Fremsat den 27. april 2022 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Fremsat den 27. april 2022 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private
grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om kommunale
internationale grundskoler
(Forlængelse af frihedsgrader til håndtering af faglige udfordringer som følge af covid-19 i skoleåret 2022/23 og etablering af
mulighed for fjernundervisning)
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1887 af 1.
oktober 2021, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27.
december 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5. marts 2019 og lov nr.
2047 af 14. november 2021, foretages følgende ændringer:
1. I § 16 c indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Undervisningen kan i begrænset omfang tilrette-
lægges som fjernundervisning, hvis det ud fra en pædago-
gisk vurdering er til gavn for den enkelte elev og tilgodeser
klassens samlede behov. Deltagelse i fjernundervisning kan
kun finde sted efter aftale med forældrene, jf. § 54.«
2. I § 16 e, stk. 1, ændres ”2021/22” til: ”2022/23”.
3. I § 40, stk. 7, 3. pkt., ændres ”2021/22” til: ”2022/23”.
4. I § 54, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter ”12-14,”: ”16 c, stk.
3,”.
§ 2
I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1656 af 9. august 2021, som ændret
ved § 1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018 og § 1 i lov nr. 563 af 7.
maj 2019, foretages følgende ændring:
1. I § 1 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Undervisningen kan i begrænset omfang tilrette-
lægges som fjernundervisning, hvis det ud fra en pædago-
gisk vurdering er til gavn for den enkelte elev og tilgodeser
klassens samlede behov. Deltagelse i fjernundervisning kan
kun finde sted efter aftale med forældrene.«
§ 3
I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1903 af 6. oktober 2021, som ændret
ved lov nr. 383 af 28. marts 2022, foretages følgende
ændring:
1. I § 2 indsættes som stk. 12:
»Stk. 12. Undervisningen kan i begrænset omfang tilret-
telægges som fjernundervisning, hvis det ud fra en pædago-
gisk vurdering er til gavn for den enkelte elev og tilgodeser
klassens samlede behov. Deltagelse i fjernundervisning kan
kun finde sted efter aftale med forældrene.«
§ 4
I lov om kommunale internationale grundskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 599 af 20. maj 2019, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 2155 af 27. november 2021, foretages følgende
ændring:
1. I § 4 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Undervisningen kan i begrænset omfang tilrette-
lægges som fjernundervisning, hvis det ud fra en pædago-
gisk vurdering er til gavn for den enkelte elev og tilgodeser
klassens samlede behov. Deltagelse i fjernundervisning kan
kun finde sted efter aftale med forældrene.«
§ 5
I lov nr. 2047 af 14. november 2021 ændring af lov
om folkeskolen (Frihedsgrader til håndtering af faglige
udfordringer som følge af covid-19 hos elever i folkeskolen
i skoleåret 2021/22) foretages følgende ændring:
Lovforslag nr. L 175 Folketinget 2021-22
Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 22/07222
DA000836
1. I § 2, stk. 2, udgår: ”, § 16 e i lov om folkeskolen som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, § 40, stk. 7, 3. pkt., i lov
om folkeskolen som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3,”.
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2022.
Stk. 2. § 16 e i lov om folkeskolen som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 2, og § 40, stk. 7, 3. pkt., i lov om folkeskolen
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, ophæves den 1. august
2023.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Mulighed for fjernundervisning
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Folkeskoleloven
2.1.1.2. Lov om friskoler og private grundskoler m.v.
2.1.1.3. Lov om efterskoler og frie fagskoler
2.1.1.4. Lov om kommunale internationale grundskoler
2.1.1.5. Regler om nødundervisning
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.1.3.1. Folkeskoleloven
2.1.3.2. Lov om friskoler og private grundskoler m.v.
2.1.3.3. Lov om efterskoler og frie fagskoler
2.1.3.4. Lov om kommunale internationale grundskoler
2.2. Fuld afkortning af skoleugens længde
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Målsætningen om fuld kompetencedækning
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Socialistisk Fol-
keparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti,
Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har den 11. marts 2022
indgået aftale om at forlænge de udvidede frihedsgrader
om fuld kompetencedækning og konverteringen af den un-
derstøttende undervisning i folkeskolen i skoleåret 2022/23
og om muligheden for at anvende fjernundervisning i grund-
skolen.
Frihedsgraderne har som følge af covid-19 pandemien været
gældende både for skoleåret 2020/21 og 2021/22. Den større
fleksibilitet og frihed for de enkelte skoler giver rammer for
at løfte fagligheden og sikre den gode trivsel efter endnu
et år, hvor covid-19 har presset både elever og ansatte i
folkeskolen.
Skolerne og kommunerne har sat stor pris på den frihed til
at tilrettelægge undervisningen ud fra, hvad der giver mest
faglig mening for eleverne, i det forgangne skoleår. Aftale-
partierne mener på den baggrund, at der er god grund til at
samle nogle flere erfaringer med frihedsgraderne i det kom-
mende skoleår og drøfte med folkeskolens parter, hvordan
frihedsgraderne bedst gribes an fremover.
Aftalepartierne er optaget af at bygge videre på den positive
læring fra håndteringen af covid-19-pandemien i grundsko-
len, herunder skolernes erfaringer med at anvende fjernun-
dervisning og virtuel undervisning i grundskolen.
Nærværende lovforslag har til hensigt at implementere rege-
ringens aftale af 11. marts 2022 om frihedsgrader til hånd-
tering af faglige udfordringer som følge af covid-19 hos
elever i folkeskolen i skoleåret 2022/23 og etablering af
mulighed for fjernundervisning m.v.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Mulighed for fjernundervisning
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Folkeskoleloven
Den almindelige undervisning i folkeskolen baserer sig på,
at eleverne er fysisk til stede i undervisningen. Skolelederen
skal bl.a. påse, at eleverne deltager i undervisningen og
registrere årsagen til udeblivelse fra undervisningen.
Gældende lovgivning på Børne- og Undervisningsministe-
riets område indeholder ikke bestemmelser, som giver mu-
lighed for at tilrettelægge den almindelige undervisning i
folkeskolen som fjernundervisning.
Fjernundervisning og virtuel undervisning kan efter om-
stændighederne anvendes som led i sygeundervisningen i
henhold til folkeskolelovens § 23.
Efter folkeskolelovens § 23, stk. 1, undervises elever, der
gennem længere tid på grund af smittefare eller af hensyn til
deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i skolen, i
deres hjem eller på den institution, hvor de opholder sig.
Det følger af folkeskolelovens § 23, stk. 2, at det påhviler
kommunalbestyrelsen at indrette undervisning efter stk. 1 på
de i kommunen beliggende sygehuse, hospitaler og andre
institutioner, som modtager børn i alderen 6 -18 år, medmin-
dre der på anden måde sørges for børnenes undervisning. In-
stitutionen skal stille egnede lokaler til rådighed.
Efter folkeskolelovens § 23, stk. 3, fastsætter børne- og
undervisningsministeren regler om undervisning efter stk. 1
og 2.
Herudover giver folkeskoleloven muligheder for at tilrette-
lægge undervisningen på andre måder end ved elevernes
3
fremmøde til undervisning på skolen. Det gælder folkesko-
lelovens § 3, stk. 4 og 5, om åben skole og § 16 c om
ekskursioner og lejrskoler m.v.
De almindelige regler for undervisningens tilrettelæggelse
m.v. fremgår af folkeskolelovens § 18 og § 19, stk. 1.
Efter folkeskolelovens § 18, stk. 1, skal undervisningens
tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejds-
former, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, i
alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt
emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov
og forudsætninger.
Det følger af folkeskolelovens § 18, stk. 2, at det påhviler
skolelederen at sikre, at det undervisende personale, der er
tilknyttet klassen, planlægger og tilrettelægger undervisnin-
gen, så alle elever udvikler sig fagligt og alsidigt, herunder
socialt, og trives i skolens faglige og sociale fællesskaber.
Efter folkeskolelovens § 18, stk. 3, skal undervisningens
indhold i de fag, hvor der er prøver, jf. § 14, desuden fast-
lægges således, at kravene i de enkelte fag ved prøverne kan
opfyldes.
Det fremgår af folkeskolelovens § 18, stk. 4, at på hvert
klassetrin og i hvert fag samarbejder lærere og pædagoger,
jf. § 29 a, løbende med den enkelte elev om fastlæggelse
af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges
under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsfor-
mer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå
i samarbejde mellem lærere henholdsvis pædagoger, jf. § 29
a, og elever.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 18, stk. 5, at det
undervisende personale, der er tilknyttet klassen, samarbej-
der med eleverne om løsning af særlige opgaver i forhold
til klassen. Opgaven som klasselærer skal varetages af en af
klassens lærere eller uddelegeres til flere af klassens lærere
eller pædagoger.
Efter folkeskolelovens § 19, stk. 1, skal de nødvendige
undervisningsmidler stilles vederlagsfrit til rådighed for ele-
verne. Dette gælder dog ikke instrumenter og udstyr, som
anvendes ved undervisning i fritiden efter § 3, stk. 6, og som
hjemtages af eleverne til eget brug.
Det følger af folkeskolelovens § 52, 2. pkt., at børne- og
undervisningsministeren kan fastsætte regler om skolernes
tilsyn med eleverne i skoletiden. Bemyndigelsen er udmøn-
tet i bekendtgørelse nr. 703 af 23. juni 2014 om tilsynet med
folkeskolens elever i skoletiden.
Det følger af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, at det i under-
visningstiden påhviler det undervisende personale at føre
tilsynet med de elever, som skal undervises. Efter bekendt-
gørelsens § 5, stk. 2. kan tilsynet, hvis eleverne i en klasse
undervises i forskellige lokaler, udøves gennem bl.a. forud-
gående instruktion. Tilsvarende gælder, når en elev som led
i undervisningen forlader skolens område. Det fremgår af
bekendtgørelsens § 5, stk. 3, at der kun, hvis vægtige grunde
taler herfor, kan gives en elev tilladelse til at forlade skolens
område i undervisningstiden.
Efter bekendtgørelsens § 7, stk. 3, kan skolens leder, hvor
hensynet til det forsvarlige ikke taler imod, efter et konkret
skøn i hvert enkelt tilfælde give en elev tilladelse til at
forlade skolens område.
Herudover fremgår det af bekendtgørelsens § 8, at tilsynet
omfatter elevernes deltagelse i ekskursioner, virksomheds-
besøg, idrætsarrangementer, badning og lignende, der arran-
geres eller formidles af skolen. Tilsynet omfatter endvidere
lejrskoleophold og skolerejser, der indgår i skolens virksom-
hed, eller hvor skolen er arrangør.
