Ændringsforslag, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Ændringsforslag til lovforslag L 169
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l169/bilag/5/2564506.pdf
Til lovforslag nr. L 169 Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, lov om individuel boligstøtte, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, sundhedsloven og integrationsloven (Kommunal indkvartering og forplejning og tilpasning af regler på integrationsområdet, børne- og undervisningsområdet, social- og ældreområdet, indenrigs- og boligområdet og sundhedsområdet som følge af modtagelse af personer, der er fordrevet fra Ukraine) (L 169) [af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)] Til lovens titel 01) I lovens titel udgår », sundhedsloven«. [Korrektion] Til § 1 02) I den under § 1, nr. 1, foreslåede affattelse af § 20 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine m.v., ændres »eller inden for fem hverdage« til: »eller inden for fem hverdage fra indkvarteringen eller forplejningen«. [Præcisering] 03) I den under § 1, nr. 1, foreslåede affattelse af § 20 c, 2. pkt., i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine m.v., ændres »Dette« til: »Kommunalbestyrelsens indkvartering og forplejning efter § 20 a«. [Præcisering] 04) I den under § 1, nr. 9, foreslåede affattelse af § 31 a ændres », der skal anbringes« til: »på baggrund af en afgørelse«. [Præcisering] Til § 5 05) I stk. 1 udgår », jf. dog stk. 2-5«. Offentligt L 169 - Bilag 5 Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22 [Sproglig korrektion] 06) I stk. 2 indsættes efter »aktstykke nr. 232«: »tiltrådt af Finansudvalget den 4. april 2022«. [Præcisering] Til § 6 07) I stk. 2 ændres »nr. 6-8« til: »nr. 5-8«, og »§ 31 c« ændres til: »kapitel 9 c«. [Korrektion] Bemærkninger Til nr. 01 Af lovforslagets titel fremgår det, at loven ændrer i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, lov om individuel boligstøtte, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, sundhedsloven og integrationsloven. Det foreslås, at henvisningen til sundhedsloven udgår af lovforslagets titel. Der er tale om en korrektion, da der med lovforslaget ikke foreslås ændringer til sundhedsloven. Til nr. 02 Efter den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede affattelse af § 20 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine m.v., kan kommunalbestyrelsen efter reglerne i denne lov, jf. dog stk. 3 og 4, tilbyde indkvartering og forplejning til en udlænding, der har indgivet eller inden for fem hverdage indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter denne lov, og som ikke er undergivet Udlændingestyrelsens forsørgelse efter kapitel 4 eller udlændingelovens § 42 a, indtil der er truffet endelig afgørelse om ansøgningen. Med ændringsforslaget præciseres, at den indkvartering og forplejning, kommunalbestyrelsen kan yde efter § 20 a i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine m.v., ydes til en udlænding, der har indgivet eller inden for fem hverdage fra indkvarteringen eller forplejningen indgiver opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine m.v. Med præciseringen fastslås, at den i § 20 a, stk. 1, 1. pkt., nævnte frist på fem hverdage regnes fra den indkvartering eller forplejning af den pågældende udlænding, der sker i henhold til § 20 a i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine m.v. Der ændres ikke på de øvrige regler for beregningen af den i § 20 a, stk. 1, 1. pkt., nævnte frist på fem hverdage. Der er tale om en tydeliggørelse af, hvad der allerede gælder efter lovforslaget. Til nr. 03 Efter den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede affattelse af § 20 c, 1. og 2. pkt., i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine m.v., kan kommunalbestyrelsens indkvartering og forplejning efter § 20 a tilvejebringes i samarbejde med private aktører eller andre myndigheder, herunder ved oprettelse og drift af indkvarteringssteder. Dette kan ske ved udbetaling af kontante ydelser. Med ændringsforslaget præciseres, at det er kommunalbestyrelsens indkvartering og forplejning efter § 20 a i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine m.v., der kan ske ved udbetaling af kontante ydelser. Der ændres ikke på det øvrige indhold af bestemmelsen om, at den nævnte indkvartering og forplejning kan ske ved udbetaling af kontante ydelser. Der er tale om en tydeliggørelse af, hvad der allerede gælder efter lovforslaget. Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvorvidt, i hvilket omfang og på hvilken måde kommunalbestyrelsens indkvartering og forplejning efter § 20 a i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine m.v., kan ske ved udbetaling af kontante ydelser, herunder til den pågældende udlænding eller dennes familie eller til en privat aktør eller anden myndighed, som kommunalbestyrelsen efter 1. pkt. har besluttet sørger for indkvartering og forplejning. Ændringsforslaget er ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsens oprettelse og drift af indkvarteringssteder ligeledes kan ske ved udbetaling af kontante ydelser. Til nr. 04 Med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås indsat en ny bestemmelse som § 31 a i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Den foreslåede bestemmelse har til formål at indføre særlige kriterier for godkendelse af netværksplejefamilier, der skal have et barn eller en ung, der er meddelt opholdstilladelse efter særloven, i netværkspleje. Med den foreslåede bestemmelse ønskes kulturen, sproget og den sproglige udvikling for et barn eller en ung fastholdt, ligesom det ønskes at understøtte et godt match mellem barnet eller den unges behov og netværksplejefamiliens kompetencer. Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse for børn og unge, der er meddelt opholdstilladelse efter særloven, hvor børn og unge-udvalget har truffet afgørelse om anbringelse efter § 58 i lov om social service (serviceloven), eller kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om aflastning eller anbringelse efter § 52 i serviceloven. Med henblik på at tydeliggøre, at den foreslåede bestemmelse også finder anvendelse for børn eller unge, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om aflastning efter § 52 i serviceloven, foreslås en ændring af bestemmelsens ordlyd. Til nr. 05 Efter lovforslagets § 5, stk. 1, træder loven i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-5. Det foreslås, at tilføjelsen », jf. dog stk. 2-5« udgår af § 5, stk. 1, da stykkerne 2-5 ikke udgør undtagelser til ikrafttrædelsestidspunktet, men alene overgangsregler og solnedgangsbestemmelser. Der er tale om en sproglig korrektion, således at ikrafttrædelsestidspunktet efter lovforslagets § 5, stk. 1, bliver retvisende. Til nr. 06 Det fremgår af lovforslagets § 5, stk. 2, 1. pkt., at § 20 a i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, også finder anvendelse for udlændinge, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden modtager indkvartering og forplejning efter aktstykke nr. 232. Det foreslås efter henvisningen til aktstykke nr. 232 i lovforslagets § 5, stk. 2, 1. pkt., at tilføje, at aktstykket blev tiltrådt af Finansudvalget den 4. april 2022. Der er tale om en sproglig præcisering med henblik på en entydig identifikation af det omtalte aktstykke nr. 232. Til nr. 07 Efter lovforslagets § 6, stk. 2, kan lovens § 1, nr. 1-3 og nr. 6-8, og § 31 c i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. § 31 c er som den eneste bestemmelse indeholdt i kapitel 9 c om særlige bestemmelser på sundhedsområdet. Det foreslås, at ændre »nr. 6-8« til »nr. 5-8« og »§ 31 c« til »kapitel 9 c«. Med ændringsforslaget vil den i § 1, nr. 5, indeholdte ændring af overskriften i kapitel 9 i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, som er fordrevet fra Ukraine, ved kongelig anordning helt eller delvis kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. Ændringen stemmer overens med, at overskriften i kapitel 9, jf. § 42, stk. 2, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, som er fordrevet fra Ukraine, kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Med ændringen vil endvidere kapitel 9 c i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, som er fordrevet fra Ukraine, ved kongelig anordning helt eller delvis kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. Der er tale om en sproglig korrektion, således at det tydeliggøres, at hele kapitel 9 c kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, og ikke alene den i kapitel 9 c indeholdte § 31 c.
Oversendelsesbrev til UUI
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l169/bilag/5/2564505.pdf
Ministeren Side 1/1 27. april 2022 Udlændinge- og Integrationsministeriet Asyl og Visum Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2022 - 5346 Akt-id 1975141 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Jeg vedlægger ændringsforslag til forslag til lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, lov om individuel bolig- støtte, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, sundhedslo- ven og integrationsloven (Kommunal indkvartering og forplejning og tilpasning af regler på integrationsområdet, børne- og undervisningsområdet, social- og ældre- området, indenrigs- og boligområdet og sundhedsområdet som følge af modta- gelse af personer, der er fordrevet fra Ukraine.) (L 169). Med venlig hilsen Mattias Tesfaye Offentligt L 169 - Bilag 5 Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22