Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love. (Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotografier, forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.). (Bilag 1)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love. (Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotografier, forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.). (Bilag 1)
Aktører:
Kommenteret høringsoversigt L 182
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l182/bilag/1/2564777.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Effektivisering af straffesagskæden og af nævnsprocessen m.v. i Ung- domskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fo- tos og forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.) I. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. marts 2022 til den 31. marts 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer: Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, 3F Fagligt Fælles Forbund, 3F Privat Service, Hotel og Restauration (3F PSHR), Advokatrådet, Advokatsamfundet, Alkohol og Samfund, Amnesty International, Ankestyrelsen, Autobranchen Danmark, Automobilbranchens Handels- og Industriforening, Bedsteforældre for Asyl, Beredskabsstyrel- sen, Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Cyklistfor- bundet, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Motor Union, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Tekniske Universitet – Institut for Transport (DTU Transport), Dansk Bilbrancheråd, Dansk Ar- bejdsgiverforening, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Industri (DI), Dansk IT, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Køreskole Forening, Dansk Mobilitet, Dansk Socialrådgiverfor- ening, Dansk Standard, Dansk Transport & Logistik (DTL), Danske Advo- kater, Danske Biludlejere, Danske Kørelæreres Landsforbund, Danske Mo- torcyklister, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Seniorer, Datatilsynet, De Danske Bilimportører, Den Danske Dommerfor- ening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Dato: 27. april 2022 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Anne Sofie Brix Sagsnr.: 2020-5002-0015 Dok.: 2384378 Offentligt L 182 - Bilag 1 Retsudvalget 2021-22 2 Katolske Kirke i Danmark, Det Kriminalpræventive Råd, DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom, DI, Digitaliseringsstyrelsen, DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmæg- tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Falck Danmark A/S, Familieretshuset, Finans og Leasing, Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Folketingets Ombudsmand, Forbrugerombudsman- den, Forbrugerrådet TÆNK, Forenede Danske Motorejere (FDM), Forenin- gen af Frie Kørelærere, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Forsikring & Pension, Frie Danske Lastbilvogn- mænd (FDL), Færøernes landsstyre, HK/Danmark, Håndværksrådet, Ind- vandrermedicinsk klinik, Institut for Menneskerettigheder, International Transport Danmark (ITD), IT-Branchen, IT-Politisk Forening, Justitia, Kir- kernes Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Kø- benhavns Universitet (Juridisk Fakultet), Køreprøvesagkyndiges Landsfor- ening, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af Polio Trafik- og Ulykkesskadede, Landsforeningen KRIM, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Mellemfolke- ligt Samvirke, NOAH-Trafik, Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre), Odense Universitetshospital, Pension Danmark, Plums Fond for fred, øko- logi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), Politiforbundet, PROSA, PRO- Vest, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspoli- tiet, Rigsrevisionen, Røde Kors, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Di- gital Sikkerhed, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Sikker Trafik, Sik- kerhedsBranchen, SOS Racisme, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet, Udlændingenævnet, Ve- teranknallertklubben Aktiv, Ægteskab uden grænser, Ældre Sagen, Aalborg Universitet (Juridisk Fakultet), Aarhus Universitet (Juridisk Fakultet). Samme udkast til lovforslag har desuden i perioden fra den 4. marts 2022 til den 1. april 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi- sationer: Dansk Journalistforbund, Danske Medier, DR, TV 2 Danmark. Endelig har samme udkast til lovforslag i perioden fra den 15. marts 2022 til den 31. marts 2022 med tilbud om en udskydelse af høringsfristen ved behov været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer: 3 BUPL, Børnehjælpsdagen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Danmarks Lærerforening, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psyki- atrisk Selskab, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud (FADD), Foreningen af Institutionschefer og Områdechefer m.fl., Foreningen af Socialchefer, For- ældreLANDSforeningen (FBU), Fængselsforbundet i Danmark, Kriminal- forsorgsforeningen, Landsforeningen for Socialpædagoger, Livsværk – Børn med vilje, LOS – De Private Sociale Tilbud, Plejefamiliernes Lands- forening, Red Barnet, Rådet for Socialt Udsatte, Selveje Danmark, Social- pædagogernes Landsforbund, SSP-samrådet, Ungdommens Røde Kors. Lovforslagets pkt. 2.18 om præcisering af retsgrundlaget for danske myn- digheders og domstoles samarbejde med Den Europæiske Anklagemyndig- hed (EPPO) er indarbejdet i lovforslaget efter høringsperioden, idet Justits- ministeriet i forbindelse med en nærmere vurdering af de juridiske, tekniske og operationelle aspekter af et udkast til samarbejdsaftale med EPPO og re- laterede aspekter af samarbejdet med EPPO i øvrigt blev opmærksom på behovet for denne præcisering, jf. herved også Justitsministeriets besvarelse af 26. april 2022 af spørgsmål nr. 572 (Alm. del) fra Folketingets Retsud- valg. Dette element i lovforslaget har ikke været i offentlig høring forud for fremsættelsen af lovforslaget, da der er tale om et mindre præciserende ele- ment af mere teknisk karakter, som efter regeringens opfattelse bør vedtages inden udløbet af denne samling, og det af tidsmæssige grunde ikke var mu- ligt at få dette element med i høringen over det samlede lovforslag. Et udkast til lovforslagets pkt. 2.18 blev dog sendt i høring i Domstolsstyrelsen den 8. april 2022 (hen over påsken), idet domstolene er omfattet af dette element i lovforslaget. II. Høringssvarene 1. Indledning Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra: Østre Landsret, Vestre Landsret, byretterne, Advokatrådet, Ankestyrelsen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisatio- ner, Danske Medier, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommer- forening, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Kriminalpræventive Råd, Det Nationale Integrationsråd, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Fa- milieretshuset, Folketingets Ombudsmand, Forbrugerombudsmanden, 4 Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Motorejere (FDM), Foreningen af døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge, Foreningen af kommunale so- cial-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Forsete, Færøernes Landsstyre, Institut for Menneskerettigheder, IT-Politisk Forening, Justitia, KL, Red Barnet, Rigsrevisionen, Selveje Danmark, Socialpædagogerne, SOS Racisme, SSP-Samrådet, TV 2 Danmark, Udlændingenævnet, Ung- domskriminalitetsnævnet, Aarhus Kommune. Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. Samtlige høringssvar er vedlagt. Justitsministeriets kommentarer til hø- ringssvarene er anført i kursiv. 2. Generelt Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danske Regioner, Det Natio- nale Integrationsråd, Digitaliseringsstyrelsen, Familieretshuset, Folke- tingets Ombudsmand, Forenede Danske Motorejere (FDM), Færøernes Landsstyre, Selveje Danmark, Rigsrevisionen og Udlændingenævnet har ingen bemærkninger til lovforslaget. Datatilsynet forudsætter, at databeskyttelsesreglerne vil blive iagttaget i forbindelse med behandlinger af personoplysninger foranlediget af udkastet, men har derudover ikke afgivet bemærkninger. Børnesagens Fællesråd har tilsluttet sig Børnerådets høringssvar. Forbrugerrådet TÆNK bemærker, at rådet hverken vil tages til indtægt for at støtte lovforslaget eller for at gøre det modsatte, da lovforslaget ligger uden for rådets for tiden prioriterede arbejdsområder. Byretterne finder, at den foreslåede lovgivning på grund af henvisninger og undtagelser fremstår urimelig kompliceret. Advokatrådet bemærker, at lovforslaget indeholder otte elementer, som indbyrdes fremstår meget forskelligartede, og hvor temaerne ikke i alle hen- seender ses tydeligt afspejlet i lovforslagets titel, hvilket er egnet til at gøre lovgivningsprocessen mindre gennemsigtig. Den Katolske Kirke i Danmark bemærker overordnet, at lovgivers ønske om en hensigtsmæssig udnyttelse af myndighedernes ressourcer og forbed- ring af politiets efterforskningsmuligheder ikke bør ske på bekostning af 5 retssikkerheden for den enkelte borger. Den romersk-katolske biskop af Kø- benhavn appellerer endvidere til, at der bevares proportionalitet i alle ind- greb med respekt for retssamfundets principper om det enkelte menneskes værdighed og integritet og ret til privatliv og privat ejendom. Det Kriminalpræventive Råd udtrykker betænkelighed ved, at man i vid udstrækning fjerner kontrollen med magtudøvelse. Rettidig og effektiv sagsbehandling er en grundlæggende forudsætning for et retssamfund. Lange sagsbehandlingstider i straffesager har betydning for både forurettede, sigtede og tiltalte, men også for mulighederne for at op- klare forbrydelser og for den generelle retsfølelse i samfundet. Smidige og effektive efterforskningsmuligheder er samtidig væsentlige for politiets op- klaring af forbrydelser. Det er i den forbindelse vigtigt, at strafferetsplejen er indrettet hensigtsmæs- sigt og tidssvarende. En løbende tilpasning af strafferetsplejen skal således medvirke til at sikre, at retsforfølgning sker hurtigt og konsekvent, og at ressourcerne hos politi, anklagemyndighed og domstole anvendes effektivt og hensigtsmæssigt. Lovforslaget indeholder på den baggrund en række forslag, der overordnet har til formål at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af politiets, anklage- myndighedens, domstolenes, kriminalforsorgens og Ungdomskriminalitets- nævnets ressourcer, herunder ved at forbedre politiets efterforskningsmu- ligheder. 3. Adgang for politiet til at registrere en mistænkts eller anden persons færden ved brug af gps eller et andet lignende apparat uden retsken- delse Østre Landsret og Vestre Landsret bemærker, at domstolskontrol i form af krav om retskendelse, hvis politiet ønsker at foretage strafprocessuelle tvangsindgreb over for borgerne, i sagens natur er forbundet med et ressour- ceforbrug. Det giver i den forbindelse anledning til betænkeligheder, når den retssikkerhed for borgerne, der er forbundet med domstolskontrollen, ind- skrænkes ud fra et snævert ønske om at opnå en besparelse for bl.a. politiet. Landsretterne anfører derudover, at der savnes en beskrivelse i lovbemærk- ningerne af, hvordan der sikres samme grad af retssikkerhed for borgerne vedrørende indikations- og kriminalitetskravet, når domstolskontrollen af- skaffes, og at det som minimum bør overvejes at udforme ordningen sådan, at kompetencen til at træffe beslutning om at undlade eller udsætte 6 underretning af de personer, som indgrebet rettes imod, tilkommer retten. Landsretterne anfører endvidere, at der i lovforslaget udtrykkeligt bør tages stilling til, om politiet herefter også – og i givet fald uden retskendelse – vil kunne foretage de foranstaltninger, der teknisk muliggør teleobservation, herunder f.eks. indtrængen på privat område. Byretterne fraråder, at der uden retskendelse åbnes for, at politiet kan pla- cere gps-sporing i biler eller på personer, og henviser til, at det vil være forbundet med betydelige retssikkerhedsmæssige betænkeligheder. Byret- terne anfører derudover, at det ikke er vanskeligt for politiet at få de for- nødne tilladelser, hvis betingelserne er opfyldt, og henviser til, at Køben- havns Byret behandler anmodninger om efterforskningsindgreb samme dag, som de modtages, og at der endvidere er mulighed for at iværksætte ha- stende indgreb på øjemed. Byretterne anfører på den baggrund, at der derfor ikke synes at foreligge nogen reel begrundelse for den foreslåede ændring. Advokatrådet bemærker, at uafhængig domstolsprøvelse med deltagelse af en uafhængig advokat i sig selv er en central og fundamental retssikkerheds- garanti, og at dette særligt gælder, når der kan være tale om overvågning af borgere, der ikke selv er mistænkt for strafbare forhold. Advokatrådet anfø- rer videre, at rådet finder, at der skal særdeles tungtvejende grunde til for at fravige sædvanlig domstolsprøvelse med kontradiktion fra en advokat, når der er tale om et ikke uvæsentligt indgreb over for borgerne. Advokatrådet anfører derudover, at rådet finder, at der bør udvises stor forsigtighed med at argumentere for at fravige sædvanlig domstolsprøvelse i relation til poli- tiets efterforskningsmæssige indgreb over for borgerne af ressourcehensyn. Dommerforeningen anfører bl.a., at forslaget efter foreningens opfattelse rejser væsentlige retssikkerhedsmæssige problemer. Foreningen henviser bl.a. til, at rettens medvirken indebærer, at betingelserne for indgrebet prø- ves af en uafhængig instans, herunder bl.a. om indgrebet står i misforhold til sagens betydning. Dommerforeningen anfører endvidere, at forslaget om efterfølgende underretning af den overvågede person fremstår ganske util- strækkelig, når det i den forbindelse overlades til politiet selv at vurdere, om sådan underretning overhovedet skal ske. Derudover anfører Dommerfor- eningen, at det er foreningens klare opfattelse, at sager om tvangsindgreb fra retternes side behandles på en sådan måde, at det ikke er rimeligt at anse domstolskontrollen for et væsentligt forsinkende eller i øvrigt ressourcekræ- vende element, og at politiet i øvrigt i hastende tilfælde har adgang til af træffe beslutning på øjemedet. Det er derfor foreningens opfattelse, at den relativt begrænsede mulige besparelse ikke står mål med den svækkelse af 7 retssikkerheden, som en gennemførelse af forslaget vil indebære. Endelig anfører Dommerforeningen, at der med den foreslåede ophævelse af kravet om retskendelse ikke vil være krav om retskendelse til de foranstaltninger, som teknisk muliggør observationen, og foreningen opfordrer i den forbin- delse til, at Justitsministeriet i bemærkningerne forholder sig grundlovens § 72. Institut for Menneskerettigheder finder, at den foreslåede ordning, hvor- efter politiet uden retskendelse kan registrere en mistænkt eller anden per- sons færden ved hjælp af eksempelvis gps, indebærer en forringelse i bor- gernes retsgarantier mod uberettiget overvågning. Instituttet henviser bl.a. til, at den foreslåede ændring bryder med det generelle princip, at indgreb inden for straffeprocessen kræver en retskendelse fra domstolene. Instituttet anbefaler, at politiet i hver enkelt situation nøje vurderer, om det er nødven- digt at registrere en mistænkts eller anden persons færden ved hjælp af en gps eller et andet lignende apparat efter retsplejelovens § 791 a, stk. 5, nr. 2. Justitia anbefaler, at denne del af lovforslaget falder bort, idet ressource- hensyn ikke ses at kunne retfærdiggøre en svækkelse af borgeres retssikker- hedsgarantier i forbindelse med et så væsentligt indgreb i privatlivets fred, som der er tale om. Foreningen henviser til, at det nuværende krav om rets- kendelse ses at udgøre et betryggende retssikkerhedsmæssigt værn, som bør opretholdes, og at gps-sporing i intensitet kan sidestilles med sporing ved hjælp af teleobservation og observation ved hjælp af fjernbetjente kameraer og lignende, som i dag er underlagt de samme betingelser om retskendelse. Subsidiært foreslår Justitia, at der som minimum opretholdes et krav om retskendelse, hvis placering af en gps eller lignende kræver indtrængen på privat område eller kræver indgreb i privat ejendom mv., som det var tilfæl- det før 2018. Det er afgørende, at politiet har nødvendige og effektive efterforskningsred- skaber for at kunne forebygge og opklare bl.a. alvorlig, organiseret og grænseoverskridende kriminalitet. Selvom politiet i medfør af retsplejelo- vens § 783, stk. 4, 1. pkt., har adgang til selv at træffe beslutning om at iværksætte gps-overvågning, hvis indgrebets øjemed forspildes, dersom retskendelse skal afventes, er denne adgang imidlertid ressourcetung for politiet, idet politiet snarest muligt og senest inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse skal forelægge sagen for retten, jf. pkt. 2.3.2 i lovforslaget almindelige bemærkninger. 8 Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.2, finder Justitsministeriet på den baggrund, at retsplejelovens § 791 a, stk. 8, 2. pkt., bør ændres, så politiet fremover kan foretage registrering af en mistænkts eller anden persons færden ved brug af gps eller andet lignende apparat, jf. § 791 a, stk. 5, nr. 2, uden retskendelse. En sådan ændring vil kunne bidrage til ressourcebesparelser for både politiet, anklagemyndigheden og domsto- lene, da der fremover ikke vil skulle indhentes retskendelse i de pågældende sager. Det er fortsat Justitsministeriets opfattelse, at det generelle krav om indhen- telse af retskendelse forud for politiets registrering af en mistænkts eller an- den persons færden ved brug af gps eller andet lignende apparat bør afskaf- fes ud fra ovenstående ressourcemæssige hensyn. Justitsministeriet er dog enig i, at kravet om, at der som udgangspunkt skal ske indhentelse af forudgående retskendelse i forbindelse med registrering af en mistænkts eller anden persons færden ved brug af gps eller andet lig- nende apparat, bør opretholdes i tilfælde, hvor politiet med henblik på pla- cering eller montering af gps’en eller apparatet skal tilgå boliger og andre husrum og lignende eller indholdet af aflåste genstande eller tilgå andre genstande eller lokaliteter uden for husrum, som en person, der ikke er mis- tænkt, har rådighed over. Dette skal ses i lyset af, at der i disse tilfælde er tale om et indgreb af en større intensitet, end når indgrebet retter sig mod ikke-aflåste genstande samt lokaliteter uden for husrum, som en mistænkt har rådighed over. På tilsvarende vis bør kravet om beskikkelse af en ind- grebsadvokat i medfør af §§ 784 og 785 i disse tilfælde opretholdes, jf. pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærkninger i det fremsatte lovforslag. Justitsministeriet har på den baggrund ændret lovforslagets § 2, nr. 7, sådan at der foreslås indsat et 4. pkt. i retsplejelovens § 791 a, stk. 8, hvoraf det følger, at reglerne i retsplejelovens §§ 783-785, § 788, stk. 1, § 788, stk. 2, nr. 4, og § 788, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse, hvis politiet med henblik på placering eller montering af en gps eller et andet lignende appa- rat skal tilgå boliger og andre husrum og lignende eller indholdet af aflåste genstande eller tilgå andre genstande eller lokaliteter uden for husrum, som en person, der ikke er mistænkt, har rådighed over. 4. Udvidelse af politiets adgang til at blokere hjemmesider Advokatrådet finder, at der i lyset af henvisningen til straffelovens § 264 d, stk. 2, bør være nogle bemærkninger, der direkte adresserer, at blokering af et sædvanligt medies hjemmeside i lyset af artikel 10 i Den Europæiske 9 Menneskerettighedskonvention (EMRK) umiddelbart bør være et utænke- ligt scenarie i Danmark, da sådanne bemærkninger vil skabe klarhed over reglernes rækkevidde i forhold til pressefriheden. Danske Medier anfører, at det efter foreningens vurdering vil være dispro- portionalt og efter alt at dømme i strid med EMRK artikel 10 og EU’s char- ter om grundlæggende rettigheder artikel 11, såfremt den generelle adgang til en redaktionel mediehjemmeside blokeres som følge af muligt ulovligt indehold i en konkret artikel på hjemmesiden. Foreningen opfordrer samti- dig til, at redaktionelle medier i bemærkningerne specifikt anføres som ek- sempler på hjemmesider, hvor det vil være disproportionalt at foretage blo- kering. Dommerforeningen opfordrer til, at man i bemærkningerne til den foreslå- ede bestemmelse i § 791 d, stk. 6, hvorefter politiet skal have adgang til blokering af hjemmesider på øjemedet med efterfølgende domstolskontrol, forholder sig til censurforbuddet i grundlovens § 77. Forbrugerombudsmanden anfører, at beløbets størrelse ikke i sig selv bør være afgørende for, om der kan ske blokering af en hjemmeside, hvis det er tydeligt, at bagmændene har kriminelle hensigter, og henviser bl.a. til, at kundernes kreditkortoplysninger kan misbruges og sælges videre, uanset at der i første omgang er tale om, at de pågældende alene bliver franarret et meget lille beløb, og at bagmændenes vinding kan være ganske betydelig, såfremt der blot er tilpas mange, som franarres et mindre beløb. IT-Politisk Forening anfører bl.a., at den betydelige udvidelse af anvendel- sesområdet for retsplejelovens § 791 d, stk. 1, udgør et indgreb i retten til ytrings- og informationsfrihed, som næppe er proportionalt. Foreningen an- fører videre, at DNS-blokering ikke vil være et særlig effektivt redskab mod phishing-kampagner, bl.a. henset at phishing-sider typisk har en kort leve- tid, og at en stor del af phishing-kampagnen vil have fundet sted, når hjem- mesiden blokeres. Foreningen anfører derudover, at det er særlig problema- tisk, at der foreslås indført en adgang for politiet til at træffe beslutning om blokering på øjemedet uden forudgående retskendelse, og henviser i den forbindelse til, at blokering af hjemmesider uden forudgående retskendelse efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis kun kan ske under exceptionelle omstændigheder, jf. eksempelvis præmis 39 i Den Eu- ropæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen OOO Flavus m.fl. mod Rusland (sag 12468/15). 10 Som anført i pkt. 2.1.2 er det Justitsministeriets vurdering, at reglerne om beslaglæggelse ikke i tilstrækkelig grad sikrer en effektiv bekæmpelse af kri- minalitet begået på internettet. Der lægges derfor op til at udvide adgangen til at blokere hjemmesider. Det bemærkes i den forbindelse, at DNS-bloke- ringer som udgangspunkt er et simplere og hurtigere indgreb end beslag- læggelse, og at DNS-blokering derfor i nogle tilfælde er den mest effektive løsning i sager, hvor indgrebet er tidskritisk. DNS-blokering er særligt re- levant i sager om udenlandsk baserede hjemmesider, hvor det ofte er tids- krævende og forbundet med praktiske vanskeligheder at beslaglægge en hjemmeside. Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at beløbets størrelse, som det frem- går af lovforslaget almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.3, blot er ét element i den samlede proportionalitetsvurdering af, hvorvidt der kan ske blokering af en hjemmeside. Justitsministeriet deler den opfattelse, at en blokering af en redaktionel me- diehjemmeside som følge af muligt ulovligt indhold i en konkret artikel på hjemmesiden generelt må antages at være et disproportionalt indgreb. Da dette følger af den proportionalitetsvurdering, som skal foretages i forbin- delse med blokering af en hjemmeside, jf. retsplejelovens § 791 d, stk. 3, har Justitsministeriet ikke fundet anledning til at omtale spørgsmålet nærmere i bemærkningerne. Der kan herved henvises til, at det fremgår af pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at det bl.a. skal indgå i proportio- nalitetsvurderingen, at det på nuværende tidspunkt alene er teknisk muligt ved hjælp af DNS-blokering at blokere en hel hjemmeside, også selvom det kun er en del af indholdet på hjemmesiden, der udgør en lovovertrædelse. Det vil f.eks. ikke i dag være muligt alene at DNS-blokere en profil på et socialt medie. Med en DNS-blokering er det således kun på nuværende tids- punkt muligt at blokere hele det sociale medie, hvilket generelt må antages at være et disproportionalt indgreb. Som anført i pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger om forholdet til EMRK finder Justitsministeriet, at lovforslagets § 2, nr. 8-10 (forslag til ændring af retsplejelovens § 791 d om blokering af hjemmesider), vil kunne indebære indgreb i rettighederne efter EMRK artikel 10, jf. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 18. december 2012 i sagen Ahmet Yil- dirim mod Tyrkiet og dom af 1. december 2015 i sagen Cengiz m.fl. mod Tyrkiet. Det er imidlertid Justitsministeriets vurdering, at ændringerne kan gennemføres inden for rammerne af denne artikel. Det bemærkes for fuld- stændighedens skyld, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom 11 af 23. juni 2020 i sagen OOO Flavus m.fl. mod Rusland, som vedrører blo- kering uden retskendelse af tre nyheds- og meningshjemmesider med bl.a. regeringskritisk indhold, ikke ses at ændre Menneskerettighedsdomstolens tilgang i forhold til de tidligere nævnte domme, og dommen giver således ikke anledning til en ændret vurdering af den foreslåede ordning. Efter Justitsministeriets opfattelse rejser den foreslåede ordning om bloke- ring af en allerede offentligt tilgængelig hjemmeside ikke spørgsmål i for- hold til grundlovens § 77, 2. pkt. Det bemærkes i den forbindelse i øvrigt, at der efter gældende ret kan ske beslaglæggelse af hjemmesider og dokumen- ter på hjemmesider efter retsplejelovens § 803, stk. 1, 1. pkt. Politiet kan træffe beslutning om beslaglæggelse, såfremt indgrebets øjemed ville for- spildes, hvis retskendelse skulle afventes, jf. retsplejelovens § 806, stk. 4. Fremsætter den, mod hvem indgrebet retter sig, anmodning herom, skal po- litiet snarest muligt og senest inden 24 timer forelægge sagen for retten, der ved kendelse afgør, om indgrebet kan godkendes. 5. Udvidelse af politiets mulighed for at offentliggøre fotografier mv. mhp. identifikation af vidner Advokatrådet opfordrer til, at det overvejes, hvorledes der sikres en per- sonbeskyttelse efter det tidspunkt, hvor formålet med en offentliggørelse ikke længere er til stede, henset til at elektronisk mediedækning er tilgæn- geligt i lang tid efter offentliggørelse. Justitsministeriet har noteret den anførte overvejelse. Ministeriet bemærker i den forbindelse, at det fremgår af vejledning om god presseskik, pkt. B.8, 2. pkt., at tilgængeligheden af i et digitalt medie tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger efter anmodning til mediet kan hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt. Som det fremgår af databe- skyttelsesforordningens art. 17, har en registreret i en række tilfælde ret til at få personoplysninger om sig selv slettet uden unødig forsinkelse. 6. Aktindsigt i anklageskrifter Danske Medier anfører, at organisationen med en vis tøven anerkender for- målet med den foreslåede ændring af retsplejelovens § 41 f, men finder, at formålet kan tydeliggøres yderligere i bemærkningerne til lovforslaget, så- ledes det eksempelvis anføres, at anklagemyndigheden forudsættes at ud- vise betydelig tilbageholdenhed med at afvise anmodninger om aktindsigt fra redaktionelle medier. 12 TV 2 Danmark anfører, at det fortsat bør være formodningen, at en anmod- ning fra en journalist sker til brug for journalistisk eller redaktionelt arbejde, og at det kun er i helt særlige tilfælde, hvor anklagemyndigheden har en formodning om, at anmodningen ikke er til sådant arbejde, at anklagemyn- digheden kan afvise masseanmodningen. Justitsministeriet er enig i Danske Medier og TV 2 Danmarks forståelse af formålet med lovforslaget. Justitsministeriet har på baggrund heraf præci- seret i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.6.3 og bemærknin- gerne til § 2, nr. 1, at anklagemyndigheden forudsættes at udvise betydelig tilbageholdenhed med at afvise anmodninger om aktindsigt fra redaktio- nelle medier. 7. Fremstilling via videokommunikation af udlændinge efter afsoning med henblik på udsendelse SOS Racisme anfører bl.a., at udlændingen har størst chance for at få taletid og kunne kommunikere med dommeren og forstå indholdet i retssagen, hvis personen er til stede i retten. SOS Racisme anfører endvidere, at udlændin- gen i nogle tilfælde måske ikke vil få mulighed for at tale med sin forsvarer om sagen forud for retsmødet. Som anført i pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger er det Justitsministeriets vurdering, at erfaringerne med den gældende ordning vedrørende anvendelse af telekommunikation med billede ved fristforlæn- gelser for varetægtsfængslinger er gode. Som det fremgår af pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil udlændingens deltagelse ved anvendelse af telekommunikation med billede kun kunne ske, når retten finder det ubetænkeligt henset til formålet med retsmødet og sagens øvrige omstændigheder. Det vil bero på en konkret vurdering, om der skal ske anvendelse af telekommunikation med billede. I denne vurdering bør bl.a. udlændingens og den beskikkede advokats be- grundelse for et ønske om udlændingens personlige deltagelse indgå. 8. Adgang for politiet til at foretage stikprøvekontroller for eksplosiv- stoffer Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henvisning til, at den fo- reslåede ordning først og fremmest udgør et indgreb i retten til privatliv, som er beskyttet i EMRK artikel 8, at Justitsministeriet i forslaget til en ny § 5 a i politiloven indsætter klare kriterier for, hvornår det kan anses for nødvendigt at etablere en visitationszone. 13 Herudover anbefaler Institut for Menneskerettigheder med henvisning til, at der er betydelig risiko for, at visitationszoner resulterer i et uforholds- mæssigt stort antal visitationer af etniske minoritetsborgere, at Rigspolitiet pålægger politikredsene at foretage systematiske registreringer af personer, som kontrolleres inden for visitationszoner, med henblik på at tilvejebringe statistisk materiale om politiets indsats over for borgerne. Som anført i pkt. 2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår betingelserne for, hvornår der på steder, hvor der gælder forbud mod at besidde eller bære knive mv., kan ske besigtigelse og undersøgelse af per- soner og genstande, af den foreslåede § 5 a, stk. 2. Besigtigelse og undersø- gelse for eksplosivstoffer kan herefter ske, hvis der er grund til det med hen- blik på at forebygge, at nogen foretager strafbare handlinger, som indebæ- rer fare for personers liv, helbred eller velfærd. Eksempler på, hvornår der kan ske besigtigelse mv. i medfør af bestemmelsen vil kunne være, hvor der tidligere har været sprængninger i det pågældende område. Det vil endvi- dere kunne være i situationer, hvor der har været sprængninger i bestemte områder i Danmark, f.eks. områder, der er kendt som tilholdssted for be- stemte grupperinger mv., og politiet på den baggrund vurderer, at der i lignende områder er en risiko for sprængninger. Herudover vil det kunne omfatte tilfælde, hvor der i andre lande har været sprængninger ved be- stemte lokationer, f.eks. parlamentsbygninger, trafikknudepunkter mv., og politiet på baggrund heraf vurderer, at der er risiko for sprængninger ved tilsvarende lokationer på dansk grund. Som det fremgår samme sted i lov- forslaget almindelige bemærkninger, skal betingelserne forstås i overens- stemmelse med betingelserne efter politilovens § 6, stk. 2. For så vidt angår spørgsmålet om systematisk registrering af personer, som kontrolleres inden for visitationszoner, bemærkes det, at politiet som ud- gangspunkt kun registrerer de personer, politiet er i kontakt med, når der oprettes en sag i politiets sagsstyringssystem. Ændringer af politiets regi- streringspraksis falder efter Justitsministeriets opfattelse uden for ram- merne af nærværende lovforslag. Hvad angår Institut for Menneskerettighe- ders generelle anbefaling om systematisk registrering af personer, som er i kontakt med politiet, kan der henvises til Justitsministeriets besvarelse af den 19. april 2022 af spørgsmål nr. 699 (Alm. del) fra Folketingets Retsud- valg. 9. Undtagelse af børn og unge med svært nedsat psykisk funktions- evne fra behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet 14 Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Red Barnet, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Dansk Socialrådgivning, Kommunernes Landsforening, Forsete, Danske Handicaporganisationer, FADD, FSD, Socialpædagogerne, Aarhus Kommune, SSP-samrådet, Børns Vilkår og Det Kriminalpræventive Råd finder det positivt, at lovudkastet inde- holder regler, der giver mulighed for at undtage børn og unge med svært nedsat psykisk funktionsevne fra behandling af sager ved Ungdomskrimi- nalitetsnævnet. Dansk Socialrådgivning, Børns Vilkår, Børnerådet og Børnesagens Fællesråd anfører, at børn til og med 14 år bør undtages fra nævnsproces- sen, hvorimod SSP-Samrådet anfører, at børn til og med 11 år (eller børn med en psykisk svækkelse, der gør, at barnets psyke svarer til et barns, som er under 12 år) bør undtages fra nævnsprocessen. For så vidt angår de mere generelle bemærkninger om udvidelse af undta- gelsesmulighederne bemærkes det, at disse bemærkninger i højere grad re- laterer sig til indførelse af ordningen. Der kan i den forbindelse henvises til bemærkningerne til forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. Folketingstidende 2018-19, Tillæg A, L 84, s. 25, hvoraf det bl.a. frem- går, at der er børn, som fra 10-årsalderen har så negativ og kriminel ad- færd, at de begår personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet, f.eks. vol- delige overfald, seksuelle overgreb mv., og at unge, der ender i den hårde kerne, netop er kendetegnet ved, at de ofte har deres kriminelle debut tidli- gere end andre kriminelle unge. Børns Vilkår, Red Barnet, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd og Danske Handicaporganisatio- ner anfører, at også børn med lettere nedsat psykisk funktionsevne kan have vanskeligt ved at forstå processen og derfor bør undtages fra at få deres sag behandlet ved Ungdomskriminalitetsnævnet. Danske Handicaporganisa- tioner er i den forbindelse bekymrede for, om alle børn, der bør undtages på grund af svært nedsat psykisk funktionsevne, også reelt vil blive undta- get. Institut for Menneskerettigheder anfører, at undtagelsesadgangen ikke bør knyttes op på, hvorvidt barnet eller den unge har en svært nedsat psykisk funktionsevne, men derimod en konkret vurdering af, hvorvidt det vil være formålstjenligt for barnet, at sagen bliver behandlet ved Ungdoms- kriminalitetsnævnet. Aarhus Kommune, Kommunernes Landsforening og FSD anbefaler, at også andre sagstyper kan medføre, at en sag undtages fra behandling i Ung- domskriminalitetsnævnet og nævner et eksempel, hvor der allerede er 15 igangsat en anbringelse uden for hjemmet uden samtykke og eventuelt på en sikret institution. FADD og Institut for Menneskerettigheder anfører, at alle børn og unge bør få mulighed for at blive nævnsbehandlet via videolink eller på anden vis uden fysisk fremmøde. Som det er beskrevet under punkt 2.10.2 i lovforslagets almindelige be- mærkninger, fremgår det af Justitsministeriets delevaluering ”Screening og henvisning. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet”, at sager, der vedrører børn og unge med svært nedsat psykisk funktionsevne, er om- fattet af Ungdomskriminalitetsnævnets målgruppe, men at der er en opfat- telse af, at disse sager ikke i alle tilfælde er formålstjenlige at behandle i Ungdomskriminalitetsnævnet. Videre fremgår det, at der omfangsmæssigt vurderes at være tale om få sager, men at det samtidig er et stort problem, at sagerne ikke kan undtages fra behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. delevalueringens side 67. Der peges i den forbindelse bl.a. på, at børn og unge med svært nedsat psykisk funktionsevne ikke vurderes at være kognitivt i stand til at forstå sagsprocessen, og at deltagelsen i nævnsmødet kan være en belastning for det pågældende barns eller den unges mentale helbred. Videre peges på, at børn og unge med svært nedsat psykisk funktionsevne i vidt omfang i forvejen modtager omfattende social støtte efter serviceloven, hvorfor et af Ungdomskriminalitetsnævnet fastsat forbedringsforløb med dertilhørende tilsyn ved ungekriminalforsorgen ikke vurderes at kunne for- bedre den kriminalpræventive indsats. Det fremgår af Justitsministeriets delevaluering ”Nævnsmødet. En deleva- luering af Ungdomskriminalitetsnævnet.”, at nævnsmøderne kan tilrette- lægges individuelt. Dette kan eksempelvis ske, hvis barnet/den unge har en meget ung alder, er meget nervøs, eller der er et konfliktfyldt forhold mellem familiemedlemmerne. Det fremgår endvidere af delevalueringen, at opfat- telsen blandt de fleste nævnsmedlemmer er, at det i høj grad er muligt at tilrettelægge nævnsmødet og tage de nødvendige hensyn. De tiltag, der næv- nes som eksempler på individuel tilrettelæggelse af nævnsmøder, er ved at holde pauser, afkorte mødet, sørge for, at barnet/den unge har noget at holde hænderne beskæftiget med, strategisk placering af mødedeltagere, samt ved at nævnsmedlemmerne er meget eksplicitte om de tidsmæssige rammer og om forløbet af mødet. Derudover nævnes det, at der planlægges hvem der stiller spørgsmål til den unge, jf. delevaluerings side 56 til 59. Justitsministeriet finder herefter ikke, at der i lyset af de indkomne hørings- svar er behov for at foretage tilpasninger i lovforslaget på dette punkt. 16 Aarhus Kommune, Kommunernes Landsforening og FSD anbefaler en løsning, hvor de socialfaglige screeningsmedarbejdere hos politiet allerede ved screeningen af sager til Ungdomskriminalitetsnævnet får mulighed for at sortere sager, hvor barnet eller den unge har svært nedsat psykisk funktion fra. Som det fremgår under punkt 2.10.3 i lovforslagets almindelige bemærknin- ger, indebærer den foreslåede ændring, at kommunen under forberedelsen af sagen og indstillingen til Ungdomskriminalitetsnævnet vil skulle afdække barnets eller den unges særlige udfordringer, herunder barnets eller den unges eventuelle svært nedsatte psykiske funktionsevne med henblik på at afklare, om der er behov for, at Ungdomskriminalitetsnævnet undtager bar- net eller den unge fra behandling i nævnet, uanset at kriterierne i ungdoms- kriminalitetslovens § 2 formelt er opfyldt. Det forudsættes i den forbindelse, at kommunens indstilling til nævnet som udgangspunkt vil bygge på konklusionerne i den ungefaglige undersøgelse efter lovens § 31. Kommunen kan dog også uden at udarbejde en sådan un- dersøgelse indstille til nævnet, at sagen ikke skal behandles i nævnet, så- fremt kommunen under sagens forberedelse, herunder gennem tidligere ud- arbejdet materiale vedrørende barnet eller den unge, kan konstatere, at bar- net eller den unge har en svært nedsat psykisk funktionsevne. Det forudsæt- tes, at kommunens indstilling indgår som et væsentligt og tungtvejende ele- ment i nævnets vurdering, selvom nævnet ikke er bundet af kommunens ind- stilling. Justitsministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget på dette punkt. Danske Handicaporganisationer anbefaler, at betegnelsen ”mental retar- dering” slettes fra bemærkningerne, idet betegnelsen ikke bruges længere og opfattes af målgruppen som en nedsættende beskrivelse. I stedet anbefa- les betegnelsen ”mennesker med udviklingshandicap”. Justitsministeriet har i lyset af høringssvaret fra Danske Handicaporgani- sationer tilrettet bemærkningerne til lovforslaget, så begrebet ikke længere fremgår. 10. Øget mulighed for at anvende børnesagkyndige i sager vedrørende unge i alderen 15 til 17 år 17 Kommunernes Landsforening, Dansk Socialrådgiverforening, Aarhus Kommune, FSD, Forsete, Danske Handicaporganisationer og Justitia finder det positivt, at der indføres mulighed for, at der ved behandlingen af sager for de 15-17-årige kan medvirke en børnesagkyndig. Red Barnet og Dansk Socialrådgiverforening anfører, at sætningen i be- mærkningerne til forslaget, der lyder ”en børnesagkyndig vil derimod som udgangspunkt ikke være særdeles påkrævet af hensyn til den unge, hvis den pågældende alene vurderes at kunne bidrage til en bedre dialog med den unge” er meget beklagelig. Justitsministeriet har i lyset af høringssvarene fundet anledning til at præ- cisere den nævnte ordlyd. Danske Handicaporganisationer anfører, at det bør være lovfæstet, at den pågældende børnesagkyndige har indgående viden om den unges nedsatte psykiske funktionsnedsættelse. Justitsministeriet har i lovarbejdet forudsat, at de børnesagkyndige, der be- nyttes og deltager i sagsbehandlingen for Ungdomskriminalitetsnævnet, har tilstrækkelig faglig indstil i forhold til de konkrete sager, som de børnesag- kyndige deltager i. Kommunernes Landsforeninger, Red Barnet, DKR, Aarhus Kom- mune, FADD, Socialpædagogerne, Børns Vilkår, SSP-Samrådet og FSD finder, at der bør medvirke børnesagskyndige ved behandlingen af alle sager i Ungdomskriminalitetsnævnet. Justitia, Forsete, Danske Handicap- organisationer, Børnerådet og Børnesagens Fællesråd anbefaler, at ad- gangen til deltagelse af børnesagkyndige i sager vedrørende børn og unge i alderen 15 til 17 år udvides til at omfatte sager, hvor den børnesagkyndige kan bidrage med nødvendig faglig indsigt, herunder bidrage til en bedre di- alog. FSD, Aarhus Kommune og Justitia anfører, at de børnesagkyndige bør have stemmeret ved afgørelser i Ungdomskriminalitetsnævnet. Som det fremgår under punkt 2.11.3 i lovforslagets almindelige bemærknin- ger, lægges der med lovforslaget op til at indføre et nyt stk. 3 i ungdomskri- minalitetslovens § 6, hvorefter formanden eller næstformanden kan træffe afgørelse om, at Ungdomskriminalitetsnævnet, ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde, skal bistås af en børnesagkyndig i sager vedrørende unge i alderen 15 til 17 år, når det skønnes særdeles påkrævet af hensyn til den unge. Ved vurderingen af, om det skønnes »særdeles påkrævet af hensyn til den unge«, vil der navnlig skulle lægges vægt på, om den unge har nedsat 18 psykisk funktionsevne eller andre psykiske udfordringer, uden at der dog er tale om en sådan svært nedsat psykisk funktionsevne, at den pågældende efter den foreslåede § 36 a i ungdomskriminalitetsloven bør undtages fra nævnsbehandling. Det kan eksempelvis være i sager, hvor det konkret vurderes, at der bør ske nævnsbehandling af en ung med nedsat psykisk funktionsevne eller andre psykiske udfordringer, fordi nævnsbehandlingen vurderes at kunne have en positiv effekt på den unges fremadrettede udvikling. I sådanne sager kan der være behov for yderligere faglig indsigt i forhold til, om den unges nedsatte psykiske funktionsevne eller andre psykiske udfordringer medfører, at den unge ikke vil profitere af en straksreaktion og/eller et forbedringsforløb. Den børnesagkyndige vil ikke tiltræde Ungdomskriminalitetsnævnet som nævnsmedlem og således ikke vil have stemmeret. Som det fremgår af be- mærkningerne til forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. Folketingstidende 2018-19, Tillæg A, L 84, s. 26 sammensættes Ungdoms- kriminalitetsnævnet på en sådan måde, at det besidder den nødvendige sag- kundskab for at sikre barnet eller den unge en grundig og retfærdig behand- ling af sin sag og de bedst mulige betingelser for at blive bragt ud af krimi- nalitet. Ungdomskriminalitetsnævnet består derfor af en dommer, der bi- drager med høj juridisk faglighed, en ansat i politiet med indsigt i krimina- litetsforebyggende arbejde og en kommunalt ansat med indsigt i sager om social støtte til udsatte unge. Det fremgår af side 61 i Justitsministeriets delevaluering ”Nævnsmødet. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet”, at en børnesagkyndig, der har deltaget på nævnsmødet, også vil være til stede under voteringen. Den børnesagkyndiges opgave under voteringen er at rådgive nævnet og sikre en yderligere faglig indsigt i forhold til børn og unge. Justitsministeriet finder herefter ikke, at der er behov for at indføre en ge- nerel ordning med børnesagkyndige i alle sager, der behandles i Ungdoms- kriminalitetsnævnet, ligesom det vurderes tilstrækkeligt, at den børnesag- kyndige bistår nævnet uden at have stemmeret. Ungdomskriminalitetsnævnet anfører, at beslutningen om at lade nævnet bistå af en børnesagkyndig bør kunne træffes af formanden eller en næstfor- mand og ikke alene af formanden. Justitsministeriet har i lyset af høringssvaret fra Ungdomskriminalitetsnæv- net ændret lovforslagets § 6, stk. 3, så det tilføjes, at også næstformanden 19 kan træffe afgørelse om, at Ungdomskriminalitetsnævnet bistås af en bør- nesagkyndig på ovenstående betingelser. 11. Øget brug af straksreaktioner Socialpædagogerne understreger, at hvis der iværksættes en straksreaktion, så skal straksreaktionen som minimum have direkte sammenhæng med den kriminelle handling. Kommunernes Landsforening og Aarhus Kom- mune anfører, at det er er meget vanskeligt at indstille til relevante straks- reaktioner og ser frem til udarbejdelse af et inspirationskatalog med nye bud på mulige straksreaktioner. Ungdomskriminalitetsnævnet har en række reaktionsmuligheder, herunder mulighed for at træffe afgørelse om en straksreaktion efter ungdomskrimi- nalitetslovens § 12, stk. 1. En straksreaktion kan bestå i at bidrage til at genoprette forrettet skade eller deltage i andre aktiviteter med genopret- tende formål, herunder udføre samfundsnyttigt arbejde. Som eksempler på straksreaktion kan bl.a. nævnes oprydning efter et hærværk eller konflikt- mægling. Det fremgår af regeringens udspil ”Et tryggere Danmark” af 14. november 2021, at der skal udarbejdes et idékatalog med en række nye bud på mulige straksreaktioner, som kan bruges i forbindelse med behandlingen af sager i Ungdomskriminalitetsnævnet. Formålet med idékataloget er at gøre straks- reaktioner til et mere anvendeligt værktøj for kommunerne, idet der i praksis alene er gjort brug af konfliktmægling. Idékataloget skal derfor give kom- munerne en række konkrete bud på straksreaktioner, der vil kunne anvendes udover konfliktmægling. Det opdragende og genoprettende element i straksreaktionen skal ses i en bredere samfundsmæssig kontekst, hvor barnet eller den unge skal opleve at bidrage til et trygt og ordentligt samfund. En straksreaktion skal således have et forebyggende sigte og skal ses som et supplement til den øvrige for- byggende indsats. Det skal vurderes, på baggrund af sagens oplysning, hvil- ken straksreaktion, der vurderes bedst egnet til at få barnet eller den unge til at indse konsekvenserne af kriminelle handlinger og understøtte barnet eller den unge i at komme væk fra den kriminelle løbebane og dermed sikre udvikling og trivsel hos barnet eller den unge. Det fremgår af udspillet, at idékataloget vil blive udarbejdet af Justitsmini- steriet, Ungdomskriminalitetsnævnet og Social- og Ældreministeriet, og at Kommunernes Landsforening vil også blive inviteret til at deltage i 20 samarbejdet om kataloget. Justitsministeriet har i april 2022 anmodet en række organisationer om bidrag til udformningen af idékatalog med det for- mål at være med til at understøtte, at børn og unge kommer tilbage ind i fællesskabet. DKR nævner, at straksreaktionerne bør løftes ud af nævnsbehandlingen med henblik på at sætte hurtigt og meningsfuldt ind ud fra principperne om ”restorative justice”. Straksreaktionerne forslås iværksat af henholdsvis po- litiet og kommunen i den forberedende fase. Aarhus Kommune og FSD finder, at kompetencen til iværksættelse af straksreaktioner kan henlægges til politiets screeningsmedarbejdere i samarbejde med kommunen, idet det vil sikre, at der på et langt tidligere tidspunkt vil kunne træffes afgørelse om relevante straksreaktioner for de involverede børn og unge. SSP-Samrådet og FADD påpeger, at en genoprettende proces bør iværk- sættes snarest muligt efter den lovbrydende handling har fundet sted. SSP- Samrådet anbefaler, at kommunerne kunne iværksætte konfliktmæg- lende/genoprettende initiativer inden et eventuelt nævnsmøde finder sted, og at disse så i forbindelse med et nævnsmøde kunne betragtes som en alle- rede afholdt straksreaktion. Det fremgår af bemærkningerne til forslag til lov om bekæmpelse af ung- domskriminalitet, jf. Folketingstidende 2018-19, Tillæg A, L 84, s. 34, at Ungdomskriminalitetsnævnet skal foretage en helhedsvurdering af barnets eller den unges situation med henblik på at fastsætte et længerevarende for- løb for barnet eller den unge med en række foranstaltninger, der kan bi- drage til, at barnet eller den unge kommer tilbage i trivsel og ikke ender i en kriminel løbebane. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. Folketingstidende 2018- 19, Tillæg A, L 84, s. 26, at Ungdomskriminalitetsnævnet skal sammensættes på en sådan måde, at det besidder den nødvendige sagkundskab for at sikre barnet eller den unge en grundig og fair behandling af sin sag og de bedst mulige betingelser for at blive bragt ud af kriminalitet. Nævnet skal derfor besidde såvel generel juridisk ekspertise som social- og politifaglig eksper- tise inden for kriminalitetsforebyggelse. Straksreaktionen skal udføres hurtigst muligt efter Ungdomskriminalitets- nævnets afgørelse og skal have en kortere varighed. Formålet med nævnsprocessen i Ungdomskriminalitetsnævnet er at bringe barnet eller den unge ud af sin kriminelle løbebane og ikke at placere et strafferetligt ansvar. Ungdomskriminalitetsnævnet har i den forbindelse en 21 række reaktionsmuligheder, herunder mulighed for at træffe afgørelse om en straksreaktion efter ungdomskriminalitetslovens § 12. Det fremgår nær- mere af bestemmelsens stk. 1, at Ungdomskriminalitetsnævnet kan pålægge et barn eller en ung en straksreaktion, som kan bestå i at bidrage til at gen- oprette forrettet skade eller deltage i andre aktiviteter med genoprettende formål, herunder udføre samfundsnyttigt arbejde. Justitsministeriet finder, at det falder uden for rammerne af nærværende lovforslag at give kommunerne eller andre kompetence til at fastsætte straksreaktioner uden for nævnsprocessen. Børns Vilkår og Dansk Socialrådgiverforening anbefaler, at hele bestem- melsen vedrørende straksreaktioner ophæves, idet det er Børns Vilkårs op- fattelse, at straksreaktioner ikke virker, ikke har den ønskede effekt og i værste tilfælde kan være til hinder for barnets bedste. Danske Handicapor- ganisationer stiller generelt spørgsmålstegn ved effekten af straksreaktio- ner over for børn og unge med psykisk funktionsnedsættelse, idet børn og unge med ADHD-problemer kan have svært ved at overskue sammenhæn- gen mellem årsag og virkning. Børnerådet og Børnesagens Fællesråd er betænkelige over for øget brug af straksreaktioner og påpeger, at hvis barnet er mistænkt for at have udført en så alvorlig handling, må man formode, at det kræver socialpædagogiske indsatser og høj pædagogisk faglighed at hjælpe barnet – ikke rengøring af brandbiler og parker. Det er afgørende for Børnerådet og Børnesagens Fæl- lesråd, at der er proportionalitet imellem hensynet til barnets bedste, den udførte handling og reaktionen. For så vidt angår de mere generelle bemærkninger om straksreaktioner be- mærkes det, at disse bemærkninger i højere grad relaterer sig til indførelse af ordningen. Der kan i den forbindelse henvises til de specielle bemærk- ninger til § 12 i bemærkningerne til forslag til lov om bekæmpelse af ung- domskriminalitet, jf. Folketingstidende 2018-19, Tillæg A, L 84, hvoraf det fremgår, at straksreaktionens formål er at have en opdragende og genop- rettende karakter og dermed have et socialpædagogisk formål. Straksreak- tionen har et forebyggende sigte og skal ses som et supplement til den øvrige forebyggende indsats. Det indebærer, at straksreaktionen skal ses i sam- menhæng med den samlede indsats over for barnet eller den unge. Straks- reaktionen indgår i den forebyggende indsats og skal støtte barnet eller den unge i at ændre adfærd. 