Redegørelse om udviklingen i udviklingssamarbejdet

Redegørelse nr. R 16 (21/4 2022) Folketinget 2021-22
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 21/4 22 om udviklingen i
udviklingssamarbejdet.
(Redegørelse nr. R 16).
Ministeren for udviklingssamarbejde (Flemming Møller
Mortensen):
I. INDLEDNING
Mennesker tvinges fra deres hjem som aldrig før. Allerede før
Rusland angreb Ukraine, nåede antallet af flygtninge og for-
drevne i verden en sørgelig rekord. I 2021 rundede antallet af
flygtninge og fordrevne 84 mio. mennesker. Hertil har Rus-
lands angreb på Ukraine skabt den største flygtningekrise i
Europa siden 2. Verdenskrig. Krigen i Ukraine har vendt op
og ned på stabiliteten i Europa og på den internationale rets-
orden.
Danmarks udviklingssamarbejde skal give svar på de ud-
fordringer, Danmark står overfor, i tæt samklang med uden-
rigs- og sikkerhedspolitikken, klimadiplomatiet og det øko-
nomiske diplomati. Otte partier i Folketinget indgik i juni
2021 en aftale om den nye udviklingspolitisk strategi, »Fælles
om Verden«. Aftalekredsen har en fælles ambition om, at
Danmark skal løfte sin del af det internationale ansvar og
skabe internationale forandringer for en bedre og mere bære-
dygtig verden.»Fælles om Verden« understreger, at Danmark
fortsat vil leve op til FN’s mål om, at verdens rigeste lande
skal give mindst 0,7 pct. af deres BNI i udviklingsbistand. Og
den understreger, at Danmark skal gøre en forskel, der hvor
behovene er størst, særligt i skrøbelige og klimaudsatte lande
og i nærområder til konflikt.
Udviklingen siden lanceringen af »Fælles om Verden« har
vist, at Danmarks udviklingssamarbejde skal være omstil-
lingsdygtigt. I flere af Danmarks partnerlande er udviklingen
gået baglæns. Militærkup, autoritære regimer og konflikt ud-
fordrer fremskridtene for befolkningerne i allerede skrøbelige
lande og regioner, herunder Myanmar, Afghanistan, Mali,
Burkina Faso og Etiopien. Det har flere gange det sidste år
været nødvendigt at omlægge danske engagementer for at
fastholde støtten til lokalbefolkningerne uden samtidig at un-
derstøtte militære regimer eller krigsøkonomier.
Denne redegørelse til Folketinget om udviklingssamarbej-
det er et nyt initiativ og en central del af den politiske aftale
bag »Fælles om Verden«. Den giver et indblik i, hvordan re-
geringen har grebet udrulningen af strategien an fra lancerin-
gen i juni 2021 til og med første kvartal af 2022. Med udvalgte
eksempler viser redegørelsen, hvordan målsætningerne i
»Fælles om Verden« i perioden er blevet omsat fra ord til
handling. Redegørelsen følges op af en debat i Folketinget.
2
3
II. LOKALE OG GLOBALE PARTNERE
Danmarks partnere i udviklingssamarbejdet
Det er det brede folkelige engagement og samarbejde med
partnere i Danmark, globalt og lokalt, som udviklingssamar-
bejdet står på ryggen af. Det er gennem partnerskaber, at
Danmark sætter dagsordener og laver udviklingssamarbejde
i verdensklasse. De danske civilsamfundsorganisationer er
centrale for udrulningen af Danmarks udviklingssamarbejde.
Samlet afsættes ca. 1,5 mia. kr. af udviklingsbistanden i 2022
direkte til de danske civilsamfundsorganisationer. I decem-
ber 2021 indgik regeringen 18 nye strategiske partnerskaber
med danske civilsamfundsorganisationer for perioden 2022-
2025: ADRA, CARE Danmark, Caritas, Danmission, Dansk
Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp,
International Media Support, Mission Øst, MS ActionAid,
Oxfam IBIS, Plan Børnefonden, Red Barnet, Sex & Samfund,
SOS Børnebyerne, Verdens Skove, WWF og konsortium mel-
lem 3F, Dansk Industri og Ulandssekretariatet. De strategiske
partnerskaber sikrer, at samarbejdet med civilsamfundet
flugter med den politiske retning, som partierne bag den ud-
viklingspolitiske strategi har udstukket, samtidigt med at ci-
vilsamfundsorganisationerne bidrager med deres unikke
kompetencer, lokalt kendskab og netværk.
Danmarks samarbejde i EU om udviklingssamarbejde er
afgørende for at opnå en større gennemslagskraft i udvik-
lingsindsatserne. EU og EU’s medlemsstater er tilsammen
verdens største udviklingsaktør. Budgettet for EU’s nye ud-
viklingspolitiske instrument (NDICI) udgør ca. 600 mia. kr.
for perioden 2021-2027. Danmark skal udnytte den store
tyngde, EU-fællesskabet har. Derfor arbejder regeringen også
for, at EU’s udviklingsinstrument understøtter danske priori-
teter i verden. Danmark har skubbet på, for at udviklings-
midlerne skal løfte Afrika og imødegå irregulær migration
mod EU. Det har været med til at sikre, at mere end en tredje-
del af EU’s udviklingsmidler er øremærket Afrika, og at mi-
nimum 10 pct. af udviklingsmidlerne går til indsatser målret-
tet migration og tvungen fordrivelse.
Partnerskabet med FN, udviklingsbankerne og multila-
terale organisationer har været et omdrejningspunkt i det for-
gangne år. FN’s brede mandat og tilstedeværelse gør det mu-
ligt at arbejde i de mest skrøbelige lande og regioner og
blandt de allermest udsatte mennesker. I forbindelse med
den globale udrulning af COVID-19 vacciner sikrede FN’s
Børnefond, at vacciner og værnemidler også nåede ud til de
steder i verden, hvor adgangen er allermest begrænset. Rege-
ringen har i 2021 styrket det multilaterale engagement i FN,
bl.a. gennem øget støtte til FN’s Børnefond og FN’s Udvik-
lingsprogram, men også i kraft af et styrket diplomatisk en-
gagement på den danske FN-repræsentation og lancering af
dansk kandidatur til FN’s Sikkerhedsråd for perioden 2025-
2026. Danmark er i 2021 gået forrest for en grønning af udvik-
lingsbankerne og har presset på, for at de påtager sig globalt
lederskab frem mod COP27 for finansiering af udviklingslan-
denes klimatilpasning.
