Fremsat den 19. april 2022 af Justitsministeren (Nick Hækkerup)

Fremsat den 19. april 2022 af Justitsministeren (Nick Hækkerup)
Forslag
til
Lov om supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen
af terrorrelateret indhold online (TCO-loven)1)
Anvendelsesområde
§ 1. Loven supplerer Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) 2021/784 af 29. april 2021 om håndtering af
udbredelsen af terrorrelateret indhold online (TCO-forord-
ningen), jf. bilag 1 til denne lov.
Stk. 2. Loven og TCO-forordningen finder anvendelse på
hostingtjenesteydere, der udbyder tjenester i Den Europæ-
iske Union, uanset hvor deres hovedsæde er beliggende, i
det omfang de udbreder oplysninger til offentligheden.
Den nationale kompetente myndighed
§ 2. Rigspolitiet udpeges som national kompetent myn-
dighed, jf. TCO-forordningens artikel 12, stk. 1, litra a-c.
Stk. 2. Rigspolitiet og anklagemyndigheden udfører sine
opgaver i henhold til denne lov og TCO-forordningen i fuld
uafhængighed. De må ikke søge eller modtage instrukser fra
andre organer i forbindelse med udførelsen af deres opgaver
i henhold til TCO-forordningens artikel 12, stk. 1, litra a-d.
Underretning af danske hostingtjenesteydere
§ 3. Modtager Rigspolitiet en underretning i henhold til
TCO-forordningens artikel 4, stk. 1, som er rettet til en
hostingtjenesteyder med hovedsæde i Danmark eller til en
hostingtjenesteyders retlige repræsentant i Danmark, under-
retter Rigspolitiet hostingtjenesteyderen eller dennes retlige
repræsentant i Danmark om påbuddets retlige virkning for
så vidt angår Danmark.
Stk. 2. Underretning efter stk. 1 skal ske umiddelbart ef-
ter, at Rigspolitiet er blevet underrettet om påbuddet.
Sagsbehandling og klageadgang
§ 4. Forvaltningslovens kapitel 5 om partshøring finder
ikke anvendelse for Rigspolitiets afgørelser i henhold til
TCO-forordningens artikel 3 og artikel 4, stk. 3 og 4, samt
underretninger efter denne lovs § 3, stk. 1. Desuden finder
forvaltningslovens kapitel 6 om begrundelse m.v. ikke an-
vendelse for Rigspolitiets underretninger efter denne lovs §
3, stk. 1.
Stk. 2. Rigspolitiets afgørelser i henhold til TCO-forord-
ningen eller underretninger efter denne lovs § 3, stk. 1, kan
ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Sanktioner
§ 5. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov-
givning, straffes med bøde den, der overtræder TCO-forord-
ningens artikel 3, stk. 3 eller 6, artikel 4, stk. 2 eller 7,
artikel 5, stk. 1-3, 5 eller 6, artikel 6, 7, 10 eller 11, artikel
14, stk. 5, artikel 15, stk. 1, eller artikel 17.
Stk. 2. Ved udmålingen af bøder for overtrædelse af de
bestemmelser, der er nævnt i stk. 1, skal der lægges vægt
på hostingtjenesteyderens årlige omsætning på verdensplan
i det regnskabsår, som går forud for tidspunktet for overtræ-
delsen, samt de øvrige momenter, der følger af TCO-forord-
ningens artikel 18, stk. 2.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-
er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Afsluttende bestemmelser
§ 6. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
procedurerne for det administrative samarbejde med kompe-
tente myndigheder i andre EU/EØS-lande efter TCO-forord-
1) I loven er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/784 af 29. april 2021 om håndtering af udbredelsen
af terrorrelateret indhold online, EU-Tidende 2021, nr. L 172, side 79. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver
medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven samt gengivelsen af forordningen i lovens bilag er således udelukkende begrundet i praktiske
hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.
Lovforslag nr. L 166 Folketinget 2021-22
Justitsmin., j.nr. 2021-6102-0172
AA013063
ningen, herunder om elektronisk udveksling af oplysninger
mellem disse myndigheder.
Stk. 2. Justitsministeren kan endvidere fastsætte nærmere
regler, som er nødvendige for at gennemføre eller anvende
de retsakter på TCO-forordningens område, der er udstedt af
Den Europæiske Union.
§ 7. Loven træder i kraft den 7. juni 2022.
§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
Bilag 1
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2021/784
af 29. april 2021
om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1),
efter den almindelige lovgivningsprocedure2), og
ud fra følgende betragtninger:
1) Denne forordning stiler mod at sikre et velfungerende digitalt indre marked i et åbent og demokratisk
samfund ved at håndtere misbrug af hostingtjenester til terrorformål og bidrage til den offentlige sikker-
hed i hele Unionen. Det digitale indre markeds funktion bør forbedres ved at højne hostingtjenesteydernes
retssikkerhed, øge brugernes tillid til onlinemiljøet og styrke beskyttelsen af ytringsfriheden, herunder
friheden til at modtage og meddele oplysninger og tanker i et åbent og demokratisk samfund og mediefri-
heden og -pluralismen.
2) Lovgivningsmæssige foranstaltninger til håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online
bør suppleres af medlemsstaternes terrorbekæmpelsesstrategier, herunder styrkelsen af mediekendskab
og kritisk tænkning, udviklingen af alternative narrativer og modnarrativer, og andre initiativer, der kan
mindske konsekvenserne af og sårbarheden over for terrorrelateret indhold online, samt investering i
socialt arbejde, afradikaliseringsinitiativer og samarbejde med berørte samfund med henblik på at opnå
vedvarende forebyggelse af radikalisering i samfundet.
3) Håndteringen af terrorrelateret indhold online, hvilket er en del af et mere generelt problem med ulov-
ligt indhold online, kræver en kombination af lovgivningsmæssige, ikkelovgivningsmæssige og frivillige
foranstaltninger baseret på samarbejde mellem myndigheder og hostingtjenesteydere på en måde, der
fuldt ud respekterer de grundlæggende rettigheder.
4) Hostingtjenesteydere, som er aktive på internettet, spiller en afgørende rolle i den digitale økonomi
ved at skabe forbindelse mellem erhvervslivet og borgerne og ved at lette offentlig debat samt formid-
ling og modtagelse af oplysninger, synspunkter og idéer, hvorved de bidrager betydeligt til innovation,
økonomisk vækst og jobskabelse i Unionen. Imidlertid misbruges hostingtjenesteydernes tjenester i visse
tilfælde af tredjeparter med henblik på at udføre ulovlige aktiviteter online. Særligt bekymrende er det,
at terrorgrupper og deres tilhængere misbruger disse tjenester til at sprede terrorrelateret indhold online
3
med henblik på at udbrede deres budskab, radikalisere og rekruttere tilhængere samt lette og styre
terroraktiviteter.
5) Selv om det ikke er den eneste faktor, har tilstedeværelsen af terrorrelateret indhold online vist sig
at være en katalysator for radikalisering af personer, hvilket kan føre til terrorhandlinger og derfor har
alvorlige negative konsekvenser for brugere, borgere og samfundet som helhed såvel som for udbydere af
onlinetjenester, der hoster sådant indhold, eftersom det underminerer deres brugeres tillid og skader deres
forretningsmodeller. Hostingtjenesteydere har i betragtning af deres centrale rolle og de teknologiske mid-
ler og kapaciteter, der er forbundet med de tjenester, som de leverer, et særligt samfundsmæssigt ansvar
for at beskytte deres tjenester mod terroristers misbrug og hjælpe med at håndtere terrorrelateret indhold,
som udbredes via deres onlinetjenester, samtidig med at den grundlæggende betydning af ytringsfriheden,
herunder friheden til at modtage og meddele oplysninger og tanker i et åbent og demokratisk samfund,
tages i betragtning.
6) Bestræbelser på EU-niveau for at bekæmpe terrorrelateret indhold online blev påbegyndt i 2015 via
en ramme for frivilligt samarbejde mellem medlemsstater og hostingtjenesteydere. Der er behov for at
supplere disse bestræbelser med en klar retlig ramme for yderligere at begrænse adgangen til terrorrela-
teret indhold online og på passende vis gribe ind over for et hastigt udviklende problem. Den retlige
ramme har til hensigt at bygge på frivillige indsatser, som blev styrket med Kommissionens henstilling
(EU) 2018/3343), og er en reaktion på opfordringer fra Europa-Parlamentet til at styrke foranstaltninger
til at håndtere ulovligt og skadeligt indhold online i overensstemmelse med den horisontale ramme, der
blev etableret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF4), samt fra Rådet, om at forbedre
afsløringen og fjernelsen af indhold online, der tilskynder terrorhandlinger.
7) Denne forordning bør ikke påvirke anvendelsen af direktiv 2000/31/EF. Især bør enhver foranstaltning,
herunder eventuelle specifikke foranstaltninger, som en hostingtjenesteyder træffer i overensstemmelse
med denne forordning ikke i sig selv føre til, at hostingtjenesteyderen mister den ansvarsfritagelse, som
er fastsat i nævnte direktiv. Derudover påvirker denne forordning ikke de nationale myndigheder og
domstoles beføjelser til at fastslå hostingtjenesteyders ansvar, hvor betingelserne fastlagt i nævnte direktiv
for ansvarsfritagelse ikke er opfyldt.
8) I tilfælde af uoverensstemmelse mellem denne forordning og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2010/13/EU5) med hensyn til bestemmelser om audiovisuelle medietjenester som defineret i artikel 1, stk.
1, litra a), i nævnte direktiv, bør direktiv 2010/13/EU have forrang. Dette bør ikke påvirke forpligtelserne
i henhold til denne forordning, navnlig vedrørende udbydere af videodelingsplatformstjenester.
9) Denne forordning bør fastsætte regler til at håndtere misbrug af hostingtjenester til udbredelse af
terrorrelateret indhold online med henblik på at garantere et velfungerende indre marked. Disse regler
bør fuldt ud respektere de grundlæggende rettigheder, der er beskyttet i Unionen, og navnlig dem, der er
sikret i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«).
10) Denne forordning har til hensigt at bidrage til beskyttelsen af den offentlige sikkerhed, mens den
fastsætter passende og solide beskyttelsesforanstaltninger til at sikre beskyttelsen af grundlæggende
rettigheder, herunder retten til respekt for privatlivet, beskyttelse af personoplysninger, ytringsfriheden,
herunder retten til frit at modtage og meddele oplysninger, friheden til at oprette og drive egen virksom-
hed og have adgang til effektive retsmidler. Derudover er enhver forskelsbehandling forbudt. Kompetente
4
myndigheder og hostingtjenesteydere bør kun træffe foranstaltninger, som er nødvendige, passende og
forholdsmæssige i et demokratisk samfund, idet der tages hensyn til den særlige betydning, der tillæg-
ges ytrings- og informationsfriheden og mediefriheden og -pluralismen, som udgør hjørnestenene i et
pluralistisk og demokratisk samfund og er de værdier, som Unionen bygger på. Foranstaltninger, som
påvirker ytrings- og informationsfriheden, bør være yderst målrettede til håndtering af udbredelsen af
terrorrelateret indhold online, mens retten til lovligt at modtage og meddele oplysninger respekteres,
under hensyntagen til den centrale rolle, som hostingtjenesteydere spiller for den offentlige debat og for
formidling og modtagelse af faktuelle oplysninger, synspunkter og idéer i overensstemmelse med gælden-
de ret. Effektive onlineforanstaltninger til håndtering af terrorrelateret indhold online og beskyttelsen af
ytrings- og informationsfriheden er ikke modstridende, men komplementære og gensidigt forstærkende
mål.
11) For at skabe klarhed om de tiltag, som både hostingtjenesteydere og kompetente myndigheder skal
iværksætte for at håndtere udbredelsen af terrorrelateret indhold online, bør denne forordning af forebyg-
gelseshensyn fastsætte en definition af »terrorrelateret indhold«, der stemmer overens med definitionerne
af relevante lovovertrædelser i henhold til i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/5416). I
betragtning af behovet for at håndtere den mest skadelige terrorpropaganda online bør denne definition
omfatte materiale, som tilskynder eller hverver nogen til at begå eller medvirke til at begå terrorhand-
linger eller hverver nogen til deltagelse i en terrorgruppes aktiviteter eller forherliger terroraktiviteter
herunder gennem udbredelse af materiale, der afbilder et terrorangreb. Definitionen bør også omfatte
materiale, der giver instruktion om fremstilling eller brug af sprængstoffer, skydevåben eller andre våben
eller skadelige eller farlige stoffer samt kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) stoffer
eller om andre konkrete metoder eller teknikker, herunder udvælgelse af mål, med henblik på at begå
eller medvirke til at begå terrorhandlinger. Sådant materiale omfatter tekst, billeder, lydoptagelser og
videoer samt direkte transmissioner af terrorhandlinger, der skaber en fare for, at yderligere sådanne
lovovertrædelser begås. Ved vurderingen af, om materiale udgør terrorrelateret indhold som defineret i
denne forordning, bør de kompetente myndigheder og hostingtjenesteyderne tage højde for faktorer sås-
om udsagns art og ordlyd, den kontekst, som udsagnene indgik i, og om de potentielt kan have skadelige
konsekvenser for menneskers sikkerhed. Det faktum, at materialet er produceret af, kan tilskrives eller
udbredes på vegne af en person, gruppe eller enhed, der er opført på Unionens liste over personer, grupper
og enheder, som er involveret i terrorhandlinger og omfattet af restriktive foranstaltninger, bør spille en
stor rolle for vurderingen.
12) Materiale, som udbredes til uddannelsesmæssige, journalistiske, kunstneriske eller forskningsmæssige
formål eller til oplysningsformål mod terroraktiviteter, bør ikke betragtes som værende terrorrelateret
indhold. Når det afgøres, hvorvidt materialet fra en indholdsleverandør udgør »terrorrelateret indhold«
som defineret i denne forordning, bør der navnlig tages hensyn til retten ytrings- og informationsfrihed,
herunder mediefriheden og -pluralismen, og friheden for kunst og videnskab. Navnlig i tilfælde, hvor
indholdsleverandøren har et redaktionelt ansvar, bør enhver afgørelse om fjernelse af det udbredte ma-
teriale tage hensyn til de journalistiske standarder, der er fastlagt ved presse- eller medielovgivning i
overensstemmelse med EU-retten, herunder chartret. Endvidere bør fremsættelse af radikale, polemiske
eller kontroversielle holdninger i den offentlige debat om følsomme politiske spørgsmål ikke betragtes
som værende terrorrelateret indhold.
13) For effektivt at håndtere udbredelsen af terrorrelateret indhold online og samtidig sikre respekt for
den enkeltes privatliv bør denne forordning finde anvendelse på udbydere af informationssamfundstjene-
ster, som lagrer og udbreder oplysninger og materiale til offentligheden fra en bruger af tjenesten på
5
dennes anmodning, uanset om lagringen og udbredelsen til offentligheden af sådanne oplysninger og
materiale er af ren teknisk, automatisk og passiv karakter. Ved »lagring« bør forstås opbevaring af data
i en fysisk eller virtuel servers hukommelse. Udbydere af tjenester vedrørende »ren videreformidling«
eller såkaldt »caching« samt andre tjenester, der leveres i andre lag af internetinfrastrukturen, og som
ikke involverer lagring, såsom registre og registratorer, samt udbydere af domænenavnsystemer (DNS),
betalingstjenester eller DDoS-beskyttelsestjenester (»distributed denial of service«) bør derfor ikke være
omfattet af denne forordnings anvendelsesområde.
14) »Udbredelse til offentligheden« bør indebære, at oplysninger stilles til rådighed for et potentielt
ubegrænset antal personer, dvs. at oplysningerne gøres let tilgængelige for brugere generelt, uden
krav om at indholdsleverandører skal foretage sig noget yderligere, og uanset om disse personer reelt
tilgår de pågældende oplysninger. Hvor adgang til oplysninger kræver registrering eller adgang til en
gruppe af brugere, bør disse oplysninger således kun betragtes som udbredelse til offentligheden, hvor
brugere, der ønsker adgang til oplysningerne, automatisk registreres eller gives adgang, uden at et
menneske træffer beslutning eller foretager udvælgelse af, hvem der skal tildeles adgang. Interpersonelle
kommunikationstjenester som defineret i artikel 2, nr. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2018/19727) såsom e-mails eller private beskedtjenester bør ikke være omfattet af denne forordnings
anvendelsesområde. Oplysninger bør kun betragtes som værende lagret og udbredt til offentligheden
som omhandlet i denne forordning, hvor sådanne aktiviteter er udført efter direkte anmodning fra
indholdsleverandøren. Udbydere af tjenester såsom cloudinfrastruktur, der leveres efter anmodning fra
andre parter end indholdsleverandørerne og kun indirekte gavner disse, bør således ikke være omfattet
af denne forordning. Denne forordning bør omfatte for eksempel udbydere af sociale medier, video-,
billed- og lyddelingstjenester samt fildeling- og andre cloudtjenester, for så vidt disse tjenester anvendes
til at gøre lagrede oplysninger tilgængelige for offentligheden efter direkte anmodning fra indholdsleve-
randøren. Hvor en hostingtjenesteyder udbyder flere forskellige tjenester, bør denne forordning kun finde
anvendelse på de tjenester, der falder ind under dens anvendelsesområde.
15) Terrorrelateret indhold udbredes ofte til offentligheden via tjenester, der udbydes af hostingtjenestey-
dere, som er etableret i tredjelande. Med henblik på at beskytte brugere i Unionen og for at sikre, at alle
hostingtjenesteydere på det digitale indre marked er omfattet af de samme krav, bør denne forordning
finde anvendelse på alle udbydere af relevante tjenester, der udbydes i Unionen, uanset i hvilket land
de har hovedsæde. En hostingtjenesteyder bør anses for at udbyde tjenester i Unionen, hvis den gør det
muligt for fysiske eller juridiske personer i en eller flere medlemsstater at gøre brug af dens tjenester og
har en væsentlig tilknytning til denne medlemsstat eller disse medlemsstater.
16) En væsentlig tilknytning til Unionen bør eksistere, hvor en hostingtjenesteyder er etableret i Unionen,
dens tjenester anvendes af et betydeligt antal brugere i en eller flere medlemsstater, eller dens aktiviteter
er målrettet mod en eller flere medlemsstater. Målretningen af aktiviteter mod en eller flere medlemsstater
bør bestemmes på baggrund af alle relevante omstændigheder, herunder faktorer såsom anvendelse af et
sprog eller en valuta, der normalt benyttes i den pågældende medlemsstat, eller muligheden for at bestille
varer eller tjenesteydelser fra den pågældende medlemsstat. En sådan målretning kunne også udledes
af, at en applikation er tilgængelig i den relevante nationale applikationsbutik, at der reklameres lokalt
eller på et sprog, der normalt tales i den pågældende medlemsstat, eller fra den måde kunderelationer
håndteres, såsom at kundeservicen varetages på et sprog, der normalt tales i denne medlemsstat. Det må
også antages, at der findes en væsentlig tilknytning, hvor en hostingtjenesteyder retter sin virksomhed
mod en eller flere medlemsstater som fastsat i artikel 17, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1215/20128). Den blotte kendsgerning, at en hostingtjenesteyders websted,
6
e-mailadresse eller andre kontaktoplysninger kan tilgås i en eller flere medlemsstater, bør isoleret set ikke
være tilstrækkeligt til at udgøre en væsentlig tilknytning. Leveringen af en tjeneste alene med henblik
på overholdelse af forbuddet mod forskelsbehandling, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2018/3029), bør herudover ikke i sig selv anses for at udgøre en væsentlig tilknytning til
Unionen.
17) De procedurer og forpligtelser, som følger af påbud om fjernelse med krav om, at hostingtjenestey-
dere fjerner eller deaktiverer adgangen til terrorrelateret indhold, efter at de kompetente myndigheder
har foretaget en vurdering, bør harmoniseres. Eftersom terrorrelateret indhold hastigt udbredes via online-
tjenester, bør hostingtjenesteyderne pålægges en forpligtelse til at sikre, at det terrorrelaterede indhold,
der er identificeret i påbuddet om fjernelse, fjernes, eller at adgangen til det deaktiveres i alle medlems-
staterne inden for en time efter modtagelse af påbuddet om fjernelse. Undtagen i behørigt begrundede
nødsituationer bør den kompetente myndighed give hostingtjenesteyderen oplysninger om procedurer og
gældende frister mindst 12 timer inden udstedelsen af det første påbud om fjernelse til denne hostingtje-
nesteyder. Behørigt begrundede nødsituationer opstår, hvor fjernelsen af eller deaktiveringen af adgang
til det terrorrelateret indhold mere end én time efter modtagelse af påbuddet om fjernelse vil medføre
alvorlig skade, såsom i tilfælde af overhængende fare for en persons liv eller fysiske integritet eller
når sådant indhold viser igangværende begivenheder, der medfører skade på en persons liv eller fysiske
integritet. Den kompetente myndighed bør fastslå, hvorvidt situationer udgør nødsituationer, og behørigt
begrunde sin beslutning i påbuddet om fjernelse. Hvor hostingtjenesteyderen ikke kan efterkomme påbud-
det om fjernelse inden for én time efter modtagelsen på grund af force majeure eller faktisk umulighed,
herunder på grund af objektivt begrundede tekniske eller operationelle årsager, bør den hurtigst muligt
underrette den udstedende kompetente myndighed herom og efterkomme påbuddet om fjernelse, så snart
situationen er løst.
18) Påbuddet om fjernelse bør omfatte en detaljeret begrundelse, der kvalificerer materialet, som skal
fjernes eller hvortil adgang skal deaktiveres, som terrorrelateret indhold, og give tilstrækkelige oplysnin-
ger om dette indholds placering ved at angive den nøjagtige URL og om nødvendigt eventuelle andre
supplerende oplysninger såsom et screenshot af det pågældende indhold. Denne begrundelse bør sætte
hostingtjenesteyderen og i sidste ende indholdsleverandøren i stand til effektivt at udøve deres ret til
retslig prøvelse. Begrundelsen bør ikke indebære afsløring af følsomme oplysninger, der kunne bringe
igangværende efterforskninger i fare.
19) Den kompetente myndighed bør fremsende påbuddet om fjernelse direkte til kontaktpunktet udpeget
eller etableret af hostingtjenesteyderen med henblik på denne forordning ved hjælp af enhver form for
elektronisk middel, som er i stand til at efterlade et skriftligt spor, og som gør det muligt for hostingtjene-
steyderen at fastslå autenticiteten af påbuddet, herunder nøjagtigheden af datoen og tidspunktet for afsen-
delse og modtagelse heraf, såsom sikker e-mail eller platforme eller andre sikre kanaler, herunder dem,
der stilles til rådighed af hostingtjenesteyderen, i overensstemmelse med EU-retten om beskyttelse af
personoplysninger. Dette krav bør kunne opfyldes ved brug af bl.a. kvalificerede elektroniske registrerede
leveringstjenester som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/201410). Hvor
hostingtjenesteyderens hovedsæde er beliggende, eller dens retlige repræsentant har ophold eller er
etableret, i en anden medlemsstat end den udstedende kompetente myndigheds, bør en kopi af påbuddet
om fjernelse samtidig fremsendes til den kompetente myndighed i denne medlemsstat.
20) Det bør være muligt for den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor hostingtjenesteyderen
har sit hovedsæde, eller hvor dens retlige repræsentant har ophold eller er etableret, at kontrollere det
7
påbud om fjernelse, der er udstedt af en anden medlemsstats kompetente myndigheder, for at fastslå, om
det udgør en alvorlig eller åbenbar overtrædelse af denne forordning eller de grundlæggende rettigheder
nedfældet i chartret. Både indholdsleverandøren og hostingtjenesteyderen bør have ret til at anmode
den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor hostingtjenesteyderen har sit hovedsæde, eller hvor
dens retlige repræsentant har ophold eller er etableret, om en sådan kontrol. Hvor er sådan anmodning
fremsættes, bør denne kompetente myndighed træffe en afgørelse om, hvorvidt påbuddet om fjernelse
omfatter en sådan overtrædelse. Hvor denne afgørelse fastslår sådan en overtrædelse, bør påbuddet om
fjernelse ophøre med at have retsvirkninger. Kontrollen bør foretages hurtigt for at sikre, at fejlagtigt
fjernet eller deaktiveret indhold genindsættes så hurtigt som muligt.
21) Hostingtjenesteydere, som eksponeres for terrorrelateret indhold, bør, hvis de har vilkår og betingel-
ser, deri medtage bestemmelser til håndtering af misbrug af deres tjenester til udbredelse til offentlighe-
den af terrorrelateret indhold. De bør anvende disse bestemmelser på en omhyggelig, gennemsigtig,
forholdsmæssig og ikkediskriminerende måde.
22) I betragtning af problemets omfang og den hastighed, der kræves for effektivt at identificere og fjerne
terrorrelateret indhold, er effektive og forholdsmæssige specifikke foranstaltninger et afgørende element
i håndteringen af terrorrelateret indhold online. Med henblik på at begrænse adgangen til terrorrelateret
indhold via deres tjenester bør hostingtjenesteydere, som eksponeres for terrorrelateret indhold, indføre
specifikke foranstaltninger under hensyntagen til risiciene og graden af eksponering for terrorrelateret
indhold samt konsekvenserne for tredjeparts rettigheder og offentlighedens interesse i oplysninger. Ho-
stingtjenesteyderne bør beslutte, hvilke passende, effektive og forholdsmæssige specifikke foranstaltnin-
ger, der bør iværksættes for at identificere og fjerne terrorrelaterede indhold. Specifikke foranstaltninger
kunne omfatte passende tekniske eller operationelle foranstaltninger eller kapaciteter såsom personale
eller tekniske midler til at identificere og hurtigt fjerne eller deaktivere adgangen til terrorrelateret
indhold, mekanismer, som brugere kan benytte til at indberette eller markere formodet terrorrelateret
indhold, eller enhver anden foranstaltning, som hostingtjenesteyderen finder hensigtsmæssig og effektiv
til at håndtere forekomsten af terrorrelateret indhold på sine tjenester.
23) Hostingtjenesteyderne bør, når de iværksætter specifikke foranstaltninger, sikre, at brugernes ytrings-
og informationsfrihed samt mediefriheden og -pluralismen som beskyttet i henhold til chartret er beva-
ret. Ud over at opfylde de krav, der er fastsat i gældende ret, herunder lovgivning om beskyttelsen af
personoplysninger, bør hostingtjenesteyderne handle med behørig omhu og gennemføre sikkerhedsforan-
staltninger, hvor det er hensigtsmæssigt, herunder menneskeligt tilsyn og kontrol, med henblik på at
undgå utilsigtede eller fejlagtige afgørelser, der fører til fjernelsen af eller deaktiveringen af adgang til
indhold, som ikke er terrorrelateret indhold.
24) Hostingtjenesteyderen bør rapportere til den kompetente myndighed om de specifikke foranstalt-
ninger, der er iværksat, så denne myndighed kan vurdere, hvorvidt foranstaltningerne er effektive og
forholdsmæssige og, hvis der bruges automatiserede værktøjer, om hostingtjenesteyderen har den for-
nødne kapacitet til menneskeligt tilsyn og kontrol. De kompetente myndigheder bør i deres vurdering
af foranstaltningernes effektivitet og forholdsmæssighed tage højde for relevante parametre, herunder
antallet af påbud om fjernelse, der er udstedt til hostingtjenesteyderen, hostingtjenesteyderens størrelse og
økonomiske kapacitet og betydningen af dens tjenester for udbredelsen af terrorrelateret indhold, f.eks.
på grundlag af antallet af brugere i Unionen samt de beskyttelsesforanstaltninger, der er indført for at
håndtere misbrug af dens tjenester til udbredelse af terrorrelateret indhold online.
8
25) Hvor den kompetente myndighed vurderer, at de specifikke foranstaltninger, der er iværksat, er
utilstrækkelige til at håndtere risiciene, bør den om nødvendigt kunne kræve, at der træffes yderligere pas-
sende, effektive og forholdsmæssige specifikke foranstaltninger. Kravet om at træffe sådanne yderligere
specifikke foranstaltninger bør ikke føre til en general forpligtelse til at overvåge eller aktivt undersøge
forhold, der tyder på ulovlig virksomhed som omhandlet i artikel 15, stk. 1, i direktiv 2000/31/EF eller til
en forpligtelse til at anvende automatiserede værktøjer. Det bør dog være muligt for hostingtjenesteydere
at anvende automatiserede værktøjer, hvis de anser det for at være hensigtsmæssigt eller nødvendigt for
effektivt at håndtere misbrug af deres tjenester til udbredelse af terrorrelateret indhold.
26) Forpligtelsen for hostingtjenesteydere til at opbevare fjernet indhold og dertil knyttede data bør
fastsættes til specifikke formål og være begrænset til den periode, der er nødvendig. Der er et behov for
at udvide kravet om opbevaring af data, da sådanne data ellers ville gå tabt som konsekvens af fjernelsen
af det pågældende terrorrelaterede indhold. Dertil knyttede data kan omfatte data såsom abonnentdata,
især data vedrørende indholdsleverandørens identitet, samt adgangsdata, herunder dato og tidspunkt
for indholdsleverandørens brug og log-in og log-off fra tjenesten sammen med den IP-adresse, som
internetudbyderen har tildelt indholdsleverandøren.
27) Forpligtelsen til at opbevare indholdet til brug for administrativ eller retslig prøvelse er nødvendig og
berettiget i betragtning af behovet for at sikre, at effektive retsmidler er til stede for indholdsleverandører,
hvis indhold er blevet fjernet eller adgangen dertil er blevet deaktiveret, og for at sikre, at indholdet
genindsættes alt efter udfaldet af denne prøvelse. Forpligtelsen til at opbevare materialet til efterforsk-
nings- eller retsforfølgningsformål er berettiget og nødvendigt i betragtning af den værdi, materialet kan
have med hensyn til at afbryde eller forebygge terroraktiviteter. Det bør derfor også anses for værende
berettiget at opbevare fjernet terrorrelateret indhold til brug for forebyggelse, afsløring, efterforskning og
retsforfølgning af terrorhandlinger. Det terrorrelaterede indhold og de relaterede data bør kun lagres i den
periode, som er nødvendig for, at de retshåndhævende myndigheder kan kontrollere dette terrorrelaterede
indhold og afgøre, om det er nødvendigt til disse formål. Med henblik på forebyggelsen, afsløringen,
efterforskningen og retsforfølgningen af terrorhandlinger bør den påkrævede opbevaring af data være
begrænset til data, som sandsynligvis er knyttet til terrorhandlinger, og som derfor kunne bidrage til rets-
forfølgningen af terrorhandlinger eller til at forebygge alvorlige risici for den offentlige sikkerhed. Hvor
hostingtjenesteyderne fjerner eller deaktiverer adgangen til materiale, navnlig via deres egne specifikke
foranstaltninger, bør de omgående underrette de kompetente myndigheder om indhold, der omfatter
oplysninger, som indebærer overhængende livsfare eller en formodet terrorhandling.
28) For at sikre proportionalitet bør opbevaringsperioden være begrænset til seks måneder, så indholds-
leverandører har tilstrækkelig tid til at indlede administrativ eller retslige prøvelse, og så de retshåndhæ-
vende myndigheder kan tilgå relevante data til brug for efterforskning og retsforfølgning af terrorhandlin-
ger. På anmodning fra den kompetente myndighed eller ret bør det imidlertid være muligt at forlænge
denne periode så længe som nødvendigt, hvor denne prøvelse er indledt, men ikke afsluttet inden udløbet
af denne periode på seks måneder. Varigheden af opbevaringsperioden bør give de retshåndhævende
myndigheder tilstrækkelig tid til at bevare det nødvendige materiale til brug for efterforskning og retsfor-
følgning, idet balancen i forhold til de grundlæggende rettigheder sikres.
29) Denne forordning bør ikke påvirke de proceduremæssige garantier eller de proceduremæssige efter-
forskningsforanstaltninger vedrørende adgang til indhold og de dertil knyttede data, der opbevares med
henblik på efterforskning og retsforfølgning af terrorhandlinger, som reguleret i henhold til EU-retten
eller national ret.
9
30) Gennemsigtigheden af hostingtjenesteyderes politikker med hensyn til terrorrelateret indhold er
afgørende for at øge deres ansvarlighed over for brugerne og styrke borgernes tillid til det digitale indre
marked. Hostingtjenesteydere, der har iværksat tiltag eller har været forpligtet til at iværksatte tiltag
i medfør af denne forordning i et givet kalenderår, bør offentliggøre årlige gennemsigtighedsrapporter
med oplysninger om de tiltag, der er iværksat med hensyn til identifikation og fjernelse af terrorrelateret
indhold.
31) De kompetente myndigheder bør offentliggøre årlige gennemsigtighedsrapporter med oplysninger om
antallet af påbud om fjernelse, antallet af tilfælde hvor et påbud ikke blev efterkomme og antallet af afgø-
relser vedrørende specifikke foranstaltninger, antallet af sager, der har været genstand for administrativ
eller retslig prøvelse og antallet af afgørelser om pålæggelse af sanktioner.
32) Retten til adgang til effektive retsmidler er nedfældet i artikel 19 i traktaten om Den Europæiske
Union (TEU) og i artikel 47 i chartret. Enhver fysisk eller juridisk person skal have adgang til effektive
retsmidler ved den kompetente nationale domstol til prøvelse af de foranstaltninger, som træffes i medfør
af denne forordning, og som kan have negativ indvirkning på denne person. Denne ret bør navnlig
omfatte muligheden for, at hostingtjenesteydere og indholdsleverandører reelt kan gøre indsigelse mod
påbud om fjernelse eller eventuelle afgørelser, der følger af kontrollen af påbud om fjernelse i henhold
til denne forordning, ved en ret i den medlemsstat, hvis kompetente myndigheder har udstedt påbuddet
om fjernelse eller truffet afgørelsen, samt for, at hostingtjenesteydere reelt kan gøre indsigelse mod en
afgørelse om specifikke foranstaltninger eller sanktioner ved en ret i den medlemsstat, hvis kompetente
myndighed har truffet den pågældende afgørelse.
33) Klageprocedurer udgør en nødvendig sikkerhedsforanstaltning mod den fejlagtige fjernelse af eller
deaktivering af adgang til indhold online, hvor sådant indhold er beskyttet under ytrings- og informati-
onsfriheden. Hostingtjenesteydere bør derfor etablere brugervenlige klagemekanismer og sikre, at klager
håndteres hurtigt og i fuld gennemsigtighed over for indholdsleverandøren. Kravet om, at hostingtjeneste-
yderen skal genindsætte indhold, der ved en fejl er blevet fjernet, eller hvortil adgangen ved en fejl
er blevet deaktiveret, bør ikke påvirke hostingtjenesteyderens mulighed for at håndhæve sine vilkår og
betingelser.
34) Effektiv retsbeskyttelse i overensstemmelse med artikel 19 i TEU og artikel 47 i chartret kræver,
at indholdsleverandører kan få kendskab til årsagerne til, at det indhold, som de har leveret, er blevet
fjernet eller hvortil adgangen er blevet deaktiveret. Hostingtjenesteyderen bør med henblik herpå stille
oplysninger til rådighed for indholdsleverandøren, så vedkommende kan gøre indsigelse mod fjernelsen
eller deaktiveringen. Alt efter omstændighederne kunne hostingtjenesteydere erstatte det indhold, der
er er blevet fjernet eller hvortil adgangen er blevet deaktiveret med en besked om, at indholdet er
blevet fjernet eller deaktiveret i overensstemmelse med denne forordning. Yderligere oplysninger om
årsagerne til fjernelsen eller deaktiveringen og om retsmidlerne vedrørende fjernelsen eller deaktiveringen
bør gives på anmodning fra indholdsleverandøren. Hvor de kompetente myndigheder beslutter, at det
af hensyn til den offentlige sikkerhed, herunder i forbindelse med en efterforskning, er upassende eller
kontraproduktivt at underrette indholdsleverandøren direkte om fjernelsen eller deaktiveringen, bør de
oplyse hostingtjenesteyderen herom.
35) Medlemsstaterne bør med henblik på denne forordning udpege kompetente myndigheder. Dette bør
ikke nødvendigvis indebære, at der skal oprettes en ny myndighed, og det bør være muligt at tildele et
10
eksisterende organ de i denne forordning fastsatte opgaver. Denne forordning bør kræve, at der udpeges
myndigheder, som har kompetence til at udstede påbud om fjernelse, kontrollere påbud om fjernelse, føre
tilsyn med specifikke foranstaltninger og pålægge sanktioner, idet det bør være muligt for hver enkelt
medlemsstat at afgøre antallet af kompetente myndigheder, der skal udpeges og hvorvidt de er administra-
tive, retshåndhævende eller retslige. Medlemsstaterne bør sikre, at de kompetente myndigheder varetager
deres opgaver på en objektiv og ikkediskriminerende måde og ikke søger eller modtager instrukser fra
noget andet organ i forbindelse med udøvelsen af de opgaver, som de får tildelt i medfør af denne
forordning. Dette bør ikke være til hinder for, at der kan føres tilsyn i overensstemmelse med national
forfatningsret. Medlemsstaterne bør give Kommissionen meddelelse om de kompetente myndigheder, der
udpeges i henhold til denne forordning, og Kommissionen bør offentliggøre et onlineregister over de
kompetente myndigheder. Dette onlineregister bør være lettilgængeligt, så hostingtjenesteyderne nemt og
hurtigt kan kontrollere autenticiteten af påbud om fjernelse.
36) Med henblik på at undgå dobbeltarbejde og eventuelle forstyrrelser af efterforskninger og for at
minimere byrden for de berørte hostingtjenesteydere bør de kompetente myndigheder udveksle oplysnin-
ger koordinere og samarbejde med hinanden og, hvor det er relevant, med Europol, inden de udsteder
påbud om fjernelse. Når der træffes afgørelse om, hvorvidt der skal udstedes et påbud om fjernelse,
bør den kompetente myndighed tage behørigt hensyn til alle indberetninger om forstyrrelser af efterforsk-
ningsmæssige interesser (dekonfliktion). Hvor en kompetent myndighed underrettes af en kompetent
myndighed i en anden medlemsstat om et eksisterende påbud om fjernelse, bør den ikke udstede et påbud
om fjernelse, der omhandler samme genstand. I gennemførelsen af bestemmelserne i denne forordning
kunne Europol yde støtte i overensstemmelse med sit nuværende mandat og den gældende retlige ramme.
37) For at sikre effektiv og tilstrækkeligt sammenhængende gennemførelse af specifikke foranstaltninger,
som iværksættes af hostingtjenesteydere, bør de kompetente myndigheder koordinere og samarbejde med
hinanden vedrørende udvekslinger med hostingtjenesteydere med hensyn til et påbud om fjernelse og
identifikation, gennemførelse og vurdering af specifikke foranstaltninger. Koordination og samarbejde er
også nødvendige med hensyn til andre foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning, herunder
vedrørende vedtagelsen af regler om sanktioner og om pålæggelse af sanktioner. Kommissionen bør lette
sådan koordinering og samarbejde.
38) Det er afgørende, at den kompetente myndighed i den medlemsstat, som er ansvarlig for at pålægge
sanktioner, er fuldt ud oplyst om udstedelsen af påbud om fjernelse og om de efterfølgende udvekslinger
mellem hostingtjenesteyderen og de kompetente myndigheder i andre medlemsstater. Med henblik herpå
bør medlemsstaterne tilvejebringe passende og sikre kommunikationskanaler og -mekanismer, som mu-
liggør rettidig deling af relevante oplysninger.
39) For at fremme hurtig udveksling mellem kompetente myndigheder såvel som med hostingtjenesteyde-
re og for at undgå dobbeltarbejde bør medlemsstaterne opfordres til at gøre brug af de særlige værktøjer,
som Europol har udviklet, såsom applikationen til administration af internetindberetning eller senere
udgaver heraf.
40) Indberetninger fra medlemsstater og Europol har vist sig at være et effektivt og hurtigt middel til at
øge hostingtjenesteyderes kendskab til specifikt indhold til rådighed gennem deres tjenester og sætte dem
i stand til hurtigt at skride ind. Sådanne indberetninger, som er en mekanisme hvor hostingtjenesteydere
gøres bekendt med oplysninger, der kunne betragtes som værende terrorrelateret indhold, og derefter
frivilligt kan vurdere, hvorvidt indholdet er i overensstemmelse med deres egne vilkår og betingelser,
11
bør forblive tilgængelig som supplement til påbud om fjernelse. Hostingtjenesteyderen træffer den en-
delige afgørelse om, hvorvidt oplysningerne skal fjernes, fordi de er uforenelige med dens vilkår og
betingelser. Denne forordning bør ikke berøre Europols mandat som fastlagt i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2016/79411). Intet i nærværende forordning bør således forstås som at udelukke,
at medlemsstaterne og Europol anvender indberetninger som et instrument til at håndtere terrorrelateret
indhold online.
41) I betragtning af de særligt alvorlige konsekvenser af noget terrorrelateret indhold online bør ho-
stingtjenesteyderne omgående underrette de relevante myndigheder i den berørte medlemsstat eller de
kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor de er etableret eller har en retlig repræsentant, om
terrorrelateret indhold, der indebærer overhængende livsfare eller en formodet terrorhandling. For at sikre
proportionalitet bør denne forpligtelse være begrænset til terrorhandlinger som defineret i artikel 3, stk. 1,
i direktiv (EU) 2017/541. Denne forpligtelse til underretning bør ikke indebære, at hostingtjenesteyderne
er forpligtet til aktivt at søge efter beviser vedrørende en sådan overhængende livsfare eller en formodet
terrorhandling. Den berørte medlemsstat bør forstås som den medlemsstat, som har jurisdiktion med
hensyn til efterforskning og retsforfølgning af disse terrorhandlinger på grundlag af gerningsmandens
eller det potentielle offers nationalitet, eller hvor målet for terrorhandlingen befinder sig. I tvivlstilfælde
bør hostingtjenesteyderne sende oplysningerne til Europol, som i overensstemmelse med sit mandat bør
iværksætte de relevante opfølgende tiltag, herunder ved at videresende disse oplysninger til de relevante
nationale myndigheder. Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør have lov til at anvende sådanne
oplysninger til at træffe efterforskningsforanstaltninger i henhold til EU-retten eller national ret.
42) Hostingtjenesteyderne bør udpege eller etablere kontaktpunkter for at fremme en hurtig behandling
af påbud om fjernelse. Kontaktpunktet bør kun tjene operationelle formål. Kontaktpunktet bør bestå af
særlige midler, interne eller eksterne, der muliggør elektronisk fremsendelse af påbud om fjernelse, og
af tekniske og menneskelige ressourcer, der muliggør hurtig behandling heraf. Det er ikke nødvendigt,
at kontaktpunktet befinder sig i Unionen. Hostingtjenesteyderen bør frit kunne bruge et eksisterende
kontaktpunkt med henblik på denne forordning, forudsat at kontaktpunktet er i stand til at udføre de
i denne forordning fastsatte funktioner. Med henblik på at sikre, at terrorrelateret indhold fjernes eller
at adgangen dertil deaktiveres inden for en time efter modtagelsen af påbuddet om fjernelse, bør kon-
taktpunkter, der hører til hostingtjenesteydere, som eksponeres for terrorrelateret indhold, til enhver tid
være tilgængelige. Oplysningerne om kontaktpunktet bør omfatte oplysninger om, hvilket sprog den kan
kontaktes på. For at lette kommunikationen mellem hostingtjenesteyderne og de kompetente myndigheder
opfordres hostingtjenesteyderne til at muliggøre kommunikation på et af EU-institutionernes officielle
sprog, på hvilket deres vilkår og betingelser foreligger.
43) Da der ikke findes et generelt krav til hostingtjenesteyderne om at sikre en fysisk tilstedeværelse i
Unionen, er der behov for at skabe klarhed om, under hvilken medlemsstats jurisdiktion en hostingtjene-
steyder, der udbyder tjenester i Unionen, hører. Generelt hører hostingtjenesteyderen under jurisdiktionen
i den medlemsstat, hvor den har sit hovedsæde, eller hvor dens retlige repræsentant har ophold eller er
etableret. Dette bør ikke berøre de bestemmelser om kompetence, der er fastsat med henblik på påbud om
fjernelse og afgørelser, der følger af kontrollen af påbud om fjernelse i henhold til denne forordning. Med
hensyn til hostingtjenesteydere, som ikke er etableret i Unionen, og som ikke har udpeget en retlig
repræsentant, bør enhver medlemsstat desuagtet have jurisdiktion og derfor mulighed for at pålægge
sanktioner under forudsætning af, at ne bis in idem-princippet overholdes.
12
44) Hostingtjenesteydere, som ikke er etableret i Unionen, bør skriftligt udpege en retlig repræsentant
for at sikre overholdelse og håndhævelse af forpligtelserne i denne forordning. Det bør være muligt for
hostingtjenesteydere at udpege, med henblik på denne forordning, en retlig repræsentant, der allerede
er udpeget til andre formål, forudsat at denne retlige repræsentant er i stand til at udføre de opgaver,
der er fastsat i denne forordning. Den retlige repræsentant bør have beføjelse til at agere på vegne af
hostingtjenesteyderen.
45) Sanktioner er nødvendige for at sikre, at hostingtjenesteyderne på effektiv vis gennemfører denne for-
ordning. Medlemsstaterne bør vedtage regler om sanktioner, der kan være af administrativ eller strafferet-
lig karakter, samt, hvor det er hensigtsmæssigt, bøderetningslinjer. Manglende overholdelse i enkeltsager
kunne være underlagt sanktioner med respekt af ne bis in idem-princippet og proportionalitetsprincippet,
og idet det sikres, at sådanne sanktioner tager højde for systematisk forsømmelse. Sanktioner kunne
antage forskellige former, herunder formelle advarsler i tilfælde af mindre overtrædelser eller økonomiske
sanktioner i forbindelse med mere alvorlige eller systematiske overtrædelser. Der bør pålægges særligt
alvorlige sanktioner i tilfælde, hvor hostingtjenesteyderen systematisk eller vedvarende undlader at fjerne
eller deaktivere adgangen til terrorrelateret indhold inden for en time efter modtagelse af et påbud
om fjernelse. For at sikre retssikkerheden bør denne forordning fastsætte hvilke overtrædelser, der er
underlagt sanktioner og hvilke omstændigheder, der er relevante for vurderingen af typen og omfanget
af sådanne sanktioner Når det afgøres, hvorvidt der skal pålægges økonomiske sanktioner, bør der tages
behørigt hensyn til hostingtjenesteyderens finansielle ressourcer. Desuden bør den kompetente myndighed
tage hensyn til, om hostingtjenesteyderen er en nyetableret virksomhed eller en mikrovirksomhed eller
en lille eller mellemstor virksomhed som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF12). Der bør
tages hensyn til andre omstændigheder, såsom hvorvidt hostingtjenesteyderens adfærd objektivt set var
uforsigtig eller forkastelig, eller hvorvidt overtrædelsen blev begået uagtsomt eller forsætligt. Medlems-
staterne bør sikre, at sanktionerne pålagt for overtrædelse af denne forordning ikke tilskynder til fjernelse
af materiale, som ikke er terrorrelateret indhold.
46) Anvendelsen af standardiserede formularer letter samarbejdet og informationsudvekslingen mellem
de kompetente myndigheder og hostingtjenesteydere og gør det muligt for dem at kommunikere hurtigere
og mere effektivt. Det er særlig vigtigt at sikre, at der skrides hurtigt til handling efter modtagelse af et
påbud om fjernelse. Formularer mindsker udgifterne til oversættelse og bidrager til en højere standard
for proceduren. Feedbackformularerne giver mulighed for en standardiseret informationsudveksling og er
særlig vigtige, hvor hostingtjenesteyderne ikke er i stand til at efterkomme påbuddet om fjernelse. Auten-
tificerede transmissionskanaler kan garantere påbuddets autenticitet, herunder nøjagtigheden af datoen og
tidspunktet for afsendelse og modtagelse af påbuddet.
47) For at muliggøre hurtige ændringer, hvor det er nødvendigt, af indholdet af de formularer, der skal
anvendes med henblik på denne forordning, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissi-
onen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så
vidt angår ændring bilagene til denne forordning. For at kunne tage højde for den teknologiske udvikling
og den dertil knyttede retlige ramme bør Kommissionen ligeledes tillægges beføjelse til at vedtage
delegerede retsakter med henblik på at supplere denne forordning med tekniske krav til de elektroniske
midler, som de kompetente myndigheder skal anvende til at fremsende påbud om fjernelse. Det er navnlig
vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på
ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinsti-
tutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning13). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen
af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid
13
som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens
ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
48) Medlemsstaterne bør indhente oplysninger om gennemførelse af denne forordning. Det bør være
muligt for medlemsstaterne at anvende hostingtjenesteydernes gennemsigtighedsrapporter og, hvor det er
nødvendigt, supplere dem med mere detaljerede oplysninger såsom deres egne gennemsigtighedsrappor-
ter i medfør af denne forordning. Der bør fastlægges et detaljeret program for overvågning af forordnin-
gens output, resultater og virkninger, der kan lægge til grund for en evaluering af gennemførelsen af
denne forordning.
49) På grundlag af resultaterne og konklusionerne i gennemførelsesrapporten og udfaldet af overvågnin-
gen bør Kommissionen foretage en evaluering af denne forordning senest tre år efter dagen for dens
ikrafttræden. Evalueringen bør være baseret på kriterierne effektivitet, nødvendighed, virkningsfuldhed,
proportionalitet, relevans, sammenhæng og merværdi for Unionen. Den bør vurdere, hvordan de forskelli-
ge operationelle og tekniske foranstaltninger fastsat i forordningen fungerer, herunder foranstaltningernes
effektivitet med hensyn til at forbedre afsløring, identifikation og fjernelse af terrorrelateret indhold
online, sikkerhedsforanstaltningernes effektivitet og virkningerne på potentielt berørte grundlæggende
rettigheder, såsom ytrings- og informationsfriheden, herunder mediefriheden og -pluralismen, friheden
til at oprette og drive egen virksomhed, retten til privatliv og retten til beskyttelsen af personoplysnin-
ger. Kommissionen bør også vurdere virkningerne på tredjeparters potentielt berørte interesser.
50) Målet for denne forordning, nemlig at sikre et velfungerende digitalt indre marked ved at håndtere
udbredelsen af terrorrelateret indhold online, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne,
men kan på grund af dens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage
foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse
med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er
nødvendigt for at nå dette mål —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
AFDELING I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1. Denne forordning fastlægger ensartede regler til håndtering af misbrug af hostingtjenester til udbredel-
se af terrorrelateret indhold online til offentligheden, navnlig om:
a) den rimelige og forholdsmæssige rettidige omhu, som hostingtjenesteydere skal udvise for at håndtere
udbredelsen af terrorrelateret indhold til offentligheden via deres tjenester og, hvor det er nødvendigt,
sikre hurtig fjernelse af eller deaktivering af adgang til sådant indhold
b) foranstaltningerne, som medlemsstaterne i overensstemmelse med EU-retten og med forbehold af
passende sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af grundlæggende rettigheder, særlig ytrings- og infor-
mationsfriheden i et åbent og demokratisk samfund, skal gennemføre for at
14
i) identificere og sikre hostingtjenesteydernes hurtige fjernelse af terrorrelateret indhold og
ii) lette samarbejdet blandt medlemsstaternes kompetente myndigheder, hostingtjenesteydere og, hvor det
er relevant, Europol.
2. Denne forordning finder anvendelse på hostingtjenesteydere, der udbyder tjenester i Unionen, uanset
hvor deres hovedsæde er beliggende, i det omfang de udbreder oplysninger til offentligheden.
3. Materiale, som udbredes til offentligheden til uddannelsesmæssige, journalistiske, kunstneriske eller
forskningsmæssige formål eller med henblik på at forebygge eller bekæmpe terrorisme, herunder materia-
le, der er udtryk for polemiske eller kontroversielle holdninger i den offentlige debat, betragtes ikke som
værende terrorrelateret indhold. En vurdering skal fastslå det egentlige formål med denne udbredelse og
hvorvidt materialet udbredes til offentligheden til de nævnte formål.
4. Denne forordning indebærer ikke nogen ændring af pligten til at respektere de rettigheder, friheder og
principper, der er omhandlet i artikel 6 i TEU, og finder anvendelse uden at det berører grundlæggende
principper vedrørende ytrings- og informationsfriheden, herunder mediefriheden og -pluralismen.
5. Denne forordning berører ikke direktiv 2000/31/EF og 2010/13/EU. For audiovisuelle medietjenester
som defineret i artikel 1, stk. 1, litra a), i direktiv 2010/13/EU har direktiv 2010/13/EU forrang.
Artikel 2
Definitioner
1) »hostingtjenesteyder«: en udbyder af tjenester som defineret i artikel 1, litra b), i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2015/153514), der består i lagringen af oplysninger fra en indholdsleverandør på
dennes anmodning
2) »indholdsleverandør«: en bruger, der har leveret oplysninger, som er eller har været lagret og udbredt
til offentligheden af en hostingtjenesteyder
3) »udbredelse til offentligheden «: at stille oplysninger til rådighed for et potentielt ubegrænset antal
personer på anmodning fra en indholdsleverandør
4) »udbyde tjenester i Unionen«: at gøre det muligt for fysiske eller juridiske personer i en eller flere
medlemsstater at gøre brug af tjenester fra en hostingtjenesteyder, som har en væsentlig tilknytning til
denne medlemsstat eller disse medlemsstater
5) »væsentlig tilknytning«: en hostingtjenesteyders tilknytning til en eller fleres medlemsstater som følge
enten af, at den er etableret i Unionen, eller af specifikke faktuelle kriterier såsom
a) at den har et betydeligt antal brugere af dens tjenester i en eller flere medlemsstater eller
b) at den har målrettet sine aktiviteter mod en eller flere medlemsstater
6) »terrorhandlinger«: lovovertrædelser som defineret i artikel 3 i direktiv (EU) 2017/541
15
7) »terrorrelateret indhold«: et eller flere af de følgende typer materiale, dvs. materiale der:
a) tilskynder til at begå en af de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a)-i), i direktiv
(EU) 2017/541, hvor sådant materiale, direkte eller indirekte, såsom ved forherligelse af terrorhandlinger,
slår til lyd for udførelse af terrorhandlinger, hvorved der skabes fare for, at en eller flere af sådanne
handlinger måtte blive begået
b) hverver en person eller en gruppe af personer til at begå eller medvirke til at begå en af de lovovertræ-
delser, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a)-i), i direktiv (EU) 2017/541
c) hverver en person eller en gruppe af personer til at deltage i en terrorgruppes aktiviteter som omhandlet
i artikel 4, litra b), i direktiv (EU) 2017/541
d) oplærer i fremstilling eller brug af sprængstoffer, skydevåben eller andre våben eller skadelige eller
farlige stoffer eller i andre konkrete metoder eller teknikker med henblik på at begå eller medvirke til at
begå en af de terrorhandlinger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a)-i), i direktiv (EU) 2017/541
e) udgør en trussel om at begå en af de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a)-i), i
direktiv (EU) 2017/541
8) »vilkår og betingelser«: alle vilkår, betingelser og klausuler, uanset deres navn eller form, som
kontraktforholdet mellem en hostingtjenesteyder og dens brugere er underlagt
9) »hovedsæde«: en hostingtjenesteyders hovedkontor eller hjemsted, hvor de primære finansielle funkti-
oner og den operationelle kontrol udøves.
AFDELING II
FORANSTALTNINGER TIL AT HÅNDTERE UDBREDELSE AF TERRORRELATERET IND-
HOLD ONLINE
Artikel 3
Påbud om fjernelse
1. Enhver medlemsstats kompetente myndighed har beføjelser til at udstede et påbud om fjernelse, der
kræver, at hostingtjenesteydere fjerner terrorrelateret indhold eller deaktiverer adgangen til terrorrelateret
indhold i alle medlemsstater.
2. Hvor en kompetent myndighed ikke tidligere har udstedt et påbud om fjernelse til en hostingtjenestey-
der, giver den denne hostingtjenesteyder oplysninger om de gældende procedurer og frister mindst 12
timer, før den udsteder påbuddet om fjernelse.
Første afsnit finder ikke anvendelse i behørigt begrundede nødsituationer.
3. Hostingtjenesteyderen skal fjerne terrorrelateret indhold eller deaktivere adgangen til terrorrelateret
indhold i alle medlemsstater hurtigst muligt og under alle omstændigheder inden for en time efter at have
modtaget påbuddet om fjernelse.
16
4. Kompetente myndigheder udsteder påbud om fjernelse ved brug af formularen i bilag I. Påbud om
fjernelse skal indeholde følgende elementer:
a) den kompetente myndighed der udsteder påbuddet om fjernelses identifikationsdetaljer og denne
kompetente myndigheds autentifikation af påbuddet om fjernelse
b) en tilstrækkeligt detaljeret begrundelse af, hvorfor indholdet betragtes som værende terrorrelateret
indhold, og en henvisning til den relevante type af terrorrelateret indhold, der er omhandlet i artikel 2, nr.
7
c) en nøjagtig internetadresse (Uniform Resource Locator, URL) og om nødvendigt supplerende oplys-
ninger til identifikation af det terrorrelaterede indhold
d) en henvisning til denne forordning som retsgrundlag for påbuddet om fjernelse
e) dato, tidstempel og elektronisk signatur fra den kompetente myndighed, der udsteder påbuddet om
fjernelse
f) letforståelige oplysninger om hostingtjenesteyderens og indholdsleverandørens klagemuligheder, her-
under oplysninger om muligheden for at klage til den kompetente myndighed og retslig prøvelse samt
klagefristerne
g) hvor det er nødvendigt og forholdsmæssigt, afgørelsen om ikke at videregive oplysninger om fjernel-
sen af eller deaktiveringen af adgang til det terrorrelaterede indhold i overensstemmelse med artikel 11,
stk. 3.
5. Den kompetente myndighed stiler påbuddet om fjernelse til hostingtjenesteyderens hovedsæde eller til
dens retlige repræsentant udpeget i overensstemmelse med artikel 17.
Denne kompetente myndighed fremsender påbuddet om fjernelse til kontaktpunktet, der er omhandlet i
artikel 15, stk. 1, ved elektroniske midler, som er i stand til at efterlade et skriftligt spor på en måde, der
gør det muligt at autentificere afsenderen, herunder nøjagtigheden af datoen og tidspunktet for afsendelse
og modtagelse af påbuddet.
6. Hostingtjenesteyderen underretter uden unødigt ophold ved hjælp af formularen i bilag II den kompe-
tente myndighed om, at det terrorrelaterede indhold er blevet fjernet eller at adgangen til det terrorrelate-
rede indhold er blevet deaktiveret i alle medlemsstater, idet navnlig tidspunktet for denne fjernelse eller
deaktivering angives.
7. Hvis hostingtjenesteyderen ikke kan efterkomme påbuddet om fjernelse grundet force majeure eller
faktisk umulighed, som ikke kan tilskrives hostingtjenesteyderen, herunder af objektivt begrundede tekni-
ske eller operationelle årsager, oplyser den uden unødigt ophold den kompetente myndighed, der udstedte
påbuddet om fjernelse, om årsagerne hertil ved hjælp af formularen i bilag III.
Den frist, der er fastsat i stk. 3, begynder at løbe, så snart årsagerne omhandlet i dette stykkes første afsnit
er ophørt.
8. Hvis hostingtjenesteyderen ikke kan efterkomme påbuddet om fjernelse, fordi det indeholder åbenbare
fejl eller ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at påbuddet kan efterkommes, underretter hosting-
17
tjenesteyderen uden unødigt ophold den kompetente myndighed, der udstedte påbuddet om fjernelse, og
anmoder om den nødvendige forklaring ved hjælp af formularen i bilag III.
