Henvendelse af 23/4-22 fra Jacob Naur, Århus C om klageskriftet

23.04.2022
Jeg fremsender hermed klage samt afgørelse over min klage over racistisk forskning ved CBS.
Se gerne nærmere i klageskriftet samt afgørelsen.
Grundet klagesystemets indretning kan den slags indlysende nonsens ikke nås af fornuften.
Det skal der gøres noget ved. B 64 Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af Det Nationale
Forskningsnævn er et skridt i den rigtige retning.
I mellemtiden bør I indkalde lederne for CBS og foreholde dem, at der under deres velærværdige, ophøjede
og ganske sikkert gloriøst velpudsede næser foregår racistisk forskning.
Venlig hilsen
Jacob Naur
Offentligt
B 64 - Bilag 1
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2021-22


Klage over brud på ansvarlig forskningspraksis
1
Aarhus, 21. marts 2022
Til
Københavns Universitet, Copenhagen Business School (Handelshøjskolen)1
(Nordisk Ministerråd modtager klagen til orientering, da de har støttet arbejdet bag udgivelsen.)
Sendt til:
cbs@cbs.dk; hum-fak@hum.ku.dk; nebeling@hum.ku.dk; blg.ioa@cbs.dk; jfc.mpp@cbs.dk;
slm.ioa@cbs.dk; Receptionen@norden.org;
Klage vedrørende følgende forskning:
”From individual to organizational bias: A norm-critical proposition for unconscious bias
intervention in organizations” udgivet i Women, Gender & Research, VOL. 32, NO. 3 2021, side 86
– 1052
.
I medfør af § 10, stk. 1, 1. pkt., i lov om videnskabelig uredelighed m.v. (lov nr. 383 af
26/04/2017) gør jeg hermed følgende (”Sager om videnskabelig uredelighed kan rejses af enhver
ved anmeldelse, der indgives til den forskningsinstitution, hvor forskningen er udført.”):
Jeg klager over ovennævnte forskning med følgende påstand:
Forskningen udgør et brud på ansvarlig forskningspraksis ved at være videnskabelig uredelig,
subsidiært udtryk for tvivlsom forskningspraksis.
Kort præsentation af det, der klages over (forskningen skal vedlægges som bilag):
Forfattere: Bontu Lucie Guschke & Jannick Friis Christensen
Institution: CBS/KU
Indhold af udgivelsen: Artiklen beskriver, hvordan såkaldt ubevidst bias kan ændres ved at
afholde workshops, således at strukturer/organisationen inddrages i stedet for kun at give
individer træning i IAT/diversitetstræning. Målet er at styrke ”outcomes with regard to diversity,
equality, and inclusion” (side 87).
Den ramme, klagen er udarbejdet på baggrund af:
For at være gyldig som forskning skal forskning leve op til idealet om gentagelighed, reliabilitet,
validitet eller troværdighed. Den indklagede forskning lever ikke op til dette ideal, hvilket
uddybes straks nedenfor med inddragelse af gyldighedskriteriets elementer.
1
Institutionerne bedes selv afgøre, hvem der er rette klageinstans.
2
Klageskriftet er søgt holdt på dansk. Artiklen, der klages over, er dog på engelsk – det samme gælder selvsagt de
centrale fagudtryk. Jeg beholder derfor udtryk på engelsk, som ikke umiddelbart lader sig oversætte til dansk uden
meningsforstyrrelse.
Offentligt
B 64 - Bilag 1
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2021-22
Klage over brud på ansvarlig forskningspraksis
2
Overordnet kan klagens temaer angives således:
1. Forfatterne ignorerer forskningsresultater.
2. Forfatterne søger at bekræfte deres antagelser om ubevidst bias uden at angive, hvilke data
eller teorier, der kunne modbevise deres grundantagelse.
3. Forfatternes data kan ikke gentages af andre forskere, herunder eksempelvis da forfatternes
dataindsamling anvender en såkaldt ”idea of collective reflection” (side 93).
4. Forfatterne har reelt blot skrevet en artikel om, hvordan en ledelse kan iværksætte forandringer
i en organisation ved at beordre denne forandring. Der er således ikke tale om forskning, der
udvider vores eksisterende viden eller tekniske kunnen.
