Fremsat den 27. april 2022 af indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek)

Fremsat den 27. april 2022 af indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om almene boliger m.v.
og retsplejeloven
(Hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet)
§ 1
I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr.
928 af 4. september 2019, som ændret senest ved § 1 i lov
nr. 344 af 22. marts 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 80, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 7-9« til: »nr. 7-10«.
2. I § 90, stk. 1, nr. 10, indsættes som 2. pkt.:
»Ophævelse efter 1. pkt. kan ske, selvom straffedommen
ikke er endelig, medmindre dette vil være i strid med Dan-
marks internationale forpligtelser.«
3. I § 90 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Ophævelse i medfør af stk. 1, nr. 10, kan i de
tilfælde, hvor sagen oversendes fra retten til fogedretten i
medfør af retsplejelovens § 996 b, stk. 5, ske uden forudgå-
ende meddelelse til lejeren.«
4. I § 92 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Bortfalder grundlaget for ophævelse efter § 90,
stk. 1, nr. 10, som følge af endelig afgørelse ved højere
retsinstans, skal udlejeren svare erstatning for tab, som le-
jeren har haft som følge af ophævelsen, og tilbyde genhus-
ning efter kriterierne i § 86, stk. 2, til den lejer, som har
fået ophævet sit lejeforhold efter bestemmelsen. Udlejerens
forpligtelse til genhusning er betinget af, at lejeren inden
ophævelsesgrundlagets bortfald er fraflyttet.«
§ 2
I lov om almene boliger mv., jf. lovbekendtgørelse nr.
1877 af 27. september 2021, som ændret ved § 1 i lov nr.
2157 af 27. november 2021 og § 2 i lov nr. 344 af 22. marts
2022, foretages følgende ændring:
1. I § 63 d, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Dog skal politiet efter anmodning fra en udlejer videre-
give oplysninger om strafferetlige domme omfattet af § 90,
stk. 1, nr. 10, i almenlejeloven.«
2. I § 63 d, stk. 4, indsættes efter »stk. 1«: »og 2, 2. pkt.«.
§ 3
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1835 af 15.
september 2021, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 291
af 8. marts 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 597, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Støttes rekvirentens krav på, at en lejeaftale er blevet
ophævet i medfør af § 182, stk. 1, nr. 10, i lov om leje eller
§ 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af almene boliger, og angår
kravet lejerens fraflytning af lejemålet, tillader fogedretten
den bevisførelse, som er nødvendig for, at fogedretten kan
afgøre, om ophævelsen af lejemålet var berettiget.«
2. I § 685 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Ophævelse af sigtedes eller medlemmer af sigte-
des husstands lejemål i medfør af § 90, stk. 1, nr. 10, i
lov om leje af almene boliger, kan forfølges i umiddelbar
forlængelse af en straffedom efter reglerne i kapitel 89 a.«
3. Efter kapitel 89 indsættes i sjette afsnit:
»Kapitel 89 a
Ophævelse af lejemål i umiddelbar forlængelse af
straffesager
§ 996 b. Efter anmodning fra en udlejer af en almen bolig
underretter politiet udlejer om, at der er rejst sigtelse mod en
person, der bor i en almen lejebolig, for overtrædelse i næ-
rområdet af en eller flere af de bestemmelser, der er nævnt i
§ 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af almene boliger, hvis det
Lovforslag nr. L 178 Folketinget 2021-22
Indenrigs- og Boligmin., j.nr. 2021-2380
DE000245
på det foreliggende grundlag skønnes sandsynligt, at sagen
vil kunne resultere i en domfældelse som nævnt i § 90, stk.
1, nr. 10, i lov om leje af almene boliger. Underretning kan
dog undlades, hvis der foreligger særlige omstændigheder,
der taler imod videregivelse af oplysninger. En anmodning
kan desuden afvises, hvis den ikke er begrundet i tilstrække-
ligt omfang. Sker der på et senere tidspunkt påtaleopgivelse
efter § 721 eller tiltalefrafald efter § 722, underretter ankla-
gemyndigheden udlejer herom.
Stk. 2. Udlejer og udlejers ledelse og ansatte har tavsheds-
pligt med hensyn til oplysninger, der modtages som led i en
underretning efter stk. 1. Straffelovens §§ 152 og 152 c-152
f finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Udlejer kan inden for en frist, som politiet har
fastsat, anmode om, at retten i umiddelbar forlængelse af
domsafsigelsen på udlejerens vegne indgiver anmodning til
fogedretten om udsættelse af lejeren, jf. kapitel 55, hvis
lejeren eller et medlem af lejerens husstand ved dommen
dømmes som nævnt i § 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje
af almene boliger. Anmodningen indgives til politiet, der
underretter retten herom.
Stk. 4. En udlejers anmodning efter stk. 3 skal være
ledsaget af oplysninger om lejerens identitet, en beskrivel-
se af den episode, som udlejeren ønsker lejeren udsat på
baggrund af, samt tid og sted herfor, matrikelnummer og
lejerens bopælsadresse.
Stk. 5. Når udlejer har fremsat anmodning efter stk. 3, og
lejeren eller et medlem af lejerens husstand ved dommen
er dømt som nævnt i § 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje
af almene boliger, sender retten i umiddelbar forlængelse
af straffedommen dommen til fogedretten ledsaget af oplys-
ning om udlejerens anmodning efter stk. 3.«
§ 4
Loven træder i kraft den 1. juli 2022.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ophævelse af lejemål på grund af kriminalitet uanset at der ikke foreligger en endelig straffedom
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Ophævelse af lejemål i umiddelbar forlængelse af en straffedom samt politiets videregivelse af oplysninger
til boligorganisationer
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Udvidet mulighed for bevisførelse i fogedsager om udsættelse af lejere på grund af kriminalitet
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Udlejerens erstatning- og genhusningspligt ved bortfald af grundlag for ophævelse
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
3. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringens initiativ ”Tryghed for alle danskere” blev
præsenteret den 8. oktober 2020, og her indgik som det
første af fire initiativer, at der skulle kunne ske en hurtigere
udsættelse af kriminelle i almene lejeboliger.
Der har været set eksempler på, hvordan kriminelle fami-
lier gennem interne opgør og øvrig utryghedsskabende kri-
minalitet har gjort hverdagen utryg for mange andre beboe-
re i almene boligområder. Boligorganisationer har følt sig
magtesløse og efterspurgt yderligere værktøjer, så de groft
kriminelle hurtigere kan blive sat ud.
Der kan i dag gå lang tid, fra en kriminel beboer bliver
dømt for utryghedsskabende kriminalitet, til personen sættes
ud af boligen. I visse tilfælde kan der gå flere år, hvilket
for alle involverede – ikke mindst områdets øvrige beboere
– er uacceptabelt. Det er derfor regeringens opfattelse, at
det skal være muligt at udsætte kriminelle beboere af deres
lejebolig i umiddelbar forlængelse af, at de bliver dømt for
den utryghedsskabende kriminalitet.
Da problemerne navnlig er observeret i almene boligom-
råder, tager lovforslaget primært sigte på at sætte ind her-
overfor.
Med lovforslaget lægges der op til, at det fremover skal
kunne gå hurtigere at få gennemført en udsættelse af en kri-
minel af dennes lejebolig, når der begås utryghedsskabende
kriminalitet.
For det første foreslås det, at ophævelse af et lejemål,
når en beboer er idømt ubetinget fængsel mv. for utrygheds-
skabende kriminalitet i nærområdet, kan ske, selvom straffe-
dommen ikke er endelig, medmindre det vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel
8. Det foreslås samtidig, at hvis en lejer har fået ophævet
sit lejeforhold på grundlag af en straffedom, som ændres, så
der ikke er grundlag for at ophæve lejemålet, skal udlejeren
betale erstatning til lejeren og tilbyde genhusning. Dette
forslag angår alene almene boliger.
For det andet foreslås det, at udlejer allerede under en
verserende straffesag før dommen skal kunne anmode om, at
retten i umiddelbar forlængelse af straffedommen oversen-
3
der sagen til fogedretten med henblik på iværksættelse af en
udsættelsesforretning mod lejeren.
For at udlejeren skal have praktisk mulighed herfor, fore-
slås det, at politiet efter anmodning fra udlejeren skal un-
derrette udlejer om, at en lejer eller et medlem af lejerens
husstand er sigtet for utryghedsskabende kriminalitet begået
i nærområdet. Hvis der foreligger særlige omstændigheder,
der taler imod videregivelse af oplysninger, vil videregivelse
dog kunne undlades. En tilsvarende forpligtelse for politiet
til at videregive oplysninger foreslås desuden indført for
de tilfælde, hvor anmodningen først bliver fremsat efter
afsigelsen af en straffedom, der kan danne grundlag for
udsættelse. Politiet vil kunne afvise udlejerens anmodning,
hvis denne ikke er begrundet i tilstrækkeligt omfang. Dette
forslag angår alene almene boliger.
For det tredje foreslås det, at fogedretten som det klare
udgangspunkt vil skulle tillade den bevisførelse, som er
nødvendig for, at fogedretten kan afgøre, om ophævelse
af et lejemål på grund af utryghedsskabende kriminalitet i
nærområdet er berettiget. Det betyder, at fogedretten som
altovervejende hovedregel ikke længere vil kunne afvise at
fremme de pågældende sager med den begrundelse, at sagen
ud fra den bevisførelse, der kan finde sted i fogedretten,
ikke er egnet til behandling under en umiddelbar fogedfor-
retning. Med den foreslåede ordning vil udlejer dermed som
klar hovedregel ikke længere være henvist til at anlægge sag
mod lejeren ved boligretten for at få udsat denne af lejemå-
let. Dette forslag angår både almene og private lejeboliger.
Lovforslaget har således samlet set til formål at etablere
en ordning, hvor den kriminelle – hurtigere end i dag –
vil kunne udsættes af sin lejebolig på grund af utryghedsska-
bende kriminalitet.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ophævelse af lejemål på grund af kriminalitet uanset
at der ikke foreligger en endelig straffedom
2.1.1. Gældende ret
Det følger af § 81, stk. 1, i lov om leje af almene boliger
(almenlejeloven), at en lejer kan pålægges retsfølger, hvis
lejeren i en række nærmere opregnede tilfælde tilsidesætter
god skik og orden.
Bestemmelsen omfatter bl.a. tilfælde, hvor lejeren udøver
vold, fremsætter trusler om vold eller chikane mod udleje-
ren, dennes ansatte, lejere i ejendommen eller andre, der
lovligt færdes i ejendommen. Der er efter bestemmelsen
ligeledes tale om tilsidesættelse af god skik og orden, når le-
jerens adfærd er til fare for ejendommen, herunder på grund
af anvendelse af våben eller opbevaring af farefremkalden-
de materiale i det lejede, eller når lejeren i øvrigt udøver
adfærd, som er til gene for ejendommen eller de førnævnte
personer.
Lejeren kan pålægges retsfølger, uanset om den pågælden-
de adfærd udøves af lejeren selv, medlemmer af lejerens
husstand eller andre, som lejeren har givet adgang til det
lejede, jf. almenlejelovens § 81, stk. 3.
Når der er tale om et forhold af en sådan karakter, at
lejerens flytning er påkrævet, har udlejeren i visse tilfælde
mulighed for bl.a. at ophæve lejemålet som følge af lejerens
tilsidesættelse af god skik og orden, jf. almenlejelovens §
90, stk. 1, nr. 7. En ophævelse efter bestemmelsen vil al-
mindeligvis forudsætte, at lejeren forud for ophævelsen har
modtaget en advarsel i henhold til almenlejelovens § 82, stk.
2, fra udlejeren om at ophøre med den pågældende adfærd.
Udlejeren kan desuden ophæve lejeaftalen, når lejeren i
øvrigt misligholder sine forpligtelser på en sådan måde, at
lejerens fjernelse er påkrævet, jf. almenlejelovens § 90, stk.
1, nr. 13. Bestemmelsen er i retspraksis typisk anvendt i
tilfælde, hvor overtrædelsen af god skik og orden har været
særligt grov.
Udlejeren har endvidere mulighed for at ophæve lejeafta-
len i en række øvrige tilfælde.
Dette forekommer bl.a., når nogen er straffet i medfør af §
4 i lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler (hash-
klubloven) for at have modtaget besøgende i eller ved det
lejede i strid med et forbud nedlagt i medfør af loven. Det
forekommer endvidere, når lejeren er straffet i medfør af §
8, stk. 1, i lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejen-
domme som samlingssted for en gruppe (rockerborgsloven)
for at have anvendt det lejede som samlingssted i strid med
et forbud nedlagt i medfør af loven, jf. almenlejelovens §
90, stk. 1, nr. 9. Det er i disse tilfælde ikke en betingelse, at
lejerens flytning er påkrævet.
Endvidere kan udlejeren i medfør af almenlejelovens §
90, stk. 1, nr. 10, ophæve lejeaftalen, når lejeren eller med-
lemmer af lejerens husstand er idømt en ubetinget fængsels-
straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende
karakter for overtrædelse af straffelovens §§ 119 og 119 b
(vold og trusler mod myndighedspersoner og hindring af
myndighedernes arbejde), § 134 a (grov forstyrrelse af ro og
orden på offentligt sted), §§ 180 og 181 (brandstiftelse), §
192 a (ulovlig våbenbesiddelse under særligt skærpende om-
stændigheder), § 216 (voldtægt), § 237 (drab), §§ 244-246
(vold), § 252, stk. 1 (hensynsløs fareforvoldelse), § 260
(frihedsberøvelse), § 266 (trusler), § 276 a (indbrudstyveri),
§ 281 (afpresning), § 288 (røveri) og § 291, stk. 2 (groft
hærværk), eller overtrædelse af § 3 i lov om euforiserende
stoffer for så vidt angår besiddelse af euforiserende stoffer
med henblik på videreoverdragelse. Gerningen skal endvide-
re være begået inden for 1 km (fugleflugtslinje) fra den
ejendom, hvor lejemålet er beliggende.
Ved anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende ka-
rakter forstås anbringelsesdomme og behandlingsdomme ef-
ter straffelovens §§ 68 og 69, hvor der er sket frihedsberø-
velse, forvaring efter straffelovens § 70 eller ungdomssank-
tion efter straffelovens § 74.
Den opmåling af afstand, der foretages som led i vurde-
ringen af, om overtrædelsen er begået inden for 1 km fra
4
den ejendom, hvor lejemålet er beliggende, foretages fra det
punkt på matriklen – hvorpå bygningen, der huser lejemålet,
er beliggende – som er nærmest det punkt, hvor overtrædel-
sen er begået. Betingelsen om, at overtrædelsen skal være
begået inden for 1 km fra den ejendom, hvor lejemålet
er beliggende, opfyldes således, når overtrædelsen enten er
begået i selve bygningen, hvor lejemålet er beliggende, på
den matrikel (ejendom), hvor bygningen er beliggende, eller
inden for 1 km fra tættest beliggende punkt på matriklen.
Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at
straffedommen er endelig. Er dommen f.eks. anket til højere
retsinstans, kan der således ikke ske ophævelse i medfør af
bestemmelsen.
Som led i vurderingen af, om en ophævelse er berettiget,
skal der foretages en proportionalitetsafvejning, jf. almenle-
jelovens § 91, stk. 1, der fastslår, at en ophævelse af lejeaf-
talen forudsætter, at det forhold, der lægges lejeren til last,
ikke er af uvæsentlig betydning.
Det er forudsat i forarbejderne til almenlejelovens § 90,
stk. 1, nr. 10, jf. Folketingstidende 2018-19, 1. samling, A,
L 38 som fremsat, side 56-57, at det forhold, at lejeren
eller medlemmer af lejerens husstand idømmes en ubetinget
frihedsstraf for kriminalitet, som nævnt i almenlejelovens §
90, stk. 1, nr. 10, altid skal betragtes som væsentligt.
Ophæver udlejeren lejeaftalen, skal lejeren straks fraflytte
lejemålet, jf. almenlejelovens § 92, stk. 1.
Efter almenlejelovens § 107, stk. 1, skal tvister om bolig-
forhold, der er omfattet af lejelovgivningen, indbringes for
boligretten.
Efter reglerne i retsplejelovens kapitel 55 har udlejeren
dog også mulighed for at få tvangsfuldbyrdet en ophævelse
af en lejeaftale i fogedretten, hvis udlejeren kan godtgøre, at
der er tale om en væsentlig misligholdelse af lejeforholdet,
og at lejerens fraflytning er påkrævet.
Lejeren kan herefter udsættes af lejemålet ved en umid-
delbar fogedforretning, medmindre fogedretten finder det
betænkeligt at fremme udsættelsesforretningen, jf. retspleje-
lovens § 597, stk. 3.
Adgangen til bevisførelse i fogedretten som led i en umid-
delbar fogedforretning er i sager, der ellers ville høre under
boligretten, som udgangspunkt begrænset til dokumentbevis
og partsforklaring, og fogedretten er således i de pågælden-
de sager som udgangspunkt afskåret fra at tillade anden
bevisførelse, jf. retsplejelovens § 597, stk. 2.
Efter almenlejelovens § 107, stk. 3, er adgangen til bevis-
førelse dog udvidet i sager om udsættelse af lejemål, der er
ophævet som følge af lejerens tilsidesættelse af god skik og
orden, således at fogedretten i disse sager undtagelsesvist
kan tillade, at parterne – foruden dokumentbevis og parts-
forklaringer – kan føre enkelte vidner.
I forbindelse med behandlingen af sager om ophævelse
og udsættelse af lejemål foretager domstolene en konkret
proportionalitetsafvejning i lyset af navnlig EMRK artikel
8 om retten til respekt for bl.a. privatlivet, familielivet og
hjemmet.
2.1.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser
Det tager ofte for lang tid at udsætte kriminelle og utryg-
hedsskabende beboere af deres lejemål, hvilket kan have
store konsekvenser for de øvrige beboere i området, herun-
der ikke mindst ofrene for de kriminelles lovovertrædelser.
Ved lov nr. 1322 af 27. november 2018 om ændring af
lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boli-
ger og lov om leje (Nye kriterier for udsatte boligområder
og ghettoområder, initiativer til udvikling eller afvikling af
ghettoområder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler,
ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.) blev
der indsat en ny bestemmelse i lejeloven og almenlejeloven,
der tillader udlejeren at ophæve lejeforholdet, når lejeren
eller medlemmer af lejerens husstand er idømt en ubetinget
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsbe-
røvende karakter for utryghedsskabende kriminalitet begået
inden for 1 km fra den ejendom, hvori lejemålet er beliggen-
de.