22 Det bemærkes i øvrigt, at der med den foreslåede ændring af § 12, stk. 2, lægges op til, at Ungdomskriminalitetsnævnet fremadrettet alene vil skulle lægge vægt på de grundlæggende hensyn, der ligger til grund for reglerne om straksreaktioner, herunder navnlig at reaktionen skal have en opdra- gende karakter over for barnet eller den unge, og at reaktionen har et ud- viklingsmæssigt sigte, således at barnet eller den unge kommer til at opleve, at barnet eller den unge bidrager til et trygt og ordentligt samfund. Ungdomskriminalitetsnævnet vil fortsat kunne lægge vægt på, om barnets eller den unges adfærd giver grundlag for at pålægge en straksreaktion. Oplysninger om kriminalitet, herunder af et vist omfang eller grovhed, ulov- ligt skolefravær eller anden forsømmelse af undervisningspligten, adfærds- eller tilpasningsproblemer, eller at barnet eller den unge forud for sagens behandling har nægtet eller undladt at samarbejde med de relevante myn- digheder om løsning af sine problemer, vil derfor fortsat kunne give grund- lag for afgørelse om en straksreaktion. Red Barnet, Børnerådet og Børnesagens Fællesråd anfører, at det at sætte børn i arbejde potentielt er i strid med Børnekonventionens artikel 3 om hensynet til barnets bedste og artikel 12 om inddragelse af barnet og dansk arbejdsmiljølovgivning. Børnerådet og Børnesagens Fællesråd fra- råder, at børn under 15 år pålægges straksreaktioner, som ikke overholder den gældende arbejdsmiljølovgivning om beskyttelse af barnet. Som anført i lovarbejdet i forbindelse med den oprindelige lov, forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. Folketingstidende 2018-19, Tillæg A, L 84, så fremgår det af formålsbestemmelsen i ungdomskrimina- litetslovens § 1, at formålet med loven er at forebygge ungdomskriminalitet ved et Ungdomskriminalitetsnævn, der skal fastlægge målrettede individu- elle forebyggende indsatser for børn og unge i alderen 10 til 17 år, og en ungekriminalforsorg, der skal føre tilsyn med, at indsatserne gennemføres. Indsatserne skal fastlægges og gennemføres for barnets eller den unges bed- ste, være helhedsorienterede, bygge på barnets eller den unges egne res- sourcer og tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af barnets eller den unges og familiens forhold. Barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med, alder og modenhed. I bemærkningerne til forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. Folketingstidende 2018-19, Tillæg A, L 84, s. 36-37, henvises der til, at ét af de vigtigste principper i FN’s Konvention om Barnets Rettigheder er, at barnets tarv skal komme i første række. Formålsbestemmelsen 23 understreger således vigtigheden af, at der altid skal tages udgangspunkt i det enkelte barn eller den enkelte unge, og at alle relevante elementer i bar- nets eller den unges hjem og nærmiljø indgår i tilrettelæggelsen af indsatsen over for barnet. En straksreaktion, der efter ungdomskriminalitetslovens § 12, stk. 1, er fast- sat af Ungdomskriminalitetsnævnet, har ikke karakter af arbejde for en ar- bejdsgiver i henhold til lov nr. 2062 af 16. november 2021 om arbejdsmiljø (arbejdsmiljøloven). Dette skyldes, at en sådan straksreaktion vil indgå i den forebyggende indsats og have til formål at støtte barnet eller den unge i at ændre adfærd. Ved fastsættelsen af en straksreaktion vil der dog allige- vel skulle tages hensyn til de særlige gældende regler om bl.a. arbejdstid mv. for børn og unge under 18 år. 12. Flytning af Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat Forsete og Børns Vilkår er positive stemt for, at Ungdomssekretariatsnæv- nets sekretariat placeres under Domstolsstyrelsen. Ungdomskriminalitets- nævnet, Østre Landsret, Vestre Landsret, Dommerforeningen, Dom- stolsstyrelsen og Forsete anfører, at placeringen af sekretariatet hos Dom- stolsstyrelsen bør være lovfæstet på linje med en række andre nævn, hvis sekretariatsfunktion varetages af Domstolsstyrelsen. Endvidere anbefales det, at eventuelle fremtidige ændringer af sekretariatsbetjeningen af nævnet, herunder myndighedsplaceringen, fysisk og geografisk placering og organi- sering, drøftes med nævnets formand. Justitsministeriet har i lyset af høringssvarene fundet anledning til at justere lovforslaget, således at der nu lægges op til, at det vil fremgå eksplicit af lovteksten, at der til Ungdomskriminalitetsnævnet tilknyttes et sekretariat, at Domstolsstyrelsen varetager Ungdomskriminalitetslovens bevillings- mæssige og administrative forhold, og at Ungdomskriminalitetsnævnet fast- sætter sin egen dagsorden. Endelig har Justitsministeriet fundet anledning til at bibeholde den eksiste- rende formulering i bemærkningerne til bestemmelsen således, at efterføl- gende ændringer af sekretariatsbetjeningen af nævnet, herunder myndig- hedsplaceringen, fysisk og geografisk placering og organisering, skal drøf- tes med Ungdomskriminalitetsnævnets formand. Justitia og Red Barnet anfører, at en flytning af sekretariatsfunktionen til Domstolsstyrelsen kan ses som et element, der forstærker de 24 retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved ordningen. En flytning af se- kretariatsfunktionen til domstolene vil således ifølge Justitia kunne for- stærke oplevelsen af, at der er tale om en strafferetlig proces. Det bemærkes, at formålet med ungdomskriminalitetsloven er at forebygge ungdomskriminalitet ved et Ungdomskriminalitetsnævn, der skal fastlægge målrettede individuelle forebyggende indsatser for børn og unge i alderen 10 til 17 år, og at sager, der behandles af Ungdomskriminalitetsnævnet, ikke er straffesager. Ungdomskriminalitetsnævnets sagsbehandling skal der- imod opfylde de retsgarantier, der gælder for sager, som behandles af den offentlige forvaltning, herunder forvaltningsloven, ligesom barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne efter lovforslaget er tillagt en række retsgarantier, som skal iagttages i forbindelse med Ungdomskrimi- nalitetsnævnets sagsbehandling. Det drejer sig navnlig om retten til forud for mødet at gøre sig bekendt med sagens akter, retten til at udtale sig under mødet, retten til en bisidder, retten til partsrepræsentation og – afhængig af sagens karakter – retten til gratis advokatbistand. En flytning af sekretariatsfunktionen fra Rigspolitiet til Domstolsstyrelsen ændrer ikke på Ungdomskriminalitetsnævnets sagsgange eller kompeten- cer. Justitia og Red Barnet anfører, at efter gældende ret kan Ungdomskrimi- nalitetsnævnets afgørelser påklages til Folketingets Ombudsmand, hvis be- tingelserne i øvrigt er opfyldt. Justitia og Red Barnet anfører, at det er uklart, om klageadgangen til Folketingets Ombudsmand kan opretholdes efter en flytning af sekretariatsfunktionen, da ombudsmandens virksomhed ikke om- fatter den virksomhed, der udøves af Domstolsstyrelsen. På baggrund af høringssvarene fra Justitia og Red Barnet vil Justitsmini- steriet overveje, om der er behov for at præcisere retsgrundlaget. Justitia og Red Barnet finder det uklart, i hvilket omfang justitsministeren fortsat vil kunne føre tilsyn og kontrol med Ungdomskriminalitetsnævnet, da det fremgår af Domstolsstyrelsesloven § 2, stk. 2, at justitsministeren in- gen instruktionsbeføjelser har over for Domstolsstyrelsen, og at Domstols- styrelsens afgørelser ikke kan påklages til ministeren. Det fremgår af pkt. 2.1.2.4 i de almindelige bemærkninger til lov om be- kæmpelse af ungdomskriminalitet, at Ungdomskriminalitetsnævnet skal være uafhængigt for at sikre, at sagerne i nævnet behandles og afgøres på et sagligt og objektivt grundlag. Nævnet vil således fungere uafhængigt af den politiske proces og vil hverken kunne modtage instruktioner fra den 25 siddende regering eller fra Folketinget. Nævnets medlemmer er ligeledes funktionelt uafhængige og vil ikke kunne modtage eller søge instruktioner eller henstillinger fra den beskikkende eller indstillende myndighed eller or- ganisation. Den foreslåede flytning af sekretariatsfunktionen ændrer såle- des ikke på nævnets uafhængighed. 13. Klageadgang Justitia, Kommunernes Landsforening, Aarhus Kommune, FSD og In- stitut for Menneskerettigheder anbefaler, at klageadgangen til Ankesty- relsen udvides, så den tillige omfatter mindre indgribende foranstaltninger, og således at der vil være overensstemmelse mellem reglerne om klagead- gang i serviceloven og ungdomskriminalitetsloven. Som anført i lovarbejdet i forbindelse med den oprindelige lov, forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. Folketingstidende 2018-19, Tillæg A, L 84, indeholder lovens § 55 reglerne om muligheden for at klage over Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser til andre administrative myn- digheder. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at Ungdomskriminalitets- nævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Det følger dog af bestemmelsens stk. 2, at følgende afgørelser kan indbrin- ges for Ankestyrelsen: 1) Gennemførelse af en ungefaglig undersøgelse un- der ophold på en institution, indlæggelse på et sygehus eller benyttelse af et børnehus, jf. § 32, 2) anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, jf. § 14, stk. 2-4, 3) anbringelse på delvist lukkede døgninstitutioner eller afdelinger efter § 15, 4) anbringelse på sikrede døgninstitutioner, jf. § 16, 5) anbrin- gelse på særligt sikrede afdelinger, jf. § 17, 6) tilbageholdelse under en an- bringelse efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, jf. § 18, stk. 1, 7) samvær og kontakt, jf. § 18, stk. 2, eller § 32, stk. 2, 8) opretholdelse af en anbringelse uden samtykke, jf. § 23 og 9) ændring af anbringelsessted, jf. § 24. Ordningen adskiller sig fra klageadgangen i lov om social service, hvor ud- gangspunktet er, at alle afgørelser om særlig støtte til børn og unge kan indbringes for Ankestyrelsen. Som det fremgår af bemærkningerne til lovens § 55, er der ved ordningens udformning lagt vægt på, at Ungdomskrimina- litetsnævnets afgørelser – i modsætning til kommunernes afgørelser om støt- teforanstaltninger efter § 52 i lov om social service eller ungepålæg efter § 57 b i lov om social service – træffes af et uafhængigt nævn. 26 I forhold til de afgørelser, som kan påklages til Ankestyrelsen efter bestem- melsens stk. 2, fremgår det af bemærkningerne til bestemmelsen, at bag- grunden herfor, at de ovennævnte afgørelser er kendetegnet ved at være af meget indgribende karakter. Tilsvarende afgørelser vedrørende børn og unge, som ikke er omfattet af Ungdomskriminalitetsnævnets kompetence, vil i det sociale system blive truffet af det kommunale børn- og ungeudvalg med klageadgang til Ankestyrelsen. Justitsministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i muligheden for at klage over Ungdomskriminalitetsnævnets af- gørelser. 14. Øget mulighed for at træffe afgørelser på skriftligt grundlag Ungdomskriminalitetsnævnet har anført, at der efter dialog med Justits- ministeriet er besluttet ikke at foretage ændring af Ungdomskriminalitetslo- vens § 21. Justitsministeriet har i lyset af høringssvaret fra Ungdomskriminalitetsnæv- net fundet anledning til at bibeholde den eksisterende udformning af lovens § 21. Lovforslagets indeholdt forslag om at indsætte nye stykker i § 21, hvor- efter anmodninger om ophør eller ændring af en foranstaltning fastsat efter §§ 12-14, samt at anmodninger om fornyet behandling af visse sager kunne afgøres på skriftligt grund af formanden eller en næstformand, hvis alle par- ter var enige heri. 15. Smidigere overgang til den social indsats Red Barnet anfører, at det er vigtigt, at børn og unge der er omfattet af et forbedringsforløb m.v., har en dato, hvor ordningen slutter. Ungdomskri- minalitetsnævnet indstiller, at den eksisterende formulering i § 23, stk. 3, bibeholdes, således at genbehandlingsfristen først regnes fra Ankestyrelsens afgørelse eller rettens dom i de tilfælde, hvor sagen er påklaget eller indbragt for domstolene. Justitsministeriet har i lyset af høringssvaret fra Ungdomskriminalitetsnæv- net fundet anledning til at bibeholde den oprindelige formulering af § 23, stk. 3. Den foreslåede ændring ville medføre, at en afgørelse om tvangsmæs- sig anbringelse, hvor genbehandlingsfristen er fastsat til 1 år, som følge af sagsbehandlingstiden hos Ankestyrelsen eller domstolene, skal genbehand- les kort tid efter, at Ankestyrelsen eller retten har taget stilling til anbrin- gelsesgrundlaget, hvilket kan virke unødigt forstyrrende for den unge. Det indstilles derfor, at den eksisterende formulering i § 23, stk. 3 bibeholdes, 27 således at genbehandlingsfristen først regnes fra Ankestyrelsens afgørelse eller rettens dom i de tilfælde, hvor sagen er påklaget eller indbragt for domstolene. Ungdomskriminalitetsnævnet indstiller, at det i bemærkningerne til den foreslåede § 22, stk. 7, i ungdomskriminalitetsloven afklares, at det med lovforslaget forudsættes, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med afgø- relse om hjemgivelse ligeledes skal træffe afgørelse om anbringelse, således at anbringelsen i den del af hjemgivelsesperioden, der ligger efter udløb af forbedringsforløbet, har hjemmel i serviceloven. Ungdomskriminalitetsnævnet indstiller desuden, at der til den foreslåede § 23, stk. 5, i ungdomskriminalitetsloven tilføjes ”inden forbedringsforlø- bets udløb, når en anbringelse uden samtykke skal opretholdes efter udlø- bet.”. Endvidere indstiller Ungdomskriminalitetsnævnet, at det i bemærk- ningerne til den nye bestemmelse tydeliggøres, at der ikke skal ske genbe- handling i Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis forbedringsforløbet er udlø- bet, og at kompetence til at træffe afgørelse om fortsat anbringelse fremad- rettet ligger hos kommunalbestyrelsen eller børn og unge-udvalget efter ser- viceloven. Justitsministeriet har fundet anledning til at imødekomme ønskerne fra Ungdomskriminalitetsnævnet og bemærkningerne til den foreslåede § 22, stk. 7, og § 23, stk. 5, er præciseret i overensstemmelse med ovenstående. 16. Udvidelse af anvendelsesområdet for ungdomskriminalitetslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, nr. 1, om personfarlig kriminalitet SSP-Samrådet og Forsete finder, at der bør foretages en risikovurdering for fremtidig kriminalitet forud for, at en sag indbringes for Ungdomskrimi- nalitetsnævnet. Det fremgår bemærkningerne til forslag til lov om bekæmpelse af ungdoms- kriminalitet, jf. Folketingstidende 2018-19, Tillæg A, L 84, s. 29, at i forhold til børn og unge, der begår personfarlig kriminalitet som f.eks. vold eller røveri, vil kriminalitetens karakter som det klare udgangspunkt alene kunne begrunde henvisningen, da denne form for kriminalitet i sig selv vil tale for iværksættelse af en særlig kriminalitetsforebyggende indsats over for barnet eller den unge. 17. Præcisering af retsgrundlaget for danske myndigheders og domsto- les samarbejde med EPPO 28 Domstolsstyrelsen, der har indhentet bidrag fra landsretterne og byretterne, bemærker, at det med fordel kan eksemplificeres i lovbemærkningerne, hvad det i praksis indebærer, at EPPO skal anses for en ”kompetent myn- dighed”, og at det endvidere bør tydeliggøres, at anklagere fra Den Europæ- iske Anklagemyndighed ikke vil få adgang til at optræde ved de danske domstole på egen hånd. Det foreslås med lovforslagets § 2, nr. 2, at det præciseres, at danske myn- digheder og domstole kan behandle anmodninger om retshjælp fra og frem- sende anmodninger om retshjælp til Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) efter almindelige regler om staters gensidige retshjælp i straffesa- ger. Det foreslås endvidere, at justitsministeren kan fastsætte nærmere reg- ler herom. Det fremgår af pkt. 2.18.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at ord- ningen er baseret på, at samarbejdet med EPPO skal ske på grundlag af de allerede eksisterende regler, som danner grundlag for danske myndigheders samarbejde med andre EU-medlemsstaters myndigheder på området for gensidig retshjælp i straffesager, samt eventuelle nye regler herom. Det fremgår i den forbindelse også, at det er forventningen, at justitsmini- steren vil fastsætte nærmere regler om, at EPPO kan anses for kompetent myndighed i henhold til en række retsakter (retshjælpskonventionerne, Rå- dets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske ar- restordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne, Rå- dets rammeafgørelse 2003/577/RIA af 22. juli 2003 om fuldbyrdelse i Den Europæiske Union af kendelser om indefrysning af formuegoder eller bevis- materiale og Rådets rammeafgørelse 2009/948/RIA af 30. november 2009 om forebyggelse og bilæggelse af konflikter om udøvelse af jurisdiktion i straffesager). I den forbindelse kan det uddybende bemærkes, at en række af de nævnte retsakter indeholder specifikke bestemmelser om, at de enkelte lande kan eller skal afgive notifikationer om, hvilke af deres myndigheder de anser for kompetente myndigheder i henhold til de pågældende retsakter. Det fremgår således f.eks. af artikel 24, stk. 1, i EU’s retshjælpskonvention, at hver med- lemsstat i en erklæring oplyser bl.a., hvilke myndigheder, der, ud over dem, der er anført ift. bl.a. Europarådets retshjælpskonvention fra 1959, er kom- petente med hensyn til anvendelsen af konventionen. Derved står det klart, hvilke myndigheder det enkelte EU-land anser for kompetente med hensyn 29 til anvendelsen af konventionen, herunder f.eks. hvilke myndigheder forkyn- delser kan fremsendes til i det pågældende land. Som det fremgår af pkt. 2.18.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, har EPPO i medfør af Rådets forordning 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO-forordningen) mulighed for at overtage efter- forsknings- og retsforfølgningskompetencen fra de EU-medlemsstater, der deltager i samarbejdet om EPPO, vedrørende lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser. Hidtil har 22 EU-medlemslande tilsluttet sig det forstærkede samarbejde om EPPO. Danmark har pga. retsforbehol- det ikke mulighed for at deltage i det forstærkede samarbejde om EPPO. Det fremgår af EPPO-forordningens artikel 105, stk. 3, om forbindelser med EU-medlemsstater, der ikke deltager i et forstærket samarbejde om op- rettelse af EPPO, at de medlemsstater, der deltager i det forstærkede sam- arbejde om EPPO, underretter EPPO som kompetent myndighed med hen- blik på gennemførelse af gældende EU-retsakter om retligt samarbejde i straffesager, der henhører under EPPO’s kompetence, i deres forbindelser med EU-medlemsstater, der ikke deltager i et forstærket samarbejde om op- rettelse af EPPO. EPPO-forordningen er omfattet af retsforbeholdet, hvil- ket indebærer, at den ikke er bindende for eller finder anvendelse i Dan- mark. Den samarbejdsaftale, der aktuelt forhandles om med EPPO, forventes li- geledes at være baseret på en forudsætning om, at samarbejdet med EPPO sker på baggrund af de allerede eksisterende retsakter, som i dag danner grundlag for danske myndigheders samarbejde med andre EU-medlemssta- ter på området for gensidig retshjælp i straffesager. Der henvises herved til pkt. 2.18.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. I overensstemmelse hermed indebærer den foreslåede ordning, at danske myndigheder og domstole vil kunne samarbejde med EPPO som kompetent myndighed i henhold til de retsakter, der allerede i dag ligger til grund for danske myndigheders og domstoles samarbejde med andre EU-landes nati- onale myndigheder (og eventuelle fremtidige regler herom). Ordningen in- debærer derimod ikke, at EPPO i Danmark får beføjelser, der følger af EPPO-forordningen, som er omfattet af det danske retsforbehold. Da de øv- rige EU-landes nationale anklagere ikke har beføjelser til at møde ved de danske domstole i henhold til de ovennævnte gældende retsakter, vil euro- pæiske anklagere heller ikke have mulighed for dette. 30 III. Lovforslaget I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, er der i det fremsatte lovforslag foretaget følgende indholdsmæssige ændringer i for- slaget om adgang for politiet til at registrere en mistænkts eller anden per- sons færden ved brug af gps eller et andet lignende apparat uden retsken- delse: - Justitsministeriet har ændret lovforslagets § 2, nr. 7, således at der foreslås indsat et 4. pkt. i retsplejelovens § 791 a, stk. 8, hvoraf det følger, at reglerne i retsplejelovens §§ 783-785, § 788, stk. 1, § 788, stk. 2, nr. 4, og § 788, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse, hvis politiet med henblik på placering eller montering af en gps eller et andet lignende apparat skal tilgå boliger og andre husrum og lig- nende eller indholdet af aflåste genstande eller tilgå andre genstande eller lokaliteter uden for husrum, som en person, der ikke er mis- tænkt, har rådighed over. Ændringen medfører, at kravet om rets- kendelse i forbindelse med placering eller montering af gps og lig- nende opretholdes, når det er nødvendigt for politiet at tilgå boliger og andre husrum og lignende eller indholdet af aflåste genstande el- ler tilgå andre genstande eller lokaliteter uden for husrum, som en person, der ikke er mistænkt, har rådighed over. I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, er der i det fremsatte lovforslag foretaget følgende indholdsmæssige ændringer i for- slaget om udvidelse af politiets adgang til at blokere hjemmesider: - Der foreslås ikke længere indsat et nyt 2. pkt. i retsplejelovens § 791 d, stk. 1, idet de relevante straffelovsbestemmelser i stedet foreslås tilføjet i det eksisterende 1. pkt., sådan at der i det foreslåede nye stk. 6 i § 791 d i stedet henvises til de relevante straffelovsbestemmelser frem for et separat 2. pkt. i stk. 1. I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, er der i det fremsatte lovforslag foretaget følgende indholdsmæssige ændringer i for- slaget om optagelse og videregivelse af personfotografier i forbindelse med kontakt- og opholdsforbud: - Den foreslåede § 79 d i straffeloven er ændret således, at henvisnin- gen til ”kriminalforsorgen” udgår af den foreslåede § 79 d, stk. 2, om adgang til at optage billeder mhp. videregivelse til brug for hånd- hævelse af kontaktforbud, da Justitsministeriet vurderer, at kriminal- forsorgen allerede har tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag til at optage fotos. 31 I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, er det fremsatte lovforslag foretaget følgende indholdsmæssige ændringer i forslaget om æn- dringer af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet: - Bemærkningerne til lovforslaget er tilrettet, så begrebet mental re- tardering ikke længere fremgår. - Den foreslåede § 6, stk. 3, i ungdomskriminalitetsloven ændres så- ledes, at næstformanden – på lige fod med formanden – kan træffe afgørelse om, at Ungdomskriminalitetsnævnet bistås af en børnesag- kyndig. - Der er foretaget ændringer i §§ 8 og 9 i ungdomskriminalitetsloven, således at det nu vil fremgå af loven, at der til Ungdom-kriminali- tetsnævnet tilknyttes et sekretariat, og at Domstolsstyrelsen vareta- ger Ungdomskriminalitetslovens bevillingsmæssige og administra- tive forhold. Endvidere fremgår det, at Ungdomskriminalitetsnæv- net fastsætter sin egen dagsorden. Endelig fremgår det nu af be- mærkningerne til bestemmelsen, at ændringer af sekretariatsbetje- ningen af nævnet, herunder myndighedsplaceringen, fysisk og geo- grafisk placering og organisering, drøftes med Ungdomskriminali- tetsnævnets formand. - På baggrund af høringssvarene foreslås det ikke længere at ændre § 21 og § 23, stk. 3, i ungdomskriminalitetsloven. - Der indsættes i bemærkningerne til den foreslåede § 22, stk. 7, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med afgørelse om hjemgivelse, ligeledes skal træffe afgørelse om anbringelse, således at anbringel- sen i den del af hjemgivelsesperioden, der ligger efter udløb af for- bedringsforløbet har hjemmel i serviceloven. - Der tilføjes ”inden forbedringsforløbets udløb, når en anbringelse uden samtykke skal opretholdes efter udløbet.” til den foreslåede § 23, stk. 5, og der indsættes i bemærkningerne til bestemmelsen, at der ikke skal ske genbehandling i Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis forbedringsforløbet er udløbet, og at kompetence til at træffe afgørelse om fortsat anbringelse fremadrettet ligger hos kommunal- bestyrelsen eller børn og unge-udvalget efter serviceloven. Lovforslagets pkt. 2.18 om præcisering af retsgrundlaget for danske myn- digheders og domstoles samarbejde med Den Europæiske Anklagemyndig- hed (EPPO) er i sin helhed indarbejdet i lovforslaget efter den offentlige høringsperiode, idet Justitsministeriet i forbindelse med en nærmere vurde- ring af de juridiske, tekniske og operationelle aspekter af et udkast til sam- arbejdsaftale med EPPO og relaterede aspekter af samarbejdet med EPPO i 32 øvrigt blev opmærksom på behovet for denne præcisering, jf. herved hø- ringsnotatets pkt. I. I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, er der i det fremsatte lovforslag foretaget følgende generelle indholdsmæssige æn- dringer: - Der er indsat særskilte ikrafttrædelsestidspunkter for lovforslagets elementer om Ungdomskriminalitetsnævnet og Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO). Der er derudover foretaget en række ændringer af ren lovteknisk eller kor- rekturmæssig karakter.
Oversendelsesbrev (høringsoversigt)
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l182/bilag/1/2564778.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af straffeloven, rets- plejeloven og forskellige andre love (Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til vide- regivelse og optagelse af fotos, forbedring af politiets muligheder for efter- forskning m.v.) vedlægges en kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar. Nick Hækkerup / Troels Sten Nielsen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 27. april 2022 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Anne Sofie Brix Sagsnr.: 2021-0090-3592 Dok.: 2409771 Offentligt L 182 - Bilag 1 Retsudvalget 2021-22
Høringssvar samlet L 182
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l182/bilag/1/2564776.pdf
1
Anne Sofie Brix
Fra: Nella Festirstein <nellaf@tinganes.fo>
Sendt: 4. marts 2022 14:08
Til: £Strafferetskontoret (951s18); Anne Sofie Brix
Cc: Rigsombuddet
Emne: Høringssvar fra Færøernes Landsstyre over udkast til forslag til lov om ændring af
straffeloven, retsplejeloven, færdselsloven og lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet m.v. - j. nr. 2021-0090-3592
Vedhæftede filer: Høringsbrev (generel).pdf; LF høring.pdf; Høringsliste.pdf
Sag: 2021-0090-3592
Sagsdokument: 2368011
Til Justitsministeriet, Strafferetskontoret
Færøernes Landsstyre har fået tilsendt i høring “Forslag til Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven,
færdselsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet m.v. (Effektivisering af straffesagskæden og af
nævnsporcessen m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotos og
forbedring af politiets muligheder for efterforskning )”.
Ifølge lovudkastets § 8 skal loven ikke gælde direkte for Færøerne, men lovens § 4 om ændring i hjemrejseloven og
lovens § 5 om ændring i lov om politiets virksomhed kan senere ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i
kraft for Færøerne, såfremt færøske myndigheder anmoder herom.
Færøernes Landsstyre tager dette til efterretning og har på nuværende tidspunkt ikke andre bemærkninger til
lovforslaget.
Venlig hilsen
Nella Festirstein
Afdelingschef
Lagmandens Kontor
Lovafdelingen
Tlf. +298 30 60 00
Direkte tlf. +298 55 80 76
Offentligt
L 182 - Bilag 1
Retsudvalget 2021-22
1
Anne Sofie Brix
Fra: Pia Saxild <PS@fbr.dk>
Sendt: 8. marts 2022 09:58
Til: £Strafferetskontoret (951s18); Anne Sofie Brix
Emne: SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven,
færdselsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet m.v. - j. nr.
2021-0090-3592
Sag: 2021-0090-3592
Sagsdokument: 2368016
Forbrugerrådet Tænk vurderer, at denne konkrete høring ligger uden for vores for tiden prioriterede arbejdsområder
og vil derfor undlade at forholde os hertil. Forbrugerrådet Tænk kan således ikke tages til indtægt for at støtte
forslaget eller for at gøre det modsatte. For en god ordens skyld skal det understreges, at Forbrugerrådet Tænk stadig
er interesseret i at modtage høringer inden for området.
Med venlig hilsen
Uffe Rabe Krag
POLITISK CHEF
T +45 7741 7741
W taenk.dk
Forbrugerrådet Tænk
Ryesgade 3A, 2. th. | 2200 Kbh. N
2019 - 37584
Svar på høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven, færdselsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminali-
tet m.v. - j. nr. 2021-0090-3592
Da de foreslåede ændringer falder udenfor Familieretshusets ressort, har Fami-
lieretshuset ikke bemærkninger.
Med venlig hilsen
Morten E. Snitker
Juridisk chef
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Dato: 08-03-2022
Direktion
Sagsnr.:
2022-21994
Sagsbehandler:
Lisbeth Graugaard
Familieretshuset
Storetorv 10
6200 Aabenraa
Telefon: 7256 7000
Skriv til os via borger.dk
www.familieretshuset.dk
EAN-Nr. 5798000362222
1
Anne Sofie Brix
Fra: Morten Jacob Leth <mojal@digst.dk>
Sendt: 10. marts 2022 11:27
Til: £Strafferetskontoret (951s18); Anne Sofie Brix
Emne: Sv: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven,
færdselsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet m.v. - j. nr.
2021-0090-3592DIGST (Id nr.: 1374896)
Sag: 2021-0090-3592
Sagsdokument: 2368069
Til rette vedkommende
Digitaliseringsstyrelsen har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Morten Leth
________________________________
Morten Leth
Fuldmægtig, jurist
T: +45 41782431
E: mojal@digst.dk
Kontor for jura
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1301 København K
www.digst.dk – fordi hverdagen er digital
Socialpædagogerne
Brolæggerstræde 9
1211 København K
Telefon 72 48 60 00
Fax 72 48 60 01
Email: sl@sl.dk
31-03-2022
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Mail: strafferetskontoret@jm.dk og anbr@jm.dk
Høringssvar fra Socialpædagogerne til lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og forskellige andre love
Socialpædagogerne har modtaget en høring over lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og forskellige andre love, der omhandler effektivisering af straffesagskæden
og af nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet (UKN), øget adgang til
videregivelse og optagelse af fotos og forbedring af politiets muligheder for efterforskning
m.v.
Forslaget indeholder bl.a. en række forslag om at ændre ungdomskriminalitetsloven, således
at det bl.a. bliver muligt at undtage børn med nedsat psykisk funktionsevne fra
nævnsbehandling, at der sikres en øget brug af straksreaktioner. Dette høringssvar forholder
sig til denne del af lovforslaget.
Det Socialpædagogernes opfattelse at, børn og unge generelt ikke lærer og udvikler sig af
straf, og slet ikke den gruppe af børn og unge, der bliver berørt af UKN’s behandling. Der er
her tale om en særdeles udsat gruppe af børn og unge, der lider af massive
opvækstbetingede skader som følge af vold, misbrug i hjemmet, fysiske, psykiske, seksuelle
overgreb, mangel på kærlighed og troværdige, nærværende voksne og/eller psykiatriske
diagnoser, og som har behov for socialpædagogisk/behandlingsmæssig bistand. Der er tale
om børn og unge med et stort behov for voksne fagprofessionelle der lytter, forstår og kan
hjælpe dem med deres adfærd. Adfærd som fx strakssanktioner ikke kan ændre.
Mulighed for at undtage børn og unge med svært nedsat psykisk funktionsevne fra
nævnsbehandling
Børn og unge, som har svært nedsat psykisk funktionsevne, vil i dag ikke have mulighed for
at blive undtaget for behandling og foranstaltninger i UKN.
Det foreslås, at kommunen kan indstille til UKN, at der ikke skal ske en behandling i nævnet
eller iværksættes foranstaltninger (straksreaktion, forbedringsforløb eller tvangsmæssig
anbringelse) hos børn eller unge med svært nedsat psykisk funktionsevne.
Socialpædagogerne finder det positivt, at det bliver muligt at undtage denne gruppe. Helt
overordnet mener Socialpædagogerne at visitation til og forankring af nævnene skal ligge i
det sociale system, hvor fagekspertisen findes. Derfor er det også ærgerligt, at UKN fra den
1. januar 2023 vil blive overført fra politiet til Domstolsstyrelsen.
2
Øget mulighed for at anvende børnesagkyndige i sager vedrørende unge i alderen
15 til 17 år
Børnesagkyndige skal som udgangspunkt deltage på nævnsmøder, når sagen vedrører børn
og unge i alderen 10 til 14 år, mens dette alene gør sig gældende i særlige tilfælde, når det
gælder unge i alderen 15 til 17 år. Det foreslås, at formanden for UKN vil kunne afgøre om
UKN skal bistås af en børnesagkyndig i sager vedrørende unge i alderen 15 til 17 år, når det,
udover de allerede gældende særlige tilfælde, skønnes særdeles påkrævet af hensyn til den
unge. Det nævnes at, sager hvor en inddragelse kan være påkrævet eksempelvis er tilfælde,
hvor det konkret vurderes, at der bør ske nævnsbehandling af en ung med nedsat psykisk
funktionsevne eller andre psykiske udfordringer, fordi nævnsbehandlingen vurderes at kunne
have en positiv effekt på den unges fremadrettede udvikling. Inddragelsen gælder dog ikke
sager, hvor inddragelsen alene vurderes at kunne bidrage til en bedre dialog med den unge
For at sikre faglighed og behandlingsmæssig tilgang til udsatte børn og unge mener
Socialpædagogerne, at der som minimum skal være en børnesagkyndig (pædagogisk,
psykologisk) som fast medlem af UKN. Ikke kun i sager med børn fra 10-14 år eller i særlige
tilfælde for de 15 til 17-årige.
Øget brug af straksreaktioner mv.
Det foreslås at ophæve ungdomskriminalitetslovens betingelser for pålæg af en
straksreaktion, dvs. at barnet eller den unge har adfærdsproblemer eller udviser negativ
adfærd af en sådan karakter, at der er risiko for, at barnet eller den unges udvikling er i fare.
I stedet vil en straksreaktion skulle pålægges, hvis barnets eller den unges udviste adfærd
giver grundlag herfor. Det forudsættes i den forbindelse, at UKN fremadrettet alene vil skulle
lægge vægt på de grundlæggende i regler om straksreaktioner, herunder navnlig at
reaktionen skal have en opdragende karakter over for barnet eller den unge, og at reaktionen
har et udviklingsmæssigt sigte, således at barnet eller den unge kommer til at opleve, at
barnet eller den unge bidrager til et trygt og ordentligt samfund. På den baggrund
forudsættes, at kommunerne i langt videre omfang end i dag vil skulle indstille til brug af
straksreaktion.
Socialpædagogerne mener, at for at forstå og føle konsekvenser af sine handlinger, har
denne gruppe af børn og unge brug for virkningsfulde sociale indsatser, der støtter en
udvikling og læring hos barnet og den unge. Herunder en oplevelse af at have noget
værdifuldt at miste. Det kan f.eks. være et fællesskab eller troværdige nærværende voksne.
Socialpædagogerne vil gerne understrege at virkningsfulde indsatser, i vores optik, overfor
denne gruppe af børn og unge, vil være tidlig indsats og skræddersyede løsninger. Yderligere
indsatser skal orienteres mod at tilbyde alternative positive fællesskaber, som skole, job
osv., hvor der for barnet og den unge er mulighed for udvikling i anden retning. Hvis der skal
iværksættes en straksreaktion, skal den som minimum have en direkte sammenhæng med
den evt. kriminelle handling.
Venlig hilsen
Verne Pedersen
Forbundsnæstformand
Til
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K 31. marts 2022
Att: Anne Sofie Brix
Høringssvar fra Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i
Danmark (FSD) vedr. lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Sendt til: strafferetskontoret@jm.dk og anbr@jm.dk
Socialchefforeningen har med interesse læst høringsmaterialet og har følgende bemærkninger til de
foreslåede ændringer til Lov om Bekæmpelse af Ungdomskriminalitet.
Socialchefforeningen bemærker, at det er af stor betydning, at der i det fremadrettede arbejde sikres
sammenhæng og konsekvensrettelser imellem Lov om Bekæmpelse af Ungdomskriminalitet og Barnets lov.
Ligesom Socialchefforeningen er positive overfor, at ansvarsfordelingen mellem UKN og børn og unge-
udvalget tydeliggøres i nærværende høringsmateriale.
Indledningsvist bemærkes det særligt positivt, at der i høringsmaterialet åbnes op for undtagelse af børn og
unge med svær nedsat psykisk funktionsevne, gives yderligere mulighed for tilstedeværelse af
børnesagkyndige og gives mulighed for at træffe flere afgørelser på et skriftligt grundlag.
Bemærkninger til de foreslåede ændringer
Undtagelse af børn og unge med svært nedsat psykiskfunktionsevne
Socialchefforeningen finder det meget positivt, at der fremsættes forslag om en bestemmelse, som gør det
muligt at undtage børn og unge med en svært nedsat psykisk funktionsevne fra behandling i
Ungdomskriminalitetsnævnet (UKN) med afsæt i barnets faktisk nedsatte funktionsevne og ikke
udelukkende i psykiatriske diagnoser.
Socialchefforeningen bemærker, at der i vurderingen af, om sagen skal behandles i UKN blandt andet kan
lægges vægt på, om deltagelsen i nævnsmødet vurderes at være en belastning for barnets eller den unges
mentale helbred – herunder i lyset af allerede igangsatte indsatser efter serviceloven.
Socialchefforeningen ser gerne, at der også gives mulighed for undtagelse af andre sagstyper fra
behandling i UKN. Eksempelvis sager, hvor der efter Serviceloven allerede er igangsat massive indsatser i
form af anbringelse uden for hjemmet uden samtykke og i tillæg hertil evt. anbringelse på en form for sikret
institution. Denne type af sager har allerede været igennem en intensiv prøvelse i kommunens børn og
ungeudvalg, ligesom sagerne ofte er blevet behandlet af både Ankestyrelsen og byretten. UKN/UKL har ikke
yderligere værktøjer, som nødvendiggør en ekstra behandling i UKN. Hertil en opmærksomhed på, at en
genbehandling under UKL kan medføre, at genbehandlingsfristen for anbringelsen bliver væsentligt nedsat,
idet forbedringsforløbene efter UKL ikke har mulighed for at have samme længde som anbringelser efter
reglerne i serviceloven (SEL).
Socialchefforeningen foreslår, at kompetencen til at fritage sager for nævnsmødebehandling henlægges til
de socialfaglige screeningsmedarbejdere i politikredsene i et samarbejde med kommunerne.
Øget mulighed for børnesagkyndige i sager vedrørende unge ml. 15 og 17 år
Socialchefforeningen er positive overfor, at der ved behandlingen af alle sager for de 15-17-årige kan
medvirke en børnesagkyndig. Socialforeningen oplever, at de børnesagkyndiges medvirken ved sagerne
højner kvaliteten af mødeafviklingen i UKN.
Socialchefforeningen ser gerne, at reglerne ændres således, at de børnesagkyndige både deltager i
nævnsmødebehandlingen af og får stemmeret i afgørelsen af alle sager som ved kommunens børn og unge-
udvalg.
Øget mulighed for at træffe afgørelser på skriftligt grundlag
Socialchefforeningen er positive overfor, at der i yderligere omfang indføres mulighed for, at
formanden/næstformanden for UKN kan træffe afgørelser på skriftligt grundlag.
Straksreaktioner
Socialchefforeningen er opmærksomme på, at tidsfaktoren fra hændelsen, der fører til screening og
nævnsmødebehandlingen – særligt for de 15-17årige har betydning for iværksættelsen af straksreaktioner.
Socialchefforeningen foreslår derfor, at kompetencen til iværksættelse af straksreaktioner henlægges til
Politiets screeningsmedarbejdere i samarbejde med kommunen.
Afsluttende bemærkninger med yderligere ønsker til fortsat udvikling af de lovgivningsmæssige rammer
for samarbejdet
Afslutningsvist skal det bemærkes, at Socialchefforeningen gerne havde set, at høringsmaterialet også
indeholdt yderligere mulighed for at Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat kan prioritere sager, en
udvidelse af klagemuligheden samt bedre vilkår under udarbejdelse af ungeundersøgelsen:
Ønske om yderligere prioritering af sager
Socialchefforeningen ser gerne, at Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat tildeles større kompetence i
forhold til en løbende prioritering af sagerne. Her er en særlig opmærksomhed på, sager med børn, unge og
familier med et uopsætteligt behov for hjælp. Ved større mulighed for prioritering / fremskyndelse af sager
vil man kunne undgå den nuværende dobbeltsagsbehandling, i de tilfælde hvor det vurderes nødvendigt for
kommunen at indstille til en foreløbig afgørelse fra formanden for børn og unge-udvalget (fx ændring af
anbringelsessted eller anbringelse uden for hjemmet).
Klagemulighed
Socialchefforeningen havde gerne set, at der indføres en klageadgang til Ankestyrelsen på samtlige
afgørelser efter UKL, således at området sidestilles med muligheden for at klage over tilsvarende afgørelser
efter serviceloven. Dette både for at tilgodese parternes retssikkerhed og for at give Ankestyrelsen
mulighed for at samordne praksis på begge områder.
Udarbejdelsen af den ungefaglige undersøgelse
Socialchefforeningen havde gerne set, at man i det fremsendte høringsmateriale havde givet adgang til at
indhente sundhedsfaglige oplysninger fra regionen, egen læge mm. uden samtykke til den ungefaglige
undersøgelse.
Socialchefforeningen har ligeledes et ønske om, at somatikken, psykiatrien og skoleområdet pålægges
samme tidsfrister for udarbejdelse af udtalelser og fremsendelse af relevant materiale, så det sikres en
tilstrækkelig oplysning af sagen. Ankestyrelsen har været tydelig på, at kravet til oplysningsgrundlaget af
særligt de tunge sager behandlet efter UKL er de samme som under SEL.
Socialchefforeningen ser det nuværende lovforslag som et positivt bidrag til det videre samarbejde i og
omkring Ungdomskriminalitetsnævnet. Ligesom Socialchefforeningen gerne deltager i den fortsatte
udvikling af det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde i rammerne af UKN/UKL.
Med venlig hilsen
Jakob Bigum Lundberg,
formand FSD
J.nr. 2022-11-0811
Dok.nr. 456267
Sagsbehandler
Rasmus Arslev
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
dt@datatilsynet.dk
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Danmark
Sendt til: strafferetskontoret@jm.dk og anbr@jm.dk
Høring over udkast til lov, sagsnr.: 2021-0090-3592
1. Ved brev af 3. marts 2022 har Justitsministeriet anmodet om Datatilsynets eventuelle be-
mærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, færdselslo-
ven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Effektivisering af straffesagskæden og af
nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og opta-
gelse af fotos og forbedring af politiets muligheder for efterforskning).
2. Datatilsynet forudsætter, at databeskyttelsesreglerne vil blive iagttaget i forbindelse med
behandlinger af personoplysninger foranlediget af udkastet.
Med venlig hilsen
Rasmus Arslev
16. marts 2022
1
Vedr. forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven mv.
Selveje Danmark har modtaget ovenstående i høring, og det er helt fint med den korte frist.
Selveje Danmark har ikke bemærkninger til det fremsendte.
Med venlig hilsen
Jon Thorlacius Krog
Branchedirektør, Selveje Danmark
Justitsministeriet
Att: Anne Sofie Brix
strafferetskontoret@jm.dk, anbr@jm.dk
17. marts 2022
1
Anne Sofie Brix
Fra: 19kontor@rigsrevisionen.dk
Sendt: 21. marts 2022 07:48
Til: £Strafferetskontoret (951s18); Anne Sofie Brix
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven,
færdselsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet m.v. - j. nr.
2021-0090-3592
Sag: 2021-0090-3592
Sagsdokument: 2373247
Justitsministeriet har den 3. marts 2022 sendt udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven,
færdselsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet m.v. i høring.
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr.
101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens
opgaver.
Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten
eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Med venlig hilsen
Mette E. Matthiasen
Specialkonsulent
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf. +45 33 92 84 00
Dir. +45 33 92 85 73
mem@rigsrevisionen.dk
www.rigsrevisionen.dk
1
Anne Sofie Brix
Fra: Dennis Lange <dbl@fdm.dk>
Sendt: 28. marts 2022 10:37
Til: Justitsministeriet; Anne Sofie Brix
Emne: SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven,
færdselsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet m.v. - j. nr.
2021-0090-3592
Sag: 2021-0090-3592
Sagsdokument: 2382491
Til rette vedkommende
FDM takker for det fremsendte høringsmateriale.
FDM har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Dennis Lange
Chefkonsulent
T: +45 45 27 07 13
M:+45 51 14 69 92
dbl@fdm.dk · fdm.dk
Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Side 1 | 1
Jeg har modtaget ministeriets mail af 3. marts 2022 med bilag vedrørende
høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven,
færdselsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Effektivisering
af straffesagskæden og af nævnsprocessen m.v. i
Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af
fotos og forbedring af politiets muligheder for efterforskning).
Af principielle grunde kommenterer ombudsmanden ikke forslag til lovgivning
mv., som måtte blive sendt i høring til ombudsmandsinstitutionen, medmindre
der er tale om forslag, som berører institutionens egne forhold.
Den aktuelle høring giver mig ikke grundlag for at fravige denne praksis. Jeg
foretager mig derfor ikke noget i anledning af ministeriets henvendelse.
Med venlig hilsen
for ombudsmanden
25. marts 2022
Dok.nr. 22/01137-2/MVE
Bedes oplyst ved
henvendelse
Folketingets
Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
33 13 25 12
www.ombudsmanden.dk
post@ombudsmanden.dk
Oplysning om telefontid
og mulighed for personlig
henvendelse findes på
ombudsmanden.dk/kontakt
Justitsministeriet
Strafferetskontoret, Anne Sofie Brix
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Høring over udkast til forslag til lov om
ændring af straffeloven mv. – ministeriets
sags nr. 2021-090-3592
Det Nationale Integrationsråd
Sekretariatet for Rådet for Etniske Minoriteter
Carl Jacobsens Vej 39
2500 Valby
Telefon: 72 14 24 00
Mail: rem@siri.dk
Web: www.rem.dk
Til Justitsministeriet
HØRINGSSVAR
Dato: 29. marts 2022
Kontor: Sekretariatet
Sagsbeh.: ASB
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven,
færdselsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
Det Nationale Integrationsråd har ingen bemærkninger til det udsendte.
Med venlig hilsen
Halima El Abassi
Forkvinde for Det Nationale Integrationsråd
29. marts 2022
Ungdomskriminalitetsnævnet mv.
Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love
(Effektivisering af straffesagskæden og af nævnsprocessen m.v. i
Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotos og
forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.)
Ved en mail af den 3. marts 2022 har Justitsministeriet anmodet Det Kriminalpræventive Råd (DKR) om
eventuelle bemærkninger.
I den anledning skal DKR udtale, at vores mission er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebygge
kriminalitet.
DKR har tidligere rettet henvendelse til justitsminister Nick Hækkerup vedrørende
Ungdomskriminalitetsnævnet (UKN). Her pegede vi på to overordnede anbefalinger:
1) Målgruppen bør skæres til, så vi kun rammer de børn og unge, som var den oprindelige intention;
nemlig de mest kriminelle børn og unge, som kan forventes at have gavn af et forløb i
Ungdomskriminalitetsnævnet.
2) Afgørelser om straksreaktioner bør løftes ud af nævnsbehandlingen, så de kan iværksættes hurtigt
og være meningsfulde.
Ændringer i UKN
Undtagelse af nogle børn og unge fra behandling i UKN
DKR støtter undtagelsen af børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne fra UKN.
DKR anbefaler imidlertid at skære målgruppen yderligere til. De børn og unge, der har foretaget en
handling, som falder inden for ordningens rammer – men som i øvrigt ikke er kriminalitetstruede – falder
uden for reformens formål. DKR anbefaler, at der foretages en vurdering af kriminalitetsrisikoen, og at
vurderingen baseres på risikofaktorer og beskyttende faktorer. Børn og unge, som ud fra en
helhedsvurdering ikke formodes at ville gentage den kriminelle handling, men som handler i affekt i en
given situation, bør undtages fra UKN.
Derudover bør børn på 10-11 år efter DKR’s opfattelse også undtages fra UKN. Børn på 10-11 år befinder sig
på et tidligt stadie i deres udvikling, og den formelle form i nævnsbehandlingen er uegnet for et barn, der
stadig er umodent og har svært ved at overskue og forstå betydningen af komplekse og formelle
sammenhænge.
Ønsker man at sætte virkelig tidligt ind overfor kriminelle unge, anbefaler DKR helhedsorienterede
indsatser, der blandt andet medtager børnenes nære omgivelser. Først og fremmest barnets familie. I
tilfælde, hvor børn mellem 10-11 år vurderes at være på vej ud i kriminalitet, vil der således være behov for
en indsats, der sætter ind i flere af barnets relationer samtidigt (familie, skole, fritid m.v.). Familiebaserede
indsatser foreligger der i øvrigt dokumentation for effekten af.
En sådan meget mere kompleks social sag bør iværksættes, styres og gennemføres af de kommunale
myndigheder, der i øvrigt har den generelle kompetence i forhold til en helhedsorienteret indsats. En
placering af barnets sociale sag i UKN flytter behandlingen ud af de sociale myndigheder i en længere
periode og skaber en uhensigtsmæssig opdeling af sagen.
Såfremt man finder, at der på nationalt plan er behov for at have overblik over indsatser i disse sager og
deres fremdrift og effekt, kunne man evt. i de meget få sager føre et tæt tilsyn med kommunens
sagsbehandling foretaget af en national enhed med dyb indsigt i sociale og kriminalpræventive indsatser.
Det kunne evt. også være et samarbejde med en sådan enhed, som kunne placeres i Socialstyrelsen og
samarbejde med Justitsministeriets Forskningskontor (kriminologisk faglighed) eller Kriminalforsorgen
(Ungetilsynet).
Øget mulighed for at anvende børnesagkyndige i sager vedrørende unge i alderen 15-17 år
Muligheden for at anvende børnesagkyndige i sager vedrørende unge i alderen 15-17 år udvides i tilfælde,
hvor det skønnes særdeles påkrævet. Det forklares, at der ved vurderingen af, om det skønnes påkrævet,
vil skulle lægges vægt på, om den unge har nedsat psykisk funktionsevne eller andre psykiske udfordringer,
uden at der dog er tale om en sådan svært nedsat psykisk funktionsevne, at den pågældende bør undtages
UKN.
DKR mener, det bør være obligatorisk, at en børnesagkyndig er til stede i sager med børn og unge med
nedsat psykisk funktionsevne. Disse kan være svære at aflæse og indkredse, og her vil en børnesagkyndig
blandt andet kunne styrke dialogen – hvilket også fremgår at Justitsministeriets overvejelser til forslaget.
Øget brug af straksreaktioner mv.
DKR skal først og fremmest pege på, at der er et grundlæggende problem ved straksreaktionerne, som ikke
løses med dette lovforslag; nemlig sagsbehandlingstiden i nævnet i dag. Der går flere måneder, før en
straksreaktion pålægges. Det er for lang tid.
Derfor anbefaler DKR, at straksreaktionerne løftes ud af nævnsbehandlingen med henblik på at sætte
hurtigt og meningsfuldt ind ud fra principperne i ”restorative justice” (genoprettende ret).
I stedet kan straksreaktioner iværksættes af henholdsvis politiet og kommunen i den forberedende fase.
Politiet kan i screeningsfasen vurdere, om konfliktråd er en god ide, og i givet fald sætte det i værk.
Kommunen kan i sin sagsbehandling i forbindelse med sin indstilling vurdere, om et konsekvenspædagogisk
tiltag eller en genoprettende proces bør sættes i værk. Såfremt sådanne tiltag bliver gennemført, skal det i
overensstemmelse med forarbejderne ses som en helhed med et evt. forbedringsforløb. En succesfuld
straksreaktion kan evt. tillægges den betydning, at nævnsbehandlingen kan bortfalde.
Andre fordele ved en justering som den anbefalede er, at barnet vil blive sat i en situation, hvor den
pågældende er nødt til at gå mere aktivt ind i at påtage sig ansvaret for sine handlinger overfor de
mennesker, det er gået ud over. På den måde mærker de konsekvenserne af deres handlinger og bidrager
til at finde en passende måde at gøre skaden god i den helt konkrete situation.
Der er indtil videre truffet forsvindende få afgørelser om straksreaktioner i UKN. Ifølge Justitsministeriets
evaluering af nævnsmøderne er der truffet afgørelse om straksreaktioner i 21 tilfælde ud af 1.035 sager.
Alle tilfælde drejer sig om personfarlig kriminalitet og alle straksreaktioner har været en henvisning til
konfliktråd.
Selvom det ikke er mange sager, skal DKR bifalde, at henvisningerne har været til netop konfliktråd. I
forbindelse med den kommende udarbejdelse af et katalog over mulige straksreaktioner stiller DKR sig til
rådighed.
Øget mulighed for at træffe afgørelser på skriftligt grundlag
DKR deler Justitsministeriets opfattelse af, at de hidtidige erfaringer med behandlingen af sager i UKN har
vist, at nævnsprocessen kan effektiviseres og smidiggøres. Derfor virker det fornuftigt at lade nogle
afgørelser blive truffet på skriftligt grundlag – naturligvis med forbehold for at retssikkerheden for den
enkelte ikke kompromitteres.
Øvrige initiativer
Generelt for de initiativer i lovforslaget, som ikke drejer sig om UKN, skal DKR udtrykke betænkelighed ved,
at man i vid udstrækning fjerner kontrollen. Det bør være et ufravigeligt princip i en retsstat, at
magtudøvelse foregår under kontrol. Det er ligeledes vigtigt, at der er folkelig opbakning til de
magtbeføjelser, som blandt andet politiet tildeles.
Venlig hilsen
Anna Karina Nickelsen
Sekretariatschef
1
Anne Sofie Brix
Fra: Julie Kjærgaard <JULIK@regioner.dk>
Sendt: 29. marts 2022 15:40
Til: £Strafferetskontoret (951s18); Anne Sofie Brix
Cc: Kirsten Hansen
Emne: Vedr. høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven, færdselsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet m.v. -
j. nr. 2021-0090-3592
Sag: 2021-0090-3592
Sagsdokument: 2385655
Til Justitsministeriet
Tak for høringen over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, færdselsloven og lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet m.v.
Danske Regioner har på det foreliggende grundlag ingen bemærkninger til høringen.
De bedste hilsner,
Julie Kjærgaard
Konsulent
Team Psykiatri og Social
Center for Sundheds- og Socialpolitik (SUS)
T 21 76 58 39
E julik@regioner.dk
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
Sammen stopper vi svigt
Børns Vilkår
Trekronergade 26
DK – 2500 Valby
M +45 3555 5559
@ bv@bornsvilkar.dk
www.bornsvilkar.dk
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
E-mail: strafferetskontoret@jm.dk og anbr@jm.dk
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejelo-
ven og forskellige andre love (Effektivisering af straffesagskæden og af
nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til vi-
deregivelse og optagelse af fotos og forbedring af politiets muligheder for
efterforskning m.v.)
