Fremsat den 27. april 2022 af justitsministeren (Nick Hækkerup)

Fremsat den 27. april 2022 af justitsministeren (Nick Hækkerup)
Forslag
til
Lov om delvis undtagelse af den uafhængige task force om reder-, ejer-
og forsikringsforholdene vedrørende Scandinavian Star fra reglerne i lov om
offentlighed i forvaltningen m.v.
§ 1. Den uafhængige task force om reder-, ejer- og forsik-
ringsforholdene vedrørende Scandinavian Stars virksomhed
er undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen for så
vidt angår materiale, der indgår i task forcens undersøgelse.
Stk. 2. Artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-
oplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
gælder ikke for personoplysninger, der indgår i den uafhæn-
gige task force om reder-, ejer- og forsikringsforholdene
vedrørende Scandinavian Stars undersøgelse.
Stk. 3. Interne dokumenter, som er afgivet af en forvalt-
ningsmyndighed m.v. til den uafhængige task force om re-
der-, ejer- og forsikringsforholdene vedrørende Scandinavi-
an Star til brug for dennes undersøgelse, mister ikke derved
deres interne karakter.
§ 2. Loven træder i kraft den 15. juni 2022.
§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslag nr. L 183 Folketinget 2021-22
Justitsmin., j.nr. 2022-7610-0013
AA013070
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Delvis undtagelse fra reglerne i offentlighedsloven
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Begrænsning af indsigtsretten efter databeskyttelsesforordningen
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at undtage den uafhængige
task force om reder-, ejer- og forsikringsforholdene vedrø-
rende Scandinavian Star (herefter benævnt ”task forcen”) fra
reglerne i lov om offentlighed i forvaltningen (offentligheds-
loven) for så vidt angår materiale, der indgår i task forcens
undersøgelse.
Formålet med lovforslaget er desuden at begrænse retten
til indsigt i personoplysninger, jf. artikel 15 i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/679 af 27. april
2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af så-
danne oplysninger (databeskyttelsesforordningen), i relation
til task forcens virksomhed.
Lovforslaget følger op på en opfordring fra et flertal i
Folketingets følgegruppe for Scandinavian Star-undersøgel-
sen (herefter benævnt ”følgegruppen”) bestående af Social-
demokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,
Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borger-
lige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne til at fremsæt-
te et lovforslag, der giver hjemmel til, at de oplysninger, der
tilgår task forcen i undersøgelsesperioden, ikke er omfattet
af bl.a. offentlighedslovens regler om aktindsigt.
2. Baggrund
Den 12. maj 2021 blev regeringen (Socialdemokratiet) sam-
men med Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkepar-
ti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Kristen-
demokraterne enige om at iværksætte en uvildig undersø-
gelse af reder-, ejer- og forsikringsforholdene vedrørende
Scandinavian Star.
De nævnte partier blev i den forbindelse enige om at ned-
sætte task forcen til at forestå undersøgelsen.
Det følger af task forcens kommissorium af 12. maj 2021,
at task forcen har til opgave at undersøge og klarlægge
spørgsmål vedrørende reder-, ejer- og forsikringsforholdene
omkring Scandinavian Star. Herunder kan task forcen i for-
bindelse med sin undersøgelse komme ind på ejerskabet af
skibet på tidspunktet for branden og de nærmere vilkår for
overdragelsen af skibet forud for branden, herunder finan-
2
sieringen og registreringen, skibets reder- og forsikringsfor-
hold på tidspunktet for branden samt fastsættelse, udbetaling
og fordeling af forsikringssummen i forlængelse af branden,
samt omstændigheder, der kan danne grundlag for mistanke
om en sammenhæng mellem reder-, ejer- og forsikringsfol-
dene omkring Scandinavian Star og selve brandstiftelsen på
skibet.
Det fremgår af kommissoriet, at task forcen bistås af et se-
kretariat med de nødvendige kvalifikationer i form af kend-
skab til efterforskning, forsikringsforhold, køb og salg af
skibe m.v. Task forcen antager selv sekretariatet, men kan
anmode Justitsministeriet om praktisk bistand i forbindelse
hermed.
Det fremgår også af kommissoriet, at task forcen inden for
lovgivningens rammer vil kunne indhente oplysninger fra
danske myndigheder til brug for arbejdet. Det er ifølge kom-
missoriet en klar forventning, at danske myndigheder vil
samarbejde fuldt ud med task forcen og i den forbindelse
udlevere alle relevante oplysninger til task forcen, medmin-
dre der foreligger konkrete og begrundede omstændigheder,
der taler væsentligt imod. Task forcen vil også kunne anmo-
de om at få oplysninger udleveret fra private på frivilligt
grundlag. Det drejer sig f.eks. om materiale, som pårørende
eller støtteforeninger måtte have indsamlet. Ingen personer,
herunder personer der risikerer at inkriminere sig selv, vil
således være forpligtet til at udlevere materiale til brug for
task forcens arbejde.