Det følger af folkeskolelovens § 45, stk. 1, 2. pkt., at sko-
lens leder har den administrative og pædagogiske ledelse
af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for
skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen.
Efter folkeskolelovens § 45, stk. 2, leder og fordeler sko-
lelederen arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle
konkrete beslutninger vedrørende skolens elever. Lederens
konkrete beslutninger vedrørende skolens elever inden for
de mål og rammer og principper, som kommunalbestyrelsen
henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat, kan ikke behandles
af kommunalbestyrelsen. 2. pkt. gælder ikke beslutninger
truffet efter § 1 c i lov om elevers og studerendes undervis-
ningsmiljø.
Det fremgår af folkeskolelovens § 45, stk. 5, at skolens leder
udøver sin virksomhed i samarbejde med de ansatte.
2.1.1.2. Lov om friskoler og private grundskoler m.v.
Den almindelige undervisning i friskoler og private grund-
skoler baserer sig på, at eleverne er fysisk til stede i under-
visningen.
Der er ikke på friskoler eller private grundskoler regulering
om undervisningens tilrettelæggelse, denne tilkommer sko-
lerne. Undervisningen på friskoler og private grundskoler
skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkesko-
len.
Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om friskoler og private
grundskoler m.v., at friskoler og private grundskoler inden
for rammerne af lov om friskoler og private grundskoler
m.v., og lovgivningen i øvrigt kan give undervisning, der
stemmer med skolernes egen overbevisning, og tilrettelægge
undervisningen i overensstemmelse hermed. Skolerne afgør
inden for de samme rammer frit, hvilke elever de vil have på
skolerne.
Det følger af stk. 2, at frie grundskoler giver undervisning
inden for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står mål
med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolerne
skal efter deres formål og i hele deres virke forberede ele-
verne til at leve i et samfund som det danske med frihed
4
og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokrati-
ske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæg-
gende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling
mellem kønnene. Skolerne kan tillige omfatte 1-årig under-
visning på 10. klassetrin.
Af stk. 3 fremgår, at § 11 a i lov om folkeskolen finder
tilsvarende anvendelse for elever i børnehaveklassen på frie
grundskoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et
boligområde, der har været på listen over udsatte boligområ-
der, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., mindst
en gang inden for de seneste 3 år. I forlængelse heraf frem-
går det af stk. 4, at § 5, stk. 6, 3. og 4. pkt., i lov om
folkeskolen finder tilsvarende anvendelse for elever i 1.-9.
klasse på frie grundskoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne
bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte
boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.,
mindst en gang inden for de seneste 3 år.
I henhold til stk. 5, kan undervisningen på 10. klassetrin til-
bydes som 10. klasse. Tilbuddet skal stå mål med kravene til
undervisningen i de obligatoriske fag, selvvalgt opgave, ud-
dannelsesplan og vejledning i folkeskolelovens § 19 c, stk.
2, 3, 5 og 6. Skolen skal tilbyde prøver i de obligatoriske
fag. Desuden skal eleverne deltage i brobygning eller kom-
binationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddan-
nelsesperspektiv efter folkeskolelovens § 19 c, stk. 4. Elever
i 10. klasse kan indstille sig til prøver efter folkeskolelovens
§ 19 f, hvis skolen tilbyder en undervisning i prøvefage-
ne, der står mål med undervisningen i folkeskolen. Børne-
og undervisningsministeren kan meddele lederen af en fri
grundskole ret til at afholde 10.-klasseprøver.
I henhold til stk. 6 har skolens elever ret til efter egen
bestemmelse at danne elevråd eller på anden demokratisk
måde varetage deres fælles interesser vedrørende skolen, og
skolens leder er forpligtet til at opfordre dem hertil, hvis de
ikke benytter denne ret. Skolens leder kan opfordre eleverne
til at vælge en bestemt demokratisk måde, som stemmer
overens med skolens overbevisning, men skal med passende
mellemrum tage op med eleverne, hvilken demokratisk må-
de de ønsker.
Inden for rammerne af det eksisterende lovgrundlag er der
ikke mulighed for at blive godkendt som fri- og privatskole
eller at opnå tilskud til en skole, som udelukkende er online-
baseret. Det er således en forudsætning, at der er tale om en
fysisk skole, hvor undervisningen udelukkende finder sted
ved elevernes fysiske fremmøde på skolen.
Baggrunden herfor er, at en fri- og privatskole ifølge fri-
og privatskolelovens § 1, stk. 2, 1. pkt., skal give en under-
visning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, der
står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen
(Stå mål med-kravet). Folkeskoleloven indeholder i henhold
til gældende ret ikke hjemmel til, at undervisningen kan
gennemføres som virtuel undervisning. Hertil kommer, at
stå mål med-kravet også omhandler elevernes alsidige og
sociale udvikling, demokratiske dannelse mv., som indgår i
målene for folkeskolen. En fri- og privatskoles efterlevelse
af dette aspekt af stå mål med-kravet forudsætter fysisk
tilstedeværelse i undervisningen. Derfor vil en skoles under-
visning, som udelukkende eller primært er baseret på online
undervisning, ikke leve op til stå mål med-kravet. En online
baseret skole kan derfor ikke opnå tilskud efter fri- og pri-
vatskoleloven.
Herudover indeholder fri- og privatskoleloven en række be-
stemmelser, der viser, at det i lovgivningen er forudsat, at en
fri- og privatskole er en fysisk skole. Loven indeholder såle-
des bestemmelser om en skoles bygninger, som regulerer,
hvorvidt en fri grundskole kan opnå tilskud. Dette gælder
kravet om geografisk nærhed, jf. lovens § 5, stk. 6, bestem-
melsen om bygningstilskud, jf. lovens § 12, samt kravet om
bygnings- og brandmyndighedernes godkendelse af skolens
bygninger, jf. lovens § 18, stk. 7.
Efter § 6, stk. 2, påser skolens leder, at undervisningsplig-
tige elever deltager i undervisningen, og kan forlange at
forældrene giver skolen skriftlig oplysning om grunden til
en elevs udeblivelse fra undervisningen.
Der er ikke i lov om friskoler og private grundskoler m.v.
regler om opsyn med eleverne i skoletiden. Det gælder dog,
at skoler overtager tilsynsforpligtelsen fra forældremyndig-
hedsindehavere, når eleven er på skolen i skoletiden. Til-
synsforpligtelsens indhold og omfang varierer blandt andet
efter elevens alder, modenhed og aktivitetens art.
2.1.1.3. Lov om efterskoler og frie fagskoler
Den almindelige undervisning på efterskoler og frie fagsko-
ler baserer sig på, at eleverne er fysisk til stede i undervis-
ningen.
Efterskoler og frie fagskoler er kendetegnet ved at størstede-
len af eleverne bor på skolen under kurset. Det fremgår af
§ 4 i lov om efterskoler og frie fagskoler, at skolerne kan
optage elever, der under kurset ikke skal bo på skolen.
Det fremgår af § 1, stk. 1, 3. pkt., at skolernes virksomhed
skal tilrettelægges ud fra deres værdigrundlag.
Det fremgår af § 2, stk. 1., at såfremt en skole optager
elever, der er undervisningspligtige i henhold til folkesko-
leloven, skal skolen tilbyde disse elever en undervisning,
der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkesko-
len. Skolen fastsætter for disse elever slutmål for de fagom-
råder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og
for folkeskolens obligatoriske emner.
Det fremgår af stk. 2, at hvis skolen tilbyder undervisning
for elever på 8. klassetrin, fastsætter den for sådanne elever
på 8. klassetrin mål for undervisningen i geografi, biologi og
fysik/kemi (delmål).
Af stk. 3 følger, at i det omfang skolen ikke har fastsat
slutmål, jf. stk. 1, og delmål, jf. stk. 2, der står mål med,
hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, gælder de
5
kompetencemål og færdigheds- og vidensområder (Fælles
Mål), der er fastsat for undervisning i folkeskolen.
I henhold til stk. 4 kan undervisningen på 10. klassetrin til-
bydes som 10. klasse. Tilbuddet skal stå mål med kravene til
undervisningen i de obligatoriske fag, selvvalgt opgave, ud-
dannelsesplan og vejledning i folkeskolelovens § 19 c, stk.
2, 3, 5 og 6. Skolen skal tilbyde prøver i de obligatoriske
fag. Desuden skal eleverne deltage i brobygning eller kom-
binationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddan-
nelsesperspektiv efter folkeskolelovens § 19 c, stk. 4. Elever
i 10. klasse kan indstille sig til prøver efter folkeskolelovens
§ 19 f, hvis skolen tilbyder en undervisning i prøvefagene,
der står mål med undervisningen i folkeskolen.
Af stk. 5 fremgår, at skolen regelmæssigt skal underrette
undervisningspligtige elever og deres forældre om sit syn på
elevernes udbytte af skolegangen.
Af stk. 6 fremgår, at skolen som led i undervisningen mindst
en gang årligt skal foretage evaluering af elevernes udbyt-
te af undervisningen. Evalueringen danner grundlag for, at
undervisningen tilrettelægges, så den svarer til den enkelte
elevs behov og forudsætninger, med det formål at eleven så
vidt muligt tilegner sig de kundskaber og færdigheder, der
følger af de fastsatte mål.
Det følger af stk. 7, at skolen regelmæssigt skal foretage en
evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en
plan for opfølgning på evalueringen.
I henhold til stk. 8, skal skolen offentliggøre resultatet af
evaluering og opfølgningsplan på skolens hjemmeside på
internettet.
Det fremgår af stk. 9, at skolerne giver de kommuner, hvor
undervisningspligtige elever er tilmeldt folkeregistret, med-
delelse om optagelse og kursets varighed. Forlader disse
elever skolen inden kursets afslutning, eller opfylder de ikke
undervisningspligten, skal skolerne underrette kommunerne
herom. Det samme gælder, hvis skolen ophører med at mod-
tage tilskud efter denne lov.
I henhold til stk. 10, kan skolen tilbyde sine elever vejled-
ning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv i henhold
til lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Vejled-
ningen kan gives efter bestemmelserne i § 4, stk. 2, i lov
om kommunal indsats for unge under 25 år. For elever i 10.
klasse gælder dog § 2, stk. 4.
Efter stk. 11 har skolens elever ret til efter egen bestemmel-
se at danne elevråd eller på anden demokratisk måde vare-
tage deres fælles interesser vedrørende skolen, og skolens
leder er forpligtet til at opfordre dem hertil, hvis de ikke
benytter denne ret. Skolens leder kan opfordre eleverne til at
vælge en bestemt demokratisk måde, som stemmer overens
med skolens overbevisning, men skal med passende mel-
lemrum tage op med eleverne, hvilken demokratisk måde de
ønsker.
