt i almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10,
sender retten i umiddelbar forlængelse af straffedommen dommen til foged-
retten ledsaget af oplysning om udlejers anmodning. Har udlejer fremsat an-
modning efter stk. 3, og dømmes lejeren eller et medlem af lejerens husstand
ikke som nævnt i § 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af almene boliger, vil
anklagemyndigheden skulle underrette udlejer herom.
Dette indebærer, at det alene vil være i tilfælde, hvor der idømmes en ube-
tinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende
karakter for overtrædelse i nærområdet af de bestemmelser, der er nævnt i
almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, at retten vil skulle sende straffedommen
57
og oplysning om udlejers anmodning til fogedretten med henblik på udsæt-
telse af lejeren ved en umiddelbar fogedforretning. Det forudsættes i den
forbindelse, at retten sender dommen til fogedretten ledsaget af oplysning
om udlejers anmodning, så snart dommen foreligger på skrift.
Fogedretten vil skulle behandle anmodningen om umiddelbar fogedforret-
ning efter de almindelige regler herom i retsplejelovens kapitel 55. Rent
praktisk vil fogedretten som det første skulle opkræve 750 kr. i retsafgift hos
udlejeren, jf. retsafgiftslovens § 13. Udlejeren vil kunne opnå den hurtigst
mulige sagsbehandling ved at betale retsafgiften, straks udlejeren modtager
opkrævningen, frem for at vente til kort før udløbet af den betalingsfrist,
som fogedretten har fastsat.
Det forudsættes, at fogedretten, så snart fogedretten kan konstatere, at rets-
afgiften er betalt, går videre med behandlingen af udsættelsessagen. Det for-
udsættes endvidere, at fogedretten behandler sager om udsættelse af lejemål
på grund af utryghedsskabende kriminalitet i umiddelbar forlængelse af
straffesagen. Dette betyder i praksis, at fogedretssagen som udgangspunkt
skal berammes inden for 14 dage, efter at straffesagen er afgjort.
Betales retsafgiften ikke inden den frist, fogedretten har fastsat, anses udle-
jerens anmodning om udsættelsesforretning for bortfaldet, jf. retsafgiftslo-
vens § 47. Udlejeren kan i et sådant tilfælde selv senere fremsætte en ny
anmodning om udsættelsesforretning over for fogedretten, men det vil i gi-
vet fald være efter de almindelige regler og ikke i medfør af den foreslåede
§ 996 b. Når udlejeren anvender de almindelige regler og ikke den foreslå-
ede § 996 b, vil udlejeren, før udlejeren henvender sig til fogedretten, skulle
ophæve lejemålet over for lejeren ved en hæveerklæring.
Til § 4
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2022.
Lovens bestemmelser vil kunne anvendes efter deres indhold fra lovens
ikrafttræden også i verserende sager.
Den foreslåede mulighed for at ophæve et lejemål på grund af utrygheds-
skabende kriminalitet, selv om straffedommen ikke er endelig, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 2 (almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, 2. pkt.), vil således fra
lovens ikrafttræden kunne anvendes efter sit indhold, også hvis straffedom-
men er afsagt før lovens ikrafttræden.
58
Den foreslåede mulighed for at få afgjort spørgsmålet om ophævelse af le-
jemål i umiddelbar forlængelse af straffedommen, jf. lovforslagets § 3, nr.
2 og 3 (retsplejelovens § 685, stk. 2, og kapitel 89 a), vil ligeledes fra lovens
ikrafttræden kunne anvendes efter sit indhold, også hvis sigtelse er rejst in-
den lovens ikrafttræden. Fra lovens ikrafttræden vil udlejeren kunne anmode
politiet om underretning om, at der er rejst en relevant sigtelse mod en be-
boer i et lejemål, og politiet skal give sådan underretning, medmindre der
foreligger særlige omstændigheder, der taler imod videregivelse af oplys-
ningerne. En udlejers mulighed for i forbindelse med straffesagen at anmode
om ophævelse af lejemålet i umiddelbar forlængelse af straffesagen gælder
i øvrigt også i sager, hvor der er rejst sigtelse før lovens ikrafttræden, med-
mindre anmodningen i væsentligt omfang vil forsinke tiltalerejsningen.
Den foreslåede regel om, at fogedretten tillader nødvendig bevisførelse i
umiddelbare fogedforretninger om ophævelse af lejemål som følge af utryg-
hedsskabende kriminalitet, jf. lovforslagets § 3, nr. 1 (retsplejelovens § 597,
stk. 2, 2. pkt.), kan anvendes fra lovens ikrafttræden, også hvis lejemålet er
ophævet før lovens ikrafttræden, herunder hvis anmodning om umiddelbar
fogedforretning er fremsat før lovens ikrafttræden. Hvis anmodning om
umiddelbar fogedforretning er fremsat før lovens ikrafttræden, er det dog en
forudsætning, at der ved lovens ikrafttræden endnu ikke er taget stilling til
spørgsmålet om bevisførelse i fogedretten. Hvis fogedretten allerede har
truffet afgørelse herom i medfør af de tidligere gældende regler, skal spørgs-
målet ikke behandles på ny, når der efterfølgende indføres nye processuelle
regler, og dette gælder, selv om fogedforretningen stadig verserer ved lo-
vens ikrafttræden.


Høringsnotat
Høringsnotat til forslag til lov om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om al-
mene boliger m.v. og retsplejeloven (Hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryg-
hedsskabende kriminalitet)
1. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har været i høring i perioden 22. december 2021 til 23. januar 2022.
Lovforslaget har været sendt i høring hos: Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty
International, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, BL - Danmarks Al-
mene Boliger, BOSAM, byretterne, Center for Boligsocial Udvikling, Danmarks Lejer-
foreninger, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Boligadvokater,
Danske Udlejere, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Digitaliseringsstyrelsen,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, EjendomDanmark, Frivilligrådet,
Grundejernes Investeringsfond, Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, Højesteret,
Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Le-
jernes Hus, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lejernes Retshjælp, Politiforbun-
det, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Retspolitisk Forening, Rådet for Etniske Minoriteter,
Rådet for Socialt Udsatte, SAND De Hjemløses Landsorganisation, Vestre Landsret,
VIVE, Ældre Sagen og Østre Landsret.
Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.
2. Modtagne høringssvar
Der er indkommet høringssvar inden for fristen fra følgende høringsparter:
Advokatrådet, BL - Danmarks Almene Boliger, BOSAM, byretterne, Den Danske Dom-
merforening, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Institut for Menneskeret-
tigheder, Lejernes Retshjælp, Politiforbundet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for
Socialt Udsatte, Vestre Landsret og Østre Landsret.
Herudover er der inden for fristen modtaget høringssvar fra: SOS Racisme.
Alle høringssvar offentliggøres på Høringsportalen.
I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.
3. Ændringer på baggrund af høringen
De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i lovforslaget i
forhold til det udkast, der har været i høring:
Dato
27-04-2022
Offentligt
L 178 - Bilag 1
Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
2
• I pkt. 2.1.2 og pkt. 3 er der indskrevet et afsnit om den gennemsnitlige sagsbe-
handlingstid fra byretsdom til endelig afgørelse i højere instans i 2020-2021.
• I pkt. 2.2.3 er begrundelsen for, at kravet om hæveerklæring fraviges i de til-
fælde, hvor der i forlængelse af en straffedom anmodes om, at retten sender
sagen til fogedretten, angivet.
• I pkt. 1, pkt. 2.3.3 og de specielle bemærkninger til lovforslagets § 3, nr. 1 (den
foreslåede ændring i retsplejelovens § 597, stk. 2), er der foretaget præciserin-
ger med henblik på at tydeliggøre omfanget af fogedrettens forpligtelse med
hensyn til at tillade den nødvendige bevisførelse.
• I pkt. 2.3.3 er det uddybet, hvorfor der efter Justitsministeriets opfattelse ikke
er retssikkerhedsmæssige betænkeligheder forbundet med, at flere sager om
ophævelse på grund af utryghedsskabende kriminalitet fremover vil blive be-
handlet i fogedretten frem for i boligretten.
• I pkt. 2.2.1 er forholdet til databeskyttelseslovgivningen uddybet yderligere.
• I pkt. 2.3.2 er der indskrevet et afsnit om de generelle sagsbehandlingstider
ved boligretten og fogedretten.
• I pkt. 2.2.3 er det præciseret, at en udlejers anmodning til politiet om, at ret-
ten i umiddelbar forlængelse af domsafsigelsen i straffesagen på udlejerens
vegne indgiver anmodning til fogedretten om udsættelse af lejeren, kan vide-
regives i anklageskriftet eller ved en selvstændig skrivelse til retten.
• I pkt. 4 og pkt. 11 er det præciseret, at lovforslaget forventes at medføre be-
grænsede merudgifter for politiet, anklagemyndigheden og domstolene, som
forventes afholdt inden for de eksisterende rammer.
Der er udover ovenstående foretaget indholdsmæssige ændringer. De indholdsmæs-
sige ændringer skal bl.a. sikre, at en lejer og udlejer, hvor lejeren er blevet udsat af sit
lejemål på baggrund af en ikke endelig straffedom, underrettes, hvis straffedommen er
endelig afgjort med et andet resultat end stadfæstelse med henblik på, at lejeren kan
forfølge sit eventuelle krav på erstatning og genhusning, og udlejer kan opfylde sin
eventuelle forpligtelse til at udbetale erstatning og søge genhusning.
Desuden fremgår det ikke længere af lovforslaget, at genhusning om muligt skal ske i
samme område. Baggrunden herfor er, at det med lovforslaget ikke er hensigten at fra-
vige de almindelige regler for genhusning, hvorefter udlejeren skal tilbyde genhusning
i samme kommune, men ikke nødvendigvis i samme område.
Ud over de indholdsmæssige ændringer er der blevet foretaget ændringer af sproglig
og lovteknisk karakter.
4. Bemærkninger til lovforslaget
4.1. Ophævelse af lejemål på grund af kriminalitet uanset at der ikke foreligger en en-
delig straffedom
Advokatrådet, BOSAM, Institut for Menneskerettigheder, Lejernes Retshjælp, Rådet
for Socialt Udsatte og SOS Racisme er alle stærkt bekymrede over, at lejeforholdet fo-
reslås at kunne ophæves af udlejeren, inden der foreligger en endelig dom i straffesa-
gen mod lejeren eller et medlem af lejerens husstand. Det anføres i den forbindelse, at
dette betyder en væsentlig forringelse af de pågældendes retssikkerhed.
Lejernes Retshjælp anfører endvidere, at der er tale om diskrimination af lejere i al-
mene boliger, idet disse personer – i modsætning til andre gerningsmænd – risikerer
3
”dobbelt straf” for en given kriminalitet, når disse personer udover straffen også kan
blive frataget det eksistensgrundlag, som en bolig udgør.
BL – Danmarks Almene Boliger (BL) mener ikke, at retssikkerheden forringes med
lovforslaget.
Den Danske Dommerforening (Dommerforeningen) har overordnet ingen bemærk-
ninger til lovforslaget og henviser i den forbindelse bl.a. til, at det fremgår af lovforsla-
get, at udsættelsen af lejemålet skal være forenelig med navnlig EMRK artikel 8. Byret-
terne og landsretterne henholder sig til Dommerforeningens høringssvar.
Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger:
Det skal for så vidt angår bekymringerne om, at lejeforholdet kan ophæves af udleje-
ren, inden der foreligger en endelig dom i straffesagen mod lejeren eller et medlem af
lejerens husstand, bemærkes, at ophævelse efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10,
forudsætter, at lejeren selv eller et medlem af husstanden ved byretten er idømt en
ubetinget fængselsstraf for utryghedsskabende kriminalitet. Ophævelse efter bestem-
melsen kan således ske, selvom straffedommen ikke er endelig, medmindre dette vil
være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Som det fremgår af lov-
forslagets pkt. 2.1.3, skal der i forbindelse med en sag om ophævelse og udsættelse på
grund af en ikke endelig straffedom for utryghedsskabende kriminalitet foretages en
konkret proportionalitetsafvejning i lyset af navnlig Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonvention (EMRK) artikel 8 om ret til respekt for bl.a. hjemmet, herunder
skal det vurderes, om ophævelse og udsættelse af lejemålet kan ske, selv om straffe-
dommen ikke er endelig.
Ministeriet skal yderligere henvise til, at der i lovforslagets § 1, nr. 4 (den foreslåede
§ 92, stk. 4, i lov om leje af almene boliger), lægges op til at indføre genoprettende til-
tag i form af erstatning og genhusning, som vil blive udløst i tilfælde, hvor grundla-
get for ophævelsen efterfølgende måtte bortfalde. Boligorganisationen vil i sådanne
tilfælde skulle betale erstatning til lejeren og tilbyde genhusning. Der henvises i den
forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 4 (den foreslåede § 92, stk. 4, i lov om leje af al-
mene boliger) samt bemærkningerne hertil.
Ministeriet finder på baggrund af ovenstående, at der med den foreslåede ordning er
fundet en passende balance mellem på den ene side hensynet til lejernes retssikker-
hed og på den anden side hensynet til at sikre en hurtigere udsættelse af lejere, som
har begået utryghedsskabende kriminalitet nær deres bopæl.
Det kan i øvrigt bemærkes, at det allerede i dag efter § 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje
af almene boliger, er muligt at udsætte lejere, når lejeren eller et medlem af lejerens
husstand begår utryghedsskabende kriminalitet i nærområdet.
På denne baggrund finder ministeriet ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
4.1.1. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
Lejernes Retshjælp anfører, at det er tvivlsomt, hvorvidt lovforslagets § 1, nr. 2 (forsla-
get til § 90, stk. 1, nr. 10, 2. pkt., i lov om leje af almene boliger), kan gennemføres in-
den for rammerne af EMRK artikel 8.
Institut for Menneskerettigheder anfører, at udsættelse af en person fra sit lejemål er
en indgribende beslutning, som griber ind i personens ret til respekt for sit privatliv og
hjem efter EMRK artikel 8. Derfor bør der ikke være mulighed for at træffe en sådan
4
beslutning på et tidspunkt, hvor straffesagen mod beboeren ikke er endelig. Dette
stemmer principielt bedre overens med kravene til et effektivt retsmiddel efter EMRK
artikel 13. Institut for Menneskerettigheder anbefaler i den forbindelse, at lovforslaget
ændres således, at ophævelse af et lejemål alene kan ske, når straffedommen er ende-
lig.
SOS Racisme anfører, at boligen er en menneskeret, og at det er ude af proportioner at
tage folks bolig fra dem og derved gøre dem hjemløse.
Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger:
Den foreslåede ændring af almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, skal ses i lyset af, at
det ofte tager for lang tid at udsætte kriminelle og utryghedsskabende beboere af de-
res lejemål, hvilket kan have store konsekvenser for de øvrige beboere i området, her-
under ikke mindst ofrene for de kriminelle lovovertrædelser. Det skyldes bl.a., at der
ved anke af straffedommen kan gå lang tid, før dommen er endelig. For at sikre at
personer, der har begået utryghedsskabende kriminalitet, hurtigt kan udsættes, så
trygheden i området genskabes, lægges der med lovforslaget bl.a. op til at indføre
mulighed for at udsætte kriminelle og utryghedsskabende beboere af deres lejemål,
selvom straffedommen ikke er endelig.
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3, vurderer Inden-
rigs- og Boligministeriet, at forslaget om, at der kan ske ophævelse af et lejemål efter
almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, når en beboer er idømt ubetinget fængsel mv. for
utryghedsskabende kriminalitet begået inden for 1 km. fra den ejendom, hvor lejemå-
let er beliggende, selvom straffedommen ikke er endelig, medmindre dette vil være i
strid med Danmarks internationale forpligtelser, kan gennemføres inden for ram-
merne af EMRK artikel 8.
Som det videre fremgår af pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, medfører
en udsættelse af et lejemål på baggrund af en ikke-endelig straffedom en risiko for, at
grundlaget for udsættelsen efterfølgende bortfalder som følge af en afgørelse ved en
højere retsinstans. Formålet med den foreslåede ordning er, at det fremover skal
kunne gå hurtigere at få gennemført en udsættelse af en kriminel fra dennes lejebo-
lig. Indenrigs- og Boligministeriet vurderer, at den foreslåede ordning kan begrun-
des af hensyn til den offentlige tryghed, at forebygge uro eller forbrydelse og at be-
skytte andres rettigheder og friheder. Det vurderes, at ordningen udgør et egnet og
nødvendigt middel hertil.
Der er i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at personer, der begår utryghedsska-
bende kriminalitet nær deres bopæl, ikke efter gældende ret kan udsættes af deres le-
jemål med den fornødne hurtighed. Dette kan bidrage til utryghed i området – både
for de personer, der er ofre for den utryghedsskabende kriminalitet, og for øvrige be-
boere – som kan præge området, indtil henholdsvis den pågældendes straffesag og
eventuelle sag om udsættelse af lejemål er endelig.
Om lovforslagets forhold til EMRK henvises i øvrigt nærmere til lovforslagets pkt. 3.
På den baggrund finder ministeriet ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
5
4.2. Fravigelse af kravet om hæveerklæring i sager om ophævelse af lejemål på grund
af kriminalitet, hvor retten sender sagen til fogedretten i forlængelse af en eventuel
straffedom
BOSAM anfører, at det forhold, at ophævelsessagerne vil kunne føres i fogedretten,
uden at der gives forudgående meddelelse til lejeren, indebærer en ophævelse af de al-
mindelige aftaleretlige principper, der gælder for ophævelsessager, hvilket er urime-
ligt, og at lejerne i den almene boligsektor bliver stillet dårligere end alle andre borgere
i Danmark.
Justitsministeriets bemærkninger:
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.3, fraviges de
almindelige obligationsretlige principper, hvorefter en ophævelse af lejemål i almin-
delighed forudsætter en hæveerklæring, alene i de tilfælde, hvor udlejeren anmoder
om, at retten i umiddelbar forlængelse af domsafsigelsen sender dommen til foged-
retten med henblik på udsættelse af lejeren.
Efter retsplejelovens regler foretages der i fogedsager forkyndelse af fogedretsrekvi-
sitionen for den person, som der kræves foretaget en fogedforretning imod, inden fo-
gedretsmødet. Forkyndelsen har bl.a. til formål at sikre, at rekvisitionen kommer
frem til den pågældende, som derved får mulighed for at gøre sig bekendt med ind-
holdet.
I sager om ophævelse og udsættelse af lejemål på baggrund af utryghedsskabende
kriminalitet, hvor udlejeren anmoder om, at retten i forlængelse af en straffedom
sender sagen til fogedretten, vil lejeren ved forkyndelsen af fogedretsrekvisitionen få
formel meddelelse om ophævelsen forud for fogedretsmødet. Det er på den baggrund
vurderingen, at en hæveerklæring ikke er nødvendig i disse tilfælde. Det er samtidig
vurderingen, at den foreslåede fravigelse af kravet om hæveerklæring vil bidrage til
en hurtigere og mere smidig udsættelsesproces, hvilket er det bærende formål med
lovforslaget.
Som det endvidere er anført i pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er
det valgfrit for boligorganisationen at benytte sig af muligheden for at få afgjort
spørgsmålet om ophævelse af lejemålet i umiddelbar forlængelse af straffedommen.
Boligorganisationen vil således alternativt, når straffedommen er afsagt, kunne op-
hæve lejemålet over for lejer ved at fremsende en hæveerklæring til lejeren. Såfremt
lejeren ikke flytter frivilligt, vil boligorganisationen kunne anmode fogedretten om
udsættelse ved en umiddelbar fogedforretning.
Ministeriet har på baggrund af ovenstående fundet anledning til at uddybe bemærk-
ningerne til lovforslaget for så vidt angår begrundelsen for, at kravet om hæveerklæ-
ring fraviges i de tilfælde, hvor der i forlængelse af en straffedom anmodes om, at
retten sender sagen til fogedretten.
4.3. Sagens behandling i fogedretten
4.3.1. Omfanget af fogedrettens forpligtelse til at tillade bevisførelse
BL anfører, at bemærkningerne til lovforslaget giver anledning til tvivl om, hvorvidt
fogedretten skal tillade den nødvendige bevisførelse. BL bemærker i den forbindelse,
at det er afgørende for en hurtigere udsættelse, at fogedretten enten er forpligtet til el-
ler i praksis vil tillade den nødvendige bevisførelse.
6
Institut for Menneskerettigheder anfører, at der i bemærkningerne til lovforslaget bør
redegøres for, hvornår fogedretten vil skulle afvise at fremme udsættelsesforretningen.
Justitsministeriets bemærkninger:
Efter den forslåede ordning vil fogedretten som det klare udgangspunkt skulle tillade
den bevisførelse, som er nødvendig for, at fogedretten kan afgøre, om ophævelse af et
lejemål på grund af utryghedsskabende kriminalitet i nærområdet er berettiget, jf.
lovforslagets § 3, nr. 1 (den foreslåede ændring til retsplejelovens § 597, stk. 2). Som
følge heraf vil fogedretten ikke længere, kunne afvise at fremme de pågældende sa-
ger med den begrundelse, at sagen ud fra den bevisførelse, der i almindelighed kan
finde sted i fogedretten, ikke er egnet til behandling under en umiddelbar fogedfor-
retning.
Med den foreslåede ordning lægges der imidlertid ikke op til at ophæve eller ændre
retsplejelovens § 597, stk. 3. Fogedretten vil derfor, som tilfældet er i dag, fortsat med
hjemmel i denne bestemmelse kunne afvise at fremme sagen, hvis sagen er af princi-
piel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller
væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt, eller hvis retten af andre grunde fin-
der det betænkeligt at fremme sagen ved en umiddelbar fogedforretning.
Idet fogedretten med den foreslåede ordning som det klare udgangspunkt vil skulle
tillade den nødvendige bevisførelse, vil det som altovervejende hovedregel ikke læn-
gere være betænkeligt for fogedretten at fremme de pågældende sager med henvis-
ning til bevisførelsen. Som tilfældet er i dag, vil det være op til retten at skønne, hvor-
når det i øvrigt måtte være betænkeligt i forhold til sagens forsvarlige behandling at
fremme sagen, jf. retsplejelovens § 597, stk. 3.
Ministeriet har på baggrund af høringssvarene foretaget visse præciseringer i lov-
forslaget med henblik på at tydeliggøre omfanget af fogedrettens forpligtelse med
hensyn til at tillade den nødvendige bevisførelse.
Ministeriet finder ikke anledning til at præcisere, i hvilke tilfælde fogedretten kan af-
vise at fremme sagen, da dette vil være op til fogedrettens skøn og vil følge det, der
gælder i dag – dog således at sagerne ikke længere i praksis vil kunne afvises med
den begrundelse, at sagen ud fra den bevisførelse, der i almindelighed kan finde sted
i fogedretten, ikke er egnet til behandling under en umiddelbar fogedforretning.
4.3.2. Sagens behandling i fogedretten og grundlaget for fogedrettens afgørelse
Advokatrådet, BL, BOSAM og Lejernes Retshjælp anfører, at det er betænkeligt, at en
beslutning om ophævelse af et lejemål skal ligge hos fogedretten fremfor boligretten,
bl.a. fordi der i fogedretten ikke medvirker sagkyndige dommere, som der gør i bolig-
retten, og fordi der i sager om ophævelse af lejemål skal foretages en kompliceret pro-
portionalitetsvurdering.
Lejernes Retshjælp anfører i forlængelse heraf, at det er betænkeligt, at vurderingen
skal foretages på et eventuelt spinkelt eller dårligt oplysningsgrundlag, mens Advokat-
rådet anfører, at det bør tilføjes i lovforslaget, at fogedretten ved vurderingen af, om
der skal ske ophævelse af lejemålet bl.a. skal lægge vægt på, om den konkrete krimina-
litet er af utryghedsskabende karakter.
Justitsministeriets bemærkninger:
7
Ministeriet bemærker, at fogedretten allerede i dag er kompetent til at behandle sa-
ger om ophævelse af lejemål efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, og lejelovens §
182, stk. 1, nr. 10. Med den foreslåede ordning er der således ikke tale om, at foged-
retten får kompetence til at behandle en ny type sager, som fogedretten ikke tidligere
har kunnet behandle.
Hvad angår det bevismæssige grundlag for fogedrettens afgørelse bemærkes, at den
foreslåede ordning hviler på en grundlæggende og almindelig forudsætning om, at
fogedretten træffer afgørelse, når sagen gennem de beviser, som parterne har frem-
lagt, er tilstrækkeligt oplyst. Fogedretten vil endvidere fortsat i de tilfælde, som er
nævnt i retsplejelovens § 226, stk. 1 (sager af principiel karakter), eller hvis fogedret-
ten i øvrigt finder det betænkeligt at fremme sagen, kunne afvise at fremme sagen ef-
ter retsplejelovens § 597, stk. 3. Dette vil dog som altovervejende hovedregel ikke
længere kunne ske med henvisning til, at sagen ud fra den bevisførelse, der kan finde
sted i fogedretten, ikke er egnet til behandling under en umiddelbar fogedforretning,
jf. ovenfor, pkt. 4.3.1.
