Brev om oversendelse af statistisk for dagpenge i 2021 til EU

Tilhører sager:

Aktører:


Brev om oversendelse af statistisk for dagpenge i 2021 til EU

https://www.ft.dk/samling/20161/kommissionsforslag/kom(2016)0815/bilag/30/2564762.pdf

Folketingets Europaudvalg Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 22/05936
27. april 2022
Orientering vedr. oversendelse af statistik for dagpenge 2021
til EU
Kære udvalgsmedlemmer
Forhandlingerne om revision af forordning 883 om koordinering af de sociale sik-
ringsordninger er som bekendt endnu ikke afsluttede. Lige nu afventer vi fortsat
udfaldet af trilogforhandlingerne mellem Kommissionen, Rådet og Europa-Parla-
mentet. Jeg er meget optaget af, at den fri bevægelighed i Europa skal være fair be-
vægelighed, og derfor har vi hele tiden arbejdet for, at vi finder et rimeligt kompro-
mis i forhandlingerne.
Jeg vil med dette brev, jf. sædvanlig praksis, orientere udvalget om den seneste op-
gørelse over, hvor mange personer, der sammenlægger perioder for at få dan-
ske dagpenge, og hvor mange personer, der eksporterer danske dagpenge til an-
dre EU/EØS-lande. Tallene er baseret på indberetninger fra a-kasserne. Opgørelsen
bliver desuden oversendt til den Administrative Kommission i EU.
Indledningsvis vil jeg bemærke, at ret til dagpenge ifølge danske regler bl.a. forud-
sætter medlemskab af en a-kasse i mindst ét år samt opfyldelse af det danske ind-
komstkrav.
En EU/EØS-borger kan medregne forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra andre
EU/EØS-lande til opfyldelse af de danske krav. For at kunne medregne perioder
skal pågældende have haft mindst 296 løntimer i Danmark.
Ifølge de danske regler kan EU/EØS-borgere fritages fra 296-timers kravet, hvis de
har været medlem af en dansk a-kasse inden for de sidste 5 år. Denne bestemmelse
bygger på Nordisk Konvention om social sikring af 12. juni 2012 og nationale reg-
ler.
246 EU/EØS-borgere benyttede i 2021 retten til at medregne forsikrings- og be-
skæftigelsesperioder fra andre EU/EØS-lande til opfyldelse af de danske krav.
Heraf skulle 11 EU/EØS-borgere inkl. danskere opfylde kravet om 296 løntimer
for at opnå ret til danske dagpenge på baggrund af forordning 883. Ud af disse var
6 danske statsborgere og 5 borgere fra det øvrige EU/EØS eller Schweiz.
Offentligt
KOM (2016) 0815 - Bilag 30
Europaudvalget 2016
2
Jeg kan i øvrigt oplyse, at det tilsvarende tal for 2019 er 18 EU/EØS-borgere, heraf
6 danske statsborgere, og for 2020 er tallet 21 EU/EØS-borgere, heraf 9 danske
statsborgere.
Desuden viser opgørelsen, at 235 EU/EØS-borgere inkl. danske statsborgere har
medregnet perioder fra et andet EU/EØS-land eller Schweiz på baggrund af den
omtalte 5-års regel. Af de 235 EU/EØS-borgere er 200 danske statsborgere.
Tabel 0.1
Vedr. sammenlægning af perioder for ret til danske dagpenge
2018 2019 2020 2021
Sammenlægning pba. forordning 883 13 18 21 11
Sammenlægning pba. Nordisk konvention om
social sikring og nr. 1313 af 26. november 2015
om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. in-
den for EØS, Færøerne og i det øvrige udland.
320 349 474 235
Kilde: EU/EØS- statistikken på baggrund af indberetninger fra a-kasserne (opdateret den 2. marts 2022) og egne be-
regninger
I 2021 eksporterede ledige dagpengemodtagere ydelsen 2.362 gange til et andet
EU/EØS-land eller Schweiz i op til 3 måneder mhp. jobsøgning. Heraf udgjorde
EU/EØS-borgere fra Danmark (458 eksporter), Polen (535 eksporter), Rumænien
(444 eksporter), Litauen (169 eksporter) og Bulgarien (168 eksporter) de største
grupper. Tilsvarende var der 2.432 eksporter fra EU/EØS-borgere inkl. danskere i
2020. Det skal bemærkes, at erfaringsmæssigt efterregulerer a-kasserne et mindre
antal eksporter, og antallet af eksporter kan derfor blive justeret.
Tabel 2
Vedr. eksport af dagpenge
2018 2019 2020 2021
Eksport af dagpenge til andet EU/EØS-land 2.939 2.766 2.432 2.362
Hjemvendte EU/EØS-borgere efter eksport 2.347 2.201 1.880 1.625
Har fundet arbejde i løbet af eksportperioden 193 151 136 116
Eksport af dagpenge til Danmark 188 183 127 102
Anm.: Antal der har fundet arbejde i løbet af eksport perioden antal dækker over personer, der har stoppet dagpenge
fra Danmark og rapporteret at have fundet arbejde i et andet EU/EØS-land. Herudover er en gruppe, der ikke er
vendt tilbage til Danmark efter eksportperiodens udløb og som ikke har rapporteret tilbage til a-kassen.
Kilde: EU/EØS-statistikken på baggrund af indberetninger fra a-kasserne (opdateret den 2. marts 2022) og egne be-
regninger
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard


Udenrigsministeriets følgeskrivelse

https://www.ft.dk/samling/20161/kommissionsforslag/kom(2016)0815/bilag/30/2564761.pdf

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2022-45 EKN 27. april 2022
BREV
Orientering om oversendelse af statistik til EU
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Beskæftigel-
sesministeriets brev vedrørende oversendelse af statistik til EU vedrø-
rende sammenlægning og eksport af dagpenge.
Jeppe Kofod
Offentligt
KOM (2016) 0815 - Bilag 30
Europaudvalget 2016