Herved blev en straffedom gjort til særskilt ophævelses-
grundlag, når beboerens utryghedsskabende kriminalitet var
begået i nærområdet, og det var med bestemmelsen hensig-
ten, at der med straffedommen skulle kunne ske en hurtigere
ophævelse af lejemålet og om nødvendigt udsættelse ved
en umiddelbar fogedforretning. Bestemmelsen har imidlertid
ikke haft den ønskede virkning om at gøre tiden fra kriminel
handling til udsættelse markant kortere, hvilket bl.a. skyl-
des, at der ved anke af straffedommen kan gå lang tid, før
dommen er endelig og dermed kan danne grundlag for en
udsættelse af et lejemål.
Der kan i den forbindelse henvises til, at den gennemsnit-
lige sagsbehandlingstid fra byretsdom til endelig afgørelse
i højere instans i 2020-2021 var 297,3 dage for så vidt
angår de strafbestemmelser, der er angivet i § 90, stk. 1,
nr. 10, i lov om leje af almene boliger. Det bemærkes, at
den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ikke er afgrænset
til kriminalitet, der er begået i nærområdet, idet en sådan
afgrænsning ikke er teknisk mulig at foretage. Samtidig
indgår verserende ankesager og afgørelser, hvor ankefristen
endnu ikke er overskredet, ikke. Den gennemsnitlige sags-
behandlingstid afspejler derfor ikke nødvendigvis den fakti-
ske sagsbehandlingstid i de straffesager, som ligger til grund
for de ophævelsessager, som lovforslaget angår, men indike-
rer ikke desto mindre, at der i dag kan gå lang tid, fra der
falder dom i byretten, til der falder endelig dom i højere
instans.
Det er således fortsat Indenrigs- og Boligministeriets op-
fattelse, at personer, der begår utryghedsskabende krimina-
litet nær deres bopæl, ikke kan udsættes af deres lejemål
med den fornødne hurtighed. Dette kan bidrage til utryghed
i området – både i forhold til de personer, der er ofre for
den utryghedsskabende kriminalitet, og i forhold til øvrige
beboere – som kan præge området i en længere periode. Der
er bl.a. set eksempler herpå i boligområdet Motalavej, som
5
har været præget af uroligheder forårsaget af lejere bosat i
området, hvilket har bidraget til, at de øvrige beboere har
følt sig utrygge.
Efter Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse er der der-
for behov for at iværksætte yderligere tiltag for at sikre,
at personer, der har begået utryghedsskabende kriminalitet,
hurtigt kan udsættes, så trygheden i området genskabes. Der
lægges med lovforslaget derfor op til at indføre mulighed
for at udsætte kriminelle og utryghedsskabende beboere af
deres lejemål, selvom straffedommen ikke er endelig.
Efter Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse sikres le-
jeren i tilstrækkeligt omfang, når der samtidig indføres en
pligt for udlejeren til at betale erstatning og tilbyde gen-
husning til en lejer, som har fået sit lejemål ophævet på
grundlag af en straffedom, der ikke var endelig, og hvor
den endelige dom i straffesagen ikke giver grundlag for at
ophæve lejemålet. Der henvises herom til pkt. 2.4 nedenfor.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at ophævelse og udsættelse af et lejemål på
grundlag af utryghedsskabende kriminalitet, jf. almenlejelo-
vens § 90, stk. 1, nr. 10, fremover som udgangspunkt skal
kunne ske allerede på det tidspunkt, hvor der ved byretten
er afsagt dom i straffesagen, selvom denne dom ikke er
endelig, fordi ankefristen ikke er udløbet eller fordi sagen
er anket til landsretten, medmindre det vil være i strid
med Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig
EMRK artikel 8.
Den foreslåede ordning indebærer således, at i det øjeblik,
der ved byretten er afsagt dom i straffesagen, og betingelser-
ne i almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, i øvrigt er opfyldt,
kan udlejeren ophæve lejemålet, medmindre det er i strid
med Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig
EMRK artikel 8.
Udlejeren kan efter det foreslåede tilsvarende som ud-
gangspunkt ophæve lejeforholdet, hvis der ved byretten en-
ten er sket frifindelse eller er idømt en straf, der er mildere
end ubetinget fængsel eller anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter, når der efter anke af byrettens
dom til landsretten her idømmes en ubetinget fængselsstraf
eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karak-
ter, og betingelserne i almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10,
i øvrigt er opfyldt. Ophævelse i denne situation vil således
kunne ske, selvom landsrettens dom endnu ikke er endelig,
fordi der er ansøgt om Procesbevillingsnævnets tilladelse,
eller fordi sagen med Procesbevillingsnævnets tilladelse er
anket til Højesteret, medmindre det er i strid med Danmarks
internationale forpligtelser, herunder navnlig EMRK artikel
8.
Der skal således foretages en konkret proportionalitetsaf-
vejning i lyset af navnlig EMRK artikel 8 om ret til respekt
for bl.a. hjemmet, herunder skal det vurderes, om ophævelse
og udsættelse af lejemålet kan ske, selv om straffedommen
ikke er endelig.
Det vil bero på en konkret vurdering af sagens samlede
omstændigheder, om det er tilfældet, hvilket navnlig vil af-
hænge af, hvor indgribende en udsættelse på det pågældende
tidspunkt vurderes at ville være for husstanden. Der kan
i forbindelse med vurderingen f.eks. lægges vægt på, om
udsættelsen vil kunne have store konsekvenser for eventuel-
le børn i husstanden, herunder hvis der i husstanden bor
spædbørn, der ammes, eller mindre børn med fysiske eller
psykiske behandlingskrævende behov. Desuden kan der læg-
ges vægt på, om der i husstanden bor personer, der lider af
en alvorlig sygdom, eller har et handicap af en karakter, der
vil kunne gøre det vanskeligt at flytte. Det bemærkes dog,
at det typisk ikke i sig selv vil være tilstrækkeligt, at lejeren
har boet på adressen i en længere årrække.
Heroverfor vil navnlig kriminalitetens art og omfang, her-
under varigheden af den fængselsstraf, som udsættelsen sker
på baggrund af, kunne tale for, at der kan ske udsættelse
af lejemål på baggrund af en ikke-endelig dom i straffesa-
gen. Det samme gælder, hvis den pågældende tidligere er
straffet for lignende kriminalitet begået tæt på den ejendom,
hvor lejemålet er beliggende.
I de tilfælde, hvor fogedretten træffer afgørelse om udsæt-
telse efter den foreslåede § 90, stk. 1, nr. 10, 2. pkt., forud-
sættes det, at en eventuel kære af fogedrettens afgørelse om
udsættelse i overensstemmelse med retsplejelovens § 395,
jf. § 587, stk. 1, som udgangspunkt ikke tillægges opsætten-
de virkning.
Baggrunden herfor er, at det ofte tager lang tid at udsætte
kriminelle og utryghedsskabende beboere af deres lejemål,
hvilket kan have store konsekvenser for de øvrige beboere
i området, herunder ikke mindst ofrene for de kriminelles
vold eller trusler, og at hensigten med den foreslåede be-
stemmelse i almenboliglovens § 90, stk. 1, nr. 10, 2. pkt.,
er, at udlejeren derfor skal kunne ophæve lejemålet uden
at afvente en endelig dom i straffesagen. Hvis der i disse si-
tuationer træffes afgørelse om opsættende virkning af foged-
rettens afgørelse, kan formålet med den foreslåede ordning
blive svækket.
Fogedretten vil dog, som tilfældet er i dag, ud fra en
konkret vurdering efter retsplejelovens § 395, jf. 587, stk. 1,
kunne træffe beslutning om opsættende virkning.
Som beskrevet i pkt. 2.2 nedenfor vil udlejeren fremover
også allerede før, der er afsagt dom i straffesagen i byretten,
gennem politiet kunne anmode om, at fogedretten indleder
en udsættelsesforretning i umiddelbar forlængelse af byret-
tens dom i straffesagen, når dommen har et indhold, der
giver grundlag for ophævelse.
Som beskrevet i pkt. 2.4 nedenfor foreslås det endvidere,
at hvis grundlaget for ophævelse efterfølgende bortfalder
som følge af anden afgørelse i straffesagen ved højere rets-
instans, skal udlejeren svare erstatning og tilbyde genhus-
ning til den lejer, som har fået ophævet sit lejeforhold. Udle-
jerens pligt til at tilbyde genhusning er dog betinget af, at
lejeren på tidspunktet for grundlaget for ophævelsens bort-
fald er fraflyttet.
6
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 (almenlejelovens §
90, stk. 1, nr. 10), og bemærkningerne hertil.
2.2. Ophævelse af lejemål i umiddelbar forlængelse af en
straffedom samt politiets videregivelse af oplysninger til
boligorganisationer
2.2.1. Gældende ret
Udlejer kan efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10,
ophæve et lejemål, hvis lejeren eller medlemmer af lejerens
husstand er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for utryg-
hedsskabende kriminalitet, der er begået inden for 1 kilome-
ter fra den ejendom, hvor lejemålet er beliggende.
Den utryghedsskabende kriminalitet, der oplistes i almen-
lejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, omfatter overtrædelse af
straffelovens §§ 119 og 119 b (vold og trusler mod myn-
dighedspersoner og hindring af myndighedernes arbejde), §
134 a (grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted),
§§ 180 og 181 (brandstiftelse), § 192 a (ulovlig våbenbe-
siddelse under særligt skærpende omstændigheder), § 216
(voldtægt), § 237 (drab), §§ 244-246 (vold), § 252, stk.
1 (hensynsløs fareforvoldelse), § 260 (frihedsberøvelse), §
266 (trusler), § 276 a (indbrudstyveri), § 281 (afpresning),
§ 288 (røveri) og § 291, stk. 2 (groft hærværk), samt over-
trædelse af § 3 i lov om euforiserende stoffer for så vidt
angår besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på
videreoverdragelse.
Efter retshåndhævelseslovens § 9 kan politiet og anklage-
myndigheden behandle, herunder videregive, personoplys-
ninger om bl.a. strafbare forhold, hvis det er nødvendigt for
at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare
handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner, herunder
for at beskytte mod eller forebygge trusler mod den offentli-
ge sikkerhed.
Herudover kan behandling, herunder videregivelse og ind-
samling, af personoplysninger ske, hvis det opfylder betin-
gelserne og kravene i databeskyttelsesforordningen og data-
beskyttelsesloven.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra
e, kan almindelige personoplysninger behandles, hvis det
er nødvendigt af hensyn til udførelse af en opgave i sam-
fundets interesse eller som henhører under offentlig myndig-
hedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra
f, kan almindelige personoplysninger behandles, hvis det er
nødvendigt for, at den dataansvarlige eller en tredjemand
kan forfølge en legitim interesse, medmindre den registrere-
des interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsret-
tigheder, der kræver beskyttelse af personoplysninger, går
forud herfor.
Efter databeskyttelseslovens § 8, stk. 2, nr. 2, kan myn-
digheder videregive oplysninger om strafbare forhold, hvis
det sker til varetagelse af private eller offentlige interesser,
der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder
hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen
angår.
Efter lovens § 8, stk. 3, 2. pkt., kan private behandle
oplysninger om strafbare forhold, hvis det er nødvendigt til
varetagelse af en berettiget interesse og denne interesse klart
overstiger hensynet til den registrerede.
Efter lovens § 8, stk. 5, kan myndigheder og private bl.a.
behandle, herunder videregive og indsamle, oplysninger om
strafbare forhold, hvis det er nødvendigt for, at et retskrav
kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, jf. databe-
skyttelseslovens § 8, stk. 5, jf. § 7, stk. 1, jf. databeskyttel-
sesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f.
Efter databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo-
ven kan politiet og anklagemyndigheden således efter om-
stændighederne behandle, herunder videregive, personoplys-
ninger om bl.a. strafbare forhold, når det er nødvendigt,
til andre formål end retshåndhævelsesformål, mens udlejere
efter omstændighederne vil kunne modtage sådanne oplys-
ninger til brug for en sag om ophævelse af et lejemål efter
almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10.
Ud over de generelle databeskyttelsesregler kan politiet
efter almenboliglovens § 63 d, stk. 1, videregive oplysnin-
ger om strafferetlige afgørelser til boligorganisationer, når
oplysningerne vedrører forhold, som en beboer har begået
inden for eller med virkning i det boligområde, som den på-
gældende bor i, eller mod en ansat i boligorganisationen, og
det må anses for nødvendigt som led i en eksisterende tryg-
hedsskabende indsats i det pågældende boligområde. Det
fremgår dog af almenboliglovens § 63 d, stk. 2, at politiet
ikke er forpligtet til at videregive oplysningerne efter stk. 1.
Politiet kan videregive oplysningerne på eget initiativ eller
efter anmodning fra boligorganisationen. Politiet er ikke for-
pligtet til at videregive oplysningerne, og i praksis bliver
relevante oplysninger ikke altid videregivet til boligorgani-
sationen, hvis den ikke selv anmoder herom.
Efter almindelige obligationsretlige principper gennemfø-
res en ophævelse af et lejemål ved en hæveerklæring afgivet
af udlejer til lejer, hvor det skal være klart, at hæveerklærin-
gen går ud på at hæve lejekontrakten. Det kræves endvidere
som udgangspunkt, at den, der hæver en lejekontrakt, angi-
ver begrundelsen herfor i hæveerklæringen.
Fraflytter lejeren ikke frivilligt efter, at udlejeren har af-
givet hæveerklæring, kan spørgsmålet om ophævelse af le-
jemålet indbringes for boligretten, hvor der medvirker sag-
kyndige lægdommere. Når boligretten har afgjort sagen ved
dom, kan dommen fuldbyrdes i fogedretten.
Sager om gennemtvingelse af besiddelseskrav som nævnt
i retsplejelovens § 528, herunder sager om udlejers fraflyt-
ning af et lejemål, kan behandles i fogedretten efter retsple-
jelovens kapitel 55 om umiddelbare fogedforretninger uden
forudgående behandling i boligretten.
Udlejer skal kunne godtgøre eller sandsynliggøre sit krav
7
mod lejeren for at få lejeren udsat ved en umiddelbar fo-
gedforretning, jf. retsplejelovens § 596, stk. 1. Hvis der
fremsættes indsigelse mod kravet, skal udlejer som udgangs-
punkt kunne godtgøre eller sandsynliggøre sit krav ved do-
kumentbevis eller partsforklaring og kan kun undtagelsesvis
få tilladelse af fogedretten til at føre vidner, jf. retsplejelo-
vens § 597, stk. 1 og 2.
Med hensyn til sager om udsættelse af lejemål i lejefor-
hold, der er ophævet som følge af lejerens tilsidesættelse
af god skik og orden, følger det af henholdsvis lejelovens
§ 107, stk. 3, og almenlejelovens § 107, stk. 3, at det for-
hold, at det i henholdsvis lejeloven og almenlejeloven er
bestemt, at tvister om boligforhold behandles i boligretten,
ikke begrænser fogedrettens adgang til at gennemføre en
sådan udsættelse ved en umiddelbar fogedforretning. Af for-
arbejderne fremgår det bl.a., at fogedretten med bestemmel-
serne som noget nyt vil have mulighed for undtagelsesvis at
tillade, at udlejeren fører vidner med henblik på at godtgøre
eller sandsynliggøre, at lejeren har tilsidesat god skik og
orden, og at forholdet er af en sådan karakter, at lejerens
flytning er påkrævet som anført i lejeloven eller almenleje-
loven. Det fremgår endvidere, at bestemmelserne navnlig vil
have betydning i oplagte sager, hvor det efter afhøring af
nogle få vidner med høj grad af sandsynlighed kan fastslås,
at der er grundlag for at ophæve lejeaftalen. Der henvises til
Folketingstidende 2010-11, 1. samling, A, L 61 som frem-
sat, side 19 og 20.
Selvom ophævelsessagen kan oplyses inden for rammerne
af retsplejelovens § 597, stk. 1 og 2, kan fogedretten med
henvisning til retsplejelovens § 597, stk. 3, afvise at fremme
forretningen, i de tilfælde som er nævnt i retsplejelovens §
226, stk. 1 (sager af principiel karakter), eller hvis fogedret-
ten i øvrigt finder det betænkeligt at fremme sagen. Det kan
f.eks. være tilfældet, hvis ophævelsessagen nødvendiggør en
stillingtagen til vanskelige bevisbedømmelses- eller fortolk-
ningsspørgsmål.
Afviser fogedretten at udsætte lejeren ved en umiddelbar
fogedforretning, er udlejeren henvist til at anlægge sag mod
lejeren ved boligretten.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Efter Justitsministeriets opfattelse tilsiger hensynet til ud-
lejeren og de øvrige beboere i ejendommen, at kriminelle
beboere, der bliver dømt for utryghedsskabende kriminalitet,
hurtigt med fogedrettens hjælp skal kunne tvinges til at fra-
flytte deres lejemål, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.
Efter gældende regler kan politiet på eget initiativ eller ef-
ter anmodning bl.a. videregive oplysninger om strafferetlige
afgørelser til en almen boligorganisation, når oplysningerne
vedrører forhold, som en beboer har begået inden for eller
med virkning i det boligområde, som den pågældende bor
i, eller mod en ansat i boligorganisationen, og det må anses
for nødvendigt som led i en eksisterende tryghedsskabende
indsats i det pågældende boligområde. Politiet er dog ikke
forpligtet til at videregive oplysningerne – heller ikke selv-
om boligorganisationen anmoder herom.
Boligorganisationerne har oplyst, at de ofte ikke kommer
i besiddelse af de oplysninger, der er nødvendige for at
kunne ophæve et lejemål som følge af utryghedsskabende
kriminalitet.
Justitsministeriet finder det nødvendigt at indføre en for-
pligtelse for politiet til fremover efter anmodning at vide-
regive oplysninger til udlejer af en almen bolig, når oplys-
ningerne vedrører en sigtelse mod en person, der bor i en
lejebolig, for overtrædelse i nærområdet af en eller flere
af de bestemmelser, der er oplistet i almenlejelovens § 90,
stk. 1, nr. 10, hvis det på det foreliggende grundlag skønnes
sandsynligt, at sagen vil kunne resultere i en domfældelse
som nævnt i den pågældende bestemmelse.