Den frist, der er fastsat i stk. 3, begynder at løbe, så snart hostingtjenesteyderen modtager den nødvendige
forklaring.
9. Et påbud om fjernelse bliver endeligt ved udløbet af klagefristen, såfremt der ikke er iværksat nogen
klage i overensstemmelse med national ret, eller når det er blevet stadfæstet efter en klage.
Når et påbud om fjernelse bliver endeligt, underretter den kompetente myndighed, som udstedte påbuddet
om fjernelse, den i artikel 12, stk. 1, litra c), omhandlede kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor
hostingtjenesteyderen har sit hovedsæde, eller hvor dens retlige repræsentant har ophold eller er etableret,
herom.
Artikel 4
Procedure for grænseoverskridende påbud om fjernelse
1. Udover hvad der gælder i henhold til artikel 3, hvor hostingtjenesteyderen ikke har sit hovedsæde eller
sin retlige repræsentant i den medlemsstat, hvor den kompetente myndighed, der har udstedt påbuddet om
fjernelse, er beliggende, fremsender denne myndighed samtidig en kopi af påbuddet om fjernelse til den
kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor hostingtjenesteyderen har sit hovedsæde eller hvor dens
retlige repræsentant har ophold eller er etableret.
2. Hvor en hostingtjenesteyder modtager et påbud om fjernelse som omhandlet i denne artikel, træffer den
de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 3, samt de nødvendige foranstaltninger for at kunne genindsætte
indholdet eller genaktivere adgangen dertil i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 7.
3. Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor hostingtjenesteyderen har sit hovedsæde eller
hvor dens retlige repræsentant har ophold eller er etableret, kan af egen drift inden for 72 time efter
modtagelse af kopien af påbuddet om fjernelse i overensstemmelse med stk. 1 kontrollere påbuddet om
fjernelse for at fastslå, om det udgør en alvorlig eller åbenbar overtrædelse af denne forordning eller de
grundlæggende rettigheder og friheder, der er sikret ved chartret.
Hvor den konstaterer en overtrædelse, vedtager den inden for samme periode en begrundet afgørelse
herom.
4. Hostingtjenesteydere og indholdsleverandører har ret til inden for 48 timer efter modtagelse enten af et
påbud om fjernelse eller af oplysninger i medfør af artikel 11, stk. 2, at indgive en begrundet anmodning
til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor hostingtjenesteyderen har sit hovedsæde, eller
hvor dens retlige repræsentant har ophold eller er etableret, om at kontrollere påbuddet om fjernelse som
omhandlet i nærværende artikels stk. 3, første afsnit.
Den kompetente myndighed træffer indenfor 72 timer efter modtagelse af anmodningen en begrundet
afgørelse efter at have kontrolleret påbuddet om fjernelse med angivelse af dens konklusioner om,
hvorvidt der er tale om en overtrædelse.
18
5. Den kompetente myndighed underretter, før den træffer en afgørelse i medfør af stk. 3, andet afsnit,
eller en afgørelse om en overtrædelse i medfør af stk. 4, andet afsnit, den kompetente myndighed, der
udstedte påbuddet om fjernelse, om sin hensigt om at træffe afgørelsen og om grundene hertil.
6. Hvor den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor hostingtjenesteyderen har sit hovedsæde
eller dens retlige repræsentant har ophold eller er etableret, træffer en begrundet afgørelse i overensstem-
melse med denne artikels stk. 3 eller 4, meddeler den straks denne afgørelse til den kompetente myndig-
hed, der udstedte påbuddet om fjernelse, hostingtjenesteyderen, indholdsleverandøren, der anmodede om
kontrol i medfør af denne artikels stk. 4, og, i overensstemmelse med artikel 14, Europol. Hvor afgørelsen
fastslår, at der er tale en overtrædelse i medfør af denne artikels stk. 3 eller 4, ophører påbuddet om
fjernelse med at have retsvirkninger.
7. Efter modtagelse af en afgørelse, der fastslår en overtrædelse, meddelt i overensstemmelse med stk. 6
genindsætter den pågældende hostingtjenesteyder omgående indholdet eller genaktiverer adgangen dertil,
uden at dette berører muligheden for at håndhæve dens vilkår og betingelser i overensstemmelse med
EU-retten og national ret.
Artikel 5
Specifikke foranstaltninger
1. En hostingtjenesteyder, der eksponeres for terrorrelateret indhold som omhandlet i stk. 4, medtager,
hvor det er relevant, i sine vilkår og betingelser bestemmelser til håndtering af misbrug af dets tjenester til
udbredelse af terrorrelateret indhold til offentligheden og anvender disse bestemmelser.
Den skal gøre dette på en omhyggelig, forholdsmæssig og ikkediskriminerende måde under behørigt hen-
syn under alle omstændigheder til brugernes grundlæggende rettigheder og navnlig den grundlæggende
betydning af ytrings- og informationsfriheden i et åbent og demokratisk samfund med henblik på at undgå
at fjerne materiale, som ikke er terrorrelateret indhold.
2. En hostingtjenesteyder, der eksponeres for terrorrelateret indhold som omhandlet i stk. 4, træffer
specifikke foranstaltninger til beskyttelse af sine tjenester mod udbredelse af terrorrelateret indhold til
offentligheden.
Valget af specifikke foranstaltninger forbliver hostingtjenesteyderens beslutning. Sådanne foranstaltninger
kan indebære en eller flere af de følgende:
a) passende tekniske og operationelle foranstaltninger eller kapaciteter såsom passende personale eller
tekniske midler til at identificere og hurtigt fjerne eller deaktivere adgangen til terrorrelateret indhold
b) lettilgængelige og brugervenlige mekanismer, som brugere kan benytte til at indberette eller markere
formodet terrorrelateret indhold til hostingtjenesteyderen
c) alle andre mekanismer, der kan øge kendskabet til terrorrelateret indhold på dens tjenester, såsom
mekanismer til brugermoderation
d) enhver anden foranstaltning, som hostingtjenesteyderen finder hensigtsmæssig til at håndtere forekom-
sten af terrorrelateret indhold på sine tjenester.
19
3. Specifikke foranstaltninger skal opfylde samtlige følgende krav:
a) de skal være effektive med hensyn til at afbøde graden af eksponering på hostingtjenesteyderens
tjenester for terrorrelateret indhold
b) de skal være målrettede og forholdsmæssige, idet der navnlig tages hensyn til, hvor alvorlig graden
af eksponering på hostingtjenesteyderens tjenester for terrorrelateret indhold er, samt de tekniske og
operationelle kapaciteter, den finansielle styrke, antal brugere af hostingtjenesteyderens tjenester og den
mængde indhold, de leverer
c) de skal anvendes under fuld hensyntagen til brugernes rettigheder og legitime interesser, navnlig
brugernes grundlæggende rettigheder vedrørende ytrings- og informationsfrihed, respekt for privatlivet og
beskyttelse af personoplysninger
d) de skal anvendes på en omhyggelig og ikkediskriminerende måde.
Hvor de specifikke foranstaltninger omfatter brugen af tekniske foranstaltninger, skal der træffes passende
og effektive sikkerhedsforanstaltninger, navnlig gennem menneskeligt tilsyn og kontrol, for at sikre
nøjagtighed og undgå fjernelse af materiale, der ikke er terrorrelateret indhold.
4. En hostingtjenesteyder er eksponeret for terrorrelateret indhold, hvor den kompetente myndighed i den
medlemsstat, hvor hostingtjenesteyderen har sit hovedsæde eller hvor dens repræsentant har ophold eller
er etableret, har
a) truffet en afgørelse baseret på objektive faktorer, såsom at hostingtjenesteyderen inden for de seneste
12 måneder har modtaget to eller flere endelige påbud om fjernelse, der konstaterer, at hostingtjenestey-
deren er eksponeret for terrorrelateret indhold og
b) underrettet hostingtjenesteyderen om den i litra a) omhandlede afgørelse.
5. Efter at have modtaget en afgørelse som omhandlet i stk. 4 eller, hvor det relevant, i stk. 6, aflægger
hostingtjenesteyderen rapport til den kompetente myndighed om de specifikke foranstaltninger, som den
har truffet, og som den agter at træffe for at overholde stk. 2 og 3. Den gør dette senest tre måneder
efter modtagelsen af afgørelsen og derefter hvert år. Denne forpligtelse ophører, når den kompetente
myndighed efter en anmodning i medfør af stk. 7 har afgjort, at hostingtjenesteyderen ikke længere er
eksponeret for terrorrelateret indhold.
6. Hvor den kompetente myndighed på grundlag af de i stk. 5 omhandlede rapporter og, hvor det er
relevant, andre objektive faktorer finder, at de specifikke foranstaltninger, som er truffet, ikke overholder
stk. 2 og 3, retter denne kompetente myndighed en afgørelse til hostingtjenesteyderen, hvori den pålægges
at træffe de nødvendige foranstaltninger, for at sikre, at stk. 2 og 3 overholdes.
Hostingtjenesteyderen kan beslutte, hvilken type specifik foranstaltning vedkommende vil træffe.
7. En hostingtjenesteyder kan til enhver tid anmode den kompetente myndighed om at genoptage en
afgørelse, som omhandlet i stk. 4 eller 6 og, hvor det er relevant, ændre eller tilbagekalde den.
20
Den kompetente myndighed træffer senest tre måneder efter modtagelsen af anmodningen en begrundet
afgørelse om anmodningen baseret på objektive faktorer og underretter hostingtjenesteyderen om denne
afgørelse.
8. Ethvert krav om at træffe specifikke foranstaltninger berører ikke artikel 15, stk. 1, i direktiv
2000/31/EF og medfører hverken en generel forpligtelse for hostingtjenesteydere til at overvåge de
oplysninger, som de fremsender eller lagrer, eller en generel forpligtelse til aktivt at undersøge forhold
eller omstændigheder, der tyder på ulovlig virksomhed.
Ethvert krav om at træffe specifikke foranstaltninger omfatter ikke en forpligtelse for hostingtjenesteyde-
ren til at anvende automatiserede værktøjer.
Artikel 6
Opbevaring af indhold og dertil knyttede data
1. Hostingtjenesteydere opbevarer det terrorrelaterede indhold, som er blevet fjernet eller hvortil adgang
er blevet deaktiveret som følge af et påbud om fjernelse eller af specifikke foranstaltninger i medfør af
artikel 3 eller 5, samt eventuelt dertil knyttede data, som er blevet fjernet som konsekvens af fjernelsen af
sådant terrorrelaterede indhold, som er nødvendig for:
a) administrativ eller retslig prøvelse eller behandling af klager i henhold til artikel 10 over en afgørelse
om fjernelse eller deaktivering af adgang til terrorrelateret indhold og dertil knyttede data eller
b) forebyggelse, afsløring, efterforskning og retsforfølgning af terrorhandlinger.
2. Det terrorrelaterede indhold og de dertil knyttede data som omhandlet i stk. 1 opbevares i seks måneder
fra fjernelsen eller deaktiveringen. På anmodning fra den kompetente myndighed eller domstol opbevares
det terrorrelaterede indhold i en yderligere fastsat periode, alene hvis og så længe det er nødvendig for
verserende administrativ eller retslig prøvelse som omhandlet i stk. 1, litra a).
3. Hostingtjenesteyderne sikrer, at det terrorrelaterede indhold og de dertil knyttede data, der opbevares i
medfør af stk. 1, er omfattet af passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger.
Disse tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger skal sikre, at det opbevarede terrorrelaterede
indhold og de dertil knyttede data kun tilgås og bruges til de formål, der er omhandlet i stk. 1, og at der er
et højt sikkerhedsniveau for opbevaringen af de berørte personoplysninger. Hostingtjenesteydere reviderer
og ajourfører disse foranstaltninger, hvor det er nødvendigt.
AFDELING III
SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER OG ANSVARLIGHED
Artikel 7
Hostingtjenesteyderes forpligtelser vedrørende gennemsigtighed
1. Hostingtjenesteyderne fastsætter tydeligt i deres vilkår og betingelser deres politik for at håndtere
udbredelsen af terrorrelateret indhold, herunder, hvor det er hensigtsmæssigt, en meningsfuld beskrivelse
21
af de specifikke foranstaltningers funktionsmåde, herunder, hvor det er relevant, anvendelsen af automati-
serede værktøjer.
2. En hostingtjenesteyder, der har iværksat tiltag for at håndtere udbredelsen af terrorrelateret indhold
eller har været forpligtet til at iværksatte tiltag i medfør af denne forordning i et givet kalenderår,
offentliggør en gennemsigtighedsrapport om disse tiltag i den pågældende år. Den offentliggør denne
rapport inden den 1. marts det følgende år.
3. Gennemsigtighedsrapporter indeholder mindst følgende oplysninger:
a) oplysninger om hostingtjenesteyderens foranstaltninger for så vidt angår identifikation og fjernelse af
eller deaktivering af adgang til terrorrelateret indhold
b) oplysninger om hostingtjenesteyderens foranstaltninger for at forhindre, at materiale, der tidligere er
blevet fjernet, eller hvortil adgangen er blevet deaktiveret, fordi det blev anset for at være terrorrelateret
indhold, navnlig hvor der er anvendt automatiserede værktøjer, atter vises online
c) antallet af indslag med terrorrelaterede indhold, der er fjernet, eller hvortil adgangen er blevet deaktive-
ret som følge af påbud om fjernelse eller specifikke foranstaltninger, og antallet af påbud om fjernelse,
hvor indholdet ikke er blevet fjernet eller adgangen dertil ikke er blevet deaktiveret i medfør af artikel 3,
stk. 7, første afsnit, og artikel 3, stk. 8, først afsnit, samt begrundelsen herfor
d) antallet og udfaldet af klager, som hostingtjenesteyderen har behandlet i overensstemmelse med artikel
10
e) antallet og udfaldet af sager om administrativ eller retslig prøvelse, der er indbragt af hostingtjenestey-
deren
f) antallet af tilfælde, hvor det blev krævet, at hostingtjenesteyderen genindsatte indhold eller genaktivere-
de adgang dertil som følge af sager om administrativ eller retslig prøvelse
g) antallet af tilfælde, hvor hostingtjenesteyderen genindsatte indhold eller genaktiverede adgangen dertil
efter en klage fra indholdsleverandøren.
Artikel 8
De kompetente myndigheders gennemsigtighedsrapporter
1. De kompetente myndigheder offentliggør årlige gennemsigtighedsrapporter om deres aktiviteter i
henhold til denne forordning. Disse rapporter skal mindst indeholde følgende oplysninger om det givne
kalenderår:
a) antallet af påbud om fjernelse, der er udstedt i henhold til artikel 3, der angiver antallet af påbud om
fjernelse omfattet af artikel 4, stk. 1, antallet af påbud om fjernelse kontrolleret i henhold til artikel 4,
og oplysninger om, hvordan de berørte hostingtjenesteydere har gennemført disse påbud om fjernelse,
herunder antallet af sager, hvor terrorrelateret indhold blev fjernet eller adgang dertil blev deaktiveret og
antallet af sager, hvor terrorrelateret indhold ikke blev fjernet eller adgang dertil ikke blev deaktiveret
b) antallet af afgørelser, der er truffet i medfør af artikel 5, stk. 4, 6 eller 7, og oplysninger om,
hvordan hostingtjenesteyderne har gennemført disse afgørelser, herunder en beskrivelse af de specifikke
foranstaltninger
22
c) antallet af sager, hvor påbud om fjernelse og afgørelser truffet i overensstemmelse med artikel 5, stk.
4 og 6, var genstand for administrativ eller retslig prøvelse og oplysninger om udfaldet af de pågældende
sager
d) antallet af afgørelser om pålæggelse af sanktioner i medfør af artikel 18 og en beskrivelse af den
pålagte sanktionstype.
2. De i stk. 1 omhandlede årlige gennemsigtighedsrapporter må ikke indeholde oplysninger, der kan skade
igangværende aktiviteter til forebyggelse, afsløring, efterforskning eller retsforfølgning af terrorhandlin-
ger eller nationale sikkerhedsinteresser.
Artikel 9
Retsmidler
1. Hostingtjenesteydere, der har modtaget et påbud om fjernelse udstedt i medfør af artikel 3, stk. 1,
eller en afgørelse i medfør af artikel 4, stk. 4, eller artikel 5, stk. 4, 6 eller 7, skal have adgang til
effektive retsmidler. Denne ret omfatter retten til at gøre indsigelse mod et sådant påbud om fjernelse ved
domstolene i den medlemsstat, hvor den kompetente myndighed, der har udstedt påbuddet om fjernelse,
er beliggende, og retten til at gøre indsigelse mod afgørelsen i medfør af artikel 4, stk. 4, eller artikel
5, stk. 4, 6 eller 7, ved domstolene i den medlemsstat, hvor den kompetente myndighed, der har truffet
afgørelsen, er beliggende.
2. Indholdsleverandører, hvis indhold er blevet fjernet, eller hvortil adgangen er blevet deaktiveret som
følge af et påbud om fjernelse, har adgang til effektive retsmidler. Denne ret omfatter retten til at gøre
indsigelse mod et påbud om fjernelse, der er udstedt i medfør af artikel 3, stk. 1, ved domstolene i den
medlemsstat, hvor den kompetente myndighed, der har udstedt påbuddet om fjernelse, er beliggende,
og retten til at gøre indsigelse mod en afgørelse i medfør af artikel 4, stk. 4, ved domstolene i den
medlemsstat, hvor den kompetente myndighed, der har truffet afgørelsen, er beliggende.
3. Medlemsstaterne skal fastsætte effektive procedurer for udøvelsen af rettighederne i denne artikel.
Artikel 10
Klagemekanismer
1. Hver hostingtjenesteyder indfører en effektiv og tilgængelig mekanisme, som gør det muligt for
indholdsleverandører, hvor deres indhold er blevet fjernet eller hvortil adgangen er blevet deaktiveret som
følge af specifikke foranstaltninger i medfør af artikel 5, at indgive en klage over denne fjernelse eller
deaktivering med anmodning om genindsættelse af det fjernede indholdet eller adgangen dertil.
2. Hver hostingtjenesteyder undersøger hurtigt samtlige klager, som den modtager gennem den i stk.
1 omhandlede mekanisme, og genindsætter indholdet eller adgangen dertil uden unødigt ophold, hvor
dets fjernelse eller deaktivering af adgang dertil var uberettiget. Den underretter klageren om udfaldet af
klagen senest to uger efter modtagelsen heraf.
Hvor klagen afvises, giver hostingtjenesteyderen en begrundelses for sin afgørelse til klageren.
23
Genindsættelse af indhold eller af adgangen dertil udelukker ikke yderligere administrativ eller retslig
prøvelse af hostingtjenesteyderens eller den kompetente myndigheds afgørelse.
Artikel 11
Oplysninger til indholdsleverandører
1. Hvor en hostingtjenesteyder fjerner eller deaktiverer adgangen til terrorrelateret indhold, stiller den
oplysninger til rådighed for indholdsleverandøren om en sådan fjernelse eller deaktivering.
2. På indholdsleverandørens anmodning skal hostingtjenesteyderen enten oplyse indholdsleverandøren
om årsagerne til fjernelsen eller deaktiveringen og om dennes ret til at gøre indsigelse mod påbuddet om
fjernelse, eller give indholdsleverandøren en kopi af påbuddet om fjernelse.
3. Forpligtelsen i medfør af stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvor den kompetente myndighed, der
udsteder påbuddet om fjernelse, beslutter, at det er nødvendigt og proportionalt, at der ikke sker videregi-
velse af oplysninger af hensyn til den offentlige sikkerhed, såsom forebyggelse, efterforskning, afsløring
og retsforfølgning af terrorhandlinger så længe som nødvendigt, dog ikke længere end seks uger fra denne
afgørelse. Hostingtjenesteyderen videregiver i så fald ikke nogen oplysninger om, at det terrorrelaterede
indhold er blevet fjernet, eller at adgangen dertil er blevet deaktiveret.
Denne kompetente myndighed kan forlænge denne periode med yderligere seks uger, hvor sådan undla-
delse af videregivelse stadig er begrundet.
AFDELING IV
KOMPETENTE MYNDIGHEDER OG SAMARBEJDE
Artikel 12
Udpegning af kompetente myndigheder
1. Hver medlemsstat udpeger den eller de myndigheder, der er kompetent til at
a) udstede påbud om fjernelse i medfør af artikel 3
b) kontrollere påbud om fjernelse i medfør af artikel 4
c) føre tilsyn med gennemførelsen af specifikke foranstaltninger i medfør af artikel 5
d) pålægge sanktioner i medfør af artikel 18.
2. Hver medlemsstat sikrer, at et kontaktpunkt udpeges eller etableres inden for den kompetente myndig-
hed, der er omhandlet i stk. 1, litra a), for at håndtere anmodninger om præcisering og feedback for så vidt
angår påbud om fjernelse udstedt af denne kompetente myndighed.
Medlemsstaterne sikrer, at oplysningerne om kontaktpunktet gøres offentligt tilgængelige.
3. Senest den 7. juni 2022 giver medlemsstaterne Kommissionen meddelelse om den eller de kompetente
myndigheder omhandlet i stk. 1 og eventuelle ændringer heraf. Kommissionen offentliggør meddelelsen
og eventuelle ændringer heraf i Den Europæiske Unions Tidende.
24
4. Senest den 7. juni 2022 opretter Kommissionen et onlineregister over de kompetente myndigheder
omhandlet i stk. 1 og det kontaktpunkt, der i medfør af stk. 2 er udpeget eller etableret for hver kompetent
myndighed. Kommissionen offentliggør regelmæssigt eventuelle ændringer heraf.
Artikel 13
Kompetente myndigheder
1. Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder har de nødvendige beføjelser og tilstrækkeli-
ge ressourcer til at nå målene og til at opfylde deres forpligtelser i henhold til denne forordning.
2. Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder udfører deres opgaver i henhold til denne
forordning på en objektiv og ikkediskriminerende måde med fuld respekt for de grundlæggende rettighe-
der. De kompetente myndigheder må ikke søge eller modtage instrukser fra andre organer i forbindelse
med udførelsen af deres opgaver i henhold til artikel 12, stk. 1.
Første afsnit forhindrer ikke, at der kan føres tilsyn i overensstemmelse med national forfatningsret.
Artikel 14
Samarbejde mellem hostingtjenesteydere, kompetente myndigheder og Europol
1. De kompetente myndigheder udveksler oplysninger, koordinerer og samarbejder med hinanden og,
hvor det er relevant, med Europol med hensyn til påbud om fjernelse, navnlig for at undgå dobbeltarbej-
de, øge koordineringen og undgå forstyrrelser af efterforskninger i forskellige medlemsstater.
2. Medlemsstaternes kompetente myndigheder udveksler oplysninger, koordinerer og samarbejder med de
kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1, litra c) og d), med hensyn til specifikke
foranstaltninger, der træffes i medfør af artikel 5, og sanktioner pålagt i medfør af artikel 18. Medlems-
staterne sikrer, at de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1, litra c) og d), er i
besiddelse af alle relevante oplysninger.
3. Med henblik på stk. 1 tilvejebringer medlemsstaterne passende og sikre kommunikationskanaler eller
-mekanismer for at sikre rettidig udveksling af relevante oplysninger.
4. For at denne forordning kan gennemføres effektivt og for at undgå dobbeltarbejde, kan medlemssta-
terne og hostingtjenesteyderne gøre brug af særlige værktøjer, herunder de værktøjer, som Europol har
etableret, navnlig for at lette:
a) behandling og feedback vedrørende påbud om fjernelse i medfør af artikel 3 og
b) samarbejde med henblik på at fastlægge og gennemføre specifikke foranstaltninger i medfør af
artikel 5.
5. Hvor hostingtjenesteydere bliver bekendt med terrorrelateret indhold, der indebærer en overhængende
livsfare, underretter de omgående de myndigheder, der er kompetente til at efterforske og retsforfølge
strafbare handlinger i de berørte medlemsstater. Hvor det er umuligt at identificere de berørte medlems-
stater, underretter hostingtjenesteyderne kontaktpunktet i medført af artikel 12, stk. 2, i den medlemsstat,
hvor de har deres hovedsæde eller hvor deres retlige repræsentant har ophold eller er etableret, og videre-
25
giver oplysninger vedrørende dette terrorrelaterede indhold til Europol med henblik på hensigtsmæssig
opfølgning.
6. De kompetente myndigheder opfordres til at sende kopier af påbuddene om fjernelse til Europol,
så Europol kan udarbejde en årlig rapport, der indeholder en analyse af de typer af terrorrelateret
indhold, der er genstand for påbud om at fjerne det eller at deaktivere adgangen dertil i medfør af denne
forordning.
Artikel 15
Hostingtjenesteyderes kontaktpunkter
1. Hver hostingtjenesteyder udpeger eller etablerer et kontaktpunkt med henblik på modtagelse af påbud
om fjernelse ved elektroniske midler og deres hurtige behandling i medfør af artikel 3 og 4. Hostingtjene-
steyderen sikrer, at oplysninger om kontaktpunktet gøres offentligt tilgængelige.
2. De i denne artikels stk. 1 nævnte oplysninger angiver de officielle sprog for Unionens institutioner
omhandlet i forordning nr. 1/5815), på hvilke der kan rettes henvendelse til kontaktpunktet, og på hvilke
yderligere udvekslinger om påbud om fjernelse i medfør af artikel 3 skal finde sted. Disse sprog skal
omfatte mindst ét af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor hostingtjenesteyderen har sit hovedsæde,
eller hvor dens retlige repræsentant har ophold eller er etableret.
AFDELING V
GENNEMFØRELSE OG HÅNDHÆVELSE
Artikel 16
Jurisdiktion
1. Den medlemsstat, hvori hostingtjenesteyderens hovedsæde er beliggende, har jurisdiktion med henblik
på artikel 5, 18 og 21. En hostingtjenesteyder, hvis hovedsæde ikke er beliggende i Unionen, anses for at
høre under den medlemsstats jurisdiktion, hvor dens retlige repræsentant har ophold eller er etableret.
2. Hvor en hostingtjenesteyder, der ikke har sit hovedsæde i Unionen, ikke udpeger en retlig repræsentant,
har alle medlemsstater jurisdiktion.
3. Hvor en medlemsstats kompetente myndighed udøver sin jurisdiktion i medfør af stk. 2, underretter
den alle øvrige medlemsstaters kompetente myndigheder.
Artikel 17
Retlig repræsentant
1. En hostingtjenesteyder, der ikke har sit hovedsæde i Unionen, udpeger skriftligt en fysisk eller juridisk
person som sin retlige repræsentant i Unionen med henblik på modtagelse, overholdelse og håndhævelse
af påbud om fjernelse og afgørelser udstedt af de kompetente myndigheder
26
2. Hostingtjenesteyderen tildeler sin retlige repræsentant de beføjelser og ressourcer, der er nødvendige
for at efterkomme disse påbud om fjernelse og afgørelser og samarbejde med de kompetente myndighe-
der.
Den retlige repræsentant skal have ophold i eller være etableret i en af de medlemsstater, hvor hostingtje-
nesteyderen udbyder sine tjenester.
3. Den retlige repræsentant kan drages til ansvar for overtrædelse af denne forordning, uden at det berører
hostingtjenesteyderens ansvar eller retlige skridt mod denne.
4. Hostingtjenesteyderen underretter den i artikel 12, stk. 1, litra d), omhandlede kompetente myndighed i
den medlemsstat, hvor dens retlige repræsentant har ophold eller er etableret, om udpegelsen.
Hostingtjenesteyderen gør oplysninger om den retlige repræsentant offentligt tilgængelige.
AFDELING VI
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 18
Sanktioner
1. Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af hostingtjenesteyderes
overtrædelser af denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anven-
des. Sådanne sanktioner begrænses til imødegåelse af overtrædelser af artikel 3, stk. 3 og 6, artikel 4, stk.
2 og 7, artikel 5, stk. 1, 2, 3, 5 og 6, artikel 6, 7, 10 og 11, artikel 14, stk. 5, artikel 15, stk. 1 og artikel 17.
De i første afsnit omhandlede sanktioner skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og
have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den 7. juni 2022 Kommissionen meddelelse
om disse regler og om disse foranstaltninger og underretter den straks om senere ændringer, der berører
dem.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder, når de træffer afgørelse om, hvorvidt der skal
pålægges en sanktion, og når de fastlægger sanktionernes type og omfang, tager hensyn til alle relevante
omstændigheder, herunder:
a) overtrædelsens art, grovhed og varighed
b) hvorvidt overtrædelsen blev begået forsætligt eller uagtsomt
c) hostingtjenesteyderens tidligere overtrædelser
d) hostingtjenesteyderens finansielle styrke
e) hostingtjenesteyderens grad af samarbejde med de kompetente myndigheder
f) hostingtjenesteyderens art og størrelse, navnlig hvorvidt den er en mikrovirksomhed, en lille
eller mellemstor virksomhed
g) omfanget af hostingtjenesteyderens skyld, idet der tages hensyn til de tekniske og organisatori-
ske foranstaltninger, som hostingtjenesteyderen har truffet for at overholde denne forordning.
27
3. Medlemsstaterne sikrer, at systematisk eller vedvarende manglende overholdelse af forpligtelserne i
medfør af artikel 3, stk. 3, medfører økonomiske sanktioner på op til 4 pct. af hostingtjenesteyderens
globale omsætning for det forudgående regnskabsår.
Artikel 19
Tekniske krav og ændringer af bilagene
1. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
20 med henblik på at supplere denne forordning med de nødvendige tekniske krav til de elektroniske
midler, som de kompetente myndigheder skal anvende til at fremsende påbud om fjernelse.
2. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
20 for at ændre bilagene med henblik på effektivt at imødegå et eventuelt behov for forbedringer af
indholdet af formularerne for påbud om fjernelse og oplyse om, hvorfor det ikke er muligt at efterkomme
påbud om fjernelse.
Artikel 20
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte
betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 19, tillægges Kommissionen for en ubegrænset
periode fra den 7. juni 2022.
3. Den i artikel 19 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parla-
mentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet
i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i
Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke
gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt
medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om
bedre lovgivning.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet
meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i medfør af artikel 19 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet
eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt
til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist
begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to
måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 21
28
Overvågning
1. Medlemsstaterne indsamler oplysninger om de tiltag, der er iværksat i det foregående kalenderår i over-
ensstemmelse med denne forordning, fra deres kompetente myndigheder og hostingtjenesteydere under
deres jurisdiktion, og sender dem til Kommissionen senest den 31. marts hvert år. Disse oplysninger skal
indeholde:
a) antallet af udstedte påbud om fjernelse og antallet af indslag med terrorrelaterede indhold, som er blevet
fjernet eller hvortil adgangen er blevet deaktiveret, samt hvor hurtigt fjernelsen eller deaktiveringen er
sket
b) de specifikke foranstaltninger, der er truffet i medfør af artikel 5, herunder antallet af indslag med
terrorrelaterede indhold, som er blevet fjernet eller hvortil adgangen er blevet deaktiveret, samt hvor
hurtigt fjernelsen eller deaktiveringen er sket
c) antallet af anmodninger om adgang, som en kompetent myndighed har udstedt vedrørende indhold, der
opbevares af hostingtjenesteyderen i medfør af artikel 6
d) antallet af indledte klageprocedurer og tiltag, som hostingtjenesteyderne har iværksat i medfør af artikel
10
e) antallet af indledte sager om administrativ eller retslig prøvelse og de afgørelser, der er truffet af den
kompetente myndighed i overensstemmelse med national ret.
2. Senest den 7. juni 2023 fastlægger Kommissionen et detaljeret program for overvågning af forordnin-
gens output, resultater og virkninger. I overvågningsprogrammet fastlægges de indikatorer, indikatorer og
intervaller, der skal anvendes ved indsamling af data og anden nødvendig dokumentation. Det specificerer
de tiltag, Kommissionen og medlemsstaterne skal iværksætte med hensyn til indsamling og analyse af
data og andre beviser for at overvåge fremskridtene og evaluere denne forordning i medfør af artikel 23.
Artikel 22
Gennemførelsesrapporter
Senest den 7. juni 2023 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om
anvendelsen af denne forordning. Denne rapport skal indeholde oplysninger om overvågning i henhold
til artikel 21, og oplysninger hidrørende fra forpligtelserne vedrørende gennemsigtighed i henhold til
artikel 8. Medlemsstaterne giver Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen
af rapporten.
Artikel 23
Evaluering
Senest den 7. juni 2024 foretager Kommissionen en evaluering af denne forordning og forelægger en
rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om dens anvendelse, herunder om
a) funktionsmåden og effektiviteten af sikkerhedsmekanismerne, navnlig dem fastsat i artikel 4,
stk. 4, artikel 6, stk. 3, og artikel 7-11,
b) virkningen af denne forordnings anvendelse på grundlæggende rettigheder, navnlig ytrings-
og informationsfriheden, respekten for privatlivet og beskyttelsen af personoplysninger, samt
c) denne forordnings bidrag til beskyttelsen af den offentlige sikkerhed.
Hvor det er hensigtsmæssigt, ledsages rapporten af forslag til retsakter.
29
Medlemsstaterne giver Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af rappor-
ten.
Kommissionen vurderer også nødvendigheden og gennemførligheden af at oprette en europæisk platform
om terrorrelateret onlineindhold for at lette kommunikationen og samarbejdet i henhold til denne forord-
ning.
Artikel 24
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tiden-
de.
Den finder anvendelse fra den 7. juni 2022.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. april 2021.
På Europa-Parlamentets vegne
D. M. SASSOLI
Formand
På Rådets vegne
A. P. ZACARIAS
Formand
30
____________
BILAG I
PÅBUD OM FJERNELSE
(artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/784)
I medfør af artikel 3 i forordning (EU) 2021/784 (»forordningen«) skal modtageren af dette påbud
om fjernelse fjerne terrorrelateret indhold eller deaktivere adgangen til terrorrelateret indhold i
alle medlemsstater hurtigst muligt og under alle omstændigheder inden for en time efter at have
modtaget påbuddet om fjernelse.
I medfør af forordningens artikel 6 skal modtageren opbevare indhold og dertil knyttede data, som er
blevet fjernet, eller hvor adgangen er blevet deaktiveret, i seks måneder eller længere på anmodning
fra de kompetente myndigheder eller domstole.
I medfør af forordningens artikel 15, stk. 2 sendes dette påbud om fjernelse på et af de sprog, som
modtageren har valgt.
AFSNIT A:
Den udstedende kompetente myndigheds medlemsstat:
……
NB: Oplysninger om den udstedende kompetente myndighed anføres i afsnit E og F
Modtager og, hvor det er relevant, retlig repræsentant:
……
Kontaktpunkt:
……
Medlemsstaten, hvor hostingtjenesteyderen har sit hovedsæde eller hvor dens retlige repræsentant
har ophold eller er etableret:
……
Tidspunkt og dato for udstedelse af påbud om fjernelse:
……
Sagsnummer på påbuddet om fjernelse:
……
31
AFSNIT B: Terrorrelateret indhold, som skal fjernes eller hvortil adgang skal deaktiveres i
alle medlemsstater hurtigst muligt og i alle tilfælde inden for en time efter modtagelsen af
påbuddet om fjernelse
URL og eventuelle supplerende oplysninger, som muliggør identifikation og den nøjagtig placering
af det terrorrelateret indhold:
……
Begrundelse for, at materialet betragtes som terrorrelateret indhold, jf. forordningens artikel 2, nr. 7.
Materialet (sæt venligst kryds i den eller de relevante bokse):
tilskynder andre til at begå terrorhandlinger, såsom ved forherligelse af terrorhandlinger, ved at slå
lyd for udførelsen af sådanne lovovertrædelser (forordningens artikel 2, nr. 7, litra a)
hverver andre til at begå eller medvirke til at begå terrorhandlinger (forordningens artikel 2, nr. 7,
litra b)
hverver andre til at deltage i en terrorgruppes aktiviteter (forordningens artikel 2, nr. 7, litra c)
oplærer i fremstilling eller brug af sprængstoffer, skydevåben eller andre våben eller skadelige eller
farlige stoffer eller om andre konkrete metoder eller teknikker med henblik på at begå eller medvirke
til at begå terrorhandlinger (forordningens artikel 2, nr. 7, litra d)
udgør en trussel om at begå en af terrorhandlingerne (forordningens artikel 2, nr. 7, litra e)
Supplerende oplysninger for at betragte materialet som terrorrelateret indhold:
……
……
……
AFSNIT C: Oplysninger til indholdsleverandøren
Bemærk venligst, at (sæt venligst kryds i en boks, hvis relevant):
modtageren af hensyn til den offentlige sikkerhed skal afstå fra at underrette indholdsleveran-
døren om fjernelsen eller deaktiveringen af adgang til terrorrelateret indhold
Hvis boksen ikke er relevant, se venligst afsnit G for nærmere oplysninger om muligheden for at
gøre indsigelse mod påbuddet om fjernelse i den udstedende kompetente myndigheds medlemsstat i
henhold til national ret (en kopi af påbuddet om fjernelse skal sendes til indholdsleverandøren, hvis
der anmodes herom).
AFSNIT D: Oplysninger til den kompetente myndighed i medlemsstaten, hvor hostingtjeneste-
yderen har sit hovedsæde eller hvor dens retlige repræsentant har ophold eller er etableret
32
Sæt venligst kryds i den eller de relevante bokse:
Den medlemsstat, hvor hostingtjenesteyderen har sit hovedsæde eller hvor dens retlige repræsen-
tant har ophold eller er etableret, men ikke den udstedende kompetente myndigheds medlemsstat
En kopi af påbuddet om fjernelse sendes til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor
hostingtjenesteyderen har sit hovedsæde eller hvor dens retlige repræsentant har ophold eller er
etableret
AFSNIT E: Nærmere oplysninger om den udstedende kompetente myndighed
Type (sæt venligst kryds i den relevante boks):
dommer, domstol eller undersøgelsesdommer
retshåndhævende myndighed
anden kompetent myndighed venligst udfyld også afsnit F
Nærmere oplysninger om den udstedende kompetente myndighed eller dennes repræsentant, der
bekræfter, at indholdet i påbuddet om fjernelse er nøjagtigt og korrekt:
Udstedende myndigheds navn:
……
Navn på dens repræsentant og stilling (titel/grad):
……
Sag nr.:
……
Adresse:
……
Tlf. (landekode) (områdenummer):
……
Fax (landekode) (områdenummer):
……
E-mailadresse…
Dato…
33
Officielt stempel (hvis et sådant findes) og underskrift1) :
……
AFSNIT F: Kontaktoplysninger til opfølgning
Kontaktoplysninger på den udstedende kompetente myndighed til feedback om tidspunktet for
fjernelse eller deaktivering af adgang eller for yderligere præciseringer:
……
Kontaktoplysninger på den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor hostingtjenesteyderen
har sit hovedsæde eller hvor dens retlige repræsentant har ophold eller er etableret:
……
AFSNIT G: Oplysninger om klagemuligheder
Oplysninger om det kompetente organ eller domstol, frister og procedurer for at gøre indsigelse mod
påbuddet om fjernelse:
Kompetent organ eller domstol, hvorved der kan gøres indsigelse mod påbuddet om fjernelse:
……
Frist for at gøre indsigelse mod påbuddet om fjernelse (dage/måneder fra den):
……
Link til bestemmelser i national lovgivning:
……
1) Underskrift er ikke nødvendig, hvis påbuddet om fjernelse sendes via autentificerede transmissionskanaler, der kan garantere påbuddets autenticitet.
34
____________
BILAG II
FEEDBACK EFTER PÅBUD OM FJERNELSE AF ELLER DEAKTIVERING AF ADGANG TIL
TERRORRELATERET INDHOLD
(artikel 3, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/784)
AFSNIT A:
Modtager af påbud om fjernelse:
……
Kompetent myndighed, der har udstedt påbuddet om fjernelse:
……
Sagsnummer hos den kompetente myndighed, der udstedte påbuddet om fjernelse:
……
Modtagerens sagsnummer:
……
Tidspunkt og dato for modtagelse af påbud om fjernelse:
……
AFSNIT B: Foranstaltninger truffet i overensstemmelse med påbuddet om fjernelse
(Sæt venligst kryds i den relevante boks):
det terrorrelaterede indhold er fjernet
adgang til det terrorrelaterede indhold er deaktiveret i alle medlemsstater
Tidspunkt og dato for de foranstaltninger, der er truffet:
……
AFSNIT C: Modtagerens oplysninger
Navn på hostingtjenesteyderen:
……
ELLER
35
Navn på hostingtjenesteyderens retlige repræsentant:
……
Medlemsstat, hvor hostingtjenesteyderens hovedsæde er beliggende:
……
ELLER
Medlemsstaten, hvor hostingtjenesteyderens retlige repræsentant har ophold eller er etableret:
……
Navn på den autoriserede person:
……
Kontaktpunktets e-mailadresse:
……
Dato:
……
36
____________
BILAG III
OPLYSNINGER OM, HVORFOR DET IKKE ER MULIGT AT EFTERKOMME PÅBUDDET
OM FJERNELSE
(artikel 3, stk. 7 og 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/784)
AFSNIT A:
Modtager af påbuddet om fjernelse:
……
Kompetent myndighed, der har udstedt påbuddet om fjernelse:
……
Sagsnummer hos den kompetente myndighed, der udstedte påbuddet om fjernelse:
……
Modtagerens sagsnummer:
……
Tidspunkt og dato for modtagelse af påbud om fjernelse:
……
AFSNIT B: Manglende efterkommelse
1) Påbuddet kan ikke efterkommes inden for tidsfristen af de følgende grunde (sæt venligst kryds i
den eller de relevante bokse):
force majeure eller de facto umulighed, som ikke kan tilskrives hostingtjenesteyderen, herunder af
objektivt begrundede tekniske eller operationelle årsager
påbuddet om fjernelse indeholder åbenbare fejl
påbuddet om fjernelse indeholder ikke tilstrækkelige oplysninger
2) Giv venligst yderligere oplysninger om grundene til manglende efterkommelse:
……
3) Hvis påbuddet indeholder åbenbare fejl og/eller ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger, rede-
gør venligst for fejlene og de yderligere oplysninger eller præciseringer der er behov for:
……
37
AFSNIT C: Oplysninger om hostingtjenesteyderen eller dennes retlige repræsentant
Navn på hostingtjenesteyderen:
……
ELLER
Navn på hostingtjenesteyderens retlige repræsentant:
……
Navn på den autoriserede person:
……
Kontaktoplysninger (e-mailadresse):
……
Underskrift:
……
Tidspunkt og dato:
……
38
1) EUT C 110 af 22.3.2019, s. 67.
2) Europa-Parlamentets holdning af 17.4.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets førstebehandlingsholdning af 16.3.2021 (EUT C 135 af
16.4.2021, s. 1). Europa-Parlamentets holdning af 28.4.2021 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
3) Kommissionens henstilling (EU) 2018/334 af 1. marts 2018 om foranstaltninger til effektiv bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet (EUT L 63 af
6.3.2018, s. 50).
4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk
handel, i det indre marked (»Direktivet om elektronisk handel«) (EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1).
5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne
om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1).
6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme og om erstatning af Rådets rammeafgørelse
2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse 2005/671/RIA (EUT L 88 af 31.3.2017, s. 6).
7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation
(EUT L 321 af 17.12.2018, s. 36).
8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af
retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1).
9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/302 af 28. februar 2018 om imødegåelse af uberettiget geoblokering og andre former for
forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i det indre marked og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og
(EU) 2017/2394 og af direktiv 2009/22/EF (EUT L 60 I af 2.3.2018, s. 1).
10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske
transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73).
11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde
(Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT L 135
af 24.5.2016, s. 53).
12) Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af
20.5.2003, s. 36).
13) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt
forskrifter for informationssamfundets tjenester (EUT L 241 af 17.9.2015, s. 1).
15) Forordning nr. 1 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område (EFT 17 af 6.10.1958, s. 385).
39
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indhold
1. Indledning
1.1. Lovforslagets baggrund
1.2. Lovforslagets indhold
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Anvendelsesområde
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. TCO-forordningen
2.1.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Den kompetente myndighed
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. TCO-forordningen
2.2.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Sagsbehandling og klageadgang
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. TCO-forordningen
2.3.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.3.1. Partshøring og begrundelse
2.3.3.2. Klageadgang
2.4. Sanktioner
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. TCO-forordningen
2.4.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.3.1. Strafansvar
2.4.3.2. Straffastsættelse
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Natur- og miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
9. Sammenfattende skema
40
1. Indledning
1.1. Lovforslagets baggrund
Nylige terrorangreb i EU har vist, hvordan terrorister mis-
bruger internettet til at træne og rekruttere tilhængere, forbe-
rede og fremme terroraktiviteter, forherlige deres ugerninger
og tilskynde andre til at følge trop og skabe frygt blandt
den almindelige befolkning. Terrorrelateret indhold, der de-
les online til sådanne formål, udbredes bl.a. via hostingtje-
nesteydere, som tillader upload af tredjepartsindhold.
Terrorrelateret onlineindhold har således vist sig at spille en
stor rolle med hensyn til at radikalisere og inspirere såkaldte
"ensomme ulve" til angreb. Indholdet har desuden ikke ale-
ne negative virkninger for enkeltpersoner og for samfundet
som helhed, men det mindsker også internetbrugerens tillid
og påvirker de berørte virksomheders forretningsmodeller
og omdømme.
Terrorister misbruger ikke blot store sociale medieplatforme,
men de misbruger i stigende grad også mindre udbydere, der
udbyder forskellige former for hostingtjenester på globalt
plan. Dette misbrug af internettet understreger internetplat-
formenes særlige samfundsmæssige ansvar for at beskytte
deres brugere mod eksponering af terrorrelateret indhold og
de alvorlige sikkerhedsrisici, som dette indhold udgør for
samfundet som helhed.
På denne baggrund fremsatte Europa-Kommissionen den
12. september 2018 et forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om forebyggelse af udbredelsen af terror-
relateret onlineindhold (KOM (2018) 0640).
Forslaget blev fremsat som en del af Kommissionens sik-
kerhedspakke bestående af tre initiativer, der har til formål
at styrke de nationale retshåndhævende myndigheders mu-
lighed for at bekæmpe terrorisme og grænseoverskridende
kriminalitet. Forordningen supplerer således de eksisterende
frivillige ordninger, der i 2015 blev påbegyndt i regi af EU’s
internetforum mellem medlemsstater og hostingtjenesteyde-
re, ligesom forordningen bygger videre på Kommissionens
henstilling (EU) 2018/334 af 1. marts 2018 om foranstalt-
ninger til effektiv bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet.
Endvidere supplerer forordningen de eksisterende EU-regler
om bekæmpelse af ulovligt indhold på internettet, herunder
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2010/13 af
10. marts 2010 om samordning af visse love og administra-
tive bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovi-
suelle medietjenester (direktivet om audiovisuelle medietje-
nester)1) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EF)
2000/31 af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af infor-
mationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det
indre marked (direktivet om elektronisk handel)2).
Den 29. april 2021 blev Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) 2021/784 af 29. april 2021 om håndtering af
udbredelsen af terrorrelateret indhold online (TCO-forord-
ningen) vedtaget. TCO-forordningen trådte i kraft den 17.
maj 2021 og finder anvendelse fra den 7. juni 2022.
TCO-forordningen har – med henblik på at garantere et
velfungerende digitalt indre marked – til formål at skabe en
klar og harmoniseret retlig ramme til at håndtere misbrug
af hostingtjenester til udbredelse af terrorrelateret indhold
på internettet. Forordningen er således et centralt element i
den fælles europæiske kamp mod terrorisme, ekstremisme
og radikalisering, og med forordningen etableres et fælles
europæisk instrument for alle medlemsstater til dette for-
mål. Forordningen gælder for alle hostingtjenesteydere, der
tilbyder tjenester i EU, uanset om de har hovedsæde i en af
medlemsstaterne.
Med TCO-forordningen bliver det muligt for medlemsstater-
ne at udstede et påbud til hostingtjenesteydere om, at de
inden for én time fra modtagelsen af påbuddet skal fjerne
eller deaktivere terrorrelateret indhold på deres platforme
i alle EU’s medlemsstater. Forordningen stiller endvidere
krav om, at enhver hostingtjenesteyder, der er udsat for ter-
rorrelateret indhold, skal indføre specifikke foranstaltninger
til at beskytte deres tjeneste mod udbredelsen af terrorrelate-
ret indhold, når den nationale kompetente myndighed har
truffet afgørelse om, at hostingtjenesteyderen er eksponeret
for terrorrelateret indhold, jf. nærmere herom pkt. 2.2.2.3
nedenfor.
1.2. Lovforslagets indhold
TCO-forordningen gælder umiddelbart i Danmark og må
som udgangspunkt ikke gennemføres i national ret, jf. ar-
tikel 288 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-
onsmåde (TEUF). Flere bestemmelser i TCO-forordningen
kræver imidlertid, at der foretages visse gennemførelsesfor-
anstaltninger i medlemsstaterne, herunder at der udpeges en
national kompetent myndighed, der skal varetage en række
opgaver efter forordningen. Der skal derudover fastsættes
regler om sanktioner for hostingtjenesteyderes overtrædelse
af en række bestemmelser i forordningen. Danmark er såle-
des forpligtet til at indrette dansk lovgivning i overensstem-
melse med forordningens bestemmelser med virkning fra
den 7. juni 2022, hvor forordningen finder anvendelse.
Lovforslaget har for det første til formål at bringe dansk ret
i overensstemmelse med TCO-forordningen ved at udpege
Rigspolitiet som den kompetente myndighed i Danmark ef-
ter artikel 12, stk. 1, litra a-c, og fastsætte sanktioner for
hostingtjenesteyderes overtrædelse af forordningens artikel
3, stk. 3 og 6, artikel 4, stk. 2 og 7, artikel 5, stk. 1-3, 5 og 6,
artikel 6, 7, 10 og 11, artikel 14, stk. 5, artikel 15, stk. 1, og
artikel 17.
41
Lovforslaget har for det andet til formål at udmønte den
ordning, som er beskrevet i den erklæring, som blev afgivet
af Danmark i forbindelse med Rådets vedtagelse af førstebe-
handlingsholdning til Kommissionens forslag til TCO-for-
ordningen den 16. marts 2021. Erklæringen har følgende
ordlyd:
”Med gentagelse af den fulde støtte til Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning om håndtering af udbredelse af
terrorrelateret indhold online vil Danmark informere om,
at når den kompetente myndighed i Danmark i henhold
til forordningens artikel 4, stk. 1, underrettes om et påbud
om fjernelse af terrorrelateret indhold, der er udstedt af en
kompetent myndighed i en anden medlemsstat, til en dansk
hostingtjenesteyder, vil den danske myndighed underrette
hostingtjenesteyderen om påbuddets retlige virkning i Dan-
mark."3)
Om baggrunden for erklæringen kan bl.a. henvises til Ju-
stitsministeriets besvarelse af 18. februar 2021 af spørgs-
mål nr. 7 fra Folketingets Europaudvalg vedrørende KOM
(2018) 0640 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets For-
ordning om forebyggelse af udbredelsen af terrorrelateret
onlineindhold og Justitsministeriets notat af 23. december
2020 vedrørende politisk aftale om forslag til forordning
om forebyggelse af udbredelsen af terrorrelateret indhold på
nettet (KOM (2018) 0640, bilag 5). Det fremgår bl.a. heraf,
at forordningen indebærer, at en national myndighed i en
anden medlemsstat skal kunne træffe en retligt bindende af-
gørelse i form af f.eks. et påbud om fjernelse af terrorrelate-
ret indhold over for en hostingtjenesteyder med hovedsæde i
Danmark med virkning i Danmark.
En sådan ordning, hvor en udenlandsk myndighed skal have
beføjelse til at udøve myndighed med virkning inden for
det danske territorium, rejser som udgangspunkt spørgsmål
i forhold til det uskrevne grundlovsforbud, hvorefter danske
myndigheder som udgangspunkt anses for enekompetente
til at udøve myndighedsbeføjelser inden for det danske
territorium. Som en undtagelse hertil følger det af grundlo-
vens § 20, at beføjelser, som efter grundloven tilkommer
rigets myndigheder, ved lov i nærmere bestemt omfang
kan overlades til mellemfolkelige myndigheder som f.eks.
EU. Grundlovens § 20 giver derimod ikke adgang til at
overlade beføjelser til andre stater.
Den ordning, der er beskrevet i Danmarks erklæring af 16.
marts 2021, indebærer, at når den kompetente myndighed
i Danmark (Rigspolitiet) i henhold til TCO-forordningen un-
derrettes om et påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold,
der er udstedt af den kompetente myndighed i en anden
medlemsstat, og som er adresseret til en dansk hostingtjene-
steyder, vil Rigspolitiet underrette hostingtjenesteyderen om
påbuddets retlige virkning for så vidt angår Danmark. Et
påbud fra en anden medlemsstats kompetente myndighed til
en dansk hostingtjenesteyder får således først retsvirkning i
Danmark, når den danske hostingtjenesteyder er underrettet
af Rigspolitiet. Denne ordning indebærer, at det i praksis
kan sikres, at reglerne om fjernelse af terrorrelateret indhold
inden for én time i forordningen overholdes inden for ram-
merne af dansk ret.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Anvendelsesområde
2.1.1. Gældende ret
Der er i dag ikke nationale regler for, hvilke forpligtelser
der gælder for hostingtjenesteydere, hvis platform bliver
misbrugt til at udbrede terrorrelateret indhold til offentlighe-
den.
2.1.2. TCO-forordningen
Det følger af TCO-forordningens artikel 1, stk. 2, at forord-
ningen finder anvendelse på hostingtjenesteydere, der udby-
der tjenester i Unionen, uanset hvor deres hovedsæde er
beliggende, i det omfang de udbreder oplysninger til offent-
ligheden.
Ved en »hostingtjenesteyder« forstås en udbyder af tjenester
som defineret i artikel 1, litra b, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om
en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter
samt forskrifter for informationssamfundets tjenester4), der
består i lagringen af oplysninger fra en indholdsleverandør
på dennes anmodning, jf. TCO-forordningens artikel 2, stk.
1. En hostingtjenesteyder er således en udbyder af informa-
tionssamfundstjenester, som lagrer og udbreder oplysninger
og materiale til offentligheden fra en bruger af tjenesten
på dennes anmodning, uanset om lagringen og udbredelsen
til offentligheden af sådanne oplysninger og materiale er
af ren teknisk, automatisk og passiv karakter, jf. præambel-
betragtning 13. Det fremgår af præambelbetragtning 14, at
forordningen f.eks. bør omfatte udbydere af sociale medier,
video, billed- og lyddelingstjenester samt fildeling- og andre
cloudtjenester, for så vidt disse tjenester anvendes til at gø-
re lagrede oplysninger tilgængelige for offentligheden efter
direkte anmodning fra indholdsleverandøren. Derimod bør
udbydere af tjenester såsom cloudinfrastruktur, der leveres
efter anmodning fra andre parter end indholdsleverandører-
ne og kun indirekte gavner disse, ikke være omfattet af
forordningen.
Det afgørende for, om der »udbydes tjenester i Unionen«, er,
at hostingstjenesteyderen gør det muligt for juridiske eller
fysiske personer i en eller flere medlemsstater at gøre brug
af tjenester fra hostingtjenesteyderen. Den blotte kendsger-
ning, at en tjenesteyders websted, e-mailadresse eller andre
kontaktoplysninger kan tilgås i en eller flere medlemsstater,
er dog isoleret set ikke tilstrækkeligt. Der stilles krav om en
”væsentlig tilknytning” til den eller de medlemsstater, hvor
42
tjenesterne stilles til rådighed. En sådan væsentlig tilknyt-
ning anses for at være til stede, hvis hostingtjenesteyderen er
etableret i EU. For hostingtjenesteydere uden for EU vil det
f.eks. være afgørende, om der er et betydeligt antal brugere
i en eller flere medlemsstater, eller om tjenesteudbyderen
målretter sine tjenester mod en eller flere medlemsstater,
f.eks. ved at markedsføre tjenesterne og varetage kundeser-
vicen på den pågældende medlemsstats sprog, eller ved at
udbyde appliktationer i nationale appbutikker, jf. præambel-
betragtning 16.
Begrebet »terrorrelateret indhold« er i TCO-forordningen
artikel 2, stk. 7, defineret som materiale, der indeholder en
eller flere af følgende elementer:
1) Tilskyndelse til at begå en af de terrorhandlinger, der er
omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a)-i), i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 af 15. marts
2017 om bekæmpelse af terrorisme og om erstatning
af Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af
Rådets afgørelse 2005/671/RIA (terrordirektivet), hvor
sådant materiale direkte eller indirekte, f.eks. ved for-
herligelse af terrorhandlinger, slår til lyd for udførelse
af terrorhandlinger, hvorved der skabes fare for, at en
eller flere af sådanne handlinger måtte blive begået.
2) Hvervning af en person eller en gruppe af personer til
at begå eller medvirke til at begå en af de lovovertræ-
delser, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a)-i), i
terrordirektivet.
3) Hvervning af en person eller en gruppe af personer til
at deltage i en terrorgruppes aktiviteter som omhandlet
i artikel 4, litra b, i terrordirektivet.
4) Oplæring i fremstilling eller brug af sprængstoffer, sky-
devåben eller andre våben eller skadelige eller farlige
stoffer eller i andre konkrete metoder eller teknikker
med henblik på at begå eller medvirke til at begå en af
de terrorhandlinger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1,
litra a)-i), i terrordirektivet.
5) Trusler om at begå en af de terrorhandlinger, der er om-
handlet i artikel 3, stk. 1, litra a)-i), i terrordirektivet.
»Udbredelse til offentligheden« af terrorindhold er i TCO-
forordningens artikel 2, stk. 3, defineret som på anmodning
af indholdsleverandøren at stille oplysninger til rådighed for
et potentielt ubegrænset antal personer.
Materiale, som udbredes til offentligheden til uddannelses-
mæssige, journalistiske, kunstneriske eller forskningsmæssi-
ge formål eller med henblik på at forebygge eller bekæmpe
terrorisme, herunder materiale, der er udtryk for polemiske
eller kontroversielle holdninger i den offentlige debat, be-
tragtes ikke som terrorrelateret indhold. En vurdering skal
fastslå det egentlige formål med denne udbredelse, og hvor-
vidt materialet udbredes til offentligheden til de nævnte for-
mål, jf. forordningens artikel 1, stk. 3. Det følger endvidere
af præambelbetragtning nr. 12, at navnlig i tilfælde, hvor
indholdsleverandøren har et redaktionelt ansvar, bør enhver
afgørelse om fjernelse af det udbredte materiale tage hensyn
til de journalistiske standarder, der er fastlagt ved presse-
eller medielovgivning i overensstemmelse med EU-retten,
herunder EU᾽s Charter om Grundlæggende Rettigheder.
TCO-forordningen medfører ikke en ændring af pligten til at
respektere de grundlæggende rettigheder i Traktaten om Den
Europæiske Union artikel 6, og forordningen finder således
anvendelse, uden at det berører grundlæggende principper
vedrørende ytrings- og informationsfriheden, herunder me-
diefriheden og -pluralismen, jf. forordningens artikel 1, stk.
4.
Endelig følger det af artikel 1, stk. 5, at TCO-forordningen
ikke berører direktivet om elektronisk handel og direktivet
om audiovisuelle medietjenester. Endvidere fremgår det, at
for audiovisuelle medietjenester som defineret i artikel 1,
stk. 1, litra a, i direktiv om audiovisuelle medietjenester, har
direktiv om audiovisuelle medietjenester forrang. Dette bør
dog ikke påvirke forpligtelserne i henhold til TCO-forord-
ningen, navnlig vedrørende udbydere af videodelingsplatfor-
mstjenester, jf. TCO-forordningens præambelbetragtning nr.
8.