Børns Vilkår takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. forslag til lov
om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Effektivi-
sering af straffesagskæden og af nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminali-
tetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotos og forbedring
af politiets muligheder for efterforskning m.v.)
Generelt
Det er Børns Vilkårs opfattelse, at det som et helt klart udgangspunkt er uhen-
sigtsmæssigt, at børn og unge kommer i kontakt med domstolene eller dom-
stolslignende instanser og bliver straffet, da dette kan have negative konse-
kvenser for barnets trivsel og udvikling. Kun i meget sjældne tilfælde hjælper
det barnet eller den unge med at bryde med den kriminelle løbebane. Børn og
unge har i stedet brug for hjælp og støtte.
Børns Vilkår finder det dog positivt, at en række forhold omkring Ungdomskri-
minalitetsnævnet foreslås ændret. Børns Vilkår finder det således positivt, at
sekretariatsbetjeningen af Ungdomskriminalitetsnævnet vil blive overført fra
politiet til Domstolsstyrelsen, at muligheden for at træffe afgørelser på skrift-
ligt grundlag øges, at der indføres en mulighed for udsættelse af en sag inden
nævnsmødet og at kommunen kan iværksætte en psykologisk undersøgelse
af forældremyndighedsindehaveren.
Særligt om øget brug af straksreaktioner mv.
30. marts 2021
Side 1 af 4
Side 2 af 4
I medfør af ungdomskriminalitetslovens § 12 kan Ungdomskriminalitetsnæv-
net pålægge barnet eller den unge en straksreaktion, som kan bestå i at bi-
drage til at genoprette forrettet skade eller deltage i andre aktiviteter med gen-
oprettende formål, herunder udføre samfundsnyttigt arbejde.
Som det fremgår af Justitsministeriets delevaluering ”Ungefaglige undersøgel-
ser og indstillinger”, har kommunerne alene i én ud af 200 sager indstillet til
straksreaktion. Det fremgår af delevalueringen, at kommunerne i den forbin-
delse peger på, at de ikke ved, hvordan straksreaktioner kan udmøntes i prak-
sis og at der ofte går lang tid fra hændelsen, der har ført til en henvisning til
Ungdomskriminalitetsnævnet, til afholdelse af nævnsmødet. Det kan medføre,
at straksreaktionen ikke længere har den ønskede mening og effekt.1
Det fremgår endvidere af Justitsministeriets delevaluering ”Nævnsmødet. En
delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet”, at der i perioden Fra 1. januar
2019 til 31. august 2020 blev truffet afgørelse i 1.035 sager i Ungdomskrimina-
litetsnævnet, hvoraf der i 21 af disse sager blev truffet afgørelse om en straks-
reaktion.
Det kan på den baggrund konkluderes, at muligheden for at pålægge børn og
unge straksreaktioner kun bliver anvendt i et yderst begrænset omfang. Børns
Vilkår er på den baggrund meget tvivlende for, om de foreslåede ændringer i
lovforslaget er egent til at øge anvendelsen af straksreaktioner, jf. ungdoms-
kriminalitetslovens § 12.2
Det fremgår af lovforslaget, at straksreaktionen som udgangspunkt skal fast-
sættes ud fra principperne om ’restorative justice’. Som Børns Vilkår har påpe-
get i flere sammenhænge, kræver genoprettende arbejde en betydelig indsats
på flere planer. Målgruppen har i de fleste tilfælde allerede været genstand for
en målrettet og ressourcekrævende indsats i både det sociale system og sko-
lesystemet. En ny indsats af genoprettende karakter vil betyde, at man skal
iværksætte endnu en ressourcekrævende indsats.
Det er derfor Børns Vilkårs klare opfattelse, at straksreaktioner ikke virker og
ikke har den ønskede effekt. Det er desuden Børns Vilkårs opfattelse, at straks-
reaktioner i værste fald kan være til hinder for barnets bedste.
1
Justitsministeriets delevaluering ” Ungefaglige undersøgelser og indstillinger”, s. 27-28, 2021.
2
Justitsministeriets delevaluering ” Nævnsmødet”, s. 67, 2021.
Side 3 af 4
Børns Vilkår anbefaler på den baggrund, at ungdomskriminalitetslovens § 12
om straksreaktioner ophæves.
Særligt om muligheden for at undtage børn og unge med svært nedsat psykisk
funktionsevne fra nævnsbehandling
Børns Vilkår finder det som udgangspunkt positivt, at børn og unge med svært
nedsat psykisk funktionsevne med lovforslaget kan undtages fra nævnsbe-
handling, da det efter Børns Vilkårs opfattelse ikke er hensigtsmæssigt, at sa-
ger vedrørende denne gruppe skal behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet.
Denne gruppe kan have vanskeligt ved at forstå sagsprocessen i nævnet og
deltagelse i nævnsmødet kan være en belastning for det pågældende barns
eller den unges mentale helbred.
Børns Vilkår er imidlertid uforstående for, at muligheden for at blive undtaget
nævnsbehandling alene gælder for børn og unge med svært nedsat psykisk
funktionsevne. Det er Børns Vilkårs opfattelse, at det ligeledes i sager vedrø-
rende børn og unge, der har lettere nedsat psykisk funktionsevne eller lav al-
der (10-14 år), kan være uhensigtsmæssigt, at sagerne behandles i nævnet.
Det er således Børns Vilkårs erfaring, at denne gruppe ligeledes kan have van-
skeligheder ved at forstå sagsprocessen i nævnet og at nævnsbehandling kan
have negative konsekvenser for barnet eller den unge.
Børns Vilkår anbefaler på den baggrund, at kommunen ligeledes bør kunne
indstille til Ungdomskriminalitetsnævnet, at der ikke skal iværksættes foran-
staltninger af hensyn til barnets bedste.
Kommunen bør i den forbindelse lægge vægt på, hvorvidt et forløb fastsat i
Ungdomskriminalitetsnævnet vurderes at være til barnets bedste ved at have
en positiv effekt på barnets eller den unges fremadrettede udvikling eller om
deltagelsen i nævnsmødet mv. omvendt vurderes at være en belastning for
barnets eller den unges mentale helbred, herunder i lyset af allerede igang-
satte indsatser efter f.eks. serviceloven.
Særligt om øget mulighed for at anvende børnesagkyndige i sager vedrørende
unge i alderen 15 til 17 år
Side 4 af 4
Børns Vilkår finder det som udgangspunkt positivt, at det med lovforslaget fo-
reslås, at der skal være øget mulighed for at anvende børnesagkyndige i sager
vedrørende 15-17-årige.
Børns Vilkår er imidlertid uforstående for, hvorfor muligheden for at anvende
børnesagkyndige i sager vedrørende 15-17-årige efter lovforslaget, alene skal
kunne finde anvendelse, når ”det skønnes særdeles påkrævet af hensyn til den
unge”.
Det er Børns Vilkårs opfattelse, at nævnet også i sager vedrørende unge i alde-
ren 15-17 år, der ikke er omfattet af ungdomskriminalitetslovens § 6, stk. 2, vil
kunne træffe bedre og mere kvalificerede afgørelser, hvis en børnesagkyndig
deltager i nævnsbehandlingen.
Børns Vilkår anbefaler på den baggrund, at der bør være en børnesagkyndig i
alle sager, der behandles ved Ungdomskriminalitetsnævnet.
I er velkomne til at kontakte jurist Victor Christoffersen på vich@bornsvilkar.dk,
hvis I har spørgsmål til ovenstående.
Med venlig hilsen
Rasmus Kjeldahl, direktør
Advokatrådet
samfund@advokatsamfundet.dk
www.advokatsamfundet.dk
1
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
strafferetskontoret@jm.dk
anbr@jm.dk
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF. 33 96 97 98
DATO: 30. marts 2022
SAGSNR.: 2022 - 784
ID NR.: 805056
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven,
færdselsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Effektivisering af
straffesagskæden og af nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet,
øget adgang til videregivelse og optagelse af fotos og forbedring af politiets
muligheder for efterforskning) - Deres - j. nr. 2021-0090-3592
Ved brev af 3. marts 2022 har Justitsministeriet anmodet Advokatrådet om en
udtalelse i anledning af ovenstående udkast til lovforslag.
Advokatrådet skal i den anledning bemærke følgende:
Lovforslaget indeholder en række forslag til ændringer af straffeloven,
retsplejeloven, færdselsloven, hjemrejseloven, politiloven og
ungdomskriminalitetsloven.
Advokatrådet bemærker overordnet, at forslaget indeholder otte elementer som
indbyrdes fremstår meget forskelligartede, og hvor temaerne ikke i alle henseender
ses tydeligt afspejlet i lovforslagets titel, hvilket er egnet til at gøre
lovgivningsprocessen mindre gennemsigtig. Således skal forslaget nærlæses for, at
man bliver bekendt med, at der ud over de angivne temaer tilsigtes regulering af så
forskelligartede emner som blokering af hjemmesider, brug af telekommunikation
ved retsmøder i forhold til frihedsberøvelse, visitationer af ikke-mistænkte personer,
begrænsning af massemediers adgang til aktindsigt og strafferetligt ansvar for
enkeltmandsvirksomheder i forhold til visse færdselslovsovertrædelser.
Advokatrådet er enigt i, at det er vigtigt, at strafferetsplejen er indrettet
hensigtsmæssigt og tidssvarende, og at rettidig og effektiv sagsbehandling er en
grundlæggende forudsætning for et retssamfund.
Advokatrådet finder imidlertid anledning til at kommentere på enkelte af de i
lovforslaget fremsatte initiativer.
Advokatrådet
samfund@advokatsamfundet.dk
www.advokatsamfundet.dk
2
Vedr. brug af gps eller andet lignende apparat uden retskendelse
Forslaget indebærer en øget adgang for politiet til at iværksætte gps-overvågning
uden forudgående retskendelse eller forelæggelse for retten efter indgrebets
iværksættelse. Ændringen er i bemærkningerne til § 2, nr. 5-6, formuleret således:
”(…)Der gælder således i dag bl.a. krav om retskendelse, om at der skal
beskikkes en advokat for den, som indgrebet vedrører, og om efterfølgende
underretning, når politiet som straffeprocessuelt tvangsindgreb foretager
teleobservation ved at indhente oplysninger fra udbydere af telenet eller
teletjenester vedrørende lokaliseringen af en mobiltelefon, der antages benyttet
af en mistænkt, eller på anden måde ved hjælp af en gps eller et andet lignende
apparat at registrere en mistænkts færden eller en anden persons færden, hvis
den pågældende har tilknytning til en mistænkt eller til samme køretøj eller
ejendom som en mistænkt eller lignende.
(…)
Ændringerne vil indebære, at politiet kan registrere en mistænkts eller anden
persons færden ved hjælp af en gps eller et andet lignende apparat, jf. § 791 a,
stk. 5, nr. 2, uden retskendelse efter retsplejelovens § 783, ligesom der ikke skal
beskikkes en advokat for den, som indgrebet vedrører, efter § 784 (…).”
I forslagets pkt. 2.3.2 argumenteres der med, at den nuværende retstilstand - der
indebærer forelæggelse for domstolene - er ”ressourcetung” for politiet. Det anføres
endvidere, at en registrering af en mistænkts færden - eller anden persons færden -
ved brug af gps eller lignende apparat uden retskendelse vil bidrage til
ressourcebesparelser for både politiet, anklagemyndigheden og domstolene.
Advokatrådet bemærker, at uafhængig domstolsprøvelse med deltagelse af en
uafhængig advokat, som får lejlighed til at udtale sig, i sig selv er en central og
fundamental retssikkerhedsgaranti. Dette gælder særligt, når der kan være tale om
overvågning af borgere, der ikke selv er mistænkt for strafbare forhold. Advokatrådet
finder, at der skal særdeles tungtvejende grunde til for at fravige sædvanlig
domstolsprøvelse med kontradiktion fra en advokat, når der er tale om et ikke
uvæsentligt indgreb over for borgerne.
Advokatrådet anerkender, at det er et politisk spørgsmål, om ressourcehensyn kan
begrunde ændringen, men finder, at der bør udvises stor forsigtighed med denne
argumentationsmodel i forhold til fravigelser af sædvanlig domstolsprøvelse i
relation til politiets efterforskningsmæssige indgreb over for borgerne. Det
bemærkes, at det under pkt. 3, er anført, at lovforslaget ikke forventes at have
økonomiske konsekvenser for Justitsministeriets myndigheder, og den anførte
begrundelse kan derfor fremstå lidt uklar.
Advokatrådet
samfund@advokatsamfundet.dk
www.advokatsamfundet.dk
3
Vedr. blokering af hjemmesider
Advokatrådet kan i lyset af henvisningen til straffelovens § 264 d, stk. 2, savne nogle
bemærkninger, der direkte adresserer, at blokering af et sædvanligt medies
hjemmeside i lyset af artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
om ytrings- og informationsfrihed umiddelbart bør være et utænkeligt scenarie i
Danmark. Bemærkninger herom vil skabe klarhed over reglernes rækkevidde i
forhold til pressefriheden.
Vedr. offentliggørelse af fotografier
Advokatrådet bemærker, at man uanset det kvalificerede mistankekrav, som efter
forslaget skal være opfyldt, før der kan ske offentliggørelse af fotografier, fortsat skal
være opmærksom på den generelle uskyldsformodning. Der er næppe tvivl om, at en
eksponering i det offentlige rum må antages at være stærkt belastende for en person,
som ikke er dømt. Advokatrådet er derfor positive over for, at det af lovforslaget
tydeligt fremgår, at der skal foretages en proportionalitetsvurdering, hvori den
krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den, som det rammer,
skal indgå i afvejningen.
Mediedækning er i dag i øvrigt kendetegnet ved, at informationer i princippet til evig
tid er tilgængelige på elektroniske medier, medmindre eksempelvis en klageberettiget
i medfør af de presseetiske regler pkt. B.8, anmoder om sletning. Dette er alene
muligt for medier, der er omfattet af medieansvarsloven og således ikke for alle
sociale medier, som måtte videreformidle oplysninger, som politiet har offentliggjort.
Advokatrådet skal således opfordre til, at det overvejes, hvorledes der sikres en
personbeskyttelse efter det tidspunkt, hvor formålet med en offentliggørelse ikke
længere er til stede.
Med venlig hilsen
Andrew Hjuler Crichton
generalsekretær
CZESLAW KOZON
ROMERSK-KATOLSK BISKOP AF KØBENHAVN
GAMMEL KONGEVEJ 15
DK-1610 KØBENHAVN V
TLF (+45) 33 55 60 80 · FAX (+45) 33 55 60 86 · E-MAIL biskop@katolsk.dk · GIRO 500-1471
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København
30. marts 2022
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven,
færdselsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Effektivisering af
straffesagskæden og af nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget
adgang til videregivelse og optagelse af fotos og forbedring af politiets muligheder for
efterforskning), sagsnr. 2021-0090-3592
På Den katolske Kirkes vegne takker jeg for muligheden for at blive inddraget i
ovennævnte høring.
Vi har ingen kommentarer til de enkelte punkter, men vil overordnet advare mod, at
lovgivernes ønske om en hensigtsmæssig udnyttelse af politiets, anklagemyndighedens,
domstolenes, kriminalforsorgens og Ungdomskriminalitetsnævnets ressourcer, og om
at forbedre politiets efterforskningsmuligheder sker på bekostning af retssikkerheden
for den enkelte borger.
Vi vil appellere til, at der bevares proportionalitet i alle indgreb med respekt for
retssamfundets principper om det enkelte menneskes værdighed og integritet og ret til
privatliv og privat ejendom.
Med de venligste hilsner
+ Czeslaw Kozon
Romersk-katolsk biskop af København
J.nr. 22-10935
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Justitsministeriet,
Departementet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Ankestyrelsens svar til høring om udkast til forslag til lov om
ændring af straffeloven, retsplejeloven, færdselsloven og lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, m.v. – jeres j.nr. 2021-
0090-3592
Justitsministeriet har ved mail af den 3. marts 2022 bedt Ankestyrelsen om
bidrag til besvarelse af høring om udkast til forslag til lov om ændring af
straffeloven, retsplejeloven, færdselsloven og lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, m.v.
Ankestyrelsens har alene bemærkninger til forslagets § 6 om ændring af
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Samspillet mellem genbehandlingsfrister, forbedringsforløbets udløb og
overgang til serviceloven
Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastets forslag til ændring af
ungdomskriminalitetslovens § 23, at hensigten med de foreslåede
ændringer dels er at præcisere kompetencefordelingen mellem
Ungdomskriminalitetsnævnet og Ankestyrelsen for så vidt angår
fastsættelse af fristen for genbehandlingen af sager om tvangsmæssig
anbringelse, dels er at fastslå, at en anbringelse, der af
Ungdomskriminalitetsnævnet er fastsat som led i et forbedringsforløb,
alene vil kunne opretholdes efter forbedringsforløbets
udløb, hvis kommunens børn og unge-udvalg træffer fornyet
afgørelse herom efter reglerne i servicelovens § 62.
Ankestyrelsen bemærker, at ved en klage til Ankestyrelsen, jf. lovens §
55, stk. 1, nr. 2, over anbringelse uden samtykke efter lovens § 14, stk.
2-4, har Ankestyrelsen ændret Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse
om fristen for opretholdelse af en anbringelse, hvis den frist,
30. marts 2022
2
Ungdomskriminalitetsnævnet har fastsat for anbringelsen har været
kortere (eller længere) end det, der fulgte af den gældende § 23, stk. 1
eller stk. 2, og dette ikke har været særskilt begrundet.
Ankestyrelsen forstår lovforslagets § 6, nr. 12-15, med tilhørende
bemærkninger således, at Ankestyrelsen ikke længere skal foretage
denne prøvelse.
Ankestyrelsen bemærker, at kommunens børn og unge-udvalgs
afgørelse efter den foreslåede § 23, stk. 5, vil kunne påklages til
Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen gør opmærksom på, at det foreslåede nye stk. 5 i § 21 om
skriftlig afgørelse ved formanden eller næstformanden, bør
konsekvensrettes, så ordene ”opretholdelse af en anbringelse, jf. § 23,”
udgår.
Ændring af anbringelsessted
Ankestyrelsen har ikke bemærkninger til forslaget om, at ændring af
anbringelsessted uden samtykke skal kunne afgøres på skriftligt
grundlag af formanden eller en næstformand, såfremt der er enighed
mellem parterne herom, og hvis betingelserne for ophør eller ændring af
foranstaltningen åbenbart må anses for opfyldt.
Det kunne overvejes at ændre lovens § 24 om ændret anbringelsessted,
hvor samtykke hertil ikke kan opnås, således at sagen ikke forelægges
nævnet med henblik på afgørelse efter § 14 om anbringelse, men alene
forelægges med henblik på afgørelse om ændring af anbringelsessted – i
lighed med det der gælder efter servicelovens § 69, stk. 3.
Økonomiske bemærkninger
Forslaget har ikke økonomiske konsekvenser for Ankestyrelsen på
nuværende tidspunkt.
Venlig hilsen
Jannie Bjørn Kristensen
30. marts 2022
Side 1 af 4
Høringssvar vedr. Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
Aarhus Kommune har med stor interesse læst det høringsmateriale, der er
udsendt vedr. udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejelo-
ven, færdselsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet m.v. med
høringsfrist den 31. marts 2022.
Nedenstående høringssvar vedr. indholdselementerne omhandlende Lov om
Bekæmpelse af Ungdomskriminalitet
Mulighed for at undtage børn og unge med svært nedsat psykiskfunk-
tionsevne fra nævnsbehandling
Aarhus Kommune finder det meget positivt, at der fremsættes forslag om en
bestemmelse, som gør det muligt at undtage børn og unge med en svært
nedsat psykisk funktionsevne fra behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet
(UKN). Aarhus Kommune finder det endvidere positivt, at der ved vurderin-
gen af barnets/den unges nedsatte funktionsevne tages udgangspunkt i
faktisk nedsatte funktionsevne og ikke udelukkende i psykiatriske diagnoser.
Aarhus Kommune finder det imidlertid unødvendigt ressourcekrævende, at
dette skal ske ved afgørelse i UKN efter indstilling fra kommunen. Aarhus
Kommune anbefaler i stedet, at der etableres en løsning, hvor Politiet allere-
de ved screeningen af sager til Ungdomskriminalitetsnævnet gives mulighed
for at sortere denne type af sager fra – gerne i samarbejde med kommunen.
En sådan løsning vil være mere smidig både for sagens parter (herunder
særligt barnet/den unge) og for de involverede myndigheder.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at der ved vurderingen af, om sagen
skal behandles i UKN blandt andet kan lægges vægt på, om deltagelsen i
nævnsmødet vurderes at være en belastning for barnets eller den unges
mentale helbred – herunder i lyset af allerede igangsatte indsatser efter ser-
viceloven.
Aarhus Kommune skal hertil bemærke, at det ville være ønskeligt også at
indføre en mulighed for undtagelse af andre sagstyper fra behandling i UKN.
Aarhus Kommune kan i den sammenhæng fx pege på sager, hvor der efter
serviceloven allerede er igangsat massive indsatser – fx i form af anbringel-
se uden for hjemmet uden samtykke og i tillæg hertil evt. anbringelse på en
form for sikret institution. Sager af denne type har allerede været igennem
en intensiv prøvelse i kommunens børn og ungeudvalg, ligesom sagerne
ofte er blevet behandlet af både Ankestyrelsen og byretten. I sådanne sager
er der ikke umiddelbart yderligere værktøjer i lov om bekæmpelse af ung-
domskriminalitet (UKL), som gør det nødvendigt at underkaste sagen en
ekstra behandling i UKN. Tværtimod kan det medføre, at genbehandlingsfri-
sten for anbringelsen bliver væsentligt nedsat, idet forbedringsforløbene
efter UKL ikke har mulighed for at have samme længde som anbringelser
efter reglerne i serviceloven (SEL).
Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C
Justitsministeriet
SOCIALE FORHOLD OG
BESKÆFTIGELSE
Aarhus Kommune
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C
Direkte e-mail:
www.aarhus.dk/msb
Sag: 18/047664-164
30. marts 2022
Side 2 af 4
Øget mulighed for at anvende børnesagkyndige i sager vedrørende
unge i alderen 15 til 17 år
Aarhus Kommune finder det positivt, at der indføres mulighed for, at der ved
behandlingen af alle sager for de 15-17-årige kan medvirke en børnesag-
kyndig. Aarhus Kommune finder således generelt, at de børnesagkyndiges
medvirken ved sagerne højner kvaliteten af mødeafviklingen i UKN – herun-
der særligt i forhold til samtalen med de involverede børn og unge. Aarhus
Kommuner finder endvidere, at de børnesagkyndige bibringer UKN en fag-
lighed, som i mange tilfælde er en nødvendig forudsætning for at kunne
træffe relevante afgørelser i sagerne.
Aarhus Kommune vil gerne anbefale, at regler ændres således, at der med-
virker børnesagkyndige ved behandlingen af alle sager i UKN. De børne-
sagkyndige er således barnets/den unges garant for, at der også er børne-
faglighed til stede ved behandlingen af sagen i UKN.
Aarhus Kommune skal med afsæt i ovenstående endvidere anbefale, at
reglerne ændres således, at de børnesagkyndige inddrages reelt i afgørel-
sen af alle sager – dette gøres lettest ved at tildele de børnesagkyndige
stemmeret ved sagernes afgørelse. Hvis de børnesagkyndige tildeles stem-
meret ved sagernes afgørelse, vil det desuden medføre, at der sikres yderli-
gere parallelitet til sagerne, som afgøres i kommunens børn og unge-udvalg,
hvor begge pædagogisk-psykologisk sagkyndige har stemmeret.
Øget brug af straksreaktioner mv.
Aarhus Kommune skal med udgangspunkt i vores egne erfaringer bemærke,
at det er meget vanskeligt at indstille til relevante straksreaktioner i sagerne.
Dette hænger særligt sammen med, at der ofte går lang tid fra barnet/den
unge har begået kriminaliteten, til sagen bliver behandlet i UKN. Det er den
lokale erfaring, at der for de 15-17-årige, hvor sagen først skal behandles i
byretten, kan gå mere end et år fra kriminaliteten er begået, til sagen har
været behandlet i retten.
Aarhus Kommune ser således frem til udarbejdelse af et inspirationskatalog,
men finder det ikke nødvendigt at ændre på anvendelsesområdet for be-
stemmelsen.
Aarhus Kommune foreslår, at kompetencen til iværksættelse af straksreakti-
oner eksempelvis henlægges til Politiets screeningsmedarbejdere – gerne i
samarbejde med kommunen. Det ville sikre, at der på et langt tidligere tids-
punkt kunne træffes afgørelse om relevante straksreaktioner for de involve-
rede børn og unge.
30. marts 2022
Side 3 af 4
Øget mulighed for at træffe afgørelser på skriftligt grundlag og priorite-
ring af sager
Aarhus Kommune finder det positivt, at der i yderligere omfang indføres
mulighed for, at formanden/næstformanden for UKN kan træffe afgørelser
på skriftligt grundlag. Det er håbet, at det vil være med til at smidiggøre
håndteringen af forbedringsforløbene og nedbringe antallet af møder i UKN
for det enkelte barn.
I forlængelse heraf, har Aarhus Kommune et ønske om, at Ungdomskrimina-
litetsnævnets sekretariat tildeles større kompetence i forhold til en løbende
prioritering af sagerne. Aktuelt betyder det, at alle sager i udgangspunktet
behandles i den indkomne rækkefølge, at det kan være nødvendigt for
kommunen at træffe afgørelse om bevilling af foranstaltninger inden mødet i
UKN (med samtykke). Det medfører en risiko for, at UKN træffer afgørelse
om andre foranstaltninger og derved at barnet og familien oplever afbrudte
forløb. Det kan også betyde, at det er nødvendigt for kommunen at indstille
til en foreløbig afgørelse fra formanden for børn og unge-udvalget (fx æn-
dring af anbringelsessted eller anbringelse uden for hjemmet), hvilket med-
fører, at sagen skal behandles i både Børn og unge-udvalget og UKN. I sa-
ger, hvor det er nødvendigt at få berammelse med kort frist, er der tale om
børn, unge og familier med et uopsætteligt behov for hjælp.
Aktuelt er praksis i UKN at der i videst muligt omfang prioriteres samme
bemanding af nævnsmedlemmer ved genbehandlinger i UKN som ved den
oprindelige nævnsmødebehandling. Aarhus Kommune vurderer ikke, at det
er i børnene og de unges interesser, at deres sager forsinkes ud fra dette
hensyn.
Smidigere overgang til den sociale indsats
Aarhus Kommune finder det positivt, at ansvarsfordelingen mellem UKN og
børn og unge-udvalget tydeliggøres.
Aarhus Kommune skal imidlertid samtidig gøre opmærksom på, at det i det
daglige fortsat er meget svært for de involverede parter at finde ud af, hvor-
når henholdsvis UKN og børn og unge-udvalget er kompetent til at behandle
sagerne.
Det bidrager i den sammenhæng særligt til forvirringen, at visse afgørelser
fastholdes i børn og unge-udvalget, selvom den unge har et forbedringsfor-
løb i UKN. I den sammenhæng kan fx peges på, at det er børn og unge-
udvalget, der skal træffe afgørelse om samvær i sager, hvor det er UKN, der
har truffet afgørelse om anbringelsen af barnet uden for hjemmet. Det er
vanskeligt for de involverede familier at forstå denne ansvarsdeling, ligesom
medlemmerne af det kommunale børn og unge-udvalg har vanskeligt ved at
forstå, hvorfor de skal træffe afgørelse om samvær i sager, hvor de ikke har
behandlet selve anbringelsessagen. Set ud fra både en ressourcebetragt-
ning og en GDPR betragtning kan det også være vanskeligt at forstå, hvorfor
man har valgt en model, hvor både UKN og børn og unge-udvalget skal
beskæftige sig med den samme sag.
30. marts 2022
Side 4 af 4
Øvrige bemærkninger – indholdselementer som Aarhus Kommune
gerne havde set indarbejdet i det fremsendte høringsmateriale
Aarhus Kommune bemærker følgende:
Klagemulighed
Aarhus Kommune havde gerne set, at man i det nuværende høringsmateria-
le ikke gør op med den manglende klagemulighed for sagens parter.
Der bør indføres en klageadgang til Ankestyrelsen på samtlige afgørelser
efter UKL, således at området sidestilles med muligheden for at klage over
tilsvarende afgørelser efter serviceloven. Dette både for at tilgodese parter-
nes retssikkerhed og for at give Ankestyrelsen mulighed for at samordne
praksis på begge områder.
Udarbejdelsen af den ungefaglige undersøgelse
Aarhus Kommune havde gerne set, at man i det fremsendte høringsmateria-
le havde givet adgang til at indhente oplysninger uden samtykke til den un-
gefaglige undersøgelse.
Der er med den nuværende udformning af reglerne ikke mulighed for at ind-
hente oplysninger til sagen uden samtykke fra andre end Politiet, anklage-
myndigheden, kriminalforsorgen og kommunale myndigheder – det er altså
fx ikke muligt at indhente sundhedsfaglige oplysninger fra Regionen, egen
læge m.v., hvis der ikke foreligger samtykke hertil (i modsætning til børne-
faglige undersøgelser, hvor oplysningerne kan indhentes både med og uden
samtykke).
Hertil kommer en opmærksomhed på at somatikken, psykiatrien og skole-
området ikke er pålagt samme tidsfrister for udarbejdelse af udtalelser og
fremsendelse af relevant materiale. Særligt i de tungere sager med anbrin-
gelse uden for hjemmet og de tilhørende bestemmelser (fx samvær), har
Ankestyrelsen meldt tydeligt ud, at kravet til oplysningsgrundlaget for sager
behandlet efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet er det samme
som for sager behandlet efter serviceloven. Der bør således også her være
opmærksomhed på, at en ikke tilstrækkelig oplysning af sagen medfører en
risiko for, at der ikke bliver truffet afgørelse om rette hjælp til barnet/den
unge.
Slutteligt skal Aarhus Kommune bemærke, at det er af stor betydning at der
sikres sammenhæng mellem Lov om Bekæmpelse af Ungdomskriminalitet
og den kommende Barnets Lov, hvorfor der allerede for nuværende er et
ønske om at der vil ske konsekvensrettelser i forhold hertil.
Med venlig hilsen
Anders Winnerskjold
rådmand / Erik Kaastrup-Hansen
direktør
Hovedgaden 12, 1D-E • 7190 Billund• Tlf. 3378 3300 • brd@brd.dk • www.brd.dk • EAN: 5798000985827 • CVR: 25966376
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
31.03.2021
J.nr. 3.7.27/amc
Det kræver yderligere tiltag, hvis barnet skal beskyttes i Ungdomskriminalitetsnævnet og i
de reaktioner, der gives
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, færdselsloven
og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet m.v. - j. nr. 2021-0090-3592
Børnerådet svarer udelukkende på den del af lovforslaget, der omhandler ændring af
Ungdomskriminalitetsnævnet. Forslaget om ændring af lov om bekæmpelse af
Ungdomskriminalitet kommer på baggrund af de to nyeste delevalueringer af
Ungdomskriminalitetsnævnet, som kan findes her. Delevalueringerne er en del af
Justitsministeriets Forskningskontors samlede evaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet.
Delevalueringerne bemærker sig særligt ved i så høj grad at mangle et børneperspektiv på
Ungdomskriminalitetsnævnet. Børnerådet mener, at en fyldestgørende evaluering skal
indeholde perspektiver fra samtlige deltagende parter, hvis det er målet at kunne give et
retvisende billede af Ungdomskriminalitetsnævnet. Det er bekymrende, at det ikke er
tilfældet.
Ændringerne i det nye forslag medfører blandt andet, at der skal sikres en øget brug af
straksreaktioner, samt at der sker en smidiggørelse og effektivisering af nævnet, herunder
overgangen fra kriminalitetsforebyggende indsatser efter ungdomskriminalitetsloven til sociale
indsatser efter serviceloven. Der gives øget mulighed for at inddrage børnesagkyndige i sager
vedrørende 15-17-årige. Endelig får nævnet mulighed for at undtage børn og unge med svært
nedsat psykisk funktionsevne fra nævnsbehandling.
Overordnet mener Børnerådet, at det er afgørende, at Børnekonventionens artikel 3 om
hensynet til barnets bedste samt artikel 12 om inddragelse af barnet efterleves i
bestemmelserne, som ligger til grund for Ungdomskriminalitetsnævnet. Justitsministeriet bør
aktivt forholde sig til disse to artikler, hvad angår de 10-14-årige, som kommer i kontakt med
Ungdomskriminalitetsnævnet og sikre, at hensynet til barnets bedste tillægges afgørende vægt
samt at barnet inddrages tilstrækkeligt og meningsfuldt i forbindelse med nævnsbehandlingen.
Det er bekymrende, at disse artikler ikke nævnes i lovforslaget. Det er afgørende, at vi husker,
at børn er en særligt sårbar gruppe og skal beskyttes som sådan. Den gruppe børn, som
kommer i kontakt med Ungdomskriminalitetsnævnet er særligt sårbare, og det kræver derfor
2
Hovedgaden 12, 1D-E • 7190 Billund • Tlf. 3378 33 00 • brd@brd.dk • www.brd.dk • EAN: 5798000985827 • CVR: 25966376
særlig agtpågivenhed fra både lovgivers side og de fagpersoner, der kommer i kontakt med
dem. Vores holdning til ændringerne er følgende:
• Børnerådet vil på det kraftigste fraråde, at børn under 15 år pålægges
straksreaktioner, som ikke overholder den gældende arbejdsmiljølovgivning om
beskyttelse af barnet
• Børn med nedsat psykisk funktionsevne skal undtages fra nævnsbehandling, når den
ikke er formålstjenlig
• Børn i alderen 10-14 år bør udelukkende indstilles til nævnsbehandling efter en
konkret vurdering ud fra deres individuelle forhold
• Kommunerne har en vigtig rolle over for målgruppen, og vi bifalder tiltag, der styrker
den rolle, såsom oplysning af sagen og i forbindelse med overgange
• Hvis en børnesagkyndig kan forbedre inddragelsen af den 15-17-årige, så skal den
mulighed anvendes
Børnerådet fraråder øget brug af straksreaktioner over for børn og unge mistænkt for
kriminalitet
Børnerådet er betænkeligt over for Justitsministeriets ønske om øget brug af straksreaktioner.
Straksreaktioner skal efter loven være af opdragende og genoprettende karakter.
Justitsministeriet bruger følgende eksempler på begrebet straksreaktion: rydde op efter
begået hærværk, vaske brandbiler, gøre rent i boligforeninger og renholdelse af parker.
Børnerådet har svært ved at se, hvordan renholdelse af parker kan være at ”gøre skaden god
igen” eller være af opdragende eller genopdragende karakter, når anvendelsesområdet for
behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet er, at barnet er mistænkt for personfarlig
kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet. Hvis barnet er mistænkt for at have udført en så
alvorlig handling, må man formode, at det kræver socialpædagogiske indsatser og høj
pædagogisk faglighed at hjælpe barnet – ikke rengøring af brandbiler og parker. Det er helt
afgørende, at der er proportionalitet imellem hensynet til barnets bedste, den udførte
handling og reaktionen. Vi mener derfor, det er naturligt, at det hidtil har været svært at finde
og lave egnede straksreaktioner.
Vi mener også, at det at sætte børn til at arbejde synes malplaceret og potentielt i strid med
Børnekonventionens artikel 3 om hensynet til barnets bedste samt dansk
arbejdsmiljølovgivning. Det er potentielt farligt for børn under 13 år at skulle arbejde, og efter
arbejdsmiljøreglerne må de da heller ikke arbejde, medmindre det er i teaterforestillinger eller
lignende. De 13-15-årige må udelukkende foretage lettere arbejde, og må blandt andet ikke
rengøre store arealer, betjene maskiner eller foretage tunge løft. Forslaget er dermed
stridende mod de gældende regler for børns og unges arbejde, særligt hvad angår de 10-12-
årige. Justitsministeriet bør forholde sig til, hvorledes de forventer, at arbejdsmiljøloven
overholdes.
3
Hovedgaden 12, 1D-E • 7190 Billund • Tlf. 3378 33 00 • brd@brd.dk • www.brd.dk • EAN: 5798000985827 • CVR: 25966376
I forslaget redegøres der for reglerne ved ulykker i forbindelse med straksreaktioner. Vi mener,
det er meget bekymrende, at børn i 10-14-års alderen skal risikere at få skader for resten af
livet, fordi de er blevet sat til at udføre manuelt arbejde, som led i et politisk ønske om, at
børnene mærker en konsekvens. Det er ganske enkelt ikke proportionelt.
Vi mener, det skal fremhæves, at barnet skal inddrages i beslutningen om en mulig
straksreaktion jævnfør Børnekonventionens artikel 12, samt at principperne for genoprettende
ret følges, med behørige hensyn til barnets alder og modenhed. Det bør også fremhæves over
for kommunerne og nævnet, at særlig beskyttelse af børnene skal prioriteres, så der ikke er
risiko for, at børnene får skader i forbindelse med at være blevet pålagt en straksreaktion. Det
fremgår ikke tydeligt nok på nuværende tidspunkt, og det risikerer at få fatale konsekvenser
for børnene.
Børnerådet vil derfor på det kraftigste fraråde, at børn under 15 år pålægges straksreaktioner
af den type.
Alle børn med nedsat psykisk funktionsevne skal kunne undtages fra nævnsbehandling
Med forslaget får nævnet mulighed for at undtage børn med svært nedsat funktionsevne. Det
er i udgangspunktet meget positivt, da disse børn og unge ikke forstår processen, og der ofte
er risiko for, at de lider overlast derved.
Børnerådet mener dog, det skal overvejes, hvorvidt børn med nedsat funktionsevne i det hele
taget skal undtages fra nævnsbehandling, da de må formodes at have svært ved at forstå
forløbet, indholdet og konsekvenserne deraf. Derudover er de sandsynligvis ikke egnede til
hverken straksreaktioner eller forbedringsforløb, når de ikke forstår indholdet af dem. Når
børnene har nedsat forståelse af konsekvenserne af deres handlinger, mener vi, det er forkert
at argumentere for at give dem en opdragende sanktion. Vi foreslår derfor, at det skal være
muligt at undtage et barn eller en ung for behandling i UKN, hvis barnets eller den unges
kognitive eller psykiske funktionsevne betyder, at nævnsbehandling ikke vil være
formålstjenlig.
Der er en årsag til, at den kriminelle lavalder ligger på 15 år i Danmark. Børnerådet mener
derfor, at Justitsministeriet mangler at redegøre for, hvorvidt en 10-årig forstår
konsekvenserne af sine handlinger ved at komme i et Ungdomskriminalitetsnævn. Børn på 10
år er på et tidligt stadie i deres udvikling, og nævnsbehandlingen er af så kompleks og abstrakt
karakter, at et umodent barn ikke kan overskue og forstå betydningen af det indhold, der er på
et nævnsmøde. Sammenholdt med at arbejdsmiljøreglerne forbyder så små børn at udføre
arbejde, så er det på tide, at der tages hensyn til, at børn i 10-14-års alderen har meget svære
betingelser i dette system. I stedet kunne der med fordel tænkes i helhedsorienterede
indsatser for hele familien, som det også er tænkt i aftaleteksten om Barnets lov på
socialområdet.
Ofte vil det nemlig være sådan, at børnene allerede er i et forløb i kommunen, hvorfor det vil
pålægge barnet yderligere pres fx at risikere et forbedringsforløb hen over 4 år i
Ungdomskriminalitetsnævnet, fremfor at kommunens indsats fx intensiveres ud fra en konkret
vurdering, så barnet forstår, hvad der sættes i værk. Der er en stor risiko ved at have flere
4
Hovedgaden 12, 1D-E • 7190 Billund • Tlf. 3378 33 00 • brd@brd.dk • www.brd.dk • EAN: 5798000985827 • CVR: 25966376
aktører inde over, nemlig at indsatsen ikke bliver kontinuerlig og ikke sikrer den rigtige støtte i
hele forløbet.
Børn i aldersgruppen 10-14 år bør derfor ligesom børn og unge med nedsat psykisk
funktionsevne også kunne undtages fra nævnsbehandling. Reelt vil det give mening, at de kun
indstilles til nævnsbehandling efter en konkret vurdering ud fra deres individuelle forhold.
Det er positivt, at nævnet får mulighed for at udskyde sagen
Lovforslaget indeholder også en mulighed for, at formanden kan udsætte en sag med henblik
på indhentelse af yderligere oplysninger. Vi mener, det må være helt afgørende, at sagen
oplyses fyldestgørende. Vi var med indførelsen af Ungdomskriminalitetsnævnet blandt andet
bekymrede for den korte frist på 3 uger for kommunen til at oplyse sagen. Det er meget kort
tid, så vi er tilfredse med at se, at der gives mulighed for at udskyde sagen, hvis der mangler
relevante oplysninger.
Det virker helhedsorienteret, at nævnet kan indhente psykologisk undersøgelse af
forældrene
Der bliver mulighed for, at der kan udføres en psykologisk undersøgelse af forældrene, bl.a. for
at afdække forældrenes grundlag for at støtte op om barnets tildelte reaktion. Dette giver
mening ud fra en helhedsorienteret tilgang. Dog ligner det et parallelforløb ift. dele af
kommunens børnefaglige undersøgelse efter servicelovens § 50, som til sammenligning
benytter sig af forældreevneundersøgelser. Vi mener, at nævnet mere og mere får beføjelser
og forpligtelser, der ligner kommunens, men som kaldes noget andet. Der er risici ved at have
to forløb, som på sin vis løber parallelt, men som indeholder store forskelle i forhold til
konsekvenserne for børnene. Det vil være svært for børn og forældre at gennemskue disse
forhold og de konsekvenser, som det får for børn og forældre.
Nævnet bør gives mulighed for at anvende børnesagkyndige i sager vedrørende 15-17-årige,
når det fremmer inddragelsen af den unge
Lovforslaget giver øget mulighed for børnesagkyndige i sager vedrørende 15-17-årige med
nedsat psykisk funktionsevne eller lign. Børnerådet ser dette tiltag som et forsøg på at
kompensere for, at de 15-17-åriges oplevelser i nævnet kan være voldsomme. Det er et
udmærket tiltag, hvis det beskytter den pågældende målgruppe og bidrager til en bedre
dialog. Ministeriet understreger, at der skal lægges vægt på, om den unge har nedsat psykisk
funktionsevne eller andre psykiske udfordringer, uden at der dog er tale om en sådan svært
nedsat psykisk funktionsevne, at den pågældende efter den foreslåede § 36 a, jf. lovforslagets
§ 6, nr. 19, bør undtages fra nævnsbehandling. Ministeriet angiver, at det dog ikke er nok
begrundelse at tildele en børnesagkyndig, hvis den børnesagkyndige alene vurderes at kunne
bidrage til en bedre dialog med den unge. Dette perspektiv forekommer besynderligt, da
dialog er en af de vigtigste faktorer for en god inddragelse af barnet/den unge efter
Børnekonventionens artikel 12.Vi er derfor uforstående overfor, at en forbedring af dialogen
mellem den unge og nævnet ikke er tilstrækkelig begrundelse for at anvende en
børnesagkyndig. Den unges deltagelse i og forståelse af nævnsmødet må være helt afgørende
for nævnsbehandlingen, da det er den unge, som er centrum herfor. Vi foreslår derfor, at hvis
5
Hovedgaden 12, 1D-E • 7190 Billund • Tlf. 3378 33 00 • brd@brd.dk • www.brd.dk • EAN: 5798000985827 • CVR: 25966376
det vurderes, at det kan forbedre dialogen, skal en børnesagkyndig altid anvendes på
nævnsmødet.
Børnerådet ser gerne en smidigere overgang til social indsats
Børnerådet er tilfreds med at se et tiltag, der sigter på en smidigere overgang til en social
indsats for barnet/den unge, da overgange generelt er svære for børn og unge med særlige
behov, fordi det er risiko for, at viden går tabt og at barnet/den unge ikke får tilstrækkelig
opbakning til at komme videre ind i det nye tiltag, hvorefter indsatsen er spildt.
Med venlig hilsen
Agi Csonka Lisbeth Sjørup
Formand Sekretariatschef
31.3.2022
K ø b e n h a v n
2021-081657
J o u r n a l n u m m e r
Justitsministeriet
Strafferetskontoret@jm.dk
Anbr@jm.dk
Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, færdselsloven og lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Effektivisering af straffesagskæden og af nævnsprocessen
m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotos og
forbedring af politiets muligheder for efterforskning)
Justitsministeriet har anmodet om en udtalelse om udkast til forslag til lov om ændring af
straffeloven, retsplejeloven, færdselsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
(Effektivisering af straffesagskæden og af nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet,
øget adgang til videregivelse og optagelse af fotos og forbedring af politiets muligheder for
efterforskning).
Ungdomskriminalitetsnævnet skal i den anledning udtale følgende om forslaget til ændringer i
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (ungdomskriminalitetsloven):
Ændring af ungdomskriminalitetslovens § 6
I udkastet til lovforslaget er indsat en bestemmelse i § 6, stk. 3, hvorefter formanden kan
beslutte, at nævnet skal bistås af en børnesagkyndig i sager vedrørende unge i alderen 15-17 år,
når det skønnes særdeles påkrævet af hensyn til den unge.
Ungdomskriminalitetsnævnet finder, at bestemmelsen bør tilpasses således, at beslutningen om
at lade nævnet bistå af en børnesagkyndig kan træffes af formanden eller en næstformand og
ikke alene af formanden.
Ændring af ungdomskriminalitetslovens § 9
I udkastet til lovforslaget nyaffattes § 9, således at justitsministeren kan fastsætte regler om,
hvilken myndighed Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat skal høre under, idet det forventes
at sekretariatsbetjeningen af Ungdomskriminalitetsnævnet flyttes fra politiet fra den 1. januar
2023 til Danmarks Domstole.
Ungdomskriminalitetsnævnet finder, at placeringen af Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat
bør være lovbestemt på linje med en række andre nævn, herunder Procesbevillingsnævnet som
henhører under Danmarks Domstole.
Det fremgår af bemærkningerne til den nuværende bestemmelse, at ændringer efter
etableringen af sekretariatet drøftes med Ungdomskriminalitetsnævnets formand. Tilsvarende
bør det fremgå af bemærkningerne til den nyaffattede § 9, at det forudsættes, at ændringer
vedrørende sekretariatsbetjeningen af nævnet, herunder myndighedsplacering, fysisk og
geografisk placering samt organisering drøftes med Ungdomskriminalitetsnævnets formand.
Ændring af ungdomskriminalitetslovens § 21
Efter dialog med Justitsministeriet er det besluttet ikke at foretage ændring af
ungdomskriminalitetslovens § 21 som anført i udkastet til lovændringen. Der tages forbehold for
bemærkninger fra Ungdomskriminalitetsnævnet, såfremt udkastet bevares, eller der foreslås
andre ændringer af denne bestemmelse.
Ændring af ungdomskriminalitetslovens § 22
Med henblik på at skabe klarhed over, hvem der træffer afgørelse om hjemgivelse af et anbragt
barn eller ung i en situation, hvor hjemgivelsesprocessen ønskes igangsat i forbindelse med, at
et forbedringsforløb efter ungdomskriminalitetsloven ophører, foreslås det, at der i
ungdomskriminalitetslovens § 22 indsættes et nyt stk. 7, hvorefter kommunalbestyrelsen forud
for et forbedringsforløbs ophør har kompetence til at træffe afgørelse om hjemgivelse, jf.
servicelovens § 68, stk. 1-4, som fastsætter nærmere regler om hjemgivelse af et barn eller en
ung og længden af en hjemgivelsesperiode.
Som det også fremgår af bemærkningerne til pkt. 2.16.3.1., Fastsættelse af genbehandlingsfrister
i sager med tvangsmæssige anbringelser, kan en anbringelse fastsat som led i et
forbedringsforløb, alene opretholdes efter forbedringsforløbets udløb, hvis kommunens børn og
unge-udvalg træffer fornyet afgørelse herom efter reglerne i servicelovens § 62.
Ungdomskriminalitetsnævnet skal i den forbindelse bemærke, at hjemgivelsesperioden, jf.
servicelovens § 68, stk. 5, er en fortsat anbringelse.
Det foreslås, at det i bemærkningerne afklares, om det med lovforslaget forudsættes, at
kommunalbestyrelsen i forbindelse med afgørelse om hjemgivelse, ligeledes skal træffe afgørelse
om anbringelse, således at anbringelsen i den del af hjemgivelsesperioden, der ligger efter udløb
af forbedringsforløbet, har hjemmel i serviceloven, idet det vil afhjælpe eventuel tvivl herom hos
kommunerne.
Ændring af ungdomskriminalitetslovens § 23
Det fremgår af lovforslaget, at ungdomskriminalitetslovens § 23, stk. 3, foreslås ændret, således
at genbehandlingsfristen for behandling af en tvangsmæssig anbringelse efter § 14, stk. 2-4, altid
regnes fra Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse – og derfor ikke længere fra den endelige
afgørelse i Ankestyrelsen eller dom – i de tilfælde, hvor afgørelsen har været påklaget til
Ankestyrelsen eller indbragt for retten.
Den foreslåede ændring vil medføre, at en afgørelse om tvangsmæssig anbringelse, hvor
genbehandlingsfristen er fastsat til 1 år, jf. § 23, stk. 1, som følge af lang sagsbehandlingstid hos
Ankestyrelsen og domstolene, skal genbehandles ganske kort tid efter, at Ankestyrelsen eller
retten har taget stilling til anbringelsesgrundlaget, hvilket kan virke unødigt forstyrrende for den
unge.
Det indstilles derfor, at den nuværende formulering i § 23, stk. 3, bibeholdes, således at
genbehandlingsfristen først regnes fra Ankestyrelsens afgørelse eller rettens dom i de tilfælde,
hvor sagen er påklaget eller indbragt for retten.
Det fremgår endvidere af lovforslaget, at der foreslås indsat en ny bestemmelse i § 23, stk. 5,
hvorefter det vil være kommunens børn og unge-udvalg, der efter reglerne i servicelovens § 62
skal træffe afgørelse om, hvorvidt en anbringelse skal opretholdes efter
ungdomskriminalitetslovens § 23, stk. 1 og 2.
Hvis et forbedringsforløb med en tvangsmæssig anbringelse efter § 14, stk. 2, har en varighed på
2 år, og der efter § 23, stk. 1, fastsættes en genbehandlingsfrist på 1 år, afskæres
Ungdomskriminalitetsnævnet med den foreslåede ændring fra at genbehandle sagen og træffe
afgørelse om fortsat anbringelse under det igangværende forbedringsforløb, hvor det er
Ungdomskriminalitetsnævnet, der har kompetencen til at træffe afgørelser om anbringelse af
barnet eller den unge. I denne situation bør der ske en genbehandling i
Ungdomskriminalitetsnævnet efter § 23, og sagen bør fortsat – som det er formuleret på
nuværende tidspunkt i § 23, stk. 1, 2. pkt., – forelægges af kommunen.
Ankestyrelsen har i flere sager fastsat en genbehandlingsfrist efter § 23, stk. 1 eller 2, der ligger
efter udløbet af et forbedringsforløb, ligesom Ankestyrelsen i flere tilfælde har truffet afgørelse
om, at anbringelsen af barnet eller den unge skal vare i en længere periode, end
forbedringsforløbet er gældende. Dette har i flere tilfælde – både hos
Ungdomskriminalitetsnævnet, ungekriminalforsorgen og en række kommuner – skabt uklarhed
om, hvornår forbedringsforløbet ophører, og hvornår der er behov for at træffe afgørelse om
fortsat anbringelse efter serviceloven.
En præcisering i lovens ordlyd eller forarbejder om, at der ikke skal fastsættes en
genbehandlingsfrist, når denne efter § 23 vil ligge efter udløbet af et forbedringsforløb, vil skabe
klarere rammer for, hvornår forbedringsforløbet ophører og for, hvornår det er nødvendigt at
træffe afgørelse om fortsat anbringelse efter serviceloven.
Dette vil endvidere tydeliggøre, at der ikke skal ske genbehandling i
Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis forbedringsforløbet er udløbet, og at kompetencen til at
træffe afgørelse om fortsat anbringelse fremadrettet ligger hos kommunalbestyrelsen eller børn
og unge-udvalget efter serviceloven.
Det indstilles på denne baggrund endvidere, at der i § 23, stk. 5, tilføjes efter ”lov om social
service”, ”inden forbedringsforløbets udløb, når en anbringelse uden samtykke skal opretholdes
efter udløbet.”
Økonomiske konsekvenser
Det bemærkes, at lovændringerne kan have økonomiske konsekvenser ud over det allerede
oplyste, herunder med hensyn til anvendelse af videolink i tilfælde, hvor det besluttes at lade et
barn eller en ung med svært nedsat psykisk funktionsevne deltage i nævnsmødet via et videolink
i et andet lokale eller lignende.