Henset til, at umiddelbare fogedforretninger om udsættelse af lejemål på grund af
utryghedsskabende kriminalitet, jf. almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, og lejelovens §
182, stk. 1, nr. 10, i visse tilfælde vil have en væsentlig kompleksitet, forventes det, at
de pågældende sager vil blive behandlet af en udnævnt dommer eller en juridisk fuld-
mægtig (dommerfuldmægtig eller retsassessor) med længere erfaring.
Det er på den baggrund ministeriets opfattelse, at det er retssikkerhedsmæssigt for-
svarligt, at flere sager om ophævelse på grund af utryghedsskabende kriminalitet
fremover vil blive behandlet i fogedretten frem for i boligretten. Ministeriet har ind-
skrevet dette i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.3.
Hvad angår kriminalitetskravet ved ophævelse efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr.
10, bemærkes, at overtrædelse af de deri nævnte bestemmelser per definition er sær-
ligt egnet til at skabe utryghed i boligområdet, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. sam-
ling), A, L 38, som fremsat, side 19. Forslaget ændrer ikke herved.
Som følge heraf finder ministeriet ikke anledning til at angive i lovforslaget, at fo-
gedretten skal lægge vægt på, om forholdet er af utryghedsskabende karakter.
4.4. Politiets videregivelse af oplysninger
4.4.1. Tidspunktet for videregivelse af oplysninger
Advokatrådet finder det betænkeligt, at politiets pligt til efter anmodning at videregive
oplysninger i medfør af den foreslåede § 996 b, stk. 1, om, at der er rejst sigtelse mod en
person, der bor i en lejebolig, for overtrædelse af en eller flere af de bestemmelser, der
er nævnt i § 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af almene boliger, hvis det må antages, at
lejemålet vil kunne ophæves efter 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af almene boliger, ind-
træder på tidspunktet for en sigtelse, da en sigtelse kan være rejst på et meget tidligt
tidspunkt i efterforskningen af en sag. Advokatrådet opfordrer derfor til at lovforslaget
revideres således, at politiets underretningspligt tidligst indtræder, når der er rejst til-
tale i sagen.
Justitsministeriets bemærkninger:
8
Det bemærkes, at hensynet bag reglen er, at udlejeren hurtigst muligt – og inden der
afsiges dom i sagen – kan få adgang til relevante oplysninger med henblik på at for-
følge spørgsmålet om ophævelse af et lejemål som følge af utryghedsskabende krimi-
nalitet i umiddelbar forlængelse af straffedommen. Efter ministeriets opfattelse vil det
kunne føre til en hurtigere udsættelse af kriminelle beboere, når udlejeren allerede før
en straffedom kan anmode politiet om, at retten i umiddelbar forlængelse af straffe-
sagen – på udlejerens vegne – anmoder fogedretten om at udsætte lejeren. For at un-
derstøtte en hurtig udsættelse er der lagt op til, at underretningspligten indtræder al-
lerede på tidspunktet for sigtelsen.
Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets §
3, nr. 3 (den foreslåede § 996 b, stk. 1, i retsplejeloven), at der i forbindelse med en
anmodning om videregivelse skal foretages en vurdering af, om det ud fra de forelig-
gende oplysninger må anses for sandsynligt, at sagen vil kunne resultere i, at den sig-
tede vil blive idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af fri-
hedsberøvende karakter for overtrædelse af en eller flere af de bestemmelser, der er
oplistet i almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10. Derudover skal politiet vurdere, om kri-
minaliteten er begået inden for 1 km fra den ejendom, hvor vedkommendes lejemål er
beliggende. Endvidere fremgår det af bemærkningerne, at underretning til udlejer
skal gives på det tidspunkt, hvor politiet og anklagemyndigheden har grundlag for at
vurdere, om betingelserne for underretning er opfyldt.
Det bemærkes endvidere, at det i medfør af lovforslagets § 3, nr. 3 (den foreslåede §
996 b, stk. 1, 2. pkt., i retsplejeloven), er muligt at undlade underretning, hvis der fo-
religger særlige omstændigheder, der taler imod videregivelse af oplysninger.
Politiet vil desuden kunne afvise udlejerens anmodning, hvis den ikke er tilstrækkeligt
begrundet. Udlejerens anmodning skal ledsages af en begrundelse, der som udgangs-
punkt bør indeholde en beskrivelse af den episode, som udlejeren ønsker lejeren udsat
på baggrund af, samt tid og sted herfor, matrikelnummer og lejerens bopælsadresse.
Anmodningen vil give politiet mulighed for at identificere den relevante sag samt det
præcise gerningssted og lejerens adresse. Herved sikres det også, at politiet alene vi-
deregiver oplysninger, der er relevante for boligorganisationen i relation til at vur-
dere spørgsmålet om ophævelse af lejemålet.
For så vidt angår omfanget af underretningen bemærkes det, at det fremgår af be-
mærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 3 (den foreslåede § 996 b, stk. 1, i retsplejelo-
ven), at politiet skal iagttage de databeskyttelsesretlige regler. Det indebærer bl.a., at
politiet ikke må videregive flere oplysninger om personen, der er sigtet for overtræ-
delse af de bestemmelser, der er nævnt almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, til udlejer,
end hvad der er nødvendigt for at opnå formålet med underretningen.
4.4.2 Forholdet til databeskyttelsesretten
Advokatrådet og Datatilsynet anfører, at det bør uddybes, hvordan lovforslaget forhol-
der sig til databeskyttelseslovgivningen. BOSAM er kritisk over for, at politiet skal ud-
veksle oplysninger om strafbare forhold.
Justitsministeriets bemærkninger:
9
De omtalte bemærkninger i høringssvarene er imødekommet ved en nærmere ud-
dybning af forholdet til databeskyttelseslovgivningen i lovforslagets almindelige be-
mærkninger, pkt. 2.2.1.
4.5. Erstatning og genhusning
4.5.1. Omfanget af genhusningspligten og erstatningspligten
Advokatrådet og BOSAM anfører, at erstatningen og genhusningspligten ikke i alle til-
fælde er tilstrækkelig til at råde bod på den skade, som kan ske i tilfælde af, at grundla-
get for ophævelsen bortfalder som følge af afgørelse ved højere retsinstans. Advokatrå-
det bemærker i den forbindelse nærmere, at forslaget ikke i praksis vil kunne sikre, at
de borgere, der får ophævet et lejemål, bliver stillet som om ophævelsen ikke havde
fundet sted. Advokatrådet opfordrer til at ændre forslaget, således at udlejer i tilfælde
af ophævelse af lejemålet inden endelig straffedom stiller sikkerhed både for lejers er-
statningskrav og genhusning i en sammenlignelig bolig til højest samme husleje. Så-
fremt udlejer ikke kan stille den fornødne sikkerhed, må udlejer afvente den endelige
straffedom, før lejemålet ophæves.
Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger:
Det foreslås, at genhusningspligten følger de almindelige principper for genhusning,
som allerede gælder i almenlejelovgivningen. Heri ligger bl.a., at lejerne ikke vil
kunne have en berettiget forventning om at kunne fortsætte et lejeforhold med en
uændret leje.
Hvad angår spørgsmålet om sikkerhedsstillelse for lejerens erstatningskrav bemær-
ker ministeriet, at der generelt vurderes at være en sådan soliditet i de almene bolig-
organisationer, at det vil være uhensigtsmæssigt at pålægge boligorganisationerne
at stille sikkerhed, henset til den administrative byrde, som vil følge hermed.
På den baggrund finder ministeriet ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
4.5.2. Kriterierne for erstatnings- og genhusningspligten
BL anfører, at det kan virke stødende for retsfølelsen, at en beboer får ret til genhus-
ning og erstatning, når vedkommende er fundet skyldig i at have overtrådt de i almen-
lejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, omtalte strafbestemmelser, men at straffen ved en senere
instans ændres fra ubetinget til betinget. BL ønsker på den baggrund, at der erstat-
nings- og genhusningsforpligtelsen alene indtræder, hvis den pågældende frifindes i
en senere instans.
Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger:
Det er en forudsætning for at kunne ophæve i henhold til almenlejelovens § 90, stk. 1,
nr. 10, at lejeren eller medlemmer af lejerens husstand er idømt en ubetinget fæng-
selsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter.
Retten til erstatning og genhusning bør efter ministeriets opfattelse ikke bero på an-
dre kriterier end dem, der begrundede ophævelsen. Det vurderes samtidig, at udlejer
er den nærmeste til at bære procesrisikoen for en ophævelse, som på udlejers anmod-
ning sker på grundlag af en straffedom, som ikke er endelig.
På denne baggrund finder ministeriet ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
10
4.6. Øvrige bemærkninger
4.6.1. Afvejning af hensyn forud for ophævelse
Institut for Menneskerettigheder bemærker, at det er boligorganisationen, som vælger,
om den vil tage initiativ til at indlede en sag om ophævelse af et lejemål, og at boligor-
ganisationen således ikke er forpligtet til at indlede en sag om ophævelse af et lejemål,
selvom en beboer er mistænkt eller dømt for at have begået kriminalitet. Institut for
Menneskerettigheder anfører i forlængelse heraf, at det bør fremgå af bemærknin-
gerne til lovforslaget, at boligorganisationerne også skal inddrage de forhold, som taler
imod udsættelse af lejemålet, og at det ikke er tilstrækkeligt alene at se på den begåede
kriminalitet.
Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger:
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.1, kan udleje-
ren efter gældende ret i visse situationer vælge at ophæve et lejemål ved at afgive en
hæveerklæring over for lejeren. Der er herved tale om en mulighed, som udlejeren
har – ikke en forpligtelse. Det er allerede i dag muligt for boligorganisationen at
gøre sig de af Institut for Menneskerettigheder nævnte overvejelser forud for afgivel-
sen af en hæveerklæring. I de tilfælde, hvor lejeren ikke ønsker at fraflytte, er det ud-
lejeren, der i forbindelse med en efterfølgende domstolsprøvelse har bevisbyrden for,
at grundlaget for ophævelse og udsættelse er til stede, herunder at ophævelsen og ud-
sættelsen er proportional.
Lovforslaget ændrer ikke ved ovenstående, og ministeriet finder på denne baggrund
ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
4.6.2. Reglernes virkning alene for almene lejeforhold
BOSAM anfører, at det forekommer svært at se det logiske i, at lejere i den almene bo-
ligsektor skal være dårligere juridisk stillet end borgere i det øvrige Danmark.
Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger:
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 1, har der i den al-
mene boligsektor været eksempler på, at kriminelle familier gennem interne opgør
og øvrig utryghedsskabende kriminalitet har gjort hverdagen utryg for mange an-
dre beboere i området. Boligorganisationer har følt sig magtesløse og efterspurgt
yderligere værktøjer, så de groft kriminelle hurtigere kan blive sat ud. Det er således
regeringens opfattelse, at det fremover skal kunne gå hurtigere at få gennemført en
udsættelse af en kriminel fra dennes almene bolig.
Dertil bemærkes det, at det foreslåede om, at fogedretten skal kunne tillade den be-
visførelse, som er nødvendig for, at fogedretten kan afgøre, om ophævelse af et leje-
mål på grund af utryghedsskabende kriminalitet i nærområdet er berettiget, ligele-
des vil finde anvendelse i lejeforhold omfattet af lov om leje, jf. lovforslagets § 3, nr. 1
(den foreslåede ændring til retsplejelovens § 597, stk. 2).
På ovennævnte baggrund finder ministeriet ikke anledning til at ændre i lovforsla-
get.
4.6.3. Hurtigere udsættelse
11
Advokatrådet anfører, at der bør redegøres for den efter ministeriets opfattelse for
lange udsættelsestid i dag, og i hvilket omfang en grundig sagsbehandling ved foged-
retterne i stedet for ved boligretterne må antages at nedsætte den tid, det tager at op-
hæve lejemålet. Advokatrådet opfordrer i den forbindelse til, at det nærmere redegøres
for, hvor lang tid det tager at udsætte kriminelle og utryghedsskabende beboere i dag,
og i hvor mange tilfælde det vurderes at have taget for lang tid.
BL anfører, at det er usikkert, om ordningen kan sikre, at der kun går kort tid fra den
utryghedsskabende kriminelle handling til udsættelse af lejemålet.
Justitsministeriets bemærkninger:
Som det fremgår af pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger er det efter
gældende ret en forudsætning for ophævelse og udsættelse af et lejemål efter almen-
lejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, at straffedommen er endelig. Det indebærer, at der ikke
kan ske ophævelse i medfør af bestemmelsen, hvis dommen eksempelvis er anket til
en højere retsinstans, og at der derfor kan gå lang tid, fra den utryghedsskabende
kriminalitet er begået, til der kan ske ophævelse og udsættelse af lejeren.
Dertil er adgangen til bevisførelse, når udsættelsessagerne behandles ved en umid-
delbar fogedforretning, som udgangspunkt begrænset til dokumentbevis og partsfor-
klaring, jf. retsplejelovens § 597, stk. 1. Fogedretten er derfor som udgangspunkt af-
skåret fra at tillade anden bevisførelse, jf. retsplejelovens § 597, stk. 2, hvilket i prak-
sis indebærer, at fogedretten, såfremt der ikke foreligger den fornødne bevisførelse,
er nødsaget til at afvise sagen, hvorved udlejer er henvist til at anlægge sagen mod
lejeren ved boligretten, hvor sagsbehandlingstiderne generelt er længere.
Det kan i den forbindelse oplyses, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for ho-
vedforhandlede boligretssager i 2021 var 17,5 måneder. Til sammenligning var den
gennemsnitlige sagsbehandlingstid for såkaldt særlige fogedsager – hvori bl.a. sa-
ger, der behandles ved en umiddelbar fogedforretning, indgår – i 2021 1,9 måneder.
Det kan endvidere oplyses, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra byretsdom
til endelig afgørelse i højere instans i 2020-2021 var 297,3 dage for så vidt angår de
strafbestemmelser, der er angivet i § 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af almene boliger.
Det skal understreges, at de ovennævnte gennemsnitlige sagsbehandlingstider for
boligretssager og fogedsager er beregnet ud fra alle hovedforhandlede boligretssa-
ger henholdsvis alle særlige fogedsager. Det skal endvidere understreges, at den gen-
nemsnitlige sagsbehandlingstid for ovennævnte straffesager ikke er afgrænset til kri-
minalitet, der er begået i nærområdet, idet en sådan afgrænsning ikke er teknisk mu-
lig at foretage. Samtidig indgår verserende ankesager og afgørelser, hvor ankefri-
sten endnu ikke er overskredet, ikke. De gennemsnitlige sagsbehandlingstider afspej-
ler derfor ikke nødvendigvis den faktiske sagsbehandlingstid i de ophævelsessager,
som lovforslaget angår, eller de straffesager, som ligger til grund for de ophævelses-
sager, som lovforslaget angår, men indikerer ikke desto mindre, at boligretssager
generelt har en betydeligt længere gennemløbstid i retssystemet, end tilfældet er for
fogedsager, og at der i dag kan gå lang tid, fra der falder dom i byretten, til der fal-
der endelig dom i højere instans.
Det er ministeriets vurdering, at særligt muligheden for at ophæve lejemål uden at
skulle afvente endelig dom i en straffesag samt den udvidede mulighed for bevisfø-
relse i fogedsager om udsættelse af lejere på grund af kriminalitet vil medvirke til at
12
sikre en mere effektiv og smidig proces, som kan understøtte, at udsættelse fremad-
rettet vil kunne ske hurtigere end i dag. Behovet for regulering, som kan sikre en hur-
tigere udsættelse af kriminelle, understøttes også af, at boligorganisationerne i flere
tilfælde har tilkendegivet at føle sig magtesløse og konkret har efterspurgt yderligere
værktøjer.
Det er på baggrund af ovenstående ministeriets opfattelse, at den foreslåede ordning
vil kunne føre til, at der fremadrettet kan ske hurtigere udsættelse end i dag. Ministe-
riet har indskrevet ovenstående bemærkning om de generelle sagsbehandlingstider
ved boligretten og fogedretten samt for straffesager i lovforslagets almindelige be-
mærkninger, pkt. 2.1.2, pkt. 2.3.2 og pkt. 3.
4.6.4. Anmodning til retten
Rigsadvokaten bemærker, at det forudsættes, at den lokale anklagemyndighed selv be-
slutter, om en anmodning om udsættelse af en lejer videregives i anklageskriftet eller
ved en selvstændig skrivelse til retten, idet det ikke er adresseret i bemærkningerne.
Justitsministeriets bemærkninger:
Ministeriet har på baggrund af høringssvaret fra Rigsadvokaten fundet anledning til
at præcisere i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.3, at anmodningen
vil kunne videregives i anklageskriftet eller ved en selvstændig skrivelse til retten.
4.6.5. Økonomiske konsekvenser
Dommerforeningen anfører, at det mulige ressourcetræk på domstolene ikke fremgår
af lovforslaget og afventer Justitsministeriets vurdering. Dommerforeningen bemær-
ker, at lovforslaget vil kunne medføre en øget belastning af særligt fogedretten.
Rigsadvokaten tager forbehold for, at den foreslåede ordning vil medføre økonomiske
konsekvenser for anklagemyndigheden.
Justitsministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at Domstolsstyrelsen i sit høringssvar har angivet, at det er
Domstolsstyrelsens vurdering, at ordningen ikke medfører merudgifter for domsto-
lene. Ministeriet kan desuden oplyse, at ministeriet har været i dialog med Domstols-
styrelsen, som i overensstemmelse med sit høringssvar har bekræftet, at der ikke for-
ventes at være økonomiske konsekvenser for domstolene som følge af lovforslaget.
Ministeriet har endvidere været i dialog med Rigspolitiet og Rigsadvokaten med hen-
blik på at afklare de økonomiske konsekvenser for politiet og anklagemyndigheden.
Rigspolitiet og Rigsadvokaten har i den forbindelse oplyst, at lovforslaget forventes
at medføre begrænsede merudgifter, som forventes at kunne holdes inden for de eksi-
sterende rammer.
Justitsministeriet har på baggrund af ovenstående beskrevet lovforslagets økonomi-
ske konsekvenser på Justitsministeriets område nærmere i lovforslagets almindelige
bemærkninger, pkt. 4 og 11.
13
[INTERNT] HØRINGSSVAR
[Skal inddrages] / [Inddraget i ekstrakt]
Advokatrådet
1) Ophævelse af lejemål før endelig dom
a. Advokatrådet bemærker indledningsvis, at forslaget indeholder en væsentlig forrin-
gelse af de berørte borgeres retssikkerhed, ikke mindst fordi et lejemål fremover vil
kunne ophæves, før der er afsagt endelig dom. Lejemålet kan derfor være opsagt på det
tidspunkt, hvor den endelige dom i straffesagen viser sig ikke at kunne danne grundlag
for en ophævelse af lejemålet.
Efter Advokatrådets opfattelse bør det kræve tungtvejende grunde at indføre regler,
der tillader ophævelse af lejemål før en endelig straffedom.
Forslaget angiver, at det ”ofte [tager] for lang tid at udsætte kriminelle og utrygheds-
skabende beboere af deres lejemål,” men forslaget angiver ikke, hvor lang tid det nor-
malt tager, i hvor mange tilfælde det efter regeringens opfattelser tager for lang tid, el-
ler hvorfor det tager for lang tid i enkelte sager.
Advokatrådet bemærker i den forbindelse, at sagsbehandlingstiderne ved domstolene
kan være ganske langvarige, og at det således meget vel kan bero på domstolenes for-
hold, at det tager ”for lang tid” at afslutte straffesagerne og foged-/boligretssagerne.
Advokatrådet opfordrer Indenrigs- og Boligministeriet til nærmere at redegøre for,
hvor lang tid det tager at udsætte kriminelle og utryghedsskabende beboere af deres
lejemål, i hvor mange tilfælde det efter Indenrigs- og Boligministeriet har taget for
lang tid, og hvad baggrunden er for den – efter Indenrigs- og Boligministeriets opfat-
telse – for lange udsættelsestid. Forslaget omtaler en konkret sag fra Motalavej i Kor-
sør, men en enkeltsag bør ikke medføre en generel forringelse af mange borgeres rets-
sikkerhed.
b. Forslaget angiver, at ophævelse af et lejemål alene kan ske efter en proportionali-
tetsvurdering, idet der skal foretages en konkret vurdering af sagens samlede omstæn-
digheder (side 12).
Advokatrådet anførte i sit høringssvar af 3. april 2018 vedrørende de gældende regler,
at der kan forekomme sager, der er omfattet af reglerne, men som utvivlsomt ikke kan
siges at vedrøre utryghedsskabende kriminalitet. Der henvises til vedhæftede hørings-
svar af 3. april 2018.
HØRINGSSVAR AF 3. APRIL 2018
Ophævelse af lejemål ved kriminalitet
Forslaget åbner op for, at en udlejer kan ophæve et lejemål, hvis lejeren eller et
medlem af lejerens husstand er idømt en ubetinget fængselsstraf for en af de lov-
overtrædelser, som er nævnt i forslaget, og hvis lovovertrædelsen er begået inden
for l kilometer fra ejendommen, hvor lejemålet er beliggende. Det bemærkes, at be-
stemmelsen finder anvendelse både i lejeloven og almenlejeloven og både i og uden
for ghetto-områder.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at tanken er, at en overtrædelse af disse
lovbestemmelser automatisk anses for at skabe utryghed i et boligområde. Af
14
samme grund er der lagt op til, at fogedretten uden videre skal fremme en fogedfor-
retning, hvis en udlejer kommer med en dom, som opfylder kriterierne om krimina-
litetsform, ubetinget fængsel og afstand til lejemålet.
Dermed har man frataget domstolene den frie bevisbedømmelse, herunder mulig-
heden for at vurdere, om den konkrete sag er egnet til at skabe utryghed i boligom-
rådet.
Dette finder Advokatrådet retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, idet man herved fra-
tager lejere en egentlig domstolsprøvelse, hvor det påses, om lovens formål er op-
fyldt. Der kan således forekomme sager, som objektivt er omfattet af betingelserne i
loven, men hvor det er tvivlsomt, om sagen opfylder formålet med loven. Selv i så-
danne sager kan domstolene ikke gøre andet end at følge en påstand om ophævelse
af lejemålet.
Som eksempel kan nævnes en lejers ustraffede 17-årige søn, der arbejder som ung-
arbejder i det lokale supermarked, som ligger inden for l km fra lejemålet. I forbin-
delse med sit arbejde tilbageholder sønnen en butikstyv, som forsøger at løbe væk.
Ved tilbageholdelsen brækker butikstyven et håndled. Sønnen bliver idømt en kort
frihedsstraf for overtrædelse af straffelovens § 244 om vold, idet han brugte unødig
magtanvendelse ved tilbageholdelsen.
I dette tilfælde vil domstolene ikke kunne gøre andet end at ophæve lejemålet for fa-
milien, hvis udlejer ønsker dette, uanset at det er åbenbart, at lovovertrædelsen ikke
er egnet til at skabe utryghed i et boligområde. Et andet eksempel kunne være en
privat udlejer, som længe har forsøgt at ophæve lejemålet for en familie, idet udlejer
gerne vil sælge lejligheden som ejerlejlighed for at opnå en økonomisk fortjeneste.
Udlejer bliver opmærksom på, at udlejers 22 årige, hjemmeboende datter netop er
blevet idømt 20 dages ubetinget fængsel for et jalousislagsmål med en anden kvinde
på det lokale diskotek, som ligger under l km fra lejemålet. Udlejer anmoder derfor
fogedretten om at udsætte familien. Selvom det er dokumenteret, at udlejers motiv
for ophævelsen udelukkende er at kunne sælge lejligheden, kan fogedretten i med-
før af lovforslaget ikke gøre andet end at udsætte familien, idet de objektive kriterier
i loven er opfyldt.
Eksemplerne viser, at det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at fratage domsto-
lene et skøn og den frie bevisbedømmelse, da det med stor sikkerhed vil føre til re-
sultater, som ikke er tiltænkt af lovgiver. Et skrækeksempel herpå var den ændring
af knivloven, som fratog domstolene skønnet og efterfølgende medførte en række
domme, som fremstod som dybt urimelige - og som medførte, at knivloven hurtigt
blev ændret tilbage igen.