2.1.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Med TCO-forordningen etableres der en fælles europæisk
ramme for håndtering af misbrug af hostingtjenester til ud-
bredelse af terrorrelateret indhold på internettet.
Da forordningen gælder umiddelbart i medlemsstaterne, skal
forordningens bestemmelser ikke implementeres i Danmark,
jf. TEUF artikel 288. Forordningen kræver dog, at der
fastsættes visse gennemførelsesforanstaltninger i medlems-
staterne, herunder at der udpeges en kompetent national
myndighed, der skal varetage en række opgaver efter for-
ordningen, og at der fastsættes sanktionsbestemmelser for
overtrædelse af en række bestemmelser i forordningen. Det
foreslås på den baggrund, at loven skal supplere forordnin-
gen.
Det foreslås med lovforslagets § 1, stk. 1, at loven skal
supplere reglerne i TCO-forordningen, hvorfor Justitsmini-
steriet finder det mest hensigtsmæssigt, at loven har samme
anvendelsesområde som forordningen. Dette medfører efter
lovforslagets § 2, stk. 2, at loven vil finde anvendelse på
hostingtjenesteydere, der udbyder tjenester i Den Europæ-
iske Union, uanset hvor deres hovedsæde er beliggende, i
det omfang de udbreder oplysninger til offentligheden, jf.
nærmere pkt. 2.1.2 ovenfor.
Justitsministeriet bemærker, at loven således ikke vil finde
anvendelse, i det omfang TCO-forordningen ikke finder an-
vendelse, fordi der f.eks. er tale om materiale, som udbre-
43
des til offentligheden til uddannelsesmæssige, journalistiske,
kunstneriske eller forskningsmæssige formål eller med hen-
blik på at forebygge eller bekæmpe terrorisme, herunder
materiale, der er udtryk for polemiske eller kontroversielle
holdninger i den offentlige debat, som således ikke skal
betragtes som terrorrelateret indhold.
2.2. Den kompetente myndighed
2.2.1 Gældende ret
Der findes i dag ikke regler, der udpeger en dansk kom-
petent myndighed, der skal varetage opgaver i henhold til
TCO-forordningen, herunder udstede påbud til en hosting-
tjenesteyder i andre lande om fjernelse af terrorrelateret ind-
hold på internettet.
Der findes dog bestemmelser i retsplejeloven, hvorefter po-
litiet har mulighed for at blokere adgangen til en hjemme-
side eller beslaglægge hjemmesiden efter forudgående rets-
kendelse, hvis der er grund til at antage, at der fra hjemmesi-
den begås en overtrædelse af straffelovens terrorbestemmel-
ser, jf. nærmere pkt. 2.2.1.2 og 2.2.1.3 nedenfor.
Rigspolitiet og anklagemyndigheden er organisatorisk un-
derlagt Justitsministeriet jf. retsplejelovens § 108 og §
98. Det følger af retsplejelovens § 108, 1. pkt., at justitsmi-
nisteren er politiets øverste foresatte og udøver sin beføjelse
gennem rigspolitichefen og politidirektøren. Endvidere føl-
ger det af retsplejelovens § 98, stk. 1, at justitsministeren
er de offentlige anklagere overordnet og fører tilsyn med
disse. Efter § 98, stk. 3, kan justitsministeren give de offent-
lige anklagere pålæg vedrørende behandlingen af konkrete
sager. Et pålæg i medfør af § 98, stk. 3, vedrørende behand-
ling af konkrete sager skal være skriftligt og ledsaget af en
begrundelse. Endvidere følger det af bestemmelsen, at Fol-
ketingets formand skriftligt skal underrettes om pålægget.
2.2.1.1 Den kompetente myndigheds opgaver
2.2.1.2 Retsplejelovens regler om blokering af hjemmesider
Det følger af retsplejelovens § 791 d, stk. 1, at der kan
ske blokering af en hjemmeside, hvis der er grund til at
antage, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse af
straffelovens §§ 114-114 i, om terrorisme.
Ved »blokering« forstås en ordning, der er rettet mod dan-
ske internetudbydere med henblik på direkte DNS-blokering
fra udbyderens side af hjemmesider med ulovligt materia-
le. DNS-blokering medfører, at forsøg på at opnå adgang til
siden automatisk afvises af internetudbyderen. Bestemmel-
sen forudsætter, at afvisningen vil være ledsaget af en tekst,
hvoraf det fremgår, at politiet har opnået rettens kendelse
til at blokere den pågældende hjemmeside, og at eventuel-
le indsigelser kan rettes til politiet, jf. Folketingstidende
2016-17, tillæg A, L 192 som fremsat, s. 32.
Kravet om, at der skal være »grund til at antage«, skal
forstås i overensstemmelse med det tilsvarende udtryk i
retsplejelovens §§ 803 og 804 om beslaglæggelse over for
ikke-mistænkte og edition, jf. Folketingstidende 2016-17,
tillæg A, L 192 som fremsat, s. 32.
Kravet om, at »der fra hjemmesiden begås en overtrædel-
se af straffelovens §§ 114-114 i«, indebærer, at siden skal
indeholde tekst, video eller lyd mv., der udgør en sådan
overtrædelse, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 192
som fremsat, s. 32.
Det følger af retsplejelovens § 791, d, stk. 2, at en afgørelse
om blokering af en hjemmeside træffes af retten ved kendel-
se efter politiets begæring. I kendelsen anføres de konkrete
omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne
for indgrebet er opfyldt. Kendelsen kan til enhver tid omgø-
res.
Politiet forudsættes at foretage underretning af den, som
indgrebet retter sig mod, dvs. lejeren af den hjemmeside (re-
gistranten), som retten har givet tilladelse til at blokere. In-
deholder hjemmesiden ikke kontaktoplysninger, og kan poli-
tiet ikke umiddelbart fremskaffe disse oplysninger på anden
vis, kan underretning undlades. Underretning af personer i
udlandet vil ske efter de almindelige retshjælpsregler om
underretning til personer i andre lande.
Det forudsættes endvidere, at politiet hurtigst muligt skal
fjerne blokeringen, hvis politiet bliver bekendt med, at
grundlaget for kendelsen ikke længere er til stede, f.eks. for-
di det ulovlige indhold er fjernet fra hjemmesiden. Politiet
er dog ikke hermed pålagt en pligt til løbende at kontrollere
indholdet af de blokerede hjemmesider.
Det følger endvidere af retsplejelovens § 791, d, stk. 3, at
blokering ikke må foretages, såfremt indgrebet står i misfor-
hold til sagens betydning og den ulempe, som indgrebet må
antages at medføre. Der skal således foretages en proportio-
nalitetsafvejning, inden der træffes afgørelse om blokering.
Det fremgår af retsplejelovens § 791 d, stk. 4, at det påhviler
udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
og administratorer af internetdomæner at bistå politiet med
at gennemføre blokering af en hjemmeside. Det indebærer
bl.a., at udbyderne skal iværksætte en DNS-blokering af den
hjemmeside, som rettens kendelse vedrører.
Det påhviler udbydere af elektroniske kommunikationsnet
og -tjenester samt administratorer af internetdomæner at bi-
stå politiet ved gennemførelsen af kendelser efter stk. 2. Af-
44
viser udbyderen eller administratoren uden lovlig grund at
bistå politiet, finder bestemmelsen i retsplejelovens § 178
(om anvendelse af tvangsmidler imod vidner) tilsvarende
anvendelse, jf. bestemmelsens stk. 4.
Fremsætter den, mod hvem indgrebet retter sig, anmodning
herom, skal politiet snarest muligt forelægge sagen for ret-
ten. Retten afgør ved kendelse, om indgrebet skal oprethol-
des, jf. bestemmelsens stk. 5.
2.2.1.3. Retsplejelovens regler om beslaglæggelse
I sager om efterforskning af lovovertrædelser, som ikke er
omfattet af retsplejelovens § 791 d, stk. 1, vil politiet kunne
foretage beslaglæggelse af dokumenter på en hjemmeside.
Det følger af retsplejelovens § 803, stk. 1, at genstande,
som en person, der ikke er mistænkt, har rådighed over,
kan beslaglægges som led i efterforskningen af en lovov-
ertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, hvis der er
grund til at antage, at genstanden kan tjene som bevis, bør
konfiskeres eller ved lovovertrædelsen er fravendt nogen,
som kan kræve den tilbage. Efter praksis omfatter genstande
også dokumenter på hjemmesider, og der kan derfor ske
beslaglæggelse heraf, jf. f.eks. Højesterets kendelse af 13.
april 2007 som gengivet i UfR 2007.1831H.
Afgørelse om beslaglæggelse træffes af retten ved kendelse
efter politiets begæring, jf. retsplejelovens § 806, stk. 1 og
2. Såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, hvis retsken-
delse skulle indhentes, kan politiet træffe beslutning om
beslaglæggelse. Fremsætter den, mod hvem indgrebet retter
sig, anmodning herom, skal politiet snarest muligt og inden
24 timer forelægge sagen for retten, der ved kendelse afgøre
om indgrebet kan godkendes, jf. bestemmelsens stk. 4.
En retskendelse sendes til administratoren af den pågælden-
de hjemmeside (DK Hostmaster), hvorefter administratoren
træffer de fornødne tekniske foranstaltninger til at overføre
rettighederne til hjemmesiden til politiet. Hvis man herefter
forsøger at tilgå hjemmesiden, vil man typisk blive mødt
med en besked om, at rettighederne til hjemmesiden er over-
ført til politiet.
Beslaglæggelse af hjemmesider er hovedsageligt blevet an-
vendt af politiet i sager, hvor hjemmesiden administreres
i Danmark. Det vil i praksis være hjemmesider, der ender
på ". dk.", som administreres af DK Hostmaster. I det om-
fang, der er tale om en hjemmeside, som administreres i
udlandet, kan det i praksis være vanskeligt at gennemføre
en beslaglæggelse, idet det kræver bistand fra det land, hvor
hjemmesiden administreres. Det er muligt at anmode uden-
landske myndigheder om retshjælp til gennemførelsen af en
beslaglæggelse af en udenlandsk hjemmeside, men det er
ofte meget tidskrævende, og erfaringsmæssigt er der lande,
hvor det ikke er muligt at få en sådan retskendelse.
2.2.2. TCO-forordningen
2.2.2.1 Udpegning af den kompetente myndighed
Det følger af TCO-forordningens artikel 12, stk. 1, at med-
lemsstaterne skal udpege en eller flere myndigheder, der er
kompetent til at a) udstede påbud om fjernelse af terrorrela-
teret indhold i medfør af artikel 3, b) kontrollere påbud om
fjernelse i medfør af artikel 4, c) føre tilsyn med gennemfø-
relsen af specifikke foranstaltninger i medfør af artikel 5, og
d) pålægge sanktioner i medfør af artikel 18.
Udpegningen af en national kompetent myndighed bør ik-
ke nødvendigvis indebære, at der skal oprettes en ny myn-
dighed, og det bør være muligt at udpege et eksisterende
organ. Medlemsstaterne kan ved udpegningen af den eller
de kompetente myndigheder frit vælge administrative, rets-
håndhævende eller retslige myndigheder, jf. præambelbe-
tragtning 35.
Medlemsstaterne skal i medfør af TCO-forordningens arti-
kel 12, stk. 2, sikre, at et kontaktpunkt udpeges eller etable-
res inden for deres kompetente myndigheder, jf. artikel 12,
stk. 1, litra a, til at behandle anmodninger om præcisering
og feedback for så vidt angår påbud om fjernelse af terror-
relateret indhold, der er udstedt af disse. Oplysninger om
kontaktpunktet skal gøres offentligt tilgængelige.
Det følger af TCO-forordningens artikel 13, stk. 1, at med-
lemsstaterne skal sikre, at deres kompetente myndigheder
har de nødvendige beføjelser og tilstrækkelige ressourcer til
at nå målene og til at opfylde deres forpligtelser i henhold
til forordningen. Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at
deres kompetente myndigheder kan varetage deres opgaver
på en objektiv og ikkediskriminerende måde med fuld re-
spekt for grundlæggende rettigheder, og at de kompetente
myndigheder ikke søger eller modtager instrukser fra noget
andet organ i forbindelse med udøvelsen af de opgaver i
henhold til artikel 12, stk. 1, jf. TCO-forordningens artikel
13, stk. 2.
2.2.2.2 Den kompetente myndigheds opgaver
2.2.2.2.1 Påbud om fjernelse
Efter TCO-forordningens artikel 3, stk. 1, kan den kompe-
tente myndighed i enhver medlemsstat udstede et påbud
til hostingtjenesteydere, der udbyder onlinetjenester i EU,
om at fjerne terrorrelateret indhold på deres platforme el-
ler deaktivere adgangen til sådant materiale i samtlige med-
lemsstater.
Hvis den relevante kompetente myndighed ikke tidligere
45
har udstedt et påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold
til en hostingtjenesteyder, skal den kompetente myndighed
give hostingtjenesteyderen oplysninger om procedurer og
gældende frister mindst 12 timer inden, den kompetente
myndighed udsteder et påbud om fjernelse af terrorrelateret
indhold, medmindre der er tale om en behørigt begrundet
nødsituation, jf. artikel 3, stk. 2. Det fremgår af præam-
belbetragtning 17, at behørigt begrundede nødsituationer
er situationer, hvor fjernelsen af eller deaktiveringen af ad-
gang til det terrorrelaterede indhold mere end én time efter
modtagelsen af påbuddet om fjernelse vil medføre alvorlig
skade. Dette er bl.a. tilfældet ved overhængende fare for en
persons liv eller fysiske integritet, eller når sådant indhold
viser igangværende begivenheder, der medfører skade på en
persons liv eller fysiske integritet. Det er den kompetente
myndighed, der afgør, om en situation udgør en nødsitua-
tion. Denne beslutning skal fremgå af påbuddet om fjernel-
se.
Påbuddet om fjernelse skal bl.a. omfatte en tilstrækkeligt de-
taljeret begrundelse for, hvorfor indholdet, som skal fjernes,
eller hvortil adgang skal deaktiveres, betragtes som værende
terrorrelateret indhold, og en henvisning til den relevante
type af terrorrelateret indhold, jf. forordningens artikel 3,
stk. 4, litra b. Det følger endvidere af artikel 3, stk. 4,
litra c, at påbuddet skal indeholde oplysninger om indhol-
dets placering ved at angive den nøjagtige internetadresse
(URL) og om nødvendigt eventuelle andre supplerende op-
lysninger til identifikation af det terrorrelaterede indhold,
såsom et screenshot af det pågældende indhold. Herudover
skal påbuddet bl.a. indeholde letforståelige oplysninger om
hostingtjenesteyderens og indholdsleverandørens klagemu-
ligheder, herunder oplysninger om muligheden for at klage
til den kompetente myndighed og retslig prøvelse samt kla-
gefristerne, jf. artikel 3, stk. 4, litra f. Begrundelsen bør såle-
des sætte hostingtjenesteyderen og i sidste ende indholdsle-
verandøren i stand til effektivt at udøve deres ret til retlig
prøvelse, jf. præambelbetragtning nr. 18.
Hostingtjenesteyderen skal fjerne eller deaktivere adgangen
til det terrorrelaterede indhold i alle medlemsstater hurtigst
muligt og under alle omstændigheder inden for én time ef-
ter modtagelse af et påbud om fjernelse af terrorrelateret
indhold, jf. TCO-forordningens artikel 3, stk. 3. Hostingtje-
nesteyderen skal herefter uden unødigt ophold underrette
den kompetente myndighed om, at indholdet er blevet fjer-
net, eller at adgangen til indholdet er blevet deaktiveret
samt tidspunktet for dette, jf. forordningens artikel 3, stk.
6. Underretningen skal ske ved hjælp af en formular, der er
indsat som bilag II (”Feedback efter påbud om fjernelse af
eller deaktivering af adgang til terrorrelateret indhold”) til
TCO-forordningen.
Hvis en hostingtjenesteyder ikke kan efterkomme et påbud
om fjernelse på grund af force majeure eller faktisk umulig-
hed, som ikke kan tilskrives hostingtjenesteyderen, herunder
af objektivt begrundede tekniske eller operationelle årsager,
skal hostingtjenesteyderen uden unødigt ophold oplyse den
kompetente myndighed, der har udstedt påbuddet om fjer-
nelse, herom, jf. TCO-forordningens artikel 3, stk. 7. Det
samme gælder, hvis hostingtjenesteyderen ikke kan efter-
komme et påbud om fjernelse, fordi det indeholder åbenba-
re fejl eller ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til,
at påbuddet kan efterkommes, jf. artikel 3, stk. 8. Hosting-
tjenesteyderen skal underrette den kompetente myndighed
og anmode om den nødvendige forklaring af påbuddet ved
hjælp af en formular, der er indsat som bilag 3 (”Oplysnin-
ger om, hvorfor det ikke er muligt at efterkomme påbuddet
om fjernelse”) til TCO-forordningen.
2.2.2.2.2 Procedure for grænseoverskridende påbud om fjer-
nelse
Hvor hostingtjenesteyderen ikke har sit hovedsæde eller sin
retlige repræsentant i den medlemsstat, hvor den kompeten-
te myndighed, der har udstedt påbuddet om fjernelse af
terrorrelateret indhold, er beliggende, skal den kompetente
myndighed, samtidig med at påbuddet sendes til hostingtje-
nesteyderen, sende en kopi af påbuddet om fjernelse til den
kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor hostingtje-
nesteyderen har sit hovedsæde, eller hvor dens retlige repræ-
sentant har ophold eller er etableret, jf. TCO-forordningens
artikel 4, stk. 1.
Såfremt en hostingtjenesteyder modtager et påbud om fjer-
nelse, skal den tage de foranstaltninger, der er fastsat i for-
ordningens artikel 3, samt de nødvendige foranstaltninger
for at være i stand til at kunne genindsætte eller genetablere
adgang til indholdet, jf. forordningens artikel 4, stk. 2.
Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor ho-
stingtjenesteyderen har sit hovedsæde, eller hvor dens retli-
ge repræsentant har ophold eller er etableret, kan af egen
drift inden for 72 timer efter modtagelse af kopien af påbud-
det om fjernelse kontrollere, om påbuddet udgør et alvorligt
eller åbenbart brud på TCO-forordningen eller grundlæg-
gende rettigheder i EU’s Charter om grundlæggende rettig-
heder, jf. forordningens artikel 4, stk. 3. I så fald vedtager
den kompetente myndighed inden for samme tidsperiode
en begrundet afgørelse herom. Den kompetente myndighed
skal forud for, at en sådan afgørelse træffes, underrette den
udstedende kompetente myndighed om sin hensigt og om
begrundelsen for afgørelsen, jf. artikel 4, stk. 5.
Hvis den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor
hostingtjenesteyderen har sit hovedsæde, eller dens retlige
repræsentant har ophold eller er etableret, træffer en begrun-
det afgørelse om, at påbuddet om fjernelse udgør et alvorligt
eller åbenbart brud på forordningen eller grundlæggende
rettigheder i EU’s Charter om grundlæggende rettigheder,
skal dette straks meddeles til den udstedende kompetente
myndighed, hostingtjenesteyderen, indholdsleverandøren og
46
Europol, hvorefter påbuddet om fjernelse ikke længere er
juridisk bindende, jf. forordningens artikel 4, stk. 6. Ho-
stingtjenesteyderen genindsætter omgående indholdet eller
genaktiverer adgangen dertil, efter at have modtaget en af-
gørelse, der fastslår en overtrædelse meddelt i overensstem-
melse med stk. 6, jf. artikel 4, stk. 7. Dette berører dog
ikke muligheden for at håndhæve vilkår og betingelser i
overensstemmelse med EU-retten og national ret.
En hostingtjenesteyder og en indholdsleverandør har ret til
inden for 48 timer efter modtagelse af et påbud om fjernelse
af terrorrelateret indhold eller oplysninger herom i medfør af
forordningens artikel 11, stk. 2, at indgive en begrundet an-
modning til de kompetente myndigheder i den medlemsstat,
hvor hostingtjenesteyderen har sit hovedsæde, eller hvor
den retlige repræsentant har ophold eller er etableret, om
at kontrollere, om påbuddet udgør et alvorligt eller åbenbart
brud på forordningen eller grundlæggende rettigheder i EU’s
Charter om grundlæggende rettigheder, jf. artikel 4, stk.
4. Den kompetente myndighed skal inden for 72 timer efter
modtagelse af anmodningen træffe en begrundet afgørelse
efter at have kontrolleret påbuddet om fjernelse med angi-
velse af dens konklusioner om, hvorvidt der er tale om en
overtrædelse.
2.2.2.2.3. Specifikke foranstaltninger
Det fremgår af TCO-forordningens artikel 12, stk. 1, litra c,
at den kompetente myndighed skal føre tilsyn med gennem-
førelsen af specifikke foranstaltninger i medfør af artikel
5. Ifølge TCO-forordningens artikel 5, stk. 1, skal hosting-
tjenesteydere, der eksponeres for terrorrelateret indhold som
omhandlet i stk. 4, hvor det er relevant, i deres vilkår og be-
tingelser medtage og anvende bestemmelser om håndtering
af misbrug af deres tjenester til udbredelse af terrorrelateret
indhold online. Dette skal ske på en omhyggelig, forholds-
mæssig og ikkediskriminerende måde og under behørig hen-
syntagen til brugernes grundlæggende rettigheder, herunder
navnlig ytrings- og informationsfriheden, der er af grund-
læggende betydning i et åbent og demokratisk samfund.
En hostingtjenesteyder anses efter forordningens artikel 5,
stk. 4, for at være eksponeret for terrorrelateret indhold,
når den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor
hostingtjenesteyderen har hovedsæde, eller hvor dens repræ-
sentant har ophold eller er etableret, træffer afgørelse her-
om og underretter hostingtjenesteyderen om afgørelsen. Af-
gørelsen skal baseres på objektive kriterier, som f.eks. at
hostingtjenesteyderen har modtaget to eller flere påbud om
fjernelse af terrorrelateret indhold inden for de seneste 12
måneder.
Hvis en hostingtjenesteyder eksponeres for terrorrelateret
indhold, skal hostingtjenesteyderen efter TCO-forordnin-
gens artikel 5, stk. 2, træffe specifikke foranstaltninger for
at beskytte deres tjenester mod udbredelse af terrorrelateret
indhold til offentligheden. Valget af de konkrete foranstalt-
ninger ligger hos hostingtjenesteyderen, men kan omfatte en
eller flere af følgende foranstaltninger:
a) Passende tekniske og operationelle foranstaltninger el-
ler kapaciteter såsom passende bemanding eller tekni-
ske midler til at identificere og hurtigt fjerne eller deak-
tivere adgangen til terrorrelateret indhold.
b) Let tilgængelige og brugervenlige mekanismer, så bru-
gere kan rapportere muligt terrorrelateret indhold til
hostingtjenesteyderen.
c) Alle andre mekanismer, der kan øge kendskabet til ter-
rorrelateret indhold på dens tjenester, såsom mekanis-
mer til brugermoderation.
d) Enhver anden foranstaltning, som hostingtjenesteyde-
ren finder hensigtsmæssig til at håndtere fremkomsten
af terrorrelateret indhold på sine tjenester.
Enhver foranstaltning, som en hostingtjenesteyder træffer
som følge af eksponering for terrorrelateret indhold, skal
leve op til følgende krav, jf. artikel 5, stk. 3:
a) De skal være effektive til at afbøde niveauet for ekspo-
nering for terrorrelateret indhold.
b) De skal være målrettede og forholdsmæssige, idet der
navnlig tages hensyn til, hvor alvorlig graden af ekspo-
nering på hostingtjenesteyderens tjenester for terrorre-
lateret indhold er, samt de tekniske og operationelle
kapaciteter, den finansielle styrke, antal brugere af ho-
stingtjenesteyderens tjenester og den mængde indhold,
de leverer.
c) De skal anvendes under fuld hensyntagen til brugernes
rettigheder og legitime interesser, navnlig brugernes
grundlæggende rettigheder vedrørende ytrings- og in-
formationsfrihed, respekt for privatlivet og beskyttelse
af personoplysninger.
d) De skal anvendes på en omhyggelig og ikkediskrimine-
rende måde.
Hvor de specifikke foranstaltninger omfatter brugen af tek-
niske foranstaltninger, skal der træffes passende og effekti-
ve sikkerhedsforanstaltninger, navnlig gennem menneskeligt
tilsyn og kontrol, for at sikre nøjagtighed og undgå fjernelse
af materiale, der ikke er terrorrelateret.
Efter forordningens artikel 5, stk. 5, skal en hostingtjene-
steyder, der efter stk. 4, har modtaget en afgørelse om, at
den anses for at være eksponeret for terrorindhold, senest tre
måneder efter modtagelsen af afgørelsen og derefter hvert
år aflægge rapport til den kompetente myndighed om de
specifikke foranstaltninger, som den har truffet eller agter
at træffe for at imødegå eksponeringen, jf. bestemmelsens
stk. 2 og 3. Underretningsforpligtelsen ophører, når den
kompetente myndighed på baggrund af en anmodning fra
hostingtjenesteyderen træffer afgørelse om, at hostingtjene-
steyderen ikke længere er at betragte om værende ekspone-
ret for terrorrelateret indhold. Den kompetente myndighed
skal træffe afgørelse inden for tre måneder efter modtagel-
47
sen af en sådan anmodning fra hostingtjenesteyderen, jf.
artikel 5, stk. 7.
Hvis den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor
hostingtjenesteyderen har hovedsæde, finder, at de foran-
staltninger, som hostingtjenesteyderen har truffet, ikke er
tilstrækkelige, træffer den kompetente myndighed afgørelse
om, at hostingtjenesteyderen skal træffe de nødvendige for-
anstaltninger, jf. forordningens artikel 5, stk. 6. Den nærme-
re afgørelse af, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes,
forbliver hos hostingtjenesteyderen.
Krav om at træffe specifikke foranstaltninger efter forord-
ningens artikel 5 medfører ikke en generel forpligtelse for
hostingtjenesteydere til at overvåge det indhold, som ho-
stingtjenesteyderne fremsender eller lagrer, eller en generel
forpligtelse til at aktivt at undersøge forhold eller omstæn-
digheder, der tyder på ulovlig aktivitet, jf. artikel 5, stk.
8. Krav om at træffe specifikke foranstaltninger omfatter
heller ikke en forpligtelse for hostingtjenesteyderen til at
bruge automatiserede værktøjer.
2.2.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
2.2.3.1. Udpegning af kompetent myndighed
Det følger af TCO-forordningens artikel 12, stk. 1, at hver
medlemsstat udpeger den eller de kompetente myndigheder,
der skal varetage de opgaver, som er nævnt i bestemmelsen.
Lovforslaget har bl.a. til formål at udpege den kompetente
myndighed i Danmark. Den kompetente myndighed skal
varetage en række opgaver, der efter Justitsministeriets vur-
dering mest hensigtsmæssigt varetages af en myndighed, der
har erfaring med løsningen af forvaltningsretlige opgaver,
og som har viden inden for terrorområdet.
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed i Danmark, der
understøtter politikredsenes arbejde og koordinerer politiets
indsats på landsplan. Rigspolitiet har således som forvalt-
ningsmyndighed erfaring med varetagelsen af den type op-
gaver, som den kompetente myndighed i henhold til TCO-
forordningen skal varetage.
Derudover har Rigspolitiet allerede i dag et tæt samarbejde
med Danmarks nationale sikkerheds- og efterretningstjene-
ste Politiets Efterretningstjeneste (PET) om identifikation og
vurdering af terrorrelateret indhold. Rigspolitiets organisato-
riske tilknytning til PET muliggør herved, at Rigspolitiet
ved varetagelsen af sine forpligtelser kan inddrage PET i
relevant omfang og modtage væsentlig bistand i forbindelse
med bl.a. identifikation, monitorering, vurdering og indbe-
retning af terrorrelateret indhold. Rigspolitiets samarbejde
med PET på dette område vil ligeledes kunne sikre, at der
foretages en vurdering af, om fjernelse af terrorrelateret ind-
hold strider imod hensyn til igangværende efterforskning, jf.
TCO-forordningens artikel 14. Sådanne hensyn vil dog ale-
ne kunne inddrages i forbindelse med Rigspolitiets udstedel-
se af påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold, og ikke
når Rigspolitiet underretter en dansk hostingtjenesteyder om
et påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold fra en anden
medlemsstat efter dette lovforslags § 3, stk. 1.
Det foreslås på denne baggrund i lovforslagets § 2, stk. 1,
at Rigspolitiet udpeges som kompetent myndighed i henhold
til TCO-forordningens artikel 12, stk. 1, litra a-c. Dette inde-
bærer, at Rigspolitiet vil få kompetence til at udstede påbud
om fjernelse i medfør af forordningens artikel 3, kompeten-
ce til at kontrollere påbud om fjernelse i medfør af artikel
4 samt kompetence til at føre tilsyn med gennemførelsen af
specifikke foranstaltninger i medfør af artikel 5.
Det bemærkes i den forbindelse, at det efter gældende ret
er anklagemyndigheden, der under visse betingelser kan
udstede bødeforelæg efter retsplejelovens § 832, og det er
domstolene, der pålægger sanktioner ved afsigelsen af straf-
fedomme. Anklagemyndigheden og domstolene er således
efter gældende ret allerede kompetente til at pålægge sankti-
oner i medfør af TCO-forordningens artikel 18, jf. artikel
12, stk. 1, litra d. Mulighederne for udstedelse af bødefore-
læg er beskrevet nærmere under pkt. 2.4.3 nedenfor.
I det omfang Rigspolitiet som kompetent myndighed i Dan-
mark får mistanke om en overtrædelse af de bestemmelser
i forordningen, der er strafbelagt med dette lovforslag, skal
Rigspolitiet indgive en anmeldelse til den stedlige politi-
kreds, der herefter inden for strafferetsplejens rammer kan
efterforske sagen og tage stilling til, om der skal ske straf-
forfølgning. Det vil efter de almindelige regler om ansvars-
fordelingen mellem politiet og anklagemyndigheden betyde,
at sagerne vil skulle afgøres af den stedlige anklagemyndig-
hed.
TCO-forordningens artikel 13, stk. 2, indeholder en forplig-
telse for medlemsstaterne til at sikre, at den kompetente
myndighed bl.a. udfører opgaverne i henhold til forordnin-
gen på en objektiv og ikkediskriminerende måde, ligesom
den kompetente myndighed ikke må søge eller modtage
instrukser fra andre organer i forbindelse hermed.
Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at Rigspolitiet
og anklagemyndigheden organisatorisk er underlagt Justits-
ministeriet, og at justitsministeren efter reglerne i retspleje-
loven kan give pålæg vedrørende behandlingen af konkrete
sager. Skiftende justitsministre har imidlertid været yderst
tilbageholdende med at anvende denne beføjelse, hvorfor
det er Justitsministeriets vurdering, at de gældende regler i
bl.a. retsplejeloven og forvaltningsloven reelt indeholder til-
fredsstillende garantier, der sikrer Rigspolitiets og anklage-
48
myndighedens uafhængighed. Justitsministeriet finder imid-
lertid, at TCO-forordningens artikel 13, stk. 2, indeholder
en forpligtelse til – gennem nationale regler – at sikre de
kompetente myndigheder fuld uafhængighed i deres udøvel-
se af beføjelser mv. efter forordningen. Det bemærkes i
den forbindelse, at der efter TCO-forordningens præambel-
betragtning nr. 35 ikke er noget til hinder for, at der udpeges
et allerede eksisterende organ som kompetent myndighed.
Det foreslås derfor med lovforslagets § 2, stk. 2, at Rigspo-
litiet og anklagemyndigheden udfører deres opgaver i hen-
hold til loven og TCO-forordningen i fuld uafhængighed,
og at de ikke må søge eller modtage instrukser fra andre
organer i forbindelse med udførelsen af deres opgaver i
henhold til TCO-forordningens artikel 12, stk. 1, litra a-d.
Dette indebærer, at Rigspolitiet, der efter lovforslagets § 2,
stk. 1, foreslås udpeget som national kompetent myndighed i
henhold til forordningens artikel 12, stk. 1, litra a-c, vil være
uafhængig i overensstemmelse med forordningens krav her-
om. Anklagemyndigheden og domstolene er efter gældende
ret allerede kompetente til at pålægge sanktioner i medfør
af artikel 18 i TCO-forordningen, jf. artikel 12, stk. 1, litra
d. Den foreslåede § 2, stk. 2, sikrer, at anklagemyndigheden
vil være uafhængig i overensstemmelse med forordningens
krav. Lovforslagets § 2, stk. 2, vil således være lex specialis
i forhold til retsplejelovens §§ 98 og 108.
2.2.3.2. Den kompetente myndigheds opgaver
Lovforslaget indebærer for det første, at Rigspolitiet efter
TCO-forordningens artikel 12, stk. 1, litra a, jf. artikel 3,
vil kunne udstede et påbud til hostingtjenesteudbydere, der
udbyder onlinetjenester i EU, om at fjerne terrorrelateret
indhold på deres platforme eller deaktivere adgangen til
sådant materiale i samtlige medlemsstater inden for én time
efter modtagelsen af påbuddet. Påbuddet vil skulle udstedes
i overenstemmelse med forordningens artikel 3, jf. nærmere
pkt. 2.2.2.2.1 ovenfor.
Lovforslaget indebærer for det andet, at Rigspolitiet efter
TCO-forordningens artikel 12, stk. 1, litra b, jf. artikel 4,
vil skulle kontrollere påbud om fjernelse. Det bemærkes i
den forbindelse, at forordningens artikel 4, stk. 1, indebærer,
at en national myndighed i en anden medlemsstat skal kun-
ne træffe en retligt bindende afgørelse i form af f.eks. et
påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold over for en ho-
stingtjenesteyder med hovedsæde i Danmark med virkning i
Danmark. En sådan ordning, hvor en udenlandsk myndighed
skal have beføjelse til at udøve myndighed med virkning
inden for det danske territorium, rejser som udgangspunkt
spørgsmål i forhold til det uskrevne grundlovsforbud, hvor-
efter danske myndigheder som udgangspunkt anses for ene-
kompetente til at udøve myndighedsbeføjelser inden for det
danske territorium.
Rigspolitiet vil således skulle administrere den ordning for
forordningens anvendelse i dansk ret, som er skitseret i Dan-
marks erklæring af 16. marts 2021, jf. nærmere pkt. 1.2
ovenfor.
I overensstemmelse hermed foreslås det med lovforslagets §
3, stk. 1, at når Rigspolitiet i henhold til TCO-forordningens
artikel 4, stk. 1, underrettes om et påbud om fjernelse af
terrorrelateret indhold, der er udstedt af den kompetente
myndighed i en anden medlemsstat, og som er adresseret
til en hostingtjenesteyder med hovedsæde i Danmark eller
til en hostingtjenesteyders retlige repræsentant i Danmark,
skal Rigspolitiet underrette hostingtjenesteyderen eller den
retlige repræsentant om påbuddets retlige virkning for så
vidt angår Danmark.
Bestemmelsen indebærer, at et påbud fra en anden medlems-
stats kompetente myndighed til en dansk hostingtjenestey-
der får retsvirkning for så vidt angår Danmark, når den
danske hostingtjenesteyder er underrettet herom af Rigspo-
litiet. Dette gælder uanset, at den danske hostingtjenestey-
der og Rigspolitiet modtager påbuddet fra den udenlandske
kompetente myndighed på samme tid, jf. forordningens arti-
kel 4, stk. 1. Det er således en forudsætning for, at en dansk
hostingtjenesteyder kan ifalde ansvar for ikke at efterkomme
et påbud efter TCO-forordningens artikel 3, stk. 1, om fjer-
nelse eller deaktivering efter artikel 3, stk. 3, at Rigspolitiet
har underrettet hostingtjenesteyderen om påbuddets retlige
virkning for så vidt angår Danmark.
Det bemærkes, at underretningsordningen ikke er til hinder
for, at hostingtjenesteyderen kan ifalde ansvar for ikke at
efterkomme et påbud efter TCO-forordningens artikel 3, stk.
1, om fjernelse eller deaktivering efter artikel 3, stk. 3, for så
vidt angår de øvrige EU-medlemsstater. Påbuddet har såle-
des retlig virkning for så vidt angår de øvrige medlemsstater
i overensstemmelse med TCO-forordningen, uanset om der
er sket underretning til den danske hostingtjenesteyder i
henhold til lovforslagets § 3, stk. 1.
Efter lovforslagets § 3, stk. 2, skal underretning efter be-
stemmelsens stk. 1 ske umiddelbart efter, at Rigspolitiet er
blevet underrettet om påbuddet.
Det bemærkes i den forbindelse, at TCO-forordningens arti-
kel 3, stk. 3, indeholder en forpligtelse til at fjerne terrorre-
lateret indhold hurtigst muligt og inden for én time, og at
denne tidsfrist begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor den
danske hostingtjenesteyder modtager påbuddet fra den uden-
landske myndighed. Det gælder uanset, at påbuddet først får
retlig virkning for så vidt angår Danmark, når Rigspolitiet
har foretaget underretning efter lovforslagets § 3, stk. 1.
Det er derfor afgørende for overholdelse af forordningens
artikel 3, stk. 3, at Rigspolitiet som den kompetente danske
myndighed videresender påbud fra en anden medlemsstats
49
kompetente myndighed umiddelbart efter modtagelsen her-
af, og at Rigspolitiet således alene foretager en overordnet
og indledende vurdering af, om påbuddet opfylder en række
formmæssige krav som beskrevet i TCO-forordningens arti-
kel 3, stk. 4, jf. nærmere pkt. 2.2.2.2.1 ovenfor.
Efter TCO-forordningens artikel 4, stk. 3, kan den kompe-
tente myndighed i det land, hvor hostingtjenesteyderen har
hovedsæde, eller hvor dens retlige repræsentant har ophold
eller er etableret, imidlertid af egen drift inden for 72 timer
efter modtagelse af et påbud om fjernelse af terrorrelateret
indhold efter artikel 4, stk. 1, vedtage en begrundet afgørelse
om, at påbuddet udgør et alvorligt eller åbenbart brud på
forordningen eller grundlæggende rettigheder i EU’s Charter
om grundlæggende rettigheder, herunder ytringsfriheden. En
hostingtjenesteyder og en indholdsleverandør har efter for-
ordningens artikel 4, stk. 4, ret til inden for 48 timer efter
modtagelse af et sådant påbud at anmode den kompetente
myndighed om at kontrollere påbuddet, jf. nærmere pkt.
2.2.2.2.2. ovenfor.
Lovforslaget indebærer for det tredje, at Rigspolitiet efter
TCO-forordningens artikel 12, stk. 1, litra c, jf. artikel 5,
vil skulle føre tilsyn med gennemførelsen af specifikke for-
anstaltninger i overensstemmelse med de i artikel 5 fastsatte
procedurer.
Som det fremgår nærmere af pkt. 2.2.2.3 ovenfor, anses
en hostingtjenesteyder efter forordningens artikel 5, stk. 4,
for at være eksponeret for terrorrelateret indhold, når den
kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor hostingtje-
nesteyderen har hovedsæde, eller hvor dens repræsentant har
ophold eller er etableret, træffer afgørelse herom, og under-
rettet hostingtjenesteyderen herom. Afgørelsen skal baseres
på objektive kriterier, som f.eks. at hostingtjenesteyderen
har modtaget to eller flere påbud om fjernelse af terrorrelate-
ret inden for 12 måneder.
Rigspolitiet vil således i overensstemmelse med TCO-for-
ordningens artikel 5, stk. 4, kunne træffe afgørelse om, at en
hostingtjenesteyder anses for at være eksponeret for terror-
relateret indhold. En sådan afgørelse vil efter Justitsministe-
riets vurdering have karakter af en afgørelse i forvaltnings-
lovens forstand. Behandlingen af sådanne sager vil derfor
skulle ske i overensstemmelse med reglerne i forvaltningslo-
ven, herunder om partshøring og begrundelse, samt øvrige
forvaltningsretlige regler og grundsætninger.
2.3. Sagsbehandling og klageadgang
2.3.1. Gældende ret
Der findes i dag ikke regler om adgang til effektive retsmid-
ler for hostingtjenesteydere eller indholdsleverandører, der
har modtaget påbud eller afgørelser truffet efter TCO-for-
ordningen.
2.3.1.1. Forvaltningslovens regler om partshøring og be-
grundelse
Forvaltningslovens kapitel 5 indeholder regler om partshø-
ring.
Det følger af forvaltningslovens § 19, at hvis en part ikke
kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i be-
siddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grund-
lag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes
afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med
oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed
til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun,
hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den
pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens
afgørelse.
Efter § 19, stk. 2, nr. 2 og 3, gælder bestemmelsen i stk.
1 dog ikke, hvis udsættelse vil medføre overskridelse af
en lovbestemt frist for sagens afgørelse, eller hvis partens
interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige
for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser,
der taler imod en sådan udsættelse.
Forvaltningslovens kapitel 6 indeholder regler om begrun-
delse mv.
Det følger af forvaltningslovens § 22, at en afgørelse, når
den meddeles skriftligt, skal være ledsaget af en begrundel-
se, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende
part medhold.
Efter lovens § 24, stk. 1, skal en begrundelse for en afgørel-
se indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til
hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter
disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundel-
sen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestem-
mende for skønsudøvelsen. Begrundelsen skal endvidere om
fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger
vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt
væsentlig betydning for afgørelsen, jf. bestemmelsens stk. 2.
Reglerne om partshøring og begrundelse gælder for behand-
ling af sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af
en forvaltningsmyndighed, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1.
2.3.1.2. Klageadgang
Forvaltningsafgørelser kan som hovedregel påklages til en
overordnet forvaltningsmyndighed. Denne klageadgang hvi-
ler på en retssædvane. Hovedreglen medfører, at afskæring
af en rekursadgang fra en underordnet myndighed til en
overordnet myndighed normalt kræver udtrykkelig lovhjem-
mel.
50
2.3.2. TCO-forordningen
Det følger af TCO-forordningens artikel 9, stk. 1, at ho-
stingtjenesteydere, der har modtaget et påbud om fjernelse
udstedt i medfør af artikel 3, stk. 1, eller en afgørelse i
medfør af artikel 4, stk. 4, eller artikel 5, stk. 4, 6 eller 7,
skal have adgang til effektive retsmidler. Denne ret omfatter
retten til at gøre indsigelse mod et sådant påbud om fjernelse
ved domstolene i den medlemsstat, hvor den kompetente
myndighed, der har udstedt påbuddet om fjernelse, er be-
liggende, og retten til at gøre indsigelse mod afgørelsen i
medfør af artikel 4, stk. 4, eller artikel 5, stk. 4, 6 eller 7,
ved domstolene i den medlemsstat, hvor den kompetente
myndighed, der har truffet afgørelsen, er beliggende.
På tilsvarende vis skal indholdsleverandører, hvis indhold
er blevet fjernet, eller hvortil adgangen er blevet deaktive-
ret som følge af et påbud om fjernelse, have adgang til
effektive retsmidler, jf. artikel 9, stk. 2. Denne ret omfatter
retten til at gøre indsigelse mod et påbud om fjernelse, der
er udstedt i medfør af artikel 3, stk. 1, ved domstolene i
den medlemsstat, hvor den kompetente myndighed, der har
udstedt påbuddet om fjernelse, er beliggende, og retten til at
gøre indsigelse mod en afgørelse i medfør af artikel 4, stk.
4, ved domstolene i den medlemsstat, hvor den kompetente
myndighed, der har truffet afgørelsen, er beliggende.
Medlemsstaterne er efter bestemmelsens stk. 3 forpligtede
til at fastsætte effektive procedurer for udøvelsen af rettighe-
derne i artikel 9.
2.3.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
2.3.3.1. Parthøring og begrundelse
Det foreslås med lovforslagets § 2, stk. 1, at Rigspolitiet
udpeges som national kompetent myndighed i henhold til
TCO-forordningens artikel 12, stk. 1, litra a-c, hvilket bl.a.
indebærer, at Rigspolitiet vil få kompetence til at udstede
påbud om fjernelse eller deaktivering af terrorrelateret ind-
hold i medfør af forordningens artikel 3, og kompetence til
at kontrollere påbud om fjernelse i medfør af forordningens
artikel 4, jf. nærmere pkt. 2.2.2.2.2 ovenfor.
Det er Justitsministeriets vurdering, at Rigspolitiets udste-
delse af et påbud efter TCO-forordningens artikel 3 vil ud-
gøre en afgørelse i forvaltningslovens forstand.
Justitsministeriet finder tilsvarende, at Rigspolitiets afgørel-
ser efter TCO-forordningens artikel 4, stk. 3 og 4, om, at et
påbud udgør et alvorligt eller åbenbart brud på forordningen
eller grundlæggende rettigheder i EU’s Charter om grund-
læggende rettigheder, vil udgøre en afgørelse i forvaltnings-
lovens forstand.
Endvidere foreslås det med lovforslagets § 3, stk. 1, at når
Rigspolitiet i henhold til TCO-forordningens artikel 4, stk.
1, underrettes om et påbud, der er udstedt af den kompetente
myndighed i en anden medlemsstat, og som er adresseret
til en hostingtjenesteyder med hovedsæde i Danmark eller
til en hostingtjenesteyders retlige repræsentant i Danmark,
skal Rigspolitiet underrette hostingtjenesteyderen eller den
retlige repræsentant om påbuddets retlige virkning for så
vidt angår Danmark, jf. nærmere af pkt. 2.2.3.2 ovenfor.
Det kan efter Justitsministeriets opfattelse give anledning
til tvivl, om Rigspolitiets underretning efter lovforslagets
§ 3, stk. 1, af hostingtjenesteyderen eller dennes retlige re-
præsentant i Danmark om et påbud udstedt af kompetente
myndigheder i andre medlemsstater vil have karakter af en
afgørelse i forvaltningslovens forstand. Henset til at sådan-
ne påbud først får retsvirkning for så vidt angår Danmark,
når Rigspolitiet har underrettet den hostingtjenesteyder, som
påbuddet retter sig mod, finder Justitsministeriet dog, at
underretningen i sig selv får karakter af en sådan afgørelse.
At der er tale om afgørelser i forvaltningslovens forstand
indebærer, at Rigspolitiet som udgangspunkt vil skulle iagt-
tage forvaltningslovens regler, herunder reglerne om parts-
høring i forvaltningslovens kapitel 5 og begrundelse i for-
valtningslovens kapitel 6, samt øvrige forvaltningsretlige
regler og grundsætninger ved behandlingen af de nævnte
sagstyper, jf. nærmere pkt. 2.3.1.1 ovenfor.
Med lovforslagets § 4, stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at forvalt-
ningslovens kapitel 5 om partshøring ikke finder anvendelse
for Rigspolitiets afgørelser i henhold til TCO-forordningens
artikel 3, og artikel 4, stk. 3 og 4, samt underretninger ef-
ter lovforslagets § 3, stk. 1. Forslaget indebærer herved, at
Rigspolitiet ikke vil skulle foretage partshøring af hosting-
tjenesteydere mv., inden der træffes afgørelse om udstedelse
af et påbud i medfør af forordningens artikel 3, afgørelser
om et påbuds forenelighed med TCO-forordningen og EU’s
Charter om grundlæggende rettigheder i medfør af forord-
ningens artikel 4, stk. 3 og 4, og underretninger i medfør af
lovforslagets § 3, stk. 1.
Den foreslåede fravigelse har til hensigt at sikre den ef-
fektive virkning af et påbud om fjernelse af terrorrelateret
indhold. Det er samtidig afgørende for at kunne overholde
tidsfristerne i TCO-forordningen, at Rigspolitiet ikke er for-
pligtet til at overholde forvaltningslovens krav til parthøring.
Justitsministeriet bemærker samtidig, at betingelserne for at
undlade at foretage partshøring i forbindelse med afgørelser
efter TCO-forordningens artikel 3, og artikel 4, stk. 3 og
4, samt underretninger efter lovforslagets § 3, stk. 1, efter
gældende ret ofte vil være opfyldt, jf. herved forvaltningslo-
vens § 19, stk. 2, nr. 2 og 3. Det følger heraf, at partshøring
kan undlades, hvis udsættelse vil medføre overskridelse af
51
en lovbestemt frist for sagens afgørelse, eller hvis partens
interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige
for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser,
der taler imod en sådan udsættelse. Justitsministeriet finder
det imidlertid rigtigst at regulere forholdet udtrykkeligt i
loven.
Det foreslås endvidere med lovforslagets § 4, stk. 1, 2. pkt.,
at forvaltningslovens kapitel 6 om begrundelse mv. ikke fin-
der anvendelse for Rigspolitiets underretninger efter lovfor-
slagets § 3, stk. 1. Forslaget indebærer, at Rigspolitiet ikke
vil være forpligtet til at overholde forvaltningslovens krav
til begrundelse i forbindelse med underretningerne. Den
foreslåede fravigelse af kravet om begrundelsen hænger
sammen med, at Rigspolitiet vil skulle underrette hostingtje-
nesteyderen mv. om påbuddets retlige virkning for så vidt
angår Danmark, umiddelbart efter Rigspolitiet er blevet ori-
enteret om påbuddet, jf. lovforslagets § 3, stk. 2.
Justitsministeriet bemærker, at det følger af forordningens
artikel 3, at påbuddet om fjernelse skal indeholde en række
oplysninger om begrundelsen for påbuddet, jf. nærmere for-
ordningens artikel 3, stk. 4, og pkt. 2.2.2.2.1 ovenfor. Det
forudsættes således med lovforslaget, at et påbud, som op-
fylder kravene i TCO-forordningens artikel 3, stk. 4, også
vil opfylde forvaltningslovens krav til begrundelse for en
afgørelse, jf. forvaltningslovens §§ 22 og 24.
2.3.3.2. Klageadgang
Det følger af lovforslagets § 2, stk. 2, og TCO-forordnin-
gens artikel 13, stk. 2, 2. pkt., at Rigspolitiet og anklage-
myndigheden som de kompetente myndigheder skal udføre
deres opgaver i henhold til loven og TCO-forordningen i
fuld uafhængighed, ligesom de ikke må søge eller modtage
instrukser fra andre organer i forbindelse med udførelsen
heraf. På denne baggrund er det efter Justitsministeriets vur-
dering mest hensigtsmæssigt, at adgangen til administrativ
rekurs afskæres, således at Rigspolitiets afgørelser i henhold
til TCO-forordningen, eller underretninger efter lovforsla-
gets § 3, stk. 1, ikke kan påklages til andre administrative
myndigheder, herunder Justitsministeriet, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 4, stk. 2.
For så vidt angår påbud udstedt af kompetente myndigheder
i andre medlemsstater til en hostingtjenesteyder eller en ind-
holdsleverandør med hovedsæde eller retlig repræsentant i
Danmark følger det dog af TCO-forordningens artikel 4,
stk. 4, at disse vil kunne indgive en begrundet anmodning
om at undersøge, om påbuddet udgør et alvorligt eller åben-
bart brud på forordningen eller grundlæggende rettigheder i
EU’s Charter om grundlæggende rettigheder, til Rigspolitiet
inden for 48 timer efter, at hostingtjenesteyderen eller ind-
holdsleverandøren har modtaget påbuddet, jf. nærmere pkt.
2.2.2.2.2 ovenfor.
Herudover vil Rigspolitiets afgørelser i henhold til TCO-for-
ordningens artikel 3 og artikel 4, stk. 3 og 4, samt underret-
ninger efter lovforslagets § 3, stk. 1, kunne prøves ved dan-
ske domstole eller ved domstolene i det land, hvor påbuddet
er udstedt, jf. forordningens artikel 9.
Dette indebærer, at en hostingtjenesteyder, der har modta-
get et påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold efter
forordningen, har ret til at anfægte dette ved domstolene i
den medlemsstat, hvis kompetente myndighed har udstedt
påbuddet, jf. forordningens artikel 9, stk. 1. Indholdsleve-
randører, hvis indhold er blevet fjernet, eller hvor adgangen
hertil er blevet deaktiveret, som følge af et påbud om fjer-
nelse af terrorrelateret indhold, har ligeledes ret til at anfæg-
te dette ved domstolene i den medlemsstat, hvis kompetente
myndighed har udstedt påbuddet, jf. forordningens artikel 9,
stk. 2. Dette vil ligeledes være tilfældet for så vidt angår en
hostingtjenesteyder eller en indholdsleverandør i Danmark,
som vil anfægte påbuddet. Dette gælder uanset den ordning
for underretning, der foreslås med lovforslagets § 3.
Hvis en hostingtjenesteyder eller en indholdsleverandør øn-
sker at anfægte et påbud om fjernelse af terrorrelateret ind-
hold efter forordningen, som er udstedt af Rigspolitiet som
kompetent dansk myndighed, vil dette skulle ske efter de
almindelige civilprocessuelle regler.
Hvis en hostingtjenesteyder eller en indholdsleverandør øn-
sker at anfægte virkningen i Danmark af et påbud udstedt af
en kompetent myndighed i en anden medlemsstat efter den
underretningsordning, der foreslås med lovforslagets § 3,
vil det være Rigspolitiets underretning, der anfægtes. Dette
vil skulle ske ved en dansk domstol efter de almindelige
regler. Det vil i den forbindelse kunne anfægtes, om Rigspo-
litiet ved underretningen har handlet inden for rammerne af
underretningsordningen i lovforslagets § 3, der skal under-
støtte og supplere anvendelsen af forordningen i Danmark,
og ikke selve det materielle påbud om fjernelse af indholdet
i Danmark. Sidstnævnte kan i overensstemmelse med TCO-
forordningen alene prøves ved domstolene i den medlems-
stat, hvis kompetente myndighed har udstedt det påbud, som
Rigspolitiet skal underrette den danske hostingtjenesteyder
om efter den foreslåede bestemmelse i § 3.
Hvis et påbud, der er udstedt af en kompetent myndighed
i et andet medlemsland, underkendes af domstolene i det
pågældende land, vil påbuddet automatisk bortfalde her i
landet. Den underretning om påbuddet, som Rigspolitiet har
foretaget af et sådant påbud, har således ikke i sig selv
retsvirkninger, hvis det underliggende påbud falder bort.
2.4. Sanktioner
2.4.1. Gældende ret
Som det nærmere fremgår af pkt. 2.1.1 ovenfor, findes der
52
i dag ikke regler, der pålægger en hostingtjenesteyder at
fjerne eller deaktivere online terrorrelateret indhold. Der er
derfor heller ikke fastsat regler om danske myndigheders
håndhævelse heraf, herunder om sanktionsmuligheder.
Straffelovens 5. kapitel indeholder imidlertid regler om
strafansvar for juridiske personer. Det følger af straffelovens
§ 25, at en juridisk person kan straffes med bøde, når det
er bestemt ved eller i medfør af lov. Bestemmelser om
strafansvar for selskaber mv. omfatter, medmindre andet er
bestemt, enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts-
og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, bo-
er, kommuner og statslige myndigheder, jf. straffelovens §
26, stk. 1. Endvidere omfatter sådanne bestemmelser enkelt-
mandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig under hensyn
til deres størrelse og organisation kan sidestilles med de
ovenfor nævnte selskaber, jf. straffelovens § 26, stk. 2. Det
følger videre, at strafansvar for en juridisk person forudsæt-
ter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtræ-
delse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person
knyttede personer eller den juridiske person som sådan, jf.
straffelovens § 27.
Det følger endvidere af punkt 3.1.1 i Rigsadvokatmeddelel-
sen om strafansvar for juridiske personer, at udgangspunktet
ved valg af ansvarssubjekt i særlovgivningen er, at tiltalen
rejses mod den juridiske person. Der kan dog i en række
tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridi-
ske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske
personer, såfremt den eller de pågældende har handlet for-
sætligt eller udvist grov uagtsomhed.
Hvis der begås en overtrædelse i et datterselskab, skal an-
svaret som udgangspunkt gøres gældende over for dette
selskab og ikke moderselskabet, ligesom ansvar for moder-
selskabets overtrædelser som udgangspunkt gøres gældende
over for dette og ikke datterselskabet. Moderselskabet vil
dog efter omstændighederne kunne anses for medvirkende
til datterselskabets overtrædelser ved tilskyndelse, råd eller
dåd, jf. straffelovens § 23. Dette kan f.eks. efter omstændig-
hederne være tilfældet, hvis moderselskabet opfordrer dat-
terselskabet til at handle ulovligt, eller hvis moderselskabet
undlader at forhindre en strafbar overtrædelse, som det har
en formodning om, at datterselskabet vil begå, jf. Rigsadvo-
katmeddelelsens pkt. 3.1.4.
Straffelovens 10. kapitel indeholder endvidere regler om
straffens fastsættelse. Efter straffelovens § 81, nr. 1, skal det
således i almindelighed indgå som en skærpende omstæn-
dighed, at gerningsmanden tidligere er straffet af betydning
for sagen. Endvidere indebærer straffelovens § 88, at der
ved pådømmelsen af flere lovovertrædelser i almindelighed
skal fastsættes en fællesstraf, som efter omstændighederne
kan rumme en modereret kumulation.
2.4.2. TCO-forordningen
Det følger af TCO-forordningens artikel 18, at de enkelte
medlemsstater skal fastsætte regler om sanktioner for over-
trædelser af forordningen og træffe alle nødvendige foran-
staltninger for at sikre, at de anvendes. Det er den medlems-
stat, hvori en hostingtjenesteyders hovedsæde er beliggende,
der har jurisdiktion med henblik på pålæggelse af sanktio-
ner, jf. forordningens artikel 18, jf. artikel 16.
Sanktioner efter artikel 18 er begrænset til de tilfælde, hvor
en hostingtjenesteyder overtræder en eller flere af følgende
bestemmelser i TCO-forordningen ved ikke:
1. at efterkomme et påbud efter artikel 3, stk. 1, om
fjernelse af terrorrelateret indhold eller deaktivering af
adgangen til terrorrelateret indhold i alle medlemssta-
ter efter TCO-forordningens artikel 3, stk. 3,
2. uden unødigt ophold at underrette den kompetente
myndighed efter TCO-forordningens artikel 3, stk. 6,
3. at træffe de nødvendige foranstaltninger for at kun-
ne genindsætte indholdet eller genaktivere adgangen
dertil i overensstemmelse med artikel 4, stk. 7 efter
TCO-forordningen artikel 4, stk. 2,
4. at genindsætte indholdet eller genaktivere adgangen
dertil efter TCO-forordningens artikel 4, stk. 7,
5. at medtage og anvende bestemmelser om håndtering
af misbrug af dets tjenester til udbredelse af terrorrela-
teret indhold i henhold til TCO-forordningens artikel
5, stk. 1,
6. at træffe specifikke foranstaltninger til beskyttelse
dets tjenester mod udbredelse af terrorrelateret ind-
hold i henhold til TCO-forordningens artikel 5, stk. 2
og 3,
7. at aflægge rapport til den kompetente myndighed
om de trufne specifikke foranstaltninger i henhold til
TCO-forordningens artikel 5, stk. 5,
8. at efterkomme en afgørelse vedrørende nødvendige
foranstaltninger til overholdelse af artikel 5, stk. 2 og
3, truffet i henhold til TCO-forordningens artikel 5,
stk. 6,
9. at opbevare terrorrelateret indhold, som er blevet fjer-
net, eller hvortil adgangen er blevet deaktiveret som
følge af et påbud eller af specifikke foranstaltninger i
medfør af artikel 3 og 5, samt eventuelt dertil knyttet
data i overensstemmelse ned TCO-forordningens arti-
kel 6,
10. at fastsætte tydelige vilkår og betingelser for håndte-
ringen af terrorrelateret indhold i overensstemmelse
med TCO-forordningens artikel 7,
11. at indføre og opretholde en effektiv og tilgængelig
klagemekanisme for indholdsleverandører i overens-
stemmelse med TCO-forordningens artikel 10,
12. at holde indholdsleverandøren underrettet om fjernel-
se eller deaktivering af terrorrelateret indhold i over-
ensstemmelse med TCO-forordningens artikel 11,
13. omgående at underrette den myndighed, der er kom-
petent til at efterforske og retsforfølge strafbare hand-
53
linger i de berørte medlemsstater, om terrorrelateret
indhold, der indebærer en overhængende livsfare, i
overensstemmelse med TCO-forordningens artikel 14,
stk. 5,
14. at udpege eller etablere et kontaktpunkt og gøre op-
lysninger herom offentligt tilgængelige i overensstem-
melse med TCO-forordningens artikel 15, stk. 1, eller
15. at skriftligt udpege en fysisk eller juridisk person som
sin retlige repræsentant, såfremt hostingtjenesteyderen
ikke har sit hovedsæde i Den Europæiske Union, i
henhold til TCO-forordningens artikel 17.