5. Forfatterne fremlægger ikke deres egentlige mål: At hvide mænd skal have færre af de gode
jobs, og at disse jobs skal for fremtiden gå til kvinder, sorte osv. på baggrund af køn, race osv.
uden skelen til færdigheder, erfaring, tidligere resultater, individuelle personlighed og lignende
6. Forfatternes grundantagelse retter en kritik mod hvide mænd i danske ledelse: I er
kvindefjendske. I er racister. I ved ikke, hvad der er bedst for jeres egen virksomhed i relation til
rekruttering på ledelsesniveau, og I ved ikke engang, hvad I selv tænker. I har brug for hjælp fra
forfatterne, der selv ikke har nævneværdig erhvervserfaring.
I et bredere perspektiv er det helt indlysende, at ledelserne på KU og CBS har svigtet deres
ansvar ved at lade unge mennesker, som de her indklagede forfattere, bruge tid på aktiviteter, der
ikke er forskning. Samtidig har aktiviteterne et så stort ødelæggelsespotentiale, at de unge
mennesker risikerer at blive sat i bås med den manglende dannelse, manglende historiske viden
og generelle uforstand og svaghed i omtanke, den indklagede forskning er udtryk for. De unge
mennesker, er jeg sikker på, er dygtige – de er som nævnt blot blevet vejledt forkert.
I forlængelse af ovenstående skal jeg opfordre til, at ”editor in chief” Michael Nebeling Petersen
holdes ansvarlig først og fremmest i stedet for de unge mennesker. Det samme gælder den
professor, som har vejledt og hvis forskning, kerneelementer i arbejdet er baseret på, Sara Louise
Muhr.
Påstand: Forskningen er videnskabelig uredelig fordi den indeholder fabrikering,
forfalskning og/eller plagiering, som er begået forsætligt eller groft uagtsomt ved
planlægning, gennemførelse eller rapportering af forskning. Påstanden uddybes her:
Citat nr. 1:
Side 101: Note 1: ”For this article, we use the terms unconscious and implicit bias
interchangeably in line with the preferences of the authors cited. Differentiating between these
terms is not relevant to our argument.”
Bemærkning:
Citatet er udtryk for sjusk, da der er en verden til forskel på noget, der er ubevidst og noget, der er
implicit. Det ubevidste knytter sig således til en freudiansk psykologi, hvorimod når noget er
implicit, så kan det relativt let gøres eksplicit, og det er samtidig uproblematisk. Det implicitte vil
typisk blot være implicit af hensyn til at holde tingene enkle. Når forfatterne således plukker
Klage over brud på ansvarlig forskningspraksis
3
konklusioner fra forskellige forfattere uden skelen til denne væsentlige forskel, fører det til, at
fundamentet for resten af artiklens konklusioner er usikkert. Henset til rækkevidden af artiklens
konklusioner, burde forfatterne have stoppet op og lagt mærke til forskellen i de to udtryk hos de
forfattere, de citerer.
Citat nr. 2:
Side 87: ”Beyond influencing individual attitudes, biases also affect organizational behavior and
outcomes with regard to diversity, equality, and inclusion (Brief et al. 2000; Chamorro-Premuzic
2019; Ellemers 2014).”
Bemærkning:
Der er så meget, der påvirker en organisation. Benzinpriserne eksempelvis. Så hvorfor er det
”bias”, man vil fokusere på? Ordet bias betyder ”forudfattede meninger”. Vi har alle heldigvis
forudfattede meninger om mangt og meget, herunder eksempelvis om hvordan man tænder sin
bil, eller hvordan man giver sit barn tøj på, eller hvordan et årsregnskab skal aflægges. Det er
derfor ganske uklart, hvad der menes med ”bias” her i relation til en organisations adfærd.
Forfatterne angiver, at bias skader ”diversity, equality, and inclusion” (DIE). Det er aldeles
uklart, hvad der menes med DIE i artiklen. Antagelig menes, at forfatterne mener, at hvide mænd
holder kvinder, sorte og bøsser ude af virksomhederne. Og værst går det ud over kvindelige sorte
lesbiske, må man forstå. Der er ingen som helst beviser for, at det er sandt, at det er bias, der
definerer, hvem der har ledelsesposterne i en given organisation Tværtimod støder vi her på den
første af mange anledninger til at bemærke, at forfatterne ikke har ladet sig berige af de seneste
mange års forskning i intelligens, personlighed og forskelle mellem køn og racer:
Se eksempelvis følgende videnskabeligt baserede litteratur:
”Blueprint: How DNA makes us who we are” af Robert Plomin
“Why Men Earn More: The Startling Truth Behind the Pay Gap--And What Women Can Do about It” af
Warren Farrell
“Human Diversity: The Biology of Gender, Race, and Class” af Charles Murray
Der skal her også henvises til Thomas Sowell, som har brugt et helt liv på at dokumentere, at
ulighed i resultat ikke er ensbetydende med diskrimination. Der kan her blot henvises til hans
bog, ”Discrimination and Disparities”. Et citat fra Sowell hører med her:
“Virtually no idea is too ridiculous to be accepted, even by very intelligent and highly educated
people, if it provides a way for them to feel special and important. Some confuse that feeling with
idealism.”