Ifølge kommissoriet vil der desuden kunne gennemføres
mundtlige interviews med videnspersoner (f.eks. fra støtte-
foreninger), der ikke risikerer at inkriminere sig selv, med
henblik på at indsamle baggrundsinformation til brug for
arbejdet. Task forcen vil dog ikke kunne foretage afhørin-
ger. Det forudsættes i den forbindelse i kommissoriet, at task
forcen vil være opsøgende i forhold til at sikre, at relevant
materiale, som videnspersoner (f.eks. støtteforeninger m.v.)
måtte være i besiddelse af, i videst muligt omfang stilles
til rådighed for task forcen. Task forcen vil f.eks. kunne
opfordre relevante personer og støtteforeninger m.v. til at
stille relevant materiale til rådighed for task forcen.
Endvidere fremgår det af kommissoriet, at task forcen ved
afslutningen af sit arbejde afgiver en redegørelse for under-
søgelsen og dens resultater, der skal være udfærdiget på
en sådan måde, at den er egnet til offentliggørelse. Redegø-
relsen skal indeholde en begrundet vurdering af, om der
er grundlag for at iværksætte yderligere politimæssig efter-
forskning af forhold, der ikke er strafferetligt forældet.
Task forcen er med kommissoriet anmodet om at færdiggøre
sit arbejde inden for ca. halvandet år fra nedsættelsen. Det er
endvidere forudsat, at task forcen afgiver halvårlige statusre-
degørelser til følgegruppen.
Task forcen påbegyndte formelt sit arbejde pr. 15. oktober
2021.
Task forcen var i januar og februar 2022 i dialog med følge-
gruppen omkring mulighederne for at undtage task forcens
virksomhed fra reglerne om aktindsigt. Fra dialogen kan
fremhæves, at task forcen ved brev af 24. februar 2022 skrev
bl.a. således til følgegruppen:
”Som anført er det Task Forcens vurdering, at det kan skade
undersøgelsen, hvis der bliver adgang til offentlighed om det
materiale, der løbende stilles til rådighed for Task Forcen.
Dette af flere årsager:
– Task Forcen indsamler en meget stor mængde materia-
le. Det er ikke muligt på et givet tidspunkt, hvor en
anmodning om aktindsigt måtte indgives, med sikkerhed
at vurdere, hvorvidt de oplysninger, der anmodes om, er
relevante for en evt. senere politimæssig efterforskning,
og derfor, om deres udlevering ville kunne hindre senere
efterforskningsmæssige skridt.
– Task Forcen indsamler løbende information via inter-
views. Det er allerede nu tydeligt, at flere interviewede
er bekymrede for mulige konsekvenser af at give sådan-
ne interviews, idet de frygter, at den information, de
sidder inde med, og gerne vil meddele Task Forcen,
skulle komme udenforstående til kendskab.
– Task Forcen forsøger, med Justitsministeriets assistance,
at indhente materiale, der er i fremmede myndigheders
besiddelse. Det må antages, at muligheden for, at Task
Forcens anmodning bliver imødekommet kraftigt redu-
ceres, hvis ikke Task Forcen kan garantere, at materialet
vil blive underlagt mindst den samme fortrolighed, som
det har hos den udleverende, fremmede myndighed.
[…]
På den baggrund skal Task Forcen anmode om, at der etab-
leres en lovhjemmel til, at de oplysninger, der tilgår Task
Forcen, ikke er omfattet af blandt andet offentlighedslovens
regler om aktindsigt.”
Et flertal i følgegruppen bestående af Socialdemokratiet,
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konser-
vative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal
Alliance og Kristendemokraterne opfordrede herefter ved
brev af 6. marts 2022 justitsministeren til at fremsætte et
lovforslag, der giver hjemmel til, at de oplysninger, der til-
går task forcen i undersøgelsesperioden, ikke er omfattet af
bl.a. offentlighedslovens regler om aktindsigt.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Delvis undtagelse fra reglerne i offentlighedsloven
3.1.1. Gældende ret
Task forcen er oprettet som en selvstændig forvaltningsmyn-
dighed og er som følge heraf undergivet bl.a. reglerne om
aktindsigt i offentlighedsloven.
