Udkast til betænkning.
Tilhører sager:
Aktører:
Udkast til betænkning L 130
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l130/bilag/2/2564317.pdf
Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den xx. maj 2022 Udkast til Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om etablering af en ordning for borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget (Ændring af revisionsbestemmelse og forenkling af kompetenceforhold med hensyn til udstedelse af bekendtgørelsesregler) [af Henrik Dam Kristensen (S), Karen Ellemann (V), Pia Kjærsgaard (DF), Trine Torp (SF) og Rasmus Helveg Petersen (RV)] 1. Indstillinger <> <>parti havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlem- mer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 2. Politiske bemærkninger <Parti/partier> Udvalget bemærker, at udvalget i sin betænkning over det oprindelige lovforslag om etablering af borgerforslags- ordningen (betænkning afgivet den 13. december 2017 over lovforslag nr. L 108, folketingsåret 2017-18) fastlagde en række retningslinjer for fremsættelsen og folketingsbehand- lingen af borgerforslag som beslutningsforslag, hvilket også er beskrevet i de almindelige bemærkninger til det aktuelle lovforslag. Udvalget finder fortsat, at disse retningslinjer bør finde anvendelse, dog med de justeringer, som fremgår af punkt 3.1. i de almindelige bemærkninger til det aktuelle lovfor- slag. Der henses herved bl.a. til udvalgenes mulighed for at afgive beretning frem for betænkning over beslutningsfor- slag på grundlag af borgerforslag, hvis de vurderer, at for- slaget, som det foreligger, ikke egner sig til en endegyldig politisk afgørelse i form af vedtagelse eller forkastelse, og at dette ikke hensigtsmæssigt kan afhjælpes ved ændringsfor- slag. Udvalget henviser endvidere til det, som fremgår af samme punkt i lovforslagets almindelige bemærkninger, om kvalificering af Folketingets samlede beslutningsgrundlag i forbindelse med beslutningsforslag på grundlag af borger- forslag, herunder ved at stille spørgsmål til ministrene om forslags perspektiver og mulige konsekvenser. Dette kan og- så ske inden forslagets 1. behandling med henblik på at kva- lificere denne. Udvalget opfordrer til, at de øvrige udvalg er opmærksomme på de opridsede muligheder, særlig ved forslag, hvis rækkevidde, konsekvenser eller forudsætninger kan synes uklare. Herudover noterer udvalget sig, at der efter lovforsla- gets fremsættelse er opstået et spørgsmål om, hvordan folke- tingsbehandlingen bør tilrettelægges, hvis formålet med et borgerforslag allerede må anses for opfyldt. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den retstilstand, som borgerforslaget til- sigter, allerede er gældende, eller hvis der er indgået en politisk aftale, som opfylder borgerforslagets formål, inden forslaget fremsættes for Folketinget som beslutningsforslag eller parallelt med folketingsbehandlingen. Problemstillingen er aktualiseret i forbindelse med det beslutningsforslag om en fair afslutning til 3. g, som blev fremsat den 27. januar 2022 (beslutningsforslag nr. B 74). Den 25. februar 2022 indgik regeringen en aftale med samtlige Folketingets partier om håndtering af prøver i sommeren 2022 på Børne- og Undervisningsministeriets område. Den politiske aftale indebærer bl.a., at der vil bli- ve afholdt færre prøver for elever i 3. g på de gymnasia- le uddannelser end normalt. I det tilfælde blev den frem- gangsmåde fulgt, at beslutningsforslaget efter anmodning fra Børne- og Undervisningsudvalget blev henvist direkte til udvalgsbehandling efter reglen i forretningsordenens § 9, stk. 1, uden en forudgående 1. behandling. Dette skete, med Til lovforslag nr. L 130 Folketinget 2021-22 Journalnummer DokumentId Offentligt L 130 - Bilag 2 Udvalget for Forretningsordenen 2021-22 henblik på at folketingsbehandlingen herefter ville kunne afsluttes med afgivelse af en beretning, hvor udvalget kunne konstatere, at formålet med borgerforslaget måtte anses for opfyldt. Udvalget for Forretningsordenen finder, at en lignende fremgangsmåde bør kunne anvendes i tilsvarende situationer fremover. Det bør være vedkommende udvalg selv, som vurderer, om der er grundlag for at anvende fremgangsmå- den med direkte udvalgshenvisning uden forudgående 1. be- handling med henblik på afgivelse af beretning. Hovedstille- rens opfattelse kan naturligvis inddrages i udvalgets overve- jelser, men bør dog ikke tillægges afgørende betydning for vurderingen. Dette skyldes, at hovedstillere af borgerforslag af hensyn til medstillerne og støtterne normalt ikke anses for at have nogen selvstændig rådighed over forslaget, efter det er indgivet gennem borgerforslagsordningen. <Parti/partier> <> 3. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 22. februar 2022 og var til 1. behandling den 29. marts 2022. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Forret- ningsordenen. Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud- valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin- gets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i <antal> møder. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt <antal> bilag på lovforslaget. Skriftlige henvendelser Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget <antal> skriftlige henvendelser om lovforslaget. Deputationer Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget <antal> de- putationer, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lovforslaget. Spørgsmål Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet <antal> spørgsmål til <>ministeren til skriftlig besvarelse, som mini- steren har besvaret. Henrik Dam Kristensen (S) fmd. Karen Ellemann (V) nfmd. Pia Kjærsgaard (DF) Trine Torp (SF) Rasmus Helveg Petersen (RV) Mogens Jensen (S) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Christian Rabjerg Madsen (S) Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Kirsten Normann Andersen (SF) Andreas Steenberg (RV) Peder Hvelplund (EL) Susanne Zimmer (FG) Sophie Løhde (V) Thomas Danielsen (V) Hans Christian Schmidt (V) Mai Mercado (KF) Peter Seier Christensen (NB) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG) Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 49 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39 Socialistisk Folkeparti (SF) 15 Radikale Venstre (RV) 14 Enhedslisten (EL) 13 Det Konservative Folkeparti (KF) 13 Dansk Folkeparti (DF) 10 Nye Borgerlige (NB) 4 Liberal Alliance (LA) 3 Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG) 3 Alternativet (ALT) 1 Kristendemokraterne (KD) 1 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Siumut (SIU) 1 Sambandsflokkurin (SP) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 10 2
Følgebrev
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l130/bilag/2/2564318.pdf
Side 1 | 1 Udvalget for Forretningsordenen Til: Udvalgets medlemmer Dato: 27. april 2022 Vedlagt omdeles et udkast til betænkning over L 130 om borgerforslagsord- ningen. Opmærksomheden henledes særskilt på det indsatte forslag til en fælles betænkningsbidrag fra udvalget. Denne fremgangsmåde, hvor visse aspekter af folketingsbehandlingen af beslutningsforslag på grundlag af borgerforslag beskrives i en betænkning, svarer til fremgangsmåden ved behandlingen af det oprindelige forslag til borgerforslagsloven, jf. UFO’s betænkning af 13. december 2017 over lovforslag nr. L 108, folketingsåret 2017-18. Betænkningsudkastet ventes sat på dagsordenen til det førstkommende mø- de i udvalget den 11. maj 2022 med henblik på afgivelse. Hvis nogen ønsker at komme med særskilte politiske bemærkninger i betænkningen, er man naturligvis meget velkommen til at tage kontakt til sekretariatet herom snarest muligt. Med venlig hilsen Sekretariatet Offentligt L 130 - Bilag 2 Udvalget for Forretningsordenen 2021-22