Fremsat den 27. april 2022 af uddannelses- og forskningsministeren (Jesper Petersen)

Tilhører sager:

Aktører:


    CE1231

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l179/20211_l179_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 27. april 2022 af uddannelses- og forskningsministeren (Jesper Petersen)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af SU-loven
    (Forhøjelse af fribeløb)
    § 1
    I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august
    2017, som ændret bl.a. ved lov nr. 464 af 29. april 2019, lov
    nr. 328 af 31. marts 2020, § 1 i lov nr. 293 af 27. februar
    2021 og senest ved § 1 i lov nr. 2400 af 14. december 2021,
    foretages følgende ændringer:
    1. I § 24, stk. 1, nr. 1, ændres »8.846 kr. (2019-niveau)« til:
    »13.178 kr. (2022-niveau)«.
    2. I § 24, stk. 1, nr. 2, ændres »13.375 kr. (2019-niveau)« til:
    »17.876 kr. (2022-niveau)«.
    3. I § 24, stk. 12, ændres »2020 og 2021« til: »2020-2022«.
    § 2
    I lov nr. 328 af 31. marts 2020 om ændring af SU-
    loven (Udvidede muligheder for studielån og slutlån samt
    forhøjelse af fribeløb som følge af covid-19), som ændret
    ved § 2 i lov nr. 293 af 27. februar 2021 foretages følgende
    ændring:
    1. § 2, stk. 4, ophæves.
    § 3
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2022, jf. dog stk. 2.
    Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2, træder i kraft den 1. januar 2023.
    Stk. 3. § 1, nr. 1 og 2, har virkning for den endelige
    tildeling af uddannelsesstøtte, jf. SU-lovens § 30, for støtte-
    året 2023 og senere. For tidligere støtteår finder de hidtil
    gældende regler anvendelse.
    Stk. 4. § 24, stk. 12, i SU-loven, som ændret ved denne
    lovs § 1, nr. 3, ophæves den 1. januar 2024.
    Lovforslag nr. L 179 Folketinget 2021-22
    Uddannelses- og Forskningsmin., 2022-1125
    CE001231
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    1. Indledning
    Lovforslaget har til hensigt at følge op på den aftale, som
    regeringen (Socialdemokratiet) indgik sammen med Dansk
    Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kri-
    stendemokraterne den 21. januar 2022 om en ny reformpak-
    ke Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer
    i fremtiden og innovative virksomheder. Med aftalen blev
    aftalepartierne enige om at ville søge SU-forligskredsens
    (regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre,
    Socialistisk Folkeparti, Konservative, Liberal Alliance) op-
    bakning til at hæve SU-fribeløbet med 4.000 kr. om må-
    neden, således at uddannelsessøgende får mulighed for at
    arbejde mere ved siden af uddannelsen, hvis de ønsker det,
    uden at det påvirker de uddannelsessøgendes SU. Det kan
    give en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet. Regeringen
    og aftalepartierne indgik herefter den 4. marts 2022 en opda-
    teret aftaleøkonomi. På baggrund af den opdaterede aftaleø-
    konomi har SU-forligskredsen tilsluttet sig forslaget.
    Lovforslaget har endvidere til hensigt at følge op på aftale af
    21. december 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet)
    og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk
    Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance om mulighed
    for forhøjelse af SU-fribeløbet i 2022 for uddannelsessøgen-
    de, der deltager i samfundskritiske funktioner som led co-
    vid-19-beredskabet, således at uddannelsessøgende også for
    støtteåret 2022 kan søge om forhøjet fribeløb. Dermed risi-
    kerer uddannelsessøgende ikke at få et krav om tilbagebeta-
    ling af SU, som følge af en særlig høj indkomst på grund af
    deltagelse i samfundskritiske funktioner som led i covid-19-
    beredskabet. En tilsvarende mulighed for fribeløbsforhøjelse
    har været gældende for støtteårene 2020 og 2021.
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1. Forhøjelse af fribeløb med 4.000 kr.
    2.1.1. Gældende ret
    En af betingelserne for at modtage SU er, at den uddan-
    nelsessøgendes indkomst ikke overstiger et nærmere angi-
    vet beløb, det såkaldte årsfribeløb eller uddannelsesfribe-
    løb. Årsfribeløbet og uddannelsesfribeløbet er sammensat
    af månedlige fribeløb, og størrelsen heraf afhænger af den
    uddannelsessøgendes uddannelsesmæssige situation i hver
    enkelt måned. Dette følger af SU-lovens kapitel 6, jf. lovbe-
    kendtgørelse nr. 1037 af 30. marts 2017.