Advokatrådet skal derfor opfordre til, at lovforslaget på dette punkt ændres, således
at domstolene får mulighed for at afvise en ophævelse af lejemålet, såfremt lovover-
trædelsen ikke kan siges at være egnet til at skabe utryghed i boligområdet.
Advokatrådet opfordrer Indenrigs- og Boligministeriet til at tilføje, at der skal lægges
vægt på, om den konkrete kriminalitet er af utryghedsskabende karakter.
c. Forslaget forsøger – ved at indføre en pligt for udlejer til at betale erstatning og
sørge for genhusning - at råde bod på den uheldige situation, der kan opstå, såfremt
den endelige straffedom måtte vise sig ikke at kunne danne grundlag for opsigelsen.
15
Advokatrådet bemærker, at forslaget ikke i praksis vil kunne sikre, at de borgere, der
får ophævet et lejemål, bliver stillet som om ophævelsen ikke havde fundet sted.
Hvad angår erstatning bemærker Advokatrådet, at den væsentligste tabspost forment-
lig i praksis vil være den huslejeforøgelse, der kan blive en konsekvens af ophævelsen
af lejemålet. Det fremgår af forslaget, at erstatningen f.eks. kan ”bestå i dækning af le-
jerens flytteudgifter samt dækning af en eventuel difference mellem huslejen i en mid-
lertidig sammenlignelig bolig, hvis huslejen er højere i denne bolig sammenlignet med
den husleje, som lejeren betalte i det ophævede lejemål.”
Advokatrådet bemærker, at en højere husleje ikke nødvendigvis vil være begrænset til
”en midlertidig sammenlignelig bolig,” da mange lejere vil være nødsaget til at leje en
anden permanent bolig. Uanset hvad vil der i praksis opstå tvist om opgørelsen af er-
statningskravet, såfremt lejeren ikke kan finde en sammenlignelig bolig med lavere el-
ler samme husleje, fordi udlejerne vil kunne gøre gældende, at lejeren ikke har opfyldt
sin tabsbegrænsningspligt ved at leje en anden bolig med en højere husleje.
Advokatrådet må antage, at forslagets henvisning til ”en midlertidig sammenlignelig
bolig” skyldes, at forslaget antager, at udlejer i tilfælde af genhusning vil sikre en sam-
menlignelig lejebolig med samme eller lavere husleje. Den antagelse er ikke umiddel-
bart velbegrundet, jf. det følgende om genhusning.
Hvad angår genhusning bemærker Advokatrådet, at forslaget ikke indeholder nogen
økonomisk garanti for udlejer. Forslaget anfører, at udlejeren skal sikre genhusning
efter reglerne i almenlejelovens kapitel 14 om permanent genhusning, men huslejen
kan stige i tilfælde af genhusning, også selv om det sker i en sammenlignelig bolig.
Genhusningsreglerne indeholder således ingen garanti imod huslejeforhøjelse, jf. Hø-
jesterets dom af 1. juli 2020 (sag BS-40852/2019-HJR vedrørende de tilsvarende reg-
ler i byfornyelsesloven). Det bemærkes i øvrigt, at ikke alle udlejere vil have adgang til
at sikre en udsat lejer genhusning.
Advokatrådet opfordrer Indenrigs- og Boligministeriet til at ændre forslaget, således at
udlejer i tilfælde af ophævelse af lejemålet inden endelig straffedom stiller sikkerhed
både for lejers erstatningskrav og genhusning i en sammenlignelig bolig til højest
samme husleje. Såfremt udlejer ikke kan stille den fornødne sikkerhed, må udlejer af-
vente den endelige straffedom, før lejemålet ophæves.
2) Ophævelse af lejemål i umiddelbar forlængelse af straffedommen og po-
litiets videregivelse af oplysninger til boligorganisationer
a. Forslaget vil give politiet pligt til efter anmodning at underrette en udlejer, såfremt
en person, der bor i en lejebolig, er sigtet for overtrædelse af de relevante straffebe-
stemmelser. Politiet vil have pligt til at videregive oplysningerne til udlejer.
Advokatrådet finder det betænkeligt, at politiets pligt indtræder på tidspunktet for en
sigtelse, da en sigtelse kan være rejst på et meget tidligt tidspunkt i efterforskningen af
en sag.
Advokatrådet opfordrer Indenrigs- og Boligministeriet til at ændre forslaget, således at
politiets underretningspligt tidligst indtræder, når der er rejst tiltale i sagen. Såfremt
en udlejer anmoder politiet om en underretning, inden tiltale er rejst, kan politiet af-
give underretningen på tiltaletidspunktet.
16
b. Advokatrådet finder det ligeledes betænkeligt, at politiet ikke skal foretage en kon-
kret vurdering af, om hensynet til videregivelse af personoplysninger overstiger hensy-
net til hemmeligholdelse.
Advokatrådet vil opfordre Indenrigs- og Boligministeriet til nærmere at overveje og
begrunde, hvordan forslaget forholder sig til databeskyttelsesforordningen, der stiller
krav til videregivelsen af personfølsomme oplysninger.
c. Advokatrådet har ikke bemærkninger til forslaget om, at retten efter anmodning fra
udlejer sørger for indkaldelse til retsmøde i fogedretten.
3) Bevisførelse i fogedretten
Forslaget indebærer, at fogedretterne i videre omfang end i dag skal kunne træffe afgø-
relse om at ophæve et lejemål. Forslaget forsøger at råde bod på den forringelse af
retssikkerheden ved at lægge op til, at fogedretternes afgørelser skal træffes af en ud-
nævnt dommer eller erfaren dommerfuldmægtig.
Advokatrådet bemærker, at sagsbehandlingen i fogedretterne er mindre grundig end i
boligretterne, herunder fordi der medvirker sagkyndige dommere, ligesom fogedsager
almindeligvis forberedes mindre grundigt end almindelige, civile sager.
Advokatrådet finder det betænkeligt, at et så alvorligt indgreb som ophævelse af et le-
jemål sker på baggrund af fogedretternes mindre grundige sagsbehandling. Det skyl-
des ikke mindst, at der skal foretages en kompliceret proportionalitetsafvejning af en
række hensyn, der blandt andet omfatter, hvor indgribende en udsættelse på det på-
gældende tidspunkt vurderes at ville være for husstanden. Proportionalitetsvurderin-
gen omfatter desuden hensynet til husstandens personer, der lider af en alvorlig syg-
dom, eller har et handicap af en karakter, der vil kunne gøre det vanskeligt at flytte.
Der henvises til forslagets s. 12. Der skal således foranstaltes bevisførelser om sådanne
forhold, hvilket fogedrettens rammer ikke er velegnede til.
Advokatrådet opfordrer Indenrigs- og Boligministeriet til nærmere at redegøre for, i
hvilket omfang en grundig sagsbehandling ved fogedretterne i stedet for ved boligret-
terne må antages at nedsætte den tid, det tager at ophæve et lejemål, jf. ovenfor.
BL – Danmarks Almene Boliger
Generelt
BL deler regeringens opfattelse af, at der i dag kan gå lang tid, fra en kriminel beboer
bliver dømt for grov, utryghedsskabende kriminalitet, til personen sættes ud af boligen
– og BL bakker fortsat op om regeringens udspil, hvor regeringen lægger vægt på tryg-
hed og i den sammenhæng har fokus på hurtigere udsættelse af kriminelle beboere
samtidig med, at retssikkerheden ikke forringes (som også nævnt i BL’s høringssvar til
tidligere høring om dette emne).
Det er positivt, at de boligorganisationerne får bedre muligheder for at få utrygheds-
skabende lejere fjernet fra boligområderne, så de øvrige beboere og medarbejderne
kan færdes trygt i boligområdet.
Der er tale om muligheder for ophævelse inden endelig straffedom og anmodning om
udsættelsessag allerede under straffesagen samt en udvidelse af fogedrettens kompe-
tence. BL bemærker, at disse greb fortsat alene knytter sig til ophævelser, der sker ef-
ter lov om leje af almene boliger § 90, stk. 1, nr. 10 – altså i de tilfælde, hvor en beboer
17
eller personer fra husstanden straffes ubetinget for bestemte kriminelle handlinger af
grovere karakter.
Som det tidligere lovforslag løser heller ikke dette lovforslag alle sager om utrygheds-
skabende adfærd – det er ikke givet at utryghed hænger sammen med kriminelle
handlinger; også alvorlig chikane kan virke meget utryghedsskabende, selvom der ikke
er tale om egentlig grov kriminel adfærd. BL anerkender, at lovforslaget bestemt er et
skridt på vejen for mere alvorlige sager.
Lovforslaget løser heller ikke udfordringen med lange sagsbehandlingstider i retssy-
stemet – og netop en hurtig behandling af straffesagen og den efterfølgende behand-
ling ved fogedret er afgørende for, at regeringens udspil får den tiltænkte effekt. BL
opfordrer derfor til, at regeringen sikrer kortere sagsbehandlingstider.
Det kan således virke usikkert, om ordningen rent faktisk kan sikre, at der kun går kort
tid fra den utryghedsskabende kriminelle handling til udsættelse af lejemålet – og BL
håber, at ministerierne vil medvirke til præciseringer og yderligere lovændringer, hvis
ordningen ikke virker efter hensigten.
Politiets videregivelse af oplysninger
Med den foreslåede § 63 d, stk. 2 i lov om almene boliger indføres en pligt for politiet
til at videregive oplysninger om strafferetlige afgørelser omfattet af § 90, stk. 1, nr. 10, i
almenlejeloven.
Boligorganisationerne gør i dag en stor indsats for at støtte op om de tryghedsska-
bende indsatser i boligområderne. I den forbindelse er samarbejdet med politiet afgø-
rende – og BL er meget positive over, at det med lovforslaget endelig sikres, at boligor-
ganisationerne får ret til at få information fra politiet om strafferetlige afgørelser om-
fattet af § 90, stk. 1, nr. 10.
BL bemærker dog, at pligten alene knytter sig til en boligorganisations anmodning –
og at der således ikke er pligt for politiet til at give information på eget initiativ i disse
sager. BL går ud fra, at den eksisterende vejledning herom fra Rigspolitiet vil blive op-
dateret i overensstemmelse med lovgivningen – og at politikredsene sikrer en ensartet
praksis i anvendelsen.
BL henstiller samtidig til, at den opdaterede vejledning sendes til BL, så vi kan orien-
tere vores medlemmer om, hvilke forventninger de kan have til processen og politiets
håndtering af deres anmodning.
Fogedsagens behandling
Lovforslaget har til hensigt at sikre, at flere sager kan behandles direkte i fogedretten
og ikke henvises til behandling i boligretten på grund af sagens bevismæssige omfang.
Den foreslåede bestemmelsens ordlyd indikerer en pligt til for fogedretten til at tillade
den nødvendige bevisførelse: ”Støttes rekvirentens krav på, at et lejemål er blevet op-
hævet i medfør af § 93, stk. 1, litra j, i lov om leje eller § 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje
af almene boliger, tillader fogedretten den bevisførelse, som er nødvendig for, at fo-
gedretten kan afgøre, om ophævelsen af lejemålet var berettiget.”
Bemærkningerne til lovforslaget giver imidlertid anledning til tvivl om, hvorvidt der er
tale om en pligt eller blot en mulighed for fogedretten, idet følgende fremgår af lov-
forslagets side 6:
18
”For det tredje foreslås det, at fogedretten skal kunne tillade den bevisførelse, som er
nødvendig for, at fogedretten kan afgøre, om ophævelse af et lejemål på grund af
utryghedsskabende kriminalitet i nærområdet er berettiget. Det betyder, at fogedret-
ten ikke længere vil skulle afvise at fremme de pågældende sager med den begrun-
delse, at sagen ud fra den bevisførelse, der kan finde sted i fogedretten, ikke er egnet til
behandling under en umiddelbar fogedforretning. Hermed undgås, at udlejer er nødt
til at anlægge sag ved boligretten for at få udsat en lejer på grund af utryghedsska-
bende kriminalitet i nærområdet.”
Det er afgørende for en hurtigere udsættelse, at fogedretten enten er forpligtet eller i
praksis vil tillade den nødvendige bevisførelse. Dette er mange fogedretter i dag tilba-
geholdende med i den omhandlende type af sager - på trods af, at bevismaterialet er
klart, og sagen ikke kræver en større bevisførelse eller mange vidner.
BL foreslår derfor, at ministerierne foretager en monitering af, hvordan fogedretterne
håndterer disse sager fremadrettet for at få et overblik over, om straffesagen fører til
udsættelse af lejemålet straks.
Erstatning og genhusning ved ophævelse før endelig straffedom
BL anerkender, at det af hensyn til retssikkerheden kan være nødvendigt at udbetale
erstatning og genhuse en beboer, som er blevet ophævet på baggrund af en dom, som
ved en højere instans ændres markant.
Boligorganisationens erstatningspligt, hvis grundlaget for ophævelsen bortfalder,
fremgår af den foreslåede § 92, stk. 4 i almenlejeloven: ”Hvis grundlaget for ophævelse
efter § 90, stk. 1, nr. 10, bortfalder som følge af afgørelse ved højere retsinstans, skal
udlejeren svare erstatning og tilbyde genhusning til den lejer, som har fået ophævet sit
lejeforhold efter bestemmelsen.”
Når boligorganisationerne får en ret til at ophæve beboerens lejemål, før straffesagen
er endeligt afsluttet – og vælger at gøre brug af denne ret – virker det ikke urimeligt, at
beboeren får ret til en ny bolig og erstatning for flytteudgifter, hvis grundlaget for op-
hævelsen bortfalder, når straffesagen endeligt afsluttes.
BL vil dog udtrykke bekymring over, at grundlaget for ophævelsen bortfalder, hvis
straffen ændres fra ubetinget til betinget straf. Ved en betinget straf anerkendes det, at
den kriminelle adfærd er foregået, og der kan da fortsat være behov for få en beboer,
som har begået utryghedsskabende kriminalitet i området, fjernet fra boligafdelingen.
Der kan virke stødende på retsfølelsen, hvis en beboer får ret til genhusning og erstat-
ning, når denne ved mindst to retsinstanser er fundet skyldig i at have overtrådt de
omtalte straffebestemmelser i § 90, stk. 1. nr. 10: straffelovens §§ 119 og 119 b (vold og
trusler mod myndighedspersoner og hindring af myndighedernes arbejde), § 134 a
(grov forstyrrelse af ro orden på offentligt sted), §§ 180 og 181 (brandstiftelse), § 192 a
(ulovlig våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder), § 216 (voldtægt),
§ 237 (drab), §§ 244-246 (vold), § 252, stk. 1 (hensynsløs fareforvoldelse), § 260 (fri-
hedsberøvelse), § 266 (trusler), § 276 a (indbrudstyveri), § 281 (afpresning), § 288 (rø-
veri), § 291, stk. 2 (groft hærværk), eller for overtrædelse af § 3 i lov om euforiserende
stoffer for at have besiddet euforiserende stoffer med henblik på videreoverdragelse.
Når skyldsspørgsmålet er afgjort, foretager retten en vurdering af, hvilken straf den til-
talte skal have. Ved denne vurdering kan blandt andet tiltaltes alder, job- og familiesi-
tuation spille ind. BL ønsker at påpege, at mens disse forhold er relevante og rimelige
19
ved vurderingen af tiltaltes straf, siger de ikke nødvendigvis noget om behovet for at
fjerne den dømte fra det boligområde, hvor det kriminelle forhold er begået.
I U 2010.2193 blev tiltalte i byretten og landsretten idømt 40 dages ubetinget fængsel
for vold mod sin ekskæreste. Højesteret gjorde straffen betinget blandt andet under
hensyn til tiltaltes alder på gerningstidspunktet, til tiltales gode personlige forhold og
begrænset skade.
Havde boligorganisationen i tilsvarende sag, hvor en beboer havde udøvet vold mod en
anden beboer - under de foreslåede bestemmelser - ophævet den dømtes lejemål på
baggrund af byrettens eller landsrettens dom, så ville organisationen skulle tilbyde den
tiltale genhusning i samme afdeling, som han var ophævet fra, samt yde erstatning.
Det synes umiddelbart ikke rimeligt, at en dømt voldsmand vil skulle tilbydes en ny
bolig i nærheden af sit offer og endda have en erstatning fra boligorganisationen, blot
fordi straffen ændres fra ubetinget til betinget fængsel.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at hvis det er muligt, så skal lejeren tilby-
des en passende bolig beliggende tæt på det lejemål, som lejeren fik ophævet.
På den baggrund ser BL gerne, at erstatning og genhusningspligten alene indtræder,
hvis den dømte blev frifundet i en højere instans – eller at boligorganisationen som
minimum skal være berettiget til at tilbyde genhusning i en anden afdeling i de til-
fælde, hvor beboeren ikke bliver frikendt, men blot får ændret sin straf fra ubetinget til
betinget fængsel.
BOSAM
Overordnet mener BOSAM, at det er positivt, at der kommer politiske tiltag, der kan
sikre gode og trygge miljøer i de almene boligafdelinger.
BOSAM mener dog ikke, at det bør ske ved at give afkald på almindelige retsprincip-
per, herunder det yderst problematiske i, at en lejer kan få ophævet sit lejemål inden
den endelige dom foreligger.
BOSAM har endvidere svært ved at se det logiske i, at lejere i den almene boligsektor
skal være dårligere juridisk stillet end borgere i det øvrige Danmark. Det er f.eks. efter
BOSAMs opfattelse fuldstændig urealistisk, at regeringen skulle fremsætte et tilsva-
rende lovforslag, der ville tvinge borgere ud af deres andelsbolig, ejerbolig eller bolig i
den private udlejningssektor, hvis de havde begået utryghedsskabende kriminalitet. Vi
har således meget svært ved at se, hvorfor lejere i den almene boligsektor skal have en
dårligere retsstilling end det øvrige Danmark.
Det foreslås endvidere i lovforslaget, at det skal være muligt for boligselskabet at ind-
lede en udsættelsesforretning af lejeren, inden dommen er afsagt, så denne kan
komme i umiddelbar forlængelse af dommen.
Dette er problematisk, da der dels skal udveksles information om retssagen mellem
politi og udlejer, hvilket efter BOSAMs opfattelse er at stille lejere i den almene bolig-
sektor juridisk dårligere end borgere i det øvrige Danmark. Igen må det påpegedes, at
selvom informationen videregives fra politiet til boligselskabet med tavshedspligt, me-
ner vi det er principielt er forkert, at politiet skal informere boligselskabet om sådanne
forhold. Oplysninger om strafbare forhold er således også reguleret særskilt i både da-
tabeskyttelsesforordningens artikel 10 og i databeskyttelseslovens §8.
20
At en ophævelsessag ydermere vil kunne føres i fogedretten, uden at der gives forudgå-
ende meddelelse til lejeren, vil ophæve de almindelige aftaleretlige principper, der gæl-
der for ophævelsessager, hvilket er helt urimeligt, og betyder at lejerne i den almene
boligsektor bliver stillet juridisk dårligere end alle andre borgere i Danmark.
Det skal bemærkes, at ved at tillade at føre sagen i fogedretten og derved ikke længere
gøre det muligt at få sagen ført i boligretten, hvor der kan medvirke boligdommere fra
både udlejer og lejerorganisationer, vil det alene være den juridiske dommer i foged-
retten, der tager stilling til ophævelsen uden at det er et krav om at denne dommer har
særskilt erfaring i lejeretten. Dette vil være medvirkende til at forringe retsstillingen
for lejerne i den almene sektor, da boligretssager med medvirken af boligdommere be-
tyder, at sagerne bliver belyst fra flere vinkler.
Helt principielt mener BOSAM, at det må være muligt for et afdelingsmøde at ned-
lægge veto mod, at Boligselskabet ophæver en lejer for utryghedsskabende kriminali-
tet, da det må være lejerne i den almene afdeling, der skal have mulighed for at tage
stilling til om de føler sig utrygge eller ej.
At udlejeren skal betale erstatning og sikre genhusning, hvis det viser sig, at der ikke
har været juridisk grundlag for ophævelsen af lejeren, er efter BOSAMs opfattelse pro-
blematisk. Dels har lejeren ikke et retskrav på at få sit gamle lejemål tilbage, og dels
har lejeren ikke engang et retskrav på at kunne vende tilbage til samme boligafdeling,
men må nøjes med en genhusning efter de almindelige regler om genhusning. Dette
betyder, at lejeren ikke har krav på en bolig til samme leje, standard eller i samme
kvarter, hvor eventuelle børn går i børnehave eller skole.
Vi skal her henlede opmærksomheden på, at et folketingsmedlem som, er med til at
beslutte lovgivningen i dette land kan fortsætte sit virke så længe at dommen ikke er
endelig, hvilket er et helt naturligt retsprincip. Dette bør naturligvis også gælde for le-
jerne i den almene boligsektor.
Byretterne
Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne kan hen-
holde sig til Østre Landsret og Dommerforeningens besvarelser at 20. januar 2022.
Den Danske Dommerforening (Dommerforeningen)
Efter lovudkastet skal det fremover kunne gå hurtigere at få gennemført en udsættelse
af en kriminel fra dennes lejebolig, når der begås grov og særlig utryghedsskabende
kriminalitet.
Dommerforeningen havde den 11. marts 2021 lejlighed til at udtale sig om et forslag
om hurtig udsættelse af lejere med samme begrundelse og af samme årsager som det
nu foreliggende. Det daværende lovudkast sammenkædede udsættelsessagen med
straffesagen på en sådan måde, at Dommerforeningen – ikke mindst af processuelle
grunde – måtte udtale sig kraftigt imod forslaget.
Lovudkastet har på ny været drøftet på et møde i Dommerforeningens bestyrelse.
21
Dommerforeningen bemærker, at man med det nuværende forslag adskiller straffesa-
gen og den eventuelle udsættelse af lejeren. En eventuel udsættelse vil skulle ske i fo-
gedretten, hvor der i øvrigt vil kunne gennemføres den bevisførelse, som er nødvendig
for, at fogedretten kan afgøre, om ophævelse af et lejemål på grund af utryghedsska-
bende kriminalitet i nærområdet er berettiget.
Dommerforeningen har overordnet ingen bemærkninger til det nu fremlagte lovud-
kast, der langt af vejen imødekommer Dommerforeningens ovennævnte indvendinger.
Det fremgår udtrykkeligt af lovudkastet, at udsættelsen af lejemålet skal være forenelig
med navnlig EMRK artikel 8, ligesom det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet,
at fogedretten i tilfælde, hvor straffedommen ikke er endelig, undtagelsesvist kan til-
lægge spørgsmålet om udsættelse opsættende virkning, indtil der er afsagt endelig
dom i straffesagen.
Derimod fremgår det mulige ressourcetræk på domstolene ikke af lovudkastet. Svaret
herpå afventer efter lovudkastet Justitsministeriets vurdering.
Der foreligger ikke et overblik over det forventelige antal sager, der vil være omfattet af
lovudkastet, men i det omfang, udlejer ønsker udsættelse gennem fogedretten, er der
ikke tvivl om, at dette vil medføre en betydelig øget belastning særligt af fogedretten.
Sagerne er efter lovudkastet hastende og forventes derfor berammet meget hurtigt. Ef-
ter sagernes art og meget indgribende karakter forventes de besat med dommere eller
meget erfarne domstolsjurister. Hertil kommer, at bevisførelsen i fogedretten kan
blive ganske omfattende.
Lovudkastet giver i øvrigt ikke anledning til bemærkninger.
Domstolsstyrelsen
For så vidt angår de økonomiske konsekvenser ved den foreslåede ordning med efter-
følgende fast track-behandling af udsættelsesbegæringer i fogedretten kort tid efter
domsafsigelse i straffesagen, herunder umiddelbar bevisførelse i fogedretten, er det
Domstolsstyrelsens vurdering, at ordningen ikke medfører merudgifter for domsto-
lene. Dette er dog isoleret set i forhold til behandlingen af de enkelte sagskomplekser.
Der er navnlig lagt vægt på, at muligheden for umiddelbar bevisførelse i fogedretten –
alt andet lige – vil medføre et lavere antal boligretssager, og at den ekstra ressourcean-
vendelse i fogedretten vil blive modsvaret af en nogenlunde tilsvarende ressourcebe-
sparelse i civilretten. Såfremt antallet af sager om ophævelse af lejemål som følge af
utryghedsskabende kriminalitet øges, vil der naturligvis være merudgifter forbundet
hermed.
Domstolsstyrelsen vil nøje følge sagsudviklingen efter den eventuelle ikrafttrædelse af
lovændringen og forbeholder sig at vende tilbage til sagen, hvis antallet af sager om
ophævelse af lejemål som følge af utryghedsskabende kriminalitet begået af lejeren el-
ler medlemmer af lejerens husstand stiger markant.
