Grund- og nærhedsnotat vedr. bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2022-45 EKN 21. april 2022
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministe-
riets grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjem-
met, KOM (2022) 0105.
Materialet sendes tillige til Folketingets Retsudvalg.
Jeppe Kofod
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
KOM (2022) 0105 - Bilag 1
Europaudvalget 2022


Side 1/13
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af
vold mod kvinder og vold i hjemmet
KOM(2022) 105
2022/0066 (COD)
1. Resumé
Kommissionen har den 8. marts 2022 fremlagt forslag til Europa-Parlame-
ets og Rådets direktiv om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjem-
met. Direktivet har til formål at forebygge og bekæmpe vold mod kvinder og
vold i hjemmet, samt at sikre et højt beskyttelsesniveau og fuld udnyttelse af
de grundlæggende rettigheder i Unionen, herunder retten til ligebehandling
af kvinder og mænd. Forslaget er omfattet af retsforbeholdet.
2. Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag nr. 2022/0066 ((KOM (2022) 105) af 8.
marts 2022 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af
vold mod kvinder og vold i hjemmet. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk
sprogversion den 24. marts 2022.
Retsgrundlaget for direktivforslaget er en kombination af EUF-Traktatens
artikel 82, stk. 2, og artikel 83, stk. 1, og skal behandles efter den alminde-
lige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling (forbeholdet
vedrørende retlige og indre anliggender), der er knyttet som bilag til EU-
Traktaten og til EUF-Traktaten, deltager Danmark ikke i en kommende
Dato: 21. april 2022
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Rune Kistrup
Sagsnr.: 2022-730-0441
Dok.: 2390985
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
KOM (2022) 0105 - Bilag 1
Europaudvalget 2022
Side 2/13
vedtagelse af det foreliggende direktivforslag, der således ikke vil være bin-
dende for eller finde anvendelse i Danmark, jf. også betragtning nr. 70 i
præamblen til Kommissionens forslag.
Der findes ikke på nuværende tidspunkt en specifik EU-retsakt, der på om-
fattende vis behandler vold mod kvinder og vold i hjemmet. Der findes dog
flere EU-retsakter, herunder direktiv 2012/29/EU (”direktivet om ofres ret-
tigheder”), som er relevante for kvindelige ofre for vold og ofre for vold i
hjemmet. Heri fastsættes der enten generelle regler, der også gælder for
disse kategorier af ofre, eller der fastsættes særlige regler for visse former
for sådan vold.
I kommissionsformand Ursula von der Leyens politiske retningslinjer frem-
hæves behovet for at forebygge og bekæmpe vold mod kvinder, beskytte
ofrene og straffe gerningsmændene som en central prioritet for Kommissi-
onen. I strategien for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025 er der
blevet varslet EU-foranstaltninger om bl.a. forebyggelse af disse former for
vold. Endvidere er der i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale
rettigheder lagt op til at bekæmpe kønsbaseret vold.
I de senere år har Europa-Parlamentet desuden gentagne gange opfordret
Kommissionen til at fremsætte forslag til lovgivning om vold mod kvinder
og vold i hjemmet samt om kønsbestemt cybervold.
Derudover har Kommissionen siden 2016 arbejdet på, at EU skal tiltræde
Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvin-
der og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen). EU’s tiltrædelsesproces er
dog ikke blevet afsluttet endnu, da Rådet ikke har vedtaget den endelige
afgørelse om indgåelse.
3. Formål og indhold
Direktivforslaget har tre overordnede mål:
1. Gøre de nuværende EU-retsakter, der er relevante for bekæmpelsen
af vold mod kvinder og vold i hjemmet, mere effektive.
2. Skabe større ensartethed og udfylde huller i forbindelse med beskyt-
telse, adgang til domstolsprøvelse, forebyggelse og koordinering og
samarbejde.
3. Tilpasse EU-retten til etablerede internationale standarder.
Side 3/13
Direktivforslagets artikel 5-10 pålægger medlemsstaterne at sikre, at en
række nærmere angivne handlinger udgør en strafbar handling, når de begås
forsætligt. Det drejer sig om voldtægt (artikel 5), kvindelig kønslemlæstelse
(artikel 6), deling af intimt eller manipuleret materiale uden samtykke (arti-
kel 7), cyberstalking (artikel 8), cyberchikane (artikel 9) og tilskyndelse til
had eller vold på nettet (artikel 10).
