Henvendelse af 21/4-2022 fra SWID, Skilled Workers Immigrants in Denmark
Tilhører sager:
Aktører:
Bemærkninger til B165
https://www.ft.dk/samling/20211/beslutningsforslag/b165/bilag/1/2562343.pdf
SWID, Skilled Workers Immigrants in Denmark, er en forening for højtuddannede udenlandske arbejdskraft. Der er fremsat et beslutningsforslag (B165) til behandling hos indfødsretsudvalg, udarbejdet af Markus Knuth (KF) og Søren Pape Poulsen (KF). Det handler om indførelse af krav om permanent ophold in Danmark i mindst 5 år, før man kan søge dansk statsborgerskab. SWID har følgende bemærkninger til forslaget: 1. Forslaget er begrundet med ”en bekymrende stor del af de unge 18-23- årige, der får tildelt dansk statsborgerskab, efterfølgende begår kriminalitet.”. Det forstås af begrundelsen at forslaget anser statsborgerskabet som et værktøj, eller redskab som skal forebygge kriminalitet. Statsborgerskab er til dem der har opfyldt kriterierne, og har egnet sig til at blive en del af demokratiske samfund, og ikke noget der skal forbygge at folk begår kriminalitet. 2. Der er allerede krav om permanent ophold i Danmark i 2 år, før man kan søge dansk statsborgerskab. Kravet er indført som en del af cirkulær nr. 9461 af 17/06/2021. Er det korrekt, at kravet om 2 års permanent ophold viste sig ineffektivt i mindre end 1 år, så at der derved er behov for at skærpe kravet mellem en permanent opholdstilladelse og statsborgerskab? Er der undersøgelser der understøtter at der er en direkte sammenhæng mellem kriminalitet, og perioden mellem permanent ophold og statsborgerskab? Hvis det ikke kan understøttes af statistikker eller undersøgelser, så kan man spørge hvorfor 2 år ikke er effektivt og 5 år forventes at blive mere effektivt i at forhindre udlændinge i at begå kriminalitet? 3. Statsborgerskab er ikke kun for de unge 18-23-årige, der er centralt i forslaget. Alle der ansøger om statsborgerskab bliver ramt af kravet, som har til formål at fokusere på en særlig gruppe. Det er også den samme gruppe der allerede er ramt af cirkulæret om beskæftigelseskrav. Mener udvalget at det er retfærdigt at ramme alle på grund af en specifik gruppe af 18-23-årige? 4. SWID mener konsekvensen kan være med til at underminere motivationen hos mange højtuddannede udlændinge som allerede er en vigtig del af den danske arbejdsstyrke, herunder specialister og højtlønnede. Denne gruppe vil i højere grad overveje at immigrere og i højere grad opgive at blive/være en del af det danske samfund særligt når/hvis reglerne ændres med tilbagevirkende kraft. SWID oplever at det giver og har allerede givet Danmark et dårligt omdømme blandt den Offentligt B 165 - Bilag 1 Indfødsretsudvalget 2021-22 højtuddannede mobile arbejdskraft i udlandet som ellers ville overveje at komme til Danmark. Det er sværere for SWIDs medlemmer at anbefale Danmark som destination for deres højtuddannede netværk eftersom vejen mod opholdstilladelse og statsborgerskab er bureaukratisk, kompleks og uden sikkerhed for fremtiden for den enkelte ansøger. Dette er ærgerligt for virksomhederne som i flere år har haft svært ved at rekruttere den efterspurgte arbejdskraft. Samfundet går glip af en skatteindtægt fra en gruppe som sjældent benytter velfærdsydelserne og ligger samfundet til last. Samtidig underminere det Danmarks gode brand i udlandet og forværre konkurrencesituationen for Danske virksomheder og samfundet i kampen om de kloge hoveder. Af ovenstående grunde mener vi ikke at kravet er hensigtsmæssigt, og beder derfor udvalget at stemme imod. Mvh. Kianoosh Khaksar Formand for SWID