Med venlig hilsen
Sanne Bager
Justitia | Danmarks uafhængige juridiske tænketank
31. marts 2022
Justitia Fruebjergvej 3 2100 København Ø 23926100 info@justitia-int.org
1
Forslag til forbedring af politiets muligheder
for efterforskning m.v.
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
forskellige andre love (Effektivisering af straffesagskæden og af nævnsprocessen
m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af
fotos og forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.),
Justitsministeriets sagsnr. 2021-0090-3592.
Justitsministeriet har den 3. marts 2022 sendt ovennævnte udkast til lovforslag i høring. Dette
høringssvar indeholder alene bemærkninger til den del af lovudkastet, som vedrører politiets adgang
til at registrere en mistænkts eller en anden persons færden ved brug af gps eller et andet lignende
apparat uden retskendelse.
Forslaget indebærer, at det nuværende krav om retskendelse og beskikkelse af en indgrebsadvokat
i forbindelse med politiets sporing af en mistænkt, eller en person med tilknytning til en mistænkt,
ophæves, således at sådanne indgreb fremover kan foretages uden tilladelse fra retten.
Justitia anbefaler, at denne del af lovforslaget falder bort, idet ressourcehensyn ikke ses at kunne
retfærdiggøre en svækkelse af borgeres retssikkerhedsgarantier i forbindelse med et så væsentligt
indgreb i privatlivets fred, som der er tale om. De nugældende regler, som stiller krav om, at retten
godkender sådanne indgreb, ses at udgøre et betryggende retssikkerhedsmæssigt værn, som bør
opretholdes. Desuden kan gps-sporing i intensitet sidestilles med sporing ved hjælp af
teleobservation og observation ved hjælp af fjernbetjente kameraer og lignende, som i dag er
underlagt de samme betingelser om retskendelse.
Desuden ser det ud til, at borgere, der udsættes for sådanne indgreb, vil få en dårligere retsstilling,
end i tiden før 2018, hvor de nuværende regler om politiets adgang til at anvende gps-sporing blev
indført, hvis forslaget gennemføres. Subsidiært foreslås det derfor, at Justitsministeriet som
minimum sikrer sig, at der opretholdes et krav om retskendelse, hvis placering af en gps eller
lignende kræver indtrængen på privat område eller kræver indgreb i privat ejendom mv., som det
var tilfældet før 2018.
Baggrunden for Justitias anbefaling uddybes nedenfor.
Gældende ret
I dag har politiet under visse betingelser adgang til som led i efterforskningen af en lovovertrædelse
til at registrere en mistænkts eller en anden persons færden, hvis den pågældende har tilknytning til
Justitia | Danmarks uafhængige juridiske tænketank
31. marts 2022
Justitia Fruebjergvej 3 2100 København Ø 23926100 info@justitia-int.org
2
en mistænkt, ved brug af gps eller andet lignende apparat. Registrering dækker i denne
sammenhæng over transmittering eller lagring af oplysninger om personens geografiske placering,
sådan at politiet enten løbende eller efterfølgende kan følge personens færden.
Politiets adgang til at anvende gps-sporing omfatter ifølge lovforarbejderne også en adgang til f.eks.
indtrængen på privat område, hvis det er nødvendigt for at placere gps’en. Politiet har i den
forbindelse ligeledes adgang til at placere udstyr på privat område og gøre indgreb i udstyr, som
den mistænkte anvender.1
Efter gældende ret kræver et sådant indgreb ifølge retsplejelovens § 791 a, stk. 5, at indgrebet er af
væsentlig betydning for efterforskningen (indikationskravet), og at efterforskningen vedrører en
lovovertrædelse, der kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover (kriminalitetskravet).
Dertil kommer, at der gælder en almindelig proportionalitetsregel i relation til indgrebet, hvilket vil
sige, at indgrebet ikke må foretages, hvis der ikke er et rimeligt forhold mellem indgrebets formål,
sagens betydning og den krænkelse og ulempe, der påføres de berørte personer. Yderligere kræves
en forudgående retskendelse, medmindre indgrebets øjemed forspildes. Ved en efterfølgende
retskendelse skal politiet forelægge retten indgrebet senest inden 24 timer. Forud for rettens
behandling af indgrebet beskikkes der en såkaldt indgrebsadvokat, der skal varetage den berørtes
og andre berørtes interesser, og den berørte skal som udgangspunkt efterfølgende have
underretning om indgrebet fra den byret, der har godkendt indgrebet.
Lovforslagets indhold
Lovforslaget lægger op til at ophæve kravet om retskendelse ved politiets registrering af en
mistænkts eller en anden persons færden ved hjælp af gps eller et andet lignende apparat, ligesom
der ikke længere skal beskikkes en advokat for den, som indgrebet vedrører. Personen skal
efterfølgende som udgangspunkt modtage en underretning fra politiet om at indgrebet har fundet
sted.
Ændringen begrundes i lovforslaget med, at det er ressourcetungt for politiet at indhente
forudgående eller efterfølgende retskendelser, og at en ophævelse af kravet vil kunne bidrage til
ressourcebesparelser for både politiet, anklagemyndigheden og domstolene. Derudover begrunder
Justitsministeriet ændringen med, at Straffelovrådet i sin betænkning nr. 1563/2017 om freds- og
ærekrænkelser lagde op til, at hjemlen for politiet til, under nærmere fastsatte betingelser at anvende
sporings- og pejlingsudstyr i forbindelse med efterforskningen af strafbare forhold, kunne tage
udgangspunkt i retsplejelovens § 791 a, stk. 1, herunder også således, at der ikke kræves
retskendelse.2
1 Lovforslag nr. L 20 fremsat den 3. oktober 2018 om forslag til lov om ændring af lov om straffeloven, retsplejeloven,
erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, specielle bemærkninger til § 2, til nr. 7.
2 Se lovudkastet side 40 samt betænkning 1563/2017 s. 115.
Justitia | Danmarks uafhængige juridiske tænketank
31. marts 2022
Justitia Fruebjergvej 3 2100 København Ø 23926100 info@justitia-int.org
3
Justitsministeriet ser ikke væsentlige retssikkerhedsmæssige betænkeligheder forbundet med at
ophæve kravet om retskendelse og om beskikket indgrebsadvokat, da de øvrige betingelser
opretholdes, og at der vil være et krav om efterfølgende underretning om indgrebet fra politiet.
Underretningen fra politiet sikrer, at de berørte personer har adgang til at få prøvet lovligheden af
politiets indgreb, jf. retsplejelovens § 746.
Justitias vurdering
Det må anses for helt nødvendigt, at politiet har en vis adgang til at foretage forskellige
tvangsindgreb med det formål at opklare og efterforske kriminalitet. Det bør dog sikres, at indgreb
i borgernes frihedsrettigheder ledsages af tilstrækkelige retssikkerhedsgarantier, og at indgrebene
ikke går videre end nødvendigt.
Det bemærkes i den forbindelse, at politiets virksomhed er omfattet af de almindelige
forvaltningsretlige grundsætninger og principper, herunder princippet om saglig forvaltning, som
betyder, at politiet kun må inddrage saglige hensyn i behandlingen af sager, og at politiet ikke må
anvende mere indgribende midler, hvis mindre indgribende midler er tilstrækkelige og en
foranstaltning eller indgreb skal stå i rimeligt forhold til målet.
Dette proportionalitetsprincip kommer f.eks. til udtryk i Folketingets Ombudsmands udtalelse FOB-
2013-21, der handlede om et kommunalt opholdssteds anvendelse af gps over for en beboer.
Faderen til beboeren havde klaget over, at kommunen ikke konsekvent anvendte gps overfor sønnen.
Ombudsmanden udtalte, at anvendelse af gps er et indgreb i selvbestemmelsesretten og et udtryk
for magtanvendelse, og at en afgørelse om magtanvendelse skal være skånsom og så kortvarig, som
muligt. Herunder skal der foretages en løbende vurdering af, om betingelserne for magtanvendelsen
fortsat er opfyldt. Derfor kunne det kommunale opholdssted ikke kritiseres for ikke konsekvent at
anvende gps over for sønnen til klager.
Derudover udgør politiets adgang til at foretage gps-sporing eller lignende sporing af en persons
færden et indgreb i privatlivets fred, idet uberettiget sporing ved hjælp af en gps eller et lignende
apparat af en persons færden er strafbart efter straffelovens § 264 b.
Ydermere har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i afgørelsen Uzun mod Tyskland
anerkendt, at gps-sporing af en bil udgør et indgreb i retten til privatliv, som er beskyttet i Den
Europæiske Menneskerettigheds Konventions artikel 8. Det bemærkes, at dommen omhandlede en
person, der var mistænkt for terrorisme, og hvor der i den forbindelse blev foretaget gps-sporing af
en med-mistænkts bil. På daværende tidspunkt stillede den tyske lovgivning ikke krav om
retskendelse som betingelse for gps-sporing. EMD lagde vægt på, at der var tale om overvågning af
en bil, der bevægede sig i det offentlige rum. EMD fandt ikke, at der var sket krænkelse af EMRK
artikel 8, idet den tyske lov opstillede tilstrækkelige garantier derved, at indgrebets lovlighed ville
blive prøvet ved en evt. efterfølgende straffesag, og da berørte personer efterfølgende skulle
Justitia | Danmarks uafhængige juridiske tænketank
31. marts 2022
Justitia Fruebjergvej 3 2100 København Ø 23926100 info@justitia-int.org
4
informeres om indgrebet. Det bemærkes dog, at Tyskland efterfølgende indførte et krav om
retskendelse som betingelse for gps-sporing, hvis sporingens varighed oversteg én måned.3
Selvom det således ikke umiddelbart kan konkluderes, at forslaget om at fjerne betingelsen om
retskendelse som krav for gps-sporing ville være i strid med EMRK artikel 8, er forslaget alligevel
forbundet med retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, hvilket baggrunden for udformningen af
den nuværende lovgivning også tydeliggør.
De gældende betingelser for politiets adgang til at foretage sporing af en persons færden med gps
eller et andet lignende apparat blev indført i 2018 som konsekvens af, at der samtidig blev vedtaget
en ny bestemmelse i straffeloven som kriminaliserer uberettiget registrering af en persons færden
ved hjælp af en gps eller et andet lignende apparat.4
Før 2018 var retstilstanden ifølge Straffelovrådet den, at sporing og pejling blev anset for at være et
straffeprocessuelt tvangsindgreb (og dermed at retskendelse var påkrævet), hvis det var nødvendigt
at bryde ind på privat ejendom (f.eks. indbrud i en bil), for at anbringe sporingsudstyr, men ikke hvis
udstyret f.eks. blev anbragt uden på en bil, som befinder sig et frit tilgængeligt sted.5
Det betød, at
straffelovens § 791 a, stk. 2, om observation med fjernbetjent kamera og lignende blev anvendt
analogt, hvis der var tale om et straffeprocessuelt indgreb, dog med særlige regler for
teleobservation, som er omfattet af § 791 a, stk. 5.6
Justitsministeriet var i 2018-lovforslaget enig med Straffelovrådet i, at der som følge af
kriminalisering af uberettiget gps-sporing skulle etableres en hjemmel i retsplejeloven til, at politiet
under nærmere fastlagte betingelser kan foretage den form for overvågning, som med ændringen
af straffeloven blev kriminaliseret.
I 2018-lovforslaget fremgår det, at Justitsministeriet var af den opfattelse, at gps-sporing kunne
sidestilles med teleobservation, jf. retsplejelovens § 791, stk. 5, som består i, at der indhentes
oplysninger fra teleudbydere om lokaliseringen af en mobiltelefons geografiske placering. I den
forbindelse blev det bemærket, at der i begge tilfælde er tale om, at en persons færden følges
fremadrettet og løbende. Det blev endda bemærket, at gps-sporing afhængig af de tekniske
muligheder kunne udgøre et indgreb med større intensitet, fordi lokaliseringen i nogle tilfælde kan
være mere præcis.7
3 Uzun mod Tyskland (app. No. 35623/05), præmis 71-72.
4 Ved lov nr. 1719 af 27. december 2018 om ændring af straffeloven mv. blev det i straffelovens § 264 b gjort strafbart uberettiget at
registrere en persons færden med gps eller et lignende apparat.
5 Lovforslag nr. L 20 fremsat den 3. oktober 2018 om forslag til lov om ændring af lov om straffeloven, retsplejeloven,
erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.2.
6 Lovforslag nr. L 20 fremsat den 3. oktober 2018 om forslag til lov om ændring af lov om straffeloven, retsplejeloven,
erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.2.
7 Lovforslag nr. L 20 fremsat den 3. oktober 2018 om forslag til lov om ændring af lov om straffeloven, retsplejeloven,
erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.3.
Justitia | Danmarks uafhængige juridiske tænketank
31. marts 2022
Justitia Fruebjergvej 3 2100 København Ø 23926100 info@justitia-int.org
5
Et tænkt eksempel, der kan udledes heraf, er at gps-sporing (alt efter gps’ens placering) muliggør,
at politiet i realtid, 24 timer i døgnet og over en lang periode uden den mistænktes viden kan følge
med i, hvor den mistænkte befinder sig geografisk med en stor præcision. Politiet kan dermed f.eks.
opnå viden om den mistænktes daglige bevægelsesmønster, herunder hvor den mistænkte bor og
arbejder, viden om hvilke personer den mistænkte omgås med og i hvilke tidsrum, hvor den
mistænkte handler ind, rejser på ferie, og om hvilke foreninger og fritidsaktiviteter den mistænkte
engagerer sig i mv.
Justitsministeriet fandt på grundlag af deres overvejelser i 2018, at betingelserne for politiets adgang
til at foretage gps-sporing skulle svare til betingelserne for at anvende teleobservation efter
retsplejeloven, og som i øvrigt også gælder for observation af personer, der befinder sig på et ikke
frit tilgængeligt sted ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende kamera eller lignende.
Det er Justitias opfattelse, at Justitsministeriet ved udformningen af de nugældende betingelser for
politiets adgang til at foretage gps-sporing, som blev indført i 2018, har opstillet et betryggende
retssikkerhedsmæssigt værn i form af krav om bl.a. enten forudgående eller efterfølgende
retskendelse samt om beskikkelse af advokat for den berørte person.
Som Justitsministeriet selv noterede sig i 2018, så udgør gps-sporing et ligeså eller hvis ikke mere
intensivt indgreb i retten til privatliv, end overvågning ved hjælp af teleobservation. Ressourcehensyn
kan ikke retfærdiggøre, at borgeres retssikkerhedsmæssige svækkes ved at kravet om retskendelse
ved anvendelse af gps-sporing fjernes.
Desuden ser det ud til, at den foreslåede affattelse af retsplejelovens § 791 a, vil betyde, at politiet
fremover aldrig vil behøve en retskendelse ved brug af gps-sporing, også selvom placering af
udstyret kræver indtrængen på privat område eller indgreb i privat ejendom mv., herunder placering
i en mistænkts bil eller i en persons taske eller tøj.
Det betyder, at borgerne med den foreslåede lovændring retssikkerhedsmæssigt vil blive stillet
dårligere end i tiden før 2018, hvor gps-sporing endnu ikke var kriminaliseret. Som nævnt ovenfor
skrev Straffelovrådet om retstilstanden før kriminaliseringen af gps-sporing i 2018, at hvis placering
af gps-sporingsudstyr krævede indtrængen på privat område eller indgreb i privat ejendom, f.eks.
ved indbrud i en bil, så blev retsplejelovens § 791 a anvendt analogt. Ifølge Højesterets dom i UfR
2000.2476 H var et sådant indgreb omfattet af bestemmelsens stk. 2, og retskendelse var derfor
påkrævet.
Kravet om retskendelse udgør en vigtig retssikkerhedsgaranti idet det sikres, at en uvildig og
uafhængig dommer tager stilling til, om betingelserne for at foretage indgrebet er opfyldt – er der
tale om et indgreb, der er væsentlig betydning for efterforskningen, er kriminalitetskravet opfyldt
m.v., ligesom man må antage, at et sådant krav medfører, at politiet kun anvender disse indgreb i de
allermest nødvendige tilfælde.
Justitia | Danmarks uafhængige juridiske tænketank
31. marts 2022
Justitia Fruebjergvej 3 2100 København Ø 23926100 info@justitia-int.org
6
Dertil kommer, at der ved rettens godkendelse er beskikket en såkaldt indgrebsadvokat, som
varetager den berørtes interesser. Dette udgør et yderligere retssikkerhedsmæssigt værn, som
ligeledes bortfalder, hvis forslaget gennemføres.
Justitia anbefaler derfor, at forslaget om ændringen i politiets adgang til at foretage gps-sporing
bortfalder. Subsidiært anbefales det, at det sikres, at der som minimum kræves retskendelse, hvis en
gps skal placeres på privat område eller kræver indgreb i privat ejendom mv.
Med venlig hilsen
Jacob Mchangama
Direktør
JUSTITIA
Mobil/Cell +45 24 66 42 20
E-mail: jacob@justitia-int.org
http://www.justitia-int.org
Justitia | Danmarks uafhængige juridiske tænketank
31. marts 2022
Justitia Fruebjergvej 3 2100 København Ø 23926100 info@justitia-int.org
1
Forslag til effektivisering af processen i
Ungdomskriminalitetsnævnet
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
forskellige andre love (Effektivisering af straffesagskæden og af nævnsprocessen
m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af
fotos og forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.),
Justitsministeriets sagsnr. 2021-0090-3592.
Justitsministeriet har den 3. marts 2022 sendt ovennævnte udkast til lovforslag i høring. Dette
høringssvar indeholder alene bemærkninger til den del af lovudkastet, som vedrører effektivisering
af processen i Ungdomskriminalitetsnævnet.
Indledningsvist bemærkes, at Justitia finder det positivt, at de i lovudkastet indeholdte forslag i et
vist omfang følger op på de tre delevalueringer ”Nævnsmødet. En delevaluering af
Ungdomskriminalitetsnævnet”, ”Screening og henvisning. En delevaluering af
Ungdomskriminalitetsnævnet” og ”Ungefaglige undersøgelser og indstillinger. En delevaluering af
Ungdomskriminalitetsnævnet”, som Justitsministeriet har udarbejdet som forudsat i aftalen om
Ungdomskriminalitetsnævnet af 29. juni 2018, jf. Retsudvalget, samling 2020-21, Alm. del, bilag 324,
og samling 2021-22, Alm. del, bilag 111.
Justitia finder det dog beklageligt, at lovudkastet ikke i videre omfang følger op på de øvrige
betænkelige forhold vedrørende Ungdomskriminalitetsnævnet, der er blevet afdækket i bl.a.
delevalueringerne, og som fremkom i forbindelse med den oprindelige lovgivningsproces om
etablering af Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. lov nr. 1705 af 27. december 2018 om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
For så vidt angår sidstnævnte kan Justitia i det hele henholde sig til sit høringssvar af 1. oktober 2018,
og det heri anførte. Nedenfor fremhæves dog en række forhold, som lovudkastet særligt giver
Justitia anledning til at fremkomme med bemærkninger til.
En strafferetlig proces
Det fremgår bl.a. af Justitias høringssvar af 1. oktober 2018, at det må anses for
retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at Ungdomskriminalitetsnævnet i en strafferetslignende proces
har kompetence til at pålægge børn under den kriminelle lavalder og børn/unge på 15-17 år
foranstaltninger, der minder om sanktioner, uden retsgarantierne i EMRK artikel 6 er iagttaget.
Justitia | Danmarks uafhængige juridiske tænketank
31. marts 2022
Justitia Fruebjergvej 3 2100 København Ø 23926100 info@justitia-int.org
2
Som påpeget af Justitia i høringssvaret er der flere elementer i processen ved nævnet, som taler for
at anse det for en strafferetlig proces, og dette vil formentlig også være oplevelsen hos barnet/den
unge.
Denne formodning bekræftes da også af delevalueringerne, se f.eks. ”Nævnsmødet. En delevaluering
af Ungdomskriminalitetsnævnet”, side 53, hvoraf det bl.a. fremgår, at der blandt de interviewede
fagpersoner er varierende opfattelser af, hvorvidt og i hvilken grad formålet med mødet bliver
forstået af børnene/de unge. En dommer har eksempelvis indtryk af, at mange af børnene/de unge
har opfattelsen af, at de har været i retten, når mødet er slut, og et kommunalt ansat nævnsmedlem
fortæller at have oplevet, at nogle 10-14-årige tror, at de har fået en plet på straffeattesten på
baggrund af deres deltagelse i Ungdomskriminalitetsnævnet.
Herudover fremgår det bl.a. af ”Screening og henvisning. En delevaluering af
Ungdomskriminalitetsnævnet”, side 35, at det alene er i 26 af 41 manuelt gennemgåede sager
vedrørende de 10-14-årige, at det er blevet identificeret, at barnet/den unge erkender eller delvist
erkender forholdet/forholdene. Det er et relativt lavt antal sager, hvor der har været fokus på denne
problemstilling, og der foreligger ikke nærmere oplysninger om baggrunden for, hvorfor barnet/den
unge ikke erkender eller alene erkender delvist, ligesom der ikke i øvrigt foreligger oplysninger om
disse sager.
Henset til, at der ikke sker en prøvelse af skyldspørgsmålet i Ungdomskriminalitetsnævnet, og at
barnets/den unges oplevelse af overholdelsen af de retssikkerhedsmæssige garantier må være så
meget desto mere negativ i tilfælde, hvor forholdet/forholdene benægtes, må den relativt store
andel af disse sager efter Justitias opfattelse anses for meget bekymrende.
Justitia skal på den baggrund overordnet anbefale, at der både i kommende evalueringer og mere
generelt sættes mere fokus på, hvorvidt karakteren og omfanget af de enkelte elementer af
straffeprocessuel karakter har den fornødne proportionalitet i forhold til formålet med reglerne. I
den forbindelse kan der bl.a. henvises til, at møderne skal foregå i et mødelokale ved en domstol, at
der er en overvægt af repræsentanter fra det strafferetlige system, og at reaktionsmulighederne på
flere punkter minder om samfundstjeneste.
Efter Justitias opfattelse bør der som minimum sættes yderligere fokus på og iværksættes initiativer,
der kan sikre, at barnets/den unges oplevelse af processen adskiller sig fra oplevelsen af den
strafferetlige proces, f.eks. ved at styrke vejledningen og inddragelsen af barnet/den unge i
processen yderligere. Dette kan bl.a. ske gennem bistand fra en advokat eller bisidder.
Uensartet screeningsgrundlag
Af ”Screening og henvisning. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet”, fremgår det side 3,
at der forekommer uensartet praksis vedrørende samarbejdet mellem anklagemyndigheden og
Justitia | Danmarks uafhængige juridiske tænketank
31. marts 2022
Justitia Fruebjergvej 3 2100 København Ø 23926100 info@justitia-int.org
3
screeningsmedarbejderne på tværs af politikredsene for sager om 10-14-årige, hvilket også kan
bevirke, at screeningsmedarbejdernes vurderingsgrundlag er uensartet.
Selvom det ikke kan fastslås, om det forskelligartede samarbejde på tværs af kredsene foranlediger
forskelle i, hvilke sager der henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet, finder Justitia det stærkt
beklageligt, at der hverken i lovudkastet eller i øvrigt ses at være fokus på denne
retssikkerhedsmæssigt principielle problemstilling.
Det fremgår herudover af evalueringen, side 41, at der blandt screeningsmedarbejderne er forskellige
vurderinger af, hvor stor en andel sager der kan karakteriseres som ubetydelig vold og dermed
frasorteres. I en kreds vurderer screeningsmedarbejderne, at der ikke har optrådt mange
”bagatelhændelser” i screeningsværktøjet. En screeningsmedarbejder i en anden kreds vurderer, at
ca. halvdelene af sagerne vedrørende personfarlig kriminalitet begået af de 10-14-årige frasorteres
med henvisning til, at sagen kan karakteriseres som ”skolegårdsvold”. Forskellene kan ifølge en
screeningsmedarbejder skyldes forskelle mellem kredsene i forhold til, hvorvidt disse sager optræder
i screeningsværktøjet. Der peges på, at der kan være forskellig praksis mellem kredsene med hensyn
til registreringen af denne type sager i forbindelse med efterforskningen, hvilket har betydning for,
om sagerne optræder i screeningsværktøjet.
Et af formålene med etableringen af Ungdomskriminalitetsnævnet var netop at sikre en ensartet
praksis til håndtering af sager om ungdomskriminalitet. Justitia finder det retssikkerhedsmæssigt
stærkt betænkeligt, at der således synes at være et uensartet screeningsgrundlag og en uensartet
praksis vedrørende samarbejdet mellem anklagemyndigheden og screeningsmedarbejderne i
politikredsene. Konsekvensen heraf kan være, at et barn under 14 år i ’en politikreds henvises til
Ungdomskriminalitetsnævnet, mens et tilsvarende forhold i en anden kreds vurderes at være f.eks.
”skolegårdsvold”, hvorefter barnet/den unge ikke henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet.
Det fremgår også af ”Nævnsmødet. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet”, side 69, at
andelen af sager, hvor der træffes afgørelse om ikke at iværksætte forbedringsforløb/straksreaktion
varierer en del fra politikreds til politikreds. I Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds er dette
tilfældet i 7 pct. af sagerne, mens det i Midt- og Vestjyllands politikreds er tilfældet i 38 pct. af
sagerne. Det angives i delevalueringen, at en årsag til disse variationer kan være en uensartet praksis
i forhold til, hvordan nævnsmedlemmerne i de forskellige politikredse træffer afgørelser. En anden
årsag kan være, at der er en uensartet praksis i forhold til, hvilke sager der henvises til nævnene i de
forskellige politikredse, således at karakteren af sagerne er forskellige.
På det foreliggende grundlag ses der således indikationer på, at den uensartede screeningspraksis
kan få betydning for, hvorvidt der i sidste ende iværksættes forbedringsforløb/straksreaktion. Af
retssikkerhedsmæssige årsager finder Justitia det meget beklageligt, at der i lovudkastet ikke er fokus
på denne problemstilling.
Justitia | Danmarks uafhængige juridiske tænketank
31. marts 2022
Justitia Fruebjergvej 3 2100 København Ø 23926100 info@justitia-int.org
4
Justitia skal på denne baggrund anbefale, at der iværksættes de nødvendige lovgivningsmæssige
og/eller andre initiativer til sikring af, at screeningsprocessen fremover bliver ensartet. Der bør derfor
straks iværksættes undersøgelser af baggrunden for den uensartede praksis.
Undtagelse af børn/unge med nedsat psykisk funktionsevne
Justitia finder det positivt, at lovudkastet indeholder en ny bestemmelse i
ungdomskriminalitetslovens § 36 a, der giver mulighed for at undtage børn og unge med svært
nedsat psykisk funktionsevne fra at få deres sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet.
Muligheden for at undtage de pågældende børn og unge er dog ifølge lovudkastet begrænset til,
at kommunen kan indstille til Ungdomskriminalitetsnævnet, at der ikke skal iværksættes
foranstaltninger af hensyn til svært nedsat psykisk funktionsevne hos barnet eller den unge.
Efter Justitias opfattelse havde det været hensigtsmæssigt, hvis muligheden for at undtage sager
omfattede alle tilfælde, hvor barnets eller den unges psykiske funktionsevne betyder, at det ikke vil
være formålstjenligt at behandle sagerne i nævnet, og ikke alene sager, hvor barnet eller har unge
har en svært nedsat psykisk funktionsevne.
Justitia skal herved henvise til, at der kan være en gruppe af børn og unge, der ikke kognitivt er i
stand til at forstå sagsprocessen og deltagelsen i nævnsmødet, uden at deres psykiske funktionsevne
er svært nedsat.
Justitia anbefaler derfor, at ordlyden i bestemmelsen ændres, så der fremover er mulighed for efter
en konkret vurdering at undtage en bredere gruppe af børn og unge under henvisning til den
kognitive forståelse.
Processen ved tvangsanbringelser
Sagens oplysning
Med lovudkastet gives der mulighed for, at der fremover i forbindelse med den ungefaglige
undersøgelse kan foretages en psykologisk undersøgelse af forældremyndighedsindehaveren, jf.
lovudkastets § 31, stk. 4, 3. pkt., og det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at den foreslåede
bestemmelse indholdsmæssigt svarer til servicelovens § 50, stk. 4, 4. pkt. Justitia finder dette initiativ
positivt. Der ses dog ikke herudover initiativer i lovudkastet til en egentlig forbedring af de
ungefaglige undersøgelser, hvilket er beklageligt.
I delevaluering ”Ungefaglige undersøgelser og indstillinger. En delevaluering af
Ungdomskriminalitetsnævnet”, side 36, nævner flere nævnsmedlemmer eksempler på, at materialet
fra kommunerne ikke vurderes at være godt nok. Hvad angår de ungefaglige undersøgelser nævnes
eksempler på, at materialet er uoverskueligt eller omfangsrigt og indeholder en række forskellige
bilag, der vurderes at være forældede eller irrelevante på anden vis. Hvad angår kvaliteten af de
ungefaglige undersøgelser nævner nogle nævnsmedlemmer desuden eksempler på, at der udestår
Justitia | Danmarks uafhængige juridiske tænketank
31. marts 2022
Justitia Fruebjergvej 3 2100 København Ø 23926100 info@justitia-int.org
5
oplysninger om relevante forhold vedrørende barnet/den unge. Enkelte nævnsmedlemmer har
oplevet, at nævnsmødet på den baggrund blev udsat. Det fremgår også af delevalueringen, at der i
130 ud af 1.035 sager har været en udsættelse af nævnsmødet, og at årsagen hertil i mere end en
tredjedel af sagerne har været, at oplysningsgrundlaget ikke var tilstrækkeligt.
Det fremgår videre af delevalueringen, at der blandt flere af de interviewede er en opfattelse af, at
kvaliteten af de ungefaglige undersøgelser og indstillinger er relateret til korte tidsfrister, og nogle
har en opfattelse af, at det ikke er helt entydigt, hvilke krav der er til de ungefaglige undersøgelser
og indstillinger.
Justitia finder det meget bekymrende, at hverken lovudkastet eller øvrige tiltag ser ud til at indeholde
initiativer til forbedring af disse forhold.
Justitia har dog noteret sig, at lovudkastet indeholder forslag til, at nævnets formand eller
næstformand kan beslutte at udsætte en sag med henblik på indhentelse af yderligere oplysninger.
Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at baggrunden herfor er, at nævnet over for
Justitsministeriet har oplyst, at flere sager bliver udsat på nævnsmødet, fordi det på mødet
konstateres, at der ikke er tilstrækkelige oplysninger til, at sagen kan afgøres. Dette fører bl.a. til, at
der i praksis indkaldes til en række nævnsmøder, selvom sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst, hvilket
medfører et øget tids- og ressourceforbrug for Ungdomskriminalitetsnævnets medlemmer, ligesom
det er til gene for barnet eller den unge, der skal møde op til nævnet flere gange end nødvendigt.
Justitsministeriet angiver i den forbindelse, at den foreslåede ændring, vil kunne bidrage til, at
nævnets ressourcer i højere grad anvendes optimalt, hvilket på sigt må forventes at have en positiv
effekt på den samlede sagsbehandlingstid i nævnet.
Justitia er naturligvis ikke uenig i denne antagelse. Kvaliteten af sagens oplysning kan dog næppe i
sig selv forventes at blive bedre af, at sagen kan udsættes med henblik på indhentelse af yderligere
oplysninger. Det bemærkes i den forbindelse, at der i delevalueringerne generelt ses en efterspørgsel
blandt de involverede efter bedre viden og flere kompetencer på området, ligesom der på tværs af
alle tre faggrupper efterspørges øget mulighed for erfaringsudveksling, se f.eks. side 84 i
”Nævnsmødet. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet”. Efter Justitias opfattelse vil øget
fokus herpå ligeledes have en effekt på kvaliteten af de ungefaglige undersøgelser og derved også
en positiv effekt på nævnets anvendelse af ressourcer og den samlede sagsbehandlingstid.
Justitia skal på denne baggrund anbefale, at der iværksættes yderligere initiativer, der kan sikre
kvaliteten af de ungefaglige undersøgelser og indstillinger, herunder en entydig klarlægning af
kravene til ungefaglige undersøgelser og indstillinger samt sikring af tilstrækkelig viden og
kompetencer hos de involverede.
Justitia | Danmarks uafhængige juridiske tænketank
31. marts 2022
Justitia Fruebjergvej 3 2100 København Ø 23926100 info@justitia-int.org
6
Advokat og bisidder
Af Justitias høringssvar af 1. oktober 2019 fremgår det endvidere, at det er positivt, at der i forhold
til første udspil er indført ret til gratis advokat til forældremyndighedsindehavere og børn, der er
fyldt 12 år, i sager om anbringelse med og uden samtykke. Henset til afgørelsernes meget
indgribende karakter og advokatbistandens afgørende betydning for retssikkerheden for både
forældre og børn anførte Justitia dog, at det ville have været at foretrække, at advokatbeskikkelsen
skete automatisk. Herved ville man kunne undgå den situation, at advokatbistand ikke tilvælges på
grund af eksempelvis manglende forståelse for processen eller manglende kendskab til advokatens
vigtige rolle.
Justitia påpegede endvidere i høringssvaret, at det ligeledes er positivt, at der i lovforslagets § 45 er
indført en ret for barnet til at medbringe en bisidder, svarende til servicelovens § 48 a. Justitia anførte
i den forbindelse, at da børn under 12 år ikke har ret til en gratis advokat, kunne der med fordel også
indføres en formodningsregel her, således at bisiddere som udgangspunkt medvirker i sager med
børn, der ikke er fyldt 12 år.
Justitia finder det beklageligt, at lovudkastet ikke ses at omfatte initiativer vedrørende
advokatbistand og bisidder. Det fremgår af ”Nævnsmødet. En delevaluering af
Ungdomskriminalitetsnævnet”, side 38, at barnet/den unge har haft advokatbistand under
nævnsmødet i godt en fjerdedel af møderne, mens forældremyndighedsindehavere har haft
advokatbistand i 15 pct. af møderne. Ved seks af møderne har der deltaget en eller flere bisiddere.
Bisidderne har været familiemedlemmer eller socialfaglige fagpersoner. I forlængelse heraf fremgår
det side 45, at selvom advokaternes bidrag til nævnsmøderne er meget varierende, så ytrer nogle
nævnsmedlemmer, at velforberedte advokater, der har skabt en relation til barnet/den unge inden
nævnsmødet, i høj grad bidrager positivt til at belyse barnets/den unges perspektiv.
Henset til det beskedne antal sager, hvor der efter det oplyste medvirker henholdsvis advokat og
bisidder, finder Justitia det tvivlsomt, om det retssikkerhedsmæssigt positive potentiale ved
medvirken af advokat og bisidder udnyttes i tilstrækkelig grad.
Justitia skal derfor på ny anbefale, at der automatisk beskikkes en gratis advokat til
forældremyndighedsindehavere og børn, der er fyldt 12 år, i sager om tvangsfjernelse, og at der
indføres en formodningsregel i sager med yngre børn, således at der som udgangspunkt medvirker
en besidder i disse sager.
Justitia er bekendt med, at regeringen i et kommende lovforslag vil give børn fra 10. år ret til gratis
advokatbistand i tvangsmæssige sager, der behandles i kommunernes børne- og ungeudvalg. Af
hensyn til de lighedspunkter, der er mellem behandlingen af sager i Ungdomskriminalitetsnævnet
og børne- og ungeudvalgene, bør adgangen til gratis advokatbistand efter Justitias opfattelse være
den samme begge steder. Det vil betyde, at børn fra 10. år også vil kunne få gratis advokatbistand i
Justitia | Danmarks uafhængige juridiske tænketank
31. marts 2022
Justitia Fruebjergvej 3 2100 København Ø 23926100 info@justitia-int.org
7
anbringelsessager ved Ungdomskriminalitetsnævnet. Justitia anbefaler, at det foreliggende
lovudkast justeres i overensstemmelse hermed.
Herudover bemærkes, at Justitia i rapporten ”Tvangsanbringelser - retssikkerhed i en kompliceret
beslutningsproces” fra september 2018 har peget på behovet for en særlig kvalificering af de
advokater, som påtager sig at repræsentere forældre og børn i tvangsanbringelsessager, hvilket f.eks.
kan ske gennem en særlig beneficeringsordning eller ved at stille krav om dokumentation af relevant
efteruddannelse.
Udvidelse af adgangen til at pålægge straksreaktioner
Med lovudkastet udvides anvendelsesområdet for straksreaktioner med henblik på at sikre, at
kommunerne i langt videre omfang indstiller til brug heraf i sager, som henvises til
Ungdomskriminalitetsnævnet, og at nævnet i langt videre omfang pålægger straksreaktioner.
Fremover vil en straksreaktion således skulle pålægges, hvis barnets eller den unges udviste adfærd
giver grundlag herfor. Endvidere vil der fremadrettet alene skulle lægges vægt på de grundlæggende
hensyn bag reglerne om straksreaktioner, herunder navnlig at reaktionen skal have en opdragende
karakter, og at reaktionen har et udviklingsmæssigt sigte, så barnet eller den unge kommer til at
opleve, at vedkommende bidrager til et trygt og ordentligt samfund.
Straksreaktioner kan imidlertid opleves som meget bebyrdende af barnet/den unge. Efter Justitias
opfattelse er det derfor vigtigt, at der medvirker en børnesagkyndig, som med sin faglige indsigt
bl.a. kan bidrage til, at der alene bliver pålagt reaktioner med det fornødne udviklingsmæssige sigte.
Efter de gældende regler deltager en børnesagkyndig som udgangspunkt i sager vedrørende de 10-
14-årige, men kun i særlige tilfælde, når det gælder unge i alderen 15 til 17 år. Dette gælder bl.a. de
tvangsmæssige sager. I de øvrige sager vedrørende de 15-17-årige, hvor der indstilles til
straksreaktion, må det derfor anses for tvivlsomt, om der er den fornødne faglige indsigt i forhold til
at vurdere reaktioners udviklingsmæssige sigte.
Justitia skal på den baggrund anbefale, at der uanset barnets/den unges alder altid medvirker en
børnesagkyndig i sager med indstilling om straksreaktion, således at der er tilstrækkelig fokus på, at
alene reaktioner med det fornødne udviklingsmæssige sigte bliver pålagt barnet/den unge.
Se også nedenfor om yderligere deltagelse af børnesagkyndige.
Yderligere deltagelse og inddragelse af børnesagkyndige
I lovudkastet foreslås det, at der fremover bør gives mulighed for, at Ungdomskriminalitetsnævnet
kan bistås af en børnesagkyndig i sager vedrørende børn og unge i alderen 15 til 17 år, hvor det
skønnes særdeles påkrævet af hensyn til den unge.
Efter Justitias opfattelse kan de børnesagkyndiges deltagelse dog med fordel udvides yderligere.
Udover de ovennævnte sager om pålæggelse af straksreaktion bør børnesagkyndige efter Justitias
Justitia | Danmarks uafhængige juridiske tænketank
31. marts 2022
Justitia Fruebjergvej 3 2100 København Ø 23926100 info@justitia-int.org
8
opfattelse generelt deltage i sager vedrørende børn og unge i alderen 15 til 17 år, når det vurderes
at kunne bidrage til en bedre dialog med barnet/den unge. Justitia finder ikke, som det anføres i
bemærkningerne til lovudkastet, at en ungefaglig undersøgelse efter ungdomskriminalitetslovens §
31 i alle tilfælde udgør et tilstrækkeligt grundlag, således at der ikke er behov for yderligere faglig
indsigt.
Det er endvidere Justitias opfattelse, at det vil styrke afgørelsernes faglige fundament, hvis de
børnesagkyndige deltager med stemmeret. I sager om tvangsanbringelse vil det samtidig betyde, at
afgørelsesprocessen i højere grad ligestilles med processen i de sager, som behandles i det sociale
system. Der henvises til Justitias tidligere høringssvar af 1. oktober 2018.
Justitia skal på den baggrund anbefale, at adgangen til deltagelse af børnesagkyndige i sager
vedrørende børn og unge i alderen 15 til 17 år yderligere udvides til at omfatte sager, hvor den
børnesagkyndige kan bidrage med nødvendig faglig indsigt, herunder bidrage til en bedre dialog
med barnet/den unge, og at de børnesagkyndige får stemmeret ved afgørelser i
Ungdomskriminalitetsnævnet.
Udvidet adgang til skriftlig behandling
Med lovudkastet foreslås det, at nævnsprocessen på en række punkter smidiggøres og effektiviseres.
Dette skal bl.a. ske ved, at der i højere grad end i dag vil kunne træffes afgørelser på skriftligt
grundlag i sager, hvor en skriftlig nævnsbehandling ikke går ud over retssikkerheden for barnet eller
den unge. Det foreslås bl.a., at alle parter skal være enige heri, ligesom en række øvrige betingelser
skal være opfyldt.
Med lovudkastet bliver det således fremover bl.a. muligt at træffe afgørelse på skriftligt grundlag i
sager vedrørende anmodninger om ophør eller ændring af en foranstaltning fastsat efter §§ 12-14
(straksreaktion, forbedringsforløb og anbringelse). Dette omfatter dog ikke afgørelser om
tilbageholdelse i forbindelse med anbringelse efter lovens § 18, stk. 1, og det fremgår af
bemærkningerne til lovudkastet, at baggrunden herfor er, at der er tale om sager af mere
indgribende karakter.
Justitia finder dog, at også visse af de sager, der fremover vil kunne afgøres på skriftligt grundlag,
har en så indgribende karakter, at processen kan være retssikkerhedsmæssigt betænkelig, f.eks.
afgørelser vedrørende ændring af forbedringsforløb og anbringelse. Dette gælder uanset, at alle
parter er enige i den skriftlige behandling. Det bemærkes i den forbindelse, at det kan være
vanskeligt for et barn/en ung til fulde at forstå nævnsprocessen, selv når den foregår mundtligt og
med barnets/den unges deltagelse, se også ovenfor. Derfor bør der efter Justitias opfattelse ikke
være mulighed for skriftlig behandling i sager, hvor afgørelsen kan opfattes som en skærpelse af en
foranstaltning for barnet/den unge, eller hvor afgørelsen i øvrigt kan antages at være bebyrdende
for denne.
Justitia | Danmarks uafhængige juridiske tænketank
31. marts 2022
Justitia Fruebjergvej 3 2100 København Ø 23926100 info@justitia-int.org
9
Justitia skal på den baggrund anbefale, at der ikke skabes mulighed for skriftlig behandling i de
sager, hvor afgørelsen kan opfattes som en skærpelse af en foranstaltning for barnet/den unge eller
hvor afgørelsen i øvrigt kan antages at være bebyrdende. Alternativt kan adgangen til skriftlig
behandling i denne type sager begrænses til sager, hvor barnet/den unge har bistand fra en advokat.
Klageadgang
Udgangspunktet er, at det ikke er muligt at påklage Ungdomsnævnets afgørelser til Ankestyrelsen,
medmindre der er tale om sager af indgribende karakter, f.eks. en anbringelse uden for hjemmet.
For nogle børn/unge kan en række mindre indgribende foranstaltninger dog opleves som så
bebyrdende, at det må anses for retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at afgørelser herom ikke kan
påklages. F.eks. kan det af et barn/ung opleves som forholdsvist indgribende at skulle være hjemme
på et nærmere bestemt tidspunkt eller at blive pålagt at deltage i en fritidsaktivitet. Afgørelser med
lignende indhold kan påklages til Ankestyrelsen efter serviceloven, men kan ikke påklages til
Ankestyrelsen efter ungdomskriminalitetsloven.
Justitia skal på den baggrund anbefale, at klageadgangen til Ankestyrelsen udvides, så den tillige
omfatter mindre indgribende foranstaltninger, og der vil være overensstemmelse mellem reglerne
om klageadgang i serviceloven og ungdomskriminalitetsloven.
Flytning af sekretariatet
Endelig fremgår det af lovudkastet, at det er forventningen, at Ungdomskriminalitetsnævnets
sekretariat vil blive overflyttet fra Rigspolitiet til Domstolsstyrelsen den 1. januar 2023.
Det følger herom af de almindelige bemærkninger til lovudkastet, at det forudsættes, at det i
bekendtgørelse nr. 32 af 9. januar 2019 om forretningsorden for Ungdomskriminalitetsnævnet vil
blive fastsat, at nævnets sekretariat er organisatorisk forankret hos Danmarks Domstole, og at denne
forankring bl.a. vil betyde, at Domstolsstyrelsen stiller administrativ bistand og it til rådighed. Det
fremgår endvidere, at det med lovforslaget ikke i øvrigt er tilsigtet ændringer af den gældende
retstilstand.
En flytning af sekretariatsfunktionen til Domstolene kan imidlertid ses som et yderligere element, der
forstærker de retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, der er anført indledningsvist om den
strafferetslignende proces, som foregår i Ungdomskriminalitetsnævnet uden at retsgarantierne i
EMRK artikel 6 er iagttaget. En flytning af sekretariatsfunktionen til domstolene vil således yderligere
kunne forstærke oplevelsen af, at der er tale om en strafferetlig proces.
Efter gældende ret kan Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser påklages til Folketingets
Ombudsmand, hvis betingelserne i ombudsmandsloven i øvrigt er opfyldt. Det er noget uklart, om
denne retssikkerhedsmæssigt væsentlige klageadgang kan opretholdes efter en flytning af
Justitia | Danmarks uafhængige juridiske tænketank
31. marts 2022
Justitia Fruebjergvej 3 2100 København Ø 23926100 info@justitia-int.org
10
sekretariatsfunktionen, da ombudsmandens virksomhed ikke omfatter den virksomhed, som udøves
af Domstolsstyrelsen, jf. § 8 i lovbekendtgørelse nr. 390 af 25. april 2017 om Domstolsstyrelsen.
Det er ligeledes uklart om og i givet fald i hvilket omfang justitsministeren fortsat vil kunne føre tilsyn
og kontrol med Ungdomskriminalitetsnævnet. Det fremgår af domstolsstyrelseslovens § 2, stk. 2, at
justitsministeren ingen instruktionsbeføjelser har over for Domstolsstyrelsen, og at
Domstolsstyrelsens afgørelser ikke kan påklages til ministeren. Der er således ikke noget over-
/underordnelsesforhold mellem justitsministeren og Domstolsstyrelsen, ligesom justitsministeren
ikke skal føre løbende tilsyn med Domstolsstyrelsen.
Justitia skal på denne baggrund anbefale, at de nævnte uklarheder tydeliggøres i lovudkastet.
Med venlig hilsen
Birgitte Arent Eiriksson
Vicedirektør
JUSTITIA
Mobil/Cell +45 30 86 84 97
E-mail: birgitte@justitia-int.org
http://www.justitia-int.org
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
E-mail: strafferetskontoret@jm.dk og anbr@jm.dk
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 91325719
MIKL@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 22/00695-2
31. MARTS 2022
H Ø R I N G S S V A R O V E R L O V U D K A S T O M
E F F E K T I V I S E R I N G A F S T R A F F E S A G S K Æ D E N O G A F
N Æ V N S P R O C E S S E N M . V . I
U N G D O M S K R I M I N A L I T E T S N Æ V N E T , Ø G E T A D G A N G
T I L V I D E R E G I V E L S E O G O P T A G E L S E A F F O T O S O G
F O R B E D R I N G A F P O L I T I E T S M U L I G H E D E R F O R
E F T E R F O R S K N I N G
Justitsministeriet har ved e-mail af 3. marts 2022 anmodet om Institut
for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast til
forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, færdselsloven
og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Effektivisering af
straffesagskæden og af nævnsprocessen m.v. i
Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og
optagelse af fotos og forbedring af politiets muligheder for
efterforskning).
Instituttet har følgende bemærkninger:
SAMMENFATNING
Med lovudkastet foreslår Justitsministeriet en række forskellige
lovændringer, som bl.a. handler om at give politiet øget mulighed for at
oprette visitationszoner og for at overvåge personers færden ved hjælp
af gps m.v. Samtidig foreslås også en række ændringer af
ungdomskriminalitetsloven.
Ungdomskriminalitetsloven
Ændringerne af ungdomskriminalitetsloven sker på baggrund af tre ud
af seks planlagte delevalueringer, som Justitsministeriet indtil videre
har udarbejdet.1 Lovudkastet lægger blandt andet op til at give
1 Det drejer sig om Justitsministeriets delevalueringer om nævnsmødet,
om screening og henvisning og om ungefaglige undersøgelser og
indstillinger.
INSTITUT FOR
MENNESKE
RETTIGHEDER
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
E-mail: strafferetskontoret@jm.dk og anbr@jm.dk
WILDERS PLADS 8K
1 4 0 3 K Ø B E N H A V N K
TELEFON 3 2 6 9 8 8 8 8
M O B I L 9 1 3 2 5 7 1 9
M I K L @ H U M A N RIG HTS. DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 2 2 / 0 0 6 9 5 - 2
31. M A R T S 2 0 2 2
H Ø R I N G S S V A R O V E R L O V U D K A S T OM
E F F E K T I V I S E R I N G AF S T R A F F E S A G S K Æ D E N OG AF
N Æ V N S P R O C E S S E N M . V . I
U N G D O M S K R I M I N A L I T E T S N Æ V N E T , Ø G E T A D G A N G
T I L V I D E R E G I V E L S E OG O P T A G E L S E AF F O T O S OG
F O R B E D R I N G AF P O L I T I E T S M U L I G H E D E R F O R
E F T E R F O R S K N I N G
Justitsministeriet har ved e-mail af 3. marts 2022 anmodet om Institut
for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast til
forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, færdselsloven
og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet {Effektivisering af
straffesagskæden og af nævnsprocessen m.v. i
Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og
optagelse af fotos og forbedring af politiets muligheder for
efterforskning).
Instituttet har følgende bemærkninger:
S A M M E N F A T N I N G
Med lovudkastet foreslår Justitsministeriet en række forskellige
lovændringer, som bl.a. handler om at give politiet øget mulighed for at
oprette visitationszoner og for at overvåge personers færden ved hjælp
af gps m.v. Samtidig foreslås også en række ændringer af
ungdomskriminalitetsloven.
Ungdomskriminalitetsloven
Ændringerne af ungdomskriminalitetsloven sker på baggrund af tre ud
af seks planlagte delevalueringer, som Justitsministeriet indtil videre
har udarbejdet.1 Lovudkastet lægger blandt andet op til at give
1 Det drejer sig om Justitsministeriets delevalueringer om n e v n s m d e t ,
om screening og henvisning og om ungefaglige undersøgelser og
indstillinger.
2/18
mulighed for at undtage børn og unge med svært nedsat psykisk
funktionsevne fra at få behandlet deres sag i
Ungdomskriminalitetsnævnet.
Instituttet anser det for positivt, at der gives mulighed for at undtage
denne gruppe af børn og unge for nævnsbehandling, men vurderer, at
muligheden for i konkrete sager at undtage for nævnsbehandling bør
udvides, så det er muligt at undtage alle børn og unge med kognitive
eller psykiske funktionsnedsættelser, fordi de samme hensyn kan gøre
sig gældende for børn og unge, som i mindre grad har kognitive eller
psykiske funktionsnedsættelser.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
udvider muligheden for at blive undtaget fra nævnsbehandling, så
den gælder for alle børn og unge med kognitive eller psykiske
funktionsnedsættelser.
Samtidig bør mulighed for at foretage konkrete vurderinger også gælde
for børn i alderen 10-14 år, da nævnsbehandlingen ikke nødvendigvis er
til barnets bedste.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
ændrer ungdomskriminalitetsloven, så de 10-14-årige alene
indstilles til Ungdomskriminalitetsnævnet efter en konkret
vurdering.
Endelig bør der af hensyn til barnets bedste gælde en ret til at møde op
ved Ungdomskriminalitetsnævnet fremfor en pligt til at møde.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet i
ungdomskriminalitetsloven indfører en ret frem for en pligt for de
10-14-årige og for børn og unge med kognitive eller psykiske
funktionsnedsættelser til at deltage i nævnsmødet.
Lovgrundlag for visitationszoner
Med lovudkastet foreslås det, at der i politilovens indsættes en ny § 5
a, hvorefter politiet i visitationszoner, uden mistankegrundlag og uden
samtykke hertil kan foretage stikprøvekontrol af, om en person er i
besiddelse af eksplosivstoffer.
På baggrund af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
retspraksis finder instituttet, at der bør være tilstrækkelig præcision og
klarhed i lovgrundlaget for politiets adgang til at foretage
stikprøvekontroller for eksplosivstoffer. Endvidere er der betydelig
risiko for, at visitationszoner resulterer i et uforholdsmæssigt stort antal
mulighed for at undtage børn og unge med svært nedsat psykisk
funktionsevne fra at få behandlet deres sag i
Ungdomskriminalitetsnævnet.
Instituttet anser det for positivt, at der gives mulighed for at undtage
denne gruppe af børn og unge for nævnsbehandling, men vurderer, at
muligheden for i konkrete sager at undtage for nævnsbehandling bør
udvides, så det er muligt at undtage alle børn og unge med kognitive
eller psykiske funktionsnedsættelser, fordi de samme hensyn kan gøre
sig gældende for børn og unge, som i mindre grad har kognitive eller
psykiske fu nktionsnedsættelser.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
udvider muligheden for at blive undtaget fra nævnsbehandling, så
den gælder for alle børn og unge med kognitive eller psykiske
funktionsnedsættelser.