Det indebærer, at task forcen er forpligtet til at behandle
3
anmodninger om aktindsigt i oplysninger m.v., der indgår
i task forcens undersøgelse, herunder oplysninger modtaget
fra myndigheder og private. Det indebærer også, at task for-
cen er forpligtet til at behandle anmodninger om aktindsigt
i task forcens sager om administrative forhold, eksempelvis
sager om task forcens budgetter og regnskaber.
Det følger af offentlighedslovens § 7, stk. 1, at enhver som
udgangspunkt kan forlange at blive gjort bekendt med doku-
menter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v.
som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med
dens virksomhed. Retten til aktindsigt omfatter med de i §§
19-35 nævnte undtagelser alle dokumenter, der vedrører den
pågældende sag, og indførelser i journaler, registre og andre
fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter,
jf. stk. 2.
Det følger endvidere af offentlighedslovens § 8, at den,
hvis personlige forhold er omtalt i et dokument, med de
undtagelser, der er nævnt i §§ 19-29 og § 35, kan forlange
at blive gjort bekendt med oplysningerne herom (såkaldt
egenacces). Det gælder dog ikke, i det omfang de hensyn,
der er nævnt i §§ 31-33, eller hensynet til den pågældende
selv eller andre med afgørende vægt taler imod.
Efter offentlighedslovens § 11, stk. 1, kan enhver forlan-
ge, at en forvaltningsmyndighed foretager og udleverer en
sammenstilling af foreliggende oplysninger i myndighedens
databaser, hvis sammenstillingen kan foretages ved få og
enkle kommandoer (såkaldt dataudtræk). Hvis oplysninger-
ne er omfattet af §§ 19-35, gælder sammenstillingsretten
kun, hvis de hensyn, der er nævnt i disse bestemmelser, kan
tilgodeses gennem anonymisering el.lign., der kan foretages
ved få og enkle kommandoer. Retten til at få foretaget en
sammenstilling gælder desuden ikke, hvis oplysningerne al-
lerede er offentliggjort i egnet form eller format.
Det følger af offentlighedslovens § 23, stk. 1, at retten til
aktindsigt ikke omfatter interne dokumenter. Som interne
dokumenter anses bl.a. dokumenter, der ikke er afgivet til
udenforstående. Interne dokumenter, der afgives til udenfor-
stående, mister deres interne karakter, medmindre afgivelsen
sker af retlige grunde, til forskningsmæssig brug eller af
andre lignende grunde, jf. stk. 2. Det antages i den forbin-
delse, at interne dokumenter, der afgives til en advokatun-
dersøgelse el.lign., ikke derved mister deres interne karakter,
jf. herved Mohammad Ahsan, Offentlighedsloven med kom-
mentarer, 2. udgave (2020), s. 504f.
Offentlighedslovens § 28, stk. 1, fastsætter en pligt til at
meddele aktindsigt i oplysninger om en sags faktiske grund-
lag, i det omfang oplysningerne er relevante for sagen, selv
om dokumentet, som de pågældende oplysninger fremgår af,
er undtaget fra aktindsigt i medfør af bl.a. lovens § 23. Det
samme gælder oplysninger om eksterne faglige vurderinger.
Efter offentlighedslovens § 30, nr. 1, omfatter retten til akt-
indsigt ikke oplysninger om enkeltpersoners rent private,
herunder økonomiske, forhold.
Efter offentlighedslovens § 30, nr. 2, omfatter retten til
aktindsigt ikke oplysninger om tekniske indretninger eller
fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold
el.lign., for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning
for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at
anmodningen ikke imødekommes.
Efter offentlighedslovens § 32, stk. 1, kan retten til aktind-
sigt af hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser m.v.,
herunder forholdet til andre lande eller internationale orga-
nisationer, begrænses, i det omfang fortrolighed følger af
EU-retlige eller folkeretlige forpligtelser el.lign. Retten til
aktindsigt kan herudover begrænses, i det omfang det er
nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets
udenrigspolitiske interesser m.v., herunder forholdet til an-
dre lande eller internationale organisationer, jf. stk. 2.
Efter offentlighedslovens § 33, nr. 1, kan retten til aktindsigt
begrænses, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse
af væsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning og for-
følgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lign. og
beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om straffe-
retlig eller disciplinær forfølgning.
Det fremgår af offentlighedslovens § 33, nr. 5, at retten til
aktindsigt kan begrænses, i det omfang det er nødvendigt
til beskyttelse af væsentlige hensyn til private og offentlige
interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige
karakter er påkrævet.
