L 126 - svar på spm. 10 om at sikre, at dømte krænkere får den nødvendige behandling, fra justitsministeren

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 10 vedrørende forslag til lov om ændring af
retsplejelov for Grønland, kriminallov for Grønland og forskellige an-
dre love. (Gennemførelse af politireform og etablering af ny politikla-
geordning, indførelse af motivationsbehandlingspladser for seksualfor-
brydere i Anstalten i Nuuk, forhøjelse af foranstaltningsniveauet for
voldtægt af mindreårige, styrkelse af retsstillingen for ofre for forbry-
delser m.v.) (L 126) fra Folketingets Grønlandsudvalg.
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 10 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejelov for Grønland, kriminallov for Grønland og forskel-
lige andre love. (Gennemførelse af politireform og etablering af ny politi-
klageordning, indførelse af motivationsbehandlingspladser for seksualfor-
brydere i Anstalten i Nuuk, forhøjelse af foranstaltningsniveauet for vold-
tægt af mindreårige, styrkelse af retsstillingen for ofre for forbrydelser m.v.)
(L 126) som Folketingets Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren
den 25. marts 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aki-Matilda Hø-
egh-Dam (SIU).
Nick Hækkerup
/
Marie Mølsted
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 19. april 2022
Kontor: Nordatlantkontoret
Sagsbeh: Maise Biørn Jørgensen
Sagsnr.: 2022-0037-0144
Dok.: 2383064
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 126 - endeligt svar på spørgsmål 10
Grønlandsudvalget 2021-22
Side 2/3
Spørgsmål nr. 10 vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejelov
for Grønland, kriminallov for Grønland og forskellige andre love.
(Gennemførelse af politireform og etablering af ny politiklageordning,
indførelse af motivationsbehandlingspladser for seksualforbrydere i
Anstalten i Nuuk, forhøjelse af foranstaltningsniveauet for voldtægt af
mindreårige, styrkelse af retsstillingen for ofre for forbrydelser m.v.)
(L 126) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Det fremgår af kriminallovens § 135, stk. 1-3, at retten kan af-
sige dom, hvor der er vilkår om, at den dømte skal undergives
forskellige former for behandling. Dette er et vigtigt punkt, da
man i Grønland gør brug af gerningsmandsprincippet, hvor der
bliver lagt vægt på, at de dømte skal ud og være samfundsbor-
gere igen. Har ministeren i den forbindelse sikret sig de rette
ressourcer, både menneskelige og finansielle, til at sikre, at de
dømte krænkere får den nødvendige behandling, så de ikke be-
går fornyet kriminalitet?”
Svar:
Det fremgår af kriminallovens § 135, stk. 1, nr. 1-3, at retten i en dom kan
fastsætte et vilkår om, at den dømte undergives forskellige former for be-
handling efter bestemmelse af kriminalforsorgen, herunder misbrugsafvæn-
ning, lægelig behandling eller psykiatrisk/sexologisk behandling. Med lov-
forslaget foreslås, at der i § 135, stk. 1, nr. 3, tilføjes psykologisk behandling
til opregningen af de vilkår, som kan idømmes. Forslaget indebærer en præ-
cisering af, at der i kriminallovens § 135 om dom til tilsyn er hjemmel til at
fastsætte vilkår om psykologbehandling.
Kriminallovens § 135 er placeret i kapitel 28 om dom til tilsyn. Dom til tilsyn
er ikke en dom til anstaltsanbringelse, men anvendes i tilfælde, hvor retten
finder, at en betinget anstaltsdom ikke er tilstrækkelig til at afholde ger-
ningspersonen fra yderligere lovovertrædelser, og personen har behov for
den støtte, som tilsynet indebærer. I kriminalloven opregnes en række vil-
kår, som kan knyttes til en dom til tilsyn. Kriminallovens § 135 giver mu-
lighed for at fastsætte særvilkår om forskellig former for behandling.
Justitsministeriet kan i den forbindelse bemærke, at behandling efter § 135,
stk. 1, nr. 1-3, herunder psykologisk behandling, foregår i regi af socialvæ-
senet eller sundhedsvæsenet i Grønland. Grønland har overtaget
Side 3/3
sundhedsområdet og socialområdet, og ansvaret for de pågældende behand-
lingstilbud påhviler derfor selvstyret.
Justitsministeriet har indhentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalfor-
sorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen har til brug for besvarelsen
indhentet en udtalelse fra Kriminalforsorgen i Grønland, og di-
rektoratet kan bl.a. på den baggrund oplyse følgende: Kriminal-
forsorgen i Frihed (KiF) i Grønland fører tilsyn med personer,
som har fået en dom til tilsyn, herunder ved bl.a. at påse, at fast-
satte særvilkår efter kriminallovens § 135 iværksættes og over-
holdes, jf. kriminallovens § 181. Af denne bestemmelse fremgår
det, at kriminalforsorgen i tilsynsperioden skal holde sig under-
rettet om den dømtes forhold, herunder om den pågældendes bo-
pæl og beskæftigelse. Det fremgår videre, at kriminalforsorgen
skal påse, at ubetingede særvilkår iværksættes og overholdes, og
at kriminalforsorgen endvidere skal holde sig underrettet om så-
danne særlige forhold hos den dømte, som kan medføre iværk-
sættelse af betingede særvilkår eller ændring eller ophævelse af
allerede iværksatte særvilkår. Det fremgår endelig, at kriminal-
forsorgen skal fastsætte de bestemmelser, der er nødvendige for
at gennemføre tilsynet og eventuelle særvilkår.
KiF har ikke i eget regi tilbud om behandling til de personer,
som er i tilsyn og har vilkår om f.eks. sexologisk behandling.
Kriminalforsorgen i Grønland har samarbejde med Klinik Killi-
liisa, under Selvstyret, Socialstyrelsen, vedrørende personer
med dom til tilsyn og vilkår om sexologisk behandling. Der er
for tiden ved at blive udarbejdet en samarbejdsaftale vedrørende
sexologisk behandling for denne målgruppe.
For så vidt angår selve opgaven med at føre tilsyn kan det gene-
relt oplyses, at KiF vurderer sagerne individuelt, men at ud-
gangspunktet er, at der føres tilsyn med den dømte mindst en
gang ugentligt i de første to måneder. Herefter vurderes samar-
bejdet samlet, og hvis alt er gået som planlagt og den dømte er
samarbejdsvillig og følger indgåede aftaler, kan tilsynshyppig-
heden reduceres til én gang hver anden uge. Senere kan tilsyns-
hyppigheden reduceres til f.eks. en gang månedligt på baggrund
af en konkret vurdering.
Generelt afhænger tilsynet af sagens indhold, og om der er andre
vilkår om f.eks. antabusbehandling. Hvis der tillige er fastsat
vilkår om antabusbehandling, koordineres tilsynet med den do-
seringshyppighed, som lægen har angivet.”