Efter direktivforslagets artikel 11 skal medlemsstaterne sikre, at anstiftelse,
medvirken og tilskyndelse samt forsøg på en række af de i artikel 5-10
nævnte overtrædelser udgør strafbare handlinger.
Det følger af direktivforslagets artikel 12, stk. 1, at medlemsstaterne skal
sikre, at de i artikel 5-11 omhandlede strafbare handlinger kan straffes med
strafferetlige sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til over-
trædelsen og har afskrækkende virkning.
Efter artikel 12, stk. 2 og 4-6, i direktivforslaget skal medlemsstaterne sikre,
at de i artikel 5-10 omhandlede strafbare handlinger kan straffes med nogle
bestemte maksimumstraffe. Bl.a. skal den i artikel 5 omhandlede handling
(voldtægt) kunne straffes med en maksimumsstraf på mindst 8 års fængsel
og mindst 10 års fængsel, hvis den strafbare handling begås under skær-
pende omstændigheder.
Det følger desuden af artikel 12, stk. 3, i direktivforslaget, at medlemssta-
terne skal sikre, at en gerningsperson til den i artikel 5 omhandlede strafbare
handling, som tidligere er blevet dømt for strafbare handlinger af samme art,
forpligtes til at deltage i et behandlingsprogram, jf. forslagets artikel 38.
Direktivforslagets artikel 13 oplister en række omstændigheder, der skal an-
ses som skærpende omstændigheder. Eksempelvis skal det efter artikel 13,
litra l, betragtes som en skærpende omstændighed, at den strafbare handling
blev begået af et familiemedlem eller en person, der boede sammen med
ofret.
Efter artikel 14, stk. 1, i direktivforslaget skal medlemsstaterne træffe de
foranstaltninger, der er nødvendige, for at fastslå deres straffemyndighed
over de i artikel 5-11 omhandlede strafbare handlinger.
Direktivforslagets artikel 15 vedrører forældelsesfrister for lovovertrædel-
ser. Efter artikel 15, stk. 1, træffer medlemsstaterne de nødvendige
Side 4/13
foranstaltninger for at fastsætte en forældelsesfrist, der muliggør efterforsk-
ning, retsforfølgning og prøvelse af de i forslagets artikel 5-11 omhandlede
strafbare handlinger, og for at kunne træffe afgørelse herom i tilstrækkelig
lang tid efter, at disse strafbare handlinger blev begået. Forslagets artikel 15,
stk. 2-6, fastsætter forskellige krav til forældelsesfristernes længde for de
forskellige overtrædelser.
Det følger af direktivforslagets artikel 16, at medlemsstaterne skal sikre, at
ofre har let adgang til at anmelde vold mod kvinder eller vold i hjemmet til
de kompetente myndigheder.
Medlemsstaterne skal efter forslagets artikel 17, stk. 1, sikre, at de personer,
enheder og tjenester, der efterforsker og retsforfølger sager om vold mod
kvinder eller vold i hjemmet, har tilstrækkelig ekspertise og effektive efter-
forskningsredskaber til effektivt at efterforske og retsforfølge sådanne straf-
bare handlinger.
Efter forslagets artikel 18 skal medlemsstaterne i forbindelse med den indi-
viduelle vurdering, der skal foretages i henhold til artikel 22 i direktiv
2012/29/EU (om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn
til rettigheder, støtte og beskyttelse), sikre, at der for så vidt angår ofre, som
er omfattet af direktivforslaget, foretages en vurdering af de yderligere ele-
menter i artiklens stk. 2-8. Medlemsstaterne skal sikre, at der træffes pas-
sende beskyttelsesforanstaltninger på grundlag af den individuelle vurde-
ring.
Efter direktivforslagets artikel 19 skal medlemsstaterne under hensyntagen
til den individuelle vurdering sikre, at de kompetente myndigheder vurderer
de individuelle behov for støtte, som ofret og de personer, som ofret har
forsørgelsespligt over for, har.
Artikel 20 i direktivforslaget fastslår, at medlemsstaterne skal sikre, at støt-
tetjenesterne kontakter ofret med henblik på at tilbyde støtte, hvis der i de
vurderinger, der er omhandlet i forslagets artikel 18 og 19, er konstateret
særlige støtte- eller beskyttelsesbehov, eller hvis ofret anmoder om støtte.