    SU udbetales med foreløbige beløb i støtteåret. Støtten til-
    deles med endelige beløb efter støtteårets afslutning, jf. §
    28 i SU-loven. Den endelige tildeling sker efter udgangen
    af hvert støtteår i forbindelse med indkomstkontrollen. Her
    sammenholder Uddannelses- og Forskningsstyrelsen den
    uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret, jf. § 23 i
    SU-loven, med årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet, jf.
    SU-lovens § 24. Overskrider egenindkomsten den uddannel-
    sessøgendes årsfribeløb eller uddannelsesfribeløb, skal den
    uddannelsessøgende tilbagebetale en del af eller hele den
    modtagne støtte. Dette følger af SU-lovens kapitel 7.
    SU ydes uden for klippekortet til uddannelsessøgende i
    ungdomsuddannelse mv. og inden for klippekortet til uddan-
    nelsessøgende i videregående og privat uddannelse. Med
    klippekort henvises til, at der til videregående eller privat
    uddannelse stilles et begrænset antal måneder med SU til
    rådighed (klippekortet), hvor en måneds SU tæller som et
    klip.
    I måneder, hvor den uddannelsessøgende modtager SU, gæl-
    der det laveste månedlige fribeløb. For uddannelsessøgende,
    der modtager SU uden for klippekortet, er det laveste fribe-
    løb 9.178 kr. (2022-niveau), jf. SU-lovens § 24, stk. 1, nr.
    1. For uddannelsessøgende, der modtager SU inden for klip-
    pekortet, er det laveste fribeløb 13.876 kr. (2022-niveau), jf.
    SU-lovens § 24, stk. 1, nr. 2.
    Herudover gælder det mellemste fribeløb på 20.329 kr.
    (2022-niveau) i de måneder, hvor den uddannelsessøgende
    har fravalgt SU, har orlov fra uddannelsen, er i lønnet prak-
    tik som en del af uddannelsen eller er erklæret studieinak-
    tiv. Det højeste fribeløb på 39.128 kr. (2022-niveau) gælder
    i måneder, hvor den uddannelsessøgende er uden for uddan-
    nelse, ikke har flere klip til en videregående uddannelse
    og ikke modtager slutlån eller ikke opfylder grundlæggende
    betingelser for retten til uddannelsesstøtte, herunder alders-
    betingelsen m.v. Det følger af SU-lovens § 24, stk. 2 og 3.
    2.1.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser
    og den foreslåede ordning
    Da der i lyset af covid-19 situationen også i 2022 kan være
    behov for, at uddannelsessøgende deltager i covid-19-bered-
    skabet, foreslås det at ændre SU-loven således, at mulighe-
    den for efter ansøgning at få forhøjet årsfribeløbet eller ud-
    dannelsesfribeløbet med den indtægt, som den uddannelses-
    søgende har modtaget herfor, også skal gælde for støtteåret
    2022. Hermed undgår de uddannelsessøgende, som måtte få
    en særlig høj indkomst på grund af deltagelse i samfundskri-
    tiske funktioner som led i covid-19-beredskabet også i 2022,
    at få et krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt støtte
    på grund af indkomster i forbindelse med deres deltagelse i
    covid-19-beredskabet.
    2.2. Forhøjelse af fribeløb på grund af deltagelse i covid-19-
    beredskabet
    2.2.1. Gældende ret
    Som følge af covid-19 kan der også i 2022 være stør-
    re efterspørgsel på uddannelsessøgende, der kan deltage i
    samfundskritiske funktioner som led i covid-19-beredska-
    2
    bet. Med covid-19-beredskabet menes bl.a. borgere med en
    sundhedsfaglig eller pædagogisk baggrund, der bliver anmo-
    det om at træde til som ekstra assistance i samfundskritiske
    funktioner, og hvor dette arbejde ikke udføres som en del af
    borgerens almindelige arbejde. Den højere indkomst, som de
    uddannelsessøgende, der tager del i dette beredskab, kan få
    i denne periode, kan føre til, at de overskrider grænsen for
    den indkomst, de må have ved siden af deres SU (årsfribelø-
    bet eller uddannelsesfribeløbet).