Efterskoler og frie fagskolers tilsynsforpligtelse med ele-
ver er ikke reguleret i lov om efterskoler og frie fagsko-
ler. Generelt gælder, at når et barn bliver elev på en skole,
overtager skolens forældremyndighedsindehaverens tilsyns-
pligt. Tilsynet er afhængig af elevens alder, modenhed og
aktivitetens art. Tilsynspligten for efterskoler og frie fagsko-
ler gælder, når barnet er på skolen og ikke kun i skoletiden,
idet de fleste elever bor på skolen.
2.1.1.4. Lov om kommunale internationale grundskoler
Den almindelige undervisning på kommunale internationale
grundskoler baserer sig på, at eleverne er fysisk til stede i
undervisningen.
Det fremgår af § 4, stk. 1, i lov om kommunale internatio-
nale grundskoler, at kommunale internationale grundskoler
giver undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klas-
setrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i
folkeskolen. Det fremgår af stk. 2, at kommunale internati-
onale grundskoler i samarbejde med forældrene skal give
eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til
videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere. Skoler-
ne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede
eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed
og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab
til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskeret-
tigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Det fremgår
af stk. 3, at undervisningssproget i kommunale internationa-
le grundskoler efter kommunalbestyrelsens bestemmelse er
enten engelsk, tysk eller fransk. I faget dansk er undervis-
ningssproget dansk.
Det fremgår af § 13, stk. 2, 1. pkt., at skolens leder påser,
at alle elever, der er optaget i skolen, deltager i undervisnin-
gen, og kan forlange, at forældrene giver skolen skriftlig
oplysning om grunden til en elevs udeblivelse fra undervis-
ningen.
Der er ikke i lov om kommunale internationale grundskoler
regler om opsyn med eleverne i skoletiden. Det gælder dog,
at skoler overtager tilsynsforpligtelsen fra forældremyndig-
hedsindehavere, når eleven er på skolen i skoletiden. Til-
synsforpligtelsens indhold og omfang varierer blandt andet
efter elevens alder, modenhed og aktivitetens art.
2.1.1.5. Regler om nødundervisning
Med § 2 i lov nr. 241 af 19. marts 2020 om midlertidige
foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet til fo-
rebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19, er
der med henblik på at sikre, at der kan gennemføres tiltag
for så vidt muligt at sikre, at de berørte elever ikke bliver
forsinket i deres uddannelse, som følge af et påbud om mid-
lertidig lukning af skoler, uddannelsesinstitutioner m.v. på
Børne- og Undervisningsministeriets område til iværksættel-
se af smitteforebyggende foranstaltninger for at begrænse
spredningen af covid-19, fastsat bestemmelser om, at elever
mv., der i en sådan situation ikke kan modtage den almin-
delige undervisning, i videst muligt omfang skal tilbydes
6
nødundervisning i overensstemmelse med uddannelsens, fa-
gets eller tilbuddets formål og målene for den pågældende
aktivitet.
Formålet med loven om midlertidige foranstaltninger på
børne- og undervisningsområdet er at sikre muligheden for,
at elever, ansatte, institutioner, virksomheder og andre, som
er en del af undervisningssektoren, berøres mindst muligt af
en lukkeperiode og de tiltag og restriktioner, som i øvrigt
iværksættes efter epidemiloven. Herudover er formålet med
loven at sikre muligheden for at kunne iværksætte tiltag
efter foranstaltninger og restriktioner er ophævet, indtil si-
tuationen er normaliseret.
Loven giver således ikke en almindelig adgang til at tilrette-
lægge undervisningen som fjernundervisning.
Det er de enkelte skoler m.v. der, i henhold til loven om
midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsom-
rådet, har ansvaret for nødundervisningens kvalitet i henhold
til de pågældende uddannelsers formål og målene for aktivi-
teten, herunder organisering og tilrettelæggelse.
Det fremgår af lovforslaget bemærkninger, jf. Folketings-
tidende 2019-20, A, L 140 som fremsat, punkt 2.2.3.1.,
at den foreslåede nødundervisning kan gennemføres som
fjernundervisning, dvs. en undervisningsform, hvor lærer og
elev ikke er fysisk til stede på samme sted, men i stedet
gennemfører undervisning via f.eks. digitale medier. Der
lægges endvidere op til, at nødundervisning kan ske på bag-
grund af en kombination af bøger m.v. til brug hjemme og
digitale undervisningsmidler. Der kan bruges hjemmeopga-
ver, hvor besvarelse afleveres digitalt til uddannelsesstedet
med en efterfølgende tilbagemelding i skriftlig form eller
mundtligt via f.eks. telefon, internetbaserede løsninger el-
ler lignende. Ydermere lægges der op til, at institutionen
i planlægningen og gennemførelsen af nødundervisningen
skal have en særlig opmærksomhed på socialt og fagligt
udfordrede elever og elever, som ikke kan forvente støtte fra
hjemmet.
Det fremgår endvidere af lovforslagets bemærkninger, at
skoler, uddannelsesinstitutioner m.v. ikke i regi af den fore-
slåede nødundervisning kan stille større og andre krav til
elever og kursister med hensyn til deres egen anskaffelse af
undervisningsmidler end de krav, der almindeligvis gælder
for den pågældende undervisning. Det vil eksempelvis bety-
de, at krav om gratis undervisningsmidler er opretholdt.
Bestemmelserne i loven om midlertidige foranstaltninger på
børne- og undervisningsområdet gælder, hvor der er eller
har været iværksat restriktioner efter § 33 i epidemiloven
eller regler fastsat i henhold til § 34 i epidemiloven for at
inddæmme og forebygge udbredelsen af covid-19. Det be-
mærkes, at brugen af epidemilovens § 34 forudsætter, at der
er tale om en samfundskritisk sygdom efter regler fastsat af
sundhedsministeren i henhold til epidemiloven. Sygdommen
blev senest nedkategoriseret fra samfundskritisk sygdom
den 1. februar 2022.
Loven om midlertidige foranstaltninger på børne- og under-
visningsområdet er senest ved lov nr. 2533 af 22. december
2021 blevet forlænget til den 18. april 2021.
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Gældende lovgivning på Børne- og Undervisningsministe-
riets område indeholder ikke bestemmelser, som giver mu-
lighed for at tilrettelægge den almindelige undervisning i
grundskolen som fjernundervisning.
Aftalepartierne bag aftalen af 11. marts 2022 ønsker imid-
lertid at bygge videre på erfaringerne med anvendelsen
af fjernundervisning i forbindelse med håndteringen af co-
vid-19-pandemien i grundskolen, herunder skolernes erfa-
ringer med at anvende fjernundervisning og virtuel under-
visning.
Aftalepartierne er på den baggrund enige om, at skolerne
skal have mulighed for at anvende fjernundervisning i be-
grænset omfang som led i den almindelige undervisning i
grundskolen.
Aftalepartierne er også enige om, at fjernundervisning skal
være pædagogisk og faglig begrundet, og at der skal være
tale om undervisning tilrettelagt af det undervisende perso-
nale. Det betyder, at fjernundervisning ud fra en pædagogisk
vurdering skal være til gavn for den enkelte elev og tilgo-
dese klassens samlede behov. Der er enighed om, at beslut-
ningen om at anvende fjernundervisning, herunder virtuel
undervisning, træffes af det undervisende personale lokalt
på skolerne.
Aftalepartierne er også enige om, at fjernundervisning mak-
simalt må udgøre 20 pct. af den samlede undervisningstid,
at anvendelsen af fjernundervisning ikke må udløse et øget
pasningsbehov, og at skolerne fortsat har tilsynsforpligtel-
sen over for eleverne, når der gøres brug af fjernundervis-
ning. Fjernundervisning vil skulle aftales med elevens foræl-
dre.
Udgangspunktet for den almindelige undervisning i grund-
skolen skal således fortsat være, at eleverne skal være fysisk
til stede.
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.1.3.1. Folkeskoleloven
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i folke-
skoleloven, hvorefter undervisningen i begrænset omfang
kan tilrettelægges som fjernundervisning, hvis det ud fra en
pædagogisk vurdering er til gavn for den enkelte elev og
tilgodeser klassens samlede behov. Deltagelse i fjernunder-
visning vil kun kunne finde sted efter aftale med forældrene,
jf. § 54.
Fjernundervisning er en undervisningsform, hvor lærer og
elev ikke er fysisk til stede på samme sted, men hvor det fy-
siske fremmøde erstattes af undervisning via digitale medier.
7
Det foreslåede krav om at fjernundervisning kun kan anven-
des i begrænset omfang, vil skulle forstås således, at fjern-
undervisning højst kan anvendes i 20 pct. af den samlede
undervisningstid for den enkelte klasse.
Beslutningen om brug af fjernundervisning vil skulle ba-
seres på en pædagogisk vurdering fra skolelederen. Ved
vurderingen vil det skulle indgå, at anvendelsen af fjern-
undervisning skal være til gavn for den enkelte elev, der
skal gennemføre undervisningen som fjernundervisning, og
at anvendelsen af fjernundervisning skal tilgodese klassens
samlede behov.
Fjernundervisningen vil være en del af den almindelige un-
dervisning i folkeskolen. Skolerne vil derfor fortsat have
tilsynsforpligtelsen over for eleverne, når der gøres brug
af fjernundervisning. Det betyder i praksis, at fjernundervis-
ning kun undtagelsesvist vil kunne anvendes i forhold til de
yngre elever.
Forældrene vil endvidere ikke – i det omfang deres barn
er indskrevet i en skolefritidsordning, jf. folkeskolelovens §
3, stk. 7, eller i et andet relevant fritidstilbud – have krav
på, at deres barn kan opholde sig der i den periode, hvor
der fjernundervises. Fjernundervisning vil derfor også skulle
aftales konkret med forældrene, og forældrene vil have ret
til at afslå, hvis de for eksempel ikke vurderer, at eleven kan
være hjemme i den pågældende periode.
Fjernundervisning vil f.eks. kunne anvendes i situationer,
hvor nogle af eleverne, som kan og vil, kan være hjemme og
modtage virtuel undervisning og lave selvstændige opgaver,
gruppearbejde eller lektier/fordybelse, mens andre elever er
på skolen og modtager fysisk undervisning. Fjernundervis-
ning vil endvidere kunne anvendes som led i variationen af
undervisning eller som led i et projektforløb, temauger eller
lignende, hvor det vurderes hensigtsmæssigt. Det er derimod
ikke hensigten, at det skal være muligt at benytte fjernun-
dervisning i den almindelige undervisning af ressource- og
kapacitetsmæssige grunde mv., f.eks. ved sygdom blandt det
undervisende personale eller lokalemæssige begrænsninger.