22
Institut for Menneskerettigheder
Med lovudkastet foreslås en række ændringer af almenlejeloven og retsplejeloven. I al-
menlejeloven udvides de gældende muligheder for at ophæve et lejemål, hvis en be-
boer har begået visse former for kriminalitet inden for 1 kilometer fra ejendommen, så
det fremover skal kunne ske, selvom der ikke er faldet endelig dom i straffesagen.
Udsættelse af lejemål bør afvente endelig dom
Udsættelse af en person fra sit lejemål er en indgribende beslutning, som griber ind i
personens ret til respekt for sit privatliv og hjem efter den Europæiske Menneskeret-
tighedskonventions artikel 8. Derfor bør der ikke være mulighed for at træffe en sådan
beslutning på et tidspunkt, hvor straffesagen mod beboeren ikke er endelig. Dette
stemmer principielt bedre overens med kravene til et effektivt retsmiddel efter Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 13.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Indenrigs- og Boligministeriet ændrer
lovforslaget således, at der ikke indføres mulighed for at ophæve et lejemål, før straffe-
sagen mod beboeren er endelig.
Boligorganisationers afvejning ved ophævelse
Når staten udformer lovgivning, som fastlægger rammerne for ophævelse af lejemål,
så er staten forpligtet til at sikre, at disse rammer sikrer respekten for menneskeretten.
Lovgivningen er imidlertid konstrueret på en måde, som på forhånd forsøger at fast-
lægge, hvordan kriminalitet skal vægtes af en boligorganisation, når den skal vurdere,
om et lejemål i en konkret sag skal ophæves, og loven har således et ensidigt fokus på
de forhold, som taler for at ophæve et lejemål.
Derfor bør det fremgå af bemærkningerne til lovudkastet, at boligorganisationerne
også skal inddrage de forhold, som taler imod udsættelse af lejemålet, og at det ikke er
tilstrækkeligt alene at se på den begåede kriminalitet.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Indenrigs- og Boligministeriet tilføjer i
lovudkastet, at boligorganisationen ved vurdering af ophævelse af et lejemål skal ind-
drage alle relevante forhold.
Risiko for mangelfuld hensynsafvejning
Med lovudkastet foreslås det at udvide mulighederne for at foretage bevisførelse i fo-
gedretten, så fogedretten kan afgøre, om ophævelse af et lejemål er berettiget.
Det øger efter instituttets opfattelse risikoen for, at der ikke ved domstolene bliver fo-
retaget en reel proportionalitetsafvejning ved tvangsudsættelse, når lovudkastet har til
hensigt at flere sager om udsættelse af lejemål behandles som umiddelbare fogedfor-
retninger.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Indenrigs- og Boligministeriet i be-
mærkningerne til lovudkastet redegør for, hvornår fogedretten vil skulle afvise at
fremme udsættelsesforretningen.
UDSÆTTELSE AF LEJEMÅL BØR AFVENTE ENDELIG DOM
Med lovudkastet foreslås det at ændre almenlejeloven, så en ophævelse af et lejemål
efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, kan ske, selvom en straffesag mod beboeren
23
ikke er endelig, medmindre det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser
(forslag til 2. pkt. i almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10).
Efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, kan udlejeren hæve lejeaftalen, når lejeren
eller medlemmer af lejerens husstand er idømt en ubetinget frihedsstraf for overtræ-
delse af en række oplistede forbrydelser, når overtrædelsen er begået inden for 1 km
fra ejendommen.
Udsættelse af en lejer fra sit lejemål udgør et indgreb i lejerens ret til respekt for pri-
vatliv og hjem efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventionens artikel 8. Ud-
sættelse af en lejer kræver derfor blandt andet, at hensynet til lokalområdet som følge
af den kriminalitet, som en beboer i lejemålet har begået, vægter tungere end lejerens
ret til at blive boende i lejemålet.
Det særlige ved den foreslåede ordning er, at der kan træffes en beslutning, som får
indgribende betydning for en lejer, på baggrund af en dom, som endnu ikke er endelig.
Det er således ikke endelig fastslået, at beboeren er skyldig, på det tidspunkt, hvor der
skal tages stilling til, om en lejer kan blive tvangsudsat af sit lejemål.
Instituttet er ikke bekendt med lignende ordninger, hvor der er mulighed for at fore-
tage indgribende beslutninger over for borgere på baggrund af en dom i en straffesag,
som endnu ikke er endelig.
Det fremgår af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 13, at indivi-
det skal have adgang til et effektivt retsmiddel, idet der i forbindelse med en sag om
ophævelse af et lejemål er et hensyn at tage til lejerens ret til respekt for privatlivet og
hjemmet efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
For at et retsmiddel anses for at være effektivt, kræves det enten, at det skal være i
stand til 1) at forhindre en krænkelse eller en fortsat krænkelse eller 2) at yde passende
opretning for allerede skete krænkelser. Et retsmiddel skal med andre ord enten være
præventivt eller kompenserende. Et præventivt retsmiddel er i princippet det mest
ønskværdige.
Med lovforslaget foreslås et kompenserende retsmiddel, da lejeren vil være henvist til
erstatning for det lidte tab som følge af udsættelse af lejemålet og til permanent gen-
husning, hvis straffedommen får et andet udfald.
I en sådan situation kan lejeren således af boligorganisationen være blevet tvangsudsat
af sit lejemål på baggrund af byrettens dom i straffesagen. Hvis byrettens dom efterføl-
gende omgøres af landsretten, så vil udlejeren være erstatningsansvarlig over for det
tab, som ophævelse af lejemålet har pådraget lejeren, ligesom lejeren vil have en ret til
permanent genhusning. Lejeren vil imidlertid ikke have mulighed for at få det lejemål
tilbage, som lejeren er blevet tvangsudsat fra, da en anden lejer forventeligt vil være
flyttet ind.
Det stemmer bedre overens med kravene til et effektivt retsmiddel efter Den Europæi-
ske Menneskerettighedskonventions artikel 13 at vente med at tage stilling til ophæ-
velse af et lejemål, til straffesagen mod beboeren er endelig. En sådan ordning – som
er den, der gælder i dag – medfører, at der først, når straffesagen er endelig afgjort, ta-
ges stilling til, om hensynet til lokalområdet vægter højere end lejerens ret til at blive
boende.
24
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Indenrigs- og Boligministeriet ændrer
lovforslaget således, at ophævelse af et lejemål alene kan ske, når straffedommen er
endelig.
BOLIGORGANISATIONERS AFVEJNING VED OPHÆVELSE
Med lovudkastet foreslås det, at det på et tidligere stadie i processen skal være muligt
for en boligorganisation at ophæve et lejemål som følge af kriminalitet, som en beboer
i lejemålet i byretten er dømt til at have begået.
Da man med lovudkastet ønsker at fremrykke mulighederne for anvendelsen af reg-
lerne, så dette kan ske på et tidspunkt, hvor straffedommen endnu ikke er endelig, øn-
sker instituttet at komme med bemærkninger til lovudkastets beskrivelse af den vurde-
ring, som boligorganisationernes skal foretage, når der tages stilling til, om et lejemål
skal ophæves.
Instituttets bemærkninger skal blandt andet ses i lyset af, at der har været en sag i me-
dierne, hvor en boligorganisation tilsyneladende mente, at den havde en pligt til at op-
sige et lejemål som følge af den kriminalitet, som en beboer i lejemålet havde begået.
Det fremgår af de gældende regler i almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, at det forhold,
at lejeren eller et medlem af lejerens husstand idømmes en ubetinget frihedsstraf for
kriminalitet omfattet af ordningen, altid vil skulle betragtes som væsentligt og dermed
vil kunne danne grundlag for en ophævelse af lejemålet. Det fremgår desuden, at udle-
jeren dermed ikke skal godtgøre, at lejerens flytning er påkrævet. Desuagtet er det for-
udsat i loven, at der ved domstolene fortsat vil skulle foretages en konkret proportio-
nalitetsafvejning af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Instituttet bemærker i den forbindelse, at det er boligorganisationen, som vælger, om
den vil tage initiativ til at indlede en sag om ophævelse af et lejemål. Boligorganisatio-
nen er således ikke forpligtet til at indlede en sag om ophævelse af et lejemål, selvom
en beboer er mistænkt eller dømt for at have begået kriminalitet. Det fremgår således
af loven, at kriminalitet vil kunne danne grundlag for ophævelse, men ikke, at krimina-
litet skal danne grundlag for ophævelse.
Retten til respekt for privatlivet og hjemmet følger af artikel 8 i Den Europæiske Men-
neskerettighedskonvention, som staten skal overholde. Når staten udformer lovgiv-
ning, som fastlægger rammerne for ophævelse af lejemål, så er staten forpligtet til, at
disse rammer sikrer respekten for menneskeretten.
Lovgivningen er imidlertid konstrueret på en måde, som på forhånd forsøger at fast-
lægge, hvordan kriminalitet skal vægtes af en boligorganisation, når den skal vurdere,
om et lejemål i en konkret sag skal ophæves, og loven har således et ensidigt fokus på
de forhold, som taler for at ophæve et lejemål.
Det bør således sikres, at også de forhold, som taler imod at ophæve et lejemål, indgår
i boligorganisationens afvejning. Det gælder blandt andet følgende forhold:
- hvor længe lejeren har boet i lejemålet,
- hensynet til lejemålets øvrige beboere, herunder børn,
- om den beboer, der har begået kriminalitet, fortsat bor i lejemålet, og
- om den episode, som beboeren er dømt for at have begået, konkret har med-
ført utryghed i boligområdet.
25
Derfor bør det fremgå af bemærkningerne til lovudkastet, at boligorganisationerne
også skal inddrage de forhold, som taler imod udsættelse af lejemålet, og at det ikke er
tilstrækkeligt alene at se på den begåede kriminalitet.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Indenrigs- og Boligministeriet tilføjer i
lovudkastet, at boligorganisationen ved vurdering af ophævelse af et lejemål skal ind-
drage alle relevante forhold.
RISIKO FOR MANGELFULD HENSYNSAFVEJNING
Med lovudkastet foreslås det at udvide mulighederne for at foretage bevisførelse i fo-
gedretten, så fogedretten kan afgøre, om ophævelse af et lejemål er berettiget (forslag
til 2. pkt. i retsplejelovens § 597, stk. 2).
Ifølge forslaget skal det være muligt for fogedretten at tillade den bevisførelse, som er
nødvendig for, at fogedretten kan afgøre, om ophævelse af et lejemål var berettiget i de
situationer, hvor ophævelsen begrundes i, at en beboer har begået visse former for kri-
minalitet inden for 1 kilometer fra ejendommen.
Forslaget skal blandt andet ses i lyset af, at Østre Landsret i 2019 vurderede, at be-
dømmelsen i en konkret sag af ophævelse af et lejemål på grund af kriminalitet ikke
var egnet til behandling under en umiddelbar fogedforretning efter de nugældende
regler (de almindelige bemærkninger, punkt 2.3.2).
Forslaget til udvidelse af bevisførelsen i fogedretten har til hensigt at begrænse antallet
af sager, som fogedretten sender videre til boligretten, fordi fogedretten anser det for
betænkeligt at behandle sagen.
Det fremgår blandt andet af bemærkningerne af forslaget, at sager om udsættelse af
lejemål på grund af utryghedsskabende kriminalitet i visse tilfælde vil have en væsent-
lig kompleksitet. Derfor må det forventes, at sagerne vil blive behandlet af en udnævnt
dommer eller en juridisk fuldmægtig med længere erfaring (de almindelige bemærk-
ninger, afsnit 2.3.3).
Reglerne, som muliggør, at sagerne kan behandles i fogedretten, og som nu foreslås
udvidet, er en undtagelse til udgangspunktet i almenlejeloven, hvor tvister om bolig-
forhold, der er omfattet af lejelovgivningen, skal behandles i boligretten.
Instituttet udtrykte dengang reglerne blev indført i 2018 bekymring over, at ordnin-
gen, hvorefter der ikke kræves bevisførelse ud over udlejers fremlæggelse af en doms-
udskrift, i betydeligt omfang indskrænker de processuelle garantier, der skal sikre, at
der foretages en reel proportionalitetsafvejning ved tvangsudsættelse.
Det øger efter instituttets opfattelse risikoen for, at der ikke ved domstolene bliver fo-
retaget en reel proportionalitetsafvejning ved tvangsudsættelse, når lovudkastet har til
hensigt at flere sager om udsættelse af lejemål behandles som umiddelbare fogedfor-
retninger.
Derfor bør det fremgå af bemærkningerne til lovudkastet, hvornår fogedretten på bag-
grund af en indledende vurdering vil skulle afvise at fremme udsættelsesforretningen.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Indenrigs- og Boligministeriet i be-
mærkningerne til lovudkastet redegør for, hvornår fogedretten vil skulle afvise at
fremme udsættelsesforretningen.
ØVRIGE BEMÆRKNINGER
26
Instituttet henviser endelig til sit høringssvar over et tidligere lovudkast om hurtigere
udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet, hvor instituttet
blandt andet anbefaler, at det bliver præciseret, hvor hurtigt udlejeren skal tilbyde
genhusning, og hvilke pligter udlejeren har i en situation, hvor kendelsen om ophæ-
velse af lejemålet omgøres af en højere retsinstans.
Lejernes Retshjælp
Lejernes Retshjælp har d. 5. marts 2021 fremsendt bemærkninger til udkast til forslag
til lov om ændring af lov om rettens pleje og lov om leje af almene boliger (Hurtigere
udsættelse af lejere ved utryghedsskabende kriminalitet) i det daværende dokument
nr. 6439176. Dette høringssvar findes vedlagt som Bilag A.
Dette tidligere lovforslag er nu ændret ”væsentligt”, hvorfor der foretages en fornyet
høring.
Lejernes Retshjælp skal indledningsvist gøre opmærksom på, at de tidligere fremsatte
synspunkter og bekymringer i Bilag A, også ved det nye fremsatte lovforslag gør sig
gældende.
Ad. lovforslagets § 1, nr. 2
Det foreslås indført, at der ikke skal kunne ophæves lejemål efter lov om leje af almene
boligers § 90, stk. 1, nr. 10, når dette vil være i strid med Danmarks internationale for-
pligtigelser. Der er ikke tale om en reel ændring af det tidligere forslags § 2, nr. 2, da
det forudsættes, at Danmark altid ønsker at leve op til de internationale forpligtigelser.
En sådan formulering må siges at være en programerklæring uden selvstændigt ind-
hold. Der henvises således, til Lejernes Retshjælps tidligere fremsatte synspunkter og
betænkeligheder ved ophævelse før endelig straffedom foreligger, jf. Bilag A.
Lejernes Retshjælp vil yderligere tilføje, at det er erfaret gennem organisationens ar-
bejde på området, at de almene boligselskaber forfølger muligheden for ophævelse ef-
ter lov om leje af almene boligers § 90, stk. 1., nr. 10 forskelligt. Selvom et givent al-
ment boligselskab juridisk set skulle have mulighed for at ophæve en lejer med henvis-
ning til § 90, stk. 1, nr. 10., afhænger dette i mange tilfælde også af det almene boligsel-
skabs interne forhold. Det er således langt fra sikkert, at boligselskabet ønsker at for-
følge en ophævelse efter bestemmelsen.
I visse tilfælde vil et boligselskab, når det også har mulighed for at få oplysning direkte
fra politiet, jf. forslagets § 3, nr. 3, vurdere en sag om ophævelse som en automatisk og
administrativ beslutning, som ikke nødvendigvis vil blive vurderet individuelt internt i
organisationen.
Der er ikke klare retningslinjer på området, og vilkårligheden af ophævelsen, på bag-
grund af et boligselskabs manglende individuelle bedømmelse, forstærkes, når man
kan ophæves som forslået i § 1, nr. 2 og denne ophævelse evt. i større grad vil ske auto-
matisk.
Lejernes Retshjælp vil yderligere tilføje, at det er tvivlsomt, hvorvidt bestemmelsen
kan gennemføres inden for rammerne af artikel 8, stk. 1 i EMRK.
Formålet med den foreslåede ordning er, at det fremover skal kunne gå hurtigere at få
gennemført en udsættelse af en kriminel fra dennes lejebolig. Indenrigs- og Boligmini-
steriet vurderer, at den foreslåede ordning kan begrundes af hensyn til den offentlige
27
tryghed, at forebygge uro eller forbrydelse og at beskytte andres rettigheder og frihe-
der. Det vurderes, at ordningen udgør et egnet og nødvendigt middel hertil.
Der er endvidere lagt vægt på, at fogedretten i forbindelse med behandlingen af sager
om udsættelse af lejemål skal foretage en konkret proportionalitetsafvejning i lyset af
navnlig EMRK artikel 8 om ret til respekt for bl.a. hjemmet. Fogedretten vil i den for-
bindelse bl.a. skulle tage stilling til, om udsættelse kan ske på baggrund af en byrets-
dom, dvs. selvom straffedommen ikke er endelig. Der kan herved lægges vægt på de
momenter, som fremgår af pkt. 2.1.3.
Lejernes Retshjælp finder det problematisk, at fogedretten skal tage stilling til et så
indgribende og betydningsfuldt spørgsmål. Yderligere er det betænkeligt at vurderin-
gen skal foretages på et evt. spinkelt eller dårligt oplysningsgrundlag. Dette gælder
uanset forslaget om udvidelse af bevisførelsen i fogedretten i lovforslagets § 3, nr. 1.
Fogedretten og de øvrige retsinstanser er netop opdelt i forskellige afdelinger/instan-
ser på baggrund af forskelligheden af sagerne der bedømmes, den erfaring som de an-
satte har, proceduren og grundigheden ved sagsoplysningen, osv.
Det er derfor netop bekymrende, at man i fogedretten skal foretage den nævnte pro-
portionalitetsafvejning.
Denne problematik løses heller ikke ved, at fogedretten vil have mulighed for at afvise
at fremme fogedforretningen, jf. retsplejelovens § 597, stk. 3, da denne bedømmelse
igen skal foretages af fogedretten selv.
Da der ikke lægges op til en ændring om regler om opsættende virkning af kæremålet,
jf. retsplejelovens § 395, jf. § 587, stk. 1, vil udgangspunktet således stadig være, at fo-
gedrettens afgørelse om udsættelse kan få virkning inden, der er afsagt endelig straffe-
dom.
Ad. lovforslagets § 1, nr. 4
I forlængelse af den foreslåede ændring i § 1, nr. 2, ønsker lovgiver, hvis grundlaget for
ophævelse efter lov om leje af almene boligers § 90, stk. 1., nr. 10 bortfalder som følge
af afgørelse ved højere retsinstans. at udlejer skal svare erstatning samt tilbyde gen-
husning til den lejer, som har fået ophævet sit lejeforhold efter bestemmelsen.
Det forudsættes således fra lovgivers side, at ændringen i § 1, nr. 4, skal opveje den for-
ringelse af retssikkerhed, som følger af den foreslåede § 1, nr. 2.
I disse overvejelser indgår det formentlig ikke, at den skade som forsages ved at blive
ophævet samt efterfølgende smidt ud, jf. den foreslåede § 1, nr. 2, er af så uoprettelig
karakter, at en erstatning samt genhusning slet ikke kommer i nærheden af at gøre op
for dette.
Hertil skal det indgå i overvejelserne, at den nugældende bestemmelse, samt i øvrigt
ændringen i § 1, nr. 2, også omfatter den pågældendes husstand, såfremt personen, der
dømmes for en af de i lov om leje af almene boligers § 90, stk. 1., nr. 10 opremsede for-
hold, er en del af denne husstand.
Det skal i den forbindelse yderligere pointeres, at det trods en frikendelse ved dom fra
højere retsinstans i forbindelse med en straffesag, uanset de juridiske konsekvenser,
ville kunne have konsekvenser for den frikendtes arbejde og privatliv. Dette skyldes, at
28
der typisk allerede ved en politisigtelse eller tiltale ved domstolene, uanset udfaldet af
straffesagen, kan ske uoprettelig skade af en persons ry og/eller troværdighed.
Denne skade forstærkes ved, at en ved første instans idømt lejer eller hele dennes hus-
stand, vil kunne ophæves som foreslået i § 1, nr. 2, da man således også vil stå uden
bolig.
Det danske straffesystem bærer i stor stil præg af staf som præventivt virkemiddel.
Dette ses bl.a. i strafudmålingen i straffesager samt i de mange rehabiliteringsmulig-
heder som kriminalforsorgen tilbyder.
En ophævelse på baggrund af lov om leje af almene boligers § 90, stk. 1., nr. 1. er i sig
selv indgribende over for den dømte eller den dømtes husstand. Hvis man dømmes for
en forbrydelse, og man dernæst også står uden bolig, vil mulighederne for rehabilite-
ring begrænses yderligere, og på denne måde øge risikoen for, at der begås ny krimina-
litet.
Hvis man dømmes, men dernæst frikendes, og man allerede er blevet ophævet og
smidt ud, jf. forslagets § 1, nr. 2, vil man evt. også kunne have svært ved i mellemtiden
at finde en bolig ved andre boligselskaber eller udlejere, pga. den allerede indtrufne
skade på vedkommendes ry og troværdighed.
BILAG A
Lejernes Retshjælp skal først og fremmest udtrykke sin dybeste bekymring for de al-
mene beboeres retssikkerhed som følge af dette lovforslag:
For det første, vil almene beboere blive diskrimineret med muligheden for dobbelt
straf for en given kriminalitet, når de, i modsætning til alle andre gerningsmænd, også
kan blive frataget det eksistensgrundlag, som en bolig udgør. For det andet, vil lov-
forslaget udgøre et væsentligt indgreb i de almene beboeres ret til at vælge egen part-
ner og samlivsforhold, eftersom risikoen for ophævelse og udsættelse af beboerens le-
jemål, effektivt vil afholde nogle beboere fra at dele husstand med deres partner. Det
virker særligt iøjnefaldende, at de foreslåede sanktionsmuligheder for beboerne, vil
kunne tages i brug af udlejere allerede inden en straffesag er afsluttet, hvormed både
beboeren og dennes husstand kan blive »straffet« før der er faldet dom. Overordnet
set virker det fremsatte lovforslag som en sammenblanding af strafferetten og privat-
retten, som ikke hører hjemme i et retssamfund, der først og fremmest er defineret ved
lighed for loven, dvs. at de samme forbrydelser også straffes ens. Men det skal åben-
bart ikke længere gælde for almene beboere.
Den fremtrædende bevæggrund for forslaget er, at boligorganisationer har følt sig
magtesløse og efterspurgt yderligere værktøjer, så de groft krimin . Dette indikerer, at
boligorganisationerne har ønsket at smide flere beboere ud, end domstolene har til-
ladt, trods den allerede gennemførte skærpelse i 2018. Domstolsprøvelsen har derfor
vist sig at være det eneste værn mod vilkårlighed.
Denne retssikkerhedsgaranti tilsidesættes med dette lovforslag, der slavisk følger bo-
ligorganisationernes ønske. Lovforslaget indikerer, at domstolene reelt ønskes sat ud
af spillet. Man kunne derfor spørge lovgiver om, hvad det egentlige formål er, og om
man helt har overvejet de menneskelige konsekvenser af den nye, ønskede praksis:
Hvor skal gerningsmandens familie tage hen, når de bliver sat på gaden? Og gernings-
manden selv, når han/hun kommer ud af fængslet?
29
Svaret er forhåbentlig ikke så kynisk, som boligminister Kaare Dybvads svar på samme
spørgsmål under et besøg på Motalavej i Kørsør i september 2020: »Derfor kommer vi
til at stramme op, så det bliver muligt at smide folk ud hurtigere. Hvor de så skal bo
henne? Tja, det må de sådan set selv finde ud af,« skrev boligminister Kaare Dybvad
efter besøget.
Lejernes Retshjælp konstaterer derfor, at lovforslaget indikerer et bagvedliggende
menneskesyn, der er fordomsfuldt, fordømmende og mørkt. Når boligselskaberne på
denne baggrund tillægges en lovgivende, dømmende og udøvende magt i forhold til
sine beboere er der samtidig sket en magtkoncentration, der er uforenelig med magt-
delingsprincippet i enhver retsstat.
Lejernes Retshjælps synspunkt er derfor, at forslaget vil skabe stor utryghed i de al-
mene boliger, og vil øge beboernes i forvejen store frygt for vilkårlighed og egenrådig-
hed fra boligselskabets side.
