Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Slotsholmsgade101216KøbenhavnK.T +4572268400
F +4533933510
www.justitsministeriet.dkjm@jm.dk
Til brug for behandlingen af forslag til lov om supplerende bestemmelser til
forordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online
(TCO-loven) vedlægges en kommenteret høringsoversigt og kopi af de
modtagne høringssvar.
Nick Hækkerup
/
Michelle Argir Simonsen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 19. april 2022
Kontor: Sikkerhedskontor I
Sagsbeh: Karl Krohn Schaldemose
Sagsnr.: 2021-6102-0172
Dok.: 2399520
Offentligt
L 166 - Bilag 2
Retsudvalget 2021-22


Advokatrådet
samfund@advokatsamfundet.dk
www.advokatsamfundet.dk
1
Justitsministeriet
Sikkerhedskontor I
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sikkerhed1@jm.dk
kasc@jm.dk
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF. 33 96 97 98
DATO: 24. marts 2022
SAGSNR.: 2022 - 653
ID NR.: 802780
Høring over udkast til forslag til lov om supplerende bestemmelser til
forordningen om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online
(TCO-loven) – Deres j.nr. 2021-6102-0172
Ved brev af 25. februar 2022 har Justitsministeriet anmodet Advokatrådet om en
udtalelse i anledning af ovenstående udkast til lovforslag.
Advokatrådet skal i den forbindelse bemærke følgende:
1. Lovforslaget har bl.a. til formål at bringe dansk ret i overensstemmelse med TCO-
forordningen ved at udpege Rigspolitiet som den nationale kompetente myndighed.
Efter udkastet skal Rigspolitiet varetage en række opgaver efter forordningen,
herunder meddele påbud til hostingtjenesteydere om at fjerne terrorrelateret indhold
fra deres platforme samt kontrollere påbud om fjernelse, føre tilsyn med
gennemførelsen af specifikke foranstaltninger og pålægge sanktioner.
Medlemsstaterne skal ifølge TCO-forordningens artikel 13, stk. 2, sikre, at deres
kompetente myndigheder kan varetage deres opgaver uafhængigt og på en objektiv og
ikke-diskriminerende måde med fuld respekt for grundlæggende rettigheder, og at de
kompetente myndigheder ikke søger eller modtager instrukser fra noget andet organ i
forbindelse med udøvelsen af de opgaver, som de får tildelt i medfør af forordningen.
Det lægges i lovudkastet til grund, at Rigspolitiet og anklagemyndigheden ved
behandlingen af sager i henhold til TCO-forordningen forudsættes at være uafhængige
i overensstemmelse med forordningens krav herom. Advokatrådet har forståelse for de
praktiske og organisatoriske betragtninger, der anføres til støtte for forslaget om at
udpege Rigspolitiet som den nationale kompetente myndighed på området, og det
anerkendes, at det ikke umiddelbart er let at pege på et alternativ, som med fuld
uafhængighed ville kunne varetage opgaven under iagttagelse af de relevante hensyn
til ytringsfriheden og retssikkerheden. Det bemærkes imidlertid, at Rigspolitiet og
anklagemyndigheden organisatorisk er underlagt Justitsministeriet, at justitsministeren
efter retsplejeloven har en almindelig beføjelse til at meddele de offentlige anklagere
Offentligt
L 166 - Bilag 2
Retsudvalget 2021-22
Advokatrådet
samfund@advokatsamfundet.dk
www.advokatsamfundet.dk
2
pålæg vedrørende behandlingen af konkrete sager, jf. retsplejelovens § 98, stk. 3, og
at justitsministeren er tillagt påtalekompetencen i terrorrelaterede sager, jf.
straffelovens § 118 a. I lyset heraf skal Advokatrådet anbefale, at Justitsministeriet
redegør nærmere for, hvorledes det bedst muligt sikres, at den nationale kompetente
myndighed fuldt ud opfylder forordningens krav om uafhængighed. I den forbindelse
kunne det overvejes at tildele Tilsynet med Efterretningstjenesterne en
kontrolfunktion.
2. Efter den foreslåede ordning er en hostingtjenesteyder eller en indholdsleverandør
afskåret fra administrativt at påklage et påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold.
Dette vil kun kunne ske efter de almindelige civilprocessuelle regler, hvilket vil være
besværligt og omkostningstungt.
Advokatrådet bemærker, at reglerne om blokering af hjemmesider indebærer, at
afgørelse herom træffes efter forudgående retskendelse, således som der også er
redegjort for i lovudkastet, jf. retsplejelovens § 791 d. Der er i den sammenhæng
opstillet en række retsgarantier for den berørte, herunder beskikkelse af advokat, jf.
retsplejelovens § 784.
Advokatrådet anbefaler, at det overvejes at foreskrive tilsvarende regler vedrørende
meddelelse af påbud til hostingtjenesteydere om fjernelse af indhold på deres
platforme.
Med venlig hilsen
Andrew Hjuler Crichton
generalsekretær
From: 1 - ERST Høring <hoering@erst.dk>
Sent: 25-03-2022 14:19:03 (UTC +02)
To: Karl Krohn Schaldemose <kasc@jm.dk>; £Sikkerhedskontor I <Sikkerhed1@jm.dk>
Subject: Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om supplerende
bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online (TCO-
loven)(ERST Sagsnr: 2022 - 4493)
Kære JM
Erhvervsstyrelsen har modtaget høring vedr. udkast til forslag til lov om supplerende
bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online (TCO-
loven).
Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om
håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online (TCO-loven)
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har konstateret, at Justitsministeriet har sendt
lovforslaget i høring via høringsportalen. OBR minder om, at al erhvervsrettet regulering sendes i høring
direkte til OBR via letbyrder@erst.dk.
OBR har følgende vurdering af forslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Administrative konsekvenser
OBR har følgende bemærkninger om de administrative konsekvenser for erhvervslivet.
OBR vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. De administrative
konsekvenser fremgår af lovforslagets §3, hvor Rigspolitiet som den nationale kompetente myndighed skal
underrette hostingtjenesteydere om påbud der vedrører fjernelsen af terrorrelateret indhold. Påbuddet
indebærer, at hostingtjenesteyderne skal fjerne terrorrelateret indhold inden for en time. I forbindelse med
kravet om fjernelsen af terrorrelateret indhold, er der en række oplysningspligter jf. TCO forordningens art.
4.
På baggrund af dialog med Justitsministeriet, vurderes de administrative konsekvenser at være under 4
mio. kr., da antallet af påbud rettet mod danske hostingtjenesteydere forventes at være begrænset. De
administrative konsekvenser kvantificeres derfor ikke nærmere.
OBR minder om, at udkast til erhvervsrettet regulering, jf. Vejledning om erhvervsøkonomiske
konsekvensvurderinger bør sendes i høring hos OBR så vidt muligt 6 uger før den offentlige høring. OBR skal
således vurdere de administrative konsekvenser for erhvervslivet. Erhvervsrettet regulering sendes i
præhøring hos OBR via letbyrder@erst.dk.
Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:
Søren Wichmann Agerholm
Fuldmægtig
Tlf. direkte 35291938
E-post sorage@erst.dk
Med venlig hilsen
Aslak Alexander Schou Nalepa
Fuldmægtig
ERHVERVSSTYRELSEN
Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 35291420
E-mail: AslNal@erst.dk
www.erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og
lovgrundlag for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.
Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
E-mail: sikkerhed1@jm.dk og kasc@jm.dk
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 9132 5688
ANCA@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 22/00622-2
17. MARTS 2022
H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L T C O - L O V E N
Justitsministeriet har ved e-mail af 25. februar 2022 anmodet om
Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til høring
over udkast til forslag til lov om supplerende bestemmelser til
forordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold
online (TCO-loven).
Lovudkastet har til formål at bringe dansk ret i overensstemmelse med
EU-forordningen om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret
indhold (TCO-forordningen) ved blandt andet at udpege en national
kompetent myndighed, der skal varetage en række opgaver efter
forordningen. Dette indebærer blandt andet at give påbud til
hostingtjenesteydere med hovedsæde i EU om at fjerne terrorrelateret
indhold på deres platforme samt kontrollere påbud om fjernelse, som
kommer fra andre EU-landes myndigheder. I lovudkastet foreslås det,
at Rigspolitiet skal udgøre denne myndighed i Danmark.
Instituttet bemærker, at det ikke foreslås i udkastet, at det er et
uafhængigt organ, som skal foretage den materielle vurdering af,
hvorvidt der er tale om terrorrelateret indhold som defineret i TCO-
forordningen. Det fremgår af lovbemærkningerne, at selvom
Rigspolitiet og Anklagemyndigheden er organisatorisk underlagt
Justitsministeriet, og at justitsministeren kan give offentlige anklagere
pålæg om behandlingen af konkrete sager, forudsættes de at være
uafhængige ved behandlingen af sager efter TCO-forordningen. Det
fremgår også, at Rigspolitiet har et tæt samarbejde med Politiets
Efterretningstjeneste, og at Rigspolitiet i forbindelse med varetagelsen
af sine forpligtelser kan inddrage efterretningstjenesten og andre
myndigheder efter behov (de almindelige bemærkninger, afsnit
2.2.3.1.).
Det er instituttets vurdering, at det ville udgøre en stærkere kontrol
med den materielle vurdering af og påbud om, at indhold på
INSTITUT FOR
MENNESKE
RETTIGHEDER
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
E-mail: sikkerhedl@jm.dk og kasc@jm.dk
WILDERS PLADS 8K
1 4 0 3 K Ø B E N H A V N K
TELEFON 3 2 6 9 8 8 8 8
M O B I L 9 1 3 2 5 6 8 8
A N C A @ H U M A N RIG HTS. DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 2 2 / 0 0 6 2 2 - 2
1 7 . M A R T S 2 0 2 2
H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L T C O - L O V E N
Justitsministeriet har ved e-mail af 25. februar 2022 anmodet om
Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til høring
over udkast til forslag til lov om supplerende bestemmelser til
forordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold
online {TCO-loven).
Lovudkastet har til formål at bringe dansk ret i overensstemmelse med
EU-forordningen om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret
indhold {TCO-forordningen) ved blandt andet at udpege en national
kompetent myndighed, der skal varetage en række opgaver efter
forordningen. Dette indebærer blandt andet at give påbud til
hostingtjenesteydere med hovedsæde i EU om at fjerne terrorrelateret
indhold på deres platforme samt kontrollere påbud om fjernelse, som
kommer fra andre EU-landes myndigheder. l lovudkastet foreslås det,
at Rigspolitiet skal udgøre denne myndighed i Danmark.
Instituttet bemærker, at det ikke foreslås i udkastet, at det er et
uafhængigt organ, som skal foretage den materielle vurdering af,
hvorvidt der er tale om terrorrelateret indhold som defineret i TCO-
forordningen. Det fremgår af lovbemærkningerne, at selvom
Rigspolitiet og Anklagemyndigheden er organisatorisk underlagt
Justitsministeriet, og at justitsministeren kan give offentlige anklagere
pålæg om behandlingen af konkrete sager, forudsættes de at være
uafhængige ved behandlingen af sager efter TCO-forordningen. Det
fremgår også, at Rigspolitiet har et tæt samarbejde med Politiets
Efterretningstjeneste, og at Rigspolitiet i forbindelse med varetagelsen
af sine forpligtelser kan inddrage efterretningstjenesten og andre
myndigheder efter behov {de almindelige bemærkninger, afsnit
2.2.3.1.).
Det er instituttets vurdering, at det ville udgøre en stærkere kontrol
med den materielle vurdering af og påbud om, at indhold på
2/2
hostingtjenesteyderes platforme skal fjernes, hvis ministeriet i stedet
for Rigspolitiet foreslår et andet organ som kompetent myndighed, der
organisatorisk er uafhængigt og ikke i forvejen er i tæt samarbejde med
et andet organ. Dette vil også i højere grad sikre imod, at organet søger
eller modtager instrukser fra et andet organ i forbindelse med
udførelsen af dets opgaver efter forordningen, og dermed øge
beskyttelsen af borgernes retssikkerhed og ytringsfrihed.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
• Justitsministeriet overvejer at foreslå et andet organ end
Rigspolitiet til at være kompetent myndighed efter TCO-
forordningen.
Instituttet bemærker også, at det ikke efter lovforslaget er et krav, at
Rigspolitiet forud for et påbud indhenter en retskendelse. En sådan
domstolskontrol er der til sammenligning indført i forbindelse med
blokering af hjemmesider med terrorrelateret indhold, hvor politiet
efter retsplejelovens § 791 d, forinden skal indhente en retskendelse.
At indføre et lignende krav, når Rigspolitiet udsteder et påbud efter
lovforslaget, vil efter instituttets opfattelse styrke borgernes
retssikkerhed, da fjernelse af indhold udgør et væsentligt indgreb i
retten til ytringsfrihed.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
• Justitsministeriet overvejer at indsætte krav om, at Rigspolitiet
forud for påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold skal
indhente en retskendelse.
Der henvises til ministeriets sagsnummer 2021-6102-0172.
Med venlig hilsen
Annecathrine Carl
JURIDISK RÅDGIVER
hostingtjenesteyderes platforme skal fjernes, hvis ministeriet i stedet
for Rigspolitiet foreslår et andet organ som kompetent myndighed, der
organisatorisk er uafhængigt og ikke i forvejen er i tæt samarbejde med
et andet organ. Dette vil også i højere grad sikre imod, at organet søger
eller modtager instrukser fra et andet organ i forbindelse med
udførelsen af dets opgaver efter forordningen, og dermed øge
beskyttelsen af borgernes retssikkerhed og ytringsfrihed.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
• Justitsministeriet overvejer at foreslå et andet organ end
Rigspolitiet til at være kompetent myndighed efter TCO-
forordningen.
Instituttet bemærker også, at det ikke efter lovforslaget er et krav, at
Rigspolitiet forud for et påbud indhenter en retskendelse. En sådan
domstolskontrol er der til sammenligning indført i forbindelse med
blokering af hjemmesider med terrorrelateret indhold, hvor politiet
efter retsplejelovens§ 791 d, forinden skal indhente en retskendelse.
At indføre et lignende krav, når Rigspolitiet udsteder et påbud efter
lovforslaget, vil efter instituttets opfattelse styrke borgernes
retssikkerhed, da fjernelse af indhold udgør et væsentligt indgreb i
retten til ytringsfrihed.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
• Justitsministeriet overvejer at indsætte krav om, at Rigspolitiet
forud for påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold skal
indhente en retskendelse.
Der henvises til ministeriets sagsnummer 2021-6102-0172.
