L 137 - svar på spm. 5 om, hvordan det sikres, at fastsættelsen af vilkår ikke medfører forsinkelse af allerede planlagte demonstrationsprojekter, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund. (Geologisk lagring af CO2 på under 100 kt med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer og statslig deltagelse i CO2-lagringstilladelser). (Spørgsmål 5)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund. (Geologisk lagring af CO2 på under 100 kt med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer og statslig deltagelse i CO2-lagringstilladelser). (Spørgsmål 5)
Aktører:
- Besvaret af: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Adressat: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Stiller: Marie Bjerre
- Besvaret af: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Adressat: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Stiller: Marie Bjerre
Svar på KEF L 137 - spm 5.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l137/spm/5/svar/1875121/2561068.pdf
Side 1/2 Ministeren Dato 20. april 2022 J nr. 2021 - 3548 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget Christiansborg 1240 København K Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 25. marts 2022 stillet mig føl- gende KEF L 137 spørgsmål 5, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil- let efter ønske fra Marie Bjerre (V). Spørgsmål 5 Vil ministeren redegøre for, hvordan det i lyset af ikrafttrædelsestidspunktet for lov- forslaget og den udmøntende bekendtgørelse sikres, at fastsættelsen af vilkår, jf. den foreslåede bestemmelse i § 23 x, stk. 1, nr. 3, i forbindelse med meddelelse af tilladelse ikke medfører forsinkelse af allerede planlagte demonstrationsprojekter, så de ikke kan nå at sættes i gang i efteråret 2022 som planlagt? Svar Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges til bestemmelsen, hvorefter mini- steren kan fastsætte regler om meddelelse af tilladelser til geologisk lagring af CO2 på under 100 kt. (demonstrationsprojekter), herunder vilkår for tilladelsen, jf. hen- visningen til § 23 x, stk. 1, nr. 3. Bestemmelsen giver mulighed for, at der fastsættes vilkår, der er tilpasset den akti- vitet, der ansøges om tilladelse til, alt efter aktivitetens formål, størrelse og karak- ter. Formålet med den foreslåede nye tilladelsesordning er, at der etableres en mindre omfattende tilladelsesprocedure for demonstrationsprojekter, hvor der i de enkelte tilladelser i højere grad vil kunne tages højde for de forskelligartede aktiviteter, og de betingelser og vilkår, der stilles i de enkelte tilladelser matche den konkrete akti- vitet, der ansøges om tilladelse til. Den foreslåede § 23 x, stk. 1, nr. 3, forventes udmøntet i bekendtgørelsens § 6. Det er vurderingen, at bestemmelsen om demonstrationsprojekter kan sættes i gang mhp. projekter i efteråret 2022, da bekendtgørelsen sættes i kraft, når miljøvurde- ringen jf. miljøvurderingsloven er vedtaget forventeligt i august. Der henvises til den eksterne høring af bekendtgørelsen: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/66211 Hvis der derimod spørges til fastsættelse af vilkår om statslig deltagelse, jf. den fo- reslåede § 23 y, henvises til mit svar på KEF L 137 spørgsmål 8. Offentligt L 137 - endeligt svar på spørgsmål 5 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22 Side 2/2 Med venlig hilsen Dan Jørgensen