Rigsadvokaten
1. Det fremgår af den foreslåede § 996 b, stk. 3, at det er politiet, der underetter retten
om, at der er fremsat anmodning om, at retten i umiddelbar forlængelse af domsafsi-
gelsen på udlejerens vegne indgiver anmodning til fogedretten om udsættelse af leje-
ren. Det fremgår i den forbindelse af de specielle bemærkninger til den foreslåede be-
stemmelse, at politiet efter bestemmelsen er forpligtet til at give retten besked om ud-
lejerens anmodning i forbindelse med tiltalerejsningen.
Rigsadvokaten lægger i den forbindelse til grund, at det i praksis vil være den lokale
anklagemyndighed, der videregiver anmodningen til retten i forbindelse med anklage-
myndighedens fremsendelse af sagen til retten. Det bemærkes i den forbindelse, at be-
mærkningerne ikke beskriver, hvordan eller i hvilken form anmodningen skal videre-
gives, og Rigsadvokaten forudsætter på den baggrund, at anklagemyndigheden selv
beslutter om anmodningen videregives i selve anklageskriftet eller ved en selvstændig
skrivelse til retten.
Hvis der ønskes en særlig proces for videregivelsen af anmodningen, herunder særlige
formkrav eller lignende, kan det med fordel præciseres i bemærkningerne.
2. Rigsadvokaten tager forbehold for, at den foreslåede ordning vil have økonomiske
konsekvenser for anklagemyndigheden.
Rådet for Socialt Udsatte
Rådet takker for høringen, men kan ikke tilslutte sig lovforslaget.
Lovforslagets formål er at gøre det nemmere at udsætte beboere fra deres boliger, hvis
de er dømt til ubetinget fængsel for utryghedsskabende kriminalitet, der er foregået in-
den for en radius af en kilometer af deres bopæl. Med lovforslaget bliver det muligt at
udsætte beboere umiddelbart efter, at der er afsagt dom ved byretten, uanset om dom-
men ankes. For at sikre at udsættelsen kan ske straks efter, at en dom er afsagt i byret-
ten, foreslås det, at politiet efter anmodning fra udlejeren skal underrette udlejer om,
at en lejer (eller medlem af lejers husstand) er sigtet for utryghedsskabende kriminali-
tet.
30
Med lovforslaget får en beboer ret til genhusning og erstatning fra udlejeren, hvis be-
boeren uretmæssigt er blevet sat ud af sin bolig. Loven muliggør samtidig, at der kan
føres de beviser hos fogedretten, som gør det muligt at ophæve et lejemål, uden at sa-
gen bliver taget op i boligretten, hvor det bliver beskrevet, at der ofte er ventetid. En
udsættelse ved fogedretten kan ankes til boligretten, men en anke har som udgangs-
punkt ikke opsættende effekt.
Rådet har stor forståelse for problemstillingen bag forslaget. Det kan være stærkt bela-
stende for lokalområdet og ikke mindst for de eventuelle ofre for forbrydelserne, der
bor i området, hvis de til dagligt kan risikere at møde gerningspersonen i området. Det
ændrer dog ikke på, at det er retssikkerhedsmæssigt problematisk, at de foranstaltnin-
ger, der i denne sammenhæng skal beskytte både borgerens retssikkerhed, boligret og
ankemuligheder, tages ud af kraft, og dermed stiller borgeren retssikkerhedsmæssigt
meget usikkert. Udsættelse fra ens bolig er en meget alvorlig sanktion. Tiden uden en
bolig mellem en evt. dom i byretten og frifindelse i landsretten kan for borgerne skabe
udsathedsproblematikker, som kan være svære at genoprette uanset efterfølgende
genhusning og erstatning.
Nogle af de borgere, som er i risiko for at begå utryghedsskabende kriminalitet, er i
forvejen kendte i kommunen og af boligselskabet pga. sociale problemer. Det kan
f.eks. være i kraft af stofafhængighed eller psykiatriske lidelser. For disse borgere kan
den rette og kontinuerlige støtte forebygge kriminalitet og dermed hjemløshed pga.
udsættelse.
I den forbindelse vil Rådet fremhæve vigtigheden af, at der arbejdes med Housing
First som et gennemgående paradigme i alle dele af systemet. Det er et kerneelement i
arbejdet med at bekæmpe hjemløshed, at udsættelser og dermed hjemløshed forebyg-
ges og afhjælpes på alle niveauer. Det er et opmærksomhedspunkt at sikre, at lovgiv-
ningen vedr. udsættelser ikke kommer til at modarbejde regeringens hjemløsereform,
og at der i det omfang, der skal ske udsættelser af beboere, er opmærksomhed på at
sikre alternativer.
SOS Racisme
Selv om det aktuelle forslag ikke i sin tekst er direkte diskriminerende, er det indirekte
diskriminerende på den måde, at relativt flest danskere med rødder i udlandet - født
her eller i udlandet - bor til leje i almennyttige boliger, og således vil være mere ud-
satte end danskere med rødder i Danmark. Det eneste eksempel på lejere, som er om-
talt i lovforslaget som begrundelse for, at lejere skal kunne udsmides hurtigere end i
dag, er fra Motalavej, som har været meget omtalt i Folketinget og i pressen, og som
handler om familier med rødder i udlandet. Regeringens tryghedsplan, som forslaget
udspringer af, er ligeledes vendt mod minoritetsdanskere.
SOS Racisme er imod lovforslaget af flere grunde:
1. Der er tale om kollektiv afstraffelse af en hel husstand for, hvad én person i fami-
lien/husstanden har begået. Det er et brud med retsstatsprincipperne i Danmark at
straffe en hel familie for, hvad et familiemedlem har gjort. Straffen er ovenikøbet me-
get voldsom: nemlig ophævelse af lejemålet for hele familien. Boligen er en menneske-
ret, at tage folks bolig fra dem og derved gøre dem hjemløse er ude af proportioner, og
det rammer skævt, idet folk med egen bolig og andelsbolig og lejeboliger, der ikke er
almene, formentlig vil kunne blive boende.
31
2. Almennyttige boligselskaber vil føle sig tilskyndet til at smide flest muligt med kri-
minalitet ud, da kriminalitet de to foregående år tæller med ved vurderinger af, om en
bebyggelse skal på listen over forebyggelsesområder eller over udsatte boligområder
mv. Derudover vil de gerne have flest muligt af ikke ”vestlig” herkomst ud, for ikke nu
eller senere at risikere at skulle få en ”udviklings”plan med nedrivninger og fratagelse
af en række rettigheder for beboerne i området til følge.
3. Et meget lille dansk forsøg med udflytning af familier fra en bebyggelse med en kri-
minalitetsdømt ung mand (”storebror”) viste at den dømte, der var flyttet, begik mere
kriminalitet end før flytningen, mens andre i familien begik mindre kriminalitet end
forventet efter flytningen.
4. Overlevering af oplysninger til en boligforening så snart en person er sigtet, er lige-
ledes et skråplan for retssikkerheden i Danmark: man er allerede begyndt at straffe fa-
milien, før personen er dømt, og trods tavshedspligt vil der være risiko for, at sagen vil
kunne rygtes i boligområdet.
5. Og endelig er det et brud med retssikkerheden at ophæve noget så væsentligt som
retten til en lejebolig for en hel husstand, pga. en dom i en straffesag, som måske en-
der med tiltalefrafald, frifindelse eller ophævelse af en fængselsstraf. Måske har der
endda reelt været tale om et justitsmord, hvor en forkert er blevet sigtet for noget,
han/hun ikke har gjort.
6. En pekuniær erstatning vil aldrig kunne ophæve den alvorlige belastning, forstyr-
relse, ekstra arbejde og udgifter og tab af tiltro til retfærdighed i det danske samfund,
som husstanden og den dømte vil føle. Måske vil de berørte endda fatte mistanke til,
om det er ofre for en eventuel voldshandling, der hævner sig på familien. Det vil kunne
komme til at ligne en dansk form for familie- eller stammefejde, hvor samfundet er
inddraget i afstraffelse af de ”ikke-”vestlige”!
7. Eftersom oplysninger om ophævelse af lejemål for en familie, hvis én i husstanden
har været dømt en enkelt gang for kriminalitet, kan gå videre til andre boligselskaber,
kan det blive næsten umuligt for tidligere kriminelles familier at finde en bolig. Såvel
den kollektive afstraffelse af familien, hvis én i en husstand bliver fængslet for krimi-
nalitet, som det, at en familie bliver forhindret i at få en ny bolig i det almene byggeri,
er to urimelige straffe pga. en forkert adfærd fra én i husstanden, og det er imod prin-
cipperne for en retsstat at give kollektive straffe. Boligselskaber der ejer en bebyggelse,
klassificeret som forebyggelsesområde, kan smide en familie ud, selv om den nu ikke
har nogen familiemedlemmer, der har begået kriminalitet. Ikke for at skabe tryghed,
men for at komme ned under kriminalitetsgrænsen, som kun her skal være på det dob-
belte af den gennemsnitlige lave kriminalitetsrate. Og hvis det drejer sig om en ikke-
”vestlig” familie, kommer området længere ned i procentdelen af ikke-vestlige bebo-
ere, så at området har større chance for at undgå en ”udviklings- eller afviklingsplan” i
2030. Vores gæt er endvidere, at det vil modvirke resocialisering af en kriminalitets-
dømt at gøre ham og hans familie hjemløs.
8. Lovforslaget er blevet helt aktuelt for SOS Racisme, idet vi i mere end et år har for-
søgt at støtte lejerne i ”Blågården” på Nørrebro i at få ophævet FSB’s ophævelser af tre
familiers lejemål og retsligt, fordi et familiemedlem, der i øvrigt ikke boede der læn-
gere, havde fået en fængselsdom, i forbindelse med urolighederne 14. april 2019, som
32
var forårsaget af politiets uvarslede flytning af Rasmus Paludans demonstration fra
Mjølnerparken til Blågårds Plads.
I Mjølnerparken havde beboerne forberedt sig på at passe på folk, for at ingen skulle
lade sig provokere til at gøre noget ulovligt. Men de, der var involveret i kriminalitets-
forebyggende tiltag i Blågården var ikke blevet advaret om flytningen på forhånd, og
det lokale politi var ifølge øjenvidner ikke til stede under aktionen, men var blevet er-
stattet af - ifølge medierne 500-600 betjente i uniform eller civil fra hele landet.
Vi har aldrig fået en reel forklaring på, hvorfor demonstrationen blev flyttet til Blå-
gårds Plads uden varsel, eller om der var tale om en politiøvelse, eller hvad, der var på
færde. Så der var ikke nogen lokalt, der kunne nå at afholde de unge fra uro under Pa-
ludans provokationer, og hindre dem i at kaste noget hen i retning mod ham eller mod
politiet. Paludan gik selv tilbage til Blågårds Plads, efter politiet havde kørt ham væk,
men blev kørt eller gennet væk igen af politiet.
I de tre sager vi kender til, var ingen af dem, der havde fået en fængselsdom, dømt i
forvejen. Skønt de havde fået - og afsonet - en fængselsstraf ved denne lejlighed, var de
ikke banderelaterede, og der havde ikke været tale om grov vold, eller vold der havde
medført legemsbeskadigelse hos nogen af dem. En var fængslet, fordi han havde opfor-
dret til modstand mod Paludans blasfemiske provokationer. De tre fædre i familierne-
var eller havde alle været - aktive i kriminalitets¬forebyggende tiltag: Natteravnene,
Fædregrupper og/eller Fritidsakademiet. De havde sammen med to af mødrene gen-
nem årene ofte taget en snak med unge og forældre, hvis der var en ung, der havde la-
vet ballade, for at forebygge kriminalitet. Så udover at en ophævelse af deres lejemål
var uretfærdig, ville den som konsekvens kunne betyde øget kriminalitet i boligområ-
det.
Konklusion:
Den eneste begrundelse for disse afvigelser fra normale retsstatsprincipper og for at
skabe flere hjemløse familier og tabe flere kriminelle, der har udstået deres straf på
gulvet, er ifølge lovforslaget at få en dømt lejer samt lejerens husstand sat ud af bolig-
selskabet straks han er dømt. Dette angiveligt for at beboerne i boligområdet kan føle
sig trygge, uanset at forbrydelsen ikke var rettet mod dem. Dette virker helt ude af pro-
portioner!
Når barren er sat så lavt i loven som en enkelt fængselsstraf, ungdomssanktion o.l., ri-
sikerer mange familier at blive skadet af et familiemedlems eller husstandsmedlems
adfærd. Det vil også gøre det stort set umuligt for dem, der bor til leje, at påtage sig et
job som aflastningsfamilie/plejeforælder for en ung kriminel - de risikerer jo at blive
smidt ud!
Så vi synes hverken om det tidligere eller om det nuværende lovforslag, og kan ikke se,
at nogen har nytte af det!
Vestre Landsret
Det foreliggende lovudkast er væsentligt omarbejdet i forhold til det lovudkast, som
landsretten tidligere har udtalt sig om. Der lægges nu op til, at ophævelse af et lejemål
på grundlag af en straffedom skal behandles af fogedretten og således ikke skal ”kobles
på” selve straffesagen. Med den nu foreslåede model er det endvidere udtrykkelig for-
udsat, at bl.a. ophævelse på grundlag af en påanket straffedom ikke kan ske, hvis dette
33
vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. herved bl.a. Den Euro-
pæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 og 8. Adgangen til at tillægge kære af
fogedrettens afgørelse opsættende virkning er nu reguleret af den almindelige foged-
retlige bestemmelse herom i retsplejelovens § 587, stk. 1, jf. § 395.
De dele af det tidligere lovudkast, som gav anledning til alvorlig bekymring, er således
ændret, hvilket landsretten hilser velkomment.
Landsretten kan i øvrigt tilslutte sig høringssvaret fra Dommerforeningen og finder
ikke herudover anledning til at udtale sig om lovudkastet.
Østre Landsret
Det foreliggende lovudkast er væsentligt omarbejdet i forhold til det lovudkast, som
landsretten udtalte sig om ved brev af 12. marts 2021. Der lægges nu op til, at ophæ-
velse af et lejemål på grundlag af en straffedom skal behandles af fogedretten, og såle-
des ikke skal ”kobles på” selve straffesagen. Med den nu foreslåede model er det endvi-
dere udtrykkeligt forudsat, at bl.a. ophævelse på grundlag af en påanket straffedom
ikke kan ske, hvis dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf.
herved bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 og artikel 8.
Adgangen til at tillægge kære af fogedrettens afgørelse opsættende virkning er nu re-
guleret af den almindelige fogedretlige bestemmelse herom i retsplejelovens § 587, stk.
1, jf. § 395.
Det dele af det tidligere lovudkast, som gav anledning til alvorlig bekymring, er således
ændret, hvilket landsretten hilser velkomment.
Landsretten er bekendt med høringssvaret fra Dommerforeningen og kan tilslutte sig
dette.


Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
im@im.dk
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Vedlagt sendes høringssvar og høringsnotat til Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
om forslag til lov om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om almene boliger
m.v. og retsplejeloven (Hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende
kriminalitet).
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
Sagsnr.
2021 - 2380
Doknr.
484632
Dato
27-04-2022
Offentligt
L 178 - Bilag 1
Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22


Advokatrådet
samfund@advokatsamfundet.dk
www.advokatsamfundet.dk
1
Indenrigs- og Boligministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
rsr@im.dk
Høring over udkast til lov om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om
almene boliger m.v. og retsplejeloven (Hurtigere udsættelse af lejere på grund
af utryghedsskabende kriminalitet)
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF. 33 96 97 98
DATO: 27. januar 2022
SAGSNR.: 2022 - 125
ID NR.: 794201
Ved e-mail af 22. december 2021 har Indenrigs- og Boligministeriet anmodet om
Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte udkast.
Advokatrådet har følgende bemærkninger:
1) Ophævelse af lejemål før endelig dom
a. Advokatrådet bemærker indledningsvis, at forslaget indeholder en væsentlig
forringelse af de berørte borgeres retssikkerhed, ikke mindst fordi et lejemål
fremover vil kunne ophæves, før der er afsagt endelig dom. Lejemålet kan derfor
være opsagt på det tidspunkt, hvor den endelige dom i straffesagen viser sig ikke at
kunne danne grundlag for en ophævelse af lejemålet.
Efter Advokatrådets opfattelse bør det kræve tungtvejende grunde at indføre regler,
der tillader ophævelse af lejemål før en endelig straffedom.
Forslaget angiver, at det ”ofte [tager] for lang tid at udsætte kriminelle og
utryghedsskabende beboere af deres lejemål,” men forslaget angiver ikke, hvor lang
tid det normalt tager, i hvor mange tilfælde det efter regeringens opfattelser tager for
lang tid, eller hvorfor det tager for lang tid i enkelte sager.
Advokatrådet bemærker i den forbindelse, at sagsbehandlingstiderne ved domstolene
kan være ganske langvarige, og at det således meget vel kan bero på domstolenes
forhold, at det tager ”for lang tid” at afslutte straffesagerne og foged-
/boligretssagerne.
Advokatrådet opfordrer Indenrigs- og Boligministeriet til nærmere at redegøre for,
hvor lang tid det tager at udsætte kriminelle og utryghedsskabende beboere af deres
lejemål, i hvor mange tilfælde det efter Indenrigs- og Boligministeriet har taget for
lang tid, og hvad baggrunden er for den – efter Indenrigs- og Boligministeriets
opfattelse – for lange udsættelsestid. Forslaget omtaler en konkret sag fra Motalavej i
Korsør, men en enkeltsag bør ikke medføre en generel forringelse af mange borgeres
retssikkerhed.
-- AKT 486123 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar fra Advokatrådet ] --
Offentligt
L 178 - Bilag 1
Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
Advokatrådet
samfund@advokatsamfundet.dk
www.advokatsamfundet.dk
2
b. Forslaget angiver, at ophævelse af et lejemål alene kan ske efter en
proportionalitetsvurdering, idet der skal foretages en konkret vurdering af sagens
samlede omstændigheder (side 12).
Advokatrådet anførte i sit høringssvar af 3. april 2018 vedrørende de gældende
regler, at der kan forekomme sager, der er omfattet af reglerne, men som utvivlsomt
ikke kan siges at vedrøre utryghedsskabende kriminalitet. Der henvises til
vedhæftede høringssvar af 3. april 2018.
Advokatrådet opfordrer Indenrigs- og Boligministeriet til at tilføje, at der skal lægges
vægt på, om den konkrete kriminalitet er af utryghedsskabende karakter.
c. Forslaget forsøger – ved at indføre en pligt for udlejer til at betale erstatning og
sørge for genhusning - at råde bod på den uheldige situation, der kan opstå, såfremt
den endelige straffedom måtte vise sig ikke at kunne danne grundlag for opsigelsen.
Advokatrådet bemærker, at forslaget ikke i praksis vil kunne sikre, at de borgere, der
får ophævet et lejemål, bliver stillet som om ophævelsen ikke havde fundet sted.
Hvad angår erstatning bemærker Advokatrådet, at den væsentligste tabspost
formentlig i praksis vil være den huslejeforøgelse, der kan blive en konsekvens af
ophævelsen af lejemålet. Det fremgår af forslaget, at erstatningen f.eks. kan ”bestå i
dækning af lejerens flytteudgifter samt dækning af en eventuel difference mellem
huslejen i en midlertidig sammenlignelig bolig, hvis huslejen er højere i denne bolig
sammenlignet med den husleje, som lejeren betalte i det ophævede lejemål.”
Advokatrådet bemærker, at en højere husleje ikke nødvendigvis vil være begrænset
til ”en midlertidig sammenlignelig bolig,” da mange lejere vil være nødsaget til at
leje en anden permanent bolig. Uanset hvad vil der i praksis opstå tvist om
opgørelsen af erstatningskravet, såfremt lejeren ikke kan finde en sammenlignelig
bolig med lavere eller samme husleje, fordi udlejerne vil kunne gøre gældende, at
lejeren ikke har opfyldt sin tabsbegrænsningspligt ved at leje en anden bolig med en
højere husleje.
Advokatrådet må antage, at forslagets henvisning til ”en midlertidig sammenlignelig
bolig” skyldes, at forslaget antager, at udlejer i tilfælde af genhusning vil sikre en
sammenlignelig lejebolig med samme eller lavere husleje. Den antagelse er ikke
umiddelbart velbegrundet, jf. det følgende om genhusning.
Hvad angår genhusning bemærker Advokatrådet, at forslaget ikke indeholder nogen
økonomisk garanti for udlejer. Forslaget anfører, at udlejeren skal sikre genhusning
efter reglerne i almenlejelovens kapitel 14 om permanent genhusning, men huslejen
kan stige i tilfælde af genhusning, også selv om det sker i en sammenlignelig bolig.
Genhusningsreglerne indeholder således ingen garanti imod huslejeforhøjelse, jf.
Højesterets dom af 1. juli 2020 (sag BS-40852/2019-HJR vedrørende de tilsvarende
Advokatrådet
samfund@advokatsamfundet.dk
www.advokatsamfundet.dk
3
regler i byfornyelsesloven). Det bemærkes i øvrigt, at ikke alle udlejere vil have
adgang til at sikre en udsat lejer genhusning.
Advokatrådet opfordrer Indenrigs- og Boligministeriet til at ændre forslaget, således
at udlejer i tilfælde af ophævelse af lejemålet inden endelig straffedom stiller
sikkerhed både for lejers erstatningskrav og genhusning i en sammenlignelig bolig til
højest samme husleje. Såfremt udlejer ikke kan stille den fornødne sikkerhed, må
udlejer afvente den endelige straffedom, før lejemålet ophæves.
2) Ophævelse af lejemål i umiddelbar forlængelse af straffedommen og politiets
videregivelse af oplysninger til boligorganisationer
a. Forslaget vil give politiet pligt til efter anmodning at underrette en udlejer, såfremt
en person, der bor i en lejebolig, er sigtet for overtrædelse af de relevante
straffebestemmelser. Politiet vil have pligt til at videregive oplysningerne til udlejer.
Advokatrådet finder det betænkeligt, at politiets pligt indtræder på tidspunktet for en
sigtelse, da en sigtelse kan være rejst på et meget tidligt tidspunkt i efterforskningen
af en sag.
Advokatrådet opfordrer Indenrigs- og Boligministeriet til at ændre forslaget, således
at politiets underretningspligt tidligst indtræder, når der er rejst tiltale i sagen.
Såfremt en udlejer anmoder politiet om en underretning, inden tiltale er rejst, kan
politiet afgive underretningen på tiltaletidspunktet.
b. Advokatrådet finder det ligeledes betænkeligt, at politiet ikke skal foretage en
konkret vurdering af, om hensynet til videregivelse af personoplysninger overstiger
hensynet til hemmeligholdelse.
Advokatrådet vil opfordre Indenrigs- og Boligministeriet til nærmere at overveje og
begrunde, hvordan forslaget forholder sig til databeskyttelsesforordningen, der stiller
krav til videregivelsen af personfølsomme oplysninger.
c. Advokatrådet har ikke bemærkninger til forslaget om, at retten efter anmodning fra
udlejer sørger for indkaldelse til retsmøde i fogedretten.
3) Bevisførelse i fogedretten
Forslaget indebærer, at fogedretterne i videre omfang end i dag skal kunne træffe
afgørelse om at ophæve et lejemål. Forslaget forsøger at råde bod på den forringelse
af retssikkerheden ved at lægge op til, at fogedretternes afgørelser skal træffes af en
udnævnt dommer eller erfaren dommerfuldmægtig.
Advokatrådet bemærker, at sagsbehandlingen i fogedretterne er mindre grundig end i
boligretterne, herunder fordi der medvirker sagkyndige dommere, ligesom
fogedsager almindeligvis forberedes mindre grundigt end almindelige, civile sager.
Advokatrådet
samfund@advokatsamfundet.dk
www.advokatsamfundet.dk
4
Advokatrådet finder det betænkeligt, at et så alvorligt indgreb som ophævelse af et
lejemål sker på baggrund af fogedretternes mindre grundige sagsbehandling. Det
skyldes ikke mindst, at der skal foretages en kompliceret proportionalitetsafvejning
af en række hensyn, der blandt andet omfatter, hvor indgribende en udsættelse på det
pågældende tidspunkt vurderes at ville være for husstanden.
Proportionalitetsvurderingen omfatter desuden hensynet til husstandens personer, der
lider af en alvorlig sygdom, eller har et handicap af en karakter, der vil kunne gøre
det vanskeligt at flytte. Der henvises til forslagets s. 12. Der skal således foranstaltes
bevisførelser om sådanne forhold, hvilket fogedrettens rammer ikke er velegnede til.
Advokatrådet opfordrer Indenrigs- og Boligministeriet til nærmere at redegøre for, i
hvilket omfang en grundig sagsbehandling ved fogedretterne i stedet for ved
boligretterne må antages at nedsætte den tid, det tager at ophæve et lejemål, jf.
ovenfor.