Det følger af forslagets artikel 21, at medlemsstaterne skal sikre, at de kom-
petente myndigheder, i tilfælde hvor ofrets eller ofrets forsørgelsesberetti-
gede personers helbred eller sikkerhed er i overhængende fare, træffer afgø-
relser rettet til en gerningsperson eller en mistænkt for vold, som er omfattet
Side 5/13
af direktivforslaget, om, at vedkommende skal forlade ofrets eller ofrets for-
sørgelsesberettigede personers bopæl i en tilstrækkelig lang periode og om,
at gerningspersonen eller den mistænkte forbydes adgang til ofrets bopæl
eller arbejdsplads eller på nogen måde at kontakte ofret eller de personer,
over for hvem ofret har forsørgelsespligt. Sådanne afgørelser skal have øje-
blikkelig virkning og er ikke afhængige af, at et offer har anmeldt den straf-
bare handling.
Efter forslagets artikel 22 skal medlemsstaterne, uden at dette berører retten
til et forsvar, sikre, at spørgsmål, undersøgelser og bevismateriale vedrø-
rende ofrets tidligere seksuelle adfærd eller andre aspekter af ofrets privatliv
i relation hertil ikke er tilladte i forbindelse med strafferetlig efterforskning
og retssager.
Artikel 23 i direktivforslaget fastslår, at medlemsstaterne skal udstede ret-
ningslinjer for de kompetente myndigheder, der er involveret i straffesager,
herunder retningslinjer for anklagemyndigheden og den dømmende myn-
dighed, vedrørende sager om vold mod kvinder eller vold i hjemmet. Disse
retningslinjer skal f.eks. omfatte vejledning om, hvordan det sikres, at alle
former for vold af denne art identificeres korrekt.
Efter direktivforslagets artikel 24 skal medlemsstaterne udpege et eller flere
organer og træffe de nødvendige foranstaltninger til, at organet/organerne
bl.a. har kompetence til at bistå og rådgive kvindelige ofre for vold og ofre
for vold i hjemmet.
Efter forslagets artikel 25 skal medlemsstaterne træffe de nødvendige for-
anstaltninger til at sikre, at det materiale, der er omhandlet i forslagets artikel
7, litra a og b, artikel 8, litra a, og artikel 9 og 10 omgående fjernes. Disse
foranstaltninger skal omfatte muligheden for, at de kompetente retslige
myndigheder efter anmodning fra ofret kan træffe bindende retsafgørelser
rettet til de relevante udbydere af formidlingstjenester om at fjerne eller hin-
dre adgangen til sådant materiale.
Artikel 26 i direktivforslaget fastslår, at medlemsstaterne skal sikre, at ofre
har ret til at kræve fuld erstatning fra gerningsmændene for skader som følge
af enhver form for vold mod kvinder eller vold i hjemmet.
Side 6/13
I forslagets artikel 27 fastsættes de særlige tjenester, ordninger og særlige
ressourcer i relation til de støttetjenester, der yder specialiserede tjenester til
ofre for vold mod kvinder og vold i hjemmet.
Efter forslagets artikel 28 skal medlemsstaterne sørge for, at der er passende
udstyrede og lettilgængelige krisecentre for voldtægtsofre eller centre, som
der kan henvises til i tilfælde af seksuel vold, herunder bistand til opbeva-
ring og underbygning af bevismateriale. Disse centre skal sørge for retsme-
dicinske lægeundersøgelser, traumestøtte og psykologisk rådgivning, efter
at den strafbare handling er begået, og så længe det er nødvendigt derefter.
Det følger af direktivforslagets artikel 29, at medlemsstaterne skal sikre ef-
fektiv, alderssvarende støtte til ofre for kvindelig kønslemlæstelse, herunder
ved at tilbyde gynækologisk, sexologisk og psykologisk behandling og råd-
givning.
Det følger af artikel 30 i direktivforslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at
ofre for seksuel chikane på arbejdspladsen kan gøre brug af rådgivningstje-
nester uden for arbejdspladsen, herunder rådgivning til arbejdsgivere om,
hvordan sådanne strafbare handlinger skal håndteres på passende vis.
Efter direktivforslagets artikel 31 skal medlemsstaterne oprette gratis natio-
nale hjælpetjenester for ofre.
Efter artikel 32 i direktivforslaget skal der stilles specialiserede krisecentre
eller anden midlertidig indkvartering til rådighed for ofre uden forskel for at
sikre, at de får bistand til at vende tilbage til en selvstændig tilværelse, efter
at de har været udsat for vold.
Derudover skal medlemsstaterne efter forslagets artikel 33 sikre, at der ydes
passende beskyttelse og støtte til ofre, der er børn. Støtten til børn skal være
specialiseret og alderssvarende og skal respektere barnets tarv.