    For at undgå at de uddannelsessøgende, som måtte få en
    særlig høj indkomst på grund af deltagelse i covid-19-be-
    redskabet i støtteårene 2020 og 2021, får et krav om tilba-
    gebetaling af for meget udbetalt støtte på grund af indkom-
    ster i forbindelse med deres deltagelse i beredskabet, kan
    disse uddannelsessøgende efter ansøgning få forhøjet deres
    årsfribeløb eller uddannelsesfribeløb i 2020 og 2021 med
    den indtægt, som den uddannelsessøgende har modtaget her-
    for. Dette følger af SU-lovens § 24, stk. 12.
    2.2.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser
    og den foreslåede ordning
    Med henblik på at give bedre muligheder til de uddannel-
    sessøgende, der ønsker at arbejde mere ved siden af uddan-
    nelsen i de perioder, hvor de modtager SU, foreslås det at
    ændre SU-loven således, at de laveste fribeløb forhøjes med
    4.000 kr. (2022-niveau) pr. måned med virkning fra og med
    støtteåret 2023.
    Formålet med forslaget er at øge arbejdsudbuddet, da ud-
    dannelsessøgende, der modtager SU, og som i dag ligger tæt
    på fribeløbsgrænsen, vil få øget økonomisk incitament til at
    arbejde ved siden af uddannelsen.
    Det laveste fribeløb for uddannelsessøgende, der modtager
    SU uden for klippekort (ungdomsuddannelser mv.), vil her-
    efter udgøre 13.178 kr. (2022-niveau) pr. måned i måneder
    med SU. For uddannelsessøgende, der modtager SU inden
    for klippekortet (videregående og privat uddannelse), vil det
    laveste fribeløb herefter udgøre 17.876 kr. (2022-niveau) pr.
    måned i måneder med SU.
    3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
    ser for det offentlige
    Forslaget vedrørende den generelle forhøjelse af fribeløb vil
    medføre øgede SU-udgifter. Det skyldes dels, at den uddan-
    nelsessøgende, der har fravalgt SU på grund af indkomst,
    der ligger over den nuværende fribeløbsgrænse, efter forhø-
    jelsen af fribeløbet med 4.000 kr., kan undlade at fravælge
    SU, dels at det forventes at forhøjelsen af fribeløbsgrænsen
    vil medføre, at færre uddannelsessøgende modtager et tilba-
    gebetalingskrav.
    Samtidig er det lagt til grund, at det vil øge arbejdsudbuddet,
    da uddannelsessøgende, som i dag ligger tæt på fribeløbs-
    grænsen, vil få øget økonomisk incitament til at arbejde ved
    siden af uddannelsen.
    Samlet set skønnes forslaget vedrørende den generelle for-
    højelse af laveste fribeløb at medføre et negativt provenu
    efter skat, tilbageløb og adfærd på ca. 20 mio. kr. årligt – og
    at øge arbejdsudbuddet med ca. 300 fuldtidspersoner.
    De økonomiske konsekvenser vedrørende muligheden for,
    at den uddannelsessøgende også for støtteåret 2022 kan sø-
    ge om forhøjet fribeløb grundet deltagelse i covid-19-bered-
    skabet skønnes i 2022 at være 1,6 mio. kr. som følge af
    færre indtægter i forbindelse med færre rejste indkomstkon-
    trolkrav. Skønnet er behæftet med usikkerhed.
    Lovforslaget har ingen implementeringskonsekvenser for
    det offentlige.
    Lovforslaget er ikke relevant i forhold til principperne om
    digitaliseringsklar lovgivning
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
    livet m.v.
    Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-
    sekvenser for erhvervslivet.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    Den del af lovforslaget der vedrører forhøjelse af fribeløb på
    grund af deltagelse i covid-19-beredskabet indebærer, at den
    uddannelsessøgende særskilt skal ansøge om forhøjet fribe-
    løb for støtteåret 2022. Den del af lovforslaget der vedrører
    den generelle forhøjelse af fribeløb har ingen administrative
    konsekvenser for borgerne.
    6. Klimamæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
    7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser.
    Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
    ser.
