Høringsnotat og høringssvar
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen. (Ophævelse af bestemmelser, som friholder kalenderføring, ministerbetjening og dokumenter udvekslet mellem ministre og folketingsmedlemmer fra at være omfattet af retten til aktindsigt). (Bilag 3)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen. (Ophævelse af bestemmelser, som friholder kalenderføring, ministerbetjening og dokumenter udvekslet mellem ministre og folketingsmedlemmer fra at være omfattet af retten til aktindsigt). (Bilag 3)
Aktører:
Høringsnotat (L 140)
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l140/bilag/3/2563673.pdf
Side 1 | 3 Høringsnotat L 140: Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen 1. Indledning Folketingets Retsudvalg har den 24. februar 2022 sendt forslag til lov om ændring af offentlighed i forvaltningen (L 140) i høring til en række myndigheder og organisationer. Høringsfristen udløb den 24. marts 2022. Følgende myndigheder og organisationer har fremsat bemærkninger til lovforslaget: Arbejderen, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Journalistforbund, Institut for Menneskerettigheder, Danske Regioner (Region Hovedstaden og Region Sjælland), Retspolitisk Forening TV2 DANMARK A/S. Følgende organisationer har tilkendegivet ikke at have bemærkninger til lovforslaget: Centralorganisationernes Fællesudvalg, Dansk Arbejdsgiverforening, Familieretshuset, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet, Rigsombuddet, Roskilde Universitet. Vestre Landsret og Østrelandsret ønsker ikke at udtale sig om lovforsla- get. Dansk Arbejdsgiverforening har oplyst, at forslaget falder uden for DA’s virkefelt, og derfor ikke afgiver bemærkninger. 2. Bemærkninger til høringssvarene Generel støtte til forslaget: 26. april 2022 Ref.: Retsudvalgets sekretariat Christiansborg 1240 København K 3337 5500 ft@ft.dk www.ft.dk Offentligt L 140 - Bilag 3 Retsudvalget 2021-22 Side 2 | 3 Arbejderen, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Retspolitisk Forening og TV 2 DANMARK A/S udrykker deres støtte til lovforslaget. Ligeledes støtter Dansk Journalistforbund og Institut for Menneskeret- tigheder overordnet set op om lovforslaget, men har en række forslag til yderligere ændringer af offentlighedsloven. Bevarelse af offentlighedslovens nuværende regler: Danske Regioner har svaret, at de ikke mener, at der bør genindføres ret til aktindsigt i sager om førelse af kalender, som lovforslaget lægger op til. I det følgende gennemgås og kommenteres væsentlige punkter i hø- ringssvarene. For mere detaljerede oplysninger henvises der til de fremsendte høringssvar. a. Bemærkninger til forslag om ophævelse af § 22 om kalenderfø- ring Danske Regioner har indhentet regionernes bemærkninger til lovforsla- get, og Region Hovedstaden og Region Sjælland har svaret, at de øn- sker § 22 om kalenderføring bevaret, idet de hensyn og overvejelser, som ligger bag indførelsen af bestemmelsen, stadig gør sig gældende. Danske Regioner har ikke nogen bemærkninger til forslaget om ophæ- velse af § 23, stk. 1, nr. 2, § 24 og § 27, nr. 2, da Danske Regioner og regionerne ikke er omfattet af disse bestemmelser. Forslagsstillerne har noteret sig bemærkninger. Bemærkningerne giver ikke forslagsstillerne anledning til justeringer i det fremsatte lovforslag. b. Forslag til yderligere justeringer af offentlighedsloven Dansk journalistforbund er enig med forslagsstillerne i at prioritere en afskaffelse af først og fremmest i § 24 (ministerbetjeningsreglen) og i § 27, nr. 2 (folketingspolitikerreglen). Dansk Journalistforbund har fremsendt fem forslag til yderligere æn- dringer af offentlighedsloven, som fremgår nedenfor: 1. Ministerbetjeningsreglen § 24 bør afskaffes. 2. Folketingspolitikerreglen i § 27 bør afskaffes eller justeres. Side 3 | 3 3. Tidsfrister for aktindsigt skal overholdes og overskridelser bør sanktioneres. 4. Arkiv-systemet skal moderniseres og digitaliseres 5. Der skal udformes strammere procedurer for undtagelse af akt- indsigt for offentligt ejede virksomheder. Institut for Menneskerettigheder ser ligeledes overordnet set positivt på de ændringer, som der med lovforslaget lægges op til. Institut for Men- neskerettigheder har endvidere fire forslag til justeringer af offentlig- hedsloven, som fremgår nedenfor: 1. Det anbefales, at offentlighedslovens § 27, nr. 2, ophæves. 2. Offentlighedslovens § 24 bør indsnævres, så bestemmelsen alene omfatter dokumenter udarbejdet til ministerrådgivning og foreløbige overvejelser om løsningsmuligheder i interne doku- menter, der udveksles mellem et ministerium og dets underord- nede styrelser samt mellem ministerier indbyrdes. 3. Offentlighedslovens § 29, stk. 1, sidste pkt., bør ophæves. 4. Det anbefales, at offentlighedslovens § 22 omfattes af offentlig- hedslovens § 14 om meroffentlighed. Forslagsstillerne kvitterer for forslagene til yderligere ændringer af of- fentlighedsloven. Disse forslag vil indgå i forslagsstillernes overvejel- ser, men giver ikke for nuværende anledning til ændring af det frem- satte lovforslag.
Høringssvar fra Arbejderen
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l140/bilag/3/2563714.pdf
Høringssvar fra Arbejderen vedr. lovudkast til ændring af lov om offentlighed i forvaltningen – lovforslag L 140 Arbejderen takker for invitationen til at deltage i høringen om forslag til ændring af offentlighedsloven, som er fremsat af Enhedslisten den 24. februar 2022. Vi er enige i forslagsstillerens betragtninger om, at ændringen af loven i 2013 på flere afgørende punkter har indskrænket mulighederne for aktindsigt. Derfor hilser vi det velkommen, at det fremlagte lovudkast vil fjerne de undtagelser fra aktindsigt, som har fået mest kritik. Vi bakker derfor op om forslaget om at ophæve bestemmelser, som friholder kalenderføring. Vi bakker op om, at ministerbetjening og dokumenter udvekslet mellem ministre og folketingsmedlemmer også skal være omfattet af retten til aktindsigt. Som medie finder vi det helt afgørende, at der er mest mulig åbenhed i den offentlige forvaltning. Det er essentielt for et demokratisk samfund, at befolkning og presse har mulighed for at kontrollere de valgte politikere og de demokratiske processer. Vi håber, at Folketingets medlemmer også deler denne opfattelse og vil opfordre dem til at støtte det fremlagte forslag til revision af offentlighedsloven. Venlig hilsen Anders Sørensen Ansvarshavende redaktør Offentligt L 140 - Bilag 3 Retsudvalget 2021-22
Høringssvar fra Dansk Journalistforbund - kommentarer
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l140/bilag/3/2563716.pdf
Høringssvar fra Dansk Folkeoplysnings Samråd
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l140/bilag/3/2563715.pdf
Høringssvar fra Dansk Journalistforbund - konkrete forslag
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l140/bilag/3/2563717.pdf
Høringssvar fra Institut for Menneskerettigheder
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l140/bilag/3/2563718.pdf
Høringssvar fra Danske Regioner - Region Hovedstaden og Region Sjælland
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l140/bilag/3/2563719.pdf
Høringssvar fra Retspolitisk Forening
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l140/bilag/3/2563720.pdf