Efter TCO-forordningens artikel 18, stk. 2, skal medlemssta-
terne sikre, at de kompetente myndigheder, når de træffer
afgørelse om, hvorvidt der skal pålægges en sanktion, og når
de fastlægger sanktionernes type og omfang, tage hensyn til
alle relevante omstændigheder, herunder:
a) overtrædelsens art, grovhed og varighed,
b) hvorvidt overtrædelsen blev begået forsætligt eller
uagtsomt,
c) hostingtjenesteyderens tidligere overtrædelser,
d) hostingtjenesteyderens finansielle styrke,
e) hostingtjenesteyderens grad af samarbejde med de
kompetente myndigheder,
f) hostingtjenesteyderens art og størrelse, navnlig hvor-
vidt den er en mikrovirksomhed, en lille eller mellems-
tor virksomhed og
g) omfanget af hostingtjenesteyderens skyld, idet der tag-
es hensyn til de tekniske og organisatoriske foranstalt-
ninger, som hostingtjenesteyderen har truffet for at
overholde TCO-forordningen.
Det er endvidere et krav, at sanktionerne er effektive, står
i rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende
virkning, jf. forordningens artikel 18, stk. 1.
Det følger af præambelbetragtning nr. 45, at sanktioner-
ne kan have administrativ eller strafferetlig karakter. Ved
manglende overholdelse af forordningens forpligtelser skal
den kompetente myndighed udstede sanktioner med respekt
for ne bis in idem-princippet (forbud mod dobbelt retsfor-
følgning) og proportionalitetsprincippet, idet det dog skal
sikres, at der tages højde for systematisk forsømmelse.
Det følger desuden af forordningens præambelbetragtning
nr. 45, at sanktionerne kan tage forskellige former, herunder
formelle advarsler i tilfælde af mindre overtrædelser eller
økonomiske sanktioner i forbindelse med mere alvorlige el-
ler systematiske tilfælde. Der skal pålægges særligt alvorlige
sanktioner i tilfælde, hvor hostingtjenesteyderen systematisk
eller vedvarende undlader at fjerne eller deaktivere adgan-
gen til terrorrelateret indhold inden for en time efter modta-
gelsen af et påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold.
Der skal desuden tages hensyn til, om hostingtjenesteyderen
er en nyetableret virksomhed, en mikrovirksomhed eller lil-
le virksomhed som defineret i Kommissionens henstilling
2003/361/EF. Den kompetente myndighed skal også tage
hensyn til andre omstændigheder, såsom hvorvidt hosting-
tjenesteyderens adfærd objektivt set var uforsigtig eller for-
kastelig, eller hvorvidt overtrædelsen blev begået uagtsomt
eller forsætligt. Medlemsstaterne skal i den forbindelse sik-
re, at sanktionerne for overtrædelse af forordningen ikke til-
skynder til fjernelse af materiale, der ikke er terrorrelateret.
Endelig følger det af TCO-forordningens artikel 18, stk. 3,
at systematisk eller vedvarende manglende overholdelse af
forpligtelserne i medfør af artikel 3, stk. 3, skal medføre
økonomiske sanktioner på op til 4 pct. af hostingtjenestey-
derens globale omsætning for det forudgående regnskabsår.
2.4.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
2.4.3.1. Strafansvar
Det er Justitsministeriets vurdering, at det mest effektive
sanktionsmiddel mod overtrædelse af de strafbelagte be-
stemmelser i TCO-forordningen vil være udstedelse af bø-
der, når betingelserne herfor er opfyldt.
Med lovforslagets § 5, stk. 1, foreslås det derfor, at medmin-
dre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes
med bøde den, der overtræder TCO-forordningens artikel 3,
stk. 3 eller 6, artikel 4, stk. 2 eller 7, artikel 5, stk. 1-3, 5
eller 6, artikel 6, 7, 10 eller 11, artikel 14, stk. 5, artikel 15,
stk. 1, eller artikel 17, jf. nærmere herom pkt. 2.4.2 ovenfor.
Det foreslås med lovforslagets § 5, stk. 3, at der kan pålæg-
ges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reg-
lerne i straffelovens 5. kapitel. Der kan ifaldes strafansvar
for både uagtsomhed og for forsætlig overtrædelse, jf. straf-
felovens § 19.
Rigspolitiet kan som kompetent myndighed af egen drift
eller ved klage blive bekendt med, at der er sket en eller
flere overtrædelser af de i lovforslagets § 5, stk. 1, nævn-
te strafbelagte bestemmelser i forordningen. I det omfang
Rigspolitiet, som kompetent myndighed i Danmark, får mis-
tanke om en overtrædelse af de pågældende strafbelagte
bestemmelser i forordningen, vil Rigspolitiet skulle indgive
en anmeldelse til den stedlige politikreds, der herefter inden
for strafferetsplejens rammer vil skulle efterforske sagen og
tage stilling til, om der skal ske strafforfølgning. Det vil
efter de almindelige regler om roller og ansvarsfordeling
mellem politiet og anklagemyndigheden betyde, at sagerne
vil skulle afgøres af den stedlige anklagemyndighed.
Der er ikke med lovforslaget tilsigtet ændringer af øvrige
myndigheders kompetence til at sanktionere tjenesteudbyde-
54
re af onlineplatforme og -tjenester for andre lovovertrædel-
ser.
2.4.3.2. Straffastsættelse
Det er Justitsministeriets vurdering, at sanktionsniveauet for
overtrædelse af de strafbelagte bestemmelser i TCO-forord-
ningen, der er nævnt i lovforslagets § 5, stk. 1, skal ligge på
et sådant niveau, at bøderne kan have en både præventiv og
følelig virkning, således at hostingtjenesteyderne afskrækkes
fra at overtræde de pågældende bestemmelser. Ministeriet
finder dog samtidig, at bødeudmålingen skal stå i rimeligt
forhold til overtrædelsen.
Justitsministeriet finder derfor, at der ved udmålingen af
bøder skal lægges vægt på den årlige omsætning på verdens-
plan i det regnskabsår, som går forud for overtrædelsen,
samt de øvrige momenter, der følger af TCO-forordningens
artikel 18, stk. 2, jf. lovforslagets § 4, stk. 2.
Ligeledes finder Justitsministeriet, at der i forbindelse med
fastsættelsen af bødestraffen bør sondres mellem på den ene
side overtrædelser af TCO-forordningens artikel 3, stk. 3,
om fjernelse eller deaktivering af terrorrelateret indhold, og
på den anden side de øvrige strafbelagte bestemmelser i for-
ordningen, jf. nærmere pkt. 2.4.3.2.1 og 2.4.3.2.2 nedenfor.
Fastsættelse af straffen vil for begge nedenstående modeller
fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte
tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående ret-
ning, hvis der i den konkrete sag foreligger andre skærpende
eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige
regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10. kapitel
samt artikel 18, stk. 2, i TCO-forordningen.
Hvis flere overtrædelser er til samtidig pådømmelse, eksem-
pelvis hvis en virksomhed har overtrådt flere påbud meddelt
efter forordningens artikel 3, stk. 3, vil der i almindelighed
skulle udmåles en fælles bøde for alle overtrædelserne efter
princippet om modereret kumulation, jf. straffelovens § 88.
Ved udmålingen af bøden vil det endvidere i almindelig-
hed skulle indgå som skærpende omstændighed, at gernings-
manden tidligere er straffet af betydning for sagen, jf. straf-
felovens § 81, nr. 1. Eksempelvis hvis en virksomhed tidli-
gere er idømt en bøde for overtrædelse af et påbud efter
forordningens artikel 3, stk. 3, og samme virksomhed senere
meddeles et nyt påbud, som virksomheden overtræder, jf.
nærmere pkt. 2.4.3.2.1 nedenfor.
Endelig følger det af retsplejelovens § 832, at hvor den
sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen, kan anklage-
myndigheden afslutte sagen med udenretlige bødeforelæg,
såfremt den sigtede erklærer sig rede til inden en nærme-
re angiven frist at betale den i bødeforelægget angivne
bøde. Modtageren af bødeforelægget vil kunne indbringe
bødeforelægget for domstolene. Det forudsættes, at sager
om overtrædelse af de bestemmelser i forordningen, der
er strafbelagte, vil blive søgt afsluttet ved udstedelse af et
bødeforelæg.
Det bemærkes for så vidt angår strafudmålingen for fysiske
personer, at denne ligeledes bør tage udgangspunkt i de
almindelige regler i straffelovens 10. kapitel samt TCO-for-
ordningens artikel 18, stk. 1 og 2, i det omfang momenterne
i stk. 2 er relevante.
2.4.3.2.1. Straffastsættelse for overtrædelse af TCO-forord-
ningens artikel 3, stk. 3
Det følger af TCO-forordningens artikel 18, stk. 3, at med-
lemsstaterne skal sikre, at systematisk eller vedvarende
manglende overholdelse af forpligtelserne i medfør af arti-
kel 3, stk. 3, om fjernelse eller deaktivering af terrorrelateret
indhold, medfører sanktioner på op til 4 pct. af hostingtjene-
steyderens årlige omsætning på verdensplan i det regnskabs-
år, som går forud for overtrædelsen.
Bestemmelsen i TCO-forordningens artikel 3, stk. 3, udgør
et centralt element i forordningen, hvor den kompetente
myndighed selv nemt vil kunne konstatere overtrædelsen,
og derfor forudsættes det i overensstemmelse med forord-
ningens artikel 18, stk. 3, at systematiske eller vedvarende
manglende overholdelse af artikel 3, stk. 3, skal kunne med-
føre en bøde på op til 4 pct. af hostingtjenesteyderens årlige
omsætning på verdensplan i det regnskabsår, som går forud
for overtrædelsen.
Det forudsættes på den baggrund, at udgangspunktet for
straffastsættelsen for overtrædelser af TCO-forordningens
artikel 3, stk. 3, afhængig af momenterne i TCO-forordnin-
gens artikel 18, stk. 2, vil skulle fastsættes med afsæt i
nedenstående model, hvor der tages udgangspunkt i hosting-
tjenesteyderens årlige omsætning på verdensplan i det regn-
skabsår, som går forud for overtrædelsen.
I tilfælde, hvor overtrædelsen er sket uagtsomt, og hvor gra-
den af uagtsomhed må anses som lav, vil der undtagelsesvist
i 1. gangstilfælde i stedet kunne meddeles en advarsel for
overtrædelse af forordningens artikel 3, stk. 3.
Model for straffastsættelse for overtrædelse af TCO-forord-
ningens artikel 3, stk. 3:
55
1. gangstil-
fælde
2. gangstil-
fælde
3. gangstil-
fælde
4. gangstil-
fælde
0,5 pct. 0,75 pct. 1 pct. 1,25 pct.
Ved flere overtrædelser til samtidig pådømmelse enten i
1.gangs- eller i gentagelsestilfælde vil der i almindelighed
skulle udmåles en fælles bøde for alle overtrædelserne, der
er til pådømmelse, jf. straffelovens § 88, stk. 1. Derudover
forudsættes det, at der vil blive fastsat højere bøder, når der
er tale om yderligere tilfælde end 4. gangstilfælde. Der vil
i sådanne tilfælde skulle foretages en friere vurdering med
udgangspunkt i de almindelige regler om straffens fastsæt-
telse i straffelovens 10. kapitel samt momenterne i artikel
18, stk. 2, i TCO-forordningen.
Systematisk eller vedvarende manglende overholdelse af
forpligtelserne i forordningens artikel 3, stk. 3, vil kunne
medføre en bøde på op til 4 pct. af hostingtjenesteyderens
årlige omsætning på verdensplan i det regnskabsår, som går
forud for overtrædelsen, jf. forordningens artikel 18, stk. 3.
2.4.3.2.2. Straffastsættelse for overtrædelse af de øvrige
strafbelagte bestemmelser i TCO-forordningen
Justitsministeriet finder, at der for overtrædelse af de øvrige
strafbelagte bestemmelser i TCO-forordningen skal fastsæt-
tes en lavere bødestraf end for overtrædelser af artikel 3, stk.
3, eftersom der bl.a. er tale om forpligtelser, der vedrører ho-
stingtjenesteyderens løbende sagsbehandling, hvor en enkel
overtrædelse ikke kan anses for lige så grov som manglende
overholdelse af et påbud udstedt efter forordningens artikel
3.
Det forudsættes på denne baggrund, at straffen for overtræ-
delser af TCO-forordningens artikel 3, stk. 6, artikel 4, stk.
2 eller 7, artikel 5, stk. 1-3, 5 eller 6, artikel 6, 7, 10 eller
11, artikel 14, stk. 5, artikel 15, stk. 1, eller artikel 17 under
hensyntagen til momenterne i TCO-forordningens artikel
18, stk. 2, vil skulle fastsættes med udgangspunkt i neden-
stående model, hvor der tages afsæt i hostingtjenesteyderens
årlige omsætning på verdensplan i det regnskabsår, som går
forud for overtrædelsen.
I tilfælde, hvor overtrædelsen er sket uagtsomt, herunder
navnlig hvor graden af uagtsomhed må anses som lav, vil
der undtagelsesvist i 1. gangstilfælde i stedet kunne medde-
les en advarsel for overtrædelse af de øvrige strafbelagte
bestemmelser i TCO-forordningen.
Model for straffastsættelse for overtrædelse af TCO-forord-
ningens artikel 3, stk. 6, artikel 4, stk. 2 eller 7, artikel 5,
stk. 1-3, 5 eller 6, artikel 6, 7, 10 eller 11, artikel 14, stk. 5,
artikel 15, stk. 1, eller artikel 17:
1. gangstil-
fælde
2. gangstil-
fælde
3. gangstil-
fælde
4. gangstil-
fælde
0,25 pct. 0,5 pct. 0,75 pct. 1 pct.
Ved flere overtrædelser til samtidig pådømmelse enten i 1.
gangs- eller i gentagelsestilfælde vil der i almindelighed
skulle udmåles en fælles bøde for alle overtrædelserne, der
er til pådømmelse, jf. straffelovens § 88, stk. 1. Derudover
forudsættes det, at der vil blive fastsat højere bøder, når der
er tale om yderligere tilfælde end 4. gangstilfælde. Der vil
i sådanne tilfælde skulle foretages en friere vurdering med
udgangspunkt i de almindelige regler om straffens fastsæt-
telse i straffelovens 10. kapitel samt momenterne i artikel
18, stk. 2, i TCO-forordningen.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget forventes at have begrænsede økonomiske
konsekvenser for det offentlige, herunder på Justitsministeri-
ets område. Opgaverne, som følger af lovforslaget, vurderes
at være af en størrelsesorden, der vil kunne håndteres inden
for Justitsministeriets eksisterende økonomiske ramme.
Lovforslaget medfører, at Rigspolitiet udpeges som national
kompetent myndighed, jf. nærmere pkt. 2.2.3 ovenfor.
Folketingets partier indgik i januar 2018 en aftale om digita-
liseringsklar lovgivning, som skal sikre et mere enkelt og
klart lovgrundlag, som er let at forstå og omsætte til sikre
og brugervenlige digitale løsninger. Digitaliseringsstyrelsens
vejledning herom fra maj 2018 indeholder syv principper,
som er vurderet. Da lovforslagets primære formål er at
fastsætte supplerende bestemmelser om udpegning af kom-
petent myndighed og sanktioner, er det Justitsministeriets
vurdering, at de syv principper ikke er relevante for nærvæ-
rende lovforslag.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Det vurderes, at lovforslaget ikke i sig selv vil medføre øko-
nomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet
mv.
Det bemærkes, at TCO-forordningen generelt kan have
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet. Forordningen pålægger således hostingtjenesteydere
en række forpligtelser. Hostingtjenesteydere, der eksponeres
56
for terrorrelateret indhold, skal, hvor det er relevant, i deres
vilkår og betingelser inkludere og anvende bestemmelser
om håndtering af misbrug af deres tjeneste til formidling til
offentligheden af terrorrelateret indhold online.
Hvis en hostingtjenesteyder er at betragte som ekspone-
ret for terrorrelateret indhold, skal hostingtjenesteyderen
træffe specifikke foranstaltninger for at beskytte deres tje-
nester mod formidling til offentligheden af terrorrelateret
indhold. Valget af de konkrete foranstaltninger ligger hos
hostingtjenesteudbydere, men kan bl.a. omfatte passende
tekniske og operationelle foranstaltninger eller kapaciteter
såsom f.eks. passende bemanding eller tekniske midler til
at identificere og hurtigt fjerne eller deaktivere adgang til
terrorrelateret indhold eller let tilgængelige og brugervenlige
mekanismer, så brugere kan rapportere muligt terrorrelateret
indhold til hostingtjenesteyderen.
Hostingtjenesteudbydere har pligt til at indføre effektive og
tilgængelige klagemekanismer, som gør det muligt for ind-
holdsleverandører, hvis indhold er blevet fjernet, eller hvor
adgangen til indholdet er blevet deaktiveret som følge af
specifikke foranstaltninger, at indgive en klage mod hosting-
tjenesteyderens handlinger.
Hostingtjenesteudbydere skal straks undersøge enhver kla-
ge, som modtages, og genindsætte indholdet uden unødig
forsinkelse, hvis det uberettiget er blevet fjernet eller deakti-
veret, og underrette klageren om udfaldet af undersøgelsen
inden for to uger efter modtagelsen af klagen med en be-
grundelse i de tilfælde, hvor hostingtjenesteyderen beslutter
ikke at genetablere indholdet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget fastsætter supplerende bestemmelser til Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/784 af 29.
april 2021 om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret
indhold online, EU-Tidende 2021, nr. L 172, side 79. For-
ordningen gælder umiddelbart i Danmark fra den 7. juni
2022.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 25. februar
2022 til den 25. marts 2022 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer mv.:
Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Aarhus Universitet, ADI-
PA – Association of Danish Intellectual Property Attorneys,
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsen Er-
hvervsråd, The Association of Tech start-ups in Denmark,
Amnesty, BL - Danmarks almene boliger, Børns Vilkår,
Børnerådet, Copenhagen Business School, Cevea, CEPOS,
Danske Advokater, Den Danske Dommerforening, Dan-
marks Statistik, Danmarks Nationalbank, Dansk IT, Dan-
ske Universiteter, Dansk Standard, Dansk Industri, DAOM
- Danske Annoncører og Markedsførere, Dansk Arbejdsgi-
verforening, Dansk Erhverv, Dansk Journalistforbund, Dan-
ske Medier, Danske Regioner, DI Byggeri, Dataetisk Råd,
Datatilsynet, Digitalt Ansvar, Dignity, DKCERT - Danish
Computer Security Incident Response Team, Danmarks
Tekniske Universitet, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-
stolsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt
Fælles Forbund, Foreningen for Danske Internethandel,
Finans Danmark, Finanstilsynet, Forbrugerombudsmanden,
Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Offentlige Anklagere,
Foreningen af Statsadvokater, Foreningen Danske Reviso-
rer, Forsikring og Pension, Færøernes Landsstyre, Green-
peace, HK Danmark, Institut for Menneskerettigheder, IT-
Branchen, IT-Universitet i København, IT-Politisk Forening,
Justitia, KL, KOMBIT, Kreativitet og Kommunikation, Kri-
minalforsorgsforeningen, Det Kriminalpræventive Råd, Kø-
benhavns Universitet, Landbrug og Fødevarer, LGBT+ Dan-
mark, Medierådet for Børn og Unge, MINO Danmark, Nets
DanID A/S, Naalakkersuisut, Politiforbundet i Danmark,
Prosa, Radio- og TV-Nævnet, Red Barnet, Retspolitisk for-
ening, Rettighedsalliancen, Rigsadvokaten, Landsstyret via
Rigsombudsmanden på Færøerne, Selvstyret via Rigsom-
budsmanden i Grønland, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Ros-
kilde Universitet, Rådet for digital sikkerhed, samtlige by-
retter, Syddansk Universitet, SMV Danmark, Teleindustrien,
Telekommunikationsindustrien i Danmark, Vestre Landsret
og Østre Landsret.
57
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/min-
dre udgifter (hvis ja, angiv
omfang/ Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/ Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget forventes at have begrænsede
økonomiske konsekvenser for det offent-
lige, herunder på Justitsministeriets områ-
de. Opgaverne, som følger af lovforslaget,
vurderes at være af en størrelsesorden, der
vil kunne håndteres inden for Justitsmini-
steriets eksisterende økonomiske ramme.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten Lovforslaget fastsætter supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentet
og Rådets forordning (EU) 2021/784 af 29. april 2021 om håndtering af
udbredelsen af terrorrelateret indhold online, EU-Tidende 2021, nr. L 172,
side 79. Forordningen gælder umiddelbart i Danmark fra den 7. juni 2022.
Er lovforslaget i
strid med de fem principper for imple-
mentering af erhvervsrettet EU-regule-
ring?
(sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
§ 1
Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2021/784
af 29. april 2021 om håndtering af udbredelsen af terrorrela-
teret indhold online (TCO-forordningen) trådte i kraft den
17. maj 2021 og finder anvendelse i EU’s medlemsstater,
herunder Danmark, fra den 7. juni 2022.
Med TCO-forordningen etableres en fælles europæisk ram-
me til at forebygge misbrug af hostingtjenester til udbredel-
se af terrorrelateret indhold online. Det følger i den forbin-
delse af forordningens artikel 1, stk. 2, at TCO-forordningen
finder anvendelse på hostingtjenesteydere, der udbyder tje-
nester i Unionen, uanset hvor deres hovedsæde er beliggen-
de, i det omfang de udbreder oplysninger til offentligheden,
jf. forordningens artikel 1, stk. 2.
Forordningen gælder umiddelbart i Danmark og må som
58
udgangspunkt ikke gennemføres i national ret, jf. artikel
288 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
(TEUF). Flere bestemmelser i forordningen kræver imidler-
tid, at der foretages visse gennemførelsesforanstaltninger.
Det foreslås med stk. 1, at loven supplerer Europa-Parla-
mentet og Rådets forordning (EU) 2021/784 af 29. april
2021 om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold
online (TCO-forordningen), jf. bilag 1 til denne lov.
Det foreslås i stk. 2, at loven og TCO-forordningen finder
anvendelse på hostingtjenesteydere, der udbyder tjenester i
Den Europæiske Union, uanset hvor deres hovedsæde er
beliggende, i det omfang de udbreder oplysninger til offent-
ligheden.
Bestemmelsen indebærer, at loven har samme anvendelses-
område som TCO-forordningen, jf. forordningens artikel 1,
stk. 2. Ved en »hostingtjenesteyder« forstås en udbyder af
tjenester som defineret i artikel 1, litra b, i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september
2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske
forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tje-
nester, der består i lagringen af oplysninger fra en indholds-
leverandør på dennes anmodning, jf. TCO-forordningens ar-
tikel 2, stk. 1.
Endvidere følger det af TCO-forordningens artikel 2, stk.
4, at der ved »udbydelse af tjenester i Unionen« forstås,
at gøre det muligt for fysiske eller juridiske personer i en
eller flere medlemsstater at gøre brug af tjenester fra en ho-
stingtjenesteyder, som har en væsentlig tilknytning til denne
medlemsstat eller disse medlemsstater.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
§ 2
Efter TCO-forordningens artikel 12, stk. 1, skal hver med-
lemsstat udpege en eller flere nationale myndigheder, der er
kompetente til at a) udstede påbud om fjernelse af terrorrela-
teret indhold i medfør af artikel 3, b) kontrollere påbud om
fjernelse i medfør af artikel 4, c) føre tilsyn med gennemfø-
relsen af specifikke foranstaltninger i medfør af artikel 5, og
d) pålægge sanktioner i medfør af artikel 18.
Da TCO-forordningen endnu ikke finder anvendelse, er der
efter gældende ret ikke nogen national kompetent myndig-
hed i henhold til TCO-forordningens artikel 12, stk. 1, litra
a-c.
Efter gældende ret er det imidlertid anklagemyndigheden,
der under visse betingelser kan udstede bødeforelæg efter
retsplejelovens § 832, og det er domstolene, der pålægger
sanktioner ved afsigelsen af straffedomme. Anklagemyndig-
heden og domstolene er således efter gældende ret allerede
kompetente til at pålægge sanktioner i medfør af TCO-for-
ordningens artikel 18, jf. artikel 12, stk. 1, litra d.
Det følger af TCO-forordningens artikel 13, stk. 2, at med-
lemsstaterne skal sikre, at deres kompetente myndigheder
udfører deres opgaver i henhold til forordningen på en ob-
jektiv og ikkediskriminerende måde med fuld respekt for
grundlæggende rettigheder. De kompetente myndigheder må
ligeledes ikke søge eller modtage instrukser fra noget andet
organ i forbindelse med udøvelsen af de opgaver i henhold
til artikel 12, stk. 1.
Efter retsplejelovens § 108 og § 98, er henholdsvis Rigspoli-
tiet og anklagemyndigheden organisatorisk underlagt Justits-
ministeriet. Det følger af retsplejelovens § 108, 1. pkt., at
justitsministeren er politiets øverste foresatte og udøver sin
beføjelse gennem rigspolitichefen og politidirektøren. End-
videre følger det af retsplejelovens § 98, stk. 1, at justitsmi-
nisteren er de offentlige anklagere overordnet og fører tilsyn
med disse. Efter § 98, stk. 3, kan justitsministeren give
de offentlige anklagere pålæg vedrørende behandlingen af
konkrete sager. Et pålæg i medfør af § 98, stk. 3, vedrørende
behandling af konkrete sager skal være skriftligt og ledsaget
af en begrundelse. Endvidere følger det af bestemmelsen,
at Folketingets formand skriftligt skal underrettes om pålæg-
get.
Det foreslås med stk. 1, at Rigspolitiet udpeges som natio-
nal kompetent myndighed, jf. TCO-forordningens artikel 12,
stk. 1, litra a-c.
Bestemmelsen indebærer, at Rigspolitiet i overensstemmelse
med TCO-forordningens artikel 12, stk. 1, litra a-c, vil få
kompetence til at udstede påbud om fjernelse i medfør af
artikel 3, kompetence til at kontrollere påbud om fjernelse
i medfør af artikel 4 og kompetence til at føre tilsyn med
gennemførelsen af specifikke foranstaltninger i medfør af
artikel 5.
Det foreslås i stk. 2, at Rigspolitiet og anklagemyndigheden
udfører sine opgaver i henhold til loven og TCO-forord-
ningen i fuld uafhængighed. Det foreslås endvidere, at de
ikke må søge eller modtage instrukser fra andre organer i
forbindelse med udførslen af deres opgaver i henhold til
forordningens artikel 12, stk. 1, litra a-d.
Bestemmelsen har til formål at lovfæste Rigspolitiets og
anklagemyndighedens uafhængighed, når de udfører deres
opgaver i henhold til loven og TCO-forordningens artikel
12, stk. 1. Dette indebærer bl.a., at myndighederne ikke
vil kunne modtage eller søge instrukser fra andre, herunder
Justitsministeriet og justitsministeren, uanset at de i øvrigt er
59
organisatorisk underlagt ministeriet, og at ministeren således
er den øverste foresatte.
Rigspolitiet vil dog ved udøvelse af sine opgaver i henhold
til loven og forordningen kunne inddrage relevante myndig-
heder efter behov, herunder f.eks. Politiets Efterretningstje-
neste (PET).
Lovforslagets § 2, stk. 2, vil være lex specialis i forhold til
retsplejelovens § 108 og § 98.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
§ 3
Det følger af TCO-forordningens artikel 4, stk. 1, at hvor
hostingtjenesteyderen ikke har sit hovedsæde eller sin retli-
ge repræsentant i den medlemsstat, hvor den kompetente
myndighed, der har udstedt påbuddet om fjernelse af ter-
rorrelateret indhold, er beliggende, fremsender denne myn-
dighed samtidig en kopi af påbuddet om fjernelse til den
kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor hostingtje-
nesteyderen har sit hovedsæde, eller hvor dens retlige repræ-
sentant har ophold eller er etableret.
Det bemærkes i den forbindelse, at forordningens artikel
4, stk. 1, indebærer, at en national myndighed i en anden
medlemsstat skal kunne træffe en retligt bindende afgørel-
se i form af f.eks. et påbud om fjernelse af terrorrelateret
indhold over for en hostingtjenesteyder med hovedsæde i
Danmark med virkning i Danmark. En sådan ordning, hvor
en udenlandsk myndighed skal have beføjelse til at udøve
myndighed med virkning inden for det danske territorium,
rejser som udgangspunkt spørgsmål i forhold til det uskrev-
ne grundlovsforbud, hvorefter danske myndigheder som ud-
gangspunkt anses for enekompetente til at udøve myndig-
hedsbeføjelser inden for det danske territorium.
Med lovforslagets § 3 udmøntes den ordning vedrørende
den retlige virkning i Danmark af pålæg udstedt af den
kompetente myndighed i en anden medlemsstat, som er be-
skrevet i Danmarks erklæring af 16. marts 2021, jf. nærmere
pkt. 1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås med stk. 1, at modtager Rigspolitiet en under-
retning i henhold til TCO-forordningens artikel 4, stk. 1,
som er rettet til en hostingtjenesteyder med hovedsæde i
Danmark eller til en hostingtjenesteyders retlige repræsen-
tant i Danmark, underretter Rigspolitiet hostingtjenesteyde-
ren eller dennes retlige repræsentant i Danmark om påbud-
dets retlige virkning for så vidt angår Danmark.
Bestemmelsen indebærer, at et påbud fra en anden medlems-
stats kompetente myndighed til en dansk hostingtjenestey-
der får retsvirkning for så vidt angår Danmark, når den
danske hostingtjenesteyder er underrettet herom af Rigspo-
litiet. Dette gælder uanset, at den danske hostingtjenestey-
der og Rigspolitiet modtager påbuddet fra den udenlandske
kompetente myndighed på samme tid, jf. forordningens arti-
kel 4, stk. 1. Det er således en forudsætning for, at en dansk
hostingtjenesteyder kan ifalde ansvar for ikke at efterkomme
et påbud efter TCO-forordningens artikel 3, stk. 1, om fjer-
nelse eller deaktivering efter artikel 3, stk. 3, at Rigspolitiet
har underrettet hostingtjenesteyderen om påbuddets retlige
virkning for så vidt angår Danmark.
Det bemærkes, at underretningsordningen ikke er til hinder
for, at hostingtjenesteyderen kan ifalde ansvar for ikke at
efterkomme et påbud efter TCO-forordningens artikel 3, stk.
1, om fjernelse eller deaktivering efter artikel 3, stk. 3, for
så vidt angår de øvrige medlemsstater. Påbuddet har således
retlig virkning for så vidt angår de øvrige medlemsstater i
overensstemmelse med TCO-forordningen, uanset om der
er sket underretning til den danske hostingtjenesteyder i
henhold til lovforslagets § 3, stk. 1.
Det foreslås i stk. 2, at underretningen efter stk. 1 skal ske
umiddelbart efter, at Rigspolitiet er blevet underrettet om
påbuddet.
Det bemærkes i den forbindelse, at TCO-forordningens arti-
kel 3, stk. 3, indeholder en forpligtelse til at fjerne terrorre-
lateret indhold hurtigst muligt og inden for én time, og at
denne tidsfrist begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor den
danske hostingtjenesteyder modtager påbuddet fra den uden-
landske myndighed. Det gælder uanset, at påbuddet først får
retlig virkning for så vidt angår Danmark, når Rigspolitiet
har foretaget underretning efter lovforslagets § 3, stk. 1.
Det er derfor afgørende for overholdelse af forordningens
artikel 3, stk. 3, at Rigspolitiet som den kompetente danske
myndighed videresender påbud fra en anden medlemsstats
kompetente myndighed umiddelbart efter modtagelsen her-
af, og at Rigspolitiet således alene foretager en overordnet
og indledende vurdering af, om påbuddet opfylder en række
formmæssige krav som beskrevet i TCO-forordningens arti-
kel 3, stk. 4, jf. nærmere pkt. 2.2.2.2.1 ovenfor.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
§ 4
Det følger af TCO-forordningens artikel 9, stk. 1, at ho-
stingtjenesteydere, der har modtaget et påbud om fjernelse
udstedt i medfør af artikel 3, stk. 1, eller en afgørelse i
medfør af artikel 4, stk. 4, eller artikel 5, stk. 4, 6 eller 7,
skal have adgang til effektive retsmidler. Denne ret omfatter
60
retten til at gøre indsigelse mod et sådant påbud om fjernelse
ved domstolene i den medlemsstat, hvor den kompetente
myndighed, der har udstedt påbuddet om fjernelse, er be-
liggende, og retten til at gøre indsigelse mod afgørelsen i
medfør af artikel 4, stk. 4, eller artikel 5, stk. 4, 6 eller 7,
ved domstolene i den medlemsstat, hvor den kompetente
myndighed, der har truffet afgørelsen, er beliggende.
På tilsvarende vis skal indholdsleverandører, hvis indhold
er blevet fjernet, eller hvortil adgangen er blevet deaktive-
ret som følge af et påbud om fjernelse, have adgang til
effektive retsmidler, jf. artikel 9, stk. 2. Denne ret omfatter
retten til at gøre indsigelse mod et påbud om fjernelse, der
er udstedt i medfør af artikel 3, stk. 1, ved domstolene i
den medlemsstat, hvor den kompetente myndighed, der har
udstedt påbuddet om fjernelse, er beliggende, og retten til at
gøre indsigelse mod en afgørelse i medfør af artikel 4, stk.
4, ved domstolene i den medlemsstat, hvor den kompetente
myndighed, der har truffet afgørelsen, er beliggende.
Medlemsstaterne er efter bestemmelsens stk. 3 forpligtede
til at fastsætte effektive procedurer for udøvelsen af rettighe-
derne i artikel 9.
Forvaltningslovens kapitel 5 indeholder regler om partshø-
ring.
Det følger af forvaltningslovens § 19, at hvis en part ikke
kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i be-
siddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grund-
lag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes
afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med
oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed
til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun,
hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den
pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens
afgørelse.
Efter § 19, stk. 2, nr. 2 og 3, gælder bestemmelsen i stk.
1 dog ikke, hvis udsættelse vil medføre overskridelse af
en lovbestemt frist for sagens afgørelse, eller hvis partens
interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige
for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser,
der taler imod en sådan udsættelse.
Forvaltningslovens kapitel 6 indeholder regler om begrun-
delse mv.
Det følger af forvaltningslovens § 22, at en afgørelse, når
den meddeles skriftligt, skal være ledsaget af en begrundel-
se, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende
part medhold.
Efter lovens § 24, stk. 1, skal en begrundelse for en afgørel-
se indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til
hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter
disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundel-
sen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestem-
mende for skønsudøvelsen. Begrundelsen skal endvidere om
fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger
vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt
væsentlig betydning for afgørelsen, jf. bestemmelsens stk. 2.
Reglerne om partshøring og begrundelse gælder for behand-
ling af sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af
en forvaltningsmyndighed, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1.
Forvaltningsafgørelser kan efter en retssædvane som hoved-
regel påklages til en overordnet forvaltningsmyndighed.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at forvaltningslovens kapitel
5 om partshøring ikke finder anvendelse for Rigspolitiets
afgørelser i henhold til TCO-forordningens artikel 3 og arti-
kel 4, stk. 3 og 4, samt underretninger efter den foreslåede
bestemmelse i § 3, stk. 1.
Bestemmelsen indebærer, at Rigspolitiet ikke vil skulle fo-
retage partshøring af hostingtjenesteydere mv., inden der
træffes afgørelse om udstedelse af et påbud i medfør af for-
ordningens artikel 3, afgørelser om et påbuds forenelighed
med TCO-forordningen og EU’s Charter om grundlæggende
rettigheder i medfør af forordningens artikel 4, stk. 3 og 4,
samt underretninger i medfør af lovforslagets § 3, stk. 1.
Formålet er herved at sikre, at Rigspolitiet kan behandle
de pågældende sagstyper i overensstemmelse med TCO-for-
ordningens regler og tidsfrister og således sikre den effekti-
ve virkning af et påbud om fjernelse af terrorrelateret ind-
hold. Det bemærkes i den forbindelse, at betingelserne for at
undlade at foretage partshøring i forbindelse med afgørelser
efter forordningens artikel 3, og artikel 4, stk. 3 og 4, samt
underretninger efter lovforslagets § 3, stk. 1, efter gældende
ret ofte vil være opfyldt, jf. herved forvaltningslovens § 19,
stk. 2, nr. 2 og 3.
Det foreslås med stk. 1, 2. pkt., at forvaltningslovens kapitel
6 om begrundelse mv. ikke finder anvendelse ved Rigspoliti-
ets underretninger efter den foreslåede bestemmelse i § 3,
stk. 1.
Bestemmelsen indebærer, at Rigspolitiet ikke vil være for-
pligtet til at iagttage forvaltningslovens regler om begrun-
delse mv. i forbindelse med underretninger i medfør af den
foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1. Det forudsættes i den
forbindelse, at Rigspolitiet i praksis alene vil henvise til
begrundelsen i det underliggende påbud. Det forudsættes
endvidere, at et påbud, som opfylder kravene i TCO-forord-
61
ningens artikel 3, stk. 4, også vil opfylde forvaltningslovens
krav til begrundelse for en afgørelse.
Det foreslås i stk. 2, at Rigspolitiets afgørelser i henhold til
TCO-forordningen eller underretninger efter lovforslagets §
3, stk. 1, ikke kan påklages til anden administrativ myndig-
hed.
Bestemmelsen indebærer bl.a., at klager over sådanne afgø-
relser ikke vil kunne indbringes for Justitsministeriet.
For så vidt angår påbud udstedt af kompetente myndigheder
i andre medlemsstater til en hostingtjenesteyder eller en ind-
holdsleverandør med hovedsæde eller retlig repræsentant i
Danmark følger det dog af TCO-forordningens artikel 4, stk.
4, at disse vil kunne indgive en begrundet anmodning om
at undersøge, om påbuddet udgør et alvorligt eller åbenbart
brud på forordningen eller grundlæggende rettigheder i EU’s
Charter om grundlæggende rettigheder, til Rigspolitiet inden
for 48 timer efter, at hostingtjenesteyderen eller indholdsle-
verandøren har modtaget påbuddet.
Herudover vil Rigspolitiets afgørelser i henhold til TCO-for-
ordningens artikel 3, og artikel 4, stk. 3 og 4, samt underret-
ninger efter lovforslagets § 3, stk. 1, kunne prøves ved dan-
ske domstole eller ved domstolene i det land, hvor påbuddet
er udstedt, jf. forordningens artikel 9.
Hvis en hostingtjenesteyder eller en indholdsleverandør øn-
sker at anfægte et påbud om fjernelse af terrorrelateret ind-
hold efter forordningen, som er udstedt af Rigspolitiet som
kompetent dansk myndighed, vil dette skulle ske efter de
almindelige civilprocessuelle regler.
Hvis en hostingtjenesteyder eller en indholdsleverandør øn-
sker at anfægte virkningen i Danmark af et påbud udstedt af
en kompetent myndighed i en anden medlemsstat efter den
underretningsordning, der foreslås med lovforslagets § 3, vil
det være Rigspolitiets underretning, der anfægtes. Dette vil
skulle ske ved en dansk domstol efter de almindelige regler.
Hvis et påbud, der er udstedt af en kompetent myndighed
i et andet medlemsland, underkendes af domstolene i det
pågældende land, vil påbuddet automatisk bortfalde her i
landet. Den underretning om påbuddet, som Rigspolitiet har
foretaget af et sådant påbud, har således ikke i sig selv
retsvirkninger, hvis det underliggende påbud falder bort.
Der henvises til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
§ 5
Det følger af TCO-forordningens artikel 18, stk. 1, at med-
lemsstaterne skal fastsætte regler om sanktioner, der skal
anvendes i tilfælde af hostingtjenesteyderes overtrædelser af
forordningen, og at de skal træffe alle nødvendige foranstalt-
ninger for at sikre, at de anvendes. Det er den medlemsstat,
hvori en hostingtjenesteyders hovedsæde er beliggende, der
har jurisdiktion med henblik på pålæggelse af sanktioner, jf.
forordningens artikel 18, jf. artikel 16.
Sanktioner efter artikel 18 er begrænset til de tilfælde, hvor
en hostingtjenesteyder overtræder en eller flere af følgende
bestemmelser i TCO-forordningen ved ikke:
1. at efterkomme et påbud efter artikel 3, stk. 1, om
fjernelse af terrorrelateret indhold eller deaktivering af
adgangen til terrorrelateret indhold i alle medlemssta-
ter efter TCO-forordningens artikel 3, stk. 3,
2. uden unødigt ophold at underrette den kompetente
myndighed efter TCO-forordningens artikel 3, stk. 6,
3. at træffe de nødvendige foranstaltninger for at kun-
ne genindsætte indholdet eller genaktivere adgangen
dertil i overensstemmelse med artikel 4, stk. 7 efter
TCO-forordningen artikel 4, stk. 2,
4. at genindsætte indholdet eller genaktivere adgangen
dertil efter TCO-forordningens artikel 4, stk. 7,
5. at medtage og anvende bestemmelser om håndtering
af misbrug af dets tjenester til udbredelse af terrorrela-
teret indhold i henhold til TCO-forordningens artikel
5, stk. 1,
6. at træffe specifikke foranstaltninger til beskyttelse
dets tjenester mod udbredelse af terrorrelateret ind-
hold i henhold til TCO-forordningens artikel 5, stk. 2
og 3,
7. at aflægge rapport til den kompetente myndighed
om de trufne specifikke foranstaltninger i henhold til
TCO-forordningens artikel 5, stk. 5,
8. at efterkomme en afgørelse vedrørende nødvendige
foranstaltninger til overholdelse af artikel 5, stk. 2 og
3, truffet i henhold til TCO-forordningens artikel 5,
stk. 6,
9. at opbevare terrorrelateret indhold, som er blevet fjer-
net, eller hvortil adgangen er blevet deaktiveret som
følge af et påbud eller af specifikke foranstaltninger i
medfør af artikel 3 og 5, samt eventuelt dertil knyttet
data i overensstemmelse ned TCO-forordningens arti-
kel 6,
10. at fastsætte tydelige vilkår og betingelser for håndte-
ringen af terrorrelateret indhold i overensstemmelse
med TCO-forordningens artikel 7,
11. at indføre og opretholde en effektiv og tilgængelig
klagemekanisme for indholdsleverandører i overens-
stemmelse med TCO-forordningens artikel 10,
12. at holde indholdsleverandøren underrettet om fjernel-
se eller deaktivering af terrorrelateret indhold i over-
ensstemmelse med TCO-forordningens artikel 11,
13. omgående at underrette den myndighed, der er kom-
petent til at efterforske og retsforfølge strafbare hand-
linger i de berørte medlemsstater, om terrorrelateret
indhold, der indebærer en overhængende livsfare, i
62
overensstemmelse med TCO-forordningens artikel 14,
stk. 5,
14. at udpege eller etablere et kontaktpunkt og gøre op-
lysninger herom offentligt tilgængelige i overensstem-
melse med TCO-forordningens artikel 15, stk. 1, eller
15. at skriftligt udpege en fysisk eller juridisk person som
sin retlige repræsentant, såfremt hostingtjenesteyderen
ikke har sit hovedsæde i Den Europæiske Union, i
henhold til TCO-forordningens artikel 17.
Efter TCO-forordningens artikel 18, stk. 2, skal medlemssta-
terne sikre, at de kompetente myndigheder, når de træffer
afgørelse om, hvorvidt der skal pålægges en sanktion, og når
de fastlægger sanktionernes type og omfang, tage hensyn til
alle relevante omstændigheder, herunder:
a) overtrædelsens art, grovhed og varighed,
b) hvorvidt overtrædelsen blev begået forsætligt eller
uagtsomt,
c) hostingtjenesteyderens tidligere overtrædelser,
d) hostingtjenesteyderens finansielle styrke,
e) hostingtjenesteyderens grad af samarbejde med de
kompetente myndigheder,
f) hostingtjenesteyderens art og størrelse, navnlig hvor-
vidt den er en mikrovirksomhed, en lille eller mellems-
tor virksomhed og
g) omfanget af hostingtjenesteyderens skyld, idet der tag-
es hensyn til de tekniske og organisatoriske foranstalt-
ninger, som hostingtjenesteyderen har truffet for at
overholde TCO-forordningen.
Det er endvidere et krav, at sanktionerne er effektive, står
i rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende
virkning, jf. forordningens artikel 18, stk. 1.
Videre følger det af forordningens artikel 18, stk. 3, at syste-
matisk eller vedvarende manglende overholdelse af forplig-
telserne i medfør af artikel 3, stk. 3, medfører sanktioner på
op til 4 pct. af hostingtjenesteyderens årlige omsætning på
verdensplan i det regnskabsår, som går forud for overtrædel-
sen.
Straffelovens 10. kapitel indeholder endvidere regler om
straffens fastsættelse. Efter straffelovens § 81, nr. 1, skal det
således i almindelighed indgå som en skærpende omstæn-
dighed, at gerningsmanden tidligere er straffet af betydning
for sagen. Endvidere indebærer straffelovens § 88, at der
ved pådømmelsen af flere lovovertrædelser i almindelighed
skal fastsættes en fællesstraf, som efter omstændighederne
kan rumme en modereret kumulation.
Det foreslås med stk. 1, at medmindre højere straf er for-
skyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
overtræder TCO-forordningens artikel 3, stk. 3 eller 6, arti-
kel 4, stk. 2 eller 7, artikel 5, stk. 1-3, 5 eller 6, artikel 6, 7,
10 eller 11, artikel 14, stk. 5, artikel 15, stk. 1, eller artikel
17.
For så vidt angår Rigspolitiet underretninger efter lovforsla-
gets § 3, stk. 1, bemærkes det, at der alene vil kunne blive
tale om strafansvar for overtrædelse af forordningens artikel
3 for så vidt angår Danmark, såfremt Rigspolitiet har under-
rettet hostingtjenesteyderen om påbuddets retlige virkning i
Danmark. Underretningsordningen er imidlertid ikke er til
hinder for, at hostingtjenesteyderen kan ifalde ansvar for
ikke at efterkomme et påbud efter forordningens artikel 3,
stk. 1, om fjernelse eller deaktivering efter artikel 3, stk. 3,
for så vidt angår de øvrige EU-medlemsstater.
Det bemærkes, at der vil kunne ifaldes strafansvar for både
uagtsomhed og for forsætlig overtrædelse af de strafbelagte
bestemmelser i TCO-forordningen, jf. straffelovens § 19.
Det foreslås i stk. 2, at der ved udmålingen af bøder for
overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1, skal
lægges vægt på hostingtjenesteyderens årlige omsætning på
verdensplan i det regnskabsår, som går forud for tidspunktet
for overtrædelsen, samt de øvrige momenter, der følger af
TCO-forordningens artikel 18, stk. 2.
Det betyder, at der – udover den årlige omsætning på ver-
densplan i det forudgående regnskabsår – vil skulle lægges
vægt på overtrædelsens art, grovhed og varighed, hvorvidt
overtrædelsen blev begået forsætligt eller uagtsomt, hosting-
tjenesteyderens tidligere overtrædelser, hostingtjenesteyde-
rens finansielle styrke, grad af samarbejde med de kompe-
tente myndigheder, hostingtjenesteyderens art og størrelse,
herunder navnlig hvorvidt den er en mikrovirksomhed, en
lille eller mellemstor virksomhed, samt omfanget af hosting-
tjenesteyderens skyld, idet der skal tages hensyn til de tekni-
ske og organisatoriske foranstaltninger, som hostingtjeneste-
yderen har truffet for at overholde TCO-forordningen. De
økonomiske sanktioner vil imidlertid ikke kunne overstige
4 pct. af hostingtjenesteyderens omsætning på verdensplan i
det regnskabsår, som går forud for overtrædelsen, jf. forord-
ningens artikel 18, stk. 3. Fastsættelse af straffen vil bero
på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde
af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafni-
veau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis
der i den konkrete sag foreligger andre skærpende eller for-
mildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler
om straffens fastsættelse i straffelovens 10. kapitel.
Hvis flere overtrædelser er til samtidig pådømmelse, eksem-
pelvis hvis en virksomhed har overtrådt flere påbud meddelt
efter forordningens artikel 3, stk. 3, vil der i almindelighed
skulle udmåles en fælles bøde for alle overtrædelserne efter
princippet om modereret kumulation, jf. straffelovens § 88.
Ved udmålingen af bøden vil det endvidere i almindelig-
63
hed skulle indgå som skærpende omstændighed, at gernings-
manden tidligere er straffet af betydning for sagen, jf. straf-
felovens § 81, nr. 1. Eksempelvis hvis en virksomhed tidli-
gere er idømt en bøde for overtrædelse af et påbud efter
forordningens artikel 3, stk. 3, og samme virksomhed senere
meddeles et nyt påbud, som virksomheden overtræder.
Det forudsættes, at der i forbindelse med fastsættelsen af bø-
destraffen bør sondres mellem på den ene side overtrædelser
af TCO-forordningens artikel 3, stk. 3, om fjernelse eller
deaktivering af terrorrelateret indhold, og på den anden side
de øvrige strafbelagte bestemmelser i TCO-forordningen.
Videre forudsættes det, at udgangspunktet for straffastsættel-
sen for overtrædelser af TCO-forordningens artikel 3, stk.
3, under hensyntagen til momenterne i TCO-forordningens
artikel 18, stk. 2, vil skulle fastsættes med udgangspunkt i
nedenstående model, hvor der tages udgangspunkt i hosting-
tjenesteyderens årlige omsætning på verdensplan i det regn-
skabsår, som går forud for overtrædelsen.
Model for straffastsættelse for overtrædelse af TCO-forord-
ningens artikel 3, stk. 3:
1. gangstil-
fælde
2. gangstil-
fælde
3. gangstil-
fælde
4. gangstil-
fælde
0,5 pct. 0,75 pct. 1 pct. 1,25 pct.
I tilfælde, hvor overtrædelsen er sket uagtsomt, og hvor
graden af uagtsomhed må anses for simpel, kan der i 1.
gangstilfælde undtagelsesvis meddeles en advarsel for over-
trædelse af forordningens artikel 3, stk. 3.
Ved flere overtrædelser til samtidig pådømmelse enten i
1.gangs- eller i gentagelsestilfælde vil der i almindelighed
skulle udmåles en fælles bøde for alle overtrædelserne, der
er til pådømmelse, jf. straffelovens § 88, stk. 1. Derudover
forudsættes det, at der vil blive fastsat højere bøder, når der
er tale om yderligere tilfælde end 4. gangstilfælde. Der vil
i sådanne tilfælde skulle foretages en friere vurdering med
udgangspunkt i de almindelige regler om straffens fastsæt-
telse i straffelovens 10. kapitel samt momenterne i artikel
18, stk. 2, i TCO-forordningen.
Systematisk eller vedvarende manglende overholdelse af
forpligtelserne i forordningens artikel 3, stk. 3, vil kunne
medføre en bøde på op til 4 pct. af hostingtjenesteyderens
årlige omsætning på verdensplan i det regnskabsår, som går
forud for overtrædelsen, jf. forordningens artikel 18, stk. 3.
Det forudsættes endvidere, at straffen for overtrædelser af
TCO-forordningens artikel 3, stk. 6, artikel 4, stk. 2 eller 7,
artikel 5, stk. 1-3, 5 eller 6, artikel 6, 7, 10 eller 11, artikel
14, stk. 5, artikel 15, stk. 1, eller artikel 17, under hensyn-
tagen til momenterne i TCO-forordningens artikel 18, stk.
2, vil skulle fastsættes med udgangspunkt i nedenstående
model, hvor der tages afsæt i hostingtjenesteyderens årlige
omsætning på verdensplan i det regnskabsår, som går forud
for overtrædelsen.
I tilfælde, hvor overtrædelsen er sket uagtsomt, og hvor
graden af uagtsomhed anses som lav, kan der i 1. gangstil-
fælde undtagelsesvis meddeles en advarsel for overtrædelse
af artikel 3, stk. 3.
Model for straffastsættelse for overtrædelse af TCO-forord-
ningens artikel 3, stk. 6, artikel 4, stk. 2 eller 7, artikel 5,
stk. 1-3, 5 eller 6, artikel 6, 7, 10 eller 11, artikel 14, stk. 5,
artikel 15, stk. 1, eller artikel 17:
1. gangstil-
fælde
2. gangstil-
fælde
3. gangstil-
fælde
4. gangstil-
fælde
0,25 pct. 0,5 pct. 0,75 pct. 1 pct.
I tilfælde, hvor overtrædelsen er sket uagtsomt, herunder
navnlig hvor graden af uagtsomhed må anses som lav, vil
der undtagelsesvist i 1. gangstilfælde i stedet kunne medde-
les en advarsel for overtrædelse af de øvrige strafbelagte
bestemmelser i TCO-forordningen.
Ved flere overtrædelser til samtidig pådømmelse enten i 1.
gangs- eller i gentagelsestilfælde vil der i almindelighed
skulle udmåles en fælles bøde for alle overtrædelserne, der
er til pådømmelse, jf. straffelovens § 88, stk. 1. Derudover
forudsættes det, at der vil blive fastsat højere bøder, når der
er tale om yderligere tilfælde end 4. gangstilfælde. Der vil
i sådanne tilfælde skulle foretages en friere vurdering med
udgangspunkt i de almindelige regler om straffens fastsæt-
telse i straffelovens 10. kapitel samt momenterne i artikel
18, stk. 2, i TCO-forordningen.
Det foreslås i stk. 3, at der kan pålægges selskaber mv.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel.
Bestemmelsen medfører, at hostingtjenesteydere som juridi-
ske personer kan ifalde strafansvar for overtrædelser af de
strafbelagte bestemmelser i TCO-forordningen, jf. lovforsla-
gets § 5, stk. 1.
Straffelovens 5. kapitel indeholder imidlertid regler om
strafansvar for juridiske personer. Det følger af straffelovens
64
§ 25, at en juridisk person kan straffes med bøde, når det
er bestemt ved eller i medfør af lov. Bestemmelser om
strafansvar for selskaber mv. omfatter, medmindre andet er
bestemt, enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts-
og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, bo-
er, kommuner og statslige myndigheder, jf. straffelovens §
26, stk. 1. Endvidere omfatter sådanne bestemmelser enkelt-
mandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig under hensyn
til deres størrelse og organisation kan sidestilles med de
ovenfor nævnte selskaber, jf. straffelovens § 26, stk. 2. Det
følger videre, at strafansvar for en juridisk person forudsæt-
ter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtræ-
delse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person
knyttede personer eller den juridiske person som sådan, jf.
straffelovens § 27.
Det bemærkes, at udgangspunktet ved valg af ansvarssub-
jekt i særlovgivningen er, at tiltalen rejses mod den juridi-
ske person, jf. punkt 3.1.1 i Rigsadvokatmeddelelsen om
strafansvar for juridiske personer. Der kan dog i en række
tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den ju-
ridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere
fysiske personer, såfremt den eller de pågældende har hand-
let forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Ligeledes vil et
moderselskab efter omstændighederne kunne anses for med-
virkende til et datterselskabs overtrædelser ved tilskyndelse,
råd eller dåd, jf. straffelovens § 23.
For så vidt angår strafudmålingen for fysiske personer be-
mærkes det, at denne ligeledes bør tage udgangspunkt i de
almindelige regler i straffelovens 10. kapitel samt TCO-for-
ordningens artikel 18, stk. 1 og 2, i det omfang momenterne
i stk. 2 er relevante.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
§ 6
Det foreslås med stk. 1, at justitsministeren vil kunne fast-
sætte nærmere regler om procedurerne for det administrati-
ve samarbejde med kompetente myndigheder i andre EU/
EØS-lande efter TCO-forordningens artikel 14, herunder om
elektronisk udveksling af oplysninger mellem disse myndig-
heder.
Bemyndigelsesbestemmelsen skal sikre, at justitsministeren
vil kunne fastsætte nærmere regler om procedurerne for det
administrative samarbejde med kompetente myndigheder i
andre EU/EØS-lande efter forordningens artikel 14. Det
vil f.eks. kunne være regler om elektronisk udveksling af
oplysninger mellem kompetente myndigheder med henblik
på undgå dobbeltarbejde og eventuelle forstyrrelser af ef-
terforskninger og for at minimere byrden for de berørte
hostingtjenesteydere.
Det foreslås endvidere i stk. 2, at justitsministeren kan fast-
sætte nærmere regler, som er nødvendige for at gennemføre
eller anvende de retsakter på TCO-forordningens område,
der er udstedt af Den Europæiske Union.
Bemyndigelsesbestemmelsen skal sikre, at justitsministeren
vil kunne fastsætte regler, som er nødvendige for at gennem-
føre eller anvende de delegerede retsakter, som Kommissio-
nen i medfør af TCO-forordningens artikel 19 måtte vedtage
i overensstemmelse med forordningens artikel 20. Dette vil
f.eks. kunne være regler, der supplerer forordningen med
de nødvendige tekniske krav til de elektroniske midler, som
de kompetente myndigheder skal anvende til at fremsende
påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold eller ændringer
af bilagene til forordningen med henblik på effektivt at imø-
degå et eventuelt behov for forbedringer af indholdet af
formularerne for påbud om fjernelse.
§ 7
Det fremgår af TCO-forordningens artikel 24, at forordnin-
gen finder anvendelse fra den 7. juni 2022.
Det foreslås i § 7, at loven tilsvarende træder i kraft den 7.
juni 2022.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af, at TCO-
forordningen finder anvendelse – og at dansk lovgivning
dermed skal være i overensstemmelse hermed – fra denne
dato. Bestemmelsen indebærer således, at de lovbestemmel-
ser, der skal fastsætte de nødvendige gennemførelsesforan-
staltninger, sanktionsbestemmelser mv. med henblik på at
supplere TCO-forordningen i national ret, vil kunne finde
anvendelse i Danmark fra det ikrafttrædelsestidspunkt, der
er angivet i forordningen.
§ 8
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
Det foreslås i § 8, at loven ikke skal gælde for Færøerne og
Grønland.
TCO-forordningen finder ikke anvendelse for Færøerne og
Grønland, der ikke er medlem af EU. Hvis bestemmelser
svarende til TCO-forordningen skal gennemføres for Færø-
erne og Grønland, vil det skulle ske ved lov.
65
1) Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1808 af 14. november 2018 om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning
af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) i
betragtning af de ændrede markedsforhold og gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020 af lov om radio og fjernsynsvirk-
somhed mv.
2) Gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel.
3) Erklæringen blev alene afgivet på engelsk, hvorfor den engelske version af erklæringen er den autoritative version. Den engelske version lyder: ”While
reiterating the full support for the Regulation of the European Parliament and of the Council on addressing the dissemination of terrorist content online
Denmark would like to inform that when the competent authority in Denmark in accordance with Article 4(1) of the Regulation is informed of a removal
order issued by the competent authority of another Member State to a Danish hosting service provider, the Danish competent authority will inform the
hosting service provider of its legal effect in Denmark. ”
4) Gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 1087 af 8. juli 2016 om EU᾽s informationsprocedure for tekniske forskrifter og forskrifter for informations-
samfundets tjenester.