Danmarks samarbejde med den Afrikanske Union (AU) er
vigtigt, fordi det er den eneste organisation, hvor alle afrikan-
ske lande er med. AU ønsker at være stedet, hvor afrikanske
løsninger på kontinentets udfordringer skabes. Det gælder
ikke mindst freds- og sikkerhedsdagsordenen. Danmark
samarbejder med AU’s afdeling for politiske anliggender,
fred og sikkerhed og støtter f.eks. AU’s konfliktmæglingsen-
hed, der forebygger og træder ind i verserende konflikter, og
AU’s enhed for demokrati og valgstøtte, som laver valgobser-
vationer og opbygger de afrikanske landes valginstitutioner.
Samtidigt støtter Danmark udrulningen af den afrikanske fri-
handelsaftale, som sigter mod at øge væksten og den økono-
miske integration i Afrika.
Partnerskaber med dansk erhvervsliv er vigtige for, at in-
novative danske løsninger også kommer fattige lande til
gavn, og dansk viden og teknologi kan bidrage til at skabe
vækst og jobs i udviklingslandene. Her kan udviklingsbistan-
den bruges til at bygge bro imellem kommercielle interesser
og udviklingslandenes ønsker og behov. Det gør sig gælden-
de ift. udvikling af bæredygtig infrastruktur, hvor danske løs-
ninger i spildevandsrensningsanlæg i Bangladesh, Kenya og
Uganda er blevet mulige gennem subsidierede lån fra Danida
Sustainable Infrastructure Finance. I 2021 har Danmark styr-
ket det grønne fokus på partnerskabsprojekter mellem virk-
somheder, forskningsinstitutioner og civilsamfundsaktører
under Danida Market Development Partnerships. Det skal
fremme udviklingen af kommercielle bæredygtige klima- og
miljøprojekter i udviklingslandene og bidrage til vækst og
nye jobs.
Danske virksomheder og private fonde spiller også aktivt
sammen med Danmarks øvrige partnere, når der opstår kri-
sesituationer. Udenrigsministeriet har sammen med Dansk
Industri og Globalt Fokus etableret et Humanitært Kontaktfo-
rum for Ukraine. Her deltager erhvervslivet, private fonde,
civilsamfund, fagbevægelsen, FN-organisationer i Danmark
og danske myndigheder. Kontaktforummet bidrager til vi-
densdeling og koordination mellem aktørerne og hurtig og
effektiv humanitær respons. Det har f.eks. sat danske virk-
somheder i stand til at sende lastbiler med fødevarer afsted
til Ukraine og til de udsatte ofre for krigen.
Det brede folkelige engagement i Danmarks udviklings-
samarbejde er altafgørende. Tidens store udfordringer skal
løses i fællesskab. I 2021 er der derfor udviklet to nye pulje-
ordninger med armslængde til Udenrigsministeriet: Oplys-
nings- og Engagementspuljen og GLOBUS (Puljen for Globalt
engagement, Uddannelse og Samarbejde). Begge skal fra for-
året 2022 engagere danskerne i udviklingssamarbejdet på nye
måder. I år udkommer også et nyt medie, Tingenes Verden,
som vil engagere unge i udviklingssamarbejdet. Det overvæl-
dende engagement, som danskerne har udvist i forbindelse
med krigen i Ukraine, viser, at det ligger danskerne meget på
sinde, hvad der sker i verden.
Dynamiske landepartnerskaber
Danmarks tilstedeværelse i verden skal fokuseres der, hvor
Danmark kan gøre mest for flere, og hvor behovene er størst.
Og hvor Danmark har flest interesser på spil. Danmark enga-
gerer sig i udgangspunktet med et langt perspektiv, men dyb-
den og karakteren af partnerskaberne er dynamisk og kan en-
ten udvides eller målrettes afhængigt udviklingen og behov.
Ikke mindst i lyset af, at rammebetingelserne for samarbejdet
i en række af Danmarks partnerlande har gennemgået store
forandringer det sidste års tid.
I Somalia udvider Danmark partnerskabet og tilstedevæ-
relsen i 2022. Det sker i erkendelsen af Somalias betydning
for stabiliteten på Afrikas Horn, som er afgørende for fattig-
dom, fordrivelse og for det samlede migrationspres. Derfor er
der blevet udpeget en ny dansk ambassadør i Somalia, som
skal have base i Nairobi og styrke Danmarks arbejde med op-
bygning af staten, beskyttelse af kvinder og børn og det lange
seje træk for bæredygtig udvikling. Det går hånd i hånd med,
at Afrika er geografisk omdrejningspunkt for størstedelen af
Danmarks udviklingsengagement. Mange lande i Afrika
4
kæmper med klimaforandringer, krig og konflikt. Her bor de
mest fattige. I starten af 2022 har regeringen påbegyndt arbej-
det med nye strategiske rammer for Danmarks brede uden-
rigs- og udviklingspolitiske engagement i Uganda og Niger. I
andre partnerlande i Afrika har der dog været behov for at
sætte samarbejdet på pause: Udviklingen i Mali og Burkina
Faso har skabt behov for, at regeringen ser på det samlede en-
gagement i landene, så Danmark siger klart fra over for et
autoritært styre, uden at lade befolkningerne i stikken. I Etio-
pien fastholder Danmark et markant pres på regeringen for
humanitær adgang, våbenhvile og politisk dialog og har
samtidigt tilpasset udviklingssamarbejdet, så det understøt-
ter den etiopiske befolknings behov.
Gennem målrettede partnerskaber bruger Danmark ud-
valgte instrumenter i udviklingssamarbejdet til at løse pro-
blemer af særlig betydning for Danmark og for danske part-
nere. Det giver mening på områder, hvor danske erfaringer
kan gøre en markant forskel. Eksempelvis målrettes partner-
skabet med Sydafrika mod grøn omstilling, fordi Sydafrika er
Afrikas største CO2-udleder, og Danmark har erfaringen med
at skabe grønne jobs parallelt med grøn omstilling og reduk-
tion i udledning. I Kosovo har Danmark i 2021 indledt et nyt
målrettet partnerskab med fokus på grøn omstilling, hvor
danske erfaringer og kompetencer inden for energieffektivi-
sering kan bringes i spil. Regeringen er i 2021 og 2022 gået i
gang med at udvikle rammerne for de målrettede partnerska-
ber, så de skaber en stærk strategisk platform for Danmarks
bredere interesser i verden.
Når Danmark styrker indsatsen i de mest skrøbelige lande,
kræver det en prioritering. Derfor besluttede regeringen i
2021 at udfase det brede udviklingssamarbejde med Tanzania
fra 2024 for at frigøre ressourcer til at sætte ind andre steder.
