Skriftlig fremsættelse (26. april 2022)
Tilhører sager:
Aktører:
BE9306
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l170/20211_l170_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (26. april 2022) Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Afskaffelse af indtægtsregulering af folke-, senior- og førtidspension på grund af ægtefælles eller samlevers arbejdsindtægt, sikring mod frakendelse af førtidspension i en tre-årig periode m.v.) (Lovforslag nr. L 170) Formålet med lovforslaget er at udmønte to elementer fra aftalen om Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmar- ked, som blev indgået mellem Regeringen (Socialdemokra- tiet) og Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne den 21. januar 2022. Lovforslaget ændrer desuden på reglerne om en mindre intensiv indsats i lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Dette er ikke en del af aftalen. Med lovforslaget ændres reglerne, så folke-, senior- og førtidspension udbetales uafhængigt af en ægtefælles eller samlevers arbejdsindkomst. Dermed vil der ikke ske mod- regning i pensionen som følge af en ægtefælle eller samle- vers positive indtægt ved personligt arbejde. Med lovforslaget etableres desuden en midlertidig ord- ning, hvor kommunerne i en tre-årig periode, fra den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2025, ikke kan fra- kende førtidspensionen. Førtidspensionen kan fortsat gøres hvilende, hvis der er tale om en relativt høj arbejdsindkomst. Lovforslaget indeholder endvidere et mindre element, der ikke er en del af aftalen. Med lovforslaget justeres reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, så borgere, som in- den for 6 uger overgår til seniorpension eller tidlig pension, bliver omfattet af reglerne om en mindre intensiv indsats, som indebærer, at de som udgangspunkt ikke har pligt til at være aktivt jobsøgende eller deltage i samtaler. Det forventes, at omkring 100.000 pensionister med lov- forslaget ikke længere vil opleve en reduktion i folke-, se- nior- og førtidspensionen som følge af en ægtefælle eller samlevers arbejdsindkomst i 2023. Det vurderes, at ændringen vedrørende ægtefællers og samleveres arbejdsindkomst vil indebære ydelsesmæssige merudgifter på 2.576 mio. kr. i 2023, 2.653 mio. kr. i 2024 og årligt 2.721 mio. kr. fra 2025. Efter skat, tilbageløb og adfærd skønnes merudgifterne til 801 mio. kr. i 2023, 818 mio. kr. i 2024 og årligt 842 mio. kr. fra 2025 Ændringen vurderes at medføre en stigning i arbejdsudbuddet svarende til ca. 1.650 fuldtidspersoner. Det skønnes, at ændringen vedrørende ægtefællers og samleveres arbejdsindkomst vil medføre administrative mer- udgifter for Udbetaling Danmark til systemmæssige tilret- ninger mv. i størrelsesordenen 20 mio. kr. i 2022. Lovforslagets øvrige elementer vurderes at have ingen eller yderst begrænsede økonomiske konsekvenser. Lovforslaget skal træde i kraft den 1. juli 2022. Elemen- terne om ændringer i pensionslovene vedrørende ægtefæl- lers og samlevers arbejdsindkomst og sikring mod fraken- delse af førtidspension i en tre-årig periode får virkning fra den 1. januar 2023. Af hensyn til implementering og systemtilpasninger i Udbetaling Danmark, anmodes lovfor- slaget behandlet og gennemført i indeværende folketingsår. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærknin- ger hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets vel- villige behandling. Til lovforslag nr. L 170 Folketinget 2021-22 Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 22/04784 BE009306