    8. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et særskilt udkast til lovforslag om forhøjelse af fribe-
    løb grundet deltagelse i covid-19-beredskabet har i perio-
    den fra den 25. januar 2022 til den 11. februar 2022
    været sendt i høring hos følgende myndigheder og orga-
    nisationer m.v.: Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøt-
    teordninger, Akademikerne, Akademisk Arkitektforening,
    Dansk Magisterforening, Danske Erhvervsakademier, Dan-
    ske Erhvervsskoler og –Gymnasier, Danske Gymnasieelev-
    ers Sammenslutning, Danske Handicaporganisationer, Dan-
    ske Landbrugsskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske
    SOSU-skoler, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Uni-
    versiteter, Det Centrale Handicapråd, Digitaliseringsstyrel-
    sen, Djøf, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Foreningen
    af Danske Lægestuderende, Frit Forum – Socialdemokrati-
    3
    ske Studerende, Ingeniørforeningen IDA, Institut for Men-
    neskerettigheder, Landssammenslutningen af Handelsskole-
    elever, Lærerstuderendes Landskreds, Pædagogstuderendes
    Landssammenslutning, Rektorkollegiet for de kunstneriske
    og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de mariti-
    me uddannelser, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Dan-
    ske Socialrådgiverstuderende, Studenterrådgivningen, Stu-
    dievalg Danmark, Sygeplejestuderendes Landssammenslut-
    ning, Udbetaling Danmark og Ungdommens Uddannelses-
    vejledning.
    Et særskilt udkast til lovforslag om den generelle forhøjelse
    af laveste fribeløb har dertil i perioden den 7. marts 2022
    til den 21. marts 2022 været sendt i høring hos ovenstående
    myndigheder og organisationer m.v.
    10. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
    »Ingen«)
    Negative konsekvenser/merudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
    gen«)
    Økonomiske konsekvenser
    for stat, kommuner og regio-
    ner
    Lovforslaget forventes at øge arbejds-
    udbuddet med ca. 300 fuldtidspersoner.
    De økonomiske konsekvenser ved lovforslaget
    vedrørende generel forhøjelse af laveste fribe-
    løb skønnes at være 20 mio. kr. årligt efter
    skat, tilbageløb og adfærd.
    De økonomiske konsekvenser ved lovforslaget
    vedrørende forhøjelse af fribeløb grundet del-
    tagelse i covid-19-beredskabet skønnes i 2022
    at være 1,6 mio. kr. som følge af færre indtæg-
    ter i forbindelse med færre rejste indkomst-
    kontrolkrav. Skønnet er behæftet med usikker-
    hed.
    Implementeringskonsekven-
    ser for stat, kommuner og
    regioner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser
    for erhvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser
    for erhvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser
    for borgerne
    Ingen Den del af lovforslaget der vedrører forhøjelse
    af fribeløb på grund af deltagelse i covid-19-
    beredskabet indebærer, at den uddannelsessø-
    gende særskilt skal ansøge om forhøjet fribe-
    løb for støtteåret 2022.
    Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Miljø- og naturmæssige kon-
    sekvenser
    Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
    Er i strid med de fem prin-
    cipper for implementering af
    erhvervsrettet EU-regulering /
    Går videre end minimums-
    krav i EU-regulering (sæt X)
    JA NEJ
    X
    4
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Det fremgår af SU-lovens § 24, stk. 1, nr. 1, at det laveste
    fribeløb udgør 8.846 kr. (2019-niveau) for uddannelsessø-
    gende, der modtager SU uden for klippekortet. Dette svarer
    til 9.178 kr. pr. måned i 2022-niveau.
    Det laveste fribeløb gælder i de måneder, hvor den uddan-
    nelsessøgende modtager SU.
    Det foreslås at ændre § 24, stk. 1, nr. 1, således, at det
    laveste fribeløb for uddannelsessøgende, der modtager SU
    uden for klippekortet, udgør 13.178 kr. (2022-niveau).
    Med forslaget vil uddannelsessøgende i ungdomsuddannelse
    mv. derved få mulighed for at øge deres indkomst med
    4.000 kr. pr. måned, hvor de uddannelsessøgende modtager
    SU, uden at blive mødt af et indkomstkontrolkrav efter støt-
    teårets afslutning.
    Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.