Samarbejdet med Tanzania vil derfor overgå til et målrettet
partnerskab.
III. DEMOKRATI OG MENNESKERETTIGHEDER SOM
FUNDAMENT
Der udkæmpes lige nu en global værdikamp. Danmark skal
kæmpe for demokratiske værdier og menneskerettigheder på
alle niveauer. Det gælder ikke mindst i udviklingssamarbej-
det. Derfor er demokrati og menneskerettigheder også en rød
tråd, når der udvikles nye strategiske rammer for landepart-
nerskaber og i samarbejdet med civilsamfundet. Både som en
tværgående prioritet og gennem udviklingsindsatser, der fo-
kuserer målrettet på at fremme demokrati og menneskerettig-
heder.
Demokrati, menneskerettigheder og frie civilsamfund i
digitaliseringens tidsalder
Danmark skal fremme forkæmpere, lokale institutioner og
fællesskaber, som spiller en særlig rolle for et levende ci-
vilsamfund. For aktive civilsamfund og velfungerende demo-
kratier går hånd i hånd med større velstand og bedre mulig-
heder for et godt liv. Derfor støtter Danmark fonde, der frem-
mer mangfoldige og stærke civilsamfund. Som en del af Na-
boskabsprogrammet, der er målrettet samarbejde med Dan-
marks østlige naboer, er samarbejdet om Den Ny Demokrati-
fond blevet udbygget. Indsatserne under fonden skal styrke
civilsamfundspartnerskaber, demokratiske fællesskaber,
samhørighed og netværk mellem Danmark, Ukraine,
Moldova, Georgien, Belarus, Aserbajdsjan og Armenien. Da
corona-pandemien i 2020 og 2021 satte civilsamfundet i det
globale syd under ekstra hårdt pres med stigende menneske-
rettighedskrænkelser og restriktioner, der indskrænkede ci-
vilsamfundets råderum, støttede Danmark Civilsamfund i
Udviklings (CISU) arbejde for at imødegå de ekstraordinære
svære kår. En corona-hjælpepakke bidrog f.eks. til etablerin-
gen af en civilsamfundspulje hos CISU målrettet små og mel-
lemstore organisationer, som kunne modvirke den ekstraor-
dinære situation, som pandemien skabte for partnere i syd.
Danmark har i 2021 fortsat støtten til dem, der går forrest
for demokrati og menneskerettigheder. Globalt Fokus’ meka-
nisme Claim Your Space har gjort det muligt at hjælpe men-
neskerettighedsforkæmpere i bl.a. Myanmar, Palæstina,
Bangladesh og Kenya med alt fra evakuering og sikrede boli-
ger til medicin. Militærkuppet i Myanmar i 2021 satte ci-
vilsamfundet under ekstraordinært hårdt pres. Som reaktion
på militærkuppet i Myanmar omlagde Danmark udviklings-
samarbejdet for ikke at støtte et militært regime og etablerede
en ny civilsamfundsfond til at styrke civilsamfundets mod-
standskraft. Den har sat lokale partnere i delstaten Chin i
stand til at dokumentere grove menneskerettighedskrænkel-
ser og sikre formidling og opmærksomhed fra omverdenen,
når militærstyret ellers forsøgte at lukke delstaten ned. I del-
staten Kayah har fonden støttet lokale partneres arbejde med
at evakuere kvinder og børn og give adgang til hospitaler
trods kampene.
Sammen med tech-virksomheder og civilsamfundet er
Danmark gået ind i forsvaret for det digitale demokrati og
rettigheder. Teknologi skal fremme demokrati og menneske-
rettigheder og ikke misbruges til undertrykkelse. Den inter-
nationale konference i København, Tech for Democracy, i no-
vember 2021 skød et år med fokus på handling i gang for re-
geringer, virksomheder og civilsamfund. Det skal lede til nye
partnerskaber og løsninger, så teknologien kan fremme po-
tentialet for demokrati og menneskerettigheder.
Marginaliserede gruppers rettigheder og værdighed
Ingen skal lades i stikken. Danmark har et særligt fokus på de
mest sårbare og udsatte grupper, som rammes hårdest i kriser
og konflikt, og har vedvarende opmærksomhed på de mange
brud på LGBTQ+-personers rettigheder. Det indebærer både
en stemme til marginaliserede grupper i globale fora såsom i
FN’s Generalforsamling, og at danske ambassader går forrest
for rettighedsforkæmpere og LGBTQ+-personer, når der er et
direkte beskyttelsesbehov.I 2021 brugte Danmark også World
Pride Copenhagen til at sætte fokus på LGBTQ+-personers
rettigheder i udviklingslandene.
Regeringen har fortsat arbejdet for tanke-, samvittigheds-
og religionsfrihed med danske partnere, bl.a. gennem et styr-
ket dansk bidrag til Center for Kirkeligt Udviklingssamarbej-
de. Centeret støtter partnerskaber og initiativer, der fremmer
trosfrihed og fredelig sameksistens og forebygger religiøst
motiveret vold i lande, hvor religiøse mindretal ofte har stået
for skud. Den danske ambassadør for religions- og trosfrihed
Debat med civilsamfundet om at styrke demokrati og
menneskerettigheder
Globalt Fokus afholdt i marts 2022 en debat om udrulnin-
gen af »Fælles om Verden«. Her forslog civilsamfundet at
fokusere arbejdet med demokrati og menneskerettigheder
gennem fire specifikke målsætninger og 46 delmål. Inten-
tionen er at bidrage til at gøre strategiens fundament - de-
mokrati og menneskerettigheder - lettere at omsætte i
praksis.
5
samler de danske aktører og går forrest for at fremme dagsor-
denen globalt. Regeringen har netop iværksat en ny kortlæg-
ning af, hvordan det danske udviklingssamarbejde fremmer
religions- og trosfrihed og beskytter religiøse mindretal i dan-
ske partnerlande. Det er nødvendigt, for at dansk udviklings-
samarbejde kan lære af erfaringerne og forbedre indsatserne
bredt.
Ligestilling, piger og kvinders rettigheder
Ligestilling og kvinder og pigers rettigheder er en mangeårig
dansk prioritet, som også står centralt i »Fælles om Verden« –
både som en tværgående prioritet i humanitære indsatser og i
det langsigtede udviklingsengagement og i kraft af målrette-
de indsatser, som skal fremme kvinder og pigers rettigheder
og økonomiske og politiske deltagelse. Det afspejler den nye
strategiske ramme for det danske engagement i Burkina Faso
for perioden 2021-2025, hvor kvinder og pigers rettigheder
fremhæves som en tværgående kerneprioritet på tværs af alle
indsatser, imens der også er sat fokus på at støtte målrettet ar-
bejde, der fremmer kvinder og pigers seksuelle og reproduk-
tive sundhed og rettigheder.