Med venlig hilsen
Annecathrine Carl
JURIDISK RÅDGIVER
2/2
IT-Politisk Forening
c/o Jesper Lund
Carl Bernhards Vej 15, 2.tv
1817 Frederiksberg C
E-mail : bestyrelsen@itpol.dk
Web : https://www.itpol.dk
Dato : 25. marts 2022
Høringssvar vedr. forslag til lov om
supplerende bestemmelser til forordning
om håndtering af udbredelsen af
terrorrelateret indhold online (TCO-loven)
Sagsnr. 2021-6102-0172
Lovforslaget udpeger i § 2 Rigspolitiet som kompetent
myndighed for udstedelse af påbud om fjernelse, kontrol af
påbud fra andre medlemsstater og tilsyn med
gennemførelse af specifikke foranstaltninger, jf. artikel 12,
stk. 1, litra a-c i TCO-forordningen, og der fastsættes i § 4
bestemmelser om pålæggelse af sanktioner, jf. TCO-
forordningens artikel 12, stk. 1, litra d.
Derudover indeholder lovforslaget i § 3 en ordning, hvor
Rigspolitiet underretter danske hostingtjenesteydere om
den retlige virkning af påbud fra kompetente myndigheder
i andre medlemsstater. Denne ordning skal sikre
overensstemmelse med grundloven.
IT-Politisk Forening har følgende bemærkninger til
lovforslaget.
Kompetent myndighed for udstedelse af påbud
TCO-forordningen overlader det til medlemsstaterne at
bestemme, om den kompetente myndighed for udstedelse
af påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold online skal
være en uafhængig domstol eller en administrativ
myndighed. Justitsministeriet har med lovforslaget valgt en
administrativ myndighed i form af Rigspolitiet.
1
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt per email til sikkerhed1@jm.dk
og kasc@jm.dk
Påbud om at fjerne indhold fra internettet udgør et
vidtgående indgreb i retten til ytringsfrihed. En sådan
afgørelse bør efter IT-Politisk Forenings opfattelse træffes
af en uafhængig domstol, ikke af en administrativ
myndighed.
Der er i dansk ret tradition for, at så vidtgående indgreb
som nedlæggelse af forbud mod offentliggørelse af
ytringer (der kan sammenlignes med påbud om fjernelse)
sker med forudgående domstolskontrol. I retsplejelovens
§ 791 d kan blokering af en hjemmeside kun ske efter
forudgående retskendelse. I den kommenterede
høringsoversigt for L 192, folketingsåret 2016-17
fremhæver Justitsministeriet netop kravet om forudgående
retskendelse for at sikre, at indgrebet med blokering af
hjemmesider er proportionalt.
IT-Politisk Forening vil desuden henvise til en afgørelse af
18. juni 2020 (Nr. 2020-801 DC) fra Forfatningsrådet i
Frankrig [1], hvor en bestemmelse i den franske Avia-lov,
der gav administrative myndigheder mulighed for at
udstede påbud om fjernelse af bl.a. terrorrelateret indhold
med en tidsfrist på en time, blev underkendt. Ifølge
præmisserne i Forfatningsrådets afgørelse var der i Avia-
loven tale om et ikke-proportionalt indgreb i retten til
ytringsfrihed, fordi fastlæggelse af hvilket indhold
(ytringer) der er ulovligt kan foretages alene af en
administrativ myndighed, og fordi den korte tidsfrist for
fjernelse på en time ikke gav mulighed for domstolskontrol
med opsættende virkning.
TCO-forordningen har samme korte tidsfrist for at reagere
på et påbud som den franske Avia-lov (en time). Efter IT-
Politisk Forenings opfattelse er det derfor nødvendigt, at
påbuddet udstedes af en uafhængig domstol for at sikre,
at indgrebet i ytringsfriheden er proportionalt.
Håndtering af påbud fra kompetente myndigheder i
andre medlemsstater i forhold til grundloven
Med TCO-forordningen kan kompetente myndigheder i
andre EU-lande udstede påbud om fjernelse direkte til
hostingtjenesteydere etableret i Danmark. Efter
grundloven er danske myndigheder imidlertid
2
enekompetente til at udøve myndighedsbeføjelse på dansk
territorium. Disse beføjelser kan jf. grundlovens § 20 med
5/6 flertal i Folketinget (eller folkeafstemning) overlades til
mellemfolkelige myndigheder som EU, men ikke til andre
stater.
For at løse denne konflikt mellem TCO-forordningen og
grundloven indfører § 3 i lovforslaget en ordning, hvor
Rigspolitiet underretter den danske hostingtjenesteyder
om, at påbuddet fra den udenlandske myndighed har retlig
effekt i Danmark.
Selv om § 3 i lovforslaget formelt indskyder en dansk
myndighed i forhold til et påbud om fjernelse fra
myndigheder i andre stater, er der ikke tale om en reel
dansk myndighedsøvelse. Afgørelsen om at udstede et
påbud om fjernelse til den danske hostingtjenesteyder
ligger udelukkende hos den udenlandske myndighed, og
Rigspolitiet fungerer i § 3 alene som et ”postkontor”, der
videresender en afgørelse fra en udenlandsk myndighed
med et dansk myndighedsstempel.
Muligheden for domstolskontrol efter grundlovens § 63
gælder alene for Rigspolitiets afgørelse om underretning,
som ikke har et reelt indhold. Hvis selve påbuddet om
fjernelse skal anfægtes ved en domstol, skal det ske i den
medlemsstat, hvor den kompetente myndighed har
udstedt påbuddet.
Ordningen i lovforslagets § 3 bør endvidere rejse
principielle spørgsmål i forhold til grundlovens
bestemmelser om suverænitetsafgivelse. De restriktive
krav i § 20 for at overdrage beføjelser, der efter
grundloven tilkommer danske myndigheder, bliver
illusoriske, hvis et almindeligt flertal i Folketinget i stedet
blot kan vedtage en lov, hvor en dansk myndighed på
systematisk basis (som i § 3) formelt underretter borgere
eller virksomheder om, at en konkret myndighedsudøvelse
fra andre stater har retlig effekt på dansk territorium.
Kontrol af påbud om fjernelse fra myndigheder i
andre medlemsstater
TCO-forordningens artikel 4, stk. 3 og 4 giver en vis,
omend begrænset, mulighed for, at en dansk myndighed
3
kan omgøre et påbud om fjernelse udstedt direkte til en
dansk hostingtjenesteyder fra en udenlandsk myndighed.
Muligheden er begrænset til de tilfælde, hvor påbuddet
udgør en alvorlig eller åbenbar overtrædelse af TCO-
forordningen eller de grundlæggende rettigheder og
friheder, der er sikret ved EU's Charter om Grundlæggende
Rettigheder.
Idet visse medlemsstater har alvorlige retsstatslige
problemer, kan et decideret misbrug af TCO-forordningen
til politisk motiveret censur bestemt ikke udelukkes. Denne
risiko forstærkes desuden af TCO-forordningens brede
definition af terrorrelateret indhold. Definitionen er så
bred, at EU-lovgiverne har fundet det nødvendigt at
indsætte en særlig beskyttelse af bl.a. journalistisk indhold
(præambelbetragtning nr. 12). Hvorvidt denne beskyttelse
af ytringsfriheden respekteres er imidlertid afhængig af
den kompetente myndighed, som udsteder påbud om
fjernelse.