Justitsministeriet finder det samtidig nødvendigt at indføre
en forpligtelse for politiet til at videregive oplysninger til
boligorganisationerne om strafferetlige domme omfattet af
almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10.
Justitsministeriet finder det i den forbindelse nødvendigt
at sikre, at udlejer og udlejeres eventuelle ansatte og ledelse
underlægges en tavshedspligt med hensyn til oplysninger,
der modtages som led i politiets videregivelse af oplysninger
vedrørende en sigtet person eller en strafferetlig dom.
Justitsministeriet finder endvidere, at når der er rejst sig-
telse mod en beboer, bør udlejeren gennem politiet og retten
kunne anmode om, at fogedretten gennemfører en udsæt-
telsesforretning i umiddelbar forlængelse af, at beboeren i
givet fald dømmes for utryghedsskabende kriminalitet. Ef-
ter Justitsministeriets opfattelse vil det kunne føre til en
hurtigere udsættelse af kriminelle beboere, når udlejeren al-
lerede før en straffedom kan anmode politiet om, at retten
i umiddelbar forlængelse af straffedommen i givet fald på
udlejerens vegne anmoder fogedretten om at udsætte lejeren.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at ophævelse af lejemål på grundlag af en
straffedom for utryghedsskabende kriminalitet som nævnt i
almenlejeloven § 90, stk. 1, nr. 10, skal kunne ske i umiddel-
bar forlængelse af en straffedom, og at dette i nogle tilfælde
skal kunne ske uden forudgående meddelelse til lejeren.
Det foreslås endvidere, at politiet efter anmodning skal
underrette udlejer om, at en person, der bor i en lejebolig,
er sigtet for overtrædelse i nærområdet af en eller flere af
de bestemmelser, der er nævnt i almenlejelovens § 90, stk.
1, nr. 10, hvis det på det foreliggende grundlag skønnes
sandsynligt, at sagen vil kunne resultere i en domfældelse
som nævnt i den pågældende bestemmelse. Politiet vil kun
skulle underrette udlejer om sigtelsen, hvis udlejer anmoder
herom. Der vil være tale om en pligtmæssig videregivelse af
oplysningerne efter anmodning fra udlejer.
Udlejerens anmodning skal ledsages af en begrundelse,
der som udgangspunkt skal indeholde en beskrivelse af den
episode, som udlejeren ønsker lejeren udsat på baggrund
af, med angivelse af tid og sted herfor, matrikelnummer og
lejerens bopælsadresse.
8
Politiet vil kun skulle videregive oplysningerne, når det
må antages, at sigtede vil blive idømt ubetinget fængsels-
straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende
karakter for overtrædelse af straffelovens §§ 119 og 119 b
(vold og trusler mod myndighedspersoner og hindring af
myndighedernes arbejde), § 134 a (grov forstyrrelse af ro
orden på offentligt sted), §§ 180 og 181 (brandstiftelse), §
192 a (ulovlig våbenbesiddelse under særligt skærpende om-
stændigheder), § 216 (voldtægt), § 237 (drab), §§ 244-246
(vold), § 252, stk. 1 (hensynsløs fareforvoldelse), § 260
(frihedsberøvelse), § 266 (trusler), § 276 a (indbrudstyveri),
§ 281 (afpresning), § 288 (røveri), § 291, stk. 2 (groft hær-
værk), eller for overtrædelse af § 3 i lov om euforiserende
stoffer for at have besiddet euforiserende stoffer med hen-
blik på videreoverdragelse. Gerningen skal derudover være
begået inden for 1 kilometer fra den ejendom, hvor lejemålet
er beliggende.
Det forudsættes, at oplysningerne om, at en beboer er
sigtet for overtrædelse i nærområdet af en eller flere af de
bestemmelser, der er nævnt i almenlejelovens § 90, stk.
1, nr. 10, skal videregives på det tidspunkt, hvor politiet
og anklagemyndigheden har grundlag for at vurdere, om
betingelserne for videregivelsen er opfyldt. Indgiver udlejer
en anmodning på et tidspunkt, hvor der (endnu) ikke er
rejst sigtelse, vil anmodningen skulle afvises, og udlejeren
vil skulle henvises til på et senere tidspunkt at fremsende
en ny anmodning. Videregivelsen skal ske så betids, at ud-
lejeren har mulighed for at fremsætte anmodning om, at
retten i umiddelbar forlængelse af domsafsigelsen i straffe-
sagen på udlejerens vegne indgiver anmodning til fogedret-
ten om udsættelse af lejeren ved en umiddelbar fogedforret-
ning. Underretning kan dog undlades, hvis der foreligger
særlige omstændigheder, der taler imod videregivelse. Det
vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis politiet vurderer, at der
er efterforskningsmæssige hensyn, der taler imod at videre-
give oplysningerne. Politiet kan i øvrigt afvise udlejerens
anmodning, hvis denne ikke er begrundet i tilstrækkeligt
omfang. Hvis udlejerens anmodning ikke indeholder oplys-
ninger, der beskriver den episode, som udlejeren ønsker le-
jeren udsat på baggrund af, med angivelse af tid og sted
herfor, matrikelnummer og lejerens bopælsadresse, vil an-
modningen således kunne afvises. Anmodningen vil give
politiet mulighed for at identificere den relevante sag samt
det præcise gerningssted og lejerens adresse. Herved sikres
det også, at politiet alene videregiver oplysninger, der er
relevante for boligorganisationen i relation til at vurdere
spørgsmålet om ophævelse af lejemålet.
Såfremt der på et senere tidspunkt måtte ske påtaleopgi-
velse efter retsplejelovens § 721 eller tiltalefrafald efter rets-
plejelovens § 722, underretter anklagemyndigheden udlejer
herom.
Det foreslås endvidere, at udlejer kan anmode politiet om,
at retten i umiddelbar forlængelse af domsafsigelsen i straf-
fesagen på udlejerens vegne indgiver anmodning til foged-
retten om udsættelse af lejeren, jf. retsplejelovens kapitel
55, når en beboer idømmes en ubetinget fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for
overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i almenleje-
lovens § 90, stk. 1, nr. 10. Udlejerens anmodning skal led-
sages af en begrundelse, der skal indeholde en beskrivelse
af den episode, som udlejeren ønsker lejeren udsat på bag-
grund af, med angivelse af tid og sted herfor, matrikelnum-
mer og lejerens bopælsadresse. Indeholder begrundelsen ik-
ke de pågældende oplysninger, kan politiet afvise anmodnin-
gen. Anmodningen til retten vil i praksis kunne videregives
i selve anklageskriftet eller ved en selvstændig skrivelse
til retten. Lejeren vil herefter modtage en indkaldelse til
retsmøde af fogedretten. Det forudsættes, at fogedretten, så
snart fogedretten kan konstatere, at retsafgiften er betalt, går
videre med behandlingen af udsættelsessagen.
Det forudsættes, at fogedretten i de tilfælde, hvor foged-
retten modtager anmodningen om udsættelse af lejeren fra
retten, behandler sagerne om udsættelse af lejemål på grund
af utryghedsskabende kriminalitet i umiddelbar forlængelse
af straffesagen. Dette vil i praksis betyde, at fogedsagen som
udgangspunkt skal berammes inden for 14 dage efter, at
straffesagen er afgjort i 1. instans.
Det foreslås i den forbindelse, at ophævelse i medfør al-
menlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, i de tilfælde, hvor sagen
sendes til fogedretten af retten, kan ske uden forudgående
meddelelse til lejeren, idet fremgangsmåden vil være, at ud-
lejer anmoder politiet om, at retten i umiddelbar forlængelse
af domsafsigelsen på udlejers vegne indgiver anmodning til
fogedretten om udsættelse af lejeren. Efter den foreslåede
ordning kan udlejer således gennem politiet og retten an-
mode om, at fogedretten gennemfører en umiddelbar foged-
forretning efter retsplejelovens kapitel 55, uden at lejeren
forinden har fået meddelelse om ophævelse af lejemålet.
Det betyder, at de almindelige obligationsretlige princip-
per, som gælder for behandlingen af lejeretlige ophævel-
sessager, hvorefter en ophævelse forudsætter en hæveerklæ-
ring afgivet af udlejer til lejer inden fogedrekvisitionen kan
igangsættes, fraviges i de tilfælde, hvor lejeren eller et med-
lem af lejerens husstand dømmes som nævnt i almenlejelo-
vens § 90, stk. 1, nr. 10, og udlejeren anmoder om, at retten
i umiddelbar forlængelse af domsafsigelsen sender dommen
til fogedretten med henblik på udsættelse af lejeren.
I de omhandlede tilfælde vil dommen blive oversendt til
fogedretten, som vil foretage forkyndelse af fogedretsrekvi-
sitionen over for lejeren. Lejeren vil derved få meddelelse
om, at udlejeren ønsker ophævelsen af lejeaftalen og udsæt-
telsen af lejemålet gennemført ved fogedrettens hjælp og
baggrunden herfor. Det er på den baggrund Justitsministe-
riets opfattelse, at en hæveerklæring ikke er nødvendig i
disse tilfælde. Det er samtidig vurderingen, at den foreslå-
ede fravigelse af kravet om hæveerklæring vil bidrage til
en hurtigere og mere smidig udsættelsesproces, som er det
bærende formål med lovforslaget.
Det vil være frivilligt for udlejeren at benytte sig af mu-
ligheden for at få afgjort spørgsmålet om ophævelse af leje-
målet i umiddelbar forlængelse af straffesagen. Udlejeren
9
vil alternativt, når straffesagen er afgjort, kunne ophæve le-
jemålet over for lejeren ved at afgive en hæveerklæring over
for lejer. Fraflytter lejeren herefter ikke frivilligt, vil udleje-
ren kunne anmode fogedretten om at udsætte lejeren ved
en umiddelbar fogedforretning. Kravet om hæveerklæring
fraviges således alene i de tilfælde, hvor udlejer anmoder
om, at retten i forlængelse af domsafsigelsen i straffesagen
sender dommen til fogedretten.
Det foreslås i den forbindelse, at politiet efter anmod-
ning skal videregive oplysninger til udlejer om strafferetlige
domme, hvor der er sket domfældelse som nævnt i almenle-
jelovens § 90, stk. 1, nr. 10. Politiet vil kun skulle videregive
oplysninger om en strafferetlig dom, hvis udlejer anmoder
herom. Der vil være tale om en pligtmæssig videregivelse af
oplysningerne efter anmodning fra udlejer.
Udlejerens anmodning skal ledsages af en begrundelse,
der som udgangspunkt bør indeholde en beskrivelse af den
episode, som udlejeren ønsker lejeren udsat på baggrund
af, med angivelse af tid og sted herfor, matrikelnummer og
lejerens bopælsadresse.
Det forudsættes, at politiet ved underretning om en sigtel-
se eller videregivelse af oplysninger om strafferetlige dom-
me til boligorganisationerne anvender Digital Post i forbin-
delse med fremsendelsen af oplysninger om en lejer. Politiet
anvender allerede i dag Digital Post ved fremsendelse af
fortrolige eller følsomme personoplysninger, herunder ved
underretninger af boligselskaber i henhold til almenboliglo-
vens § 63 d, stk. 1.
Det er vurderingen, at den foreslåede ordning med ud-
veksling af personoplysninger mellem politiet og udlejere
er i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 6. Desuden indeholder den foreslåede
ordning ikke en fravigelse af databeskyttelseslovens § 8 og
retshåndhævelseslovens § 9.
Det bemærkes, at de øvrige bestemmelser i databeskyttel-
sesforordningen og databeskyttelsesloven samt retshåndhæ-
velsesloven, herunder de grundlæggende principper i forord-
ningens artikel 5 og retshåndhævelseslovens § 4, også vil
skulle iagttages, når der behandles personoplysninger i for-
bindelse med den foreslåede ordning.
Det foreslås slutteligt, at en udlejer og udlejerens eventu-
elle ansatte og ledelse underlægges tavshedspligt med hen-
syn til oplysninger, der modtages som led i politiets videre-
givelse af oplysninger vedrørende en sigtet person eller en
strafferetlig dom.
Der henvises endvidere til lovforslagets § 2, nr. 1 og 2
(almenlejelovens § 63 d, stk. 2 og 4), og § 3, nr. 2 og 3
(retsplejelovens § 685, stk. 2 og § 996 b, stk. 1, 2 og 5) og
bemærkningerne hertil.
2.3. Udvidet mulighed for bevisførelse i fogedsager om
udsættelse af lejere på grund af kriminalitet
2.3.1. Gældende ret
Der kan i dag ske tvangsfuldbyrdelse af krav, når der
foreligger et såkaldt eksekutionsgrundlag, jf. retsplejelovens
§ 478. Eksekutionsgrundlaget kan f.eks. være en dom eller
et forlig.
Besiddelseskrav kan dog tvangsfuldbyrdes ved en umid-
delbar fogedforretning, dvs. uden et eksekutionsgrundlag,
hvis den berettigede i fogedretten (rekvirenten) kan godtgø-
re eller sandsynliggøre sit krav mod den forpligtede (rekvisi-
tus), jf. retsplejelovens § 596, stk. 1.
Tvister mellem udlejere og lejere om ophævelse af lejemål
behandles som udgangspunkt i boligretten, hvor der med-
virker sagkyndige lægdommere. Når boligretten har afgjort
sagen ved dom, kan dommen fuldbyrdes i fogedretten.
Sager om gennemtvingelse af besiddelseskrav som nævnt
i retsplejelovens § 528, herunder sager om udlejers fraflyt-
ning af et lejemål, kan behandles i fogedretten efter retsple-
jelovens kapitel 55 om umiddelbare fogedforretninger uden
forudgående behandling i boligretten.
Udlejer skal kunne godtgøre eller sandsynliggøre sit krav
mod lejeren for at få lejeren udsat ved en umiddelbar fo-
gedforretning, jf. retsplejelovens § 596, stk. 1. Hvis der
fremsættes indsigelse mod kravet, skal udlejer som udgangs-
punkt kunne godtgøre eller sandsynliggøre sit krav ved do-
kumentbevis eller partsforklaring og kan kun undtagelsesvis
få tilladelse af fogedretten til at føre vidner, jf. retsplejelo-
vens § 597, stk. 1 og 2.
Fogedretten kan dog undtagelsesvis tillade yderligere be-
visførelse, jf. § 597, stk. 2. Ifølge forarbejderne til § 597,
stk. 2, tager bestemmelsen især sigte på tilfælde, hvor foged-
retten har karakter af en specialret, dvs. navnlig kreditkøbs-
sager med ejendomsforbehold, mens den bør anvendes med
tilbageholdenhed i tilfælde, hvor kravet under et almindeligt
civilt søgsmål skal eller kan kræves behandlet i et andet
forum end byretten. Der bør således ikke foretages udvidet
bevisførelse i sager, som f.eks. skal behandles ved boligret-
ten. Der henvises til Folketingstidende 1992-93, tillæg A,
spalte 863.
Med hensyn til sager om udsættelse af lejemål i lejefor-
hold, der er ophævet som følge af lejerens tilsidesættelse af
god skik og orden, følger det af henholdsvis lejelovens §
107, stk. 3, og almenlejelovens § 107, stk. 3, at det forhold,
at det i henholdsvis lejeloven og almenlejeloven er bestemt,
at tvister om boligforhold behandles i boligretten, ikke be-
grænser fogedrettens adgang til at gennemføre en sådan ud-
sættelse ved en umiddelbar fogedforretning. Det fremgår af
forarbejderne til bestemmelserne bl.a., at fogedretten med
bestemmelserne som noget nyt vil have mulighed for undta-
gelsesvis at tillade, at udlejeren fører vidner med henblik
på at godtgøre eller sandsynliggøre, at lejeren har tilsidesat
god skik og orden, og at forholdet er af en sådan karakter,
at lejerens flytning er påkrævet som anført i lejeloven eller
10
almenlejeloven. Det fremgår endvidere, at bestemmelserne
navnlig vil have betydning i oplagte sager, hvor det efter af-
høring af nogle få vidner med høj grad af sandsynlighed kan
fastslås, at der er grundlag for at ophæve lejeaftalen. Der
henvises til Folketingstidende 2010-11, 1. samling, A, L 61
som fremsat, side 19 og 20.
Selvom ophævelsessagen kan oplyses inden for rammerne
af retsplejelovens § 597, stk. 1 og 2, kan fogedretten med
henvisning til retsplejelovens § 597, stk. 3, afvise at fremme
forretningen i de tilfælde, som er nævnt i retsplejelovens §
226, stk. 1 (sager af principiel karakter), eller hvis fogedret-
ten i øvrigt finder det betænkeligt at fremme sagen. Det kan
f.eks. være tilfældet, hvis ophævelsessagen nødvendiggør
stillingtagen til vanskelige bevisbedømmelses- eller fortolk-
ningsspørgsmål. Afviser fogedretten at udsætte lejeren ved
en umiddelbar fogedforretning, er udlejeren henvist til at
anlægge sag mod lejeren ved boligretten.
Det er anført i forarbejderne til lejelovens § 182, stk. 1, nr.
10, og almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, jf. Folketingsti-
dende 2018-19, 1. samling, A, L 38 som fremsat, side 56-57,
at udlejer som udgangspunkt vil kunne dokumentere, at be-
tingelserne for at ophæve lejemålet er opfyldt ved i fogedret-
ten at fremlægge en domsudskrift fra straffesagen mod den
pågældende beboer. Det anføres videre, at udlejeren dermed
normalt ikke skal føre yderligere bevis, og at udsættelse
således vil kunne ske ved en umiddelbar fogedforretning.
Østre Landsret har imidlertid i en kendelse af 29. novem-
ber 2019 (TBB 2020.145) fundet, at det var betænkeligt
at fremme en sag om ophævelse af lejemål grundet utryg-
hedsskabende kriminalitet under de omstændigheder, som
forelå i sagen. Landsretten fandt efter en samlet vurdering af
sagen, at bedømmelsen af, om betingelserne for ophævelsen
af det konkrete lejemål efter almenlejelovens § 90, stk. 1,
nr. 10, herunder den forudsatte proportionalitetsvurdering,
var opfyldt, ikke med den bevisførelse, der kan finde sted
i fogedretten, var egnet til behandling under en umiddelbar
fogedforretning.
