Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
KOMMENTERET OVERSIGT
over
høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar
(Fastsættelse af ordning for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle
krænkelser og udvidelse af området for ydelse af krænkelsesgodtgø-
relse) og forslag til lov om ændring af lov om erstatning fra staten til
ofre for forbrydelser (Forenkling af renteberegningen i offererstat-
ningssager)
1. Høringen
Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar har i
perioden fra den 1. februar 2022 til den 1. marts 2022 været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Aalborg Universitet
(Juridisk Institut), Aarhus Retshjælp, Aarhus Universitet (Juridisk Institut),
Advokatsamfundet, Akademikerne, Amnesty International Danmark, Bør-
nenes Kontor, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Copenha-
gen Business School (Juridisk Institut), Dansk Erhverv, Dansk Industri,
Dansk Kvindesamfund, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet,
Den Danske Dommerforening, Den Sociale Retshjælps Fond, Det Krimi-
nalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Digitaliseringssty-
relsen, Digitalt Ansvar, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
Erstatningsnævnet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Forsikring & Pen-
sion, HK-Landsklubben, Danmarks Domstole, HK Politiet og Anklagemyn-
digheden, Hjælp Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Kom-
munernes Landsforening (KL), Københavns Retshjælp, Københavns Uni-
versitet (Det Juridiske Fakultet), Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
Dato: 20. april 2022
Kontor: Formueretskontoret
Sagsbeh: Emma Saugmandsgaard
Øe
Sagsnr.: 2022-709-0344
Dok.: 2317154
Offentligt
L 184 - Bilag 1
Retsudvalget 2021-22
2
Landsforeningen Krim, Landsforeningen for Voldsramte Kvinder, Lands-
foreningen SIND, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK),
Landsorganisationen mod seksuelle overgreb, Offerrådgivningen i Dan-
mark, Patienterstatningen, Politiforbundet, Red Barnet, Retspolitisk Fore-
ning, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Syddansk Universitet (Juri-
disk Institut).
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Akademikerne, Børnerådet, Børns Vilkår, Danske Advokater, Digitalise-
ringsstyrelsen, Digitalt Ansvar, Dommerforeningen, Dommerfuldmægtig-
foreningen, Erstatningsnævnet, Forsvarsministeriet, Hjælp Voldsofre, HK
Danmark, HK Politi og Anklagemyndigheden, Institut for Menneskerettig-
heder, Kommunernes Landsforening (KL), Patienterstatningen, Politifor-
bundet, Red Barnet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Vestre Landsret og Østre
Landsret.
Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om erstatning fra staten til ofre
for forbrydelser (Forenkling af renteberegningen i offererstatningssager) har
desuden i perioden fra den 1. marts 2022 til den 29. marts 2022 været sendt
i høring hos den samme gruppe af myndigheder og organisationer mv. som
angivet ovenfor, dog med tilføjelsen af følgende organisationer:
Center for Seksuelle Overgreb, Center for Voldtægtsofre (Rigshospitalet),
Center for Voldtægtsofre (Aarhus Universitetshospital), Danner, Dansk So-
cialrådgiverforening, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grøn-
land, Joan-Søstrene, Kvinderådet, og Socialpædagogernes Landsforbund.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Center for Voldtægtsofre (Aarhus Universitetshospital), Civilstyrelsen,
Danske Advokater, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Fagbevæ-
gelsens Hovedorganisation, Grønlands Selvstyre (Departementet for råstof-
fer og Justitsområdet), Hjælp Voldsofre, HK Politiet og Anklagemyndighe-
den, Kommunernes Landsforening (KL), Københavns Retshjælp, Patienter-
statningen, Politiforbundet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Socialpædagoger-
nes Landsforbund, Vestre Landsret og Østre Landsret.
De to lovudkast vil blive fremsat i ét samlet lovforslag.
3
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.
Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger,
der ikke vedrører lovforslagene, indgår ikke i høringsoversigten.
2. Høringssvar vedrørende forslag til ændring af lov om erstatnings-
ansvar
2.1. Generelle bemærkninger
Danske Advokater, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigfore-
ningen, Forsvarsministeriet, HK, HK Politi og Anklagemyndigheden,
Kommunernes Landsforening (KL), Patienterstatningen, Politiforbun-
det, Rigsadvokaten og Rigspolitiet har ikke haft bemærkninger til udkastet
til lovforslaget.
Vestre Landsret og Østre Landsret har ikke ønsket at udtale sig om ud-
kastet.
Dansk Stalking Center støtter generelt Digital Ansvars høringssvar.
2.2. Fastsættelse af ordning for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle
krænkelser
Akademikerne, Børns Vilkår, Digitalt Ansvar, Hjælp Voldsofrene, HK
Danmark og Red Barnet støtter generelt den foreslåede ændring, hvorefter
sager om digitale seksuelle krænkelser skal vurderes selvstændigt – også i
sager, som omfatter mange gerningspersoner.
Red Barnet anfører, at den nuværende retsstilling ikke er rimelig. En dom-
stol bør ikke forlods kunne fastsætte et loft over tortgodtgørelsens størrelse.
Når sagerne vedrører forskellige gerningspersoner, som handler på egen
hånd, må sagerne behandles uafhængigt af hinanden. Hver deling er en sær-
skilt krænkelse af offeret og skal derfor vurderes selvstændigt.
Børnerådet tilslutter sig, at ordningen bør ændres, men anfører, at den fo-
reslåede ordning ikke tager højde for, at der inden for dette område gælder
det generelle problem, at ansvaret for at fremsøge og anmelde det ulovlige
materiale i høj grad ligger hos offeret selv.
4
Erstatningsnævnet vurderer, at med den ordning, der er foreslået i lovfor-
slaget, vil der blive skabt en betydelig ubalance mellem tortgodtgørelsesbe-
løbene i sager om digitale krænkelser med mange skadevoldere og tortgodt-
gørelsesbeløbene i f.eks. sager om langvarig misbrug af mindreårige og
voldtægtssager, samt at der vil opstå markante forskelle og mangle propor-
tionalitet i godtgørelsesniveauet. Erstatningsnævnet bemærker, at udgangs-
punktet for godtgørelse i 2017-niveau ved fuldbyrdet voldtægt er 100.000
kr., som i meget grove tilfælde kan forhøjes op til 150.000 kr. eller højere.
Det vil f.eks. være tilfældet ved seksuelt misbrug af børn over en årrække. I
TfK 2021.1128 V blev to mindreårige forurettede tilkendt 200.000 kr. hver.
Efter lovændringen den 1. april 2018 kan beløbene forhøjes med 1/3. Til
sammenligning ville de forurettede i Umbrellasagerne, såfremt sagskom-
plekset havde været omfattet af den foreslåede ordning, have været beretti-
get til godtgørelsesbeløb i størrelsesordenen 5-10.000.000 kr. Erstat-
ningsnævnet bemærker, at en godtgørelse i en voldtægtssag kan forekomme
bagatelagtig sammenlignet med det beløb, der i alt vil blive tilkendt en foru-
rettet i en sag om digitale seksuelle krænkelser med mange skadevoldere.
Dommerforeningen bemærker, at det fremgår af udkastet til lovforslag, at
nogle gerningsmænd kan slippe for at betale tortgodtgørelse, alene fordi de-
res straffesag ikke er behandlet inden et eventuelt loft er nået. Dommerfor-
eningen går ud fra, at det ikke er tilsigtet, at der herved skal indføres et pø-
nalt element i fastsættelsen af godtgørelsen, idet det vil være en grundlæg-
gende ændring af det nuværende systems formål, som er at kompensere of-
feret for den begåede krænkelse og ikke at straffe gerningsmanden yderli-
gere. Dommerforeningen forventer endvidere, at der vil komme nye
sagskomplekser svarende til Umbrella-sagerne, som på baggrund af de fo-
reslåede ændringer vil medføre meget høje samlede godtgørelsesbeløb. Det
forekommer vidtgående, at der med de foreslåede ændringer ikke tages
højde for, at det omhandlede område består af en lang række ensartede kræn-
kelser, hvor det – sammenlignet med andre områder – må anses for kunstigt
at vurdere krænkelsens intensitet og behov for kompensation i de sidste led
på samme måde som i de første.
Justitsministeriet har noteret sig, at der generelt er opbakning blandt hø-
ringsparterne til, at digitale seksuelle krænkelser, der er begået uafhængigt
af hinanden, fremover vil skulle vurderes selvstændigt. Denne retsstilling
sikrer, at en gerningsperson ikke slipper for at betale alene af den årsag, at
sager mod andre gerningspersoner har været behandlet forinden, og at tort-
godtgørelsen derved har nået ”loftet”, ligesom offeret tilgodeses ved den
særlige form for krænkelse, som fortsætter og kan fortsætte meget længe.
5
Justitsministeriet er desuden enig med høringsparterne i, at de enkelte de-
linger – og dermed de enkelte krænkelser – bør vurderes hver for sig. Da
krænkelserne ikke skal vurderes samlet, bør der således ikke være et loft
over tortgodtgørelsen.
Justitsministeriet har noteret sig høringssvarene fra Erstatningsnævnet og
Dommerforeningen og den bekymring, der rejses heri i forhold til propor-
tionalitet i godtgørelsesniveauet. Justitsministeriet bemærker, at man i for-
bindelse med udarbejdelsen af lovforslaget har overvejet den foreslåede
models samspil med, hvad der tilkendes i tortgodtgørelser for andre enkelt-
stående krænkelser. Det bemærkes i den forbindelse, at det samlede beløb,
der udmåles i tortgodtgørelse for alle delinger, efter omstændighederne kan
blive meget højt, men dette beløb vil også dække over mange, uafhængige
krænkelser. Det er således udtryk for, at den forurettede har været udsat for
en retsstridig krænkelse mange gange.
2.2.1. Definition af ”digitale seksuelle krænkelser”
Institut for Menneskerettigheder finder, at definitionen af ”digitale seksu-
elle krænkelser” i lovforslagets bemærkninger kan fremstå for snæver, idet
deling eller offentliggørelse af lydspor med seksuelt krænkende indhold el-
ler deling eller offentliggørelse af videoer eller andre billeder (end nøgen-
billeder) med et seksuelt krænkende indhold også kan udgøre digitale seksu-
elle krænkelser. Instituttet anbefaler, at bemærkningerne tydeliggøres, så
også deling eller offentliggørelse af videoer, lydspor eller andre billeder end
nøgenbilleder, kan udgøre seksuelle digitale krænkelser.
Justitsministeriet har noteret sig Institut for Menneskerettigheders hørings-
svar og bemærker hertil, at Justitsministeriet på baggrund af høringssvaret
har tilrettet lovforslagets bemærkninger, således at det nu fremgår af lov-
forslaget, at digitale seksuelle krænkelser bl.a. omfatter tilfælde, hvor der
sker deling eller offentliggørelse af nøgenbilleder eller andet materiale af
seksuel karakter, herunder billeder, videoer og lydspor, uden samtykke fra
den eller de personer, der optræder på materialet.. Der henvises til pkt.
2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 1.
2.2.2. Udgangspunkt for størrelsen af tortgodtgørelse
6
Red Barnet, Børnerådet, Børns Vilkår, HK Danmark og Digitalt An-
svar kritiserer generelt det angivne niveau for tortgodtgørelse.
Red Barnet anfører, at det foreslåede udgangspunkt for fastsættelsen af tort-
godtgørelse på 5-10.000 kr. ikke er rimeligt, da ”loftet” synes afstemt efter
en forventning om, at sager om digitale krænkelser typisk vil have et stort
antal gerningspersoner. Det er Red Barnets opfattelse, at sager som Umb-
rella-sagen snarere er udtryk for en undtagelse, både i forhold til antallet af
sager og politiets meget aktive efterforskning. Red Barnet finder, at der ikke
bør være noget loft. Det bør være forholdene i den enkelte, konkrete sag,
som afgør tortgodtgørelsens størrelse. Red Barnet anfører, at godtgørelse
kan have stor betydning for den unges oplevelse af, at det, de har oplevet,
tages alvorligt, og det er derfor afgørende, at niveauet for tortgodtgørelse
ikke fastsættes ”automatisk” og hæver sig over det bagatelniveau, som 5-
10.000 kr. er udtryk for.
Hjælp Voldsofre finder, at det foreslåede beløb på 5-10.000 kr. er relativt
lavt, men erkender, at der er digitale seksuelle krænkelser af mindre grave-
rende karakter, hvor omfanget/delingen ikke har været så omfattende. Det
bør klart tilkendegives, at det relativt lave niveau er et udgangspunkt. Hjælp
Voldsofre bemærker, at der i Umbrella-komplekset blev gjort gældende, at
der i sådanne sager måtte være et minimumsbeløb på 1.000 kr., hvilket var
den godtgørelse Østre Landsret i den konkrete sag nåede frem til.
Børnerådet finder, at der ikke bør fastsættes et udgangspunkt for niveauet
for tortgodtgørelse, så længe ansvaret for at fremsøge det ulovlige materiale
ligger hos offeret selv, og i hvert fald ikke et udgangspunkt, der ligger la-
vere, end hvad der er set eksempler på i retspraksis. Børnerådet mener des-
uden, at lovforslaget mangler overvejelser om, hvorvidt der vil være sager,
hvor tortgodtgørelsesniveauet reelt bliver lavere end i dag, f.eks. i sager med
få, meget alvorlige krænkelser, eller i sager med mange delinger, hvor ikke
alle delinger forfølges strafferetligt.
Børns Vilkår anbefaler, at det i lovforslaget fastsatte udgangspunkt for ni-
veauet for tortgodtgørelse udgår. I mange sager om digitale seksuelle kræn-
kelser rejses der kun tiltale mod én gerningsperson. I sådanne sager vil den
forurettede dermed få tilkendt markant lavere tortgodtgørelser, end hvad der
følger af domstolenes hidtidige praksis, jf. f.eks. U 2015.2561 H, hvor foru-
rettede fik tilkendt tortgodtgørelse på 40.000 kr. Sager om digitale seksuelle
krænkelser har ofte vidt forskellige karakter alt efter sagernes konkrete om-
stændigheder, og domstolene bør derfor kunne udøve et bredt skøn.
7
HK Danmark anfører, at niveauet for tortgodtgørelse bør sættes højere. Sa-
gerne kan sammenlignes med Justitsministeriets overvejelser ved forhøjel-
sen af tortgodtgørelsesniveauerne i 2018, hvor det fremgår, at tortgodtgørel-
sesniveauet ved freds- og ærekrænkelser blev forhøjet 3 gange i forhold til
det dagældende niveau. HK Danmark anfører, at niveauet ved deling af vi-
deoer og billeder af seksuel karakter dermed vil være på 15.000-30.000 kr.
HK Danmark bemærker generelt, at niveauerne ved seksuelle krænkelser
med fordel kan hæves. HK Danmark anfører desuden, at det bør fremgå af
lovbemærkningerne, at der også kan være et erstatningsansvar i henhold til
databeskyttelsesforordningens artikel 82, stk. 1, henset til at retstilstanden
på dette område er uafklaret.
Digitalt Ansvar anfører, at forslaget om at indføre et politisk fastsat niveau
på mellem 5.000 og 10.000 kr. er dybt problematisk og anbefaler, at ni-
veauet udgår af forslaget. Det bør være op til domstolene at foretage en kon-
kret og individuel vurdering af tortgodtgørelsesniveauet i hver sag på bag-
grund af faktum, krænkelsens karakter og konsekvenserne for den enkelte.
Digitalt Ansvar anfører desuden, at gennemgangen af retspraksis i lovbe-
mærkningerne er misvisende, samt at et niveau på mellem 5.000 og 10.000
kr. reelt synes at tage sigte på fremtidige sager i Umbrella-sagskomplekset
eller lignende nye sager. Det er dog tvivlsomt, at om der nogensinde opstår
et lignende sagskompleks i Danmark. Endelig bemærker Digitalt Ansvar, at
lov nr. 1719 af 27. december 2018 ikke er nævnt i Justitsministeriets gen-
nemgang af gældende ret.
Erstatningsnævnet bemærker, at det er nævnets vurdering, at lovændrin-
gen den 1. januar 2019 vedrørende en forhøjelse af tortgodtgørelsesniveauet
i freds- og ærekrænkelser også omfatter digitale krænkelsessager, hvori der
foreligger en overtrædelse af straffelovens § 264 d. Erstatningsnævnet for-
står det angivne niveau således, at niveauet vedrører delinger af krænkende
materiale via mail, messenger, facebook og lignende. Med dette forbehold
har Erstatningsnævnet ikke bemærkninger til det anførte niveau. Erstat-
ningsnævnet bemærker, at i dommen gengivet i FED 2020.45 Ø er niveauet
betragteligt højere, hvilket formentlig skyldes, at materialet blev gjort til-
gængeligt på internettet, dvs. en ubestemt kreds af modtagere.
Justitsministeriet har noteret sig høringsparternes generelle kritik af det an-
givne niveau for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser. Det skal
understreges, at der er tale om et vejledende udgangspunkt, som bl.a. fore-
slås indsat for at understrege, at digitale seksuelle krænkelser, som begås
8
uafhængigt af hinanden, skal vurderes selvstændigt ved udmålingen. Der er
således ikke tale om en ramme for fastsættelsen af godtgørelsen eller lig-
nende. Størrelsen på godtgørelsen vil som hidtil skulle fastsættes af domsto-
lene ud fra et samlet skøn over den konkrete sags omstændigheder. Det for-
udsættes derfor, at domstolene på baggrund af de konkrete omstændigheder
kan fastsætte en højere tortgodtgørelse end det angivne niveau, samt at ni-
veauerne vil udvikle sig gennem domstolenes praksis.
På baggrund af de modtagne høringssvar har Justitsministeriet dog tilrettet
lovforslagets bemærkninger, således at udgangspunktet for tortgodtgørelse
forudsættes at være 5.000 kr. - 30.000 kr. Der henvises i den forbindelse til
pkt. 2.1.2 og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.
Det bemærkes, at der er tale om et generelt udgangspunkt. Det vedrører
således ikke alene delinger af krænkende materiale via mail, messenger,
facebook og lignende. Det er dog angivet i bemærkningerne til lovforslaget,
at der vil skulle foretages en vurdering af de konkrete omstændigheder ved
udmålingen. Domstolene vil ved denne udmåling f.eks. kunne lægge vægt
på, om delingen er sket i et ”lukket miljø”, såsom messenger eller andre
beskedtjenester, eller på internettet. Dette er uddybet i bemærkningerne til
lovforslaget, og der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til lov-
forslagets § 1, nr. 1.
Justitsministeriet har desuden tilrettet lovforslagets bemærkninger, således
at lov nr. 1719 af 27. december 2018, som blandt andet havde til formål at
forhøje niveauerne for tortgodtgørelse i sager om freds- og ærekrænkelser,
også nævnes ved gennemgangen af gældende ret. Der henvises i den forbin-
delse til pkt. 2.1.1.1.
Justitsministeriet har endelig noteret sig HK Danmarks bemærkning om er-
statning efter databeskyttelsesforordningens artikel 82. Da nærværende lov-
forslag angår tortgodtgørelse efter erstatningsansvarsloven og ikke mulig-
heden for at få erstatning efter de databeskyttelsesretlige regler, ser Justits-
ministeriet ikke anledning til at uddybe muligheden herfor nærmere i lov-
forslagets bemærkninger.
2.3. Udvidelse af anvendelsesområdet for ydelse af krænkelsesgodtgø-
relse
Dansk Stalking Center tilslutter sig den foreslåede udvidelse af anvendel-
sesområdet. Dansk Stalking Center bemærker dog, at der bør indskrives en
9
afvigelse fra kravet til et strafniveau på et år ved tilkendelse af krænkelses-
godtgørelse i forslaget til § 26, stk. 4, idet strafniveauet ved stalking, som
netop er et grovere angreb på den udsattes fred, ikke nødvendigvis vil nærme
sig et års fængsel.
Hjælp Voldsofre har oplevet adskillige tilfælde, hvor en forurettet har væ-
ret uforstående over for, at de ikke er blevet tilkendt en godtgørelse for den
krænkelse, de har været udsat for, f.eks. ved hjemmerøveri, ulovlig tvang
eller frihedsberøvelse i kortere tid. Hjælp Voldsofre håber, at den foreslåede
udvidelse af anvendelsesområdet vil kunne opfange sådanne situationer,
hvor det forekommer oplagt, at der burde tilkendes kompensation – på trods
af, at deres selv- og æresfølelse ikke er blevet påvirket.
Erstatningsnævnet bemærker, at den foreslåede udvidelse af anvendelses-
området for tilkendelse af krænkelsesgodtgørelse som udgangspunkt ikke
vil få betydning for behandlingen af sager efter offererstatningsloven, idet
nævnet som udgangspunkt ikke tilkender godtgørelse for tort ved lovover-
trædelser, der alene har medført freds- og ærekrænkelser, jf. offererstat-
ningslovens § 1, stk. 1, som forudsætter, at ansøger er påført en personskade
eller anden skade, der berettiger til erstatning fra staten.
Justitsministeriet har noteret sig den generelle opbakning til udvidelsen af
anvendelsesområdet for ydelse af krænkelsesgodtgørelse.
Efter gældende ret er det en betingelse for tilkendelse af godtgørelse efter
erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, at forholdet strafferetligt udgør en
forbrydelse, og at forbrydelsen er af en sådan grovhed, at der som udgangs-
punkt kræves, at forbrydelsen har udløst en fængselsstraf på mindst et år.
Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede udvidelse af området for
ydelse af krænkelsesgodtgørelse, at krænkelsen vil skulle være rettet mod en
andens fred eller ære. Bestemmelsens kerneområde vil således være over-
trædelse af en række af bestemmelserne i straffelovens kapitel 27 om freds-
og ærekrænkelser. Flere af de i lovbemærkningerne nævnte overtrædelser,
som f.eks. husfredskrænkelser (straffelovens § 264), har en strafferamme på
bøde eller fængsel op til 6 måneder. På den baggrund er det naturligt, at
det ved krænkelser mod en andens fred eller ære ikke kan kræves, at forbry-
delsen har udløst en fængselsstraf på mindst et år, for at der kan tilkendes
krænkelsesgodtgørelse.
10
Justitsministeriet er enig med Dansk Stalking Center i, at det godt kan
fremgå tydeligere af lovforslaget, at der ved krænkelser mod en andens fred
eller ære ikke stilles krav om en straf af en bestemt minimumslængde. På
den baggrund har Justitsministeriet tilrettet lovforslaget, således at det nu
fremgår af bemærkningerne, at kravet om forbrydelsens særlige grovhed vil
forudsætte, at forholdet også ved strafudmålingen betragtes som værende
af grovere karakter, uden at der dog vil være krav om, at straffen er af en
bestemt minimumslængde. Der henvises i den forbindelse til bemærknin-
gerne til lovforslagets § 1, nr. 3.
