Skriftlig fremsættelse (19. april 2022)
Tilhører sager:
Aktører:
AA13062
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l166/20211_l166_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (19. april 2022) Justitsministeren (Nick Hækkerup): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online (TCO-loven) (Lovforslag nr. L 166) Nylige terrorangreb i EU har vist, hvordan terrorister misbruger internettet til at træne og rekruttere tilhængere, forberede og fremme terroraktiviteter, forherlige deres uger- ninger og tilskynde andre til at følge trop og skabe frygt blandt den almindelige befolkning. Terrorrelateret indhold, der deles online til sådanne formål, udbredes bl.a. via så- kaldte hostingtjenesteydere, som tillader upload af tredje- partsindhold. Dette misbrug af internettet understreger internetplatfor- menes særlige samfundsmæssige ansvar for at beskytte de- res brugere mod eksponering for terrorrelateret indhold og de alvorlige sikkerhedsrisici, som dette indhold udgør for samfundet som helhed. Den 29. april 2021 blev Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/784 af 29. april 2021 om håndtering af terrorrelateret indhold online (TCO-forordningen) ved- taget. TCO-forordningen har grundlæggende til formål at forhindre udbredelsen af terrorrelateret indhold på internet- tet. Forordningen er et fælleseuropæisk våben i kampen mod de ekstremister, der deler terrorrelateret indhold, og som i værste fald kan være med til at radikalisere bl.a. letpåvirke- lige unge mennesker. TCO-forordningen trådte i kraft den 17. maj 2021 og finder anvendelse fra den 7. juni 2022. Forordningen gælder umiddelbart i Danmark, men flere bestemmelser i forordningen kræver imidlertid, at der fore- tages visse gennemførelsesforanstaltninger i medlemsstater- ne. Formålet med dette lovforslag er således at fastsætte supplerende bestemmelser til TCO-forordningen. Lovforslaget har for det første til formål at udpege en national kompetent myndighed, der bl.a. skal udstede på- bud om fjernelse af terrorrelateret indhold på internettet, i overensstemmelse med TCO-forordningens krav herom. Det foreslås med lovforslaget, at Rigspolitiet udpeges som na- tional kompetent myndighed og tillægges de nødvendige kompetencer. Foruden de opgaver, der følger af forordningen, skal Rigspolitiet for det andet administrere den ordning for for- ordningens anvendelse i Danmark, som følger af lovforsla- gets § 3. Det indebærer, at Rigspolitiet skal underrette dan- ske hostingtjenesteydere om påbud fra kompetente myndig- heder i andre medlemsstater, så det sikres, at forordningens regler om fjernelse af terrorrelateret indhold inden for en time overholdes inden for rammerne af dansk ret. Lovforslaget har for det tredje til formål at fastsætte regler om bødestraf for overtrædelse af en række strafbelag- te bestemmelser i forordningen, herunder f.eks. manglende efterkommelse af et påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold. Lovforslaget fremsættes først efter den 1. april, hvilket navnlig skyldes, at det først sent er blevet afklaret, hvem der skal udpeges som den nationale kompetente myndig- hed i Danmark efter TCO-forordningen. Lovforslaget kan ikke udskydes til fremsættelse i åbningsugen i folketingsåret 2022/23, da det er et krav efter TCO-forordningen, at de supplerende nationale bestemmelser gælder senest den 7. juni 2022. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 166 Folketinget 2021-22 Justitsmin., j.nr. 2021-6102-0172 AA013062