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
Efter Justitsministeriets opfattelse tilsiger hensynet til ud-
lejeren og de øvrige beboere i ejendommen, at kriminelle
beboere, der bliver dømt for utryghedsskabende kriminali-
tet, hurtigt med fogedrettens hjælp skal kunne tvinges til at
fraflytte af deres lejemål, såfremt betingelserne herfor er op-
fyldt. Selvom sager om ophævelse af lejemål kan gennemfø-
res i fogedretten ved en umiddelbar fogedforretning, bliver
sagerne ofte afvist, da fogedretterne finder det betænkeligt
at fremme sagerne i fogedretten. I disse tilfælde er udlejeren
henvist til at anlægge sag mod lejeren ved boligretten, hvor
sagsbehandlingstiden er længere. Ankes boligrettens dom,
udskydes fuldbyrdelsen af dommen yderligere.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for hovedforhand-
lede boligretssager i 2021 var 17,5 måneder. Til sammen-
ligning var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for så-
kaldt særlige fogedsager – hvori bl.a. sager, der behandles
ved en umiddelbar fogedforretning, indgår – i 2021 1,9
måneder. Det skal understreges, at de gennemsnitlige sags-
behandlingstider er beregnet ud fra alle hovedforhandlede
boligretssager henholdsvis alle særlige fogedsager. De gen-
nemsnitlige sagsbehandlingstider afspejler derfor ikke nød-
vendigvis den faktiske sagsbehandlingstid i de ophævelses-
sager, som lovforslaget angår, hvilket det ikke er muligt at
trække data på, men indikerer ikke desto mindre, at bolig-
retssager generelt har en betydeligt længere gennemløbstid i
retssystemet, end tilfældet er for fogedsager.
Ved lov nr. 1322 af 27. november 2018 om ændring af
lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boli-
ger og lov om leje (Nye kriterier for udsatte boligområder
og ghettoområder, initiativer til udvikling eller afvikling af
ghettoområder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler,
ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.) blev
der indsat en ny bestemmelse i lejeloven og almenlejeloven,
der tillader udlejere at ophæve lejemål, når lejeren eller
medlemmer af lejerens husstand er idømt en ubetinget fæng-
selsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøven-
de karakter for utryghedsskabende kriminalitet begået inden
for 1 km fra den ejendom, hvor lejemålet er beliggende.
Efter de forud herfor gældende regler kunne en udlejer i
visse tilfælde ophæve en lejeaftale som følge af lejerens kri-
minalitet eller som følge af kriminalitet begået af medlem-
mer af lejerens husstand eller andre, som lejeren har givet
adgang til det lejede. Formålet med de nye bestemmelser
var, at der i visse nærmere afgrænsede tilfælde skulle kunne
ske ophævelse af lejemål ved en umiddelbar fogedforretning
uden videre bevisførelse end straffedommen. Bestemmelser-
ne har imidlertid ikke haft den ønskede virkning, idet sager-
ne, som angivet ovenfor, ofte bliver afvist, hvorefter udleje-
ren er henvist til at anlægge sag mod lejeren ved boligretten.
Ved behandling af sager om ophævelse af lejemål fore-
tager domstolene en proportionalitetsvurdering, herunder
navnlig i lyset af EMRK artikel 8 om retten til respekt
for bl.a. privatlivet, familielivet og hjemmet. Selvom det
isoleret set ikke er betænkeligt at behandle det lejeretlige
spørgsmål under en umiddelbar fogedforretning, kan ophæ-
velsesspørgsmål, herunder den forudsatte proportionalitets-
vurdering, have en sådan karakter, at det vil være betænke-
ligt at behandle sagen ved en umiddelbar fogedforretning og
de deraf følgende muligheder for bevisførelse, jf. bl.a. Østre
Landsrets kendelse af 29. november 2019 (TBB 2020.145).
Justitsministeriet finder det på den baggrund nødvendigt
at udvide muligheden for at føre bevis under sager om op-
hævelse af lejemål på grund af utryghedsskabende krimina-
litet, der behandles ved umiddelbar fogedforretning i foged-
retten.
Justitsministeriet finder således, at fogedretten skal kunne
tillade den bevisførelse, der er nødvendig for at fremme sag-
er om ophævelse af lejemål på grund af utryghedsskabende
kriminalitet på betryggende vis.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at fogedretten som det klare udgangspunkt
11
vil skulle tillade den bevisførelse, som er nødvendig for,
at fogedretten kan afgøre, om ophævelse af et lejemål er
berettiget, når rekvirentens (udlejerens) krav støttes på, at
lejemålet er blevet ophævet i medfør af lejelovens § 182,
stk. 1, nr. 10, eller almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10.
Efter den foreslåede ændring af almenlejelovens § 90, stk.
1, nr. 10, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 2, vil udleje-
ren endvidere kunne ophæve et lejemål, hvis lejeren eller
medlemmer af lejerens husstand ved en endnu ikke endelig
dom i 1. instans er idømt en ubetinget fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for
utryghedsskabende kriminalitet, når overtrædelsen er begået
inden for 1 km fra den ejendom, hvor lejemålet er beliggen-
de. Bestemmelsen indeholder en udtømmende opregning af
de strafbare forhold, som giver grundlag for ophævelse i
medfør af bestemmelsen.
Formålet med den foreslåede ordning er at sikre, at foged-
retten fremover tillader den bevisførelse, som er nødvendig
for, at fogedretten kan afgøre sagen. Fogedretten vil således
som altovervejende hovedregel ikke længere kunne afvise at
fremme de pågældende sager med den begrundelse, at sagen
ud fra den bevisførelse, der kan finde sted i fogedretten, ikke
er egnet til behandling under en umiddelbar fogedforretning,
jf. retsplejelovens § 597, stk. 3.
Det vil være op til fogedretten at vurdere, hvilke beviser
der er nødvendige for, at fogedretten kan afgøre, om ophæ-
velsen af lejemålet var berettiget.
Fogedretten vil fortsat skulle nægte at fremme anmodnin-
gen efter retsplejelovens § 597, stk. 1, hvis udlejeren efter
bevisførelsen ikke har godtgjort eller sandsynliggjort, at op-
hævelsen var berettiget i medfør af de nævnte bestemmelser
i lejeloven eller almenlejeloven. Det er således udlejeren,
der har bevisbyrden for, at grundlaget for ophævelse og
udsættelse er til stede.
Fogedretten er allerede i dag kompetent til at behandle
sager om ophævelse af lejemål efter almenlejelovens § 90,
stk. 1, nr. 10, og lejelovens § 182, stk. 1, nr. 10. Med
den foreslåede ordning er der derfor ikke tale om, at fo-
gedretten får kompetence til at behandle en ny type sager,
som fogedretten ikke tidligere har kunnet behandle. Hvad
angår det bevismæssige grundlag for fogedrettens afgørelse
bemærkes, at den foreslåede ordning hviler på en grundlæg-
gende og almindelig forudsætning om, at fogedretten træf-
fer afgørelse, når sagen gennem de beviser, parterne har
fremlagt, er tilstrækkeligt oplyst. Fogedretten vil fortsat i de
tilfælde, som er nævnt i retsplejelovens § 226, stk. 1 (sager
af principiel karakter), eller hvis fogedretten i øvrigt finder
det betænkeligt at fremme sagen kunne afvise at fremme
sagen efter retsplejelovens § 597, stk. 3. Dette vil dog som
altovervejende hovedregel ikke længere kunne ske med hen-
visning til, at sagen ud fra den bevisførelse, der kan finde
sted i fogedretten, ikke er egnet til behandling under en
umiddelbar fogedforretning, jf. ovenfor. Henset til, at umid-
delbare fogedforretninger om udsættelse af lejemål på grund
af utryghedsskabende kriminalitet, jf. almenlejelovens § 90,
stk. 1, nr. 10, og lejelovens § 182, stk. 1, nr. 10, i visse
tilfælde vil have en væsentlig kompleksitet, forventes det,
at de pågældende sager vil blive behandlet af en udnævnt
dommer eller en juridisk fuldmægtig (dommerfuldmægtig
eller retsassessor) med længere erfaring.
Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at
det er retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, at flere sager om
ophævelse på grund af utryghedsskabende kriminalitet frem-
over vil blive behandlet i fogedretten frem for i boligretten.
Den foreslåede ordning vil gælde, både når udlejeren ef-
ter en straffedom ophæver lejemålet ved en hæveerklæring
til lejeren, og når udlejeren har anvendt den foreslåede
mulighed for gennem politiet at anmode om, at retten i
umiddelbar forlængelse af domsafsigelsen i straffesagen på
udlejerens vegne anmoder fogedretten om at udsætte lejeren,
uden at udlejeren forinden har givet meddelelse til lejeren
om ophævelsen. Om den sidstnævnte mulighed henvises til
pkt. 2.2 ovenfor.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1 (retsplejelovens §
597, stk. 1), og bemærkningerne hertil.
2.4. Udlejerens erstatnings- og genhusningspligt ved
bortfald af grundlag for ophævelse
2.4.1. Gældende ret
I almenlejelovens kapitel 5, der omhandler mangler ved
den lejede bolig, beskrives en række tilfælde, hvor udlejeren
skal svare erstatning til lejeren ved lejerens påkrav. Dette er
f.eks. tilfældet, når lejeren ikke kan overtage boligen på det
aftalte overtagelsestidspunkt, medmindre udlejeren godtgør,
at forsinkelsen ikke skyldes noget forhold, for hvilket udle-
jeren er ansvarlig, jf. almenlejelovens § 17, stk. 2.
Herudover kan lejeren kræve erstatning, hvis det lejede
ved aftalens indgåelse savnede egenskaber, som må anses
for tilsikrede, eller udlejeren har handlet svigagtigt. Det
samme gælder, hvis det lejede senere lider skade som følge
af udlejerens forsømmelse eller der i øvrigt opstår hindrin-
ger eller ulemper for lejerens brugsret som følge af forhold,
som udlejeren er ansvarlig for, jf. almenlejelovens § 20.
Endelig kan lejeren efter almenlejelovens § 21, stk. 1,
kræve erstatning af udlejeren, hvis brugen af det lejede
helt eller delvist er i strid med lovgivning, andre offentlige
forskrifter, servitutter eller andre lignende rettigheder over
ejendommen, som var gældende ved aftalens indgåelse, eller
efter almenlejelovens § 22, hvis lejeforholdet af andre grun-
de end de i almenlejelovens § 21 nævnte bringes til ophør i
utide på grund af andre rettigheder over ejendommen.
Udlejeren af en almen bolig har pligt til at genhuse lejer-
en, hvis denne opsiges, når ejendommen skal nedrives, eller
hvis ombygning af ejendommen medfører, at det lejede må
fraflyttes, jf. almenlejelovens § 85, stk. 1, nr. 1. Det samme
gælder, når opsigelse sker som følge af, at en ejendom, som
er beliggende i et udsat boligområde, jf. almenboliglovens §
61 a, stk. 1, helt eller delvist overdrages, jf. § 85, stk. 1, nr.
2.
12
Ved en permanent genhusning opstilles en række pligter
for udlejeren, herunder også vedrørende de krav, der stilles
til erstatningsboligen, jf. almenlejelovens § 86, stk. 2. Først
og fremmest skal udlejeren uden unødigt ophold tilbyde le-
jeren at leje en anden bolig i kommunen. Boligen skal være
af passende størrelse, beliggenhed, kvalitet og med passende
udstyr. Boligen har en passende størrelse, når den enten har
et værelse mere end antallet af husstandsmedlemmer eller
samme værelsesantal som husstandens tidligere bolig. Boli-
gen kan være beliggende uden for kommunen, hvis lejeren
er indforstået hermed. Udlejeren skal samtidig tilbyde at
dække lejerens rimelige og dokumenterede flytteudgifter i
forbindelse med flytning til en anden bolig.
For så vidt angår lejerens pligt til at svare erstatning inde-
holder almenlejelovens § 92 en bestemmelse om lejerens
fraflytning ved udlejerens ophævelse af lejeaftalen, lejerens
erstatningspligt forbundet med lejerens udsættelse af boligen
og udlejerens genudlejnings- og tabsbegrænsningspligt.
Det følger af almenlejelovens § 92, stk. 1, at når udlejeren
hæver lejeaftalen, skal lejeren straks fraflytte og betale leje
mv. for tiden, indtil lejeren kunne flytte med sædvanligt var-
sel, jf. almenlejelovens § 88. Lejeren skal endvidere erstatte
udlejeren ethvert tab, herunder omkostningerne ved lejerens
udsættelse af det lejede.
Det følger af almenlejelovens § 92, stk. 3, at udlejeren
skal bestræbe sig på at genudleje det lejede. Hvad udlejeren
indvinder eller burde have indvundet ved genudlejning i det
i stk. 1 nævnte tidsrum, skal fragå i udlejerens krav over for
lejeren.
Almenlejeloven indeholder herudover bestemmelser om
erstatning, f.eks. hvor lejeren, lejerens husstand eller andre,
som lejeren har givet adgang til lejemålet, ved uforsvarlig
adfærd forvolder skade.
Ud over hvor det hjemles i almenlejeloven, vil spørgsmål
om erstatning skulle behandles efter almindelige erstatnings-
retlige principper, hvilket indebærer, at der bl.a. skal være
lidt et økonomisk tab og foreligge en ansvarspådragende
handling eller undladelse.
2.4.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser
Indenrigs- og Boligministeriet finder, at det med den fore-
slåede ordning, hvorefter ophævelse af lejemålet i medfør af
bestemmelsen om utryghedsskabende kriminalitet begået i
nærområdet kan ske, selvom straffedommen ikke er endelig,
medmindre det vil være i strid med Danmarks internationa-
le forpligtelser, herunder navnlig EMRK artikel 8 (jf. pkt.
2.1 ovenfor), vil være nødvendigt at etablere en pligt for
udlejeren til at svare erstatning og tilbyde genhusning til den
lejer, som har fået ophævet sit lejeforhold i medfør af be-
stemmelsen, hvis grundlaget for ophævelsen bortfalder som
følge af endelig afgørelse ved højere retsinstans. Udlejerens
forpligtelse til genhusning bør efter ministeriets opfattelse
være betinget af, at lejeren inden grundlagets bortfald er
fraflyttet.
Når betingelserne for ophævelse af lejemålet i almenle-
jelovens § 90, stk. 1, nr. 10, er opfyldt, vil udlejer have
hjemmel til at ophæve lejeforholdet – også selvom straffe-
dommen ankes til højere instans. Hvis grundlaget for op-
hævelsen herefter bortfalder som følge af anden afgørelse
i straffesagen ved højere instans, vil udlejer som udgangs-
punkt ikke i medfør af de almindelige erstatningsretslige
regler kunne ifalde et erstatningsansvar.
Indenrigs- og Boligministeriet finder det derfor nødven-
digt at indføre en bestemmelse, der fastsætter udlejerens
pligt til at svare erstatning til lejeren i de tilfælde, hvor
grundlaget for ophævelsen efter almenlejelovens § 90, stk.
1, nr. 10, bortfalder. Udlejeren bør endvidere have pligt
til at tilbyde genhusning, som vil skulle iværksættes uden
ugrundet ophold.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indføres en pligt for udlejeren til at
svare erstatning og tilbyde genhusning til den lejer, som har
fået ophævet sit lejeforhold efter almenlejelovens § 90, stk.
1, nr. 10, men hvor grundlaget for ophævelsen efter bestem-
melsen efterfølgende bortfalder som følge af en endelig af-
gørelse ved højere retsinstans. Det foreslås i den forbindelse,
at udlejer alene er forpligtet til at genhuse lejeren, når denne
er fraflyttet, når grundlaget for ophævelsen bortfalder.
Det følger af den gældende bestemmelse i almenlejelo-
vens § 90, stk. 1, nr. 10, at udlejeren kan ophæve lejeaf-
talen, når lejeren eller medlemmer af lejerens husstand er
idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtrædelse af
straffelovens §§ 119, 119 b, 134 a, 180, 181, 192 a, 216,
237 eller 244-246, § 252, stk. 1, §§ 260, 266, 276 a, 281
eller 288 eller § 291, stk. 2, eller i medfør af § 3 i lov
om euforiserende stoffer for at have besiddet euforiserende
stoffer med henblik på videreoverdragelse. Gerningen skal
endvidere være begået inden for 1 km (fugleflugtslinje) fra
den ejendom, hvor lejemålet er beliggende.
Den foreslåede erstatnings- og genhusningspligt skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2 (almenlejelovens
§ 90, stk. 1, nr. 10, 2. pkt.), hvorefter der fremover kan
ske ophævelse på baggrund af en straffedom, selvom straffe-
dommen ikke er endelig, medmindre det er i strid med Dan-
marks internationale forpligtelser, herunder navnlig EMRK
artikel 8.
Den foreslåede ordning vil medføre, at hvis udlejeren har
ophævet lejeforholdet under henvisning til almenlejelovens
§ 90, stk. 1, nr. 10 – hvilket indebærer, at lejeren eller et
medlem af lejerens husstand er idømt ubetinget fængsel mv.
for utryghedsskabende kriminalitet begået i nærområdet –
og straffesagens behandling ved højere retsinstans resulterer
i, at betingelserne for ophævelse bortfalder, f.eks. hvis der
sker frifindelse eller idømmes en mildere straf end ubetinget
fængsel mv., vil udlejeren skulle svare erstatning og tilbyde
genhusning.
Det foreslåede medfører, at hvis straffedommen, der har
13
ført til ophævelse af lejemålet, ved højere retsinstans får
et andet endeligt udfald, f.eks. at der sker frifindelse eller
idømmes en betinget fængselsstraf, så aktiveres udlejerens
forpligtelse til at svare erstatning til lejeren for dennes øko-
nomiske tab forbundet med ophævelsen samt tilbyde lejeren
genhusning. Udlejerens forpligtelse til at tilbyde genhusning
er dog betinget af, at lejeren inden ophævelsesgrundlagets
bortfald er fraflyttet.
Er en lejer blevet udsat af lejemålet efter § 90, stk. 1, nr.
10, i lov om leje af almene boliger, på baggrund af en ikke
endelig straffedom, underretter anklagemyndigheden lejer
og udlejer om, at straffedommen er endeligt afgjort med et
andet resultat end stadfæstelse med henblik på, at lejeren
kan forfølge sit eventuelle krav på erstatning og genhusning,
og udlejer kan opfylde sin eventuelle forpligtelse til at ud-
betale erstatning og sørge for genhusning. Anklagemyndig-
heden fremsender efter anmodning fra udlejer den endelige
straffedom til udlejer i overensstemmelse med almenbolig-
lovens § 63 d.