2.4. Offentlige økonomiske konsekvenser
Erstatningsnævnet har anført, at det er nævnets vurdering og erfaring med
sagskomplekser vedrørende digitale seksuelle krænkelser, herunder særligt
Umbrella-sagskomplekset, at den foreslåede ordning vil medføre et øget be-
hov for administrative og juridiske ressourcer i Erstatningsnævnets sekreta-
riat. Det er Erstatningsnævnets vurdering, at særligt de sager, hvor Erstat-
ningsnævnet skal vurdere, om offererstatningslovens § 1, stk. 1, er opfyldt,
vil medføre et betydeligt øget ressourceforbrug. Det vil f.eks. være tilfældet
i de sager, hvor politiet har afsluttet sagen, enten som følge af, at det ikke
har været muligt at udfinde en gerningsmand, eller som følge af, at gernings-
manden er under 15 år.
Justitsministeriet har noteret sig Erstatningsnævnets bemærkninger angå-
ende de økonomiske konsekvenser ved den foreslåede ordning for tortgodt-
gørelse ved digitale seksuelle krænkelser.
Det er Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede ordning for tortgodt-
gørelse som udgangspunkt vil medføre begrænsede merudgifter på Justits-
ministeriets område, som kan henføres til behandling af et yderligere antal
sager i Erstatningsnævnet. Det kan dog ikke afvises, at der kan forekomme
større sagskomplekser, som vil kunne medføre et betydeligt ressourcefor-
brug i Erstatningsnævnet. Der lægges op til, at merudgifterne håndteres in-
den for Justitsministeriets eksisterende økonomiske ramme.
3. Høringssvar vedrørende forslag til ændring af lov om erstatning fra
staten til ofre for forbrydelser
3.1. Generelle bemærkninger
11
Center for Voldtægtsofre (Aarhus Universitetshospital), Digitalise-
ringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Grønlands Selvstyre (Departementet
for råstoffer og Justitsområdet), HK Politiet og Anklagemyndigheden,
Kommunernes Landsforening (KL), Københavns Retshjælp, Politifor-
bundet, Rigsadvokaten og Rigspolitiet har ikke haft bemærkninger til ud-
kastet til lovforslaget.
Vestre Landsret og Østre Landsret har ikke ønsket at udtale sig om ud-
kastet.
Socialpædagogernes Landsforbund tilslutter sig i det hele høringssvaret
fra Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Patienterstatningen er ikke enige i beskrivelsen af, at de sager, der behand-
les i Patienterstatningen i medfør af lov om klage- og erstatningsadgang in-
den for sundhedsvæsenet, er anmeldelsessager. Det er Patienterstatningens
opfattelse, at Patienterstatningens sager i lighed med de sager, der behandles
i Erstatningsnævnet i medfør af offererstatningsloven, er ansøgningssager.
Danske Advokater anfører, at Højesterets dom blot fastslår, at renter af er-
statningsposter på patienterstatningsområdet ikke skal beregnes på nogen
særlig måde efter erstatningsansvarslovens § 16, men skal beregnes på den
helt almindelige måde og i øvrigt i overensstemmelse med bestemmelsens
ordlyd. Det må derfor forudsætte et særligt samfundsmæssigt behov, hvis
sådan en dom skulle medføre en lovændring, der endda er til skade for den
erstatningsberettigede. Danske Advokater anfører, at der i lovforslaget ikke
er beskrevet sådan et særligt behov.
Civilstyrelsen og Danske Advokater påpeger, at de foreslåede regler kan
medføre problemer i forhold til opgørelsen af kravet mod skadevolder i den
efterfølgende regressag.
Justitsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra høringsparterne. Ju-
stitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at Højesterets dom af 4. decem-
ber 2020 har givet anledning til, at Erstatningsnævnet har ændret sin prak-
sis for forrentning. Som beskrevet i lovudkastets almindelige bemærkninger,
har det medført, at det er blevet mere kompliceret at fastsætte rentetidspunk-
terne, fordi tidspunkterne skal fastsættes ud fra en subjektiv og skønsmæssig
vurdering for hvert enkelt krav. Dette medfører mindre forudsigelighed og
gennemskuelighed i nævnets afgørelser, ligesom det også har medført res-
sourcemæssige konsekvenser for Erstatningsnævnet, hvilket kan føre til for-
12
længede sagsbehandlingstider. Justitsministeriet vurderer på den bag-
grund, at det vil være hensigtsmæssigt med en ændring af reglerne for for-
rentning i offererstatningssager.
Lovudkastet vil efter Justitsministeriets klare opfattelse bidrage til en mere
effektiv sagsbehandling i Erstatningsnævnet for så vidt angår fastsættelsen
af rentetidspunkter, hvilket bidrager til at understøtte en hurtigere sagsbe-
handling. Justitsministeriet bemærker samtidig, at der løbende er fokus på
sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet.
Justitsministeriet har noteret sig det af Danske Advokater og Civilstyrelsen
anførte om, at de foreslåede regler kan få betydning, når Civilstyrelsen skal
opgøre kravet mod skadevolder i forbindelse med regressagen. Justitsmini-
steriet har på den baggrund indsat en tilføjelse i lovforslaget vedrørende
offererstatningslovens § 17, således at den måde, hvorpå staten opgør sit
regreskrav mod skadevolder, ensartes med reglerne for Erstatningsnævnets
udmåling af erstatninger og godtgørelser.
Justitsministeriet har i øvrigt tilrettet lovforslagets pkt. 2.3.. i forhold til be-
skrivelsen af Patienterstatningens sager.
3.2. Sagsbehandlingstid i Erstatningsnævnet
Danske Advokater anfører, at der ikke er støtte for, at den foreslåede be-
regningsmodel vil medføre forkortet sagsbehandlingstid, fordi det ikke
medfører en lettelse af sagsbehandlingen for krav, der fastsættes af domsto-
lene eller for krav på tortgodtgørelse, som er undtaget fra den foreslåede
renteregel.
Fagbevægelsens Hovedorganisation bemærker, at fagforbund, bistandsad-
vokater og andre, der bistår voldsofre med sager ved Erstatningsnævnet, i
vid udstrækning forsøger at vedlægge den nødvendige dokumentation for
erstatningskravet allerede på ansøgningstidspunktet, med henblik på at sikre
voldsofferet den bedst mulige forrentningsposition. Dette medfører en kraf-
tig lettelse af Erstatningsnævnets behov for yderligere sagsoplysning.
Organisationen anfører i den forbindelse, at lovforslaget medfører, at inci-
tamentet til, at ansøgningen søges vedlagt al dokumentation for offerets
krav, vil forsvinde. Organisationen er derfor af den opfattelse, at forslaget
vil medføre, at det oftere overlades til Erstatningsnævnet at anmode offeret
13
eller dennes repræsentant om at foretage yderligere sagsoplysning, hvilket
vil føre til øget ressourcetræk i nævnet og forlængede sagsbehandlingstider.
Organisationen anfører endvidere, at lovforslaget vil medføre et incitament
til at forhale fremsendelse af nødvendig dokumentation, når sagerne nærmer
sig et årsskifte, hvilket ligeledes vil have en negativ indvirkning på nævnets
sagsbehandlingstid. Herudover anfører organisationen, at den foreslåede
manglende forrentning under Erstatningsnævnets sagsbehandling vil fjerne
et incitament for Erstatningsnævnet til at træffe hurtige afgørelser.
Hjælp Voldsofre er af den opfattelse, at der skal langt mere end en for-
enkling af renteberegning til for at få nedbragt sagsbehandlingstiden i Er-
statningsnævnet. Hjælp Voldsofre erkender, at det muligvis forenkler pro-
cessen i Erstatningsnævnet, at man ikke skal vurdere præcis, hvornår man
har haft alle oplysninger for at kunne udbetale et givent krav, hvilket effek-
tiviserer nævnets arbejde og nedsætter sagsbehandlingstiden. Hjælp
Voldsofre anfører i den forbindelse, at det har en pris, som kan være lavere
erstatning.
Hjælp Voldsofre anfører endvidere, at foreningen anser Højesterets dom af
4. december 2020 for positiv, da Højesteret med afgørelsen indirekte presser
en offentlig myndighed til at optimere og effektivisere sagsbehandlingen i
retning af hurtigst muligt at indhente de fornødne oplysninger, idet myndig-
heden i modsat fald vil skulle udbetale et betragteligt beløb i renter.
Justitsministeriet har noteret sig høringsparternes bekymring for, at de fo-
reslåede regler ikke vil medføre forkortet sagsbehandlingstid i Erstat-
ningsnævnet.
Det er imidlertid Justitsministeriets klare opfattelse, at den foreslåede regel
om forrentning vil bidrage til en mere effektiv og hurtigere sagsbehandling
i Erstatningsnævnet, fordi rentetidspunkterne for en lang række krav ikke
fremover skal fastsættes på baggrund af en subjektiv og skønsmæssig vur-
dering for hvert enkelt krav. Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse,
at Erstatningsnævnet i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget har
oplyst, at en løsning som den foreslåede vil gøre arbejdet med fastsættelse
af rentetidspunkter meget mere enkelt. Justitsministeriet er klar over, at de
foreslåede regler vil medføre, at skadelidte fremover vil få færre renter af
sin erstatning, hvilket også fremgår af de almindelige bemærkninger til lo-
vudkastet. Det er dog ministeriets vurdering, at fordelene ved den foreslåede
regel om forrentning – herunder den foreslåede værdisikring – opvejer det
14
faktum, at skadelidte vil få færre renter. Der henvises i den forbindelse også
til høringsoversigten afsnit 3.5.
Justitsministeriet anerkender forståelsen af Højesterets dom som værende
positiv. Dommen har, som beskrevet i lovudkastet, medført, at Erstat-
ningsnævnet har ændret sin praksis for forrentning. Den ændrede praksis
har imidlertid ikke ført til mere effektiv sagsbehandling, da nævnet på bag-
grund af den ændrede praksis skal fastsætte rentetidspunkterne på bag-
grund af en subjektiv og skønsmæssig vurdering af, hvornår nævnet kunne
have indhentet de nødvendige oplysninger. Denne vurdering skal foretages
for hvert enkelt krav. Fastsættelsen af rentetidspunkterne er således blevet
mere kompliceret for Erstatningsnævnet og har ført til øget ressourcefor-
brug.
Lovforslaget indebærer, at det for en lang række krav fremover vil blive
mere enkelt at fastsætte rentetidspunkterne. Det er korrekt, at visse krav vil
være undtaget fra den foreslåede forrentningsregel. Det drejer sig om tort-
og krænkelsesgodtgørelse og godtgørelse til efterladte, der tilkendes af Er-
statningsnævnet, samt retskrav, da der for disse krav gør sig særlige forhold
gældende. For en nærmere beskrivelse heraf henvises til høringsoversigtens
afsnit 3.3. Retsstillingen for disse krav ændrer sig dermed ikke med lovfor-
slaget, og de skal således håndteres på samme måde som hidtil. Det bemær-
kes i den forbindelse, at mængden af sager, hvor Erstatningsnævnet selv
tilkender tort- og krænkelsesgodtgørelse eller godtgørelse til efterladte, er
forholdsvis begrænset. Uanset de foreslåede undtagelser, er det således Ju-
stitsministeriets klare opfattelse, at de foreslåede regler vil bidrage til en
hurtigere sagsbehandling i Erstatningsnævnet, idet de foreslåede undtagel-
ser kun omfatter få typer af krav.
Justitsministeriet bemærker endvidere, at der et kontinuerligt fokus på sags-
behandlingstiden i Erstatningsnævnet, hvilket der naturligvis fortsat vil
være. Det følger af reglerne om god forvaltningsskik, at sager i den offent-
lige forvaltning skal behandles inden for rimelig tid og ikke må trække unø-
digt ud. Det er endvidere et grundlæggende krav til forvaltningen, at afgø-
relser skal træffes så hurtigt, som det er muligt og forsvarligt. På den bag-
grund deler Justitsministeriet ikke høringsparternes bekymring om, at en
ændring af beregningsmodellen for forrentning i offererstatningssager
skulle medføre forlængede sagsbehandlingstider i Erstatningsnævnet.
3.3. Forenkling af reglerne
15
Danske Advokater er af den opfattelse, at lovforslaget vil indebære større
vanskeligheder end hidtil for den skadelidte i forhold til at gennemskue,
hvilke beløb der kommer til udbetaling. Dette begrundes med, at den fore-
slåede § 6 c indebærer, at skadelidte skal forholde sig til tre forskellige ren-
teregler, hvilket ikke skaber større gennemskuelighed for den skadelidte.
Fagbevægelsens Hovedorganisation er af den opfattelse, at de foreslåede
særregler ikke vil gøre behovet for ekstern hjælp til voldsofre mindre. Or-
ganisationen mener, at de foreslåede særregler vil gøre et allerede overkom-
plekst område endnu mere kompliceret.
Hjælp Voldsofre anfører, at der skal en langt større forenkling af hele det
erstatningsretlige system til at eliminere behovet for professionel bistand til
erstatningssager i Erstatningsnævnet. Hjælp Voldsofre anfører endvidere, at
det må anses for mere enkelt, hvis der i offererstatningsloven henvises til
hele erstatningsansvarsloven og ikke gøres undtagelse for så vidt angår for-
rentningstidspunktet.
Justitsministeriet har noteret sig høringsparternes synspunkter om, at de fo-
reslåede regler ikke er forenklende.
Justitsministeriet anerkender, at det ville have været mest enkelt at foreslå
en forrentningsregel uden undtagelser. Justitsministeriet finder dog, at der
for tort- og krænkelsesgodtgørelse samt godtgørelse til efterladte gør sig
særlige hensyn gældende. Som beskrevet i afsnittet om gældende ret, fast-
sætter domstolene tort- og krænkelsesgodtgørelse ud fra et samlet skøn over
den konkrete sags omstændigheder. Det er forudsat i forarbejderne til § 26
om tort- og krænkelsesgodtgørelse, at niveauerne bør udvikle sig gennem
praksis, og at domstolene bør tage hensyn til den almindelige lønudvikling
i overensstemmelse med principperne i erstatningsansvarslovens § 15. Når
nævnet tilkender tort- og krænkelsesgodtgørelse, tilkendes det på baggrund
af domstolenes praksis. Godtgørelse til efterladte fastsættes ligeledes på
baggrund af en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder. På den
baggrund er det Justitsministeriets vurdering, at der gør sig særlige hensyn
gældende for denne type krav, der således ikke er egnede til regulering. Der-
for foreslås det, at disse krav fortsat forrentes efter erstatningsansvarslo-
vens § 16, sådan som det er tilfældet i dag. Hvis kravene blev undtaget fra
den foreslåede bestemmelse om forrentning ville det medføre, at skadelidte
hverken ville få reguleret sit krav eller modtage renter, hvilket ikke findes
hensigtsmæssigt. Herudover foreslås det, at egentlige retskrav i medfør af
16
offererstatningslovens § 11 a undtages fra den foreslåede forrentningsregel.
Det skyldes, at domstolene i disse tilfælde har taget stilling til kravets stør-
relse samt forrentningen heraf, og Erstatningsnævnet er således i disse til-
fælde bundet af dommen. Dette er i øvrigt allerede tilfældet i dag.
Justitsministeriet anerkender, at udkastet kan fremstå kompliceret. Den fo-
reslåede ordning vil dog, uagtet at udkastet er juridisk kompliceret, føre til
en forenkling af administrationen af de foreslåede regler. Som retstilstanden
er i dag, skal Erstatningsnævnet fastsætte rentetidspunkterne ud fra en
skønsmæssig vurdering af, hvornår oplysningerne kunne have været indhen-
tet. Dette beror på en konkret og subjektiv vurdering for hvert enkelt krav.
Derfor vil forslaget efter ministeriets klare opfattelse være en forenkling, da
renteberegningen for en lang række krav fremover skal fastsættes på bag-
grund af et objektivt og entydigt tidspunkt, der ikke giver anledning til tvivl.
Justitsministeriet anerkender, at man som skadelidt fortsat kan have brug
for professionel bistand i forbindelse med ansøgning om offererstatning, og
ministeriet er således ikke af den opfattelse, at de foreslåede regler helt vil
eliminere behovet for professionel bistand. Justitsministeriet har derfor
præciseret i lovforslaget, at reglerne vil formindske behovet for professionel
bistand.
3.4. Ikrafttrædelse
Danske Advokater anfører, at den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse
vil medføre vilkårlighed set fra skadelidtes perspektiv, fordi skadelidte først
vil være klar over, hvilket regelsæt der gælder, når Erstatningsnævnet har
truffet afgørelse. Danske Advokater mener i stedet, at ikrafttrædelsen bør
knyttes til f.eks. skadestidspunktet.
Det fremgår af udkastets § 2, at loven træder i kraft den 1. juli 2022. Af
bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at de foreslåede regler vil
finde anvendelse fra denne dato uanset tidspunktet for skadens indtræden.
Det beskrives endvidere i bemærkningerne til bestemmelsen, at reglerne vil
finde anvendelse på sager, som er under behandling i Erstatningsnævnet
samt i tilfælde, hvor der indgives nye krav i tidligere afsluttede sager. Ikraft-
trædelsen vil derimod ikke have betydning for sager, hvor Erstatningsnæv-
net allerede har truffet afgørelse. Det betyder, at allerede afgjorte sager,
der enten indbringes for domstolene eller genoptages af Erstatningsnævnet,
skal behandles efter de regler, der gjaldt på tidspunktet for den oprindelige
17
afgørelse. Der er således efter Justitsministeriets opfattelse ikke tvivl om,
hvornår reglerne vil gælde fra.
3.5. Økonomiske konsekvenser
Danske Advokater anfører, at den foreslåede regulering ikke kompenserer
for de færre renter, og at lovforslaget derfor vil medføre færre udgifter for
statskasse, end efter gældende ret.
Fagbevægelsens Hovedorganisation anfører, at forslaget vil medføre, at
voldsofre økonomiske vil blive stillet helt vilkårligt, afhængig af Erstat-
ningsnævnets sagsbehandlingstid i den enkelte sag. Organisationen anfører
i den forbindelse bl.a., at der ikke vil være nogen forskel på den situation,
hvor et voldsoffer får sin afgørelse i januar og den situation, hvor vedkom-
mende får sin afgørelse i december, da afgørelserne er truffet inden for
samme år.
Hjælp Voldsofre anfører, at lovforslaget i visse tilfælde vil medføre en for-
ringelse af de forurettedes økonomiske retsstilling, og at der i stedet skal ses
på muligheden for igen at nedsætte sagsbehandlingstiden med mere effek-
tive midler, der ikke samtidigt medfører en økonomisk forringelse af de
forurettede. Efter foreningens opfattelse er det eneste positive ved forslaget,
at forurettede kan opnå et højere skattefrit beløb i stedet for de skattepligtige
renter.
Justitsministeriet har noteret sig høringsparternes kritik af de økonomiske
konsekvenser, lovforslaget vil have for skadelidte. Justitsministeriet kan op-
lyse, at ministeriet ikke i bemærkningerne til lovforslaget har lagt skjul på,
at den foreslåede ordning vil føre til lavere udbetalinger til skadelidte, fordi
den foreslåede regulering af visse erstatnings- og godtgørelsesbeløb i de
fleste tilfælde ikke vil opveje de færre tilkendte renter. Der henvises til ud-
kastets almindelige bemærkninger pkt. 1 og til pkt. 3 om de økonomiske kon-
sekvenser. Justitsministeriet har dog præciseret yderligere i de almindelige
bemærkninger, at den foreslåede regulering i de fleste tilfælde ikke helt vil
opveje de færre renter.
Justitsministeriet er endvidere opmærksom på, at den foreslåede opregule-
ring kun får betydning i de tilfælde, hvor sagsbehandlingen passerer et års-
skifte. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til den foreslåede
§ 6 b, hvor der gives eksempler på, hvordan reguleringen skal foretages.
Justitsministeriet har præciseret i bemærkningerne, at reguleringen er af-
18
hængig af, at sagsbehandlingen passerer et årsskifte, eftersom reguleringen
sker årligt pr. 1. januar.
Justitsministeriet er bevidst om, at skadelidte som følge af lovændringen vil
modtage færre renter af sin erstatning eller godtgørelse, og at den foreslå-
ede regulering i de fleste tilfælde ikke helt vil opveje dette. Justitsministeriet
er dog af den opfattelse, at de foreslåede regler er hensigtsmæssige, henset
til behovet for smidig, enkel og effektiv sagsbehandling hos Erstatningsnæv-
net, hvilket forenklede regler for renteberegning understøtter.
4. Lovforslaget i forhold til de to udkast til lovforslag
I forhold til de udkast til lovforslag, der blev sendt i høring henholdsvis den
1. februar 2022 og den 1. marts 2022, indeholder det samlede lovforslag
følgende indholdsmæssige ændringer:
- Udgangspunktet for niveauet for tortgodtgørelse ændres fra 5.000-
10.000 kr. til 5.000-30.000 kr.
- I § 2, nr. 3, indsættes som 2. pkt. i offererstatningslovens § 17, at §§
6 b og 6 c ligeledes finder anvendelse ved opgørelse af statens krav
mod skadevolder.
- I § 3 indsættes som stk. 3, at lovens § 2, nr. 3, har virkning for re-
gressager, hvor erstatningen eller godtgørelsen i offererstatningssa-
gen er udmålt efter §§ 6 b og 6 c i lov om erstatning fra staten til ofre
for forbrydelser.
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig og lovteknisk karakter. Der
er i øvrigt i bemærkningerne til lovforslaget bl.a. i lyset af høringssvarene
på en række punkter foretaget præciseringer af relevante forhold.


Side 1/1
Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af lov om erstat-
ningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Tort-
godtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af anvendelses-
området for ydelse af krænkelsesgodtgørelse samt forenkling af rentebereg-
ningen i offererstatningssager) vedlægges en kommenteret høringsoversigt
og kopi af de modtagne høringssvar.
Nick Hækkerup
/
Louise Black Mogensen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K Dato: 27. april 2022
Kontor: Formueretskontoret
Sagsbeh: Terese Trangbæk Døssing
Sagsnr.: 2022-709-0344
Dok.: 2396775
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 184 - Bilag 1
Retsudvalget 2021-22


Vestre Landsret
Præsidenten
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • post@vestrelandsret.dk
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
Justitsministeriet
Formueretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
4. februar 2022
Sendt pr. mail til jm@jm.dk og jujo@jm.dk
J.nr.: 22/03022-2
Sagsbehandler: Lars B Olesen
Justitsministeriet har ved brev af 1. februar 2022 (sagsnr. 2021-709-0286) anmodet om eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af erstatningsansvarsloven
(Fastsættelse af ordning for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området
for ydelse af krænkelsesgodtgørelse).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Jens Røn
Offentligt
L 184 - Bilag 1
Retsudvalget 2021-22
Østre Landsret
Præsidenten
Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: praesident@oestrelandsret.dk • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214
Justitsministeriet
Formueretskontoret
14. marts 2022
J.nr.: 22/04394-2
Sagsbehandler: CRJ
Justitsministeriet har ved brev af 1. februar 2022 (sagsnr. 2021-709-0286) anmodet om eventuelle
bemærkninger til udkast til lov om ændring af erstatningsansvarsloven (Fastsættelse af ordning for
tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området for ydelse af
krænkelsesgodtgørelse).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om lovudkastet.