Efter IT-Politisk Forenings opfattelse bør de danske
supplerende bestemmelser til TCO-forordningen sikre
størst mulig uafhængig kontrol af påbud om fjernelse fra
kompetente myndigheder i andre medlemsstater.
Lovforslaget udpeger Rigspolitiet som kompetent
myndighed for kontrollen af påbud fra andre
medlemsstater. Dermed vil det være samme myndighed,
som først underretter den danske hostingtjenesteyder om
påbuddets retlige effekt i Danmark, og derefter skal
kontrollere påbuddet enten af egen drift (artikel 4, stk. 3)
eller efter anmodning fra hostingtjenesteyderen eller
indholdsleverandøren (artikel 4, stk. 4). Denne dobbeltrolle
for Rigspolitiet kan rejse spørgsmål om myndighedens
habilitet i forhold til kontrollen af påbud.
IT-Politisk Forening vil derfor anbefale, at kontrollen af
påbud fra myndigheder i andre medlemsstater henlægges
til domstolene, og at denne kontrol sker automatisk for alle
grænseoverskridende påbud, hvilket TCO-forordningens
artikel 4, stk. 3 giver mulighed for.
Rigspolitiet vil stadig kunne være modtager af en kopi af
påbuddet fra den udenlandske myndighed (af hensyn til
underretningen i lovforslagets § 3), men det bør ikke være
til hinder for en ordning, hvor Rigspolitiet er forpligtet til at
4
forelægge påbuddet fra udenlandske myndigheder for de
danske domstole med henblik på i videst muligt omfang at
foretage den uafhængige nationale kontrol, som TCO-
forordningens artikel 4, stk. 3 (eller stk. 4) giver mulighed
for.
Referencer
[1] Décision n° 2020-801 DC du 18 juin 2020
https://www.conseil-constitutionnel.fr/decision/2020/20208
01DC.htm
5


Offentligt
L 166 - Bilag 2
Retsudvalget 2021-22
From: Pia Saxild <PS@fbr.dk>
Sent: 02-03-2022 16:51:15 (UTC +02)
To: £Sikkerhedskontor I <Sikkerhed1@jm.dk>; Karl Krohn Schaldemose <kasc@jm.dk>
Subject: SV: Høring over udkast til forslag til lov om supplerende bestemmelser til
forordningen om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online (TCO-loven) - j.nr. 2021-6102-
0172
Sagsnummer 2021-6102-0172
Forbrugerrådet Tænk vurderer, at denne konkrete høring ligger uden for vores for tiden prioriterede
arbejdsområder og vil derfor undlade at forholde os hertil. Forbrugerrådet Tænk kan således ikke tages til
indtægt for at støtte forslaget eller for at gøre det modsatte. For en god ordens skyld skal det understreges, at
Forbrugerrådet Tænk stadig er interesseret i at modtage høringer inden for området.
Med venlig hilsen
Anette Høyrup
CHEFJURIST
T +45 7741 7741
W taenk.dk
Forbrugerrådet Tænk
Ryesgade 3A, 2. th. | 2200 Kbh. N
Fra: Justitsministeriet [mailto:jm@jm.dk]
Sendt: 25. februar 2022 10:54
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om håndtering af
udbredelsen af terrorrelateret indhold online (TCO-loven) - j.nr. 2021-6102-0172
Se venligst vedhæftede.
Sikkerhedskontor I
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Københavns Byret
Justitsministeriet
Sikkerhedskontor I
Præsidenten
Donihuset, Nytorv 25
1450 København K.
Tlf. 996870 15
CVR2I 659509
admkbh(å dornstol.dk
J.nr. 22/04560
Den 21. marts 2022
Ved en mail af 25. februar 2022 har Justitsministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger til
høring over udkast til forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om håndtering
af udbredelsen af terrorrelateret indhold online (TOO-loven).
Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne ikke ønsker at
udtale sig om udkastet.
Der henvises til j.nr. 2021-6102-0172.
Med venlig h
Søren
1
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Deres j.nr. 2021-6102-0172
Justitsministeriet har ved brev af 25. februar 2022 anmodet om Rigsadvokatens
bemærkninger til udkast til forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om
håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online (TCO-loven).
Det skal i den forbindelse oplyses, at Rigsadvokaten ikke har bemærkninger til
lovforslaget.
Med venlig hilsen
Henrik Pass
Specialanklager
RIGSADVOKATEN
FREDERIKSHOLMS KANAL 16
1220 KØBENHAVN K
TELEFON: 7268 9000
FAX: 7268 9004
E-MAIL: RIGSADVOKATEN@ANKL.DK
www.anklagemyndigheden.dk
DATO 25. marts 2022
JOURNAL NR.
RA-2022-3200602-7
SAGSBEHANDLER: HPA/
Page 1 of 1
Vestre Landsret
Præsidenten
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • post@vestrelandsret.dk
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
Justitsministeriet
Sikkerhedskontor I
Slotsholmsgade 10
1216 København K
7. marts 2022
Sendt pr. mail til sikkerhed1@jm.dk og kasc@jm.dk
J.nr.: 22/04568-2
Sagsbehandler: Lars B Olesen
Justitsministeriet har ved brev af 25. februar 2022 (sagsnr. 2021-6102-0172) anmodet om eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om
håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online (TCO-loven).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Jens Røn
Østre Landsret
Præsidenten
Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: praesident@oestrelandsret.dk • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
8. marts 2022
Sendt pr. mail til sikkerhed1@jm.dk og kasc@jm.dk
J.nr.: 22/04666-1
Sagsbehandler: Stine Dyppel
Justitsministeriet har ved brev af 25. februar 2022 (sagsnr. 2021-6102-0172) anmodet om eventuelle
bemærkninger til udkast til lov om supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af
udbredelsen af terrorrelateret indhold online (TCO-loven).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om lovudkastet.
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
Ellen Busck Porsbo


Side 1/13
K O M M E N T E R E T H Ø R I N G S O V E R S I G T
o v e r
Høringssvar om forslag til lov om supplerende bestemmelser til for-
ordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold
(TCO-loven)
I. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 25. februar 2022 til den 25.