Kvinder og unge piger er ekstra udsatte i konfliktramte
områder og i humanitære krisesituationer. Netop derfor er
piger og kvinders rettigheder også gjort til en særlig prioritet
i den nye fase af Freds- og Stabiliseringsprogrammet for Syri-
en og Irak, herunder kvinders deltagelse i fredsforhandlinger
for en løsning på konflikten i Syrien. I 2021 overtog Danmark
også formandskabet for det globale Call to Action-partner-
skab til bekæmpelse af seksuel og kønsbaseret vold i humani-
tære kriser. Partnerskabet mellem stater, FN-organisationer
og civilsamfundet arbejder for at stoppe vold mod kvinder,
omskæringer og børneægteskaber og skabe adgang til sund-
hedsklinikker og social støtte. Det skal styrke hurtige indsat-
ser mod seksuel og kønsbaseret vold i akutte kriser, f.eks.
gennem udsendelse af kønseksperter til krisesituationer, så
man hurtigst muligt får afstemt behovene.
Meningsfuld inddragelse af unge
I Danmark er unge mennesker aktive i foreningslivet, og der
er stærke erfaringer med at fremme unges demokratisk delta-
gelse gennem samarbejde mellem myndigheder og for-
eninger. Når lokale og syriske unge kan mødes og diskutere
politik i et moderne ungdomshus i Jordans hovedstad, Am-
man, sker det med dansk udviklingssamarbejde i ryggen. Li-
wan hedder ungdomshuset, som Dansk-Arabisk Partner-
skabsprogram har støttet udviklingen af. Her er der plads til,
at unge kan mødes og indgå i sociale og politiske aktiviteter
og drøfte de ting, som optager dem.
I FN har Danmark fortsat et tæt samarbejde om unges ret
til politisk deltagelse med FN’s særlige ungeudsending. Og
regeringen omsætter ord til handling: I 2021 sad to af de dan-
ske FN-ungdomsdelegater i Danmarks stol i FN og forhand-
lede om FN’s ungeresolution på vegne af Danmark, så den
reelt afspejlede de unges holdninger og perspektiver. Også på
FN’s Klimatopmøde i Glasgow, COP26, i november 2021 var
to ungedelegater en del af den danske delegation. Danmark
vil fortsætte arbejdet, for at unge i højere grad skal kunne
komme med ind, hvor beslutningerne træffes, og opnå ind-
flydelse.
Danmark har i 2021 også nedsat et internationalt ungepa-
nel med deltagelse af danske og afrikanske unge. På linje
med ungepanelerne på de danske ambassader i Uganda, Ma-
li, Burkina Faso, Palæstina og Kenya skal det give unge mu-
lighed for at indgå i dialog og rådgive udviklingsministeren
om Danmarks udviklingsindsatser.
Effektive, demokratiske og ansvarlige stater
Legitime og ansvarlige stater er afgørende for udviklingen af
lige og stærke samfund. Skat er en del af fundamentet for, at
stater kan tage ansvar for sin egen udvikling og tilbyde sko-
leadgang, basal sundhed og sikkerhed for sine borgere. Rege-
ringen har tilsluttet Danmark den nye fase af Addis Tax Initi-
ative 2025, som støtter fair og effektiv skatteopkrævning i ud-
viklingslandene. Danmarks engagement i initiativet i år vil
fokusere på indsatser, som styrker partnerlandenes kapacitet
til at bekæmpe skattely og ulighed.
Danmark har også arbejdet målrettet med partnerlandenes
evner til at leve op til menneskerettighederne. I Etiopien og
Palæstina har Danmark gennem en årrække samarbejdet
med Dansk Institut for Menneskerettigheder og de nationale
menneskerettighedskommissioner om deres rolle som vagt-
hund for rettigheder. I 2021 støttede Danmark bl.a. den etio-
piske menneskerettighedskommissions og FN’s Højkommis-
sær for Menneskerettigheders undersøgelse af krænkelser
under den væbnede konflikt i Etiopiens Tigray-region. Det
resulterede i en kritisk rapport med krav til de etiopiske myn-
digheder om opfølgning. Samtidig har Danmark været med
til at sikre en særsamling i FN’s Menneskerettighedsråd om
Etiopien i december 2021, da konflikten var på sit højeste. Det
har blandt andet ført til, at et internationalt eksperthold skal
undersøge omfanget af krænkelser i Etiopien. Særsamlingen
afrundede også Danmarks treårige medlemskab af FN’s
Menneskerettighedsråd. Medlemskabet gjorde det muligt at
sætte et dansk aftryk på den globale menneskerettigheds-
dagsorden og rejse sager på områder med stor betydning for
danske værdier.
IV. SKABE HÅB OG HJÆLPE FLERE BEDRE, HVOR DET ER
SVÆREST
Med »Fælles om Verden« har Danmark styrket fokus på nog-
le af de mest skrøbelige lande og på nærområder til konflikt
og fordrivelse. Det er her, at ekstrem fattigdom i stigende
grad koncentreres, og det er her, at de fleste flygtninge og in-
ternt fordrevne opholder sig. På den måde kan Danmark via
udviklingssamarbejdet hjælpe flere. Som en del af opfølgnin-
gen på den udviklingspolitiske strategi har regeringen iværk-
sat en reform af Danmarks udviklingsbistand, som sikrer, at
der er et økonomisk fundament for prioriteterne i »Fælles om
Verden«. Reformen målretter blandt andet en stigende andel
af udviklingsbistanden til skrøbelige lande, nærområder til
konflikt og forebyggelse af irregulær migration. På den måde
6
afsætter regeringen gradvist flere penge til dem, der er aller-
mest udsatte.
MÅL 1: Danmark skal forebygge fattigdom, skrøbelighed,
konflikter og vold og skabe bæredygtige alternativer til
irregulær migration og fordrivelse
De menneskelige konsekvenser ved migration og fordrivelse
er enorme. Det kræver handling på flere niveauer, hvis dan-
ske indsatser skal skabe reelle alternativer til irregulær mi-
gration og fordrivelse.