Samtidig bør mulighed for at foretage konkrete vurderinger også gælde
for børn i alderen 10-14 är, da nævnsbehandlingen ikke nødvendigvis er
til barnets bedste.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
ændrer ungdomskriminalitetsloven, så de 10-14-ärige alene
indstilles til Ungdomskriminalitetsnævnet efter en konkret
vurdering.
Endelig bør der af hensyn til barnets bedste gælde en ret til at møde op
ved Ungdomskriminalitetsnævnet fremfor en pligt til at møde.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet i
ungdomskriminalitetsloven indfører en ret frem for en pligt for de
10-14-ärige og for børn og unge med kognitive eller psykiske
funktionsnedsættelser til at deltage i n e v n s m d e t .
Lovgrundlag for visitationszoner
Med lovudkastet foreslås det, at der i politilovens indsættes en n y § 5
a, hvorefter politiet i visitationszoner, uden mistankegrundlag og uden
samtykke hertil kan foretage stikprøvekontrol af, om en person er i
besiddelse af eksplosivstoffer.
På baggrund af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
retspraksis finder instituttet, at der bør være tilstrækkelig præcision og
klarhed i lovgrundlaget for politiets adgang til at foretage
stikprøvekontroller for eksplosivstoffer. Endvidere er der betydelig
risiko for, at visitationszoner resulterer i et uforholdsmæssigt stort antal
2/18
3/18
visitationer af etniske minoritetsborgere i strid med forbuddet mod
diskrimination, jf. Menneskerettighedskonventionens artikel 14
sammenholdt med artikel 8.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet i
forslaget til en ny § 5 a i politiloven indsætter klare kriterier for,
hvornår det kan anses for nødvendigt at etablere en visitationszone.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Rigspolitiet pålægger
politikredsene at foretage systematiske registreringer af personer,
som kontrolleres inden for visitationszoner med henblik på at
tilvejebringe statistisk materiale om politiets indsats over for
borgerne.
Risiko for vilkårlig overvågning
Det foreslås i lovudkastet, at retsplejelovens ændres således, at politiet
– i modsætning til tidligere – vil få adgang til uden retskendelse at
registrere en mistænkt eller anden persons færden ved hjælp af
eksempelvis en gps, ligesom der heller ikke skal beskikkes en advokat
for den, som indgrebet vedrører.
Instituttet finder, at den foreslåedes ordning indebærer en forringelse
af borgernes retsgarantier mod uberettiget overvågning.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at politiet nøje vurderer
i hver enkelt situation, om det er nødvendigt at registrere en
mistænkt eller anden persons færden ved hjælp af en gps eller et
andet lignende apparat efter retsplejelovens § 791 a, stk. 5, nr. 2.
Instituttet uddyber i det følgende sine bemærkninger og kommer med
en række yderligere anbefalinger.
UNGDOMSKRIMINALITETSLOVEN
Med lovudkastet foreslås som nævnt en række ændringer af
ungdomskriminalitetsloven. Flere af ændringerne handler om at lette
sagsprocessen ved Ungdomskriminalitetsnævnet, blandt andet ved at
øge muligheden for at træffe skriftlige afgørelser og at give mulighed
for at træffe skriftlig afgørelse om at udsætte en sag for at indhente
yderligere oplysninger. Samtidig foreslås det også at give mulighed for
at undtage børn og unge med svært nedsat psykisk funktionsevne fra at
få behandlet deres sag i Ungdomskriminalitetsnævnet.
Instituttet finder flere af de foreslåede ændringer positive, da de til en
vis grad øger Ungdomskriminalitetsnævnets muligheder for konkret at
vurdere, om det er hensigtsmæssigt at behandle sagen ved nævnet.
visitationer af etniske minoritetsborgere i strid med forbuddet mod
diskrimination, jf. Menneskerettighedskonventionens artikel 14
sammenholdt med artikel 8.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet i
forslaget til en n y § 5 a i politiloven indsætter klare kriterier for,
hvornår det kan anses for nødvendigt at etablere en visitationszone.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Rigspolitiet pålægger
politikredsene at foretage systematiske registreringer af personer,
som kontrolleres inden for visitationszoner med henblik på at
tilvejebringe statistisk materiale om politiets indsats over for
borgerne.
Risiko for vilkårlig overvågning
Det foreslås i lovudkastet, at retsplejelovens ændres således, at politiet
- i modsætning til tidligere - vil få adgang til uden retskendelse at
registrere en mistænkt eller anden persons færden ved hjælp af
eksempelvis en gps, ligesom der heller ikke skal beskikkes en advokat
for den, som indgrebet vedrører.
Instituttet finder, at den foreslåedes ordning indebærer en forringelse
af borgernes retsgarantier mod uberettiget overvågning.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at politiet nøje vurderer
i hver enkelt situation, om det er nødvendigt at registrere en
mistænkt eller anden persons færden ved hjælp af en gps eller et
andet lignende apparat efter retsplejelovens§ 791 a, stk. 5, nr. 2.
Instituttet uddyber i det følgende sine bemærkninger og kommer med
en række yderligere anbefalinger.
UNGDOMSKRIMINALITETSLOVEN
Med lovudkastet foreslås som nævnt en række ændringer af
ungdomskriminalitetsloven. Flere af ændringerne handler om at lette
sagsprocessen ved Ungdomskriminalitetsnævnet, blandt andet ved at
øge muligheden for at træffe skriftlige afgørelser og at give mulighed
for at træffe skriftlig afgørelse om at udsætte en sag for at indhente
yderligere oplysninger. Samtidig foreslås det også at give mulighed for
at undtage børn og unge med svært nedsat psykisk funktionsevne fra at
få behandlet deres sag i Ungdomskriminalitetsnævnet.
Instituttet finder flere af de foreslåede ændringer positive, da de til en
vis grad øger Ungdomskriminalitetsnævnets muligheder for konkret at
vurdere, om det er hensigtsmæssigt at behandle sagen ved nævnet.
3/18
4/18
Instituttet vurderer imidlertid, at der er behov for at udvide
mulighederne for konkret og individuelt at vurdere, hvad der er til
barnets bedste. Det gælder både i forhold til, om barnet/den unge skal
have sin sag behandlet for nævnet, og hvilke regler og rammer, som
skal gælde ved nævnsbehandlingen.
Instituttet henviser samtidig til sit høringssvar over udkastet til
ungdomskriminalitetsloven i 2018, som instituttet havde en række
principielle betænkeligheder ved, og hvor det samlet set var instituttets
vurdering, at der er tale om et system, som har ganske indgribende og
vidtrækkende konsekvenser.2
MULIGHED FOR KONKRET VURDERING FOR BØRN/UNGE MED
SVÆRT NEDSAT PSYKISK FUNKTIONSEVNE
Med lovudkastet foreslås det, at kommunen i sager, hvor kommunen
vurderer, at et barn eller en ung har en svært nedsat psykisk
funktionsevne, kan indstille til Ungdomskriminalitetsnævnet, at der ikke
skal iværksættes foranstaltninger, og at Ungdomskriminalitetsnævnets
formand eller næstformand kan træffe afgørelse på skriftligt grundlag
(forslag til § 36 a i ungdomskriminalitetsloven).
Instituttet anser det for positivt, at lovudkastet lægger op til at øge
råderummet til at vurdere, om det er formålstjenligt at behandle sager
ved Ungdomskriminalitetsnævnet for et barn eller en ung med svært
nedsat psykisk funktionsevne.
Lovudkastet beskriver Justitsministeriets delevaluering om ”Screening
og henvisning. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet”. Af
beskrivelsen af delevalueringen i lovudkastet fremgår det, at børn og
unge med svært nedsat psykisk funktionsevne ikke vurderes at være
kognitivt i stand til at forstå sagsprocessen, og at deltagelsen i
nævnsmødet kan være en belastning for barnets eller den unges
mentale helbred. Ligesom denne gruppe af børn og unge i vidt omfang i
forvejen modtager omfattende social støtte efter serviceloven, hvorfor
et af Ungdomskriminalitetsnævnet fastsat forbedringsforløb med
dertilhørende tilsyn ved ungekriminalforsorgen ikke vurderes at kunne
forbedre den kriminalpræventive indsats (lovudkastets almindelige
bemærkninger, punkt 2.10.2).
2 Se instituttets høringssvar over forslag til lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, 3. oktober 2018, tilgængelig her,
https://menneskeret.dk/hoeringssvar/forslag-lov-bekaempelse-
ungdomskriminalitet.
Instituttet vurderer imidlertid, at der er behov for at udvide
mulighederne for konkret og individuelt at vurdere, hvad der er til
barnets bedste. Det gælder både i forhold til, om barnet/den unge skal
have sin sag behandlet for nævnet, og hvilke regler og rammer, som
skal gælde ved nævnsbehandlingen.
Instituttet henviser samtidig til sit høringssvar over udkastet til
ungdomskriminalitetsloven i 2018, som instituttet havde en række
principielle betænkeligheder ved, og hvor det samlet set var instituttets
vurdering, at der er tale om et system, som har ganske indgribende og
vidtrækkende konsekvenser.2
MULIGHED FOR KONKRET VURDERING FOR B R N / U N G E M E D
SVÆRT NEDSAT PSYKISK FUNKTIONSEVNE
Med lovudkastet foreslås det, at kommunen i sager, hvor kommunen
vurderer, at et barn eller en ung har en svært nedsat psykisk
funktionsevne, kan indstille til Ungdomskriminalitetsnævnet, at der ikke
skal iværksættes foranstaltninger, og at Ungdomskriminalitetsnævnets
formand eller næstformand kan træffe afgørelse på skriftligt grundlag
{forslag til § 36 a i ungdomskriminalitetsloven).
Instituttet anser det for positivt, at lovudkastet lægger op til at øge
råderummet til at vurdere, om det er formålstjenligt at behandle sager
ved Ungdomskriminalitetsnævnet for et barn eller en ung med svært
nedsat psykisk funktionsevne.
Lovudkastet beskriver Justitsministeriets delevaluering om "Screening
og henvisning. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnevnet". Af
beskrivelsen af delevalueringen i lovudkastet fremgår det, at børn og
unge med svært nedsat psykisk funktionsevne ikke vurderes at være
kognitivt i stand til at forstå sagsprocessen, og at deltagelsen i
nævnsmødet kan være en belastning for barnets eller den unges
mentale helbred. Ligesom denne gruppe af børn og unge i vidt omfang i
forvejen modtager omfattende social støtte efter serviceloven, hvorfor
et af Ungdomskriminalitetsnævnet fastsat forbedringsforløb med
dertilhørende tilsyn ved ungekriminalforsorgen ikke vurderes at kunne
forbedre den kriminalpræventive indsats {lovudkastets almindelige
bemærkninger, punkt 2.10.2).
2
Se instituttets høringssvar over forslag til lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, 3. oktober 2018, tilgængelig her,
https://menneskeret.dk/hoeringssvar/forslag-lov-bekaempelse-
ungdomskriminalitet.
4/18
5/18
Med lovudkastet er det imidlertid en betingelse for at kunne foretage
en konkret vurdering, at barnet eller den unge har en svært nedsat
psykisk funktionsevne, hvis der er tale om mistanke/dom for
personfarlig kriminalitet. I sager om børn og unge, som alene har en
nedsat psykisk funktionsevne, lægges der ikke op til at give
Ungdomskriminalitetsnævnet mulighed for at træffe skriftlig afgørelse
om at følge en indstilling fra kommunen om, at der ikke skal
iværksættes foranstaltninger.
Graden af den nedsatte funktionsevne bliver således afgørende for, om
Ungdomskriminalitetsnævnet kan foretage en konkret vurdering af, om
et barn eller en ung skal møde op til nævnsbehandling. Det er også
tilfældet i de sager, hvor kommunen vurderer, at der ikke skal
iværksættes foranstaltninger.
Det fremgår af lovudkastet, at der med svært nedsat psykisk
funktionsevne omfatter børn og unge, hvis psykiske udviklingsniveau er
langt fra aldersmæssigt svarende, således at barnet eller den unges
udvikling, herunder særligt den pågældendes modenhed (dvs. evnen til
at handle klogt, ansvarsbevidst og selvstændigt) og evne til at forstå
konsekvensen af ens handlinger er betydeligt hæmmet. Målgruppen
kan omfatte børn/unge, der er diagnosticeret med eksempelvis infantil
autisme, mental retardering, udviklingshæmning, men også børn/unge
med en opmærksomhedsforstyrrelse såsom ADHD eller
autismespektrum-forstyrrelsen. Samtidig kan målgruppen også omfatte
børn/unge, som har betydelige psykiske udfordringer, uden at der
foreligger en psykiatrisk diagnose.
Ved vurderingen af svært nedsat psykisk funktionsevne skal der særligt
lægges vægt på, om barnets eller den unges evne til at fungere i
hverdagen afviger betydeligt fra en gennemsnitlig person på samme
alder, og om barnet eller den unge vurderes at være kognitivt i stand til
at forstå sagsprocessen i Ungdomskriminalitetsnævnet.
Der er tale om en konkret vurdering i forhold til, om svært nedsat
psykisk funktionsevne med betydelig vægt taler for, at sagen ikke skal
behandles af nævnet (lovudkastets almindelige bemærkninger, punkt
2.10.3).
Med lovudkastet bliver det således afgørende for mulighed for konkret
at undtage for behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet, at barnet
eller den unge 1) vurderes at have en svært nedsat psykisk
funktionsevne, at 2) kommunen indstiller til, at der ikke skal
iværksættes foranstaltninger, og 3) at Ungdomskriminalitetsnævnet
Med lovudkastet er det imidlertid en betingelse for at kunne foretage
en konkret vurdering, at barnet eller den unge har en svært nedsat
psykisk funktionsevne, hvis der er tale om mistanke/dom for
personfarlig kriminalitet. I sager om børn og unge, som alene har en
nedsat psykisk funktionsevne, lægges der ikke op til at give
Ungdomskriminalitetsnævnet mulighed for at træffe skriftlig afgørelse
om at følge en indstilling fra kommunen om, at der ikke skal
iværksættes foranstaltninger.
Graden af den nedsatte funktionsevne bliver således afgørende for, om
Ungdomskriminalitetsnævnet kan foretage en konkret vurdering af, om
et barn eller en ung skal møde op til nævnsbehandling. Det er også
tilfældet i de sager, hvor kommunen vurderer, at der ikke skal
iværksættes foranstaltninger.
Det fremgår af lovudkastet, at der med svært nedsat psykisk
funktionsevne omfatter børn og unge, hvis psykiske udviklingsniveau er
langt fra aldersmæssigt svarende, således at barnet eller den unges
udvikling, herunder særligt den pågældendes modenhed {dvs. evnen til
at handle klogt, ansvarsbevidst og selvstændigt) og evne til at forstå
konsekvensen af ens handlinger er betydeligt hæmmet. Målgruppen
kan omfatte brn/unge, der er diagnosticeret med eksempelvis infantil
autisme, mental retardering, udviklingshæmning, men ogsä born/unge
med en opmærksomhedsforstyrrelse såsom ADHD eller
autismespektrum-forstyrrelsen. Samtidig kan målgruppen også omfatte
brn/unge, som har betydelige psykiske udfordringer, uden at der
foreligger en psykiatrisk diagnose.
Ved vurderingen af svært nedsat psykisk funktionsevne skal der særligt
lægges vægt på, om barnets eller den unges evne til at fungere i
hverdagen afviger betydeligt fra en gennemsnitlig person på samme
alder, og om barnet eller den unge vurderes at være kognitivt i stand til
at forstå sagsprocessen i Ungdomskriminalitetsnævnet.
Der er tale om en konkret vurdering i forhold til, om svært nedsat
psykisk funktionsevne med betydelig vægt taler for, at sagen ikke skal
behandles af nævnet {lovudkastets almindelige bemærkninger, punkt
2.10.3).
Med lovudkastet bliver det således afgørende for mulighed for konkret
at undtage for behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet, at barnet
eller den unge 1) vurderes at have en svært nedsat psykisk
funktionsevne, at 2) kommunen indstiller til, at der ikke skal
iværksættes foranstaltninger, og 3) at Ungdomskriminalitetsnævnet
5/18
6/18
vurderer, at den svært nedsatte psykiske funktionsevne med betydelig
vægt taler for, at sagen ikke skal behandles i nævnet.
Der er således tale om en række kumulative betingelser, som efter
instituttets opfattelse i praksis kan begrænse anvendelsen af
undtagelsesbestemmelsen.
I Justitsministeriets egen delevaluering om nævnsmødet viser en
gennemgang af et dataudtræk på 100 sager fra perioden juni til august
2020, at der ved en gennemgang af sagsmaterieret er konstateret 29
sager, hvor barnet eller den unge har en psykiatrisk diagnose, primært
ADHD eller ADD. Samtidig er der i sagsmaterialet for yderligere 29 sager
mistanke om psykiatriske diagnoser. I de resterende 42 sager er der
ikke identificeret psykiatriske diagnoser eller mistanke herom i
sagsmaterialet. Det fremgår af evalueringen, at en psykiatrisk diagnose
ikke nødvendigvis indebærer en nedsat psykisk funktionsevne.3
Børnekonventionens artikel 3 fastslår princippet barnets bedste.
Princippet betyder, at hensynet til, hvad der er bedst for barnet, skal
komme i første række i alle foranstaltninger, der vedrører børn.
Princippet er også anerkendt i praksis fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, der har udtalt, at hensynet til barnets
bedste er af afgørende vigtighed.4
Forskning viser endvidere, at det ikke kun er mennesker med svære
funktionsnedsættelser, som oplever nedsatte muligheder og
udfordringer. Hele gruppen af personer med funktionsnedsættelser
oplever betydeligt nedsatte muligheder og udfordringer. Dette er
veldokumenteret i en række forskningspublikationer om såvel børn og
unge som voksne med funktionsnedsættelser. Her har man undersøgt
3 Justitsministeriets Forskningskontor, Nævnsmødet, En delevaluering
af Ungdomskriminalitetsnævnet, side 24, tilgængelig på:
https://www.justitsministeriet.dk/wp-
content/uploads/2021/05/Naevnsmoedet-En-delevaluering-af-
Ungdomskriminalitetsnaevnet..pdf
4 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Jeunesse mod
Nederlandene, storkammerdom af 3. oktober 2014, præmis 109.
vurderer, at den svært nedsatte psykiske funktionsevne med betydelig
vægt taler for, at sagen ikke skal behandles i nævnet.
Der er således tale om en række kumulative betingelser, som efter
instituttets opfattelse i praksis kan begrænse anvendelsen af
undtagelsesbestemmeisen.
I Justitsministeriets egen delevaluering om n e v n s m d e t viser en
gennemgang af et dataudtræk på 100 sager fra perioden juni til august
2020, at der ved en gennemgang af sagsmaterieret er konstateret 29
sager, hvor barnet eller den unge har en psykiatrisk diagnose, primært
ADHD eller ADD. Samtidig er der i sagsmaterialet for yderligere 29 sager
mistanke om psykiatriske diagnoser. I de resterende 42 sager er der
ikke identificeret psykiatriske diagnoser eller mistanke herom i
sagsmaterialet. Det fremgår af evalueringen, at en psykiatrisk diagnose
ikke nødvendigvis indebærer en nedsat psykisk funktionsevne.3
Børnekonventionens artikel 3 fastslår princippet barnets bedste.
Princippet betyder, at hensynet til, hvad der er bedst for barnet, skal
komme i første række i alle foranstaltninger, der vedrører børn.
Princippet er også anerkendt i praksis fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, der har udtalt, at hensynet til barnets
bedste er af afgørende vigtighed.4
Forskning viser endvidere, at det ikke kun er mennesker med svære
funktionsnedsættelser, som oplever nedsatte muligheder og
udfordringer. Hele gruppen af personer med funktionsnedsættelser
oplever betydeligt nedsatte muligheder og udfordringer. Dette er
veldokumenteret i en række forskningspublikationer om såvel børn og
unge som voksne med funktionsnedsættelser. Her har man undersøgt
3
Justitsministeriets Forskningskontor, Naevnsmdet, En delevaluering
af Ungdomskriminalitetsnævnet, side 24, tilgængelig på:
https://www.justitsministeriet.dk/wp-
content/uploads/2021/05/Naevnsmoedet-En-delevaluering-af-
Ungdomskriminalitetsnaevnet..pdf
4
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Jeunesse mod
Nederlandene, storkammerdom af 3. oktober 2014, præmis 109.
6/18
7/18
uligheden inden for eksempelvis uddannelse,5 beskæftigelse6 og
generelle levevilkår.7
Efter instituttets opfattelse bør det derfor ikke være afgørende for
vurderingen, om barnet eller den unge har en svært nedsat psykisk
funktionsevne. Vurderingen bør i stedet tage udgangspunkt i det
enkelte barn eller den enkelte unge, og om det for barnet/den unge vil
være formålstjenligt at behandle sagen i Ungdomskriminalitetsnævnet,
da en sådan tilgang vil stemme bedre overens med princippet om
barnets bedste.
Samtidig kan også andre børn og unge med kognitive eller psykiske
funktionsnedsættelser i mindre grad modtage omfattende social støtte
efter serviceloven, hvorfor et forbedringsforløb med tilsyn ved
ungekriminalforsorgen også for denne gruppe af børn/unge ikke
nødvendigvis vil kunne forbedre den kriminalpræventive indsats.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
udvider muligheden for at blive undtaget fra nævnsbehandling, så
den gælder for alle børn og unge med kognitive eller psykiske
funktionsnedsættelser.
MANGLENDE KONKRET VURDERING FOR DE 10-14-ÅRIGE
I lovudkastet lægges der op til at øge muligheden for at træffe
afgørelser på skriftligt grundlag i en række situationer (forslag til ny §
21, stk. 4 og 5, i ungdomskriminalitetsloven).
5 Jf. f.eks. Mortensen, N. P., Andreasen, A. G. & Tegtmejer, T. 2020:
”Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med
funktionsnedsættelser”. København: VIVE; Larsen, M. R. & Larsen, M.
2017: ”Handicap, beskæftigelse og uddannelse i 2016”. København:
VIVE.
6 Jf. f.eks. Larsen, M., Jakobsen, V. & Mikkelsen, C. H. 2021: ”Handicap
og beskæftigelse 2020” København: VIVE.
7 Jf. f.eks. Nelausen, M. K. et al. 2022: ”Trivsel og hverdagsliv blandt
børn og unge med ADHD og ADD”. København: Statens Institut for
Folkesundhed, Syddansk Universitet; Amilon, A. Østergaard, S. V. &
Olsen, R. F. 2021: ”Mennesker med handicap Hverdagsliv og levevilkår
2020”. København: VIVE; Christensen, A. I. et al 2017: ”Mental sundhed
blandt unge”. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk
Universitet; Bendtsen, P., Mikkelsen, S. S. & Tolstrup, J. S. 2015:
”Ungdomsprofilen 2014”. København: Statens Institut for
Folkesundhed, Syddansk Universitet.
uligheden inden for eksempelvis uddannelse,5 beskæftigelse6 og
generelle levevilkär.'
Efter instituttets opfattelse bør det derfor ikke være afgørende for
vurderingen, om barnet eller den unge har en svært nedsat psykisk
funktionsevne. Vurderingen bør i stedet tage udgangspunkt i det
enkelte barn eller den enkelte unge, og om det for barnet/den unge vil
være formålstjenligt at behandle sagen i Ungdomskriminalitetsnævnet,
da en sådan tilgang vil stemme bedre overens med princippet om
barnets bedste.
Samtidig kan også andre børn og unge med kognitive eller psykiske
funktionsnedsættelser i mindre grad modtage omfattende social støtte
efter serviceloven, hvorfor et forbedringsforløb med tilsyn ved
ungekriminalforsorgen også for denne gruppe af b r n / u n g e ikke
nødvendigvis vil kunne forbedre den kriminalpræventive indsats.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
udvider muligheden for at blive undtaget fra nævnsbehandling, så
den gælder for alle børn og unge med kognitive eller psykiske
funktionsnedsættelser.
MANGLENDE KONKRET VURDERING FOR DE 10-14-ÅRIGE
l lovudkastet lægges der op til at øge muligheden for at træffe
afgørelser på skriftligt grundlag i en række situationer {forslag til ny S
21, stk. 4 og 5, i ungdomskriminalitetsloven).
5
Jf. f.eks. Mortensen, N. P., Andreasen, A. G. & Tegtmejer, T. 2020:
"Uddannelsesresultater og -mnstre for børn og unge med
funktionsnedsettelser". Kbenhavn: VIVE; Larsen, M. R. & Larsen, M.
2017: "Handicap, beskæftigelse og uddannelse i 2016".Kbenhavn:
VIVE.
6
Jf. f.eks. Larsen, M., Jakobsen, V. & Mikkelsen, C. H. 2021: "Handicap
og beskaeftigelse 2020" Kbenhavn: VIVE.
7
Jf. f.eks. Nelausen, M. K. et al. 2022: "Trivsel og hverdagsliv blandt
børn og unge med ADHD og ADD". Kbenhavn: Statens Institut for
Folkesundhed, Syddansk Universitet; Amilon, A. Østergaard, S. V.&
Olsen, R. F. 2021: "Mennesker med handicap Hverdagsliv og levevilkår
2020".Kbenhavn: VIVE; Christensen, A. I. et al 2017: "Mental sundhed
blandt unge". Kbenhavn: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk
Universitet; Bendtsen, P., Mikkelsen, S.S. & Tolstrup, J. S. 2015:
"Ungdomsprofilen 2014".Kbenhavn: Statens Institut for
Folkesundhed, Syddansk Universitet.
7/18
8/18
Det er imidlertid betingelse for, at Ungdomskriminalitetsnævnet kan
træffe en skriftlig afgørelse, at barnet/den unge tidligere har haft sin
sag behandlet i nævnet.
I lovudkastet lægges der således ikke op til at ændre ved den vurdering,
som skal foretages for et barn mellem 10-14 år, som ikke tidligere har
fået sin sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet.
Efter gældende ret henvises de 10-14-årige gennem politiets
screeningsenhed, som skal vurdere, om barnet skal indstilles til nævnet.
Er der tale om personfarlig kriminalitet, så fører en mistanke per
automatik til en indstilling til Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis
tilsvarende forbrydelse begået af en person over den kriminelle lavalder
havde medført fængselsstraf. Der tages således ikke individuelle
hensyn, og en henvisning er ikke betinget af, at barnet vurderes at være
i risiko for at begå yderligere kriminalitet.
Det betyder, at det ikke er muligt for Ungdomskriminalitetsnævnet at
vurdere, at sager om børn, hvor det er første gang, de er mistænkt for
at have begået personfarlig kriminalitet, som er tilstrækkelig alvorlig til
at medføre eller kunne have medført fængselsstraf for personer over
den kriminelle lavalder, ikke skal indbringes for nævnet.
Der er alene en snævert afgrænset mulighed for, at
Ungdomskriminalitetsnævnet kan afvise at behandle en sag, som
politiet har indstillet til behandling i nævnet, hvis nævnet vurderer, at
sagen ikke burde have været henvist til nævnet. Det kan f.eks. ske i
sager, hvor barnet eller den unge ikke opfylder betingelsen om kriminel
adfærd eller, hvis den unge fylder 18 år senest en måned efter sagens
behandling i nævnet.
Nævnet kan imidlertid ikke træffe afgørelse om, at der ikke skal ske
nævnsbehandling i sagen, fordi barnet allerede er underlagt
kommunale foranstaltninger efter serviceloven og eksempelvis er
institutionsanbragt, eller fordi barnet er i lav risiko for at begå ny
kriminalitet. Der er således stort set ingen mulighed for at undlade at
henvise et barn til Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis barnet er
mistænkt for at have begået personfarlig kriminalitet, og ikke tidligere
har haft sin sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet.
I Justitsministeriets egen delevaluering om ”Screening og henvisning. En
delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet” fremgår det, at der for
sager vedrørende børn/unge med lav risiko for at begå yderligere
kriminalitet i det empiriske materiale er en generel vurdering af, at
disse børn/unge ikke kan betragtes som værende en del af fødekæden
Det er imidlertid betingelse for, at Ungdomskriminalitetsnævnet kan
træffe en skriftlig afgørelse, at barnet/den unge tidligere har haft sin
sag behandlet i nævnet.
l lovudkastet lægges der således ikke op til at ændre ved den vurdering,
som skal foretages for et barn mellem 10-14 är, som ikke tidligere har
fået sin sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet.
Efter gældende ret henvises de 10-14-ärige gennem politiets
screeningsenhed, som skal vurdere, om barnet skal indstilles til nævnet.
Er der tale om personfarlig kriminalitet, så fører en mistanke per
automatik til en indstilling til Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis
tilsvarende forbrydelse begået af en person over den kriminelle lavalder
havde medført fængselsstraf. Der tages således ikke individuelle
hensyn, og en henvisning er ikke betinget af, at barnet vurderes at være
i risiko for at begå yderligere kriminalitet.
Det betyder, at det ikke er muligt for Ungdomskriminalitetsnævnet at
vurdere, at sager om børn, hvor det er første gang, de er mistænkt for
at have begået personfarlig kriminalitet, som er tilstrækkelig alvorlig til
at medføre eller kunne have medført fængselsstraf for personer over
den kriminelle lavalder, ikke skal indbringes for nævnet.
Der er alene en snævert afgrænset mulighed for, at
Ungdomskriminalitetsnævnet kan afvise at behandle en sag, som
politiet har indstillet til behandling i nævnet, hvis nævnet vurderer, at
sagen ikke burde have været henvist til nævnet. Det kan f.eks. ske i
sager, hvor barnet eller den unge ikke opfylder betingelsen om kriminel
adfærd eller, hvis den unge fylder 18 år senest en måned efter sagens
behandling i nævnet.
Nævnet kan imidlertid ikke træffe afgørelse om, at der ikke skal ske
nævnsbehandling i sagen, fordi barnet allerede er underlagt
kommunale foranstaltninger efter serviceloven og eksempelvis er
institutionsanbragt, eller fordi barnet er i lav risiko for at begå ny
kriminalitet. Der er således stort set ingen mulighed for at undlade at
henvise et barn til Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis barnet er
mistænkt for at have begået personfarlig kriminalitet, og ikke tidligere
har haft sin sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet.
I Justitsministeriets egen delevaluering om "Screening og henvisning. En
delevaluering af Ungdomskriminalitetsnevnet" fremgär det, at der for
sager vedrrende b r n / u n g e med lav risiko for at begå yderligere
kriminalitet i det empiriske materiale er en generel vurdering af, at
disse børn/unge ikke kan betragtes som værende en del af fødekæden
8/18
9/18
til den hårde kerne, og at der, ifølge fagpersonernes vurdering, er et
proportionalitetsproblem mellem sagens behandling og den formodede
kriminalpræventive virkning heraf. Med baggrund i barnets/den unges
forseelse og personlige forhold vurderes det af fagpersonerne ikke
formålstjenligt, at sagen behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet, da
de ressourcemæssige og personlige omkostninger forbundet hermed
vurderes at være for store set i forhold til den (vurderede) lave risiko
for, at disse børn/unge begår ny kriminalitet.8
Evalueringen underbygger efter instituttets opfattelse, at vurderingen
af, om et barn skal have sin sag behandlet i
Ungdomskriminalitetsnævnet bør tage udgangspunkt i det enkelte
barn, og om det for barnet vil være formålstjenligt at behandle sagen i
Ungdomskriminalitetsnævnet. En sådan tilgang vil samtidig stemme
bedre overens med princippet om barnets bedste.
Af de ovennævnte grunde bør der efter instituttets opfattelse være
mulighed for at foretage en konkret vurdering i den enkelte sag af, om
der er behov for at indbringe børn på 10-14 år for
Ungdomskriminalitetsnævnet i de situationer, hvor barnet ikke tidligere
har haft sin sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
ændrer ungdomskriminalitetsloven, så de 10-14-årige alene
indstilles til Ungdomskriminalitetsnævnet efter en konkret
vurdering.
RAMMERNE FOR NÆVNSBEHANDLINGEN
Hvis Ungdomskriminalitetsnævnet vurderer, at der skal ske
nævnsbehandling af et barn eller en ung med svært nedsat psykisk
funktionsevne, fremgår det af lovudkastets bemærkninger, at der skal
tages højde for den nedsatte funktionsevne ved eksempelvis at lade
barnet eller den unge deltage via videolink i et andet lokale eller
lignende (lovudkastets almindelige bemærkninger, punkt 2.10.3).
Det er efter instituttets vurdering positivt, at den foreslåede ordning
præciserer muligheden for alternative muligheder for inddragelse af
denne gruppe af børn og unge på nævnsmødet.
8 Justitsministeriets Forskningskontor, Screening og henvisning, En
delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, side 66, tilgængelig på:
https://www.justitsministeriet.dk/wp-
content/uploads/2021/12/Delevaluering-om-screening-og-
henvisning.pdf
til den hårde kerne, og at der, ifølge fagpersonernes vurdering, er et
proportionalitetsproblem mellem sagens behandling og den formodede
kriminalpræventive virkning heraf. Med baggrund i barnets/den unges
forseelse og personlige forhold vurderes det af fagpersonerne ikke
formålstjenligt, at sagen behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet, da
de ressourcemæssige og personlige omkostninger forbundet hermed
vurderes at være for store set i forhold til den {vurderede) lave risiko
for, at disse born/unge begär ny kriminalitet.8
Evalueringen underbygger efter instituttets opfattelse, at vurderingen
af, om et barn skal have sin sag behandlet i
Ungdomskriminalitetsnævnet bør tage udgangspunkt i det enkelte
barn, og om det for barnet vil være formålstjenligt at behandle sagen i
Ungdomskriminalitetsnævnet. En sådan tilgang vil samtidig stemme
bedre overens med princippet om barnets bedste.
Af de ovennævnte grunde bør der efter instituttets opfattelse være
mulighed for at foretage en konkret vurdering i den enkelte sag af, om
der er behov for at indbringe børn på 10-14 år for
Ungdomskriminalitetsnævnet i de situationer, hvor barnet ikke tidligere
har haft sin sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
ændrer ungdomskriminalitetsloven, så de 10-14-ärige alene
indstilles til Ungdomskriminalitetsnævnet efter en konkret
vurdering.
RAMMERNE FOR NÆVNSBEHANDLINGEN
Hvis Ungdomskriminalitetsnævnet vurderer, at der skal ske
nævnsbehandling af et barn eller en ung med svært nedsat psykisk
funktionsevne, fremgår det af lovudkastets bemærkninger, at der skal
tages højde for den nedsatte funktionsevne ved eksempelvis at lade
barnet eller den unge deltage via videolink i et andet lokale eller
lignende {lovudkastets almindelige bemærkninger, punkt 2.10.3).
Det er efter instituttets vurdering positivt, at den foreslåede ordning
præciserer muligheden for alternative muligheder for inddragelse af
denne gruppe af børn og unge på nævnsmødet.
8
Justitsministeriets Forskningskontor, Screening og henvisning, En
delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, side 66, tilgængelig på:
https://www.justitsministeriet.dk/wp-
content/uploads/2021/12/Delevaluering-om-screening-og-
henvisning.pdf
9/18
10/18
Instituttet bemærker, at børn og unge efter Børnekonventionens artikel
12 har ret til frit at udtrykke sig. Deri ligger blandt andet et
menneskeretligt krav til de omgivelser, hvori barnet eller den unge
høres.
Når børn og unge skal til møde i Ungdomskriminalitetsnævnet foregår
det i et lokale ved retten med mange fremmede voksne
mødedeltagere. Den rammesætning kan for især de unge børn i 10-14-
års alderen og børn og unge med kognitiv eller psykisk nedsat
funktionsevne opleves som barriere for at deltage og blive inddraget på
mødet.
Formanden eller næstformanden kan undtagelsesvist beslutte, at et
nævnsmøde skal foregå i et andet egnet lokale.9
Justitsministeriets delevaluering om nævnsmødet angiver sporadiske
eksempler på hensyntagen til børn og unge med nedsat psykisk
funktionsevne, eksempelvis har nogle af mødedeltagerne forladt lokalet
under dialogen med barnet eller den unge, eller at barnet eller den
unge har været placeret i et andet lokale.10 Disse eksempler ændrer
ikke ved, at muligheden for at ændre på rammerne for nævnsmødet er
meget snæver.
På nævnsmødet deltager ud over nævnsmedlemmerne (dommer,
politiansat og kommunal repræsentant)11 også barnets forældre, en
sagsbehandler og en sekretær med. Afhængig af den konkrete sag kan
der også deltage en børnesagkyndig, advokater, ansatte fra
institutioner (fx skole eller anbringelsessted) eller bisiddere.
I modsætning til andre møder med retssystemet,12, så er de fysiske
rammer, som barnet eller den unge er placeret i ved Ungdoms-
kriminalitetsnævnet, ikke nærmere reguleret.
9 Jf. Bekendtgørelse om forretningsorden for
Ungdomskriminalitetsnævnet § 25, stk. 3, tilgængelig på:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/32
10 Justitsministeriets Forskningskontor, Nævnsmødet, En delevaluering
af Ungdomskriminalitetsnævnet, side 56, tilgængelig på:
https://www.justitsministeriet.dk/wp-
content/uploads/2021/05/Naevnsmoedet-En-delevaluering-af-
Ungdomskriminalitetsnaevnet..pdf
11 Ungdomskriminalitetslovens § 5.
12 Se fx bemærkningerne til § 1, nr. 1 (forslag til retsplejelovens § 56 a),
hvor af det fremgår, ’at dommere i konkrete tilfælde bl.a. kan undlade
at bære kappe, når hovedforhandlingen eller dele heraf foregår et
andet sted end i et retslokale, eller når børn skal afgive forklaring i
Instituttet bemærker, at børn og unge efter Børnekonventionens artikel
12 har ret til frit at udtrykke sig. Deri ligger blandt andet et
menneskeretligt krav til de omgivelser, hvori barnet eller den unge
h r e s .
Når børn og unge skal til møde i Ungdomskriminalitetsnævnet foregår
det i et lokale ved retten med mange fremmede voksne
mødedeltagere. Den rammesætning kan for især de unge børn i 10-14-
års alderen og børn og unge med kognitiv eller psykisk nedsat
funktionsevne opleves som barriere for at deltage og blive inddraget på
m d e t .
Formanden eller næstformanden kan undtagelsesvist beslutte, at et
nævnsmøde skal foregå i et andet egnet lokale.9
Justitsministeriets delevaluering om naevnsmdet angiver sporadiske
eksempler på hensyntagen til børn og unge med nedsat psykisk
funktionsevne, eksempelvis har nogle af mødedeltagerne forladt lokalet
under dialogen med barnet eller den unge, eller at barnet eller den
unge har vaeret placeret i et andet lokale." Disse eksempler aendrer
ikke ved, at muligheden for at ændre på rammerne for n e v n s m d e t er
meget snæver.
Pä naevnsmdet deltager ud over nævnsmedlemmerne {dommer,
politiansat og kommunal reprasentant)'' ogsä barnets foraeldre, en
sagsbehandler og en sekretær med. Afhængig af den konkrete sag kan
der også deltage en brnesagkyndig, advokater, ansatte fra
institutioner {fx skole eller anbringelsessted) eller bisiddere.
I modsaetning til andre m d e r med retssystemet,', sä er de fysiske
rammer, som barnet eller den unge er placeret i ved Ungdoms-
kriminalitetsnævnet, ikke nærmere reguleret.
9
Jf. Bekendtgørelse om forretningsorden for
Ungdomskriminalitetsnævnet § 25, stk. 3, tilgængelig på:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/32
10
Justitsministeriets Forskningskontor, Naevnsmdet, En delevaluering
af Ungdomskriminalitetsnævnet, side 56, tilgængelig på:
https://www.justitsministeriet.dk/wp-
content/uploads/2021/05/Naevnsmoedet-En-delevaluering-af-
Ungdomskriminalitetsnaevnet..pdf
11 Ungdomskriminalitetslovens § 5.
12 Se fx bemaerkningerne til $ 1, nr. 1 (forslag til retsplejelovens $ 56 a),
hvor af det fremgår, 'at dommere i konkrete tilfælde bl.a. kan undlade
at bære kappe, når hovedforhandlingen eller dele heraf foregår et
andet sted end i et retslokale, eller når børn skal afgive forklaring i
10/18
11/18
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet i
ungdomskriminalitetsloven indfører flere alternative muligheder for
inddragelse af alle børn på nævnsmødet, f.eks. videomøder,
samtaler med barnet, som optages på forhånd, eller særskilt
samtale i børnevenligt lokale med få personer til stede.
RET TIL AT MØDE OP FREM FOR MØDEPLIGT
Lovudkastet lægger op til en række justeringer af rammerne for et
nævnsmøde i Ungdomskriminalitetsnævnet, der ifølge
Justitsministeriets overvejelser blandt andet tager afsæt i
Justitsministeriets delevalueringer af nævnet.
Der lægges dog ikke med lovudkastet op til ændringer af mødepligten
for børn i alderen 10-14 år og for børn og unge, som ikke har en svært
nedsat psykisk funktionsevne.
Instituttet bemærker, at børn og unge har ret til at blive inddraget i
processen ved Ungdomskriminalitetsnævnet. Retten til at blive hørt og
inddraget er efter Børnekonventionens artikel 12 imidlertid en
rettighed og ikke en pligt for barnet. Opfyldelsen af denne rettighed
skal derfor også ske på en måde som respekterer princippet om barnets
bedste, og dermed tager udgangspunkt i det enkelte barns behov,
evner og udvikling.
Hovedreglen for møder ved Ungdomskriminalitetsnævnet er efter
lovens § 37, at både barnet eller den unge og forældrene skal være til
stede. Ungdomskriminalitetsloven er i sin ordlyd meget klar og som
udgangspunkt undtagelsesfri. Dog kan der ved særlige omstændigheder
undtages fra mødepligten i situationer, hvor eksempelvis manglende
modenhed eller psykiatriske diagnoser taler afgørende for, at barnet
eller den unge ikke bør afhentes af politiet, og hvor det må anses for
formålstjenstligt, at nævnet træffer afgørelse samme dag.
Selvom loven åbner mulighed for at undtage børn og unge i visse
situationer, deltager børn og unge dog ved stort set alle nævnsmøder,13
og undtagelsens rækkevidde synes i praksis at være snæver og uklar.
retten’, tilgængelig på:
https://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l98/20081_l98_som_frem
sat.htm eller RPL § 183, stk. 3, pkt. 1, hvorefter Retten bestemmer,
hvordan og ved hvem afhøring af børn under 15 år skal ske.
13 Justitsministeriets Forskningskontor, Nævnsmødet, En delevaluering
af Ungdomskriminalitetsnævnet, side 3, tilgængelig på:
https://www.justitsministeriet.dk/wp-
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet i
ungdomskriminalitetsloven indfører flere alternative muligheder for
inddragelse af alle børn på nævnsmødet, f.eks. videomøder,
samtaler med barnet, som optages på forhånd, eller særskilt
samtale i børnevenligt lokale med få personer til stede.
RET TIL AT M Ø D E OP FREM FOR MØDEPLIGT
Lovudkastet lægger op til en række justeringer af rammerne for et
nævnsmøde i Ungdomskriminalitetsnævnet, der ifølge
Justitsministeriets overvejelser blandt andet tager afsæt i
Justitsministeriets delevalueringer af nævnet.
Der lægges dog ikke med lovudkastet op til ændringer af mødepligten
for børn i alderen 10-14 är og for børn og unge, som ikke har en svært
nedsat psykisk funktionsevne.
Instituttet bemærker, at børn og unge har ret til at blive inddraget i
processen ved Ungdomskriminalitetsnævnet. Retten til at blive hørt og
inddraget er efter Børnekonventionens artikel 12 imidlertid en
rettighed og ikke en pligt for barnet. Opfyldelsen af denne rettighed
skal derfor også ske på en måde som respekterer princippet om barnets
bedste, og dermed tager udgangspunkt i det enkelte barns behov,
evner og udvikling.
Hovedreglen for møder ved Ungdomskriminalitetsnævnet er efter
lovens§ 37, at både barnet eller den unge og forældrene skal være til
stede. Ungdomskriminalitetsloven er i sin ordlyd meget klar og som
udgangspunkt undtagelsesfri. Dog kan der ved særlige omstændigheder
undtages fra mødepligten i situationer, hvor eksempelvis manglende
modenhed eller psykiatriske diagnoser taler afgørende for, at barnet
eller den unge ikke bør afhentes af politiet, og hvor det må anses for
formålstjenstligt, at nævnet træffer afgørelse samme dag.
Selvom loven åbner mulighed for at undtage børn og unge i visse
situationer, deltager børn og unge dog ved stort set alle nævnsmøder,13
og undtagelsens rækkevidde synes i praksis at være snæver og uklar.
retten', tilgængelig på:
https://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l98/20081 198 som frem
sat.htm eller RPL § 183, stk. 3, pkt. 1, hvorefter Retten bestemmer,
hvordan og ved hvem afhøring af børn under 15 år skal ske.
13
Justitsministeriets Forskningskontor, Naevnsmdet, En delevaluering
af Ungdomskriminalitetsnævnet, side 3, tilgængelig på:
https://www.justitsministeriet.dk/wp-
11/18
12/18
Set fra et menneskeretligt perspektiv er det problematisk, at hensynet
til det enkelte barns modenhed eller særlige behov ikke i højere grad er
præciseret i lovteksten, fordi det medfører en risiko for, at barnet
tvinges til at deltage i møder, som ikke er til barnets bedste.
Det kan have alvorlige konsekvenser for børn og unge, særligt dem med
kognitive eller psykiske funktionsnedsættelser, når der ikke i praksis
tages individuelle hensyn.
Sammenholdt med den forskelligartede praksis, som er afdækket i
Justitsministeriets delevaluering om nævnsmødet, så er der efter
instituttets vurdering grundlag for at tydeliggøre pligten til at foretage
tilpasning af nævnsmøderne med henblik på at imødekomme det
enkelte barns behov og sikre barnets og den unges ret til ligebehandling
uanset handicap.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet i
ungdomskriminalitetsloven indfører en ret frem for en pligt for de
10-14-årige og for børn og unge med kognitive eller psykiske
funktionsnedsættelser til at deltage i nævnsmødet.
UDVIDET KLAGEADGANG
Der foreslås ikke med lovudkastet ændringer i adgang til at klage over
Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser. Det vil derfor fortsat være
udgangspunktet, når et barn eller en ung modtager en afgørelse fra
Ungdomskriminalitetsnævnet, at afgørelsen ikke kan indbringes for
Ankestyrelsen. Der vil dog fortsat være klageadgang ved de af nævnets
afgørelser, der er af meget indgribende karakter.
Den begrænsede klageadgang over nævnets afgørelser adskiller sig fra
klageadgangen i lov om social service, hvor udgangspunktet er, at
afgørelser om særlig støtte til børn og unge kan indbringes for
Ankestyrelsen.
Børn og unge, hvis sag afgøres af Ungdomskriminalitetsnævnet, står
derfor retssikkerhedsmæssigt svagere end børn og unge, hvis sag
afgøres af kommunen, hvor der som udgangspunkt er klageadgang.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
udvider adgangen til at klage over Ungdomskriminalitetsnævnets
afgørelser, så den svarer til adgangen til at klage efter serviceloven.
content/uploads/2021/05/Naevnsmoedet-En-delevaluering-af-
Ungdomskriminalitetsnaevnet..pdf
Set fra et menneskeretligt perspektiv er det problematisk, at hensynet
til det enkelte barns modenhed eller særlige behov ikke i højere grad er
præciseret i lovteksten, fordi det medfører en risiko for, at barnet
tvinges til at deltage i møder, som ikke er til barnets bedste.
Det kan have alvorlige konsekvenser for børn og unge, særligt dem med
kognitive eller psykiske funktionsnedsættelser, når der ikke i praksis
tages individuelle hensyn.
Sammenholdt med den forskelligartede praksis, som er afdækket i
Justitsministeriets delevaluering om naevnsmdet, sä er der efter
instituttets vurdering grundlag for at tydeliggøre pligten til at foretage
tilpasning af naevnsmderne med henblik på at imødekomme det
enkelte barns behov og sikre barnets og den unges ret til ligebehandling
uanset handicap.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet i
ungdomskriminalitetsloven indfører en ret frem for en pligt for de
10-14-ärige og for børn og unge med kognitive eller psykiske
funktionsnedsættelser til at deltage i n e v n s m d e t .
UDVIDET KLAGEADGANG
Der foreslås ikke med lovudkastet ændringer i adgang til at klage over
Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser. Det vil derfor fortsat være
udgangspunktet, når et barn eller en ung modtager en afgørelse fra
Ungdomskriminalitetsnævnet, at afgørelsen ikke kan indbringes for
Ankestyrelsen. Der vil dog fortsat være klageadgang ved de af nævnets
afgørelser, der er af meget indgribende karakter.
Den begrænsede klageadgang over nævnets afgørelser adskiller sig fra
klageadgangen i lov om social service, hvor udgangspunktet er, at
afgørelser om særlig støtte til børn og unge kan indbringes for
Ankestyrelsen.
Børn og unge, hvis sag afgøres af Ungdomskriminalitetsnævnet, står
derfor retssikkerhedsmæssigt svagere end børn og unge, hvis sag
afgøres af kommunen, hvor der som udgangspunkt er klageadgang.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
udvider adgangen til at klage over Ungdomskriminalitetsnævnets
afgørelser, så den svarer til adgangen til at klage efter serviceloven.
content/uploads/2021/05/Naevnsmoedet-En-delevaluering-af-
Ungdomskriminalitetsnaevnet..pdf
12/18
13/18
KLARE KRITERIER I LOVGRUNDLAGET FOR
VISITATIONSZONER
Med lovudkastet foreslås det, at der i politilovens indsættes en ny § 5
a, hvorefter politiet i visitationszoner, som etableres efter den
foreslåede § 5 a, stk. 3, uden mistankegrundlag og uden samtykke hertil
kan foretage stikprøvekontrol af, om en person er i besiddelse af
eksplosivstoffer.
Politiet vil efter den foreslåede bestemmelse kunne aftørre en persons
legeme, det vil sige aftørring af legemets ydre, samt undersøge det tøj,
som den pågældende er iført. Der vil endvidere være adgang til at
aftørre andet tøj og genstande, herunder køretøjer og tasker, der
befinder sig på det sted, der undersøges (de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.4.3).
Der vil være tale om visitation af ikke-mistænkte personer, svarende til
metoden anvendt i lufthavne, hvor der stikprøvevis aftørres bagage
mv., og hvor der kort tid herefter foreligger et prøvesvar på, om der er
udslag for eksplosivstoffer.
Det følger endvidere af den foreslåede § 5 a, stk. 4, at politiet vil kunne
tilbageholde en person, der undersøges i medfør af stk. 1, i det tidsrum,
der er nødvendigt til gennemførelse af undersøgelsen. Politiet vil
således kunne tilbageholde en person, hvis tøj og andre genstande er
blevet aftørret, indtil der efter få minutter foreligger et prøvesvar på,
om der er udslag for eksplosivstoffer (de almindelige bemærkninger,
afsnit 2.4.3).
For så vidt angår ordningens geografiske område fremgår det af samme
afsnit, at adgangen til at foretage besigtigelse eller undersøgelse vil
være afgrænset til offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, i
ungdomsklubber, fritidsordninger og lign., sådan som disse begreber
anvendes i knivlovens § 1 (de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.3).
I medfør af den foreslåede § 5 a, stk. 2, forudsætter oprettelse af en
visitationszone efter § 5 a, stk. 3, at der er grund til oprette den
pågældende zone med henblik på at forebygge, at nogen foretager
strafbare handlinger, som indebærer fare for personers liv, helbred
eller velfærd. Eksempler på dette vil kunne være, hvor der tidligere har
været sprængninger i det pågældende område. Det vil endvidere kunne
være i situationer, hvor der har været sprængninger i bestemte
områder i Danmark, f.eks. områder, der er kendt som tilholdssted for
bestemte grupperinger mv., og politiet på den baggrund vurderer, at
der i lignende områder er en risiko for sprængninger. Herudover vil det
kunne omfatte tilfælde, hvor der i andre lande har været sprængninger
KLARE KRITERIER I LOVGRUNDLAGET FOR
VISITATIONSZON ER
Med lovudkastet foreslås det, at der i politilovens indsættes en n y § 5
a, hvorefter politiet i visitationszoner, som etableres efter den
foreslåede§ 5 a, stk. 3, uden mistankegrundlag og uden samtykke hertil
kan foretage stikprøvekontrol af, om en person er i besiddelse af
eksplosivstoffer.
Politiet vil efter den foreslåede bestemmelse kunne aftørre en persons
legeme, det vil sige aftrring af legemets ydre, s
a
m
t undersge det t j ,
som den pågældende er iført. Der vil endvidere være adgang til at
aft@rre andet tj og genstande, herunder k r e t j e r og tasker, der
befinder sig på det sted, der undersøges {de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.4.3).
Der vil være tale om visitation af ikke-mistænkte personer, svarende til
metoden anvendt i lufthavne, hvor der stikprøvevis aftørres bagage
mv., og hvor der kort tid herefter foreligger et prøvesvar på, om der er
udslag for eksplosivstoffer.