66


Fremsat den 19. april 2022 af Justitsministeren (Nick Hækkerup)
Forslag
til
Lov om supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen
af terrorrelateret indhold online (TCO-loven)1)
Anvendelsesområde
§ 1. Loven supplerer Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) 2021/784 af 29. april 2021 om håndtering af
udbredelsen af terrorrelateret indhold online (TCO-forord-
ningen), jf. bilag 1 til denne lov.
Stk. 2. Loven og TCO-forordningen finder anvendelse på
hostingtjenesteydere, der udbyder tjenester i Den Europæ-
iske Union, uanset hvor deres hovedsæde er beliggende, i
det omfang de udbreder oplysninger til offentligheden.
Den nationale kompetente myndighed
§ 2. Rigspolitiet udpeges som national kompetent myn-
dighed, jf. TCO-forordningens artikel 12, stk. 1, litra a-c.
Stk. 2. Rigspolitiet og anklagemyndigheden udfører sine
opgaver i henhold til denne lov og TCO-forordningen i fuld
uafhængighed. De må ikke søge eller modtage instrukser fra
andre organer i forbindelse med udførelsen af deres opgaver
i henhold til TCO-forordningens artikel 12, stk. 1, litra a-d.
Underretning af danske hostingtjenesteydere
§ 3. Modtager Rigspolitiet en underretning i henhold til
TCO-forordningens artikel 4, stk. 1, som er rettet til en
hostingtjenesteyder med hovedsæde i Danmark eller til en
hostingtjenesteyders retlige repræsentant i Danmark, under-
retter Rigspolitiet hostingtjenesteyderen eller dennes retlige
repræsentant i Danmark om påbuddets retlige virkning for
så vidt angår Danmark.
Stk. 2. Underretning efter stk. 1 skal ske umiddelbart ef-
ter, at Rigspolitiet er blevet underrettet om påbuddet.
Sagsbehandling og klageadgang
§ 4. Forvaltningslovens kapitel 5 om partshøring finder
ikke anvendelse for Rigspolitiets afgørelser i henhold til
TCO-forordningens artikel 3 og artikel 4, stk. 3 og 4, samt
underretninger efter denne lovs § 3, stk. 1. Desuden finder
forvaltningslovens kapitel 6 om begrundelse m.v. ikke an-
vendelse for Rigspolitiets underretninger efter denne lovs §
3, stk. 1.
Stk. 2. Rigspolitiets afgørelser i henhold til TCO-forord-
ningen eller underretninger efter denne lovs § 3, stk. 1, kan
ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Sanktioner
§ 5. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov-
givning, straffes med bøde den, der overtræder TCO-forord-
ningens artikel 3, stk. 3 eller 6, artikel 4, stk. 2 eller 7,
artikel 5, stk. 1-3, 5 eller 6, artikel 6, 7, 10 eller 11, artikel
14, stk. 5, artikel 15, stk. 1, eller artikel 17.
Stk. 2. Ved udmålingen af bøder for overtrædelse af de
bestemmelser, der er nævnt i stk. 1, skal der lægges vægt
på hostingtjenesteyderens årlige omsætning på verdensplan
i det regnskabsår, som går forud for tidspunktet for overtræ-
delsen, samt de øvrige momenter, der følger af TCO-forord-
ningens artikel 18, stk. 2.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-
er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Afsluttende bestemmelser
§ 6. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
procedurerne for det administrative samarbejde med kompe-
tente myndigheder i andre EU/EØS-lande efter TCO-forord-
1) I loven er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/784 af 29. april 2021 om håndtering af udbredelsen
af terrorrelateret indhold online, EU-Tidende 2021, nr. L 172, side 79. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver
medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven samt gengivelsen af forordningen i lovens bilag er således udelukkende begrundet i praktiske
hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.
Lovforslag nr. L 166 Folketinget 2021-22
Justitsmin., j.nr. 2021-6102-0172
AA013063
ningen, herunder om elektronisk udveksling af oplysninger
mellem disse myndigheder.
Stk. 2. Justitsministeren kan endvidere fastsætte nærmere
regler, som er nødvendige for at gennemføre eller anvende
de retsakter på TCO-forordningens område, der er udstedt af
Den Europæiske Union.
§ 7. Loven træder i kraft den 7. juni 2022.
§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
Bilag 1
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2021/784
af 29. april 2021
om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1),
efter den almindelige lovgivningsprocedure2), og
ud fra følgende betragtninger:
1) Denne forordning stiler mod at sikre et velfungerende digitalt indre marked i et åbent og demokratisk
samfund ved at håndtere misbrug af hostingtjenester til terrorformål og bidrage til den offentlige sikker-
hed i hele Unionen. Det digitale indre markeds funktion bør forbedres ved at højne hostingtjenesteydernes
retssikkerhed, øge brugernes tillid til onlinemiljøet og styrke beskyttelsen af ytringsfriheden, herunder
friheden til at modtage og meddele oplysninger og tanker i et åbent og demokratisk samfund og mediefri-
heden og -pluralismen.
2) Lovgivningsmæssige foranstaltninger til håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online
bør suppleres af medlemsstaternes terrorbekæmpelsesstrategier, herunder styrkelsen af mediekendskab
og kritisk tænkning, udviklingen af alternative narrativer og modnarrativer, og andre initiativer, der kan
mindske konsekvenserne af og sårbarheden over for terrorrelateret indhold online, samt investering i
socialt arbejde, afradikaliseringsinitiativer og samarbejde med berørte samfund med henblik på at opnå
vedvarende forebyggelse af radikalisering i samfundet.
3) Håndteringen af terrorrelateret indhold online, hvilket er en del af et mere generelt problem med ulov-
ligt indhold online, kræver en kombination af lovgivningsmæssige, ikkelovgivningsmæssige og frivillige
foranstaltninger baseret på samarbejde mellem myndigheder og hostingtjenesteydere på en måde, der
fuldt ud respekterer de grundlæggende rettigheder.
4) Hostingtjenesteydere, som er aktive på internettet, spiller en afgørende rolle i den digitale økonomi
ved at skabe forbindelse mellem erhvervslivet og borgerne og ved at lette offentlig debat samt formid-
ling og modtagelse af oplysninger, synspunkter og idéer, hvorved de bidrager betydeligt til innovation,
økonomisk vækst og jobskabelse i Unionen. Imidlertid misbruges hostingtjenesteydernes tjenester i visse
tilfælde af tredjeparter med henblik på at udføre ulovlige aktiviteter online. Særligt bekymrende er det,
at terrorgrupper og deres tilhængere misbruger disse tjenester til at sprede terrorrelateret indhold online
3
med henblik på at udbrede deres budskab, radikalisere og rekruttere tilhængere samt lette og styre
terroraktiviteter.
5) Selv om det ikke er den eneste faktor, har tilstedeværelsen af terrorrelateret indhold online vist sig
at være en katalysator for radikalisering af personer, hvilket kan føre til terrorhandlinger og derfor har
alvorlige negative konsekvenser for brugere, borgere og samfundet som helhed såvel som for udbydere af
onlinetjenester, der hoster sådant indhold, eftersom det underminerer deres brugeres tillid og skader deres
forretningsmodeller. Hostingtjenesteydere har i betragtning af deres centrale rolle og de teknologiske mid-
ler og kapaciteter, der er forbundet med de tjenester, som de leverer, et særligt samfundsmæssigt ansvar
for at beskytte deres tjenester mod terroristers misbrug og hjælpe med at håndtere terrorrelateret indhold,
som udbredes via deres onlinetjenester, samtidig med at den grundlæggende betydning af ytringsfriheden,
herunder friheden til at modtage og meddele oplysninger og tanker i et åbent og demokratisk samfund,
tages i betragtning.
6) Bestræbelser på EU-niveau for at bekæmpe terrorrelateret indhold online blev påbegyndt i 2015 via
en ramme for frivilligt samarbejde mellem medlemsstater og hostingtjenesteydere. Der er behov for at
supplere disse bestræbelser med en klar retlig ramme for yderligere at begrænse adgangen til terrorrela-
teret indhold online og på passende vis gribe ind over for et hastigt udviklende problem. Den retlige
ramme har til hensigt at bygge på frivillige indsatser, som blev styrket med Kommissionens henstilling
(EU) 2018/3343), og er en reaktion på opfordringer fra Europa-Parlamentet til at styrke foranstaltninger
til at håndtere ulovligt og skadeligt indhold online i overensstemmelse med den horisontale ramme, der
blev etableret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF4), samt fra Rådet, om at forbedre
afsløringen og fjernelsen af indhold online, der tilskynder terrorhandlinger.
7) Denne forordning bør ikke påvirke anvendelsen af direktiv 2000/31/EF. Især bør enhver foranstaltning,
herunder eventuelle specifikke foranstaltninger, som en hostingtjenesteyder træffer i overensstemmelse
med denne forordning ikke i sig selv føre til, at hostingtjenesteyderen mister den ansvarsfritagelse, som
er fastsat i nævnte direktiv. Derudover påvirker denne forordning ikke de nationale myndigheder og
domstoles beføjelser til at fastslå hostingtjenesteyders ansvar, hvor betingelserne fastlagt i nævnte direktiv
for ansvarsfritagelse ikke er opfyldt.
8) I tilfælde af uoverensstemmelse mellem denne forordning og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2010/13/EU5) med hensyn til bestemmelser om audiovisuelle medietjenester som defineret i artikel 1, stk.
1, litra a), i nævnte direktiv, bør direktiv 2010/13/EU have forrang. Dette bør ikke påvirke forpligtelserne
i henhold til denne forordning, navnlig vedrørende udbydere af videodelingsplatformstjenester.
9) Denne forordning bør fastsætte regler til at håndtere misbrug af hostingtjenester til udbredelse af
terrorrelateret indhold online med henblik på at garantere et velfungerende indre marked. Disse regler
bør fuldt ud respektere de grundlæggende rettigheder, der er beskyttet i Unionen, og navnlig dem, der er
sikret i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«).
10) Denne forordning har til hensigt at bidrage til beskyttelsen af den offentlige sikkerhed, mens den
fastsætter passende og solide beskyttelsesforanstaltninger til at sikre beskyttelsen af grundlæggende
rettigheder, herunder retten til respekt for privatlivet, beskyttelse af personoplysninger, ytringsfriheden,
herunder retten til frit at modtage og meddele oplysninger, friheden til at oprette og drive egen virksom-
hed og have adgang til effektive retsmidler. Derudover er enhver forskelsbehandling forbudt. Kompetente
4
myndigheder og hostingtjenesteydere bør kun træffe foranstaltninger, som er nødvendige, passende og
forholdsmæssige i et demokratisk samfund, idet der tages hensyn til den særlige betydning, der tillæg-
ges ytrings- og informationsfriheden og mediefriheden og -pluralismen, som udgør hjørnestenene i et
pluralistisk og demokratisk samfund og er de værdier, som Unionen bygger på. Foranstaltninger, som
påvirker ytrings- og informationsfriheden, bør være yderst målrettede til håndtering af udbredelsen af
terrorrelateret indhold online, mens retten til lovligt at modtage og meddele oplysninger respekteres,
under hensyntagen til den centrale rolle, som hostingtjenesteydere spiller for den offentlige debat og for
formidling og modtagelse af faktuelle oplysninger, synspunkter og idéer i overensstemmelse med gælden-
de ret. Effektive onlineforanstaltninger til håndtering af terrorrelateret indhold online og beskyttelsen af
ytrings- og informationsfriheden er ikke modstridende, men komplementære og gensidigt forstærkende
mål.
11) For at skabe klarhed om de tiltag, som både hostingtjenesteydere og kompetente myndigheder skal
iværksætte for at håndtere udbredelsen af terrorrelateret indhold online, bør denne forordning af forebyg-
gelseshensyn fastsætte en definition af »terrorrelateret indhold«, der stemmer overens med definitionerne
af relevante lovovertrædelser i henhold til i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/5416). I
betragtning af behovet for at håndtere den mest skadelige terrorpropaganda online bør denne definition
omfatte materiale, som tilskynder eller hverver nogen til at begå eller medvirke til at begå terrorhand-
linger eller hverver nogen til deltagelse i en terrorgruppes aktiviteter eller forherliger terroraktiviteter
herunder gennem udbredelse af materiale, der afbilder et terrorangreb. Definitionen bør også omfatte
materiale, der giver instruktion om fremstilling eller brug af sprængstoffer, skydevåben eller andre våben
eller skadelige eller farlige stoffer samt kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) stoffer
eller om andre konkrete metoder eller teknikker, herunder udvælgelse af mål, med henblik på at begå
eller medvirke til at begå terrorhandlinger. Sådant materiale omfatter tekst, billeder, lydoptagelser og
videoer samt direkte transmissioner af terrorhandlinger, der skaber en fare for, at yderligere sådanne
lovovertrædelser begås. Ved vurderingen af, om materiale udgør terrorrelateret indhold som defineret i
denne forordning, bør de kompetente myndigheder og hostingtjenesteyderne tage højde for faktorer sås-
om udsagns art og ordlyd, den kontekst, som udsagnene indgik i, og om de potentielt kan have skadelige
konsekvenser for menneskers sikkerhed. Det faktum, at materialet er produceret af, kan tilskrives eller
udbredes på vegne af en person, gruppe eller enhed, der er opført på Unionens liste over personer, grupper
og enheder, som er involveret i terrorhandlinger og omfattet af restriktive foranstaltninger, bør spille en
stor rolle for vurderingen.
12) Materiale, som udbredes til uddannelsesmæssige, journalistiske, kunstneriske eller forskningsmæssige
formål eller til oplysningsformål mod terroraktiviteter, bør ikke betragtes som værende terrorrelateret
indhold. Når det afgøres, hvorvidt materialet fra en indholdsleverandør udgør »terrorrelateret indhold«
som defineret i denne forordning, bør der navnlig tages hensyn til retten ytrings- og informationsfrihed,
herunder mediefriheden og -pluralismen, og friheden for kunst og videnskab. Navnlig i tilfælde, hvor
indholdsleverandøren har et redaktionelt ansvar, bør enhver afgørelse om fjernelse af det udbredte ma-
teriale tage hensyn til de journalistiske standarder, der er fastlagt ved presse- eller medielovgivning i
overensstemmelse med EU-retten, herunder chartret. Endvidere bør fremsættelse af radikale, polemiske
eller kontroversielle holdninger i den offentlige debat om følsomme politiske spørgsmål ikke betragtes
som værende terrorrelateret indhold.
13) For effektivt at håndtere udbredelsen af terrorrelateret indhold online og samtidig sikre respekt for
den enkeltes privatliv bør denne forordning finde anvendelse på udbydere af informationssamfundstjene-
ster, som lagrer og udbreder oplysninger og materiale til offentligheden fra en bruger af tjenesten på
5
dennes anmodning, uanset om lagringen og udbredelsen til offentligheden af sådanne oplysninger og
materiale er af ren teknisk, automatisk og passiv karakter. Ved »lagring« bør forstås opbevaring af data
i en fysisk eller virtuel servers hukommelse. Udbydere af tjenester vedrørende »ren videreformidling«
eller såkaldt »caching« samt andre tjenester, der leveres i andre lag af internetinfrastrukturen, og som
ikke involverer lagring, såsom registre og registratorer, samt udbydere af domænenavnsystemer (DNS),
betalingstjenester eller DDoS-beskyttelsestjenester (»distributed denial of service«) bør derfor ikke være
omfattet af denne forordnings anvendelsesområde.
14) »Udbredelse til offentligheden« bør indebære, at oplysninger stilles til rådighed for et potentielt
ubegrænset antal personer, dvs. at oplysningerne gøres let tilgængelige for brugere generelt, uden
krav om at indholdsleverandører skal foretage sig noget yderligere, og uanset om disse personer reelt
tilgår de pågældende oplysninger. Hvor adgang til oplysninger kræver registrering eller adgang til en
gruppe af brugere, bør disse oplysninger således kun betragtes som udbredelse til offentligheden, hvor
brugere, der ønsker adgang til oplysningerne, automatisk registreres eller gives adgang, uden at et
menneske træffer beslutning eller foretager udvælgelse af, hvem der skal tildeles adgang. Interpersonelle
kommunikationstjenester som defineret i artikel 2, nr. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2018/19727) såsom e-mails eller private beskedtjenester bør ikke være omfattet af denne forordnings
anvendelsesområde. Oplysninger bør kun betragtes som værende lagret og udbredt til offentligheden
som omhandlet i denne forordning, hvor sådanne aktiviteter er udført efter direkte anmodning fra
indholdsleverandøren. Udbydere af tjenester såsom cloudinfrastruktur, der leveres efter anmodning fra
andre parter end indholdsleverandørerne og kun indirekte gavner disse, bør således ikke være omfattet
af denne forordning. Denne forordning bør omfatte for eksempel udbydere af sociale medier, video-,
billed- og lyddelingstjenester samt fildeling- og andre cloudtjenester, for så vidt disse tjenester anvendes
til at gøre lagrede oplysninger tilgængelige for offentligheden efter direkte anmodning fra indholdsleve-
randøren. Hvor en hostingtjenesteyder udbyder flere forskellige tjenester, bør denne forordning kun finde
anvendelse på de tjenester, der falder ind under dens anvendelsesområde.
15) Terrorrelateret indhold udbredes ofte til offentligheden via tjenester, der udbydes af hostingtjenestey-
dere, som er etableret i tredjelande. Med henblik på at beskytte brugere i Unionen og for at sikre, at alle
hostingtjenesteydere på det digitale indre marked er omfattet af de samme krav, bør denne forordning
finde anvendelse på alle udbydere af relevante tjenester, der udbydes i Unionen, uanset i hvilket land
de har hovedsæde. En hostingtjenesteyder bør anses for at udbyde tjenester i Unionen, hvis den gør det
muligt for fysiske eller juridiske personer i en eller flere medlemsstater at gøre brug af dens tjenester og
har en væsentlig tilknytning til denne medlemsstat eller disse medlemsstater.
16) En væsentlig tilknytning til Unionen bør eksistere, hvor en hostingtjenesteyder er etableret i Unionen,
dens tjenester anvendes af et betydeligt antal brugere i en eller flere medlemsstater, eller dens aktiviteter
er målrettet mod en eller flere medlemsstater. Målretningen af aktiviteter mod en eller flere medlemsstater
bør bestemmes på baggrund af alle relevante omstændigheder, herunder faktorer såsom anvendelse af et
sprog eller en valuta, der normalt benyttes i den pågældende medlemsstat, eller muligheden for at bestille
varer eller tjenesteydelser fra den pågældende medlemsstat. En sådan målretning kunne også udledes
af, at en applikation er tilgængelig i den relevante nationale applikationsbutik, at der reklameres lokalt
eller på et sprog, der normalt tales i den pågældende medlemsstat, eller fra den måde kunderelationer
håndteres, såsom at kundeservicen varetages på et sprog, der normalt tales i denne medlemsstat. Det må
også antages, at der findes en væsentlig tilknytning, hvor en hostingtjenesteyder retter sin virksomhed
mod en eller flere medlemsstater som fastsat i artikel 17, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1215/20128). Den blotte kendsgerning, at en hostingtjenesteyders websted,
6
e-mailadresse eller andre kontaktoplysninger kan tilgås i en eller flere medlemsstater, bør isoleret set ikke
være tilstrækkeligt til at udgøre en væsentlig tilknytning. Leveringen af en tjeneste alene med henblik
på overholdelse af forbuddet mod forskelsbehandling, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2018/3029), bør herudover ikke i sig selv anses for at udgøre en væsentlig tilknytning til
Unionen.
17) De procedurer og forpligtelser, som følger af påbud om fjernelse med krav om, at hostingtjenestey-
dere fjerner eller deaktiverer adgangen til terrorrelateret indhold, efter at de kompetente myndigheder
har foretaget en vurdering, bør harmoniseres. Eftersom terrorrelateret indhold hastigt udbredes via online-
tjenester, bør hostingtjenesteyderne pålægges en forpligtelse til at sikre, at det terrorrelaterede indhold,
der er identificeret i påbuddet om fjernelse, fjernes, eller at adgangen til det deaktiveres i alle medlems-
staterne inden for en time efter modtagelse af påbuddet om fjernelse. Undtagen i behørigt begrundede
nødsituationer bør den kompetente myndighed give hostingtjenesteyderen oplysninger om procedurer og
gældende frister mindst 12 timer inden udstedelsen af det første påbud om fjernelse til denne hostingtje-
nesteyder. Behørigt begrundede nødsituationer opstår, hvor fjernelsen af eller deaktiveringen af adgang
til det terrorrelateret indhold mere end én time efter modtagelse af påbuddet om fjernelse vil medføre
alvorlig skade, såsom i tilfælde af overhængende fare for en persons liv eller fysiske integritet eller
når sådant indhold viser igangværende begivenheder, der medfører skade på en persons liv eller fysiske
integritet. Den kompetente myndighed bør fastslå, hvorvidt situationer udgør nødsituationer, og behørigt
begrunde sin beslutning i påbuddet om fjernelse. Hvor hostingtjenesteyderen ikke kan efterkomme påbud-
det om fjernelse inden for én time efter modtagelsen på grund af force majeure eller faktisk umulighed,
herunder på grund af objektivt begrundede tekniske eller operationelle årsager, bør den hurtigst muligt
underrette den udstedende kompetente myndighed herom og efterkomme påbuddet om fjernelse, så snart
situationen er løst.
18) Påbuddet om fjernelse bør omfatte en detaljeret begrundelse, der kvalificerer materialet, som skal
fjernes eller hvortil adgang skal deaktiveres, som terrorrelateret indhold, og give tilstrækkelige oplysnin-
ger om dette indholds placering ved at angive den nøjagtige URL og om nødvendigt eventuelle andre
supplerende oplysninger såsom et screenshot af det pågældende indhold. Denne begrundelse bør sætte
hostingtjenesteyderen og i sidste ende indholdsleverandøren i stand til effektivt at udøve deres ret til
retslig prøvelse. Begrundelsen bør ikke indebære afsløring af følsomme oplysninger, der kunne bringe
igangværende efterforskninger i fare.
19) Den kompetente myndighed bør fremsende påbuddet om fjernelse direkte til kontaktpunktet udpeget
eller etableret af hostingtjenesteyderen med henblik på denne forordning ved hjælp af enhver form for
elektronisk middel, som er i stand til at efterlade et skriftligt spor, og som gør det muligt for hostingtjene-
steyderen at fastslå autenticiteten af påbuddet, herunder nøjagtigheden af datoen og tidspunktet for afsen-
delse og modtagelse heraf, såsom sikker e-mail eller platforme eller andre sikre kanaler, herunder dem,
der stilles til rådighed af hostingtjenesteyderen, i overensstemmelse med EU-retten om beskyttelse af
personoplysninger. Dette krav bør kunne opfyldes ved brug af bl.a. kvalificerede elektroniske registrerede
leveringstjenester som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/201410). Hvor
hostingtjenesteyderens hovedsæde er beliggende, eller dens retlige repræsentant har ophold eller er
etableret, i en anden medlemsstat end den udstedende kompetente myndigheds, bør en kopi af påbuddet
om fjernelse samtidig fremsendes til den kompetente myndighed i denne medlemsstat.
20) Det bør være muligt for den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor hostingtjenesteyderen
har sit hovedsæde, eller hvor dens retlige repræsentant har ophold eller er etableret, at kontrollere det
7
påbud om fjernelse, der er udstedt af en anden medlemsstats kompetente myndigheder, for at fastslå, om
det udgør en alvorlig eller åbenbar overtrædelse af denne forordning eller de grundlæggende rettigheder
nedfældet i chartret. Både indholdsleverandøren og hostingtjenesteyderen bør have ret til at anmode
den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor hostingtjenesteyderen har sit hovedsæde, eller hvor
dens retlige repræsentant har ophold eller er etableret, om en sådan kontrol. Hvor er sådan anmodning
fremsættes, bør denne kompetente myndighed træffe en afgørelse om, hvorvidt påbuddet om fjernelse
omfatter en sådan overtrædelse. Hvor denne afgørelse fastslår sådan en overtrædelse, bør påbuddet om
fjernelse ophøre med at have retsvirkninger. Kontrollen bør foretages hurtigt for at sikre, at fejlagtigt
fjernet eller deaktiveret indhold genindsættes så hurtigt som muligt.
21) Hostingtjenesteydere, som eksponeres for terrorrelateret indhold, bør, hvis de har vilkår og betingel-
ser, deri medtage bestemmelser til håndtering af misbrug af deres tjenester til udbredelse til offentlighe-
den af terrorrelateret indhold. De bør anvende disse bestemmelser på en omhyggelig, gennemsigtig,
forholdsmæssig og ikkediskriminerende måde.
22) I betragtning af problemets omfang og den hastighed, der kræves for effektivt at identificere og fjerne
terrorrelateret indhold, er effektive og forholdsmæssige specifikke foranstaltninger et afgørende element
i håndteringen af terrorrelateret indhold online. Med henblik på at begrænse adgangen til terrorrelateret
indhold via deres tjenester bør hostingtjenesteydere, som eksponeres for terrorrelateret indhold, indføre
specifikke foranstaltninger under hensyntagen til risiciene og graden af eksponering for terrorrelateret
indhold samt konsekvenserne for tredjeparts rettigheder og offentlighedens interesse i oplysninger. Ho-
stingtjenesteyderne bør beslutte, hvilke passende, effektive og forholdsmæssige specifikke foranstaltnin-
ger, der bør iværksættes for at identificere og fjerne terrorrelaterede indhold. Specifikke foranstaltninger
kunne omfatte passende tekniske eller operationelle foranstaltninger eller kapaciteter såsom personale
eller tekniske midler til at identificere og hurtigt fjerne eller deaktivere adgangen til terrorrelateret
indhold, mekanismer, som brugere kan benytte til at indberette eller markere formodet terrorrelateret
indhold, eller enhver anden foranstaltning, som hostingtjenesteyderen finder hensigtsmæssig og effektiv
til at håndtere forekomsten af terrorrelateret indhold på sine tjenester.
23) Hostingtjenesteyderne bør, når de iværksætter specifikke foranstaltninger, sikre, at brugernes ytrings-
og informationsfrihed samt mediefriheden og -pluralismen som beskyttet i henhold til chartret er beva-
ret. Ud over at opfylde de krav, der er fastsat i gældende ret, herunder lovgivning om beskyttelsen af
personoplysninger, bør hostingtjenesteyderne handle med behørig omhu og gennemføre sikkerhedsforan-
staltninger, hvor det er hensigtsmæssigt, herunder menneskeligt tilsyn og kontrol, med henblik på at
undgå utilsigtede eller fejlagtige afgørelser, der fører til fjernelsen af eller deaktiveringen af adgang til
indhold, som ikke er terrorrelateret indhold.
24) Hostingtjenesteyderen bør rapportere til den kompetente myndighed om de specifikke foranstalt-
ninger, der er iværksat, så denne myndighed kan vurdere, hvorvidt foranstaltningerne er effektive og
forholdsmæssige og, hvis der bruges automatiserede værktøjer, om hostingtjenesteyderen har den for-
nødne kapacitet til menneskeligt tilsyn og kontrol. De kompetente myndigheder bør i deres vurdering
af foranstaltningernes effektivitet og forholdsmæssighed tage højde for relevante parametre, herunder
antallet af påbud om fjernelse, der er udstedt til hostingtjenesteyderen, hostingtjenesteyderens størrelse og
økonomiske kapacitet og betydningen af dens tjenester for udbredelsen af terrorrelateret indhold, f.eks.
på grundlag af antallet af brugere i Unionen samt de beskyttelsesforanstaltninger, der er indført for at
håndtere misbrug af dens tjenester til udbredelse af terrorrelateret indhold online.
8
25) Hvor den kompetente myndighed vurderer, at de specifikke foranstaltninger, der er iværksat, er
utilstrækkelige til at håndtere risiciene, bør den om nødvendigt kunne kræve, at der træffes yderligere pas-
sende, effektive og forholdsmæssige specifikke foranstaltninger. Kravet om at træffe sådanne yderligere
specifikke foranstaltninger bør ikke føre til en general forpligtelse til at overvåge eller aktivt undersøge
forhold, der tyder på ulovlig virksomhed som omhandlet i artikel 15, stk. 1, i direktiv 2000/31/EF eller til
en forpligtelse til at anvende automatiserede værktøjer. Det bør dog være muligt for hostingtjenesteydere
at anvende automatiserede værktøjer, hvis de anser det for at være hensigtsmæssigt eller nødvendigt for
effektivt at håndtere misbrug af deres tjenester til udbredelse af terrorrelateret indhold.
26) Forpligtelsen for hostingtjenesteydere til at opbevare fjernet indhold og dertil knyttede data bør
fastsættes til specifikke formål og være begrænset til den periode, der er nødvendig. Der er et behov for
at udvide kravet om opbevaring af data, da sådanne data ellers ville gå tabt som konsekvens af fjernelsen
af det pågældende terrorrelaterede indhold. Dertil knyttede data kan omfatte data såsom abonnentdata,
især data vedrørende indholdsleverandørens identitet, samt adgangsdata, herunder dato og tidspunkt
for indholdsleverandørens brug og log-in og log-off fra tjenesten sammen med den IP-adresse, som
internetudbyderen har tildelt indholdsleverandøren.
27) Forpligtelsen til at opbevare indholdet til brug for administrativ eller retslig prøvelse er nødvendig og
berettiget i betragtning af behovet for at sikre, at effektive retsmidler er til stede for indholdsleverandører,
hvis indhold er blevet fjernet eller adgangen dertil er blevet deaktiveret, og for at sikre, at indholdet
genindsættes alt efter udfaldet af denne prøvelse. Forpligtelsen til at opbevare materialet til efterforsk-
nings- eller retsforfølgningsformål er berettiget og nødvendigt i betragtning af den værdi, materialet kan
have med hensyn til at afbryde eller forebygge terroraktiviteter. Det bør derfor også anses for værende
berettiget at opbevare fjernet terrorrelateret indhold til brug for forebyggelse, afsløring, efterforskning og
retsforfølgning af terrorhandlinger. Det terrorrelaterede indhold og de relaterede data bør kun lagres i den
periode, som er nødvendig for, at de retshåndhævende myndigheder kan kontrollere dette terrorrelaterede
indhold og afgøre, om det er nødvendigt til disse formål. Med henblik på forebyggelsen, afsløringen,
efterforskningen og retsforfølgningen af terrorhandlinger bør den påkrævede opbevaring af data være
begrænset til data, som sandsynligvis er knyttet til terrorhandlinger, og som derfor kunne bidrage til rets-
forfølgningen af terrorhandlinger eller til at forebygge alvorlige risici for den offentlige sikkerhed. Hvor
hostingtjenesteyderne fjerner eller deaktiverer adgangen til materiale, navnlig via deres egne specifikke
foranstaltninger, bør de omgående underrette de kompetente myndigheder om indhold, der omfatter
oplysninger, som indebærer overhængende livsfare eller en formodet terrorhandling.
28) For at sikre proportionalitet bør opbevaringsperioden være begrænset til seks måneder, så indholds-
leverandører har tilstrækkelig tid til at indlede administrativ eller retslige prøvelse, og så de retshåndhæ-
vende myndigheder kan tilgå relevante data til brug for efterforskning og retsforfølgning af terrorhandlin-
ger. På anmodning fra den kompetente myndighed eller ret bør det imidlertid være muligt at forlænge
denne periode så længe som nødvendigt, hvor denne prøvelse er indledt, men ikke afsluttet inden udløbet
af denne periode på seks måneder. Varigheden af opbevaringsperioden bør give de retshåndhævende
myndigheder tilstrækkelig tid til at bevare det nødvendige materiale til brug for efterforskning og retsfor-
følgning, idet balancen i forhold til de grundlæggende rettigheder sikres.
29) Denne forordning bør ikke påvirke de proceduremæssige garantier eller de proceduremæssige efter-
forskningsforanstaltninger vedrørende adgang til indhold og de dertil knyttede data, der opbevares med
henblik på efterforskning og retsforfølgning af terrorhandlinger, som reguleret i henhold til EU-retten
eller national ret.
9
30) Gennemsigtigheden af hostingtjenesteyderes politikker med hensyn til terrorrelateret indhold er
afgørende for at øge deres ansvarlighed over for brugerne og styrke borgernes tillid til det digitale indre
marked. Hostingtjenesteydere, der har iværksat tiltag eller har været forpligtet til at iværksatte tiltag
i medfør af denne forordning i et givet kalenderår, bør offentliggøre årlige gennemsigtighedsrapporter
med oplysninger om de tiltag, der er iværksat med hensyn til identifikation og fjernelse af terrorrelateret
indhold.
31) De kompetente myndigheder bør offentliggøre årlige gennemsigtighedsrapporter med oplysninger om
antallet af påbud om fjernelse, antallet af tilfælde hvor et påbud ikke blev efterkomme og antallet af afgø-
relser vedrørende specifikke foranstaltninger, antallet af sager, der har været genstand for administrativ
eller retslig prøvelse og antallet af afgørelser om pålæggelse af sanktioner.
32) Retten til adgang til effektive retsmidler er nedfældet i artikel 19 i traktaten om Den Europæiske
Union (TEU) og i artikel 47 i chartret. Enhver fysisk eller juridisk person skal have adgang til effektive
retsmidler ved den kompetente nationale domstol til prøvelse af de foranstaltninger, som træffes i medfør
af denne forordning, og som kan have negativ indvirkning på denne person. Denne ret bør navnlig
omfatte muligheden for, at hostingtjenesteydere og indholdsleverandører reelt kan gøre indsigelse mod
påbud om fjernelse eller eventuelle afgørelser, der følger af kontrollen af påbud om fjernelse i henhold
til denne forordning, ved en ret i den medlemsstat, hvis kompetente myndigheder har udstedt påbuddet
om fjernelse eller truffet afgørelsen, samt for, at hostingtjenesteydere reelt kan gøre indsigelse mod en
afgørelse om specifikke foranstaltninger eller sanktioner ved en ret i den medlemsstat, hvis kompetente
myndighed har truffet den pågældende afgørelse.
33) Klageprocedurer udgør en nødvendig sikkerhedsforanstaltning mod den fejlagtige fjernelse af eller
deaktivering af adgang til indhold online, hvor sådant indhold er beskyttet under ytrings- og informati-
onsfriheden. Hostingtjenesteydere bør derfor etablere brugervenlige klagemekanismer og sikre, at klager
håndteres hurtigt og i fuld gennemsigtighed over for indholdsleverandøren. Kravet om, at hostingtjeneste-
yderen skal genindsætte indhold, der ved en fejl er blevet fjernet, eller hvortil adgangen ved en fejl
er blevet deaktiveret, bør ikke påvirke hostingtjenesteyderens mulighed for at håndhæve sine vilkår og
betingelser.
34) Effektiv retsbeskyttelse i overensstemmelse med artikel 19 i TEU og artikel 47 i chartret kræver,
at indholdsleverandører kan få kendskab til årsagerne til, at det indhold, som de har leveret, er blevet
fjernet eller hvortil adgangen er blevet deaktiveret. Hostingtjenesteyderen bør med henblik herpå stille
oplysninger til rådighed for indholdsleverandøren, så vedkommende kan gøre indsigelse mod fjernelsen
eller deaktiveringen. Alt efter omstændighederne kunne hostingtjenesteydere erstatte det indhold, der
er er blevet fjernet eller hvortil adgangen er blevet deaktiveret med en besked om, at indholdet er
blevet fjernet eller deaktiveret i overensstemmelse med denne forordning. Yderligere oplysninger om
årsagerne til fjernelsen eller deaktiveringen og om retsmidlerne vedrørende fjernelsen eller deaktiveringen
bør gives på anmodning fra indholdsleverandøren. Hvor de kompetente myndigheder beslutter, at det
af hensyn til den offentlige sikkerhed, herunder i forbindelse med en efterforskning, er upassende eller
kontraproduktivt at underrette indholdsleverandøren direkte om fjernelsen eller deaktiveringen, bør de
oplyse hostingtjenesteyderen herom.
35) Medlemsstaterne bør med henblik på denne forordning udpege kompetente myndigheder. Dette bør
ikke nødvendigvis indebære, at der skal oprettes en ny myndighed, og det bør være muligt at tildele et
10
eksisterende organ de i denne forordning fastsatte opgaver. Denne forordning bør kræve, at der udpeges
myndigheder, som har kompetence til at udstede påbud om fjernelse, kontrollere påbud om fjernelse, føre
tilsyn med specifikke foranstaltninger og pålægge sanktioner, idet det bør være muligt for hver enkelt
medlemsstat at afgøre antallet af kompetente myndigheder, der skal udpeges og hvorvidt de er administra-
tive, retshåndhævende eller retslige. Medlemsstaterne bør sikre, at de kompetente myndigheder varetager
deres opgaver på en objektiv og ikkediskriminerende måde og ikke søger eller modtager instrukser fra
noget andet organ i forbindelse med udøvelsen af de opgaver, som de får tildelt i medfør af denne
forordning. Dette bør ikke være til hinder for, at der kan føres tilsyn i overensstemmelse med national
forfatningsret. Medlemsstaterne bør give Kommissionen meddelelse om de kompetente myndigheder, der
udpeges i henhold til denne forordning, og Kommissionen bør offentliggøre et onlineregister over de
kompetente myndigheder. Dette onlineregister bør være lettilgængeligt, så hostingtjenesteyderne nemt og
hurtigt kan kontrollere autenticiteten af påbud om fjernelse.
36) Med henblik på at undgå dobbeltarbejde og eventuelle forstyrrelser af efterforskninger og for at
minimere byrden for de berørte hostingtjenesteydere bør de kompetente myndigheder udveksle oplysnin-
ger koordinere og samarbejde med hinanden og, hvor det er relevant, med Europol, inden de udsteder
påbud om fjernelse. Når der træffes afgørelse om, hvorvidt der skal udstedes et påbud om fjernelse,
bør den kompetente myndighed tage behørigt hensyn til alle indberetninger om forstyrrelser af efterforsk-
ningsmæssige interesser (dekonfliktion). Hvor en kompetent myndighed underrettes af en kompetent
myndighed i en anden medlemsstat om et eksisterende påbud om fjernelse, bør den ikke udstede et påbud
om fjernelse, der omhandler samme genstand. I gennemførelsen af bestemmelserne i denne forordning
kunne Europol yde støtte i overensstemmelse med sit nuværende mandat og den gældende retlige ramme.
37) For at sikre effektiv og tilstrækkeligt sammenhængende gennemførelse af specifikke foranstaltninger,
som iværksættes af hostingtjenesteydere, bør de kompetente myndigheder koordinere og samarbejde med
hinanden vedrørende udvekslinger med hostingtjenesteydere med hensyn til et påbud om fjernelse og
identifikation, gennemførelse og vurdering af specifikke foranstaltninger. Koordination og samarbejde er
også nødvendige med hensyn til andre foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning, herunder
vedrørende vedtagelsen af regler om sanktioner og om pålæggelse af sanktioner. Kommissionen bør lette
sådan koordinering og samarbejde.
38) Det er afgørende, at den kompetente myndighed i den medlemsstat, som er ansvarlig for at pålægge
sanktioner, er fuldt ud oplyst om udstedelsen af påbud om fjernelse og om de efterfølgende udvekslinger
mellem hostingtjenesteyderen og de kompetente myndigheder i andre medlemsstater. Med henblik herpå
bør medlemsstaterne tilvejebringe passende og sikre kommunikationskanaler og -mekanismer, som mu-
liggør rettidig deling af relevante oplysninger.
39) For at fremme hurtig udveksling mellem kompetente myndigheder såvel som med hostingtjenesteyde-
re og for at undgå dobbeltarbejde bør medlemsstaterne opfordres til at gøre brug af de særlige værktøjer,
som Europol har udviklet, såsom applikationen til administration af internetindberetning eller senere
udgaver heraf.
40) Indberetninger fra medlemsstater og Europol har vist sig at være et effektivt og hurtigt middel til at
øge hostingtjenesteyderes kendskab til specifikt indhold til rådighed gennem deres tjenester og sætte dem
i stand til hurtigt at skride ind. Sådanne indberetninger, som er en mekanisme hvor hostingtjenesteydere
gøres bekendt med oplysninger, der kunne betragtes som værende terrorrelateret indhold, og derefter
frivilligt kan vurdere, hvorvidt indholdet er i overensstemmelse med deres egne vilkår og betingelser,
11
bør forblive tilgængelig som supplement til påbud om fjernelse. Hostingtjenesteyderen træffer den en-
delige afgørelse om, hvorvidt oplysningerne skal fjernes, fordi de er uforenelige med dens vilkår og
betingelser. Denne forordning bør ikke berøre Europols mandat som fastlagt i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2016/79411). Intet i nærværende forordning bør således forstås som at udelukke,
at medlemsstaterne og Europol anvender indberetninger som et instrument til at håndtere terrorrelateret
indhold online.
41) I betragtning af de særligt alvorlige konsekvenser af noget terrorrelateret indhold online bør ho-
stingtjenesteyderne omgående underrette de relevante myndigheder i den berørte medlemsstat eller de
kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor de er etableret eller har en retlig repræsentant, om
terrorrelateret indhold, der indebærer overhængende livsfare eller en formodet terrorhandling. For at sikre
proportionalitet bør denne forpligtelse være begrænset til terrorhandlinger som defineret i artikel 3, stk. 1,
i direktiv (EU) 2017/541. Denne forpligtelse til underretning bør ikke indebære, at hostingtjenesteyderne
er forpligtet til aktivt at søge efter beviser vedrørende en sådan overhængende livsfare eller en formodet
terrorhandling. Den berørte medlemsstat bør forstås som den medlemsstat, som har jurisdiktion med
hensyn til efterforskning og retsforfølgning af disse terrorhandlinger på grundlag af gerningsmandens
eller det potentielle offers nationalitet, eller hvor målet for terrorhandlingen befinder sig. I tvivlstilfælde
bør hostingtjenesteyderne sende oplysningerne til Europol, som i overensstemmelse med sit mandat bør
iværksætte de relevante opfølgende tiltag, herunder ved at videresende disse oplysninger til de relevante
nationale myndigheder. Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør have lov til at anvende sådanne
oplysninger til at træffe efterforskningsforanstaltninger i henhold til EU-retten eller national ret.
42) Hostingtjenesteyderne bør udpege eller etablere kontaktpunkter for at fremme en hurtig behandling
af påbud om fjernelse. Kontaktpunktet bør kun tjene operationelle formål. Kontaktpunktet bør bestå af
særlige midler, interne eller eksterne, der muliggør elektronisk fremsendelse af påbud om fjernelse, og
af tekniske og menneskelige ressourcer, der muliggør hurtig behandling heraf. Det er ikke nødvendigt,
at kontaktpunktet befinder sig i Unionen. Hostingtjenesteyderen bør frit kunne bruge et eksisterende
kontaktpunkt med henblik på denne forordning, forudsat at kontaktpunktet er i stand til at udføre de
i denne forordning fastsatte funktioner. Med henblik på at sikre, at terrorrelateret indhold fjernes eller
at adgangen dertil deaktiveres inden for en time efter modtagelsen af påbuddet om fjernelse, bør kon-
taktpunkter, der hører til hostingtjenesteydere, som eksponeres for terrorrelateret indhold, til enhver tid
være tilgængelige. Oplysningerne om kontaktpunktet bør omfatte oplysninger om, hvilket sprog den kan
kontaktes på. For at lette kommunikationen mellem hostingtjenesteyderne og de kompetente myndigheder
opfordres hostingtjenesteyderne til at muliggøre kommunikation på et af EU-institutionernes officielle
sprog, på hvilket deres vilkår og betingelser foreligger.
43) Da der ikke findes et generelt krav til hostingtjenesteyderne om at sikre en fysisk tilstedeværelse i
Unionen, er der behov for at skabe klarhed om, under hvilken medlemsstats jurisdiktion en hostingtjene-
steyder, der udbyder tjenester i Unionen, hører. Generelt hører hostingtjenesteyderen under jurisdiktionen
i den medlemsstat, hvor den har sit hovedsæde, eller hvor dens retlige repræsentant har ophold eller er
etableret. Dette bør ikke berøre de bestemmelser om kompetence, der er fastsat med henblik på påbud om
fjernelse og afgørelser, der følger af kontrollen af påbud om fjernelse i henhold til denne forordning. Med
hensyn til hostingtjenesteydere, som ikke er etableret i Unionen, og som ikke har udpeget en retlig
repræsentant, bør enhver medlemsstat desuagtet have jurisdiktion og derfor mulighed for at pålægge
sanktioner under forudsætning af, at ne bis in idem-princippet overholdes.
12
44) Hostingtjenesteydere, som ikke er etableret i Unionen, bør skriftligt udpege en retlig repræsentant
for at sikre overholdelse og håndhævelse af forpligtelserne i denne forordning. Det bør være muligt for
hostingtjenesteydere at udpege, med henblik på denne forordning, en retlig repræsentant, der allerede
er udpeget til andre formål, forudsat at denne retlige repræsentant er i stand til at udføre de opgaver,
der er fastsat i denne forordning. Den retlige repræsentant bør have beføjelse til at agere på vegne af
hostingtjenesteyderen.
45) Sanktioner er nødvendige for at sikre, at hostingtjenesteyderne på effektiv vis gennemfører denne for-
ordning. Medlemsstaterne bør vedtage regler om sanktioner, der kan være af administrativ eller strafferet-
lig karakter, samt, hvor det er hensigtsmæssigt, bøderetningslinjer. Manglende overholdelse i enkeltsager
kunne være underlagt sanktioner med respekt af ne bis in idem-princippet og proportionalitetsprincippet,
og idet det sikres, at sådanne sanktioner tager højde for systematisk forsømmelse. Sanktioner kunne
antage forskellige former, herunder formelle advarsler i tilfælde af mindre overtrædelser eller økonomiske
sanktioner i forbindelse med mere alvorlige eller systematiske overtrædelser. Der bør pålægges særligt
alvorlige sanktioner i tilfælde, hvor hostingtjenesteyderen systematisk eller vedvarende undlader at fjerne
eller deaktivere adgangen til terrorrelateret indhold inden for en time efter modtagelse af et påbud
om fjernelse. For at sikre retssikkerheden bør denne forordning fastsætte hvilke overtrædelser, der er
underlagt sanktioner og hvilke omstændigheder, der er relevante for vurderingen af typen og omfanget
af sådanne sanktioner Når det afgøres, hvorvidt der skal pålægges økonomiske sanktioner, bør der tages
behørigt hensyn til hostingtjenesteyderens finansielle ressourcer. Desuden bør den kompetente myndighed
tage hensyn til, om hostingtjenesteyderen er en nyetableret virksomhed eller en mikrovirksomhed eller
en lille eller mellemstor virksomhed som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF12). Der bør
tages hensyn til andre omstændigheder, såsom hvorvidt hostingtjenesteyderens adfærd objektivt set var
uforsigtig eller forkastelig, eller hvorvidt overtrædelsen blev begået uagtsomt eller forsætligt. Medlems-
staterne bør sikre, at sanktionerne pålagt for overtrædelse af denne forordning ikke tilskynder til fjernelse
af materiale, som ikke er terrorrelateret indhold.
46) Anvendelsen af standardiserede formularer letter samarbejdet og informationsudvekslingen mellem
de kompetente myndigheder og hostingtjenesteydere og gør det muligt for dem at kommunikere hurtigere
og mere effektivt. Det er særlig vigtigt at sikre, at der skrides hurtigt til handling efter modtagelse af et
påbud om fjernelse. Formularer mindsker udgifterne til oversættelse og bidrager til en højere standard
for proceduren. Feedbackformularerne giver mulighed for en standardiseret informationsudveksling og er
særlig vigtige, hvor hostingtjenesteyderne ikke er i stand til at efterkomme påbuddet om fjernelse. Auten-
tificerede transmissionskanaler kan garantere påbuddets autenticitet, herunder nøjagtigheden af datoen og
tidspunktet for afsendelse og modtagelse af påbuddet.
47) For at muliggøre hurtige ændringer, hvor det er nødvendigt, af indholdet af de formularer, der skal
anvendes med henblik på denne forordning, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissi-
onen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så
vidt angår ændring bilagene til denne forordning. For at kunne tage højde for den teknologiske udvikling
og den dertil knyttede retlige ramme bør Kommissionen ligeledes tillægges beføjelse til at vedtage
delegerede retsakter med henblik på at supplere denne forordning med tekniske krav til de elektroniske
midler, som de kompetente myndigheder skal anvende til at fremsende påbud om fjernelse. Det er navnlig
vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på
ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinsti-
tutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning13). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen
af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid
13
som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens
ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
48) Medlemsstaterne bør indhente oplysninger om gennemførelse af denne forordning. Det bør være
muligt for medlemsstaterne at anvende hostingtjenesteydernes gennemsigtighedsrapporter og, hvor det er
nødvendigt, supplere dem med mere detaljerede oplysninger såsom deres egne gennemsigtighedsrappor-
ter i medfør af denne forordning. Der bør fastlægges et detaljeret program for overvågning af forordnin-
gens output, resultater og virkninger, der kan lægge til grund for en evaluering af gennemførelsen af
denne forordning.
49) På grundlag af resultaterne og konklusionerne i gennemførelsesrapporten og udfaldet af overvågnin-
gen bør Kommissionen foretage en evaluering af denne forordning senest tre år efter dagen for dens
ikrafttræden. Evalueringen bør være baseret på kriterierne effektivitet, nødvendighed, virkningsfuldhed,
proportionalitet, relevans, sammenhæng og merværdi for Unionen. Den bør vurdere, hvordan de forskelli-
ge operationelle og tekniske foranstaltninger fastsat i forordningen fungerer, herunder foranstaltningernes
effektivitet med hensyn til at forbedre afsløring, identifikation og fjernelse af terrorrelateret indhold
online, sikkerhedsforanstaltningernes effektivitet og virkningerne på potentielt berørte grundlæggende
rettigheder, såsom ytrings- og informationsfriheden, herunder mediefriheden og -pluralismen, friheden
til at oprette og drive egen virksomhed, retten til privatliv og retten til beskyttelsen af personoplysnin-
ger. Kommissionen bør også vurdere virkningerne på tredjeparters potentielt berørte interesser.
50) Målet for denne forordning, nemlig at sikre et velfungerende digitalt indre marked ved at håndtere
udbredelsen af terrorrelateret indhold online, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne,
men kan på grund af dens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage
foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse
med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er
nødvendigt for at nå dette mål —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
AFDELING I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1. Denne forordning fastlægger ensartede regler til håndtering af misbrug af hostingtjenester til udbredel-
se af terrorrelateret indhold online til offentligheden, navnlig om:
a) den rimelige og forholdsmæssige rettidige omhu, som hostingtjenesteydere skal udvise for at håndtere
udbredelsen af terrorrelateret indhold til offentligheden via deres tjenester og, hvor det er nødvendigt,
sikre hurtig fjernelse af eller deaktivering af adgang til sådant indhold
b) foranstaltningerne, som medlemsstaterne i overensstemmelse med EU-retten og med forbehold af
passende sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af grundlæggende rettigheder, særlig ytrings- og infor-
mationsfriheden i et åbent og demokratisk samfund, skal gennemføre for at
14
i) identificere og sikre hostingtjenesteydernes hurtige fjernelse af terrorrelateret indhold og
ii) lette samarbejdet blandt medlemsstaternes kompetente myndigheder, hostingtjenesteydere og, hvor det
er relevant, Europol.
2. Denne forordning finder anvendelse på hostingtjenesteydere, der udbyder tjenester i Unionen, uanset
hvor deres hovedsæde er beliggende, i det omfang de udbreder oplysninger til offentligheden.
3. Materiale, som udbredes til offentligheden til uddannelsesmæssige, journalistiske, kunstneriske eller
forskningsmæssige formål eller med henblik på at forebygge eller bekæmpe terrorisme, herunder materia-
le, der er udtryk for polemiske eller kontroversielle holdninger i den offentlige debat, betragtes ikke som
værende terrorrelateret indhold. En vurdering skal fastslå det egentlige formål med denne udbredelse og
hvorvidt materialet udbredes til offentligheden til de nævnte formål.
4. Denne forordning indebærer ikke nogen ændring af pligten til at respektere de rettigheder, friheder og
principper, der er omhandlet i artikel 6 i TEU, og finder anvendelse uden at det berører grundlæggende
principper vedrørende ytrings- og informationsfriheden, herunder mediefriheden og -pluralismen.
5. Denne forordning berører ikke direktiv 2000/31/EF og 2010/13/EU. For audiovisuelle medietjenester
som defineret i artikel 1, stk. 1, litra a), i direktiv 2010/13/EU har direktiv 2010/13/EU forrang.
Artikel 2
Definitioner
1) »hostingtjenesteyder«: en udbyder af tjenester som defineret i artikel 1, litra b), i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2015/153514), der består i lagringen af oplysninger fra en indholdsleverandør på
dennes anmodning
2) »indholdsleverandør«: en bruger, der har leveret oplysninger, som er eller har været lagret og udbredt
til offentligheden af en hostingtjenesteyder
3) »udbredelse til offentligheden «: at stille oplysninger til rådighed for et potentielt ubegrænset antal
personer på anmodning fra en indholdsleverandør
4) »udbyde tjenester i Unionen«: at gøre det muligt for fysiske eller juridiske personer i en eller flere
medlemsstater at gøre brug af tjenester fra en hostingtjenesteyder, som har en væsentlig tilknytning til
denne medlemsstat eller disse medlemsstater
5) »væsentlig tilknytning«: en hostingtjenesteyders tilknytning til en eller fleres medlemsstater som følge
enten af, at den er etableret i Unionen, eller af specifikke faktuelle kriterier såsom
a) at den har et betydeligt antal brugere af dens tjenester i en eller flere medlemsstater eller
b) at den har målrettet sine aktiviteter mod en eller flere medlemsstater
6) »terrorhandlinger«: lovovertrædelser som defineret i artikel 3 i direktiv (EU) 2017/541
15
7) »terrorrelateret indhold«: et eller flere af de følgende typer materiale, dvs. materiale der:
a) tilskynder til at begå en af de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a)-i), i direktiv
(EU) 2017/541, hvor sådant materiale, direkte eller indirekte, såsom ved forherligelse af terrorhandlinger,
slår til lyd for udførelse af terrorhandlinger, hvorved der skabes fare for, at en eller flere af sådanne
handlinger måtte blive begået
b) hverver en person eller en gruppe af personer til at begå eller medvirke til at begå en af de lovovertræ-
delser, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a)-i), i direktiv (EU) 2017/541
c) hverver en person eller en gruppe af personer til at deltage i en terrorgruppes aktiviteter som omhandlet
i artikel 4, litra b), i direktiv (EU) 2017/541
d) oplærer i fremstilling eller brug af sprængstoffer, skydevåben eller andre våben eller skadelige eller
farlige stoffer eller i andre konkrete metoder eller teknikker med henblik på at begå eller medvirke til at
begå en af de terrorhandlinger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a)-i), i direktiv (EU) 2017/541
e) udgør en trussel om at begå en af de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a)-i), i
direktiv (EU) 2017/541
8) »vilkår og betingelser«: alle vilkår, betingelser og klausuler, uanset deres navn eller form, som
kontraktforholdet mellem en hostingtjenesteyder og dens brugere er underlagt
9) »hovedsæde«: en hostingtjenesteyders hovedkontor eller hjemsted, hvor de primære finansielle funkti-
oner og den operationelle kontrol udøves.
AFDELING II
FORANSTALTNINGER TIL AT HÅNDTERE UDBREDELSE AF TERRORRELATERET IND-
HOLD ONLINE
Artikel 3
Påbud om fjernelse
1. Enhver medlemsstats kompetente myndighed har beføjelser til at udstede et påbud om fjernelse, der
kræver, at hostingtjenesteydere fjerner terrorrelateret indhold eller deaktiverer adgangen til terrorrelateret
indhold i alle medlemsstater.
2. Hvor en kompetent myndighed ikke tidligere har udstedt et påbud om fjernelse til en hostingtjenestey-
der, giver den denne hostingtjenesteyder oplysninger om de gældende procedurer og frister mindst 12
timer, før den udsteder påbuddet om fjernelse.
Første afsnit finder ikke anvendelse i behørigt begrundede nødsituationer.
3. Hostingtjenesteyderen skal fjerne terrorrelateret indhold eller deaktivere adgangen til terrorrelateret
indhold i alle medlemsstater hurtigst muligt og under alle omstændigheder inden for en time efter at have
modtaget påbuddet om fjernelse.
16
4. Kompetente myndigheder udsteder påbud om fjernelse ved brug af formularen i bilag I. Påbud om
fjernelse skal indeholde følgende elementer:
a) den kompetente myndighed der udsteder påbuddet om fjernelses identifikationsdetaljer og denne
kompetente myndigheds autentifikation af påbuddet om fjernelse
b) en tilstrækkeligt detaljeret begrundelse af, hvorfor indholdet betragtes som værende terrorrelateret
indhold, og en henvisning til den relevante type af terrorrelateret indhold, der er omhandlet i artikel 2, nr.
7
c) en nøjagtig internetadresse (Uniform Resource Locator, URL) og om nødvendigt supplerende oplys-
ninger til identifikation af det terrorrelaterede indhold
d) en henvisning til denne forordning som retsgrundlag for påbuddet om fjernelse
e) dato, tidstempel og elektronisk signatur fra den kompetente myndighed, der udsteder påbuddet om
fjernelse
f) letforståelige oplysninger om hostingtjenesteyderens og indholdsleverandørens klagemuligheder, her-
under oplysninger om muligheden for at klage til den kompetente myndighed og retslig prøvelse samt
klagefristerne
g) hvor det er nødvendigt og forholdsmæssigt, afgørelsen om ikke at videregive oplysninger om fjernel-
sen af eller deaktiveringen af adgang til det terrorrelaterede indhold i overensstemmelse med artikel 11,
stk. 3.
5. Den kompetente myndighed stiler påbuddet om fjernelse til hostingtjenesteyderens hovedsæde eller til
dens retlige repræsentant udpeget i overensstemmelse med artikel 17.
Denne kompetente myndighed fremsender påbuddet om fjernelse til kontaktpunktet, der er omhandlet i
artikel 15, stk. 1, ved elektroniske midler, som er i stand til at efterlade et skriftligt spor på en måde, der
gør det muligt at autentificere afsenderen, herunder nøjagtigheden af datoen og tidspunktet for afsendelse
og modtagelse af påbuddet.
6. Hostingtjenesteyderen underretter uden unødigt ophold ved hjælp af formularen i bilag II den kompe-
tente myndighed om, at det terrorrelaterede indhold er blevet fjernet eller at adgangen til det terrorrelate-
rede indhold er blevet deaktiveret i alle medlemsstater, idet navnlig tidspunktet for denne fjernelse eller
deaktivering angives.
7. Hvis hostingtjenesteyderen ikke kan efterkomme påbuddet om fjernelse grundet force majeure eller
faktisk umulighed, som ikke kan tilskrives hostingtjenesteyderen, herunder af objektivt begrundede tekni-
ske eller operationelle årsager, oplyser den uden unødigt ophold den kompetente myndighed, der udstedte
påbuddet om fjernelse, om årsagerne hertil ved hjælp af formularen i bilag III.
Den frist, der er fastsat i stk. 3, begynder at løbe, så snart årsagerne omhandlet i dette stykkes første afsnit
er ophørt.
8. Hvis hostingtjenesteyderen ikke kan efterkomme påbuddet om fjernelse, fordi det indeholder åbenbare
fejl eller ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at påbuddet kan efterkommes, underretter hosting-
17
tjenesteyderen uden unødigt ophold den kompetente myndighed, der udstedte påbuddet om fjernelse, og
anmoder om den nødvendige forklaring ved hjælp af formularen i bilag III.