    Til nr. 2
    Det følger af SU-lovens § 24, stk. 1, nr. 2, at det laveste
    fribeløb udgør 13.375 kr. (2019-niveau) for uddannelsessø-
    gende, der modtager SU inden for klippekortet. Dette svarer
    til 13.876 kr. pr. måned i 2022-niveau.
    Det laveste fribeløb gælder i de måneder, hvor den uddan-
    nelsessøgende modtager SU.
    Det foreslås at ændre § 24, stk. 1, nr. 2, således, at det
    laveste fribeløb for uddannelsessøgende, der modtager SU
    inden for klippekortet, udgør 17.876 kr. (2022-niveau).
    Med forslaget vil uddannelsessøgende i videregående og
    privat uddannelse derved få mulighed for at øge deres ind-
    komst med 4.000 kr. pr. måned, hvor de uddannelsessøgende
    modtager SU, uden at blive mødt af et indkomstkontrolkrav
    efter støtteårets afslutning.
    Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.
    Til nr. 3
    Efter SU-lovens § 24, stk. 12, kan årsfribeløbet eller ud-
    dannelsesfribeløbet for støtteårene 2020 og 2021 for uddan-
    nelsessøgende, der deltager i samfundskritiske funktioner
    i forbindelse med beredskabet i forhold til covid-19, efter
    ansøgning forhøjes med den indtægt, som den uddannelses-
    søgende modtager herfor.
    Det foreslås at ændre SU-lovens § 24, stk. 12, således at
    bestemmelsen også vil omfatte støtteåret 2022.
    Med den foreslåede ændring af SU-lovens § 24, stk. 12,
    kan årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet for støtteåret
    2022 for uddannelsessøgende, der deltager i samfundskriti-
    ske funktioner i forbindelse med beredskab i forhold til
    covid-19, efter ansøgning forhøjes med den indtægt, som
    den uddannelsessøgende modtager herfor, ligesom det har
    været gældende for støtteårene 2020 og 2021.
    Hermed sikres det, at de uddannelsessøgende, som under
    uddannelsen deltager i beredskabet, ikke vil komme i en
    situation, hvor de – grundet deltagelsen – skal tilbagebetale
    SU eller fravælge SU for at undgå et tilbagebetalingskrav.
    Når årsopgørelsen for 2022 fra skattemyndighederne fore-
    ligger, hvilket for de fleste støttemodtagere sker i foråret
    2023, vil Uddannelses- og Forskningsstyrelsen foretage ind-
    komstkontrollen for støtteåret 2022, hvor den uddannelses-
    søgendes egenindkomst i støtteåret 2022 sammenholdes
    med årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet for samme
    støtteår.
    I de tilfælde, hvor de uddannelsessøgende under en uddan-
    nelsesperiode yder assistance i samfundskritiske funktioner
    som en del af covid-19-beredskabet, vil indtægten forbundet
    hermed altid kunne medføre forhøjelse af årsfribeløbet eller
    uddannelsesfribeløbet.
    I forbindelse med ansøgning om forhøjelse af årsfribeløbet
    eller uddannelsesfribeløbet for støtteåret 2022 vil den ud-
    dannelsessøgende skulle godtgøre, at beløbet er optjent i
    forbindelse med deltagelse i samfundskritiske funktioner i
    forbindelse med covid-19-beredskabet.
    Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.
    Til § 2
    Til nr. 1
    Årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet for støtteårene
    2020 og 2021 kan for uddannelsessøgende, der deltager i
    samfundskritiske funktioner i forbindelse med beredskabet
    i forhold til covid-19, efter ansøgning forhøjes med den
    indtægt, som den uddannelsessøgende modtager herfor, jf.
    SU-lovens § 24, stk. 12.
    SU-lovens § 24, stk. 12, ophæves den 1. januar 2023, jf.
    § 2, stk. 4, i lov nr. 328 af 31. marts 2020 om ændring af
    SU-loven, som ændret ved lov nr. 293 af 27. februar 2021.
    Det foreslås at ophæve § 2, stk. 4, i lov nr. 328 af 31. marts
    2020 om ændring af SU-loven, som ændret ved lov nr. 293
    af 27. februar 2021.