Offentlighedslovens §§ 13, stk. 1, og 15, stk. 1, indeholder
regler om henholdsvis notat- og journaliseringspligt. Notat-
pligten i lovens § 13 indebærer, at der i sager, hvor der
vil blive truffet afgørelse af en myndighed m.v., skal den
pågældende myndighed m.v., når den mundtligt eller på
anden måde bliver bekendt med oplysninger om en sags
faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, der er af
betydning for sagens afgørelse, snarest muligt gøre notat om
indholdet af oplysningerne eller vurderingerne. Det gælder
dog ikke, hvis oplysningerne eller vurderingerne i øvrigt
fremgår af sagens dokumenter. Journaliseringspligten i lo-
vens § 15 indebærer, at dokumenter, der er modtaget eller
afsendt af en forvaltningsmyndighed som led i administra-
tiv sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed, skal
journaliseres, i det omfang dokumentet har betydning for
en sag eller sagsbehandlingen i øvrigt. Det samme gælder
interne dokumenter i endelig form.
3.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Et flertal i følgegruppen (bestående af Socialdemokratiet,
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konser-
vative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal
Alliance og Kristendemokraterne) har den 6. marts 2022
opfordret justitsministeren til at fremsætte et lovforslag, der
giver hjemmel til, at de oplysninger, der tilgår task forcen
i undersøgelsesperioden, ikke er omfattet af bl.a. offentlig-
hedslovens regler om aktindsigt.
4
Følgegruppens opfordring skal ses i lyset af, at task forcen
vurderer, at det vil kunne skade undersøgelsen vedrørende
Scandinavian Star, hvis der bliver offentlighed om det mate-
riale, der løbende stilles til rådighed for task forcen. Task
forcen har i den forbindelse peget på risikoen for bl.a.,
at udlevering af oplysninger fra undersøgelsen vil kunne
hindre gennemførelsen af efterforskningsmæssige skridt i
en eventuel efterfølgende politimæssig efterforskning, og at
flere interviewede har givet udtryk for bekymring for mulige
konsekvenser af at give sådanne interviews, idet de frygter,
at den information, de ønsker at dele med task forcen, vil
kunne komme udenforstående til kendskab. Task forcen har
også peget på risikoen for, at andre landes myndigheder
ikke vil bidrage med oplysninger, hvis oplysningerne ikke
behandles med den nødvendige fortrolighed.
Det er Justitsministeriets vurdering, at det materiale, der ind-
går i task forcens undersøgelse, i vidt omfang vil kunne und-
tages fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens bestem-
melser, herunder § 23, § 30, nr. 1 og 2, § 32 samt § 33, nr.
1 og 5. Justitsministeriet kan imidlertid ikke udelukke, at der
vil kunne opstå situationer, hvor offentlighedslovens regler
om aktindsigt m.v. kan føre til en videre grad af offentlighed
i oplysninger, der indgår i task forcens undersøgelse, end
hvad der måtte skønnes hensigtsmæssigt af hensyn til f.eks.
en mulig efterfølgende efterforskning.
Justitsministeriet vurderer i den forbindelse, at behovet for
at undtage materiale, der indgår i task forcens undersøgelse,
i første omgang knytter sig til materiale, som task forcen har
modtaget fra andre. Det svarer til det behov, som task forcen
har peget på.
Justitsministeriet vurderer imidlertid, at varetagelsen af de
nævnte hensyn til bl.a. effektiviteten af fremtidige efter-
forskningsskridt og til privates og andre landes myndighe-
ders mulighed for i fortrolighed at kunne bidrage med oplys-
ninger til undersøgelsen tilsiger, at også andet materiale, der
indgår i task forcens undersøgelse, bør være undtaget fra
retten til aktindsigt. Der kan i den forbindelse henvises til,
at eksempelvis materiale, som task forcen selv opretter, i
vidt omfang må antages at indeholde oplysninger, som task
forcen har modtaget fra andre.
Det foreslås på denne baggrund med lovforslaget, at task
forcens virksomhed undtages fra offentlighedsloven for så
vidt angår materiale, der indgår i task forcens undersøgel-
se. Herved sigtes til materiale, som vedrører den indholds-
mæssige del af task forcens undersøgelse, således som den
er defineret i task forcens kommissorium.
Derimod vil materiale, som ikke knytter sig til den indholds-
mæssige del af task forcens undersøgelse, fortsat være om-
fattet af offentlighedslovens regler. Det gælder f.eks. oplys-
ninger om administrative forhold i task forcen.