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
Ellen Busck Porsbo
Den 1. marts 2022
Sagsnr. S-2022-189
Dok.nr. D-2022-12381
msr/bef
AKADEMIKERNE
THE DANISH CONFEDERATION
OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS
Nørre Voldgade 106, 1. sal
DK – 1358
København K.
T +45 3369 4040
E ac@ac.dk
W www.ac.dk
Akademikernes høringssvar til udkast til forslag til lov om
ændring af erstatningsansvarsloven - tortgodtgørelse ved
seksuelle krænkelser
Akademikerne er enige i, at der bør etableres et grundlag for tortgodt-
gørelse ved digitale seksuelle krænkelser. Mange ofre for digitale seksu-
elle krænkelser oplever i dag at blive udsat for en såkaldt dobbelttrau-
matisering, hvor de, udover at lide under de psykiske konsekvenser af
krænkelsen i sig selv, også lider på grund af manglende anerkendelse
fra omverdenen, herunder retssystemet.
Akademikerne ser positivt på forslaget om, at alle digitale seksuelle
krænkelser begået uafhængigt af hinanden skal vurderes hver for sig og
at loftet for den samlede tort, der kan tildeles offeret, fjernes. Herved
anerkendes det, at enhver deling af krænkende materiale er en retsstri-
dig krænkelse af offeret og udmålingen af tortgodtgørelse sidestilles
med sager vedrørende fysiske krænkelser.
Med venlig hilsen
Marlene Scott Reinbacher
D: 53811302
E: msr@ac.dk
Justitsministeriet
jm@jm.dk
Hovedgaden 12, 1D-E • 7190 Billund• Tlf. 3378 3300 • brd@brd.dk • www.brd.dk • EAN: 5798000985827 • CVR: 25966376
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
01.03.2022
J.nr. 3.7.27/sok
Tortgodtgørelsens endelige størrelse i sager om digitale seksuelle krænkelser bør ikke
afhænge af ofrets egen indsats i forhold til kontinuerligt at fremsøge og anmelde eventuelle
nye delinger af det krænkende materiale
Børnerådets kommentarer til forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar
(Fastsættelse af ordning for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af
området for ydelse af krænkelsesgodtgørelse)
Lovforslaget indebærer bl.a., at alle digitale seksuelle krænkelser vil skulle vurderes selvstændigt
ved fastsættelsen af tortgodtgørelse, når krænkelserne er begået uafhængigt af hinanden, og at
der fastsættes et udgangspunkt for godtgørelsesniveauet for tort for digitale seksuelle
krænkelser på kr. 5.000 – kr. 10.000.
Børnerådet er enig i, at den gældende retstilstand for tildeling af tortgodtgørelser ved digitale
seksuelle krænkelser er problematisk og bør ændres. Vi er imidlertid bekymrede for, at den
foreslåede ordning ikke tager højde for, at der i praksis inden for dette område gælder det
generelle problem, at ansvaret for at fremsøge og anmelde det ulovlige materiale i høj grad
ligger hos ofret selv og ofrets pårørende. Så længe der ligger så stort et ansvar på ofret selv,
mener vi ikke, at der bør fastsættes et udgangspunkt for tortgodtgørelsesniveauet, og i hvert
fald ikke et udgangspunkt, der ligger lavere, end hvad der i retspraksis indtil nu er set eksempler
på. Vi er bekymrede for, at den forslåede ordning i sin nuværende form vil kunne betyde, at
tortgodtgørelsesniveauet bliver lavere i sager med få delinger af meget eller særligt krænkende
materiale og i sager med mange delinger, hvor ikke alle delinger forfølges strafferetligt.
Den gældende retstilstand er problematisk og bør ændres
Retstilstanden inden for området er i dag således, at hvis der er mange gerningspersoner, der
har delt det samme krænkende seksuelle materiale, så vil det ikke nødvendigvis være alle
gerningspersonerne, der skal udrede tortgodtgørelse til den forurettede. Dette skyldes, at der i
retspraksis opereres med et loft for tortgodtgørelsen, og når dette loft er nået, vil eventuelle
yderligere gerningspersoner ikke skulle udrede tortgodtgørelse. Børnerådet mener, at denne
retstilstand er særdeles problematisk, fordi den kan give gerningspersoner et incitament til at
forhale sagerne. Ligeledes vil retstilstanden for ofret kunne opleves sådan, at den yderligere
krænkelse der sker, når materialet deles igen og igen, ikke anerkendes. Børnerådet er derfor
2
Hovedgaden 12, 1D-E • 7190 Billund • Tlf. 3378 33 00 • brd@brd.dk • www.brd.dk • EAN: 5798000985827 • CVR: 25966376
enig med Justitsministeriet i, at ordningen for, hvordan tortgodtgørelser i denne type af sager
tilkendes, bør ændres.
Den foreslåede ordning tager ikke højde for, at der ligger et stort ansvar på ofret selv i forhold
til at fremsøge og anmelde det krænkende materiale
Børnerådet bifalder forslaget om, at alle digitale seksuelle krænkelser skal vurderes selvstændigt
ved fastsættelsen af tortgodtgørelse, når krænkelserne er begået uafhængigt af hinanden. Vi er
imidlertid bekymrede for, at der med den foreslåede ordning ikke er taget højde for, at der inden
for dette område er det grundlæggende problem, at det i høj grad påligger ofret og dennes
pårørende selv at opsøge og anmelde delinger af det krænkende materiale. Problemstillingen
er adresseret i foreningen Digitalt Ansvars høringssvar til det verserende lovforslag om
regulering af social medier, og her er Børnerådet medunderskriver.
I forhold til nærværende lovforslag er det vores vurdering, at tortgodtgørelsensens endelige
størrelse fortsat kommer til at afhænge af ofrets egen indsats i forhold til at fremsøge og
anmelde materialet. I sager, hvor det er et barn, der er udsat for digitale seksuelle krænkelser,
vil tortgodtgørelsens endelige størrelse altså fortsat kunne komme til at afhænge af, om barnet
selv eller eksempelvis barnets forældre, kontinuerligt sørger for at finde og anmelde eventuelle
nye delinger af det krænkende materiale. Børnerådet mener ikke, at dette er et rimeligt vilkår
for at opnå tortgodtgørelse på et niveau, der svarer til de eventuelt mange krænkelser, barnet
udsættes for.
Der bør ikke fastsættes et udgangspunkt for tortgodtgørelsens niveau
Det vil helt selvsagt ikke være alle børn eller familier, der kan eller magter at løfte opgaven i selv
at finde og anmelde krænkelserne igen og igen, og derfor er Børnerådet også bekymrede for, at
ordningen reelt vil kunne betyde, at ofre kan ende med en lavere tortgodtgørelse, idet forslaget
alene anfører et udgangspunkt på kr. 5.000-10.000 pr. krænkelse. Dette niveau er valgt, selv om
der eksempelvis i en sag fra 2020 blev udmålt kr. 30.000 (FED2020.45).
Vi mener, at lovforslaget mangler overvejelser om, hvorvidt der vil være sager, hvor
tortgodtgørelsesniveauet reelt bliver lavere end i dag både i sager med få delinger af meget eller
særligt krænkende materiale, jf. eks. FED2020.45, og i sager med mange delinger, hvor ikke alle
delinger forfølges strafferetligt eksempelvis fordi ofrene ikke ønsker at opsøge materialet.
For os er det afgørende, når der skal findes en ny ordning for udmåling af tortgodtgørelse i sager
om digitale seksuelle krænkelser, at ofret ikke herved reelt pålægges et større ansvar for, hvor
stor en tortgodtgørelse, vedkommende får.
Så længe der ligger så stort et ansvar på ofret selv i denne type sager, mener vi derfor ikke, at
der bør fastsættes et udgangspunkt for tortgodtgørelsesniveauet og i hvert fald ikke et
udgangspunkt, der ligger lavere, end hvad der i retspraksis indtil nu er set eksempler på. Vi er
3
Hovedgaden 12, 1D-E • 7190 Billund • Tlf. 3378 33 00 • brd@brd.dk • www.brd.dk • EAN: 5798000985827 • CVR: 25966376
bekymrede for, at den foreslåede ordning i sin nuværende form vil kunne betyde, at
tortgodtgørelsesniveauet bliver lavere i sager med få delinger af meget eller særligt krænkende
materiale, jf. FED2020.45, og i sager med mange delinger, hvor ikke alle delinger forfølges
strafferetligt.
Med venlig hilsen
Agi Csonka Lisbeth Sjørup
Formand Sekretariatschef
Sammen stopper vi svigt
Børns Vilkår
Trekronergade 26
DK – 2500 Valby
M +45 3555 5559
@ bv@bornsvilkar.dk
www.bornsvilkar.dk
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
jujo@jm.dk
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar
(Fastsættelse af ordning for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle kræn-
kelser og udvidelse af området for ydelse af krænkelsesgodtgørelse)
Børns Vilkår takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. forslag til lov
om ændring af lov om erstatningsansvar.
På Børnetelefonen hører vi om børn og unge, der udsættes for digitale seksu-
elle krænkelser. Digitale seksuelle krænkelser kan være traumatiserende og
have langvarige negative konsekvenser for børn og unge, og det er derfor af-
gørende, at lovgivningen både tager sigte på at forbygge digitale seksuelle
krænkelser og sikre, at alle forurettede for sådanne krænkelser bliver mødt
med forståelse, anerkendelse og mulighed for genoprejsning.
Børns Vilkår finder det positivt, at retstilstanden vedrørende tilkendelse af tort-
godtgørelse i sager om digitale seksuelle krænkelser med lovforslaget foreslås
ændret, så alle gerningspersoner fremover vil skulle betale tortgodtgørelse for
digitale seksuelle krænkelser, og at der fremover ikke vil gælde et loft for den
samlede tort, der kan tildeles.
Vi er i Børns Vilkår imidlertid bekymret for, at der i udkastet til bemærknin-
gerne til lovforslaget fastsættes et udgangspunkt for niveauet for tortgodtgø-
relse i sager om digitale seksuelle krænkelser, og at niveauet fastsættes til et
udgangspunkt i størrelsesordenen 5.000 kr. til 10.000 kr.
Denne bekymring skyldes, at der i mange sager om digitale seksuelle krænkel-
ser kun rejses tiltale mod én gerningsperson. I sådanne sager vil de foruret-
tede, hvis der fastsættes et udgangspunkt for tortgodtgørelse i størrelsesorde-
nen 5.000 kr. til 10.000 kr., dermed få tilkendt markant lavere tortgodtgørelser
1. marts 2021
Side 1 af 2
Side 2 af 2
end, hvad der følger af domstolenes hidtidige praksis.1
Dette vil også kunne
være tilfældet ved selv meget grove digitale seksuelle krænkelser, jf. i den for-
bindelse f.eks. U 2015.2561 H, hvor den forurettede fik tilkendt tortgodtgørelse
på 40.000 kr.
Hertil er det Børns Vilkårs opfattelse, at sager om digitale seksuelle krænkelser
ofte har vidt forskellig karakter alt efter sagernes konkrete omstændigheder
(bl.a. karakteren af det delte materiale, udbredelsen af materialet, muligheden
for at fjerne materialet og forurettedes alder (herunder i særdeleshed, hvis
forurettede er under 18 år). Digitale seksuelle krænkelser kan være særdeles
traumatiserende og have negative konsekvenser for de forurettede mange år
frem. Domstolene bør derfor i sager om digitale seksuelle krænkelser kunne
udøve et bredt skøn i forhold til at fastsætte et passende godtgørelsesniveau.
Det er på den baggrund Børns Vilkårs anbefaling, at det i lovforslaget fastsatte
udgangspunkt for niveauet for tortgodtgørelse i sager om digitale seksuelle
krænkelser bør udgå af lovforslaget. Det bør forsat være domstolene, der fast-
sætter niveauet for tortgodtgørelse ud fra et samlet skøn over den konkrete
sags omstændigheder.
I er velkomne til at kontakte jurist Victor Christoffersen på vich@bornsvilkar.dk,
hvis I har spørgsmål til ovenstående.
Med venlig hilsen
Rasmus Kjeldahl, direktør
1
En gennemgang af offentliggjort praksis viser, at der i mange sager gives væsentligt højere tortgodtgørel-
ser, end det i lovforslaget anførte under pkt. 2.1.2.4. Se f.eks. TfK 2014.641 Ø (godtgørelse på 20.000 kr.),
U 2018.567 V (godtgørelse på 20.000 kr.), TfK 2018.575/2 V (godtgørelse på 20.000 kr.), TfK 2018.424 Ø
(godtgørelse på mellem 5.000 kr. og 50.000 kr.) og FED 2020.45 (godtgørelse på 30.000 kr.).
1
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K København K, d. 01.03.2022
Høringssvar vedrørende forslag til ændring af lov om erstatningsansvar, jeres
sagsnummer: 2021-709-0286
Dansk Stalking Center har som medlem af Digitalt Ansvar medunderskrevet
foreningens høringssvar, hvor vi støtter op om alle betragtninger.
Dansk Stalking Center har følgende supplerende bemærkninger med fokus på
centerets særskilte målgruppe.
Dansk Stalking Center har, ved indførelsen af den særskilte straffelovsbestemmelse §
242 i lovens kapitel 25, en forventning om, at den stalkingudsatte fremadrettet i sager
herom i større grad, vil ydes godtgørelse efter henholdsvis § 26, stk. 1 eller nuværende
§ 26, stk. 3. Vi ser derfor frem til at se retspraksis lade sig forme på området.
Den foreslåede § 26, stk. 4, 2. pkt.
Dansk Stalking Center hilser den foreslåede udvidelse af brugen af
krænkelsesgodtgørelse velkommen.
Henset til retspraksis vedrørende overtrædelser af tilhold – der før årsskiftet var det
eneste juridiske værn mod stalking – har det sjældent været muligt for stalkingudsatte
at opnå krænkelsesgodtgørelse, når der ikke er lidt tort, da strafniveauet i gennemsnit
ifølge Rigsadvokaten har været mellem 40 dages til 4 måneders fængsel, i sager
udelukkende om overtrædelser af tilhold. Altså sager uden særskilte overtrædelser af
anden lovgivning. Det vil sige at strafniveauet sjældent har været i nærheden af et års
fængsel, som kræves jf. Folketingstidende 1996-1997, s. 3182.
Samtidig er der i lovforslaget om selvstændig kriminalisering af stalking i straffeloven,
lagt op til en minimumsstraf ved førstegangstilfælde på 40 dages ubetinget fængsel.
Domstolene skal selvsagt finde frem til retspraksis, men perspektiveret til eksempelvis
U 2019.2402 H, kan det befrygtes at strafniveauet for sager efter straffelovens § 242
ikke nødvendigvis vil nærme sig et års fængsel, hvis der ikke er andre
straffelovsovertrædelser i forbindelse med stalkingforløbet.
Det er derfor Dansk Stalking Centers anbefaling, at der indskrives en afvigelse fra
kravet til strafniveau på et år, før der kan tilkendes krænkelsesgodtgørelse uden der er
lidt tort - ved indførelsen af den foreslåede § 26, stk. 4, 2. pkt. - da særligt stalking
netop er et grovere angreb på den udsattes fred.
Med venlig hilsen
Lise Linn Larsen, Direktør Dansk Stalking Center
From: Danielle Løw <dlo@danskeadvokater.dk>
Sent: 28-02-2022 13:30:16 (UTC +01)
To: Justitsministeriet <jm@jm.dk>; joju@km.dk <joju@km.dk>
Cc: Henrik Nedergaard Thomsen (hnt@kammeradvokaten.dk)
<hnt@kammeradvokaten.dk>; Karsten Høj <kh@elmer-adv.dk>; Marianne Fruensgaard - HjulmandKaptain
<mfr@70151000.dk>; Torben Bondrop (tbo@plesner.com) <tbo@plesner.com>
Subject: 2021-709-0286 ( Danske Advokater afgiver ikke høringssvar - men kommer med en
anbefaling)
Til rette modtager vedr. 2021-709-0286
Jeg skal på vegne af Danske Advokater takke for muligheden for at afgive høringssvar vedr. udkast til forslag
til lov om ændring af erstatningsansvarsloven. Vi har ikke bemærkninger til selve høringen, som vi har
drøftet med vores specialiserede fagudvalg for erstatnings- og forsikringsret.
Efter gennemgangen af denne ændring sammenholdt med et tilbageblik bemærkes det, at der over de
seneste 3-4 år gennemført en række justeringer af § 26 og § 26a samt, at det er en rum tid siden området
sidst blev gennemgået ved betænkning 1412/2002.
Med henblik på at undgå mindre løbende justering er det vores anbefaling, at der nedsættes et bredt
sammensat udvalg, der har til formål at analysere udviklingen og se fremad. Vi stiller i den forbindelse
gerne specialiseret viden til rådighed.
Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål, så står vi til rådighed.
Med venlig hilsen
Danielle Løw
Juridisk konsulent
Policy og viden
Telefon 33437006
dlo@danskeadvokater.dk
Databeskyttelsespolitik
Vesterbrogade 32 1620 København V Telefon 3343 7000 www.danskeadvokater.dk
------------------- Oprindelig meddelelse -------------------
Fra: Troels Sten Nielsen <jm@jm.dk>;
Modtaget: Tue Feb 01 2022 16:16:48 GMT+0100 (Centraleuropæisk normaltid)
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af erstatningsansvarsloven (Fastsættelse af ordning for
tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området for ydelse af krænkelsesgodtgørelse) - j.nr.
2021-709-0286
Se venligst vedhæftede.
Med venlig hilsen
Formueretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
From: Morten Jacob Leth <mojal@digst.dk>
Sent: 02-02-2022 14:15:23 (UTC +01)
To: Julie Biel Iwers <jujo@jm.dk>; Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Subject: Sv: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af erstatningsansvarsloven
(Fastsættelse af ordning for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området for
ydelse af krænkelsesgodtgørelse) - j.nr. 202DIGST (Id nr.: 1344019)
Kære Louise Mogensen
Digitaliseringsstyrelsen har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Morten Leth
________________________________
Morten Jacob Leth
Fuldmægtig, jurist
T: +45 41782431
E: mojal@digst.dk
Kontor for jura
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1017 København K
www.digst.dk – fordi hverdagen er digital
Til:
Fra: Justitsministeriet (jm@jm.dk)
Titel: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af erstatningsansvarsloven (Fastsættelse af ordning for
tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området for ydelse af krænkelsesgodtgørelse)
- j.nr. 2021-709-0286
Sendt
:
01-02-2022 16:16
Se venligst vedhæftede.
Med venlig hilsen
Formueretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
01.03.2022
Rigensgade 5, kld.
1366 København K
digitaltansvar@digitaltansvar.dk
+45 42 63 62 94
1 af 5
Justitsministeriet
Slotholmsgade 10
1216 København K
Høringssvar vedr. forslag til ændring af lov om erstatningsansvar
Foreningen Digitalt Ansvar, som er medlems- og interesseorganisation for organisationer og forskere,
der arbejder for at forebygge og bekæmpe digitale krænkelser og digital vold, har med stor interesse
læst lovforslaget og har følgende bemærkninger:
Overordnede bemærkninger
Vi deler regeringens opfattelse af, at der er et aktuelt behov for at anerkende ofre for digitale krænkelser
i højere grad, end tilfældet er i dag. Vi vil derfor gerne rose Justitsministeriets forslag om at ændre den
retstilstand, som vi har haft siden Højesterets seneste afgørelse i Umbrella-sagskomplekset således, at
enhver deling af seksuelt krænkende materiale fremadrettet skal være tortudløsende og anerkendes
som en selvstændig krænkelse af den forurettede.
Med den ændring anerkendes de forurettedes kamp og de altoverskyggende konsekvenser det har, når
andre personer – uden samtykke – tager kontrollen over deres krop, deres liv, og deres selvbestemmelse
og bruger den magt, som det passer dem.
Forslaget om at indføre et politisk fastsat niveau på mellem 5.000 og 10.000 kr. i tortgodtgørelse er dog
dybt problematisk. Det afspejler hverken de psykiske konsekvenser eller de ofte meget lange
krænkelsesperioder, som de forurettet lever med i dag. Konsekvensen af ønsket om dette
gennemsnitsniveau bliver et signal til de forurettede om, at det de har været udsat for ikke anerkendes
som særligt alvorligt.
Det er vores anbefaling, at det anførte gennemsnitsniveau udgår af lovforslaget. I stedet bør det
være op til domstolene at foretage en konkret og individuel vurdering af tortgodtgørelsesniveauet i
hver sag, på baggrund af faktum, krænkelsens karakter og konsekvenserne for den enkelte.
Erstatningsansvarslovens bestemmelse om tortgodtgørelse i et historisk perspektiv og bemærkninger
hertil
Erstatningsansvarslovens § 26 giver domstolene et vidt skøn ved udmålingen af tortgodtgørelse, og
niveauerne er således ikke reguleret direkte i loven.
Ved lov nr. 467 af 7. juni 2001 blev stk. 2 indført til erstatningslovens § 26. Herefter kunne det ved
udmålingen af tortgodtgørelse tillægges vægt, om krænkelse var begået ved en overtrædelse af
bestemmelser i straffelovens kapitel 23 eller 24., herunder om krænkelsen var begået over for en person
under 18 år. Der tilsigtedes hermed, at ændringen som udgangspunkt skulle føre til en fordobling af
godtgørelsesbeløbene i forhold til det hidtidige niveau.
Ved lov nr. 140 af 28. februar 2018 blev stk. 2 ændret. Formålet var denne gang at sikre en generel
forhøjelse af niveauerne for tortgodtgørelse i sager om seksuelle krænkelser.
01.03.2022
Rigensgade 5, kld.
1366 København K
digitaltansvar@digitaltansvar.dk
+45 42 63 62 94
2 af 5
Ved lov nr. 1719 af 27. december 2018 blev stk. 2 igen ændret. Her blev straffelovens kapitel 27 tilføjet
på lige fod med straffelovens kapitel 23 og 24, med undtagelse af §§ 266-266b. Formålet med denne
ændring var en tredobling af tortgodtgørelsesniveauet for freds- og ærekrænkelser, efter
erstatningsansvarslovens § 26.
Af bemærkningerne til loven fremgår det blandt andet, at Justitsministeriet fandt det daværende
tortgodtgørelsesniveau (2018-niveau) i sager om freds- og ærekrænkelser for lavt, og ikke i tilstrækkelig
grad afspejlede den krænkelse af offeret, der fandt sted, og de konsekvenser, disse krænkelser kunne
påføre offeret. På denne baggrund var hensigten med lovforslaget, at tortgodtgørelsesniveauet som
udgangspunkt skulle forhøjes tre gange i forhold til det daværende niveau. Der henvises i
bemærkningerne specifikt til, at dette gælder for uberettiget videregivelse af meddelelser eller billeder
vedrørende en andens private forhold efter straffelovens § 264 d.
Vi undrer os over, at lov nr. 1719 af 27. december 2018 ikke ses nævnt i Justitsministeriets gennemgang
i punkt 2.1.1.2 om Tort- og krænkelsesgodtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, i det fremsatte
lovforslag.