Underretning af lejer og udlejer vil efter Justitsministeriets
vurdering kunne ske i nødvendigt omfang inden for rammer-
ne af databeskyttelseslovgivningens regler.
Det forudsættes i den forbindelse, at fogedretten orienterer
anklagemyndigheden, i tilfælde hvor fogedretten har udsat
en lejer på baggrund af en ikke endelig straffedom. Foged-
rettens underretning til anklagemyndigheden skal indeholde
de oplysninger, som er nødvendige for, at anklagemyndighe-
den kan identificere lejer og udlejer.
Der lægges op til, at opgørelsen af erstatningens størrelse
skal ske ved, at lejeren redegør og fremlægger dokumenta-
tion for sit økonomiske tab efter almindelige erstatningsret-
lige principper. Erstatningen kan f.eks. bestå i dækning af
lejerens flytteudgifter samt dækning af en eventuel differen-
ce mellem huslejen i en midlertidig sammenlignelig bolig,
hvis huslejen er højere i denne bolig sammenlignet med den
husleje, som lejeren betalte i det ophævede lejemål, samt
øvrige konstaterede tab, som ophævelsen af lejemålet har
påført den pågældende.
Det foreslåede medfører endvidere, at kravene til udleje-
rens tilbud om genhusning vil skulle følge reglerne i almen-
lejelovens kapitel 14 om permanent genhusning, jf. almen-
lejelovens § 86, stk. 2, herunder at boligen skal være af
passende størrelse, beliggenhed og kvalitet og med passende
udstyr. Boligen har en passende størrelse, når den enten har
et værelse mere end antallet af husstandsmedlemmer eller
samme værelsesantal som husstandens tidligere bolig. Ud-
lejer skal tilbyde lejeren at leje en anden bolig i kommu-
nen. Boligen kan dog godt være beliggende uden for kom-
munen, hvis lejeren er indforstået hermed. Dialogen med
den tidligere lejer skal af udlejeren initieres uden ugrundet
ophold, så snart udlejeren bliver bekendt med, at grundlaget
for ophævelsen er bortfaldet, og den faktiske genhusning
skal herefter iværksættes snarest muligt og uden forsinkelse
fra udlejerens side.
Udlejeren skal som led i sin erstatnings- og genhusnings-
forpligtelse ligeledes dække lejerens tab som følge af ophæ-
velsen. Denne vurdering sker i henhold til de almindelige
erstatningsretlige regler og vil almindeligvis omfatte f.eks.
rimelige og dokumenterede flytteudgifter i forbindelse med
flytningen til den tilbudte bolig, ligesom evt. overlappende
betalingsforpligtelser til tredjemand, som lejeren ikke kan
frigøres fra, vil skulle dækkes af udlejeren. Der stilles ikke
krav om, at lejeren selv over for udlejeren fremsætter krav
om erstatning og genhusning.
I tilfælde, hvor der er iværksat umiddelbar fogedforretning
om udsættelse på grundlag af en straffedom, men lejeren ik-
ke er fraflyttet eller udsat, før grundlaget for udsættelse bort-
falder som følge af afgørelse i højere instans i straffesagen,
finder retsplejelovens § 598, stk. 2, jf. § 505, anvendelse
på lejerens eventuelle krav om erstatning eller godtgørelse i
anledning af den indledte udsættelsesforretning.
I tilfælde, hvor lejeren er fraflyttet eller udsat, før grund-
laget for udsættelse bortfalder som følge af afgørelse i hø-
jere instans i straffesagen, har den foreslåede bestemmelse
karakter af en specialbestemmelse, der udtømmende gør op
med spørgsmålet om lejerens krav på erstatning mv. En
gennemført udsættelsesforretning kan således i disse tilfælde
ikke genoptages efter retsplejelovens § 598, stk. 2, jf. §
504, og lejeren kan ikke fremsætte krav om erstatning eller
godtgørelse efter retsplejelovens § 598, stk. 2, jf. § 505. Le-
jeren kan i disse tilfælde heller ikke anlægge civilt søgsmål
efter retsplejelovens § 600 med påstand om ophævelse af
udsættelsesforretningen og erstatning.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 (almenlejelovens §
92, stk. 4), og bemærkningerne hertil.
3. Forholdet til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention
Efter artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention (EMRK) har enhver ret til respekt for bl.a.
sit privatliv, familieliv og sit hjem. Denne ret er imidlertid
ikke absolut. Ifølge EMRK artikel 8, stk. 2, kan der gøres
indgreb i retten, når indgrebet er i overensstemmelse med
loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund (krav om
proportionalitet) af hensyn til den nationale sikkerhed, den
offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at
forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden
eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og
friheder.
Der lægges med lovforslaget bl.a. op til, at der kan ske
ophævelse af et lejemål efter almenlejelovens § 90, stk. 1,
nr. 10, når en beboer er idømt ubetinget fængsel mv. for
utryghedsskabende kriminalitet begået inden for 1 km. fra
den ejendom, hvor lejemålet er beliggende, selv om straffe-
dommen ikke er endelig, medmindre dette vil være i strid
med Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig
EMRK artikel 8.
En udsættelse af et lejemål på baggrund af en ikke-endelig
straffedom medfører en risiko for, at grundlaget for udsæt-
14
telsen efterfølgende bortfalder som følge af en afgørelse ved
en højere retsinstans.
Formålet med den foreslåede ordning er, at det fremover
skal kunne gå hurtigere at få gennemført en udsættelse af en
kriminel fra dennes lejebolig. Indenrigs- og Boligministeriet
vurderer, at den foreslåede ordning kan begrundes af hensyn
til den offentlige tryghed, at forebygge uro eller forbrydelse
og at beskytte andres rettigheder og friheder. Det vurderes,
at ordningen udgør et egnet og nødvendigt middel hertil.
Der er i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at personer,
der begår utryghedsskabende kriminalitet nær deres bopæl,
ikke efter gældende ret kan udsættes af deres lejemål med
den fornødne hurtighed. Der kan herved henvises til, at den
gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra byretsdom til endelig
afgørelse i højere instans i 2020-2021 var 297,3 dage for så
vidt angår de strafbestemmelser, der er angivet i § 90, stk. 1,
nr. 10, i lov om leje af almene boliger, jf. pkt. 2.1.2. ovenfor.
Det forhold, at personer, der begår utryghedsskabende kri-
minalitet nær deres bopæl, ikke kan udsættes med den for-
nødne hurtighed, kan bidrage til utryghed i området – både
for de personer, der er ofre for den utryghedsskabende kri-
minalitet, og for øvrige beboere – som kan præge området
indtil henholdsvis den pågældendes straffesag og eventuelle
sag om udsættelse af lejemål er endelig. Efter Indenrigs- og
Boligministeriets opfattelse er der derfor behov for at iværk-
sætte yderligere tiltag for at sikre, at personer, der har begået
utryghedsskabende kriminalitet, kan udsættes hurtigere end i
dag med henblik på at genskabe trygheden i området.
Der er ved vurderingen af den foreslåede ordnings forene-
lighed med EMRK endvidere lagt vægt på, at fogedretten
i forbindelse med behandlingen af sager om udsættelse af
lejemål vil skulle foretage en konkret proportionalitetsafvej-
ning i lyset af navnlig EMRK artikel 8 om ret til respekt for
bl.a. hjemmet. Fogedretten vil i den forbindelse bl.a. skulle
tage stilling til, om udsættelse kan ske på baggrund af en
byretsdom, dvs. selvom straffedommen ikke er endelig. Der
kan herved lægges vægt på de momenter, som fremgår af
pkt. 2.1.3 ovenfor. Der vil bl.a. skulle inddrages oplysninger
om lejerens og husstandens forhold, herunder om hjemme-
boende børn mv. Der er således mulighed for, at fogedretten
kan undlade at udsætte en lejer, hvis dette vil ramme den
pågældende uforholdsmæssigt hårdt.
Herudover er der lagt vægt på, at fogedsager om udsættel-
se af lejemål på grund af utryghedsskabende kriminalitet
forventes behandlet af en udnævnt dommer eller en jurid-
isk fuldmægtig (dommerfuldmægtig eller retsassessor) med
længere erfaring, jf. pkt. 2.3.3 ovenfor, og at fogedretten til-
lader den bevisførelse, som er nødvendig for, at fogedretten
kan afgøre, om ophævelsen af lejemålet var berettiget, jf.
lovforslagets § 3, nr. 1.
Det bemærkes desuden, at fogedretten efter retsplejelo-
vens § 597, stk. 3, vil have mulighed for at nægte at fremme
fogedforretningen, hvis sagen er af principiel karakter og har
generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen
eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt, eller
hvis fogedretten af andre grunde finder det betænkeligt at
fremme sagen. Endvidere kan fogedrettens afgørelse om ud-
sættelse kæres til landsretten efter de almindelige regler. Det
bemærkes i forlængelse heraf, at der ikke lægges op til en
ændring af reglerne om opsættende virkning af kæremålet,
jf. § 395, jf. § 587, stk. 1, og at kære af fogedrettens afgørel-
se om udsættelse af lejemål derfor som udgangspunkt ikke
vil tillægges opsættende virkning. Fogedretten vil dog, som
det allerede gælder i dag, efter en konkret vurdering efter
retsplejelovens § 395, jf. 587, stk. 1, kunne træffe beslutning
om opsættende virkning.
Endelig er der lagt vægt på, at der med lovforslaget læg-
ges op til at forpligte udlejer til at betale erstatning og
tilbyde genhusning i kommunen til en lejer, der har fået
ophævet sit lejeforhold efter bestemmelsen, hvis grundlaget
for ophævelsen bortfalder som følge af endelig afgørelse
ved højere retsinstans i straffesagen.
Indenrigs- og Boligministeriet vurderer på den baggrund,
at forslaget vil kunne gennemføres inden for rammerne af
EMRK artikel 8.
4. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget forventes at medføre begrænsede merudgif-
ter på Justitsministeriets område for politiet, anklagemyn-
digheden og domstolene, som forudsættes afholdt inden for
ministeriets eksisterende ramme.
Det vurderes, at princip 1 om enkle og klare regler er
iagttaget, idet lovforslaget indeholder klare regler og begre-
ber for utryghedsskabende kriminalitet, såvel som en klar
afgrænsning af ’nærområdet’.
Det vurderes, at princip 3 om muliggørelse af automatisk
sagsbehandling iagttages, da politiets underretning kan ske
digitalt, men under hensyntagen til borgeres retssikkerhed,
idet visse underretninger kan undlades efter et konkret og
fagprofessionelt skøn.
Det vurderes, at princip 2 om digital kommunikation,
princip 5 om tryg og sikker datahåndtering og princip 6
om brug af offentlig infrastruktur iagttages, idet lovforslaget
angiver, at det forudsættes, at politiet ved underretning af
boligorganisationerne anvender Digital Post i forbindelse
med fremsendelsen af oplysninger om en lejer.
Principperne vurderes derudover på baggrund af den fore-
slåede ordning ikke at give anledning til yderligere.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller ad-
ministrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget vil have administrative konsekvenser for borger-
ne, idet borgere kan risikere at få ophævet deres lejeforhold
15
på baggrund af en straffedom, som ikke er endelig, fordi
ankefristen ikke er udløbet, eller fordi sagen er anket.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssi-
ge konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 22. decem-
ber 2021 til den 23. januar 2022 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty International,
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, BL - Dan-
marks Almene Boliger, BOSAM, Byretterne, Center for Bo-
ligsocial Udvikling, Danmarks Lejerforeninger, Dansk So-
cialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Boligad-
vokater, Danske Udlejere, Datatilsynet, Den Danske Dom-
merforening, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtig-
foreningen, Domstolsstyrelsen, EjendomDanmark, Frivillig-
rådet, Grundejernes Investeringsfond, Husleje- og Beboer-
klagenævnsforeningen, Højesteret, Institut for Menneskeret-
tigheder, Justitia, Landsforeningen for forsvarsadvokater ,
Lejernes Hus, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lejer-
nes Retshjælp, Politiforbundet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,
Retspolitisk forening, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet
for Socialt Udsatte, SAND De Hjemløses Landsorganisati-
on, Vestre Landsret, VIVE, Ældre Sagen, Østre Landsret
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/min-
dreudgifter (hvis ja, angiv om-
fang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merud-
gifter (hvis ja, angiv om-
fang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget forventes at med-
føre begrænsede merudgifter
for politiet, anklagemyndighe-
den og domstolene, som for-
ventes at kunne afholdes inden
for de eksisterende rammer.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Udlejere vil hurtigere kunne
foretage effektiv udsættelse af
lejere i de i lovforslaget om-
handlede situationer.
Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen Borgere vil kunne risikere at
blive udsat af deres lejebolig,
hvor grundlaget for udsættelsen
efterfølgende falder bort.
Klima- og miljømæssige kon-
sekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Der er ingen relevante EU-retlige aspekter forbundet med lov-
forslaget.
Er i strid med de fem
principper for implementering
af erhvervsrettet EU- regule-
ring/Går videre end minimums-
krav i EU-regulering (sæt X)
JA NEJ
X
16
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af § 80, stk. 1, 1. pkt., i lov om leje af almene
boliger (almenlejeloven), at udlejeren skal sørge for, at der
hersker god orden i ejendommen og om fornødent ophæve
lejeforhold i de i § 90, stk. 1, nr. 7-9 og 13, nævnte tilfælde.
Det følger af almenlejelovens § 80, stk. 1, 2. pkt., at
bestemmelserne i § 18, stk. 2, § 19 og § 20 tilsvarende
finder anvendelse på udlejers overtrædelse af pligten efter 1.
pkt. til at sikre god orden i ejendommen og om fornødent
ophæve lejeforhold.
Det følger af almenlejelovens § 80, stk. 2, at lejeren skal
overholde de almindelige ordensregler, der gælder for ejen-
dommen, og skal efterkomme andre rimelige påbud, der skal
sikre god husorden og forsvarlig brug af det lejede, jf. § 81,
der oplister adfærd, som kan medføre retsfølger pålagt af
beboerklagenævnet.
Det følger af almenlejelovens § 80, stk. 3, at lejeren skal
sørge for, at de pligter, der påhviler lejeren efter stk. 2,
også iagttages af de personer, for hvis handlinger lejeren er
ansvarlig efter § 78, stk. 2.
Det foreslås i § 80, stk. 1, 1. pkt., at »nr. 7-9« ændres til:
»nr. 7-10«.
Det foreslåede vil medføre, at udlejeren, som et led i sin
pligt til at sikre god orden i ejendommen, om fornødent lige-
ledes skal ophæve lejeforhold efter § 90, stk. 1, nr. 10, der
vedrører utryghedsskabende kriminalitet begået i nærområ-
det af lejeren eller et medlem af lejerens husstand.
Det følger af den gældende § 90, stk. 1, nr. 10, at op-
hævelse kan ske, når lejeren eller medlemmer af lejerens
husstand er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for utryg-
hedsskabende kriminalitet, og overtrædelsen er begået inden
for 1 km (fugleflugtslinje) fra den ejendom, hvor lejemålet
er beliggende.
Utryghedsskabende kriminalitet efter bestemmelsen om-
fatter overtrædelse af straffelovens §§ 119 og 119 b (vold
og trusler mod myndighedspersoner og hindring af myndig-
hedernes arbejde), § 134 a (grov forstyrrelse af ro og or-
den på offentligt sted), §§ 180 og 181 (brandstiftelse), §
192 a (ulovlig våbenbesiddelse under særligt skærpende om-
stændigheder), § 216 (voldtægt), § 237 (drab), §§ 244-246
(vold), § 252, stk. 1 (hensynsløs fareforvoldelse), § 260
(frihedsberøvelse), § 266 (trusler), § 276 a (indbrudstyveri),
§ 281 (afpresning), § 288 (røveri) og § 291, stk. 2 (groft
hærværk), samt overtrædelse af § 3 i lov om euforiserende
stoffer for så vidt angår besiddelse af euforiserende stoffer
med henblik på videreoverdragelse.
Det forudsættes på den baggrund, at udlejeren, for at sikre
god orden i ejendommen, ikke vil være forpligtet til at op-
hæve lejemålet efter dom i 1. instans, men kan vente, indtil
straffedommen er endelig, dvs. indtil ankefristen er udløbet
eller, hvis dommen er anket, indtil ankesagen er afsluttet.
Utryghedsskabende kriminalitet begået i eller i nærheden
af ejendommen må efter sin natur og typen af de kriminelle
handlinger, der afgrænses i § 90, stk. 1, nr. 10, anses som
velegnet til at bryde med god orden, hvorfor det foreslås
indsat i § 80, stk. 1, at udlejeren om fornødent også skal
ophæve efter denne bestemmelse.
Til nr. 2
Det følger af almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 7, at udleje-
ren kan hæve lejeaftalen, når lejeren har tilsidesat god skik
og orden, og forholdet er af en sådan karakter, at lejerens
flytning er påkrævet. En ophævelse efter denne bestemmelse
vil dog almindeligvis forudsætte, at lejeren forud for ophæ-
velsen har modtaget en advarsel fra udlejeren om, at ophøre
med den pågældende adfærd.
Endvidere kan udlejeren i medfør af almenlejelovens § 90,
stk. 1, nr. 10, ophæve lejeaftalen, når lejeren eller medlem-
mer af lejerens husstand er idømt en ubetinget fængselsstraf
eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karak-
ter for utryghedsskabende kriminalitet, og overtrædelsen er
begået inden for 1 km (fugleflugtslinje) fra den ejendom,
hvor lejemålet er beliggende.
Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at
straffedommen er endelig, så er dommen f.eks. anket til
højere retsinstans, kan der ikke ske ophævelse i medfør af
bestemmelsen.
Det foreslås i § 90, stk. 1, nr. 10, 2. pkt., at ophævelse efter
1. pkt. kan ske, selvom straffedommen ikke er endelig, med-
mindre dette vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser. Der sigtes herved navnlig til EMRK artikel 8.
Det foreslåede vil medføre, at udlejeren kan ophæve leje-
forholdet i de tilfælde, hvor der ved byretten er afsagt dom i
straffesagen, og lejeren eller et medlem af lejerens husstand
er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtrædelse af
straffelovens §§ 119, 119 b, 134 a, 180, 181, 192 a, 216,
237 eller 244-246, § 252, stk. 1, §§ 260, 266, 276 a, 281
eller 288 eller § 291, stk. 2, eller i medfør af § 3 i lov om
euforiserende stoffer for at have besiddet euforiserende stof-
fer med henblik på videreoverdragelse, når overtrædelsen er
begået inden for 1 km fra den ejendom, hvor lejemålet er
beliggende – også selv om dommen ikke er endelig, fordi
ankefristen ikke er udløbet, eller fordi dommen er anket til
landsretten.