Lovforslaget indebærer således, at der ikke vil være ret
til aktindsigt i materiale, der indgår i task forcens igang-
værende undersøgelse vedrørende Scandinavian Star. Sådan-
ne anmodninger vil med lovforslaget uden videre kunne
afslås. Tilsvarende vil task forcen ikke være forpligtet til at
iagttage notat- og journaliseringspligten i relation til sådant
materiale, idet det dog forudsættes, at task forcen i praksis
indretter sit arbejde på en sådan måde, at der eksempelvis
gøres notat vedrørende faktiske oplysninger og eksterne fag-
lige vurderinger, som task forcen bliver bekendt med, f.eks.
gennem interviews.
Lovforslaget ændrer ikke på det forhold, at der fortsat vil
kunne søges aktindsigt hos danske myndigheder i materiale,
som myndighederne har udleveret til task forcen til brug for
dennes undersøgelse.
Justitsministeriet har dog i den forbindelse fundet det rig-
tigst at præcisere i lovforslaget, at interne dokumenter, som
er afgivet af en forvaltningsmyndighed m.v. til task forcen
til brug for dennes undersøgelse, ikke derved mister deres
interne karakter.
Dette svarer til den praksis, der som nævnt antages at gælde
i medfør af offentlighedslovens § 23, stk. 2, i relation til
internt materiale, der udleveres til brug for en advokatun-
dersøgelse el.lign.
Formålet med præciseringen er at understrege, at danske
myndigheder vil kunne videregive internt materiale til task
forcen til brug for dennes undersøgelse uden derved at pris-
give beskyttelsen af det pågældende materiale.
Det er i den forbindelse en betingelse, at de interne doku-
menter afgives til task forcen »til brug for dennes undersø-
gelse«. Hvis dokumenterne afgives til task forcen i en anden
sammenhæng, vil materialet i udgangspunktet miste sin in-
terne karakter.
Task forcen skal ved afslutningen af sit arbejde afgive en
redegørelse for undersøgelsen og dens resultater, der skal
være udfærdiget på en sådan måde, at den er egnet til of-
fentliggørelse. Det forudsættes, at task forcen herefter vil
blive nedlagt, og at task forcen i den forbindelse vil tilba-
gelevere materiale, som task forcen har fået udleveret, til
de respektive myndigheder og private. Dette vil svare til
den fremgangsmåde, som i almindelighed følges for under-
søgelseskommissioner. Det forudsættes endvidere, at task
forcen vil overlevere det materiale, som task forcen selv har
udarbejdet, og som måtte være bevaringsværdigt, til Rigsar-
kivet i medfør af arkivlovens regler. Task forcen har ikke
til opgave som led i sin undersøgelse at træffe afgørelser i
forvaltningslovens forstand, og der lægges derfor ikke med
lovforslaget op til at undtage task forcens virksomhed fra
forvaltningslovens regler om partsaktindsigt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, stk. 1 og 3, og
bemærkningerne hertil.
5
3.2. Begrænsning af indsigtsretten efter databeskyttelses-
forordningen
3.2.1. Gældende ret
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk.
1, at den registrerede har ret til at få den dataansvarliges
bekræftelse på, om personoplysningerne vedrørende den på-
gældende behandles, og i givet fald adgang til personoply-
sningerne. Endvidere har den registrerede ret til at modtage
en række informationer, som er oplistet i bestemmelsen. Det
drejer sig bl.a. om oplysninger om formålet med behandlin-
gen af oplysningerne, de berørte kategorier af personoplys-
ninger, der er omfattet af behandlingen, og om muligt det
påtænkte tidsrum, hvor personoplysningerne vil blive opbe-
varet.
Det følger endvidere af forordningens artikel 15, stk. 3, at
den dataansvarlige i forbindelse med indsigtsanmodninger
skal udlevere en kopi af de personoplysninger, der behand-
les.
Efter § 22, stk. 1, i databeskyttelsesloven (lov nr. 502 af 23.
maj 2018) kan der bl.a. gøres undtagelse til forordningens
artikel 15, hvis den registreredes interesse i oplysningerne
findes at burde vige for afgørende hensyn til private interes-
ser, herunder hensynet til den pågældende selv.
Efter databeskyttelseslovens § 22, stk. 2, kan der endvidere
gøres undtagelse fra bl.a. forordningens artikel 15, hvis den
registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne
findes at burde vige for afgørende hensyn til en række opli-
stede offentlige interesser. Det drejer sig bl.a. om hensynet
til statens sikkerhed, forebyggelse, efterforskning, afsløring
eller retsforfølgning af strafbare handlinger eller fuldbyrdel-
se af strafferetlige sanktioner, Den Europæiske Unions eller
en medlemsstats generelle samfundsinteresser eller håndhæ-
velsen af civilretlige krav.