Justitsministeriet anbefaling om at indføre et gennemsnitniveau for tortgodtgørelser på mellem 5.000
og 10.000 kr. synes ikke at harmonere med de tidligere gennemførte lovændringer, hvor der først er
gennemført lovændringer om en fordobling, en generel forhøjelse, og siden hen en tredobling af
tortgodtgørelsesniveauet. For hvor efterlader det det oprindelige niveau, hvis et offer for en digital
krænkelse i fremtiden kun kan modtage 5.000 kr. i tortgodtgørelse?
Justitsministeriet fremhæver, at en godtgørelse fortsat skal fastsættes under hensyn til krænkelsens
grovhed, handlingens beskaffenhed og omstændighederne i øvrigt, og at en tortgodtgørelse ligeledes
skal kompensere for den krænkelse, som påvirker den skadelidtes selv- og æresfølelse, dvs. opfattelsen
af eget værd og omdømme, og den ydmygelse, som den skadelidte har været udsat for. Det fremhæves
også, at digitale seksuelle krænkelser er særegne, idet ”krænkelsesperioden” kan være meget lang.
Men ved at indføre et udgangspunkt for et gennemsnitniveau på mellem 5.000 og 10.000 kr., lægges
der også op til, at der skal noget helt ekstraordinært til, for at niveauet skal overstige dette niveau. Og
at en tortgodtgørelse på over 10.000 kr. må anses for at være en undtagelse til hovedreglen.
Bemærkninger om Umbrella-sagskompleksets indflydelse på det fremsatte lovforslag
Vi deler Justitsministeriet opfattelse af, at Højesterets seneste dom i Umbrella-sagskomplekset er
uhensigtsmæssig, idet dommen betyder, at der kommer et ”loft” for, hvornår man som offer for en
digital krænkelse er blevet ”kompenseret nok”.
Højesterets dom skabte den uheldige situation, at de første gerningspersoner, som bliver dømt, ville
skulle betale tortgodtgørelsen, mens gerningspersoner, der blev dømt senere ville undslippe at skulle
betale tortgodtgørelse.
Justitsministeriet tilføjer, at Højesterets to afgørelser i sagskomplekset som udgangspunkt også
medfører, at den tortgodtgørelse, som den enkelte gerningsperson skal betale, vil være mindre end den
01.03.2022
Rigensgade 5, kld.
1366 København K
digitaltansvar@digitaltansvar.dk
+45 42 63 62 94
3 af 5
godtgørelse, der skulle have været betalt, hvis der ikke havde været andre, der havde delt det
krænkende materiale.
Dette er endvidere problematisk, da domstolene ikke kan spå om fremtiden, og dermed fastlægge, om
der vil komme yderligere straffesager for retten, hvor det samme offer er forurettet, og dermed kan
opnå en tortgodtgørelse fra yderligere gerningspersoner. Hertil kommer, at mange af de sager, som rent
faktisk bliver ført ved domstolene vedrørende digitale seksuelle krænkelser, føres som tilståelsessager
(grundet det ofte stærke bevismateriale i form af IP-adresser og andre digitale data), hvorfor den
forurettede ikke indkaldes som vidne i sagen – og dermed heller ikke får lov til at udtale sig om de
konsekvenser, som krænkelsen konkret har haft for den forurettede.
Det fremgår af lovforslaget, at det netop er på denne baggrund, at Justitsministeriet nu har overvejet en
model til en ændring af retstilstanden vedrørende tilkendelse af tortgodtgørelse, der går ud på at
fastlægge et udgangspunkt for niveauet i ”sådanne digitale seksuelle krænkelsessager”.
I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at Højesterets domme netop vedrører Umbrella-
sagskomplekset, som er helt sit eget, og som ikke kan sammenlignes med øvrige sager om digitale
krænkelser. Det skyldes, at politiet i dette sagskompleks kunne sigte mere end 1000 personer, fordi
politiet fik præcise oplysninger om delingerne fra udlandet. Dette sker ikke i andre sager om digitalt
krænkelser.
Når Justitsministeriet henviser til, at der ønskes en model for udgangspunktet i ”sådanne digitale
seksuelle krænkelsessager”, så findes der på nuværende tidspunkt kun ét Umbrella-sagskompleks. Og
det er meget tvivlsomt, om der nogensinde opstår et lignende sagskompleks i Danmark.
Endvidere påpeger Justitsministeriet, at
”digitale seksuelle krænkelser er særegne, fordi enhver deling af en video eller et billede
indebærer en krænkelse, og fordi enhver deling samtidig muliggør videre udbredelse. Det
betyder, at krænkelsesperioden kan være meget lang, ligesom de forurettede må leve
med en frygt for videre udbredelse.”.
Forslaget om at indføre et niveau på mellem 5.000 og 10.000 kr., synes derfor reelt kun at tage sigte på
fremtidige sager i Umbrella-sagskomplekset, eller nye sager lig Umbrella-sagskomplekset, men forslaget
kan komme til at få afgørende negativ betydning for alle øvrige ofre i sager om digitale seksuelle
krænkelser.
Bemærkninger om retspraksis
Justitsministeriet har henvist til, at retspraksis vedrørende udmåling af tortgodtgørelse i sager om
digitale seksuelle krænkelser viser, at der i mange tilfælde udmåles tortgodtgørelse på 5.000 kr.
Denne bemærkning, der fremlægges som et faktum, er særdeles misvisende.
I øvrigt er en af de to domme, som Justitsministeriet henviser til, netop en dom i Umbrella-
sagskomplekset. Som Justitsministeriet selv har redegjort for i lovforslaget, er tortgodtgørelser i disse
01.03.2022
Rigensgade 5, kld.
1366 København K
digitaltansvar@digitaltansvar.dk
+45 42 63 62 94
4 af 5
sager udmålt under hensyntagen til, ”at andre personer, der måtte blive fundet skyldige i at videresende
de samme videoklip, også kan blive pålagt at betale godtgørelse til de forurettede, ligesom der i sådanne
fremtidige sager må tages hensyn til de godtgørelser, der allerede måtte være tilkendt de to
forurettede.”
Allerede derfor kan Østre Landsret dom af 5. maj 2020 (UfR 2020.2311) ikke benyttes til at udlede noget
om det generelle tortgodtgørelsesniveau i sager om digitale seksuelle krænkelser, idet niveauet netop
er udmålt lavt og med kendskab til, at de forurettede vil blive tilkendt yderligere tortgodtgørelse i andre
sager.
Herefter henviser Justitsministeriet til én sag, hvor en forurettet er blevet tilkendt 10.000 kr. i
tortgodtgørelse, og til én sag, hvor en forurettet er blevet tilkendt 30.000 kr. i tortgodtgørelse.
På baggrund af denne beskrevne retspraksis, som alene består af fire fremlagte sager, hvoraf en er en
Umbrella-sag, konkluderer Justitsministeriet, at niveauet for tortgodtgørelse i sager om digitale
seksuelle krænkelser bør fastsættes i størrelsesordenen 5.000 til 10.000 kr.
Og videre: ”Det vil også være udgangspunktet, selv om der er tale om mange enkeltstående krænkelser mod
den samme forurettede, idet krænkelserne bør vurderes individuelt.”
Dermed tilkendegiver Justitsministeriet, at dette bør være udgangspunktet i alle sager om digitale
seksuelle krænkelser.
Vi kan fremlægge en lang række domme, som viser, at niveauet er langt, langt højere. Eksempelvis tre
domme vedrørende sager om digitale seksuelle krænkelser med tilkendte tortgodtgørelser på
henholdsvis 50.000 kr., og 60.000 kr. og 75.000 kr. Med udgangspunkt i de sager kan man med samme
vægt argumentere for, at niveauet for tortgodtgørelse bør ligge i størrelsesordenen 50.000 kr. til 75.000
kr. Men det ville også være misvisende.
Justitsministeriet bør således afholde sig fra fastlægge et niveau for tortgodtgørelse i sager om digitale
seksuelle krænkelser – medmindre Justitsministeriet ønsker at undersøge retspraksis på dette område
indgående. I så fald bidrager vi gerne med den praksis, som vi kender til.
I stedet for et fastsat niveau mener vi, at det bør være op til domstolene selvstændigt at vurdere
tortgodtgørelsens størrelse i hver enkelt sag ud fra sagens konkrete omstændigheder og den konkrete
tort, som den enkelte forurettede er blevet påført, på baggrund af den enkelte gerningspersons
handlinger.
Bemærkninger om processen i sager om digitale krænkelser
Som tidligere påpeget, er Umbrella-sagskomplekset et enkeltstående tilfælde, som i øvrigt omtales som
danmarkshistoriens største straffesagskompleks om deling af seksuelt krænkende materiale.
Den største udfordring ved processen i straffesager om digitale krænkelser er, at langt de fleste
forurettede kun oplever én straffesag, som kan gå hen og blive tortudløsende. Selvom de måtte blive
udsat for langt mere end én krænkelse.
01.03.2022
Rigensgade 5, kld.
1366 København K
digitaltansvar@digitaltansvar.dk
+45 42 63 62 94
5 af 5
De forurettede kæmper som oftest selv en lang kamp med og mod politiet, i håbet om at få ført denne
ene sag til domstolene. De forurettede skal selv stå for at søge efter materialet, for at indlevere
bevismateriale til politiet, og i langt de fleste tilfælde selv kæmpe med at få materialet fjernet. Hvis de
er ”heldige”, ender det ud i, at deres krænker på et tidspunkt skal stå til ansvar i retten.
Politiet bistår altså kun de forurettede, hvis de selv kan løfte bevisbyrden for krænkelse, selv bevissikre
og selv overlevere dokumentationen til politiet. Selv hvis de forurettede lykkes med dette, kan vi se, at
rigtig mange sager bliver henlagt. Der er ikke ressourcer til at jagte en gerningsperson, der skjuler sin
identitet. Så sager henlægges ofte, medmindre den forurettede selv kan dokumentere, hvem
gerningspersonen er.
De fleste forurettede giver op, holder op med at anmelde og bede om politiets hjælp efter den første
straffesag. For det er psykisk belastende og re-traumatiserende. Særligt i digitale krænkelsessager, hvor
man som forurettet selv skal drive sagerne frem.
At Justitsministeriet lægger op til, at en digital krænkelse (og den enkelte forurettedes ære og person)
som udgangspunkt ikke er mere end maksimalt 10.000 kr. værd, er problematisk. Vi forestiller os, at
niveauet lægges dér, fordi man fra Justitsministeriets side må formode, at retssystemet fungerer
optimalt i sager om digitale krænkelser og de forurettede derfor får tort for alle de krænkelser, de bliver
udsat for.
Afsluttende bemærkninger
Det er afslutningsvist vigtigt for Digitalt Ansvar at understrege, at vores oplevelse ikke er, at de
forurettede alene er optaget af tortgodtgørelser. For dem handler det om at få hjælp. Hjælp til at stoppe
de digitale krænkelser. Men tortgodtgørelserne er en anerkendelse af, at dem der tager magten over
deres liv og udsætter dem for krænkelser, skal betale for den skade de forvolder.
Indtil vi har forhindret, at ofre udsættes for digitale krænkelser igen og igen, er vi nødt til at sikre, at de
tortgodtgørelser de får – som ofre i straffesager – ikke er bagatelagtige. Og det er 5.000-10.000 kr.
Med venlig hilsen
Digitalt Ansvar, Offerrådgivningen i Danmark, Red Barnet, Mediesundhed for Børn og Unge og
Søstre mod vold og kontrol
From: Mikael Sjöberg <MikaelSjoeberg@OestreLandsret.dk>
Sent: 28-03-2022 16:43:40 (UTC +02)
To: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Cc: Bestyrelsen Dommerforeningen <df_best@OestreLandsret.dk>; Gitte Lene
Pedersen <GLP@domstol.dk>
Subject: : erstatningsansvarsloven
Justitsministeriet
Formueretskontoret
Justitsministeriet har anmodet Dommerforeningen om en udtalelse til udkast til lov om ændring af
erstatningsansvarsloven (fastsættelse af ordning for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og
udvidelse af området for ydelse af krænkelsesgodtgørelse).
Lov udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.
Spørgsmålet om, hvilke krænkelser, der efter loven skal kunne give et offer ret til økonomisk godtgørelse
fra en gerningsmands side, er af udpræget politisk karakter, og det samme gælder størrelsen af sådanne
godtgørelser. Disse spørgsmål giver derfor som sådan ikke Dommerforeningen anledning til
bemærkninger.
Dommerforeningen finder dog anledning til at knytte nogle bemærkninger til to dele af udkastet:
Dels til formålet med udvidelsen af tortområdet for digitale seksuelle krænkelser og dels til det indbyrdes
forhold mellem godtgørelsesniveauerne på forskellige områder.
Det fremgår således af bemærkningerne til udkastets forslag om selvstændig vurdering af uafhængige
digitale seksuelle krænkelser, at dette tilsigter at undgå den situation, at nogle gerningsmænd kan ”slippe
for at udrede tortgodtgørelse, alene fordi [straffesagen] ikke er behandlet, før et eventuelt loft for
tortgodtgørelsen er nået”. Dommerforeningen går ud fra, at det ikke er tilsigtet, at der herved skal indføres
et pønalt element i godtgørelsesfastsættelsen, idet dette ville være en helt grundlæggende ændring af det
nuværende systems formål, som er at kompensere offeret for den begåede krænkelse og ikke at straffe
gerningsmanden yderligere.
Det må endvidere forventes, at der vil komme nye sagskomplekser svarende til Umbrella-sagerne, som på
baggrund af de foreslåede regelændringer vil medføre endog meget høje samlede godtgørelsesbeløb –
også sammenlignet med de godtgørelsesbeløb, der udmåles for selv meget grove, længerevarende og
gentagne seksuelle overgreb. Det forekommer således vidtgående, at der med de foreslåede regler ikke
tages højde for, at det omhandlede område består af en meget lang række ensartede krænkelser, hvor det
– sammenlignet med andre områder – må anses for kunstigt at vurdere krænkelsens intensitet (og således
behovet for kompensation) i de sidste led på samme måde som i de første. Det vil derfor være
hensigtsmæssigt at overveje de foreslåede reglers forhold til andre sagsområder nærmere med henblik på
at forebygge, at der samlet set opstår misforhold mellem godtgørelsesniveauerne. Dette vil således også
kunne omfatte en overvejelse om, hvorvidt der eventuelt er andre områder, hvor godtgørelsesniveauet i
dag vurderes at være for lavt – ikke mindst i lyset af de nu foreslåede regler.
Det er på denne baggrund Dommerforeningens opfattelse, at de foreslåede ændringer, som udspringer af
to konkrete sagskomplekser, med fordel vil kunne indgå i en bredere favnende behandling af det samlede
godtgørelsessystem i erstatningsansvarslovens § 26. En sådan behandling vil f.eks. kunne foretages under
inddragelse af relevante interessenter fra fx domstolene, advokatmyndighederne, anklagemyndigheden,
Erstatningsnævnet og offerorganisationer, svarende til det forarbejde, der gik forud for ændringerne af
erstatningsansvarslovens regler om tortgodtgørelse for seksuelle krænkelser i 2001 og 2018.
Der vil i den forbindelse tillige være mulighed for at overveje godtgørelsesordningernes samspil med f.eks.
straffelovens § 243, som i sine forarbejder ikke omtaler dette spørgsmål, og hvor der ikke på nuværende
tidspunkt synes at foreligge en entydig praksis. Ligeledes vil der kunne være anledning til at overveje de
forventede merudgifter til bistandsadvokater, som synes at kunne blive betragtelige.
Dommerforeningen skal beklage det sene svar, men håber til trods at vores synspunkter når de rette adressater.
Med venlig hilsen
Mikael Sjöberg
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
Direkte: + 45 99 68 65 01/ + 45 21 66 18 49
Justitsministeriet
København, den 1. marts 2022
Vedr. høring over udkast til forslag til lov om ændring af erstatningsansvarsloven (Fastsættelse af ordning
for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området for ydelse af
krænkelsesgodtgørelse), Deres sagsnr. 2021-709-0286
Justitsministeriet har ved mail af 1. februar 2022 anmodet om Dommerfuldmægtigforeningens
eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af erstatningsansvarsloven (Fastsættelse af
ordning for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området for ydelse af
krænkelsesgodtgørelse).
Ved lovforslaget foreslås indført en model, hvor der ikke skal være et ”loft” for tortgodtgørelse for digitale
seksuelle krænkelser. Modellen foreslås indført ved, at de enkelte krænkelser skal vurderes for sig med
tilkendelse af en standardiseret tortgodtgørelse for hver enkelt krænkelse.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, må den foreslåede model forventes at medføre, at der
i nogle tilfælde samlet vil blive tilkendt meget høje tortgodtgørelsesbeløb set i forhold til andre former for
seksuelle krænkelser, herunder voldtægt, incest mv.
Der er tale om en vanskelig og i sidste ende politisk afvejning i forhold til godtgørelsesbeløb for meget
grove men typisk enkeltstående krænkelser og for gentagne krænkelser i form af deling af billeder mv.
På denne baggrund skal foreningen meddele, at foreningen ikke har bemærkninger til lovforslaget.
Dette høringssvar sendes alene elektronisk til: jm@jm.dk med kopi til jujo@jm.dk.
På foreningens vegne,
René Bergfort
Høringsansvarlig
Dommerfuldmægtigforeningen
Civilstyrelsen
Toldboden 2, 2. sal
8800 Viborg
Tlf.: (+45) 33 92 33 34
Epost: erstatningsnaevnet@erstatningsnaevnet.dk
Justitsministeriet, Departementet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt med e-mail til jm@jm.dk og jujo@jm.dk
Høring over udkast til lovforslag om ændring af erstatningsansvarsloven – Justitsmi-
nisteriets sagsnummer 2021-709-0286
Erstatningsnævnet har modtaget Justitsministeriets høring af 1. februar 2021 over udkast til lov-
forslag om ændring af erstatningsansvarsloven, herunder fastsættelse af en ordning for tortgodtgø-
relse ved digitale krænkelser og udvidelse af området for ydelse af krænkelsesgodtgørelse.
Udkastet til lovforslag giver Erstatningsnævnet anledning til følgende bemærkninger:
Fastsættelse af ordning for tortgodtgørelse ved digitale krænkelser
Erstatningsnævnet bemærker indledningsvist, at det er nævnets vurdering, at lovændringen den 1.
januar 2019 vedrørende en forhøjelse af tortgodtgørelsesniveauet i sager om freds- og ærekrænkel-
ser1
også omfatter digitale krænkelsessager, hvori der foreligger en overtrædelse af straffelovens §
264 d. Det er afgørende i forhold til anvendelse af lovændringen og herunder forhøjelsen af ni-
veauet, om forholdet er begået før eller efter lovens ikrafttræden den 1. januar 2019. Der kan i den
forbindelse henvises til FED 2020.45 Ø. I denne sag blev tiltalte straffet med fængsel i 40 dage for
at have delt mindst 60 billeder af seksuel karakter og to til tre film af pornografisk indhold af foru-
rettede på to angivne hjemmesider. Forurettede blev endvidere tilkendt 30.000 kr. i godtgørelse for
tort.
Det fremgår af udkastet til lovforslaget under pkt. 2.1.3, at udgangspunktet for godtgørelsesniveauet
vedrørende tort for digitale seksuelle krænkelser bør være i størrelsesordenen 5.000 kr. til 10.000
kr. Erstatningsnævnet forstår det på den måde, at det angivne niveau vedrører delinger af kræn-
kende materiale via mail, messenger, facebook og lignende tjenester. Med dette forbehold giver det
anførte niveau ikke Erstatningsnævnet anledning til bemærkninger. Som det fremgår af dommen
gengivet i FED 2020.45 Ø er niveauet betragteligt højere, når det krænkende materiale gøres til-
gængeligt på internettet. Baggrunden herfor er formentlig, at det krænkende materiale herved gøres
tilgængeligt for en ubestemt kreds af personer, og at det ofte ikke er muligt at klarlægge, hvor
1
Jf. Lovforslag nr. 1719 af 27. december 2018 med virkning fra 1. januar 2019
Dato: 1. marts 2022
J.nr.: 22-0810-00124
Sagsbeh.: Carina Andersen
2
mange der har set det krænkende materiale. Spørgsmålet er herefter, om det vil være hensigtsmæs-
sigt, at der også fastlægges et udgangspunkt for tortgodtgørelse i tilfælde, hvor delingen sker på
alment tilgængelige hjemmesider.
Det foreslås i udkastet til lovforslag § 1, nr. 2, at der indsættes et nyt stykke 3 i erstatningsansvars-
lovens § 26, hvorefter alle digitale seksuelle krænkelser, der er begået uafhængigt af hinanden, skal
vurderes selvstændigt. Det fremgår af bemærkningerne i udkastet til lovforslag, at formålet med
den foreslåede bestemmelse er at forhindre, at der er personer, der slipper for at betale tortgodtgø-
relse til en forurettet, selv om den pågældende har overtrådt straffeloven ved en digital seksuel
krænkelse over for den forurettede. Forslaget tager således udgangspunkt i Højesterets anden dom
i Umbrellasagskomplekset gengivet i U 2020.3922 H, hvor skadevolder ikke blev pålagt at betale
godtgørelse for tort, uanset at skadevolder var dømt for at have krænket de forurettede digitalt.
Baggrunden herfor var, at de beløb, de forurettede allerede havde modtaget i tortgodtgørelse for
andre personers tilsvarende krænkelser af dem, fandtes at have kompenseret for den samlede tort,
de forurettede lider i anledning af sager som den, Højesteret behandlede.
Det fremgår af bemærkningerne i udkastet til lovforslag, at Justitsministeriet finder, at de enkelte
delinger – og dermed de enkelte krænkelser – bør vurderes hver for sig, og at der ikke skal gælde
et loft for den samlede tortgodtgørelse, der kan tilkendes en forurettet
Erstatningsnævnet er opmærksom på, at fastlæggelsen af størrelsen af den tortgodtgørelse, der skal
være forbundet med forskellige former for krænkelser af en persons frihed, fred, ære eller person
(tort), er et politisk spørgsmål. Erstatningsnævnet finder imidlertid uanset dette anledning til at
bemærke, at der med en ordning som beskrevet i udkastet til lovforslag vil blive skabt en betydelig
ubalance mellem tortgodtgørelsesbeløbene i sager om digitale krænkelser med mange skadevoldere
og tortgodtgørelsesbeløbene i for eksempel sager om langvarig misbrug af mindreårige og vold-
tægtssager, herunder voldtægtssager, hvor overgrebet ud over de psykiske og fysiske krænkelser,
der altid vil være forbundet med at have været udsat for voldtægt, har medført meget alvorlige
fysiske og psykiske krænkelser af den forurettede. Det er således Erstatningsnævnet vurdering, at
en gennemførelse af en ordning, hvorefter der ikke er noget loft for den samlede tortgodtgørelse,
der kan tilkendes et offer for en digital seksuel krænkelse, vil medføre, at der vil opstå markante
forskelle og mangle proportionalitet i de godtgørelsesniveauer, der fastsættes i sager om omfattende
digitale seksuelle krænkelser, set i forhold til niveauet i sager vedrørende f.eks. voldtægt, herunder
ikke mindst i sager, hvor voldtægten har medført meget alvorlige fysiske og psykiske krænkelser
og i sager om langvarig misbrug af mindreårige.