Danmark har igangsat arbejdet med fremtidens flygtnin-
gerespons, som skal sikre bedre inklusion af flygtninge i de
lokale værtssamfund. Det skal gøre det muligt for flygtninge
at forsørge sig selv og give adgang til uddannelse og sund-
hedsklinikker, så de bedre kan se en fremtid i nærområderne
til deres eget hjem. Det er inspireret af Ugandas progressive
flygtningepolitik: Uganda huser Afrikas største flygtningebe-
folkning på 1,5 millioner mennesker, men frem for at blive
placeret i flygtningelejre tildeles flygtninge jord til direkte bo-
sættelse, adgang til arbejde og fri bevægelighed. Det gør
Uganda til et ledende pilotland for implementeringen af FN’s
Flygtningekompakt og det dertil hørende såkaldte Compre-
hensive Refugee Response Framework (CRRF). I Uganda har
Danmark bygget videre på det mangeårige samarbejde om
Ugandas progressive tilgang til flygtninge og arbejder mål-
rettet med klimasmart landbrug og styrkelse af kvinder og
unges rettigheder for både flygtninge og værtssamfund.
Danmark har også styrket fokus på bedre fremtidsudsigter
for fordrevne fra Syrien og Irak. I Libanon, der som nærområ-
de til Syrien er det land i verden, der huser flest flygtninge
per indbygger, samarbejder Danmark med FN’s Fødevare- og
Landbrugsorganisation (FAO) om at styrke livsgrundlaget
for flygtninge og værtssamfund. I 2021 har samarbejdet ledt
til flere nye jobs for flygtninge og lokale i landbruget og byg-
gebranchen, skabt adgang til vand og ført til, at brakjord er
sat under ploven, så flygtninge og værtssamfundene kan for-
sørge sig selv.
I Irak har Danmark arbejdet for, at de nord- og vestlige
dele af landet igen skal blive beboelige. Freds- og Stabilise-
ringsprogrammet har blandt andet støttet rydning af miner
og vejsidebomber i tidligere ISIS-besatte områder. Det er en
vigtig forudsætning for, at fordrevne irakere kan vende hjem.
MÅL 2: Danmark skal bekæmpe irregulær migration og
hjælpe flere bedre langs centrale migrationsruter
Det nuværende asylsystem har spillet fallit. Det kræver nye
løsninger, hvis menneskesmuglernes kyniske forretningsmo-
del skal knækkes. Danmark samarbejder blandt andet med
landene langs migrationsruterne, så de bedre kan håndtere
og bistå flygtninge og irregulære migranter, som krydser de-
res grænser. Det indebærer samarbejde om forbedret grænse-
kontrol langs de store migrationsruter i Nordafrika, på Afri-
kas Horn, på Vestbalkan og i Tyrkiet, Irak og Pakistan for at
undgå, at mænd, kvinder og børn begiver sig ud på farlige
rejser mod Europa. I Marokko har Danmark samarbejdet
med myndigheder og civilsamfundsorganisationer om akut
social støtte og uddannelse til uledsagede mindreårige mi-
granter, der ofte lever på gaden. I Tunesien er Danmark med
til at træne grænsevagter i rettighedsbaseret tilgang til græn-
seforvaltning og i aktioner til søs, når bådflygtninge stævner
ud. I Somalia har Danmark været med til at styrke myndighe-
dernes kapacitet til at afsløre dokumentfalskneri. Og på Vest-
balkan samarbejder Danmark med myndighederne om træ-
ning af grænsevagterne i rettighedsbaseret tilgang til grænse-
håndtering og har et særligt fokus på udsendelse og bekæm-
pelse af menneskesmuglere og -handlere. Indsatserne langs
migrationsruterne skal både forebygge og bekæmpe, at man
kan tjene penge på andres ulykke.
Over halvdelen af de mennesker, der søger asyl i EU, en-
der med at få afslag, fordi de ikke har et konventionsbetinget
beskyttelsesbehov. Alle lande er forpligtet til at tage imod de-
res egne statsborgere, hvis de ikke har lovligt ophold i et an-
det land. Dog er hjemtagelse af borgere for nogle lande en
udfordring, som regeringen samarbejder med landene om at
løse. Regeringen har i 2021 skærpet noget-for-noget tilgangen
i dialogen med oprindelseslande om hjemtagelse. Fra udgan-
gen af 2021 har fremskridt i samarbejdet med en række lande
om hjemtagelse af egne statsborgere betydet, at der ikke læn-
gere er lande, som modtager dansk udviklingsbistand uden
at samarbejde om hjemtagelsen af deres egne statsborgere.
MÅL 3: Danmark skal forebygge humanitære kriser og være
en stærk humanitær partner
Flere mennesker end nogensinde har brug for humanitær bi-
stand. I 2021 landede Danmarks humanitære bistand på 3,18
mia. kr. Det gør Danmark til en solid humanitær donor på
verdensplan. Danmark var eksempelvis i 2021 den sjette stør-
ste donor til FN’s centrale nødhjælpsfond. Fonden har spillet
en central rolle i en række af de kriser, der har ramt verden de
seneste år, såsom i Syrien, Ukraine, Yemen og Etiopien og un-
der jordskælvet i Haiti.
Situationen på Afrikas Horn og i det centrale Sahel er sta-
dig mere skrøbelig. Tørke har sat fødevaresikkerheden under
pres. Danmark har gennem større bevillinger til humanitære
fonde i Somalia og Etiopien været med til at beskytte befolk-
ningen mod sult og sygdom. Danmark har også samarbejdet
målrettet med FN’s Fødevareprogram (WFP) om forebyggen-
de indsatser og varslingssystemer i blandt andet Etiopien,
Kenya og Uganda, så der kan sættes ind, før en humanitær
krise eskalerer. I det centrale Sahel har konflikter og presset
fra klimaforandringer allerede skabt en akut fødevarekrise,
lukning af skoler og en af verdens hurtigst voksende fordri-
velseskriser. Derfor har Danmark i 2021 været en af de leden-
Danmarks indsatser i Afghanistan
Da Taliban overtog magten i Afghanistan i august 2021,
handlede Danmark hurtigt. Både i den store evakuerings-
opgave og i omlægningen af det danske udviklingssamar-
bejde. Udviklingssamarbejdet med de afghanske myndig-
heder blev sat i bero, imens Danmark øgede den humani-
tære hjælp sammen med danske partnere i nærområderne
for at afværge en potentiel ny humanitær - og flygtninge-
krise. Det indebar basal sundhed, mad, tag over hovedet
og beskyttelse af de mest sårbare, særligt piger og kvinder.
Danmark var blandt andet med til at etablere en humani-
tær luftbro, som sikrede hjælp til de isolerede egne.
FN og Verdensbanken har peget på, at verdenssamfun-
det skal gøre mere for afghanerne, der står i en dyb krise.