Endvidere kan oplysninger, der behandles for den offentlige
forvaltning som led i administrativ sagsbehandling, efter
databeskyttelseslovens § 22, stk. 3, undtages fra retten til
indsigt efter databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1,
i samme omfang som efter reglerne i §§ 19-29 og § 35 i
offentlighedsloven.
Databeskyttelseslovens § 22, stk. 3, med sin henvisning til
offentlighedslovens §§ 19-29 og § 35, er indført for at sikre,
at forvaltningsmyndigheders behandling af oplysninger kan
undtages fra retten til indsigt i samme udstrækning som efter
offentlighedslovens regler om egenacces, jf. offentlighedslo-
vens § 8.
Databeskyttelseslovens § 22 er indført inden for rammerne
af databeskyttelsesforordningens artikel 23, jf. nærmere her-
om nedenfor.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 1, er der
mulighed for ved lovgivningsmæssige foranstaltninger i EU-
retten eller medlemsstaternes nationale ret at begrænse ræk-
kevidden af de forpligtelser og rettigheder, der er omhandlet
i bl.a. artikel 15 om den registreredes indsigtsret, når en
sådan begrænsning respekterer det væsentligste indhold af
de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og er
en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demo-
kratisk samfund af hensyn til en række nærmere oplistede
hensyn.
En sådan begrænsning kan bl.a. ske af hensyn til statens sik-
kerhed, forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsfor-
følgning af strafbare handlinger eller fuldbyrdelse af straffe-
retlige sanktioner, herunder beskyttelse mod og forebyggel-
se af trusler mod den offentlige sikkerhed, andre vigtige
målsætninger i forbindelse med beskyttelse af Den Europæ-
iske Unions eller en medlemsstats generelle samfundsinte-
resser og håndhævelse af civilretlige krav.
Af databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 2, fremgår
det, at navnlig enhver lovgivningsmæssig foranstaltning, der
er omhandlet i stk. 1, som minimum, hvor det er relevant,
skal indeholde specifikke bestemmelser vedrørende formå-
lene med behandlingen eller kategorierne af behandling, ka-
tegorierne af personoplysninger, rækkevidden af de indførte
begrænsninger, garantierne for at undgå misbrug eller ulov-
lig adgang eller overførsel, specifikation af den dataansvarli-
ge eller kategorierne af dataansvarlige, opbevaringsperioder
og de gældende garantier under hensyntagen til behandlin-
gens karakter, omfang og formål eller kategorier af behand-
ling, risiciene for de registreredes rettigheder og frihedsret-
tigheder, og de registreredes ret til at blive underrettet om
begrænsningen, medmindre dette kan skade formålet med
begrænsningen
3.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Det er Justitsministeriets vurdering, at de hensyn, som taler
for at undtage task forcens virksomhed fra offentlighedslo-
ven for så vidt angår materiale, der indgår i task forcens
undersøgelse, jf. pkt. 3.1.2 ovenfor, også taler for at begræn-
se den registreredes ret til indsigt, jf. databeskyttelsesforord-
ningens artikel 15, i personoplysninger i task forcens virk-
somhed.
Med lovforslaget lægges der derfor op til, at databeskyttel-
sesforordningens artikel 15 ikke skal gælde for personoplys-
ninger, der indgår i task forcens undersøgelse. Dette vil in-
debære, at task forcen uden videre vil kunne afslå eventuelle
anmodninger om indsigt, der vedrører sådanne personoplys-
ninger.
Lovforslaget indebærer bl.a., at indsigtsretten ikke vil gælde
i relation til personoplysninger, som indgår i det materiale,
der vedrører den indholdsmæssige del af task forcens under-
søgelse. Derimod vil indsigtsretten i det hele omfatte task
forcens administrative forhold.
Det er Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede ord-
6
ning, der som nævnt varetager hensynet til en effektiv
gennemførelse af task forcens undersøgelse, kan fastsættes
indenfor rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel
23.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, stk. 2, og bemærk-
ningerne hertil.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vil indebære, at task forcen uden videre vil
kunne afslå aktindsigtsanmodninger efter offentlighedsloven
og anmodninger om indsigt efter databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 15 for så vidt angår oplysninger m.v., der indgår
i task forcens undersøgelse.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke
relevante for lovforslaget.
Det vurderes, at lovforslaget i øvrigt hverken har økono-
miske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for
det offentlige.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Det vurderes, at lovforslaget hverken har økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil indebære, at der ikke vil være ret til aktind-
sigt efter offentlighedslovens regler i materiale, der indgår
i task forcens undersøgelse, og at der ikke vil være ret til
indsigt i egne personoplysninger, der indgår i task forcens
undersøgelse.