Udgangspunktet for godtgørelse i 2017-niveau ved fuldbyrdet voldtægt er 100.000 kr., som i meget
grove tilfælde kan forhøjes op til 150.000 kr. eller et højere beløb i ganske særlige tilfælde. I grove
tilfælde af seksuelt misbrug af børn over en årrække, hvor der endvidere har været et tillids- eller
afhængighedsforhold, udgør den nedre grænse for godtgørelsesniveauet 150.000 kr.
Et eksempel på et tilfælde, der har udløst et højt godtgørelsesbeløb, er dommen gengivet i TfK
2012.1128 V, hvor to mindreårige forurettede hver blev tilkendt 200.000 kr. i tortgodtgørelse for
grove seksuelle overgreb, mens de øvrige mindreårige forurettede blev tilkendt beløb mellem
20.000 kr. og 150.000 kr. Overgrebene mod én af de forurettede havde stået på i en periode på i alt
10 år. Hændelserne lå forud for lovændringen den 1. april 2018, og godtgørelsesniveauet ville der-
for kunne have været forhøjet med 1/3, hvis hændelserne lå efter den 1. april 2018. Det ændrer
3
imidlertid ikke på, at godtgørelsesniveauet adskiller sig betydeligt fra de beløb, der efter den fore-
slåede ordning i alt kan blive tilkendt en forurettet i sager om digitale seksuelle krænkelser med
mange skadevoldere.
Umbrellasagskomplekset omfattede cirka 1.000 personer, der blev efterforsket for videredeling af
de omhandlede videosekvenser af de to forurettede. Såfremt Umbrellasagskomplekset havde været
omfattet af den foreslåede ordning i udkastet til lovforslaget, ville udgangspunktet for godtgørel-
sesniveauet for tort for digitale seksuelle krænkelser være i størrelsesordenen 5.000 kr. til 10.000
kr. Dette ville have medført, at de forurettede i sagskomplekset ville have været berettiget til godt-
gørelsesbeløb, der samlet ville være i størrelsesordenen 5.000.000 kr. til 10.000.000 kr., såfremt
alle sigtede måtte anses for erstatningsansvarlige.
Et tortgodtgørelsesniveau i størrelsesordenen 150.000 kr. til 200.000 kr. i voldtægtssager med me-
get alvorlige fysiske og psykiske krænkelser og i sager om misbrug af mindreårige, der kan have
stået på i en længere periode, kan således forekomme bagatelagtigt sammenlignet med det beløb,
der i alt vil blive tilkendt en forurettet i godtgørelse for tort i en sag om digitale seksuelle krænkelser
med mange skadevoldere.
Udvidelse af anvendelsesområdet for ydelse af krænkelsesgodtgørelse
Det foreslås i Justitsministeriets udkast til lovforslaget under pkt. 2.2.3, at anvendelsesområdet for
tilkendelse af krænkelsesgodtgørelse udvides til også at omfatte særligt grove krænkelser af en
andens fred eller ære.
Erstatningsnævnet tilkender som udgangspunkt ikke godtgørelse for tort i anledning af rene freds-
og ærekrænkelser, jf. nævnets årsberetning for 1988. Årsagen er, at ansøger ikke er påført nogen
personskade eller anden skade, der berettiger til erstatning fra staten, jf. offererstatningslovens § 1,
stk. 1. Der kan i den forbindelse henvises til sag nr. 13-520-00685 fra nævnets årsberetning for
2015.
Efter Erstatningsnævnets praksis kan der imidlertid alligevel ydes godtgørelse for tort i de tilfælde,
hvor freds- eller æreskrænkelsen indebærer en krænkelse af seksuel karakter (fx blufærdigheds-
krænkelse).
Den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for tilkendelse af krænkelsesgodtgørelse vil derfor
efter nævnets opfattelse som udgangspunkt ikke få betydning for behandlingen af sager efter offer-
erstatningsloven, idet nævnet som udgangspunkt ikke tilkender godtgørelse for tort ved lovover-
trædelser, der alene har medført freds- og ærekrænkelser, jf. offererstatningslovens § 1, stk. 1. Hvis
disse sager skal være omfattet af offererstatningsloven og nævnets kompetence, vil offererstat-
ningsloven skulle ændres.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Det fremgår af Justitsministeriets udkast til lovforslaget under pkt. 3, at den forslåede ordning for
tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser skønnes at kunne medføre meget begrænsede
merudgifter for staten.
Det er i den forbindelse Erstatningsnævnets vurdering og erfaring med sagskomplekser vedrørende
digitale seksuelle krænkelser, herunder særligt Umbrellasagskomplekset, at den foreslåede ordning
4
vil medføre et øget behov for administrative og juridiske ressourcer i Erstatningsnævnets sekretariat
med henblik på at administrere og sagsbehandle de enkelte sager.
I de tilfælde, hvor domstolene ikke har truffet afgørelse om tortgodtgørelse, tager Erstatningsnæv-
net på egen hånd stilling til, om betingelserne i erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, er opfyldt.
Det samme gør sig gældende i sager, der er afsluttet hos politiet enten som følge af, at det ikke har
været muligt at udfinde en gerningsmand, f.eks. ved deling af krænkende materiale på en offentligt
tilgængelig hjemmeside fra en ukendt bruger, jf. offererstatningslovens § 6, stk. 1, nr. 1, eller som
følge af, at gerningsmanden er under 15 år, jf. offererstatningslovens § 6, stk. 1, nr. 2. I disse tilfælde
må nævnet samtidig foretage en vurdering af, om betingelserne i offererstatningsloven er opfyldt,
herunder særligt, om der foreligger en straffelovsovertrædelse, der berettiger til erstatning i medfør
af offererstatningslovens § 1, stk. 1. Det er i den forbindelse Erstatningsnævnets erfaring med sager
om digitale seksuelle krænkelser, at vurderingen af, om offererstatningslovens § 1, stk. 1, er opfyldt,
ofte er vanskelig og tidskrævende som følge af, at der alene foreligger et beskedent materiale fra
politiet.
Den foreslåede ordning må derfor forventes at kunne påføre nævnet og sekretariatet et betydeligt
øget tidsforbrug i sådanne sagskomplekser, hvor ordningen vil kræve en nærmere stillingtagen til
betingelserne i offererstatningsloven, særligt i de sager, der er afsluttet hos politiet uden tiltalerejs-
ning.
Med venlig hilsen
John Lundum
From: FMN-RLM Mouritzen, Rona Lehmann <RLM@fmn.dk>
Sent: 25-02-2022 12:47:56 (UTC +01)
To: Justitsministeriet <jm@jm.dk>; Julie Biel Iwers <jujo@jm.dk>
Subject: Forsvarsministeriets svar på høring om lov om ændring af
erstatningsansvarsloven [RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION]
RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION
Til Justitsministeriet
Forsvarsministeriet har ingen bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om
ændring af erstatningsansvarsloven (Fastsættelse af ordning for tortgodtgørelse ved
digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området for ydelse af
krænkelsesgodtgørelsen).
Med venlig hilsen
Rona L. Mouritzen
Forsvarsministeriet
Team Rådgivning/ Legal Departement
Holmens Kanal 9, DK-1060 København K / Copenhagen K
Telefon/Telephone: + 45 72 81 00 57 / Mobil +45 61 87 14 57
E-mail: rlm@fmn.dk / Fiin: rlm@fiin.dk
www.fmn.dk
RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION
HJÆLP VOLDSOFRE Facebook – Hjælp Voldsofre
Rådhusstræde 7, 1. Instagram - hjaelpvoldsofre
8900 Randers C www.voldsofre.dk
Tlf 8641 5900
voldsofre@voldsofre.dk
E-mail: jm@jm.dk og jujo@jm.dk
Justitsministeriet
Politikontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
28. februar 2022
Sagsnr. 2021-709-0286
Høring over udkast til lovforslag vedrørende tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser
mv.
Hjælp Voldsofre har med tak modtaget høringsbrev af 1. februar 2022 fra Justitsministeriet og finder det
fremsendte lovforslag meget relevant i retning af at forbedre retsstillingen for ofre for digitale krænkelser
og ofre, der på anden vis har fået krænket deres fred eller ære.
I relation til lovforslagets tre konkrete punkter bemærkes følgende:
Ad 1 - Fastsættelse af udgangspunkt for niveauet for tortgodtgørelse for digitale seksuelle
krænkelser
Vi har oplevet en tydelig forbedring af retsstillingen for ofre for seksuelle krænkelser i lyset af lovændringen
pr. 1. april 2018 (lov nr. 140 af 28. februar 2018) i henhold til hvilken, der jo blandt andet opereres med
et mindstebeløb på kr. 150.000 i godtgørelse til børn, der har været udsat for grovere tilfælde af seksuelle
krænkelser. Ved nævnte lovændring blev det endvidere fastslået, at udgangspunktet er kr. 100.000 til et
offer for en fuldbyrdet voldtægt.
Vi hilser det meget velkomment, at der nu også lægges op til et udgangspunkt, når det drejer sig om
godtgørelse til et offer for en digital seksuel krænkelse. Vi finder umiddelbart det fastsatte beløb på kr.
5.000-10.000 relativt lavt, men erkender, at der jo trods alt er digitale seksuelle krænkelser af mindre
graverende karakter og altså krænkelser, hvor omfanget/delingen ikke har været så omfattende.
Det bør efter vores opfattelse klart tilkendegives, at det relativt lave niveau er et udgangspunkt. Vi vil
herefter have tiltro til, at domstolene som hidtil vil være med til at fastsætte det reelle niveau i lyset af en
given krænkelses omfang og karakter.
Det bemærkes navnlig, at fastsættelse af et udgangspunkt/bagatelniveau var et af omdrejningspunkterne
i de prøvesager, der verserede ved Østre Landsret i Umbrella-komplekset, jf. hertil de to afgørelser, der er
trykt i FED2020.72 og FED2020.73. I Umbrella-komplekset var der således tilkendt godtgørelser på kr. 500
til den ene af de forurettede, og Hjælp Voldsofres talsperson, advokat Helle Hald, der førte sagen for denne
forurettede, gjorde specifikt gældende, at der måtte være en bagatelgrænse og altså et minimumsbeløb.
Det blev gjort gældende, at dette minimumsbeløb måtte udgøre kr. 1.000, hvilket var det, Østre Landsret
fandt frem til i de to nævnte afgørelser.
HJÆLP VOLDSOFRE Facebook – Hjælp Voldsofre
Rådhusstræde 7, 1. Instagram - hjaelpvoldsofre
8900 Randers C www.voldsofre.dk
Tlf 8641 5900
voldsofre@voldsofre.dk
Ad 2 - Alle digitale seksuelle krænkelser skal vurderes selvstændigt
Hjælp Voldsofre er enig med Justitsministeriet i, at man skal undgå den situation, hvor det i dag er muligt
at slippe for at skulle betale tortgodtgørelse for en digital krænkelse, blot fordi en straffesag er blevet udsat
af den ene eller den anden årsag og under henvisning til, at et eventuelt loft for godtgørelse er nået.
Vi er således enige i, at enhver forbrydelse/krænkelse må vurderes selvstændigt – også når der er tale om
digitale seksuelle krænkelser og uanset, at materialet er blevet delt mange gange allerede, og at der
allerede er udmålt godtgørelse af en vis størrelse.
Vi finder det for så vidt også uhensigtsmæssigt, at nogle krænkere kan slippe for at betale. Vores fokus er
dog ofrenes perspektiv, hvilket er baggrunden for, at vi helt specifikt ønsker at fremhæve hensynet til den
forurettede. Det vil føles dybt krænkende for en forurettet i en sag om digital seksuel krænkelse, at nogle
krænkere slipper for at betale godtgørelse for samme forbrydelse, som andre har måttet betale en
godtgørelse for; de vil føle, at det er ”gratis” at krænke dem.
Vi finder den foreslåede lovtekst at være klar og utvetydig, hvilket er særdeles hensigtsmæssigt.
Ad 3 - Udvidelse af anvendelsesområdet for krænkelsesgodtgørelse
Vi har, igennem de mange år Hjælp Voldsofre har eksisteret, haft adskillige tilfælde, hvor en forurettet har
været uforstående over for, at de ikke er blevet tilkendt en godtgørelse for den krænkelse, de er blevet
udsat for – det være sig ofre for hjemmerøveri, ofre for ulovlig tvang, ofre for frihedsberøvelse i kortere
periode etc.
Vi håber, at den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for ydelse af krænkelsesgodtgørelse vil kunne
opfange de mange situationer, hvor det er forekommet helt oplagt, at der burde blive tilkendt en
kompensation for den ydmygelse og krænkelse den forurettede har været udsat for – på trods af, at deres
selv- og æresfølelse ikke er blevet påvirket.
Vi vil med spænding følge den videre proces i Justitsministeriet og dernæst domstolenes fastlæggelse af,
hvornår der er tale om en ”fredskrænkelse” og godtgørelsesniveauet herfor.
Med venlig hilsen
HJÆLP VOLDSOFRE
Talsperson Helle Hald, advokat (H), partner i SIRIUS advokater
HK DANMARK
Juridisk Kompetencecenter
TELEFON +45 7011 4545
juradv@hk.dk
København
Weidekampsgade 8
Postboks 470
DK-0900 København C
Aarhus
Sødalsparken 22
8220 Brabrand
HK.DK
Justitsministeriet
Sendt per e-post til:
jm@jk.dk og jujo@jm.dk
Høringssvar
HK Danmark skal med nærværende besvare høring af 1.februar 2022 vedrørende for-
slag til lov om ændring af erstatningsansvarsloven (Fastsættelse af ordning for tortgodt-
gørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området for ydelse af kræn-
kelsesgodtgørelse).
HK Danmark vil afgive bemærkninger for så vidt angår erstatningsansvarslovens § 26,
samt databeskyttelsesforordningens artikel 82.
Erstatning efter erstatningsansvarslovens § 26
HK Danmark har, ligesom Justitsministeriet, noteret sig den uheldige retstilstand, der
er etableret med Højesterets dom af U.2020.3922H. Det er derfor også HK Danmarks
opfattelse, at hvert forhold bør behandles for sig, og at hver krænkelse er et nyt forhold,
og ikke af ubetydelig karakter.
HK Danmark har endnu ikke set mange sager om digital seksuel krænkelse pågået i
arbejdstiden, men henset til samfundsudviklingen, og det store antal af generelle sager
om seksuel krænkelse, hvor HK Danmark hvert år forfølger medlemmernes interesse,
så er HK Danmark tilfredse med, at retstilstanden ændres, inden sager af denne karak-
ter præsenterer sig i stort tal.
HK Danmark noterer sig dog også, at tort-niveauet for digitale seksuelle krænkelser i
sager er forslået til et udgangspunkt på kr. 5.000 til kr. 10.000. Det er HK Danmarks
opfattelse, at dette niveau bør sættes højere.
HK Danmark er generelt af den opfattelse, at sager af førnævnte karakter kan sammen-
lignes med Justitsministeriets overvejelser i lovforslag af 3.oktober 2018 (Forslag til Lov
Sekretær: Marianne Jacobsen
Dir. Til.: 3330 4147
E-mail: marianne.june.jacobsen@hk.dk
Advokat: Leif Donbæk Thomsen
Dir. tlf.: 3330 4548
E-mail: Leif.Donbaek.Thomsen@hk.dk
Vores ref.: GEN-2020-01547
om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven (Freds- og
ærekrænkelser m.v.), hvor det eksisterende tort-niveau ganges med 3. Se nærmere i forslagets bemærk-
ninger pkt. 2.14.2.
Dette ville også afspejle den krænkelse, der beskrives af ofre ved, at videoer og billeder af dem af seksuel
karakter deles på ustoppelig facon på internettet, og altså være et tort-niveau på kr. 15.000 til kr. 30.000.
Det er i øvrigt HK Danmarks generelle opfattelse, at tort-niveauerne ved seksuelle krænkelser med fordel
kan hæves.
Erstatning efter databeskyttelsesforordningens artikel 82
Det fremgår kortfattet af udkastet til lovforslaget på side 7 og 8, at:
”Efter omstændighederne kan digitale seksuelle krænkelser også straffes efter persondataloven, da et
billede, hvor man kan se en genkendelig person, ofte vil være omfattet af persondataloven, og hvis et
sådant billede deles på internettet i strid med persondatalovens regler, kan det være strafbart. ”
Indledningsvist bemærkes det, at der i ovenstående afsnit nok burde stå: databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven i stedet for ”persondataloven”, som er kaldenavnet for den tidligere gældende lov
på området.
HK Danmark er med de foreslåede ændringer enig i, at digitale seksuelle krænkelser efter omstændighe-
derne vil kunne være strafbare i henhold til de databeskyttelsesretlige regler. HK Danmark finder dog også,
at det bør fremgå, at der også kan være et erstatningsansvar i henhold til databeskyttelsesforordningen
artikel 82, stk. 1. Det forslås således, at det ovenfor anførte afsnit ændres til følgende:
”Efter omstændighederne kan digitale seksuelle krænkelser også straffes efter de databeskyttelsesretlige
regler, da et billede, hvor man kan se en genkendelig person, ofte vil være omfattet af databeskyttelses-
forordningen, og hvis et sådant billede deles på internettet i strid med persondatalovens regler, kan det
være strafbart.
Der vil efter omstændighederne også kunne være hjemmel til erstatning i de databeskyttelsesretlige regler,
jf. databeskyttelsesforordningens artikel 81, stk. 1 samt databeskyttelseslovens § 40.”
HK Danmark er opmærksom på, at Justitsministeriet i betænkning nr. 1565, ”Databeskyttelsesforordnin-
gen – og de retlige rammer for dansk lovgivning”, del I – bind 2, side 898 ff., antager, at erstatning som
hidtil skal gives efter erstatningsansvarslovens § 26 i situationer, hvor overtrædelse af de databeskyttel-
sesretlige regler medfører immateriel ikke-økonomisk skade for de registrerede.
HK Danmark anser det på nuværende tidspunkt som uafklaret, om Justitsministeriets antagelse herom i
betænkning nr. 1565 er udtryk for gældende ret. Retten i Glostrup er således i en sag med deltagelse af 3
juridiske dommere (Sag BS-19120/2019-GLO) ved dom af 11. maj 2021 kommet frem til det modsatte
resultat (sagen er anket).
Professor Henrik Udsen har i U 2020.226 B efter en grundig analyse af spørgsmålet konkluderet, at:
”Som nærmere redegjort for i artiklen må det antages, at art. 82 også omfatter krav på
godtgørelse for ikke-økonomiske tab.”
HK Danmark har selv en verserende sag for et medlem ved Østre Landsret som 1. instans (BS-
25652/2020-OLR), hvor spørgsmålet indgår som et blandt flere spørgsmål, der skal forelægges præjudi-
cielt for EU-domstolen.
Da retstilstanden således ikke er fuldstændig klar på dette område, finder HK Danmark det rigtigst, at
spørgsmålet om erstatning efter artikel 82 i databeskyttelsesforordningen her udelukkende kort nævnes
som foreslået, uden at der nærmere tages stilling til denne del for nuværende.
Venlig hilsen
HK Danmark
Leif Donbæk Thomsen
Advokat
Anton Gramstrup Larsen
Advokat
København, 1.marts 2022.
From: MJA029@politi.dk <MJA029@politi.dk>
Sent: 25-02-2022 17:59:24 (UTC +01)
To: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Cc: Julie Biel Iwers <jujo@jm.dk>
Subject: SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af erstatningsansvarsloven
(Fastsættelse af ordning for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området for
ydelse af krænkelsesgodtgørelse) - j.nr. 2021-709-0286
Kære JM
HK Politi og Anklagemyndigheden har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Mathias Hvid Dalgaard Jakobsen
Formand HK Politiet og Anklagemyndigheden
Tlf: (+45) 42 44 25 60
Mail: MJA029@politi.dk
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 1. februar 2022 16:16
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af erstatningsansvarsloven (Fastsættelse af ordning
for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området for ydelse af
krænkelsesgodtgørelse) - j.nr. 2021-709-0286
Se venligst vedhæftede.
Med venlig hilsen
Formueretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
E-mail: jm@jm.dk og jujo@jm.dk
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 91325719
MIKL@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 22/00364-2
1. MARTS 2022
H Ø R I N G S S V A R O V E R L O V U D K A S T O M F A S T S Æ T T E L S E
A F O R D N I N G F O R T O R T G O D T G Ø R E L S E V E D D I G I T A L E
S E K S U E L L E K R Æ N K E L S E R O G U D V I D E L S E A F
O M R Å D E T F O R Y D E L S E A F
K R Æ N K E L S E S G O D T G Ø R E L S E
Justitsministeriet har ved e-mail af 1. februar 2022 anmodet om Institut
for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast til
forslag til lov om ændring af erstatningsansvarsloven
(Fastsættelse af ordning for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle
krænkelser og udvidelse af området for ydelse af
krænkelsesgodtgørelse)
Instituttet har følgende bemærkninger:
Det fremgår af lovudkastets bemærkninger, at der ”med udtrykket
”digitale seksuelle krænkelser” i bestemmelsens forstand, skal forstås,
deling eller offentliggørelse af nøgenbilleder, herunder billeder eller
videoer af seksuel karakter, som sker via internettet eller andre digitale
medier uden samtykke fra den afbildede person.”
Instituttet finder, at denne definition af ”digitale seksuelle krænkelser”
kan fremstå for snæver, idet deling eller offentliggørelse af lydspor med
seksuelt krænkende indhold eller deling eller offentliggørelse af videoer
eller andre billeder end nøgenbilleder med et seksuelt krænkende
indhold også kan udgøre digitale seksuelle krænkelser. Den nuværende
beskrivelse omfatter efter sin ordlyd ikke denne type krænkelser.
• Instituttet anbefaler, at ministeriet præciserer lovudkastets
bemærkninger, så det tydeliggøres, at også deling eller
offentliggørelse af videoer, lydspor eller andre billeder end
nøgenbilleder, kan udgøre digitale seksuelle krænkelser.
2/2
Instituttet bemærker desuden, at en vurdering af de
ligestillingsmæssige konsekvenser udestår i de almindelige
bemærkninger til lovudkastet.
Der henvises til ministeriets sagsnr. 2021-709-0286.
Med venlig hilsen
Sinja Kongshøj Laursen
SPECIALKONSULENT
From: Sophie Lundberg Djurhuus <SLDJ@kl.dk>
Sent: 24-02-2022 09:14:06 (UTC +01)
To: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Subject: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af erstatningsansvarsloven
(Fastsættelse af ordning for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området for
ydelse af krænkelsesgodtgørelse) - j.nr. 2021-709-0286
Til rette vedkommende,
KL har ikke bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Sophie Lundberg Djurhuus
Student
Jura og EU
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København
D
E
+45 3370 3630
SLDJ@kl.dk
T
W
+45 3370 3370
kl.dk
KALVEBOD BRYGGE 45 • 1560 KØBENHAVN V • TEL +45 3312 4343 • FAX +45 3312 4341
pebl@patienterstatningen.dk www.patienterstatningen.dk
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
10. februar 2022
Dokumentnummer: 22PEBL-67792
Patienterstatningen har 1. februar 2022 modtaget høringsbrev vedrørende udkast til for-
slag til lov om ændring af erstatningsansvarsloven (Fastsættelse af ordning for tortgodtgø-
relse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området for ydelse af krænkelses-
godtgørelse) - j.nr. 2021-709-0286.
