Betænkning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 19. april 2022

Tilhører sager:

Aktører:


    AX27622

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l159/20211_l159_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 19. april 2022
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af SU-loven
    (Midlertidig suspension af SU-godkendelse af hele uddannelser i visse lande)
    [af uddannelses- og forskningsministeren (Jesper Petersen)]
    1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
    Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen
    i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, om, at der
    skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan
    vedtages ved 3. behandling.
    Udvalget indstiller desuden, at der dispenseres fra be-
    stemmelsen i § 13, stk. 1, så 3. behandling kan finde sted
    tidligere end 2 dage efter 2. behandling.
    2. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af Marie
    Krarup (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
    Et mindretal i udvalget (Marie Krarup (UFG)) indstiller
    lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
    Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si-
    umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
    betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der-
    med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi-
    ske bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    Marie Krarup (UFG)
    Jeg stemmer imod lovforslaget. Når der er svært gennem-
    skuelige konflikter i verden, har vi brug for mere viden
    om de lande, der er i konflikt. Så længe vi ikke selv er i
    krig med sådanne lande, bør vi støtte, at vi som befolkning
    opbygger viden om andre lande, især de svært tilgængelige
    og svært forståelige. Det er udtryk for mangel på overblik,
    civilisation og fornuft, når det med lovforslaget gøres mere
    vanskeligt at studere i Rusland og Belarus ved at gøre det
    umuligt at få sin su med. Det er en kortsigtet og ubegavet
    politik.
    4. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 5. april 2022 og var til
    1. behandling den 6. april 2022. Lovforslaget blev efter 1.
    behandling henvist til behandling i Uddannelses- og Forsk-
    ningsudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har samtidig med fremsættelsen
    været sendt i høring, og uddannelses- og forskningsmini-
    steren sendte den 5. april 2022 dette udkast til udvalget,
    jf. UFU alm. del – bilag 101. Den 8. april 2022 sendte
    uddannelses- og forskningsministeren høringssvarene og et
    høringsnotat til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforsla-
    get.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 7 spørgsmål
    til uddannelses- og forskningsministeren til skriftlig besva-
    relse. Ministeren har besvaret spørgsmål 1-6, og spørgsmål 7
    forventes besvaret inden 2. behandling.
    Til lovforslag nr. L 159 Folketinget 2021-22
    AX027622
    Ida Auken (S) Jens Joel (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Kasper Sand Kjær (S) fmd. Rasmus Horn Langhoff (S)
    Rasmus Stoklund (S) Anne Paulin (S) Troels Ravn (S) Jan Bjergskov Larsen (SF) Astrid Carøe (SF) Stinus Lindgreen (RV)
    Katrine Robsøe (RV) Victoria Velasquez (EL) Peder Hvelplund (EL) Uffe Elbæk (FG) Bertel Haarder (V)
    Anne Honoré Østergaard (V) nfmd. Carsten Kissmeyer (V) Jane Heitmann (V) Heidi Bank (V) Ulla Tørnæs (V)
    Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Marie Krarup (UFG) Alex Ahrendtsen (DF) Britt Bager (KF) Gitte Willumsen (KF)
    Peter Seier Christensen (NB) Henrik Dahl (LA)
    Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke
    medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Dansk Folkeparti (DF) 10
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Kristendemokraterne (KD) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 10
    2