Det følger endvidere af den foreslåede§ 5 a, stk. 4, at politiet vil kunne
tilbageholde en person, der undersøges i medfør af stk. 1, i det tidsrum,
der er nødvendigt til gennemførelse af undersøgelsen. Politiet vil
således kunne tilbageholde en person, hvis tøj og andre genstande er
blevet aftørret, indtil der efter få minutter foreligger et prøvesvar på,
om der er udslag for eksplosivstoffer {de almindelige bemærkninger,
afsnit 2.4.3).
For så vidt angår ordningens geografiske område fremgår det af samme
afsnit, at adgangen til at foretage besigtigelse eller undersøgelse vil
være afgrænset til offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, i
ungdomsklubber, fritidsordninger og lign., sådan som disse begreber
anvendes i knivlovens§ 1 {de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.3).
I medfør af den foreslåede § 5 a, stk. 2, forudsætter oprettelse af en
visitationszone efter§ 5 a, stk. 3, at der er grund til oprette den
pågældende zone med henblik på at forebygge, at nogen foretager
strafbare handlinger, som indebærer fare for personers liv, helbred
eller velfærd. Eksempler på dette vil kunne være, hvor der tidligere har
været sprængninger i det pågældende område. Det vil endvidere kunne
være i situationer, hvor der har været sprængninger i bestemte
områder i Danmark, f.eks. områder, der er kendt som tilholdssted for
bestemte grupperinger mv., og politiet på den baggrund vurderer, at
der i lignende områder er en risiko for sprængninger. Herudover vil det
kunne omfatte tilfælde, hvor der i andre lande har været sprængninger
13/18
14/18
ved bestemte lokationer, f.eks. parlamentsbygninger,
trafikknudepunkter mv., og politiet på baggrund heraf vurderer, at der
er risiko for sprængninger ved tilsvarende lokationer på dansk grund.
Det fremgår desuden af lovudkastet, at betingelserne i § 5 a, stk. 2, i
øvrigt skal forstås i overensstemmelse med betingelserne efter
politilovens § 6, stk. 2, om politiets adgang til at oprette
visitationszoner for stikprøvekontrol af forbuddet efter knivloven (de
almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.3). Dermed lægger lovudkastet op
til, at der tildeles politiet et bredt skøn i forhold til, hvornår der ud fra
forskellige faktorer kan anses for at foreligge en fare for personer liv,
helbred eller velfærd, der kan begrunde oprettelse af en
visitationszone.
For så vidt angår visitationszonernes tidsmæssige og geografiske
udstrækning fremgår det af samme afsnit, at beslutningen om
stikprøvekontrol efter den foreslåede § 5 a, stk. 3, 1. pkt., er undergivet
de samme betingelser som beslutningen om visitation mv. efter
politilovens § 6, stk. 3.
Reglerne for at træffe beslutning om de nye visitationszoner vil således
på de fleste punkter svare til reglerne for visitationszoner for forbuddet
mod at bære kniv.
I en menneskeretlig kontekst udgør den foreslåede ordning først og
fremmest et indgreb i retten til privatliv, som er beskyttet i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8.
Det følger af stk. 2 i bestemmelsen, at ingen offentlig myndighed må
gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i
overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk
samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed
eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller
forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at
beskytte andres rettigheder og friheder.
Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis,
at kravet om, at indgreb i retten til privatliv skal være
overensstemmelse med loven indebærer, at den pågældende lov skal
tilstrækkelig klar og præcis, så den enkelte har mulighed for at
forudsige sin retsstilling.14
14 S. og Marper mod Storbritannien, sagsnummer 30562/04 og
30566/04, dom af 4. december 2008, præmis 95 og 96.
ved bestemte lokationer, f.eks. parlamentsbygninger,
trafikknudepunkter mv., og politiet på baggrund heraf vurderer, at der
er risiko for sprængninger ved tilsvarende lokationer på dansk grund.
Det fremgår desuden af lovudkastet, at betingelserne i § 5 a, stk. 2, i
øvrigt skal forstås i overensstemmelse med betingelserne efter
politilovens§ 6, stk. 2, om politiets adgang til at oprette
visitationszoner for stikprøvekontrol af forbuddet efter knivloven {de
almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.3). Dermed lægger lovudkastet op
til, at der tildeles politiet et bredt skøn i forhold til, hvornår der ud fra
forskellige faktorer kan anses for at foreligge en fare for personer liv,
helbred eller velfærd, der kan begrunde oprettelse af en
visitationszone.
For så vidt angår visitationszonernes tidsmæssige og geografiske
udstrækning fremgår det af samme afsnit, at beslutningen om
stikprøvekontrol efter den foreslåede§ 5 a, stk. 3, 1. pkt., er undergivet
de samme betingelser som beslutningen om visitation mv. efter
politilovens§ 6, stk. 3.
Reglerne for at træffe beslutning om de nye visitationszoner vil således
på de fleste punkter svare til reglerne for visitationszoner for forbuddet
mod at bære kniv.
I en menneskeretlig kontekst udgør den foreslåede ordning først og
fremmest et indgreb i retten til privatliv, som er beskyttet i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8.
Det følger af stk. 2 i bestemmelsen, at ingen offentlig myndighed må
gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i
overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk
samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed
eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller
forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at
beskytte andres rettigheder og friheder.
Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis,
at kravet om, at indgreb i retten til privatliv skal være
overensstemmelse med loven indebærer, at den pågældende lov skal
tilstrækkelig klar og præcis, så den enkelte har mulighed for at
forudsige sin retsstilling.14
14S. og Marper mod Storbritannien, sagsnummer 30562/04 og
30566/04, dom af 4. december 2008, præmis 95 og 96.
14/18
15/18
Endvidere fastslog domstolen i sagen Gillan og Quinton mod
Storbritannien,15 at visitationer foretaget af politiet er omfattet af
beskyttelsen i Menneskerettighedskonventionens artikel 8.
I sagen fandt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at de
britiske regler om visitationszoner ikke var tilstrækkelig præcise. Det
blev således kritiseret, at politiet kunne træffe beslutning om at
etablere visitationszoner ud fra et unødigt bredt et skøn. Det var
således ikke et krav om, at politiet skulle kunne godtgøre
nødvendigheden af etableringen af visitationszonen, men blot at
kontrollen indenfor zonen kunne anses for fordelagtig i forhold til
formålet om at bekæmpe terrorisme.16 Domstolene problematiserede
desuden, at politiet i større områder i flere måneder kunne udtage
personer til stikprøvekontroller uden mistankegrundlag.17
På baggrund af dommen finder Institut for Menneskerettigheder, at der
bør være tilstrækkelig præcision og klarhed i lovgrundlaget politiets
adgang til at foretage stikprøvekontroller for eksplosivstoffer.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet i
forslaget til en ny § 5 a i politiloven indsætter klare kriterier for,
hvornår det kan anses for nødvendigt at etablere en visitationszone.
RISIKO FOR VILKÅRLIGE INDGREB OG ETNISK PROFILERING I
VISITATIONSZONER
Som anført ovenfor, vil politiet inden for visitationszonerne uden
mistankegrundlag kunne foretage stikprøvekontrol af, om en person er
i besiddelse af eksplosivstoffer.
I sagen Gillian og Quinton mod Storbritannien udtalte domstolen
endvidere, at risikoen for magtmisbrug øges, når en politibetjent
tildeles beføjelser til frit at visitere personer inden for en bestemt zone,
og at der er en reel risiko for diskrimination ved anvendelse af
stikprøvekontroller.18
Da der med den foreslåede ordning er lagt op til, at politiet kan
foretage stikprøvekontroller for eksplosivstoffer ud fra et frit skøn, er
der efter instituttet vurdering en risiko for, at bestemte grupper af
personer i samfundet i højere grad kan opleve at blive stoppet og udsat
15 Gillian og Quinton mod Storbritannien, sagsnummer 4158/05, dom af
12. januar 2010.
16 Ibid., præmis 80.
17 Ibid., præmis 83.
18 Ibid., præmis 85.
Endvidere fastslog domstolen i sagen Gillan og Quinton mod
Storbritannien,"" at visitationer foretaget af politiet er omfattet af
beskyttelsen i Menneskerettighedskonventionens artikel 8.
I sagen fandt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at de
britiske regler om visitationszoner ikke var tilstrækkelig præcise. Det
blev således kritiseret, at politiet kunne træffe beslutning om at
etablere visitationszoner ud fra et unødigt bredt et skøn. Det var
således ikke et krav om, at politiet skulle kunne godtgøre
nødvendigheden af etableringen af visitationszonen, men blot at
kontrollen indenfor zonen kunne anses for fordelagtig i forhold til
formålet om at bekæmpe terrorisme.16Domstolene problematiserede
desuden, at politiet i større områder i flere måneder kunne udtage
personer til stikprvekontroller uden mistankegrundlag.''
På baggrund af dommen finder Institut for Menneskerettigheder, at der
bør være tilstrækkelig præcision og klarhed i lovgrundlaget politiets
adgang til at foretage stikprøvekontroller for eksplosivstoffer.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet i
forslaget til en n y § 5 a i politiloven indsætter klare kriterier for,
hvornår det kan anses for nødvendigt at etablere en visitationszone.
RISIKO FOR VILKÅRLIGE INDGREB OG ETNISK PROFILERING I
VISITATIONSZON ER
Som anført ovenfor, vil politiet inden for visitationszonerne uden
mistankegrundlag kunne foretage stikprøvekontrol af, om en person er
i besiddelse af eksplosivstoffer.
I sagen Gillian og Quinton mod Storbritannien udtalte domstolen
endvidere, at risikoen for magtmisbrug øges, når en politibetjent
tildeles beføjelser til frit at visitere personer inden for en bestemt zone,
og at der er en reel risiko for diskrimination ved anvendelse af
stikprøvekontroller.18
Da der med den foreslåede ordning er lagt op til, at politiet kan
foretage stikprøvekontroller for eksplosivstoffer ud fra et frit skøn, er
der efter instituttet vurdering en risiko for, at bestemte grupper af
personer i samfundet i højere grad kan opleve at blive stoppet og udsat
15 Gillian og Quinton mod Storbritannien, sagsnummer 4158/05, dom af
12. januar 2010.
16 1bid., praemis 80.
17 1bid., praemis 83.
18 1bid., praemis 85.
15/18
16/18
for indgreb fra politiet. Det medfører en betydelig risiko for, at
visitationszoner resulterer i et uforholdsmæssigt stort antal visitationer
af etniske minoritetsborgere i strid med forbuddet mod diskrimination,
jf. Menneskerettighedskonventionens artikel 14 sammenholdt med
artikel 8.
I forlængelse heraf henvises der til Institut for Menneskerettigheders
rapport om etnisk profilering af 19. marts 2022.19 Rapporten
konkluderer, at der er større sandsynlighed for, at sigtelser af etniske
minoriteter enten bliver opgivet eller ender med frifindelse, end det er
tilfældet for sigtelser af etniske danskere. Undersøgelsen viser således,
at der kan være et problem med brug af etnisk profilering hos politiet.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Rigspolitiet pålægger
politikredsene at foretage systematiske registreringer af personer,
som kontrolleres inden for visitationszoner, med henblik på at
tilvejebringe statistisk materiale om politiets indsats over for
borgerne.
Systematiske registreringer af personer kan afdække disproportionale
mønstre og måle effektiviteten af politiets indgreb. Registreringen bør
samtidig udvikles i samarbejde med Datatilsynet for at sikre
overholdelsen af persondataloven.
RISIKO FOR VILKÅRLIG OVERVÅGNING
Det foreslås i lovudkastet, at retsplejelovens ændres således, at politiet
– i modsætning til tidligere – vil få adgang til uden retskendelse at
registrere en mistænkt eller anden persons færden ved hjælp af
eksempelvis en gps, ligesom der heller ikke skal beskikkes en advokat
for den, som indgrebet vedrører.
Adgang til at registrere en persons færden ved hjælp af eksempelvis en
gps vil fortsat være betinget af, at det må antages at være af væsentlig
betydning for efterforskningen (indikationskravet), og at
efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der kan medføre
fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover (kriminalitetskravet).
Samtidig vil der fortsat gælde en almindelig proportionalitetsregel i
relation til indgrebet. Indgrebet må derfor ikke foretages, hvis det efter
indgrebets formål, sagens betydning og den krænkelse og ulempe, som
indgrebet må antages at forvolde den eller de personer, som det
rammer, vil være et uforholdsmæssigt indgreb.
19 Institut for Menneskerettigheders rapport om etnisk profilering, 19.
marts 2022: Etnisk profilering | Institut for Menneskerettigheder.
for indgreb fra politiet. Det medfører en betydelig risiko for, at
visitationszoner resulterer i et uforholdsmæssigt stort antal visitationer
af etniske minoritetsborgere i strid med forbuddet mod diskrimination,
jf. Menneskerettighedskonventionens artikel 14 sammenholdt med
artikel 8.
I forlængelse heraf henvises der til Institut for Menneskerettigheders
rapport om etnisk profilering af 19. marts 2022.19Rapporten
konkluderer, at der er større sandsynlighed for, at sigtelser af etniske
minoriteter enten bliver opgivet eller ender med frifindelse, end det er
tilfældet for sigtelser af etniske danskere. Undersøgelsen viser således,
at der kan være et problem med brug af etnisk profilering hos politiet.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Rigspolitiet pålægger
politikredsene at foretage systematiske registreringer af personer,
som kontrolleres inden for visitationszoner, med henblik på at
tilvejebringe statistisk materiale om politiets indsats over for
borgerne.
Systematiske registreringer af personer kan afdække disproportionale
mønstre og måle effektiviteten af politiets indgreb. Registreringen bør
samtidig udvikles i samarbejde med Datatilsynet for at sikre
overholdelsen af persondataloven.
RISIKO FOR VILKÅRLIG OVERVÅGNING
Det foreslås i lovudkastet, at retsplejelovens ændres således, at politiet
- i modsætning til tidligere - vil få adgang til uden retskendelse at
registrere en mistænkt eller anden persons færden ved hjælp af
eksempelvis en gps, ligesom der heller ikke skal beskikkes en advokat
for den, som indgrebet vedrører.
Adgang til at registrere en persons færden ved hjælp af eksempelvis en
gps vil fortsat være betinget af, at det må antages at være af væsentlig
betydning for efterforskningen {indikationskravet), og at
efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der kan medføre
fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover {kriminalitetskravet).
Samtidig vil der fortsat gælde en almindelig proportionalitetsregel i
relation til indgrebet. Indgrebet må derfor ikke foretages, hvis det efter
indgrebets formål, sagens betydning og den krænkelse og ulempe, som
indgrebet må antages at forvolde den eller de personer, som det
rammer, vil være et uforholdsmæssigt indgreb.
19 Institut for Menneskerettigheders rapport om etnisk profilering, 19.
marts 2022: Etnisk profilering I Institut for Menneskerettigheder.
16/18
17/18
Endvidere foreslås det, at politiet som udgangspunkt vil skulle foretage
efterfølgende underretning til den person, indgrebet rammer. Dette
gælder dog ikke, hvis der er grundlag for at undlade underretning som
følge af, at underretningen vil være til skade for efterforskningen eller
til skade for efterforskningen i en anden verserende sag om en
lovovertrædelse, som efter loven kan danne grundlag for et indgreb i
meddelelseshemmeligheden, eller hensynet til beskyttelse af fortrolige
oplysninger om politiets efterforskningsmetoder eller
omstændighederne i øvrigt taler imod underretning. Dette medfører
imidlertid blot en mindre ændring af den eksisterende retstilstand, hvor
underretningsforpligtelsen er pålagt domstolene.
Hvad angår baggrunden for den gældende retstilstand, vurderede
Justitsministeriet i 2018 i forbindelse med kriminaliseringen af
uberettiget anvendelse af en gps eller et andet lignende apparat, at
beslutningen om at iværksætte politiets registrering af en mistænkts
eller anden persons færden ved hjælp af en gps eller andet apparat bør
træffes af retten (de almindelige bemærkninger punkt. 2.3.2).
Det fremgår af samme afsnit, at forslaget stilles på baggrund af
Straffelovrådets betænkning 1563/2017 om freds- og ærekrænkelser.
Betænkningen angiver bl.a., at politiets hjemmel til at anvende
sporings- og pejlingsudstyr i forbindelse med efterforskningen af
strafbare forhold kunne tage udgangspunkt i retsplejelovens § 791 a,
stk. 1, således, at brugen af gps-udstyr ikke skulle kræve forudgående
kendelse fra retten.
Det fremgår ligeledes af samme afsnit, at ændringen vil kunne bidrage
til ressourcebesparelser for både politiet, anklagemyndigheden og
domstolene, da der fremover ikke vil skulle indhentes retskendelse i en
række sager.
Institut for Menneskerettigheder noterer, at der med den foreslåede
ordning fortsat vil gælde det samme indikationskrav og
kriminalitetskrav ved anvendelsen af indgrebet, ligesom
proportionalitetsreglen i retsplejeloves § 791 a, stk. 7, også finder
anvendelse.
Instituttet bemærker, at overvågning af en persons geografiske
placering, der finder sted på afstand ved hjælp af en gps eller et andet
lignende apparat, udgør et indgreb i borgernes ret til privatliv efter Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Efter instituttet
opfattelse må denne type overvågning anses for at udgøre et indgreb
med en vis intensitet. Det er således muligt for politiet at kortlægge den
Endvidere foreslås det, at politiet som udgangspunkt vil skulle foretage
efterfølgende underretning til den person, indgrebet rammer. Dette
gælder dog ikke, hvis der er grundlag for at undlade underretning som
følge af, at underretningen vil være til skade for efterforskningen eller
til skade for efterforskningen i en anden verserende sag om en
lovovertrædelse, som efter loven kan danne grundlag for et indgreb i
meddelelseshemmeligheden, eller hensynet til beskyttelse af fortrolige
oplysninger om politiets efterforskningsmetoder eller
omstændighederne i øvrigt taler imod underretning. Dette medfører
imidlertid blot en mindre ændring af den eksisterende retstilstand, hvor
underretningsforpligtelsen er pålagt domstolene.
Hvad angår baggrunden for den gældende retstilstand, vurderede
Justitsministeriet i 2018 i forbindelse med kriminaliseringen af
uberettiget anvendelse af en gps eller et andet lignende apparat, at
beslutningen om at iværksætte politiets registrering af en mistænkts
eller anden persons færden ved hjælp af en gps eller andet apparat bør
træffes af retten {de almindelige bemærkninger punkt. 2.3.2).
Det fremgår af samme afsnit, at forslaget stilles på baggrund af
Straffelovrådets betænkning 1563/2017 om freds- og ærekrænkelser.
Betænkningen angiver bl.a., at politiets hjemmel til at anvende
sporings- og pejlingsudstyr i forbindelse med efterforskningen af
strafbare forhold kunne tage udgangspunkt i retsplejelovens§ 791 a,
stk. 1, således, at brugen af gps-udstyr ikke skulle kræve forudgående
kendelse fra retten.
Det fremgår ligeledes af samme afsnit, at ændringen vil kunne bidrage
til ressourcebesparelser for både politiet, anklagemyndigheden og
domstolene, da der fremover ikke vil skulle indhentes retskendelse i en
række sager.
Institut for Menneskerettigheder noterer, at der med den foreslåede
ordning fortsat vil gælde det samme indikationskrav og
kriminalitetskrav ved anvendelsen af indgrebet, ligesom
proportionalitetsreglen i retsplejeloves§ 791 a, stk. 7, også finder
anvendelse.
Instituttet bemærker, at overvågning af en persons geografiske
placering, der finder sted på afstand ved hjælp af en gps eller et andet
lignende apparat, udgør et indgreb i borgernes ret til privatliv efter Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Efter instituttet
opfattelse må denne type overvågning anses for at udgøre et indgreb
med en vis intensitet. Det er således muligt for politiet at kortlægge den
17/18
18/18
pågældende persons bevægelsesmønstre, hvorved der kan dannes et
billede af den pågældendes intime forhold.
Instituttet bemærker desuden, at det er et generelt princip, at indgreb
inden for straffeprocessen kræver en retskendelse fra domstolen. Den
foreslåede ændring vil således bryde med dette princip.
I forhold til borgernes retssikkerhed må det således anses for mere
betryggende, at domstolen involveres i politiets beslutning om at
foretage indgreb i form af en retskendelse. Instituttet anser det
ligeledes for retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at der fremover heller
ikke vil skulle beskikkes en advokat for den, som indgrebet vedrører.
Fjernelse af kravet om retskendelse medfører således en øget risiko for,
at der kan ske vilkårlige indgreb i borgernes privatliv.
Instituttet finder på denne baggrund, at den foreslåedes ordning
indebærer en forringelse af borgernes retsgarantier mod uberettiget
overvågning.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at politiet i hver enkelt
situation nøje vurderer, om det er nødvendigt at registrere en
mistænkts eller anden persons færden ved hjælp af en gps eller et
andet lignende apparat efter § 791 a, stk. 5, nr. 2.
Med venlig hilsen
Louise Holck
DIREKTØR
pågældende persons bevægelsesmønstre, hvorved der kan dannes et
billede af den pågældendes intime forhold.
Instituttet bemærker desuden, at det er et generelt princip, at indgreb
inden for straffeprocessen kræver en retskendelse fra domstolen. Den
foreslåede ændring vil således bryde med dette princip.
I forhold til borgernes retssikkerhed må det således anses for mere
betryggende, at domstolen involveres i politiets beslutning om at
foretage indgreb i form af en retskendelse. Instituttet anser det
ligeledes for retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at der fremover heller
ikke vil skulle beskikkes en advokat for den, som indgrebet vedrører.
Fjernelse af kravet om retskendelse medfører således en øget risiko for,
at der kan ske vilkårlige indgreb i borgernes privatliv.
Instituttet finder på denne baggrund, at den foreslåedes ordning
indebærer en forringelse af borgernes retsgarantier mod uberettiget
overvågning.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at politiet i hver enkelt
situation nøje vurderer, om det er nødvendigt at registrere en
mistænkts eller anden persons færden ved hjælp af en gps eller et
andet lignende apparat efter§ 791 a, stk. 5, nr. 2.
Med venlig hilsen
Louise Holck
DIREKTQR
18/18
Side 1 af 3
31. marts 2022
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
VEDR Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven,
færdselsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
(Effektivisering af straffesagskæden og af nævnsprocessen m.v. i
Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse
af fotos og forbedring af politiets muligheder for efterforskning)
Justitsministeriet har anmodet FADD om et høringssvar til ovenstående udkast
Vores kommentarer angår alene forhold knyttet til afsnittet om UKN fra s. 77 til 115.
Høringssvaret er sendt til strafferetskontoret@jm.dk og anbr@jm.dk
-
SPROGLIG ÆNDRING
Af forslaget fremgår det at man ønsker at lave en sproglig ændring fra ”personfarlig kriminalitet” til
”overtrædelse af bestemmelser omfattet af straffelovens kapitel 25 og 26 og nogle konkret nævnte
paragraffer.
Det giver god mening, at personfarlig kriminalitet bliver defineret konkret efter de nævnte §§. Siden
Loven om Ungdomskriminalitet blev til, er der kommet en udvidelse i straffeloven med §119 b, hvor
der står, at den, der med genstande, angriber en person i offentlig tjeneste kan straffes med bøde
eller fængsel. Det vil blive en udvidelse af begrebet personfarlig kriminalitet.
NEDSAT FUNKTIONSEVNE
Der foreslås, at børn og unge, der pga. nedsat funktionsevne ikke vil kunne forstå, hvad der sker i
sagsprocessen i nævnet og som vil kunne få positiv effekt af den indsats nævnet peger på, vil
kunne blive undtaget fra fremmøde i UKN. Nævnsformanden eller næstformanden kan træffe
afgørelse om at der ikke skal iværksættes foranstaltninger efter Ungdomskriminalitetsloven,
såfremt kommunen har indstillet til dette. Det betyder at børn/unge, som har nedsat funktionsevne
kan undtages for loven.
Det er fornuftigt. Derudover: Hvis børn/unge med nedsat funktionsevne vurderes til at skulle
nævnsbehandles, så kan man gøre det på anden vis end ved fysisk fremmøde, ex. videolink.
BØRNESAGKYNDIG FOR DE 15-17ÅRIGE
Det foreslås, at der udvides med mulighed for deltagelse af børnesagkyndig for aldersgruppen 15-
17 år, Det ser vi i FADD ligeledes som en forbedring af lovgivningen og påpeger i den
sammenhæng vigtigheden af, at der altid skal være en børnesagkyndig som fast medlem af UKN.
Side 2 af 3
FLERE STRAKSREAKTIONER
Denne reaktionstype skal øges, da man mener, at det virker på børn og unge, der laver
kriminalitet. Det vil man bl.a. gøre ved at ophæve §12, stk.2, hvor der står at barnet skal have
adfærdsproblemer og dets udvikling skal være i fare.
Som udgangspunkt bør børn og unges adfærdsproblemer håndteres i socialpædagogiske
indsatser, hvor et helhedssyn på barnet, dets ressourcer, familie m.m. definerer karakteren af den
nødvendige indsats.
En straksreaktion skal alene kunne gives, hvis to forhold tilsiger det:
Hvis barnet er i stand til at konsekvensberegne (for at kunne lære)
Hvis straksreaktionen umiddelbart kan knyttes til den handling, der har udløst den. Ex hvis en ung
har lavet ulovlig graffiti, så giver det mening, at den unge selv skal fjerne det.
Dette kræver meget kort sagsbehandlingstid fordi læringspotentialet falder jo længere tid der går
fra handling til effektuering.
I den forbindelse skal man være opmærksom på, at den unge skal forsikres i tilfælde af ulykke
mens straksreaktionen foregår.
Der foreslås generelt, at fristerne for indstilling til nævnet bliver overholdt, så sagsbehandlingstiden
forkortes.
Et af grebene kunne være, at nævnet kan afgøre sagen skriftligt, herunder ophør, ændring eller
genbehandling af sager.
NY ORGANISERING
Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariats ønskes flyttet fra rigspolitiet til domstolsstyrelsen.
For os er det vigtigt, at visitation til og forankring af nævnene skal ligge i det sociale system, hvor
fagekspertisen findes. Derfor er det ærgerligt at nævnet nu bliver fra den 1. januar 2023 vil blive
overført fra politiet til Domstolsstyrelsen.
FOR NETOP FYLDTE 18 ÅR
Der foreslås at unge, der står lige for at fylde 18 år, ikke skal indbringes for nævnet.
Det giver god mening, da foranstaltningerne ikke vil kunne nå at give effekt, hvis de ophører lige
efter de er sat i gang.
MANGEL PÅ OPLYSNINGER
Det foreslås, at formanden eller næstformanden, kan udsætte en sag, hvis den ikke er
tilstrækkeligt oplyst. Det forekommer klogt ikke at samle mennesker, når man på forhånd ved at
man ikke kan træffe beslutning
Men vi kan samtidig blive bekymrede for, om den unge så skal vente for lang tid inden sagen
kommer for. Det er ikke hensigtsmæssigt for nogen og noget, at unge skal gå i uvished, hvis ex
kommunen ikke kan overholde fristerne.
KLARERE KOMPETENCEFORDELING
Der foreslås en klarere kompetencefordeling mellem de involverede myndigheder i overgangen fra
UKN-lovgivningen til den sociale lovgivning således, at unge ikke oplever et slip eller unødig
forsinkelse i foranstaltningerne, fordi myndighederne ikke ved, hvem der gør hvad. Det lyder meget
fornuftigt. Der er eksempler på, at der er tvivl om, hvem der træffer beslutning om hjemgivelse af
en ung.
Men det er vanskeligt at gennemskue, om det stillede forslag vil komme problemet i møde.
FLERE FORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER (FKU)
Justitsministeriet mener, at det vil være hensigtsmæssigt, at kommunen får mulighed for at
iværksætte, at forældre kan blive psykologisk undersøgt i forbindelse med udarbejdelsen af den
ungefaglige undersøgelse, og - såfremt der peges på anbringelse - også en belysning af
forældremyndighedens kompetencer. Dette kan give mening.
Men vi bliver lidt bekymrede ved tanken om flere FKU’er.
Side 3 af 3
De tager lang tid at lave; de er et øjebliksbillede; det er unge menneskers forældre- ikke små
børns; de er dyre.
Vi er i tvivl om det meningsfulde i at etablere et sådant parallelt juridisk grundlag til SEL
Bekymringen består i om den unge (igen) skal gå i for lang tid i uvished fra de bliver indkaldt til
møde i UKN til det egentlige fremmøde.
Med venlig hilsen
Henrik Kaustrup
20852560
info@fadd.dk
DH er talerør for handicaporganisationerne og repræsenterer alle typer af handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshæmning og sindslidelse.
35 handicaporganisationer med cirka 340.000 medlemmer er tilsluttet DH.
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
dh@handicap.dk
www.handicap.dk
29. marts 2022 / mmh_dh
Sag 3-2022-00236
Dok. 573955
Til Justitsministeriet
E-mail: strafferetskontoret@jm.dk og anbr@jm.dk
Danske Handicaporganisationers (DH) høringssvar til forslag til æn-
dring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige
andre love (Ungdomskriminalitetsnævnet)
DH er blevet opmærksomme på, at ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Effekti-
visering af straffesagskæden og af nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til
videregivelse og optagelse af fotos og forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.) er i høring.
DH har alene bemærkninger til den del af høringen, der omhandler ungdomskriminalitetsloven, herunder
Ungdomskriminalitetsnævnet.
Generelle bemærkninger
DH vil indledningsvist understrege, at DH ikke ser Ungdomskriminalitetsnævnet som den rette forebyggen-
de foranstaltning for at få børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne ud af en kriminel løbebane.
Hvis vi vil nedbringe antallet af ungdomskriminelle, er der brug for noget andet. Der er brug for forebyggel-
se i familierne og på tidlig opsporing. På at udbrede viden om diagnoser og de rette redskaber på semina-
rierne og i skolerne. Og vi skal satse mere på psykosociale indsatser rundt om børnene og deres familier –
fx i form af forældre-træningsindsatser.
Undersøgelser fra Sverige og andre lande har vist, at 30-50 procent af de indsatte i fængslerne opfylder
diagnosekriterierne for ADHD. Mennesker med ADHD har en nedsat mængde og virkning af nogle af signal-
stofferne i hjernen, som gør, at de er mere uopmærksomme, mere hyperaktive og mere impulsstyrede end
andre mennesker. De har problemer med at overskue sammenhængen mellem årsag og virkning. De er
ofte rastløse, stressbelastede og har svært ved at holde fokus. 85 % af børn med ADHD har mindst én eks-
tra diagnose, mens ca. 65 % har mindst to. Det er primært adfærdsforstyrrelser, indlæringsvanskeligheder,
søvnforstyrrelser og angst.
En undersøgelse fra Norge viser, at 40-70 procent blandt de indsatte i fængslerne har dysleksi (ordblind-
hed), sammenlignet med 6-10 procent i befolkningen som helhed.1
Mange ordblinde falder ud af skolesy-
stemet alene i kraft af deres ordblindhed, som ofte ikke er blevet opdaget. Især unge med en anden etnisk
baggrund, får tit ikke stillet diagnosen ordblindhed, som følge af skolens manglende viden om, hvordan
man tester tosprogede børn for ordblindhed. Og mange ordblinde bliver aldrig testet for ordblindhed, fordi
skolen vurderer, at det er deres adfærd, som er problemet. En adfærd, som er et biprodukt af deres handi-
1
https://videnskab.dk/kultur-samfund/ordblindhed-koblet-til-impulsivitet-hos-kriminelle
Side 2 af 6
cap; ordblindhed. Adfærden kommer ofte til udtryk ved en manglende tro på sig selv og egne evner, angst,
skam, et lavt selvværd og i vise tilfælde en udadregerende adfærd. 2
Børn og unge har brug for at være en del af et fællesskab og når førskolens og skolens fællesskab svigter,
søger de fællesskaber andre steder, herunder i marginaliserede grupper der ikke nødvendigvis følger lo-
vens bogstav.
Ovennævnte statistik er kedelig og der er i høj grad behov for at vende udviklingen. Det kræver en kvalifice-
ret, tidlig social indsats, hvor børn og unge med handicap i langt højere grad end det sker i dag får den
nødvendige hjælp og støtte.
Specifikke bemærkninger til lovforslaget
Mulighed for at undtage børn og unge med svært nedsat psykisk funktionsevne fra nævnsbe-
handling
Det foreslås med lovændringen, at der i ungdomskriminalitetsloven indsættes en ny bestemmelse som § 36
a, stk. 1, 1. pkt., hvorefter kommunen kan indstille til Ungdomskriminalitetsnævnet, at der ikke skal iværk-
sættes foranstaltninger efter lovens §§ 12-14 (straksreaktion, forbedringsforløb eller tvangsmæssig anbrin-
gelse) af hensyn til svært nedsat psykisk funktionsevne hos et barn eller en ung.
Ved ’svært nedsat psykisk funktionsevne’ forstås jf. bemærkningerne s. 82:
”særligt børn eller unge, hvis psykiske udviklingsniveau er langt fra aldersmæssigt svarende,
således at barnets eller den unges udvikling, herunder særligt den pågældendes modenhed
(dvs. evnen til at handle klogt, ansvarsbevidst og selvstændigt) og evne til at forstå konse-
kvensen af ens handlinger er betydeligt hæmmet. Målgruppen vil således bl.a. kunne omfatte
børn og unge, der er diagnosticeret med infantil autisme, mental retardering, udviklings-
hæmning og lignende. Endvidere vil målgruppen kunne omfatte børn og unge, der er diag-
nosticeret med en opmærksomhedsforstyrrelse, eksempelvis ADHD eller autismespektrum-
forstyrrelse, men vil også kunne omfatte børn og unge, som har betydelige psykiske udfor-
dringer uden at der foreligger en psykiatrisk diagnose.”
DH mener, at det er meget positivt at børn og unge med svært nedsat psykisk funktionsevne kan undtages
fra nævnsbehandling.
DH er dog bekymrede for, at børn og unge med svært nedsat psykisk funktionsevne efter en konkret vurde-
ring, alligevel ikke undtages fra nævnsbehandling jf. bemærkningerne s. 82 f. DH har svært ved at forestille
sig en sag, hvor barnets/den unge med svært nedsat psykisk funktionsevne kan forstå sagsprocessen, uan-
set hvordan deltagelsen i nævnsmødet tilrettelæges.
DH anbefaler, at børn og unge med svært nedsat psykisk funktionsevne kan undtages fra nævnsbehandling
altid undtages fra nævnsbehandling.
Det fremgår af lovforslaget, at undtagelsen vurderes på baggrund af en indstilling fra kommunen. Dette
indebære, at kommunen afdækker den unges særlige udfordringer, herunder omfanget af en psykisk funk-
tionsnedsættelse.
2
Social og emotionelle konsekvenser af læsevanskeligheder, Cand. psych. Laila Boye med henvisning til Fatum & Hvid.
Side 3 af 6
DH er bekymrede for, om alle børn der bør undtages kommer til at blive det i praksis. DH oplever desværre
mange udfordringer med kommunernes udredning af børn med handicap. Dels er der udfordringer med at
blive henvist til de rette specialister og dels går der i nogle kommuner meget lang tid, før der iværksættes
en udredning. For nogle børn med et fysisk handicap, laves der ikke en neurologisk udredning før voksen-
alderen, selvom det viser sig at den nu voksne har et kognitivt handicap. I vinterferien har der været forskel-
lige artikler på DR om hvordan forældre til børn med psykisk handicap, selv må betale for at få deres barn
udredt. En undersøgelse fra Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri i Region Nordjylland
(2021) viser, at over halvdelen af børn og unge, der henvises til børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark,
har vist tegn på psykiske vanskeligheder i over 5 år. Der vil derfor altid være en del børn og unge der har
problemer med politi, skole, forældre, misbrug etc. som vil være udiagnosticerede, selvom de potentielt har
en psykisk funktionsnedsættelse.
DH mener, at det derfor altid bør overvejes, om barnet/den unges adfærd og trivsel giver anledning til over-
vejelser omkring en evt. udredning.
Det fremgår af lovens bemærkninger s. 80, at baggrunden for at undtage børn og unge med svært nedsat
psykisk funktionsevne, er at de ”ikke vurderes at være kognitivt i stand til at forstå sagsprocessen, og at del-
tagelsen i nævnsmødet kan være en belastning for det pågældende barns eller den unges mentale hel-
bred.”
DH mener, at dette gælder for langt flere børn og unge, end alene børn og unge med svært nedsat psykisk
funktionsevne. Det vil også gælde for en række børn og unge med moderat nedsat psykisk eller kognitiv
funktionsevne.
Et eksempel fra en oplevelse en ung med udviklingshandicap har haft i nævnet er:
Mødet opleves som stort med 5 mand, der siger mange ord, taler i munden på hinanden og
stiller mange spørgsmål, som er formulerede på en måde, som den unge ikke forstår. Der
stilles bl.a. følgende spørgsmål: ”Hvad vil du med din fremtid?”. Den unge der ikke forstår det
implicitte i spørgsmålet svarer: ”Jeg skal have frokost”. Det opfattes af nævnet som fræk-
hed/flabethed, fordi nævnet ikke har forståelse for den unges forståelsesramme/måde at op-
fatte på.
DH anbefaler, at målgruppen for undtagelse udvides til at omhandle alle børn og unge med nedsat psykisk
og kognitiv funktionsnedsættelse, da begrundelserne for undtagelse er gældende for hele målgruppen.
DH har derudover en bemærkning til sprogbrugen i lovforslagets bemærkninger omkring undtagelse.
DH anbefaler, at betegnelsen ’mental retardering’ slettes fra bemærkningerne s. 82. Denne betegnelse bru-
ges ikke længere og opfattes af målgruppen som en nedsættende beskrivelse. I stedet bruges betegnelsen
mennesker med udviklingshandicap.
Øget mulighed for at anvende børnesagkyndige i sager vedrørende unge i alderen 15 til 17 år
Det foreslås at indføre et nyt stk. 3 i ungdomskriminalitetslovens § 6, hvorefter formanden kan træffe afgø-
relse om, at Ungdomskriminalitetsnævnet skal bistås af en børnesagkyndig i sager vedrørende unge i alde-
ren 15 til 17 år ud over de tilfælde hvor det i dag allerede er muligt, når det skønnes særdeles påkrævet af
hensyn til den unge. Det fremgår af bemærkningerne s. 84, at der navnlig vil skulle ligges vægt på om bar-
Side 4 af 6
net/den unge har nedsat psykisk funktionsevne – uden at funktionsnedsættelsen har en sværhedsgrad, der
gør at den unge bør undtages.
DH mener helt generelt, som oven for nævnt, at en større andel børn med psykisk funktionsnedsættelse
bør undtages. Det in mente, er DH positive over for forslaget om, at Ungdomskriminalitetsnævnet kan bi-
stås af en børnesagkyndig i sager der vedrører de 15-17 årige.
DH mener, at det er vigtigt at den pågældende børnesagkyndige, har indgående viden om den unges ned-
satte psykiske funktionsnedsættelse. Hvis det fx drejer sig om et barn med ADHD er det vigtigt at vide noget
om, hvordan hjernen fungerer når barnet/den unge har en ADHD diagnose jf. DH’s generelle bemærknin-
ger ovenfor. Det er fx vigtigt at uopmærksomhed eller hyperaktivitet ikke misfortolkes, som at den unge ikke
tager sagen alvorligt. Ligesom det kræver viden om den enkelte type funktionsnedsættelse, for at kunne
vurdere om den unge kan profitere af en given indsats.
DH anbefaler, at det fremgår af lovens bemærkninger, at det er vigtigt at den børnesagkyndige har viden
om den type af funktionsnedsættelse som det pågældende barn eller unge har.
DH forstår ikke helt argumentet i bemærkningerne s. 84 om, at: ’… en børnesagkyndig vil derimod som ud-
gangspunkt ikke være særdeles påkrævet af hensyn til den unge, hvis den pågældende alene vurderes at
kunne bidrage til en bedre dialog med den unge.”
DH mener, at det altid vil være en fordel at sikre den bedst mulige dialog med barnet/den unge, for at fore-
bygge at den barnet/den unge havner i en kriminel løbebane.
Øget brug af straksreaktioner
Med lovforslaget ønskes det at det skal være nemmere at iværksætte en straksreaktion. Det fremgår at
Justitsministeriets overvejelser er, at straksreaktioner et vigtigt forebyggende redskab, der er egnet til at få
børn og unge til at forstå, at kriminelle handlinger har konsekvenser. Betingelserne om adfærdsproblemer
såsom kriminalitet af et vidst omfang, ulovligt skolefravær eller anden forsømmelse af skolepligten mv. fore-
slås ophævet. Det foreslås jf. bemærkningerne s. 89, at en straksreaktion fremadrettet vil kunne iværksæt-
tes, hvis: ”hvis barnets eller den unges udviste adfærd giver grundlag herfor.”
DH stiller generelt spørgsmålstegn ved effekten af straksreaktioner over for børn og unge med psykisk
funktionsnedsættelse. Som nævnt under de generelle bemærkninger har børn og unge med ADHD pro-
blemer med at overskue sammenhængen mellem årsag og virkning.
DH mener, at det med ophævelsen af betingelsen for straksreaktioner, bliver uklart hvornår en straksreak-
tion iværksættes. DH kan frygte at det vil blive uens implementeret, når kommunerne skal indstille til en
straksreaktion, med et så bredt anvendelsesområde og uklar betingelse.
DH vil gøre opmærksom på, at der desværre er en del børn med psykisk funktionsnedsættelse, som har
ulovligt og højt skolefravær, fordi de ikke får det rette skoletilbud. Børne- og Undervisningsministeriet har
netop i forbindelse med deres evaluering af inklusion i grundskolen, gennemført en række undersøgelser.
Fra Delrapport 1. Inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand: Støtte, støttebehov og
elevresultater (VIVE, 2022)3
, fremgår at:
3
Støtte, støttebehov og elevresultater – Delrapport 1. Inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand (vive.dk)
Side 5 af 6
”Elever med et uindfriet støttebehov kan opleve, at undervisningen eller skolegangen gene-
relt set er udfordrende, hvilket kan påvirke deres fravær og trivsel. Resultaterne viser da og-
så, at elever med uindfriet støttebehov har større fravær og oplever dårligere trivsel end ele-
ver uden støttebehov. (…) elever med uindfriet støttebehov og elever med støtte begge ople-
ver højere fravær end elever uden støttebehov. 12 pct. af elever med uindfriet støttebehov
har kronisk fravær i 2021, dvs. et fravær på mindst 15 procent af skoleåret. Det er en andel,
som er 3 gange så stor som elever uden støttebehov, hvor 4 pct. har kronisk fravær. (s. 63f)
Det er væsentligt at få undersøgt om hvorvidt ulovligt og højt skolefravær skyldes at barnet/den unge har
fået et forkert skoletilbud, der så føre til store udfordringer for barnet/den unge og familien. Sådanne sager
ser vi desværre en del af i handicaporganisationerne, hvor et forkert skoletilbud ender med at blive en tung
social sag.
Øget mulighed for at formand/næstformand kan træffe afgørelser på skriftligt grundlag
Det foreslås med lovforslaget, at sager om anmodninger om ophør eller ændring af en foranstaltning fast-
sat efter ungdomskriminalitetslovens §§ 12-14 (straksreaktioner, forbedringsforløb og anbringelse uden for
hjemmet) skal kunne afgøres skriftligt af formanden eller en næstformand, såfremt der er enighed mellem
parterne herom. Parterne er jf. bemærkningerne s. 97: Ungekriminalforsorgen, den ansvarlige kommune,
den unge, der er fyldt 12 år, og forældremyndighedsindehaverne.
DH kan være i tvivl om hvorvidt unge fra 12 år, der har en sag i Ungdomskriminalitetsnævnet, samt foræl-
dremyndighedsindehaverne kan vurdere en sådan beslutning og hvilke retssikkerhedsmæssige forskelle
der er ved en skriftlig afgørelse ved formand/næstformand og et nævnsmøde.
DH anbefaler, at kommunen eller nævnet forpligtes til at forklare hvad en skriftlig afgørelse indebære på en
for den unge og forældrene forståelig måde, således at den unge og forældrene samtykker på et oplyst
grundlag.
Mulighed for udsættelse af en sag inden nævnsmøde
Det foreslås, at Ungdomskriminalitetsnævnets formand eller en næstformand forud for et nævnsmøde kan
beslutte at udsætte en sag for at indhente yderligere oplysninger, der er nødvendige for at kunne træffe en
afgørelse. Dette for at barnet/den unge og forældre i skal igennem flere nævnsmøder end højst nødven-
digt.
DH er enige i denne ændring. Fra DH’s dialog med Ankestyrelsen ved vi, at en af hovedårsagerne til at sager
hjemvises til fornyet behandling i kommunerne er, at de ikke er ordenligt oplyst. Ligesom ventetider på
udredning i børnepsykiatrien, kan betyde at et barn ikke er udredt for eventuel psykisk funktionsnedsættel-
se. Det er vigtigt at en sag er ordenligt oplyst, for at kunne træffe den rigtige afgørelse.
Smidigere overgang til den sociale indsats
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der i praksis ses at være et uhensigtsmæssigt overlap mel-
lem Ungdomskriminalitetsnævnets og Ankestyrelsens kompetence efter henholdsvis ungdomskriminalitets-
loven og serviceloven. Med lovforslaget sker præciseringer, med det formål at der ikke fremadrettet sker
uhensigtsmæssige overlap mellem de to myndigheder.
Side 6 af 6
DH er enige i, at der ikke bør være overlap mellem myndighedsansvar, da det giver en usikker retstilstand
for barnet/den unge og forældrene, hvis den ene myndighed omgør en afgørelse fra den anden myndig-
hed.
DH er opmærksomme på, at der for tiden arbejdes på en ny barnets lov, der skal erstatte servicelovens
børnebestemmelser. DH har svært ved at gennemskue hvilken betydning en ny barnets lov har for de fore-
slåede ændringer og hvorvidt det også fremadrettet vil give en klar opgavefordeling mellem Ungdomskri-
minalitetsnævnet og Ankestyrelsen.
Forældremyndighedsindehaverens kompetencer
Det foreslås, at der i ungdomskriminalitetslovens § 31, stk. 4, indsættes et 3. pkt., hvorefter kommunen kan
iværksætte en psykologisk undersøgelse af forældremyndighedsindehaveren. Undersøgelsen skal foretages
af en autoriseret psykolog. Forslaget indebærer, at kommunen som led i den ungefaglige undersøgelse vil
kunne iværksætte en psykologisk undersøgelse af forældremyndighedsindehaveren på lige fod med mulig-
hederne i serviceloven. Derudover foreslås det, at det i ungdomskriminalitetslovens § 34, stk. 2, fastsættes,
at kommunalbestyrelsens indstilling til Ungdomskriminalitetsnævnet om anbringelse uden for hjemmet
endvidere skal indeholde en vurdering af forældremyndighedsindehaverens kompetencer til at drage om-
sorg for barnet eller den unge og tage hånd om barnets eller den unges særlige behov.
DH er positive over for muligheden for at iværksætte en psykologisk undersøgelse af forældrene. Dette kan
afdække en eventuel udiagnosticeret usynlig funktionsnedsættelse som fx ADHD eller autisme hos en for-
ælder. Det er endvidere positivt at der foreligger en vurdering af forældremyndighedsindehaverens kompe-
tencer til at drage omsorg for barnet i sager om anbringelse. I den forbindelse er det vigtigt også at få kort-
lagt, om forældrene får den nødvendige støtte til at varetage forældrerollen som fx socialpædagogisk støtte
jf. servicelovens voksenbestemmelsers muligheder herfor.
DH anbefaler, at der sammen med en psykologisk vurdering af forældremyndighedsindehaveren også
fremgår hvilken støtte kommunen vil iværksætte for at styrke forælderen i forældrerollen, hvor dette er
relevant.
For uddybning af ovenstående kontakt venligst chefkonsulent Maria Holsaae på e-mail: mmh@handicap.dk
Med venlig hilsen
Thorkild Olesen
formand
Dato: 29. marts 2022
Sags ID: SAG-2022-01436
Dok. ID: 3199788
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 5
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til strafferetskontoret@jm.dk og anbr@jm.dk.
Høring om forslag om effektivisering af straffesagskæden og af
nævnsprocessen mv. i Ungdomskriminalitetsnævnet
KL har modtaget udkast til lovforslag om effektivisering af straffesagskæ-
den og af nævnsprocessen mv. i Ungdomskriminalitetsnævnet i høring.
KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget og en
efterfølgende politisk behandling af høringen.
KL har en række kommentarer til ændring af lov om socialtilsynet, som er
beskrevet nedenfor.
Mulighed for at undtage børn og unge med svært nedsat psykisk-
funktionsevne fra nævnsbehandling
Det foreslås, at kommunen kan indstille til Ungdomskriminalitetsnævnet,
at sagen ikke skal behandles i nævnet af hensyn til svært nedsat psykisk
funktionsevne hos barnet eller den unge. Ungdomskriminalitetsnævnet
træffer på baggrund af kommunens indstilling afgørelse herom.
KL finder det meget positivt, at der fremsættes forslag om en bestem-
melse, som gør det muligt at undtage børn og unge med en svært nedsat
psykisk funktionsevne fra behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet. KL
finder det endvidere positivt, at der ved vurderingen af barnets/den unges
nedsatte funktionsevne tages udgangspunkt i faktisk nedsatte funktions-
evne og ikke udelukkende i psykiatriske diagnoser.
KL finder det imidlertid unødvendigt ressourcekrævende, at dette skal
ske ved afgørelse i Ungdomskriminalitetsnævnet, efter indstilling fra kom-
munen. KL anbefaler i stedet, at der etableres en løsning, hvor Politiet al-
lerede ved screeningen af sager til Ungdomskriminalitetsnævnet gives
mulighed for at sortere denne type af sager fra – gerne i samarbejde med
kommunen. En sådan løsning vil være mere smidig både for sagens par-
ter (herunder særligt barnet/den unge) og for de involverede myndighe-
der.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at der ved vurderingen af, om sagen
skal behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet blandt andet kan lægges
vægt på, om deltagelsen i nævnsmødet vurderes at være en belastning
for barnets eller den unges mentale helbred – herunder i lyset af allerede
igangsatte indsatser efter serviceloven.
Dato: 29. marts 2022
Sags ID: SAG-2022-01436
Dok. ID: 3199788
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 5
KL skal hertil bemærke, at det ville være ønskeligt også at indføre en mu-
lighed for undtagelse af andre sagstyper fra behandling i Ungdomskrimi-
nalitetsnævnet
KL kan i den sammenhæng fx pege på sager, hvor der efter serviceloven
allerede er igangsat massive indsatser – fx i form af anbringelse uden for
hjemmet uden samtykke og i tillæg hertil evt. anbringelse på en form for
sikret institution. Sager af denne type har allerede været igennem en in-
tensiv behandling i kommunens børn og ungeudvalg, ligesom sagerne
ofte er blevet behandlet af både Ankestyrelsen og byretten. I sådanne sa-
ger er der ikke umiddelbart yderligere værktøjer i lov om Bekæmpelse af
Ungdomskriminalitet, som gør det nødvendigt at underkaste sagen en
ekstra behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet. Tværtimod kan det
medføre, at genbehandlingsfristen for anbringelsen bliver væsentligt ned-
sat, idet forbedringsforløbene efter Lov om Ungdomskriminalitet ikke har
mulighed for at have samme længde som anbringelser efter reglerne i
serviceloven.
Øget mulighed for at anvende børnesagkyndige i sager vedrørende
unge i alderen 15 til 17 år
Det foreslås, at formanden kan træffe afgørelse om, at Ungdomskrimina-
litetsnævnet skal bistås af en børnesagkyndig i sager vedrørende unge i
alderen 15 til 17 år, når det skønnes særdeles påkrævet af hensyn til den
unge.
KL finder det positivt, at der indføres mulighed for, at der ved behandlin-
gen af alle sager for de 15-17-årige kan medvirke en børnesagkyndig. KL
finder således generelt, at de børnesagkyndiges medvirken ved sagerne
højner kvaliteten af mødeafviklingen i Ungdomskriminalitetsnævnet – her-
under særligt i forhold til samtalen med de involverede børn og unge. KL
finder endvidere, at de børnesagkyndige bibringer Ungdomskriminalitets-
nævnet en faglighed, som i mange tilfælde er en nødvendig forudsætning
for at kunne træffe relevante afgørelser i sagerne.
KL vil gerne anbefale, at regler ændres således, at der medvirker børne-
sagkyndige ved behandlingen af alle sager i Ungdomskriminalitetsnæv-
net. De børnesagkyndige er således barnets/den unges garant for, at der
også er børnefaglighed til stede ved behandlingen af sagen i Ungdoms-
kriminalitetsnævnet.
Øget brug af straksreaktioner
Det foreslås at det ikke længere er en betingelse for at pålægge
en straksreaktion, at der foreligger oplysninger om, at barnet eller den
unge har adfærdsproblemer eller udviser negativ adfærd af en sådan ka-
rakter, at der er risiko for, at barnets eller den unges udvikling er i fare.
KL skal med udgangspunkt i erfaringer fra kommunerne bemærke, at det
er meget vanskeligt at indstille til relevante straksreaktioner i sagerne.