Vi har ikke bemærkninger til det fremsendte udkast.
Med venlig hilsen
Peter Jakobsen
chefkonsulent
From: Jan Hempel <Jan.Hempel@politiforbundet.dk>
Sent: 02-02-2022 10:00:10 (UTC +01)
To: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Cc: Julie Biel Iwers <jujo@jm.dk>
Subject: VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af erstatningsansvarsloven
(Fastsættelse af ordning for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området for
ydelse af krænkelsesgodtgørelse) - j.nr. 2021-709-0286
Til Justitsministeriet.
Politiforbundet har ingen bemærkninger til høringen.
Politiforbundets jr.nr. 2022-00184.
Med venlig hilsen
Jan Hempel
Forbundssekretær
Gammel Kongevej 60, 11. sal
DK-1850 Frederiksberg
Tlf. +45 3345 5965
E-mail mail@politiforbundet.dk
Politiforbundet passer på dine data. Læs mere om vores behandling af dine oplysninger her
https://www.politiforbundet.dk/om-politiforbundet/politiforbundets-databeskyttelsespolitik
Denne e-mail fra Politiforbundet kan indeholde fortroligt materiale. E-mailen er kun beregnet for ovennævnte modtager(e). Hvis du har modtaget e-
mailen ved en fejl, beder vi dig venligst kontakte afsenderen og i øvrigt slette e-mailen, inkl. eventuelle kopier og vedhæftede dokumenter.
På forhånd tak
Henvendelser kan rettes skriftligt til Politiforbundet. Der kan sendes sikkert til mail@politiforbundet.dk. Det forudsætter dog, at du selv har adgang
til at sende fra sikkermail.
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 1. februar 2022 16:16
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af erstatningsansvarsloven (Fastsættelse af ordning
for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området for ydelse af
krænkelsesgodtgørelse) - j.nr. 2021-709-0286
Se venligst vedhæftede.
Med venlig hilsen
Formueretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Red Barnet
Rosenørns Allé 12
1634 København V
Telefon 35 36 55 55
redbarnet@redbarnet.dk
www.redbarnet.dk
Red Barnet – altid på børnenes side
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Att.: jm@jm.dk
Jujo@jm.dk
København, den 22. februar 2022
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af erstatningsansvarsloven (Fastsættelse af ord-
ning for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området for ydelse af
krænkelsesgodtgørelse) Sagsnr. 2021-709-0286.
Ved mail af 1. februar 2022 har Justitsministeriet fremsendt ovennævnte udkast til forslag til lov om æn-
dring af erstatningsansvarsloven og anmodet om Red Barnets eventuelle bemærkninger.
I. Tortgodtgørelse efter deling af seksuelt materiale på nettet.
Efter Red Barnets opfattelse er forslaget om udvidelse af området for tortgodtgørelse efter erstatningsan-
svarsloven – og fjernelse af loftet for tortgodtgørelse - i forbindelse med sager om ulovlig deling af seksu-
elt billedmateriale et skridt i den rigtige retning.
Efter gældende ret fastsættes der et samlet loft over størrelsen af den torterstatning, som den forurettede
efter dommerens opfattelse vil skulle have – set under ét. I sager med mange gerningspersoner (som de-
ler materialet) vil det kunne betyde, at nogle af de gerningspersoner, som får deres sager behandlet rela-
tivt sent i forløbet, vil kunne slippe for at betale torterstatning eller kun betale et relativt mindre beløb til
den forurettede. Det betyder, at hvis den forurettede anses for at have fået godtgjort skaden på sin selv-
agtelse eller ære, så skal de gerningspersoner, som står til at fået deres sag vurdering, ikke betale tort.
En sådan retstilstand er ikke rimelig. En domstol bør ikke forlods kunne fastsætte et loft over torterstatnin-
gens størrelse. Det må altid være den konkrete strafværdighed i den enkelte sag, der afgør størrelsen af
erstatningen. Ikke hvor mange gerningspersoner, der er involveret. Vurderingen bør være helt uafhængig
af andre – eller tidligere – sagers konkrete erstatningsfastsættelse.
Når sagerne vedrører forskellige gerningspersoner, som handlede på egen hånd på forskellige tidspunk-
ter, på forskellige steder, må sagerne behandles uafhængigt af hinanden – hver deling er en særskilt
krænkelse af ofret. Det bør indgå i den konkrete vurdering af en sådan krænkelse, hvor groft og kræn-
kende materialet er, hvor det er delt, og hvor mange der bruger den pågældende platform. Det fremgår
videre af bemærkningerne, at det blandt andet er hensigten at ligestille digitale krænkelser med fysiske
krænkelser, som også vurderes selvstændigt. Fra Red Barnets arbejde ved vi, at digitale krænkelser kan
være nøjagtig lige så alvorlige og skadelige som fysiske krænkelser. Derfor hilser vi ligestillingen velkom-
men.
På den baggrund støtter Red Barnet forslaget om, at torterstatning fremover skal ydes på individuelt
grundlag – også i sager, som omfatter mange gerningspersoner. Torterstatningen har blandt andet til op-
gave at udtrykke samfundets misbilligelse over for gerningspersonerne og samtidig tilkendegive over for
den forurettede, at man støtter ham eller hende i anerkendelsen af den uret, der er begået mod den på-
gældende. Der er ikke noget selvstændigt hensyn at tage til gerningspersonerne i forbindelse med
2/3
udmålingen af torterstatning. Der er derimod et klart behov for, at samfundet (domstolen) kan tilkende-
give, at gerningspersonen eller -personerne har begået en uret, og at der derfor skal ydes en torterstat-
ning – også selv om der måtte være et stort antal gerningspersoner. Hver krænkelse skal vurderes selv-
stændigt.
I bemærkningerne til forslaget gennemgår Justitsministeriet en række eksempler på forskellige niveauer
for tortgodtgørelse (mellem 5.000 og 30.000 kr.) og finder, bl.a. på baggrund af den beskrevne praksis, at
der bør fastsættes et udgangspunkt for niveauet for tortgodtgørelse i sager om digitale seksuelle krænkel-
ser, og konkluderer, at niveauet bør fastsættes til et udgangspunkt i størrelsesordenen 5.000 kr. til 10.000
kr.
Efter lovforslagets bemærkninger vil 5-10.000 kr. også være udgangspunktet for fastsættelse af torterstat-
ning, selv om der er tale om mange enkeltstående krænkelser mod den samme forurettede, idet krænkel-
serne bør vurderes individuelt.
Efter Red Barnets opfattelse vil en sådan ordning ikke være rimelig, da ”loftet” synes afstemt efter en for-
ventning om, at sager om digitale krænkelser typisk vil have et stort antal gerningspersoner. Efter Red
Barnets opfattelse er sager som Umbrella-sagen snarere udtryk for en undtagelse, både i forhold til antal-
let af sager og i forhold til politiets meget aktive efterforskning og opsporing af de ulovlige delinger.
Og derfor finder Red Barnet, at der ikke bør være noget loft. Det bør – som tidligere nævnt – være den
enkelte, konkrete sags forhold, som afgør torterstatningens størrelse.
Fra Red Barnets arbejde – og fra forskningen – ved vi, at de digitale krænkelser kan have alvorlige kon-
sekvenser for børn og unge – både fagligt, socialt og psykisk. Børn og unge, som bliver krænket, føler sig
ofte alene; de går med følelser af skyld, selvbebrejdelse og skam. De kan få negative tanker om sig selv
og en følelse af ikke at være noget værd. Nogle børn og unge oplever at få ondt i maven, søvnbesvær og
tankemylder. Seksualiserede digitale krænkelser kan være lige så skadelige som et fysisk seksuelt over-
greb1. Samtidig kan børn og unge opleve, at krænkelsen ikke har nogen udløbsdato, fordi de lever i frygt
for, at materialet dukker op igen, og fordi der potentielt set altid kan være nogen, som kigger på det kræn-
kende materiale.
Fra unge, som Red Barnet har været i kontakt med i vores arbejde, ved vi, at erstatning i sager om sek-
sualiserede digitale krænkelser kan have stor betydning for den unges oplevelse af, at det, de har ople-
vet, bliver taget alvorligt. De beskriver, at godtgørelsen er et materielt bevis for, at det, de har været udsat
for, var forkert og ulovligt, og at de ikke tillægges skylden herfor.
Derfor mener Red Barnet, at det er afgørende, at niveauet for tortgodtgørelse ikke fastsættes ”automa-
tisk”, og at det hæver sig over det bagatelniveau, som 5.000-10.000 kr. er udtryk for.
Det bør i øvrigt fremgå af forslaget, hvordan og hvornår barnet og dets forældre tænkes inddraget og in-
formeret undervejs i forløbet, så det sker på den mest skånsomme måde og med hensyn til barnets frem-
adrettede trivsel.
II. Udvidelse af anvendelsesområdet for ydelse af krænkelsesgodtgørelse
Det foreslås, at erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3 (der bliver til stk. 4) ændres, således at anvendel-
sesområdet for tilkendelse af krænkelsesgodtgørelse udvides til også at omfatte særligt grove krænkelser
1
Bates 2017
3/3
af en andens fred eller ære. Det fremgår af bemærkningerne, at det ikke vil være alle grove krænkelser af
en anden fred eller ære, der vil være omfattet.
Under visse omstændigheder skal det f.eks. være muligt at blive tilkendt krænkelsesgodtgørelse ved
grove tilfælde af overvågning eller brug af stjålne oplysninger, herunder f.eks. kreditkorttransaktioner. Ka-
rakteren af de pågældende oplysninger samt omfanget heraf kan tillægges vægt ved vurderingen af,
hvorvidt en krænkelse af en andens fred eller ære er særligt grov.
Endvidere kan der lægges vægt på, hvorvidt forholdet er sket for vindings skyld. Efter bemærkningerne er
denne beskrivelse i ikke en udtømmende angivelse af momenter, der kan tillægges vægt, og det vil såle-
des bero på en konkret vurdering af den pågældende sags omstændigheder, hvorvidt en krænkelse mod
en andens fred eller ære kan udløse krænkelsesgodtgørelse. Idet Red Barnet antager, at denne udvi-
delse ikke vil have betydning for ikendelse af tortgodtgørelse for deling af digitalt materiale på nettet, har
vi ikke nogen bemærkninger til den nævnte udvidelse af den foreslåede udvidelse af anvendelsesområ-
det for ydelse af krænkelsesgodtgørelse.
Eventuelle spørgsmål til høringssvaret kan stiles til børnerettighedsjurist, Claus Juul: ckj@redbarnet.dk
eller telefon: 51800863
Med venlig hilsen
Janne Tynell, stedfortrædende generalsekretær i Red Barnet
From: Jacob Friberg Ravnborg <JRA035@ankl.dk>
Sent: 01-03-2022 15:12:49 (UTC +01)
To: Justitsministeriet <jm@jm.dk>; Julie Biel Iwers <jujo@jm.dk>
Cc: Jessika Boje Heltberg Auken <JAU002@ankl.dk>; Melissa Fernandez
<MKF@ankl.dk>
Subject: SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af erstatningsansvarsloven
(Fastsættelse af ordning for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området for
ydelse af krænkelsesgodtgørelse)
Til Formueretskontoret
Rigsadvokaten har ingen bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af erstatningsansvarsloven.
Der henvises til Justitsministeriets sagsnummer 2021-709-0286.
Med venlig hilsen
Jacob Ravnborg
Anklager
Tlf.: +45 30376285
E-mail: jra035@ankl.dk
Web: www.anklagemyndigheden.dk
Rigsadvokaten
Kvalitetsafdelingen
Frederiksholms Kanal 16
1220 København K
Tlf.: +45 7268 9000
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af erstatningsansvarsloven (Fastsættelse af ordning
for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området for ydelse af
krænkelsesgodtgørelse) - j.nr. 2021-709-0286
Sendt: 01-02-2022 16:16:29
Se venligst vedhæftede.
Med venlig hilsen
Formueretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
From: FLO005@politi.dk <FLO005@politi.dk>
Sent: 17-02-2022 10:43:34 (UTC +01)
To: Justitsministeriet <jm@jm.dk>; Julie Biel Iwers <jujo@jm.dk>
Cc: kos-Direktionssekretariatet@politi.dk <kos-Direktionssekretariatet@politi.dk>;
Kimmi Torp <KTO010@POLITI.DK>; Martin Dahl Fuglsang <MFU006@POLITI.DK>
Subject: SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af erstatningsansvarsloven
(Fastsættelse af ordning for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området for
ydelse af krænkelsesgodtgørelse) - j.nr. 2021-709-0286
Til Justitsministeriet,
Rigspolitiet kan efter gennemgang meddele, at vi ingen bemærkninger har til det fremsendte udkast til
lovforslag.
Med venlig hilsen
Freja Loop
Stud.jur.
Rigspolitiet
Koncernledelsessekretariatet
Polititorvet 14
1780 København V
Telefon 41 37 38 60
E-mail flo005@politi.dk
Web www.politi.dk
Facebook facebook.com/politi
Twitter twitter.com/rigspolitiet
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 1. februar 2022 16:16
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af erstatningsansvarsloven (Fastsættelse af ordning
for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området for ydelse af
krænkelsesgodtgørelse) - j.nr. 2021-709-0286
Se venligst vedhæftede.
Med venlig hilsen
Formueretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Østre Landsret
Præsidenten
Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: praesident@oestrelandsret.dk • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
23. marts 2022
J.nr.: 22/04933-1
Sagsbehandler: Stine Dyppel
Justitsministeriet har ved brev af 1. marts 2022 (sagsnr. 2022-709-0333) anmodet om eventuelle
bemærkninger til udkast til lov om ændring af offererstatningsloven (Forenkling af renteberegningen i
offererstatningssager).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
Ellen Busck Porsbo
Vestre Landsret
Præsidenten
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • post@vestrelandsret.dk
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
Justitsministeriet
Formueretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
9. marts 2022
J.nr.: 22/05471-2
Sendt pr. mail til jm@jm.dk og ter@jm.dk Sagsbehandler: Lars B Olesen
Justitsministeriet har ved brev af 1. marts 2022 (sagsnr. 2022-709-0333) anmodet om eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Forenkling
af renteberegningen i offererstatningssager).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Jens Røn
Toldboden 2, 2. sal,
8800 Viborg
Telefon: +45 33 92 33 34
www. civilstyrelsen.dk
civilstyrelsen@civilstyrelsen.dk
Justitsministeriet
Slotholmsgade 10
1216 København K
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af offererstat-
ningsloven (Forenkling af renteberegningen i offererstatningssager)
Civilstyrelsen skal hermed komme med bemærkninger til udkast til forslag
til lov om ændring af lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser
(Forenkling af renteberegningen i offererstatningssager) sendt i høring 1.
marts 2022.
Civilstyrelsen skal på baggrund af de forslåede lovændringer anmode om,
at Justitsministeriet overvejer, om styrelsen har det fornødne grundlag for
at gøre regres jf. offererstatningslovens § 17 for den opregulering og for-
rentning, der er foretaget i medfør af de foreslåede bestemmelser i §§ 6 b
og 6 c.
Erstatningsnævnets sekretariatet har oplyst, at Erstatningsnævnet ikke har
bemærkninger til udkastet.
Med venlig hilsen
Lene Volke Roesen
Dato: 5. april 2022
Sagsbeh.: Nina Brogaard Pedersen
Sagsnr.: 22-0810-00136
Jeres ref.: 2022-709-0333
1 af 1
From: Sascha Nikoline Strauss Krogh <SASKRO@rm.dk>
Sent: 24-03-2022 12:23:58 (UTC +01)
To: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Cc: Terese Trangbæk Døssing <ter@jm.dk>
Subject: 2022-709-0333
Til rette vedkommende
Center for Voldtægtsofre, Aarhus har modtaget "Høring over udkast til forslag til lov om
ændring af offererstatningsloven
(Forenkling af renteberegningen i offererstatningssager)". Da indholdet ligger i periferien af og
ikke vurderes at have direkte indvirke på vores virke, har vi ikke yderligere udtalelse hertil.
Med venlig hilsen
Sascha Strauss Krogh
Videnscenterkoordinator og kriminolog
Tel. direkte +45 4040 9761
Tel. afdeling +45 3038 7191
saskro@rm.dk
CfV - Center for Voldtægtsofre
Akutafdelingen ▪ Aarhus Universitetshospital
Nørre Boulevard 1 ▪ DK-8000 Aarhus C
www.voldtaegt.dk
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt til:
jm@jm.dk
ter@jm.dk
29. marts 2022
Høringssvar over forslag til ændring af offererstatningsloven (Forenkling
af renteberegningen i offererstatningssager - 2022-709-0333)
Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Dette høringssvar
er udarbejdet i samarbejde med Danske Advokaters fagudvalg for erstatnings- og
forsikringsret.
Generelle bemærkninger
Højesteret har i dom af 4. december 2020 (U.2021.1058/2H) slået fast, at der ikke er
holdepunkter for en anden forståelse af erstatningsansvarslovens renteregel i § 16 i
sager omfattet af klage- og erstatningsloven, end hvad der gælder ved andre
erstatningssager, hvor denne renteregel gælder.
Erstatningsnævnet har med rette vurderet, at Højesteretsdommen også er gældende
for afgørelser, som Erstatningsnævnet skal træffe efter offererstatningsloven.
Med lovforslaget ønskes indført en særlig rentebestemmelse i offererstatningslovens
§ 6c, der reelt indebærer at den skadelidte skal forholde sig til 3 forskellige
renteregler:
1) Hvis Erstatningsnævnet selv skal fastsætte erstatning og/eller godtgørelse til
den skadelidte, skal Erstatningsnævnet – fremover –tilkende renter af
ydelser efter erstatningsansvarsloven, bortset fra tort- og
krænkelsesgodtgørelse til den skadelidte eller godtgørelse til efterladte, i
medfør af den nye renteregel i offererstatningslovens § 6c, dvs. 14 dage efter
afgørelsestidspunktet.
2) Hvis retten under straffesagen mod gerningsmanden fastsætter erstatning
og/eller godtgørelse til den skadelidte, skal Erstatningsnævnet – som hidtil –
tilkende renter i medfør af den almindelige renteregel i
erstatningsansvarslovens § 16, dvs. fra kravets fremsættelse i retten eller 1
måned efter fremlæggelsen af dokumentation for kravet.
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
dlo@danskeadvokater.dk
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2022-011546
2/4
3) Hvis Erstatningsnævnet selv skal fastsætte tort- og krænkelsesgodtgørelse til
den skadelidte eller godtgørelse til efterladte, skal Erstatningsnævnet – som
hidtil – tilkende renter i medfør af den almindelige renteregel i
erstatningsansvarslovens § 16, dvs. fra kravets anmeldelsen af kravet til
Erstatningsnævnet eller 1 måned efter rettens dom, hvor de krænkende
omstændigheder blev fastslået.
Den nye renteregel, der kombinerer de gældende rentebestemmelser i rentelovens
§ 5 og forsikringsaftalelovens § 24 samt satsreguleringsbestemmelsen i
erstatningsansvarslovens § 15, ophæver dermed ikke alene retsvirkningerne af
Højesterets dom i U.2021.1058H, jf. ovenfor, men også Højesterets dom i
U.2020.819H, hvorefter Erstatningsnævnet skal stille den skadelidte overfor staten
på samme måde, som den skadelidte vil være stillet overfor gerningsmanden.
Alene på grund af de i lovforslaget indsatte undtagelser til den nye renteregel, er
Danske Advokater meget tvivlende overfor, at lovforslaget vil medføre en ”forenklet
renteberegning”. Det uddybes nedenfor.
Motivering for lovforslaget
Følgende er anført:
Dommen betyder, at rentedatoerne fremover skal fastsættes subjektivt og
skønsmæssigt for hver enkelt krav, idet nævnet fremover skal inddrage nævnets
sagsbehandlingstid – udover den tid, ansøger er om at indsende nødvendige
oplysninger - når rentedatoerne fastsættes. Det kan føre til mindre forudsigelighed
og gennemsigtighed for borgerne samt et øget behov for anvendelse af professionel
bistand. Dommen medfører endvidere ressourcemæssige konsekvenser for
Erstatningsnævnet, hvilket kan føre til forlængede sagsbehandlingstider.
Løsning ifølge lovforslaget
”Med lovforslaget foreslås ændringer af offererstatningsloven, som skal sikre,
1) at beregningsmodellen for Erstatningsnævnets tilkendelse af renter er
gennemskuelig og enkel og ikke nødvendiggør professionel bistand for
borgerne.
2) Herudover forenkles lovens administration, hvilket understøtter en
hurtigere sagsbehandling i Erstatningsnævnet til gavn for de borgere, der
afventer svar på deres ansøgning om erstatning.
3) Lovforslaget sikrer samtidig, at der opnås en værdisikring af ofrenes
erstatning, imens sagsbehandlingen pågår. Ændringen vil imidlertid også
indebære, at skadelidte modtager færre renter af erstatningen, men til
gengæld typisk vil få en højere erstatning. Den højere erstatning vil dog i de
fleste tilfælde ikke helt opveje de færre renter”.
Konkrete bemærkninger
Det står naturligvis i lovgivers magt at ændre en lov eller en lovbestemmelse. Det kan
endda være nyttigt, f.eks. hvis tiden er løbet fra loven, eller hvis en lovbestemmelse,
som alle har indrettet sig på, ifølge en dom afsagt af Højesteret viser sig at skulle
fortolkes på en måde, der ikke var forventet, og som medfører uhensigtsmæssige
samfundsmæssige konsekvenser.
3/4
Det er ikke situationen her. Højesteret har i U2021.1058/2H blot fastslået, at renter
af erstatningsposter på patienterstatningsområdet ikke skal beregnes på nogen særlig
måde efter erstatningsansvarslovens § 16, men skal beregnes på den helt almindelige
måde og i øvrigt i overensstemmelse med bestemmelsens ordlyd. Hvis en sådan dom
skulle medføre en lovændring – endda en lovændring til skade for den
erstatningsberettigede – må det forudsætte et særligt samfundsmæssigt behov.
Der er i lovforslaget imidlertid ikke beskrevet et sådanne særligt behov. Til gengæld
er det Danske Advokaters opfattelse, at lovforslaget, hvis det vedtages, vil indebære
større vanskeligheder end hidtil for at den skadelidte at gennemskue, hvilke beløb
der kommer til udbetaling, og det er hverken nødvendigt eller rimeligt for den
skadelidte.
(1) Lovforslaget er primært begrundet med, at den foreslåede ordning vil medføre
forenkling, bedre gennemskuelighed og formindsket behov for professionel bistand
til skadelidte. Denne begrundelse må omvendt forstås således, at den aktuelle
retsstilling, der gælder efter Højesterets dom, har ført til større kompleksitet,
forringet gennemskueligheden og øget behovet for professionel bistand.