marts 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-
ner mv.:
Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Aarhus Universitet, ADIPA – Associa-
tion of Danish Intellectual Property Attorneys, Advokatrådet, Advokatsam-
fundet, Arbejderbevægelsen Erhvervsråd, The Association of Tech start-ups
in Denmark, Amnesty, BL - Danmarks almene boliger, Børns Vilkår, Bør-
nerådet, Copenhagen Business School, Cevea, CEPOS, Danske Advokater,
Den Danske Dommerforening, Danmarks Statistik, Danmarks National-
bank, Dansk IT, Danske Universiteter, Dansk Standard, Dansk Industri,
DAOM - Danske Annoncører og Markedsførere, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening, Dansk Erhverv, Dansk Journalistforbund, Danske Medier, Danske
Regioner, DI Byggeri, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Digitalt Ansvar, Dig-
nity, DKCERT - Danish Computer Security Incident Response Team, Dan-
marks Tekniske Universitet, Dommerfuldmægtigforeningen,
Dato: 19. april 2022
Kontor: Sikkerhedskontor I
Sagsbeh: Karl Krohn Schaldemose
Sagsnr.: 2021-6102-0172
Dok.: 2344432
Offentligt
L 166 - Bilag 2
Retsudvalget 2021-22
Side 2/13
Domstolsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles
Forbund, Foreningen for Danske Internethandel, Finans Danmark, Finans-
tilsynet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af
Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Foreningen Danske
Revisorer, Forsikring og Pension, Færøernes Landsstyre, Greenpeace, HK
Danmark, Institut for Menneskerettigheder, IT-Branchen, IT-Universitet i
København, IT-Politisk Forening, Justitia, KL, KOMBIT, Kreativitet og
Kommunikation, Kriminalforsorgsforeningen, Det Kriminalpræventive
Råd, Københavns Universitet, Landbrug og Fødevarer, LGBT+ Danmark,
Medierådet for Børn og Unge, MINO Danmark, Nets DanID A/S, Naalak-
kersuisut, Politiforbundet i Danmark, Prosa, Radio- og TV-Nævnet, Red
Barnet, Retspolitisk forening, Rettighedsalliancen, Rigsadvokaten, Lands-
styret via Rigsombudsmanden på Færøerne, Selvstyret via Rigsombuds-
manden i Grønland, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Rå-
det for digital sikkerhed, samtlige byretter, Syddansk Universitet, SMV
Danmark, Teleindustrien, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Ve-
stre Landsret og Østre Landsret
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Advokatrådet, Danish Cloud Community, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening, Danske Regioner, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Finans-
tilsynet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Institut for
Menneskerettigheder, IT-Politisk Forening, KL, Københavns Byret,
Politiforbundet, Rettighedsalliancen, (Rigsrevisionen), Rigspolitiet,
Rigsadvokaten, Radio- og TV-nævnet, Vestre Landsret, Østre Lands-
ret.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Samtlige høringssvar er vedlagt.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.
Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Regioner, Domstolsstyrelsen, Fi-
nanstilsynet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, KL,
Københavns Byret, Politiforbundet, Rettighedsalliancen, (Rigsrevisio-
nen), Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Radio- og TV-nævnet, Vestre Lands-
ret og Østre Landsret har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Side 3/13
II. Høringssvarene
1. Generelt
Danish Cloud Community bemærker, at definitionen af det centrale begreb
”hostingtjenesteyder” i TCO-forordningens artikel 2 dels er meget upræcis,
dels at begrebet i sig selv kan lede tankerne hen på en anden type virksom-
hed, end den som fremgår af forordningens præambelbetragtninger, herun-
der bl.a. præambelbetragtning nr. 14.
Som anført i bl.a. pkt. 1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger gælder
TCO-forordningen umiddelbart i Danmark og må som udgangspunkt ikke
gennemføres i national ret, jf. artikel 288 i Traktaten om Den Europæiske
Funktionsmåde. Flere bestemmelser i TCO-forordningen kræver imidlertid,
at der foretages visse gennemførelsesforanstaltninger i medlemsstaterne,
herunder at der udpeges en national kompetent myndighed, og at der fast-
sættes regler om sanktioner for hostingtjenesteyderes overtrædelser af en
række strafbelagte bestemmelser i forordningen.
For så vidt angår begrebet ”hostingtjenesteyder” er dette imidlertid direkte
defineret i forordningens artikel 2, nr. 2, som værende en udbyder af tjene-
ster som defineret i artikel 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure
med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfun-
dets tjenester, der består i lagringen af oplysninger fra en indholdsleveran-
dør på dennes anmodning. En hostingtjenesteyder er således en udbyder af
informationssamfundstjenester, som lagrer og udbreder oplysninger og ma-
teriale til offentligheden fra en bruger af tjenesten på dennes anmodning,
uanset om lagringen og udbredelsen til offentligheden af sådanne oplysnin-
ger og materiale er af ren teknisk, automatisk og passiv karakter, jf. præ-
ambelbetragtning 13. Det fremgår videre af præambelbetragtning 14, at
forordningen f.eks. bør omfatte udbydere af sociale medier, video, billed-
og lyddelingstjenester samt fildeling- og andre cloudtjenester, for så vidt
disse tjenester anvendes til at gøre lagrede oplysninger tilgængelige for of-
fentligheden efter direkte anmodning fra indholdsleverandøren. Derimod
bør udbydere af tjenester såsom cloudinfrastruktur, der leveres efter an-
modning fra andre parter end indholdsleverandørerne og kun indirekte gav-
ner disse, ikke være omfattet af forordningen. Forordningens definition af
begrebet hostingtjenesteyder, herunder fortolkningsbidragene i
Side 4/13
præambelbetragtning 13 og 14, vil gælde umiddelbart i Danmark, uanset
om det fremgår af lovforslaget eller ej.
På baggrund af det indkomne høringssvar har Justitsministeriet imidlertid
for en god ordens skyld, herunder af hensyn til klarheden af det centrale
begreb ”hostingtjenesteyder” i forordningen, fundet anledning til også at
indsættes en henvisning til TCO-forordningens præambelbetragtning nr. 14
i pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det bemærkes, at
dette ikke indebærer nogen indholdsmæssig ændring af begrebet.
2. Den kompetente myndigheds uafhængighed
Advokatrådet udtrykker forståelse for de praktiske og organisatoriske be-
tragtninger, der i lovforslaget anføres til støtte for forslaget om at udpege
Rigspolitiet som den nationale kompetente myndighed. Advokatrådet aner-
kender endvidere, at det ikke umiddelbart er let at pege på et alternativ, som
med fuld uafhængighed vil kunne varetage opgaven under iagttagelse af de
relevante hensyn til ytringsfriheden og retssikkerheden. Advokatrådet be-
mærker imidlertid, at Rigspolitiet og anklagemyndigheden organisatorisk er
underlagt Justitsministeriet, og at justitsministeren kan give pålæg om be-
handlingen af konkrete sager. På denne baggrund anbefaler Advokatrådet,
at Justitsministeriet redegør nærmere for, hvorledes det bedst muligt sikres,
at den nationale kompetente myndighed fuld ud opfylder forordningens krav
om uafhængighed. Advokatsamfundet foreslår i den forbindelse, at det kan
overvejes at tildele Tilsynet med Efterretningstjenesterne en kontrolfunk-
tion.
Institut for Menneskerettigheder (Instituttet) bemærker, at det ikke fore-
slås i udkastet, at det er et uafhængigt organ, som skal foretage den materi-
elle vurdering af, hvorvidt der er tale om terrorrelateret indhold som define-
ret i TCO-forordningen. Instituttet henviser i den forbindelse til, at det af
lovbemærkningerne fremgår, at Rigspolitiet og anklagemyndigheden forud-
sættes at være uafhængige ved behandlingen af sager efter TCO-forordnin-
gen, selvom de organisatorisk er underlagt Justitsministeriet, og at justits-
ministeren kan give pålæg om behandlingen af konkrete sager. Instituttet
henviser videre til, at Rigspolitiet har et tæt samarbejde med Politiets Efter-
retningstjeneste (PET), og at Rigspolitiet i forbindelse med varetagelsen af
sine forpligtelser efter forordningen kan inddrage PET og andre myndighe-
der efter behov. Instituttet vurderer på denne baggrund, at det vil udgøre en
stærkere kontrol med den materielle vurdering af og påbud om, at indhold
Side 5/13
på hostingtjenesteyderes platforme skal fjernes, hvis Justitsministeriet i ste-
det for Rigspolitiet foreslår et andet organ som kompetent myndighed, der
er organisatorisk uafhængigt og ikke i forvejen er i tæt samarbejde med et
andet organ.