Udlejeren vil efter det foreslåede tilsvarende kunne ophæ-
ve lejeforholdet, hvis der ved byretten enten er sket frifin-
delse eller er idømt en straf, der er mildere end ubetinget
fængsel eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøven-
de karakter, når der efter anke af byrettens dom til lands-
retten her idømmes en ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, og betin-
17
gelserne i nr. 10 i øvrigt er opfyldt – også selv om landsret-
tens dom ikke er endelig, fordi sagen med Procesbevillings-
nævnets tilladelse er anket til Højesteret.
Det foreslåede vil medføre, at boligorganisationen kan få
en retsafgørelse om ophævelse af lejemålet, selv om byret-
tens dom f.eks. er anket til højere instans og dermed ikke er
endelig.
Der skal foretages en konkret proportionalitetsafvejning
i lyset af navnlig EMRK artikel 8 om ret til respekt for
bl.a. hjemmet, herunder skal det vurderes, om ophævelse og
udsættelse af lejemålet kan ske, selv om straffedommen ikke
er endelig.
Det vil bero på en konkret vurdering af sagens samlede
omstændigheder, om det er tilfældet, hvilket navnlig vil af-
hænge af, hvor indgribende en udsættelse på det pågældende
tidspunkt vurderes at ville være for husstanden. Der kan
i forbindelse med vurderingen f.eks. lægges vægt på, om
udsættelsen vil kunne have store konsekvenser for eventuel-
le børn i husstanden, herunder hvis der i husstanden bor
spædbørn, der ammes, eller mindre børn med fysiske eller
psykiske behandlingskrævende behov. Desuden kan der læg-
ges vægt på, om der i husstanden bor personer, der lider af
en alvorlig sygdom, eller har et handicap af en karakter, der
vil kunne gøre det vanskeligt at flytte. Det bemærkes dog,
at det typisk ikke i sig selv vil være tilstrækkeligt, at lejeren
har boet på adressen i en længere årrække.
Heroverfor vil navnlig kriminalitetens art og omfang, her-
under varigheden af den fængselsstraf, som udsættelsen sker
på baggrund af, kunne tale for, at der kan ske udsættelse
af lejemål på baggrund af en ikke-endelig dom i straffesa-
gen. Det samme gælder, hvis pågældende tidligere er straffet
for lignende kriminalitet begået tæt på den ejendom, hvor
lejemålet er beliggende.
I de tilfælde, hvor fogedretten træffer afgørelse om udsæt-
telse efter den foreslåede § 90, stk. 1, nr. 10, 2. pkt., forud-
sættes det, at en eventuel kære af fogedrettens afgørelse om
udsættelse i overensstemmelse med retsplejelovens § 395,
jf. § 587, stk. 1, som udgangspunkt ikke tillægges opsætten-
de virkning.
Baggrunden herfor er, at det ofte tager lang tid at udsætte
kriminelle og utryghedsskabende beboere af deres lejemål,
hvilket kan have store konsekvenser for de øvrige beboere
i området, herunder ikke mindst ofrene for de kriminelles
vold eller trusler, og at hensigten med den foreslåede ord-
ning i almenboliglovens § 90, stk. 1, nr. 10, 2. pkt., er, at
udlejeren derfor skal kunne ophæve lejemålet uden at afven-
te en endelig dom i straffesagen. Hvis der i disse situationer
træffes afgørelse om opsættende virkning af fogedrettens
afgørelse, kan formålet med den foreslåede ordning blive
svækket.
Fogedretten vil dog, som det allerede gælder i dag, efter
en konkret vurdering efter retsplejelovens § 395, jf. § 587,
stk. 1, kunne træffe beslutning om opsættende virkning.
Den foreslåede ordning vil medføre, at det forhold, at
straffedommen ikke er endelig og f.eks. er anket til højere
retsinstans, ikke i sig selv bevirker, at fogedretten skal nægte
at fremme forretningen. Det forudsættes i den forbindelse,
at fogedretten ikke udsætter en umiddelbar fogedforretning
efter retsplejelovens § 598, stk. 2, jf. § 502, stk. 1, nr. 2,
under henvisning til, at straffedommen er anket.
Ophævelse efter § 90, stk. 1, nr. 10, når straffedommen
ikke er endelig, vil medføre en procesrisiko for udlejeren,
idet straffesagen vil kunne få et andet udfald i ankeinstan-
sen. Det følger af § 1, nr. 4, i lovforslaget (almenlejelovens
§ 92, stk. 4), at bortfalder grundlaget for ophævelse efter
§ 90, stk. 1, nr. 10, som følge af endelig afgørelse ved høje-
re retsinstans, skal udlejeren svare erstatning for tab, som
lejeren har haft som følge af ophævelsen, og tilbyde genhus-
ning efter kriterierne i § 86, stk. 2, til den lejer, som har
fået ophævet sit lejeforhold efter bestemmelsen. Udlejerens
forpligtelse til genhusning er betinget af, at lejeren inden
ophævelsesgrundlagets bortfald er fraflyttet.
Omvendt vil udlejeren ved at anvende ophævelsesbestem-
melsen, selv om straffedommen f.eks. er anket, få mulighed
for hurtigere at kunne udsætte lejeren og dennes husstand af
boligen.
Til nr. 3
Udlejer kan efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10,
ophæve et lejemål, hvis lejeren eller medlemmer af lejerens
husstand er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for utryg-
hedsskabende kriminalitet, der er begået inden for 1 kilome-
ter fra den ejendom, hvor lejemålet er beliggende.
Den utryghedsskabende kriminalitet, der oplistes i almen-
lejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, omfatter overtrædelse af
straffelovens §§ 119 og 119 b (vold og trusler mod myn-
dighedspersoner og hindring af myndighedernes arbejde), §
134 a (grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted),
§§ 180 og 181 (brandstiftelse), § 192 a (ulovlig våbenbe-
siddelse under særligt skærpende omstændigheder), § 216
(voldtægt), § 237 (drab), §§ 244-246 (vold), § 252, stk.
1 (hensynsløs fareforvoldelse), § 260 (frihedsberøvelse), §
266 (trusler), § 276 a (indbrudstyveri), § 281 (afpresning),
§ 288 (røveri) og § 291, stk. 2 (groft hærværk), samt over-
trædelse af § 3 i lov om euforiserende stoffer for så vidt
angår besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på
videreoverdragelse.
Som foreslået i lovforslagets § 1, nr. 2 (almenlejelovens §
90, stk. 1, nr. 10), kan ophævelse efter bestemmelsen fremo-
ver ske, selv om straffedommen ikke er endelig, medmindre
det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtel-
ser, herunder navnlig EMRK artikel 8.
En ophævelse efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10,
forudsætter efter almindelige obligationsretlige principper
en hæveeklæring afgivet af udlejer til lejer, og det skal
være klart, at hæveerklæringen går ud på at hæve lejekon-
trakten. Det kræves endvidere som udgangspunkt, at den,
18
der hæver en lejekontrakt, angiver begrundelsen herfor i
hæveerklæringen.
Det foreslås i § 90, stk. 4, at ophævelse i medfør af stk.
1, nr. 10, i de tilfælde, hvor sagen oversendes fra retten til
fogedretten i medfør af retsplejelovens § 996 b, stk. 5, kan
ske uden forudgående meddelelse til lejeren.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ophævelse af
et lejemål på grund af utryghedsskabende kriminalitet som
nævnt i almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, fremover vil
kunne ske i umiddelbar forlængelse af byrettens domsafsi-
gelse i straffesagen uden forudgående meddelelse til lejer.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets
§ 3, nr. 3, hvorefter der indsættes et nyt kapitel 89 a i rets-
plejeloven om ophævelse af lejemål i forbindelse med straf-
fesager. Det foreslåede kapitel 89 a indebærer, at udlejer kan
anmode politiet om, at retten i umiddelbar forlængelse af
domsafsigelsen i straffesagen på udlejerens vegne indgiver
anmodning til fogedretten om udsættelse af lejeren, jf. rets-
plejelovens kapitel 55, når en beboer idømmes en ubetinget
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsbe-
røvende karakter for overtrædelse af de bestemmelser, der
er nævnt i almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10. Lejeren vil
herefter modtage en indkaldelse til retsmøde af fogedretten.
Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at ophæ-
velse i medfør af almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10,
kan ske uden forudgående meddelelse til lejeren, idet frem-
gangsmåden vil være, at udlejer i givet fald anmoder politiet
om, at retten i umiddelbar forlængelse af domsafsigelsen
på udlejers vegne indgiver anmodning til fogedretten om
udsættelse af lejeren, jf. retsplejelovens kapitel 89 a (lovfor-
slagets § 3, nr. 3). Efter den foreslåede bestemmelse kan
udlejer således gennem politiet og retten anmode om, at fo-
gedretten gennemfører en umiddelbar fogedforretning efter
retsplejelovens kapitel 55, uden at lejeren forinden har fået
meddelelse om ophævelse af lejemålet.
Det betyder, at de almindelige obligationsretlige regler,
som gælder for behandlingen af lejeretlige ophævelsessager,
hvorefter en ophævelse forudsætter en hæveerklæring afgi-
vet af udlejer til lejer inden fogedrekvisition kan igangsæt-
tes, fraviges i de tilfælde, hvor lejeren eller et medlem af
lejerens husstand idømmes en ubetinget fængselsstraf eller
anden retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtrædel-
se af bestemmelserne i almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10,
og udlejeren anmoder om, at retten i umiddelbar forlængelse
af domsafsigelsen sender dommen til fogedretten med hen-
blik på udsættelse af lejeren.
Det vil være valgfrit for boligorganisationen at benytte sig
af muligheden for at få afgjort spørgsmålet om ophævelse af
lejemålet i umiddelbar forlængelse af straffedommen.
Boligorganisationen vil alternativt, når straffedommen er
afsagt, kunne ophæve lejemålet over for lejeren. Fraflytter
lejeren herefter ikke frivilligt, vil boligorganisationen kunne
anmode fogedretten om at udsætte lejeren ved en umiddel-
bar fogedforretning.
Til nr. 4
Der findes ikke i almenlejelovgivningen regler, som på-
lægger udlejere en erstatnings- og genhusningsforpligtelse,
når grundlaget for en ophævelse efterfølgende bortfalder.
Ved en permanent genhusning opstilles en række pligter
for udlejeren, herunder også vedrørende de krav, der stilles
til erstatningsboligen, jf. almenlejelovens § 86, stk. 2. Først
og fremmest skal udlejeren uden unødigt ophold tilbyde
lejeren at leje en anden bolig i kommunen. Boligen skal
være af passende størrelse, beliggenhed og kvalitet og med
passende udstyr. Boligen har en passende størrelse, når den
enten har et værelse mere end antallet af husstandsmedlem-
mer eller samme værelsesantal som husstandens tidligere
bolig. Boligen kan være beliggende uden for kommunen,
hvis lejeren er indforstået hermed. Udlejeren skal samtidig
tilbyde at dække lejerens rimelige og dokumenterede flyt-
teudgifter i forbindelse med flytning til en anden bolig.
Ud over hvor det hjemles i almenlejeloven, vil spørgsmål
om erstatning skulle behandles efter almindelige erstatnings-
retlige principper, hvilket indebærer, at der bl.a. skal være
lidt et økonomisk tab og foreligge en ansvarspådragende
handling eller undladelse.
Det foreslås i § 92, stk. 4, at bortfalder grundlaget for
ophævelse efter § 90, stk. 1, nr. 10, som følge af endelig
afgørelse ved højere retsinstans, skal udlejeren svare erstat-
ning for tab, som lejeren har haft som følge af ophævelsen,
og tilbyde genhusning efter kriterierne i § 86, stk. 2, til den
lejer, som har fået ophævet sit lejeforhold efter bestemmel-
sen. Udlejerens forpligtelse til genhusning er betinget af, at
lejeren inden ophævelsesgrundlagets bortfald er fraflyttet.
Det følger af den gældende bestemmelse i almenlejelo-
vens § 90, stk. 1, nr. 10, at udlejeren kan ophæve lejeaf-
talen, når lejeren eller medlemmer af lejerens husstand er
idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtrædelse af
straffelovens §§ 119, 119 b, 134 a, 180, 181, 192 a, 216,
237 eller 244-246, § 252, stk. 1, §§ 260, 266, 276 a, 281
eller 288 eller § 291, stk. 2, eller i medfør af § 3 i lov
om euforiserende stoffer for at have besiddet euforiserende
stoffer med henblik på videreoverdragelse, og overtrædelsen
er begået inden for 1 km (fugleflugtslinje) fra den ejendom,
hvor lejemålet er beliggende.
Det foreslåede skal sammenholdes med det i lovforslagets
§ 1, nr. 2 (almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, 2. pkt.),
foreslåede, der vil medføre, at der kan ske ophævelse på
baggrund af en straffedom, der ikke er endelig, hvilket f.eks.
er tilfældet, når dommen ankes til højere retsinstans, jf. også
bemærkningerne til § 1, nr. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis udlejeren
har ophævet lejeforholdet – under henvisning til almenleje-
lovens § 90, stk. 1, nr. 10, hvilket indebærer, at lejeren eller
et medlem af lejerens husstand er idømt ubetinget fængsel
mv. for utryghedsskabende kriminalitet begået i nærområdet
– og endelig afgørelse i højere retsinstans resulterer i, at be-
19
tingelserne for ophævelse, som de fremgår af § 90, stk. 1, nr.
10, bortfalder, f.eks. hvis der sker frifindelse eller idømmes
en mildere straf end ubetinget fængsel mv., vil udlejeren
skulle svare erstatning og tilbyde genhusning til den lejer,
der har fået ophævet sit lejemål efter bestemmelsen i almen-
lejelovens § 90, stk. 1, nr. 10. Det er en betingelse for, at
der består en genhusningsforpligtelse for udlejer, at lejeren
er fraflyttet inden, at grundlaget for ophævelsen bortfalder.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at
udlejeren vil skulle svare erstatning og tilbyde genhusning
til den lejer, der – i medfør af den foreslåede ordning om
ophævelse af lejemål i forbindelse med straffesager, jf. lov-
forslagets § 3, nr. 2 og 3 (retsplejelovens § 685, stk. 2, og
kapitel 89 a) – i umiddelbar forlængelse af straffedommen
efter anmodning fra udlejer har fået ophævet sit lejemål, når
en endelig afgørelse ved højere retsinstans resulterer i, at
betingelserne for ophævelse, som de fremgår af § 90, stk. 1,
nr. 10, bortfalder, f.eks. hvis der sker frifindelse eller idøm-
mes en mildere straf end ubetinget fængsel mv. Udlejerens
forpligtelse til at tilbyde genhusning er dog betinget af, at
lejeren inden ophævelsesgrundlagets bortfald er fraflyttet.
Det foreslåede medfører, at hvis straffedommen, der har
ført til ophævelse af lejemålet, ved højere retsinstans får
et andet endeligt udfald, f.eks. at der sker frifindelse eller
idømmes en betinget fængselsstraf, så aktiveres udlejerens
forpligtelse til at svare erstatning til lejeren for dennes øko-
nomiske tab forbundet med ophævelsen og til at tilbyde
lejeren genhusning.
Er en lejer blevet udsat af lejemålet efter § 90, stk. 1, nr.
10, i lov om leje af almene boliger, på baggrund af en ikke
endelig straffedom, underretter anklagemyndigheden lejer
og udlejer om, at straffedommen er endeligt afgjort med et
andet resultat end stadfæstelse med henblik på, at lejeren
kan forfølge sit eventuelle krav på erstatning og genhusning,
og udlejer kan opfylde sin eventuelle forpligtelse til at ud-
betale erstatning og sørge for genhusning. Anklagemyndig-
heden fremsender efter anmodning fra udlejer den endelige
straffedom til udlejer i overensstemmelse med almenbolig-
lovens § 63 d.
Underretning af lejer og udlejer vil efter Justitsministeriets
vurdering kunne ske i nødvendigt omfang inden for rammer-
ne af databeskyttelseslovgivningens regler.
Det forudsættes i den forbindelse, at fogedretten orienterer
anklagemyndigheden, i tilfælde hvor fogedretten har udsat
en lejer på baggrund af en ikke endelig straffedom. Foged-
rettens underretning til anklagemyndigheden skal indeholde
de oplysninger, som er nødvendige for, at anklagemyndighe-
den kan identificere lejer og udlejer.
Det foreslåede medfører endvidere, at kravene til udleje-
rens tilbud om genhusning vil skulle følge reglerne i almen-
lejelovens kapitel 14 om permanent genhusning, herunder
at boligen skal være af passende størrelse, beliggenhed,
kvalitet og med passende udstyr. Boligen har en passende
størrelse, når den enten har et værelse mere end antallet
af husstandsmedlemmer eller samme værelsesantal som hus-
standens tidligere bolig.
Udlejeren skal tilbyde lejeren at leje en anden bolig i
kommunen. Boligen kan dog godt være beliggende uden for
kommunen, hvis lejeren er indforstået hermed.
Dialogen med den tidligere lejer skal af udlejeren initie-
res uden ugrundet ophold, så snart udlejeren bliver bekendt
med, at grundlaget for ophævelsen er bortfaldet, og den
faktiske genhusning skal herefter iværksættes snarest muligt
og uden forsinkelse fra udlejerens side. Der kan således ikke
stilles krav om, at lejeren selv over for udlejeren fremsætter
krav om erstatning og genhusning.
I tilfælde, hvor der er iværksat umiddelbar fogedforretning
om udsættelse på grundlag af en straffedom, men lejeren ik-
ke er fraflyttet eller udsat, før grundlaget for udsættelse bort-
falder som følge af afgørelse i højere instans i straffesagen,
finder retsplejelovens § 598, stk. 2, jf. § 505, anvendelse
på lejerens eventuelle krav om erstatning eller godtgørelse i
anledning af den indledte udsættelsesforretning.
