L 136 - svar på spm. 12 om, hvilken konsekvens det har for særligt billige boliger til særligt udsatte og hjemløse, at der ikke sker koordinering og opfølgning ift. den sociale indsats m.v., fra indenrigs- og boligministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: indenrigs- og boligministeren
- Adressat: indenrigs- og boligministeren
- Stiller: Heidi Bank
BOU L 136 - svar på spm. 12.docx
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l136/spm/12/svar/1874853/2560579.pdf
Stormgade 2-6 1470 København K Telefon 72 28 24 00 Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg Svar på spørgsmål fra Heidi Bank (V) stillet den 25. marts 2022. Spørgsmål nr. 12: ”Vil ministeren redegøre for, hvilken konsekvens det har for særligt billige boliger til særligt udsatte og hjemløse, at der ikke sker koordinering og opfølgning ift. den sociale indsats, idet der henvises til BL’s høringssvar: »Vi bemærker, at aftalen om boliger til udsatte grupper og hjemløse planlægges at træde i kraft medio 2022, mens forhand- lingerne om den sociale opfølgning først planlægges i 2023. Denne forskydning i for- handlingerne og ikrafttræden af bestemmelsen mellem boligdelen og socialdelen må absolut ikke føre til, at der ikke sikres den tilstrækkelige sociale opfølgning ved bolig- placering af hjemløse og socialt udfordrede grupper«?” Svar: Følgende svar er udarbejdet i samarbejde mellem Indenrigs- og Boligministeriet og Social- og Ældreministeriet: Etablering af nye særligt billige almene boliger forventes at løbe over en årrække og igangsættes før den aftalte omlægning af refusion på hjemløseområdet. Med aftalen gives refusion på 50 pct. for borgernes ophold på herberger (servicelovens § 110) i 90 dage pr. løbende år (120 dage i en indfasningsperiode fra 2023-2025). Samtidig indfø- res der en særlig refusionsordning for borgere, som udskrives fra herberger (§ 110 til- bud), hvormed kommunens udgifter til bostøtte efter en ny bostøtteparagraf i service- loven refunderes med 50 pct. i op til 2 år efter udskrivningen, ligesom refusionen kan omfatte midlertidige ophold på § 107-tilbud i op til 6 måneder. Man flytter med andre ord refusionen for udgifter til ophold på herberger til ophold i egen bolig med den nødvendige bostøtte. Etableringen af de særligt billige almene boliger er forudsætningen for at arbejde efter housing first-tilgangen og omlægningen af hjemløseindsatsen, hvorfor de to initiativer er tidsmæssigt lidt forskudte. Det vurderes således, at den tidsmæssige korte forskyd- ning mellem hhv. nærværende lovforslag L 136 og et fremtidigt lovforslag til udmønt- ning af hoveddelen af initiativerne vedr. aftaledelen om en vej ud af hjemløshed i den politiske aftale af 26. november 2021 er med til at understøtte den samlede omlægning af indsatsen. For så vidt angår det midlertidige huslejetilskud til eksisterende almene familieboliger forventes en kortere ibrugtagelsesperiode, som i konkrete tilfælde potentielt også kan ligge før udmøntningen af aftaledelen om en vej ud af hjemløshed. Kommunal anvisning efter almenboligloven skal altid ske efter en konkret og indivi- duel vurdering. Dertil er kommunerne allerede i dag forpligtede til at visitere borgere Sagsnr. 2022 - 1734 Doknr. 502633 Dato 20-04-2022 Offentligt L 136 - endeligt svar på spørgsmål 12 Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22 2 til den fornødne bostøtte i egen bolig. Med aftalen sikres der bedre incitamenter til, at kommunerne anvender de evidensbaserede støttemetoder, som har vist sig at virke i kombination med en egnet bolig. I vurderingen af om en given bolig er egnet til anvis- ning af en borger, forudsættes det, at kommunen samtidigt vurderer, om den pågæl- dende borger er i stand til at fastholde boligen, herunder om - og i hvilket omfang - der er behov for at tilbyde social støtte eller lignende. Med venlig hilsen Kaare Dybvad Bek