IT-Politisk Forening finder, at påbud om at fjerne indhold fra internettet
udgør et vidtgående indgreb i retten til ytringsfrihed. Efter foreningens op-
fattelse bør en sådan afgørelse derfor træffes af en uafhængig domstol, der
vil kunne sikre, at indgrebet i ytringsfriheden er proportionalt, og ikke af en
administrativ myndighed. IT-Politisk Forening henviser til støtte herfor bl.a.
til en afgørelse af 18. juni 2020 (Nr. 2020-801 DC) fra Forfatningsrådet i
Frankrig.
Det foreslås med lovforslagets § 2, stk. 1, at Rigspolitiet udpeges som kom-
petent myndighed i henhold til TCO-forordningens artikel 12, stk. 1, litra a-
c. Dette indebærer, at Rigspolitiet vil få kompetence til at udstede påbud om
fjernelse i medfør af forordningens artikel 3, kompetence til at kontrollere
påbud om fjernelse i medfør af artikel 4 samt kompetence til at føre tilsyn
med gennemførelsen af specifikke foranstaltninger i medfør af artikel 5. Ef-
ter gældende ret er det imidlertid anklagemyndigheden, der under visse be-
tingelser kan udstede bødeforelæg efter retsplejelovens § 832, og det er
domstolene, der pålægger sanktioner ved afsigelsen af straffedomme. An-
klagemyndigheden og domstolene er således efter gældende ret allerede
kompetente til at pålægge sanktioner i medfør af TCO-forordningens artikel
18, jf. artikel 12, stk. 1, litra d.
Medlemsstaterne skal efter TCO-forordningens artikel 13, stk. 2, 1. pkt.,
sikre, at deres kompetente myndigheder udfører deres opgaver i henhold til
forordningen på en objektiv og ikkediskriminerende måde med fuld respekt
for de grundlæggende rettigheder. Endvidere følger det af bestemmelsens 2.
pkt., at de kompetente myndigheder ikke må søge eller modtage instrukser
fra andre organer i forbindelse med udførelsen af deres opgaver i henhold
til artikel 12, stk. 1.
Som det nærmere fremgår af pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, følger det af henholdsvis retsplejelovens §§ 108 og 98, at Rigspoli-
tiet og anklagemyndigheden organisatorisk er underlagt Justitsministeriet,
og at justitsministeren kan give pålæg vedrørende behandlingen af konkrete
sager. Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at skiftende justitsmi-
nistre har været yderst tilbageholdende med at anvende denne beføjelse,
Side 6/13
hvorfor det er ministeriets vurdering, at de gældende regler i bl.a. retsple-
jeloven og forvaltningsloven reelt indeholder tilfredsstillende garantier, der
sikrer Rigspolitiets og anklagemyndighedens uafhængighed.
Justitsministeriet finder dog samtidig, at TCO-forordningens artikel 13, stk.
2, indeholder en forpligtelse til – gennem nationale regler – at sikre de kom-
petente myndigheder fuld uafhængighed i deres udøvelse af beføjelser mv.
efter forordningen.
På denne baggrund finder Justitsministeriet anledning til at indsætte et nyt
1. pkt. i lovforslagets § 2, stk. 2, der lovfæster, at Rigspolitiet og anklage-
myndigheden udfører sine opgaver i henhold til loven og TCO-forordningen
i fuld uafhængighed. Endvidere fremgår det af lovforslagets § 2, stk. 2, 2.
pkt., at Rigspolitiet og anklagemyndigheden ikke må søge eller modtage in-
strukser fra andre organer i forbindelse med udførelsen af deres opgaver i
henhold til TCO-forordningens artikel 12, stk. 1, litra a-d. Den foreslåede
bestemmelse vil herved være lex specialis i forhold til retsplejelovens gene-
relle ordning i § 108 og § 98.
3. Fjernelse af terrorrelateret indhold uden retskendelse
Advokatrådet og Institut for Menneskerettigheder bemærker, at det ikke
efter lovforslaget er et krav, at Rigspolitiet forud for et påbud om fjernelse
af terrorrelateret indhold indhenter en retskendelse, hvorimod der som ud-
gangspunkt er krav om forudgående retskendelse for blokering af hjemme-
sider med terrorrelateret indhold efter retsplejelovens § 791 d. Advokatrådet
bemærker i den forbindelse, at ordningen efter retsplejelovens § 791 d inde-
holder en række retsgarantier for den berørte, herunder beskikkelse af en
advokat. Instituttet vurderer ligeledes, at det vil styrke borgernes retssikker-
hed, hvis der indføres en lignende ordning ved påbud om fjernelse af terror-
relateret indhold.
Advokatrådet og Instituttet anbefaler således, at det overvejes at indsætte
et krav om, at Rigspolitiet forud for påbud om fjernelse af terrorrelateret
indhold skal indhente en forudgående retskendelse.
IT-Politisk Forening anfører, at der i dansk ret er tradition for, at vidtgå-
ende indgreb som nedlæggelse af forbud mod offentliggørelse af ytringer,
der efter foreningens opfattelse kan sammenlignes med påbud om fjernelse,
Side 7/13
sker efter forudgående domstolskontrol. Foreningen henviser i den forbin-
delse til retsplejelovens § 791 d.
Det følger af TCO-forordningens artikel 3, stk. 3, at hostingtjenesteydere
skal fjerne eller deaktivere adgangen til terrorrelateret indhold i alle med-
lemsstater hurtigst muligt og inden for én time efter, at de har modtaget et
påbud herom. Har en kompetent myndighed ikke tidligere udstedt et påbud
om fjernelse til en hostingtjenesteyder, gives hostingtjenesteyderen oplys-
ninger om de gældende procedurer og frister mindst 12 timer før, at påbud-
det udstedes, jf. artikel 3, stk. 2.
Som det nærmere fremgår af pkt. 2.2.3.3 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger, foreslås det med lovforslagets § 2, stk. 1, at Rigspolitiet udpe-
ges som national kompetent myndighed efter forordningens artikel 12, stk.
1, litra a-c. Dette indebærer bl.a., at Rigspolitiet vil få kompetence til at
udstede påbud om fjernelse i medfør af forordningens artikel 3. Det foreslås
endvidere med lovforslagets § 3, stk. 1, at når Rigspolitiet i henhold til for-
ordningens artikel 4, stk. 1, underrettes om et påbud om fjernelse af terror-
relateret indhold, der er udstedt af den kompetente myndighed i en anden
medlemsstat, og som er adresseret til en hostingtjenesteyder med hovedsæde
i Danmark eller til en hostingtjenesteyders retlige repræsentant i Danmark,
skal Rigspolitiet underrette hostingtjenesteyderen eller den retlige repræ-
sentant om påbuddets retlige virkning for så vidt angår Danmark.
TCO-forordningen indeholder ikke regler, der medfører, at der skal ske for-
udgående domstolskontrol. Forordningen indfører dog en række sikker-
hedsforanstaltninger, som skal sikre fuld overholdelse af de grundlæggende
rettigheder såsom ytrings- og informationsfriheden i et demokratisk sam-
fund, samt retlige klagemuligheder som garanteret af den ret til adgang til
effektive retsmidler, der er fastsat i artikel 19 i Traktaten om Den Europæi-
ske Union og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæg-
gende rettigheder.