Med venlig hilsen
Andrew Hjuler Crichton
Generalsekretær
Advokatrådet ADVOKATE
SAMFUNDET
Trafik-, Bygge- 0g Boligstyrelsen
Edvard Thomsens Vej 14
2300 København S
almenboli I
Høring - over udkast til lov 0m ændring af lov 0m almene boliger m.v., lov 0m
leje af almene boliger 0g lov 0m leje (initiativer der modvirker parallelsamfund)
Ved e-mail af 2. marts 2018 har Trañk- 0g Byggestyrelsen anmodet 0m
Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte udkast.
Advokatrådet har følgende bemærkninger:
D Ophævelse af leiemål ved kriminalitet
Forslaget åbner op for, at en udlejer kan ophæve et lejemål, hvis lejeren eller et
medlem af lejerens husstand er idømt en ubetinget fængselsstraf for en af de
lovovertrædelser, som er nævnt i forslaget, og hvis lovovertrædelsen er begået inden
for l kilometer fra ejendommen, hvor lejemålet er beliggende. Det bemærkes, at
bestemmelsen finder anvendelse både i lejeloven og almenlejeloven og både i og uden
for ghetto-områder.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at tanken er, at en overtrædelse af disse
lovbestemmelser automatisk anses for at skabe utryghed i et boligområde. Af samme
grund er der lagt op til, at fogedretten uden videre skal fremme en fogedforretning,
hvis en udlejer kommer med en dom, som opfylder kriterierne om kriminalitetsform,
ubetinget fængsel og afstand til lejemålet.
Dermed har man frataget domstolene den frie bevisbedømmelse, herunder
muligheden for at vurdere, om den konkrete sag er egnet til at skabe utryghed i
boligområdet.
Dette finder Advokatrådet retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, idet man herved
fratager lejere en egentlig domstolsprøvelse, hvor det påses, om lovens formål er
opfyldt. Der kan således forekomme sager, som objektivt er omfattet af betingelserne
i loven, men hvor det er tvivlsomt, om sagen opfylder formålet med loven. Selv i
sådanne sager kan domstolene ikke gøre andet end at følge en påstand om ophævelse
af lejemålet.
samfund@advokatsamfundet.dk
wwwadvokatsamfundetdk
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF. 33 96 97 98
DATO: 3. april 2018
SAGSNR.: 2018 - 691
1D NR.: 515451
-- AKT 486123 -- BILAG 2 -- [ Bilag til høringssvar fra Advokatrådet (Høringssvar af 3. april 2018) ] --
Advokatrådet ADVOKATE
SAMFUNDET
Som eksempel kan nævnes en lejers ustraffede 17-årige søn, der arbejder som
ungarbejder i det lokale supermarked, som ligger inden for l km fra lejemålet. I
forbindelse med sit arbejde tilbageholder sønnen en butikstyv, som forsøger at løbe
væk. Ved tilbageholdelsen brækker butikstyven et håndled. Sønnen bliver idømt en
kort frihedsstraf for overtrædelse af straffelovens § 244 om vold, idet han brugte
unødig magtanvendelse ved tilbageholdelsen.
I dette tilfælde vil domstolene ikke kunne gøre andet end at ophæve lejemålet for
familien, hvis udlejer ønsker dette, uanset at det er åbenbart, at lovovertrædelsen ikke
er egnet til at skabe utryghed i et boligområde.
Et andet eksempel kunne være en privat udlejer, som længe har forsøgt at ophæve
lejemålet for en familie, idet udlejer gerne vil sælge lejligheden som ejerlejlighed for
at opnå en økonomisk fortjeneste. Udlejer bliver opmærksom på, at udlejers 22 årige,
hjemmeboende datter netop er blevet idømt 20 dages ubetinget fængsel for et jalousi-
slagsmål med en anden kvinde på det lokale diskotek, som ligger under l km fra
lejemålet. Udlejer anmoder derfor fogedretten om at udsætte familien.
Selvom det er dokumenteret, at udlejers motiv for ophævelsen udelukkende er at
kunne sælge lejligheden, kan fogedretten i medfør af lovforslaget ikke gøre andet end
at udsætte familien, idet de objektive kriterier i loven er opfyldt.
Eksemplerne viser, at det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at fratage domstolene
et skøn og den frie bevisbedømmelse, da det med stor sikkerhed vil føre til resultater,
som ikke er tiltænkt af lovgiver. Et skrækeksempel herpå var den ændring af
knivloven, som fratog domstolene skønnet og efterfølgende medførte en række
domme, som fremstod som dybt urimelige - og som medførte, at knivloven hurtigt
blev ændret tilbage igen.
Advokatrådet skal derfor opfordre til, at lovforslaget på dette punkt ændres, således at
domstolene får mulighed for at afvise en ophævelse af lejemålet, såfremt
lovovertrædelsen ikke kan siges at være egnet til at skabe utryghed i boligområdet.
2) Opsigelse ved overdragelse
Den foreslåede tilføjelse til almenlejelovens § 85, stk. l, indebærer et særdeles
væsentligt indgreb i lejerbeskyttelsen. Det nye stk. l, nr. 2, vil medføre, at det er
muligt for udlejere at opsige almenlejere i ghetto-områder alene på baggrund af
ejendommens hele eller delvise overdragelse. Dette skal tillige sammenholdes med, at
tilføjelsen i § 86, stk. 4, hvorefter opsigelse i forbindelse med en nedrivning af en
almenbolig-ejendom ikke medfører genhusningsforpligtelse for udlejer, hvis
ejendommen er beliggende i et ghetto-område.
De to bestemmelser indebærer et væsentligt opgør med både den kodiñcerede og den
i praksis fastsatte beskyttelse af lejere og almenlejere i forbindelse med ejendommens
samfund@advokatsamfundet.dk
wwwadvokatsamfundetdk
Advokatrådet ADVOKATE
SAMFUNDET
overdragelse. Bestemmelsen muliggør, at private købere kan overtage ejendommen
med den Viden, at de kan opsige almenlejere, 0g på den måde opnå en større
fortjeneste ved renovering og genudlejning. Opsigelsesretten er særdeles bredt
formuleret og vil af samme grund stille almenlejere i ghetto-områder væsentligt
ringere fremadrettet end almenlejere og lejere i andre områder.
Forskelsbehandlingen på baggrund af den geografiske placering af ens almenbolig
udgør et indgreb i princippet om lighed for loven.
3) Almenboligselskabemes autonomi og dispositionsret
En almenboligorganisations mulighed for at afhænde og/eller nedrive en ejendom
indeholdende almenboliger er på nuværende tidspunkt begrænset af forudgående
godkendelse fra kommunalbestyrelsen og transport-, bygnings-, og boligministeren
(herefter ministeren), jf. almenboliglovens §§ 27-28. Der er på nuværende tidspunkt
ingen særlige kriterier for ministerens afgørelse i den forbindelse.
Med forslaget mindskes de almene boligselskabers dispositionsret betydeligt, da den
foreslåede § 27, stk. 3, § 28, stk. 2, fastslår, at kun fire forhold kan berettige en
godkendelse fra ministeren.
Dette er et væsentligt yderligere indgreb i de almene boligselskabers dispositionsret
og dermed ejendomsret, da ministerens normalt frie skøn er indskrænket til en
vurdering af, om et af de fire kriterier: l) alvorlige byggetekniske problemer, 2)
vedvarende og væsentlige udlejningsvanskeligheder, 3) boligsociale udfordringer i
udsat område (ghetto) og 4) afhændelsen er af væsentlig betydning for
byudviklingen, er opfyldt.
Det er ikke vanskeligt at forestille sig andre relevante grunde til, at et
almenboligselskab ønsker at afhænde og/eller nedrive en ejendom. Hvor
almenboligselskaberne tidligere havde mulighed for at begrunde et ønske, og
ministeren var forpligtet til at foretage et skøn, er dispositionsretten nu væsentligt
indskrænket. . i
samfund@advokatsamfundetdk
www.advokatsamfundet.dk
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk
København, den 21. januar 2022
Høringssvar – Udkast til lov om ændring af lov om leje af
almene boliger, lov om almene boliger m.v. og
retsplejeloven (Hurtigere udsættelse af lejere på grund af
utryghedsskabende kriminalitet)
BL – Danmarks Almene Boliger har den 22. december 2021 modtaget høring over lovforslag om
hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet.
BL takker herfor og har følgende bemærkninger til høringen:
Generelt
BL deler regeringens opfattelse af, at der i dag kan gå lang tid, fra en kriminel beboer bliver
dømt for grov, utryghedsskabende kriminalitet, til personen sættes ud af boligen – og BL bakker
fortsat op om regeringens udspil, hvor regeringen lægger vægt på tryghed og i den
sammenhæng har fokus på hurtigere udsættelse af kriminelle beboere samtidig med, at
retssikkerheden ikke forringes (som også nævnt i BL’s høringssvar til tidligere høring om dette
emne).
Det er positivt, at de boligorganisationerne får bedre muligheder for at få utryghedsskabende
lejere fjernet fra boligområderne, så de øvrige beboere og medarbejderne kan færdes trygt i
boligområdet.
Der er tale om muligheder for ophævelse inden endelig straffedom og anmodning om
udsættelsessag allerede under straffesagen samt en udvidelse af fogedrettens kompetence.
BL bemærker, at disse greb fortsat alene knytter sig til ophævelser, der sker efter lov om leje af
almene boliger § 90, stk. 1, nr. 10 – altså i de tilfælde, hvor en beboer eller personer fra
husstanden straffes ubetinget for bestemte kriminelle handlinger af grovere karakter.
Som det tidligere lovforslag løser heller ikke dette lovforslag alle sager om utryghedsskabende
adfærd – det er ikke givet at utryghed hænger sammen med kriminelle handlinger; også alvorlig
chikane kan virke meget utryghedsskabende, selvom der ikke er tale om egentlig grov kriminel
adfærd. BL anerkender, at lovforslaget bestemt er et skridt på vejen for mere alvorlige sager.
Lovforslaget løser heller ikke udfordringen med lange sagsbehandlingstider i retssystemet – og
netop en hurtig behandling af straffesagen og den efterfølgende behandling ved fogedret er
afgørende for, at regeringens udspil får den tiltænkte effekt. BL opfordrer derfor til, at
regeringen sikrer kortere sagsbehandlingstider.
Det kan således virke usikkert, om ordningen rent faktisk kan sikre, at der kun går kort tid fra
den utryghedsskabende kriminelle handling til udsættelse af lejemålet – og BL håber, at
ministerierne vil medvirke til præciseringer og yderligere lovændringer, hvis ordningen ikke
-- AKT 486123 -- BILAG 3 -- [ Høringssvar fra BL - Danmarks Almene Boliger ] --
side 2
virker efter hensigten.
Politiets videregivelse af oplysninger
Med den foreslåede § 63 d, stk. 2 i lov om almene boliger indføres en pligt for politiet til at
videregive oplysninger om strafferetlige afgørelser omfattet af § 90, stk. 1, nr. 10, i
almenlejeloven.
Boligorganisationerne gør i dag en stor indsats for at støtte op om de tryghedsskabende
indsatser i boligområderne. I den forbindelse er samarbejdet med politiet afgørende – og BL er
meget positive over, at det med lovforslaget endelig sikres, at boligorganisationerne får ret til at
få information fra politiet om strafferetlige afgørelser omfattet af § 90, stk. 1, nr. 10.
BL bemærker dog, at pligten alene knytter sig til en boligorganisations anmodning – og at der
således ikke er pligt for politiet til at give information på eget initiativ i disse sager.
BL går ud fra, at den eksisterende vejledning herom fra Rigspolitiet vil blive opdateret i
overensstemmelse med lovgivningen – og at politikredsene sikrer en ensartet praksis i
anvendelsen.
BL henstiller samtidig til, at den opdaterede vejledning sendes til BL, så vi kan orientere vores
medlemmer om, hvilke forventninger de kan have til processen og politiets håndtering af deres
anmodning.
Fogedsagens behandling
Lovforslaget har til hensigt at sikre, at flere sager kan behandles direkte i fogedretten og ikke
henvises til behandling i boligretten på grund af sagens bevismæssige omfang.
Den foreslåede bestemmelsens ordlyd indikerer en pligt til for fogedretten til at tillade den
nødvendige bevisførelse: ”Støttes rekvirentens krav på, at et lejemål er blevet ophævet i medfør
af § 93, stk. 1, litra j, i lov om leje eller § 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af almene boliger,
tillader fogedretten den bevisførelse, som er nødvendig for, at fogedretten kan afgøre, om
ophævelsen af lejemålet var berettiget.”
Bemærkningerne til lovforslaget giver imidlertid anledning til tvivl om, hvorvidt der er tale om
en pligt eller blot en mulighed for fogedretten, idet følgende fremgår af lovforslagets side 6:
”For det tredje foreslås det, at fogedretten skal kunne tillade den bevisførelse, som er nødvendig
for, at fogedretten kan afgøre, om ophævelse af et lejemål på grund af utryghedsskabende
kriminalitet i nærområdet er berettiget. Det betyder, at fogedretten ikke længere vil skulle
afvise at fremme de pågældende sager med den begrundelse, at sagen ud fra den bevisførelse,
der kan finde sted i fogedretten, ikke er egnet til behandling under en umiddelbar
fogedforretning. Hermed undgås, at udlejer er nødt til at anlægge sag ved boligretten for at få
udsat en lejer på grund af utryghedsskabende kriminalitet i nærområdet.”
Det er afgørende for en hurtigere udsættelse, at fogedretten enten er forpligtet eller i praksis vil
tillade den nødvendige bevisførelse. Dette er mange fogedretter i dag tilbageholdende med i den
omhandlende type af sager - på trods af, at bevismaterialet er klart, og sagen ikke kræver en
større bevisførelse eller mange vidner.
side 3
BL foreslår derfor, at ministerierne foretager en monitering af, hvordan fogedretterne håndterer
disse sager fremadrettet for at få et overblik over, om straffesagen fører til udsættelse af
lejemålet straks.
Erstatning og genhusning ved ophævelse før endelig straffedom
BL anerkender, at det af hensyn til retssikkerheden kan være nødvendigt at udbetale erstatning
og genhuse en beboer, som er blevet ophævet på baggrund af en dom, som ved en højere
instans ændres markant.
Boligorganisationens erstatningspligt, hvis grundlaget for ophævelsen bortfalder, fremgår af den
foreslåede § 92, stk. 4 i almenlejeloven: ”Hvis grundlaget for ophævelse efter § 90, stk. 1, nr.
10, bortfalder som følge af afgørelse ved højere retsinstans, skal udlejeren svare erstatning og
tilbyde genhusning til den lejer, som har fået ophævet sit lejeforhold efter bestemmelsen.”
Når boligorganisationerne får en ret til at ophæve beboerens lejemål, før straffesagen er
endeligt afsluttet – og vælger at gøre brug af denne ret – virker det ikke urimeligt, at beboeren
får ret til en ny bolig og erstatning for flytteudgifter, hvis grundlaget for ophævelsen bortfalder,
når straffesagen endeligt afsluttes.
BL vil dog udtrykke bekymring over, at grundlaget for ophævelsen bortfalder, hvis straffen
ændres fra ubetinget til betinget straf. Ved en betinget straf anerkendes det, at den kriminelle
adfærd er foregået, og der kan da fortsat være behov for få en beboer, som har begået
utryghedsskabende kriminalitet i området, fjernet fra boligafdelingen.
Der kan virke stødende på retsfølelsen, hvis en beboer får ret til genhusning og erstatning, når
denne ved mindst to retsinstanser er fundet skyldig i at have overtrådt de omtalte
straffebestemmelser i § 90m stk. 1. nr. 10: straffelovens §§ 119 og 119 b (vold og trusler mod
myndighedspersoner og hindring af myndighedernes arbejde), § 134 a (grov forstyrrelse af ro
orden på offentligt sted), §§ 180 og 181 (brandstiftelse), § 192 a (ulovlig våbenbesiddelse
under særligt skærpende omstændigheder), § 216 (voldtægt), § 237 (drab), §§ 244-246 (vold),
§ 252, stk. 1 (hensynsløs fareforvoldelse), § 260 (frihedsberøvelse), § 266 (trusler), § 276 a
(indbrudstyveri), § 281 (afpresning), § 288 (røveri), § 291, stk. 2 (groft hærværk), eller for
overtrædelse af § 3 i lov om euforiserende stoffer for at have besiddet euforiserende stoffer
med henblik på videreoverdragelse.
Når skyldsspørgsmålet er afgjort, foretager retten en vurdering af, hvilken straf den tiltalte skal
have. Ved denne vurdering kan blandt andet tiltaltes alder, job- og familiesituation spille ind. BL
ønsker at påpege, at mens disse forhold er relevante og rimelige ved vurderingen af tiltaltes
straf, siger de ikke nødvendigvis noget om behovet for at fjerne den dømte fra det boligområde,
hvor det kriminelle forhold er begået.
I U 2010.2193 blev tiltalte i byretten og landsretten idømt 40 dages ubetinget fængsel for vold
mod sin ekskæreste. Højesteret gjorde straffen betinget blandt andet under hensyn til tiltaltes
alder på gerningstidspunktet, til tiltales gode personlige forhold og begrænset skade.
Havde boligorganisationen i tilsvarende sag, hvor en beboer havde udøvet vold mod en anden
beboer - under de foreslåede bestemmelser - ophævet den dømtes lejemål på baggrund af
byrettens eller landsrettens dom, så ville organisationen skulle tilbyde den tiltale genhusning i
samme afdeling, som han var ophævet fra, samt yde erstatning.
side 4
Det synes umiddelbart ikke rimeligt, at en dømt voldsmand vil skulle tilbydes en ny bolig i
nærheden af sit offer og endda have en erstatning fra boligorganisationen, blot fordi straffen
ændres fra ubetinget til betinget fængsel.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at hvis det er muligt, så skal lejeren tilbydes en
passende bolig beliggende tæt på det lejemål, som lejeren fik ophævet.
På den baggrund ser BL gerne, at erstatning og genhusningspligten alene indtræder, hvis den
dømte blev frifundet i en højere instans – eller at boligorganisationen som minimum skal være
berettiget til at tilbyde genhusning i en anden afdeling i de tilfælde, hvor beboeren ikke bliver
frikendt, men blot får ændret sin straf fra ubetinget til betinget fængsel.
BL har herudover ikke yderligere bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Bent Madsen
Adm. direktør
Side 1 af 3
BOSAM – Boligforeningernes Sammenslutning i Danmark
Den 23. januar 2022
Høringssvar vedrørende udkast til lov om ændring af lov om leje af almene boliger,
lov om almene boliger m.v. og retsplejeloven (Hurtigere udsættelse af lejere på
grund af utryghedsskabende kriminalitet)
Med henvisning til ministeriets høringsbrev af 22. december 2021 vender
lejerorganisationen BOSAM hermed tilbage med bemærkninger til Ministerens forslag.
Overordnet mener BOSAM, at det er positivt, at der kommer politiske tiltag, der kan
sikre gode og trygge miljøer i de almene boligafdelinger.
BOSAM mener dog ikke, at det bør ske ved at give afkald på almindelige retsprincipper,
herunder det yderst problematiske i, at en lejer kan få ophævet sit lejemål inden den
endelige dom foreligger.
BOSAM har endvidere svært ved at se det logiske i, at lejere i den almene boligsektor
skal være dårligere juridisk stillet end borgere i det øvrige Danmark. Det er f.eks. efter
BOSAMs opfattelse fuldstændig urealistisk, at regeringen skulle fremsætte et
tilsvarende lovforslag, der ville tvinge borgere ud af deres andelsbolig, ejerbolig eller
bolig i den private udlejningssektor, hvis de havde begået utryghedsskabende
kriminalitet. Vi har således meget svært ved at se, hvorfor lejere i den almene
boligsektor skal have en dårligere retsstilling end det øvrige Danmark.
Vandkunsten 3, 4. sal
1467 København K
Tlf. 33 93 40 04
bosam@bosam.dk
Telefax 33 93 40 07
Postgiro 16 93 33 68
www.bosam.dk
Indenrigs og Boligministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
Fremsendes via e-mail rsr@im.dk
-- AKT 486123 -- BILAG 4 -- [ Høringssvar fra BOSAM ] --
Side 2 af 3
BOSAM – Boligforeningernes Sammenslutning i Danmark
Det foreslås endvidere i lovforslaget, at det skal være muligt for boligselskabet at
indlede en udsættelsesforretning af lejeren, inden dommen er afsagt, så denne kan
komme i umiddelbar forlængelse af dommen.
Dette er problematisk, da der dels skal udveksles information om retssagen mellem
politi og udlejer, hvilket efter BOSAMs opfattelse er at stille lejere i den almene
boligsektor juridisk dårligere end borgere i det øvrige Danmark. Igen må det
påpegedes, at selvom informationen videregives fra politiet til boligselskabet med
tavshedspligt, mener vi det er principielt er forkert, at politiet skal informere
boligselskabet om sådanne forhold. Oplysninger om strafbare forhold er således også
reguleret særskilt i både databeskyttelsesforordningens artikel 10 og i
databeskyttelseslovens §8.
At en ophævelsessag ydermere vil kunne føres i fogedretten, uden at der gives
forudgående meddelelse til lejeren, vil ophæve de almindelige aftaleretlige principper,
der gælder for ophævelsessager, hvilket er helt urimeligt, og betyder at lejerne i den
almene boligsektor bliver stillet juridisk dårligere end alle andre borgere i Danmark.
Det skal bemærkes, at ved at tillade at føre sagen i fogedretten og derved ikke længere
gøre det muligt at få sagen ført i boligretten, hvor der kan medvirke boligdommere fra
både udlejer og lejerorganisationer, vil det alene være den juridiske dommer i
fogedretten, der tager stilling til ophævelsen uden at det er et krav om at denne
dommer har særskilt erfaring i lejeretten. Dette vil være medvirkende til at forringe
retsstillingen for lejerne i den almene sektor, da boligretssager med medvirken af
boligdommere betyder, at sagerne bliver belyst fra flere vinkler.
Helt principielt mener BOSAM, at det må være muligt for et afdelingsmøde at
nedlægge veto mod, at Boligselskabet ophæver en lejer for utryghedsskabende
kriminalitet, da det må være lejerne i den almene afdeling, der skal have mulighed for
at tage stilling til om de føler sig utrygge eller ej.
Side 3 af 3
BOSAM – Boligforeningernes Sammenslutning i Danmark
At udlejeren skal betale erstatning og sikre genhusning, hvis det viser sig, at der ikke
har været juridisk grundlag for ophævelsen af lejeren, er efter BOSAMs opfattelse
problematisk. Dels har lejeren ikke et retskrav på at få sit gamle lejemål tilbage, og dels
har lejeren ikke engang et retskrav på at kunne vende tilbage til samme boligafdeling,
men må nøjes med en genhusning efter de almindelige regler om genhusning. Dette
betyder, at lejeren ikke har krav på en bolig til samme leje, standard eller i samme
kvarter, hvor eventuelle børn går i børnehave eller skole.
Vi skal her henlede opmærksomheden på, at et folketingsmedlem som, er med til at
beslutte lovgivningen i dette land kan fortsætte sit virke så længe at dommen ikke er
endelig, hvilket er et helt naturligt retsprincip. Dette bør naturligvis også gælde for
lejerne i den almene boligsektor.
Med venlig hilsen
René Suhr
Direktør
Københavns Byret
Indenrigs- og Boligministeriet Præsidenten
Domhuset. Nytorv 25
1450 København K.
Tlf. 9968 70 15
CVR2I 659509
adm.kbh(ä dornstol.dk
J.nr. 22/00178
Den 24. januar 2022
Ved en mail af 22. december 2021 har Indenrigs- og Boligministeriet anmodet om eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til lov om ændring at lov om leje at almene boliger, lov om
almene boliger mv. og retsplejeloven (Hurtigere udsættelse at lejere på grund at utrygheds
skabende kriminalitet).
Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne kan henholde
sig til østre Landsret og Dommerforeningens besvarelser at 20. januar 2022.
Der henvises til j.nr. 2021-2380.