Det er ikke støtte for dette. Hvis den skadelidte f.eks. er berettiget til både erstatning
for tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for erhvervsevnetab, vil retten under tiden
have tilstrækkelige oplysninger i straffesagen mod gerningsmanden til at fastsætte
erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste, men normalt aldrig erstatningen for
erhvervsevnetab. Det betyder, at Erstatningsnævnet ved fastsættelsen af ydelser efter
offererstatningsloven skal dels lægge rettens dom om erstatning for tabt
arbejdsfortjeneste til grund og tilkende den skadelidte renter af dette beløb i medfør
af erstatningsansvarslovens § 16, dvs. fra kravets fremsættelse i retten eller 1 måned
efter fremlæggelsen af dokumentation for kravet, dels selv fastsætte erstatningen for
erhvervsevnetab og tilkende renter af dette beløb i medfør af offererstatningslovens
§ 6c, dvs. 2 uger efter Erstatningsnævnets afgørelse. Og hvis den skadelidte
derudover er berettiget godtgørelse for tort, skal Erstatningsnævnet tilkende renter
af dette beløb efter erstatningsansvarslovens § 16, dvs. fra kravets fremsættelse i
retten eller i ansøgningen til Erstatningsnævnet, eller 1 måned efter domsafsigelsen,
hvor de tortbegrundende omstændigheder er fastslået. Det skaber ikke større
gennemskuelighed for den skadelidte.
(2) Den foreslåede beregningsmodel vil medføre til forkortet sagsbehandlingstid.
Der er ikke generelt støtte for dette. Efter den nye renteregel skal Erstatningsnævnet
opregulere erstatnings- og godtgørelsesbeløbene til de satser, der gælder på
afgørelsestidspunktet, og tilkende renter af det opregulerede beløb. I eksemplet
ovenfor betyder det ingen lettelse i sagsbehandlingen af erstatningen for tabt
arbejdsfortjeneste og godtgørelsen for tort. I forhold til erstatningen for
erhvervsevnetab skal Erstatningsnævnet ganske vist ikke i første omgang undersøge
begyndelsestidspunktet for renteberegningen, men skal i stedet for opregulere
årslønnen til niveauet på afgørelsestidspunktet. Til gengæld kan Civilstyrelsen i
forbindelse med regreskravet mod gerningsmanden blive mødt med det krav at
skulle omberegne erstatningen for erhvervsevnetab til det beløb, som den skadelidte
ville kunne kræve af gerningsmanden, og opgøre renter efter
erstatningsansvarslovens § 16.
(3) Ifølge lovforslagets bemærkninger må den skadelidte påregne, at den foreslåede
regulering af erstatningsbeløbene med den reguleringsprocent, der fremgår af
erstatningsansvarsloven § 15; dvs. 2,0 procent tillagt tilpasningsprocenten for det
4/4
pågældende finansår, ikke fuldt opvejer den forrentning, som den skadelidte vil være
berettiget til efter den gældende renteregel.
I 2022 er tilpasningsprocenten – 0,8 % og dermed er reguleringsprocenten 1,2 %, og
rentesatsen er aktuelt 7,65 %. Hvis man regner med, at man betaler 40 % i skat af
rentebeløbet, er nettorenten 4,59 % overfor en regulering på 1,2 %. F.eks. vil 2 mio.
kr. i erhvervsevnetabserstatning i 2 år medfører en mindre (netto)erstatning på
135.600 kr. Med andre ord så kompenserer den foreslåede regulering ikke de færre
renter selv, når man tager i betragtning, at der skal betales skat af renter.
Lovforslaget vil derfor medføre færre udgifter for Statskassen end, hvad der er
gældende ret.
(4) Ikrafttrædelsen er forslået til den 1. juli 2022 og med virkning for afgørelser, der
træffes efter den dato. Set fra den skadelidtes perspektiv vil en sådan
ikrafttrædelsesbestemmelse skabe vilkårlighed, idet skadelidte først vil være klar
over, hvilket regelsæt der gælder, når Erstatningsnævnet har truffet afgørelse.
Ikrafttrædelsen bør snarere knyttes til f.eks. skadestidspunktet
Afsluttende bemærkninger
Danske Advokater er således sammenfattende på baggrund af ovenstående
betænkelige ved det bebudede lovforslag til ændring af offererstatningsloven med
indførelse af en særregel om forrentning.
Danske Advokater takker igen for muligheden for at afgive høringssvar, og vi står
altid gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.
Med venlig hilsen
Danielle Løw
Juridisk konsulent
Danske Advokater
dlo@danskeadvokater.dk
From: Morten Jacob Leth <mojal@digst.dk>
Sent: 02-03-2022 10:43:10 (UTC +01)
To: Justitsministeriet <jm@jm.dk>; Terese Trangbæk Døssing <ter@jm.dk>
Subject: Sv: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven
(Forenkling af renteberegningen i offererstatningssager), JM sagsnr. 2022-709-0333DIGST (Id nr.: 1367189)
Til rette vedkommende
Digitaliseringsstyrelsen har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Morten Leth
________________________________
Morten Jacob Leth
Fuldmægtig, jurist
T: +45 41782431
E: mojal@digst.dk
Kontor for jura
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1301 København K
www.digst.dk – fordi hverdagen er digital
Til: 'aau@aau.dk' (aau@aau.dk), post@aarhusretshjaelp.dk (post@aarhusretshjaelp.dk),
ekspedition.law@au.dk (ekspedition.law@au.dk), samfund@advokatsamfundet.dk
(samfund@advokatsamfundet.dk), ac@ac.dk (ac@ac.dk), 'amnesty@amnesty.dk'
(amnesty@amnesty.dk), koebenhavn@boernenes-kontor.dk (koebenhavn@boernenes-kontor.dk),
brd@brd.dk (brd@brd.dk), 'bf@boernesagen.dk' (bf@boernesagen.dk), bv@bornsvilkar.dk
(bv@bornsvilkar.dk), cso@rh.regionh.dk (cso@rh.regionh.dk), aarhus.cfv@rm.dk
(aarhus.cfv@rm.dk), cso@rh.regionh.dk (cso@rh.regionh.dk), law@cbs.dk (law@cbs.dk),
hew@danner.dk (hew@danner.dk), hoeringssager@danskerhverv.dk
(hoeringssager@danskerhverv.dk), hoering@di.dk (hoering@di.dk),
sekretariat@danskkvindesamfund.dk (sekretariat@danskkvindesamfund.dk),
ds@socialraadgiverne.dk (ds@socialraadgiverne.dk), mail@danskeadvokater.dk
(mail@danskeadvokater.dk), regioner@regioner.dk (regioner@regioner.dk), Datatilsynet
(dt@datatilsynet.dk), mikaelsjoeberg@oestrelandsret.dk (mikaelsjoeberg@oestrelandsret.dk),
Anders Raagaard - Contact (AndersRaagaard@VestreLandsret.dk),
administration@socialeretshjaelp.dk (administration@socialeretshjaelp.dk), dkr@dkr.dk
(dkr@dkr.dk), DIGST POST (digst@digst.dk), kontakt@digitaltansvar.dk (kontakt@digitaltansvar.dk),
'dfk@krfo.dk' (dfk@krfo.dk), jura@dommerfm.dk (jura@dommerfm.dk), post.landsret@domstol.gl
(post.landsret@domstol.gl), SAV FP Sikkermail (sav@ankl.dk), 'fp@forsikringogpension.dk'
(fp@forsikringogpension.dk), voldsofre@voldsofre.dk (voldsofre@voldsofre.dk), Mathias Hvid
Dalgaard Jakobsen (MJA029@POLITI.DK), hovedstaden@hk.dk (hovedstaden@hk.dk),
'info@humanrights.dk' (info@humanrights.dk), mail@joan-soestrene.dk (mail@joan-soestrene.dk),
jacob@justitia-int.org (jacob@justitia-int.org), kl@kl.dk (kl@kl.dk), 'kvr@kvinderaad.dk'
(kvr@kvinderaad.dk), mail@retshjaelpen.dk (mail@retshjaelpen.dk), 'jurfak@jur.ku.dk'
(jurfak@jur.ku.dk), Pt@strafferetsadvokaten.dk (Pt@strafferetsadvokaten.dk),
info@voldsramtekvinder.dk (info@voldsramtekvinder.dk), Krim (krim@krim.dk), sekretariat@lokk.dk
(sekretariat@lokk.dk), kontakt@lmso.dk (kontakt@lmso.dk), info@offerraadgivning.dk
(info@offerraadgivning.dk), pebl@patienterstatningen.dk (pebl@patienterstatningen.dk),
Politiforbundet i København (mail@politiforbundet.dk), hoeringer@redbarnet.dk
(hoeringer@redbarnet.dk), formand@retspolitik.dk (formand@retspolitik.dk),
'rigsadvokaten@ankl.dk' (rigsadvokaten@ankl.dk), ro@gl.stm.dk (ro@gl.stm.dk), 0---RIGSPOLITIET
DANMARK (politi@politi.dk), 'info@rodekors.dk' (info@rodekors.dk), 'landsforeningen@sind.dk'
(landsforeningen@sind.dk), sl@sl.dk (sl@sl.dk), 'sdu@sdu.dk' (sdu@sdu.dk)
Fra: Justitsministeriet (jm@jm.dk)
Titel: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Forenkling af
renteberegningen i offererstatningssager), JM sagsnr. 2022-709-0333
Sendt
:
01-03-2022 15:02
Se venligst vedhæftede brev.
Med venlig hilsen
Formueretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
From: Asbjørn Hæstrup Hansen <ASHA@domstolsstyrelsen.dk>
Sent: 29-03-2022 09:48:37 (UTC +02)
To: Justitsministeriet <jm@jm.dk>; Terese Trangbæk Døssing <ter@jm.dk>
Subject: Domstolsstyrelsens høringssvar - høring over udkast til forslag til lov om ændring af
offererstatningsloven (Forenkling af renteberegningen i offererstatningssager) - sagsnr. 2022-709-0333
Til Formueretskontoret
Justitsministeriet har ved mail af den 1. marts 2022 anmodet Domstolsstyrelsen om eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Forenkling af
renteberegningen i offererstatningssager) - sagsnr. 2022-709-0333.
Jeg kan i den anledning oplyse, at Domstolsstyrelsen ingen bemærkninger har til udkastet.
Med venlig hilsen
Asbjørn Hæstrup
Fuldmægtig
asha@domstolsstyrelsen.dk
Direkte tlf.: +45 6136 8076
Domstolsstyrelsen
Center for Udvikling og Forretning, Jura og Forretning
St. Kongensgade 1-3
1264 København K
Tlf.: 7010 3322
www.domstol.dk
Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mail: FH@fho.dk
Justitsministeriet
Sendt pr. mail til jm@jm.dk, ter@jm.dk
Sagsnr. 22-1062
Vores ref. ANKI
Deres ref
Den 29. marts 2022
Sagsnummer 2022-709-0333 - Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring
af lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser
FH er ikke på høringslisten vedrørende ovennævnte lovforslag. FH afgiver et samlet
høringssvar på vegne af en række af vores organisationer, som repræsenterer lønmodtagere,
som er udsat for vold på arbejdspladsen.
Lovforslaget er efter FH’s opfattelse entydigt til skade for ofre for voldsforbrydelser, ligesom
lovforslaget indebærer en betydelig risiko for, at Erstatningsnævnet påføres et betydeligt
merarbejde med sagsoplysning til skade for nævnets i forvejen lange sagsbehandlingstid.
FH henviser indledningsvis til det høringssvar, som Danske Advokater den 1. februar 2022 har
afgivet i forbindelse med forslag til ændring af sundhedsloven og lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, der indeholder en i essensen identisk
særregel.
Udover det af Danske Advokater anførte i ovennævnte høringssvar, som FH til fulde kan
tilslutte sig, giver lovforslaget anledning til følgende bemærkninger:
Lovforslaget medfører vilkårlig forskelsbehandling af voldsofre
I forhold til forrentning efter erstatningsansvarslovens § 16, der sikrer voldsofferet en
forrentning svarende til den faktiske sagsbehandlingstid i den enkeltes sag, vil voldsofre med
den foreslåede særregel økonomisk blive stillet helt vilkårligt, afhængig af Erstatningsnævnets
konkrete sagsbehandlingstid i den enkelte sag.
Følgende eksempler kan illustrere problemstillingen:
1. eksempel:
To voldsofre har indgivet hver deres ansøgning om erstatning i juli 2022. Begge med et
erstatningskrav på 100.000 kr. Ansøgningerne er vedlagt al relevant dokumentation i forhold
bedømmelse af kravene.
Erstatningsnævnet træffer afgørelse i den ene sag i januar 2023, mens der først træffes
afgørelse i den anden sag i december 2023.
Efter Erstatningsnævnets praksis både før og efter Højesterets dom af 4. december 2020 vil
det voldsoffer, der modtager afgørelsen i december 2023 modtage 11 måneders rente mere
end det voldsoffer, der modtager sin afgørelse i januar 2023.
Side 2 af 1
Efter lovforslaget, vil der derimod ikke være nogen forskel mellem det voldsoffer, der får sin
afgørelse i januar, og det voldsoffer der må vente 11 måneder mere på sin afgørelse, så længe
begge afgørelser er truffet inden for samme år.
2. eksempel:
To voldsofre skal tilkendes godtgørelse for varigt mén for en méngrad på 20 %. Taksterne for
godtgørelse for varigt mén for 2023 og frem er ikke fastsat, hvorfor taksterne for 2021 og
2022 anvendes til brug for eksemplet.
Det ene voldsoffer fik afgørelse i sin sag den 20. december 2021, hvor taksten pr. méngrad var
på 9.395 kr. svarende til en samlet godtgørelse på 187.900 kr.
Det andet voldsoffer fik afgørelse i sin sag den 3. januar 2022, hvor taksten pr. méngrad var på
9.505 kr. svarende til en samlet godtgørelse på 190.100 kr.
Hvis kravene havde samme rentedato efter erstatningsansvarslovens § 16, ville difference
være på væsentligt mindre end 2.200 kr.
Ovenstående eksempler forekommer at være en helt usaglig forskelsbehandling i forhold til
den nuværende ordning, der følger af erstatningsansvarslovens § 16.
Manglende forrentning vil overvælte sagsoplysning på Erstatningsnævnet
Fagforbund, bistandsadvokater og andre, der bistår voldsofre med sager ved
Erstatningsnævnet forsøger i vid udstrækning at vedlægge den nødvendige dokumentation
for voldsofferets erstatningskrav allerede på ansøgningstidspunktet, med henblik på at sikre
voldsofferet den bedst mulige forrentningsposition. Det medfører i realiteten en kraftig
lettelse af Erstatningsnævnets behov for yderligere sagsoplysning.
Lovforslaget fjerner den forrentningsmæssige betydning af, at voldsofferet hurtigt
dokumenterer sit krav.
Det medfører efter FH’s opfattelse, at incitamentet til at ansøgningen søges vedlagt al
nødvendig dokumentation for voldsofferets krav vil forsvinde.
Lovforslaget vil derfor formentlig medføre, at det oftere overlades til Erstatningsnævnet selv
at anmode voldsofret eller dennes repræsentant om at foretage sagsoplysning, hvilket alt
andet lige vil føre til et øget ressourcetræk i nævnet og forlængede sagsbehandlingstider.
Det kan endvidere frygtes, at lovforslaget vil medføre incitament til at forhale fremsendelse af
den fornødne dokumentation, når sagerne nærmer sig et årsskifte, hvilket ligeledes vil have
en negativ indvirkning på nævnets sagsbehandlingstid.
Forrentning som incitament til hurtigere sagsbehandling forsvinder
Når det i bemærkningerne anføres, at den renteregel, der foreslås indført, skal skabe et
incitament for Civilstyrelsen, til at udbetale erstatninger og godtgørelser hurtigt, da der ellers
vil begynde at påløbe renter, er det nærliggende at antage, at den foreslåede manglende
forrentning under Erstatningsnævnets sagsbehandling vil fjerne et incitament for
Erstatningsnævnet til at træffe hurtigere afgørelser.
Side 3 af 1
Unødig komplicering af erstatningssystemet.
FH har tillige noteret sig, at dette forslag vil indebære, at erstatningssystemet for
personskade, der i forvejen er præget af endog mange særregler og frister, bliver endnu mere
komplekst. Det anføres i forslaget, at det vil medføre mindre brug for ekstern hjælp til
voldsofre. Det er FH’s opfattelse, at dette er forkert, hvis der skal gælde en særlig forrentning
i sager, hvor der udmåles efter erstatningsansvarsloven, alene på offererstatningens område,
så vil det gøre det umuligt for svage skadelidte, at orientere sig i den generelle litteratur,
vejledning og andet der findes på området. Det vil således tværtimod gøre et i forvejen
overkomplekst område, endnu mere kompliceret.
FH er således på baggrund af ovenstående overordentlig betænkelig ved det bebudede
lovforslag til ændring af lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser med indførelse af
en særregel om forrentning.
Med venlig hilsen
Ann-Beth Kirkegaard
Aatsitassanut Inatsisit Atuutsinneqarnerannut
Naalakkersuisoqarfik
Departement for Råstoffer og Justitsområdet
1
Til
Justitsministeriets formueretskontor
Høringssvar vedr.: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af
offererstatningsloven (Forenkling af renteberegningen i
offererstatningssager)
Departementet for Råstoffer og Justitsområdet takker for det fremsendte
høringsmateriale vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af
offererstatningsloven (Forenkling af renteberegningen i offererstatningssager),
hvortil vi har følgende bemærkninger:
Naalakkersuisut har ingen bemærkninger til det foreslåede lovudkast.
Naalakkersuisut ser imidlertid frem til at modtage et anordningsudkast således
offererstatningslovgivningen i Grønland og Danmark igen kan bringes på samme
niveau.
Med venlig hilsen
Kasper Kruhøffer Andersen
Fuldmægtig
Departementet for Råstoffer og Justitsområdet
Dato: 09-03-2022
Sags nr.: 2022 - 5989
Akt nr. 19467776
Postboks 930
3900 Nuuk
Tlf. (+299) 34 68 00
E-mail: asn@nanoq.gl
www.naalakkersuisut.gl
HJÆLP VOLDSOFRE Facebook – Hjælp Voldsofre
Rådhusstræde 7, 1. Instagram - hjaelpvoldsofre
8900 Randers C www.voldsofre.dk
Tlf 8641 5900
voldsofre@voldsofre.dk
E-mail: jm@jm.dk og ter@jm.dk
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
28. marts 2022
Sagsnr. 2022-709-0333
Sagsnr. 2022-709-0333 – Høring vedr. forenkling af renteberegning i offererstatningssager
Hjælp Voldsofre har med tak modtaget høringsbrev af 1. marts 2022 og således en invitaton til at afgive
høringssvar i anledning af en påtænkt ændring af offererstatningsloven.
Vi kan som udgangspunkt kun være tilfredse med forenkling af reglerne, når det drejer sig om ofre for
forbrydelser. Imidlertid er vi bekymrede for, om den foreslåede forenkling i visse tilfælde kan føre til en
dårligere (økonomisk) retsstilling for ofre for personforbrydelser.
I lovforslaget er en fin beskrivelse af Erstatningsnævnets virksomhed. Hos Hjælp Voldsofre opfatter vi det
således, at vi har et fint samarbejde med Erstatningsnævnet, som vi også har været på besøg hos i efteråret
2021. Dette besøg skal bl.a. ses i lyset af ønsket om en større forståelse for Erstatningsnævnets
virksomhed, da vi oplever, at flere af de personer, der retter henvendelse til vores sekretariat, er
frustrerede over sagsbehandlingen og navnlig sagsbehandlingstiden hos Erstatningsnævnet.
Vi har opnået et bredere kendskab til Erstatningsnævnet og større forståelse for det store apparat, der er
nødvendigt for at håndtere en stor mængde erstatningssager. Imidlertid er vi bekymrede for, at der med
det fremsendte lovforslag ikke gøres tilstrækkeligt for at nedbringe sagsbehandlingstiden, men i stedet
medfører en økonomisk ringere retsstilling for de personer, der søger erstatning via Erstatningsnævnet.
Disse personer er kun i kontakt med Erstatningsnævnet, fordi de er påført personskade ved en forbrydelse.
De er med andre ord sårbare personer, der ofte tillige er dårligt økonomisk stillet på grund af forbrydelsen.
Foreningens jurister og advokater er bekendte med Højesterets dom af 4. december 2020 og anså det for
at være en sejr for den svage part, der er berettiget til at få erstatning så hurtigt som muligt, hvilket kan
bidrage til at nedbringe stigmatiseringen i systemet. Vi anser det således for positivt, at Højesteret med
afgørelsen indirekte presser en offentlig myndighed til at optimere og effektivisere sagsbehandlingen i
retning af hurtigst muligt at indhente de fornødne oplysninger til brug for beregning af en skadelidtes
erstatningskrav, idet myndigheden i modsat fald vil skulle udbetale et betragteligt beløb i renter.
HJÆLP VOLDSOFRE Facebook – Hjælp Voldsofre
Rådhusstræde 7, 1. Instagram - hjaelpvoldsofre
8900 Randers C www.voldsofre.dk
Tlf 8641 5900
voldsofre@voldsofre.dk
Hjælp Voldsofre advokat, advokat Helle Hald, har kendskab til den praktiske håndtering af
erstatningssagerne og er bekendt med udfordringerne, når der løbende rejses erstatningskrav. Det er
utvivlsom rigtigt, at det medfører ekstra arbejde i Erstatningsnævnet i lyset af, at man har haft og nu igen
har en så lang sagsbehandlingstid, som tilfældet er.
Som det vil være Justitsministeriet bekendt, har Erstatningsnævnet periodevis været kendetegnet ved en
overordentlig lang sagsbehandlingstid, hvilket førte til nedsættelse af en referencegruppe i forbindelse med
analyse af sagsbehandlingstiden i offererstatningssager i 2018 (sagsnr. i Justitsministeriet 2018-43-0046).
Hjælp Voldsofre var inviteret i den forbindelse og var således en del af den meget gavnlige proces, der
førte til en lovændring og tilførelse af ekstraordinære ressourcer i Erstatningsnævnet. Samlet set førte
dette til en meget kærkommen og særdeles tiltrængt nedsættelse af sagsbehandlingstiden og forenkling
af reglerne på visse punkter. Så langt så godt.
Desværre må vi konstatere, at sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet igen er oppe på 10-12 måneder,
og således at man ved fremsendelse af et konkret (nyt) erstatningskrav, anmodning om genoptagelse af
en sag eller lignende får et standardbrev med oplysning om, at sagsbehandlingstiden må forventes at være
på 10-12 måneder. Dette er uholdbart og dybt frustrerende for ofre for personforbrydelser.
Med det seneste fremsendte lovforslag anføres det, at en forenkling af renteberegningen vil kunne føre til
nedsat sagsbehandlingstid. Efter vores opfattelse skal der langt mere end en forenkling af renteberegningen
til for at få nedsat sagsbehandlingstiden.