Efter forordningens artikel 4, stk. 3, kan den kompetente myndighed i det
land, hvor hostingtjenesteyderen har hovedsæde, eller hvor dens retlige re-
præsentant har ophold eller er etableret, af egen drift inden for 72 timer
efter modtagelse af et påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold efter
artikel 4, stk. 1, vedtage en begrundet afgørelse om, at påbuddet udgør et
alvorligt eller åbenbart brud på forordningen eller grundlæggende rettighe-
der i EU’s Charter om grundlæggende rettigheder, herunder
Side 8/13
ytringsfriheden. En hostingtjenesteyder og en indholdsleverandør har efter
forordningens artikel 4, stk. 4, ret til inden for 48 timer efter modtagelse af
et sådant påbud at anmode den kompetente myndighed om at kontrollere
påbuddet.
Herudover følger det af forordningens artikel 9, stk. 1, at Rigspolitiets af-
gørelser i henhold til TCO-forordningens artikel 3 og artikel 4, stk. 3 og 4,
samt underretninger efter lovforslagets § 3, stk. 1, vil kunne prøves ved dom-
stolene i det land, hvor påbuddet er udstedt.
Dette indebærer, at en hostingtjenesteyder, der har modtaget et påbud om
fjernelse af terrorrelateret indhold efter forordningen, har ret til at anfægte
dette ved domstolene i den medlemsstat, hvis kompetente myndighed har
udstedt påbuddet, jf. forordningens artikel 9, stk. 1. Indholdsleverandører,
hvis indhold er blevet fjernet, eller hvor adgangen hertil er blevet deaktive-
ret, som følge af et påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold, har lige-
ledes ret til at anfægte dette ved domstolene i den medlemsstat, hvis kompe-
tente myndighed har udstedt påbuddet, jf. forordningens artikel 9, stk. 2.
Dette vil ligeledes være tilfældet for så vidt angår en hostingtjenesteyder
eller en indholdsleverandør i Danmark, som vil anfægte påbuddet. Dette
gælder uanset den ordning for underretning, der foreslås med lovforslagets
§ 3.
Justitsministeriet finder på denne baggrund, at TCO-forordningen indehol-
der fyldestgørende retsgarantier, og at der således er tilstrækkelig mulighed
for efterprøvelse og uafhængig kontrol af de kompetente myndigheders af-
gørelser i henhold til TCO-forordningen, herunder også for så vidt angår
påbud om fjernelse fra kompetente myndigheder i andre medlemsstater.
Justitsministeriet skal herudover bemærke, at det for så vidt angår Rigspo-
litiets underretninger efter lovforslagets § 3, stk. 1, i praksis ikke vil være
muligt både at overholde forordningens tidsfrist på én time for fjernelse af
terrorrelateret indhold samt et krav om forudgående retskendelse svarende
til ordningen i retsplejelovens § 791 d, stk. 1. Et sådant indgreb ville i stedet
skulle foretages af Rigspolitiet på øjemed med efterfølgende forelæggelse
for retten, jf. herved også undtagelsen i retsplejelovens § 791 d, stk. 6.
Justitsministeriet finder, at TCO-forordningens indbyggede klage- og rets-
garantier for efterprøvelse af påbud om fjernelse, jf. herved særligt artikel
4, stk. 3 og 4, samt artikel 9, i vidt omfang svarer til en sådan indgrebsord-
ning på øjemed med efterfølgende forelæggelse for retten.
Side 9/13
4. Foreneligheden med det uskrevne grundlovsforbud
IT-Politisk Forening anfører bl.a., at selv om lovforslagets § 3, hvorefter
Rigspolitiet underretter en dansk hostingtjenesteyder om et påbud om fjer-
nelse af terrorrelateret indhold fra en anden medlemsstat, formelt indskyder
en dansk myndighed i forhold til et påbud om fjernelse fra myndigheder i
andre medlemsstater, er der ikke tale om en reel dansk myndighedsudøvelse.
Afgørelse om udstedelse af et påbud til den danske hostingtjenesteyder lig-
ger således udelukkende hos den udenlandske kompetente myndighed,
mens Rigspolitiet efter lovforslagets § 3 alene fungerer som et ”postkontor”,
der videresender den udenlandske afgørelse med et dansk myndighedsstem-
pel. Videre anfører foreningen, at ordningen i lovforslagets § 3 rejser prin-
cipielle spørgsmål i forhold til grundlovens bestemmelse om suverænitets-
afgivelse. Efter foreningens opfattelse bliver de restriktive krav i grundlo-
vens § 20 om suverænitetsafgivelse til mellemstatslige myndigheder illuso-
riske, hvis et almindeligt flertal i Folketinget blot kan vedtage en lov, hvor-
efter en dansk myndighed på systematisk basis (som i lovforslagets § 3) for-
melt underretter borgere eller virksomheder om, at en konkret myndigheds-
udøvelse fra andre stater har retlig effekt på dansk territorium.
Justitsministeriet kan for så vidt angår underretningsordningens forenelig-
hed med grundloven henvise til pkt. 1.2 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger. Det fremgår bl.a. heraf, at en ordning, hvor en udenlandsk myndig-
hed skal have beføjelse til at udøve myndighed med virkning inden for det
danske territorium, som udgangspunkt rejser spørgsmål i forhold til det
uskrevne grundlovsforbud, hvorefter danske myndigheder som udgangs-
punkt anses for enekompetente til at udøve myndighedsbeføjelser inden for
det danske territorium. Som en undtagelse hertil følger det af grundlovens
§ 20, at beføjelser, som efter grundloven tilkommer rigets myndigheder, ved
lov i nærmere bestemt omfang kan overlades til mellemfolkelige myndighe-
der som f.eks. EU. Bestemmelsen giver derimod ikke adgang til at overlade
beføjelser til andre stater.
Den ordning, der er beskrevet i den erklæring, som blev afgivet af Danmark
i forbindelse med Rådets vedtagelse af førstebehandlingsholdning til Kom-
missionens forslag til TCO-forordningen den 16. marts 2021, indebærer, at
når Rigspolitiet, som den kompetente myndighed i Danmark, i henhold til
forordningen underrettes om et påbud om fjernelse af terrorrelateret ind-
hold, der er udstedt af den kompetente myndighed i en anden medlemsstat,
og som er adresseret til en dansk hostingtjenesteyder, vil Rigspolitiet
Side 10/13
underrette hostingtjenesteyderen om påbuddets retlige virkning for så vidt
angår Danmark, jf. lovforslagets § 3, stk. 1. Et påbud fra en anden med-
lemsstats kompetente myndighed til en dansk hostingtjenesteyder får således
først retsvirkning i Danmark, når den danske hostingtjenesteyder er under-
rettet af Rigspolitiet. Denne ordning indebærer, at det i praksis kan sikres,
at reglerne om fjernelse af terrorrelateret indhold inden for én time i for-
ordningen overholdes inden for rammerne af dansk ret.
Det er på denne baggrund Justitsministeriets opfattelse, at underretnings-
ordningen i lovforslagets § 3 vil indebære, at Danmark kan administrere
forordningens ordning inden for rammerne af dansk ret.
Justitsministeriet kan endvidere henvise til Justitsministeriets notat af 23.
december 2020 vedrørende politisk aftale om forslag til forordning om fo-
rebyggelse af udbredelsen af terrorrelateret indhold på nettet (KOM (2018)
0640, bilag 5).
