Beretning om Forslag til folketingsbeslutning om at mindske svindel og vildledning af forbrugere ved leverandørskifte hos elselskaber afgivet af Erhvervsudvalget den 7. april 2022
Tilhører sager:
Aktører:
AX27633
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/beslutningsforslag/b61/20211_b61_beretning.pdf
Beretning afgivet af Erhvervsudvalget den 7. april 2022 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om at mindske svindel og vildledning af forbrugere ved leverandørskifte hos elselskaber [af Mona Juul (KF) m.fl.] 1. Politiske bemærkninger Udvalget noterer med tilfredshed forslagsstillernes ønske om, at der skal slås hårdt ned på virksomheder, herunder elselskaber, som vildleder forbrugerne groft. Bevidst vild- ledning er helt uacceptabelt. Det må ikke kunne betale sig at bryde loven, særlig når det drejer sig om et produkt, som forbrugerne er afhængige af. Derfor deler udvalget intentio- nen bag forslaget. Udvalget finder i lyset af de vedvarende udfordringer med virksomheder, der bevidst begår grov vildledning af forbrugerne, herunder gennem enkelte elselskabers aggressi- ve markedsføring via telefonsalg, at der er behov for yderli- gere konkrete tiltag. Udvalget noterer sig, at regeringen har nedsat en arbejdsgruppe med det formål at undersøge, om der bør og kan indføres fængselsstraf for grove og systema- tiske overtrædelser af markedsføringslovens vildledningsbe- stemmelser. Dette arbejde pågår i et samarbejde mellem Erhvervsministeriet og Justitsministeriet. Udvalget pålægger regeringen at afslutte arbejdsgruppens arbejde inden som- mer og præsentere arbejdsgruppens konklusioner for Folke- tinget, når disse foreligger, så der kan tages initiativ til ny lovgivning, gerne i denne folketingssamling. Men udvalget finder samtidig, at der er behov for at undersøge, om der kan gøres mere ved problemet. Udvalget ser derfor frem til regeringens invitation til folketingets par- tier til et snarligt indledende møde, hvor yderligere initiati- ver kan drøftes. Udvalget noterer sig, at regeringen samtidig vil inddrage branchen i drøftelsen af mulige initiativer, så disse nye indsatser kan være klar inden medio oktober. Ud- valget opfordrer ministeren til, at inddragelsen af interessen- terne i branchen sættes i gang hurtigst muligt. Det er naturligt at inddrage elforsyningsloven i arbejdet, da elforsyningsloven regulerer elmarkedet i al almindelig- hed for at afklare, om der inden for EU-reglernes rammer kan tages større forbrugerbeskyttende hensyn i regulerin- gen. Ministeren bør snarest få dette undersøgt nærmere sam- men med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Nye Borgerlige, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku- rin havde ved beretningsafgivelsen ikke medlemmer i ud- valget og dermed ikke adgang til at komme med politiske bemærkninger i beretningen. 2. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 22. december 2021 og var til 1. behandling den 1. februar 2022. Beslutnings- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget. Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag på beslut- ningsforslaget. Spørgsmål Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål til erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret. Til beslutningsforslag nr. B 61 Folketinget 2021-22 AX027633 P.u.v. Anni Mathiesen (V) formand 2