Forfatterne forvansker ganske enkelt sin forskning her ved at udelukke de grunde, der helt uden at
hævde eksistensen af en ”bias” kan forklare, hvorfor positioner i ledelser i Danmark typisk
rekrutteres af kloge, arbejdsomme, hvide mænd.
Vi kigger heller ikke længere på himmellegemer gennem Galileis teleskop – faktisk ville vi se
himmellegemer tydeligere i dag med Galileis teleskop, da vi reelt dog ser virkeligheden, mens
forfatterne baserer sig på en illusion om en kontrollerende, forblindende og racistisk bias hos
hvide mænd, som ikke kan ændres ved træning, men kun ved ordre gennem en workshop, der har
karakter af en maoist struggle session: ”Denunciation rallies, also called struggle sessions, were
Klage over brud på ansvarlig forskningspraksis
4
violent public spectacles in Maoist China, where "class enemies" of the Maoists were publicly
humiliated, accused, beaten and tortured by people they were close to.”
https://en.wikipedia.org/wiki/Denunciation_rally
Jeg håber, ledelserne på KU/CBS forstår, hvilket racistisk mareridt, de er ved at slippe løs i
verden igen. Hvis ikke, så læs her om baggrunden for DIE: Marxisme: ”Race Marxism: The
Truth About Critical Race Theory and Praxis” af James Lindsay. Hovedpointen er, at
marxisterne, herunder forfatterne, ikke længere blot tænker i klassemodsætninger, men også i
race- køn- og seksuelle modsætninger.
Citat nr. 3:
Side 87:”Critical scholarship has long argued that biases are woven into the fabric of
organizations, thus rendering them gendered, raced, classed, etc. (Acker 2006; Ahonen et al.
2013; Ashcraft 2013; Christensen and Muhr 2019; Cohen and El-Sawad 2007; Janssens and
Zanoni 2014; Nkomo and Hoobler 2014).”
Bemærkning:
Religiøst sprogbrug hører til i kirken, ikke i videnskabelige artikler. Hvad vil det sige, at bises er
vævet ind i organisationers stof/byggesten? Det vil sige, at det man allermest vil bekæmpe ved
social tvang gennem workshops, det er kan ikke beskrives. Igen benægter man den reelle
videnskab, der møjsommeligt gennem årene har kortlagt vores indbyggede, genetiske
forskelligheder. Her bliver den usynlige bias et udtryk for, at al forskel er ond og den ondskab
skal bekæmpes. Men hvornår hører det op? Hvad nu hvis forfatterne i næste artikel kommer frem
til, at bias også findes i familier, i skolen, mellem mor og barn? Skal vi så også bekæmpe den
usynlige fjende?
Reelt set er biasbekæmpelse en slags spøgelsesjagt, hvor intet rationelt argument eller nok så
hårdt udvundet data kan få taletid. Forfatterne klynger sig til bias som den store fjende, der skal
væk i stedet for at se livet som det er: Fuld af ujævnheder og rigtige mennesker.
Citat nr. 4:
Side 87: ”Unconscious bias training thus seems insufficient for eliminating bias if it is based on
the common assumption that knowing about bias will automatically lead to acting differently
(Noon 2018), not least because the emphasis on individual agency presupposes that people are
both willing and motivated to act and that they have the capacity to do so (Correll 2017).”
Bemærkning:
Det er så let som ingenting at fremsøge troværdige resultater, der tilbagevise, at bias skulle findes
i den form, som er lagt til grund af forfatterne. Se eksempelvis artiklen, ”The Implicit Association
Test: Flawed Science Tricks Americans into Believing They Are Unconscious Racists” af Althea
Nagai. Når jeg så let, uden en egentlig forskerbaggrund, kan finde dokumentation for, at
forfatternes grundantagelser er forkerte, så bør artiklen blive stoppet af peer review-systemet. Der
er måske noget, der tyder på, at peer review-systemet bag den Kvinder, Køn og Forskning lider af
væsentlige mangler.
