Henvendelse af 26/4-22 fra SWID, Skilled Workers Immigrants in Denmark
Tilhører sager:
Aktører:
Bemærkninger til B94
https://www.ft.dk/samling/20211/beslutningsforslag/b94/bilag/1/2563946.pdf
SWID, Skilled Worker Immigrants in Denmark, er en frivillig forening for højtuddannet udenlandske arbejdskraft. Foreningen har følgende bemærkninger til et beslutningsforslag der fremsat af Markus Knuth (KF) og Søren Pape Poulsen (KF) til behandling hos indfødsretsudvalget. Beslutningsforslaget (B94) handler om en skærpelse af reglerne for karensperioder i forbindelse med tildeling af statsborgerskab. 1. Forslaget baserer sig på ”erfaringer fra de seneste lovforslag …. at en række seriekriminelle får gentagne domme for bl.a. tyveri, uden at det resulterer i en karensperiode, der udelukker dem fra at søge statsborgerskab”. Det er også begrundet med ”enkelte ansøgere har fået adskillige bøder på flere hundrede tusinde kroner for eksempelvis ulovligt arbejde”. Mener udvalget at loven skal skærpes for alle ansøgere, når der er ”enkelte ansøgere”, som forslaget handler om og fokuserer på? Vi mener at loven bør præciseres, når der er nogle huller i loven der kan misbruges af nogle få ansøgere. Det er også tilfælde med permanent ophold hvor kravene for strafbare forhold er præciseret, uden at skærpe loven for alle former for bøder. 2. En stor del af den udenlandske arbejdskraft er specialister og ledere som rejser mellem byer fra en branche til en anden, mellem afdelinger på sygehuse etc., for at udføre deres arbejde på lige fod med mange danske statsborgere. Det er en gruppe der arbejder og bidrager til samfundet og styrker dets konkurrenceevne. Når man ofte transportere sig rundt i landet, så er der en forhøjet risiko for at man får en fartbøde for at køre lidt for stærkt. Selvfølgelig bør der være konsekvenser for sådanne handlinger, trafiksikkerheden er vigtig og der er i dag fartbøder som skal betales og muligheder for at sanktionere yderligere med klip i kørekort og fratagelse af kørekort etc. Mener udvalget at det er fair at straffe disse personer udover de almindelige bødeforlæg m.m. og derved skabe usikkerhed om deres fremtidige planer for at bo og arbejde i Danmark. Vi mener at dette forslag modvirker lysten hos arbejdskraften til at tage jobs der kræver at man benytter bilen. Dette er tilfældet for mange læger og diverse konsulenter. Det vil også være en for stor risiko at løbe hvis man f.eks. efter ca. 8-9 år i Danmark har besluttet at man vil ansøge om statsborgerskab og faktisk opfylder kravene eller netop har ansøgt herom. Mange af vores ledere og specialister vil givet sige fra når det kommer til at rejse med bil hvis de ved at en simpel forseelse kan give en fuldstændig uoverskuelig tidshorisont for opnåelse af statsborgerskab eller slet ikke. Særligt ressourcestærke specialister vil givet lægge planer om at forlade job og Danmark til når man opdager de meget lange udsigter for at blive en del af Danmark, særligt hvis det føles/forstås som en mindre forseelse som den enkelte ikke var klar over ville få så vidtrækkende konsekvenser. Det bliver svært at motivere dem til at blive hvis de en gang har besluttet sig for at forlade Danmark. SWID ønsker at forbedre forholdende for denne gruppe og skabe en mere gennemsigtig vej til statsborgerskab uden det som anses af mange for at være unødige benspænd og overraskelser. Med de nuværende regler er der skabt stor Offentligt B 94 - Bilag 1 Indfødsretsudvalget 2021-22 usikkerhed og et uhensigtsmæssigt behov for egentlig rådgivning på området udover den som staten tilbyder. Det er sørgeligt og ineffektivt. 3. Det er et basalt princip i et retssystem at en straf skal stå i mål med selve overtrædelsen. Ved at fjerne bagatelgrænsen for alle bøder, så bliver der ingen forskel på en bøde på 1.000kr eller en bøde på op til 9.900 kr. set i forhold til konsekvenserne. Konsekvenserne bliver lige alvorlige for alle lige meget overtrædelsens karakter. Når man eksempelvis kun kører 5 km i timen over hastighedsgrænsen, så får man en bøde på ca. 1.600kr, der ifølge forslaget kan føre til en karensperiode på 4 år og 6 måneder. Mener udvalget at det er fair for en der har arbejdet og bidraget til samfundet i mange år, og har været et godt eksempel på en succesfuld integration, som mange af vores medlemmer er, bliver udelukket fra statsborgerskab i karensperioden bare fordi han/hun fik en fartbøde? Der kan være tale om mennesker som i forvejen har været i Danmark i mere end ca. 9 år og opfylder samtlige krav, taler dansk og bridrager. Vi mener, at forslaget er helt uretfærdigt. Vi anbefaler derfor udvalget at stemme imod forslaget. Mvh Kianoosh Khaksar Formand for SWID