I tilfælde, hvor lejeren er fraflyttet eller udsat, før grundla-
get for udsættelse bortfalder som følge af afgørelse i højere
instans i straffesagen, har den foreslåede bestemmelse i al-
menlejelovens § 92, stk. 4, karakter af en specialbestemmel-
se, der udtømmende gør op med spørgsmålet om lejerens
krav på erstatning mv. En gennemført udsættelsesforretning
kan således i disse tilfælde ikke genoptages efter retsplejelo-
vens § 598, stk. 2, jf. § 504, og lejeren kan ikke fremsætte
krav om erstatning eller godtgørelse efter retsplejelovens §
598, stk. 2, jf. § 505. Lejeren kan i disse tilfælde heller
ikke anlægge civilt søgsmål efter retsplejelovens § 600 med
påstand om ophævelse af udsættelsesforretningen og erstat-
ning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.3 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af lov om almene boliger (almenboligloven) §
63 d, stk. 1, at politiet kan videregive oplysninger om straf-
feretlige afgørelser til boligorganisationer, når oplysningerne
vedrører forhold, som en beboer har begået inden for eller
med virkning i det boligområde, som den pågældende bor
i, eller mod en ansat i boligorganisationen, og det må anses
for nødvendigt som led i en eksisterende tryghedsskabende
indsats i det pågældende boligområde.
Det følger endvidere af almenboliglovens § 63 d, stk. 2, at
politiet ikke er forpligtet til at videregive oplysninger efter
stk. 1.
Politiet kan efter bestemmelsen videregive oplysningerne
på eget initiativ eller efter anmodning fra boligorganisati-
onen, men er ikke forpligtet til at videregive oplysninger-
ne. Dette medfører i praksis at oplysninger om strafferetlige
20
domme, der vedrører forhold, som en beboer har begået
inden for eller med virkning i det boligområde, som den
pågældende bor i, eller mod en ansat i boligorganisationen,
og som er nødvendig som led i en eksisterende trygheds-
skabende indsats i det pågældende boligområde, ikke altid
videregives til boligorganisationen.
Det foreslås i § 63 d, stk. 2, 2. pkt., at politiet efter
anmodning fra en udlejer, skal videregive oplysninger om
strafferetlige domme omfattet af § 90, stk. 1, nr. 10, i almen-
lejeloven.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
det i § 1, nr. 3, foreslåede. Det er således afgørende, at udle-
jer kan gøre sig bekendt med oplysninger om strafferetlige
domme omfattet af § 90, stk. 1, nr. 10, i almenlejeloven,
hvis udlejer skal kunne benytte sig af muligheden for at
ophæve lejemålet på baggrund af en sådan dom. Det gælder
uanset, om den pågældende dom er endelig eller ej.
Udlejerens anmodning skal ledsages af en begrundelse,
der som udgangspunkt bør indeholde en beskrivelse af den
episode, som udlejeren ønsker lejeren udsat på baggrund
af, med angivelse af tid og sted herfor, matrikelnummer og
lejerens bopælsadresse. Anmodningen vil give politiet mu-
lighed for at identificere den relevante sag samt det præcise
gerningssted og lejerens adresse. Herved sikres det også, at
politiet alene videregiver oplysninger, der er relevante for
boligorganisationens vurdering af spørgsmålet om ophævel-
se af lejemålet.
Det foreslåede vil medføre, at boligselskaberne – efter
anmodning herom – kan være sikre på at modtage oplysnin-
ger fra politiet om strafferetlige domme omfattet af almen-
lejelovens § 90, stk. 1, nr. 10. Der vil være tale om en
pligtmæssig videregivelse af oplysningerne efter anmodning
fra udlejer. Boligselskaberne kan således også efter dommen
anmode politiet om at udlevere de relevante oplysninger
med henblik på i medfør af almenlejelovens § 90, stk. 1, nr.
10, at ophæve lejeforholdet og udsætte beboeren af lejemå-
let.
Det vil ikke være afgørende, om domfældte er lejer af
boligen, da lejemål også kan ophæves efter almenlejelovens
§ 90, stk. 1, nr. 10, når medlemmer af lejers husstand har
begået utryghedsskabende kriminalitet. Det afgørende vil
være, hvor domfældte bor, og der skal i den forbindelse
som udgangspunkt lægges vægt på domfældtes folkeregi-
steradresse. Politiet skal således ikke i anledning af under-
retningspligten foranstalte nogen undersøgelse af, om dom-
fældte reelt bor på sin folkeregisteradresse. Hvis politiet i
forvejen har et sikkert kendskab til, at domfældte reelt bor et
andet sted end på sin folkeregisteradresse, skal domfældtes
reelle bopæl dog lægges til grund.
Politiet skal i forbindelse med videregivelsen iagttage de
databeskyttelsesretlige regler. Det indebærer bl.a., at politiet
ikke må videregive flere oplysninger om personen, der er
dømt for overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt
almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, til udlejer, end hvad der
er nødvendigt for at opnå formålet med videregivelsen.
Politiet vil alene skulle videregive oplysningerne, når en
beboer er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden straf-
feretlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtræ-
delse af straffelovens §§ 119 og 119 b (vold og trusler
mod myndighedspersoner og hindring af myndighedernes
arbejde), § 134 a (grov forstyrrelse af ro orden på offentligt
sted), §§ 180 og 181 (brandstiftelse), § 192 a (ulovlig vå-
benbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder), §
216 (voldtægt), § 237 (drab), §§ 244-246 (vold), § 252, stk.
1 (hensynsløs fareforvoldelse), § 260 (frihedsberøvelse), §
266 (trusler), § 276 a (indbrudstyveri), § 281 (afpresning),
§ 288 (røveri), § 291, stk. 2 (groft hærværk), eller for over-
trædelse af § 3 i lov om euforiserende stoffer for at have
besiddet euforiserende stoffer med henblik på videreover-
dragelse. Gerningen skal derudover være begået inden for 1
kilometer fra den ejendom, hvor lejemålet er beliggende.
Til nr. 2
Det følger af den gældende almenlejelovs § 63 d, stk. 4,
at ansatte hos og bestyrelsen i en boligorganisation har tavs-
hedspligt med hensyn til oplysninger modtaget i medfør af
stk. 1. Straffelovens § 152 og §§ 152 c-f finder tilsvarende
anvendelse på de ansatte og den bestyrelse, der er nævnt i 1.
pkt.
Det foreslås i § 63 d, stk. 4, at der efter »stk. 1« indsættes:
»og 2, 2. pkt.«.
Den foreslåede tilføjelse har til formål at sikre, at den i
bestemmelsen nævnte tavshedspligt ligeledes finder anven-
delse for oplysninger delt som følge af det i § 2, nr. 1,
foreslåede.
Det indebærer, at de pågældende kan straffes for uberetti-
get videregivelse eller udnyttelse af oplysningerne. Straffe-
rammen er bøde eller fængsel indtil 6 måneder, der dog
under særligt skærpende omstændigheder kan stige til fæng-
sel indtil 2 år, jf. straffelovens § 152.
Til § 3
Til nr. 1
Fogedretten kan efter retsplejelovens § 596, stk. 1, gen-
nemtvinge krav om udsættelse af fast ejendom ved en
umiddelbar fogedforretning uden sædvanligt tvangsfuldbyr-
delsesgrundlag, såfremt den berettigede (rekvirenten) i fo-
gedretten kan godtgøre eller sandsynliggøre sit krav mod
den forpligtede (rekvisitus).
Som udgangspunkt skal kravet kunne godtgøres eller
sandsynliggøres ved dokumentbevis eller partsforklaring, jf.
§ 597, stk. 1. Rekvirenten kan således som udgangspunkt
ikke føre vidner med henblik på at godtgøre eller sandsyn-
liggøre kravet.
Fogedretten kan dog undtagelsesvis tillade yderligere be-
visførelse, jf. § 597, stk. 2. Ifølge forarbejderne til § 597,
stk. 2, tager bestemmelsen især sigte på tilfælde, hvor foged-
retten har karakter af en specialret, dvs. navnlig kreditkøbs-
21
sager med ejendomsforbehold, mens den bør anvendes med
tilbageholdenhed i tilfælde, hvor kravet under et almindelige
civilt søgsmål skal eller kan kræves behandlet i et andet
forum end byretten. Der bør således ikke foretages udvidet
bevisførelse i sager, som f.eks. skal behandles ved boligret-
ten. Der henvises til Folketingstidende 1992-93, tillæg A,
spalte 863.
Med hensyn til sager om udsættelse af lejemål i lejefor-
hold, der er ophævet som følge af lejerens tilsidesættelse af
god skik og orden, følger det af henholdsvis lejelovens §
107, stk. 3, og almenlejelovens § 107, stk. 3, at det forhold,
at det i henholdsvis lejeloven og almenlejeloven er bestemt,
at tvister om boligforhold behandles i boligretten, ikke be-
grænser fogedrettens adgang til at gennemføre en sådan ud-
sættelse ved en umiddelbar fogedforretning. Det fremgår af
forarbejderne til bestemmelserne bl.a., at fogedretten med
bestemmelserne som noget nyt vil have mulighed for undta-
gelsesvis at tillade, at udlejeren fører vidner med henblik
på at godtgøre eller sandsynliggøre, at lejeren har tilsidesat
god skik og orden, og at forholdet er af en sådan karakter,
at lejerens flytning er påkrævet som anført i lejeloven eller
almenlejeloven. Det fremgår endvidere, at bestemmelserne
navnlig vil have betydning i oplagte sager, hvor det efter af-
høring af nogle få vidner med høj grad af sandsynlighed kan
fastslås, at der er grundlag for at ophæve lejeaftalen. Der
henvises til Folketingstidende 2010-11, 1. samling, A, L 61
som fremsat, side 19 og 20.
Hvis en sag har en sådan karakter, at fogedretten finder
det betænkeligt at behandle sagen under en umiddelbar fo-
gedforretning, kan fogedretten med henvisning til retspleje-
lovens § 597, stk. 3, afvise at fremme forretningen, i de
tilfælde som er nævnt i retsplejelovens § 226, stk. 1 (sager
af principiel karakter), eller hvis fogedretten i øvrigt finder
det betænkeligt at fremme sagen. Det kan f.eks. være, hvis
sagen nødvendiggør stillingtagen til vanskelige bevisbedøm-
melses- eller fortolkningsspørgsmål.
Det foreslås, at der indsættes et nyt 2. pkt. i retsplejelo-
vens § 597, stk. 2, hvorefter fogedretten skal tillade den
bevisførelse, som er nødvendig for, at fogedretten kan afgø-
re, om ophævelsen af lejemål er berettiget i sager, hvor
rekvirentens krav støttes på, at lejemålet er blevet ophævet
i medfør af lejelovens § 182, stk. 1, nr. 10, eller almenlejelo-
vens § 90, stk. 1, nr. 10, og kravet angår lejerens fraflytning
af lejemålet.
Efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, som affattet
ved lovforslagets § 1, nr. 2, kan udlejeren ophæve et leje-
mål, hvis lejeren eller medlemmer af lejerens husstand ved
dom i 1. instans er idømt en ubetinget fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for
utryghedsskabende kriminalitet, når overtrædelsen er begå-
et inden for 1 kilometer fra den ejendom, hvor lejemålet
er beliggende. Bestemmelsen indeholder en udtømmende
opregning af de strafbare forhold, som giver grundlag for
ophævelse i medfør af bestemmelsen.
Det vil være op til fogedretten at vurdere, hvilke beviser
der er nødvendige for, at sagen kan fremmes uden betænk-
eligheder. Til gengæld vil fogedretten som det altovervejen-
de udgangspunkt ikke længere kunne afvise at fremme de
pågældende sager, fordi det under henvisning til bevisførel-
sen findes betænkeligt at fremme sagen som en umiddelbar
fogedforretning, jf. retsplejelovens § 597, stk. 3.
Fogedretten vil fortsat skulle nægte at fremme sagen efter
retsplejelovens § 597, stk. 1, hvis udlejeren efter bevisførel-
sen ikke har godtgjort eller sandsynliggjort, at ophævelsen
er berettiget i medfør af de nævnte bestemmelser i lejeloven
eller almenlejeloven.
Henset til, at umiddelbare fogedforretninger om udsættel-
se af lejemål på grund af utryghedsskabende kriminalitet i
visse tilfælde vil have en væsentlig kompleksitet, forventes
det, at sådanne sager vil blive behandlet af en udnævnt dom-
mer eller en juridisk fuldmægtig (dommerfuldmægtig eller
retsassessor) med længere erfaring.
Til nr. 2
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 685, hvor-
efter ophævelse af sigtedes eller medlemmer af sigtedes
husstands lejemål i medfør af almenlejelovens § 90, stk. 1,
nr. 10, kan forfølges i umiddelbar forlængelse af straffedom-
men efter reglerne i det foreslåede kapitel 89 a i retsplejelo-
ven, jf. lovforslagets § 3, nr. 3.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i nær sammenhæng
med reglerne i det foreslåede kapitel 89 a i retsplejeloven
om ophævelse af lejemål i umiddelbar forlængelse af straf-
fesager, jf. lovforslagets § 3, nr. 3.
Til nr. 3
Borgerlige retskrav på den sigtede, som følger af strafbare
handlinger, kan efter retsplejelovens § 685 forfølges i for-
bindelse med straffesagen efter reglerne om adhæsionspro-
cessen i retsplejelovens kapitel 89 om påtale af borgerlige
krav under straffesager.
Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 89 a i retspleje-
loven om ophævelse af lejemål i umiddelbar forlængelse af
straffesager.
Det foreslåede kapitel indeholder processuelle regler for
ophævelse af lejemål i umiddelbar forlængelse af en straffe-
dom.
Ifølge retsplejelovens kapitel 89 om påtale af borgerlige
krav under straffesager (adhæsionsprocessen) kan den for-
urettede fremsætte begæring om påtale af borgerlige krav,
som følger af den strafbare handling, mod den tiltalte under
en straffesag.
Udlejer kan efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10,
ophæve et lejemål, hvis lejeren eller medlemmer af lejerens
husstand er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for utryg-
hedsskabende kriminalitet, der er begået inden for 1 kilome-
ter fra den ejendom, hvor lejemålet er beliggende.
22
Typisk vil udlejer ikke være forurettet i sager om utryg-
hedsskabende kriminalitet, og den tiltalte i sagen vil ikke
nødvendigvis være lejer, men derimod et medlem af lejerens
husstand.
Adhæsionsprocessen er derfor ikke egnet til at behandle
sager om ophævelse af lejemål under straffesagen.
Det foreslås i § 996 b, stk. 1, at politiet efter anmodning
underretter udlejer om, at en person, der bor i en lejebolig,
er sigtet for overtrædelse i nærområdet af en eller flere af
de bestemmelser, der er nævnt i almenlejelovens § 90, stk.
1, nr. 10, hvis det på det foreliggende grundlag skønnes
sandsynligt, at sagen vil kunne resultere i en domfældelse
som nævnt i § 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af almene
boliger. Underretning vil dog kunne undlades, hvis der fore-
ligger særlige omstændigheder, der taler imod videregivelse
af oplysninger. Politiet vil desuden kunne afvise udlejerens
anmodning, hvis denne ikke er begrundet i tilstrækkeligt
omfang. Såfremt der på et senere tidspunkt, efter politiet
har underrettet udlejer, måtte ske påtaleopgivelse efter §
721 eller tiltalefrafald efter § 722, vil anklagemyndigheden
skulle underrette udlejer herom.
Der vil skulle foretages en vurdering af, om det ud fra
de foreliggende oplysninger må anses for sandsynligt, at
sagen vil kunne resultere i, at den sigtede vil blive idømt
en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge
af frihedsberøvende karakter for overtrædelse af en eller
flere af de bestemmelser, der er oplistet i almenlejelovens
§ 90, stk. 1, nr. 10. Derudover skal politiet vurdere, om
kriminaliteten er begået inden for 1 km fra den ejendom,
hvor vedkommendes lejemål er beliggende.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at politiet kun vil
skulle underrette udlejer om sigtelsen, hvis udlejer anmoder
herom. Der vil være tale om en pligtmæssig videregivelse af
oplysningerne efter anmodning fra udlejer.
Underretning vil dog kunne undlades, hvis der foreligger
særlige omstændigheder. Det vil f.eks. kunne være tilfældet,
hvis politiet vurderer, at der er efterforskningsmæssige hen-
syn, der taler imod at videregive oplysningerne. Politiet kan
i øvrigt afvise udlejerens anmodning, hvis denne ikke er
begrundet i tilstrækkeligt omfang. Anmodningen vil således
kunne afvises, hvis udlejerens anmodning ikke indeholder
de oplysninger, som er nødvendige for, at politiet kan iden-
tificere sagen. Disse oplysninger vil som udgangspunkt om-
fatte en beskrivelse af den episode, som udlejeren ønsker
lejeren udsat på baggrund af, med angivelse af tid og sted
herfor, matrikelnummer og lejerens bopælsadresse.
Det vil ikke være afgørende, om sigtede er lejer af boli-
gen, da lejemål også kan ophæves efter almenlejelovens §
90, stk. 1, nr. 10, når medlemmer af lejers husstand har
begået utryghedsskabende kriminalitet. Det afgørende vil
være, hvor sigtede bor, og der skal i den forbindelse som
udgangspunkt lægges vægt på sigtedes folkeregisteradres-
se. Politiet skal således ikke i anledning af underretnings-
pligten foranstalte nogen undersøgelse af, om sigtede reelt
bor på sin folkeregisteradresse. Hvis politiet i forvejen har
et sikkert kendskab til, at sigtede reelt bor et andet sted end
på sin folkeregisteradresse, skal sigtedes reelle bopæl dog
lægges til grund.
Politiet vil kun skulle videregive oplysningerne, når det på
det foreliggende grundlag skønnes sandsynligt, at sigtede vil
blive idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtrædelse af
straffelovens §§ 119 og 119 b (vold og trusler mod myndig-
hedspersoner og hindring af myndighedernes arbejde), § 134
a (grov forstyrrelse af ro orden på offentligt sted), §§ 180 og
181 (brandstiftelse), § 192 a (ulovlig våbenbesiddelse under
særligt skærpende omstændigheder), § 216 (voldtægt), §
237 (drab), §§ 244-246 (vold), § 252, stk. 1 (hensynsløs
fareforvoldelse), § 260 (frihedsberøvelse), § 266 (trusler), §
276 a (indbrudstyveri), § 281 (afpresning), § 288 (røveri),
§ 291, stk. 2 (groft hærværk), eller for overtrædelse af § 3
i lov om euforiserende stoffer for at have besiddet euforise-
rende stoffer med henblik på videreoverdragelse. Gerningen
skal derudover være begået inden for 1 kilometer fra den
ejendom, hvor lejemålet er beliggende.