Når det derudover tages i betragtning, at det fremsatte lovforslag tilsyneladende har til hensigt at være
besparende for Erstatningsnævnet og derved for det offentlige, må det samtidigt erkendes, at denne
besparelse jo tilsvarende betyder en forringelse af de forurettedes (økonomiske) retsstilling, og derved må
vi medgive, at vi ikke umiddelbart er begejstrede for det fremsatte lovforslag.
Det anføres bl.a., at den forenklede beregningsmodel for Erstatningsnævnet er mere gennemskuelig og
enkel og således ikke nødvendiggør professionel bistand for borgeren. I den forbindelse bemærkes dog, at
der skal langt større forenkling af hele det erstatningsretlige system til at eliminere behovet for professionel
bistand til erstatningssager i Erstatningsnævnet.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, henviser offererstatningsloven til
erstatningsansvarslovens regler. Erstatningsansvarsloven er en ren udmålingslov, og det må anses for
relativt enkelt, at der i offererstatningsloven henvises til hele erstatningsansvarsloven og således ikke gøres
undtagelse, for så vidt angår forrentningstidspunktet.
Vi erkender, at det muligvis forenkler processen i Erstatningsnævnet, at man ikke skal vurdere præcis,
hvornår man har haft alle oplysninger for at kunne udbetale et givent krav, og derved effektiviseres deres
arbejde, og sagsbehandlingstiden nedsættes. Men det har en pris, som kan være lavere erstatning.
Efter vores opfattelse er det eneste positive ved den foreslåede regel (om end vi mener, der skal mere til
end dette indgreb), at den forurettede kan opnå et højere skattefrit beløb i stedet for de skattepligtige
renter.
HJÆLP VOLDSOFRE Facebook – Hjælp Voldsofre
Rådhusstræde 7, 1. Instagram - hjaelpvoldsofre
8900 Randers C www.voldsofre.dk
Tlf 8641 5900
voldsofre@voldsofre.dk
Det bemærkes i den forbindelse, at et stort beløb i skattepligtige renter, vil kunne føre til, at der skal ske
omberegning af en overførselsindkomst og ligefrem et tilbagebetalingskrav fra kommunen.
I visse situationer vil den foreslåede ændring kunne undgå denne uhensigtsmæssige konsekvens – fx hvis
en forurettet får opreguleret årslønnen ved beregning af sin erhvervsevnetabserstatning og får en (lidt)
højere erstatning i stedet for renter af det oprindeligt rejste krav. Da det imidlertid er en høj rentesats, der
anvendes ved beregning af renter, kan det ikke udelukkes, at den forurettede vil få et større beløb som
reglerne er i dag.
Efter Hjælp Voldsofres opfattelse skal der snarere ses på muligheden for igen at nedsætte
sagsbehandlingstiden med mere effektive midler, der ikke samtidigt medfører en økonomisk forringelse af
de forurettede. Som nævnt flere gange i dette høringssvar synes sagsbehandlingstiden således igen at
være ”løbet løbsk”.
Vi formoder, at man i Justitsministeriet er bekendt med Ombudsmandens afgørelse refereret i FOB2021-
29. Afgørelsen vedrører den situation, hvor Erstatningsnævnet havde bedt Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring om en vejledende udtalelse om de varige følger. Ombudsmandens afgørelse må tages som
udtryk for, at Erstatningsnævnet har ansvaret for sagsbehandlingstiden, også selvom en sag vurderes hos
andre aktører. Hvis Erstatningsnævnet var forpligtede til at betale renter for tidspunktet for fremsendelse
af konkret krav, må det antages, at Erstatningsnævnet også af egen drift ville foretage en større opfølgning
på sagerne, end de gjorde i den konkrete sag, der var til vurdering hos Folketingets Ombudsmand.
Med disse bemærkninger vil Hjælp Voldsofre opsummere:
• At Erstatningsnævnets sagsbehandlingstid ikke forenkles og effektiviseres tilstrækkeligt ved det
fremsatte lovforslag, der tilmed i visse situationer forringer den forurettedes (økonomiske)
retsstilling.
• At der er grund til at se på Erstatningsnævnets sagsbehandlingstid, der igen er for lang, hvilket har
stor negativ betydning for vores, Hjælp Voldsofres, medlemmer og andre ofre for
personforbrydelser.
Med venlig hilsen
Helle Hald
Advokat (H), partner
From: MJA029@politi.dk <MJA029@politi.dk>
Sent: 28-03-2022 14:26:43 (UTC +02)
To: Justitsministeriet <jm@jm.dk>; Terese Trangbæk Døssing <ter@jm.dk>
Subject: SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven
(Forenkling af renteberegningen i offererstatningssager), JM sagsnr. 2022-709-0333
Kære Jm
Landsklubben HK Politiet & Anklagemyndigheden har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Mathias Hvid Dalgaard Jakobsen
Formand HK Politiet og Anklagemyndigheden
Tlf: (+45) 42 44 25 60
Mail: MJA029@politi.dk
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 1. marts 2022 15:03
Til: aau@aau.dk; post@aarhusretshjaelp.dk; ekspedition.law@au.dk; Advoksamfundet
<samfund@advokatsamfundet.dk>; ac@ac.dk; amnesty@amnesty.dk; koebenhavn@boernenes-kontor.dk;
Børnerådet <brd@brd.dk>; bf@boernesagen.dk; bv@bornsvilkar.dk; cso@rh.regionh.dk;
aarhus.cfv@rm.dk; cso@rh.regionh.dk; law@cbs.dk; hew@danner.dk; Dansk Erhverv (høring)
<hoeringssager@danskerhverv.dk>; Emballageindustrien <hoering@di.dk>;
sekretariat@danskkvindesamfund.dk; ds@socialraadgiverne.dk; Danske Advokater
<mail@danskeadvokater.dk>; Danske Regioner <regioner@regioner.dk>; Datatilsynet
<dt@datatilsynet.dk>; mikaelsjoeberg@oestrelandsret.dk; Anders Raagaard - Contact
<AndersRaagaard@VestreLandsret.dk>; administration@socialeretshjaelp.dk; dkr@dkr.dk; FM
Digitaliseringsstyrelsen <digst@digst.dk>; kontakt@digitaltansvar.dk; dfk@krfo.dk; jura@dommerfm.dk;
post.landsret@domstol.gl; SAV FP Sikkermail <sav@ankl.dk>; fp@forsikringogpension.dk;
voldsofre@voldsofre.dk; Jakobsen, Mathias Hvid Dalgaard (MJA029) <MJA029@politi.dk>;
hovedstaden@hk.dk; info@humanrights.dk; mail@joan-soestrene.dk; jacob@justitia-int.org;
Kommunernes Landsforening <KL@KL.DK>; kvr@kvinderaad.dk; mail@retshjaelpen.dk; jurfak@jur.ku.dk;
pt@strafferetsadvokaten.dk; info@voldsramtekvinder.dk; krim@krim.dk; sekretariat@lokk.dk;
kontakt@lmso.dk; info@offerraadgivning.dk; pebl@patienterstatningen.dk; Politiforbundet
<mail@politiforbundet.dk>; hoeringer@redbarnet.dk; formand@retspolitik.dk; RAD FP Sikker
<rigsadvokaten@ankl.dk>; Rigsombudsmanden i Grønland <ro@gl.stm.dk>; KOS FP Rigspolitichefens
forkontor <kos-rigspolitichefens-forkontor@politi.dk>; info@rodekors.dk; landsforeningen@sind.dk;
sl@sl.dk; sdu@sdu.dk
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Forenkling af
renteberegningen i offererstatningssager), JM sagsnr. 2022-709-0333
Se venligst vedhæftede brev.
Med venlig hilsen
Formueretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
From: Sophie Lundberg Djurhuus <SLDJ@kl.dk>
Sent: 15-03-2022 11:17:56 (UTC +01)
To: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Subject: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven
(Forenkling af renteberegningen i offererstatningssager), JM sagsnr. 2022-709-0333
Til rette vedkommende
KL har ikke bemærkninger til høringen.
JM sagsnr.: 2022-709-0333.
Med venlig hilsen
Sophie Lundberg Djurhuus
Student
Jura og EU
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København
D
E
+45 3370 3630
SLDJ@kl.dk
T
W
+45 3370 3370
kl.dk
From: Henrik Bitsch <kobenhavnsretshjaelp@gmail.com>
Sent: 14-03-2022 18:56:30 (UTC +01)
To: Justitsministeriet <jm@jm.dk>; Terese Trangbæk Døssing <ter@jm.dk>
Subject: Deres journalnummer 2022-709-0333
Med henvisning til Justitsministeriets høringsskrivelse af 1. marts 2022 vedrørende lov om
ændring af bla. offererstatningsloven, skal Københavns Retshjælp meddele, at det fremsendte
lovudkast ikke giver Retshjælpen anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
Københavns Retshjælp
Henrik Bitsch
Kontorchef
KALVEBOD BRYGGE 45 • 1560 KØBENHAVN V • TEL +45 3312 4343 • FAX +45 3312 4341
pebl@patienterstatningen.dk www.patienterstatningen.dk
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt til jm@jm.dk og ter@jm.dk
29. marts 2022
Dokumentnummer: 22PEBL-71388
Høringssvar – ændring af offererstatningsloven – JM´s sagsnummer 2022-709-
0333
Ved brev af 1. marts 2022 har Justitsministeriet bedt om en udtalelse om et udkast til
forslag til lov om ændring af offererstatningsloven. Lovforslaget har til formål at forenkle
renteberegningen i offererstatningssager.
Patienterstatningen har ingen bemærkninger til lovforslaget, der udspringer af Højesterets
dom af 4. december 2020 om fastsættelse af forrentningstidspunktet i en patienterstat-
ningssag. Vi henviser til sundhedsministerens lovforslag nr. L 147, fremsat for Folketinget
15. marts 2022, hvor der foreslås tilsvarende nye regler på patienterstatningsområdet.
For så vidt angår Justitsministeriets lovforslag gør vi dog opmærksom på, at vi ikke er enige
i beskrivelsen på side 7, hvor det anføres, at de sager, der behandles i Patienterstatningen
i medfør af klage- og erstatningsloven er anmeldelsesager. Det er vores opfattelse, at Pa-
tienterstatningens sager i lighed med de sager, der behandles i Erstatningsnævnet i medfør
af offererstatningsloven, er ansøgningssager.
Vi henviser herved til Forvaltningsret – Sagsbehandling af Karsten Revsbech m.fl., 8. ud-
gave, 2019, side 128, hvor det anføres, at en ansøgning vedrører borgerens egne forhold
og indeholder et ønske om, at der træffes en afgørelse i hans eller hendes interesse. Det
anføres endvidere på side 129, at virkningen af en ansøgning er, at den kompetente myn-
dighed har pligt til at behandle sagen og træffe afgørelse, ligesom ansøgeren må anses for
part.
Disse karakteristika, der definerer en ansøgningssag, passer på sager, der rejses hos Pati-
enterstatningen.
Med venlig hilsen
Peter Jakobsen
chefkonsulent
From: Jan Hempel <Jan.Hempel@politiforbundet.dk>
Sent: 02-03-2022 11:15:35 (UTC +01)
To: Justitsministeriet <jm@jm.dk>; Terese Trangbæk Døssing <ter@jm.dk>
Subject: VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven
(Forenkling af renteberegningen i offererstatningssager), JM sagsnr. 2022-709-0333
Til Justitsministeriet.
Politiforbundet har ingen bemærkninger til høringen.
Politiforbundets jr.nr. 2022-00305.
Med venlig hilsen
Jan Hempel
Forbundssekretær
Gammel Kongevej 60, 11. sal
DK-1850 Frederiksberg
Tlf. +45 3345 5965
E-mail mail@politiforbundet.dk
Politiforbundet passer på dine data. Læs mere om vores behandling af dine oplysninger her https://www.politiforbundet.dk/om-
politiforbundet/politiforbundets-databeskyttelsespolitik
Denne e-mail fra Politiforbundet kan indeholde fortroligt materiale. E-mailen er kun beregnet for ovennævnte modtager(e). Hvis du har modtaget e-
mailen ved en fejl, beder vi dig venligst kontakte afsenderen og i øvrigt slette e-mailen, inkl. eventuelle kopier og vedhæftede dokumenter.
På forhånd tak
Henvendelser kan rettes skriftligt til Politiforbundet. Der kan sendes sikkert til mail@politiforbundet.dk. Det forudsætter dog, at du selv har adgang
til at sende fra sikkermail.
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 1. marts 2022 15:03
Til: aau@aau.dk; post@aarhusretshjaelp.dk; ekspedition.law@au.dk; Advoksamfundet
<samfund@advokatsamfundet.dk>; ac@ac.dk; amnesty@amnesty.dk; koebenhavn@boernenes-kontor.dk;
Børnerådet <brd@brd.dk>; bf@boernesagen.dk; bv@bornsvilkar.dk; cso@rh.regionh.dk;
aarhus.cfv@rm.dk; cso@rh.regionh.dk; law@cbs.dk; hew@danner.dk; Dansk Erhverv (høring)
<hoeringssager@danskerhverv.dk>; Emballageindustrien <hoering@di.dk>;
sekretariat@danskkvindesamfund.dk; ds@socialraadgiverne.dk; Danske Advokater
<mail@danskeadvokater.dk>; Danske Regioner <regioner@regioner.dk>; Datatilsynet
<dt@datatilsynet.dk>; mikaelsjoeberg@oestrelandsret.dk; Anders Raagaard - Contact
<AndersRaagaard@VestreLandsret.dk>; administration@socialeretshjaelp.dk; dkr@dkr.dk; FM
Digitaliseringsstyrelsen <digst@digst.dk>; kontakt@digitaltansvar.dk; dfk@krfo.dk; jura@dommerfm.dk;
post.landsret@domstol.gl; SAV FP Sikkermail <sav@ankl.dk>; fp@forsikringogpension.dk;
voldsofre@voldsofre.dk; Mathias Hvid Dalgaard Jakobsen <MJA029@POLITI.DK>; hovedstaden@hk.dk;
info@humanrights.dk; mail@joan-soestrene.dk; jacob@justitia-int.org; Kommunernes Landsforening
<KL@KL.DK>; kvr@kvinderaad.dk; mail@retshjaelpen.dk; jurfak@jur.ku.dk; pt@strafferetsadvokaten.dk;
info@voldsramtekvinder.dk; krim@krim.dk; sekretariat@lokk.dk; kontakt@lmso.dk;
info@offerraadgivning.dk; pebl@patienterstatningen.dk; Politiforbundet <mail@politiforbundet.dk>;
hoeringer@redbarnet.dk; formand@retspolitik.dk; RAD FP Sikker <rigsadvokaten@ankl.dk>;
Rigsombudsmanden i Grønland <ro@gl.stm.dk>; politi@politi.dk; info@rodekors.dk;
landsforeningen@sind.dk; sl@sl.dk; sdu@sdu.dk
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Forenkling af
renteberegningen i offererstatningssager), JM sagsnr. 2022-709-0333
Se venligst vedhæftede brev.
Med venlig hilsen
Formueretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
From: Jacob Friberg Ravnborg <JRA035@ankl.dk>
Sent: 16-03-2022 16:03:56 (UTC +01)
To: Justitsministeriet <jm@jm.dk>; Terese Trangbæk Døssing <ter@jm.dk>
Subject: SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven
(Forenkling af renteberegningen i offererstatningssager), JM sagsnr. 2022-709-0333
Til Formueretskontoret
Rigsadvokaten har ingen bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven.
Der henvises til justitsministeriets sagsnummer 2022-709-0333.
Med venlig hilsen
Jacob Ravnborg
Anklager
Tlf.: +45 30376285
E-mail: jra035@ankl.dk
Web: www.anklagemyndigheden.dk
Rigsadvokaten
Kvalitetsafdelingen
Frederiksholms Kanal 16
1220 København K
Tlf.: +45 7268 9000
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Til: […]
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Forenkling af
renteberegningen i offererstatningssager), JM sagsnr. 2022-709-0333
Sendt: 01-03-2022 15:02:48
Se venligst vedhæftede brev.
Med venlig hilsen
Formueretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
From: FLO005@politi.dk <FLO005@politi.dk>
Sent: 02-03-2022 13:04:09 (UTC +01)
To: Justitsministeriet <jm@jm.dk>; Terese Trangbæk Døssing <ter@jm.dk>
Cc: Hanna Giørtz Behrens <HGB002@POLITI.DK>; Kimmi Torp <KTO010@POLITI.DK>
Subject: SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven
(Forenkling af renteberegningen i offererstatningssager), JM sagsnr. 2022-709-0333
Kære JM,
Rigspolitiet har ikke nogen bemærkninger til det fremsendte udkast med sagsnummer 2022-709-0333.
Med venlig hilsen
Freja Loop
Stud.jur.
Rigspolitiet
Koncernledelsessekretariatet
Polititorvet 14
1780 København V
Telefon 41 37 38 60
E-mail flo005@politi.dk
Web www.politi.dk
Facebook facebook.com/politi
Twitter twitter.com/rigspolitiet
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 1. marts 2022 15:03
Til: aau@aau.dk; post@aarhusretshjaelp.dk; ekspedition.law@au.dk; Advoksamfundet
<samfund@advokatsamfundet.dk>; ac@ac.dk; amnesty@amnesty.dk; koebenhavn@boernenes-kontor.dk;
Børnerådet <brd@brd.dk>; bf@boernesagen.dk; bv@bornsvilkar.dk; cso@rh.regionh.dk;
aarhus.cfv@rm.dk; cso@rh.regionh.dk; law@cbs.dk; hew@danner.dk; Dansk Erhverv (høring)
<hoeringssager@danskerhverv.dk>; Emballageindustrien <hoering@di.dk>;
sekretariat@danskkvindesamfund.dk; ds@socialraadgiverne.dk; Danske Advokater
<mail@danskeadvokater.dk>; Danske Regioner <regioner@regioner.dk>; Datatilsynet
<dt@datatilsynet.dk>; mikaelsjoeberg@oestrelandsret.dk; Anders Raagaard - Contact
<AndersRaagaard@VestreLandsret.dk>; administration@socialeretshjaelp.dk; dkr@dkr.dk; FM
Digitaliseringsstyrelsen <digst@digst.dk>; kontakt@digitaltansvar.dk; dfk@krfo.dk; jura@dommerfm.dk;
post.landsret@domstol.gl; SAV FP Sikkermail <sav@ankl.dk>; fp@forsikringogpension.dk;
voldsofre@voldsofre.dk; Jakobsen, Mathias Hvid Dalgaard (MJA029) <MJA029@politi.dk>;
hovedstaden@hk.dk; info@humanrights.dk; mail@joan-soestrene.dk; jacob@justitia-int.org;
Kommunernes Landsforening <KL@KL.DK>; kvr@kvinderaad.dk; mail@retshjaelpen.dk; jurfak@jur.ku.dk;
pt@strafferetsadvokaten.dk; info@voldsramtekvinder.dk; krim@krim.dk; sekretariat@lokk.dk;
kontakt@lmso.dk; info@offerraadgivning.dk; pebl@patienterstatningen.dk; Politiforbundet
<mail@politiforbundet.dk>; hoeringer@redbarnet.dk; formand@retspolitik.dk; RAD FP Sikker
<rigsadvokaten@ankl.dk>; Rigsombudsmanden i Grønland <ro@gl.stm.dk>; KOS FP Rigspolitichefens
forkontor <kos-rigspolitichefens-forkontor@politi.dk>; info@rodekors.dk; landsforeningen@sind.dk;
sl@sl.dk; sdu@sdu.dk
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Forenkling af
renteberegningen i offererstatningssager), JM sagsnr. 2022-709-0333
Se venligst vedhæftede brev.
Med venlig hilsen
Formueretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
From: Eva Schramm <esm@sl.dk>
Sent: 29-03-2022 12:38:43 (UTC +02)
To: Justitsministeriet <jm@jm.dk>; Terese Trangbæk Døssing <ter@jm.dk>
Subject: Svar på høring JM sagsnr. 2022-709-0333
Til Justitsministeriet
Vi takker for muligheden for at blive hørt over dette lovforslag. Der vil komme et høringssvar fra
fagbevægelsens Hovedorganisation som vi tilslutter os i det hele. Vi har derfor ikke særskilte bemærkninger
til lovforslaget.
Venlig hilsen
Eva Schramm
Eva Schramm | Arbejdsskadekonsulent | Forhandling & Vilkår
t: 7248 6040 | m: 7248 6853 | e-mail: arbejdsskade@sl.dk
Brolæggerstræde 9 | 1211 København K | t: 7248 6000
sl.dk
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 1. marts 2022 15:03
Til: aau@aau.dk; post@aarhusretshjaelp.dk; ekspedition.law@au.dk; Advoksamfundet
<samfund@advokatsamfundet.dk>; ac@ac.dk; amnesty@amnesty.dk; koebenhavn@boernenes-kontor.dk;
Børnerådet <brd@brd.dk>; bf@boernesagen.dk; bv@bornsvilkar.dk; cso@rh.regionh.dk;
aarhus.cfv@rm.dk; cso@rh.regionh.dk; law@cbs.dk; hew@danner.dk; Dansk Erhverv (høring)
<hoeringssager@danskerhverv.dk>; Emballageindustrien <hoering@di.dk>;
sekretariat@danskkvindesamfund.dk; ds@socialraadgiverne.dk; Danske Advokater
<mail@danskeadvokater.dk>; Danske Regioner <regioner@regioner.dk>; Datatilsynet
<dt@datatilsynet.dk>; mikaelsjoeberg@oestrelandsret.dk; Anders Raagaard - Contact
<AndersRaagaard@VestreLandsret.dk>; administration@socialeretshjaelp.dk; dkr@dkr.dk; FM
Digitaliseringsstyrelsen <digst@digst.dk>; kontakt@digitaltansvar.dk; dfk@krfo.dk; jura@dommerfm.dk;
post.landsret@domstol.gl; SAV FP Sikkermail <sav@ankl.dk>; fp@forsikringogpension.dk;
voldsofre@voldsofre.dk; Mathias Hvid Dalgaard Jakobsen <MJA029@POLITI.DK>; hovedstaden@hk.dk;
info@humanrights.dk; mail@joan-soestrene.dk; jacob@justitia-int.org; Kommunernes Landsforening
<KL@KL.DK>; kvr@kvinderaad.dk; mail@retshjaelpen.dk; jurfak@jur.ku.dk; pt@strafferetsadvokaten.dk;
info@voldsramtekvinder.dk; krim@krim.dk; sekretariat@lokk.dk; kontakt@lmso.dk;
info@offerraadgivning.dk; pebl@patienterstatningen.dk; mail@politiforbundet.dk;
hoeringer@redbarnet.dk; formand@retspolitik.dk; RAD FP Sikker <rigsadvokaten@ankl.dk>;
Rigsombudsmanden i Grønland <ro@gl.stm.dk>; politi@politi.dk; info@rodekors.dk;
landsforeningen@sind.dk; Postliste - SL <slcpost-sl@sl.dk>; sdu@sdu.dk
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Forenkling af
renteberegningen i offererstatningssager), JM sagsnr. 2022-709-0333
Se venligst vedhæftede brev.
Med venlig hilsen
Formueretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk