ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF RAPPORTEN OM KONSEKVENSANALYSEN om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter Ledsagedokument til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 og (EU) 2019/1753 og Rådets afgørelse (EU) 2019/1754

EN EN
EUROPEAN
COMMISSION
Brussels, 13.4.2022
SWD(2022) 116 final
COMMISSION STAFF WORKING DOCUMENT
EXECUTIVE SUMMARY OF THE IMPACT ASSESSMENT REPORT
on geographical indication protection for craft and industrial products
Accompanying the document
Proposal for a REGULATION OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE
COUNCIL
on geographical indication protection for craft and industrial products and amending
Regulations (EU) 2017/1001 and (EU) 2019/1753 of the European Parliament and of the
Council and Council Decision (EU) 2019/1754
{COM(2022) 174 final} - {SEC(2022) 193 final} - {SWD(2022) 114 final} -
{SWD(2022) 115 final}
Offentligt
KOM (2022) 0174 - SWD-dokument
Europaudvalget 2022
1
Executive Summary Sheet
Impact assessment on a Proposal for a Regulation of the European Parliament and of the Council
concerning geographical indication protection for craft and industrial products
A. Need for action
Why? What is the problem being addressed?
At EU level, special or sui generis geographical indication (GI) protection has been established for
wines, spirit drinks, aromatised wines, as well as agricultural products and foodstuffs. However,
there is currently no harmonised or unitary GI protection for craft and industrial (CI) products at
EU level. Sixteen EU Member States have national sui generis GI schemes in place to cover CI
products. These regimes differ in terms of protection, administration, fees, and do not offer
producers protection beyond the national territory. Other Member States have no GI protection
scheme in place at national level for CI products and provide for the use of consumer protection
laws or trade marks. When producers of CI products seek protection throughout the EU, they can
only do so separately in each Member State as available at national level. This situation may be a
disincentive to investment in the traditional crafts in the EU, adding up to increased costs and legal
uncertainty for producers.
The absence of EU-level protection for CI products is not only an internal issue, though. In
November 2019, the EU acceded to the Geneva Act of the Lisbon Agreement on Appellations of
Origin and Geographical Indications, a treaty administered by the World Intellectual Property
Organization. The Geneva Act offers a route to obtain protection of GIs regardless of the nature of
the goods to which they apply, including handicrafts and industrial products. While the EU should
meet its international obligations under the Geneva Act and establish a protection scheme for CI
products at EU level, there is still room for manoeuvre on how to do this in the most cost-effective
way.
The Commission announced in its communication of 25 November 2020 entitled ‘Making the
most of the EU’s innovative potential – An intellectual property action plan to support the EU’s
recovery and resilience’ (COM(2020) 760 final) that it would consider the feasibility of a GI
protection system for non-agricultural products at EU level.
The initiative aims to address two main problems in particular. The first problem relates to the
limits of international protection for CI GI products. In the absence of EU level protection in place,
the EU cannot secure protection in third countries for GIs for CI products originating in the EU by
using the Lisbon/Geneva route, as there can be no EU registration to start with. The EU also has to
refuse protection of GIs for CI products originating in third countries, as such protection is not
available at EU level. Furthermore, the EU cannot grant protection of GIs for CI products via
bilateral trade agreements by means of including GIs for CI products in the list of GIs to be
protected by such agreements. The second problem relates to missed opportunities for European CI
producers. Due to a complex landscape of available protection routes in the EU (EU trade mark,
EU collective mark, national GI right where available, national collective mark, national
certification mark where available), it is hard for producers to navigate towards obtaining and
enforcing protection. Discrepancies among various protection routes result in complicated and
costly ways of securing protection that are unworkable for a typical cluster of small firms
producing CI products. Moreover, the variety and divergence of national initiatives results in legal
uncertainty for producers, may mislead consumers, weaken intra-Union trade, and make way for
abuses of GI infringements offline and online.
What is this initiative expected to achieve?
The general aim of the initiative is to enable effective fulfilment of the EU’s obligations under the
2
Geneva Act of the Lisbon Agreement, and to maximize profits from the EU’s accession to the
Lisbon system for producers in the EU and from bilateral trade agreements. Furthermore, it aims to
create a functioning internal market for geographically linked CI products by establishing an
efficient and harmonised regulatory framework for their protection.
The specific objectives are set to evaluate how to achieve compliance with the Geneva Act
obligations in the most efficient and effective way. In particular the new system should achieve: (i)
Applicant friendly and affordable registration system; (ii) Effective and affordable system of
control and enforcement; and (iii) Low cost for public authorities.
What is the value added of action at the EU level?
The problem of regulatory fragmentation would be effectively solved at EU level. An EU initiative
could provide for equal protection conditions in all Member States, thus creating legal certainty
and incentives for investment in geographically rooted CI products. In comparison, the variety and
divergence of national initiatives results in legal uncertainty for producers seeking protection,
mislead consumers, impede intra-Union trade, and make way for unequal competition in marketing
products of a special, geographically rooted quality.
An EU-wide approach would also enable the EU to fully benefit from the opportunities offered by
the international system of appellations of origin and GIs (Lisbon system). National protection
systems alone cannot achieve this objective, as only those Member States which are parties to the
Lisbon Agreement may maintain registrations and submit new applications in this limited
framework.
B. Solutions
What legislative and non-legislative policy options have been considered?
Is there a preferred choice or not? Why?
 Baseline – No change: The current fragmented regulatory framework in the EU and the lack
of recognised protection at international level.
 Policy option 1 – Recommendation: This option would consist of adopting a
recommendation at EU level, encouraging Member States to establish national protection
systems in order to certify the link between specific product qualities and the origin of CI
products.
 Policy option 2 – Approximation of national laws: This option would consist of adopting
an EU directive in order to approximate national laws on the protection of GIs for CI
products. By a directive, the EU would create obligations to achieve specific objectives for
the protection of GIs, for example as to the term and scope of protection, the territorial link,
and procedural aspects. Producers could obtain national GI titles registered at national level.
No EU GI title would be created.
 Policy option 3 – Extending the GI protection system for agricultural products to GIs
for CI products: Under this option, a GI protection system for CI products would be
integrated into the existing GI protection schemes that cover agricultural products and
foodstuffs. Under the proposed revision of agricultural GI schemes, Member States would
continue with a preliminary scrutiny procedure at the national level. At the EU level, the
revision of the GI system would give powers to the Commission to outsource the scrutiny of
applications and oppositions to an agency (most likely EUIPO). Under this option, the
ongoing revision in the agri-food sector would harmonise the current monitoring and
enforcement system and extend it to cover also CI GIs.
 Policy option 4 – Trade mark reform: This option would consist of reforming the EU
trade mark system, in particular the EU trade mark regulation (EUTMR), so as to make
available to producers of CI products the possibility to apply for the registration at EU level
of a name guaranteeing a specific product quality linked to a geographical region. This
option could be based on the reform of either the EU collective mark or the EU certification
3
mark. In respect of the EU certification, Option 4 would require removing the current
prohibition of certifying geographical origin. In respect of the EU collective mark, Option 4
would require introducing the function of certifying the “quality-geographical origin” link to
the collective mark. In addition, both the EU collective mark and the EU certification mark
would have to be adapted in order to comply with requirements in provisions of the Geneva
Act concerning the scope of protection.
 Policy option 5 – Self-standing EU regulation creating sui generis GI protection: This
option would consist of adopting an EU regulation to establish a sui generis GI protection
scheme for CI products. It would build on the existing GI regime for agricultural products
but adapt it further than PO3 to crafts and industrial products. CI GIs would be protected by
an EU title in all EU Member States. Under this option, the following sub-options would be
possible:
- 5.1. Territorial link: 5.1.A. PDO: Under PDO protection, the quality or
characteristics of the product are essentially or exclusively linked to the particular
geographical environment of the place of origin; and all stages of production,
processing or preparation must take place in the defined geographical area. 5.1.B.
PGI: Under PGI protection, a particular quality, reputation or other characteristic of
the CI product are essentially attributable to its geographical origin; at least one of the
stages of production, processing or preparation takes place in the defined
geographical area.
- 5.2. Involvement of national authorities in the registration procedure: 5.2.A.
Two-stage system: The first stage would be at the level of Member States, where
national or local authorities would play a first examination role over local producers’
agreed product specifications and GI applications. The second stage would be at EU
level, with an EU entity taking a decision on registration, where no fees would be
charged. 5.2.B. One-stage system: National authorities would not participate in the
examination and registration, and local producers would go directly to the EU level to
have their GIs registered.
- 5.3. EU entity in charge of registration at EU level and at international level:
5.3.A. The European Commission would be in charge of the EU level stage of
registration and act also as the Competent Authority under the Geneva Act of
WIPO’s Lisbon Agreement. 5.3.B. The specialised IP Agency, EUIPO would be in
charge of the EU level stage registration and would also act as Competent Authority
under the Geneva Act.
- 5.4. Control and enforcement: 5.4.A. Replicating the control and enforcement
model of the GI agricultural schemes (see PO3). 5.4.B. Streamlined control with a
strong enforcement model: this sub-option would foresee the possibility to introduce
self-certification; random inspections by national authorities (or delegated
certification bodies), coupled with a deterrent system of fines; streamlined reporting
obligations by national authorities; and the enforcement scheme under the currently
revised agricultural GI system, with a domain names’ alert system to fight online GI
abuses.
- 5.5 Co-existence of EU and national titles and regimes: 5.5.A. CI GIs would be
protected by an EU title that replaces the existing national GI regimes and absorbs
national GI titles. 5.5.B. Introducing an EU GI title for CI products, while keeping a
parallel system for national GI applications.
The preferred policy option is PO5: Self-standing EU Regulation. The overall preferred option
package is a combination of sub-options 5.1.B, 5.2.A, 5.3.B, 5.4.B and 5.5.A.
5.1.B because in the case of CI products, the link to a specific geographical area is predominantly
based on the history of the product and on distinctive traditional know-how and methods of
production, and not so much on the link to elements of the geographical environment such as soil
or weather conditions. Most CI products would thus not qualify for protection on the basis of the
4
latter link by means of a PDO. Therefore, a PGI scheme is better suited for the characteristics of CI
GI products.
5.2.A because involvement of national authorities in the first stage would allow for relying on
local and regional expertise necessary to assess product specifications. It would also be easier for
local micro/artisanal producers to communicate in their own language, interact with an
administration they are familiar with, and receive any other necessary guidance and support.
5.3.B because the EUIPO is the EU’s specialised IP agency with proven experience in handling the
registration of other IP rights at EU level. EUIPO has advanced IT tools that could extend to
support the new CI GI right. EUIPO can also rely on its established expertise and network in
cooperating with IP offices of Member States. Further efficiency gains would be achieved by using
EUIPO’s appeal body (Boards of Appeal). Finally, as to the role of Competent Authority in the
Lisbon system, EUIPO currently has the same capacity in respect of two other international
registration systems administered by WIPO and can also rely on such institutional knowledge.
5.4.B because it would establish a control system that would be adapted to the CI GI market which
is very diverse and small. Self-declaration may be seen as an affordable option for micro
companies and self-employed artisanal. It would be coupled with a system of random ex-officio
checks by public authorities and high fines for non-compliance that aims at deterring possible
fraud behaviour by producers. Enforcement would be reinforced, first, by extending checks over
CI GI products “in transit”, and, second, by introducing an alert system to tackle abusive domain
names registrations of CI GIs. Reporting obligations on national authorities to the Commission
would be proportionate.
5.5.A because due to the current heterogeneous regulatory approach to protecting geographically
rooted craft and industrial products, co-existence would imply harmonization of highly divergent
national laws in Member States. Harmonization might create a disproportionate amount of
regulatory and administrative burden and require continuous investment to maintain convergence
between national protection systems. Replacement of national GIs by the EU framework has the
advantages of establishing a unique regulatory framework throughout the Internal Market, creating
legal certainty as well as predictable and relatively low costs for producers. Moreover, an EU
framework will permit the development of geographical indications by providing a more uniform
approach.
Who supports which option?
Producers of CI GIs, the European Parliament, the European Committee of the Regions, the
European Economic and Social Committee, nine Member States (qualified majority) and academia
strongly support the establishment of a sui generis GI scheme under Option 5, including support
for the preferred combination of sub-options.
Four Member States support the baseline option of maintaining the status quo and are of the view
that trade mark protection provides for adequate means to rely on.
C. Impacts of the preferred option
What are the benefits of the preferred option (if any, otherwise main ones)?
For producers: All EU producers can obtain EU-wide GI protection for CI products. Such
protection encourages producers’ cooperation, strengthens local supply, creates niche markets, and
encourages producers’ cooperation with local authorities. As within the GI system for agricultural
products, producers can advertise the protected GI by a logo on the product labelling. At
international level, the preferred option enables EU producers to seek international protection for
their CI products available in other parties to the Geneva Act, and enables third countries or
organisations parties to the Geneva Act to obtain GI protection for their CI products in the entire
EU territory. It also allows for increased protection for EU CI producers in third markets such as
China, Russia or India through robust GI provisions in bilateral trade agreements concluded by the
EU.
5
For consumers: Consumers, who are often willing to pay a premium for protected GI products,
are better informed.
For the public: The preferred policy option protects geographically rooted products in the interest
of the wider public, making the best out of local expertise and heritage, and stimulating activities
like tourism, in particular in rural or less developed regions (very relevant in particular in the
COVID-19 aftermath).
For the EU as global policy player: The preferred option further contributes to defend the EU’s
leading role in the international arena in promoting the sui generis GI system and the highest
possible level of protection for all GI products.
What are the costs of the preferred option (if any, otherwise main ones)?
An EU body will have to manage the core activity of the GI registration system for CI products
and obtain the operational experience and specialised skills that it is currently missing in the field.
Member States will have to create a framework, too. Even if experience shows that in the
agricultural field this burden can be light, an entirely private-public system of control and
enforcement is by definition less costly for public authorities. Finally, the possibility for producers
to self-declare compliance over time, for example, once the GI title is granted can also lower the
costs.
An estimation of annual costs in euro for one GI is presented below:
Action Producers
group
Authorities Total
National EU
Registration 15,000 7,500 17,000 39,500
Verification/Control 5,700 100 0 5,800
Enforcement &
management
3,000 3,900 0 6,900
Total 23,700 11,500 17,000 52,200
Source: Own calculations based on VVA & AND International (2021)
How will businesses, SMEs and micro-enterprises be affected?
See benefits for producers above.
Will there be significant impacts on national budgets and administrations?
Member States’ authorities (national IP Offices or other departments) will face proportional
implementing costs as consequence of establishing an administrative infrastructure to take charge
of the national stage of the registration procedure. Currently, this is estimated at 1 FTE or part time
engagement of two examiners.
Will there be other significant impacts?
There are no other significant impacts to be expected.
D. Follow-up
When will the policy be reviewed?
After the entry into force of the preferred option, the Commission will monitor its implementation
with a view to assessing its effectiveness. The initiative could be considered as successful if it is
appealing and used by local communities; improves the situation of GI producers as well as
generate local spill-over effects by contributing to overall increase in wealth, to improvements in
employment, particularly for women, and demographic conditions as well as to the development of
sustainable tourism.


EN EN
EUROPEAN
COMMISSION
Brussels, 29.4.2022
SWD(2022) 116 final/2
CORRIGENDUM
This document corrects document SWD(2022) 116 final of 13.4.2022.
Concerns the English language version.
Change in the numbering and order of policy options, and addition of two footnotes to the
table.
The text shall read as follows:
COMMISSION STAFF WORKING DOCUMENT
EXECUTIVE SUMMARYOF THE IMPACT ASSESSMENT REPORT
on geographical indication protection for craft and industrial products
Accompanying the document
Proposal for a REGULATION OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE
COUNCIL
on geographical indication protection for craft and industrial products and amending
Regulations (EU) 2017/1001 and (EU) 2019/1753 ofthe European Parliament and of the
Council and Council Decision (EU) 2019/1754
{COM(2022) 174 final} - {SEC(2022) 193 final} - {SWD(2022) 114 final} -
{SWD(2022) 115 final}
Offentligt
KOM (2022) 0174 - SWD-dokument
Europaudvalget 2022
1
Executive Summary Sheet
Impact assessment on a Proposal for a Regulation of the European Parliament and of the Council
concerning geographical indication protection for craft and industrial products
A. Need for action
Why? What is the problem being addressed?
At EU level, special or sui generis geographical indication (GI) protection has been established for
wines, spirit drinks, aromatised wines, as well as agricultural products and foodstuffs. However,
there is currently no harmonised or unitary GI protection for craft and industrial (CI) products at
EU level. Sixteen EU Member States have national sui generis GI schemes in place to cover CI
products. These regimes differ in terms of protection, administration, fees, and do not offer
producers protection beyond the national territory. Other Member States have no GI protection
scheme in place at national level for CI products and provide for the use of consumer protection
laws or trade marks. When producers of CI products seek protection throughout the EU, they can
only do so separately in each Member State as available at national level. This situation may be a
disincentive to investment in the traditional crafts in the EU, adding up to increased costs and legal
uncertainty for producers.
The absence of EU-level protection for CI products is not only an internal issue, though. In
November 2019, the EU acceded to the Geneva Act of the Lisbon Agreement on Appellations of
Origin and Geographical Indications, a treaty administered by the World Intellectual Property
Organization. The Geneva Act offers a route to obtain protection of GIs regardless of the nature of
the goods to which they apply, including handicrafts and industrial products. While the EU should
meet its international obligations under the Geneva Act and establish a protection scheme for CI
products at EU level, there is still room for manoeuvre on how to do this in the most cost-effective
way.
The Commission announced in its communication of 25 November 2020 entitled ‘Making the
most of the EU’s innovative potential – An intellectual property action plan to support the EU’s
recovery and resilience’ (COM(2020) 760 final) that it would consider the feasibility of a GI
protection system for non-agricultural products at EU level.
The initiative aims to address two main problems in particular. The first problem relates to the
limits of international protection for CI GI products. In the absence of EU level protection in place,
the EU cannot secure protection in third countries for GIs for CI products originating in the EU by
using the Lisbon/Geneva route, as there can be no EU registration to start with. The EU also has to
refuse protection of GIs for CI products originating in third countries, as such protection is not
available at EU level. Furthermore, the EU cannot grant protection of GIs for CI products via
bilateral trade agreements by means of including GIs for CI products in the list of GIs to be
protected by such agreements. The second problem relates to missed opportunities for European CI
producers. Due to a complex landscape of available protection routes in the EU (EU trade mark,
EU collective mark, national GI right where available, national collective mark, national
certification mark where available), it is hard for producers to navigate towards obtaining and
enforcing protection. Discrepancies among various protection routes result in complicated and
costly ways of securing protection that are unworkable for a typical cluster of small firms
producing CI products. Moreover, the variety and divergence of national initiatives results in legal
uncertainty for producers, may mislead consumers, weaken intra-Union trade, and make way for
abuses of GI infringements offline and online.
What is this initiative expected to achieve?
The general aim of the initiative is to enable effective fulfilment of the EU’s obligations under the
Geneva Act of the Lisbon Agreement, and to maximize profits from the EU’s accession to the
2
Lisbon system for producers in the EU and from bilateral trade agreements. Furthermore, it aims to
create a functioning internal market for geographically linked CI products by establishing an
efficient and harmonised regulatory framework for their protection.
The specific objectives are set to evaluate how to achieve compliance with the Geneva Act
obligations in the most efficient and effective way. In particular the new system should achieve: (i)
Applicant friendly and affordable registration system; (ii) Effective and affordable system of
control and enforcement; and (iii) Low cost for public authorities.
What is the value added of action at the EU level?
The problem of regulatory fragmentation would be effectively solved at EU level. An EU initiative
could provide for equal protection conditions in all Member States, thus creating legal certainty
and incentives for investment in geographically rooted CI products. In comparison, the variety and
divergence of national initiatives results in legal uncertainty for producers seeking protection,
mislead consumers, impede intra-Union trade, and make way for unequal competition in marketing
products of a special, geographically rooted quality.
An EU-wide approach would also enable the EU to fully benefit from the opportunities offered by
the international system of appellations of origin and GIs (Lisbon system). National protection
systems alone cannot achieve this objective, as only those Member States which are parties to the
Lisbon Agreement may maintain registrations and submit new applications in this limited
framework.
B. Solutions
What legislative and non-legislative policy options have been considered?
Is there a preferred choice or not? Why?
 Baseline – No change: The current fragmented regulatory framework in the EU and the
lack of recognised protection at international level.
 Policy option 1 – Extending the GI protection system for agricultural products to GIs
for CI products: Under this option, a GI protection system for CI products would be
integrated into the existing GI protection schemes that cover agricultural products and
foodstuffs. Under the proposed revision of agricultural GI schemes, Member States would
continue with a preliminary scrutiny procedure at the national level. At the EU level, the
revision of the GI system would give powers to the Commission to outsource the scrutiny
of applications and oppositions to an agency (most likely EUIPO). Under this option, the
ongoing revision in the agri-food sector would harmonise the current monitoring and
enforcement system and extend it to cover also CI GIs.
 Policy option 2 – Self-standing EU regulation creating sui generis GI protection: This
option would consist of adopting an EU regulation to establish a sui generis GI protection
scheme for CI products. It would build on the existing GI regime for agricultural products
but adapt it further than PO1 to crafts and industrial products. CI GIs would be protected
by an EU title in all EU Member States. Under this option, the following sub-options
would be possible:
 2.1. Territorial link: 2.1.A. PDO: Under PDO protection, the quality or
characteristics of the product are essentially or exclusively linked to the particular
geographical environment of the place of origin; and all stages of production,
processing or preparation must take place in the defined geographical area.
2.1.B. PGI: Under PGI protection, a particular quality, reputation or other
characteristic of the CI product are essentially attributable to its geographical origin;
at least one of the stages of production, processing or preparation takes place in the
defined geographical area.
 2.2. Involvement of national authorities in the registration procedure: 2.2.A.
Two-stage system: The first stage would be at the level of Member States, where
3
national or local authorities would play a first examination role over local producers’
agreed product specifications and GI applications. The second stage would be at EU
level, with an EU entity taking a decision on registration, where no fees would be
charged. 2.2.B. One-stage system: National authorities would not participate in the
examination and registration, and local producers would go directly to the EU level to
have their GIs registered.
 2.3. EU entity in charge of registration at EU level and at international level:
2.3.A. The European Commission would be in charge of the EU level stage of
registration and act also as the Competent Authority under the Geneva Act of
WIPO’s Lisbon Agreement. 2.3.B. The specialised IP Agency, EUIPO would be in
charge of the EU level stage registration and would also act as Competent Authority
under the Geneva Act.
 2.4. Control and enforcement: 2.4.A. Replicating the control and enforcement
model of the GI agricultural schemes (see PO1). 2.4.B. Streamlined control with a
strong enforcement model: this sub-option would foresee the possibility to introduce
self-certification; random inspections by national authorities (or delegated
certification bodies), coupled with a deterrent system of fines; streamlined reporting
obligations by national authorities; and the enforcement scheme under the currently
revised agricultural GI system, with a domain names’ alert system to fight online GI
abuses.
 2.5 Co-existence of EU and national titles and regimes: 2.5.A. CI GIs would be
protected by an EU title that replaces the existing national GI regimes and absorbs
national GI titles. 2.5.B. Introducing an EU GI title for CI products, while keeping a
parallel system for national GI applications.
 Policy option 3 – Trade mark reform: This option would consist of reforming the EU
trade mark system, in particular the EU trade mark regulation (EUTMR), so as to make
available to producers of CI products the possibility to apply for the registration at EU level
of a name guaranteeing a specific product quality linked to a geographical region. This
option could be based on the reform of either the EU collective mark or the EU
certification mark. In respect of the EU certification, Option 3 would require removing the
current prohibition of certifying geographical origin. In respect of the EU collective mark,
Option 3 would require introducing the function of certifying the “quality-geographical
origin” link to the collective mark. In addition, both the EU collective mark and the EU
certification mark would have to be adapted in order to comply with requirements in
provisions of the Geneva Act concerning the scope of protection.
Options discarded at an early stage:
 Recommendation: This option would consist of adopting a recommendation at EU level,
encouraging Member States to establish national protection systems in order to certify the
link between specific product qualities and the origin of CI products.
 Approximation of national laws: This option would consist of adopting an EU directive
in order to approximate national laws on the protection of GIs for CI products. By a
directive, the EU would create obligations to achieve specific objectives for the protection
of GIs, for example as to the term and scope of protection, the territorial link, and
procedural aspects. Producers could obtain national GI titles registered at national level. No
EU GI title would be created.
The preferred policy option is PO2: Self-standing EU Regulation. The overall preferred option
package is a combination of sub-options 2.1.B, 2.2.A, 2.3.B, 2.4.B and 2.5.A.
2.1.B because in the case of CI products, the link to a specific geographical area is predominantly
based on the history of the product and on distinctive traditional know-how and methods of
production, and not so much on the link to elements of the geographical environment such as soil
4
or weather conditions. Most CI products would thus not qualify for protection on the basis of the
latter link by means of a PDO. Therefore, a PGI scheme is better suited for the characteristics of CI
GI products.
2.2.A because involvement of national authorities in the first stage would allow for relying on
local and regional expertise necessary to assess product specifications. It would also be easier for
local micro/artisanal producers to communicate in their own language, interact with an
administration they are familiar with, and receive any other necessary guidance and support.
2.3.B because the EUIPO is the EU’s specialised IP agency with proven experience in handling the
registration of other IP rights at EU level. EUIPO has advanced IT tools that could extend to
support the new CI GI right. EUIPO can also rely on its established expertise and network in
cooperating with IP offices of Member States. Further efficiency gains would be achieved by using
EUIPO’s appeal body (Boards of Appeal). Finally, as to the role of Competent Authority in the
Lisbon system, EUIPO currently has the same capacity in respect of two other international
registration systems administered by WIPO and can also rely on such institutional knowledge.
2.4.B because it would establish a control system that would be adapted to the CI GI market which
is very diverse and small. Self-declaration may be seen as an affordable option for micro
companies and self-employed artisanal. It would be coupled with a system of random ex-officio
checks by public authorities and high fines for non-compliance that aims at deterring possible
fraud behaviour by producers. Enforcement would be reinforced, first, by extending checks over
CI GI products “in transit”, and, second, by introducing an alert system to tackle abusive domain
names registrations of CI GIs. Reporting obligations on national authorities to the Commission
would be proportionate.
2.5.A because due to the current heterogeneous regulatory approach to protecting geographically
rooted craft and industrial products, co-existence would imply harmonization of highly divergent
national laws in Member States. Harmonization might create a disproportionate amount of
regulatory and administrative burden and require continuous investment to maintain convergence
between national protection systems. Replacement of national GIs by the EU framework has the
advantages of establishing a unique regulatory framework throughout the Internal Market, creating
legal certainty as well as predictable and relatively low costs for producers. Moreover, an EU
framework will permit the development of geographical indications by providing a more uniform
approach.
Who supports which option?
Producers of CI GIs, the European Parliament, the European Committee of the Regions, the
European Economic and Social Committee, nine Member States (qualified majority) and academia
strongly support the establishment of a sui generis GI scheme under Option 2, including support
for the preferred combination of sub-options.
Four Member States support the baseline option of maintaining the status quo and are of the view
that trade mark protection provides for adequate means to rely on.
C. Impacts of the preferred option
What are the benefits of the preferred option (if any, otherwise main ones)?
For producers: All EU producers can obtain EU-wide GI protection for CI products. Such
protection encourages producers’ cooperation, strengthens local supply, creates niche markets, and
encourages producers’ cooperation with local authorities. As within the GI system for agricultural
products, producers can advertise the protected GI by a logo on the product labelling. At
international level, the preferred option enables EU producers to seek international protection for
their CI products available in other parties to the Geneva Act, and enables third countries or
organisations parties to the Geneva Act to obtain GI protection for their CI products in the entire
EU territory. It also allows for increased protection for EU CI producers in third markets such as
5
China, Russia or India through robust GI provisions in bilateral trade agreements concluded by the
EU.
For consumers: Consumers, who are often willing to pay a premium for protected GI products,
are better informed.
For the public: The preferred policy option protects geographically rooted products in the interest
of the wider public, making the best out of local expertise and heritage, and stimulating activities
like tourism, in particular in rural or less developed regions (very relevant in particular in the
COVID-19 aftermath).
For the EU as global policy player: The preferred option further contributes to defend the EU’s
leading role in the international arena in promoting the sui generis GI system and the highest
possible level of protection for all GI products.
What are the costs of the preferred option (if any, otherwise main ones)?
An EU body will have to manage the core activity of the GI registration system for CI products
and obtain the operational experience and specialised skills that it is currently missing in the field.
Member States will have to create a framework, too. Even if experience shows that in the
agricultural field this burden can be light, an entirely private-public system of control and
enforcement is by definition less costly for public authorities. Finally, the possibility for producers
to self-declare compliance over time, for example, once the GI title is granted can also lower the
costs.
An estimation of annual costs in euro for one GI is presented below:
Action Producers
group
Authorities Total
National EU
Registration* 15,000 7,500 17,000 39,500
Verification/Control* 5,700 100 0 5,800
Enforcement & management** 3,000 3,900 0 6,900
Total 23,700 11,500 17,000 52,200
* one-off cost; ** recurrent cost
Source: Own calculations based on VVA & AND International (2021)
How will businesses, SMEs and micro-enterprises be affected?
See benefits for producers above.
Will there be significant impacts on national budgets and administrations?
Member States’ authorities (national IP Offices or other departments) will face proportional
implementing costs as consequence of establishing an administrative infrastructure to take charge
of the national stage of the registration procedure. Currently, this is estimated at 1 FTE or part time
engagement of two examiners.
Will there be other significant impacts?
There are no other significant impacts to be expected.
D. Follow-up
When will the policy be reviewed?
After the entry into force of the preferred option, the Commission will monitor its implementation
with a view to assessing its effectiveness. The initiative could be considered as successful if it is
appealing and used by local communities; improves the situation of GI producers as well as
generate local spill-over effects by contributing to overall increase in wealth, to improvements in
employment, particularly for women, and demographic conditions as well as to the development of
sustainable tourism.


FR FR
COMMISSION
EUROPÉENNE
Bruxelles, le 13.4.2022
SWD(2022) 116 final
DOCUMENT DE TRAVAIL DES SERVICES DE LA COMMISSION
RÉSUMÉ DU RAPPORT D'ANALYSE D'IMPACT
concernant la protection des indications géographiques pour les produits artisanaux et
industriels
accompagnant le document:
Proposition de RÈGLEMENT DU PARLEMENT EUROPÉEN ET DU CONSEIL
concernant la protection des indications géographiques pour les produits artisanaux et
industriels et modifiant les règlements (UE) 2017/1001 et (UE) 2019/1753 du Parlement
européen et du Conseil et la décision (UE) 2019/1754 du Conseil
{COM(2022) 174 final} - {SEC(2022) 193 final} - {SWD(2022) 114 final} -
{SWD(2022) 115 final}
Offentligt
KOM (2022) 0174 - SWD-dokument
Europaudvalget 2022
1
Résumé de l’analyse d’impact
Analyse d’impact sur la proposition de règlement du Parlement européen et du Conseil relatif à la
protection des indications géographiques pour les produits artisanaux et industriels
A. Nécessité d’une action
Pourquoi? Quel est le problème à résoudre?
Au niveau de l’UE, une protection spécifique ou sui generis des indications géographiques (IG) a
été établie pour les vins, les boissons spiritueuses, les vins aromatisés, ainsi que pour les produits
agricoles et les denrées alimentaires. Cependant, pour les produits artisanaux et industriels, il
n’existe actuellement aucune protection harmonisée ou unitaire des IG au niveau de l’Union. Seize
États membres de l’UE disposent de régimes sui generis nationaux d’IG applicables aux produits
artisanaux et industriels. Ces régimes présentent des différences pour ce qui est de la protection, de
la gestion et des taxes et ne protègent pas les producteurs en dehors du territoire national. D’autres
États membres n’ont aucun système de protection des IG pour les produits artisanaux et industriels
au niveau national et recourent aux lois sur la protection des consommateurs ou aux marques. Les
producteurs de produits artisanaux et industriels qui souhaitent bénéficier d’une protection dans
toute l’Union doivent le demander séparément dans chaque État membre, en fonction des
possibilités offertes au niveau national. Susceptible de décourager les investissements dans les
métiers traditionnels de l’Union, cette situation augmente aussi les coûts et crée une insécurité
juridique pour les producteurs.
L’absence de protection au niveau de l’UE pour les produits artisanaux et industriels n’est
toutefois pas seulement une question interne. En novembre 2019, l’UE a adhéré à l’acte de Genève
de l’arrangement de Lisbonne sur les appellations d’origine et les indications géographiques, un
traité administré par l’Organisation mondiale de la propriété intellectuelle. L’acte de Genève offre
des perspectives pour une protection des IG indépendante de la nature des produits concernés et
donc applicable aux produits artisanaux et industriels. L’Union devrait respecter ses obligations
internationales en vertu de l’acte de Genève et mettre en place un régime de protection des
produits artisanaux et industriels au niveau de l’UE mais elle possède encore une marge de
manœuvre pour déterminer la manière de le faire le plus efficacement possible.
Dans sa communication du 25 novembre 2020 intitulée «Exploiter au mieux le potentiel
d’innovation de l’Union européenne — Un plan d’action en faveur de la propriété intellectuelle
afin de soutenir la reprise et la résilience dans l’Union européenne» [COM (2020) 760 final], la
Commission a annoncé qu’elle examinerait la faisabilité d’un système de protection des IG pour
les produits non agricoles au niveau de l’UE.
Cette initiative vise notamment à résoudre deux problèmes principaux. Le premier problème est lié
aux limites de la protection internationale pour les produits artisanaux et industriels couverts par
une IG. Tant qu’il n’existe pas de protection au niveau de l’UE, l’Union ne peut garantir la
protection, dans les pays tiers, des IG pour les produits artisanaux et industriels originaires de l’UE
en se prévalant des dispositions de l’acte de Lisbonne/Genève puisque, pour commencer, il n’y a
pas d’enregistrement possible au niveau de l’UE. L’Union doit également refuser la protection des
IG pour les produits artisanaux et industriels originaires de pays tiers puisque cette protection n’est
pas disponible au niveau de l’UE. En outre, l’Union ne peut pas protéger les IG pour les produits
artisanaux et industriels via des accords commerciaux bilatéraux en incluant des IG pour ces
produits dans la liste des indications géographiques devant être protégées par de tels accords. Le
deuxième problème concerne les occasions manquées pour les producteurs européens de produits
artisanaux et industriels. En raison de la diversité des modes de protection possibles dans l’Union
(marque de l’UE, marque collective de l’UE, droit national en matière d’IG si disponible, marque
collective nationale, marque de certification nationale si disponible), les producteurs ont des
2
difficultés à s’orienter quand il s’agit d’obtenir et de faire respecter la protection. Les divergences
entre ces voies possibles font qu’il est complexe et coûteux d’obtenir une protection et que cet
objectif est même inatteignable notamment pour le groupe spécifique des petits producteurs de
produits artisanaux et industriels. Par ailleurs, le nombre et la diversité des initiatives nationales
sont sources d’insécurité juridique pour les producteurs et peuvent induire les consommateurs en
erreur, affaiblir les échanges à l’intérieur de l’Union et ouvrir la voie à des infractions liées aux
indications géographiques aussi bien en ligne que hors ligne.
Quels sont les objectifs de cette initiative?
L’objectif général de l’initiative est de permettre à l’UE de s’acquitter efficacement des obligations
qui lui incombent en vertu de l’acte de Genève de l’arrangement de Lisbonne et de tirer le meilleur
parti des avantages conférés, pour les producteurs de l’Union, par l’adhésion de l’UE au système
de Lisbonne et par les accords commerciaux bilatéraux. L’initiative vise en outre à créer un
marché intérieur performant pour les produits artisanaux et industriels associés à une zone
géographique en établissant un cadre réglementaire efficace et harmonisé pour leur protection.
Les objectifs spécifiques sont fixés pour évaluer la manière la plus efficiente et la plus efficace de
se conformer aux obligations découlant de l’acte de Genève. En particulier, le nouveau système
devrait proposer: i) un système d’enregistrement convivial et abordable pour le demandeur; ii) un
système de contrôle et d’application efficace et abordable; et iii) un faible coût pour les pouvoirs
publics.
Quelle est la valeur ajoutée d’une action à l’échelle de l’Union?
Le problème de la fragmentation réglementaire serait résolu efficacement à l’échelle de l’Union.
Une initiative de l’Union pourrait garantir des conditions de protection égales dans tous les États
membres, créant ainsi une sécurité juridique et des incitations aux investissements dans les
produits artisanaux et industriels associés à une origine géographique. Par opposition, le nombre et
la diversité des initiatives nationales entraînent une insécurité juridique pour les producteurs qui
recherchent une protection, peuvent induire les consommateurs en erreur, entraver les échanges à
l’intérieur de l’Union et ouvrir la voie à une concurrence déloyale dans la commercialisation de
produits spécifiques associés à une origine géographique.
Une approche à l’échelle de l’Union permettrait également à l’UE de tirer pleinement parti des
possibilités offertes par le système international des appellations d’origine et des indications
géographiques (système de Lisbonne). Les systèmes de protection nationaux ne sont pas suffisants
pour atteindre cet objectif car seuls les États membres qui sont parties à l’arrangement de Lisbonne
peuvent maintenir des enregistrements et présenter de nouvelles demandes dans ce cadre limité.
B. Les solutions
Quelles sont les options législatives et non législatives envisagées?
Y a-t-il une option privilégiée? Pourquoi?
 Scénario de référence — pas de changement: fragmentation du cadre réglementaire
actuel de l’UE et absence de protection reconnue au niveau international.
 Option 1 — étendre le système de protection des IG pour les produits agricoles aux
IG pour les produits artisanaux et industriels: dans le cadre de cette option, un système
de protection des IG pour les produits artisanaux et industriels serait intégré dans les
régimes de protection des IG existants qui couvrent les produits agricoles et les denrées
alimentaires. Dans le cadre de la révision proposée des régimes d’IG pour les produits
agricoles, les États membres continueraient à appliquer une procédure d’examen
préliminaire au niveau national. Au niveau de l’Union, la révision du système des IG
conférerait à la Commission les pouvoirs nécessaires pour externaliser l’examen des
demandes et des oppositions auprès d’une agence (très probablement l’EUIPO). Dans le
cadre de cette option, la révision en cours dans le secteur agroalimentaire permettrait
d’harmoniser le système actuel de contrôle et d’application et de l’étendre aux IG pour les
3
produits artisanaux et industriels.
 Option 2 — règlement autonome de l’UE établissant une protection sui generis des
IG: cette option consisterait à adopter un règlement de l’UE visant à établir un régime de
protection sui generis des IG pour les produits artisanaux et industriels. Elle s’appuierait
sur le régime des IG existant pour les produits agricoles, mais avec davantage de
modifications que dans le cadre de l’option 1, afin de l’adapter aux produits artisanaux et
industriels. Les IG des produits artisanaux et industriels seraient protégées par un titre de
l’UE dans tous les États membres de l’UE. Dans le cadre de cette option, les sous-options
suivantes seraient possibles:
 2.1. Lien territorial: 2.1.A AOP: dans le cadre de la protection conférée par
l’appellation d’origine protégée (AOP), la qualité ou les caractéristiques d’un produit
sont essentiellement ou exclusivement liées à l’environnement géographique
particulier du lieu d’origine et toutes les étapes de la production, de la transformation
ou de la préparation doivent avoir lieu dans l’aire géographique délimitée.
2.1.B IGP: dans le cadre de la protection conférée par l’indication géographique
protégée (IGP), une qualité spécifique, la réputation ou une autre caractéristique du
produit artisanal ou industriel peut être attribuée essentiellement à son origine
géographique et au moins une étape de la production, de la transformation ou de la
préparation a lieu dans l’aire géographique délimitée.