Adgangen til at tilrettelægge undervisningen som fjernun-
dervisning vil gælde for alle folkeskoler, herunder for tilbud
omfattet af folkeskolelovens § 3, stk. 2, om specialundervis-
ning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og
specialskoler.
Udgangspunktet for den almindelige undervisning i folke-
skolen vil således fortsat være, at eleverne skal være fysisk
til stede.
For nærmere om mulighederne for fjernundervisning henvi-
ses til lovforslagets § 1, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.
2.1.3.2. Lov om friskoler og private grundskoler m.v.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 1, stk. 7, i lov om fri-
skoler og private skoler hvorefter undervisningen i begræn-
set omfang vil kunne tilrettelægges som fjernundervisning,
hvis det ud fra en pædagogisk vurdering er til gavn for den
enkelte elev og tilgodeser klassens samlede behov. Deltagel-
se i fjernundervisning vil kun kunne finde sted efter aftale
med forældrene.
Herved sikres det, at reglerne om fjernundervisning på fri-
skoler og private grundskoler er samstemmende med regler-
ne på folkeskoleområdet.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre på, at eleverne
som den alt overvejende hovedregel skal være fysisk til
stede ved undervisning. Det foreslås således, at fjernunder-
visning kun vil kunne anvendes i begrænset omfang. Dette
indebærer, at fjernundervisning højst kan anvendes i 20 pct.
af den samlede undervisningstid for den enkelte klasse.
Det vil være en betingelse, at fjernundervisningen i den
konkrete situation ud fra en pædagogisk vurdering skal være
til gavn for den enkelte elev og tilgodese klassens samlede
behov.
For nærmere om mulighederne for fjernundervisning henvi-
ses til lovforslagets § 2 samt bemærkningerne hertil.
2.1.3.3. Lov om efterskoler og frie fagskoler
Det foreslås, at der indsættes en ny § 2, stk. 12, i lov om
efterskoler og frie fagskoler, hvorefter undervisningen i be-
grænset omfang vil kunne tilrettelægges som fjernundervis-
ning, hvis det ud fra en pædagogisk vurdering er til gavn for
den enkelte elev og tilgodeser klassens samlede behov. Del-
tagelse i fjernundervisning vil kun kunne finde sted efter
aftale med forældrene.
Herved sikres det, at reglerne om fjernundervisning på efter-
skoler og frie fagskoler er samstemmende med reglerne i
øvrigt på folkeskole og grund-skoleområdet.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre på, at eleverne
som den alt overvejende hovedregel skal være fysisk til
stede ved undervisning. Det foreslås således, at fjernunder-
visning kun vil kunne anvendes i begrænset omfang. Dette
indebærer, at fjernundervisning højst kan anvendes i 20 pct.
af den samlede undervisningstid for den enkelte klasse.
Det vil være en betingelse, at fjernundervisningen i den
konkrete situation ud fra en pædagogisk vurdering skal være
til gavn for den enkelte elev og tilgodese klassens samlede
behov.
For nærmere om mulighederne for fjernundervisning henvi-
ses til lovforslagets § 3 samt bemærkningerne hertil.
2.1.3.4. Lov om kommunale internationale grundskoler
Det foreslås, at der indsættes en ny § 4, stk. 4, i lov om kom-
munale internationale grundskoler hvorefter undervisningen
i begrænset omfang vil kunne tilrettelægges som fjernun-
dervisning, hvis det ud fra en pædagogisk vurdering er til
gavn for den enkelte elev og tilgodeser klassens samlede
8
behov. Deltagelse i fjernundervisning vil kun kunne finde
sted efter aftale med forældrene.
Herved sikres det, at reglerne om fjernundervisning på kom-
munale internationale grundskoler er samstemmende med
reglerne på folkeskoleområdet og grundskoleområdet i øv-
rigt.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre på, at eleverne
som den alt overvejende hovedregel skal være fysisk til
stede ved undervisning. Det foreslås således, at fjernunder-
visning kun vil kunne anvendes i begrænset omfang. Dette
indebærer, at fjernundervisning højst kan anvendes i 20 pct.
af den samlede undervisningstid for den enkelte klasse.
Det vil være en betingelse, at fjernundervisningen i den
konkrete situation ud fra en pædagogisk vurdering skal være
til gavn for den enkelte elev og tilgodese klassens samlede
behov.
For nærmere om mulighederne for fjernundervisning henvi-
ses til lovforslagets § 4 samt bemærkningerne hertil.
2.2. Forlængelse af muligheden for at konvertere understøt-
tende undervisning
2.2.1. Gældende ret
Den samlede årlige undervisningstid i børnehaveklassen og
i 1.-9. klasse – mellem 1.110 og 1.400 timer – er fastsat
i folkeskolelovens § 14 b, og det samlede antal årlige un-
dervisningstimer – mellem 600 og 990 timer – er fastsat i
folkeskolelovens § 16 og bilag 1. Differencen mellem disse
timetal udfyldes af understøttende undervisning og pauser,
som er en del af elevernes samlede årlige undervisningstid.
Efter folkeskolelovens § 16 a, stk. 1, suppleres undervisnin-
gen i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske
emner, jf. § 7, således af understøttende undervisning. Den
understøttende undervisning skal anvendes til at understøtte
en varieret skoledag gennem undervisningsforløb og -aktivi-
teter m.v., der har direkte sammenhæng med undervisningen
i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter
på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer,
alsidige udvikling, motivation og trivsel.
Det fremgår af forarbejderne til folkeskolelovens § 16 a,
stk. 1, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), A, L 226
som fremsat, side 19, at formålet med den understøttende
undervisning er at fungere som fleksibel undervisningstid,
som skolerne ud fra lokale behov og udfordringer vil skulle
anvende til at skabe variation i hele skoledagen. Det fremgår
endvidere af forarbejderne, side 20, at klassens tid fortsat vil
skulle indgå i den understøttende undervisning.
Det bemærkes, at der efter praksis skal afsættes ca. 1 time til
klassens tid i den ugentlige undervisning.
Det følger af folkeskolelovens § 16 b, stk. 1, at kommu-
nalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende under-
visning, kan godkende at fravige reglerne om en mindste
varighed af undervisningstiden i børnehaveklassen og på
1.-3. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 1, i op til 1 skoleår
med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdif-
ferentiering for en klasse ved hjælp af ekstra personale i
klassen. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra sko-
lebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.
Efter folkeskolelovens § 16 b, stk. 2, kan kommunalbesty-
relsen under samme betingelser som i stk. 1 godkende at
fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningsti-
den på 4.-9. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, for
specialklasser eller specialskoler.
Det fremgår af folkeskolelovens § 16 b, stk. 3, at kommu-
nalbestyrelsens godkendelse efter stk. 1 og 2 gives klasse-
vis. Efter folkeskolelovens § 16 b, stk. 4, skal kommunal-
bestyrelsen, når bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en
mindste varighed af undervisningstiden fraviges, tilbyde ele-
verne plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller
i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen
vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 16 d, stk. 1, at
kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende
undervisning, kan godkende at fravige reglerne om en mind-
ste varighed af undervisningstiden på 4.-9. klassetrin, jf. §
14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, med henblik på tilrettelæggelse af
andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug
i undervisningen. Undervisningstiden kan afkortes med op
til 2 ugentlige undervisningstimer. Skolens leder kan efter
indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunal-
bestyrelsen herom. § 16 b, stk. 4, finder tilsvarende anven-
delse.
Efter folkeskolelovens § 16 d, stk. 2, kan kommunalbesty-
relsen, for så vidt angår den understøttende undervisning,
godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af un-
dervisningstiden på 7. eller 8. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr.
3, med henblik på at give tid til konfirmationsforberedelse
på det pågældende klassetrin, jf. § 53. Skolens leder kan
efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kom-
munalbestyrelsen herom. Undervisningstiden kan afkortes
med op til 60 undervisningstimer årligt, dog således at der
på 8. klassetrin skal være minimum 90 timer årligt til den
understøttende undervisning. Skolen skal stille et frivilligt
undervisningstilbud til rådighed for de elever, der ikke delta-
ger i konfirmationsforberedelse.
Med lov nr. 2047 af 14. november 2021 blev § 16 e, hvor-
efter kommunerne i skoleåret 2021/22 fik mulighed for at
fravige reglerne om en mindstevarighed af undervisningsti-
den på alle klassetrin, indført.
Efter folkeskolelovens § 16 e, stk. 1, kan kommunalbesty-
relsen, for så vidt angår den understøttende undervisning,
godkende at fravige reglerne om en mindstevarighed af un-
dervisningstiden på alle klassetrin i skoleåret 2021/22, jf. §
14 b, stk. 1, og § 16 a, med henblik på tilrettelæggelse af
andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug
9
i undervisningen, hvis skolens leder vurderer, at det er den
rigtige løsning for at sikre klassens faglige udvikling. Sko-
lens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen
ansøge kommunalbestyrelsen herom.
I henhold til § 16 e, stk. 2, kan kommunalbestyrelsens god-
kendelse efter stk. 1 gives årgangs- eller klassevis.
Det følger af § 16 e, stk. 3, at fraviges bestemmelserne i §
14 b, stk. 1, om en mindstevarighed af undervisningstiden,
skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens
skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i et andet relevant fri-
tidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt
betaling fra forældrene.
Folkeskolelovens § 16 e supplerer således de gældende be-
stemmelser i folkeskolelovens § 16 b og § 16 d. Det er der-
for op til kommunalbestyrelsen at vælge, hvilken hjemmel
til afkortning af skoleugens længde, der ønskes benyttet.
2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Der er fortsat behov for at skabe fleksibilitet og frihed for
de enkelte skoler, således der skabes rammer til at løfte
fagligheden og sikre den gode trivsel i skoleåret 2022/23
efter endnu et år, hvor covid-19 har presset både elever og
ansatte i folkeskolen.
Aftalepartierne er derfor enige om, at muligheden for at
konvertere al understøttende undervisning med henblik på
tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvaren-
de personaleforbrug i undervisningen, skal forlænges, sådan
at denne mulighed også gælder for skoleåret 2022/23. Det
kan give mulighed for tolærer- og tovoksenordninger, flere
fagtimer, holddeling eller turboløb i udvalgte fag, hvis sko-
len vurderer, at det er et egnet redskab til at understøtte
elevernes faglige udvikling. Konverteringen af understøtten-
de undervisning forudsætter således fortsat, at de frigivne
personaleressourcer fortsat bliver på skolen.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås på denne baggrund at ændre angivelsen af det
omfattede skoleår fra 2021/22 til 2022/23 i bestemmelsen i
folkeskolelovens § 16 e, stk. 1.