En krise, der kan føre til regional ustabilitet, øget terror-
trussel og nye flygtninge- og migrationsstrømme. Derfor
er regeringen klar til at fortsætte sit humanitære engage-
ment via multilaterale organisationer og civilsamfundsor-
ganisationer. Men bredere engagement i Afghanistan skal
knyttes til krav: Fremskridt på menneskerettighederne,
humanitær adgang og fri udrejse for dem, der ønsker det.
Afghanistan må ikke igen blive en international terrorre-
de.
7
de kræfter bag en ny regional FN-fond til humanitære indsat-
ser i Vestafrika og Sahel, der kan redde liv.
Ruslands invasion af Ukraine har udviklet sig til en huma-
nitær krise og en flygtningekrise uden europæisk fortilfælde i
generationer. Her er Udenrigsministeriet hurtigt trådt sam-
men med blandt andet FN, EU, Internationalt Røde Kors,
danske civilsamfundsorganisationer og Beredskabsstyrelsen
for at afhjælpe akutte behov i Ukraine og nabolandene. Det
gælder blandt andet levering af mad, hygiejne-pakker, medi-
cin, sundhed, medicin, tæpper og indkvartering af fordrevne.
MÅL 4: Danmark skal sikre tryghed og sikkerhed gennem
fredsopbygning og stabilisering
Den humanitære indsats kan ikke stå alene. Der er behov for
samtænkning af konfliktforebyggelse, fredsopbygning og
den langsigtede udviklingsindsats. FN er afgørende for inter-
national fred og sikkerhed og en hovedaktør i verdens kon-
flikter. Det gælder også i Danmarks egne nærområder. Derfor
styrker Danmark engagementet i FN’s arbejde for en sikker
verden. I 2021 annoncerede Danmark sit kandidatur til FN’s
Sikkerhedsråd i 2025-26. Regeringen skyder for alvor den in-
ternationale kampagne for kandidaturet i gang i år. I Sikker-
hedsrådet vil Danmark være med til at håndtere konflikter,
der har stor betydning for global fred og sikkerhed og der-
med også for Europa og Danmark.
Danmark arbejder allerede i dag for fred, tryghed og sik-
kerhed igennem FN’s forebyggende indsatser. I 2021 fortsatte
Danmark støtten til FN’s Fredsopbygningsfond, der har fo-
kus på de mest skrøbelige lande, f.eks. i Sahel-regionen og på
Afrikas Horn. Fonden arbejder målrettet med kvinder og un-
ges rolle i fredsopbyggende projekter, der bekæmper vold re-
lateret til kvinders politiske deltagelse og fremmer forsoning.
I Mali har Danmark f.eks. været blandt de største partnere i
FN’s MINUSMA Trustfund, der bidrager til at skabe fred i
den nordlige og centrale del af Mali gennem at styrke lokal
selvbestemmelse, igangsætte forsoningsaktiviteter og udvik-
le infrastrukturen.
Forud for Ruslands invasion af Ukraine samarbejdede
Danmark igennem Freds- og Stabiliseringsprogrammet med
Ukraine om civile og militære indsatser, der kunne styrke
Ukraines modstandsdygtighed. Den russiske invasion af
Ukraine har betydet, at alle indsatser lige nu er koncentreret
om at redde liv og beskytte de mange fordrevne i Ukraine, i
nabolandene og i Danmark.
V. KAMPEN FOR KLIMA, NATUR OG MILJØ
Klimaforandringerne er en af verdens største udfordringer.
Og de rummer den uretfærdighed, at de mindst udviklede
lande og fattige østater, som rammes hårdest af klimaforan-
dringerne, samtidig er dem, der udleder mindst og har fær-
rest midler til at stå imod med. Det haster med klimatilpas-
ning og opbygning af modstandsdygtighed. Danmark har er-
faringen til at gå forrest og skabe grøn bæredygtig udvikling
blandt verdens fattigste. Regeringens reform af udviklingsbi-
standen har hævet barren yderligere. For første gang har en
dansk regering sat mål for den grønne bistand: Allerede fra
2023 skal mindst 25 pct. af bistanden til udviklingslandene gå
til klima og mindst 5 pct. til miljø og biodiversitet. Det vil si-
ge, at mindst 30 pct. af den bilaterale udviklingsbistand til
udviklingslandene bliver grøn.
MÅL 1: Danmark skal styrke indsatsen for klimatilpasning,
natur og miljø og modstandsdygtighed i de fattigste og
sårbare land
Klimaforandringerne, mangel på vand og fødevarer og ned-
brudte økosystemer forstærker konflikter og skrøbelighed.
Det er afgørende, at udviklingssamarbejdet holder hånden
under de mest udsatte og standser den negative spiral. Det
gør Danmark blandt andet gennem samarbejde med FN’s
Miljøprogram (UNEP) om naturbaserede løsninger. Naturba-
serede løsninger tackler klima- og biodiversitetsudfordringer
og udfordringerne for de berørte mennesker. I Indonesien har
samarbejdet med FN’s Miljøprogram ført til genopretning af
mangroveskov, der på én gang binder store mængder CO2,
udgør vigtige levesteder for dyr og beskytter kystområderne.
Det kommer både miljøet og de mennesker til gavn, der bor i
området.
Adgang til rent vand er en vigtig faktor for fred og sikker-
hed i nogle af de mest vandfattige egne i verden. Mangel på
vand kan skabe og forværre konflikter og lede til fødevareu-
sikkerhed. I et nyt flagskibsprojekt med EU og andre med-
Klimatilpasning for de mest udsatte er en dansk mærkesag
Ved klimatopmødet, COP26, i Glasgow satte Danmark solide aftryk på udviklingsdagsordenen og markerede sig som brobyg-
ger til de mest udsatte lande. Under FN’s Generalforsamling i september 2021 samlede Danmark de ligesindede samarbejds-
partnere i den uformelle Champions-gruppe for klimatilpasningsfinansiering. Med fælles front op til COP26-forhandlingerne
bidrog det til momentum og mobiliserede flere klimatilpasningsmidler til de mest udsatte lande, så de kan sikre deres leve-
grundlag i fremtiden. Danmark fortsætter lederskabet i klimadiplomatiet frem mod klimatopmødet COP27 i Egypten. Her er
fokus fortsat på klimatilpasning og på finansiering til klimaskabte tab og skader, der er særligt efterspurgt af de fattigste og
mest sårbare udviklingslande.
Også i de multilaterale partnerskaber har Danmark skærpet fokus på klimatilpasning. F.eks. i samarbejdet med Verdens-
bankens fond til de fattigste lande, hvor Danmark har presset på for at sikre, at mindst halvdelen af fondens klimafinansiering
går til klimatilpasning for de mest udsatte. Danmark har også styrket sit engagement i fonden for de mindst udviklede lande
(LDCF), som er en vigtig mekanisme for at finansiere løsninger for de mest klimaudsatte lande. Klimatilpasning gennem pri-
vatsektorudvikling og bæredygtige fødevaresystemer, der skaber fødevaresikkerhed, og naturbaserede løsninger vil være i fo-
kus det kommende år.