 2.2. Participation des autorités nationales à la procédure d’enregistrement:
2.2.A Système en deux étapes: la première étape se situerait au niveau des États
membres, dans lesquels les autorités nationales ou locales procéderaient à un premier
examen des cahiers des charges convenus par les producteurs locaux et de leurs
demandes d’IG. La deuxième étape se déroulerait au niveau de l’UE, avec une entité
de l’UE prenant une décision concernant l’enregistrement, sur lequel aucune taxe ne
serait perçue. 2.2.B Système en une étape: les autorités nationales ne participeraient
pas à l’examen et à l’enregistrement, et les producteurs locaux interviendraient
directement au niveau de l’UE pour faire enregistrer leurs IG.
 2.3. Entité de l’UE chargée de l’enregistrement au niveau de l’UE et au niveau
international: 2.3.A La Commission européenne serait responsable de l’étape
d’enregistrement au niveau de l’UE et agirait également en tant qu’autorité
compétente en vertu de l’acte de Genève de l’arrangement de Lisbonne de l’OMPI.
2.3.B L’agence spécialisée en matière de propriété intellectuelle, à savoir l’EUIPO,
serait responsable de l’étape d’enregistrement au niveau de l’UE et agirait également
en tant qu’autorité compétente en vertu de l’acte de Genève.
 2.4. Contrôle et application 2.4.A Reproduction du modèle de contrôle et
d’application des systèmes d’IG pour les produits agricoles (voir option 1) 2.4.B
Rationalisation du contrôle grâce à un modèle d’application strict: cette sous-option
prévoirait la possibilité d’introduire l’autocertification; des inspections aléatoires par
les autorités nationales (ou les organismes de certification délégués), assorties d’un
système dissuasif d’amendes; la rationalisation des obligations des autorités
nationales en matière de déclaration; et le système d’application en vertu du système
des IG pour les produits agricoles, qui est en cours de révision, avec un système
d’alerte sur les noms de domaines afin de lutter contre les utilisations abusives d’IG
en ligne.
 2.5 Coexistence de titres et de régimes de l’Union et des États membres: 2.5.A
Les IG des produits artisanaux et industriels seraient protégées par un titre de l’UE
qui remplacerait les régimes d’IG nationaux existants et absorberait les titres d’IG
nationaux. 2.5.B Introduction d’un titre d’IG de l’UE pour les produits artisanaux et
industriels tout en conservant un système parallèle pour les demandes d’IG
nationales.
 Option 3 — réforme du système des marques: cette option consisterait à réformer le
4
système des marques de l’Union, en particulier le règlement sur la marque de l’Union
européenne (RMUE), afin que les producteurs de produits artisanaux et industriels puissent
demander l’enregistrement, au niveau de l’Union, d’une dénomination garantissant que le
produit possède une qualité spécifique liée à une région géographique. Cette option
pourrait être basée sur la réforme de la marque collective de l’UE ou la réforme de la
marque de certification de l’UE. En ce qui concerne la marque de certification de l’UE,
l’option 3 exigerait de lever l’interdiction de certifier l’origine géographique actuellement
en vigueur. Pour ce qui est de la marque collective de l’UE, l’option 3 nécessiterait
d’introduire une fonction de certification du lien entre la qualité et l’origine géographique
dans le cadre de la marque collective. En outre, la marque collective de l’UE et la marque
de certification de l’UE devraient être adaptées pour être conformes aux exigences de l’acte
de Genève concernant la portée de la protection.
Options écartées à un stade précoce:
 recommandation: cette option consisterait à adopter une recommandation au niveau de
l’UE, encourageant les États membres à mettre en place des systèmes nationaux de
protection pour certifier le lien entre les qualités spécifiques des produits et l’origine des
produits artisanaux et industriels.
 rapprochement des législations nationales: cette option consisterait à adopter une
directive de l’UE afin de rapprocher les législations nationales sur la protection des IG pour
les produits artisanaux et industriels. Au moyen d’une directive, l’UE créerait des
obligations imposant d’atteindre des objectifs spécifiques afin de protéger les IG, par
exemple en ce qui concerne la durée et la portée de la protection, le lien territorial et les
aspects procéduraux. Les producteurs pourraient obtenir des titres d’IG nationaux
enregistrés au niveau national. Aucun titre d’IG de l’Union ne serait créé.
L’option privilégiée est l’option 2: un règlement autonome de l’UE. La mosaïque d’options
privilégiées est une combinaison des sous-options 2.1.B, 2.2.A, 2.3.B, 2.4.B et 2.5.A;
2.1.B parce que, dans le cas des produits artisanaux et industriels, le lien avec une aire
géographique spécifique repose principalement sur l’histoire du produit et sur les savoir-faire et
méthodes de production traditionnels distinctifs, et dans une moindre mesure sur le lien avec des
éléments du milieu géographique tels que les conditions pédologiques ou météorologiques. La
plupart des produits artisanaux et industriels ne pourraient donc pas bénéficier d’une protection sur
la base de ce dernier lien au moyen d’une AOP. Par conséquent, un système d’IGP est mieux
adapté aux caractéristiques des produits artisanaux et industriels couverts par une IG;
2.2.A parce que la participation des autorités nationales à la première étape permettrait de
s’appuyer sur l’expertise locale et régionale nécessaire pour évaluer les spécifications des produits.
Il serait également plus facile pour les microproducteurs locaux/artisanaux de communiquer dans
leur propre langue, d’interagir avec une administration qu’ils connaissent et de recevoir toute autre
orientation et soutien nécessaires;
2.3.B parce que l’EUIPO, l’agence spécialisée de l’UE en matière de PI, possède une expérience
avérée dans le traitement de l’enregistrement d’autres droits de PI au niveau de l’UE. L’EUIPO
dispose d’outils informatiques avancés qui pourraient être également utilisés au soutien du
nouveau droit des IG pour les produits artisanaux et industriels. L’EUIPO peut également
s’appuyer sur son expertise et son réseau établis pour coopérer avec les offices de la PI des États
membres. Des gains d’efficacité supplémentaires seraient possibles grâce à l’instance de recours
de l’EUIPO (chambres de recours). Enfin, en ce qui concerne le rôle de l’autorité compétente dans
le système de Lisbonne, l’EUIPO dispose actuellement de la même capacité dans le cadre de deux
autres systèmes d’enregistrement internationaux gérés par l’OMPI et peut donc également
s’appuyer sur ces connaissances institutionnelles;
2.4.B parce que cette sous-option établirait un système de contrôle qui serait adapté au marché des
5
IG pour les produits artisanaux et industriels, qui est très diversifié et de petite taille.