Med dette forslag vil kommunerne fortsat have mulighed
for at afkorte skoleugens længde med al tiden til understøt-
tende undervisning i skoleåret 2022/23, så det bliver muligt
for skolerne at prioritere andre aktiviteter, der udløser et
tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, hvis skolen
vurderer, at det er den rigtige løsning for at sikre klassens
faglige udvikling.
Det kunne f.eks. være til tolærer- og andre tovoksenordnin-
ger, flere fagtimer, holddeling eller turboforløb i udvalgte
fag. Det betyder, at skolen vil skulle finde tid til de aktivi-
teter, der normalt indgår i klassens tid, i den fagopdelte
undervisning.
Derudover vil der – ligesom ved andre beslutninger om
afkortning af skoleugens længde – skulle tilbydes eleverne
plads i skolens skolefritidsordning eller i et andet relevant
fritidstilbud i de timer, som fravigelsen af den samlede un-
dervisningstid vedrører, uden særskilt betaling fra forældre-
ne.
Konverteringen af understøttende undervisning vil forudsæt-
te, at de frigivne personaleressourcer bliver på skolen og
bruges i undervisningen. De frigivne ressourcer vil således
ikke kunne overføres til et eventuelt fritidstilbud, som eleve-
rne måtte være indskrevet i, og medgå til finansiering af den
øgede åbningstid.
Det vil være kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning
om at afkorte skoleugens længde efter ansøgning fra sko-
lens leder, som forinden har indhentet en udtalelse fra sko-
lebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen vil i denne forbindelse
samtidig skulle tage stilling til finansieringen af den øgede
åbningstid i elevernes fritidstilbud. Kommunalbestyrelsen
vil kunne delegere beslutningen inden for de sædvanlige
rammer herfor.
For nærmere om fuld afkortning af skoleugens længde hen-
vises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
2.3. Forlængelse af muligheden for at fravige kravet om fuld
kompetencedækning
2.3.1. Gældende ret
Efter folkeskolelovens § 40, stk. 7, 1. pkt., skal kommunal-
bestyrelsen sikre, at lærerne i kommunens skolevæsen har
undervisningskompetence fra læreruddannelsen eller tilsva-
rende faglig kompetence i de obligatoriske fag, som de un-
derviser i (kompetencedækning).
Herudover kan kommunalbestyrelsen efter folkeskolelovens
§ 40, stk. 7, 2. pkt., i helt særlige tilfælde med godkendelse
af børne- og undervisningsministeren beslutte at fravige kra-
vet om undervisningskompetence i 1. pkt.
Med lov nr. 2047 af 14. november 2021 blev bestemmelsen
i § 40, stk. 7, 3. pkt., hvorefter kommunerne i skoleåret
2021/22 fik mulighed for generelt at fravige kompetencedæ-
kningsmålsætningen, indført.
Efter folkeskolelovens § 40, stk. 7, 3. pkt., kan kommunal-
bestyrelsen endvidere beslutte at fravige kravet om under-
visningskompetence i 1. pkt. i skoleåret 2021/22.
Folkeskolelovens § 40, stk. 7, blev først indført ved § 1, nr.
79, i lov nr. 1640 af 26. december 2013 samt ændret ved § 1,
nr. 9, i lov nr. 564 af 7. maj 2019 og senest ved § 1, nr. 3, i
lov nr. 2047 af 14. november 2021.
Det fremgår af bemærkningerne til ændringen af bestem-
melsen, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), A, L
226 som fremsat, side 26 f, at der ved fuld kompetencedæk-
ning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages
af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidlige-
re linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i,
10
eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres
efteruddannelse mv. Det fremgår endvidere, at kompetence-
dækningskravet omfatter alle fag i grundskolens fagrække,
jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, elevernes obligatoriske prak-
tiske/musiske valgfag i 7.-8. klasse, jf. folkeskolelovens § 9,
stk. 8, samt 10. klasse. Kompetencedækningskravet omfatter
ikke grundskoleelevernes andre valgfag efter folkeskolelo-
vens § 9, stk. 1 og 6.
Det fremgår herudover af bemærkningerne til den oprindeli-
ge bestemmelse, jf. Folketingstidende 2013-14, Tillæg A, L
51 som fremsat, side 58, at fuld kompetencedækning gælder
på kommuneniveau. Det følger endvidere af forarbejderne
til folkeskolelovens § 40, stk. 7, 2. pkt., jf. Folketingstidende
2013-14, Tillæg A, L 51 som fremsat, side 58, at kommu-
nalbestyrelsen i helt særlige tilfælde med godkendelse af
børne- og undervisningsministeren kan beslutte at fravige
kravet om undervisningskompetence i forhold til en eller
flere bestemte af kommunens folkeskoler. Det er således
forudsat i lovens forarbejder, at kompetencedækningsmål-
sætningen også gælder på skoleniveau.
Efter § 3, stk. 5, i lov nr. 564 af 7. maj 2019 skal kompeten-
cedækning efter folkeskolelovens § 40, stk. 7, 1. pkt., som
ændret ved § 1, nr. 9, i lov nr. 564 af 7. maj 2019 være
nået fra og med skoleåret 2025/26. Kommunerne skal sikre,
at kompetencedækningen løbende øges, så kompetencedæk-
ningen er mindst 90 pct. i 2021.
2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Der er fortsat behov for at skabe fleksibilitet og frihed for
de enkelte skoler, således der skabes rammer til at løfte
fagligheden og sikre den gode trivsel i skoleåret 2022/23
efter endnu et år, hvor covid-19 har presset både elever og
ansatte i folkeskolen.
Aftalepartierne er derfor enige om, at denne frihedsgrad for-
længes, sådan at den også gælder for skoleåret 2022/23. Det
betyder, at skolerne i det kommende skoleår igen har mulig-
hed for at fravige målsætningen om, at lærerne skal have
undervisningskompetence i de fag de underviser i (målsæt-
ningen om fuld kompetencedækning). Det giver skolerne
en større grad af frihed til at prioritere andre pædagogiske
hensyn, fx ”få-lærere princippet”, så klasserne i højere grad
kan have de samme lærere i løbet af skoledagen.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås på denne baggrund, at ændre angivelsen af det
omfattede skoleår fra 2021/22 til 2022/23 i bestemmelsen i
folkeskolelovens § 40, stk. 7.
Med forslaget får kommunerne fortsat mulighed for at fravi-
ge kompetencedækningsmålsætningen i skoleåret 2022/23,
så skolerne kan fortsætte med at prioritere pædagogiske hen-
syn, fx ”få-lærere-princippet”, hvor klasserne i højere grad
kan have de samme lærere i løbet af skoledagen.
Det vil være kommunalbestyrelsen, der skal træffe beslut-
ning om at fravige kompetencedækningsmålsætningen, da
målsætningen som udgangspunkt gælder på kommuneni-
veau. Kommunalbestyrelsen vil kunne delegere beslutnin-
gen inden for de sædvanlige rammer herfor.
For nærmere om målsætningen om fuld kompetencedæk-
ning henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne
hertil.
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
De muligheder som indføres med lovforslaget for at sikre
det faglige niveau for elever, hvis undervisning har været
negativt påvirket af håndteringen af covid-19, vurderes at
understøtte delmål 4.1, hvorefter det inden 2030 skal sikres,
at alle piger og drenge gennemfører gratis, inkluderende
grundskoleundervisning og ungdomsuddannelse i høj kvali-
tet, der fører til relevante og effektive læringsresultater.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget medfører nye muligheder, som kommunerne
kan, men ikke skal, tage i anvendelse ved tilrettelæggelse af
undervisningen i folkeskolen og i kommunale internationale
grundskoler. På den baggrund vurderes lovforslaget hverken
at medføre mer- eller mindreudgifter for kommunerne.
Det bemærkes, at kommunerne skal tilvejebringe den nød-
vendige finansiering til øgede åbningstider i fritidstilbudde-
ne, hvis der træffes beslutning om at afkorte skoleugens
længde efter lovforslagets § 1, nr. 2.
Det vurderes desuden, at principperne for digitaliseringsklar
lovgivning ikke er relevante for lovforslaget.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konse-
kvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konse-
kvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.
11
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag er den 29. marts 2022 sendt i høring
med frist den 25. april 2022. De modtagne høringssvar vil
blive oversendt til Børne- og Undervisningsudvalget senest
før 1. behandlingen af lovforslaget. Følgende myndigheder,
organisationer m.v. er blevet hørt:
Ankestyrelsen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne-
og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne-
rådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, CEPOS, CE-
VEA, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Idrætsfor-
bund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler
- grundskoler og gymnasier, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Undervisningsmil-
jø, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk
Psykolog Forening, Dansk Skoleidræt, Dansk Socialråd-
giverforening, Danske Døves Landsforbund, Danske Er-
hvervsskoler- og Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Er-
hvervsskoler- og Gymnasier - Lederne, Danske Gymnasier,
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gym-
nastik- og IdrætsforeningerDanske Handicaporganisationer-
Danske HF og VUC - Bestyrelserne, Danske HF og VUC
- LederneDanske Musik- og Kulturskoler, Danske Regio-
ner, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler - Bestyrel-
serne, Danske SOSU-skoler, Danske Undervisningsorgani-
sationers Samråd, De Private Sociale Tilbud (LOS), Det
Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein
für Nordschleswig, Efterskoleforeningen, Erhvervsskolele-
derne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Erhvervsstyrel-
sen - Team Effektiv Regulering, Fag og Arbejde, Fagbe-
vægelsens Hovedorganisation, Foreningen af Danske Døgn-
institutioner, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af
Kristne Friskoler, Foreningen af Socialchefer i Danmark,
Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler,
Foreningen til gavn for børn og unge (fobu), Foreningsfæl-
lesskabet Ligeværd, Frie Skolers Lærerforening, Friskoler-
ne, HvorErDerEnVoksen, Institut for Menneskerettigheder,
Justitia, Klagenævnet for Specialundervisning, KL, KRA-
KA, Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark, Lands-
foreningen af Ungdomsskoleledere (LU), Landssammen-
slutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-
chefer, Lilleskolerne , Lærernes Centralorganisation, Ope-
nDenmark, Private Gymnasier og Studenterkurser, Red Bar-
net, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Etniske Minoriteter,
Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Steinersko-
ler i Danmark, Skolelederforeningen, Skole og Forældre,
Socialpædagogernes Landsforbund, Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering, Team Danmark, Uddannelsesfor-
bundet, Uddannelseslederne, Ungdomsringen, Ungdomssko-
leforeningen og VUC Bestyrelsesforeningen.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konse-
kvenser for stat,
kommuner og
regioner
Ingen Ingen
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konse-
kvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige kon-
sekvenser
Ingen Ingen
Miljø- og naturmæs-
sige konsekven-
ser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-ret-
ten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
12
Er i strid med de
principper for
implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end
minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Gældende lovgivning på Børne- og Undervisningsministe-
riets område indeholder ikke bestemmelser, som giver mu-
lighed for at tilrettelægge undervisningen i folkeskolen som
fjernundervisning.