7. Klimamæssige konsekvenser
Det vurderes, at lovforslaget ikke har klimamæssige konse-
kvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Det vurderes, at lovforslaget ikke har miljø- og naturmæssi-
ge konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indebærer en begrænsning af retten til indsigt
efter databeskyttelsesforordningens artikel 15 for så vidt an-
går personoplysninger, der indgår i task forcens undersøgel-
se. Det er Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede
ordning kan fastsættes indenfor rammerne af databeskyttel-
sesforordningens artikel 23. Der henvises til pkt. 3.2 om
lovforslagets forhold til databeskyttelsesforordningen.
Lovforslaget indeholder i øvrigt ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. marts 2022
til den 12. april 2022 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Amnesty International, Berlingske Media,
Dagbladet Information, Danmarks Radio, Danmarks Me-
die- og Journalisthøjskole, Dansk Folkeoplysnings Samråd,
Dansk Journalistforbund, Danske Advokater, Danske Me-
dier, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den uaf-
hængige task force om reder-, ejer- og forsikringsforholde-
ne vedrørende Scandinavian Star, Institut for Menneskeret-
tigheder, Domstolsstyrelsen, Juridisk Institut – Syddansk
Universitet, Juridisk Institut – Aalborg Universitet, Juridisk
Institut – Aarhus Universitet, Justitia, Jyllands-Posten, Kri-
steligt Dagblad, Københavns Universitet – Det Juridiske
Fakultet, Politiken, Retspolitisk Forening, samtlige byret-
ter, Scandinavian Stars Danske Støtteforening, TV2/DAN-
MARK A/S, Vestre Landsret og Østre Landsret.
7
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indebærer en begrænsning af retten til indsigt efter databeskyttelsesforord-
ningens artikel 15 for så vidt angår personoplysninger, der indgår i task forcens under-
søgelse. Det er Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede ordning kan fastsættes
indenfor rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 23. Der henvises til pkt.
3.2 om lovforslagets forhold til databeskyttelsesforordningen. Lovforslaget indeholder i
øvrigt ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de principper for
implementering af erhvervsrettet
EU-regulering/ Går videre end
minimumskrav i EU-regulering
(sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Task forcen er oprettet som en selvstændig forvaltningsmyn-
dighed og er som følge heraf undergivet bl.a. reglerne om
aktindsigt i offentlighedsloven. Herudover er task forcen
underlagt reglerne om indsigt i artikel 15 i databeskyttelses-
forordningen.
Dette indebærer, at task forcen er forpligtet at behandle an-
modninger om aktindsigt m.v. efter offentlighedsloven og
anmodninger om indsigt i personoplysninger efter databe-
skyttelsesforordningens artikel 15.
For en nærmere beskrivelse af reglerne i offentlighedsloven
og databeskyttelsesordningen henvises til pkt. 3.1.1 og 3.2.1
i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås i stk. 1, at den uafhængige task force om re-
der-, ejer- og forsikringsforholdene vedrørende Scandinavi-
an Stars virksomhed er undtaget fra offentlighedsloven for
så vidt angår materiale, der indgår i task forcens undersøgel-
se.
Den foreslåede bestemmelse indebærer navnlig, at der ikke
vil være ret til aktindsigt efter offentlighedslovens regler i
materiale, der indgår i task forcens undersøgelse, og at task
forcen således uden videre vil kunne afslå anmodninger om
aktindsigt heri.
Med udtrykket »indgår i task forcens undersøgelse« sigtes
til materiale, som vedrører den indholdsmæssige del af task
forcens undersøgelse, således som den er defineret i task
forcens kommissorium. Det samme gælder, hvis kommisso-
riet måtte blive udvidet. For en beskrivelse af kommissoriet
henvises til pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Omfattet af bestemmelsen er herefter bl.a. materiale (doku-
menter, oplysninger, lydfiler, videoklip m.v.), som task for-
cen har modtaget fra danske eller udenlandske myndigheder
til brug for undersøgelsen. Det samme gælder materiale,
som danske eller udenlandske private personer, virksomhe-
der, foreninger m.v. har udleveret til task forcen til brug for
dennes undersøgelse.
8
Desuden omfatter begrebet materiale, som task forcen selv
har oprettet som led i undersøgelsen, herunder referater,
notater, udkast til redegørelse m.v. Det kan efter omstændig-
hederne også omfatte e-mails, breve m.v., som task forcen
har sendt til udenforstående, hvis det er sket som led i un-
dersøgelsen.