Citat nr. 5:
Side 88: ” Specifically, we put forth the argument that while current interventions focus on
creating awareness (through knowledge) and assume that a behavior change will follow from
Klage over brud på ansvarlig forskningspraksis
5
increased awareness, our proposed workshop format creates more explicit links between
knowledge, awareness, changed individual behavior, and adapted organizational processes and
practices.”
Bemærkning:
Her modsiger forfatterne sig selv: Hvis der er tale om en ubevidst bias, der skal bekæmpes,
hvordan kan man så gøre det ved blot at sidde med til en workshop? Normalt skal patienten
samtale fortroligt i lang tid om sin fortid og kun gradvist kan det gemte erkendes. I det her
tilfælde forekommer det således ligeledes forkert, at man mener, at den enkeltes fortid, der er
blevet til fortrængte minder i de tubevidste, kan komme frem i en social sammenhæng. Der er her
således tale om forvanskning af, hvad der faktisk foregår: Social udskamning af dem, der ikke
siger det rigtige.
Så lavt er CBS/KU faldet, at man nu mener, at danskernes tankegang som den almindeligvis er,
skal gøres til genstand for kontrol, så man kan lære at tænke rigtigt. Det er racistisk, ulækkert og
ganske enkelt menneskefjendsk i en hidtil uset grad, der giver mindelser om Stalins udrensninger.
CBS/KU er ikke i gang med at bygge interneringslejre, men I er ved at danne det teoretiske
fundament for, at en mere handlekraftig person kan tage affære.
CBS/KU er i det mindste skyldige i at tilskynde til forfølgelse af uskyldige medarbejdere på alle
danske virksomheder med beskyldning om racisme og kvindeundertrykkelse. Det i sig selv
diskvalificerer artiklen fra at være forskning.
Citat nr. 6:
Side 88: ”First, we propose an empirically grounded conceptualization of an organizational bias
intervention that is anchored within a norm-critical understanding of unconscious bias.”
Bemærkning:
Normkritisk betyder, at en leder ikke er leder, fordi han har de rette færdigheder, men fordi han
har tiltaget sig magten uretmæssigt på baggrund af de hvide mænds tyranni. I sætningen ligger
således en anklage om, at mandlige ledere er kvindeundertrykkende, racistisk og ikke kan lide
bøsser og lesbiske. CBS/KU retter her endnu en fundamental anklage mod alle mandlige
virksomhedsledere: I er kvindefjendske, racister og onde. I er uretmæssige magthavere.
Citat nr. 7:
Side 88: ”Second, we extend the Devine et al. (2012) and Forscher et al. (2017) bias intervention
models by integrating a norm-critical perspective with design thinking methodology.”
Bemærkning:
Hvad menes med ”extend”? Det er helt uklart, hvordan forfatterne kan foretage dette spring. Man
synes bare, at det lige passer ind i, hvad man gerne vil bevise. Denne praksis er en hån mod
samtlige ordentlige videnskabsfolk.
Citat nr. 8:
Side 90: ”The limitations can be summarized by noting that these interventions focus on
awareness of individual bias but are largely: 1) ignorant of broader societal power structures; 2)
detached from specific organizational contexts; and 3) decoupled from concrete organizational
action.”
Klage over brud på ansvarlig forskningspraksis
6
Bemærkning:
Igen kan vi se, at der tænkes i magt og ikke i færdigheder. Nu påstås det, at hele samfundet er
kvindeundertrykkende. Hvordan man kan få lov at skrive den slags udenfor en roman i en påstået
videnskabelig artikel er en total gåde. Det vidner om, at man i de forskellige institutter på
hum/sam har isoleret sig i såkaldte videnskabelige traditioner, hvor man igen og igen svigter sin
ordentlighed og aktivt modvirker resultater fra andre videnskabelige grene. Man ser sig selv som
unik og uangribelig i sin egen tradition. Det er et fundamentalt brud med Poppers syn på, hvad
videnskab er: Man skal kunne angive, hvilke date der får en til at revidere sine antagelser. Her har
man gennem trylleformularen videnskabelig tradition afskåret sig på institutionsniveau fra at
indoptage modsigende resultater.