Efter direktivforslagets artikel 34 skal medlemsstaterne etablere og opret-
holde sikre steder, hvor børn og forældre, som er gerningsmænd, og som har
samværsret, kan mødes.
Efter artikel 35 i direktivforslaget skal medlemsstaterne sikre, at der ydes
særlig støtte til kvinder, som har en øget risiko for at blive udsat for vold,
f.eks. kvinder med handicap.
Side 7/13
Det følger af artikel 36 i direktivforslaget, at medlemsstaterne skal træffe
passende foranstaltninger til at forebygge vold mod kvinder og vold i hjem-
met, herunder en pligt til at gennemføre oplysningskampagner og forsk-
nings- og uddannelsesprogrammer og til at formidle relevante oplysninger
bredt.
Efter direktivforslagets artikel 37 skal medlemsstaterne sikre, at de fagfolk,
som sandsynligvis vil komme i kontakt med ofre, modtager både generel og
specialiseret uddannelse og målrettet information. Dette har til formål at
sikre, at disse fagfolk kan reagere på en passende måde og finde frem til
tilfælde af vold, og at de ansvarlige organisationer effektivt kan koordinere
deres indsats.
Det følger af forslagets artikel 38, at medlemsstaterne skal træffe de nød-
vendige foranstaltninger til at sikre, at der indføres målrettede og effektive
behandlingsprogrammer for at forebygge og minimere risikoen for, at der
begås vold mod kvinder eller vold i hjemmet, eller at disse strafbare hand-
linger gentager sig. Behandlingsprogrammerne skal også være tilgængelige
for personer, der frygter, at de vil begå vold mod kvinder eller vold i hjem-
met.
Det følger af direktivforslagets artikel 39, stk. 2, at medlemsstaterne udpe-
ger eller opretter et officielt organ, der skal koordinere og føre tilsyn med
politikkerne på dette område.
Dette suppleres af forpligtelsen i forslagets artikel 40 til at sikre en effektiv
koordinering og et effektivt samarbejde mellem alle de myndigheder, der er
involveret i at støtte ofre.
I henhold til direktivforslagets artikel 41 skal medlemsstaterne samarbejde
med civilsamfundsorganisationer, herunder ikke-statslige organisationer, og
høre dem om relevante politikker.
For at sikre, at cybervold håndteres hensigtsmæssigt, skal medlemsstaterne
efter direktivforslagets artikel 42 gøre det lettere for udbydere af formid-
lingstjeneste at træffe selvregulerende foranstaltninger.
Efter direktivforslagets artikel 43 skal medlemsstaterne træffe passende for-
anstaltninger til at fremme deres indbyrdes samarbejde, herunder sikre
Side 8/13
udvekslingen af bedste praksis, med henblik på, at direktivforslaget gen-
nemføres så effektivt som muligt.
For at sikre, at der på EU-plan er sammenlignelige data tilgængelige om
vold mod kvinder og vold i hjemmet, fastsættes der i forslagets artikel 44
regler for dataindsamling i alle medlemsstaterne.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(EUF-Traktatens artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en ud-
talelse.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har vurderet, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet, jf. EU-Traktatens artikel 5, stk. 3. Kommissionen har i den
forbindelse bl.a. henvist til, at vold mod kvinder og vold i hjemmet er et
udbredt problem i EU, der fører til overtrædelser af grundlæggende rettighe-
der og medfører betydelige omkostninger, hvilket skaber et særligt behov
for at bekæmpe volden på et fælles grundlag på EU-plan.
Kommissionen har endvidere henvist til, at problemet med cybervold mod
kvinder – som følge af voldens iboende grænseoverskridende karakter –
ikke kan løses af de enkelte medlemsstater selv.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering. Nærhedsprincippet
anses således for at være overholdt.
6. Gældende dansk ret
Efter straffelovens § 216, stk. 1, straffes for voldtægt den, der har samleje
med en person, der ikke har samtykket, med fængsel indtil 8 år. Straffen
efter stk. 1 kan stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særligt
farlig karakter eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændighe-
der, jf. § 216, stk. 3. Om der er samtykket i et samleje beror på, om personen
deltager i samlejet af egen fri vilje.
Det følger af straffelovens § 242, at den, der på en måde, som er egnet til at
krænke en anden persons fred, systematisk og vedvarende kontakter, forføl-
ger eller på anden måde chikanerer den pågældende, straffes for stalking
med bøde eller fængsel indtil 3 år.