Uden for begrebet falder derimod materiale, som ikke knyt-
ter sig til den indholdsmæssige del af task forcens under-
søgelse. Det gælder f.eks. oplysninger om administrative
forhold i task forcen. Anmodninger om aktindsigt i sådanne
forhold vil skulle behandles i medfør af offentlighedslovens
almindelige regler. Det drejer sig eksempelvis om anmod-
ninger om aktindsigt i sager om task forcens budgetter og
regnskaber.
Bestemmelsen i stk. 1 indebærer også, at task forcen ikke vil
være forpligtet til at iagttage offentlighedslovens regler om
notat- og journaliseringspligten i relation til materiale, der
indgår i task forcens undersøgelse, idet det dog forudsættes,
at task forcen i praksis indretter sit arbejde på en sådan
måde, at der eksempelvis gøres notat vedrørende faktiske
oplysninger og eksterne faglige vurderinger, som task forcen
bliver bekendt med, f.eks. gennem interviews.
Lovforslaget ændrer ikke på det forhold, at der fortsat vil
kunne søges aktindsigt hos danske myndigheder i materiale,
som myndighederne har udleveret til task forcen til brug for
dennes undersøgelse.
Det foreslås i stk. 2, at artikel 15 i databeskyttelsesforord-
ningen ikke gælder for personoplysninger, der indgår i den
uafhængige task force om reder-, ejer- og forsikringsforhol-
dene vedrørende Scandinavian Stars undersøgelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at retten til indsigt
efter databeskyttelsesforordningens artikel 15 ikke gælder i
relation til personoplysninger, der indgår i det materiale, der
vedrører den indholdsmæssige del af task forcens undersø-
gelse.
Udtrykket »indgår i task forcens undersøgelse« skal forstås
på samme måde som det tilsvarende begreb i den foreslåede
bestemmelse i § 1, stk. 1.
Bestemmelsen vil medføre, at task forcen ikke skal behandle
anmodninger om indsigt i personoplysninger, der indgår i
task forcens undersøgelse. Sådanne anmodninger vil således
kunne afvises med henvisning til, at indsigtsretten efter da-
tabeskyttelsesforordningens artikel 15 ikke gælder for så
vidt angår disse oplysninger. Indsigtsretten vil dog i det hele
omfatte taskforcens administrative forhold.
Det foreslås i stk. 3, at interne dokumenter, som er afgivet
af en forvaltningsmyndighed m.v. til den uafhængige task
force om reder-, ejer- og forsikringsforholdene vedrørende
Scandinavian Star til brug for dennes undersøgelse, ikke
derved mister deres interne karakter.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at præcisere,
at danske myndigheder m.v. vil kunne videregive internt
materiale til task forcen til brug for dennes undersøgelse
uden derved at prisgive beskyttelsen af det pågældende ma-
teriale.
Det er en betingelse, at de interne dokumenter afgives til
task forcen »til brug for dennes undersøgelse«. Hvis doku-
menterne afgives til task forcen i en anden sammenhæng, vil
de i udgangspunktet miste deres interne karakter.
Det forudsættes i den forbindelse, at danske myndigheder
m.v. også vil kunne udlevere andet materiale, der hos myn-
dighederne m.v. vil kunne undtages fra aktindsigt i medfør
af offentlighedslovens øvrige bestemmelser, uden at myn-
digheden m.v. derved prisgiver det pågældende beskyttelses-
hensyn. Det gælder eksempelvis i relation til politiets og
anklagemyndighedens videregivelse af dokumenter og op-
lysninger, der hos politiet og anklagemyndigheden vil kunne
undtages fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens §
19 og § 33, nr. 1. Sådant materiale vil således fortsat kun-
ne undtages fra aktindsigt hos den afgivende myndighed,
uanset at materialet er udleveret til task forcen til brug for
dennes undersøgelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 og 3.2.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 15. juni 2022.
Bestemmelsen vil indebære, at anmodninger om aktindsigt
m.v. efter offentlighedsloven eller anmodninger om indsigt
efter artikel 15 i databeskyttelsesforordningen, som ikke er
afgjort på tidspunktet for lovens ikrafttræden, skal behandles
efter de nye regler. Det vil sige, at task forcen kan afvise at
(færdig)behandle sådanne anmodninger.
Den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 3, vil også finde
anvendelse for så vidt angår interne dokumenter, der før
lovens ikrafttræden er afgivet af en forvaltningsmyndighed
m.v. til task forcen til brug for dennes undersøgelse.
Til § 3
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grøn-
land.
9