Citat nr. 9:
Side 90: ”We suggest that individual awareness and action need to be supported by collective
responsibility for changing an organization’s processes and structures to mitigate the effects of
bias (Chang et al. 2019; Noon 2018).”
Bemærkning:
Her kan vi se et klart eksempel på, at alle i en virksomhed eller organisation skal jagte spøgelser
sammen med forfatterne. Først når de hvide mænd er erstattet af kvinder, sorte, bøsser osv. er
kampen slut i virksomheden. Der er ingen respekt for virksomheders evne til at bestemme selv
over sine egne aktiviteter. Det vigtige er at bekæmpe bias. Hvor bias er, skal den bekæmpes. Gad
vide, hvor bias findes næste gang? Mon ikke i CBS/KUs ledelse?
Citat nr. 10:
Side 91: ”By norm critique, we mean critically attending to the normative processes and
practices for organizing that reinforce inequalities through implicit expectations of conformity
(Arifeen and Syed 2020). Norms are understood as having performative power while also being
constituted performatively and thus allowing for change (Butler 1990, 2011/1993; Christensen
2018).”
Bemærkning:
Vi kan her se, at workshoppen ikke er en egentlig undersøgelse: Resultatet er givet på forhånd,
når normerne, dvs. det sædvanlige, er udtryk for illegitim magtudøvelse. Budskabet er klart: Den
nuværende ledelse bestående af hvide mænd skal falde på knæ for en hvilken som helst kvinde,
sort eller bøsse. Den hvide mand er kolonialist i sin egen virksomhed.
Citat nr. 11:
Side 92: ”The motivations for combining norm critique and design thinking, as Christensen et al.
(2020, 8, italics in original) reflect, are to integrate “action-oriented and productive elements
from design thinking with norm-critical perspectives and exercises” to allow for critical
reflexivity and to “mitigate bias in the design process.” As such, the emphasis is on changing
processes, not individual attitudes or behavior. Design thinking on its own comes with the risk
of reaffirming existing bias due to the focus on producing a large quantity of output when
ideating, with little or no time for the participants to think critically about which normative, and
perhaps prejudiced assumptions, expectations, stereotypes, or other generalizations, underpin the
activity. Ironically, this element of design thinking prioritizes doing over thinking. It is for this
reason that norm critique is introduced as a reflexive element to both raise awareness of
Klage over brud på ansvarlig forskningspraksis
7
existing norms and make immediate use of the raised level of awareness—given that the
knowledge that this state of increased awareness is short-lived (Dobbin and Kalev 2018)—to
qualify the design thinking process.”
Bemærkning:
Se det fremhævede. Her kan man tydeligt se, hvad formålet med den ”åbne” workshop er: At
bekæmpe det almindelige til fordel for undertrykte minoriteter.
Artiklen påstår på åben vis at have fastlagt en metode, der på åben vis skal undersøge
undertrykkelse i virksomheder. Det er ikke tilfældet. Artiklen antager undertrykkelse. Den
antager, at det sker imod kvinder, sorte osv. Og endelig skal man have gennemført en proces hos
virksomheder, der heller ikke er åben, men hvor resultatet er givet på forhånd. Det er sublimt
manipulerende og ondsindet.
Dette er også KU/CBS’ ledelses ansvar.
Citat nr. 12:
Side 93: ”Following Gilmore and Kenny’s (2015, 56) idea of collective refl ection as a process
that goes beyond “self-refl exivity […] as an individual concern, the responsibility of the lone
researcher,” we shared refl ections from everyone involved in the project. These reflections were
the basis for further development of the intervention format and were later transcribed to be
included as data for this article. The participant feedback was collected through a short survey
sent to all participants after each workshop (except for the dissemination conference) and
submitted by a total of 77 participants. While we do not report separately on the survey results
or findings, we do use feedback from them in combination with the other materials so we can
take into account insights from the research team, organizers, workshop facilitators, and
participants. With this approach, we aim to work critically in a way that Yanow (2012, 31)
described as a “refusal to privilege one sort of voice above another.” Moreover, it acknowledges
informants as knowledgeable subjects rather than dismissing them as objects to be researched
and understood by a knowledgeable researcher (Collins 2000).”
Bemærkning:
Det er ikke så svært at se, at de data, man påstår at have indsamlet, ikke kan reproduceres.