Med venlig
Sø’
-- AKT 486123 -- BILAG 5 -- [ Høringssvar fra byretterne ] --
-- AKT 486123 -- BILAG 6 -- [ Høringssvar fra Den Danske Dommerforening (Dommerforeningen) ] --
C
DIGITALISERINGSSTYRELSEM
si indenrigs og
boligministeriet
-- AKT 486123 -- BILAG 7 -- [ Høringssvar fra Digitaliseringsstyrelsen ] --
DOMSTOLSSTYRELSEN • STORE KONGENSGADE 1-3 • 1264 KØBENHAVN K • TELEFON 70 10 33 22 • POST@DOMSTOLSSTYRELSEN.DK
CVR-NR. 21659509 • EAN.NR. 5798000161184
Indenrigs- og Boligministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
25. januar 2022
Dok.nr.: 21/03858-60
Sendt pr. mail rsr@jm.dk Sagsbehandler:
Lea Danyan Zheng
Dir. tlf.: + 45 20 49 72 12
Mail: LDZH@domstolsstyrelsen.dk
Domstolsstyrelsens høringssvar
Justitsministeriet har ved mail af 22. december 2021 anmodet Domstolsstyrelsen om eventuelle
bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om
almene boliger m.v. og retsplejeloven (Hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsska-
bende kriminalitet) (Justitsministeriets j.nr. 2021 - 2380).
Domstolsstyrelsen har i den anledning følgende bemærkninger til lovforslaget:
For så vidt angår de økonomiske konsekvenser ved den foreslåede ordning med efterfølgende
fast track-behandling af udsættelsesbegæringer i fogedretten kort tid efter domsafsigelse i straf-
fesagen, herunder umiddelbar bevisførelse i fogedretten, er det Domstolsstyrelsens vurdering, at
ordningen ikke medfører merudgifter for domstolene. Dette er dog isoleret set i forhold til behand-
lingen af de enkelte sagskomplekser.
Der er navnlig lagt vægt på, at muligheden for umiddelbar bevisførelse i fogedretten – alt andet
lige – vil medføre et lavere antal boligretssager, og at den ekstra ressourceanvendelse i foged-
retten vil blive modsvaret af en nogenlunde tilsvarende ressourcebesparelse i civilretten. Såfremt
antallet af sager om ophævelse af lejemål som følge af utryghedsskabende kriminalitet øges, vil
der naturligvis være merudgifter forbundet hermed.
Domstolsstyrelsen vil nøje følge sagsudviklingen efter den eventuelle ikrafttrædelse af lovændrin-
gen og forbeholder sig at vende tilbage til sagen, hvis antallet af sager om ophævelse af lejemål
som følge af utryghedsskabende kriminalitet begået af lejeren eller medlemmer af lejerens hus-
stand stiger markant.
Med venlig hilsen
Laila Lindemark
-- AKT 486123 -- BILAG 8 -- [ Høringssvar fra Domstolsstyrelsen ] --
Indenrigs- og Boligministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
E-mail: rsr@im.dk
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 91325719
MIKL@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 22/00011-2
24. JANUAR 2022
H Ø R I N G S S V A R O V E R U D K A S T T I L L O V F O R S L A G O M
H U R T I G E R E U D S Æ T T E L S E A F L E J E R E P Å G R U N D A F
U T R Y G H E D S S K A B E N D E K R I M I N A L I T E T
Indenrigs- og Boligministeriet har ved e-mail af 22. december 2021
anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til udkast til lov om ændring af lov om leje af almene
boliger, lov om almene boliger m.v. og retsplejeloven (Hurtigere
udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet).
SAMMENFATNING
Med lovudkastet foreslås en række ændringer af almenlejeloven og
retsplejeloven. I almenlejeloven udvides de gældende muligheder for at
ophæve et lejemål, hvis en beboer har begået visse former for
kriminalitet inden for 1 kilometer fra ejendommen, så det fremover skal
kunne ske, selvom der ikke er faldet endelig dom i straffesagen.
Udsættelse af lejemål bør afvente endelig dom
Udsættelse af en person fra sit lejemål er en indgribende beslutning,
som griber ind i personens ret til respekt for sit privatliv og hjem efter
den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
Derfor bør der ikke være mulighed for at træffe en sådan beslutning på
et tidspunkt, hvor straffesagen mod beboeren ikke er endelig. Dette
stemmer principielt bedre overens med kravene til et effektivt
retsmiddel efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
artikel 13.
 Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Indenrigs- og
Boligministeriet ændrer lovforslaget således, at der ikke indføres
mulighed for at ophæve et lejemål, før straffesagen mod beboeren
er endelig.
Boligorganisationers afvejning ved ophævelse
-- AKT 486123 -- BILAG 9 -- [ Høringssvar fra Institut for Menneskerettigheder ] --
2/7
Når staten udformer lovgivning, som fastlægger rammerne for
ophævelse af lejemål, så er staten forpligtet til at sikre, at disse rammer
sikrer respekten for menneskeretten.
Lovgivningen er imidlertid konstrueret på en måde, som på forhånd
forsøger at fastlægge, hvordan kriminalitet skal vægtes af en
boligorganisation, når den skal vurdere, om et lejemål i en konkret sag
skal ophæves, og loven har således et ensidigt fokus på de forhold, som
taler for at ophæve et lejemål.
Derfor bør det fremgå af bemærkningerne til lovudkastet, at
boligorganisationerne også skal inddrage de forhold, som taler imod
udsættelse af lejemålet, og at det ikke er tilstrækkeligt alene at se på
den begåede kriminalitet.
 Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Indenrigs- og
Boligministeriet tilføjer i lovudkastet, at boligorganisationen ved
vurdering af ophævelse af et lejemål skal inddrage alle relevante
forhold.
Risiko for mangelfuld hensynsafvejning
Med lovudkastet foreslås det at udvide mulighederne for at foretage
bevisførelse i fogedretten, så fogedretten kan afgøre, om ophævelse af
et lejemål er berettiget.
Det øger efter instituttets opfattelse risikoen for, at der ikke ved
domstolene bliver foretaget en reel proportionalitetsafvejning ved
tvangsudsættelse, når lovudkastet har til hensigt at flere sager om
udsættelse af lejemål behandles som umiddelbare fogedforretninger.
 Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Indenrigs- og
Boligministeriet i bemærkningerne til lovudkastet redegør for,
hvornår fogedretten vil skulle afvise at fremme
udsættelsesforretningen.
UDSÆTTELSE AF LEJEMÅL BØR AFVENTE ENDELIG DOM
Med lovudkastet foreslås det at ændre almenlejeloven, så en
ophævelse af et lejemål efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, kan
ske, selvom en straffesag mod beboeren ikke er endelig, medmindre
det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser (forslag til 2.
pkt. i almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10).
Efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, kan udlejeren hæve
lejeaftalen, når lejeren eller medlemmer af lejerens husstand er idømt
3/7
en ubetinget frihedsstraf for overtrædelse af en række oplistede
forbrydelser, når overtrædelsen er begået inden for 1 km fra
ejendommen.
Udsættelse af en lejer fra sit lejemål udgør et indgreb i lejerens ret til
respekt for privatliv og hjem efter Den Europæiske
Menneskerettighedskonventionens artikel 8. Udsættelse af en lejer
kræver derfor blandt andet, at hensynet til lokalområdet som følge af
den kriminalitet, som en beboer i lejemålet har begået, vægter tungere
end lejerens ret til at blive boende i lejemålet.
Det særlige ved den foreslåede ordning er, at der kan træffes en
beslutning, som får indgribende betydning for en lejer, på baggrund af
en dom, som endnu ikke er endelig. Det er således ikke endelig
fastslået, at beboeren er skyldig, på det tidspunkt, hvor der skal tages
stilling til, om en lejer kan blive tvangsudsat af sit lejemål.
Instituttet er ikke bekendt med lignende ordninger, hvor der er
mulighed for at foretage indgribende beslutninger over for borgere på
baggrund af en dom i en straffesag, som endnu ikke er endelig.
Det fremgår af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel
13, at individet skal have adgang til et effektivt retsmiddel, idet der i
forbindelse med en sag om ophævelse af et lejemål er et hensyn at tage
til lejerens ret til respekt for privatlivet og hjemmet efter Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
For at et retsmiddel anses for at være effektivt, kræves det enten, at
det skal være i stand til 1) at forhindre en krænkelse eller en fortsat
krænkelse eller 2) at yde passende opretning for allerede skete
krænkelser. Et retsmiddel skal med andre ord enten være præventivt
eller kompenserende. Et præventivt retsmiddel er i princippet det mest
ønskværdige.1
Med lovforslaget foreslås et kompenserende retsmiddel, da lejeren vil
være henvist til erstatning for det lidte tab som følge af udsættelse af
lejemålet og til permanent genhusning, hvis straffedommen får et
andet udfald.
I en sådan situation kan lejeren således af boligorganisationen være
blevet tvangsudsat af sit lejemål på baggrund af byrettens dom i
straffesagen. Hvis byrettens dom efterfølgende omgøres af landsretten,
1 Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention –
for praktikere, 5. udgave, 2020, side 1257.
4/7
så vil udlejeren være erstatningsansvarlig over for det tab, som
ophævelse af lejemålet har pådraget lejeren, ligesom lejeren vil have en
ret til permanent genhusning. Lejeren vil imidlertid ikke have mulighed
for at få det lejemål tilbage, som lejeren er blevet tvangsudsat fra, da
en anden lejer forventeligt vil være flyttet ind.
Det stemmer bedre overens med kravene til et effektivt retsmiddel
efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 13 at
vente med at tage stilling til ophævelse af et lejemål, til straffesagen
mod beboeren er endelig. En sådan ordning – som er den, der gælder i
dag – medfører, at der først, når straffesagen er endelig afgjort, tages
stilling til, om hensynet til lokalområdet vægter højere end lejerens ret
til at blive boende.
 Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Indenrigs- og
Boligministeriet ændrer lovforslaget således, at ophævelse af et
lejemål alene kan ske, når straffedommen er endelig.
BOLIGORGANISATIONERS AFVEJNING VED OPHÆVELSE
Med lovudkastet foreslås det, at det på et tidligere stadie i processen
skal være muligt for en boligorganisation at ophæve et lejemål som
følge af kriminalitet, som en beboer i lejemålet i byretten er dømt til at
have begået.
Da man med lovudkastet ønsker at fremrykke mulighederne for
anvendelsen af reglerne, så dette kan ske på et tidspunkt, hvor
straffedommen endnu ikke er endelig, ønsker instituttet at komme med
bemærkninger til lovudkastets beskrivelse af den vurdering, som
boligorganisationernes skal foretage, når der tages stilling til, om et
lejemål skal ophæves.
Instituttets bemærkninger skal blandt andet ses i lyset af, at der har
været en sag i medierne, hvor en boligorganisation tilsyneladende
mente, at den havde en pligt til at opsige et lejemål som følge af den
kriminalitet, som en beboer i lejemålet havde begået.2
Det fremgår af de gældende regler i almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10,
at det forhold, at lejeren eller et medlem af lejerens husstand idømmes
en ubetinget frihedsstraf for kriminalitet omfattet af ordningen, altid vil
skulle betragtes som væsentligt og dermed vil kunne danne grundlag
for en ophævelse af lejemålet. Det fremgår desuden, at udlejeren
2 Se artikel i Weekendavisen, ”Historien om en opsagt lejekontrakt”, 5.
august 2021, tilgængelig her, https://www.weekendavisen.dk/2021-
31/samfund/historien-om-en-opsagt-lejekontrakt.
5/7
dermed ikke skal godtgøre, at lejerens flytning er påkrævet. Desuagtet
er det forudsat i loven, at der ved domstolene fortsat vil skulle
foretages en konkret proportionalitetsafvejning af artikel 8 i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Instituttet bemærker i den forbindelse, at det er boligorganisationen,
som vælger, om den vil tage initiativ til at indlede en sag om ophævelse
af et lejemål. Boligorganisationen er således ikke forpligtet til at indlede
en sag om ophævelse af et lejemål, selvom en beboer er mistænkt eller
dømt for at have begået kriminalitet. Det fremgår således af loven, at
kriminalitet vil kunne danne grundlag for ophævelse, men ikke, at
kriminalitet skal danne grundlag for ophævelse.
Retten til respekt for privatlivet og hjemmet følger af artikel 8 i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention, som staten skal
overholde. Når staten udformer lovgivning, som fastlægger rammerne
for ophævelse af lejemål, så er staten forpligtet til, at disse rammer
sikrer respekten for menneskeretten.
Lovgivningen er imidlertid konstrueret på en måde, som på forhånd
forsøger at fastlægge, hvordan kriminalitet skal vægtes af en
boligorganisation, når den skal vurdere, om et lejemål i en konkret sag
skal ophæves, og loven har således et ensidigt fokus på de forhold, som
taler for at ophæve et lejemål.
Det bør således sikres, at også de forhold, som taler imod at ophæve et
lejemål, indgår i boligorganisationens afvejning. Det gælder blandt
andet følgende forhold:
- hvor længe lejeren har boet i lejemålet,
- hensynet til lejemålets øvrige beboere, herunder børn,
- om den beboer, der har begået kriminalitet, fortsat bor i
lejemålet, og
- om den episode, som beboeren er dømt for at have begået,
konkret har medført utryghed i boligområdet.
Derfor bør det fremgå af bemærkningerne til lovudkastet, at
boligorganisationerne også skal inddrage de forhold, som taler imod
udsættelse af lejemålet, og at det ikke er tilstrækkeligt alene at se på
den begåede kriminalitet.
 Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Indenrigs- og
Boligministeriet tilføjer i lovudkastet, at boligorganisationen ved
vurdering af ophævelse af et lejemål skal inddrage alle relevante
forhold.
6/7
RISIKO FOR MANGELFULD HENSYNSAFVEJNING
Med lovudkastet foreslås det at udvide mulighederne for at foretage
bevisførelse i fogedretten, så fogedretten kan afgøre, om ophævelse af
et lejemål er berettiget (forslag til 2. pkt. i retsplejelovens § 597, stk. 2).
Ifølge forslaget skal det være muligt for fogedretten at tillade den
bevisførelse, som er nødvendig for, at fogedretten kan afgøre, om
ophævelse af et lejemål var berettiget i de situationer, hvor
ophævelsen begrundes i, at en beboer har begået visse former for
kriminalitet inden for 1 kilometer fra ejendommen.
Forslaget skal blandt andet ses i lyset af, at Østre Landsret i 2019
vurderede, at bedømmelsen i en konkret sag af ophævelse af et lejemål
på grund af kriminalitet ikke var egnet til behandling under en
umiddelbar fogedforretning efter de nugældende regler (de almindelige
bemærkninger, punkt 2.3.2).
Forslaget til udvidelse af bevisførelsen i fogedretten har til hensigt at
begrænse antallet af sager, som fogedretten sender videre til
boligretten, fordi fogedretten anser det for betænkeligt at behandle
sagen.
Det fremgår blandt andet af bemærkningerne af forslaget, at sager om
udsættelse af lejemål på grund af utryghedsskabende kriminalitet i
visse tilfælde vil have en væsentlig kompleksitet. Derfor må det
forventes, at sagerne vil blive behandlet af en udnævnt dommer eller
en juridisk fuldmægtig med længere erfaring (de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.3.3).
Reglerne, som muliggør, at sagerne kan behandles i fogedretten, og
som nu foreslås udvidet, er en undtagelse til udgangspunktet i
almenlejeloven, hvor tvister om boligforhold, der er omfattet af
lejelovgivningen, skal behandles i boligretten.
Instituttet udtrykte dengang reglerne blev indført i 2018 bekymring
over, at ordningen, hvorefter der ikke kræves bevisførelse ud over
udlejers fremlæggelse af en domsudskrift, i betydeligt omfang
indskrænker de processuelle garantier, der skal sikre, at der foretages
en reel proportionalitetsafvejning ved tvangsudsættelse.3
3 Instituttets høringssvar af 3. april 2018, s. 7-9. Høringssvaret er
tilgængeligt her, https://menneskeret.dk/hoeringssvar/initiativer-
modvirker-parallelsamfund.
7/7
Det øger efter instituttets opfattelse risikoen for, at der ikke ved
domstolene bliver foretaget en reel proportionalitetsafvejning ved
tvangsudsættelse, når lovudkastet har til hensigt at flere sager om
udsættelse af lejemål behandles som umiddelbare fogedforretninger.
Derfor bør det fremgå af bemærkningerne til lovudkastet, hvornår
fogedretten på baggrund af en indledende vurdering vil skulle afvise at
fremme udsættelsesforretningen.
 Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Indenrigs- og
Boligministeriet i bemærkningerne til lovudkastet redegør for,
hvornår fogedretten vil skulle afvise at fremme
udsættelsesforretningen.
ØVRIGE BEMÆRKNINGER
Instituttet henviser endelig til sit høringssvar over et tidligere lovudkast
om hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende
kriminalitet, hvor instituttet blandt andet anbefaler, at det bliver
præciseret, hvor hurtigt udlejeren skal tilbyde genhusning, og hvilke
pligter udlejeren har i en situation, hvor kendelsen om ophævelse af
lejemålet omgøres af en højere retsinstans.4
Der henvises til ministeriets sagsnummer 2021 - 2380.
Med venlig hilsen
Maria Ventegodt
NATIONAL CHEF
4 Instituttets høringssvar 5. marts 2021, tilgængelig her,
https://menneskeret.dk/hoeringssvar/hurtigere-udsaettelse-lejere-pga-
utryghedsskabende-kriminalitet.
Lejernes Retshjælp
Banegårdspladsen 20, 3. mf, 8000 Aarhus
kontakt@lejernesretshjaelp.dk
CVR: 39931192
Bank: 5364 0244760
21 22 65 15
Indenrigs- og Boligministeriet
Denne skrivelse er sendt elektronisk til: rsr@im.dk
Dato: 21. januar 2022
Høringssvar til sagsnr. 2021-2380 – dokumentnr. 472303
Vedr. lov om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om almene boliger m.v. og retsplejeloven
(Hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet)
Lejernes Retshjælp har følgende bemærkninger til det fremsendte lovforslag:
Lejernes Retshjælp har d. 5. marts 2021 fremsendt bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af
lov om rettens pleje og lov om leje af almene boliger (Hurtigere udsættelse af lejere ved utryghedsskabende
kriminalitet) i det daværende dokument nr. 6439176. Dette høringssvar findes vedlagt som Bilag A.
Dette tidligere lovforslag er nu ændret ”væsentligt”, hvorfor der foretages en fornyet høring.
Lejernes Retshjælp skal indledningsvist gøre opmærksom på, at de tidligere fremsatte synspunkter og
bekymringer i Bilag A, også ved det nye fremsatte lovforslag gør sig gældende.
Ad. lovforslagets § 1, nr. 2
Det foreslås indført, at der ikke skal kunne ophæves lejemål efter lov om leje af almene boligers § 90, stk. 1,
nr. 10, når dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtigelser. Der er ikke tale om en reel
ændring af det tidligere forslags § 2, nr. 2, da det forudsættes, at Danmark altid ønsker at leve op til de
internationale forpligtigelser. En sådan formulering må siges at være en programerklæring uden selvstændigt
indhold. Der henvises således, til Lejernes Retshjælps tidligere fremsatte synspunkter og betænkeligheder
ved ophævelse før endelig straffedom foreligger, jf. Bilag A.
Lejernes Retshjælp vil yderligere tilføje, at det er erfaret gennem organisationens arbejde på området, at de
almene boligselskaber forfølger muligheden for ophævelse efter lov om leje af almene boligers § 90, stk. 1.,
nr. 10 forskelligt. Selvom et givent alment boligselskab juridisk set skulle have mulighed for at ophæve en
lejer med henvisning til § 90, stk. 1, nr. 10., afhænger dette i mange tilfælde også af det almene boligselskabs
interne forhold. Det er således langt fra sikkert, at boligselskabet ønsker at forfølge en ophævelse efter
bestemmelsen.
I visse tilfælde vil et boligselskab, når det også har mulighed for at få oplysning direkte fra politiet, jf.
forslagets § 3, nr. 3, vurdere en sag om ophævelse som en automatisk og administrativ beslutning, som ikke
nødvendigvis vil blive vurderet individuelt internt i organisationen.
Der er ikke klare retningslinjer på området, og vilkårligheden af ophævelsen, på baggrund af et boligselskabs
manglende individuelle bedømmelse, forstærkes, når man kan ophæves som forslået i § 1, nr. 2 og denne
ophævelse evt. i større grad vil ske automatisk.
-- AKT 486123 -- BILAG 10 -- [ Høringssvar fra Lejernes Retshjælp ] --
Lejernes Retshjælp vil yderligere tilføje, at det er tvivlsomt, hvorvidt bestemmelsen kan gennemføres inden
for rammerne af artikel 8, stk. 1 i EMRK.
Formålet med den foreslåede ordning er, at det fremover skal kunne gå hurtigere at få gennemført en
udsættelse af en kriminel fra dennes lejebolig. Indenrigs- og Boligministeriet vurderer, at den foreslåede
ordning kan begrundes af hensyn til den offentlige tryghed, at forebygge uro eller forbrydelse og at beskytte
andres rettigheder og friheder. Det vurderes, at ordningen udgør et egnet og nødvendigt middel hertil.
Der er endvidere lagt vægt på, at fogedretten i forbindelse med behandlingen af sager om udsættelse af
lejemål skal foretage en konkret proportionalitetsafvejning i lyset af navnlig EMRK artikel 8 om ret til
respekt for bl.a. hjemmet. Fogedretten vil i den forbindelse bl.a. skulle tage stilling til, om udsættelse kan ske
på baggrund af en byretsdom, dvs. selvom straffedommen ikke er endelig. Der kan herved lægges vægt på de
momenter, som fremgår af pkt. 2.1.3.
Lejernes Retshjælp finder det problematisk, at fogedretten skal tage stilling til et så indgribende og
betydningsfuldt spørgsmål. Yderligere er det betænkeligt at vurderingen skal foretages på et evt. spinkelt
eller dårligt oplysningsgrundlag. Dette gælder uanset forslaget om udvidelse af bevisførelsen i fogedretten i
lovforslagets § 3, nr. 1.
Fogedretten og de øvrige retsinstanser er netop opdelt i forskellige afdelinger/instanser på baggrund af
forskelligheden af sagerne der bedømmes, den erfaring som de ansatte har, proceduren og grundigheden ved
sagsoplysningen, osv.
Det er derfor netop bekymrende, at man i fogedretten skal foretage den nævnte proportionalitetsafvejning.
Denne problematik løses heller ikke ved, at fogedretten vil have mulighed for at afvise at fremme
fogedforretningen, jf. retsplejelovens § 593, stk. 3, da denne bedømmelse igen skal foretages af fogedretten
selv.
Da der ikke lægges op til en ændring om regler om opsættende virkning af kæremålet, jf. retsplejelovens §
395, jf. § 587, stk. 1, vil udgangspunktet således stadig være, at fogedrettens afgørelse om udsættelse kan få
virkning inden, der er afsagt endelig straffedom.
Ad. lovforslagets § 1, nr. 4
I forlængelse af den foreslåede ændring i § 1, nr. 2, ønsker lovgiver, hvis grundlaget for ophævelse efter lov
om leje af almene boligers § 90, stk. 1., nr. 10 bortfalder som følge af afgørelse ved højere retsinstans. at
udlejer skal svare erstatning samt tilbyde genhusning til den lejer, som har fået ophævet sit lejeforhold efter
bestemmelsen.
Det forudsættes således fra lovgivers side, at ændringen i § 1, nr. 4, skal opveje den forringelse af
retssikkerhed, som følger af den foreslåede § 1, nr. 2.
I disse overvejelser indgår det formentlig ikke, at den skade som forsages ved at blive ophævet samt
efterfølgende smidt ud, jf. den foreslåede § 1, nr. 2, er af så uoprettelig karakter, at en erstatning samt
genhusning slet ikke kommer i nærheden af at gøre op for dette.
Hertil skal det indgå i overvejelserne, at den nugældende bestemmelse, samt i øvrigt ændringen i § 1, nr. 2,
også omfatter den pågældendes husstand, såfremt personen, der dømmes for en af de i lov om leje af almene
boligers § 90, stk. 1., nr. 10 opremsede forhold, er en del af denne husstand.
Det skal i den forbindelse yderligere pointeres, at det trods en frikendelse ved dom fra højere retsinstans i
forbindelse med en straffesag, uanset de juridiske konsekvenser, ville kunne have konsekvenser for den
frikendtes arbejde og privatliv. Dette skyldes, at der typisk allerede ved en politisigtelse eller tiltale ved
domstolene, uanset udfaldet af straffesagen, kan ske uoprettelig skade af en persons ry og/eller troværdighed.
Denne skade forstærkes ved, at en ved første instans idømt lejer eller hele dennes husstand, vil kunne
ophæves som foreslået i § 1, nr. 2, da man således også vil stå uden bolig.
Det danske straffesystem bærer i stor stil præg af staf som præventivt virkemiddel. Dette ses bl.a. i
strafudmålingen i straffesager samt i de mange rehabiliteringsmuligheder som kriminalforsorgen tilbyder.