Den frist, der er fastsat i stk. 3, begynder at løbe, så snart hostingtjenesteyderen modtager den nødvendige
forklaring.
9. Et påbud om fjernelse bliver endeligt ved udløbet af klagefristen, såfremt der ikke er iværksat nogen
klage i overensstemmelse med national ret, eller når det er blevet stadfæstet efter en klage.
Når et påbud om fjernelse bliver endeligt, underretter den kompetente myndighed, som udstedte påbuddet
om fjernelse, den i artikel 12, stk. 1, litra c), omhandlede kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor
hostingtjenesteyderen har sit hovedsæde, eller hvor dens retlige repræsentant har ophold eller er etableret,
herom.
Artikel 4
Procedure for grænseoverskridende påbud om fjernelse
1. Udover hvad der gælder i henhold til artikel 3, hvor hostingtjenesteyderen ikke har sit hovedsæde eller
sin retlige repræsentant i den medlemsstat, hvor den kompetente myndighed, der har udstedt påbuddet om
fjernelse, er beliggende, fremsender denne myndighed samtidig en kopi af påbuddet om fjernelse til den
kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor hostingtjenesteyderen har sit hovedsæde eller hvor dens
retlige repræsentant har ophold eller er etableret.
2. Hvor en hostingtjenesteyder modtager et påbud om fjernelse som omhandlet i denne artikel, træffer den
de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 3, samt de nødvendige foranstaltninger for at kunne genindsætte
indholdet eller genaktivere adgangen dertil i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 7.
3. Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor hostingtjenesteyderen har sit hovedsæde eller
hvor dens retlige repræsentant har ophold eller er etableret, kan af egen drift inden for 72 time efter
modtagelse af kopien af påbuddet om fjernelse i overensstemmelse med stk. 1 kontrollere påbuddet om
fjernelse for at fastslå, om det udgør en alvorlig eller åbenbar overtrædelse af denne forordning eller de
grundlæggende rettigheder og friheder, der er sikret ved chartret.
Hvor den konstaterer en overtrædelse, vedtager den inden for samme periode en begrundet afgørelse
herom.
4. Hostingtjenesteydere og indholdsleverandører har ret til inden for 48 timer efter modtagelse enten af et
påbud om fjernelse eller af oplysninger i medfør af artikel 11, stk. 2, at indgive en begrundet anmodning
til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor hostingtjenesteyderen har sit hovedsæde, eller
hvor dens retlige repræsentant har ophold eller er etableret, om at kontrollere påbuddet om fjernelse som
omhandlet i nærværende artikels stk. 3, første afsnit.
Den kompetente myndighed træffer indenfor 72 timer efter modtagelse af anmodningen en begrundet
afgørelse efter at have kontrolleret påbuddet om fjernelse med angivelse af dens konklusioner om,
hvorvidt der er tale om en overtrædelse.
18
5. Den kompetente myndighed underretter, før den træffer en afgørelse i medfør af stk. 3, andet afsnit,
eller en afgørelse om en overtrædelse i medfør af stk. 4, andet afsnit, den kompetente myndighed, der
udstedte påbuddet om fjernelse, om sin hensigt om at træffe afgørelsen og om grundene hertil.
6. Hvor den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor hostingtjenesteyderen har sit hovedsæde
eller dens retlige repræsentant har ophold eller er etableret, træffer en begrundet afgørelse i overensstem-
melse med denne artikels stk. 3 eller 4, meddeler den straks denne afgørelse til den kompetente myndig-
hed, der udstedte påbuddet om fjernelse, hostingtjenesteyderen, indholdsleverandøren, der anmodede om
kontrol i medfør af denne artikels stk. 4, og, i overensstemmelse med artikel 14, Europol. Hvor afgørelsen
fastslår, at der er tale en overtrædelse i medfør af denne artikels stk. 3 eller 4, ophører påbuddet om
fjernelse med at have retsvirkninger.
7. Efter modtagelse af en afgørelse, der fastslår en overtrædelse, meddelt i overensstemmelse med stk. 6
genindsætter den pågældende hostingtjenesteyder omgående indholdet eller genaktiverer adgangen dertil,
uden at dette berører muligheden for at håndhæve dens vilkår og betingelser i overensstemmelse med
EU-retten og national ret.
Artikel 5
Specifikke foranstaltninger
1. En hostingtjenesteyder, der eksponeres for terrorrelateret indhold som omhandlet i stk. 4, medtager,
hvor det er relevant, i sine vilkår og betingelser bestemmelser til håndtering af misbrug af dets tjenester til
udbredelse af terrorrelateret indhold til offentligheden og anvender disse bestemmelser.
Den skal gøre dette på en omhyggelig, forholdsmæssig og ikkediskriminerende måde under behørigt hen-
syn under alle omstændigheder til brugernes grundlæggende rettigheder og navnlig den grundlæggende
betydning af ytrings- og informationsfriheden i et åbent og demokratisk samfund med henblik på at undgå
at fjerne materiale, som ikke er terrorrelateret indhold.
2. En hostingtjenesteyder, der eksponeres for terrorrelateret indhold som omhandlet i stk. 4, træffer
specifikke foranstaltninger til beskyttelse af sine tjenester mod udbredelse af terrorrelateret indhold til
offentligheden.
Valget af specifikke foranstaltninger forbliver hostingtjenesteyderens beslutning. Sådanne foranstaltninger
kan indebære en eller flere af de følgende:
a) passende tekniske og operationelle foranstaltninger eller kapaciteter såsom passende personale eller
tekniske midler til at identificere og hurtigt fjerne eller deaktivere adgangen til terrorrelateret indhold
b) lettilgængelige og brugervenlige mekanismer, som brugere kan benytte til at indberette eller markere
formodet terrorrelateret indhold til hostingtjenesteyderen
c) alle andre mekanismer, der kan øge kendskabet til terrorrelateret indhold på dens tjenester, såsom
mekanismer til brugermoderation
d) enhver anden foranstaltning, som hostingtjenesteyderen finder hensigtsmæssig til at håndtere forekom-
sten af terrorrelateret indhold på sine tjenester.
19
3. Specifikke foranstaltninger skal opfylde samtlige følgende krav:
a) de skal være effektive med hensyn til at afbøde graden af eksponering på hostingtjenesteyderens
tjenester for terrorrelateret indhold
b) de skal være målrettede og forholdsmæssige, idet der navnlig tages hensyn til, hvor alvorlig graden
af eksponering på hostingtjenesteyderens tjenester for terrorrelateret indhold er, samt de tekniske og
operationelle kapaciteter, den finansielle styrke, antal brugere af hostingtjenesteyderens tjenester og den
mængde indhold, de leverer
c) de skal anvendes under fuld hensyntagen til brugernes rettigheder og legitime interesser, navnlig
brugernes grundlæggende rettigheder vedrørende ytrings- og informationsfrihed, respekt for privatlivet og
beskyttelse af personoplysninger
d) de skal anvendes på en omhyggelig og ikkediskriminerende måde.
Hvor de specifikke foranstaltninger omfatter brugen af tekniske foranstaltninger, skal der træffes passende
og effektive sikkerhedsforanstaltninger, navnlig gennem menneskeligt tilsyn og kontrol, for at sikre
nøjagtighed og undgå fjernelse af materiale, der ikke er terrorrelateret indhold.
4. En hostingtjenesteyder er eksponeret for terrorrelateret indhold, hvor den kompetente myndighed i den
medlemsstat, hvor hostingtjenesteyderen har sit hovedsæde eller hvor dens repræsentant har ophold eller
er etableret, har
a) truffet en afgørelse baseret på objektive faktorer, såsom at hostingtjenesteyderen inden for de seneste
12 måneder har modtaget to eller flere endelige påbud om fjernelse, der konstaterer, at hostingtjenestey-
deren er eksponeret for terrorrelateret indhold og
b) underrettet hostingtjenesteyderen om den i litra a) omhandlede afgørelse.
5. Efter at have modtaget en afgørelse som omhandlet i stk. 4 eller, hvor det relevant, i stk. 6, aflægger
hostingtjenesteyderen rapport til den kompetente myndighed om de specifikke foranstaltninger, som den
har truffet, og som den agter at træffe for at overholde stk. 2 og 3. Den gør dette senest tre måneder
efter modtagelsen af afgørelsen og derefter hvert år. Denne forpligtelse ophører, når den kompetente
myndighed efter en anmodning i medfør af stk. 7 har afgjort, at hostingtjenesteyderen ikke længere er
eksponeret for terrorrelateret indhold.
6. Hvor den kompetente myndighed på grundlag af de i stk. 5 omhandlede rapporter og, hvor det er
relevant, andre objektive faktorer finder, at de specifikke foranstaltninger, som er truffet, ikke overholder
stk. 2 og 3, retter denne kompetente myndighed en afgørelse til hostingtjenesteyderen, hvori den pålægges
at træffe de nødvendige foranstaltninger, for at sikre, at stk. 2 og 3 overholdes.
Hostingtjenesteyderen kan beslutte, hvilken type specifik foranstaltning vedkommende vil træffe.
7. En hostingtjenesteyder kan til enhver tid anmode den kompetente myndighed om at genoptage en
afgørelse, som omhandlet i stk. 4 eller 6 og, hvor det er relevant, ændre eller tilbagekalde den.
20
Den kompetente myndighed træffer senest tre måneder efter modtagelsen af anmodningen en begrundet
afgørelse om anmodningen baseret på objektive faktorer og underretter hostingtjenesteyderen om denne
afgørelse.
8. Ethvert krav om at træffe specifikke foranstaltninger berører ikke artikel 15, stk. 1, i direktiv
2000/31/EF og medfører hverken en generel forpligtelse for hostingtjenesteydere til at overvåge de
oplysninger, som de fremsender eller lagrer, eller en generel forpligtelse til aktivt at undersøge forhold
eller omstændigheder, der tyder på ulovlig virksomhed.
Ethvert krav om at træffe specifikke foranstaltninger omfatter ikke en forpligtelse for hostingtjenesteyde-
ren til at anvende automatiserede værktøjer.
Artikel 6
Opbevaring af indhold og dertil knyttede data
1. Hostingtjenesteydere opbevarer det terrorrelaterede indhold, som er blevet fjernet eller hvortil adgang
er blevet deaktiveret som følge af et påbud om fjernelse eller af specifikke foranstaltninger i medfør af
artikel 3 eller 5, samt eventuelt dertil knyttede data, som er blevet fjernet som konsekvens af fjernelsen af
sådant terrorrelaterede indhold, som er nødvendig for:
a) administrativ eller retslig prøvelse eller behandling af klager i henhold til artikel 10 over en afgørelse
om fjernelse eller deaktivering af adgang til terrorrelateret indhold og dertil knyttede data eller
b) forebyggelse, afsløring, efterforskning og retsforfølgning af terrorhandlinger.
2. Det terrorrelaterede indhold og de dertil knyttede data som omhandlet i stk. 1 opbevares i seks måneder
fra fjernelsen eller deaktiveringen. På anmodning fra den kompetente myndighed eller domstol opbevares
det terrorrelaterede indhold i en yderligere fastsat periode, alene hvis og så længe det er nødvendig for
verserende administrativ eller retslig prøvelse som omhandlet i stk. 1, litra a).
3. Hostingtjenesteyderne sikrer, at det terrorrelaterede indhold og de dertil knyttede data, der opbevares i
medfør af stk. 1, er omfattet af passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger.
Disse tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger skal sikre, at det opbevarede terrorrelaterede
indhold og de dertil knyttede data kun tilgås og bruges til de formål, der er omhandlet i stk. 1, og at der er
et højt sikkerhedsniveau for opbevaringen af de berørte personoplysninger. Hostingtjenesteydere reviderer
og ajourfører disse foranstaltninger, hvor det er nødvendigt.
AFDELING III
SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER OG ANSVARLIGHED
Artikel 7
Hostingtjenesteyderes forpligtelser vedrørende gennemsigtighed
1. Hostingtjenesteyderne fastsætter tydeligt i deres vilkår og betingelser deres politik for at håndtere
udbredelsen af terrorrelateret indhold, herunder, hvor det er hensigtsmæssigt, en meningsfuld beskrivelse
21
af de specifikke foranstaltningers funktionsmåde, herunder, hvor det er relevant, anvendelsen af automati-
serede værktøjer.
2. En hostingtjenesteyder, der har iværksat tiltag for at håndtere udbredelsen af terrorrelateret indhold
eller har været forpligtet til at iværksatte tiltag i medfør af denne forordning i et givet kalenderår,
offentliggør en gennemsigtighedsrapport om disse tiltag i den pågældende år. Den offentliggør denne
rapport inden den 1. marts det følgende år.
3. Gennemsigtighedsrapporter indeholder mindst følgende oplysninger:
a) oplysninger om hostingtjenesteyderens foranstaltninger for så vidt angår identifikation og fjernelse af
eller deaktivering af adgang til terrorrelateret indhold
b) oplysninger om hostingtjenesteyderens foranstaltninger for at forhindre, at materiale, der tidligere er
blevet fjernet, eller hvortil adgangen er blevet deaktiveret, fordi det blev anset for at være terrorrelateret
indhold, navnlig hvor der er anvendt automatiserede værktøjer, atter vises online
c) antallet af indslag med terrorrelaterede indhold, der er fjernet, eller hvortil adgangen er blevet deaktive-
ret som følge af påbud om fjernelse eller specifikke foranstaltninger, og antallet af påbud om fjernelse,
hvor indholdet ikke er blevet fjernet eller adgangen dertil ikke er blevet deaktiveret i medfør af artikel 3,
stk. 7, første afsnit, og artikel 3, stk. 8, først afsnit, samt begrundelsen herfor
d) antallet og udfaldet af klager, som hostingtjenesteyderen har behandlet i overensstemmelse med artikel
10
e) antallet og udfaldet af sager om administrativ eller retslig prøvelse, der er indbragt af hostingtjenestey-
deren
f) antallet af tilfælde, hvor det blev krævet, at hostingtjenesteyderen genindsatte indhold eller genaktivere-
de adgang dertil som følge af sager om administrativ eller retslig prøvelse
g) antallet af tilfælde, hvor hostingtjenesteyderen genindsatte indhold eller genaktiverede adgangen dertil
efter en klage fra indholdsleverandøren.
Artikel 8
De kompetente myndigheders gennemsigtighedsrapporter
1. De kompetente myndigheder offentliggør årlige gennemsigtighedsrapporter om deres aktiviteter i
henhold til denne forordning. Disse rapporter skal mindst indeholde følgende oplysninger om det givne
kalenderår:
a) antallet af påbud om fjernelse, der er udstedt i henhold til artikel 3, der angiver antallet af påbud om
fjernelse omfattet af artikel 4, stk. 1, antallet af påbud om fjernelse kontrolleret i henhold til artikel 4,
og oplysninger om, hvordan de berørte hostingtjenesteydere har gennemført disse påbud om fjernelse,
herunder antallet af sager, hvor terrorrelateret indhold blev fjernet eller adgang dertil blev deaktiveret og
antallet af sager, hvor terrorrelateret indhold ikke blev fjernet eller adgang dertil ikke blev deaktiveret
b) antallet af afgørelser, der er truffet i medfør af artikel 5, stk. 4, 6 eller 7, og oplysninger om,
hvordan hostingtjenesteyderne har gennemført disse afgørelser, herunder en beskrivelse af de specifikke
foranstaltninger
22
c) antallet af sager, hvor påbud om fjernelse og afgørelser truffet i overensstemmelse med artikel 5, stk.
4 og 6, var genstand for administrativ eller retslig prøvelse og oplysninger om udfaldet af de pågældende
sager
d) antallet af afgørelser om pålæggelse af sanktioner i medfør af artikel 18 og en beskrivelse af den
pålagte sanktionstype.
2. De i stk. 1 omhandlede årlige gennemsigtighedsrapporter må ikke indeholde oplysninger, der kan skade
igangværende aktiviteter til forebyggelse, afsløring, efterforskning eller retsforfølgning af terrorhandlin-
ger eller nationale sikkerhedsinteresser.
Artikel 9
Retsmidler
1. Hostingtjenesteydere, der har modtaget et påbud om fjernelse udstedt i medfør af artikel 3, stk. 1,
eller en afgørelse i medfør af artikel 4, stk. 4, eller artikel 5, stk. 4, 6 eller 7, skal have adgang til
effektive retsmidler. Denne ret omfatter retten til at gøre indsigelse mod et sådant påbud om fjernelse ved
domstolene i den medlemsstat, hvor den kompetente myndighed, der har udstedt påbuddet om fjernelse,
er beliggende, og retten til at gøre indsigelse mod afgørelsen i medfør af artikel 4, stk. 4, eller artikel
5, stk. 4, 6 eller 7, ved domstolene i den medlemsstat, hvor den kompetente myndighed, der har truffet
afgørelsen, er beliggende.
2. Indholdsleverandører, hvis indhold er blevet fjernet, eller hvortil adgangen er blevet deaktiveret som
følge af et påbud om fjernelse, har adgang til effektive retsmidler. Denne ret omfatter retten til at gøre
indsigelse mod et påbud om fjernelse, der er udstedt i medfør af artikel 3, stk. 1, ved domstolene i den
medlemsstat, hvor den kompetente myndighed, der har udstedt påbuddet om fjernelse, er beliggende,
og retten til at gøre indsigelse mod en afgørelse i medfør af artikel 4, stk. 4, ved domstolene i den
medlemsstat, hvor den kompetente myndighed, der har truffet afgørelsen, er beliggende.
3. Medlemsstaterne skal fastsætte effektive procedurer for udøvelsen af rettighederne i denne artikel.
Artikel 10
Klagemekanismer
1. Hver hostingtjenesteyder indfører en effektiv og tilgængelig mekanisme, som gør det muligt for
indholdsleverandører, hvor deres indhold er blevet fjernet eller hvortil adgangen er blevet deaktiveret som
følge af specifikke foranstaltninger i medfør af artikel 5, at indgive en klage over denne fjernelse eller
deaktivering med anmodning om genindsættelse af det fjernede indholdet eller adgangen dertil.
2. Hver hostingtjenesteyder undersøger hurtigt samtlige klager, som den modtager gennem den i stk.
1 omhandlede mekanisme, og genindsætter indholdet eller adgangen dertil uden unødigt ophold, hvor
dets fjernelse eller deaktivering af adgang dertil var uberettiget. Den underretter klageren om udfaldet af
klagen senest to uger efter modtagelsen heraf.
Hvor klagen afvises, giver hostingtjenesteyderen en begrundelses for sin afgørelse til klageren.
23
Genindsættelse af indhold eller af adgangen dertil udelukker ikke yderligere administrativ eller retslig
prøvelse af hostingtjenesteyderens eller den kompetente myndigheds afgørelse.
Artikel 11
Oplysninger til indholdsleverandører
1. Hvor en hostingtjenesteyder fjerner eller deaktiverer adgangen til terrorrelateret indhold, stiller den
oplysninger til rådighed for indholdsleverandøren om en sådan fjernelse eller deaktivering.
2. På indholdsleverandørens anmodning skal hostingtjenesteyderen enten oplyse indholdsleverandøren
om årsagerne til fjernelsen eller deaktiveringen og om dennes ret til at gøre indsigelse mod påbuddet om
fjernelse, eller give indholdsleverandøren en kopi af påbuddet om fjernelse.
3. Forpligtelsen i medfør af stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvor den kompetente myndighed, der
udsteder påbuddet om fjernelse, beslutter, at det er nødvendigt og proportionalt, at der ikke sker videregi-
velse af oplysninger af hensyn til den offentlige sikkerhed, såsom forebyggelse, efterforskning, afsløring
og retsforfølgning af terrorhandlinger så længe som nødvendigt, dog ikke længere end seks uger fra denne
afgørelse. Hostingtjenesteyderen videregiver i så fald ikke nogen oplysninger om, at det terrorrelaterede
indhold er blevet fjernet, eller at adgangen dertil er blevet deaktiveret.
Denne kompetente myndighed kan forlænge denne periode med yderligere seks uger, hvor sådan undla-
delse af videregivelse stadig er begrundet.
AFDELING IV
KOMPETENTE MYNDIGHEDER OG SAMARBEJDE
Artikel 12
Udpegning af kompetente myndigheder
1. Hver medlemsstat udpeger den eller de myndigheder, der er kompetent til at
a) udstede påbud om fjernelse i medfør af artikel 3
b) kontrollere påbud om fjernelse i medfør af artikel 4
c) føre tilsyn med gennemførelsen af specifikke foranstaltninger i medfør af artikel 5
d) pålægge sanktioner i medfør af artikel 18.
2. Hver medlemsstat sikrer, at et kontaktpunkt udpeges eller etableres inden for den kompetente myndig-
hed, der er omhandlet i stk. 1, litra a), for at håndtere anmodninger om præcisering og feedback for så vidt
angår påbud om fjernelse udstedt af denne kompetente myndighed.
Medlemsstaterne sikrer, at oplysningerne om kontaktpunktet gøres offentligt tilgængelige.
3. Senest den 7. juni 2022 giver medlemsstaterne Kommissionen meddelelse om den eller de kompetente
myndigheder omhandlet i stk. 1 og eventuelle ændringer heraf. Kommissionen offentliggør meddelelsen
og eventuelle ændringer heraf i Den Europæiske Unions Tidende.
24
4. Senest den 7. juni 2022 opretter Kommissionen et onlineregister over de kompetente myndigheder
omhandlet i stk. 1 og det kontaktpunkt, der i medfør af stk. 2 er udpeget eller etableret for hver kompetent
myndighed. Kommissionen offentliggør regelmæssigt eventuelle ændringer heraf.
Artikel 13
Kompetente myndigheder
1. Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder har de nødvendige beføjelser og tilstrækkeli-
ge ressourcer til at nå målene og til at opfylde deres forpligtelser i henhold til denne forordning.
2. Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder udfører deres opgaver i henhold til denne
forordning på en objektiv og ikkediskriminerende måde med fuld respekt for de grundlæggende rettighe-
der. De kompetente myndigheder må ikke søge eller modtage instrukser fra andre organer i forbindelse
med udførelsen af deres opgaver i henhold til artikel 12, stk. 1.
Første afsnit forhindrer ikke, at der kan føres tilsyn i overensstemmelse med national forfatningsret.
Artikel 14
Samarbejde mellem hostingtjenesteydere, kompetente myndigheder og Europol
1. De kompetente myndigheder udveksler oplysninger, koordinerer og samarbejder med hinanden og,
hvor det er relevant, med Europol med hensyn til påbud om fjernelse, navnlig for at undgå dobbeltarbej-
de, øge koordineringen og undgå forstyrrelser af efterforskninger i forskellige medlemsstater.
2. Medlemsstaternes kompetente myndigheder udveksler oplysninger, koordinerer og samarbejder med de
kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1, litra c) og d), med hensyn til specifikke
foranstaltninger, der træffes i medfør af artikel 5, og sanktioner pålagt i medfør af artikel 18. Medlems-
staterne sikrer, at de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1, litra c) og d), er i
besiddelse af alle relevante oplysninger.
3. Med henblik på stk. 1 tilvejebringer medlemsstaterne passende og sikre kommunikationskanaler eller
-mekanismer for at sikre rettidig udveksling af relevante oplysninger.
4. For at denne forordning kan gennemføres effektivt og for at undgå dobbeltarbejde, kan medlemssta-
terne og hostingtjenesteyderne gøre brug af særlige værktøjer, herunder de værktøjer, som Europol har
etableret, navnlig for at lette:
a) behandling og feedback vedrørende påbud om fjernelse i medfør af artikel 3 og
b) samarbejde med henblik på at fastlægge og gennemføre specifikke foranstaltninger i medfør af
artikel 5.
5. Hvor hostingtjenesteydere bliver bekendt med terrorrelateret indhold, der indebærer en overhængende
livsfare, underretter de omgående de myndigheder, der er kompetente til at efterforske og retsforfølge
strafbare handlinger i de berørte medlemsstater. Hvor det er umuligt at identificere de berørte medlems-
stater, underretter hostingtjenesteyderne kontaktpunktet i medført af artikel 12, stk. 2, i den medlemsstat,
hvor de har deres hovedsæde eller hvor deres retlige repræsentant har ophold eller er etableret, og videre-
25
giver oplysninger vedrørende dette terrorrelaterede indhold til Europol med henblik på hensigtsmæssig
opfølgning.
6. De kompetente myndigheder opfordres til at sende kopier af påbuddene om fjernelse til Europol,
så Europol kan udarbejde en årlig rapport, der indeholder en analyse af de typer af terrorrelateret
indhold, der er genstand for påbud om at fjerne det eller at deaktivere adgangen dertil i medfør af denne
forordning.
Artikel 15
Hostingtjenesteyderes kontaktpunkter
1. Hver hostingtjenesteyder udpeger eller etablerer et kontaktpunkt med henblik på modtagelse af påbud
om fjernelse ved elektroniske midler og deres hurtige behandling i medfør af artikel 3 og 4. Hostingtjene-
steyderen sikrer, at oplysninger om kontaktpunktet gøres offentligt tilgængelige.
2. De i denne artikels stk. 1 nævnte oplysninger angiver de officielle sprog for Unionens institutioner
omhandlet i forordning nr. 1/5815), på hvilke der kan rettes henvendelse til kontaktpunktet, og på hvilke
yderligere udvekslinger om påbud om fjernelse i medfør af artikel 3 skal finde sted. Disse sprog skal
omfatte mindst ét af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor hostingtjenesteyderen har sit hovedsæde,
eller hvor dens retlige repræsentant har ophold eller er etableret.
AFDELING V
GENNEMFØRELSE OG HÅNDHÆVELSE
Artikel 16
Jurisdiktion
1. Den medlemsstat, hvori hostingtjenesteyderens hovedsæde er beliggende, har jurisdiktion med henblik
på artikel 5, 18 og 21. En hostingtjenesteyder, hvis hovedsæde ikke er beliggende i Unionen, anses for at
høre under den medlemsstats jurisdiktion, hvor dens retlige repræsentant har ophold eller er etableret.
2. Hvor en hostingtjenesteyder, der ikke har sit hovedsæde i Unionen, ikke udpeger en retlig repræsentant,
har alle medlemsstater jurisdiktion.
3. Hvor en medlemsstats kompetente myndighed udøver sin jurisdiktion i medfør af stk. 2, underretter
den alle øvrige medlemsstaters kompetente myndigheder.
Artikel 17
Retlig repræsentant
1. En hostingtjenesteyder, der ikke har sit hovedsæde i Unionen, udpeger skriftligt en fysisk eller juridisk
person som sin retlige repræsentant i Unionen med henblik på modtagelse, overholdelse og håndhævelse
af påbud om fjernelse og afgørelser udstedt af de kompetente myndigheder
26
2. Hostingtjenesteyderen tildeler sin retlige repræsentant de beføjelser og ressourcer, der er nødvendige
for at efterkomme disse påbud om fjernelse og afgørelser og samarbejde med de kompetente myndighe-
der.
Den retlige repræsentant skal have ophold i eller være etableret i en af de medlemsstater, hvor hostingtje-
nesteyderen udbyder sine tjenester.
3. Den retlige repræsentant kan drages til ansvar for overtrædelse af denne forordning, uden at det berører
hostingtjenesteyderens ansvar eller retlige skridt mod denne.
4. Hostingtjenesteyderen underretter den i artikel 12, stk. 1, litra d), omhandlede kompetente myndighed i
den medlemsstat, hvor dens retlige repræsentant har ophold eller er etableret, om udpegelsen.
Hostingtjenesteyderen gør oplysninger om den retlige repræsentant offentligt tilgængelige.
AFDELING VI
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 18
Sanktioner
1. Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af hostingtjenesteyderes
overtrædelser af denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anven-
des. Sådanne sanktioner begrænses til imødegåelse af overtrædelser af artikel 3, stk. 3 og 6, artikel 4, stk.
2 og 7, artikel 5, stk. 1, 2, 3, 5 og 6, artikel 6, 7, 10 og 11, artikel 14, stk. 5, artikel 15, stk. 1 og artikel 17.
De i første afsnit omhandlede sanktioner skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og
have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den 7. juni 2022 Kommissionen meddelelse
om disse regler og om disse foranstaltninger og underretter den straks om senere ændringer, der berører
dem.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder, når de træffer afgørelse om, hvorvidt der skal
pålægges en sanktion, og når de fastlægger sanktionernes type og omfang, tager hensyn til alle relevante
omstændigheder, herunder:
a) overtrædelsens art, grovhed og varighed
b) hvorvidt overtrædelsen blev begået forsætligt eller uagtsomt
c) hostingtjenesteyderens tidligere overtrædelser
d) hostingtjenesteyderens finansielle styrke
e) hostingtjenesteyderens grad af samarbejde med de kompetente myndigheder
f) hostingtjenesteyderens art og størrelse, navnlig hvorvidt den er en mikrovirksomhed, en lille
eller mellemstor virksomhed
g) omfanget af hostingtjenesteyderens skyld, idet der tages hensyn til de tekniske og organisatori-
ske foranstaltninger, som hostingtjenesteyderen har truffet for at overholde denne forordning.
27
3. Medlemsstaterne sikrer, at systematisk eller vedvarende manglende overholdelse af forpligtelserne i
medfør af artikel 3, stk. 3, medfører økonomiske sanktioner på op til 4 pct. af hostingtjenesteyderens
globale omsætning for det forudgående regnskabsår.
Artikel 19
Tekniske krav og ændringer af bilagene
1. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
20 med henblik på at supplere denne forordning med de nødvendige tekniske krav til de elektroniske
midler, som de kompetente myndigheder skal anvende til at fremsende påbud om fjernelse.
2. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
20 for at ændre bilagene med henblik på effektivt at imødegå et eventuelt behov for forbedringer af
indholdet af formularerne for påbud om fjernelse og oplyse om, hvorfor det ikke er muligt at efterkomme
påbud om fjernelse.
Artikel 20
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte
betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 19, tillægges Kommissionen for en ubegrænset
periode fra den 7. juni 2022.
3. Den i artikel 19 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parla-
mentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet
i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i
Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke
gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt
medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om
bedre lovgivning.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet
meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i medfør af artikel 19 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet
eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt
til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist
begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to
måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 21
28
Overvågning
1. Medlemsstaterne indsamler oplysninger om de tiltag, der er iværksat i det foregående kalenderår i over-
ensstemmelse med denne forordning, fra deres kompetente myndigheder og hostingtjenesteydere under
deres jurisdiktion, og sender dem til Kommissionen senest den 31. marts hvert år. Disse oplysninger skal
indeholde:
a) antallet af udstedte påbud om fjernelse og antallet af indslag med terrorrelaterede indhold, som er blevet
fjernet eller hvortil adgangen er blevet deaktiveret, samt hvor hurtigt fjernelsen eller deaktiveringen er
sket
b) de specifikke foranstaltninger, der er truffet i medfør af artikel 5, herunder antallet af indslag med
terrorrelaterede indhold, som er blevet fjernet eller hvortil adgangen er blevet deaktiveret, samt hvor
hurtigt fjernelsen eller deaktiveringen er sket
c) antallet af anmodninger om adgang, som en kompetent myndighed har udstedt vedrørende indhold, der
opbevares af hostingtjenesteyderen i medfør af artikel 6
d) antallet af indledte klageprocedurer og tiltag, som hostingtjenesteyderne har iværksat i medfør af artikel
10
e) antallet af indledte sager om administrativ eller retslig prøvelse og de afgørelser, der er truffet af den
kompetente myndighed i overensstemmelse med national ret.
2. Senest den 7. juni 2023 fastlægger Kommissionen et detaljeret program for overvågning af forordnin-
gens output, resultater og virkninger. I overvågningsprogrammet fastlægges de indikatorer, indikatorer og
intervaller, der skal anvendes ved indsamling af data og anden nødvendig dokumentation. Det specificerer
de tiltag, Kommissionen og medlemsstaterne skal iværksætte med hensyn til indsamling og analyse af
data og andre beviser for at overvåge fremskridtene og evaluere denne forordning i medfør af artikel 23.
Artikel 22
Gennemførelsesrapporter
Senest den 7. juni 2023 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om
anvendelsen af denne forordning. Denne rapport skal indeholde oplysninger om overvågning i henhold
til artikel 21, og oplysninger hidrørende fra forpligtelserne vedrørende gennemsigtighed i henhold til
artikel 8. Medlemsstaterne giver Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen
af rapporten.
Artikel 23
Evaluering
Senest den 7. juni 2024 foretager Kommissionen en evaluering af denne forordning og forelægger en
rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om dens anvendelse, herunder om
a) funktionsmåden og effektiviteten af sikkerhedsmekanismerne, navnlig dem fastsat i artikel 4,
stk. 4, artikel 6, stk. 3, og artikel 7-11,
b) virkningen af denne forordnings anvendelse på grundlæggende rettigheder, navnlig ytrings-
og informationsfriheden, respekten for privatlivet og beskyttelsen af personoplysninger, samt
c) denne forordnings bidrag til beskyttelsen af den offentlige sikkerhed.
Hvor det er hensigtsmæssigt, ledsages rapporten af forslag til retsakter.
29
Medlemsstaterne giver Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af rappor-
ten.
Kommissionen vurderer også nødvendigheden og gennemførligheden af at oprette en europæisk platform
om terrorrelateret onlineindhold for at lette kommunikationen og samarbejdet i henhold til denne forord-
ning.
Artikel 24
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tiden-
de.
Den finder anvendelse fra den 7. juni 2022.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. april 2021.
På Europa-Parlamentets vegne
D. M. SASSOLI
Formand
På Rådets vegne
A. P. ZACARIAS
Formand
30
____________
BILAG I
PÅBUD OM FJERNELSE
(artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/784)
I medfør af artikel 3 i forordning (EU) 2021/784 (»forordningen«) skal modtageren af dette påbud
om fjernelse fjerne terrorrelateret indhold eller deaktivere adgangen til terrorrelateret indhold i
alle medlemsstater hurtigst muligt og under alle omstændigheder inden for en time efter at have
modtaget påbuddet om fjernelse.
I medfør af forordningens artikel 6 skal modtageren opbevare indhold og dertil knyttede data, som er
blevet fjernet, eller hvor adgangen er blevet deaktiveret, i seks måneder eller længere på anmodning
fra de kompetente myndigheder eller domstole.
I medfør af forordningens artikel 15, stk. 2 sendes dette påbud om fjernelse på et af de sprog, som
modtageren har valgt.
AFSNIT A:
Den udstedende kompetente myndigheds medlemsstat:
……
NB: Oplysninger om den udstedende kompetente myndighed anføres i afsnit E og F
Modtager og, hvor det er relevant, retlig repræsentant:
……
Kontaktpunkt:
……
Medlemsstaten, hvor hostingtjenesteyderen har sit hovedsæde eller hvor dens retlige repræsentant
har ophold eller er etableret:
……
Tidspunkt og dato for udstedelse af påbud om fjernelse:
……
Sagsnummer på påbuddet om fjernelse:
……
31
AFSNIT B: Terrorrelateret indhold, som skal fjernes eller hvortil adgang skal deaktiveres i
alle medlemsstater hurtigst muligt og i alle tilfælde inden for en time efter modtagelsen af
påbuddet om fjernelse
URL og eventuelle supplerende oplysninger, som muliggør identifikation og den nøjagtig placering
af det terrorrelateret indhold:
……
Begrundelse for, at materialet betragtes som terrorrelateret indhold, jf. forordningens artikel 2, nr. 7.
Materialet (sæt venligst kryds i den eller de relevante bokse):
tilskynder andre til at begå terrorhandlinger, såsom ved forherligelse af terrorhandlinger, ved at slå
lyd for udførelsen af sådanne lovovertrædelser (forordningens artikel 2, nr. 7, litra a)
hverver andre til at begå eller medvirke til at begå terrorhandlinger (forordningens artikel 2, nr. 7,
litra b)
hverver andre til at deltage i en terrorgruppes aktiviteter (forordningens artikel 2, nr. 7, litra c)
oplærer i fremstilling eller brug af sprængstoffer, skydevåben eller andre våben eller skadelige eller
farlige stoffer eller om andre konkrete metoder eller teknikker med henblik på at begå eller medvirke
til at begå terrorhandlinger (forordningens artikel 2, nr. 7, litra d)
udgør en trussel om at begå en af terrorhandlingerne (forordningens artikel 2, nr. 7, litra e)
Supplerende oplysninger for at betragte materialet som terrorrelateret indhold:
……
……
……
AFSNIT C: Oplysninger til indholdsleverandøren
Bemærk venligst, at (sæt venligst kryds i en boks, hvis relevant):
modtageren af hensyn til den offentlige sikkerhed skal afstå fra at underrette indholdsleveran-
døren om fjernelsen eller deaktiveringen af adgang til terrorrelateret indhold
Hvis boksen ikke er relevant, se venligst afsnit G for nærmere oplysninger om muligheden for at
gøre indsigelse mod påbuddet om fjernelse i den udstedende kompetente myndigheds medlemsstat i
henhold til national ret (en kopi af påbuddet om fjernelse skal sendes til indholdsleverandøren, hvis
der anmodes herom).
AFSNIT D: Oplysninger til den kompetente myndighed i medlemsstaten, hvor hostingtjeneste-
yderen har sit hovedsæde eller hvor dens retlige repræsentant har ophold eller er etableret
32
Sæt venligst kryds i den eller de relevante bokse:
Den medlemsstat, hvor hostingtjenesteyderen har sit hovedsæde eller hvor dens retlige repræsen-
tant har ophold eller er etableret, men ikke den udstedende kompetente myndigheds medlemsstat
En kopi af påbuddet om fjernelse sendes til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor
hostingtjenesteyderen har sit hovedsæde eller hvor dens retlige repræsentant har ophold eller er
etableret
AFSNIT E: Nærmere oplysninger om den udstedende kompetente myndighed
Type (sæt venligst kryds i den relevante boks):
dommer, domstol eller undersøgelsesdommer
retshåndhævende myndighed
anden kompetent myndighed venligst udfyld også afsnit F
Nærmere oplysninger om den udstedende kompetente myndighed eller dennes repræsentant, der
bekræfter, at indholdet i påbuddet om fjernelse er nøjagtigt og korrekt:
Udstedende myndigheds navn:
……
Navn på dens repræsentant og stilling (titel/grad):
……
Sag nr.:
……
Adresse:
……
Tlf. (landekode) (områdenummer):
……
Fax (landekode) (områdenummer):
……
E-mailadresse…
Dato…
33
Officielt stempel (hvis et sådant findes) og underskrift1) :
……
AFSNIT F: Kontaktoplysninger til opfølgning
Kontaktoplysninger på den udstedende kompetente myndighed til feedback om tidspunktet for
fjernelse eller deaktivering af adgang eller for yderligere præciseringer:
……
Kontaktoplysninger på den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor hostingtjenesteyderen
har sit hovedsæde eller hvor dens retlige repræsentant har ophold eller er etableret:
……
AFSNIT G: Oplysninger om klagemuligheder
Oplysninger om det kompetente organ eller domstol, frister og procedurer for at gøre indsigelse mod
påbuddet om fjernelse:
Kompetent organ eller domstol, hvorved der kan gøres indsigelse mod påbuddet om fjernelse:
……
Frist for at gøre indsigelse mod påbuddet om fjernelse (dage/måneder fra den):
……
Link til bestemmelser i national lovgivning:
……
1) Underskrift er ikke nødvendig, hvis påbuddet om fjernelse sendes via autentificerede transmissionskanaler, der kan garantere påbuddets autenticitet.
34
____________
BILAG II
FEEDBACK EFTER PÅBUD OM FJERNELSE AF ELLER DEAKTIVERING AF ADGANG TIL
TERRORRELATERET INDHOLD
(artikel 3, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/784)
AFSNIT A:
Modtager af påbud om fjernelse:
……
Kompetent myndighed, der har udstedt påbuddet om fjernelse:
……
Sagsnummer hos den kompetente myndighed, der udstedte påbuddet om fjernelse:
……
Modtagerens sagsnummer:
……
Tidspunkt og dato for modtagelse af påbud om fjernelse:
……
AFSNIT B: Foranstaltninger truffet i overensstemmelse med påbuddet om fjernelse
(Sæt venligst kryds i den relevante boks):
det terrorrelaterede indhold er fjernet
adgang til det terrorrelaterede indhold er deaktiveret i alle medlemsstater
Tidspunkt og dato for de foranstaltninger, der er truffet:
……
AFSNIT C: Modtagerens oplysninger
Navn på hostingtjenesteyderen:
……
ELLER
35
Navn på hostingtjenesteyderens retlige repræsentant:
……
Medlemsstat, hvor hostingtjenesteyderens hovedsæde er beliggende:
……
ELLER
Medlemsstaten, hvor hostingtjenesteyderens retlige repræsentant har ophold eller er etableret:
……
Navn på den autoriserede person:
……
Kontaktpunktets e-mailadresse:
……
Dato:
……
36
____________
BILAG III
OPLYSNINGER OM, HVORFOR DET IKKE ER MULIGT AT EFTERKOMME PÅBUDDET
OM FJERNELSE
(artikel 3, stk. 7 og 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/784)
AFSNIT A:
Modtager af påbuddet om fjernelse:
……
Kompetent myndighed, der har udstedt påbuddet om fjernelse:
……
Sagsnummer hos den kompetente myndighed, der udstedte påbuddet om fjernelse:
……
Modtagerens sagsnummer:
……
Tidspunkt og dato for modtagelse af påbud om fjernelse:
……
AFSNIT B: Manglende efterkommelse
1) Påbuddet kan ikke efterkommes inden for tidsfristen af de følgende grunde (sæt venligst kryds i
den eller de relevante bokse):
force majeure eller de facto umulighed, som ikke kan tilskrives hostingtjenesteyderen, herunder af
objektivt begrundede tekniske eller operationelle årsager
påbuddet om fjernelse indeholder åbenbare fejl
påbuddet om fjernelse indeholder ikke tilstrækkelige oplysninger
2) Giv venligst yderligere oplysninger om grundene til manglende efterkommelse:
……
3) Hvis påbuddet indeholder åbenbare fejl og/eller ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger, rede-
gør venligst for fejlene og de yderligere oplysninger eller præciseringer der er behov for:
……
37
AFSNIT C: Oplysninger om hostingtjenesteyderen eller dennes retlige repræsentant
Navn på hostingtjenesteyderen:
……
ELLER
Navn på hostingtjenesteyderens retlige repræsentant:
……
Navn på den autoriserede person:
……
Kontaktoplysninger (e-mailadresse):
……
Underskrift:
……
Tidspunkt og dato:
……
38
1) EUT C 110 af 22.3.2019, s. 67.
2) Europa-Parlamentets holdning af 17.4.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets førstebehandlingsholdning af 16.3.2021 (EUT C 135 af
16.4.2021, s. 1). Europa-Parlamentets holdning af 28.4.2021 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
3) Kommissionens henstilling (EU) 2018/334 af 1. marts 2018 om foranstaltninger til effektiv bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet (EUT L 63 af
6.3.2018, s. 50).
4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk
handel, i det indre marked (»Direktivet om elektronisk handel«) (EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1).
5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne
om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1).
6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme og om erstatning af Rådets rammeafgørelse
2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse 2005/671/RIA (EUT L 88 af 31.3.2017, s. 6).
7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation
(EUT L 321 af 17.12.2018, s. 36).
8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af
retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1).
9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/302 af 28. februar 2018 om imødegåelse af uberettiget geoblokering og andre former for
forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i det indre marked og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og
(EU) 2017/2394 og af direktiv 2009/22/EF (EUT L 60 I af 2.3.2018, s. 1).
10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske
transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73).
11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde
(Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT L 135
af 24.5.2016, s. 53).
12) Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af
20.5.2003, s. 36).
13) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt
forskrifter for informationssamfundets tjenester (EUT L 241 af 17.9.2015, s. 1).
15) Forordning nr. 1 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område (EFT 17 af 6.10.1958, s. 385).
39
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indhold
1. Indledning
1.1. Lovforslagets baggrund
1.2. Lovforslagets indhold
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Anvendelsesområde
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. TCO-forordningen
2.1.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Den kompetente myndighed
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. TCO-forordningen
2.2.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Sagsbehandling og klageadgang
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. TCO-forordningen
2.3.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.3.1. Partshøring og begrundelse
2.3.3.2. Klageadgang
2.4. Sanktioner
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. TCO-forordningen
2.4.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.3.1. Strafansvar
2.4.3.2. Straffastsættelse
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Natur- og miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
9. Sammenfattende skema
40
1. Indledning
1.1. Lovforslagets baggrund
Nylige terrorangreb i EU har vist, hvordan terrorister mis-
bruger internettet til at træne og rekruttere tilhængere, forbe-
rede og fremme terroraktiviteter, forherlige deres ugerninger
og tilskynde andre til at følge trop og skabe frygt blandt
den almindelige befolkning. Terrorrelateret indhold, der de-
les online til sådanne formål, udbredes bl.a. via hostingtje-
nesteydere, som tillader upload af tredjepartsindhold.
Terrorrelateret onlineindhold har således vist sig at spille en
stor rolle med hensyn til at radikalisere og inspirere såkaldte
"ensomme ulve" til angreb. Indholdet har desuden ikke ale-
ne negative virkninger for enkeltpersoner og for samfundet
som helhed, men det mindsker også internetbrugerens tillid
og påvirker de berørte virksomheders forretningsmodeller
og omdømme.
Terrorister misbruger ikke blot store sociale medieplatforme,
men de misbruger i stigende grad også mindre udbydere, der
udbyder forskellige former for hostingtjenester på globalt
plan. Dette misbrug af internettet understreger internetplat-
formenes særlige samfundsmæssige ansvar for at beskytte
deres brugere mod eksponering af terrorrelateret indhold og
de alvorlige sikkerhedsrisici, som dette indhold udgør for
samfundet som helhed.
På denne baggrund fremsatte Europa-Kommissionen den
12. september 2018 et forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om forebyggelse af udbredelsen af terror-
relateret onlineindhold (KOM (2018) 0640).
Forslaget blev fremsat som en del af Kommissionens sik-
kerhedspakke bestående af tre initiativer, der har til formål
at styrke de nationale retshåndhævende myndigheders mu-
lighed for at bekæmpe terrorisme og grænseoverskridende
kriminalitet. Forordningen supplerer således de eksisterende
frivillige ordninger, der i 2015 blev påbegyndt i regi af EU’s
internetforum mellem medlemsstater og hostingtjenesteyde-
re, ligesom forordningen bygger videre på Kommissionens
henstilling (EU) 2018/334 af 1. marts 2018 om foranstalt-
ninger til effektiv bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet.
Endvidere supplerer forordningen de eksisterende EU-regler
om bekæmpelse af ulovligt indhold på internettet, herunder
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2010/13 af
10. marts 2010 om samordning af visse love og administra-
tive bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovi-
suelle medietjenester (direktivet om audiovisuelle medietje-
nester)1) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EF)
2000/31 af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af infor-
mationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det
indre marked (direktivet om elektronisk handel)2).
Den 29. april 2021 blev Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) 2021/784 af 29. april 2021 om håndtering af
udbredelsen af terrorrelateret indhold online (TCO-forord-
ningen) vedtaget. TCO-forordningen trådte i kraft den 17.
maj 2021 og finder anvendelse fra den 7. juni 2022.
TCO-forordningen har – med henblik på at garantere et
velfungerende digitalt indre marked – til formål at skabe en
klar og harmoniseret retlig ramme til at håndtere misbrug
af hostingtjenester til udbredelse af terrorrelateret indhold
på internettet. Forordningen er således et centralt element i
den fælles europæiske kamp mod terrorisme, ekstremisme
og radikalisering, og med forordningen etableres et fælles
europæisk instrument for alle medlemsstater til dette for-
mål. Forordningen gælder for alle hostingtjenesteydere, der
tilbyder tjenester i EU, uanset om de har hovedsæde i en af
medlemsstaterne.
Med TCO-forordningen bliver det muligt for medlemsstater-
ne at udstede et påbud til hostingtjenesteydere om, at de
inden for én time fra modtagelsen af påbuddet skal fjerne
eller deaktivere terrorrelateret indhold på deres platforme
i alle EU’s medlemsstater. Forordningen stiller endvidere
krav om, at enhver hostingtjenesteyder, der er udsat for ter-
rorrelateret indhold, skal indføre specifikke foranstaltninger
til at beskytte deres tjeneste mod udbredelsen af terrorrelate-
ret indhold, når den nationale kompetente myndighed har
truffet afgørelse om, at hostingtjenesteyderen er eksponeret
for terrorrelateret indhold, jf. nærmere herom pkt. 2.2.2.3
nedenfor.
1.2. Lovforslagets indhold
TCO-forordningen gælder umiddelbart i Danmark og må
som udgangspunkt ikke gennemføres i national ret, jf. ar-
tikel 288 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-
onsmåde (TEUF). Flere bestemmelser i TCO-forordningen
kræver imidlertid, at der foretages visse gennemførelsesfor-
anstaltninger i medlemsstaterne, herunder at der udpeges en
national kompetent myndighed, der skal varetage en række
opgaver efter forordningen. Der skal derudover fastsættes
regler om sanktioner for hostingtjenesteyderes overtrædelse
af en række bestemmelser i forordningen. Danmark er såle-
des forpligtet til at indrette dansk lovgivning i overensstem-
melse med forordningens bestemmelser med virkning fra
den 7. juni 2022, hvor forordningen finder anvendelse.
Lovforslaget har for det første til formål at bringe dansk ret
i overensstemmelse med TCO-forordningen ved at udpege
Rigspolitiet som den kompetente myndighed i Danmark ef-
ter artikel 12, stk. 1, litra a-c, og fastsætte sanktioner for
hostingtjenesteyderes overtrædelse af forordningens artikel
3, stk. 3 og 6, artikel 4, stk. 2 og 7, artikel 5, stk. 1-3, 5 og 6,
artikel 6, 7, 10 og 11, artikel 14, stk. 5, artikel 15, stk. 1, og
artikel 17.
41
Lovforslaget har for det andet til formål at udmønte den
ordning, som er beskrevet i den erklæring, som blev afgivet
af Danmark i forbindelse med Rådets vedtagelse af førstebe-
handlingsholdning til Kommissionens forslag til TCO-for-
ordningen den 16. marts 2021. Erklæringen har følgende
ordlyd:
”Med gentagelse af den fulde støtte til Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning om håndtering af udbredelse af
terrorrelateret indhold online vil Danmark informere om,
at når den kompetente myndighed i Danmark i henhold
til forordningens artikel 4, stk. 1, underrettes om et påbud
om fjernelse af terrorrelateret indhold, der er udstedt af en
kompetent myndighed i en anden medlemsstat, til en dansk
hostingtjenesteyder, vil den danske myndighed underrette
hostingtjenesteyderen om påbuddets retlige virkning i Dan-
mark."3)
Om baggrunden for erklæringen kan bl.a. henvises til Ju-
stitsministeriets besvarelse af 18. februar 2021 af spørgs-
mål nr. 7 fra Folketingets Europaudvalg vedrørende KOM
(2018) 0640 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets For-
ordning om forebyggelse af udbredelsen af terrorrelateret
onlineindhold og Justitsministeriets notat af 23. december
2020 vedrørende politisk aftale om forslag til forordning
om forebyggelse af udbredelsen af terrorrelateret indhold på
nettet (KOM (2018) 0640, bilag 5). Det fremgår bl.a. heraf,
at forordningen indebærer, at en national myndighed i en
anden medlemsstat skal kunne træffe en retligt bindende af-
gørelse i form af f.eks. et påbud om fjernelse af terrorrelate-
ret indhold over for en hostingtjenesteyder med hovedsæde i
Danmark med virkning i Danmark.
En sådan ordning, hvor en udenlandsk myndighed skal have
beføjelse til at udøve myndighed med virkning inden for
det danske territorium, rejser som udgangspunkt spørgsmål
i forhold til det uskrevne grundlovsforbud, hvorefter danske
myndigheder som udgangspunkt anses for enekompetente
til at udøve myndighedsbeføjelser inden for det danske
territorium. Som en undtagelse hertil følger det af grundlo-
vens § 20, at beføjelser, som efter grundloven tilkommer
rigets myndigheder, ved lov i nærmere bestemt omfang
kan overlades til mellemfolkelige myndigheder som f.eks.
EU. Grundlovens § 20 giver derimod ikke adgang til at
overlade beføjelser til andre stater.
Den ordning, der er beskrevet i Danmarks erklæring af 16.
marts 2021, indebærer, at når den kompetente myndighed
i Danmark (Rigspolitiet) i henhold til TCO-forordningen un-
derrettes om et påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold,
der er udstedt af den kompetente myndighed i en anden
medlemsstat, og som er adresseret til en dansk hostingtjene-
steyder, vil Rigspolitiet underrette hostingtjenesteyderen om
påbuddets retlige virkning for så vidt angår Danmark. Et
påbud fra en anden medlemsstats kompetente myndighed til
en dansk hostingtjenesteyder får således først retsvirkning i
Danmark, når den danske hostingtjenesteyder er underrettet
af Rigspolitiet. Denne ordning indebærer, at det i praksis
kan sikres, at reglerne om fjernelse af terrorrelateret indhold
inden for én time i forordningen overholdes inden for ram-
merne af dansk ret.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Anvendelsesområde
2.1.1. Gældende ret
Der er i dag ikke nationale regler for, hvilke forpligtelser
der gælder for hostingtjenesteydere, hvis platform bliver
misbrugt til at udbrede terrorrelateret indhold til offentlighe-
den.
2.1.2. TCO-forordningen
Det følger af TCO-forordningens artikel 1, stk. 2, at forord-
ningen finder anvendelse på hostingtjenesteydere, der udby-
der tjenester i Unionen, uanset hvor deres hovedsæde er
beliggende, i det omfang de udbreder oplysninger til offent-
ligheden.
Ved en »hostingtjenesteyder« forstås en udbyder af tjenester
som defineret i artikel 1, litra b, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om
en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter
samt forskrifter for informationssamfundets tjenester4), der
består i lagringen af oplysninger fra en indholdsleverandør
på dennes anmodning, jf. TCO-forordningens artikel 2, stk.
1. En hostingtjenesteyder er således en udbyder af informa-
tionssamfundstjenester, som lagrer og udbreder oplysninger
og materiale til offentligheden fra en bruger af tjenesten
på dennes anmodning, uanset om lagringen og udbredelsen
til offentligheden af sådanne oplysninger og materiale er
af ren teknisk, automatisk og passiv karakter, jf. præambel-
betragtning 13. Det fremgår af præambelbetragtning 14, at
forordningen f.eks. bør omfatte udbydere af sociale medier,
video, billed- og lyddelingstjenester samt fildeling- og andre
cloudtjenester, for så vidt disse tjenester anvendes til at gø-
re lagrede oplysninger tilgængelige for offentligheden efter
direkte anmodning fra indholdsleverandøren. Derimod bør
udbydere af tjenester såsom cloudinfrastruktur, der leveres
efter anmodning fra andre parter end indholdsleverandører-
ne og kun indirekte gavner disse, ikke være omfattet af
forordningen.
Det afgørende for, om der »udbydes tjenester i Unionen«, er,
at hostingstjenesteyderen gør det muligt for juridiske eller
fysiske personer i en eller flere medlemsstater at gøre brug
af tjenester fra hostingtjenesteyderen. Den blotte kendsger-
ning, at en tjenesteyders websted, e-mailadresse eller andre
kontaktoplysninger kan tilgås i en eller flere medlemsstater,
er dog isoleret set ikke tilstrækkeligt. Der stilles krav om en
”væsentlig tilknytning” til den eller de medlemsstater, hvor
42
tjenesterne stilles til rådighed. En sådan væsentlig tilknyt-
ning anses for at være til stede, hvis hostingtjenesteyderen er
etableret i EU. For hostingtjenesteydere uden for EU vil det
f.eks. være afgørende, om der er et betydeligt antal brugere
i en eller flere medlemsstater, eller om tjenesteudbyderen
målretter sine tjenester mod en eller flere medlemsstater,
f.eks. ved at markedsføre tjenesterne og varetage kundeser-
vicen på den pågældende medlemsstats sprog, eller ved at
udbyde appliktationer i nationale appbutikker, jf. præambel-
betragtning 16.
Begrebet »terrorrelateret indhold« er i TCO-forordningen
artikel 2, stk. 7, defineret som materiale, der indeholder en
eller flere af følgende elementer:
1) Tilskyndelse til at begå en af de terrorhandlinger, der er
omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a)-i), i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 af 15. marts
2017 om bekæmpelse af terrorisme og om erstatning
af Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af
Rådets afgørelse 2005/671/RIA (terrordirektivet), hvor
sådant materiale direkte eller indirekte, f.eks. ved for-
herligelse af terrorhandlinger, slår til lyd for udførelse
af terrorhandlinger, hvorved der skabes fare for, at en
eller flere af sådanne handlinger måtte blive begået.
2) Hvervning af en person eller en gruppe af personer til
at begå eller medvirke til at begå en af de lovovertræ-
delser, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a)-i), i
terrordirektivet.
3) Hvervning af en person eller en gruppe af personer til
at deltage i en terrorgruppes aktiviteter som omhandlet
i artikel 4, litra b, i terrordirektivet.
4) Oplæring i fremstilling eller brug af sprængstoffer, sky-
devåben eller andre våben eller skadelige eller farlige
stoffer eller i andre konkrete metoder eller teknikker
med henblik på at begå eller medvirke til at begå en af
de terrorhandlinger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1,
litra a)-i), i terrordirektivet.
5) Trusler om at begå en af de terrorhandlinger, der er om-
handlet i artikel 3, stk. 1, litra a)-i), i terrordirektivet.
»Udbredelse til offentligheden« af terrorindhold er i TCO-
forordningens artikel 2, stk. 3, defineret som på anmodning
af indholdsleverandøren at stille oplysninger til rådighed for
et potentielt ubegrænset antal personer.
Materiale, som udbredes til offentligheden til uddannelses-
mæssige, journalistiske, kunstneriske eller forskningsmæssi-
ge formål eller med henblik på at forebygge eller bekæmpe
terrorisme, herunder materiale, der er udtryk for polemiske
eller kontroversielle holdninger i den offentlige debat, be-
tragtes ikke som terrorrelateret indhold. En vurdering skal
fastslå det egentlige formål med denne udbredelse, og hvor-
vidt materialet udbredes til offentligheden til de nævnte for-
mål, jf. forordningens artikel 1, stk. 3. Det følger endvidere
af præambelbetragtning nr. 12, at navnlig i tilfælde, hvor
indholdsleverandøren har et redaktionelt ansvar, bør enhver
afgørelse om fjernelse af det udbredte materiale tage hensyn
til de journalistiske standarder, der er fastlagt ved presse-
eller medielovgivning i overensstemmelse med EU-retten,
herunder EU᾽s Charter om Grundlæggende Rettigheder.
TCO-forordningen medfører ikke en ændring af pligten til at
respektere de grundlæggende rettigheder i Traktaten om Den
Europæiske Union artikel 6, og forordningen finder således
anvendelse, uden at det berører grundlæggende principper
vedrørende ytrings- og informationsfriheden, herunder me-
diefriheden og -pluralismen, jf. forordningens artikel 1, stk.
4.
Endelig følger det af artikel 1, stk. 5, at TCO-forordningen
ikke berører direktivet om elektronisk handel og direktivet
om audiovisuelle medietjenester. Endvidere fremgår det, at
for audiovisuelle medietjenester som defineret i artikel 1,
stk. 1, litra a, i direktiv om audiovisuelle medietjenester, har
direktiv om audiovisuelle medietjenester forrang. Dette bør
dog ikke påvirke forpligtelserne i henhold til TCO-forord-
ningen, navnlig vedrørende udbydere af videodelingsplatfor-
mstjenester, jf. TCO-forordningens præambelbetragtning nr.
8.
2.1.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Med TCO-forordningen etableres der en fælles europæisk
ramme for håndtering af misbrug af hostingtjenester til ud-
bredelse af terrorrelateret indhold på internettet.
