Skriftlig fremsættelse (27. april 2022)

Tilhører sager:

Aktører:


    CE1232

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l179/20211_l179_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (27. april 2022)
    Uddannelses- og forskningsministeren (Jesper Petersen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til Lov om ændring af SU-loven (Forhøjelse af
    fribeløb)
    (Lovforslag nr. L 179)
    Lovforslaget har til hensigt at følge op på den aftale, som
    regeringen (Socialdemokratiet) indgik sammen med Dansk
    Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kri-
    stendemokraterne den 21. januar 2022 om en ny reformpak-
    ke Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer
    i fremtiden og innovative virksomheder. Med aftalen blev
    aftalepartierne enige om at ville søge SU-forligskredsens
    (regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre,
    Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Li-
    beral Alliance) opbakning til at hæve SU-fribeløbet med
    4.000 kr. om måneden, således at uddannelsessøgende får
    mulighed for at arbejde mere ved siden af uddannelsen, hvis
    de ønsker det. SU-forligskredsen har efterfølgende tilsluttet
    sig forslaget.
    Lovforslaget har endvidere til hensigt at følge op på
    aftale af 21. december 2021 mellem regeringen (Socialde-
    mokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre,
    Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Li-
    beral Alliance om mulighed for forhøjelse af SU-fribeløbet
    i 2022 for uddannelsessøgende, der deltager i samfundskriti-
    ske funktioner som led i covid-19-beredskabet, således at
    uddannelsessøgende også for støtteåret 2022 kan søge om
    forhøjet fribeløb. Dermed risikerer uddannelsessøgende ikke
    at få et krav om tilbagebetaling af SU som følge af en sær-
    lig høj indkomst på grund af deltagelse i samfundskritiske
    funktioner som led i covid-19-beredskabet. En tilsvarende
    mulighed for fribeløbsforhøjelse har været gældende for
    støtteårene 2020 og 2021.
    Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2022. Dog
    træder lovforslagets ændringer vedrørende forhøjelse af SU-
    fribeløbet med 4.000 kr. om måneden i kraft den 1. januar
    2023.
    Lovforslaget indeholder en solnedgangsklausul, der inde-
    bærer, at muligheden for forhøjet fribeløb i støtteåret 2022,
    som følge af deltagelse i covid-19-beredskabet, automatisk
    ophæves den 1. januar 2024.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 179 Folketinget 2021-22
    Uddannelses- og Forskningsmin., jf. nr. 2022-1125
    CE001232