I Danmarks landepartnerskaber har klimatilpasning fået en mere markant rolle, idet et fokus på klimatilpasning skal indgå
i alle nye strategiske rammer for de udvidede partnerskaber. I Bangladesh, som er et af verdens mest klimatruede lande, har
Danmark fortsat det flerårige samarbejde med de mest udsatte menneskers håndtering af ændrede vandstande og salt-
vandsindtrængning i drikkevandet. Sammen med civilsamfundsorganisation BRAC etablerer Danmark små systemer til at
opsamle regnvand og organiserer lokalbefolkning i beredskaber, så lokalbefolkningen ved, hvad de skal gøre i tilfælde af
oversvømmelser.
8
lemslande støtter Danmark håndteringen af rent vand på
tværs af grænser i Afrika. Sammen med den Afrikanske Ud-
viklingsbank arbejder Danmark for at forbedre adgangen til
vand for op mod 1 mio. mennesker i Sahel og på Afrikas
Horn.
I 2050 anslås klodens befolkning at være steget til 10 mia.
mennesker. Derfor er det afgørende, at Danmark er med til at
skabe klimatilpasset landbrug og bæredygtig produktion af
mad. Danmark engagerer sig aktivt i opfølgningen på FN’s
fødevaretopmøde (UN Food Systems Summit), der fandt sted
i september 2021. Fokus er på danske styrkepositioner som
klimavenlig kost, madspild, antimikrobiel og forebyggelse af
sult gennem skolemadsprogrammer i udviklingslandene.
Samtidigt har Danmark et stort fokus på, at produktionen af
mad ikke må lede til afskovning, som udfordrer biodiversite-
ten og menneskers levevilkår. Som opfølgning på fødevaret-
opmødet har Danmark støttet topmødets Trust Fund, der
skal fremme udviklingslandenes arbejde med bæredygtige
fødevaresystemer, så udviklingslandene kan opnå større fø-
devaresikkerhed. Samtidigt tilsluttede Danmark sig en aftale
under COP26 om at standse afskovning og genoprette ver-
dens skove inden 2030, fordi afskovningen udfordrer biodi-
versiteten og udsatte menneskers levevilkår.
MÅL 2: Danmark skal tage internationalt lederskab inden for
reduktioner, grøn omstilling og adgang til ren energi
Hurtig omstilling fra sort til grøn energi er afgørende for at
imødegå den globale klimaudfordring. Danmark går forrest
blandt de udviklede lande i den grønne omstilling og arbej-
der for at få Afrika med på en retfærdig grøn omstilling. På
COP26 i Glasgow tog Danmark udgangspunkt i Nordsøafta-
len om afvikling af Danmarks olie- og gasudvinding til at
skabe en alliance mellem stater, der arbejder for stop af olie
og gasproduktion, Beyond Oil and Gas Alliance. Her arbejder
Danmark for, at både de rige lande og de store vækstøkono-
mier kommer med. Det lykkedes også at få bl.a. Tyskland og
Sverige til at investere mere end 1 mia. kr. i den dansk-opret-
tede Sustainable Energy Fund For Africa under den Afrikan-
ske Udviklingsbank, der skal fremme grøn omstilling i Afrika
gennem adgang til ren energi, energieffektivisering og decen-
trale mini-energinet. Det viser, at Danmark trækker andre
med, når Danmark går forrest i finansieringen af grøn omstil-
ling.
For vækstlandene skal reduktioner og grøn omstilling
rime på nye jobs og vækst. Myndighedssamarbejdet bringer
danske løsninger og erfaringer med offentlig-private partner-
skaber i spil for at bidrage til det. Danmark har myndigheds-
samarbejder med 11 udviklings- og vækstøkonomier, som ar-
bejder for social retfærdig omstilling. I Kina har samarbejdet
mellem Energistyrelsen og de kinesiske myndigheder fået
CO2-udledningen ned med ca. 22 mio. ton, hvilket svarer til
mere end 80 pct. af hele Danmarks udledning fra energifor-
brug i 2020. I Indonesien har lokale myndigheder og Energi-
styrelsen samarbejdet om energieffektivitet i bygninger. I In-
dien har Danmark brugt det grønne strategiske partnerskab
til at videreudvikle samarbejdet om miljø, vand og energi. I
februar 2022 indgik Danmark og Sydafrika et nyt grønt stra-
tegisk partnerskab, som skal styrke Danmarks samarbejde
om grøn omstilling med Afrikas største CO2-udleder.
Den grønne omstilling skal også fremme adgang til grøn
energi i Afrika. For første gang i årevis er adgangen til energi
i Afrika gået den gale vej. I samarbejde med FN og andre
multilaterale partnere har Danmark igangsat nye initiativer,
som skal give adgang til energi for 5,8 mio. afrikanere. Dan-
mark har arbejdet målrettet med at skabe adgang til solenergi
for fattige ugandere, der bor langt fra forsyningsnetværket,
og sikre grøn energi til madlavning i Rwanda. Det gavner
især de kvinder og børn, som på den måde undgår at blive
udsat for en stor mængde sodpartikler i forbindelse med
madlavning over åben ild.
MÅL 3: Danmark skal øge mobilisering af finansiering og
fremme grønne danske løsninger inden for klima, natur og
miljø
På COP15 i København i 2009 forpligtede de udviklede lande
sig til kollektivt at mobilisere 100 mia. USD i 2020 til klimafi-
nansiering fra bl.a. både offentlige og private kilder.
Udviklingsbistand alene kan ikke sikre det niveau af kli-
mafinansiering, som verden har brug for. Men udviklingsbi-
stand er en afgørende del af løsningen og kan derudover
være katalysator for ny privat kapital til grøn omstilling. Ka-
pital kan ellers være svært at rejse i lande, hvor risikoen er
høj. Derfor lancerede Danmark i 2021 en statslig garantiord-
ning sammen med Investeringsfonden For Udviklingslande
(IFU), som udvikles i samarbejde med Sverige. Det skal frem-
me private investeringer i udviklingslandene, udlån til små
og mellemstore virksomheder og grønne investeringer i f.eks.
solcellevirksomheder og energieffektiviseringer. Forventnin-
gen er, at det over de næste fire år mobiliserer 3-4 mia. kr. fra
private investeringer.