Efter folkeskolelovens § 16 c, stk. 1, kan dele af undervis-
ningen organiseres og tilrettelægges som ekskursioner uden
overnatning eller som lejrskoler med overnatning. Efter be-
stemmelsens stk. 2 kan skolerejser med overnatning anven-
des som et alternativ til den almindelige undervisning.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 2.1.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 16 c, stk. 3, hvorefter
undervisningen i begrænset omfang vil kunne tilrettelægges
som fjernundervisning, hvis det ud fra en pædagogisk vur-
dering er til gavn for den enkelte elev og tilgodeser klassens
samlede behov. Deltagelse i fjernundervisning vil kun kunne
finde sted efter aftale med forældrene, jf. § 54.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre på, at eleverne
som den alt overvejende hovedregel skal være fysisk til
stede ved undervisning. Det foreslås således, at fjernunder-
visning kun vil kunne anvendes i begrænset omfang. Dette
indebærer, at fjernundervisning højst kan anvendes i 20 pct.
af den samlede undervisningstid for den enkelte klasse.
Det vil være en betingelse, at fjernundervisningen i den
konkrete situation ud fra en pædagogisk vurdering skal være
til gavn for den enkelte elev og tilgodese klassens samlede
behov.
Dette vil indebære, at beslutningen om at anvende fjern-
undervisning vil skulle baseres på en vurdering af, om hver
enkelt elev, der skal deltage i fjernundervisningen, fagligt og
pædagogisk vil have gavn af, at undervisningen tilrettelæg-
ges som fjernundervisning frem for som tilstedeværelsesun-
dervisning.
Det vil endvidere indebære, at beslutningen om at anven-
de fjernundervisning vil skulle baseres på en vurdering af,
om anvendelse af fjernundervisning for en eller flere elever i
klassen vil tilgodese klassens samlede behov.
Fjernundervisning vil for eksempel kunne anvendes i si-
tuationer, hvor nogle elever, på baggrund af en pædagogisk
vurdering, kan være hjemme og modtage virtuel undervis-
ning og lave selvstændige opgaver, gruppearbejde med vi-
dere, mens andre elever er på skolen og modtager fysisk
undervisning. Fjernundervisning vil endvidere kunne anven-
des som led i variationen af undervisning eller som led i et
projektforløb, temauger eller lignende, hvor det fagligt og
pædagogisk vurderes hensigtsmæssigt.
Fjernundervisning vil, i henhold til den foreslåede bestem-
melse, derimod ikke kunne anvendes i den almindelige un-
dervisning af ressource- og kapacitetsmæssige grunde mv.,
for eksempel ved fravær eller lokalemæssige begrænsninger.
Fjernundervisningen vil være en del af den almindelige
undervisning i folkeskolen. Skolerne vil derfor fortsat have
tilsynsforpligtelsen over for eleverne, når der gøres brug
af fjernundervisning. Det betyder i praksis, at fjernundervis-
ning kun undtagelsesvist vil kunne anvendes i forhold til de
yngre elever.
Forældrene vil endvidere ikke – i det omfang deres barn
er indskrevet i en skolefritidsordning, jf. folkeskolelovens §
3, stk. 7, eller i et andet relevant fritidstilbud – have krav
på, at deres barn kan opholde sig der i den periode, hvor
der fjernundervises. Fjernundervisning vil derfor også skulle
aftales konkret med forældrene, og forældrene vil have ret
til at afslå, hvis de for eksempel ikke vurderer, at eleven kan
være hjemme i den pågældende periode.
Da beslutningen om anvendelse af fjernundervisning beror
på en pædagogisk vurdering af den enkelte elev og klassens
behov, vil det være skolelederen, der har de faglige forud-
sætninger for at træffe beslutningen. Skolelederens konkrete
beslutninger vedrørende skolens elever inden for de mål,
rammer og principper, som kommunalbestyrelsen henholds-
vis skolebestyrelsen har fastsat, kan ikke behandles af kom-
munalbestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 45, stk. 2, 2. pkt.
Det betyder, at skolelederens pædagogiske ledelse og kon-
krete beslutninger om elevernes undervisning som udgangs-
punkt ligger uden for rammerne af, hvad kommunalbestyrel-
sen kan behandle, dvs. hverken på eget initiativ eller i en
prøvelsessituation, eller i øvrigt at give konkrete tjenestebe-
falinger om.
Skolelederen træffer ikke alle konkrete beslutninger ved-
rørende skolens elever selv, men alle beslutninger træffes
på lederens vegne. Beføjelserne kan delegeres til det under-
visende personale, som også har de fornødne faglige for-
udsætninger for at træffe en beslutning om anvendelse af
fjernundervisning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
13
Til nr. 2
Efter den gældende § 16 e, stk. 1, i folkeskoleloven kan
kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende
undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste
varighed af undervisningstiden på alle klassetrin i skoleåret
2021/22, jf. § 14 b, stk. 1, og § 16 a, med henblik på til-
rettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende
personaleforbrug i undervisningen, hvis skolens leder vurde-
rer, at det er den rigtige løsning for at sikre klassens faglige
udvikling. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra
skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 2.2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at folkeskolelovens § 16 e, stk. 1, videreføres
i overensstemmelse med gældende ret, sådan at den forlæn-
ges til at gælde for skoleåret 2022/23.
Den foreslåede ændring betyder, at også § 16 e, stk. 2 og
stk. 3 har virkning i skoleåret 2022/23.
Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i § 16 e,
foreslås ophævet med udgangen af skoleåret 2022/23, jf.
lovforslagets § 6, stk. 2, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 3
Efter den gældende § 40, stk. 7, 3. pkt., kan kommu-
nalbestyrelsen beslutte at fravige kravet om undervisnings-
kompetence i henhold til bestemmelsens 1. pkt. i skoleåret
2021/22.
For en beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1. i
de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at folkeskolelovens § 40, stk. 7, 3. pkt., vide-
reføres i overensstemmelse med gældende ret, sådan at den
forlænges til at gælde for skoleåret 2022/23.
Den foreslåede ændring betyder, at § 40, stk. 7, 3. pkt.
også har virkning i skoleåret 2022/23.
Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i § 40,
stk. 7, 3. pkt., foreslås ophævet med udgangen af skoleåret
2022/23, jf. lovforslagets § 6, stk. 2, og bemærkningerne
hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 4
Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelo-
vens § 54, stk. 1, at forældrenes rettigheder efter folkesko-
lelovens § 3 b, § 9, stk. 3 og 4, og §§ 12-14, 19 d, 19
e, 19 f, 20, 22, 27, 33, 34, 36-38 og 51 og de i medfør
af loven fastsatte regler tilkommer den eller de personer,
som har forældremyndigheden over eleven. Elever, der ikke
er undergivet forældrenes myndighed, træffer selv afgørelse
efter § 12, § 14, stk. 6, § 19 d, § 19 e, § 19 f, § 20, stk. 1 og
2, § 22, stk. 4, og § 27, stk. 1.
Med den foreslåede ændring indsættes en henvisning til
den foreslåede bestemmelse i § 16 c stk. 3, i § 54, stk. 1, 1.
pkt.
Det vil medføre, at forældrenes rettigheder i medfør af
§ 16 c, stk. 3, tilkommer den eller de personer, som har
forældremyndigheden over eleven.
Ændringen er en konsekvens af den foreslåede bestem-
melse i § 16 c, stk. 3, 2. pkt., hvorefter deltagelse i fjernun-
dervisning kun kan finde sted efter aftale med forældrene, jf.
§ 54.
Til § 2
Til nr. 1
Der er ikke på friskoler eller private grundskoler regule-
ring om undervisningens tilrettelæggelse, denne tilkommer
skolerne. Undervisningen på friskoler og private grundsko-
ler skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folke-
skolen, jf. § 1, stk. 2, 1. pkt., i lov om friskoler og private
skoler.
Lov om friskoler og private skoler indeholder ingen ud-
trykkelig regulering af, i hvilken udstrækning fjernundervis-
ning delvist kan træde i stedet for undervisning med gen-
nemført med lærerens og elevens samtidige fysiske tilstede-
værelse.
Den almindelige undervisning i friskoler og private grund-
skoler baserer sig imidlertid på, at eleverne er fysisk til stede
i undervisningen.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 2.1.1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 1, stk. 7, i lov om fri-
skoler og private skoler hvorefter undervisningen i begræn-
set omfang vil kunne tilrettelægges som fjernundervisning,
hvis det ud fra en pædagogisk vurdering er til gavn for den
enkelte elev og tilgodeser klassens samlede behov. Deltagel-
se i fjernundervisning vil kun kunne finde sted efter aftale
med forældrene.
Herved sikres det, at reglerne om fjernundervisning på
friskoler og private grundskoler er samstemmende med reg-
lerne på folkeskoleområdet.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre på, at eleverne
som den alt overvejende hovedregel skal være fysisk til
stede ved undervisning. Det foreslås således, at fjernunder-
visning kun vil kunne anvendes i begrænset omfang. Dette
indebærer, at fjernundervisning højst kan anvendes i 20 pct.
af den samlede undervisningstid for den enkelte klasse.
Det vil være en betingelse, at fjernundervisningen i den
konkrete situation ud fra en pædagogisk vurdering skal være
til gavn for den enkelte elev og tilgodese klassens samlede
behov.
Dette vil indebære, at beslutningen om at anvende fjern-
undervisning vil skulle baseres på en vurdering af, om hver
enkelt elev, der skal deltage i fjernundervisningen, fagligt og
pædagogisk vil have gavn af, at undervisningen tilrettelæg-
ges som fjernundervisning frem for som tilstedeværelses-un-
dervisning.
Det vil endvidere indebære, at beslutningen om at anven-
14
de fjernundervisning vil skulle baseres på en vurdering af,
om anvendelse af fjernundervisning for en eller flere elever i
klassen vil tilgodese klassens samlede behov.