5. Kontrol af påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold fra myndig-
heder i andre medlemsstater
IT-politisk Forening anfører, at visse medlemsstater har alvorlige retsstats-
lige problemer, og at decideret misbrug af TCO-forordningen til politisk
motiveret censur derfor ikke kan udelukkes. Foreningen finder derfor, at de
danske supplerende bestemmelser til forordningen bør sikre størst mulig
uafhængig kontrol af påbud om fjernelse fra kompetente myndigheder i an-
dre medlemsstater. IT-Politisk forening bemærker i den forbindelse, at Rigs-
politiet, som kompetent myndighed efter lovforslaget, vil være den samme
myndighed, der først underretter den danske hostingtjenesteyder om påbud-
dets retlige effekt i Danmark, og derfor skal kontrollere påbuddet enten af
egen drift eller efter anmodning herom. Foreningen finder, at denne dob-
beltrolle for Rigspolitiet kan rejse spørgsmål om myndighedens habilitet i
forhold til kontrollen af påbud. Foreningen anbefaler på denne baggrund, at
kontrollen af påbud fra myndigheder i andre medlemsstater henlægges til
domstolene, og at denne kontrol sker automatisk for alle grænseoverskri-
dende påbud.
Som det nærmere fremgår af pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger følger det af TCO-forordningens artikel 9, stk. 1, at hostingtjeneste-
ydere, der har modtaget et påbud om fjernelse udstedt i medfør af forord-
ningens artikel 3, stk. 1, eller en afgørelse i medfør af artikel 4, stk. 4, eller
Side 11/13
artikel 5, stk. 4, 6 eller 7, skal have adgang til effektive retsmidler. Denne
ret omfatter retten til at gøre indsigelse mod et sådant påbud om fjernelse
ved domstolene i den medlemsstat, hvor den kompetente myndighed, der har
udstedt påbuddet om fjernelse, er beliggende, og retten til at gøre indsigelse
mod afgørelsen i medfør af artikel 4, stk. 4, eller artikel 5, stk. 4, 6 eller 7,
ved domstolene i den medlemsstat, hvor den kompetente myndighed, der har
truffet afgørelsen, er beliggende.
På tilsvarende vis skal indholdsleverandører, hvis indhold er blevet fjernet,
eller hvortil adgangen er blevet deaktiveret som følge af et påbud om fjer-
nelse, have adgang til effektive retsmidler, jf. artikel 9, stk. 2. Denne ret
omfatter retten til at gøre indsigelse mod et påbud om fjernelse, der er ud-
stedt i medfør af artikel 3, stk. 1, ved domstolene i den medlemsstat, hvor
den kompetente myndighed, der har udstedt påbuddet om fjernelse, er be-
liggende, og retten til at gøre indsigelse mod en afgørelse i medfør af artikel
4, stk. 4, ved domstolene i den medlemsstat, hvor den kompetente myndig-
hed, der har truffet afgørelsen, er beliggende.
Hvis en hostingtjenesteyder eller en indholdsleverandør med hovedsæde el-
ler retlig repræsentant i Danmark modtager et påbud udstedt af kompetente
myndigheder i andre medlemsstater, vil hostingtjenesteyderen eller ind-
holdsleverandøren kunne indgive en begrundet anmodning til Rigspolitiet
om at undersøge, om påbuddet udgør et alvorligt eller åbenbart brud på
forordningen eller grundlæggende rettigheder i EU’s Charter om grund-
læggende rettigheder, jf. TCO-forordningens artikel 4, stk. 4. Denne anmod-
ning vil skulle sendes til Rigspolitiet inden for 48 timer efter, at hostingtje-
nesteyderen eller indholdsleverandøren har modtaget påbuddet fra den
udenlandske kompetente myndighed. Rigspolitiet har endvidere mulighed
for af egen drift at foretage en tilsvarende kontrol inden for 72 timer, jf.
forordningens artikel 4, stk. 3.
Herudover vil Rigspolitiets afgørelser i henhold til forordningens artikel 3
og artikel 4, stk. 3 og 4, samt underretninger efter lovforslagets § 3, stk. 1,
kunne prøves ved danske domstole eller ved domstolene i det land, hvor på-
buddet er udstedt, jf. forordningens artikel 9.
Hvis en hostingtjenesteyder eller en indholdsleverandør ønsker at anfægte
virkningen i Danmark af et påbud udstedt af en kompetent myndighed i en
anden medlemsstat efter den underretningsordning, der foreslås med lov-
forslagets § 3, vil det være Rigspolitiets underretning, der anfægtes. Dette
Side 12/13
vil skulle ske ved en dansk domstol efter de almindelige regler. Det vil i den
forbindelse kunne anfægtes, om Rigspolitiet ved underretningen har handlet
inden for rammerne af underretningsordningen i den foreslåede § 3, der
skal understøtte og supplere anvendelsen af forordningen i Danmark. Selve
det materielle påbud om fjernelse af indholdet i Danmark vil derimod ikke
kunne prøves i den forbindelse. Sidstnævnte kan i overensstemmelse med
TCO-forordningen alene prøves ved domstolene i den medlemsstat, hvis
kompetente myndighed har udstedt det påbud, som Rigspolitiet skal under-
rette den danske hostingtjenesteyder om efter den foreslåede bestemmelse i
§ 3.
Justitsministeriet finder på denne baggrund, at TCO-forordningen og den
danske gennemførelse heraf indeholder fyldestgørende retsgarantier, og at
der således er tilstrækkelig mulighed for efterprøvelse og uafhængig kontrol
af de kompetente myndigheders afgørelser i henhold til TCO-forordningen,
herunder også for så vidt angår påbud om fjernelse fra kompetente myndig-
heder i andre medlemsstater.
6. Administrative konsekvenser
Erhvervsstyrelsen vurderer efter dialog med Justitsministeriet, at antallet
af påbud rettet mod danske tjenesteydere forventes at være begrænset. Er-
hvervsstyrelsen vurderer på denne baggrund, at de administrative konse-
kvenser af lovforslaget er under 4 mio. kr., hvorfor Erhvervsstyrelsen ikke
kvalificerer de administrative konsekvenser nærmere.
Erhvervsstyrelsens høringssvar giver ikke anledning til bemærkninger fra
Justitsministeriet.
III. Lovforslaget
Der er i det fremsatte lovforslag foretaget visse ændringer af sproglig, lov-
teknisk og redaktionel karakter i forhold til det udkast, der har været sendt i
høring. Der er endvidere foretaget en række præciseringer og tilføjelser til
bemærkningerne i lovudkastet.
Herudover adskiller det fremsatte lovforslag sig fra det udkast, som har væ-
ret i høring, på følgende måde:
Side 13/13
I pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger er der indsat en hen-
visning til TCO-forordningens præambelbetragtning nr. 14 som yderligere
fortolkningsbidrag til begrebet ”hostingtjenesteyder”.
I den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, stk. 2, er der indsat et nyt
1. pkt., hvoraf det fremgår, at Rigspolitiet og anklagemyndigheden udfører
sine opgaver i henhold til denne lov og TCO-forordningen i fuld uafhængig-
hed.
Det er endvidere i lovforslagets bemærkninger til den nye § 2, stk. 2, 1. pkt.
præciseret, at lovforslagets § 2, stk. 2, vil være lex specialis i forhold til
retsplejelovens generelle ordning i §§ 98 og 108, jf. pkt. 2.2.3.1 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Der er indsat en ny bestemmelse i lovforslaget som § 4 om sagsbehandling
og klageadgang, mens de tidligere foreslåede § 3, stk. 3 og 4, er udgået. Der
er alene tale om en ændring af lovteknisk karakter.