Det vil bero på en konkret anklagerfaglig vurdering, hvil-
ken sanktion sigtede kan forventes idømt, hvis denne findes
skyldig.
Politiet vil i forbindelse med videregivelsen skulle iagtta-
ge de databeskyttelsesretlige regler. Det indebærer bl.a., at
politiet ikke må videregive flere oplysninger om personen,
der er sigtet for overtrædelse af de bestemmelser, der er
nævnt almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, til udlejer, end
hvad der er nødvendigt for at opnå formålet med underret-
ningen.
Underretning vil skulle gives, når politiet og anklagemyn-
digheden har grundlag for at vurdere, om betingelserne for
underretning er opfyldt. Underretning skal ske så betids, at
udlejeren har mulighed for at fremsætte anmodning efter det
foreslåede stk. 3. Det foreslåede skal således ses i sammen-
hæng med det i stk. 3 foreslåede, idet det er afgørende, for
at en udlejer kan benytte sig at muligheden for at fremsætte
en anmodning til politiet efter stk. 3, at en udlejer kan gøre
sig bekendt med, om der er rejst sigtelse efter en eller flere
af de bestemmelser, der er nævnt i § 90, stk. 1, nr. 10, i lov
om leje af almene boliger. Det bemærkes i den forbindelse,
at der kan forekomme tilfælde, hvor straffesagen er nået
så langt, at en udlejers anmodning efter stk. 3 i væsentligt
omfang vil forsinke tiltalerejsningen. I disse tilfælde vil po-
litiet fortsat skulle underrette udlejeren om sigtelsen men
samtidig underrette om, at en eventuel anmodning efter stk.
3 ikke kan nå at blive en del af straffesagen. Der henvises i
øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 3, vedrørende den foreslåede
§ 996 b, stk. 3, og bemærkningerne hertil.
Har politiet underrettet en udlejer om, at en person, der
bor i en lejebolig, er sigtet for overtrædelse af de bestem-
melser, der er nævnt i almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10,
og sker der på et senere tidspunkt påtaleopgivelse efter §
721 eller tiltalefrafald efter § 722, vil anklagemyndigheden
skulle underrette udlejer herom.
23
Det foreslås i § 996 b, stk. 2, at udlejer og udlejers even-
tuelle ansatte og ledelse har tavshedspligt med hensyn til
oplysninger, der modtages som led i en underretning efter
stk. 1. Straffelovens §§ 152 og 152 c-f finder tilsvarende
anvendelse.
Det indebærer, at de pågældende vil kunne straffes for
uberettiget videregivelse eller udnyttelse af oplysninger-
ne. Strafferammen er bøde eller fængsel indtil 6 måneder,
der dog under særligt skærpende omstændigheder kan stige
til fængsel indtil 2 år, jf. straffelovens § 152.
Det foreslås i § 996 b, stk. 3, at udlejer, inden for en frist
fastsat af politiet kan anmode om, at retten i umiddelbar
forlængelse af domsafsigelsen på udlejers vegne indgiver
anmodning til fogedretten om udsættelse af lejeren ved en
umiddelbar fogedforretning, jf. retsplejelovens kapitel 55,
hvis lejeren eller et medlem af lejerens husstand dømmes
som nævnt i § 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af almene
boliger.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at politiet i for-
bindelse med underretningen efter § 996 b, stk. 1, skal
fastsætte en frist for udlejer til at fremsætte anmodning
om, at retten i umiddelbar forlængelse af domsafsigelsen
på udlejers vegne indgiver anmodning til fogedretten om
udsættelse af lejeren ved en umiddelbar fogedforretning, jf.
retsplejelovens kapitel 55. Ved fastsættelsen af fristen vil der
skulle tages hensyn til, at tiltalerejsningen ikke forsinkes i
væsentligt omfang. Fremsætter en udlejer ikke anmodning
inden for fristen, vil udlejer alternativt, når straffedommen
er afgjort, kunne ophæve lejemålet over for lejeren ved at af-
give en hæveerklæring over for lejer. Fraflytter lejeren her-
efter ikke frivilligt, vil udlejeren kunne anmode fogedretten
om at udsætte lejeren ved en umiddelbar fogedforretning.
I de tilfælde hvor en udlejer har fremsat en anmodning
om underretning efter stk. 2, og straffesagen er nået så langt,
at en efterfølgende anmodning om sagens oversendelse til
fogedretten efter den foreslåede stk. 3 i væsentligt omfang
vil forsinke tiltalerejsningen, så fastsættelse af en frist bli-
ver overflødig, vil politiet skulle underrette udlejeren om
sigtelsen og samtidig underrette om, at en anmodning efter
den foreslåede stk. 3 ikke kan nå at blive en del af straffesa-
gen. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 3, vedrø-
rende den foreslåede § 996 b, stk. 2, og bemærkningerne
hertil.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at udlejerens anmod-
ning om, at retten i umiddelbar forlængelse af domsafsigel-
sen på udlejers vegne indgiver anmodning til fogedretten
om udsættelse af lejeren, skal indgives til politiet. Udleje-
rens anmodning skal være ledsaget af oplysning om lejer-
ens identitet, en beskrivelse af den episode, som udlejeren
ønsker lejeren udsat på baggrund af, samt tid og sted her-
for, matrikelnummer og lejerens bopælsadresse. Indeholder
begrundelsen ikke de pågældende oplysninger, kan politiet
afvise anmodningen. Politiet vil efter bestemmelsen være
forpligtet til at give retten besked om udlejerens anmodning
i forbindelse med tiltalerejsningen.
Det foreslås i § 996 b, stk. 4, at en udlejers anmodning
efter stk. 3 skal være ledsaget af oplysninger om lejerens
identitet, en beskrivelse af den episode, som udlejeren øn-
sker lejeren udsat på baggrund af, samt tid og sted herfor,
matrikelnummer og lejerens bopælsadresse.
Indeholder en udlejers anmodning efter stk. 3 ikke de i
stk. 4 oplistede oplysninger, vil politiet kunne afvise anmod-
ningen.
Det foreslås i § 996 b, stk. 5, at når udlejer har fremsat
anmodning om udsættelse af lejeren efter det foreslåede
stk. 3, og lejeren eller et medlem af lejerens husstand er
dømt som nævnt i almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10,
sender retten i umiddelbar forlængelse af straffedommen
dommen til fogedretten ledsaget af oplysning om udlejers
anmodning. Har udlejer fremsat anmodning efter stk. 3, og
dømmes lejeren eller et medlem af lejerens husstand ikke
som nævnt i § 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af almene
boliger, vil anklagemyndigheden skulle underrette udlejer
herom.
Dette indebærer, at det alene vil være i tilfælde, hvor der
idømmes en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtrædelse i næ-
rområdet af de bestemmelser, der er nævnt i almenlejelovens
§ 90, stk. 1, nr. 10, at retten vil skulle sende straffedommen
og oplysning om udlejers anmodning til fogedretten med
henblik på udsættelse af lejeren ved en umiddelbar fogedfor-
retning. Det forudsættes i den forbindelse, at retten sender
dommen til fogedretten ledsaget af oplysning om udlejers
anmodning, så snart dommen foreligger på skrift.
Fogedretten vil skulle behandle anmodningen om umid-
delbar fogedforretning efter de almindelige regler herom i
retsplejelovens kapitel 55. Rent praktisk vil fogedretten som
det første skulle opkræve 750 kr. i retsafgift hos udlejeren,
jf. retsafgiftslovens § 13. Udlejeren vil kunne opnå den hur-
tigst mulige sagsbehandling ved at betale retsafgiften, straks
udlejeren modtager opkrævningen, frem for at vente til kort
før udløbet af den betalingsfrist, som fogedretten har fastsat.
Det forudsættes, at fogedretten, så snart fogedretten kan
konstatere, at retsafgiften er betalt, går videre med behand-
lingen af udsættelsessagen. Det forudsættes endvidere, at fo-
gedretten behandler sager om udsættelse af lejemål på grund
af utryghedsskabende kriminalitet i umiddelbar forlængelse
af straffesagen. Dette betyder i praksis, at fogedretssagen
som udgangspunkt skal berammes inden for 14 dage, efter at
straffesagen er afgjort.
Betales retsafgiften ikke inden den frist, fogedretten har
fastsat, anses udlejerens anmodning om udsættelsesforret-
ning for bortfaldet, jf. retsafgiftslovens § 47. Udlejeren kan
i et sådant tilfælde selv senere fremsætte en ny anmodning
om udsættelsesforretning over for fogedretten, men det vil i
givet fald være efter de almindelige regler og ikke i medfør
af den foreslåede § 996 b. Når udlejeren anvender de almin-
delige regler og ikke den foreslåede § 996 b, vil udlejeren,
før udlejeren henvender sig til fogedretten, skulle ophæve
lejemålet over for lejeren ved en hæveerklæring.
24
Til § 4
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2022.
Lovens bestemmelser vil kunne anvendes efter deres ind-
hold fra lovens ikrafttræden også i verserende sager.
Den foreslåede mulighed for at ophæve et lejemål på
grund af utryghedsskabende kriminalitet, selv om straffe-
dommen ikke er endelig, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 (almenle-
jelovens § 90, stk. 1, nr. 10, 2. pkt.), vil således fra lovens
ikrafttræden kunne anvendes efter sit indhold, også hvis
straffedommen er afsagt før lovens ikrafttræden.
Den foreslåede mulighed for at få afgjort spørgsmålet om
ophævelse af lejemål i umiddelbar forlængelse af straffe-
dommen, jf. lovforslagets § 3, nr. 2 og 3 (retsplejelovens
§ 685, stk. 2, og kapitel 89 a), vil ligeledes fra lovens ikraft-
træden kunne anvendes efter sit indhold, også hvis sigtelse
er rejst inden lovens ikrafttræden. Fra lovens ikrafttræden
vil udlejeren kunne anmode politiet om underretning om, at
der er rejst en relevant sigtelse mod en beboer i et lejemål,
og politiet skal give sådan underretning, medmindre der
foreligger særlige omstændigheder, der taler imod videregi-
velse af oplysningerne. En udlejers mulighed for i forbindel-
se med straffesagen at anmode om ophævelse af lejemålet i
umiddelbar forlængelse af straffesagen gælder i øvrigt også
i sager, hvor der er rejst sigtelse før lovens ikrafttræden,
medmindre anmodningen i væsentligt omfang vil forsinke
tiltalerejsningen.
Den foreslåede regel om, at fogedretten tillader nødvendig
bevisførelse i umiddelbare fogedforretninger om ophævelse
af lejemål som følge af utryghedsskabende kriminalitet, jf.
lovforslagets § 3, nr. 1 (retsplejelovens § 597, stk. 2, 2. pkt.),
kan anvendes fra lovens ikrafttræden, også hvis lejemålet er
ophævet før lovens ikrafttræden, herunder hvis anmodning
om umiddelbar fogedforretning er fremsat før lovens ikraft-
træden. Hvis anmodning om umiddelbar fogedforretning er
fremsat før lovens ikrafttræden, er det dog en forudsætning,
at der ved lovens ikrafttræden endnu ikke er taget stilling til
spørgsmålet om bevisførelse i fogedretten. Hvis fogedretten
allerede har truffet afgørelse herom i medfør af de tidligere
gældende regler, skal spørgsmålet ikke behandles på ny,
når der efterfølgende indføres nye processuelle regler, og
dette gælder, selv om fogedforretningen stadig verserer ved
lovens ikrafttræden.
25
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr.
928 af 4. september 2019, som ændret senest ved § 1 i lov
nr. 344 af 22. marts 2022, foretages følgende ændringer:
§ 80. Udlejeren skal sørge for, at der hersker god orden i
ejendommen og om fornødent ophæve lejeforhold i de i §
90, stk. 1, nr. 7-9 og 13, nævnte tilfælde. Bestemmelserne i
§ 18, stk. 2, § 19 og § 20 finder tilsvarende anvendelse på
udlejers overtrædelse af denne pligt.
Stk. 2.- 3. …
1. I § 80, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 7-9« til: »nr. 7-10«.
§ 90. Udlejeren kan hæve lejeaftalen i følgende tilfælde:
1-9) ….
10) Når lejeren eller medlemmer af lejerens husstand er
idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtrædelse
af §§ 119, 119 b,134 a, 180, 181, 192 a, 216, 237 eller
244-246, § 252, stk. 1, §§ 260, 266, 276 a, 281 eller
288 eller § 291, stk. 2, i straffeloven eller i medfør af
§ 3 i lov om euforiserende stoffer for at have besiddet
euforiserende stoffer med henblik på videreoverdragelse,
og når overtrædelsen er begået inden for 1 km fra den
ejendom, hvor lejemålet er beliggende.
11-13) ....
Stk. 2.-3. ….
2. I § 90, stk. 1, nr. 10, indsættes som 2. pkt.:
»Ophævelse efter 1. pkt. kan ske, selvom straffedommen
ikke er endelig, medmindre dette vil være i strid med Dan-
marks internationale forpligtelser.«
3. I § 90 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Ophævelse i medfør af stk. 1, nr. 10, kan i de
tilfælde, hvor sagen oversendes fra retten til fogedretten i
medfør af retsplejelovens § 996 b, stk. 5, ske uden forudgå-
ende meddelelse til lejeren.«
§ 92. …
Stk. 2.-3. …
4. I § 92 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Bortfalder grundlaget for ophævelse efter § 90,
stk. 1, nr. 10, som følge af endelig afgørelse ved højere
retsinstans, skal udlejeren svare erstatning for tab, som le-
jeren har haft som følge af ophævelsen, og tilbyde genhus-
ning efter kriterierne i § 86, stk. 2, til den lejer, som har
fået ophævet sit lejeforhold efter bestemmelsen. Udlejerens
forpligtelse til genhusning er betinget af, at lejeren inden
ophævelsesgrundlagets bortfald er fraflyttet.«
§ 2
I lov om almene boliger mv., jf. lovbekendtgørelse nr.
1877 af 27. september 2021, som ændret ved § 1 i lov nr.
2157 af 27. november 2021 og § 2 i lov nr. 344 af 22. marts
2022, foretages følgende ændring:
26
§ 63 d. ...
Stk. 2. Politiet er ikke forpligtet til at videregive oplysnin-
ger efter stk. 1.
Stk. 3. ...
Stk. 4. Ansatte hos og bestyrelsen i en boligorganisation
har tavshedspligt med hensyn til oplysninger modtaget i
medfør af stk. 1. Straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f fin-
der tilsvarende anvendelse på de ansatte og den bestyrelse,
der er nævnt i 1. pkt.
1. I § 63 d, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Dog skal politiet efter anmodning fra en udlejer videregi-
ve oplysninger om strafferetlige domme omfattet af § 90,
stk. 1, nr. 10, i almenlejeloven.«
2. I § 63 d, stk. 4, indsættes efter »stk. 1«: »og 2, 2. pkt.«.
§ 3
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1835 af 15. sep-
tember 2021, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 291 af 8.
marts 2022, foretages følgende ændringer:
§ 597. ...
Stk. 2. Fogedretten kan undtagelsesvis tillade anden be-
visførelse end nævnt i stk. 1.
Stk. 3.-4.
1. I § 597, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Støttes rekvirentens krav på, at en lejeaftale er blevet
ophævet i medfør af § 182, stk. 1, nr. 10, i lov om leje eller
§ 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af almene boliger, og angår
kravet lejerens fraflytning af lejemålet, tillader fogedretten
den bevisførelse, som er nødvendig for, at fogedretten kan
afgøre, om ophævelsen af lejemålet var berettiget.«
§ 685. ... 2. I § 685 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Ophævelse af sigtedes eller medlemmer af sigte-
des husstands lejemål i medfør af § 90, stk. 1, nr. 10, i
lov om leje af almene boliger, kan forfølges i umiddelbar
forlængelse af en straffedom efter reglerne i kapitel 89 a.«
3. Efter kapitel 89 indsættes i sjette afsnit:
»Kapitel 89 a
Ophævelse af lejemål i umiddelbar forlængelse af straffesa-
ger
§ 996 b. Efter anmodning fra en udlejer af en almen bolig
underretter politiet udlejer om, at der er rejst sigtelse mod en
person, der bor i en almen lejebolig, for overtrædelse i næ-
rområdet af en eller flere af de bestemmelser, der er nævnt i
§ 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af almene boliger, hvis det
på det foreliggende grundlag skønnes sandsynligt, at sagen
vil kunne resultere i en domfældelse som nævnt i § 90, stk.
1, nr. 10, i lov om leje af almene boliger. Underretning kan
dog undlades, hvis der foreligger særlige omstændigheder,
der taler imod videregivelse af oplysninger. En anmodning
kan desuden afvises, hvis den ikke er begrundet i tilstrække-
ligt omfang. Sker der på et senere tidspunkt påtaleopgivelse
efter § 721 eller tiltalefrafald efter § 722, underretter ankla-
gemyndigheden udlejer herom.
Stk. 2. Udlejer og udlejers ledelse og ansatte har tavsheds-
pligt med hensyn til oplysninger, der modtages som led i en
underretning efter stk. 1. Straffelovens §§ 152 og 152 c-152
f finder tilsvarende anvendelse.
27
Stk. 3. Udlejer kan inden for en frist, som politiet har
fastsat, anmode om, at retten i umiddelbar forlængelse af
domsafsigelsen på udlejerens vegne indgiver anmodning til
fogedretten om udsættelse af lejeren, jf. kapitel 55, hvis
lejeren eller et medlem af lejerens husstand ved dommen
dømmes som nævnt i § 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje
af almene boliger. Anmodningen indgives til politiet, der
underretter retten herom.
Stk. 4. En udlejers anmodning efter stk. 3 skal være ledsa-
get af oplysninger om lejerens identitet, en beskrivelse af
den episode, som udlejeren ønsker lejeren udsat på baggrund
af, samt tid og sted herfor, matrikelnummer og lejerens bo-
pælsadresse.
Stk. 5. Når udlejer har fremsat anmodning efter stk. 3, og
lejeren eller et medlem af lejerens husstand ved dommen
er dømt som nævnt i § 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje
af almene boliger, sender retten i umiddelbar forlængelse
af straffedommen dommen til fogedretten ledsaget af oplys-
ning om udlejerens anmodning efter stk. 3.«
28