Da forordningen gælder umiddelbart i medlemsstaterne, skal
forordningens bestemmelser ikke implementeres i Danmark,
jf. TEUF artikel 288. Forordningen kræver dog, at der
fastsættes visse gennemførelsesforanstaltninger i medlems-
staterne, herunder at der udpeges en kompetent national
myndighed, der skal varetage en række opgaver efter for-
ordningen, og at der fastsættes sanktionsbestemmelser for
overtrædelse af en række bestemmelser i forordningen. Det
foreslås på den baggrund, at loven skal supplere forordnin-
gen.
Det foreslås med lovforslagets § 1, stk. 1, at loven skal
supplere reglerne i TCO-forordningen, hvorfor Justitsmini-
steriet finder det mest hensigtsmæssigt, at loven har samme
anvendelsesområde som forordningen. Dette medfører efter
lovforslagets § 2, stk. 2, at loven vil finde anvendelse på
hostingtjenesteydere, der udbyder tjenester i Den Europæ-
iske Union, uanset hvor deres hovedsæde er beliggende, i
det omfang de udbreder oplysninger til offentligheden, jf.
nærmere pkt. 2.1.2 ovenfor.
Justitsministeriet bemærker, at loven således ikke vil finde
anvendelse, i det omfang TCO-forordningen ikke finder an-
vendelse, fordi der f.eks. er tale om materiale, som udbre-
43
des til offentligheden til uddannelsesmæssige, journalistiske,
kunstneriske eller forskningsmæssige formål eller med hen-
blik på at forebygge eller bekæmpe terrorisme, herunder
materiale, der er udtryk for polemiske eller kontroversielle
holdninger i den offentlige debat, som således ikke skal
betragtes som terrorrelateret indhold.
2.2. Den kompetente myndighed
2.2.1 Gældende ret
Der findes i dag ikke regler, der udpeger en dansk kom-
petent myndighed, der skal varetage opgaver i henhold til
TCO-forordningen, herunder udstede påbud til en hosting-
tjenesteyder i andre lande om fjernelse af terrorrelateret ind-
hold på internettet.
Der findes dog bestemmelser i retsplejeloven, hvorefter po-
litiet har mulighed for at blokere adgangen til en hjemme-
side eller beslaglægge hjemmesiden efter forudgående rets-
kendelse, hvis der er grund til at antage, at der fra hjemmesi-
den begås en overtrædelse af straffelovens terrorbestemmel-
ser, jf. nærmere pkt. 2.2.1.2 og 2.2.1.3 nedenfor.
Rigspolitiet og anklagemyndigheden er organisatorisk un-
derlagt Justitsministeriet jf. retsplejelovens § 108 og §
98. Det følger af retsplejelovens § 108, 1. pkt., at justitsmi-
nisteren er politiets øverste foresatte og udøver sin beføjelse
gennem rigspolitichefen og politidirektøren. Endvidere føl-
ger det af retsplejelovens § 98, stk. 1, at justitsministeren
er de offentlige anklagere overordnet og fører tilsyn med
disse. Efter § 98, stk. 3, kan justitsministeren give de offent-
lige anklagere pålæg vedrørende behandlingen af konkrete
sager. Et pålæg i medfør af § 98, stk. 3, vedrørende behand-
ling af konkrete sager skal være skriftligt og ledsaget af en
begrundelse. Endvidere følger det af bestemmelsen, at Fol-
ketingets formand skriftligt skal underrettes om pålægget.
2.2.1.1 Den kompetente myndigheds opgaver
2.2.1.2 Retsplejelovens regler om blokering af hjemmesider
Det følger af retsplejelovens § 791 d, stk. 1, at der kan
ske blokering af en hjemmeside, hvis der er grund til at
antage, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse af
straffelovens §§ 114-114 i, om terrorisme.
Ved »blokering« forstås en ordning, der er rettet mod dan-
ske internetudbydere med henblik på direkte DNS-blokering
fra udbyderens side af hjemmesider med ulovligt materia-
le. DNS-blokering medfører, at forsøg på at opnå adgang til
siden automatisk afvises af internetudbyderen. Bestemmel-
sen forudsætter, at afvisningen vil være ledsaget af en tekst,
hvoraf det fremgår, at politiet har opnået rettens kendelse
til at blokere den pågældende hjemmeside, og at eventuel-
le indsigelser kan rettes til politiet, jf. Folketingstidende
2016-17, tillæg A, L 192 som fremsat, s. 32.
Kravet om, at der skal være »grund til at antage«, skal
forstås i overensstemmelse med det tilsvarende udtryk i
retsplejelovens §§ 803 og 804 om beslaglæggelse over for
ikke-mistænkte og edition, jf. Folketingstidende 2016-17,
tillæg A, L 192 som fremsat, s. 32.
Kravet om, at »der fra hjemmesiden begås en overtrædel-
se af straffelovens §§ 114-114 i«, indebærer, at siden skal
indeholde tekst, video eller lyd mv., der udgør en sådan
overtrædelse, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 192
som fremsat, s. 32.
Det følger af retsplejelovens § 791, d, stk. 2, at en afgørelse
om blokering af en hjemmeside træffes af retten ved kendel-
se efter politiets begæring. I kendelsen anføres de konkrete
omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne
for indgrebet er opfyldt. Kendelsen kan til enhver tid omgø-
res.
Politiet forudsættes at foretage underretning af den, som
indgrebet retter sig mod, dvs. lejeren af den hjemmeside (re-
gistranten), som retten har givet tilladelse til at blokere. In-
deholder hjemmesiden ikke kontaktoplysninger, og kan poli-
tiet ikke umiddelbart fremskaffe disse oplysninger på anden
vis, kan underretning undlades. Underretning af personer i
udlandet vil ske efter de almindelige retshjælpsregler om
underretning til personer i andre lande.
Det forudsættes endvidere, at politiet hurtigst muligt skal
fjerne blokeringen, hvis politiet bliver bekendt med, at
grundlaget for kendelsen ikke længere er til stede, f.eks. for-
di det ulovlige indhold er fjernet fra hjemmesiden. Politiet
er dog ikke hermed pålagt en pligt til løbende at kontrollere
indholdet af de blokerede hjemmesider.
Det følger endvidere af retsplejelovens § 791, d, stk. 3, at
blokering ikke må foretages, såfremt indgrebet står i misfor-
hold til sagens betydning og den ulempe, som indgrebet må
antages at medføre. Der skal således foretages en proportio-
nalitetsafvejning, inden der træffes afgørelse om blokering.
Det fremgår af retsplejelovens § 791 d, stk. 4, at det påhviler
udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
og administratorer af internetdomæner at bistå politiet med
at gennemføre blokering af en hjemmeside. Det indebærer
bl.a., at udbyderne skal iværksætte en DNS-blokering af den
hjemmeside, som rettens kendelse vedrører.
Det påhviler udbydere af elektroniske kommunikationsnet
og -tjenester samt administratorer af internetdomæner at bi-
stå politiet ved gennemførelsen af kendelser efter stk. 2. Af-
44
viser udbyderen eller administratoren uden lovlig grund at
bistå politiet, finder bestemmelsen i retsplejelovens § 178
(om anvendelse af tvangsmidler imod vidner) tilsvarende
anvendelse, jf. bestemmelsens stk. 4.
Fremsætter den, mod hvem indgrebet retter sig, anmodning
herom, skal politiet snarest muligt forelægge sagen for ret-
ten. Retten afgør ved kendelse, om indgrebet skal oprethol-
des, jf. bestemmelsens stk. 5.
2.2.1.3. Retsplejelovens regler om beslaglæggelse
I sager om efterforskning af lovovertrædelser, som ikke er
omfattet af retsplejelovens § 791 d, stk. 1, vil politiet kunne
foretage beslaglæggelse af dokumenter på en hjemmeside.
Det følger af retsplejelovens § 803, stk. 1, at genstande,
som en person, der ikke er mistænkt, har rådighed over,
kan beslaglægges som led i efterforskningen af en lovov-
ertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, hvis der er
grund til at antage, at genstanden kan tjene som bevis, bør
konfiskeres eller ved lovovertrædelsen er fravendt nogen,
som kan kræve den tilbage. Efter praksis omfatter genstande
også dokumenter på hjemmesider, og der kan derfor ske
beslaglæggelse heraf, jf. f.eks. Højesterets kendelse af 13.
april 2007 som gengivet i UfR 2007.1831H.
Afgørelse om beslaglæggelse træffes af retten ved kendelse
efter politiets begæring, jf. retsplejelovens § 806, stk. 1 og
2. Såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, hvis retsken-
delse skulle indhentes, kan politiet træffe beslutning om
beslaglæggelse. Fremsætter den, mod hvem indgrebet retter
sig, anmodning herom, skal politiet snarest muligt og inden
24 timer forelægge sagen for retten, der ved kendelse afgøre
om indgrebet kan godkendes, jf. bestemmelsens stk. 4.
En retskendelse sendes til administratoren af den pågælden-
de hjemmeside (DK Hostmaster), hvorefter administratoren
træffer de fornødne tekniske foranstaltninger til at overføre
rettighederne til hjemmesiden til politiet. Hvis man herefter
forsøger at tilgå hjemmesiden, vil man typisk blive mødt
med en besked om, at rettighederne til hjemmesiden er over-
ført til politiet.
Beslaglæggelse af hjemmesider er hovedsageligt blevet an-
vendt af politiet i sager, hvor hjemmesiden administreres
i Danmark. Det vil i praksis være hjemmesider, der ender
på ". dk.", som administreres af DK Hostmaster. I det om-
fang, der er tale om en hjemmeside, som administreres i
udlandet, kan det i praksis være vanskeligt at gennemføre
en beslaglæggelse, idet det kræver bistand fra det land, hvor
hjemmesiden administreres. Det er muligt at anmode uden-
landske myndigheder om retshjælp til gennemførelsen af en
beslaglæggelse af en udenlandsk hjemmeside, men det er
ofte meget tidskrævende, og erfaringsmæssigt er der lande,
hvor det ikke er muligt at få en sådan retskendelse.
2.2.2. TCO-forordningen
2.2.2.1 Udpegning af den kompetente myndighed
Det følger af TCO-forordningens artikel 12, stk. 1, at med-
lemsstaterne skal udpege en eller flere myndigheder, der er
kompetent til at a) udstede påbud om fjernelse af terrorrela-
teret indhold i medfør af artikel 3, b) kontrollere påbud om
fjernelse i medfør af artikel 4, c) føre tilsyn med gennemfø-
relsen af specifikke foranstaltninger i medfør af artikel 5, og
d) pålægge sanktioner i medfør af artikel 18.
Udpegningen af en national kompetent myndighed bør ik-
ke nødvendigvis indebære, at der skal oprettes en ny myn-
dighed, og det bør være muligt at udpege et eksisterende
organ. Medlemsstaterne kan ved udpegningen af den eller
de kompetente myndigheder frit vælge administrative, rets-
håndhævende eller retslige myndigheder, jf. præambelbe-
tragtning 35.
Medlemsstaterne skal i medfør af TCO-forordningens arti-
kel 12, stk. 2, sikre, at et kontaktpunkt udpeges eller etable-
res inden for deres kompetente myndigheder, jf. artikel 12,
stk. 1, litra a, til at behandle anmodninger om præcisering
og feedback for så vidt angår påbud om fjernelse af terror-
relateret indhold, der er udstedt af disse. Oplysninger om
kontaktpunktet skal gøres offentligt tilgængelige.
Det følger af TCO-forordningens artikel 13, stk. 1, at med-
lemsstaterne skal sikre, at deres kompetente myndigheder
har de nødvendige beføjelser og tilstrækkelige ressourcer til
at nå målene og til at opfylde deres forpligtelser i henhold
til forordningen. Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at
deres kompetente myndigheder kan varetage deres opgaver
på en objektiv og ikkediskriminerende måde med fuld re-
spekt for grundlæggende rettigheder, og at de kompetente
myndigheder ikke søger eller modtager instrukser fra noget
andet organ i forbindelse med udøvelsen af de opgaver i
henhold til artikel 12, stk. 1, jf. TCO-forordningens artikel
13, stk. 2.
2.2.2.2 Den kompetente myndigheds opgaver
2.2.2.2.1 Påbud om fjernelse
Efter TCO-forordningens artikel 3, stk. 1, kan den kompe-
tente myndighed i enhver medlemsstat udstede et påbud
til hostingtjenesteydere, der udbyder onlinetjenester i EU,
om at fjerne terrorrelateret indhold på deres platforme el-
ler deaktivere adgangen til sådant materiale i samtlige med-
lemsstater.
Hvis den relevante kompetente myndighed ikke tidligere
45
har udstedt et påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold
til en hostingtjenesteyder, skal den kompetente myndighed
give hostingtjenesteyderen oplysninger om procedurer og
gældende frister mindst 12 timer inden, den kompetente
myndighed udsteder et påbud om fjernelse af terrorrelateret
indhold, medmindre der er tale om en behørigt begrundet
nødsituation, jf. artikel 3, stk. 2. Det fremgår af præam-
belbetragtning 17, at behørigt begrundede nødsituationer
er situationer, hvor fjernelsen af eller deaktiveringen af ad-
gang til det terrorrelaterede indhold mere end én time efter
modtagelsen af påbuddet om fjernelse vil medføre alvorlig
skade. Dette er bl.a. tilfældet ved overhængende fare for en
persons liv eller fysiske integritet, eller når sådant indhold
viser igangværende begivenheder, der medfører skade på en
persons liv eller fysiske integritet. Det er den kompetente
myndighed, der afgør, om en situation udgør en nødsitua-
tion. Denne beslutning skal fremgå af påbuddet om fjernel-
se.
Påbuddet om fjernelse skal bl.a. omfatte en tilstrækkeligt de-
taljeret begrundelse for, hvorfor indholdet, som skal fjernes,
eller hvortil adgang skal deaktiveres, betragtes som værende
terrorrelateret indhold, og en henvisning til den relevante
type af terrorrelateret indhold, jf. forordningens artikel 3,
stk. 4, litra b. Det følger endvidere af artikel 3, stk. 4,
litra c, at påbuddet skal indeholde oplysninger om indhol-
dets placering ved at angive den nøjagtige internetadresse
(URL) og om nødvendigt eventuelle andre supplerende op-
lysninger til identifikation af det terrorrelaterede indhold,
såsom et screenshot af det pågældende indhold. Herudover
skal påbuddet bl.a. indeholde letforståelige oplysninger om
hostingtjenesteyderens og indholdsleverandørens klagemu-
ligheder, herunder oplysninger om muligheden for at klage
til den kompetente myndighed og retslig prøvelse samt kla-
gefristerne, jf. artikel 3, stk. 4, litra f. Begrundelsen bør såle-
des sætte hostingtjenesteyderen og i sidste ende indholdsle-
verandøren i stand til effektivt at udøve deres ret til retlig
prøvelse, jf. præambelbetragtning nr. 18.
Hostingtjenesteyderen skal fjerne eller deaktivere adgangen
til det terrorrelaterede indhold i alle medlemsstater hurtigst
muligt og under alle omstændigheder inden for én time ef-
ter modtagelse af et påbud om fjernelse af terrorrelateret
indhold, jf. TCO-forordningens artikel 3, stk. 3. Hostingtje-
nesteyderen skal herefter uden unødigt ophold underrette
den kompetente myndighed om, at indholdet er blevet fjer-
net, eller at adgangen til indholdet er blevet deaktiveret
samt tidspunktet for dette, jf. forordningens artikel 3, stk.
6. Underretningen skal ske ved hjælp af en formular, der er
indsat som bilag II (”Feedback efter påbud om fjernelse af
eller deaktivering af adgang til terrorrelateret indhold”) til
TCO-forordningen.
Hvis en hostingtjenesteyder ikke kan efterkomme et påbud
om fjernelse på grund af force majeure eller faktisk umulig-
hed, som ikke kan tilskrives hostingtjenesteyderen, herunder
af objektivt begrundede tekniske eller operationelle årsager,
skal hostingtjenesteyderen uden unødigt ophold oplyse den
kompetente myndighed, der har udstedt påbuddet om fjer-
nelse, herom, jf. TCO-forordningens artikel 3, stk. 7. Det
samme gælder, hvis hostingtjenesteyderen ikke kan efter-
komme et påbud om fjernelse, fordi det indeholder åbenba-
re fejl eller ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til,
at påbuddet kan efterkommes, jf. artikel 3, stk. 8. Hosting-
tjenesteyderen skal underrette den kompetente myndighed
og anmode om den nødvendige forklaring af påbuddet ved
hjælp af en formular, der er indsat som bilag 3 (”Oplysnin-
ger om, hvorfor det ikke er muligt at efterkomme påbuddet
om fjernelse”) til TCO-forordningen.
2.2.2.2.2 Procedure for grænseoverskridende påbud om fjer-
nelse
Hvor hostingtjenesteyderen ikke har sit hovedsæde eller sin
retlige repræsentant i den medlemsstat, hvor den kompeten-
te myndighed, der har udstedt påbuddet om fjernelse af
terrorrelateret indhold, er beliggende, skal den kompetente
myndighed, samtidig med at påbuddet sendes til hostingtje-
nesteyderen, sende en kopi af påbuddet om fjernelse til den
kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor hostingtje-
nesteyderen har sit hovedsæde, eller hvor dens retlige repræ-
sentant har ophold eller er etableret, jf. TCO-forordningens
artikel 4, stk. 1.
Såfremt en hostingtjenesteyder modtager et påbud om fjer-
nelse, skal den tage de foranstaltninger, der er fastsat i for-
ordningens artikel 3, samt de nødvendige foranstaltninger
for at være i stand til at kunne genindsætte eller genetablere
adgang til indholdet, jf. forordningens artikel 4, stk. 2.
Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor ho-
stingtjenesteyderen har sit hovedsæde, eller hvor dens retli-
ge repræsentant har ophold eller er etableret, kan af egen
drift inden for 72 timer efter modtagelse af kopien af påbud-
det om fjernelse kontrollere, om påbuddet udgør et alvorligt
eller åbenbart brud på TCO-forordningen eller grundlæg-
gende rettigheder i EU’s Charter om grundlæggende rettig-
heder, jf. forordningens artikel 4, stk. 3. I så fald vedtager
den kompetente myndighed inden for samme tidsperiode
en begrundet afgørelse herom. Den kompetente myndighed
skal forud for, at en sådan afgørelse træffes, underrette den
udstedende kompetente myndighed om sin hensigt og om
begrundelsen for afgørelsen, jf. artikel 4, stk. 5.
Hvis den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor
hostingtjenesteyderen har sit hovedsæde, eller dens retlige
repræsentant har ophold eller er etableret, træffer en begrun-
det afgørelse om, at påbuddet om fjernelse udgør et alvorligt
eller åbenbart brud på forordningen eller grundlæggende
rettigheder i EU’s Charter om grundlæggende rettigheder,
skal dette straks meddeles til den udstedende kompetente
myndighed, hostingtjenesteyderen, indholdsleverandøren og
46
Europol, hvorefter påbuddet om fjernelse ikke længere er
juridisk bindende, jf. forordningens artikel 4, stk. 6. Ho-
stingtjenesteyderen genindsætter omgående indholdet eller
genaktiverer adgangen dertil, efter at have modtaget en af-
gørelse, der fastslår en overtrædelse meddelt i overensstem-
melse med stk. 6, jf. artikel 4, stk. 7. Dette berører dog
ikke muligheden for at håndhæve vilkår og betingelser i
overensstemmelse med EU-retten og national ret.
En hostingtjenesteyder og en indholdsleverandør har ret til
inden for 48 timer efter modtagelse af et påbud om fjernelse
af terrorrelateret indhold eller oplysninger herom i medfør af
forordningens artikel 11, stk. 2, at indgive en begrundet an-
modning til de kompetente myndigheder i den medlemsstat,
hvor hostingtjenesteyderen har sit hovedsæde, eller hvor
den retlige repræsentant har ophold eller er etableret, om
at kontrollere, om påbuddet udgør et alvorligt eller åbenbart
brud på forordningen eller grundlæggende rettigheder i EU’s
Charter om grundlæggende rettigheder, jf. artikel 4, stk.
4. Den kompetente myndighed skal inden for 72 timer efter
modtagelse af anmodningen træffe en begrundet afgørelse
efter at have kontrolleret påbuddet om fjernelse med angi-
velse af dens konklusioner om, hvorvidt der er tale om en
overtrædelse.
2.2.2.2.3. Specifikke foranstaltninger
Det fremgår af TCO-forordningens artikel 12, stk. 1, litra c,
at den kompetente myndighed skal føre tilsyn med gennem-
førelsen af specifikke foranstaltninger i medfør af artikel
5. Ifølge TCO-forordningens artikel 5, stk. 1, skal hosting-
tjenesteydere, der eksponeres for terrorrelateret indhold som
omhandlet i stk. 4, hvor det er relevant, i deres vilkår og be-
tingelser medtage og anvende bestemmelser om håndtering
af misbrug af deres tjenester til udbredelse af terrorrelateret
indhold online. Dette skal ske på en omhyggelig, forholds-
mæssig og ikkediskriminerende måde og under behørig hen-
syntagen til brugernes grundlæggende rettigheder, herunder
navnlig ytrings- og informationsfriheden, der er af grund-
læggende betydning i et åbent og demokratisk samfund.
En hostingtjenesteyder anses efter forordningens artikel 5,
stk. 4, for at være eksponeret for terrorrelateret indhold,
når den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor
hostingtjenesteyderen har hovedsæde, eller hvor dens repræ-
sentant har ophold eller er etableret, træffer afgørelse her-
om og underretter hostingtjenesteyderen om afgørelsen. Af-
gørelsen skal baseres på objektive kriterier, som f.eks. at
hostingtjenesteyderen har modtaget to eller flere påbud om
fjernelse af terrorrelateret indhold inden for de seneste 12
måneder.
Hvis en hostingtjenesteyder eksponeres for terrorrelateret
indhold, skal hostingtjenesteyderen efter TCO-forordnin-
gens artikel 5, stk. 2, træffe specifikke foranstaltninger for
at beskytte deres tjenester mod udbredelse af terrorrelateret
indhold til offentligheden. Valget af de konkrete foranstalt-
ninger ligger hos hostingtjenesteyderen, men kan omfatte en
eller flere af følgende foranstaltninger:
a) Passende tekniske og operationelle foranstaltninger el-
ler kapaciteter såsom passende bemanding eller tekni-
ske midler til at identificere og hurtigt fjerne eller deak-
tivere adgangen til terrorrelateret indhold.
b) Let tilgængelige og brugervenlige mekanismer, så bru-
gere kan rapportere muligt terrorrelateret indhold til
hostingtjenesteyderen.
c) Alle andre mekanismer, der kan øge kendskabet til ter-
rorrelateret indhold på dens tjenester, såsom mekanis-
mer til brugermoderation.
d) Enhver anden foranstaltning, som hostingtjenesteyde-
ren finder hensigtsmæssig til at håndtere fremkomsten
af terrorrelateret indhold på sine tjenester.
Enhver foranstaltning, som en hostingtjenesteyder træffer
som følge af eksponering for terrorrelateret indhold, skal
leve op til følgende krav, jf. artikel 5, stk. 3:
a) De skal være effektive til at afbøde niveauet for ekspo-
nering for terrorrelateret indhold.
b) De skal være målrettede og forholdsmæssige, idet der
navnlig tages hensyn til, hvor alvorlig graden af ekspo-
nering på hostingtjenesteyderens tjenester for terrorre-
lateret indhold er, samt de tekniske og operationelle
kapaciteter, den finansielle styrke, antal brugere af ho-
stingtjenesteyderens tjenester og den mængde indhold,
de leverer.
c) De skal anvendes under fuld hensyntagen til brugernes
rettigheder og legitime interesser, navnlig brugernes
grundlæggende rettigheder vedrørende ytrings- og in-
formationsfrihed, respekt for privatlivet og beskyttelse
af personoplysninger.
d) De skal anvendes på en omhyggelig og ikkediskrimine-
rende måde.
Hvor de specifikke foranstaltninger omfatter brugen af tek-
niske foranstaltninger, skal der træffes passende og effekti-
ve sikkerhedsforanstaltninger, navnlig gennem menneskeligt
tilsyn og kontrol, for at sikre nøjagtighed og undgå fjernelse
af materiale, der ikke er terrorrelateret.
Efter forordningens artikel 5, stk. 5, skal en hostingtjene-
steyder, der efter stk. 4, har modtaget en afgørelse om, at
den anses for at være eksponeret for terrorindhold, senest tre
måneder efter modtagelsen af afgørelsen og derefter hvert
år aflægge rapport til den kompetente myndighed om de
specifikke foranstaltninger, som den har truffet eller agter
at træffe for at imødegå eksponeringen, jf. bestemmelsens
stk. 2 og 3. Underretningsforpligtelsen ophører, når den
kompetente myndighed på baggrund af en anmodning fra
hostingtjenesteyderen træffer afgørelse om, at hostingtjene-
steyderen ikke længere er at betragte om værende ekspone-
ret for terrorrelateret indhold. Den kompetente myndighed
skal træffe afgørelse inden for tre måneder efter modtagel-
47
sen af en sådan anmodning fra hostingtjenesteyderen, jf.
artikel 5, stk. 7.
Hvis den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor
hostingtjenesteyderen har hovedsæde, finder, at de foran-
staltninger, som hostingtjenesteyderen har truffet, ikke er
tilstrækkelige, træffer den kompetente myndighed afgørelse
om, at hostingtjenesteyderen skal træffe de nødvendige for-
anstaltninger, jf. forordningens artikel 5, stk. 6. Den nærme-
re afgørelse af, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes,
forbliver hos hostingtjenesteyderen.
Krav om at træffe specifikke foranstaltninger efter forord-
ningens artikel 5 medfører ikke en generel forpligtelse for
hostingtjenesteydere til at overvåge det indhold, som ho-
stingtjenesteyderne fremsender eller lagrer, eller en generel
forpligtelse til at aktivt at undersøge forhold eller omstæn-
digheder, der tyder på ulovlig aktivitet, jf. artikel 5, stk.
8. Krav om at træffe specifikke foranstaltninger omfatter
heller ikke en forpligtelse for hostingtjenesteyderen til at
bruge automatiserede værktøjer.
2.2.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
2.2.3.1. Udpegning af kompetent myndighed
Det følger af TCO-forordningens artikel 12, stk. 1, at hver
medlemsstat udpeger den eller de kompetente myndigheder,
der skal varetage de opgaver, som er nævnt i bestemmelsen.
Lovforslaget har bl.a. til formål at udpege den kompetente
myndighed i Danmark. Den kompetente myndighed skal
varetage en række opgaver, der efter Justitsministeriets vur-
dering mest hensigtsmæssigt varetages af en myndighed, der
har erfaring med løsningen af forvaltningsretlige opgaver,
og som har viden inden for terrorområdet.
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed i Danmark, der
understøtter politikredsenes arbejde og koordinerer politiets
indsats på landsplan. Rigspolitiet har således som forvalt-
ningsmyndighed erfaring med varetagelsen af den type op-
gaver, som den kompetente myndighed i henhold til TCO-
forordningen skal varetage.
Derudover har Rigspolitiet allerede i dag et tæt samarbejde
med Danmarks nationale sikkerheds- og efterretningstjene-
ste Politiets Efterretningstjeneste (PET) om identifikation og
vurdering af terrorrelateret indhold. Rigspolitiets organisato-
riske tilknytning til PET muliggør herved, at Rigspolitiet
ved varetagelsen af sine forpligtelser kan inddrage PET i
relevant omfang og modtage væsentlig bistand i forbindelse
med bl.a. identifikation, monitorering, vurdering og indbe-
retning af terrorrelateret indhold. Rigspolitiets samarbejde
med PET på dette område vil ligeledes kunne sikre, at der
foretages en vurdering af, om fjernelse af terrorrelateret ind-
hold strider imod hensyn til igangværende efterforskning, jf.
TCO-forordningens artikel 14. Sådanne hensyn vil dog ale-
ne kunne inddrages i forbindelse med Rigspolitiets udstedel-
se af påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold, og ikke
når Rigspolitiet underretter en dansk hostingtjenesteyder om
et påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold fra en anden
medlemsstat efter dette lovforslags § 3, stk. 1.
Det foreslås på denne baggrund i lovforslagets § 2, stk. 1,
at Rigspolitiet udpeges som kompetent myndighed i henhold
til TCO-forordningens artikel 12, stk. 1, litra a-c. Dette inde-
bærer, at Rigspolitiet vil få kompetence til at udstede påbud
om fjernelse i medfør af forordningens artikel 3, kompeten-
ce til at kontrollere påbud om fjernelse i medfør af artikel
4 samt kompetence til at føre tilsyn med gennemførelsen af
specifikke foranstaltninger i medfør af artikel 5.
Det bemærkes i den forbindelse, at det efter gældende ret
er anklagemyndigheden, der under visse betingelser kan
udstede bødeforelæg efter retsplejelovens § 832, og det er
domstolene, der pålægger sanktioner ved afsigelsen af straf-
fedomme. Anklagemyndigheden og domstolene er således
efter gældende ret allerede kompetente til at pålægge sankti-
oner i medfør af TCO-forordningens artikel 18, jf. artikel
12, stk. 1, litra d. Mulighederne for udstedelse af bødefore-
læg er beskrevet nærmere under pkt. 2.4.3 nedenfor.
I det omfang Rigspolitiet som kompetent myndighed i Dan-
mark får mistanke om en overtrædelse af de bestemmelser
i forordningen, der er strafbelagt med dette lovforslag, skal
Rigspolitiet indgive en anmeldelse til den stedlige politi-
kreds, der herefter inden for strafferetsplejens rammer kan
efterforske sagen og tage stilling til, om der skal ske straf-
forfølgning. Det vil efter de almindelige regler om ansvars-
fordelingen mellem politiet og anklagemyndigheden betyde,
at sagerne vil skulle afgøres af den stedlige anklagemyndig-
hed.
TCO-forordningens artikel 13, stk. 2, indeholder en forplig-
telse for medlemsstaterne til at sikre, at den kompetente
myndighed bl.a. udfører opgaverne i henhold til forordnin-
gen på en objektiv og ikkediskriminerende måde, ligesom
den kompetente myndighed ikke må søge eller modtage
instrukser fra andre organer i forbindelse hermed.
Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at Rigspolitiet
og anklagemyndigheden organisatorisk er underlagt Justits-
ministeriet, og at justitsministeren efter reglerne i retspleje-
loven kan give pålæg vedrørende behandlingen af konkrete
sager. Skiftende justitsministre har imidlertid været yderst
tilbageholdende med at anvende denne beføjelse, hvorfor
det er Justitsministeriets vurdering, at de gældende regler i
bl.a. retsplejeloven og forvaltningsloven reelt indeholder til-
fredsstillende garantier, der sikrer Rigspolitiets og anklage-
48
myndighedens uafhængighed. Justitsministeriet finder imid-
lertid, at TCO-forordningens artikel 13, stk. 2, indeholder
en forpligtelse til – gennem nationale regler – at sikre de
kompetente myndigheder fuld uafhængighed i deres udøvel-
se af beføjelser mv. efter forordningen. Det bemærkes i
den forbindelse, at der efter TCO-forordningens præambel-
betragtning nr. 35 ikke er noget til hinder for, at der udpeges
et allerede eksisterende organ som kompetent myndighed.
Det foreslås derfor med lovforslagets § 2, stk. 2, at Rigspo-
litiet og anklagemyndigheden udfører deres opgaver i hen-
hold til loven og TCO-forordningen i fuld uafhængighed,
og at de ikke må søge eller modtage instrukser fra andre
organer i forbindelse med udførelsen af deres opgaver i
henhold til TCO-forordningens artikel 12, stk. 1, litra a-d.
Dette indebærer, at Rigspolitiet, der efter lovforslagets § 2,
stk. 1, foreslås udpeget som national kompetent myndighed i
henhold til forordningens artikel 12, stk. 1, litra a-c, vil være
uafhængig i overensstemmelse med forordningens krav her-
om. Anklagemyndigheden og domstolene er efter gældende
ret allerede kompetente til at pålægge sanktioner i medfør
af artikel 18 i TCO-forordningen, jf. artikel 12, stk. 1, litra
d. Den foreslåede § 2, stk. 2, sikrer, at anklagemyndigheden
vil være uafhængig i overensstemmelse med forordningens
krav. Lovforslagets § 2, stk. 2, vil således være lex specialis
i forhold til retsplejelovens §§ 98 og 108.
2.2.3.2. Den kompetente myndigheds opgaver
Lovforslaget indebærer for det første, at Rigspolitiet efter
TCO-forordningens artikel 12, stk. 1, litra a, jf. artikel 3,
vil kunne udstede et påbud til hostingtjenesteudbydere, der
udbyder onlinetjenester i EU, om at fjerne terrorrelateret
indhold på deres platforme eller deaktivere adgangen til
sådant materiale i samtlige medlemsstater inden for én time
efter modtagelsen af påbuddet. Påbuddet vil skulle udstedes
i overenstemmelse med forordningens artikel 3, jf. nærmere
pkt. 2.2.2.2.1 ovenfor.
Lovforslaget indebærer for det andet, at Rigspolitiet efter
TCO-forordningens artikel 12, stk. 1, litra b, jf. artikel 4,
vil skulle kontrollere påbud om fjernelse. Det bemærkes i
den forbindelse, at forordningens artikel 4, stk. 1, indebærer,
at en national myndighed i en anden medlemsstat skal kun-
ne træffe en retligt bindende afgørelse i form af f.eks. et
påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold over for en ho-
stingtjenesteyder med hovedsæde i Danmark med virkning i
Danmark. En sådan ordning, hvor en udenlandsk myndighed
skal have beføjelse til at udøve myndighed med virkning
inden for det danske territorium, rejser som udgangspunkt
spørgsmål i forhold til det uskrevne grundlovsforbud, hvor-
efter danske myndigheder som udgangspunkt anses for ene-
kompetente til at udøve myndighedsbeføjelser inden for det
danske territorium.
Rigspolitiet vil således skulle administrere den ordning for
forordningens anvendelse i dansk ret, som er skitseret i Dan-
marks erklæring af 16. marts 2021, jf. nærmere pkt. 1.2
ovenfor.
I overensstemmelse hermed foreslås det med lovforslagets §
3, stk. 1, at når Rigspolitiet i henhold til TCO-forordningens
artikel 4, stk. 1, underrettes om et påbud om fjernelse af
terrorrelateret indhold, der er udstedt af den kompetente
myndighed i en anden medlemsstat, og som er adresseret
til en hostingtjenesteyder med hovedsæde i Danmark eller
til en hostingtjenesteyders retlige repræsentant i Danmark,
skal Rigspolitiet underrette hostingtjenesteyderen eller den
retlige repræsentant om påbuddets retlige virkning for så
vidt angår Danmark.
Bestemmelsen indebærer, at et påbud fra en anden medlems-
stats kompetente myndighed til en dansk hostingtjenestey-
der får retsvirkning for så vidt angår Danmark, når den
danske hostingtjenesteyder er underrettet herom af Rigspo-
litiet. Dette gælder uanset, at den danske hostingtjenestey-
der og Rigspolitiet modtager påbuddet fra den udenlandske
kompetente myndighed på samme tid, jf. forordningens arti-
kel 4, stk. 1. Det er således en forudsætning for, at en dansk
hostingtjenesteyder kan ifalde ansvar for ikke at efterkomme
et påbud efter TCO-forordningens artikel 3, stk. 1, om fjer-
nelse eller deaktivering efter artikel 3, stk. 3, at Rigspolitiet
har underrettet hostingtjenesteyderen om påbuddets retlige
virkning for så vidt angår Danmark.
Det bemærkes, at underretningsordningen ikke er til hinder
for, at hostingtjenesteyderen kan ifalde ansvar for ikke at
efterkomme et påbud efter TCO-forordningens artikel 3, stk.
1, om fjernelse eller deaktivering efter artikel 3, stk. 3, for så
vidt angår de øvrige EU-medlemsstater. Påbuddet har såle-
des retlig virkning for så vidt angår de øvrige medlemsstater
i overensstemmelse med TCO-forordningen, uanset om der
er sket underretning til den danske hostingtjenesteyder i
henhold til lovforslagets § 3, stk. 1.
Efter lovforslagets § 3, stk. 2, skal underretning efter be-
stemmelsens stk. 1 ske umiddelbart efter, at Rigspolitiet er
blevet underrettet om påbuddet.
Det bemærkes i den forbindelse, at TCO-forordningens arti-
kel 3, stk. 3, indeholder en forpligtelse til at fjerne terrorre-
lateret indhold hurtigst muligt og inden for én time, og at
denne tidsfrist begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor den
danske hostingtjenesteyder modtager påbuddet fra den uden-
landske myndighed. Det gælder uanset, at påbuddet først får
retlig virkning for så vidt angår Danmark, når Rigspolitiet
har foretaget underretning efter lovforslagets § 3, stk. 1.
Det er derfor afgørende for overholdelse af forordningens
artikel 3, stk. 3, at Rigspolitiet som den kompetente danske
myndighed videresender påbud fra en anden medlemsstats
49
kompetente myndighed umiddelbart efter modtagelsen her-
af, og at Rigspolitiet således alene foretager en overordnet
og indledende vurdering af, om påbuddet opfylder en række
formmæssige krav som beskrevet i TCO-forordningens arti-
kel 3, stk. 4, jf. nærmere pkt. 2.2.2.2.1 ovenfor.
Efter TCO-forordningens artikel 4, stk. 3, kan den kompe-
tente myndighed i det land, hvor hostingtjenesteyderen har
hovedsæde, eller hvor dens retlige repræsentant har ophold
eller er etableret, imidlertid af egen drift inden for 72 timer
efter modtagelse af et påbud om fjernelse af terrorrelateret
indhold efter artikel 4, stk. 1, vedtage en begrundet afgørelse
om, at påbuddet udgør et alvorligt eller åbenbart brud på
forordningen eller grundlæggende rettigheder i EU’s Charter
om grundlæggende rettigheder, herunder ytringsfriheden. En
hostingtjenesteyder og en indholdsleverandør har efter for-
ordningens artikel 4, stk. 4, ret til inden for 48 timer efter
modtagelse af et sådant påbud at anmode den kompetente
myndighed om at kontrollere påbuddet, jf. nærmere pkt.
2.2.2.2.2. ovenfor.
Lovforslaget indebærer for det tredje, at Rigspolitiet efter
TCO-forordningens artikel 12, stk. 1, litra c, jf. artikel 5,
vil skulle føre tilsyn med gennemførelsen af specifikke for-
anstaltninger i overensstemmelse med de i artikel 5 fastsatte
procedurer.
Som det fremgår nærmere af pkt. 2.2.2.3 ovenfor, anses
en hostingtjenesteyder efter forordningens artikel 5, stk. 4,
for at være eksponeret for terrorrelateret indhold, når den
kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor hostingtje-
nesteyderen har hovedsæde, eller hvor dens repræsentant har
ophold eller er etableret, træffer afgørelse herom, og under-
rettet hostingtjenesteyderen herom. Afgørelsen skal baseres
på objektive kriterier, som f.eks. at hostingtjenesteyderen
har modtaget to eller flere påbud om fjernelse af terrorrelate-
ret inden for 12 måneder.
Rigspolitiet vil således i overensstemmelse med TCO-for-
ordningens artikel 5, stk. 4, kunne træffe afgørelse om, at en
hostingtjenesteyder anses for at være eksponeret for terror-
relateret indhold. En sådan afgørelse vil efter Justitsministe-
riets vurdering have karakter af en afgørelse i forvaltnings-
lovens forstand. Behandlingen af sådanne sager vil derfor
skulle ske i overensstemmelse med reglerne i forvaltningslo-
ven, herunder om partshøring og begrundelse, samt øvrige
forvaltningsretlige regler og grundsætninger.
2.3. Sagsbehandling og klageadgang
2.3.1. Gældende ret
Der findes i dag ikke regler om adgang til effektive retsmid-
ler for hostingtjenesteydere eller indholdsleverandører, der
har modtaget påbud eller afgørelser truffet efter TCO-for-
ordningen.
2.3.1.1. Forvaltningslovens regler om partshøring og be-
grundelse
Forvaltningslovens kapitel 5 indeholder regler om partshø-
ring.
Det følger af forvaltningslovens § 19, at hvis en part ikke
kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i be-
siddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grund-
lag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes
afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med
oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed
til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun,
hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den
pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens
afgørelse.
Efter § 19, stk. 2, nr. 2 og 3, gælder bestemmelsen i stk.
1 dog ikke, hvis udsættelse vil medføre overskridelse af
en lovbestemt frist for sagens afgørelse, eller hvis partens
interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige
for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser,
der taler imod en sådan udsættelse.
Forvaltningslovens kapitel 6 indeholder regler om begrun-
delse mv.
Det følger af forvaltningslovens § 22, at en afgørelse, når
den meddeles skriftligt, skal være ledsaget af en begrundel-
se, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende
part medhold.
Efter lovens § 24, stk. 1, skal en begrundelse for en afgørel-
se indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til
hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter
disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundel-
sen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestem-
mende for skønsudøvelsen. Begrundelsen skal endvidere om
fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger
vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt
væsentlig betydning for afgørelsen, jf. bestemmelsens stk. 2.
Reglerne om partshøring og begrundelse gælder for behand-
ling af sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af
en forvaltningsmyndighed, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1.
2.3.1.2. Klageadgang
Forvaltningsafgørelser kan som hovedregel påklages til en
overordnet forvaltningsmyndighed. Denne klageadgang hvi-
ler på en retssædvane. Hovedreglen medfører, at afskæring
af en rekursadgang fra en underordnet myndighed til en
overordnet myndighed normalt kræver udtrykkelig lovhjem-
mel.
50
2.3.2. TCO-forordningen
Det følger af TCO-forordningens artikel 9, stk. 1, at ho-
stingtjenesteydere, der har modtaget et påbud om fjernelse
udstedt i medfør af artikel 3, stk. 1, eller en afgørelse i
medfør af artikel 4, stk. 4, eller artikel 5, stk. 4, 6 eller 7,
skal have adgang til effektive retsmidler. Denne ret omfatter
retten til at gøre indsigelse mod et sådant påbud om fjernelse
ved domstolene i den medlemsstat, hvor den kompetente
myndighed, der har udstedt påbuddet om fjernelse, er be-
liggende, og retten til at gøre indsigelse mod afgørelsen i
medfør af artikel 4, stk. 4, eller artikel 5, stk. 4, 6 eller 7,
ved domstolene i den medlemsstat, hvor den kompetente
myndighed, der har truffet afgørelsen, er beliggende.
På tilsvarende vis skal indholdsleverandører, hvis indhold
er blevet fjernet, eller hvortil adgangen er blevet deaktive-
ret som følge af et påbud om fjernelse, have adgang til
effektive retsmidler, jf. artikel 9, stk. 2. Denne ret omfatter
retten til at gøre indsigelse mod et påbud om fjernelse, der
er udstedt i medfør af artikel 3, stk. 1, ved domstolene i
den medlemsstat, hvor den kompetente myndighed, der har
udstedt påbuddet om fjernelse, er beliggende, og retten til at
gøre indsigelse mod en afgørelse i medfør af artikel 4, stk.
4, ved domstolene i den medlemsstat, hvor den kompetente
myndighed, der har truffet afgørelsen, er beliggende.
Medlemsstaterne er efter bestemmelsens stk. 3 forpligtede
til at fastsætte effektive procedurer for udøvelsen af rettighe-
derne i artikel 9.
2.3.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
2.3.3.1. Parthøring og begrundelse
Det foreslås med lovforslagets § 2, stk. 1, at Rigspolitiet
udpeges som national kompetent myndighed i henhold til
TCO-forordningens artikel 12, stk. 1, litra a-c, hvilket bl.a.
indebærer, at Rigspolitiet vil få kompetence til at udstede
påbud om fjernelse eller deaktivering af terrorrelateret ind-
hold i medfør af forordningens artikel 3, og kompetence til
at kontrollere påbud om fjernelse i medfør af forordningens
artikel 4, jf. nærmere pkt. 2.2.2.2.2 ovenfor.
Det er Justitsministeriets vurdering, at Rigspolitiets udste-
delse af et påbud efter TCO-forordningens artikel 3 vil ud-
gøre en afgørelse i forvaltningslovens forstand.
Justitsministeriet finder tilsvarende, at Rigspolitiets afgørel-
ser efter TCO-forordningens artikel 4, stk. 3 og 4, om, at et
påbud udgør et alvorligt eller åbenbart brud på forordningen
eller grundlæggende rettigheder i EU’s Charter om grund-
læggende rettigheder, vil udgøre en afgørelse i forvaltnings-
lovens forstand.
Endvidere foreslås det med lovforslagets § 3, stk. 1, at når
Rigspolitiet i henhold til TCO-forordningens artikel 4, stk.
1, underrettes om et påbud, der er udstedt af den kompetente
myndighed i en anden medlemsstat, og som er adresseret
til en hostingtjenesteyder med hovedsæde i Danmark eller
til en hostingtjenesteyders retlige repræsentant i Danmark,
skal Rigspolitiet underrette hostingtjenesteyderen eller den
retlige repræsentant om påbuddets retlige virkning for så
vidt angår Danmark, jf. nærmere af pkt. 2.2.3.2 ovenfor.
Det kan efter Justitsministeriets opfattelse give anledning
til tvivl, om Rigspolitiets underretning efter lovforslagets
§ 3, stk. 1, af hostingtjenesteyderen eller dennes retlige re-
præsentant i Danmark om et påbud udstedt af kompetente
myndigheder i andre medlemsstater vil have karakter af en
afgørelse i forvaltningslovens forstand. Henset til at sådan-
ne påbud først får retsvirkning for så vidt angår Danmark,
når Rigspolitiet har underrettet den hostingtjenesteyder, som
påbuddet retter sig mod, finder Justitsministeriet dog, at
underretningen i sig selv får karakter af en sådan afgørelse.
At der er tale om afgørelser i forvaltningslovens forstand
indebærer, at Rigspolitiet som udgangspunkt vil skulle iagt-
tage forvaltningslovens regler, herunder reglerne om parts-
høring i forvaltningslovens kapitel 5 og begrundelse i for-
valtningslovens kapitel 6, samt øvrige forvaltningsretlige
regler og grundsætninger ved behandlingen af de nævnte
sagstyper, jf. nærmere pkt. 2.3.1.1 ovenfor.
Med lovforslagets § 4, stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at forvalt-
ningslovens kapitel 5 om partshøring ikke finder anvendelse
for Rigspolitiets afgørelser i henhold til TCO-forordningens
artikel 3, og artikel 4, stk. 3 og 4, samt underretninger ef-
ter lovforslagets § 3, stk. 1. Forslaget indebærer herved, at
Rigspolitiet ikke vil skulle foretage partshøring af hosting-
tjenesteydere mv., inden der træffes afgørelse om udstedelse
af et påbud i medfør af forordningens artikel 3, afgørelser
om et påbuds forenelighed med TCO-forordningen og EU’s
Charter om grundlæggende rettigheder i medfør af forord-
ningens artikel 4, stk. 3 og 4, og underretninger i medfør af
lovforslagets § 3, stk. 1.
Den foreslåede fravigelse har til hensigt at sikre den ef-
fektive virkning af et påbud om fjernelse af terrorrelateret
indhold. Det er samtidig afgørende for at kunne overholde
tidsfristerne i TCO-forordningen, at Rigspolitiet ikke er for-
pligtet til at overholde forvaltningslovens krav til parthøring.
Justitsministeriet bemærker samtidig, at betingelserne for at
undlade at foretage partshøring i forbindelse med afgørelser
efter TCO-forordningens artikel 3, og artikel 4, stk. 3 og
4, samt underretninger efter lovforslagets § 3, stk. 1, efter
gældende ret ofte vil være opfyldt, jf. herved forvaltningslo-
vens § 19, stk. 2, nr. 2 og 3. Det følger heraf, at partshøring
kan undlades, hvis udsættelse vil medføre overskridelse af
51
en lovbestemt frist for sagens afgørelse, eller hvis partens
interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige
for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser,
der taler imod en sådan udsættelse. Justitsministeriet finder
det imidlertid rigtigst at regulere forholdet udtrykkeligt i
loven.
Det foreslås endvidere med lovforslagets § 4, stk. 1, 2. pkt.,
at forvaltningslovens kapitel 6 om begrundelse mv. ikke fin-
der anvendelse for Rigspolitiets underretninger efter lovfor-
slagets § 3, stk. 1. Forslaget indebærer, at Rigspolitiet ikke
vil være forpligtet til at overholde forvaltningslovens krav
til begrundelse i forbindelse med underretningerne. Den
foreslåede fravigelse af kravet om begrundelsen hænger
sammen med, at Rigspolitiet vil skulle underrette hostingtje-
nesteyderen mv. om påbuddets retlige virkning for så vidt
angår Danmark, umiddelbart efter Rigspolitiet er blevet ori-
enteret om påbuddet, jf. lovforslagets § 3, stk. 2.
Justitsministeriet bemærker, at det følger af forordningens
artikel 3, at påbuddet om fjernelse skal indeholde en række
oplysninger om begrundelsen for påbuddet, jf. nærmere for-
ordningens artikel 3, stk. 4, og pkt. 2.2.2.2.1 ovenfor. Det
forudsættes således med lovforslaget, at et påbud, som op-
fylder kravene i TCO-forordningens artikel 3, stk. 4, også
vil opfylde forvaltningslovens krav til begrundelse for en
afgørelse, jf. forvaltningslovens §§ 22 og 24.
2.3.3.2. Klageadgang
Det følger af lovforslagets § 2, stk. 2, og TCO-forordnin-
gens artikel 13, stk. 2, 2. pkt., at Rigspolitiet og anklage-
myndigheden som de kompetente myndigheder skal udføre
deres opgaver i henhold til loven og TCO-forordningen i
fuld uafhængighed, ligesom de ikke må søge eller modtage
instrukser fra andre organer i forbindelse med udførelsen
heraf. På denne baggrund er det efter Justitsministeriets vur-
dering mest hensigtsmæssigt, at adgangen til administrativ
rekurs afskæres, således at Rigspolitiets afgørelser i henhold
til TCO-forordningen, eller underretninger efter lovforsla-
gets § 3, stk. 1, ikke kan påklages til andre administrative
myndigheder, herunder Justitsministeriet, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 4, stk. 2.
For så vidt angår påbud udstedt af kompetente myndigheder
i andre medlemsstater til en hostingtjenesteyder eller en ind-
holdsleverandør med hovedsæde eller retlig repræsentant i
Danmark følger det dog af TCO-forordningens artikel 4,
stk. 4, at disse vil kunne indgive en begrundet anmodning
om at undersøge, om påbuddet udgør et alvorligt eller åben-
bart brud på forordningen eller grundlæggende rettigheder i
EU’s Charter om grundlæggende rettigheder, til Rigspolitiet
inden for 48 timer efter, at hostingtjenesteyderen eller ind-
holdsleverandøren har modtaget påbuddet, jf. nærmere pkt.
2.2.2.2.2 ovenfor.
Herudover vil Rigspolitiets afgørelser i henhold til TCO-for-
ordningens artikel 3 og artikel 4, stk. 3 og 4, samt underret-
ninger efter lovforslagets § 3, stk. 1, kunne prøves ved dan-
ske domstole eller ved domstolene i det land, hvor påbuddet
er udstedt, jf. forordningens artikel 9.
Dette indebærer, at en hostingtjenesteyder, der har modta-
get et påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold efter
forordningen, har ret til at anfægte dette ved domstolene i
den medlemsstat, hvis kompetente myndighed har udstedt
påbuddet, jf. forordningens artikel 9, stk. 1. Indholdsleve-
randører, hvis indhold er blevet fjernet, eller hvor adgangen
hertil er blevet deaktiveret, som følge af et påbud om fjer-
nelse af terrorrelateret indhold, har ligeledes ret til at anfæg-
te dette ved domstolene i den medlemsstat, hvis kompetente
myndighed har udstedt påbuddet, jf. forordningens artikel 9,
stk. 2. Dette vil ligeledes være tilfældet for så vidt angår en
hostingtjenesteyder eller en indholdsleverandør i Danmark,
som vil anfægte påbuddet. Dette gælder uanset den ordning
for underretning, der foreslås med lovforslagets § 3.
Hvis en hostingtjenesteyder eller en indholdsleverandør øn-
sker at anfægte et påbud om fjernelse af terrorrelateret ind-
hold efter forordningen, som er udstedt af Rigspolitiet som
kompetent dansk myndighed, vil dette skulle ske efter de
almindelige civilprocessuelle regler.
Hvis en hostingtjenesteyder eller en indholdsleverandør øn-
sker at anfægte virkningen i Danmark af et påbud udstedt af
en kompetent myndighed i en anden medlemsstat efter den
underretningsordning, der foreslås med lovforslagets § 3,
vil det være Rigspolitiets underretning, der anfægtes. Dette
vil skulle ske ved en dansk domstol efter de almindelige
regler. Det vil i den forbindelse kunne anfægtes, om Rigspo-
litiet ved underretningen har handlet inden for rammerne af
underretningsordningen i lovforslagets § 3, der skal under-
støtte og supplere anvendelsen af forordningen i Danmark,
og ikke selve det materielle påbud om fjernelse af indholdet
i Danmark. Sidstnævnte kan i overensstemmelse med TCO-
forordningen alene prøves ved domstolene i den medlems-
stat, hvis kompetente myndighed har udstedt det påbud, som
Rigspolitiet skal underrette den danske hostingtjenesteyder
om efter den foreslåede bestemmelse i § 3.
Hvis et påbud, der er udstedt af en kompetent myndighed
i et andet medlemsland, underkendes af domstolene i det
pågældende land, vil påbuddet automatisk bortfalde her i
landet. Den underretning om påbuddet, som Rigspolitiet har
foretaget af et sådant påbud, har således ikke i sig selv
retsvirkninger, hvis det underliggende påbud falder bort.
2.4. Sanktioner
2.4.1. Gældende ret
Som det nærmere fremgår af pkt. 2.1.1 ovenfor, findes der
52
i dag ikke regler, der pålægger en hostingtjenesteyder at
fjerne eller deaktivere online terrorrelateret indhold. Der er
derfor heller ikke fastsat regler om danske myndigheders
håndhævelse heraf, herunder om sanktionsmuligheder.
Straffelovens 5. kapitel indeholder imidlertid regler om
strafansvar for juridiske personer. Det følger af straffelovens
§ 25, at en juridisk person kan straffes med bøde, når det
er bestemt ved eller i medfør af lov. Bestemmelser om
strafansvar for selskaber mv. omfatter, medmindre andet er
bestemt, enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts-
og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, bo-
er, kommuner og statslige myndigheder, jf. straffelovens §
26, stk. 1. Endvidere omfatter sådanne bestemmelser enkelt-
mandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig under hensyn
til deres størrelse og organisation kan sidestilles med de
ovenfor nævnte selskaber, jf. straffelovens § 26, stk. 2. Det
følger videre, at strafansvar for en juridisk person forudsæt-
ter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtræ-
delse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person
knyttede personer eller den juridiske person som sådan, jf.
straffelovens § 27.
Det følger endvidere af punkt 3.1.1 i Rigsadvokatmeddelel-
sen om strafansvar for juridiske personer, at udgangspunktet
ved valg af ansvarssubjekt i særlovgivningen er, at tiltalen
rejses mod den juridiske person. Der kan dog i en række
tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridi-
ske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske
personer, såfremt den eller de pågældende har handlet for-
sætligt eller udvist grov uagtsomhed.
Hvis der begås en overtrædelse i et datterselskab, skal an-
svaret som udgangspunkt gøres gældende over for dette
selskab og ikke moderselskabet, ligesom ansvar for moder-
selskabets overtrædelser som udgangspunkt gøres gældende
over for dette og ikke datterselskabet. Moderselskabet vil
dog efter omstændighederne kunne anses for medvirkende
til datterselskabets overtrædelser ved tilskyndelse, råd eller
dåd, jf. straffelovens § 23. Dette kan f.eks. efter omstændig-
hederne være tilfældet, hvis moderselskabet opfordrer dat-
terselskabet til at handle ulovligt, eller hvis moderselskabet
undlader at forhindre en strafbar overtrædelse, som det har
en formodning om, at datterselskabet vil begå, jf. Rigsadvo-
katmeddelelsens pkt. 3.1.4.
Straffelovens 10. kapitel indeholder endvidere regler om
straffens fastsættelse. Efter straffelovens § 81, nr. 1, skal det
således i almindelighed indgå som en skærpende omstæn-
dighed, at gerningsmanden tidligere er straffet af betydning
for sagen. Endvidere indebærer straffelovens § 88, at der
ved pådømmelsen af flere lovovertrædelser i almindelighed
skal fastsættes en fællesstraf, som efter omstændighederne
kan rumme en modereret kumulation.
2.4.2. TCO-forordningen
Det følger af TCO-forordningens artikel 18, at de enkelte
medlemsstater skal fastsætte regler om sanktioner for over-
trædelser af forordningen og træffe alle nødvendige foran-
staltninger for at sikre, at de anvendes. Det er den medlems-
stat, hvori en hostingtjenesteyders hovedsæde er beliggende,
der har jurisdiktion med henblik på pålæggelse af sanktio-
ner, jf. forordningens artikel 18, jf. artikel 16.
Sanktioner efter artikel 18 er begrænset til de tilfælde, hvor
en hostingtjenesteyder overtræder en eller flere af følgende
bestemmelser i TCO-forordningen ved ikke:
1. at efterkomme et påbud efter artikel 3, stk. 1, om
fjernelse af terrorrelateret indhold eller deaktivering af
adgangen til terrorrelateret indhold i alle medlemssta-
ter efter TCO-forordningens artikel 3, stk. 3,
2. uden unødigt ophold at underrette den kompetente
myndighed efter TCO-forordningens artikel 3, stk. 6,
3. at træffe de nødvendige foranstaltninger for at kun-
ne genindsætte indholdet eller genaktivere adgangen
dertil i overensstemmelse med artikel 4, stk. 7 efter
TCO-forordningen artikel 4, stk. 2,
4. at genindsætte indholdet eller genaktivere adgangen
dertil efter TCO-forordningens artikel 4, stk. 7,
5. at medtage og anvende bestemmelser om håndtering
af misbrug af dets tjenester til udbredelse af terrorrela-
teret indhold i henhold til TCO-forordningens artikel
5, stk. 1,
6. at træffe specifikke foranstaltninger til beskyttelse
dets tjenester mod udbredelse af terrorrelateret ind-
hold i henhold til TCO-forordningens artikel 5, stk. 2
og 3,
7. at aflægge rapport til den kompetente myndighed
om de trufne specifikke foranstaltninger i henhold til
TCO-forordningens artikel 5, stk. 5,
8. at efterkomme en afgørelse vedrørende nødvendige
foranstaltninger til overholdelse af artikel 5, stk. 2 og
3, truffet i henhold til TCO-forordningens artikel 5,
stk. 6,
9. at opbevare terrorrelateret indhold, som er blevet fjer-
net, eller hvortil adgangen er blevet deaktiveret som
følge af et påbud eller af specifikke foranstaltninger i
medfør af artikel 3 og 5, samt eventuelt dertil knyttet
data i overensstemmelse ned TCO-forordningens arti-
kel 6,
10. at fastsætte tydelige vilkår og betingelser for håndte-
ringen af terrorrelateret indhold i overensstemmelse
med TCO-forordningens artikel 7,
11. at indføre og opretholde en effektiv og tilgængelig
klagemekanisme for indholdsleverandører i overens-
stemmelse med TCO-forordningens artikel 10,
12. at holde indholdsleverandøren underrettet om fjernel-
se eller deaktivering af terrorrelateret indhold i over-
ensstemmelse med TCO-forordningens artikel 11,
13. omgående at underrette den myndighed, der er kom-
petent til at efterforske og retsforfølge strafbare hand-
53
linger i de berørte medlemsstater, om terrorrelateret
indhold, der indebærer en overhængende livsfare, i
overensstemmelse med TCO-forordningens artikel 14,
stk. 5,
14. at udpege eller etablere et kontaktpunkt og gøre op-
lysninger herom offentligt tilgængelige i overensstem-
melse med TCO-forordningens artikel 15, stk. 1, eller
15. at skriftligt udpege en fysisk eller juridisk person som
sin retlige repræsentant, såfremt hostingtjenesteyderen
ikke har sit hovedsæde i Den Europæiske Union, i
henhold til TCO-forordningens artikel 17.