Side 9/13
Efter straffelovens § 245 a, straffes med fængsel indtil 6 år den, der ved et
legemsangreb med eller uden samtykke bortskærer eller på anden måde fjer-
ner kvindelige ydre kønsorganer helt eller delvis.
Efter straffelovens § 260, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år
for ulovlig tvang den, som f.eks. ved vold eller ved trussel om vold, om
betydelig skade på gods, om frihedsberøvelse eller om at fremsætte usand
sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold eller at åbenbare privatlivet til-
hørende forhold tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget.
Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes efter straffelovens § 264 d,
stk. 1, den, som uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrø-
rende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende
under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget en bredere of-
fentlighed. Efter bestemmelsens stk. 2 kan straffen stige til fængsel indtil 3
år, hvis der under hensyn til oplysningernes eller videregivelsens karakter
og omfang eller antallet af berørte personer foreligger særligt skærpende
omstændigheder.
Herudover følger det af straffelovens § 264 e, at for identitetsmisbrug straf-
fes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, der berettiget anvender
oplysninger om en anden person, herunder cpr-nummer, navn og billede, til
på utilbørlig vis at udgive sig for at være denne person, eller videregiver
materiale, hvor der er gjort brug af oplysninger om en anden person, herun-
der cpr-nummer, navn og billede, til på utilbørligvis at manipulere denne
persons fremtræden.
Det fremgår af straffelovens § 136, stk. 1, at den, som uden derved at have
forskyldt højere straf offentligt tilskynder til forbrydelse, straffes med bøde
eller fængsel indtil 4 år. Det fremgår endvidere af straffelovens § 266 a, at
med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den, der, uden at forholdet omfat-
tes af §§ 136 og 266, offentligt fremsætter udtalelser, der tilstræber at frem-
kalde voldshandlinger eller hærværk.
Efter straffelovens § 21 straffes for forsøg handlinger, som sigter til at
fremme eller bevirke udførelsen af en forbrydelse, når denne ikke fuldbyr-
des. Efter § 23 straffes for medvirken den, der medvirker til gerningen ved
tilskyndelse, råd eller dåd.
Side 10/13
De generelle regler om straffens fastsættelse findes i straffelovens §§ 80-82.
Straffelovens § 80 angiver de hovedhensyn, som i almindelighed skal indgå
ved straffastsættelsen. Bestemmelsen suppleres af §§ 81 og 82, som opreg-
ner en række forhold, som i almindelighed skal indgå som henholdsvis skær-
pende eller formildende omstændigheder ved strafudmålingen.
Straffelovens regler om forældelse findes i lovens 11. kapitel. Efter straffe-
lovens § 93 er det maksimum i strafferammen for den pågældende overtræ-
delse, der er afgørende for forældelsesfristen. Der gælder en særlig foræl-
delsesfrist for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 216 (voldtægt), jf. § 93
b, stk. 2, hvorefter forældelse ikke indtræder, hvis overtrædelsen er begået
over for en person under 18 år.
Reglerne om tilhold, herunder strakstilhold, opholdsforbud og bortvisning
er reguleret i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Det er politiet,
der afgør, om betingelserne for at give et tilhold eller et opholdsforbud er
opfyldt. Det er også politiet, der afgør, om betingelserne for at bortvise en
person fra den fælles bopæl er opfyldt.
Reglerne om støtte og vejledning til ofre og vidner fremgår af flere love og
bekendtgørelser.
Bl.a. fremgår det af retsplejelovens § 741 b, stk. 1, at politiet skal vejlede
den forurettede om reglerne om beskikkelse af en bistandsadvokat. En bi-
standsadvokat kan f.eks. give den forurettede råd og vejledning under hele
sagens forløb, herunder også hvis sagen skal for retten, samt hjælpe den for-
urettede med at opgøre et erstatningskrav og at fremsætte kravet under en
eventuel straffesag og over for erstatningsnævnet. Reglerne om beskikkelse
af bistandsadvokater findes i retsplejelovens §§ 741 b og 741 c.
I bekendtgørelse nr. 1108 af 21. september 2007 om politiets og anklage-
myndighedens pligt til at vejlede og orientere forurettede i straffesager og
til at udpege en kontaktperson for forurettede findes der desuden regler om
vejledningspligt og orientering af forurettede og om udpegning af kontakt-
personer forurettede.