Fjernundervisning vil for eksempel kunne anvendes i si-
tuationer, hvor nogle elever, på baggrund af en faglig og
pædagogisk vurdering, kan være hjemme og modtage virtuel
undervisning og lave selvstændige opgaver, gruppearbejde
med videre, mens andre elever er på skolen og modtager
fysisk undervisning. Fjernundervisning vil endvidere kunne
anvendes som led i variationen af undervisning eller som led
i et projektforløb, temauger eller lignende, hvor det fagligt
og pædagogisk vurderes hensigtsmæssigt.
Fjernundervisning vil, i henhold til den foreslåede bestem-
melse, derimod ikke kunne anvendes i den almindelige un-
dervisning af ressource- og kapacitetsmæssige grunde mv.,
for eksempel ved fravær eller lokalemæssige begrænsninger.
Fjernundervisningen vil være en del af den almindelige
undervisning. Skolerne vil derfor fortsat have tilsynsforplig-
telsen over for eleverne, når der gøres brug af fjernundervis-
ning. Det betyder i praksis, at fjernundervisning kun undta-
gelsesvist vil kunne anvendes i forhold til de yngre elever.
Fjernundervisning vil skulle aftales konkret med foræl-
drene, og forældrene vil have ret til at afslå, hvis de for
eksempel ikke vurderer, at eleven kan være hjemme i den
pågældende periode.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Den almindelige undervisning på efterskoler og frie fag-
skoler baserer sig på, at eleverne er fysisk til stede i under-
visningen.
Lov om efterskoler og frie fagskoler indeholder ingen
udtrykkelig regulering af, i hvilken udstrækning fjernunder-
visning delvist kan træde i stedet for undervisning med gen-
nemført med lærerens og elevens samtidige fysiske tilstede-
værelse.
Efterskoler og frie fagskoler er imidlertid kendetegnet ved
at størstedelen af eleverne bor på skolen under kurset. Det
fremgår af § 4 i lov om efterskoler og frie fagskoler, at
skolerne kan optage elever, der under kurset ikke skal bo på
skolen.
Det fremgår af § 2, stk. 1, 1. pkt., at optager en skole
elever, der er undervisningspligtige i henhold til folkeskole-
loven, skal skolen tilbyde disse elever en undervisning, der
står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 2.1.1.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 2, stk. 12, hvorefter
undervisningen i begrænset omfang vil kunne tilrettelægges
som fjernundervisning, hvis det ud fra en pædagogisk vur-
dering er til gavn for den enkelte elev og tilgodeser klassens
samlede behov. Deltagelse i fjernundervisning vil kun kunne
finde sted efter aftale med forældrene.
Herved sikres det, at reglerne om fjernundervisning på
efterskoler og frie fagskoler er samstemmende med reglerne
i øvrigt på folkeskole og grundskoleområdet.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre på, at eleverne
som den alt overvejende hovedregel skal være fysisk til
stede ved undervisning. Det foreslås således, at fjernunder-
visning kun vil kunne anvendes i begrænset omfang. Dette
indebærer, at fjernundervisning højst kan anvendes i 20 pct.
af den samlede undervisningstid for den enkelte klasse.
Det vil være en betingelse, at fjernundervisningen i den
konkrete situation ud fra en pædagogisk vurdering skal være
til gavn for den enkelte elev og tilgodese klassens samlede
behov.
Dette vil indebære, at beslutningen om at anvende fjern-
undervisning vil skulle baseres på en vurdering af, om hver
enkelt elev, der skal deltage i fjernundervisningen, fagligt og
pædagogisk vil have gavn af, at undervisningen tilrettelæg-
ges som fjernundervisning frem for som tilstedeværelses-un-
dervisning.
Det vil endvidere indebære, at beslutningen om at anven-
de fjernundervisning vil skulle baseres på en vurdering af,
om anvendelse af fjernundervisning for en eller flere elever i
klassen vil tilgodese klassens samlede behov.
Fjernundervisning vil for eksempel kunne anvendes i si-
tuationer, hvor nogle elever, på baggrund af en faglig og
pædagogisk vurdering, kan være hjemme eller på deres væ-
relser og modtage virtuel undervisning og lave selvstændige
opgaver, gruppearbejde med videre, mens andre elever er i
klassen og modtager fysisk undervisning. Fjernundervisning
vil endvidere kunne anvendes som led i variationen af un-
dervisning eller som led i et projektforløb, temauger eller
lignende, hvor det fagligt og pædagogisk vurderes hensigts-
mæssigt.
Fjernundervisning vil, i henhold til den foreslåede bestem-
melse, derimod ikke kunne anvendes i den almindelige un-
dervisning af ressource- og kapacitetsmæssige grunde mv.
Fjernundervisningen vil være en del af den almindelige
undervisning. Fjernundervisning vil skulle aftales konkret
med forældrene, og forældrene vil have ret til at afslå, hvis
de for eksempel ikke vurderer, at eleven kan være hjemme i
den pågældende periode.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Den almindelige undervisning på kommunale internatio-
nale grundskoler baserer sig på, at eleverne er fysisk til
stede i undervisningen.
Det fremgår af § 4, stk. 1, i lov om kommunale internatio-
nale grundskoler, at kommunale internationale grundskoler
giver undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klas-
setrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i
folkeskolen.
15
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 2.1.1.4. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 4, stk. 4, i lov
om kommunale internationale grundskoler hvorefter under-
visningen i begrænset omfang vil kunne tilrettelægges som
fjernundervisning, hvis det ud fra en pædagogisk vurdering
er til gavn for den enkelte elev og tilgodeser klassens samle-
de behov. Deltagelse i fjernundervisning vil kun kunne finde
sted efter aftale med forældrene.
Herved sikres det, at reglerne om fjernundervisning på
kommunale internationale grundskoler er samstemmende
med reglerne på folkeskoleområdet og grundskoleområdet
i øvrigt.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre på, at eleverne
som den alt overvejende hovedregel skal være fysisk til
stede ved undervisning. Det foreslås således, at fjernunder-
visning kun vil kunne anvendes i begrænset omfang. Dette
indebærer, at fjernundervisning højst kan anvendes i 20 pct.
af den samlede undervisningstid for den enkelte klasse.
Det vil være en betingelse, at fjernundervisningen i den
konkrete situation ud fra en pædagogisk vurdering skal være
til gavn for den enkelte elev og tilgodese klassens samlede
behov.
Dette vil indebære, at beslutningen om at anvende fjern-
undervisning vil skulle baseres på en vurdering af, om hver
enkelt elev, der skal deltage i fjernundervisningen, fagligt og
pædagogisk vil have gavn af, at undervisningen tilrettelæg-
ges som fjernundervisning frem for som tilstedeværelses-un-
dervisning.
Det vil endvidere indebære, at beslutningen om at anven-
de fjernundervisning vil skulle baseres på en vurdering af,
om anvendelse af fjernundervisning for en eller flere elever i
klassen vil tilgodese klassens samlede behov.
Fjernundervisning vil for eksempel kunne anvendes i si-
tuationer, hvor nogle elever, på baggrund af en faglig og
pædagogisk vurdering, kan være hjemme og modtage virtuel
undervisning og lave selvstændige opgaver, gruppearbejde
med videre, mens andre elever er på skolen og modtager
fysisk undervisning. Fjernundervisning vil endvidere kunne
anvendes som led i variationen af undervisning eller som led
i et projektforløb, temauger eller lignende, hvor det fagligt
og pædagogisk vurderes hensigtsmæssigt.
Fjernundervisning vil, i henhold til den foreslåede bestem-
melse, derimod ikke kunne anvendes i den almindelige un-
dervisning af ressource- og kapacitetsmæssige grunde mv.,
for eksempel ved fravær eller lokalemæssige begrænsninger.
Fjernundervisningen vil være en del af den almindelige
undervisning. Skolerne vil derfor fortsat have tilsynsforplig-
telsen over for eleverne, når der gøres brug af fjernundervis-
ning. Det betyder i praksis, at fjernundervisning kun undta-
gelsesvist vil kunne anvendes i forhold til de yngre elever.
Fjernundervisning vil skulle aftales konkret med foræl-
drene, og forældrene vil have ret til at afslå, hvis de for
eksempel ikke vurderer, at eleven kan være hjemme i den
pågældende periode.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 5
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, i lov
nr. 2047 af 14. november 2021 om ændring af lov om folke-
skolen (Frihedsgrader til håndtering af faglige udfordringer
som følge af covid-19 hos elever i folkeskolen i skoleåret
2021/22), at § 13 b, stk. 1, 3. pkt., i lov om folkeskolen som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, § 16 e i lov om folkeskolen
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, § 40, stk. 7, 3. pkt., i
lov om folkeskolen som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, og
§ 40 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om folkeskolen som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 4, ophæves den 1. august 2022.
Solnedgangsklausulen betyder, at loven alene finder an-
vendelse i skoleåret 2021/22, medmindre Folketinget beslut-
ter, at de foreslåede bestemmelser skal opretholdes og vedta-
ger dette ved lov.
Den foreslåede bestemmelse i § 5 vil medføre, at bestem-
melsen i § 2, stk. 2, i lov nr. 2047 af 14. november 2021 om
ændring af lov om folkeskolen ændres, således at§ 16 e i lov
om folkeskolen og § 40, stk. 7, 3. pkt., i lov om folkeskolen
udgår af bestemmelsen.
De pågældende bestemmelserne vil således ikke længere
automatisk blive ophævet den 1. august 2022.
Den foreslåede bestemmelsen er en konsekvens af dette
lovforslags § 1, nr. 2-3, hvorefter § 16 e og § 40, stk. 7, 3.
pkt. foreslås videreført i skoleåret 2022/23.
Til § 6
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1.
august 2022.
Det foreslås i stk. 2, at § 16 e i lov om folkeskolen som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, og § 40, stk. 7, 3. pkt., i
lov om folkeskolen som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3,
ophæves den 1. august 2023.
Det foreslåede vil indebære, at § 16 e, stk. 4, og § 40,
stk. 7, 3. pkt., i lov om folkeskolen, der gennemføres med
lovforslaget, automatisk ophæves, medmindre Folketinget
forinden beslutter at forlænge de ændrede reglers gyldig-
hedsperiode. Herved understreges det, at loven alene vil
finde anvendelse i skoleåret 2022/23.
Ophævelsen af de foreslåede ændringer vil således inde-
bære, at retstilstanden på de to områder forud for skoleåret
2020/21 genindtræder fra og med skoleåret 2023/24. Det be-
tyder, at kommunerne vil skulle sikre opfyldelse af kompe-
tencedækningsmålsætningen, og at skoleugens længde alene
vil kunne afkortes i overensstemmelse med bestemmelserne
i folkeskolelovens § 16 b og § 16 d.
Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da den
gældende folkeskolelov, jf. dennes § 61, lov om friskoler og
private grundskoler m.v., jf. dennes § 45, lov om eftersko-
ler og frie fagskoler, jf. dennes § 56, lov om kommunale
internationale grundskoler, jf. dennes § 22, ikke gælder for
Færøerne og Grønland og heller ikke kan sættes i kraft for
Færøerne og Grønland ved kgl. Anordning.
16
17
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1887 af 1.
oktober 2021, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27.
december 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5. marts 2019, lov nr.
2047 af 14. november 2021 og lov nr. xx af xx, foretages
følgende ændringer:
§ 16 c. ---
Stk. 2. --- 1. I § 16 c indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Undervisningen kan i begrænset omfang tilrettelæg-
ges som fjernundervisning, hvis det ud fra en pædagogisk
vurdering er til gavn for den enkelte elev og tilgodeser klas-
sens samlede behov. Deltagelse i fjernundervisning kan kun
finde sted efter aftale med forældrene, jf. § 54.«
§ 16 e. Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den un-
derstøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om
en mindstevarighed af undervisningstiden på alle klassetrin i
skoleåret 2021/22, jf. § 14 b, stk. 1, og § 16 a, med henblik
på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsva-
rende personaleforbrug i undervisningen, hvis skolens leder
vurderer, at det er den rigtige løsning for at sikre klassens
faglige udvikling. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse
fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.
Stk. 2-3. ---
2. I § 16 e, stk. 1, ændres ”2021/22” til: ”2022/23”.
§ 40. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at lærerne i kom-
munens skolevæsen har undervisningskompetence fra læ-
reruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i de
obligatoriske fag, som de underviser i (kompetencedæk-
ning). Kommunalbestyrelsen kan i helt særlige tilfælde med
godkendelse af børne- og undervisningsministeren beslutte
at fravige kravet om undervisningskompetence i 1. pkt.
Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte at fravige
kravet om undervisningskompetence i 1. pkt. i skoleåret
2021/22.
3. I § 40, stk. 7, 3. pkt., ændres ”2021/22” til: ”2022/23”.
§ 54. Forældrenes rettigheder efter § 3 b, § 9, stk. 3 og 4, og
§§ 12-14, 19 d, 19 e, 19 f, 20, 22, 27, 33, 34, 36-38 og 51 og
de i medfør af loven fastsatte regler tilkommer den eller de
personer, som har forældremyndigheden over eleven. Elever,
der ikke er undergivet forældrenes myndighed, træffer selv
afgørelse efter § 12, § 14, stk. 6, § 19 d, § 19 e, § 19 f, § 20,
stk. 1 og 2, § 22, stk. 4, og § 27, stk. 1.
4. I § 54, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter ”12-14,”: ”16 c, stk.
3,”.
18
Stk. 2. ---
§ 2
I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1656 af 9. august 2021, som ændret ved §
1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018 og § 1 i lov nr. 563 af 7. maj
2019, foretages følgende ændring:
§ 1. ---
Stk. 2-6. --- 1. I § 1 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Undervisningen kan i begrænset omfang tilrettelæg-
ges som fjernundervisning, hvis det ud fra en pædagogisk
vurdering er til gavn for den enkelte elev og tilgodeser klas-
sens samlede behov. Deltagelse i fjernundervisning kan kun
finde sted efter aftale med forældrene.«
§ 3
I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1903 af 6. oktober 2021, foretages følgende ændring:
§ 2 ---
Stk. 3-11. --- 1. I § 2 indsættes som stk. 12:
»Stk. 12. Undervisningen kan i begrænset omfang tilrette-
lægges som fjernundervisning, hvis det ud fra en pædago-
gisk vurdering er til gavn for den enkelte elev og tilgodeser
klassens samlede behov. Deltagelse i fjernundervisning kan
kun finde sted efter aftale med forældrene.«
§ 4
I lov om kommunale internationale grundskoler, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 599 af 20. maj 2019, som ændret ved §
1 i lov nr. 2155 af 27. november 2021, foretages følgende
ændring:
§ 4. ---
Stk. 2-3. ---
1. I § 4 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Undervisningen kan i begrænset omfang tilrettelæg-
ges som fjernundervisning, hvis det ud fra en pædagogisk
vurdering er til gavn for den enkelte elev og tilgodeser klas-
sens samlede behov. Deltagelse i fjernundervisning kan kun
finde sted efter aftale med forældrene.«
§ 5
I lov nr. 2047 af 14. november 2021 ændring af lov om
folkeskolen (Frihedsgrader til håndtering af faglige udfor-
dringer som følge af covid-19 hos elever i folkeskolen i
skoleåret 2021/22) foretages følgende ændring:
§ 2. ---
19
Stk. 2. § 13 b, stk. 1, 3. pkt., i lov om folkeskolen som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, § 16 e i lov om folkeskolen
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, § 40, stk. 7, 3. pkt., i
lov om folkeskolen som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, og
§ 40 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om folkeskolen som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 4, ophæves den 1. august 2022.
1. I § 2, stk. 2, udgår: ”, § 16 e i lov om folkeskolen som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, § 40, stk. 7, 3. pkt., i lov
om folkeskolen som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3,”.
20
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1887 af 1. oktober 2021,
som ændret ved § 13 i lov nr. 1746
af 27. december 2016, § 1 i lov nr.
209 af 5. marts 2019, lov nr. 2047 af
14. november 2021 og lov nr. xx af
xx, foretages følgende ændringer:
§ 16 c. ---
Stk. 2. ---
1. I § 16 c indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Undervisningen kan i be-
grænset omfang tilrettelægges som
fjernundervisning, hvis det ud fra
en pædagogisk vurdering er til gavn
for den enkelte elev og tilgodeser
klassens samlede behov. Deltagelse
i fjernundervisning kan kun finde
sted efter aftale med forældrene, jf.
§ 54.«
§ 16 e. Kommunalbestyrelsen kan,
for så vidt angår den understøtten-
de undervisning, godkende at fravige
reglerne om en mindstevarighed af
undervisningstiden på alle klassetrin
i skoleåret 2021/22, jf. § 14 b, stk.
1, og § 16 a, med henblik på tilrette-
læggelse af andre aktiviteter, der ud-
løser et tilsvarende personaleforbrug
i undervisningen, hvis skolens leder
vurderer, at det er den rigtige løsning
for at sikre klassens faglige udvik-
ling. Skolens leder kan efter indhen-
tet udtalelse fra skolebestyrelsen an-
søge kommunalbestyrelsen herom.
Stk. 2-3. ---
2. I § 16 e, stk. 1, ændres ”2021/22”
til: ”2022/23”.
§ 40. ---
Stk. 2-6. --- 3. I § 40, stk. 7, 3. pkt., ændres
”2021/22” til: ”2022/23”.
21
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal
sikre, at lærerne i kommunens sko-
levæsen har undervisningskompeten-
ce fra læreruddannelsen eller tilsva-
rende faglig kompetence i de ob-
ligatoriske fag, som de underviser
i (kompetencedækning). Kommunal-
bestyrelsen kan i helt særlige tilfælde
med godkendelse af børne- og under-
visningsministeren beslutte at fravige
kravet om undervisningskompetence
i 1. pkt.
Kommunalbestyrelsen kan endvidere
beslutte at fravige kravet om under-
visningskompetence i 1. pkt. i skole-
året 2021/22.
§ 54. Forældrenes rettigheder efter §
3 b, § 9, stk. 3 og 4, og §§ 12-14,
19 d, 19 e, 19 f, 20, 22, 27, 33, 34,
36-38 og 51 og de i medfør af loven
fastsatte regler tilkommer den eller
de personer, som har forældremyn-
digheden over eleven. Elever, der
ikke er undergivet forældrenes myn-
dighed, træffer selv afgørelse efter §
12, § 14, stk. 6, § 19 d, § 19 e, § 19
f, § 20, stk. 1 og 2, § 22, stk. 4, og §
27, stk. 1.
Stk. 2. ---
4. I § 54, stk. 1, 1. pkt., indsættes
efter ”12-14,”: ”16 c, stk. 3,”.
§ 2
I lov om friskoler og private grund-
skoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1656 af 9. august 2021, som ændret
ved § 1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018
og § 1 i lov nr. 563 af 7. maj 2019,
foretages følgende ændring:
§ 1. ---
Stk. 2-6. ---
1. I § 1 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Undervisningen kan i be-
grænset omfang tilrettelægges som
fjernundervisning, hvis det ud fra
en pædagogisk vurdering er til gavn
for den enkelte elev og tilgodeser
22
klassens samlede behov. Deltagelse i
fjernundervisning kan kun finde sted
efter aftale med forældrene.«
§ 3
I lov om efterskoler og frie fagsko-
ler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1903 af
6. oktober 2021, foretages følgende
ændring:
§ 2 ---
Stk. 3-11. ---
1. I § 2 indsættes som stk. 12:
»Stk. 12. Undervisningen kan i be-
grænset omfang tilrettelægges som
fjernundervisning, hvis det ud fra
en pædagogisk vurdering er til gavn
for den enkelte elev og tilgodeser
klassens samlede behov. Deltagelse i
fjernundervisning kan kun finde sted
efter aftale med forældrene.«
§ 4
I lov om kommunale internationa-
le grundskoler, jf. lovbekendtgørelse
nr. 599 af 20. maj 2019, som ænd-
ret ved § 1 i lov nr. 2155 af 27.
november 2021, foretages følgende
ændring:
§ 4. ---
Stk. 2-3. ---
1. I § 4 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Undervisningen kan i be-
grænset omfang tilrettelægges som
fjernundervisning, hvis det ud fra
en pædagogisk vurdering er til gavn
for den enkelte elev og tilgodeser
klassens samlede behov. Deltagelse i
fjernundervisning kan kun finde sted
efter aftale med forældrene.«
§ 5
I lov nr. 2047 af 14. november
2021 ændring af lov om folkesko-
len (Fri-hedsgrader til håndtering af
faglige udfordringer som følge af co-
vid-19 hos elever i folkeskolen i sko-
23
leåret 2021/22) foretages følgende
ændring:
§ 2. ---
Stk. 2. § 13 b, stk. 1, 3. pkt., i lov
om folkeskolen som affattet ved den-
ne lovs § 1, nr. 1, § 16 e i lov om
folkeskolen som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 2, § 40, stk. 7, 3. pkt., i
lov om folkeskolen som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 3, og § 40 a, stk.
1, 2. pkt., i lov om folkeskolen som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 4,
ophæves den 1. august 2022.
1. I § 2, stk. 2, udgår: ”, § 16 e i lov
om folkeskolen som affattet ved den-
ne lovs § 1, nr. 2, § 40, stk. 7, 3. pkt.,
i lov om folkeskolen som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 3,”.
24