Dette hænger særligt sammen med, at der ofte går lang tid fra barnet/den
unge har begået kriminaliteten, til sagen bliver behandlet i Ungdomskri-
minalitetsnævnet. Der er kommuner, der oplever, at der for de 15-17-
årige, hvor sagen først skal behandles i byretten, kan gå mere end et år
fra kriminaliteten er begået, til sagen har været behandlet i retten.
Dato: 29. marts 2022
Sags ID: SAG-2022-01436
Dok. ID: 3199788
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 5
KL ser således frem til udarbejdelse af et inspirationskatalog med nye
bud på mulige straksreaktioner, men finder det ikke nødvendigt at ændre
på anvendelsesområdet for bestemmelsen.
Øget mulighed for at træffe afgørelser på skriftligt grundlag
Det foreslås, at der efter anmodninger om ophør eller ændring af en for-
anstaltning (straksreaktion, forbedringsforløb og anbringelse) kan afgøres
skriftligt af formanden eller en næstformand, hvis alle parter er enige
heri. Med alle parter forstås Ungekriminalforsorgen, den ansvarlige kom-
mune, den unge, der er fyldt 12 år og forældremyndighedsindehaveren.
Det foreslås endvidere, at anmodninger om fornyet behandling om an-
bringelse, tilbageholdelse under en anbringelse, samvær og kontakt,
hjemgivelse af et barn eller en ung, opretholdelse af en anbringelse, æn-
dring af anbringelsessted uden samtykke, kan afgøres skriftligt af forman-
den eller en næstformand, hvis alle parter er enige heri, og hvis betingel-
serne for ophør eller ændring af foranstaltningen åbenbart må anses for
opfyldt.
KL finder det helt afgørende, at både barnet eller den unge og forældre-
myndigheden og den ansvarlige kommune, mundtligt eller skriftligt skal
bekræfte deres tilsagn til en skriftlig behandling af sagen, forud for for-
mandens eller en næstformands beslutning herom.
KL finder det derfor positivt, at der indføres mulighed for, at forman-
den/næstformanden for Ungdomskriminalitetsnævnet kan træffe afgørel-
ser på skriftligt grundlag. Det er håbet, at det vil være med til at smidiggøre
håndteringen af forbedringsforløbene og nedbringe antallet af møder i
Ungdomskriminalitetsnævnet for det enkelte barn.
I forlængelse heraf, har KL et ønske om, at Ungdomskriminalitetsnævnets
sekretariat tildeles større kompetence i forhold til en løbende prioritering
af sagerne. I dag behandles alle sager i udgangspunktet i den indkomne
rækkefølge, og det kan derfor være nødvendigt for kommunen at træffe
afgørelse om bevilling af foranstaltninger inden mødet i Ungdomskrimina-
litetsnævnet (med samtykke). Det medfører en risiko for, at Ungdomskri-
minalitetsnævnet træffer afgørelse om andre foranstaltninger og derved at
barnet og familien oplever afbrudte forløb.
Det kan også betyde, at det er nødvendigt for kommunen at indstille til en
foreløbig afgørelse fra formanden for børn og unge-udvalget (fx ændring
af anbringelsessted eller anbringelse uden for hjemmet), hvilket medfører,
at sagen skal behandles i både Børn og unge-udvalget og Ungdomskrimi-
nalitetsnævnet. I sager, hvor det er nødvendigt at få berammelse med kort
frist, er der tale om børn, unge og familier med et uopsætteligt behov for
hjælp.
KL vurderer ikke, at det er i børnene og de unges interesser, at deres sager
forsinkes.
Smidigere overgang til den sociale indsats
KL finder det positivt, at ansvarsfordelingen mellem Ungdomskriminalitets-
nævnet og børn og unge-udvalget tydeliggøres. KL skal imidlertid samtidig
Dato: 29. marts 2022
Sags ID: SAG-2022-01436
Dok. ID: 3199788
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 5
gøre opmærksom på, at det i det daglige fortsat er meget svært for de
involverede parter at finde ud af, hvornår henholdsvis Ungdomskriminali-
tetsnævnet og børn og unge-udvalget er kompetent til at behandle sa-
gerne.
Det bidrager i den sammenhæng særligt til forvirringen, at visse afgørelser
fastholdes i børn og unge-udvalget, selvom den unge har et forbedringsfor-
løb i Ungdomskriminalitetsnævnet. I den sammenhæng kan fx peges på,
at det er børn og unge-udvalget, der skal træffe afgørelse om samvær i
sager, hvor det er Ungdomskriminalitetsnævnet, der har truffet afgørelse
om anbringelsen af barnet uden for hjemmet.
Det er vanskeligt for de involverede familier at forstå denne ansvarsdeling,
ligesom medlemmerne af det kommunale børn og unge-udvalg har van-
skeligt ved at forstå, hvorfor de skal træffe afgørelse om samvær i sager,
hvor de ikke har behandlet selve anbringelsessagen. Set ud fra både en
ressource-betragtning og en GDPR betragtning kan det også være van-
skeligt at forstå, hvorfor man har valgt en model, hvor både Ungdomskri-
minalitetsnævnet og børn og unge-udvalget skal beskæftige sig med den
samme sag.
Øvrige bemærkninger – indholdselementer som KL gerne havde set
indarbejdet i det fremsendte høringsmateriale
Klagemulighed
KL vil foreslå, at man i lovforslaget gør op med den manglende klagemu-
lighed for sagens parter.
Der bør indføres en klageadgang til Ankestyrelsen på samtlige afgørelser
efter Lov om Ungdomskriminalitet, således at området sidestilles med
muligheden for at klage over tilsvarende afgørelser efter serviceloven.
Dette både for at tilgodese parternes retssikkerhed og for at give Anke-
styrelsen mulighed for at samordne praksis på begge områder.
Udarbejdelsen af den ungefaglige undersøgelse
KL vil foreslå, at man i udkast til lovforslaget giver adgang til at indhente
oplysninger uden samtykke til den ungefaglige undersøgelse.
Der er med den nuværende udformning af reglerne ikke mulighed for at
indhente oplysninger til sagen uden samtykke fra andre end Politiet, an-
klagemyndigheden, kriminalforsorgen og kommunale myndigheder – det
er altså fx ikke muligt at indhente sundhedsfaglige oplysninger fra Regio-
nen, egen læge m.v., hvis der ikke foreligger samtykke hertil (i modsæt-
ning til børnefaglige undersøgelser, hvor oplysningerne kan indhentes
både med og uden samtykke).
Hertil kommer en opmærksomhed på, at somatikken, psykiatrien og sko-
leområdet ikke er pålagt samme tidsfrister for udarbejdelse af udtalelser
og fremsendelse af relevant materiale. Særligt i de tungere sager med
anbringelse uden for hjemmet og de tilhørende bestemmelser (fx sam-
vær), har Ankestyrelsen meldt tydeligt ud, at kravet til oplysningsgrundla-
get for sager behandlet efter Lov om Bekæmpelse af Ungdomskriminali-
tet, er det samme som for sager behandlet efter serviceloven. Der bør
Dato: 29. marts 2022
Sags ID: SAG-2022-01436
Dok. ID: 3199788
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 5 af 5
således også her være opmærksomhed på, at en ikke tilstrækkelig oplys-
ning af sagen medfører en risiko for, at der ikke bliver truffet afgørelse
om rette hjælp til barnet/den unge.
Slutteligt skal KL bemærke, at det er af stor betydning at der sikres sam-
menhæng mellem Lov om Bekæmpelse af Ungdomskriminalitet og den
kommende Barnets Lov, hvorfor der allerede for nuværende er et ønske
om at der vil ske konsekvensrettelser i forhold hertil.
Med venlig hilsen
Janet Samuel
1
Anne Sofie Brix
Fra: Børnesagens Fællesråd <bf@boernesagen.dk>
Sendt: 31. marts 2022 16:24
Til: £Strafferetskontoret (951s18); Anne Sofie Brix
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven,
færdselsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet [...]. Sagsnr.
2021-0090-3592
Sag: 2021-0090-3592
Sagsdokument: 2389947
Børnesagens Fællesråd takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. ovennævnte.
Grundet den korte svarfrist har det ikke været muligt at udarbejde et selvstændigt høringssvar fra Børnesagens
Fællesråd. Vi henviser derfor til Børnerådets høringssvar, som vi har gennemgået og til fulde kan tilslutte os.
Bedste hilsner
Esben de Place
Sekretariatsleder
Børnesagens Fællesråd
Dir: +45 24 62 62 42
Mail: edp@boernesagen.dk
www.børnesagen.dk
Børnesagens Fællesråd
Bygmestervej 10, 3. sal
2400 København NV
IT-Politisk Forening
c/o Jesper Lund
Carl Bernhards Vej 15, 2.tv
1817 Frederiksberg C
E-mail : bestyrelsen@itpol.dk
Web : https://www.itpol.dk
Dato : 31. marts 2022
Høringssvar vedr. forslag til lov om
ændring af straffeloven, retsplejeloven
og forskellige andre love
(Sagsnr. 2021-0090-3592)
IT-Politisk Forening har alene bemærkninger til de
foreslåede ændringer af retsplejelovens § 791 d
(udvidede muligheder for at blokere hjemmesider og
blokering af hjemmesider uden forudgående retskendelse).
Med enkelte ændringer af de straffelovsovertrædelser, der
kan begrunde en blokering (i § 791 d, stk. 1), er der tale
om, at den midlertidigt udvidede mulighed for at blokere
hjemmesider under covid-19 epidemien, som udløb med
solnedgangsklausulen den 1. januar 2022, nu gøres
permanent. Det sker uden en reel evaluering af
erfaringerne fra denne periode med de udvidede
muligheder for at blokere hjemmesider med bl.a. forsøg på
phishing.
Efter IT-Politisk Forenings opfattelse udgør den betydelige
udvidelse af anvendelsesområdet for § 791 d, stk. 1 et
indgreb i den grundlæggende ret til ytringsfrihed og
informationsfrihed som næppe er proportionalt.
Derudover er det særligt problematisk, at den foreslåede
§ 791 d, stk. 6 giver mulighed for blokering af hjemmesider
uden forudgående retskendelse. Efter retspraksis fra Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) kan
blokering af hjemmesider uden forudgående retskendelse
kun ske under exceptionelle omstændigheder.
1
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt per email til strafferetskontoret@jm.dk
og anbr@jm.dk
Disse synspunkter uddybes nedenfor i høringssvaret.
Udvidelse af anvendelsesområdet for § 791 d
For nærværende kan muligheden for at blokere
hjemmesider i retsplejelovens § 791 d, stk. 1 alene
anvendes i forhold til overtrædelser af straffelovens
terrorparagraffer (§§ 114 – 114 i) og straffelovens regler
om trusler mod samt chikane og måludpegning af
offentligt ansatte (§ 119 og § 119 a).
I høringsudkastet (udsendt 12. januar 2017) til § 791 d
kunne alle straffelovens bestemmelser danne grundlag for
blokering af hjemmesider. På baggrund af en række
kritiske høringssvar om blandt andet proportionaliteten af
det vidtgående indgreb i ytringsfriheden, som blokering af
en hjemmeside kan udgøre, valgte Justitsministeriet ved
fremsættelse af lovforslaget i Folketinget at begrænse
anvendelsen af blokeringsbestemmelsen til ovennævnte
paragraffer i straffeloven.
I lovforslaget er § 791 d, stk. 1 udvidet med en række
bestemmelser fra straffeloven, som primært, men ikke
udelukkende, er formueforbrydelser, hvor grovheden af
lovovertrædelsen ligger meget langt fra terrorisme eller
trusler mod offentligt ansatte.
Blokering af en hjemmeside omfatter alt nuværende og
fremtidigt indhold på hjemmesidens internetdomæne. Selv
om blokeringen sker på baggrund af en konkret ulovlig
handling begået via hjemmesiden, kan der på
hjemmesiden være øvrigt indhold som ikke er ulovligt, jf.
bemærkningerne nedenfor om proportionalitet.
Blokering af en hel hjemmeside forhindrer også adgangen
til det fremtidige indhold på hjemmesiden, selv om dette
indhold i sagens natur ikke kan vurderes på tidspunktet for
blokeringen. En permanent blokering af en hel hjemmeside
med dynamisk indhold med rette kan sammenlignes med
forhåndscensur af det fremtidige indhold.
På grund af den overhængende risiko for blokering af
lovligt indhold, herunder fremtidigt indhold, kan blokering
af en hel hjemmeside efter IT-Politisk Forenings opfattelse
kun udgøre et proportionalt indgreb, hvis blokeringen sker
2
for at beskytte mennesker mod meget alvorlige
lovovertrædelser, og hvis der ikke er nogen mulighed for
at få det konkrete ulovlige indhold fjernet fra
hjemmesiden, eventuelt med retlig bistand fra
myndighederne i det land hvor hjemmesiden hostes.
En gennemgang af domme fra EMD, herunder en række
nyere domme mod Rusland der ikke er omtalt i de
almindelige bemærkninger pkt. 8.1.1 (om forholdet til
EMRK artikel 10), viser en meget restriktiv retspraksis i
forhold til blokering af hele hjemmesider.
Mindre alvorlige formueforbrydelser, herunder forsøg på
”phishing” rettet mod tilfældige privatpersoner på
internettet, kan ikke med rimelighed opfylde kravene om
proportionalitet.
Effektivitet af blokering af hjemmesider i forhold til
phishing og lignende online kriminalitet
Det anføres i de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.2, at
foranstaltninger i den midlertidige lov under covid-19
epidemien har været et effektivt redskab for politiet i
bekæmpelse af covid-19-relateret kriminalitet begået via
internettet.
Lovforslaget fremlægger ingen dokumentation for denne
påstand. At der er blokeret 64 domæner frem til juli 2021,
som omtalt nedenfor, fortæller i sig selv intet om
effektiviteten af dette redskab. Samtidig ”aflyser”
Justitsministeriet den evaluering af § 791 d, som
Folketinget blev stillet i udsigt ved vedtagelsen af L 192 i
folketingsåret 2016-17.
Det er meget uheldigt, at så vidtgående indgreb som
blokering af borgernes adgang til information på
internettet ikke sker på grundlag af en evidensbaseret
politik.
Fokus for lovforslaget er især de såkaldte phishing-sider,
hvor personer modtager et link via email, sms, sociale
medier eller andre kommunikationskanaler, og hvor
hjemmesiden via klassisk ”social engineering” forsøger at
lokke personen til at udlevere passwords, kreditkortnumre,
OTP-koder til NemID nøglekort eller lignende oplysninger.
3
Den typiske phishing-side har en kort levetid, som ofte skal
måles i timer, snarere end dage. På det tidspunkt hvor
politiet efter anmeldelser eller egne indhentninger af
efterretninger kan reagere og træffe en formel afgørelse
om blokering (selv uden krav om forudgående
retskendelse), vil en stor del af phishing-kampagnen fra
den specifikke hjemmeside allerede have fundet sted.
Udover perioden med myndighedsbehandling under
iagttagelse af forvaltningsloven m.v. tager det også tid for
internetudbyderne at implementere DNS-blokeringen i
deres systemer, og tidligere DNS-svar kan allerede ligge i
DNS-cache hos brugerne (computere og routere).
På den baggrund vil IT-Politisk Forening vurdere, at DNS-
blokering efter myndighedsafgørelser ikke vil være et
særligt effektivt redskab mod phishing-kampagner. Der er
behov for helt andre metoder til bekæmpelse af den
hastigt voksende økonomiske kriminalitet online, herunder
ikke mindst en mere resistent IT-infrastruktur i samfundet
med ”security by design” for at forebygge disse problemer.
Det er i øvrigt IT-Politisk Forenings opfattelse, at Center for
Cybersikkerhed (CFCS) ligeledes vurderer, at en proces
med myndighedsbehandling og DNS-blokering er for
langsom til at stoppe phishing-kampagner. På et møde i
Netneutralitetsforum under Teleindustrien den 27.
september 2021 opfordrede CFCS internetudbyderne til at
implementere en frivillig ordning med DNS-blokering af
hjemmesider med phishing, malware, etc. (sådanne
ordninger rejser dog andre principielle problemstillinger,
som ligger uden for rammerne af dette høringssvar).
Tidsfaktoren i forhold til myndighedsafgørelser, og de
formelle krav hertil, blev også fremhævet af CFCS på et
webinar om DNS-filtrering afholdt af Cybersikkerhedsrådet
den 11. juni 2020.
Proportionalitetsvurdering ved blokering af
hjemmesider
Ifølge retsplejelovens § 791 d, stk. 3 må blokering ikke
foretages, såfremt indgrebet står i misforhold til sagens
betydning og den ulempe, som indgrebet må antages at
medføre.
4
Det er ikke teknisk muligt at blokere en del af en
hjemmeside (det ulovlige indhold). Det gælder både for
DNS-blokering, som § 791 d forudsætter, men også for
mere indgribende metoder (som ikke skal omtales her) på
grund af end-to-end kryptering (HTTPS) mellem brugerens
webbrowser og den server, som hoster hjemmesiden.
Internetudbyderen har ingen mulighed for at inspicere, og
eventuelt selektivt blokere, det indhold som transmitteres
fra hjemmesiden. Den fremtidige teknologiske udvikling vil
ikke ændre på dette, først og fremmest på grund af end-to-
end kryptering (HTTPS), som er en væsentlig
sikkerhedsforanstaltning bl.a. over for cyberkriminalitet.
Proportionalitetsvurderinger må derfor tage udgangspunkt
i den teknisk begrundede præmis, at blokering vil omfatte
alt nuværende og fremtidigt indhold på hjemmesiden.
I de specielle bemærkninger til § 791 d, stk. 3 anføres det
konkret, at blokering af sociale medier med et stort antal
brugere vil være uproportionalt, uanset at der er tale om
en grov lovovertrædelse fra en enkelt brugers profil.
Et proportionalt indgreb i denne situation vil være at få
fjernet det konkrete ulovlige indhold, eksempelvis med
gensidig retlig bistand fra myndighederne i det land, hvor
onlinetjenesten (hjemmesiden) er etableret.
Selv om § 791 d, stk. 3 ikke direkte foreslås ændret med
nærværende lovforslag, indeholder lovforslaget nogle
bemærkninger vedr. det udvidende anvendelsesområde
for § 791 d, stk. 1, som kan have denne effekt.
Det anføres i bemærkningerne til det udvidede
anvendelsesområde for § 791 d, stk. 1 (lovforslagets § 2,
nr. 7 og 8), at det skal indgå i proportionalitetsvurderingen,
om der er tale om en hjemmeside oprettet med det formål
at begå en af de omfattede straffelovsovertrædelser, eller
om der er tale om en legitim hjemmeside, som af
tredjemand (en bruger af onlinetjenesten) forsøges
anvendt til at begå en af de omfattede
straffelovsovertrædelser.
På internettet er der mange forskellige hjemmesider og
onlinetjenester, og det kan ofte være ganske svært at
vurdere hvad ”formålet” med hjemmesiden er. Hvis
vurderingen af ”formålet” baseres på en samlet analyse af
5
indholdet på hjemmesiden (om det er lovligt eller ulovligt),
vil det være konsistent med almindelige principper for, om
blokering af en hjemmeside er proportionalt, jf. retspraksis
fra EMD.
Den anføres imidlertid videre i de specielle bemærkninger
til § 2, nr. 7 og 8, at det kan indgå i vurderingen om ”ejeren
af hjemmesiden trods henvendelse fra politiet ikke fjerner
indhold på undersider eller i kommentarspor eller lignende,
hvor der f.eks. er linket til en hjemmeside, hvorpå der
findes indhold, som udgør en overtrædelse af
straffeloven.”
IT-Politisk Forening vil anbefale at denne passus slettes fra
bemærkningerne. En hjemmeside eller onlinetjeneste
bliver ikke mindre ”legitim”, fordi ejeren af tjenesten
insisterer på, at påbud om at fjerne indhold sker i
overensstemmelse med den retlige proces, som er
gældende i tjenestens hjemland, og derfor afviser at
nedtage indhold alene på grundlag af en henvendelse fra
myndigheder i andre stater.
Der kan være mange gode grunde til en sådan politik,
herunder problemet med at verificere om henvendelsen
om at fjerne indhold er ægte eller forfalsket (phishing, hvor
kriminelle udgiver sig for at være myndigheder, er ret
udbredt).
I denne situation må myndigheder i andre stater, herunder
dansk politi, gøre brug af internationale aftaler om
gensidig retlig bistand. Disse aftaler har typisk særlige
bestemmelser for hastetilfælde.
IT-Politisk Forening bemærker i øvrigt, at orientering af
ejeren af en udenlandsk hjemmeside efter en dansk
kendelse om blokering ifølge de specielle bemærkninger til
§ 791 d, stk. 2 skal ske efter de almindelige
retshjælpsregler om underretning til personer i andre
lande, altså via de lokale myndigheder.
Blokering uden forudgående retskendelse
Den forudgående domstolskontrol er vigtig for at beskytte
borgerne mod risikoen for overdreven eller arbitrær
anvendelse af beføjelsen til at blokere hjemmesider. I den
6
kommenterede høringsoversigt for L 192, folketingsåret
2016-17 fremhæver Justitsministeriet netop kravet om
forudgående retskendelse for at sikre, at indgrebet med
blokering af hjemmesider er proportionalt.
Risiko for overdreven eller arbitrær anvendelse blev
aktualiseret ultimo maj 2021, hvor politiet blokerede den i
visse kredse meget populære videodelingstjeneste
BitChute uden forudgående retskendelse. Angiveligt skete
blokeringen på grund af en enkelt video med ulovligt
indhold (mulighed for at udskrive et falsk dokument, jf.
straffelovens § 171) på trods af, at det fremgår eksplicit af
bemærkningerne til § 791 d, stk. 3, at blokering af en hel
hjemmeside for et socialt medie ikke vil være proportional,
selv hvis der fra en enkelt brugers profil foretages en grov
straffelovsovertrædelse. Det samme må gøre sig
gældende for en videodelingstjeneste som YouTube eller
BitChute.
I forbindelse med den udvidende blokeringsmulighed
under covid-19 epidemien blev der i perioden 2. april 2020
til den 13. juli 2021 iværksat blokering af 64 domæner,
hvoraf 50 var uden forudgående retskendelse, jf.
justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1270 (Alm.
del) i Retsudvalget 2020-21.
Blokering efter politiets administrative beslutning var
således blevet hovedreglen, ikke undtagelsen, i denne
periode. Det er i sig selv særdeles betænkeligt. Det
fremgår ikke af svaret hvor lang tid der er gået inden der
forelå retskendelser i de 50 tilfælde. Den efterfølgende
domstolskontrol kan blive omsonst, hvis der går for lang tid
inden retten har mulighed for at omgøre blokeringen.
Den efterfølgende domstolskontrol giver under alle
omstændigheder en mindre effektiv beskyttelse af
borgernes grundlæggende rettigheder end den
forudgående domstolskontrol. Rettens uafhængige
vurdering af om blokeringen var proportional på
blokeringstidspunktet kan i mange tilfælde være afhængig
af den dokumentation for hjemmesidens samlede indhold
som politiet fremlægger. Hvis dette materiale er
utilstrækkeligt eller på anden måde mangelfuldt, kan en
reel uafhængig vurdering af hjemmesidens indhold på
blokeringstidspunktet være umulig i praksis. Ved en
forudgående domstolskontrol har retten langt bedre
7
muligheder for at foretage de relevante vurderinger af
hjemmesidens samlede indhold.
Det er IT-Politisk Forenings opfattelse, at retspraksis fra
EMD kun tillader blokering af indhold på hjemmesider uden
forudgående domstolskontrol (som § 791 d, stk. 6) under
exceptionelle omstændeligheder, jf. eksempelvis præmis
39 i OOO Flavus and Others v. Russia, sag 12468/15 (”The
dangers inherent in prior restraints are such that they call
for the most careful scrutiny on the part of the Court and
are justified only in exceptional circumstances.”).
8
Torsdag den 31. marts 2022
Justitsministeriet
Strafferetskontoret@jm.dk
Ambr@jm.dk
Sagsnr. 2021-0090-3592
Udtalelse fra Den Rets-og Kriminalpolitiske Tænketank Forsete
om
Ændringer, der vedrører ungdomskriminalitetsloven og nævnsprocessen i Ungdomskriminalitetsnævnet,
i udkast af 3. marts 2022 til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre
love (Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget
adgang til videregivelse og optagelse af fotos og forbedring af politiets muligheder for efterforskning
m.v.)
1. Ændring af Ungdomskriminalitetslovens § 2
Der foreslås ændring af ungdomskriminalitetslovens § 2, således at anvendelsesområdet udvides til også
at omfatte overtrædelser af straffelovens § 119b.
Forsete kan ikke anbefale ændringen.
Ved den foreslåede ændring vil mistanke om eller overtrædelse af straffelovens § 119b skulle forelægges
Ungdomskriminalitetsloven, uden foretagelse af en risikovurdering for fremtidig kriminalitet.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget om straffelovens § 119b, at bestemmelsen ikke indebærer
en nykriminalisering i forhold til det, der allerede er strafbart efter straffelovens § 119, men med forslaget
forudsættes det, at straffen efter bestemmelsen kan forhøjes med omkring en trediedel i forhold til den
straf, der hidtil havde været fastsat af domstolene for tilsvarende overtrædelser af § 119.
Hovedårsagen til indførelse af § 119b synes at være en række angreb på politi, brandvæsen m.v.
nytårsaften eller ved andre uroligheder. Bestemmelsen skal vise samfundets afstandtagen til den type
utryghedsskabende uroligheder.
Samtidig indeholder bemærkningerne til § 119b afsnit, hvoraf det fremgår, at problemet ikke løses med
strafskærpelser alene. Der skal fortsat være fokus på politiets forebyggende, beredskabsmæssige og
efterforskningsmæssige indsats. Politiets forebyggende arbejde består bl.a. i lokalpolitiets arbejde i
eksempelvis udsatte boligområder, der giver politiet et indgående kendskab til og relation til områdets børn
og unge, hvilket kan have en konfliktnedtrappende effekt i de situationer, hvor der opstår uroligheder. Der
indgår også samarbejde med gadeplansmedarbejdere, klubber og boligsociale medarbejdere. Dette arbejde
vil især blive intensiveret i perioden op til og lige efter nytår.
Det antages, at overtrædelser af straffelovens § 119b allerede i dag er omfattet af
ungdomskriminalitetslovens § 2, stk. 1, nr.2 og stk. 2, nr.2, såfremt betingelsen om, at barnet eller den
unge vurderes at være i særlig risiko for at begå yderligere kriminalitet, også er opfyldt.
Forsete finder, at det navnlig for så vidt angår de 10-14 årige vil være mest hensigtsmæssigt – for at holde
disse børn uden for kriminalitet – at der forud for, at en evt sag indbringes for
Ungdomskriminalitetsnævnet, tillige skal foretages en risikovurdering for fremtidig kriminalitet, således
som det sker nu, ligesom
Forsete finder, at det vil være mest hensigtsmæssigt fortsat at satse stærkt på det forebyggende arbejde,
som nævnt i bemærkningerne til lovforslaget om § 119b for at hindre denne form for kriminalitet.
Der foreslås tillige ændring af ordlyden af ungdomskriminalitetslovens § 2, således at udtrykket
“personfarlig kriminalitet” erstattes med opremsning af de omfattede §§.
Forsete har ingen bemærkninger hertil.
2. Indsættelse af ny bestemmelse § 36a i ungdomskriminalitetsloven
Efter udkastets § 36a, stk. 1, 1.pkt. kan kommunen indstille til Ungdomskriminalitetsnævnet, at der ikke
skal iværksættes foranstaltninger, jf. lovens §§ 12-14, af hensyn til svært nedsat psykisk funktionsevne hos
barnet eller den unge.
Efter udkastets stk. 2 kan Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse træffes af formanden eller
næstformanden på skriftligt grundlag.
Forsete kan anbefale ændringerne
Loven giver ikke i dag mulighed for efter et konkret skøn at undtage børn og unge, der formelt er omfattet
af målgruppen for Ungdomskriminalitetsnævnet, selvom de lider af en svært nedsat psykisk funktionsevne,
der bevirker, at det ikke er formålstjenligt at behandle sagen i nævnet.
I Justitsministeriets delevaluering “Screening og henvisning. En delevaluering af
Ungdomskriminalitetsnævnet” peges der i den forbindelse på, at børn og unge med svært nedsat psykisk
funktionsevne ikke vurderes at være kognitivt i stand til at forstå sagsprocessen, og at deltagelsen i
nævnsmødet kan være en belastning for det pågældende barns og den unges mentale helbred. Videre
peges der på, at børn og unge med svært nedsat psykisk funktionsevne i vidt omfang i forvejen modtager
omfattende social støtte efter serviceloven, hvorfor et af Ungdomskriminalitetsnævnet fastsat
forbedringsforløb med dertil hørende tilsyn af Ungekriminalforsorgen ikke vurderes at kunne forbedre den
kriminalpræventive indsats.
Forsete er helt enig i disse betragtninger.
3. Ændring af ungdomskriminalitetslovens § 6
Efter udkastet til lovforslaget er indsat en bestemmelse i § 6, stk. 3, hvorefter formanden kan beslutte, at
nævnet skal bistås af en børnesagkyndig i sager vedrørende unge i alderen 15-17 år, når det skønnes
særdeles påkrævet af hensyn til den unge.
Forsete kan anbefale ændringen
Forsete skal dog anbefale, at muligheden udvides til også at omfatte de tilfælde, hvor den
børnesagkyndige alene vurderes at kunne bidrage til en bedre dialog med den unge. Formålet med
nævnsprocessen er at bringe den unge ud af sin kriminelle løbebane. Dette forudsætter en god dialog
med den unge.
Forsete skal videre gøre opmærksom på, at det efter ordlyden kun er formanden, der kan træffe denne
afgørelse, og ikke næstformanden, hvilket forekommer upraktisk.
Børnesagkyndige skal som udgangspunkt deltage i nævnsmøder, der vedrører børn og unge i alderen 10-14
år, mens dette alene gælder i særlige tilfælde, når det vedrører unge i alderen 15-17 år.
Ved vurderingen af, om deltagelse af en børnesagkyndig i nævnsmødet skønnes særdeles påkrævet af
hensyn til den unge, skal der navnlig lægges vægt på, om den unge har nedsat psykisk funktionsevne eller
andre psykiske udfordringer, uden at den pågældende skal undtages fra nævnsmøde efter den foreslåede
bestemmelse § 36a. Det kan eksempelvis være sager, hvor det konkret vurderes, at nævnsbehandling har
en positiv effekt for den unges fremadrettede udvikling trods den unges psykiske udfordringer, eller til en
faglig vurdering af en ungefaglig undersøgelse.
En børnesagkyndig vil derimod som udgangspunkt ikke være særdeles påkrævet af hensyn til den unge, hvis
den børnesagkyndige alene vurderes at kunne bidrage til en bedre dialog med den unge.
I Justitsministeriets delevaluering “Nævnsmødet. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet”
tilkendegiver de fleste nævnsmedlemmer, at afgrænsningen er velfungerende, mens få giver udtryk for et
ønske om børnesagkyndig deltagelse i flere nævnsmøder.
Størstedelen af dommerne (71%) finder samtidig, at de børnesagkyndiges deltagelse styrker dialogen ved
mere end 90% af nævnsmøderne.
Forsete finder på denne baggrund, og når henses til formålet med nævnsmødet, at muligheden for
deltagelse af en børnesagkyndig bør udvides til også at omfatte de tilfælde, hvor dialogen med den unge
kan styrkes.
4. Ophævelse af ungdomskriminalitetslovens § 12, stk. 2
Ændringen vil medføre, at det ikke fremover vil være en betingelse for at pålægge en straksreaktion, at
der foreligger oplysninger om, at barnet eller den unge har adfærdsproblemer eller udviser negativ
adfærd af en sådan karakter, at der er risiko for, at barnets eller den unges udvikling er i fare.
Ifølge bemærkningerne vil en straksreaktion herefter skulle pålægges, hvis barnets eller den unges
udviste adfærd giver grundlag herfor.
Formålet med ændringen er en øget brug af straksreaktioner.
Forsete skal i denne forbindelse henlede opmærksomheden på de oprindelige forarbejder til
ungdomskriminalitetsloven, hvoraf fremgik, at straksreaktioner som udgangspunkt skal fastsættes ud fra
principperne om “restorative justice” (genoprettende ret). Formålet med en straksreaktion skal være, at
barnet eller den unge skal gøre den skete skade god igen. Løsrives straksreaktionen fra handlingen, bliver
det en ren straf, og dermed mistes formålet med loven om at støtte den unge til en kriminalitetsfri
tilværelse fremover.
Affattelse af et nyt stk. 2 i ungdomskriminalitetslovens § 12
Efter det nye stk.2 , bemyndiges justitsministeren til at fastsætte regler for erstatning og godtgørelse til
børn og unge for følger af ulykkestilfælde m.v., der pådrages ved udførelse af en straksreaktion.
Forsete kan anbefale denne ændring.
Det fremgår af Justitsministeriets delevaluering “Nævnsmødet. En delevaluering af
Ungdomskriminalitetsnævnet”, at straksreaktioner i dag bliver benyttet i få sager i praksis.
Som årsag hertil er der bl.a. peget på den nuværende formulering i § 12, stk.2, som af nogle
nævnsmedlemmer opfattes som et snævert anvendelsesområde. Der peges endvidere på, at kommunerne
sjældent indstiller til straksreaktioner, og på, at der i praksis ofte ikke vil blive tale om en hurtig reaktion på
grund af sagsbehandlingstiderne.
Det fremgår af Justitsministeriets delevaluering “Ungefaglig undersøgelse og indstillinger. En delevaluering
af Ungdomskriminalitetsnævnet”, at der blandt fagpersoner er et manglende kendskab til, hvad
straksreaktioner er, hvad det vil sige at indstille til en straksreaktion, og at der er tvivl om rammer og
retningslinjer for straksreaktioner, herunder sammenhængen med arbejdsmiljølovgivningen og
forsikringsmæssige forhold.
Ungdomskriminalitetsnævnet skal efter udkastet til forslaget fremover alene lægge vægt på de
grundlæggende hensyn for at pålægge en straksreaktion, herunder navnlig at reaktionen har en
opdragende karakter over for barnet eller den unge, og at reaktionerne har et udviklingsmæssigt sigte,
således at barnet eller den unge bidrager til et trygt og ordentligt samfund.
Men Ungdomskriminalitetsnævnet vil fortsat kunne lægge vægt på oplysninger om kriminalitetens
omfang eller grovhed, ulovligt skolefravær eller anden forsømmelse af undervisningspligten,
adfærds-og tilpasnings problemer, eller at barnet eller den unge forud for sagens behandling har nægtet
eller undladt at samarbejde med de relevante myndigheder om løsning af sine problemer.
Regeringen vil som en del af udspillet “Et tryggere Danmark” af 14. november 2021 udarbejde et idekatalog
med en række nye bud på mulige Straksreaktioner.
Det er på denne baggrund vigtigt for Forsete at henlede opmærksomheden på de oprindelige forarbejder,
hvoraf fremgik, at straksreaktioner som udgangspunkt skal fastsættes ud fra principperne om
“restorative justice”, (Genoprettende ret). Formålet med en straksreaktion skal være, at barnet
eller den unge skal gøre skaden god igen. Løsrives straksreaktionen fra handlingen bliver det en ren straf,
og dermed mistes formålet med loven om at støtte barnet eller den unge til en kriminalitetsfri
tilværelse fremover.
For så vidt angår ændringsforslaget, der giver justitsministeriet bemyndigelse til at fastsætte regler om
erstatning og godtgørelse til et barn eller en ung for følger af et ulykkestilfælde m.v., der pådrages
ved udførelsen af en straksreaktion, vil det medføre, at barnet eller den unge klart vil være omfattet af
reglerne i arbejdsskadeforsikringsloven, uanset straksreaktionen ikke kan antages at have værdi for
“arbejdsgiveren”.
Det er en god og nødvendig ændring.
Det andet problem, om arbejdsmiljølovgivningen er opfyldt i forbindelse med en straksreaktion (f.eks. i
forhold til alderskriterium og arbejdstid), som har vist sig at være et praktisk problem, ses der ikke at være
anvist løsninger på.
5. Ændring af ungdomskriminalitetslovens § 9.
I udkastet til lovforslaget nyaffattes § 9, således at justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilken
myndighed Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat skal høre under.
Det forventes, at sekretariatsbetjeningen flyttes fra politiet fra den 1. januar
2023 til Danmarks Domstole.
Forsete kan anbefale, at Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat placeres under Danmarks domstole,
men finder, at placeringen bør være lovbestemt på linje med en række andre nævn, herunder
Procesbevillingsnævnet, som henhører under Danmarks Domstole.
Sekretariatets hovedopgave er at yde kvalificeret juridisk og praktisk servicering af nævnets formandskab,
koordinationsudvalget og nævnets øvrige medlemmer. Sekretariatet forbereder sagerne til brug for
nævnets behandling, herunder fremsendelse af sagen til nævnet, indhentning af udtalelse fra den
ansvarlige kommune, fremsendelse af akter til og indkaldelse af de relevante personer.
Da nævnets formandskab er dommere, og da nævnsmøderne ledes af en dommer, findes det naturligt, at
sekretariatet placeres under Danmarks Domstole.
Forsete forudsætter, at ændringer – således som det sker i dag – efter etableringen af sekretariatet
vedrørende sekretariatsbetjeningen af nævnet,drøftes med nævnets formand. Det gælder både
myndighedsplacering, fysisk og geografisk placering samt organisering.
6. Ændring af ungdomskriminalitetslovens § 31, stk.4,
Det foreslås, at der i ungdomskriminalitetslovens § 31, stk. 4, indsættes
et stk. 3, hvorefter kommunen kan iværksætte en psykologisk undersøgelse
af forældremyndighedsindehaverne.
Forsete kan anbefale denne ændring.
Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt nr. 4 i ungdomskriminalitetslovens § 34, stk. 2, hvorefter
en vurdering af forældremyndighedsindehaverens kompetencer til at varetage omsorgen for barnets og
den unges særlige behov, herunder med hjælp og støtte efter serviceloven eller anden relevant
lovgivning, skal indgå i en indstilling om anbringelse uden for hjemmet efter lovens § 14 eller § 14, jf. §
15-17.
Forsete kan anbefale denne ændring.
Ungdomskriminalitetslovens § 31 indeholder nærmere regler for den ungefaglige undersøgelse.
Bestemmelsen skulle i det væsentlige svare til en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50.
Servicelovens § 50 giver i modsætning til ungdomskriminalitetslovens § 31 mulighed for, at kommunen kan
iværksætte en psykologisk undersøgelse af forældremyndighedsindehaveren. Undersøgelsen skal foretages
af en autoriseret psykolog.
Forsete finder det velbegrundet, at der er samme muligheder for at foretage en psykologisk undersøgelse
af forældremyndighedsindehaveren i begge undersøgelser.
Undersøgelsen forudsætter samtykke fra forældremyndighedsindehaveren.
Forsete finder det endvidere velbegrundet, at det af indstillingen om anbringelse efter
ungdomskriminalitetslovens § 14 og § 14, jf. §§ 15-17 skal fremgå en vurdering af
forældremyndighedsindehaverens kompetencer til at varetage omsorgen for barnets og den unges særlige
behov, herunder med hjælp og støtte efter serviceloven eller anden relevant lovgivning.
Det vil sikre forældremyndighedsindehaverens retssikkerhed og grundlaget for afgørelsen styrkes.
Forsete finder ikke anledning til at udtale sig om ændringsforslagene til ungdomskriminalitetslovens § 21,
§ 22 og § 23 med henblik på at smidiggøre og effektivisere nævnsprocessen.
Forsete skal dog henlede opmærksomheden på Børnekonventionens artikel 12, idet det ikke ses
beskrevet, hvordan man sikrer de 10-11 åriges mening i de sager, der behandles i en skriftlig proces og
hvor disse børn ikke har partsstatus.
Med venlig hilsen
Birgitte Holmberg Pedersen
Bestyrelsesmedlem Forsete. Tidligere byretspræsident
SOS Racisme
Nørre Allé 7
2200 København N.
sos@sosracisme.dk
www.sosracisme.dk
Til Justitsministeriet
att. strafferetskontoret@jm.dk og anbr@jm.dk
31. marts 2022
Høringssvar fra SOS Racisme på:
Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love
(Effektivisering af straffesagskæden og af nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet,
øget adgang til videregivelse og optagelse af fotos og forbedring af politiets muligheder for
efterforskning m.v.), Sagsnummer 2021-0090-3592
SOS Racisme takker for at have fået sendt forslaget til høring!
Vi har kun bemærkninger til § 4 i lovforslaget, som er omtalt under pkt. 2.2.
Vi synes i forvejen at det er urimeligt, at der i Danmark gennemføres retssager, hvor en udlænding
sidder frihedsberøvet i Ellebæk og skal forsøge at følge med i en sag i Retten i Hillerød. I og med at
Ellebæk er et detentionscenter for udlændinge, må der som oftest være sprogproblemer, og der
kan muligvis også være støj; desuden har personen størst chance for at få taletid og kunne
kommunikere med dommeren og forstå indholdet i retssagen, hvis han er til stede i retten.
Hvis, som anført i det nye lovforslag, hans forsvarsadvokat ikke behøver at fremmøde i fængslet
eller detentionscentret, men bare kan være med på telekommunikation hjemmefra, har han
måske desuden slet ikke haft mulighed for at tale med forsvareren om sagen før retssagen finder
sted på skærmen. Og det har i øvrigt allerede været tilfældet i nogle sager fra Ellebæk, hvor en
frihedsberøvet reelt ikke har talt med en forsvarer før en elektronisk kommunikeret retssag. Det
nedsætter denne persons retssikkerhed, som i forvejen er ringe, hvis han/hun har udenlandsk
statsborgerskab.
Som det er antydet i lovforslaget gennemføres sager om fristforlængelser som nævnt tit som rene
rutinesager med regelmæssige fristforlængelser, indtil der er gået en vis tid, man glemmer helt at
at udlændingen også har menneskerettigheder og ret til at leve. I lovforslaget står, at der i de
nævnte tilfælde overhovedet ikke er nogen maksimal længde for indespærringen: hvis der ikke er
nogen reel mening med den andet end at man skal opfylde nogle fængselsceller i Kosovo på
ubestemt tid, er der jo ingen grund eller hjemmel til at chikanere udlændinge med denne
ekstrastraf. Varetægtsfængslingen kan nemt blive helt uproportional og værre og længere end den
sag, vedkommende eventuelt kan have været straffet for, eller som har givet anledning til
udvisningen, og der er jo en risiko for at folk bliver psykisk syge af behandlingen i Ellebæk og i
udrejsecentrene. Hvis der er tale om en frihedsberøvet asylansøger, har der aldrig været nogen
reel grund til at frihedsberøve vedkommende, andet end at udøve en stram anti-
immigrationspolitik og afskrække andre fra at komme til Danmark. Og denne symbolpolitik har
regeringen og Folketinget jo netop ophævet over for personer med ukrainsk statsborgerskab, som
lige nu bliver taget pænt imod i Danmark og får at vide, at Danmark har brug for dem og vil hjælpe
og støtte dem de næste to -tre år, og måske længere endnu.
SOS Racisme kan ikke se noget formål med de nugældende lange straffe for brud af
indrejseforbud, hvis man ellers ikke er kommet for at begå reel kriminalitet. Og vi kan ikke se
nogen grund til at udlændingens retssikkerhed skal svækkes ved at undgå at han/hun møder i
retten. Det kan være bekvemt for retten; men det kan skade udlændingen retsligt og
menneskeligt, og kan måske endda være med til at opretholde en unødvendig og nedbrydende
lang fængselsperiode - og måske endda på et usagligt grundlag.
Det er helt urimeligt, at en asylansøger skal varetægtsfængsles, så snart han/hun har fået afslag på
asyl af udlændingemyndighederne eller har fået en dom og udstået den og står til udvisning. Det
skader ham/hende og er spild af skatteborgernes penge.
Venlig hilsen,
for SOS Racisme, Danmark
Anne Nielsen,
Justitsministeriet
Sendt til strafferetskontoret@jm.dk og anbr@jm.dk.
Forbrugerombudsmandens høringssvar til Justitsministeriets udkast
til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, færdsels-
loven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Effektivisering
af straffesagskæden og af nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminali-
tetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotos og for-
bedring af politiets muligheder for efterforskning)
Justitsministeriet har den 3. marts 2022 sendt udkast til ovennævnte lov-
forslag i høring.
Forbrugerombudsmanden har følgende bemærkninger hertil:
Lovforslagets § 2, nr. 8
Med den foreslåede § 2, nr. 8, udvides retsplejelovens § 791 d, stk. 1, så
blokering af en hjemmeside kan ske, hvis der er grund til at antage, at der
fra hjemmesiden begås en overtrædelse af § 263, stk. 1, (uberettiget ad-
gang til et datasystem), §§ 263 a (udbredelse af adgang til et datasystem)
eller 264 d, stk. 2 (uberettiget videregivelse af meddelelser eller billeder
vedrørende private forhold under særligt skærpende omstændigheder), §§
279, 300 a (hhv. forsætlig og groft uagtsomt bedrageri), 279 a (databe-
drageri), 281 (afpresning), 290 (hæleri), 290 a (hvidvask) eller 301 (ube-
rettiget anvendelse af betalingsoplysninger).
Bedrageri i form af falske webbutikker, som trækker pengene fra kunder-
nes kreditkort uden at sende de bestilte varer, er et voksende problem.
Webbutikkerne benytter sig i stigende grad af falske cvr-numre, herunder
andre virksomheders cvr-numre.
Af bemærkningerne fremgår, at der bl.a. skal lægges vægt på, om der
alene er risiko for, at de pågældende bliver franarret et meget lille beløb.
Efter Forbrugerombudsmandens vurdering bør dette kriterium ikke til-
lægges betydning, idet:
1) Kundernes kreditkortoplysninger kan misbruges og sælges vi-
dere, uanset at der i første omgang er tale om, at de pågælden-
de alene bliver franarret et meget lille beløb.
Dato: 1. april 2022
Sag: FO-22/02294-2
Sagsbehandler: /THT
Direkte tlf.: +45 41 71 53 03
FORBRUGEROMBUDSMANDEN
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf. 41 71 51 51
CVR-nr. 10 29 48 19
EAN-nr. 5798000018006
forbrugerombudsmanden@
forbrugerombudsmanden.dk
www.forbrugerombudsmanden.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Medlem af International Consumer
Protection & Enforcement Network
(ICPEN)
www.icpen.org
2
2) Hertil kommer, at bagmændenes vinding kan være ganske be-
tydelig, såfremt der blot er tilpas mange, som franarres et
mindre beløb. At tillægge det enkelte offers tab betydning vil
gøre det mere ressourcekrævende og vanskeligere at stoppe
denne form for kriminalitet, hvis blot bagmændene begrænser
størrelsen på det beløb, der franarres den enkelte forbruger.
Hvis det er tydeligt, at bagmændene har kriminelle hensigter, er det der-
for Forbrugerombudsmandens vurdering, at beløbets størrelse ikke i sig
selv bør være afgørende for, hvor ressourcekrævende det er for politi og
domstole at lukke hjemmesiderne.
Med venlig hilsen
På Forbrugerombudsmandens vegne
Tanja Højrup
Specialkonsulent
Københavns Byret
Justitsministeriet Præsidenten
Domhuset, Nytorv 25
1450 København K.
Tlf 996870 15
CVR2I 659509
adinkbh(h domstoldk
J.nr. 22/05134
Den 4. april 2022
Ved en mail af 3. marts 2022 har Justitsministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger til
høring over udkast til forslag til lov om ændringen af straffeloven, retsplejeloven, færdselslo
ven og lov om bekæmpelse at ungdomskriminalitet (Effektivisering at straffesagskæden og af
nævnsprocessen mv. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og opta
gelse at fotos og forbedring af politiets muligheder for efterforskning).
Jeg skal i den anledning henvise til UKN’s, dommerforeningens og landsretternes svar på hø-
ringen.
Jeg kan endvidere oplyse, at Byretterne må traråde, at der uden retskendelse åbnes op tor, at
politiet kan placere gps-sporing i biler eller på personer. Det vil være forbundet med betydelige
retssikkerhedsmæssige betænkeligheder at gennemføre denne kompetenceændring. Efter
forskningsindgrebet indebærer mulighed tor en teknisk baseret sporing at ikke blot en mis
tænkts — men også en ikke-mistænkts - tærden. Den kontrol, vurdering og proportionalitetsaf
vejning, der skal toretages, bør fortsat foretages af retten. Det er ikke vanskeligt for politiet at
få de fornødne tilladelser, hvis betingelserne er oplyst. Københavns Byret behandler anmod
ninger om efterforskningsindgreb samme dag, som de modtages, og der er endvidere mulig
hed tor at iværksætte hastende indgreb på øjemed, som efterfølgende inden for 24 timer skal
forelægges retten. Der synes derfor ikke at foreligge nogen reel begrundelse tor den foreslåe
de kompetenceomlægning.
Endelig fremstår den foreslåede lovgivning på grund af henvisninger og undtagelser urimelig
kompliceret.
Der henvises til j.nr. 2021-0090-3592.
Med venlig
Søren
SSP-Samrådets høringssvar om:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffe-
loven, retsplejeloven, færdselsloven og lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet (Effektivisering af straffesagskæ-
den og af nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminalitets-
nævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotos
og forbedring af politiets muligheder for efterforskning)
SSP-Samrådet takker for muligheden for at kommentere og afgive høringssvar på oven-
nævnte forslag til lovændringer. SSP-Samrådets bestyrelse har drøftet udkastet og har føl-
gende kommentarer:
2.9. Udvidelse af anvendelsesområdet for ungdomskriminalitetslovens § 2, stk. 1, nr. 1,
og stk. 2, nr. 1, om personfarlig kriminalitet
SSP-Samrådet har ikke kommentarer til den sproglige rettelse omkring tilføjelse af § 119b i
lovforslaget. SSP-Samrådet vil dog påpege, at der generelt i en konflikt mellem et barn/ung
og en person i offentlig tjeneste, kan være en forhøjet risiko for afmagtsreaktioner fra bar-
net/den unges side. Derfor anbefaler SSP-Samrådet, at der altid vurderes, om der er en
risiko for recidiv, og at såfremt der vurderes at være tale om en affekthandling, undlades
en proces i UKN. Sager i relation til §119 sikres bedst løst ved en genoprettende håndtering
med inddragelse af begge parters perspektiv fremfor et UKN-forløb.
2.10. Mulighed for at undtage børn og unge med svært nedsat psykisk funktionsevne fra
nævnsbehandling
SSP-Samrådet er positivt indstillede overfor eksemplificeringen af, hvilke diagnoser, der
indgår i betegnelsen angående ’nedsat psykisk funktionsevne’. Nogen børn havner netop i
Ungdomskriminalitetsnævnet pga. deres psykiske tilstand men er allerede understøttet af
Serviceloven, som justitsministeriet selv bemærker.
Det skal bemærkes, at ordningen er tilegnet kriminalitetstruede børn/unge og ikke
børn/unge, hvis handlinger ikke giver anledning til mistanke om yderligere potentiel krimi-
nel adfærd. SSP-Samrådet vil anbefale, at der altid foretages en vurdering af risikoen for, at
unge igen vil lave kriminalitet, baseret på risiko- og beskyttelsesfaktorer, samt baseret på
viden om den konkrete handling, der har fundet sted. Såfremt den unge på denne baggrund
vurderes ikke at have risiko for recidiv, bør den unge ikke komme i UKN.
SSP-Samrådet vil anbefale en minimumsgrænse på 12 år for nævnsbehandling da 10-11-
årige er børn og ikke unge, hvorfor de typisk må forventes at have meget svært ved at forstå
og profitere af UKN-forløbet, herunder selve nævnsmødet. Kriminalprævention for 10-11-
årige bør fokusere på helhedsorienterede tilgange med indsatser i det nære sociale miljø i
opbyggende fællesskaber som familie, skole og fritidsliv, og bør ikke udmøntes i en straflig-
nende ramme, som UKN er.
Unge med nedsat psykisk funktionsevne alderssvarende til børn på 10-11 år bør også und-
tages nævnsbehandling.
SSP-Samrådet
Benny Husted
Formand
Tlf.: 2325 8547
Benny.husted@skanderborg.dk
Pernille Ødegaard Skovsted
Næstformand
Tlf.: 4053 3006
pede@gentofte.dk
www.ssp-samraadet.dk
04/04 2022
2. 11. Øget mulighed for at anvende børnesagkyndige i sager vedrørende unge i alderen
15 til 17 år
SSP-Samrådet bakker op om tilstedeværelsen af børnesagkyndige i sager i Ungdomskrimi-
nalitetsnævnet. En børnesagkyndig er mediator, faglig formidler og sikrer, at der er forstå-
else og fælles fodfæste mellem nævnsbehandlingen og den pågældende unge. SSP-samrå-
det anbefaler, at en børnesagkyndig bør tilknyttes sagsbehandlingen som standard – også
for de 15-17-årige, hvorefter der kan anmodes om, ikke at have tilknyttet en børnesagkyn-
dig på specifikke sager, såfremt det ikke vurderes formålstjenligt.