Der er i alle politikredse etableret en offerrådgivning, der tilbyder en per-
sonlig samtale og støtte til den, der henvender sig. Offerrådgivningen vejle-
der også om de hjælpeforanstaltninger, der findes af lægelig, psykologisk,
Side 11/13
social og juridisk karakter, ligesom offerrådgivningen er behjælpelig med
udfyldelse af skemaer, skadesanmeldelser og lignende.
Reglerne om påtale af borgerlige krav under straffesager findes i retspleje-
lovens kapitel 89.
Det følger bl.a. af retsplejelovens § 991, stk. 1, at der i sager, som behandles
efter kapitel 80 uden medvirken af domsmænd, kan tilkendes den foruret-
tede erstatning hos tiltalte for den ved forbrydelsen forvoldte skade, når den
pågældende har fremsat begæring herom for retten. Der skal gives den for-
urettede lejlighed til at fremsætte erstatningskrav, for så vidt sagen efter sin
beskaffenhed giver anledning hertil. Det følger endvidere af bestemmelsens
stk. 2, at det i andre offentlige sager påhviler anklagemyndigheden efter den
forurettedes begæring at forfølge borgerlige krav, såfremt dette kan ske uden
væsentlig ulempe.
Hvis forurettede er blevet udsat for personskade, for eksempel som følge af
vold, kan vedkommende i nogle tilfælde få erstatning fra staten efter reg-
lerne i offererstatningsloven. Det er en betingelse for at få erstatning efter
offererstatningsloven, at forurettede har anmeldt forbrydelsen til politiet in-
den for 72 timer efter, at forbrydelsen er blevet begået. Kravet om anmel-
delse inden for 72 timer gælder ikke i sager om voldtægt, incest og seksuelt
misbrug af børn, der er begået efter den 1. april 2016.
Der findes forskellige regler i serviceloven, som er relevante i relation til
vold mod kvinder og vold i hjemmet.
Bl.a. fremgår det af servicelovens § 109, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal
tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for
vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller sam-
livsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under op-
holdet omsorg og støtte.
Det følger desuden af servicelovens § 10, at kommunalbestyrelsen skal
sørge for, at enhver har mulighed for at få gratis rådgivning. Formålet med
rådgivningen er at forebygge sociale problemer og at hjælpe borgeren med
øjeblikkelige vanskeligheder. På længere sigt er formålet at sætte borgeren
i stand til at løse opståede problemer ved egen hjælp.
Side 12/13
For så vidt angår børn eller unge under 18 år følger det af servicelovens §
154, at enhver, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra
forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdi-
gende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller
udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen, og det følger af § 153,
at personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal under-
rette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kend-
skab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung udsættes for f.eks.
vanrøgt, vold, mishandling, seksuelle overgreb eller lever under forhold, der
bringer barnets eller den unges sundhed eller udvikling i fare.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af dansk lov-
givning, såfremt man fra dansk side vælger at efterleve direktivet.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget vil have økonomiske konsekvenser i form af indvirkningen på
EU’s budget, herunder udgifter til udvikling og anvendelse af et dataind-
samlingsværktøj (engangsudgift), teknisk vedligeholdelse og drift af data-
indsamlingsværktøjet, udvikling og anvendelse af fælles dataopdelinger og
-metoder i samarbejde med medlemsstaterne samt udvikling af retningslin-
jer med henblik på at harmonisere og standardisere kriminalitetsstatistikker.
Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter.
Direktivforslagets statsfinansielle konsekvenser for Danmark vil i øvrigt af-
hænge af, om Danmark vælger at implementere direktivet, og i hvilket om-
fang. Såfremt det vælges at implementere direktivet i Danmark, skønnes det,
at der vil være merudgifter for det offentlige. Det bemærkes, at det fremgår
af budgetvejledningen, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsak-
ter i udgangspunktet skal afholdes inden for de berørte ministeriers eksiste-
rende bevillingsrammer, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
Det vurderes umiddelbart, at forslaget ikke medfører administrative konse-
kvenser for erhvervslivet i Danmark.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Hvis Danmark vælger at implementere direktivet, skønnes det at have en
positiv virkning på beskyttelsesniveauet i Danmark.
Side 13/13
8. Høring
Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæssigt og
Retligt Samarbejde.
9. Generelle forventninger og andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-
staters holdninger til sagen.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen deler ønsket om at styrke bekæmpelsen af vold mod kvinder og
vold i hjemmet i medlemsstaterne og er derfor umiddelbart positivt indstillet
over for forslaget. Regeringens endelige stillingtagen afventer en nærmere
vurdering af de statsfinansielle, samfunds- og erhvervsøkonomiske konse-
kvenser.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.