Omstændighederne kan ikke reproduceres, og det kan resultaterne heller ikke. Endelig slutter
forfatterne af med at ville have videnskabelige point ved at udviske grænsen mellem forsker og
det forskede. Det ikke svært at se, at data her er udtryk for fabrikering og manipulation.
Citat nr. 13:
Side 93: ”We take the data generated in the process of developing, organizing, and facilitating
the workshops as our point of departure for an empirically grounded conceptualization of our
proposed model for organizational bias intervention. Following the idea of action research,
which “rejects the separation between thought and action” (Greenwood and Levin 2007, 5), the
data analysis was conducted simultaneously with continuous data generation, and our thought
processes accompanied our actions, as also depicted in Figure 1. We purposely avoided
following a linear process of workshop development and execution (as action) and consecutive
data generation, data analysis, and claim formulation (as thought). Instead, we analyzed and
discussed the insights from collective reflections and the participants’ feedback continuously
during the workshop period. The analytical insights produced throughout the process were
integrated into the development of the intervention format and are the underlying basis for the
Klage over brud på ansvarlig forskningspraksis
8
conceptualization proposed in this article. As part of that iterative and action-based analysis, we
developed the terms knowledge, awareness, practice, and action.”
Bemærkning:
Se foregående bemærkning. Dette citat vidner om en utilstrækkelig dataproduktion, da man ikke
kan anvende en idé som forskningsmetode: ”Following the idea of action research, which
“rejects the separation between thought and action” (Greenwood and Levin 2007, 5)”.
Alene på baggrund af dette citat bør artiklen falde som videnskabelig.
Citat nr. 14:
Side 94:” In the workshops in Copenhagen and Stockholm, Danish Defence was one of three case
organizations. A Danish Defence representative helped the facilitators to prepare a context
description in the form of a brief written summary of the case to be shared with the participants
before the workshop and introduced by the facilitators at the start. Danish Defence had defined a
lack of women pursuing a career as soldiers as its main challenge.”
Bemærkning:
Det danske forsvar har åbenbart i udsigt at blive invaderet af denne hadefulde, racistiske ideologi.
Kunne man forestille sig andre forklaringsmodeller end bias, der lagde grunden til, at flere mænd
valgte en karriere i forsvaret end kvinder? Ja, sagtens. Men bias har gjort forfatterne blinde,
racistiske og fornuftundertrykkende.
Citat nr. 15:
Side 96: ”We thus follow Ashcraft and Muhr (2018, 223, italics in original) in approaching
“coding as a practice that begins the moment we enter the fi eld and continues throughout the life
of a project [… and] analysis as data in co-production” by acknowledging the iterative process
of generating and analyzing data throughout the research project.”
Bemærkning:
Her falder forfatterne tilbage til at mene, at forskeren kan studere det forskede uden afstand. Reelt
set udforsker forskeren således blot sig selv og sine egne tanker. Det er i eminent grad i strid med
Poppers falsifikationslære. Og hvordan kan man overhovedet komme frem til noget, der modsiger
ens tese, hvis materien ikke selv får taletid? Virkeligheden skal lokkes til at tale. Her lukkes
virkeligheden ned ved at være en del af forskeren selv. Det er fabrikation i allerhøjeste potens.
Ovenikøbet vil man anvende så svagt funderet forskning til at ændre alle virksomheder og
organisationer fundamentalt. Det er uansvarligt i en hidtil uset grad.
Citat nr. 16:
Side 97: ”While we stress that both norm critique and design thinking can only be fully
understood through practice, providing participants with a theoretical introduction allows a
frame for further workshop elements to be established. We can, for instance, prepare
participants to feel stressed and under time pressure during the design thinking exercises (Brown
2008; Brown and Wyatt 2010) and embody a sense of discomfort during the norm-critical ones
(Christensen 2018; Staunæs 2017). The aim is not to make participants feel less stressed or more
comfortable but to familiarize them with the need to deal with insecurity, ambiguity, and
unfamiliarity so as to learn in this intervention format. This is especially true when participants
are realizing their individual position within, and potentially their contribution to, structural
Klage over brud på ansvarlig forskningspraksis
9
inequalities and injustices in organizations. A reflection shared by many and explicitly
expressed by one participant captures the essence: “It is uncomfortable. It is stressful. But it
actually makes you move” (Copenhagen, April 2, 2019). This quote highlights how feelings of
distress and unease inherent in the approach can provide the necessary trigger to step outside
one’s comfort zone, question ingrained biases, and potentially change biased behavior.”