Efter TCO-forordningens artikel 18, stk. 2, skal medlemssta-
terne sikre, at de kompetente myndigheder, når de træffer
afgørelse om, hvorvidt der skal pålægges en sanktion, og når
de fastlægger sanktionernes type og omfang, tage hensyn til
alle relevante omstændigheder, herunder:
a) overtrædelsens art, grovhed og varighed,
b) hvorvidt overtrædelsen blev begået forsætligt eller
uagtsomt,
c) hostingtjenesteyderens tidligere overtrædelser,
d) hostingtjenesteyderens finansielle styrke,
e) hostingtjenesteyderens grad af samarbejde med de
kompetente myndigheder,
f) hostingtjenesteyderens art og størrelse, navnlig hvor-
vidt den er en mikrovirksomhed, en lille eller mellems-
tor virksomhed og
g) omfanget af hostingtjenesteyderens skyld, idet der tag-
es hensyn til de tekniske og organisatoriske foranstalt-
ninger, som hostingtjenesteyderen har truffet for at
overholde TCO-forordningen.
Det er endvidere et krav, at sanktionerne er effektive, står
i rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende
virkning, jf. forordningens artikel 18, stk. 1.
Det følger af præambelbetragtning nr. 45, at sanktioner-
ne kan have administrativ eller strafferetlig karakter. Ved
manglende overholdelse af forordningens forpligtelser skal
den kompetente myndighed udstede sanktioner med respekt
for ne bis in idem-princippet (forbud mod dobbelt retsfor-
følgning) og proportionalitetsprincippet, idet det dog skal
sikres, at der tages højde for systematisk forsømmelse.
Det følger desuden af forordningens præambelbetragtning
nr. 45, at sanktionerne kan tage forskellige former, herunder
formelle advarsler i tilfælde af mindre overtrædelser eller
økonomiske sanktioner i forbindelse med mere alvorlige el-
ler systematiske tilfælde. Der skal pålægges særligt alvorlige
sanktioner i tilfælde, hvor hostingtjenesteyderen systematisk
eller vedvarende undlader at fjerne eller deaktivere adgan-
gen til terrorrelateret indhold inden for en time efter modta-
gelsen af et påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold.
Der skal desuden tages hensyn til, om hostingtjenesteyderen
er en nyetableret virksomhed, en mikrovirksomhed eller lil-
le virksomhed som defineret i Kommissionens henstilling
2003/361/EF. Den kompetente myndighed skal også tage
hensyn til andre omstændigheder, såsom hvorvidt hosting-
tjenesteyderens adfærd objektivt set var uforsigtig eller for-
kastelig, eller hvorvidt overtrædelsen blev begået uagtsomt
eller forsætligt. Medlemsstaterne skal i den forbindelse sik-
re, at sanktionerne for overtrædelse af forordningen ikke til-
skynder til fjernelse af materiale, der ikke er terrorrelateret.
Endelig følger det af TCO-forordningens artikel 18, stk. 3,
at systematisk eller vedvarende manglende overholdelse af
forpligtelserne i medfør af artikel 3, stk. 3, skal medføre
økonomiske sanktioner på op til 4 pct. af hostingtjenestey-
derens globale omsætning for det forudgående regnskabsår.
2.4.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
2.4.3.1. Strafansvar
Det er Justitsministeriets vurdering, at det mest effektive
sanktionsmiddel mod overtrædelse af de strafbelagte be-
stemmelser i TCO-forordningen vil være udstedelse af bø-
der, når betingelserne herfor er opfyldt.
Med lovforslagets § 5, stk. 1, foreslås det derfor, at medmin-
dre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes
med bøde den, der overtræder TCO-forordningens artikel 3,
stk. 3 eller 6, artikel 4, stk. 2 eller 7, artikel 5, stk. 1-3, 5
eller 6, artikel 6, 7, 10 eller 11, artikel 14, stk. 5, artikel 15,
stk. 1, eller artikel 17, jf. nærmere herom pkt. 2.4.2 ovenfor.
Det foreslås med lovforslagets § 5, stk. 3, at der kan pålæg-
ges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reg-
lerne i straffelovens 5. kapitel. Der kan ifaldes strafansvar
for både uagtsomhed og for forsætlig overtrædelse, jf. straf-
felovens § 19.
Rigspolitiet kan som kompetent myndighed af egen drift
eller ved klage blive bekendt med, at der er sket en eller
flere overtrædelser af de i lovforslagets § 5, stk. 1, nævn-
te strafbelagte bestemmelser i forordningen. I det omfang
Rigspolitiet, som kompetent myndighed i Danmark, får mis-
tanke om en overtrædelse af de pågældende strafbelagte
bestemmelser i forordningen, vil Rigspolitiet skulle indgive
en anmeldelse til den stedlige politikreds, der herefter inden
for strafferetsplejens rammer vil skulle efterforske sagen og
tage stilling til, om der skal ske strafforfølgning. Det vil
efter de almindelige regler om roller og ansvarsfordeling
mellem politiet og anklagemyndigheden betyde, at sagerne
vil skulle afgøres af den stedlige anklagemyndighed.
Der er ikke med lovforslaget tilsigtet ændringer af øvrige
myndigheders kompetence til at sanktionere tjenesteudbyde-
54
re af onlineplatforme og -tjenester for andre lovovertrædel-
ser.
2.4.3.2. Straffastsættelse
Det er Justitsministeriets vurdering, at sanktionsniveauet for
overtrædelse af de strafbelagte bestemmelser i TCO-forord-
ningen, der er nævnt i lovforslagets § 5, stk. 1, skal ligge på
et sådant niveau, at bøderne kan have en både præventiv og
følelig virkning, således at hostingtjenesteyderne afskrækkes
fra at overtræde de pågældende bestemmelser. Ministeriet
finder dog samtidig, at bødeudmålingen skal stå i rimeligt
forhold til overtrædelsen.
Justitsministeriet finder derfor, at der ved udmålingen af
bøder skal lægges vægt på den årlige omsætning på verdens-
plan i det regnskabsår, som går forud for overtrædelsen,
samt de øvrige momenter, der følger af TCO-forordningens
artikel 18, stk. 2, jf. lovforslagets § 4, stk. 2.
Ligeledes finder Justitsministeriet, at der i forbindelse med
fastsættelsen af bødestraffen bør sondres mellem på den ene
side overtrædelser af TCO-forordningens artikel 3, stk. 3,
om fjernelse eller deaktivering af terrorrelateret indhold, og
på den anden side de øvrige strafbelagte bestemmelser i for-
ordningen, jf. nærmere pkt. 2.4.3.2.1 og 2.4.3.2.2 nedenfor.
Fastsættelse af straffen vil for begge nedenstående modeller
fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte
tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående ret-
ning, hvis der i den konkrete sag foreligger andre skærpende
eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige
regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10. kapitel
samt artikel 18, stk. 2, i TCO-forordningen.
Hvis flere overtrædelser er til samtidig pådømmelse, eksem-
pelvis hvis en virksomhed har overtrådt flere påbud meddelt
efter forordningens artikel 3, stk. 3, vil der i almindelighed
skulle udmåles en fælles bøde for alle overtrædelserne efter
princippet om modereret kumulation, jf. straffelovens § 88.
Ved udmålingen af bøden vil det endvidere i almindelig-
hed skulle indgå som skærpende omstændighed, at gernings-
manden tidligere er straffet af betydning for sagen, jf. straf-
felovens § 81, nr. 1. Eksempelvis hvis en virksomhed tidli-
gere er idømt en bøde for overtrædelse af et påbud efter
forordningens artikel 3, stk. 3, og samme virksomhed senere
meddeles et nyt påbud, som virksomheden overtræder, jf.
nærmere pkt. 2.4.3.2.1 nedenfor.
Endelig følger det af retsplejelovens § 832, at hvor den
sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen, kan anklage-
myndigheden afslutte sagen med udenretlige bødeforelæg,
såfremt den sigtede erklærer sig rede til inden en nærme-
re angiven frist at betale den i bødeforelægget angivne
bøde. Modtageren af bødeforelægget vil kunne indbringe
bødeforelægget for domstolene. Det forudsættes, at sager
om overtrædelse af de bestemmelser i forordningen, der
er strafbelagte, vil blive søgt afsluttet ved udstedelse af et
bødeforelæg.
Det bemærkes for så vidt angår strafudmålingen for fysiske
personer, at denne ligeledes bør tage udgangspunkt i de
almindelige regler i straffelovens 10. kapitel samt TCO-for-
ordningens artikel 18, stk. 1 og 2, i det omfang momenterne
i stk. 2 er relevante.
2.4.3.2.1. Straffastsættelse for overtrædelse af TCO-forord-
ningens artikel 3, stk. 3
Det følger af TCO-forordningens artikel 18, stk. 3, at med-
lemsstaterne skal sikre, at systematisk eller vedvarende
manglende overholdelse af forpligtelserne i medfør af arti-
kel 3, stk. 3, om fjernelse eller deaktivering af terrorrelateret
indhold, medfører sanktioner på op til 4 pct. af hostingtjene-
steyderens årlige omsætning på verdensplan i det regnskabs-
år, som går forud for overtrædelsen.
Bestemmelsen i TCO-forordningens artikel 3, stk. 3, udgør
et centralt element i forordningen, hvor den kompetente
myndighed selv nemt vil kunne konstatere overtrædelsen,
og derfor forudsættes det i overensstemmelse med forord-
ningens artikel 18, stk. 3, at systematiske eller vedvarende
manglende overholdelse af artikel 3, stk. 3, skal kunne med-
føre en bøde på op til 4 pct. af hostingtjenesteyderens årlige
omsætning på verdensplan i det regnskabsår, som går forud
for overtrædelsen.
Det forudsættes på den baggrund, at udgangspunktet for
straffastsættelsen for overtrædelser af TCO-forordningens
artikel 3, stk. 3, afhængig af momenterne i TCO-forordnin-
gens artikel 18, stk. 2, vil skulle fastsættes med afsæt i
nedenstående model, hvor der tages udgangspunkt i hosting-
tjenesteyderens årlige omsætning på verdensplan i det regn-
skabsår, som går forud for overtrædelsen.
I tilfælde, hvor overtrædelsen er sket uagtsomt, og hvor gra-
den af uagtsomhed må anses som lav, vil der undtagelsesvist
i 1. gangstilfælde i stedet kunne meddeles en advarsel for
overtrædelse af forordningens artikel 3, stk. 3.
Model for straffastsættelse for overtrædelse af TCO-forord-
ningens artikel 3, stk. 3:
55
1. gangstil-
fælde
2. gangstil-
fælde
3. gangstil-
fælde
4. gangstil-
fælde
0,5 pct. 0,75 pct. 1 pct. 1,25 pct.
Ved flere overtrædelser til samtidig pådømmelse enten i
1.gangs- eller i gentagelsestilfælde vil der i almindelighed
skulle udmåles en fælles bøde for alle overtrædelserne, der
er til pådømmelse, jf. straffelovens § 88, stk. 1. Derudover
forudsættes det, at der vil blive fastsat højere bøder, når der
er tale om yderligere tilfælde end 4. gangstilfælde. Der vil
i sådanne tilfælde skulle foretages en friere vurdering med
udgangspunkt i de almindelige regler om straffens fastsæt-
telse i straffelovens 10. kapitel samt momenterne i artikel
18, stk. 2, i TCO-forordningen.
Systematisk eller vedvarende manglende overholdelse af
forpligtelserne i forordningens artikel 3, stk. 3, vil kunne
medføre en bøde på op til 4 pct. af hostingtjenesteyderens
årlige omsætning på verdensplan i det regnskabsår, som går
forud for overtrædelsen, jf. forordningens artikel 18, stk. 3.
2.4.3.2.2. Straffastsættelse for overtrædelse af de øvrige
strafbelagte bestemmelser i TCO-forordningen
Justitsministeriet finder, at der for overtrædelse af de øvrige
strafbelagte bestemmelser i TCO-forordningen skal fastsæt-
tes en lavere bødestraf end for overtrædelser af artikel 3, stk.
3, eftersom der bl.a. er tale om forpligtelser, der vedrører ho-
stingtjenesteyderens løbende sagsbehandling, hvor en enkel
overtrædelse ikke kan anses for lige så grov som manglende
overholdelse af et påbud udstedt efter forordningens artikel
3.
Det forudsættes på denne baggrund, at straffen for overtræ-
delser af TCO-forordningens artikel 3, stk. 6, artikel 4, stk.
2 eller 7, artikel 5, stk. 1-3, 5 eller 6, artikel 6, 7, 10 eller
11, artikel 14, stk. 5, artikel 15, stk. 1, eller artikel 17 under
hensyntagen til momenterne i TCO-forordningens artikel
18, stk. 2, vil skulle fastsættes med udgangspunkt i neden-
stående model, hvor der tages afsæt i hostingtjenesteyderens
årlige omsætning på verdensplan i det regnskabsår, som går
forud for overtrædelsen.
I tilfælde, hvor overtrædelsen er sket uagtsomt, herunder
navnlig hvor graden af uagtsomhed må anses som lav, vil
der undtagelsesvist i 1. gangstilfælde i stedet kunne medde-
les en advarsel for overtrædelse af de øvrige strafbelagte
bestemmelser i TCO-forordningen.
Model for straffastsættelse for overtrædelse af TCO-forord-
ningens artikel 3, stk. 6, artikel 4, stk. 2 eller 7, artikel 5,
stk. 1-3, 5 eller 6, artikel 6, 7, 10 eller 11, artikel 14, stk. 5,
artikel 15, stk. 1, eller artikel 17:
1. gangstil-
fælde
2. gangstil-
fælde
3. gangstil-
fælde
4. gangstil-
fælde
0,25 pct. 0,5 pct. 0,75 pct. 1 pct.
Ved flere overtrædelser til samtidig pådømmelse enten i 1.
gangs- eller i gentagelsestilfælde vil der i almindelighed
skulle udmåles en fælles bøde for alle overtrædelserne, der
er til pådømmelse, jf. straffelovens § 88, stk. 1. Derudover
forudsættes det, at der vil blive fastsat højere bøder, når der
er tale om yderligere tilfælde end 4. gangstilfælde. Der vil
i sådanne tilfælde skulle foretages en friere vurdering med
udgangspunkt i de almindelige regler om straffens fastsæt-
telse i straffelovens 10. kapitel samt momenterne i artikel
18, stk. 2, i TCO-forordningen.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget forventes at have begrænsede økonomiske
konsekvenser for det offentlige, herunder på Justitsministeri-
ets område. Opgaverne, som følger af lovforslaget, vurderes
at være af en størrelsesorden, der vil kunne håndteres inden
for Justitsministeriets eksisterende økonomiske ramme.
Lovforslaget medfører, at Rigspolitiet udpeges som national
kompetent myndighed, jf. nærmere pkt. 2.2.3 ovenfor.
Folketingets partier indgik i januar 2018 en aftale om digita-
liseringsklar lovgivning, som skal sikre et mere enkelt og
klart lovgrundlag, som er let at forstå og omsætte til sikre
og brugervenlige digitale løsninger. Digitaliseringsstyrelsens
vejledning herom fra maj 2018 indeholder syv principper,
som er vurderet. Da lovforslagets primære formål er at
fastsætte supplerende bestemmelser om udpegning af kom-
petent myndighed og sanktioner, er det Justitsministeriets
vurdering, at de syv principper ikke er relevante for nærvæ-
rende lovforslag.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Det vurderes, at lovforslaget ikke i sig selv vil medføre øko-
nomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet
mv.
Det bemærkes, at TCO-forordningen generelt kan have
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet. Forordningen pålægger således hostingtjenesteydere
en række forpligtelser. Hostingtjenesteydere, der eksponeres
56
for terrorrelateret indhold, skal, hvor det er relevant, i deres
vilkår og betingelser inkludere og anvende bestemmelser
om håndtering af misbrug af deres tjeneste til formidling til
offentligheden af terrorrelateret indhold online.
Hvis en hostingtjenesteyder er at betragte som ekspone-
ret for terrorrelateret indhold, skal hostingtjenesteyderen
træffe specifikke foranstaltninger for at beskytte deres tje-
nester mod formidling til offentligheden af terrorrelateret
indhold. Valget af de konkrete foranstaltninger ligger hos
hostingtjenesteudbydere, men kan bl.a. omfatte passende
tekniske og operationelle foranstaltninger eller kapaciteter
såsom f.eks. passende bemanding eller tekniske midler til
at identificere og hurtigt fjerne eller deaktivere adgang til
terrorrelateret indhold eller let tilgængelige og brugervenlige
mekanismer, så brugere kan rapportere muligt terrorrelateret
indhold til hostingtjenesteyderen.
Hostingtjenesteudbydere har pligt til at indføre effektive og
tilgængelige klagemekanismer, som gør det muligt for ind-
holdsleverandører, hvis indhold er blevet fjernet, eller hvor
adgangen til indholdet er blevet deaktiveret som følge af
specifikke foranstaltninger, at indgive en klage mod hosting-
tjenesteyderens handlinger.
Hostingtjenesteudbydere skal straks undersøge enhver kla-
ge, som modtages, og genindsætte indholdet uden unødig
forsinkelse, hvis det uberettiget er blevet fjernet eller deakti-
veret, og underrette klageren om udfaldet af undersøgelsen
inden for to uger efter modtagelsen af klagen med en be-
grundelse i de tilfælde, hvor hostingtjenesteyderen beslutter
ikke at genetablere indholdet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget fastsætter supplerende bestemmelser til Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/784 af 29.
april 2021 om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret
indhold online, EU-Tidende 2021, nr. L 172, side 79. For-
ordningen gælder umiddelbart i Danmark fra den 7. juni
2022.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 25. februar
2022 til den 25. marts 2022 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer mv.:
Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Aarhus Universitet, ADI-
PA – Association of Danish Intellectual Property Attorneys,
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsen Er-
hvervsråd, The Association of Tech start-ups in Denmark,
Amnesty, BL - Danmarks almene boliger, Børns Vilkår,
Børnerådet, Copenhagen Business School, Cevea, CEPOS,
Danske Advokater, Den Danske Dommerforening, Dan-
marks Statistik, Danmarks Nationalbank, Dansk IT, Dan-
ske Universiteter, Dansk Standard, Dansk Industri, DAOM
- Danske Annoncører og Markedsførere, Dansk Arbejdsgi-
verforening, Dansk Erhverv, Dansk Journalistforbund, Dan-
ske Medier, Danske Regioner, DI Byggeri, Dataetisk Råd,
Datatilsynet, Digitalt Ansvar, Dignity, DKCERT - Danish
Computer Security Incident Response Team, Danmarks
Tekniske Universitet, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-
stolsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt
Fælles Forbund, Foreningen for Danske Internethandel,
Finans Danmark, Finanstilsynet, Forbrugerombudsmanden,
Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Offentlige Anklagere,
Foreningen af Statsadvokater, Foreningen Danske Reviso-
rer, Forsikring og Pension, Færøernes Landsstyre, Green-
peace, HK Danmark, Institut for Menneskerettigheder, IT-
Branchen, IT-Universitet i København, IT-Politisk Forening,
Justitia, KL, KOMBIT, Kreativitet og Kommunikation, Kri-
minalforsorgsforeningen, Det Kriminalpræventive Råd, Kø-
benhavns Universitet, Landbrug og Fødevarer, LGBT+ Dan-
mark, Medierådet for Børn og Unge, MINO Danmark, Nets
DanID A/S, Naalakkersuisut, Politiforbundet i Danmark,
Prosa, Radio- og TV-Nævnet, Red Barnet, Retspolitisk for-
ening, Rettighedsalliancen, Rigsadvokaten, Landsstyret via
Rigsombudsmanden på Færøerne, Selvstyret via Rigsom-
budsmanden i Grønland, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Ros-
kilde Universitet, Rådet for digital sikkerhed, samtlige by-
retter, Syddansk Universitet, SMV Danmark, Teleindustrien,
Telekommunikationsindustrien i Danmark, Vestre Landsret
og Østre Landsret.
57
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/min-
dre udgifter (hvis ja, angiv
omfang/ Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/ Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget forventes at have begrænsede
økonomiske konsekvenser for det offent-
lige, herunder på Justitsministeriets områ-
de. Opgaverne, som følger af lovforslaget,
vurderes at være af en størrelsesorden, der
vil kunne håndteres inden for Justitsmini-
steriets eksisterende økonomiske ramme.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten Lovforslaget fastsætter supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentet
og Rådets forordning (EU) 2021/784 af 29. april 2021 om håndtering af
udbredelsen af terrorrelateret indhold online, EU-Tidende 2021, nr. L 172,
side 79. Forordningen gælder umiddelbart i Danmark fra den 7. juni 2022.
Er lovforslaget i
strid med de fem principper for imple-
mentering af erhvervsrettet EU-regule-
ring?
(sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
§ 1
Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2021/784
af 29. april 2021 om håndtering af udbredelsen af terrorrela-
teret indhold online (TCO-forordningen) trådte i kraft den
17. maj 2021 og finder anvendelse i EU’s medlemsstater,
herunder Danmark, fra den 7. juni 2022.
Med TCO-forordningen etableres en fælles europæisk ram-
me til at forebygge misbrug af hostingtjenester til udbredel-
se af terrorrelateret indhold online. Det følger i den forbin-
delse af forordningens artikel 1, stk. 2, at TCO-forordningen
finder anvendelse på hostingtjenesteydere, der udbyder tje-
nester i Unionen, uanset hvor deres hovedsæde er beliggen-
de, i det omfang de udbreder oplysninger til offentligheden,
jf. forordningens artikel 1, stk. 2.
Forordningen gælder umiddelbart i Danmark og må som
58
udgangspunkt ikke gennemføres i national ret, jf. artikel
288 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
(TEUF). Flere bestemmelser i forordningen kræver imidler-
tid, at der foretages visse gennemførelsesforanstaltninger.
Det foreslås med stk. 1, at loven supplerer Europa-Parla-
mentet og Rådets forordning (EU) 2021/784 af 29. april
2021 om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold
online (TCO-forordningen), jf. bilag 1 til denne lov.
Det foreslås i stk. 2, at loven og TCO-forordningen finder
anvendelse på hostingtjenesteydere, der udbyder tjenester i
Den Europæiske Union, uanset hvor deres hovedsæde er
beliggende, i det omfang de udbreder oplysninger til offent-
ligheden.
Bestemmelsen indebærer, at loven har samme anvendelses-
område som TCO-forordningen, jf. forordningens artikel 1,
stk. 2. Ved en »hostingtjenesteyder« forstås en udbyder af
tjenester som defineret i artikel 1, litra b, i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september
2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske
forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tje-
nester, der består i lagringen af oplysninger fra en indholds-
leverandør på dennes anmodning, jf. TCO-forordningens ar-
tikel 2, stk. 1.
Endvidere følger det af TCO-forordningens artikel 2, stk.
4, at der ved »udbydelse af tjenester i Unionen« forstås,
at gøre det muligt for fysiske eller juridiske personer i en
eller flere medlemsstater at gøre brug af tjenester fra en ho-
stingtjenesteyder, som har en væsentlig tilknytning til denne
medlemsstat eller disse medlemsstater.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
§ 2
Efter TCO-forordningens artikel 12, stk. 1, skal hver med-
lemsstat udpege en eller flere nationale myndigheder, der er
kompetente til at a) udstede påbud om fjernelse af terrorrela-
teret indhold i medfør af artikel 3, b) kontrollere påbud om
fjernelse i medfør af artikel 4, c) føre tilsyn med gennemfø-
relsen af specifikke foranstaltninger i medfør af artikel 5, og
d) pålægge sanktioner i medfør af artikel 18.
Da TCO-forordningen endnu ikke finder anvendelse, er der
efter gældende ret ikke nogen national kompetent myndig-
hed i henhold til TCO-forordningens artikel 12, stk. 1, litra
a-c.
Efter gældende ret er det imidlertid anklagemyndigheden,
der under visse betingelser kan udstede bødeforelæg efter
retsplejelovens § 832, og det er domstolene, der pålægger
sanktioner ved afsigelsen af straffedomme. Anklagemyndig-
heden og domstolene er således efter gældende ret allerede
kompetente til at pålægge sanktioner i medfør af TCO-for-
ordningens artikel 18, jf. artikel 12, stk. 1, litra d.
Det følger af TCO-forordningens artikel 13, stk. 2, at med-
lemsstaterne skal sikre, at deres kompetente myndigheder
udfører deres opgaver i henhold til forordningen på en ob-
jektiv og ikkediskriminerende måde med fuld respekt for
grundlæggende rettigheder. De kompetente myndigheder må
ligeledes ikke søge eller modtage instrukser fra noget andet
organ i forbindelse med udøvelsen af de opgaver i henhold
til artikel 12, stk. 1.
Efter retsplejelovens § 108 og § 98, er henholdsvis Rigspoli-
tiet og anklagemyndigheden organisatorisk underlagt Justits-
ministeriet. Det følger af retsplejelovens § 108, 1. pkt., at
justitsministeren er politiets øverste foresatte og udøver sin
beføjelse gennem rigspolitichefen og politidirektøren. End-
videre følger det af retsplejelovens § 98, stk. 1, at justitsmi-
nisteren er de offentlige anklagere overordnet og fører tilsyn
med disse. Efter § 98, stk. 3, kan justitsministeren give
de offentlige anklagere pålæg vedrørende behandlingen af
konkrete sager. Et pålæg i medfør af § 98, stk. 3, vedrørende
behandling af konkrete sager skal være skriftligt og ledsaget
af en begrundelse. Endvidere følger det af bestemmelsen,
at Folketingets formand skriftligt skal underrettes om pålæg-
get.
Det foreslås med stk. 1, at Rigspolitiet udpeges som natio-
nal kompetent myndighed, jf. TCO-forordningens artikel 12,
stk. 1, litra a-c.
Bestemmelsen indebærer, at Rigspolitiet i overensstemmelse
med TCO-forordningens artikel 12, stk. 1, litra a-c, vil få
kompetence til at udstede påbud om fjernelse i medfør af
artikel 3, kompetence til at kontrollere påbud om fjernelse
i medfør af artikel 4 og kompetence til at føre tilsyn med
gennemførelsen af specifikke foranstaltninger i medfør af
artikel 5.
Det foreslås i stk. 2, at Rigspolitiet og anklagemyndigheden
udfører sine opgaver i henhold til loven og TCO-forord-
ningen i fuld uafhængighed. Det foreslås endvidere, at de
ikke må søge eller modtage instrukser fra andre organer i
forbindelse med udførslen af deres opgaver i henhold til
forordningens artikel 12, stk. 1, litra a-d.
Bestemmelsen har til formål at lovfæste Rigspolitiets og
anklagemyndighedens uafhængighed, når de udfører deres
opgaver i henhold til loven og TCO-forordningens artikel
12, stk. 1. Dette indebærer bl.a., at myndighederne ikke
vil kunne modtage eller søge instrukser fra andre, herunder
Justitsministeriet og justitsministeren, uanset at de i øvrigt er
59
organisatorisk underlagt ministeriet, og at ministeren således
er den øverste foresatte.
Rigspolitiet vil dog ved udøvelse af sine opgaver i henhold
til loven og forordningen kunne inddrage relevante myndig-
heder efter behov, herunder f.eks. Politiets Efterretningstje-
neste (PET).
Lovforslagets § 2, stk. 2, vil være lex specialis i forhold til
retsplejelovens § 108 og § 98.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
§ 3
Det følger af TCO-forordningens artikel 4, stk. 1, at hvor
hostingtjenesteyderen ikke har sit hovedsæde eller sin retli-
ge repræsentant i den medlemsstat, hvor den kompetente
myndighed, der har udstedt påbuddet om fjernelse af ter-
rorrelateret indhold, er beliggende, fremsender denne myn-
dighed samtidig en kopi af påbuddet om fjernelse til den
kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor hostingtje-
nesteyderen har sit hovedsæde, eller hvor dens retlige repræ-
sentant har ophold eller er etableret.
Det bemærkes i den forbindelse, at forordningens artikel
4, stk. 1, indebærer, at en national myndighed i en anden
medlemsstat skal kunne træffe en retligt bindende afgørel-
se i form af f.eks. et påbud om fjernelse af terrorrelateret
indhold over for en hostingtjenesteyder med hovedsæde i
Danmark med virkning i Danmark. En sådan ordning, hvor
en udenlandsk myndighed skal have beføjelse til at udøve
myndighed med virkning inden for det danske territorium,
rejser som udgangspunkt spørgsmål i forhold til det uskrev-
ne grundlovsforbud, hvorefter danske myndigheder som ud-
gangspunkt anses for enekompetente til at udøve myndig-
hedsbeføjelser inden for det danske territorium.
Med lovforslagets § 3 udmøntes den ordning vedrørende
den retlige virkning i Danmark af pålæg udstedt af den
kompetente myndighed i en anden medlemsstat, som er be-
skrevet i Danmarks erklæring af 16. marts 2021, jf. nærmere
pkt. 1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås med stk. 1, at modtager Rigspolitiet en under-
retning i henhold til TCO-forordningens artikel 4, stk. 1,
som er rettet til en hostingtjenesteyder med hovedsæde i
Danmark eller til en hostingtjenesteyders retlige repræsen-
tant i Danmark, underretter Rigspolitiet hostingtjenesteyde-
ren eller dennes retlige repræsentant i Danmark om påbud-
dets retlige virkning for så vidt angår Danmark.
Bestemmelsen indebærer, at et påbud fra en anden medlems-
stats kompetente myndighed til en dansk hostingtjenestey-
der får retsvirkning for så vidt angår Danmark, når den
danske hostingtjenesteyder er underrettet herom af Rigspo-
litiet. Dette gælder uanset, at den danske hostingtjenestey-
der og Rigspolitiet modtager påbuddet fra den udenlandske
kompetente myndighed på samme tid, jf. forordningens arti-
kel 4, stk. 1. Det er således en forudsætning for, at en dansk
hostingtjenesteyder kan ifalde ansvar for ikke at efterkomme
et påbud efter TCO-forordningens artikel 3, stk. 1, om fjer-
nelse eller deaktivering efter artikel 3, stk. 3, at Rigspolitiet
har underrettet hostingtjenesteyderen om påbuddets retlige
virkning for så vidt angår Danmark.
Det bemærkes, at underretningsordningen ikke er til hinder
for, at hostingtjenesteyderen kan ifalde ansvar for ikke at
efterkomme et påbud efter TCO-forordningens artikel 3, stk.
1, om fjernelse eller deaktivering efter artikel 3, stk. 3, for
så vidt angår de øvrige medlemsstater. Påbuddet har således
retlig virkning for så vidt angår de øvrige medlemsstater i
overensstemmelse med TCO-forordningen, uanset om der
er sket underretning til den danske hostingtjenesteyder i
henhold til lovforslagets § 3, stk. 1.
Det foreslås i stk. 2, at underretningen efter stk. 1 skal ske
umiddelbart efter, at Rigspolitiet er blevet underrettet om
påbuddet.
Det bemærkes i den forbindelse, at TCO-forordningens arti-
kel 3, stk. 3, indeholder en forpligtelse til at fjerne terrorre-
lateret indhold hurtigst muligt og inden for én time, og at
denne tidsfrist begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor den
danske hostingtjenesteyder modtager påbuddet fra den uden-
landske myndighed. Det gælder uanset, at påbuddet først får
retlig virkning for så vidt angår Danmark, når Rigspolitiet
har foretaget underretning efter lovforslagets § 3, stk. 1.
Det er derfor afgørende for overholdelse af forordningens
artikel 3, stk. 3, at Rigspolitiet som den kompetente danske
myndighed videresender påbud fra en anden medlemsstats
kompetente myndighed umiddelbart efter modtagelsen her-
af, og at Rigspolitiet således alene foretager en overordnet
og indledende vurdering af, om påbuddet opfylder en række
formmæssige krav som beskrevet i TCO-forordningens arti-
kel 3, stk. 4, jf. nærmere pkt. 2.2.2.2.1 ovenfor.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
§ 4
Det følger af TCO-forordningens artikel 9, stk. 1, at ho-
stingtjenesteydere, der har modtaget et påbud om fjernelse
udstedt i medfør af artikel 3, stk. 1, eller en afgørelse i
medfør af artikel 4, stk. 4, eller artikel 5, stk. 4, 6 eller 7,
skal have adgang til effektive retsmidler. Denne ret omfatter
60
retten til at gøre indsigelse mod et sådant påbud om fjernelse
ved domstolene i den medlemsstat, hvor den kompetente
myndighed, der har udstedt påbuddet om fjernelse, er be-
liggende, og retten til at gøre indsigelse mod afgørelsen i
medfør af artikel 4, stk. 4, eller artikel 5, stk. 4, 6 eller 7,
ved domstolene i den medlemsstat, hvor den kompetente
myndighed, der har truffet afgørelsen, er beliggende.
På tilsvarende vis skal indholdsleverandører, hvis indhold
er blevet fjernet, eller hvortil adgangen er blevet deaktive-
ret som følge af et påbud om fjernelse, have adgang til
effektive retsmidler, jf. artikel 9, stk. 2. Denne ret omfatter
retten til at gøre indsigelse mod et påbud om fjernelse, der
er udstedt i medfør af artikel 3, stk. 1, ved domstolene i
den medlemsstat, hvor den kompetente myndighed, der har
udstedt påbuddet om fjernelse, er beliggende, og retten til at
gøre indsigelse mod en afgørelse i medfør af artikel 4, stk.
4, ved domstolene i den medlemsstat, hvor den kompetente
myndighed, der har truffet afgørelsen, er beliggende.
Medlemsstaterne er efter bestemmelsens stk. 3 forpligtede
til at fastsætte effektive procedurer for udøvelsen af rettighe-
derne i artikel 9.
Forvaltningslovens kapitel 5 indeholder regler om partshø-
ring.
Det følger af forvaltningslovens § 19, at hvis en part ikke
kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i be-
siddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grund-
lag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes
afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med
oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed
til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun,
hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den
pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens
afgørelse.
Efter § 19, stk. 2, nr. 2 og 3, gælder bestemmelsen i stk.
1 dog ikke, hvis udsættelse vil medføre overskridelse af
en lovbestemt frist for sagens afgørelse, eller hvis partens
interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige
for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser,
der taler imod en sådan udsættelse.
Forvaltningslovens kapitel 6 indeholder regler om begrun-
delse mv.
Det følger af forvaltningslovens § 22, at en afgørelse, når
den meddeles skriftligt, skal være ledsaget af en begrundel-
se, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende
part medhold.
Efter lovens § 24, stk. 1, skal en begrundelse for en afgørel-
se indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til
hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter
disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundel-
sen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestem-
mende for skønsudøvelsen. Begrundelsen skal endvidere om
fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger
vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt
væsentlig betydning for afgørelsen, jf. bestemmelsens stk. 2.
Reglerne om partshøring og begrundelse gælder for behand-
ling af sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af
en forvaltningsmyndighed, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1.
Forvaltningsafgørelser kan efter en retssædvane som hoved-
regel påklages til en overordnet forvaltningsmyndighed.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at forvaltningslovens kapitel
5 om partshøring ikke finder anvendelse for Rigspolitiets
afgørelser i henhold til TCO-forordningens artikel 3 og arti-
kel 4, stk. 3 og 4, samt underretninger efter den foreslåede
bestemmelse i § 3, stk. 1.
Bestemmelsen indebærer, at Rigspolitiet ikke vil skulle fo-
retage partshøring af hostingtjenesteydere mv., inden der
træffes afgørelse om udstedelse af et påbud i medfør af for-
ordningens artikel 3, afgørelser om et påbuds forenelighed
med TCO-forordningen og EU’s Charter om grundlæggende
rettigheder i medfør af forordningens artikel 4, stk. 3 og 4,
samt underretninger i medfør af lovforslagets § 3, stk. 1.
Formålet er herved at sikre, at Rigspolitiet kan behandle
de pågældende sagstyper i overensstemmelse med TCO-for-
ordningens regler og tidsfrister og således sikre den effekti-
ve virkning af et påbud om fjernelse af terrorrelateret ind-
hold. Det bemærkes i den forbindelse, at betingelserne for at
undlade at foretage partshøring i forbindelse med afgørelser
efter forordningens artikel 3, og artikel 4, stk. 3 og 4, samt
underretninger efter lovforslagets § 3, stk. 1, efter gældende
ret ofte vil være opfyldt, jf. herved forvaltningslovens § 19,
stk. 2, nr. 2 og 3.
Det foreslås med stk. 1, 2. pkt., at forvaltningslovens kapitel
6 om begrundelse mv. ikke finder anvendelse ved Rigspoliti-
ets underretninger efter den foreslåede bestemmelse i § 3,
stk. 1.
Bestemmelsen indebærer, at Rigspolitiet ikke vil være for-
pligtet til at iagttage forvaltningslovens regler om begrun-
delse mv. i forbindelse med underretninger i medfør af den
foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1. Det forudsættes i den
forbindelse, at Rigspolitiet i praksis alene vil henvise til
begrundelsen i det underliggende påbud. Det forudsættes
endvidere, at et påbud, som opfylder kravene i TCO-forord-
61
ningens artikel 3, stk. 4, også vil opfylde forvaltningslovens
krav til begrundelse for en afgørelse.
Det foreslås i stk. 2, at Rigspolitiets afgørelser i henhold til
TCO-forordningen eller underretninger efter lovforslagets §
3, stk. 1, ikke kan påklages til anden administrativ myndig-
hed.
Bestemmelsen indebærer bl.a., at klager over sådanne afgø-
relser ikke vil kunne indbringes for Justitsministeriet.
For så vidt angår påbud udstedt af kompetente myndigheder
i andre medlemsstater til en hostingtjenesteyder eller en ind-
holdsleverandør med hovedsæde eller retlig repræsentant i
Danmark følger det dog af TCO-forordningens artikel 4, stk.
4, at disse vil kunne indgive en begrundet anmodning om
at undersøge, om påbuddet udgør et alvorligt eller åbenbart
brud på forordningen eller grundlæggende rettigheder i EU’s
Charter om grundlæggende rettigheder, til Rigspolitiet inden
for 48 timer efter, at hostingtjenesteyderen eller indholdsle-
verandøren har modtaget påbuddet.
Herudover vil Rigspolitiets afgørelser i henhold til TCO-for-
ordningens artikel 3, og artikel 4, stk. 3 og 4, samt underret-
ninger efter lovforslagets § 3, stk. 1, kunne prøves ved dan-
ske domstole eller ved domstolene i det land, hvor påbuddet
er udstedt, jf. forordningens artikel 9.
Hvis en hostingtjenesteyder eller en indholdsleverandør øn-
sker at anfægte et påbud om fjernelse af terrorrelateret ind-
hold efter forordningen, som er udstedt af Rigspolitiet som
kompetent dansk myndighed, vil dette skulle ske efter de
almindelige civilprocessuelle regler.
Hvis en hostingtjenesteyder eller en indholdsleverandør øn-
sker at anfægte virkningen i Danmark af et påbud udstedt af
en kompetent myndighed i en anden medlemsstat efter den
underretningsordning, der foreslås med lovforslagets § 3, vil
det være Rigspolitiets underretning, der anfægtes. Dette vil
skulle ske ved en dansk domstol efter de almindelige regler.
Hvis et påbud, der er udstedt af en kompetent myndighed
i et andet medlemsland, underkendes af domstolene i det
pågældende land, vil påbuddet automatisk bortfalde her i
landet. Den underretning om påbuddet, som Rigspolitiet har
foretaget af et sådant påbud, har således ikke i sig selv
retsvirkninger, hvis det underliggende påbud falder bort.
Der henvises til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
§ 5
Det følger af TCO-forordningens artikel 18, stk. 1, at med-
lemsstaterne skal fastsætte regler om sanktioner, der skal
anvendes i tilfælde af hostingtjenesteyderes overtrædelser af
forordningen, og at de skal træffe alle nødvendige foranstalt-
ninger for at sikre, at de anvendes. Det er den medlemsstat,
hvori en hostingtjenesteyders hovedsæde er beliggende, der
har jurisdiktion med henblik på pålæggelse af sanktioner, jf.
forordningens artikel 18, jf. artikel 16.
Sanktioner efter artikel 18 er begrænset til de tilfælde, hvor
en hostingtjenesteyder overtræder en eller flere af følgende
bestemmelser i TCO-forordningen ved ikke:
1. at efterkomme et påbud efter artikel 3, stk. 1, om
fjernelse af terrorrelateret indhold eller deaktivering af
adgangen til terrorrelateret indhold i alle medlemssta-
ter efter TCO-forordningens artikel 3, stk. 3,
2. uden unødigt ophold at underrette den kompetente
myndighed efter TCO-forordningens artikel 3, stk. 6,
3. at træffe de nødvendige foranstaltninger for at kun-
ne genindsætte indholdet eller genaktivere adgangen
dertil i overensstemmelse med artikel 4, stk. 7 efter
TCO-forordningen artikel 4, stk. 2,
4. at genindsætte indholdet eller genaktivere adgangen
dertil efter TCO-forordningens artikel 4, stk. 7,
5. at medtage og anvende bestemmelser om håndtering
af misbrug af dets tjenester til udbredelse af terrorrela-
teret indhold i henhold til TCO-forordningens artikel
5, stk. 1,
6. at træffe specifikke foranstaltninger til beskyttelse
dets tjenester mod udbredelse af terrorrelateret ind-
hold i henhold til TCO-forordningens artikel 5, stk. 2
og 3,
7. at aflægge rapport til den kompetente myndighed
om de trufne specifikke foranstaltninger i henhold til
TCO-forordningens artikel 5, stk. 5,
8. at efterkomme en afgørelse vedrørende nødvendige
foranstaltninger til overholdelse af artikel 5, stk. 2 og
3, truffet i henhold til TCO-forordningens artikel 5,
stk. 6,
9. at opbevare terrorrelateret indhold, som er blevet fjer-
net, eller hvortil adgangen er blevet deaktiveret som
følge af et påbud eller af specifikke foranstaltninger i
medfør af artikel 3 og 5, samt eventuelt dertil knyttet
data i overensstemmelse ned TCO-forordningens arti-
kel 6,
10. at fastsætte tydelige vilkår og betingelser for håndte-
ringen af terrorrelateret indhold i overensstemmelse
med TCO-forordningens artikel 7,
11. at indføre og opretholde en effektiv og tilgængelig
klagemekanisme for indholdsleverandører i overens-
stemmelse med TCO-forordningens artikel 10,
12. at holde indholdsleverandøren underrettet om fjernel-
se eller deaktivering af terrorrelateret indhold i over-
ensstemmelse med TCO-forordningens artikel 11,
13. omgående at underrette den myndighed, der er kom-
petent til at efterforske og retsforfølge strafbare hand-
linger i de berørte medlemsstater, om terrorrelateret
indhold, der indebærer en overhængende livsfare, i
62
overensstemmelse med TCO-forordningens artikel 14,
stk. 5,
14. at udpege eller etablere et kontaktpunkt og gøre op-
lysninger herom offentligt tilgængelige i overensstem-
melse med TCO-forordningens artikel 15, stk. 1, eller
15. at skriftligt udpege en fysisk eller juridisk person som
sin retlige repræsentant, såfremt hostingtjenesteyderen
ikke har sit hovedsæde i Den Europæiske Union, i
henhold til TCO-forordningens artikel 17.
Efter TCO-forordningens artikel 18, stk. 2, skal medlemssta-
terne sikre, at de kompetente myndigheder, når de træffer
afgørelse om, hvorvidt der skal pålægges en sanktion, og når
de fastlægger sanktionernes type og omfang, tage hensyn til
alle relevante omstændigheder, herunder:
a) overtrædelsens art, grovhed og varighed,
b) hvorvidt overtrædelsen blev begået forsætligt eller
uagtsomt,
c) hostingtjenesteyderens tidligere overtrædelser,
d) hostingtjenesteyderens finansielle styrke,
e) hostingtjenesteyderens grad af samarbejde med de
kompetente myndigheder,
f) hostingtjenesteyderens art og størrelse, navnlig hvor-
vidt den er en mikrovirksomhed, en lille eller mellems-
tor virksomhed og
g) omfanget af hostingtjenesteyderens skyld, idet der tag-
es hensyn til de tekniske og organisatoriske foranstalt-
ninger, som hostingtjenesteyderen har truffet for at
overholde TCO-forordningen.
Det er endvidere et krav, at sanktionerne er effektive, står
i rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende
virkning, jf. forordningens artikel 18, stk. 1.
Videre følger det af forordningens artikel 18, stk. 3, at syste-
matisk eller vedvarende manglende overholdelse af forplig-
telserne i medfør af artikel 3, stk. 3, medfører sanktioner på
op til 4 pct. af hostingtjenesteyderens årlige omsætning på
verdensplan i det regnskabsår, som går forud for overtrædel-
sen.
Straffelovens 10. kapitel indeholder endvidere regler om
straffens fastsættelse. Efter straffelovens § 81, nr. 1, skal det
således i almindelighed indgå som en skærpende omstæn-
dighed, at gerningsmanden tidligere er straffet af betydning
for sagen. Endvidere indebærer straffelovens § 88, at der
ved pådømmelsen af flere lovovertrædelser i almindelighed
skal fastsættes en fællesstraf, som efter omstændighederne
kan rumme en modereret kumulation.
Det foreslås med stk. 1, at medmindre højere straf er for-
skyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
overtræder TCO-forordningens artikel 3, stk. 3 eller 6, arti-
kel 4, stk. 2 eller 7, artikel 5, stk. 1-3, 5 eller 6, artikel 6, 7,
10 eller 11, artikel 14, stk. 5, artikel 15, stk. 1, eller artikel
17.
For så vidt angår Rigspolitiet underretninger efter lovforsla-
gets § 3, stk. 1, bemærkes det, at der alene vil kunne blive
tale om strafansvar for overtrædelse af forordningens artikel
3 for så vidt angår Danmark, såfremt Rigspolitiet har under-
rettet hostingtjenesteyderen om påbuddets retlige virkning i
Danmark. Underretningsordningen er imidlertid ikke er til
hinder for, at hostingtjenesteyderen kan ifalde ansvar for
ikke at efterkomme et påbud efter forordningens artikel 3,
stk. 1, om fjernelse eller deaktivering efter artikel 3, stk. 3,
for så vidt angår de øvrige EU-medlemsstater.
Det bemærkes, at der vil kunne ifaldes strafansvar for både
uagtsomhed og for forsætlig overtrædelse af de strafbelagte
bestemmelser i TCO-forordningen, jf. straffelovens § 19.
Det foreslås i stk. 2, at der ved udmålingen af bøder for
overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1, skal
lægges vægt på hostingtjenesteyderens årlige omsætning på
verdensplan i det regnskabsår, som går forud for tidspunktet
for overtrædelsen, samt de øvrige momenter, der følger af
TCO-forordningens artikel 18, stk. 2.
Det betyder, at der – udover den årlige omsætning på ver-
densplan i det forudgående regnskabsår – vil skulle lægges
vægt på overtrædelsens art, grovhed og varighed, hvorvidt
overtrædelsen blev begået forsætligt eller uagtsomt, hosting-
tjenesteyderens tidligere overtrædelser, hostingtjenesteyde-
rens finansielle styrke, grad af samarbejde med de kompe-
tente myndigheder, hostingtjenesteyderens art og størrelse,
herunder navnlig hvorvidt den er en mikrovirksomhed, en
lille eller mellemstor virksomhed, samt omfanget af hosting-
tjenesteyderens skyld, idet der skal tages hensyn til de tekni-
ske og organisatoriske foranstaltninger, som hostingtjeneste-
yderen har truffet for at overholde TCO-forordningen. De
økonomiske sanktioner vil imidlertid ikke kunne overstige
4 pct. af hostingtjenesteyderens omsætning på verdensplan i
det regnskabsår, som går forud for overtrædelsen, jf. forord-
ningens artikel 18, stk. 3. Fastsættelse af straffen vil bero
på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde
af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafni-
veau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis
der i den konkrete sag foreligger andre skærpende eller for-
mildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler
om straffens fastsættelse i straffelovens 10. kapitel.
Hvis flere overtrædelser er til samtidig pådømmelse, eksem-
pelvis hvis en virksomhed har overtrådt flere påbud meddelt
efter forordningens artikel 3, stk. 3, vil der i almindelighed
skulle udmåles en fælles bøde for alle overtrædelserne efter
princippet om modereret kumulation, jf. straffelovens § 88.
Ved udmålingen af bøden vil det endvidere i almindelig-
63
hed skulle indgå som skærpende omstændighed, at gernings-
manden tidligere er straffet af betydning for sagen, jf. straf-
felovens § 81, nr. 1. Eksempelvis hvis en virksomhed tidli-
gere er idømt en bøde for overtrædelse af et påbud efter
forordningens artikel 3, stk. 3, og samme virksomhed senere
meddeles et nyt påbud, som virksomheden overtræder.
Det forudsættes, at der i forbindelse med fastsættelsen af bø-
destraffen bør sondres mellem på den ene side overtrædelser
af TCO-forordningens artikel 3, stk. 3, om fjernelse eller
deaktivering af terrorrelateret indhold, og på den anden side
de øvrige strafbelagte bestemmelser i TCO-forordningen.
Videre forudsættes det, at udgangspunktet for straffastsættel-
sen for overtrædelser af TCO-forordningens artikel 3, stk.
3, under hensyntagen til momenterne i TCO-forordningens
artikel 18, stk. 2, vil skulle fastsættes med udgangspunkt i
nedenstående model, hvor der tages udgangspunkt i hosting-
tjenesteyderens årlige omsætning på verdensplan i det regn-
skabsår, som går forud for overtrædelsen.
Model for straffastsættelse for overtrædelse af TCO-forord-
ningens artikel 3, stk. 3:
1. gangstil-
fælde
2. gangstil-
fælde
3. gangstil-
fælde
4. gangstil-
fælde
0,5 pct. 0,75 pct. 1 pct. 1,25 pct.
I tilfælde, hvor overtrædelsen er sket uagtsomt, og hvor
graden af uagtsomhed må anses for simpel, kan der i 1.
gangstilfælde undtagelsesvis meddeles en advarsel for over-
trædelse af forordningens artikel 3, stk. 3.
Ved flere overtrædelser til samtidig pådømmelse enten i
1.gangs- eller i gentagelsestilfælde vil der i almindelighed
skulle udmåles en fælles bøde for alle overtrædelserne, der
er til pådømmelse, jf. straffelovens § 88, stk. 1. Derudover
forudsættes det, at der vil blive fastsat højere bøder, når der
er tale om yderligere tilfælde end 4. gangstilfælde. Der vil
i sådanne tilfælde skulle foretages en friere vurdering med
udgangspunkt i de almindelige regler om straffens fastsæt-
telse i straffelovens 10. kapitel samt momenterne i artikel
18, stk. 2, i TCO-forordningen.
Systematisk eller vedvarende manglende overholdelse af
forpligtelserne i forordningens artikel 3, stk. 3, vil kunne
medføre en bøde på op til 4 pct. af hostingtjenesteyderens
årlige omsætning på verdensplan i det regnskabsår, som går
forud for overtrædelsen, jf. forordningens artikel 18, stk. 3.
Det forudsættes endvidere, at straffen for overtrædelser af
TCO-forordningens artikel 3, stk. 6, artikel 4, stk. 2 eller 7,
artikel 5, stk. 1-3, 5 eller 6, artikel 6, 7, 10 eller 11, artikel
14, stk. 5, artikel 15, stk. 1, eller artikel 17, under hensyn-
tagen til momenterne i TCO-forordningens artikel 18, stk.
2, vil skulle fastsættes med udgangspunkt i nedenstående
model, hvor der tages afsæt i hostingtjenesteyderens årlige
omsætning på verdensplan i det regnskabsår, som går forud
for overtrædelsen.
I tilfælde, hvor overtrædelsen er sket uagtsomt, og hvor
graden af uagtsomhed anses som lav, kan der i 1. gangstil-
fælde undtagelsesvis meddeles en advarsel for overtrædelse
af artikel 3, stk. 3.
Model for straffastsættelse for overtrædelse af TCO-forord-
ningens artikel 3, stk. 6, artikel 4, stk. 2 eller 7, artikel 5,
stk. 1-3, 5 eller 6, artikel 6, 7, 10 eller 11, artikel 14, stk. 5,
artikel 15, stk. 1, eller artikel 17:
1. gangstil-
fælde
2. gangstil-
fælde
3. gangstil-
fælde
4. gangstil-
fælde
0,25 pct. 0,5 pct. 0,75 pct. 1 pct.
I tilfælde, hvor overtrædelsen er sket uagtsomt, herunder
navnlig hvor graden af uagtsomhed må anses som lav, vil
der undtagelsesvist i 1. gangstilfælde i stedet kunne medde-
les en advarsel for overtrædelse af de øvrige strafbelagte
bestemmelser i TCO-forordningen.
Ved flere overtrædelser til samtidig pådømmelse enten i 1.
gangs- eller i gentagelsestilfælde vil der i almindelighed
skulle udmåles en fælles bøde for alle overtrædelserne, der
er til pådømmelse, jf. straffelovens § 88, stk. 1. Derudover
forudsættes det, at der vil blive fastsat højere bøder, når der
er tale om yderligere tilfælde end 4. gangstilfælde. Der vil
i sådanne tilfælde skulle foretages en friere vurdering med
udgangspunkt i de almindelige regler om straffens fastsæt-
telse i straffelovens 10. kapitel samt momenterne i artikel
18, stk. 2, i TCO-forordningen.
Det foreslås i stk. 3, at der kan pålægges selskaber mv.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel.
Bestemmelsen medfører, at hostingtjenesteydere som juridi-
ske personer kan ifalde strafansvar for overtrædelser af de
strafbelagte bestemmelser i TCO-forordningen, jf. lovforsla-
gets § 5, stk. 1.
Straffelovens 5. kapitel indeholder imidlertid regler om
strafansvar for juridiske personer. Det følger af straffelovens
64
§ 25, at en juridisk person kan straffes med bøde, når det
er bestemt ved eller i medfør af lov. Bestemmelser om
strafansvar for selskaber mv. omfatter, medmindre andet er
bestemt, enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts-
og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, bo-
er, kommuner og statslige myndigheder, jf. straffelovens §
26, stk. 1. Endvidere omfatter sådanne bestemmelser enkelt-
mandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig under hensyn
til deres størrelse og organisation kan sidestilles med de
ovenfor nævnte selskaber, jf. straffelovens § 26, stk. 2. Det
følger videre, at strafansvar for en juridisk person forudsæt-
ter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtræ-
delse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person
knyttede personer eller den juridiske person som sådan, jf.
straffelovens § 27.
Det bemærkes, at udgangspunktet ved valg af ansvarssub-
jekt i særlovgivningen er, at tiltalen rejses mod den juridi-
ske person, jf. punkt 3.1.1 i Rigsadvokatmeddelelsen om
strafansvar for juridiske personer. Der kan dog i en række
tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den ju-
ridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere
fysiske personer, såfremt den eller de pågældende har hand-
let forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Ligeledes vil et
moderselskab efter omstændighederne kunne anses for med-
virkende til et datterselskabs overtrædelser ved tilskyndelse,
råd eller dåd, jf. straffelovens § 23.
For så vidt angår strafudmålingen for fysiske personer be-
mærkes det, at denne ligeledes bør tage udgangspunkt i de
almindelige regler i straffelovens 10. kapitel samt TCO-for-
ordningens artikel 18, stk. 1 og 2, i det omfang momenterne
i stk. 2 er relevante.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
§ 6
Det foreslås med stk. 1, at justitsministeren vil kunne fast-
sætte nærmere regler om procedurerne for det administrati-
ve samarbejde med kompetente myndigheder i andre EU/
EØS-lande efter TCO-forordningens artikel 14, herunder om
elektronisk udveksling af oplysninger mellem disse myndig-
heder.
Bemyndigelsesbestemmelsen skal sikre, at justitsministeren
vil kunne fastsætte nærmere regler om procedurerne for det
administrative samarbejde med kompetente myndigheder i
andre EU/EØS-lande efter forordningens artikel 14. Det
vil f.eks. kunne være regler om elektronisk udveksling af
oplysninger mellem kompetente myndigheder med henblik
på undgå dobbeltarbejde og eventuelle forstyrrelser af ef-
terforskninger og for at minimere byrden for de berørte
hostingtjenesteydere.
Det foreslås endvidere i stk. 2, at justitsministeren kan fast-
sætte nærmere regler, som er nødvendige for at gennemføre
eller anvende de retsakter på TCO-forordningens område,
der er udstedt af Den Europæiske Union.
Bemyndigelsesbestemmelsen skal sikre, at justitsministeren
vil kunne fastsætte regler, som er nødvendige for at gennem-
føre eller anvende de delegerede retsakter, som Kommissio-
nen i medfør af TCO-forordningens artikel 19 måtte vedtage
i overensstemmelse med forordningens artikel 20. Dette vil
f.eks. kunne være regler, der supplerer forordningen med
de nødvendige tekniske krav til de elektroniske midler, som
de kompetente myndigheder skal anvende til at fremsende
påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold eller ændringer
af bilagene til forordningen med henblik på effektivt at imø-
degå et eventuelt behov for forbedringer af indholdet af
formularerne for påbud om fjernelse.
§ 7
Det fremgår af TCO-forordningens artikel 24, at forordnin-
gen finder anvendelse fra den 7. juni 2022.
Det foreslås i § 7, at loven tilsvarende træder i kraft den 7.
juni 2022.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af, at TCO-
forordningen finder anvendelse – og at dansk lovgivning
dermed skal være i overensstemmelse hermed – fra denne
dato. Bestemmelsen indebærer således, at de lovbestemmel-
ser, der skal fastsætte de nødvendige gennemførelsesforan-
staltninger, sanktionsbestemmelser mv. med henblik på at
supplere TCO-forordningen i national ret, vil kunne finde
anvendelse i Danmark fra det ikrafttrædelsestidspunkt, der
er angivet i forordningen.
§ 8
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
Det foreslås i § 8, at loven ikke skal gælde for Færøerne og
Grønland.
TCO-forordningen finder ikke anvendelse for Færøerne og
Grønland, der ikke er medlem af EU. Hvis bestemmelser
svarende til TCO-forordningen skal gennemføres for Færø-
erne og Grønland, vil det skulle ske ved lov.
65
1) Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1808 af 14. november 2018 om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning
af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) i
betragtning af de ændrede markedsforhold og gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020 af lov om radio og fjernsynsvirk-
somhed mv.
2) Gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel.
3) Erklæringen blev alene afgivet på engelsk, hvorfor den engelske version af erklæringen er den autoritative version. Den engelske version lyder: ”While
reiterating the full support for the Regulation of the European Parliament and of the Council on addressing the dissemination of terrorist content online
Denmark would like to inform that when the competent authority in Denmark in accordance with Article 4(1) of the Regulation is informed of a removal
order issued by the competent authority of another Member State to a Danish hosting service provider, the Danish competent authority will inform the
hosting service provider of its legal effect in Denmark. ”
4) Gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 1087 af 8. juli 2016 om EU᾽s informationsprocedure for tekniske forskrifter og forskrifter for informations-
samfundets tjenester.
66