En ophævelse på baggrund af lov om leje af almene boligers § 90, stk. 1., nr. 1. er i sig selv indgribende over
for den dømte eller den dømtes husstand. Hvis man dømmes for en forbrydelse, og man dernæst også står
uden bolig, vil mulighederne for rehabilitering begrænses yderligere, og på denne måde øge risikoen for, at
der begås ny kriminalitet.
Hvis man dømmes, men dernæst frikendes, og man allerede er blevet ophævet og smidt ud, jf. forslagets § 1,
nr. 2, vil man evt. også kunne have svært ved i mellemtiden at finde en bolig ved andre boligselskaber eller
udlejere, pga. den allerede indtrufne skade på vedkommendes ry og troværdighed.
Bilag
A- Lejernes Retshjælps høringssvar af 5. marts 2021.
Med venlig hilsen
Lejernes Retshjælp
Banegårdspladsen 20, 3. mf, 8000 Århus C
jurist@lejernesretshjaelp.dk
Lejernes Retshjælp
Banegårdspladsen 20, 3. mf,
8000 Aarhus C
CVR: 39 93 11 92
Telefon: 21 22 65 15
1 af 2
Indenrigs- og Boligministeriet
Att.: trm@trm.dk
Sagsnr.2020 8368 Doknr.6439176
Høringssvar:
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om rettens pleje og lov om leje af
almene boliger (Hurtigere udsættelse af lejere ved utryghedsskabende
kriminalitet)
Lejernes Retshjælp skal først og fremmest udtrykke sin dybeste bekymring for de almene beboeres
retssikkerhed som følge af dette lovforslag:
For det første, vil almene beboere blive diskrimineret med muligheden for dobbelt straf for en given
kriminalitet, når de, i modsætning til alle andre gerningsmænd, også kan blive frataget det eksistensgrundlag,
som en bolig udgør. For det andet, vil lovforslaget udgøre et væsentligt indgreb i de almene beboeres ret til at
vælge egen partner og samlivsforhold, eftersom risikoen for ophævelse og udsættelse af beboerens lejemål,
effektivt vil afholde nogle beboere fra at dele husstand med deres partner. Det virker særligt iøjnefaldende, at
de foreslåede sanktionsmuligheder for beboerne, vil kunne tages i brug af udlejere allerede inden en straffesag
er afsluttet, hvormed både beboeren og dennes husstand kan blive »straffet« før der er faldet dom.
Overordnet set virker det fremsatte lovforslag som en sammenblanding af strafferetten og privatretten, som
ikke hører hjemme i et retssamfund, der først og fremmest er defineret ved lighed for loven, dvs. at de samme
forbrydelser også straffes ens. Men det skal åbenbart ikke længere gælde for almene beboere.
Den fremtrædende bevæggrund for forslaget er, at b)oligorganisationer har følt sig magtesløse og
efterspurgt yderligere værktøjer, så de groft krimin . Dette indikerer, at
boligorganisationerne har ønsket at smide flere beboere ud, end domstolene har tilladt, trods den allerede
gennemførte skærpelse i 2018. Domstolsprøvelsen har derfor vist sig at være det eneste værn mod vilkårlighed.
Denne retssikkerhedsgaranti tilsidesættes med dette lovforslag, der slavisk følger boligorganisationernes
ønske.
Lovforslaget indikerer, at domstolene reelt ønskes sat ud af spillet. Man kunne derfor spørge lovgiver om, hvad
det egentlige formål er, og om man helt har overvejet de menneskelige konsekvenser af den nye, ønskede
2 af 2
praksis: Hvor skal gerningsmandens familie tage hen, når de bliver sat på gaden? Og gerningsmanden selv,
når han/hun kommer ud af fængslet?
Svaret er forhåbentlig ikke så kynisk, som boligminister Kaare Dybvads svar på samme spørgsmål under et
besøg på Motalavej i Kørsør i september 2020:
»Derfor kommer vi til at stramme op, så det bliver muligt at smide folk ud hurtigere. Hvor de så skal bo
henne? Tja, det må de sådan set selv finde ud af,« skrev boligminister Kaare Dybvad efter besøget1
.
Lejernes Retshjælp konstaterer derfor, at lovforslaget indikerer et bagvedliggende menneskesyn, der er
fordomsfuldt, fordømmende og mørkt. Når boligselskaberne på denne baggrund tillægges en lovgivende,
dømmende og udøvende magt i forhold til sine beboere er der samtidig sket en magtkoncentration, der er
uforenelig med magtdelingsprincippet i enhver retsstat.
Lejernes Retshjælps synspunkt er derfor, at forslaget vil skabe stor utryghed i de almene boliger, og vil øge
beboernes i forvejen store frygt for vilkårlighed og egenrådighed fra boligselskabets side.
København, 5. marts 2021
Birte Vestergaard
Formand Repræsentantskabet
For Almene boligforhold
Lejernes Retshjælp
1
Kilde: https://www.weekendavisen.dk/2020-38/samfund/uoenskede-naboer (sidst besøgt 3. marts 2021)
POLITI
ar FORBUNDET
i indenrigs og
boligministeriet
-- AKT 486123 -- BILAG 11 -- [ Høringssvar fra Politiforbundet ] --
1
Indenrigs- og Boligministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om leje af
almene boliger, lov om almene boliger m.v. og retsplejeloven
(Hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende
kriminalitet)
Ved e-mail af 22. december 2021 har Bolig- og Indenrigsministeriet anmodet
Rigsadvokaten om eventuelle bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om leje
af almene boliger, lov om almene boliger m.v. og retsplejeloven (Hurtigere udsættelse
af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet).
Lovforslaget giver Rigsadvokaten anledning til følgende bemærkninger:
1. Det fremgår af den foreslåede § 996 b, stk. 3, at det er politiet, der underetter retten
om, at der er fremsat anmodning om, at retten i umiddelbar forlængelse af
domsafsigelsen på udlejerens vegne indgiver anmodning til fogedretten om udsættelse
af lejeren. Det fremgår i den forbindelse af de specielle bemærkninger til den foreslåede
bestemmelse, at politiet efter bestemmelsen er forpligtet til at give retten besked om
udlejerens anmodning i forbindelse med tiltalerejsningen.
Rigsadvokaten lægger i den forbindelse til grund, at det i praksis vil være den lokale
anklagemyndighed, der videregiver anmodningen til retten i forbindelse med
anklagemyndighedens fremsendelse af sagen til retten. Det bemærkes i den forbindelse,
at bemærkningerne ikke beskriver, hvordan eller i hvilken form anmodningen skal
videregives, og Rigsadvokaten forudsætter på den baggrund, at anklagemyndigheden selv
RIGSADVOKATEN
FREDERIKSHOLMS KANAL 16
1220 KØBENHAVN K
TELEFON: 7268 9000
FAX: 7268 9004
E-MAIL: RIGSADVOKATEN@ANKL.DK
www.anklagemyndigheden.dk
DATO 21. januar 2022
JOURNAL NR.
RA-2021-3200604-82
SAGSBEHANDLER: MCR/
-- AKT 486123 -- BILAG 12 -- [ Høringssvar fra Rigsadvokaten ] --
2
beslutter om anmodningen videregives i selve anklageskriftet eller ved en selvstændig
skrivelse til retten.
Hvis der ønskes en særlig proces for videregivelsen af anmodningen, herunder særlige
formkrav eller lignende, kan det med fordel præciseres i bemærkningerne.
2. Rigsadvokaten tager forbehold for, at den foreslåede ordning vil have økonomiske
konsekvenser for anklagemyndigheden.
Lovforslaget giver ikke i øvrigt Rigsadvokaten anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
Marie Bindslev
Vicestatsadvokat
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om almene
boliger m.v. og retsplejeloven (Hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende
kriminalitet)
Rådet takker for høringen, men kan ikke tilslutte sig lovforslaget.
Lovforslagets formål er at gøre det nemmere at udsætte beboere fra deres boliger, hvis de er
dømt til ubetinget fængsel for utryghedsskabende kriminalitet, der er foregået inden for en
radius af en kilometer af deres bopæl. Med lovforslaget bliver det muligt at udsætte beboere
umiddelbart efter, at der er afsagt dom ved byretten, uanset om dommen ankes. For at sikre at
udsættelsen kan ske straks efter, at en dom er afsagt i byretten, foreslås det, at politiet efter
anmodning fra udlejeren skal underrette udlejer om, at en lejer (eller medlem af lejers husstand)
er sigtet for utryghedsskabende kriminalitet.
Med lovforslaget får en beboer ret til genhusning og erstatning fra udlejeren, hvis beboeren
uretmæssigt er blevet sat ud af sin bolig. Loven muliggør samtidig, at der kan føres de beviser
hos fogedretten, som gør det muligt at ophæve et lejemål, uden at sagen bliver taget op i
boligretten, hvor det bliver beskrevet, at der ofte er ventetid. En udsættelse ved fogedretten
kan ankes til boligretten, men en anke har som udgangspunkt ikke opsættende effekt.
Rådet har stor forståelse for problemstillingen bag forslaget. Det kan være stærkt belastende
for lokalområdet og ikke mindst for de eventuelle ofre for forbrydelserne, der bor i området,
hvis de til dagligt kan risikere at møde gerningspersonen i området. Det ændrer dog ikke på, at
det er retssikkerhedsmæssigt problematisk, at de foranstaltninger, der i denne sammenhæng
skal beskytte både borgerens retssikkerhed, boligret og ankemuligheder, tages ud af kraft, og
dermed stiller borgeren retssikkerhedsmæssigt meget usikkert. Udsættelse fra ens bolig er en
meget alvorlig sanktion. Tiden uden en bolig mellem en evt. dom i byretten og frifindelse i
landsretten kan for borgerne skabe udsathedsproblematikker, som kan være svære at
genoprette uanset efterfølgende genhusning og erstatning.
Nogle af de borgere, som er i risiko for at begå utryghedsskabende kriminalitet, er i forvejen
kendte i kommunen og af boligselskabet pga. sociale problemer. Det kan f.eks. være i kraft af
stofafhængighed eller psykiatriske lidelser. For disse borgere kan den rette og kontinuerlige
støtte forebygge kriminalitet og dermed hjemløshed pga. udsættelse.
Indenrigs- og Boligministeriet
rsr@im.dk
23. januar 2022
-- AKT 486123 -- BILAG 13 -- [ Høringssvar fra Rådet for Socialt Udsatte ] --
2
I den forbindelse vil Rådet fremhæve vigtigheden af, at der arbejdes med Housing First som et
gennemgående paradigme i alle dele af systemet. Det er et kerneelement i arbejdet med at
bekæmpe hjemløshed, at udsættelser og dermed hjemløshed forebygges og afhjælpes på alle
niveauer. Det er et opmærksomhedspunkt at sikre, at lovgivningen vedr. udsættelser ikke
kommer til at modarbejde regeringens hjemløsereform, og at der i det omfang, der skal ske
udsættelser af beboere, er opmærksomhed på at sikre alternativer.
Med venlig hilsen
Kira West, Formand for Rådet for Socialt Udsatte
1
23. januar 2022
SOS Racisme
Nørre Allé 7
2200 København N.
sos@sosracisme.dk
www.sosracisme.dk
Til Indenrigs- og Boligministeriet,
att. Rasmus Sjöholm Rønne, rsr@im.dk
Høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om almene boliger
m.v. og retsplejeloven (Hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende
kriminalitet). Sagsnr. 2021 - 2380.
SOS Racisme er ikke nævnt på høringslisten til lovforslaget! Det samme var tilfældet, da vi for knap
et år siden indsendte et uopfordret høringssvar på et tilsvarende lovforslag, som vi også henviser
til: https://drive.google.com/file/d/1G-JUw-m2PYRVhPQLJmWz5D891TtR9gUw/view .
Selv om det aktuelle forslag ikke i sin tekst er direkte diskriminerende, er det indirekte
diskriminerende på den måde, at relativt flest danskere med rødder i udlandet - født her eller i
udlandet - bor til leje i almennyttige boliger, og således vil være mere udsatte end danskere med
rødder i Danmark. Det eneste eksempel på lejere, som er omtalt i lovforslaget som begrundelse
for, at lejere skal kunne udsmides hurtigere end i dag, er fra Motalavej, som har været meget
omtalt i Folketinget og i pressen, og som handler om familier med rødder i udlandet. Regeringens
tryghedsplan, som forslaget udspringer af, er ligeledes vendt mod minoritetsdanskere.
SOS Racisme er imod lovforslaget af flere grunde:
1. Der er tale om kollektiv afstraffelse af en hel husstand for, hvad én person i
familien/husstanden har begået. Det er et brud med retsstatsprincipperne i Danmark at straffe
en hel familie for, hvad et familiemedlem har gjort. Straffen er ovenikøbet meget voldsom:
nemlig ophævelse af lejemålet for hele familien. Boligen er en menneskeret, at tage folks bolig
fra dem og derved gøre dem hjemløse er ude af proportioner, og det rammer skævt, idet folk
med egen bolig og andelsbolig og lejeboliger, der ikke er almene, formentlig vil kunne blive
boende.
-- AKT 486123 -- BILAG 14 -- [ Høringssvar fra SOS Racisme ] --
2
2. Almennyttige boligselskaber vil føle sig tilskyndet til at smide flest muligt med kriminalitet ud,
da kriminalitet de to foregående år tæller med ved vurderinger af, om en bebyggelse skal på
listen over forebyggelsesområder eller over udsatte boligområder mv. Derudover vil de gerne
have flest muligt af ikke ”vestlig” herkomst ud, for ikke nu eller senere at risikere at skulle få en
”udviklings”plan med nedrivninger og fratagelse af en række rettigheder for bebeorne io
området til følge.1
3. Et meget lille dansk forsøg med udflytning af familier fra en bebyggelse med en
kriminalitetsdømt ung mand (”storebror”) viste at den dømte, der var flyttet, begik mere
kriminalitet end før flytningen, mens andre i familien begik mindre kriminalitet end forventet
efter flytningen.
4. Overlevering af oplysninger til en boligforening så snart en person er sigtet, er ligeledes et
skråplan for retssikkerheden i Danmark: man er allerede begyndt at straffe familien, før
personen er dømt, og trods tavshedspligt vil der være risiko for, at sagen vil kunne rygtes i
boligområdet.
5. Og endelig er det et brud med retssikkerheden at ophæve noget så væsentligt som retten til
en lejebolig for en hel husstand, pga. en dom i en straffesag, som måske ender med
tiltalefrafald, frifindelse eller ophævelse af en fængselsstraf. Måske har der endda reelt været
tale om et justitsmord, hvor en forkert er blevet sigtet for noget, han/hun ikke har gjort.
6. En pekuniær erstatning vil aldrig kunne ophæve den alvorlige belastning, forstyrrelse, ekstra
arbejde og udgifter og tab af tiltro til retfærdighed i det danske samfund, som husstanden og
den dømte vil føle. Måske vil de berørte endda fatte mistanke til, om det er ofre for en
eventuel voldshandling, der hævner sig på familien. Det vil kunne komme til at ligne en dansk
form for familie- eller stammefejde, hvor samfundet er inddraget i afstraffelse af de ”ikke-
”vestlige”!
7. Eftersom oplysninger om ophævelse af lejemål for en familie, hvis én i husstanden har været
dømt en enkelt gang for kriminalitet, kan gå videre til andre boligselskaber, kan det blive
næsten umuligt for tidligere kriminelles familier at finde en bolig. Såvel den kollektive
afstraffelse af familien, hvis én i en husstand bliver fængslet for kriminalitet, som det, at en
familie bliver forhindret i at få en ny bolig i det almene byggeri, er to urimelige straffe pga. en
1. Regnar Nielsen skriver i en artikel i Boligen 24. marts 2021: ”Da et flertal af Folketingets medlemmer i
november 2018 vedtog parallelsamfundspakken, var det blandt andet for at give boligorganisationerne en
række værktøjer, som de kunne bruge til at regulere beboersammensætningen, så ghettodannelser kunne
forebygges. Et af værktøjerne var reguleringen af lov om leje af almene boliger, § 90 stk. 1 nr. 10, som
handler om, hvornår udlejeren kan ophæve lejeaftalen med en lejer. For at hjælpe boligorganisationerne til
bedre at kunne praktisere § 90, blev der i forbindelse med ghettopakkens lovpakke også understreget
behovet for politiets medvirken til at videregive domme til boligorganisationen efter § 63 d”.
”0,7 kriminel person for meget betød, at Solbakken i 2020 for fjerde gang i træk endte på ghettolisten, og
dermed blev en såkaldt hård ghetto, da ghettoregnskabet skulle gøres op og udgives den 1. december. På
grund af den alvorlige mangel af effekt for § 63 d i almenboligloven, har BL – Danmarks Almene Boliger i sit
høringssvar i forhold til regeringens fast track udspil opfordret til, at det gøres obligatorisk for politiet at
udlevere domme, som er afsagt på baggrund af de oplistede straffelovsparagraffer i § 90 stk. 1, nr. 10.”
3
forkert adfærd fra én i husstanden, og det er imod principperne for en retsstat at give
kollektive straffe. Boligselskaber der ejer en bebyggelse, klassificeret som
forebyggelsesområde, kan smide en familie ud, selv om den nu ikke har nogen
familiemedlemmer, der har begået kriminalitet. Ikke for at skabe tryghed, men for at komme
ned under kriminalitetsgrænsen, som kun her skal være på det dobbelte af den gennemsnitlige
lave kriminalitetsrate. Og hvis det drejer sig om en ikke-”vestlig” familie, kommer området
længere ned i procentdelen af ikke-vestlige beboere, så at området har større chance for at
undgå en ”udviklings- eller afviklingsplan” i 2030. Vores gæt er endvidere, at det vil modvirke
resocialisering af en kriminalitetsdømt at gøre ham og hans familie hjemløs.
8. Lovforslaget er blevet helt aktuelt for SOS Racisme, idet vi i mere end et år har forsøgt at støtte
lejerne i ”Blågården” på Nørrebro i at få ophævet FSB’s ophævelser af tre familiers lejemål og
retsligt, fordi et familiemedlem, der i øvrigt ikke boede der længere, havde fået en
fængselsdom, i forbindelse med urolighederne 14. april 2019, som var forårsaget af politiets
uvarslede flytning af Rasmus Paludans demonstration fra Mjølnerparken til Blågårds Plads.
I Mjølnerparken havde beboerne forberedt sig på at passe på folk, for at ingen skulle lade sig
provokere til at gøre noget ulovligt. Men de, der var involveret i kriminalitetsforebyggende
tiltag i Blågården var ikke blevet advaret om flytningen på forhånd, og det lokale politi var
ifølge øjenvidner ikke til stede under aktionen, men var blevet erstattet af - ifølge medierne
500-600 betjente i uniform eller civil fra hele landet.
Vi har aldrig fået en reel forklaring på, hvorfor demonstrationen blev flyttet til Blågårds Plads
uden varsel, eller om der var tale om en politiøvelse, eller hvad, der var på færde. Så der var
ikke nogen lokalt, der kunne nå at afholde de unge fra uro under Paludans provokationer, og
hindre dem i at kaste noget hen i retning mod ham eller mod politiet. Paludan gik selv tilbage
til Blågårds Plads, efter politiet havde kørt ham væk, men blev kørt eller gennet væk igen af
politiet.
I de tre sager vi kender til, var ingen af dem, der havde fået en fængselsdom, dømt i forvejen.
Skønt de havde fået - og afsonet - en fængselsstraf ved denne lejlighed, var de ikke
banderelaterede, og der havde ikke været tale om grov vold, eller vold der havde medført
legemsbeskadigelse hos nogen af dem. En var fængslet, fordi han havde opfordret til
modstand mod Paludans blasfemiske provokationer. De tre fædre i familierne- var eller havde
alle været - aktive i kriminalitetsforebyggende tiltag: Natteravnene, Fædregrupper og/eller
Fritidsakademiet. De havde sammen med to af mødrene gennem årene ofte taget en snak med
unge og forældre, hvis der var en ung, der havde lavet ballade, for at forebygge kriminalitet. Så
udover at en ophævelse af deres lejemål var uretfærdig, ville den som konsekvens kunne
betyde øget kriminalitet i boligområdet.
Konklusion:
Den eneste begrundelse for disse afvigelser fra normale retsstatsprincipper og for at skabe flere
hjemløse familier og tabe flere kriminelle, der har udstået deres straf på gulvet, er ifølge
lovforslaget at få en dømt lejer samt lejerens husstand sat ud af boligselskabet straks han er dømt.
4
Dette angiveligt for at beboerne i boligområdet kan føle sig trygge, uanset at forbrydelsen ikke var
rettet mod dem. Dette virker helt ude af proportioner!
Når barren er sat så lavt i loven som en enkelt fængselsstraf, ungdomssanktion o.l., risikerer
mange familier at blive skadet af et familiemedlems eller husstandsmedlems adfærd. Det vil også
gøre det stort set umuligt for dem, der bor til leje, at påtage sig et job som
aflastningsfamilie/plejeforælder for en ung kriminel - de risikerer jo at blive smidt ud!
Så vi synes hverken om det tidligere eller om det nuværende lovforslag, og kan ikke se, at nogen
har nytte af det!
For SOS Racisme Danmark,
med venlig hilsen,
Anne Nielsen,
Vestre Landsret
Præsidenten
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • post@vestrelandsret.dk
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
Indenrigs- og Boligministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
24. januar 2022
Sendt pr. mail til rsr@im.dk
J.nr.: 21/28831-2
Sagsbehandler: Lars B Olesen
Indenrigs- og Boligministeriet har ved brev af 22. december 2021 (sagsnr. 2021-2380) anmodet om
eventuelle bemærkninger til høring over udkast til lov om ændring af lov om leje af almene boliger, lov
om almene boliger m.v. og retsplejeloven (Hurtigere udsættelse af lejere på grund af
utryghedsskabende kriminalitet).
Det foreliggende lovudkast er væsentligt omarbejdet i forhold til det lovudkast, som landsretten tidligere
har udtalt sig om. Der lægges nu op til, at ophævelse af et lejemål på grundlag af en straffedom skal
behandles af fogedretten og således ikke skal ”kobles på” selve straffesagen. Med den nu foreslåede
model er det endvidere udtrykkelig forudsat, at bl.a. ophævelse på grundlag af en påanket straffedom
ikke kan ske, hvis dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. herved bl.a. Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 og 8. Adgangen til at tillægge kære af
fogedrettens afgørelse opsættende virkning er nu reguleret af den almindelige fogedretlige
bestemmelse herom i retsplejelovens § 587, stk. 1, jf. § 395.
De dele af det tidligere lovudkast, som gav anledning til alvorlig bekymring, er således ændret, hvilket
landsretten hilser velkomment.
Landsretten kan i øvrigt tilslutte sig høringssvaret fra Dommerforeningen og finder ikke herudover
anledning til at udtale sig om lovudkastet.
Med venlig hilsen
Jens Røn
-- AKT 486123 -- BILAG 15 -- [ Høringssvar fra Vestre Landsret ] --
Østre Landsret
Præsidenten
Bredgade 59, 1260 København K. • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: praesident@oestrelandsret.dk • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214
Indenrigs- og Boligministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
20. januar 2022
J.nr.: 21/28704-1
Sendt pr. mail til: rsr@im.dk Sagsbehandler: Stine Dyppel
Indenrigs- og Boligministeriet har ved brev af 22. december 2021 (sagsnr. 2021-2380) anmodet om
eventuelle bemærkninger til høring over udkast til lov om ændring af lov om leje af almene boliger, lov
om almene boliger m.v. og retsplejeloven (Hurtigere udsættelse af lejere på grund af
utryghedsskabende kriminalitet).
Det foreliggende lovudkast er væsentligt omarbejdet i forhold til det lovudkast, som landsretten udtalte
sig om ved brev af 12. marts 2021. Der lægges nu op til, at ophævelse af et lejemål på grundlag af en
straffedom skal behandles af fogedretten, og således ikke skal ”kobles på” selve straffesagen. Med den
nu foreslåede model er det endvidere udtrykkeligt forudsat, at bl.a. ophævelse på grundlag af en
påanket straffedom ikke kan ske, hvis dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser,
jf. herved bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 og artikel 8. Adgangen til at
tillægge kære af fogedrettens afgørelse opsættende virkning er nu reguleret af den almindelige
fogedretlige bestemmelse herom i retsplejelovens § 587, stk. 1, jf. § 395.
Det dele af det tidligere lovudkast, som gav anledning til alvorlig bekymring, er således ændret, hvilket
landsretten hilser velkomment.
Landsretten er bekendt med høringssvaret fra Dommerforeningen og kan tilslutte sig dette.
Landsretten ønsker ikke herudover at udtale sig om lovudkastet.
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
Ellen Busck Porsbo
-- AKT 486123 -- BILAG 16 -- [ Høringssvar fra Østre Landsret ] --