    Forslaget indebærer, at den hidtil gældende solnedgangs-
    klausul, hvorefter SU-lovens § 24, stk. 12, automatisk skulle
    ophæves den 1. januar 2023, vil bortfalde. Forslaget skal
    ses i sammenhæng med, at der med dette lovforslags § 3,
    stk. 4, foreslås indsat en ny solnedgangsklausul, hvorefter
    SU-lovens § 24, stk. 12, som ændres med dette lovforslags §
    1, nr. 3, i stedet foreslås ophævet den 1. januar 2024.
    5
    Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 4.
    Til § 3
    Det foreslås med stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juni
    2022, jf. dog stk. 2. Lovens stk. 1 er møntet på forhøjelse
    af fribeløb på grund af deltagelse i covid-19-beredskabet
    i støtteåret 2022. Den uddannelsessøgende kan ansøge om
    forhøjet fribeløb fra lovens ikrafttræden til og med udgan-
    gen af 2023.
    Det foreslås med stk. 2, at lovens § 1, nr. 1 og 2, træder i
    kraft den 1. januar 2023.
    Det foreslås med stk. 3, at lovens § 1, nr. 1 og 2, har
    virkning for den endelige tildeling af uddannelsesstøtte, jf.
    SU-lovens § 30, for støtteåret 2023 og senere. For tidligere
    støtteår finder de hidtil gældende regler anvendelse.
    Den foreslåede bestemmelse medfører, at det forhøjede lave-
    ste fribeløb vil gælde for hele støtteåret 2023 og derefter. De
    forhøjede fribeløbssatser vil første gang indgå i styrelsens
    indkomstkontrol for støtteåret 2023, der forventes foretaget i
    2024. Ved indkomstkontrollen sammenholdes den uddannel-
    sessøgendes samlede egenindkomst med årsfribeløbet eller
    uddannelsesfribeløbet. For støtteåret 2022 og tidligere vil de
    hidtil gældende regler fortsat finde anvendelse.
    Det foreslås med stk. 4, at § 24, stk. 12, i SU-loven, som
    ændret ved denne lovs § 1, nr. 3, ophæves den 1. januar
    2024.
    Ophævelsestidspunkt vil tage højde for, at indkomstkontrol-
    len for støtteåret 2022 foretages i løbet af kalenderåret
    2023. Uddannelsessøgende skal således senest søge om for-
    højelsen af fribeløbet inden udgangen af 2023.
    SU-loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, jf. SU-
    lovens § 63, og loven indeholder ikke hjemmel til at sætte
    loven i kraft for Færøerne og Grønland.
    Loven vil derfor heller ikke gælde for Færøerne og Grøn-
    land.
    6
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august
    2017, som ændret bl.a. ved lov nr. 464 af 29. april 2019, lov
    nr. 328 af 31. marts 2020, § 1 i lov nr. 293 af 27. februar
    2021, og senest ved § 1 i lov nr. 2400 af 14. december 2021,
    foretages følgende ændringer:
    § 24. Laveste fribeløb udgør
    1) 8.846 kr. (2019-niveau) for uddannelsessøgende, der
    modtager SU uden for klippekortet, og
    1. I § 24, stk. 1, nr. 1, ændres »8.846 kr. (2019-niveau)« til:
    »13.178 kr. (2022-niveau)«.
    2) 13.375 kr. (2019-niveau) for uddannelsessøgende, der
    modtager SU inden for klippekortet.
    2. I § 24, stk. 1, nr. 2, ændres »13.375 kr. (2019-niveau)« til:
    »17.876 kr. (2022-niveau)«.
    Stk. 2-11. ---
    Stk. 12. Årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet for støtteå-
    rene 2020 og 2021 kan for uddannelsessøgende, der deltager
    i samfundskritiske funktioner i forbindelse med beredskabet
    i forhold til covid-19, efter ansøgning forhøjes med den
    indtægt, som den uddannelsessøgende modtager herfor.
    1. I § 24, stk. 12, ændres »2020 og 2021« til: »2020-2022«.
    § 2
    I lov nr. 328 af 31. marts 2020 om ændring af SU-loven
    (Udvidede muligheder for studielån og slutlån samt forhøjel-
    se af fribeløb som følge af covid-19), som ændret ved § 2 i
    lov nr. 293 af 27. februar 2021 foretages følgende ændring:
    § 2. ---
    Stk. 4. § 24, stk. 12, i SU-loven som affattet ved denne lovs
    § 1, nr. 2, ophæves den 1. januar 2023.
    2. § 2, stk. 4 ophæves.
    7