Bemærkning:
Her kan vi se, at CBS/KUs ledelse gør sig ansvarlig for en suverønt umenneskelig og ydmygende
proces, der har til formål at udskamme mennesker, der ikke er med på tidens racistiske marxisme,
hvor vi vurderes på race, køn osv. Er man kristen og tænker med Sankt Paulus som her
(Galaterbrevet 3:27-28): ”Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus. Her kommer det
ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er
alle én i Kristus Jesus,” kan man under ingen omstændigheder acceptere at blive delt ind i racer,
køn osv. CBS/KUs ledelse er ansvarlig for den her slags antivestlig retorik, der er egnet til at
skabe racistiske og hadefulde bål i Danmark.
Citat nr. 17:
Side 97: ”Postponing the use of a priori categories allows for the exploration of emerging
categories relevant to the specifi c organizational context, its diversity, and its aim for equality by
considering intersectional identity categories, as called for by critical diversity scholars
(Hvenegård-Lassen, Staunæs and Lund 2020; Rodriguez et al. 2016).”
Bemærkning:
Her ses det tydeligt, hvad endemålet skal være på workshoppen: At slukke for folks kristne
sindelag til fordel for en vurdering af værdighed på baggrund af køn, race osv. Det er uhyggeligt,
at vi skal se den slags vanvittige gloser i Danmark anno 2022.
Citat nr. 18:
Side 99: ”To overcome this weakness, we create space within the workshop format for
participants to develop specific action points that need to be initiated so as to foster collective
responsibility for changing the organizational processes and structures that enable biased
behavior to persist. To return to the example of Danish Defence, one group developed the idea
of a norm-critical training program to discuss and reflect upon gendered norms permeating
the military work setting. The training program included elements such as weekly reflection
sessions for all soldiers and feedback loops between the Danish Ministry of Defence, the
military base commander, an equality officer, individual units, and groups. Leveraging their
existing connections tosome of those contributors, the participants developed a time plan that
included direct action that they could initiate tomorrow, medium-term goals to be implemented
incrementally within the next year, and some action points to be run continuously (Stockholm,
April 5, 2019).”
Bemærkning:
Graden af sindssyge slår fuldt igennem her: Man ønsker at ødelægge forsvaret ved at tvinge
soldaterne til at tænke om sig selv, at de er racister, kvindehadere osv. Graden af uansvarlighed
kan ikke være på en menneskeskabt skala. Det er igen CBS/KUs ledelse, der må holdes ansvarlig
i sidste ende.
Citat nr. 19:
Klage over brud på ansvarlig forskningspraksis
10
Side 99: ”The individuals taking part in the intervention are encouraged and enabled to question
critically and disrupt organizational norms that are found to reproduce biases and create
exclusionary effects.”
Bemærkning:
Her kan vi igen se, at det handler om at ødelægge de virksomheder og organisationer, der skal
udsættes for denne aftapning af racistisk marxisme fra KU/CBS.
Citat nr. 20:
Side 99: ”That is, it should not be up to the diversity subjects (Ahmed 2004; Wiggins-Romesburg
and Githens 2018) to create the needed progress. Change needs to include participants in
majority positions (Christensen 2018, 2020) because organizational norms are continuously
produced—often unconsciously (Plotnikof and Graack-Larsen 2018)—by the people who make
up the organization. It is equally important that individuals who have more power and leverage
in the organization, such as managers and leaders, be held accountable for the structural
changes that are needed to avoidbiased behavior.”
Bemærkning:
Jamen altså, her kan vi se, at endemålet er, at ledelsen skal holdes ansvarlig for racismen,
kvindeundertrykkelsen osv. Hvad det udsagn har med forskning at gøre og hvordan de kommer
frem til det fra datasamlingen er aldeles uklart.
Citat nr. 21:
Side 100: ”While the workshops we conducted primarily targeted gender bias, we suggest
broadening the focus of the intervention to tackle unconscious biases norm-critically in relation
to, for example, race and racialization, sexuality, or class and explicitly addressing how they
relate intersectionally (Hvenegård-Lassen, Staunæs and Lund 2020; Rodriguez et al. 2016).”
Bemærkning:
Alle andre end hvide mænd i ledelsespositioner skal have ledelsespositioner uden nødvendigvis at
have færdighederne til det. Alene denne konklusion er nok til at stemple denne artikel som et
politisk kampskrift, hvor ledelserne på CBS/KU har erklæret erhvervsledere krig med anklager
om racisme og kvindeundertrykkelse.