Det gælder også i aldersgruppen 15-17-årige med ’nedsat psykisk funktionsevne’ da disse
kan have behov for yderligere kommunikativ støtte og vejledning.
2.12. Øget brug af straksreaktioner mv.
SSP-Samrådet bakker op om bemærkninger angående arbejdsskadeforsikring og forhold
under arbejdsskadeloven og har ikke øvrige kommentarer på denne del.
I relation til indholdet og anvendelsen af strakreaktioner har SSP-Samrådet en række be-
tænkeligheder. I det fremsendte dokument beskrives det i lighed med tidligere således, at
”straksreaktionen som udgangspunkt skal fastsættes ud fra principperne om ”restorative
justice””. Efterfølgende nævnes fortsat eksempler som at vaske brandbiler eller rengøre
parker. Med mindre, at denne type straksreaktion ligger i umiddelbar forlængelse af den
begåede handling – fx hærværk mod brandbiler eller i en offentlig park – og følger efter en
genoprettende proces, hvor sagens parter er blevet hørt, kan disse aktiviteter ikke betegnes
som værende ”ud fra principperne om ”restorative justice””. De vil i givet fald mere have
karakter af en form for mini-samfundstjeneste, og bør således – hvis man ønsker denne
tilgang – beskrives som sådan, og ikke som restorative justice-relaterede tiltag.
Hvis man med de nævnte eksempler reelt ønsker at beskrive aktiviteter, som faktisk ligger
i forlængelse af den begåede handling, så er der et misforhold mellem det, at man ønsker
flere straksreaktioner, og specifikt nævner disse aktiviteter, og det at der i UKN er meget få
sager, der vedrører hærværk. Langt de fleste sager vedrører personfarlige forhold, hvor de
nævnte eksempler – brandbilsvask og parkoprydning – ikke giver nogen mening ud fra et
restorative justice-perspektiv. Det gør derimod konfliktmægling, som også nævnes, og som
reelt er det eneste af de nævnte eksempler på straksreaktioner, der i større målestok vil
være relevant ud fra et restorative justice-perspektiv, når man tager UKN-sagernes art i
betragtning.
Når det samtidig beskrives, at kommunerne skal hjælpes til at kunne indstille til flere straks-
reaktioner, ved at der fremstilles et idékatalog med mulige reaktioner, oplever vi, at det
taler ind i, at denne type straksreaktioner netop skal forstås mere som en slags mini-sam-
fundstjeneste end som en genopretning af en skade, der er sket i relation til den aktuelle
handling, der har givet anledning til UKN-sagen.
Det bør ifølge SSP-Samrådet tages til efterretning, at samfundstjenstligt arbejde som ud-
gangspunkt ikke følger principperne om genoprettende ret. Det bør derfor præciseres, hvad
der menes med de forskellige typer af straksreaktioner, og i forlængelse heraf appellerer
SSP-Samrådet til, at straksreaktionerne – i fald at man stadig ønsker at arbejde med sam-
fundstjenestelignende straksreaktioner – fremover tydeligt opdeles i to spor:
1) Et spor med udgangspunkt i genoprettende ret med et øget fokus på helende initi-
ativer som f.eks. møder med skadeslidte og barnet/den unge med konfliktmæglere,
som tilbyder mulighed for mæglingsmøder eller andre helende processer, som gi-
ver mening indenfor genoprettende ret. Her vil Konfliktrådet være en aktør, der
bør involveres for at sikre kvaliteten af mæglingsmøder mm. På sådan et møde kan
det også aftales, at der skal ske en form for genoprettende arbejde, hvis det giver
mening for parterne set i forhold til sagen. I SSP-samrådets optik giver det god me-
ning, at fjerne vurderingen i §12 stk. 12 i relation til dette spor.
2) Et spor, der omfatter de samfundstjenstlige funktioner som en anden del af straks-
reaktionerne med tydeliggørelse af, at disse ikke hører til principper om genopret-
tende ret. I dette spor bør vurderingerne i §12 stk. 12 bevares, så relevansen af den
samfundstjenestelignende opgave sikres. I den forbindelse bør det vurderes, om
den valgte reaktion giver barnet/den unge muligheden for læring og udvikling, og
om den kan risikere at virke kontraproduktivt.
Derudover mener SSP-Samrådet grundlæggende at en genoprettende proces bør iværksæt-
tes snarest muligt efter den lovbrydende handling har fundet sted. Det er derfor en udfor-
dring, med tidsperspektivet for en straksreaktion, som det ser ud i dag, hvor nævnsmø-
derne ofte afholdes flere måneder efter handlingen. Hvis man ønsker en øget brug af gen-
oprettende straksreaktioner, ville det være ønskeligt, hvis kommunerne kunne iværksætte
konfliktmæglende/genoprettende initiativer inden et eventuelt nævnsmøde finder sted, og
at disse så i forbindelse med et nævnsmøde kunne betragtes som en allerede afholdt straks-
reaktion.
I relation til genoprettende ret vil SSP-Samrådet overordnet set fortsat anbefale at justits-
ministeriet lader sig langt tydeligere inspirere af de norske genoprettende sanktioner Ung-
domsstraff og Ungdomsoppfølgning, både hvad angår nævnsmødernes forløb, og de be-
slutninger, der træffes vedrørende straksreaktioner.
SSP-Samrådet har ikke øvrige bemærkninger om lovforslaget og kan med ovenstående be-
mærkninger tilslutte sig lovforslaget.
SSP-Samrådet stiller sig naturligvis til rådighed ved spørgsmål mv. og ser frem til det videre
arbejde med lovforslaget. Såfremt I måtte have spørgsmål, er I velkomne til at kontakte
SSP-Samrådet på sekretariat@ssp-samraadet.dk.
På vegne af SSP-Samrådet
Benny Husted Pernille Ødegaard Skovsted
Formand Næstformand
Østre Landsret
Præsidenten
Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: praesident@oestrelandsret.dk • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
4. april 2022
J.nr.: 22/05190-2
Sagsbehandler: CRJ
Justitsministeriet har ved brev af 3. marts 2022 (sagsnr. 2021-0090-3592) anmodet om eventuelle
bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, færdselsloven og
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Effektivisering af straffesagskæden og af
nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af
fotos og forbedring af politiets muligheder for efterforskning).
Med lovudkastet lægges bl.a. op til, at politiet skal kunne foretage teleobservation ved hjælp af en gps
eller et andet lignende apparat uden retskendelse (lovudkastets § 2, nr. 5 og 6). Forslaget ses båret af
et ønske om at spare ressourcer for både politiet, anklagemyndigheden og domstolene.
Landsretten finder indledningsvis anledning til mere generelt at bemærke, at domstolskontrol i form af
krav om retskendelse, hvis politiet ønsker at foretage strafprocessuelle tvangsindgreb over for
borgerne, i sagens natur er forbundet med et ressourceforbrug. Det giver i den forbindelse anledning
til betænkeligheder, når den retssikkerhed for borgerne, der er forbundet med domstolskontrollen,
indskrænkes ud fra et snævert ønske om at opnå en besparelse for bl.a. politiet.
For så vidt angår det konkrete forslag bemærkes, at det gældende krav om retskendelse efter
retsplejelovens § 791 a, stk. 8, jf. § 783, er med til at skærpe politiets opmærksomhed på, om
indikations- og kriminalitetskravet er opfyldt i hvert enkelt tilfælde, hvor politiet ønsker at foretage
teleobservation ved hjælp af gps m.v. Der savnes i den forbindelse en beskrivelse i lovbemærkningerne
af, hvordan der sikres samme grad af retssikkerhed for borgerne, når domstolskontrollen afskaffes. Det
bør i tilknytning hertil som minimum overvejes at udforme ordningen sådan, at kompetencen til at træffe
beslutning om at undlade eller udsætte underretning af de personer, som indgrebet rettes imod,
tilkommer retten.
Hvis kravet om retskendelse afskaffes i forhold til teleobservation ved hjælp af gps m.v., bør der i øvrigt
i lovforslaget udtrykkeligt tages stilling til, om politiet herefter også – og i givet fald uden retskendelse –
vil kunne foretage de foranstaltninger, der teknisk muliggør teleobservation, herunder f.eks. indtrængen
på privat område. Opmærksomheden henledes i den forbindelse på grundlovens § 72. Det bemærkes,
at det inden lovændringen i 2018 i retspraksis var antaget, at observation ved hjælp af gps alene kunne
ske uden retskendelse i den situation, hvor politiet ikke skulle have adgang til privat område.
Lovudkastet indeholder endvidere forslag til en række ændringer af lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, herunder bl.a. med henblik på at skabe grundlag for at kunne overføre
Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat fra Rigspolitiet til Domstolsstyrelsen (lovudkastets § 6, nr. 6).
Landsretten bemærker hertil, at justitsministeren efter § 8 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
fastsætter Ungdomskriminalitetsnævnets forretningsorden. Bestemmelsen foreslås ikke ændret. Der
savnes i den forbindelse en tilkendegivelse i lovbemærkningerne om, at kompetencen til at fastsætte
forretningsordenen vil blive udnyttet med fuld respekt af bestemmelsen i § 2, stk. 2, i lov om
Domstolsstyrelsen, hvorefter justitsministeren ingen instruktionsbeføjelse har over for
Domstolsstyrelsen.
Der skal i tilknytning hertil peges på, at Domstolsstyrelsens sekretariatsopgaver i forhold til
Dommerudnævnelsesrådet er fastsat i selve loven (retsplejelovens § 43 d), ligesom det ved lov er
overladt Dommerudnævnelsesrådet selv at fastsætte sin forretningsorden (retsplejelovens § 43 c).
Tilsvarende er Domstolsstyrelsens sekretariatsopgave i forhold til Procesbevillingsnævnet og nævnets
kompetence til selv at fastsætte sin forretningsorden forankret i selve loven (retsplejelovens §§ 25 og
26). Der kan tillige peges på den lovfæstede ordning vedrørende Bibeskæftigelsesnævnet
(retsplejelovens § 47 f). Det kan i forlængelse heraf overvejes at udforme ordningen vedrørende
sekretariatsbetjening af Ungdomskriminalitetsnævnet og fastsættelse af nævnets forretningsorden på
samme vis.
Landsretten ønsker ikke herudover at udtale sig om lovudkastet.
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
Ellen Busck Porsbo
1/7
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Att: anbr@jm.dk;
strafferetskontoret@jm.dk
København, den 4. april 2022
Høring over forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Effekti-
visering af straffesagskæden og af nævnsprocessen m.v.)
Ved mail modtaget den 18. marts har Justitsministeriet fremsendt ovennævnte forslag til ændring af
straffeloven m.fl. og anmodet om Red Barnets eventuelle bemærkninger. Red Barnet afgiver nedenfor
udelukkende bemærkninger til de dele af forslaget, som vedrører ændringer i forhold til Ungdomskrimi-
nalitetsnævnet.
Indledningsvist finder Red Barnet det positivt, at Regeringen tager skridt mod at ændre lovgivningen
som følge af Justitsministeriets evalueringer. Vi finder det dog beklageligt, at regeringen ikke tager langt
flere skridt for at sikre børn og unges retssikkerhed i forbindelse med de ændringer, indførslen af ung-
domskriminalitetsnævnet mv. medførte, jf. Red Barnets tidligere fremsendte høringssvar fra 28. sep-
tember 2018. Her fremgår det bl.a., at Red Barnet finder det dybt betænkeligt rent retssikkerhedsmæs-
sigt, at Ungdomskriminalitetsnævnet i en proces, der minder om en strafferetlig proces, kan pålægge
børn under den kriminelle lavalder (10-14 år) og børn og unge mellem 15 og 17 år sanktionslignende for-
anstaltninger, uden at grundlæggende retsgarantier er på plads (jf. EMRK artikel 6 og CRC/C/GC/24).
Red Barnet har desuden følgende konkrete kommentarer til lovforslagets enkelte dele:
Mulighed for at undtage børn og unge med svært nedsat psykisk funktionsevne fra at få deres sag be-
handlet i Ungdomskriminalitetsnævnet (Forslag til ny § 36 a)
Efter gældende ret kan børn og unge med svært nedsat psykisk funktionsevne ikke efter et konkret skøn
blive undtaget fra, at der iværksættes foranstaltninger efter ungdomskriminalitetslovens § 12-14.
Det foreslås nu, at man skal kunne undtage børn og unge med svært nedsat psykisk funktionsevne. Efter
den foreslåede ordning skal det være op til kommunen at indstille til Ungdomskriminalitetsnævnet, at
der ikke skal iværksættes foranstaltninger efter ungdomskriminalitetslovens § 12-14. Nævnet træffer
derefter en afgørelse herom. Forslaget betyder, at kommunen vil skulle afdække barnets eller den un-
ges særlige udfordringer for at afklare, om der er grundlag for, at Ungdomskriminalitetsnævnet undta-
ger barnet/den unge, selv om § 2 i ungdomskriminalitetsloven er opfyldt.
2/7
Efter Red Barnets opfattelse, er det et positivt skridt, at det gøres muligt at undtage børn og unge med
svært nedsat psykisk funktionsevne fra foranstaltninger under ungdomskriminalitetsnævnet, da en
nævnsbehandling er en alt for stor belastning for barnet eller den unge og ikke vil styrke eller hjælpe
barnet eller den unge.
Nævnsbehandlingen er kompleks med mange deltagere, og det kan være svært for børn og unge at for-
stå, hvad der foregår på nævnsmøder og afgørelserne. Red Barnet finder det derfor meget beklageligt,
at forslaget om undtagelse kun omfatter børn med svært nedsat psykisk funktionsevne. Vi finder der-
imod, at forslaget bør omfatte alle børn og unge børn med kognitiv eller psykisk nedsat funktionsevne,
samt børn der af modenhedsmæssige årsager bliver stærkt belastede af møder i Ungdomskriminalitets-
nævnet og foranstaltninger, der kan være meget indgribende i børns rettigheder (jf. Børnekonventio-
nens art. 3 og 12, samt barnets ret til beskyttelse og omsorg).
Øget mulighed for at anvende børnesagkyndige i sager, der vedrører unge i alderen 15 til 17 år
I sager vedrørende 10-14-årige bistås nævnet som udgangspunkt af en børnesagkyndig. I sager vedrø-
rende 15-17-årige deltager en børnesagkyndig, når der skal træffes afgørelse om
1) gennemførelse af en ungefaglig undersøgelse under ophold på institution, indlæggelse på sygehus
eller benyttelse af et børnehus,
2) anbringelse uden for hjemmet uden samtykke,
3) anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner eller afdelinger,
4) anbringelse på sikrede døgninstitutioner eller afdelinger,
5) anbringelse på særligt sikrede afdelinger,
6) tilbageholdelse i forbindelse med anbringelse,
7) samvær og kontakt,
8) opretholdelse af anbringelse uden samtykke, og
9) ændring af anbringelsessted.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør der gives yderligere mulighed for, at Ungdomskriminalitetsnæv-
net kan bistås af en børnesagkyndig i sager vedrørende børn og unge i alderen 15 og 17, hvor det skøn-
nes ”særdeles påkrævet” af hensyn til den unge.
Red Barnets finder, at en børnesagkyndig altid skal anvendes, hvis det kan forbedre inddragelsen af børn
og unge. Børn har ret til at blive hørt og inddraget i deres egen sag, og den rettighed skal systemet ga-
rantere dem jf. art. 12 i Børnekonventionen. Red Barnet finder dermed udlægningen i bemærkningerne,
hvor det på side 84 tydeliggøres, at ”En børnesagkyndig vil derimod som udgangspunkt ikke være sær-
deles påkrævet af hensyn til den unge, hvis den pågældende alene vurderes at kunne bidrage til en
bedre dialog med den unge” yderst beklagelig.
Forslag om øget brug af straks-reaktioner
Det fremgår af bemærkningerne, at der ud af mere end 1.000 sager kun er truffet afgørelse om straks-
reaktioner i 21 sager.
3/7
Efter ministeriets opfattelse er straks-reaktioner et vigtigt forebyggende redskab, som er egnet til at få
børn og unge til at forstå, at kriminelle handlinger har konsekvenser, og herved hjælpe dem ud af en kri-
minel løbebane. Det fremgår, at ministeriet finder den lave frekvens utilfredsstillende, og at anvendel-
sesområdet for straks-reaktioner derfor bør udvides for ad den vej at sikre, at kommunerne i langt hø-
jere grad indstiller til brug af straks-reaktioner i de sager, som henvises til nævnet, og at nævnet på sin
side langt hyppigere træffer afgørelse om straks-reaktioner.
For at opnå en sådan praksisændring skal det derfor ikke længere være en betingelse for at pålægge en
straks-reaktion, at der foreligger oplysninger om, at barnet eller den unge har adfærdsproblemer eller
udviser negativ adfærd af en sådan karakter, at der er risiko for, at barnets eller den unges udvikling er i
fare (ophæve ungdomskriminalitetslovens § 12, stk. 2). I stedet vil en straks-reaktion skulle pålægges,
hvis barnets eller den unges udviste adfærd giver grundlag herfor.
Bemærkningerne er ikke meget præcise i deres beskrivelser af, hvornår der er indtrådt en situation, som
gør det relevant og formålstjenligt at pålægge et barn eller en ung straks-reaktioner. Bemærkningerne
nævner derimod, at nævnet alene vil skulle lægge vægt på ”de grundlæggende hensyn”, der ligger til
grund for reglerne om straks-reaktioner, herunder navnlig, at reaktionen skal have ”en opdragende ka-
rakter” og et ”udviklingsmæssigt sigte.”
Red Barnet er bekymret for regeringens ønske om øget brug af straks-reaktioner. Vi ønsker for det før-
ste at pege på, at eventuelle straks-reaktioner altid skal overholde den omfattende arbejdsskadeforsik-
ringslovgivning og arbejdsmiljølovgivning, der er af betydning for børns arbejde.
For det andet ønsker Red Barnet at understrege, at enhver beslutning vedrørende et barn skal sikre, at
hensynet til barnets tarv kommer i første række (Børnekonventionens art. 3). Det forudsætter en kon-
kret og individuel vurdering. De summariske beskrivelser af de hensyn, som måtte ligge bag lovforslaget,
giver anledning til bekymring og tvivl om børn og unge får en konkret og individuel behandling. Ud fra
beskrivelsen i bemærkningerne er Red Barnet bekymret for, at der efter forslaget vil blive truffet afgø-
relser om straks-reaktioner uden en nærmere, individuel, konkret vurdering af det enkelte barns bedste
og uden tilstrækkelig inddragelse af den enkelte unges synspunkter eller muligheder.
For det tredje anbefaler Red Barnet, at en børnesagkyndig altid medvirker i spørgsmål om straks-reakti-
oner, så dennes sagkundskab kan medvirke til at evt. straks-reaktioner har et udviklingsmæssigt sigte.
Sekretariatsbistand til Ungdomskriminalitetsnævnet
Overførslen fra Rigspolitiet til Domstolsstyrelsen giver anledning til bekymring i Red Barnet af flere årsa-
ger: For det første kan den styrke opfattelsen af, at der er tale om en strafferetsligende proces (uden
grundlæggende retsgarantier, som nævnt tidligere), når et barn eller en ung kommer i Ungdomskrimina-
litetsnævnet.
4/7
For det andet fremgår det ikke klart, om der fortsat vil være mulighed for at klage over afgørelser i Ung-
domskriminalitetsnævnet til Folketingets Ombudsmand.
For det tredje kan vi være bekymrede for, om overførslen betyder, at ministerens mulighed for at føre
tilsyn og kontrol med Ungdomskriminalitetsnævnet forsvinder.
Red Barnet mener derfor, at ministeriet bør forholde sig til disse uklarheder i forslaget.
Forslag om øget mulighed for at træffe afgørelser på skriftligt grundlag
For at smidiggøre og effektivisere nævnsprocessen foreslår Justitsministeriet blandt andet at indføre
mulighed for at træffe afgørelser på et skriftligt fremfor et mundtligt grundlag i en række begrundede
situationer.
Red Barnet er enig i, at processen kan smidiggøres og mener, at det korrekt anvendt vil kunne bidrage til
at børn og unge belastes i mindre grad. Da nævnsprocessen i forvejen er svær at forstå for børn og unge
skal det dog sikres, at det aldrig sker på bekostning af retssikkerheden. Samtidigt er det afgørende, at
barnet og den unge oplyses om og forstår, hvad en afgørelse på et skriftligt grundlag indebærer forud
for evt. samtykke.
Formandskompetence – forslag om formandens mulighed for at udsætte sager
Det foreslås, at formanden for nævnet skal kunne beslutte at udsætte en sag forud for et nævnsmøde
med henblik på at indhente yderligere oplysninger.
Da det er helt afgørende, at enhver sag er ordentligt oplyst, kan det efter Red Barnets opfattelse være
velbegrundet at give formanden denne kompetence – frem for at skulle beramme sagen, indkalde både
den unge, advokaten, nævnet etc., selv om det fremstår relativt klart, at sagen vil blive udskudt, fordi
der mangler oplysninger af betydning for sagen. Et møde ville i det tilfælde blot belaste barnet/den unge
yderligere.
Forslag der smidiggør og effektivisere over gangen mellem afgørelser efter ungdomskriminalitetslo-
ven og serviceloven
• Om forbedret koordination mellem Ungdomskriminalitetsnævnets og Ankestyrelsens kompetence
efter henholdsvis ungdomskriminalitetsloven og lov om social service (Serviceloven).
Ifølge bemærkningerne til lovforslaget ses der i praksis at være et uhensigtsmæssigt overlap mellem
nævnets og Ankestyrelsens kompetence efter henholdsvis ungdomskriminalitetsloven og serviceloven.
Efter det oplyste har Ankestyrelsen i flere sager om anbringelse uden samtykke ændret en afgørelse
truffet af Ungdomskriminalitetsnævnet, således at der efter ungdomskriminalitetslovens § 23 er blevet
fastsat en genbehandlingsfrist, der ligger samtidig med eller efter det tidspunkt, hvor forbedringsforlø-
bet efter Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse udløber. Ungdomskriminalitetsnævnet har endvidere
5/7
oplyst, at Ankestyrelsen i flere sager har truffet afgørelser om, at en anbringelse skal vare ud over den
periode, hvori det af nævnet fastsatte forbedringsforløb løber.
Det konkluderes derfor, at der er behov for en klarere kompetencefordeling og en tydeligere overgang
fra kriminalitetsforebyggende indsatser iværksat efter ungdomskriminalitetsloven til sociale indsatser
efter serviceloven.
Justitsministeriet foreslår på den baggrund, at det bør fremgå direkte af ungdomskriminalitetslovens §
23 – og ikke alene af håndbogen – at en anbringelse efter § 14, stk. 2-4, der af Ungdomskriminalitets-
nævnet er fastsat som led i et forbedringsforløb, alene vil kunne opretholdes efter forbedringsforløbets
udløb, hvis kommunens børn- og unge-udvalg træffer fornyet afgørelse herom efter reglerne i servicelo-
vens § 622.
Efter Red Barnets opfattelse bidrager forslaget til at sikre uhensigtsmæssige overlap mellem Ungdoms-
kriminalitetsnævnets og ankestyrelsens kompetencer. Det er vigtigt, at børn og unge, som er omfattet af
et forbedringsforløb el.lign. og har en dato, hvor ordningen slutter, ikke uden nærmere forklaring erfa-
rer, at forløbet tilsyneladende fortsætter i strid med de foreliggende afgørelser.
• Forslag om ny § 22, stk. 7, i ungdomskriminalitetsloven, om kompetence til beslutning om hjemgi-
velse.
Herudover har Ungdomskriminalitetsnævnet ifølge Justitsministeriet oplyst, at der i praksis er tvivl om,
hvem der træffer afgørelse om hjemgivelse af et anbragt barn eller ung i en situation, hvor hjemgivel-
sesprocessen ønskes igangsat i forbindelse med, at et forbedringsforløb fastsat af Ungdomskriminali-
tetsnævnet efter ungdomskriminalitetslovens § 13 ophører. Det fremgår af bemærkningerne, at det er
Justitsministeriets opfattelse, at denne uklarhed hænger sammen med, at ungdomskriminalitetsloven i
dag ikke i et tilstrækkeligt omfang regulerer overgangen fra et forbedringsforløb, som er fastsat i loven,
til det sociale system.
Justitsministeriet finder derfor, at der bør indsættes et nyt stk. 7 i ungdomskriminalitetslovens § 22, der
fastsætter, at kommunalbestyrelsen – forud for et forbedringsforløbs ophør – har kompetence til at
træffe afgørelse om hjemgivelse efter reglerne i servicelovens § 68, stk. 1-4. Herved sikres det, at barnet
eller den unge ikke oplever unødige brud i indsatsen. Hensigten med den foreslåede ændring er således
at give kommunalbestyrelsen mulighed for at tilrettelægge et velovervejet hjemgivelsesforløb for barnet
eller den unge, således at en hjemgivelse efter et forbedringsforløbs ophør ikke sker pludseligt og uden
forberedelse til skade for barnets eller den unges trivsel og udvikling.
Red Barnet støtter forslaget, som vil medvirke til større tryghed og forudsigelighed for barnet eller den
unge.
• Børne- og Ungeudvalgets forlængelse af nævnets afgørelse
6/7
Endeligt foreslås at indsætte et nyt stk. 5 i ungdomskriminalitetslovens § 23, hvorefter fornyet afgørelse,
jf. stk. 1 eller 2, træffes af kommunens børne- og ungeudvalg efter reglerne i servicelovens § 62.
Forslaget i § 23, stk. 5, indebærer, at anbringelse efter lovens § 14, stk. 2-4, der af Ungdomskriminali-
tetsnævnet er fastsat som led i et forbedringsforløb, alene vil kunne opretholdes efter forbedringsforlø-
bets udløb, hvis kommunens børne- og ungeudvalg træffer afgørelse herom efter servicelovens § 62.
Børne- og ungeudvalgets fornyede afgørelse skal foreligge inden udløbet af det af Ungdomskriminali-
tetsnævnet fastsatte forbedringsforløb.
Efter forbedringsforløbets ophør, § 22, stk. 7, har kommunalbestyrelsen kompetence til at træffe afgø-
relse om hjemgivelse efter reglerne i servicelovens § 68, stk. 14. Det har til formål at sikre en ordentlig
og glidende overgang.
Red Barnet støtter forslaget, som vil medvirke til større tryghed og forudsigelighed for barnet eller den
unge og til bedre overgange.
Forældremyndighedsindehaverens kompetencer
Ungdomskriminalitetsloven giver ikke mulighed for, at der i forbindelse med en ungefaglig undersøgelse
af et barn eller en ung efter ungdomskriminalitetslovens § 31 kan foretages en psykologisk undersøgelse
af forældremyndighedsindehaveren til barnet/den unge.
Det fremgår af bemærkningerne, at Justitsministeriet finder, at det i visse tilfælde kan være hensigts-
mæssigt, at der foretages en psykologisk undersøgelse af forældremyndighedsindehaveren. En psykolo-
gisk undersøgelse af forældremyndighedsindehaveren vil endvidere efter Justitsministeriets opfattelse
kunne bidrage positivt til at få belyst barnets eller den unges familieforhold, ligesom en hensigtsmæssigt
tilrettelagt inddragelse af forældremyndighedsindehaveren vil kunne styrke den ungefaglige undersøgel-
ses kvalitet.
Justitsministeriet finder samtidig, at det i ungdomskriminalitetslovens § 34, stk. 2, bør fastsætte, at kom-
munalbestyrelsens indstilling til Ungdomskriminalitetsnævnet om anbringelse uden for hjemmet endvi-
dere skal indeholde en vurdering af forældremyndighedsindehaverens kompetencer til at drage omsorg
for barnet eller den unge og tage hånd om barnets eller den unges særlige behov. Det sikrer dokumen-
tation for, hvad kommunen har lagt vægt på i forbindelse med spørgsmålet om anbringelse uden sam-
tykke.
Red Barnet bifalder, at det sikres, at retstilstanden efter ungdomskriminalitetsloven svarer til servicelo-
ven, så der kan foretages en psykologisk test af forældremyndighedsindehaverens egnethed som om-
sorgsperson efter samme retningslinjer som § 50-undersøgelsen efter serviceloven. Red Barnet anbefa-
ler desuden, at det skal fremgå, hvilken støtte, kommunen evt. iværksætter for at understøtte
forældrene i forældrerollen.
7/7
Spørgsmål til ovenstående kan stiles til børnerettighedsjurist Claus Juul: ckj@redbarnet.dk eller til poli-
tisk chefkonsulent, Inger Neufeld: in@redbarnet.dk
Med venlig hilsen
Janne Tynell, stedfortrædende generalsekretær i Red Barnet
Vestre Landsret
Præsidenten
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • post@vestrelandsret.dk
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
5. april 2022
J.nr.: 22/05527-2
Sendt pr. mail til strafferetskontoret@jm.dk og anbr@jm.dk Sagsbehandler: Lars B Olesen
Justitsministeriet har ved brev af 3. marts 2022 (sagsnr. 2021-0090-3592) anmodet om eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven,
færdselsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Effektivisering af straffesagskæden og
af nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af
fotos og forbedring af politiets muligheder for efterforskning).
Med lovudkastet lægges bl.a. op til, at politiet skal kunne foretage teleobservation ved hjælp af en gps
eller et andet lignende apparat uden retskendelse (lovudkastets § 2, nr. 5 og 6). Forslaget ses båret af
et ønske om at spare ressourcer for både politiet, anklagemyndigheden og domstolene.
Landsretten finder indledningsvis anledning til mere generelt at bemærke, at domstolskontrol i form af
krav om retskendelse, hvis politiet ønsker at foretage strafprocessuelle tvangsindgreb over for
borgerne, i sagens natur er forbundet med et ressourceforbrug. Det giver i den forbindelse anledning
til betænkeligheder, når den retssikkerhed for borgerne, der er forbundet med domstolskontrollen,
indskrænkes ud fra et snævert ønske om at opnå en besparelse for bl.a. politiet.
For så vidt angår det konkrete forslag bemærkes, at det gældende krav om retskendelse efter
retsplejelovens § 791 a, stk. 8, jf. § 783, er med til at skærpe politiets opmærksomhed på, om
indikations- og kriminalitetskravet er opfyldt i hvert enkelt tilfælde, hvor politiet ønsker at foretage
teleobservation ved hjælp af gps m.v. Der savnes i den forbindelse en beskrivelse i lovbemærkningerne
af, hvordan der sikres samme grad af retssikkerhed for borgerne, når domstolskontrollen afskaffes. Det
bør i tilknytning hertil som minimum overvejes at udforme ordningen sådan, at kompetencen til at træffe
beslutning om at undlade eller udsætte underretning af de personer, som indgrebet rettes imod,
tilkommer retten.
Hvis kravet om retskendelse afskaffes i forhold til teleobservation ved hjælp af gps m.v., bør der i øvrigt
i lovforslaget udtrykkeligt tages stilling til, om politiet herefter også – og i givet fald uden retskendelse –
vil kunne foretage de foranstaltninger, der teknisk muliggør teleobservation, herunder f.eks. indtrængen
på privat område. Opmærksomheden henledes i den forbindelse på grundlovens § 72. Det bemærkes,
at det inden lovændringen i 2018 i retspraksis var antaget, at observation ved hjælp af gps alene kunne
ske uden retskendelse i den situation, hvor politiet ikke skulle have adgang til privat område.
Lovudkastet indeholder endvidere forslag til en række ændringer af lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, herunder bl.a. med henblik på at skabe grundlag for at kunne overføre
Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat fra Rigspolitiet til Domstolsstyrelsen (lovudkastets § 6, nr. 6).
Landsretten bemærker hertil, at justitsministeren efter § 8 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
fastsætter Ungdomskriminalitetsnævnets forretningsorden. Bestemmelsen foreslås ikke ændret. Der
savnes i den forbindelse en tilkendegivelse i lovbemærkningerne om, at kompetencen til at fastsætte
forretningsordenen vil blive udnyttet med fuld respekt af bestemmelsen i § 2, stk. 2, i lov om
Domstolsstyrelsen, hvorefter justitsministeren ingen instruktionsbeføjelse har over for
Domstolsstyrelsen.
Der skal i tilknytning hertil peges på, at Domstolsstyrelsens sekretariatsopgaver i forhold til
Dommerudnævnelsesrådet er fastsat i selve loven (retsplejelovens § 43 d), ligesom det ved lov er
overladt Dommerudnævnelsesrådet selv at fastsætte sin forretningsorden (retsplejelovens § 43 c).
Tilsvarende er Domstolsstyrelsens sekretariatsopgave i forhold til Procesbevillingsnævnet og nævnets
kompetence til selv at fastsætte sin forretningsorden forankret i selve loven (retsplejelovens §§ 25 og
26). Der kan tillige peges på den lovfæstede ordning vedrørende Bibeskæftigelsesnævnet
(retsplejelovens § 47 f). Det kan i forlængelse heraf overvejes at udforme ordningen vedrørende
sekretariatsbetjening af Ungdomskriminalitetsnævnet og fastsættelse af nævnets forretningsorden på
samme vis.
Landsretten ønsker ikke herudover at udtale sig om lovudkastet.
Med venlig hilsen
Jens Røn
Justitsministeriet,
Strafferetskontoret
Ved mail af 3. marts 2022 har Justitsministeriet anmodet Dommerforeningen om eventuelle
bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre
love (Effektivisering af straffesagskæden og af nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget
adgang til videregivelse og optagelse af fotos og forbedring af politiets muligheder for efterforskning
m.v.)
Det meget omfattende lovudkast har været drøftet på et bestyrelsesmøde i Dommerforeningen.
Om forslagets § 2, nr. 7-10, om ændring af reglerne om blokering af hjemmesider, skal
Dommerforeningen opfordre til, at man i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 791d,
stk.4, hvorefter politiet skal have adgang til blokering af hjemmesider på øjemedet med efterfølgende
domstolsskontrol, forholder sig til censurforbuddet i grundlovens § 77.
Om forslagets § 4 om nye bestemmelser i Hjemrejselovens § 14 bemærkes, at det fremgår af
bemærkningerne, at retsmødet alene kan gennemføres ved anvendelse af telekommunikation med
billede, når retten finder det ubetænkeligt henset til formålet med retsmødet og sagens øvrige
omstændigheder. Dommerforeningen er bekendt med Københavns Byrets svar, herunder at en
gennemførelse af forslaget vil medføre et yderligere træk på byrettens ressourcer.
Om forslagets punkt 9, ændring nævnsprocessen i Ungdomskriminalitetsnævnet skal
Dommerforeningen henvise til Ungdomskriminalitetsnævnets svar.
Dommerforeningen finder i den forbindelse særlig anledning til at fremhæve, at placeringen af
Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat, som foreslås henlagt under Domstolsstyrelsen, bør være
bestemt ved lov. Domstolsstyrelsen er en af ministeren uafhængig myndighed, hvorimod
Ungdomskriminalitetsnævnet i et vist omfang er underlagt ministeriet. Dommerforeningen finder det
rigtigst, at den kompetencefordeling, som der er lagt op til med lovudkastet, afklares i lov og forarbejder.
Dommerforeningens væsentligste bemærkninger knytter sig imidlertid til forslagets § 2, nr. 2-6, om
ændring af retsplejelovens § 791 a, hvorefter der fremover ikke længere kræves retskendelse, for at
politiet i medfør af § 791 a, stk. 5, nr. 2, kan registrere en mistænkt eller anden persons færden ved hjælp
af gps eller et lignende apparat (teleobservation).
Det er i bemærkningerne til lovudkastet anført, at sådan teleobservation uden retskendelse også
omfatter ”overvågning ved pejling af radiosignaler, der udsendes af genstande mv., som personen har
med sig (herunder en mobiltelefon, tablet mv.), eller ved hjælp af et videokamera, der viser personens
færden”. Ligeledes er det anført, at bestemmelsen giver politiet hjemmel til at ”foretage de
foranstaltninger, der teknisk muliggør den pågældende teleobservation”, hvilket f.eks. kan ”indbefatte
indtrængen på privat område, placering af udstyr og indgreb i udstyr, som den mistænkte anvender”.
Som et nyt nr. 4 foreslås der i retsplejelovens § 788, stk. 2, indsat en pligt til ved afslutningen af en
registrering af en eller flere personers færden ved hjælp af gps at underrette de berørte om indgrebet.
Denne regel erstatter den nuværende henvisning til § 788 i retsplejelovens § 791 a, stk. 8, med den
væsentlige forskel, at det nu er politiet (og ikke retten), som foretager underretningen, og som vurderer,
om underretning skal undlades eller udsættes. Som det også er tilfældet nu, kan undladelse og
udsættelse af underretning bl.a. begrundes i hensynet til beskyttelse af fortrolige oplysninger om
politiets efterforskningsmetoder.
Om baggrunden for forslaget fremgår, at politiets adgang til på øjemedet at træffe beslutning om at
iværksætte gps-overvågning er ”ressourcetung for politiet, idet politiet snarest muligt og senest inden 24
timer fra indgrebets iværksættelse skal forelægge sagen for retten, som afgør, om indgrebet kan
godkendes, og om det kan opretholdes, og i bekræftende fald for hvilket tidsrum”. Den foreslåede
ændring vil derfor ”kunne bidrage til ressourcebesparelser for både politiet, anklagemyndigheden og
domstolene”. Det er Justitsministeriets opfattelse, at der ikke vil være ”væsentlige
retssikkerhedsmæssige betænkeligheder forbundet med den foreslåede ordning”, idet kravene til
indgrebet, herunder proportionalitetskravet, fortsat vil gælde. Justitsministeriet finder dog, ”at de
personer, som indgrebet rettes imod, bør sikres kendskab til, at der har været iværksat et indgreb”, idet
”retsplejelovens § 746 om adgangen til at få prøvet lovligheden af politiets efterforskningsskridt ikke kan
udgøre et effektivt retsmiddel, hvis de pågældende ikke bliver bekendt med, at der har været iværksat et
indgreb”. Af denne grund foreslås den omtalte bestemmelse om underretning indsat i § 788, stk. 2, nr.
4.
Forslaget rejser efter Dommerforeningens opfattelse væsentlige retssikkerhedsmæssige problemer. Et
efterforskningsindgreb af den omhandlede karakter kræver i dag retskendelse. Kravet om kendelse
indebærer blandt andet, at afgørelsen skal være begrundet, jf. retsplejelovens § 218, stk. 1, 1. pkt.
Retsplejelovens § 791 a, stk. 5, nr. 2, giver politiet ganske vidtgående beføjelser i forbindelse med
overvågning af mistænkte og andre ved hjælp af gps eller lignende, herunder også hjemmel til
indtrængen på privat område og i private genstande. Under den nugældende retstilstand er gps-
overvågning således i vidt omfang sidestillet med de former for overvågning, der er omfattet af
retsplejelovens § 791 a, stk. 2 og 3 (overvågning af ikke frit tilgængelige steder, herunder husrum, ved
anvendelse af fjernbetjent eller automatisk virkende tv-kamera), og af stk. 5, nr. 1 (løbende indhentning
af lokaliseringsdata fra mobiltelefon). Det er alle indgreb som forudsætter domstolskontrol i form af en
retskendelse.
Med forslaget ønskes gps-overvågning i stedet sidestillet med den type overvågning, som politiet kan
foretage uden retskendelse efter § 791 a, stk. 1 (fotografering eller iagttagelse ved hjælp af kikkert af
personer på ikke frit tilgængeligt sted).
Det anføres til støtte for forslaget alene, at kravet om retskendelse er ressourcetungt, men det omtales
ikke nærmere, om eller hvordan de omhandlede indgreb i den forbindelse adskiller sig fra andre
sammenlignelige indgreb, hvor der fortsat er krav om retskendelse, og hvor uberettigede indgreb
iværksat på øjemedet skal indberettes af retten til Rigsadvokaten eller Justitsministeriet. Den særlige
processuelle retsgaranti, der ligger i, at indgrebet skal forelægges retten, berøres således alene i
forbindelse med bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse om efterfølgende underretning.
Dommerforeningen er ikke enig med Justitsministeriet i, at forslaget ikke er forbundet med væsentlige
retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, fordi indikations-, kriminalitets- og proportionalitetskravene
fortsat vil være gældende.
Rettens medvirken indebærer således, at betingelserne for indgrebet prøves af en uafhængig instans,
herunder bl.a. om indgrebet står i misforhold til sagens betydning. Forelæggelse for retten medfører i sig
selv en kvalitetssikring af den enkelte sags særlige omstændigheder, idet man må forvente, at der kun
sker forelæggelse af begæringer, som forventes at blive imødekommet. Ligeledes fremstår den
foreslåede retssikkerhedsgaranti i form af efterfølgende underretning af den overvågede person for
ganske utilstrækkelig, når det i den forbindelse overlades til politiet selv at vurdere, om sådan
underretning overhovedet skal ske – ikke mindst i lyset af, at der er tale om overvågning under
anvendelse af tekniske midler og løsninger, hvis nærmere form og karakter politiet i vidt omfang må
formodes at ville holde fortrolig. Det kan derfor – og med god grund - frygtes, at den judicielle kontrol
med disse ganske intensive indgreb reelt vil være meget begrænset.
Det er Dommerforeningens klare opfattelse – blandt andet baseret på oplysninger fra Københavns byret
– at sager om tvangsindgreb fra retternes side behandles på en sådan måde, at det ikke er rimeligt at
anse domstolskontrollen for et væsentligt forsinkende eller i øvrigt ressourcekrævende element. Efter
de gældende regler kan politiet i øvrigt i hastende tilfælde træffe beslutningen på øjemedet. Det er derfor
Dommerforeningens opfattelse, at den relativt begrænsede mulige besparelse ikke står mål med den
svækkelse af retssikkerheden, som en gennemførelse af forslaget vil indebære.
Det bemærkes endvidere, at med den foreslåede ophævelse af kravet om retskendelse vil der heller ikke
være krav om retskendelse til de foranstaltninger, som teknisk muliggør observationen, og som efter
bemærkningernes afsnit 2.3.1.1. kan omfatte ransagningslignende indgreb. Dommerforeningen skal i
den forbindelse opfordre til, at man i bemærkningerne forholder sig grundlovens § 72.
Lovudkastet giver i øvrigt ikke anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
Mikael Sjöberg
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
Direkte: + 45 99 68 65 01/ + 45 21 66 18 49
Side 1 af 2
Høringssvar over lovudkast om effektivisering af straffesagskæden og af
nævnsprocessen i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og
optagelse af fotos og forbedring af politiets muligheder for efterforskning
Resumé:
Dansk Socialrådgiverforenings høringssvar vil koncentrere sig om de dele af
lovforslaget, der vedrører justeringer af Ungdomskriminalitetsnævnet.
Lovforslaget ligger op til justeringer af Ungdomskriminalitetsnævnet, som i en række
tilfælde kunne være mere vidtgående. Det gælder særligt i forhold til at undtage alle
børn og unge med nedsat funktionsevne fra at få deres sag behandlet ved
Ungdomskriminalitetsnævnet og at der ligeledes bør indføres mulighed for at børn i
alderen 10-14 år kan blive undtaget fra at få behandlet deres sag ved nævnet ud fra
en konkret og individuel vurdering. Nævnets virke bør således i højere grad være
funderet i viden om, hvad der virker, og det gælder særligt i forhold til den foreslåede
udvidelse af straksreaktioner. For alvorlige handlinger hos børn er tegn på alvorlige
problemer, der ikke forsvinder ved at sætte barnet til at vaske en brandbil.
Bortset fra det bakker Dansk Socialrådgiverforening op om de foreslåede justeringer.
Mulighed for undtagelse af børn og unge med svært nedsat funktionsevne fra at få
behandlet sag ved Ungdomskriminalitetsnævnet
Lovforslaget åbner op for at børn og unge med svært nedsat psykisk funktionsevne
kan blive undtaget fra at få behandlet deres sag i Ungdomskriminalitetsnævnet,
hvilket Dansk Socialrådgiverforening mener er både tiltrængt og positivt. I dag
kommer en række børn for nævnet, uden at forstå, hvad nævnsbehandlingen
handler om, og hvor de ikke er i risiko for en kriminel løbebane, men alene har en
funktionsnedsættelse, der betyder, at de fx er udadreagerende. Det vil være bedst at
udvide muligheden til at gælde alle børn og unge med kognitive eller psykiske
funktionsnedsættelser, ud fra de samme hensyn som gælder for børn og unge med
svært nedsat psykisk funktionsevne.
Ud fra et børnefagligt perspektiv er det desuden indlysende, at børn i alderen 10-14
år som udgangspunkt vil have vanskeligt ved at forstå konsekvensen af deres
handlinger ved at få en sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet – det gælder
særligt de yngste børn i aldersgruppen. Børn i alderen 10-14 år vil derimod have gavn
af en helhedsorienteret social indsats. Derfor bør den konkrete og individuelle
vurdering af om barnet skal have sin sag behandlet ved Ungdomskriminalitetsnævnet
omfatte alle børn og unge i alderen 10-14 år, og da mange af børnene allerede
modtager støtte efter Serviceloven (eller om lidt Barnets Lov) vil det styrke
kontinuiteten og helheden i indsatsen.
Biståelse af børnesagkyndig ved nævnsmøder
Lovforslaget indebærer, at formanden kan træffe afgørelse om, at
Ungdomskriminalitetsnævnet skal bistås af en børnesagkyndig i sager vedrørende
unge i alderen 15 til 17 år, når det skønnes særdeles påkrævet af hensyn til den unge.
I dag er det kun i helt særlige tilfælde at den børnesagkyndige deltager for de 15-17-
årige. Dansk Socialrådgiverforening bakker op om forslaget. Lovforslaget lægger op
Høringssvar
Dato 8. april 2022
Side 2 af 2
til, at ”en børnesagkyndig vil derimod som udgangspunkt ikke være særdeles
påkrævet af hensyn til den unge, hvis den pågældende alene vurderes at kunne
bidrage til en bedre dialog med den unge.” Denne indskrænkning forekommer
besynderlig, da en dialog netop må være målet. Det foreslås derfor, at sætningen
udgår fra lovforslagets bemærkninger, således at en forbedret dialog vil være
tilstrækkelig begrundelse for at den børnesagkyndige bistår nævnet.
Øget brug af straksreaktioner
Lovforslaget lægger op til, at det ikke længere skal være en betingelse for at pålægge
en straksreaktion, at der er oplysninger om, at barnet eller den unge har
adfærdsproblemer eller udviser negativ adfærd af en sådan karakter, at der er risiko
for, at barnets eller den unges udvikling er i fare. I stedet er det barnets adfærd, der
skal ligges til grund og at straksreaktionen.
Dansk Socialrådgiverforening er kritisk over for forslaget af flere grunde. Børn bør for
det første ikke sættes til at arbejde, som ikke er tilladt for børn at udføre og/eller
som kan være farligt for dem. Samtidig bør straksreaktionen altid havde karakter af
genoprettende ret (med en klar sammenhæng mellem reaktionen og den begåede
kriminalitet) og ske under hensyn til barnets alder og modenhed. Vi bør bygge på
viden om, hvad der virker – også når det gælder forebyggelse af og bekæmpelse af
ungdomskriminalitet. Justitsministeriet bør i højere grad kunne argumentere for,
hvorledes det at vaske en brandbil vil have den ønskede pædagogiske effekt på et
barn, der er mistænkt for at have udført personfarlig eller alvorlig kriminalitet. Set ud
fra et og ud fra et børnefagligt perspektiv vil børn, der udfører så alvorlige
handlinger, have tilsvarende alvorlige problemer, der ikke forsvinder ved at vaske en
brandbil eller renholde parker.
Dansk Socialrådgiverforening mener dog med fordel at konfliktmægling i højere grad
kan anvendes som straksreaktion.
Mulighed for at udsætte sag inden nævnsmødet
At oplyse en sag er fundamentalt for retssikkerheden og Dansk
Socialrådgiverforening bakker derfor op om muligheden for at udsætte en sag med
henblik på at oplyse den nærmere.
Smidigere overgang til social indsats
Dansk Socialrådgiverforening bakker op om forslaget.
Mulighed for at Ungdomskriminalitetsnævnet kan iværksætte psykologisk
undersøgelse af forældremyndighedsindehaverens kompetencer
Dansk Socialrådgiverforening mener, at forslaget på den ene side kan styrke
grundlaget i sager behandlet ved Ungdomskriminalitetsnævnet, men på den anden
side risikerer forslaget at skabe et yderligere overlap til kommunens sagsbehandling.
Mvh
Mads Bilstrup
Formand
Dansk Socialrådgiverforening
DOMSTOLSSTYRELSEN • STORE KONGENSGADE 1-3 • 1264 KØBENHAVN K • TELEFON 70 10 33 22 • POST@DOMSTOLSSTYRELSEN.DK
CVR-NR. 21659509 • EAN.NR. 5798000161184
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
11. april 2022
Dok.nr.: 22/06289-18
Sendt pr. mail strafferetskontoret@jm.dk og tero@jm.dk Sagsbehandler: Sidsel L. Kier
Mail: SILK@domstolsstyrelsen.dk
Domstolsstyrelsens høringssvar
Justitsministeriet har ved mail af 3. marts 2022 anmodet Domstolsstyrelsen om eventuelle be-
mærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, færdselsloven
og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet m.v.
Justitsministeriet har ved mail af 7. april 2022 fremsendt et nyt udkast til forslag til lov om ændring
af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, hvor der foreslås en ændring til § 8 i lov om be-
kæmpelse af ungdomskriminalitet.
Justitsministeriet har den 8. april 2022 mundtligt oplyst, at sekretariatsbistanden til nævnet vil
blive fastsat ved lov og ikke ved bekendtgørelse, som oprindeligt foreslået.
Domstolsstyrelsen har i den anledning følgende bemærkninger:
Domstolsstyrelsen er bekendt med høringssvarene fra Ungdomskriminalitetsnævnet, Køben-
havns Byret, Vestre Landsret og Østre Landsret.
Domstolsstyrelsen skal foreslå, at § 9 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet formuleres
således:
”§ 9. Til Ungdomskriminalitetsnævnet tilknyttes et sekretariat.
Stk. 2. Domstolsstyrelsen varetager Ungdomskriminalitetsnævnets bevillingsmæssige og admi-
nistrative forhold.”
Der bør af bemærkningerne fremgå, at sekretariatsbistanden skal varetages af Domstolsstyrelsen
og ikke af ”Danmarks Domstole”.
Domstolsstyrelsen foreslår herudover, at § 8 ændres til følgende:
”§ 8. Ungdomskriminalitetsnævnet fastsætter selv sin forretningsorden.”
Domstolsstyrelsen kan henvise til, at sekretariatsopgaver i forhold til Dommerudnævnelsesrådet
er fastsat i selve loven (retsplejelovens § 43 d), ligesom det ved lov er overladt Dommerudnæv-
nelsesrådet selv at fastsætte sin forretningsorden (retsplejelovens § 43 c). Tilsvarende er Dom-
stolsstyrelsens sekretariatsopgave i forhold til Procesbevillingsnævnet og nævnets kompetence
2
til selv at fastsætte sin forretningsorden forankret i selve loven (retsplejelovens §§ 25 og 26). Der
kan tillige peges på den lovfæstede ordning vedrørende Bibeskæftigelsesnævnet (retsplejelovens
§ 47 f).
Domstolsstyrelsen foreslår, at det på samme måde som i dag fremgår af bemærkningerne til § 9,
at ændringer vedrørende sekretariatsbetjeningen af Ungdomskriminalitetsnævnet, herunder
myndighedsplacering, fysisk og geografisk placering samt organisering drøftes med Ungdoms-
kriminalitetsnævnets formand.
Domstolsstyrelsen har ikke bemærkninger til de øvrige lovændringer i udkast til forslag til lov om
ændring af straffeloven, retsplejeloven, færdselsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskrimi-
nalitet m.v.
Med venlig hilsen
Laila Lindemark
DOMSTOLSSTYRELSEN • STORE KONGENSGADE 1-3 • 1264 KØBENHAVN K • TELEFON 70 10 33 22 • POST@DOMSTOLSSTYRELSEN.DK
CVR-NR. 21659509 • EAN.NR. 5798000161184
Justitsministeriet
EU-retskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
22. april 2022
Dok.nr.: 22/08517-2
Sendt pr. mail til asj@jm.dk og mir@jm.dk Sagsbehandler:
Asbjørn Hæstrup Hansen
Mail:ASHA@domstolsstyrelsen.dk
Domstolsstyrelsens høringssvar
Justitsministeriet har ved mail af den 8. april 2022 anmodet Domstolsstyrelsen om eventuelle
bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven vedrørende anmodninger om
retshjælp til og fra Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO).
Domstolsstyrelsen har indhentet og modtaget bidrag fra landsretterne og byretterne og har i den
anledning følgende bemærkninger:
Det kan med fordel eksemplificeres i lovbemærkningerne, hvad det i praksis indebærer, at Den
Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) skal anses for en ”kompetent myndighed”.
Da der indføres en ny bestemmelse om Den Europæiske Anklagemyndighed i retsplejelovens
kapitel 10 om anklagemyndigheden, bør det endvidere tydeliggøres, at anklagere fra Den Euro-
pæiske Anklagemyndighed ikke vil få adgang til at optræde ved de danske domstole på egen
hånd.
Med venlig hilsen
Laila Lindemark