I 2021 vedtog regeringen et stop for dansk offentlig finan-
siering og eksportfremmeindsatser til fossile brændstoffer i
udlandet med enkelte undtagelser på særlige områder i de
fattigste udviklingslande. Den beslutning påvirker blandt an-
det Danmarks samarbejder med de store udviklingsbanker,
hvor den danske beslutning har været med til at skubbe inve-
steringerne i en grøn retning.
MÅL 4: Danmark sikrer håb og fremtidsmuligheder gennem
en grøn og socialt retfærdig økonomisk genopretning og fat-
tigdomsorienteret udvikling
Corona-pandemien har skabt behov for retfærdig økonomisk
genopretning, så de fattigste lande ikke sakker længere bag-
ud. Mange lande står stadig midt i pandemien og de økono-
miske dønninger heraf. I 2020 og 2021 var Danmark tidligt
ude med hjælp til de steder, hvor krisen ramte hårdest. Sam-
let gav Danmark over 2 mia. kr. i akutrespons og hjælpepak-
ker, som især gik til lande i Afrika. Derudover har Danmark
bidraget til global vaccineudrulning. Danmark har både givet
tilsagn om 10 mio. vaccinedoser, hvoraf 8,8 mio. doser er le-
veret til udviklingslandene, og givet ekstraordinære bidrag til
FN’s Børnefond i København.
For at styrke den grønne vækst har Danmark sat fokus på
privatsektorudvikling i Afrika. Gennem IFU’s High Risk,
High Impact-initiativ bidrager Danmark til at fremme inve-
steringer i projekter med betydelige lokale udviklingseffekter
i de fattigste og skrøbeligste lande i Afrika. Her er investerin-
gerne målrettet projekter, der bidrager til grøn omstilling og
anstændige jobs.
Mange danske virksomheder har stor interesse i og god
mulighed for at medvirke til at skabe bæredygtig vækst i ud-
viklingslandene. Derfor skal regeringens erhvervs- og finan-
sieringsinstrumenter og myndighedssamarbejderne både un-
derstøtte vækst i udviklingslandene og bidrage til en bære-
dygtig og sundhedsmæssig forsvarlig produktion. Det nye
grønne partnerskabsinstrument, Danida Green Business Part-
nerships, er etableret for at fremme samarbejde mellem er-
hvervslivet og civilsamfundet, så de i fællesskab kan udvikle
9
nye grønne, solide forretningsmodeller til vanskelige marke-
der. Med stort lokalkendskab og faglig ekspertise skal forret-
ningsmodellerne kunne stå distancen selv i skrøbelige lande.
Bedre fremtidsmuligheder bygger også på udsigten til an-
stændige jobs, der kommer alle til gode. Det nye strategiske
partnerskab med et konsortium bestående af Ulandssekreta-
riatet, Dansk Industri og 3F arbejder målrettet med at fremme
grønne jobs, bæredygtig produktion og ordentlige arbejdsvil-
kår i mere end 30 forskellige lande. På Filippinerne har dan-
ske erfaringer inspireret arbejdsmarkedets parter til at kom-
me til forhandlingsbordet, så de sammen kan fremme en
grøn og retfærdig omstilling af det filippinske samfund. I
Kenya arbejder konsortiet for at sætte fokus på flere ordentli-
ge jobs og bedre erhvervsuddannelser inden for bæredygtig
økonomi, genbrug og renovation.
VI. ÅRET DER KOMMER FOR
UDVIKLINGSSAMARBEJDET
I det kommende år fortsætter udrulningen af den udviklings-
politiske strategi »Fælles om Verden« i de spor, der allerede
er lagt: At hjælpe flere, hvor det er sværest i nærområder til
krise og konflikt og skrøbelige lande. At gå forrest i kampen
for klima, natur og miljø. Og at fremme demokratiske værdi-
er og menneskerettigheder.
Regeringen ser frem mod en række større udviklingspoliti-
ske processer, hvor prioriteterne i »Fælles om Verden« vil
sætte sit præg. Det indebærer blandt andet udarbejdelsen af
nye strategiske rammer for samarbejdet med Uganda, Niger
og Bangladesh og arbejdet med strategiske rammer for de
målrettede partnerskaber. I 2022 står regeringen også over for
udformning af nye strategiske partnerskabsaftaler med en
række af Danmarks største FN-partnerne, som skal sikre, at
de danske prioriteter forfølges i de multilaterale partnerska-
ber. Hertil ser regeringen frem mod en grøn reform af er-
hvervs- og finansieringsinstrumenter og en grøn gennem-
gang af myndighedssamarbejdet, så erhvervs- og myndig-
hedssamarbejdet bidrager på bedste vis til grøn, retfærdig
omstilling, vækst og innovative løsninger i udviklings- og
vækstlandene. For at styrke Danmarks målrettede arbejde
med demokrati og menneskerettigheder vil regeringen i år
blandt andet etablere en ny demokratifacilitet, som kan støtte
institutioner og organisationers arbejde med demokrati offli-
ne og online, ligesom regeringen vil fortsætte arbejdet for for-
fulgte mindretal og afslutte kortlægningen af, hvordan dansk
udviklingssamarbejde fremmer religions- og trosfrihed og
beskytter religiøse mindretal.
2022 står allerede i skyggen af Ruslands invasion af Ukra-
ine og krig i Danmarks nærområde. Det vil også sætte sit
præg på året, der kommer i udviklingssamarbejdet. Den eks-
traordinære situation har stillet krav til ekstraordinære løs-
ninger. Med en krig i eget nærområde påhviler der Danmark
et særligt ansvar for at hjælpe ukrainske flygtninge, også på
dansk jord. Det ansvar har Danmark allerede vist sig parat til
at leve op til. På samme måde vil regeringen også støtte op
om Ukraines store genopbygningsindsats af basal infrastruk-
tur, såsom vand- og elektricitetsforsyninger, sundhedsfacili-
teter og boligområder, der er blevet hårdt ramt af krigen. Den
ekstraordinære situation medfører nødvendige ompriorit-
eringer i udviklingssamarbejdet. Det sker med størst mulig
hensynstagen til danske partnerskaber og langsigtede priorit-
er og i overensstemmelse med OECD/DACs regler for ud-
viklingsbistand. Fokus har været på at nedjustere program-
mer, som endnu ikke har fundet partnere, eller konkrete pro-
jekter såsom en række indsatser under Nærområde- og Mi-
grationsfonden samt midler til Danida Sustainable Infra-
structure Finance (DSIF), hvor der bl.a. var planlagt et
spildevandsprojekt i Ukraine.
10
Hermed slutter redegørelsen.