Subsidiær påstand: Forskningen er udtryk for tvivlsom forskningspraksis, det vil sige bryder
alment anerkendte standarder for ansvarlig forskningspraksis, herunder standarderne i den
danske kodeks for integritet i forskning og andre gældende institutionelle, nationale og
internationale praksisser og retningslinjer for integritet i forskning. Påstanden uddybes her:
Såfremt institutionen kommer frem til, at der ikke er tale om videnskabelig uredelighed, er det
min påstand at ovenstående argumenter kan bære, at forskningen er udtryk for tvivlsom
forskningspraksis.
Jeg ser frem til at høre nærmere om sagens fremdrift.
Er klagen mangelfuld, så lad mig det endelig vide, så vil jeg søge at rette op på manglerne.
Klage over brud på ansvarlig forskningspraksis
11
Jacob Georg Naur
Kaserneboulevarden 20, 1. tv.
8000 Aarhus C


23.04.2022 00.37 Gmail - Ang. din klage over brud på ansvarlig forskningspraksis
https://mail.google.com/mail/u/0/?ui=2&ik=1389ffd668&view=lg&permmsgid=msg-f:1730808972555018881 1/1
Jacob Naur <jacobnaur@gmail.com>
Ang. din klage over brud på ansvarlig forskningspraksis
Legal <legal@cbs.dk> 22. april 2022 kl. 13.47
Til: "jacobnaur@gmail.com" <jacobnaur@gmail.com>
Kære Jacob Georg Naur
Angående din klage over brud på ansvarlig forskningspraksis sendt til CBS den 21. marts 2022.
Klagen er blevet behandlet i Praksisudvalget ved Copenhagen Business School. På vegne af Praksisudvalget ved Copenhagen Business School fremsendes hermed følgende svar på din klage:
Tak for den fremsendte klage af 21. marts 2022. Det fremgår, at klagen omhandler et bestemt videnskabeligt produkt, der ifølge klagen skulle udgøre: ”et brud på ansvarlig forskningspraksis ved at være videnskabelig
uredelig, subsidiært udtryk for tvivlsom forskningspraksis.”
Sager om tvivlsom forskningspraksis håndteres inden for rammerne af lov om videnskabelig uredelighed, jf. lov nr. 383 af 26. april 2017.
I henhold til lovens § 3, stk. 2, omfatter begrebet videnskabelig uredelighed ikke:
1) tilfælde af fabrikering, forfalskning og plagiering, som kun har haft ringe betydning ved planlægningen, gennemførelsen eller rapporteringen af forskningen,
2) spørgsmål om videnskabelige teoriers holdbarhed og
3) spørgsmål om forskningskvaliteten af et videnskabeligt produkt
Klagen er begrundet med henvisning til 21 citater fra det omhandlede videnskabelige produkt med tilhørende kritiske bemærkninger.
Samtlige de 21 kritikpunkter, der anføres om begrundelse for klagen, angår spørgsmålet om videnskabelige teoriers holdbarhed eller spørgsmål om forskningskvaliteten af det omhandlede videnskabelige produkt. Ingen af
de rejste kritikpunkter angår således videnskabelig uredelighed, som defineret i lovens § 3, stk. 1, nr. 1.
De 21 kritikpunkter indeholder en lang række af meget kritiske kommentarer til det påklagede videnskabelige produkt og til forfatterne af produktet.
Ingen af de 21 kritikpunkter indeholder dog nogen form for begrundelse for de fremsatte påstande om, at der i forbindelse med det omhandlede videnskabelige produkt skulle foreligge tvivlsom forskningspraksis som beskrevet i
Den danske kodeks for integritet i forskning.
Klagen afvises derfor som åbenbart grundløs, jf. lovens § 11, stk. 1, nr. 4, samt § 8, stk. 2, litra d) i Praksisudvalgets vedtægt.
Venlig hilsen / Kind regards
MADS HAMMER LARSEN
AC-Fuldmægtig / Academic Officer
Sekretær for Praksisudvalget ved Copenhagen Business School
CBS LEGAL
COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL
Solbjerg Plads 3, C1
2000 Frederiksberg
Denmark
Tel: +45 3815 4475
mhl.legal@cbs.dk
Offentligt
B 64 - Bilag 1
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2021-22