L’autodéclaration peut être considérée comme une option abordable pour les microentreprises et
les artisans indépendants. Elle serait couplée à un système de contrôles aléatoires d’office par les
autorités publiques et à des amendes élevées en cas de non-respect, afin de dissuader les
producteurs de commettre d’éventuelles fraudes. L’application de la législation serait renforcée,
d’une part, par l’extension des contrôles aux produits artisanaux et industriels couverts par une IG
et se trouvant «en transit» et, d’autre part, par la mise en place d’un système d’alerte pour lutter
contre les enregistrements abusifs de noms de domaine concernant des IG relatives à des produits
artisanaux et industriels. Les obligations de déclaration des autorités nationales envers la
Commission seraient proportionnées;
2.5.A parce qu’en raison de l’hétérogénéité actuelle de l’approche réglementaire en matière de
protection des produits artisanaux et industriels associés à une origine géographique, une
coexistence impliquerait l’harmonisation de législations nationales très divergentes dans les États
membres. Une harmonisation pourrait créer une charge réglementaire et administrative
disproportionnée et nécessiter des investissements continus pour maintenir la convergence entre
les systèmes de protection nationaux. Le remplacement des indications géographiques nationales
par le cadre de l’UE présente l’avantage d’établir un cadre réglementaire unique dans l’ensemble
du marché intérieur, de créer une sécurité juridique et d’engendrer des coûts prévisibles et
relativement faibles pour les producteurs. En outre, un cadre de l’UE permettrait de développer les
indications géographiques en proposant une approche plus uniforme.
Qui soutient quelle option?
Les producteurs de produits artisanaux et industriels de produits couverts par une IG, le Parlement
européen, le Comité européen des régions, le Comité économique et social européen, neuf États
membres (majorité qualifiée) et le monde universitaire soutiennent fermement la mise en place
d’un système sui generis d’IG dans le cadre de l’option 2, y compris la combinaison privilégiée de
sous-options.
Quatre États membres soutiennent l’option de base consistant à maintenir le statu quo et estiment
que la protection des marques offre des moyens appropriés.
C. Incidence de l’option privilégiée
Quels sont les avantages de l’option privilégiée (ou, à défaut, des options principales)?
Pour les producteurs: tous les producteurs de l’UE peuvent obtenir une protection des IG au
niveau de l’UE pour les produits artisanaux et industriels. Cette protection encourage la
coopération des producteurs, renforce l’approvisionnement local, crée des marchés de niche et
encourage la coopération des producteurs avec les autorités locales. Comme dans le système des
IG pour les produits agricoles, les producteurs peuvent faire la publicité de l’IG protégée au moyen
d’un logo sur l’étiquetage du produit. Au niveau international, l’option privilégiée permet aux
producteurs de l’UE de demander une protection internationale pour leurs produits artisanaux et
industriels au titre d’autres parties à l’acte de Genève et permet aux pays tiers ou organisations
parties à l’acte de Genève d’obtenir la protection des IG pour leurs produits artisanaux et
industriels sur l’ensemble du territoire de l’UE. Cette option permet également d’accroître la
protection des producteurs de produits artisanaux et industriels de l’UE sur des marchés tiers tels
que la Chine, la Russie ou l’Inde grâce aux dispositions strictes en matière d’IG dans les accords
commerciaux bilatéraux conclus par l’UE.
Pour les consommateurs: les consommateurs, qui sont souvent disposés à payer un supplément
de prix pour les produits protégés par une indication géographique, sont mieux informés.
Pour le grand public: l’option privilégiée protège les produits associés à une zone géographique
dans l’intérêt du grand public, en tirant le meilleur parti de l’expertise et du patrimoine locaux et
en stimulant des activités telles que le tourisme, en particulier dans les régions rurales ou les
6
régions moins développées (aspect très pertinent, en particulier, après la pandémie de COVID-19).
Pour l’UE en tant qu’acteur politique mondial: l’option privilégiée contribue en outre à
défendre le rôle moteur de l’UE sur la scène internationale dans la promotion du système sui
generis d’IG et du niveau de protection le plus élevé possible pour tous les produits bénéficiant
d’une IG.
Quels sont les coûts de l’option privilégiée (le cas échéant, sinon des options principales)?
Un organe de l’UE devra gérer l’activité principale du système d’enregistrement des IG pour les
produits artisanaux et industriels et acquérir l’expérience opérationnelle et les compétences
spécialisées qui font actuellement défaut dans ce domaine.
Les États membres devront également créer un cadre. Même si l’expérience montre que, dans le
domaine agricole, les coûts représentés peuvent être limités, un système de contrôle et
d’application entièrement de type privé-public est par définition moins coûteux pour les pouvoirs
publics. Enfin, la possibilité pour les producteurs de déclarer eux-mêmes la conformité au fil du
temps, par exemple une fois que le titre d’IG est accordé, peut également réduire les coûts.
Une estimation des coûts annuels en euros pour une IG est présentée ci-dessous:
Action Groupement
de
producteurs
Autorités Total
Niveau
national
UE
Enregistrement* 15 000 7 500 17 000 39 500
Vérification/contrôle* 5 700 100 0 5 800
Application et gestion** 3 000 3 900 0 6 900
Total 23 700 11 500 17 000 52 200
* coût ponctuel; ** coût récurrent
Source: Propres calculs effectués sur la base de VVA & AND International (2021)
Quelle sera l’incidence sur les entreprises, les PME et les microentreprises?
Voir les avantages pour les producteurs décrits ci-dessus.
Y aura-t-il une incidence notable sur les budgets nationaux et les administrations nationales?
Les autorités des États membres (offices nationaux de la PI ou autres services) seront confrontées à
des coûts de mise en œuvre proportionnels du fait de la mise en place d’une infrastructure
administrative pour prendre en charge la phase nationale de la procédure d’enregistrement.
Actuellement, ce nombre est estimé à 1 ETP ou deux examinateurs à temps partiel.
Y aura-t-il d’autres incidences notables?
Aucune autre incidence notable n’est attendue.
D. Suivi
Quand la législation sera-t-elle réexaminée?
Après l’entrée en vigueur de l’option privilégiée, la Commission surveillera sa mise en œuvre en
vue d’en évaluer l’efficacité. L’initiative pourrait être considérée comme couronnée de succès si
elle est attrayante et utilisée par les communautés locales; elle améliore la situation des
producteurs de produits protégés par une IG et génère des retombées locales en contribuant à
l’augmentation globale de la richesse, à l’amélioration de l’emploi, en particulier des femmes, et à
la situation démographique, ainsi qu’au développement d’un tourisme durable.


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 13.4.2022
SWD(2022) 116 final
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
RESUMÉ AF RAPPORTEN OM KONSEKVENSANALYSEN
om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter
Ledsagedokument til
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter og om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 og (EU)
2019/1753 og Rådets afgørelse (EU) 2019/1754
{COM(2022) 174 final} - {SEC(2022) 193 final} - {SWD(2022) 114 final} -
{SWD(2022) 115 final}
Offentligt
KOM (2022) 0174 - SWD-dokument
Europaudvalget 2022
1
Resumé
Konsekvensanalyse af forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af
geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter
A. Behov for handling
Hvorfor? Hvad er problemstillingen?
På EU-plan er der indført en særlig beskyttelse eller sui generis-beskyttelse af geografiske
betegnelser for vin, spiritus, aromatiserede vine samt landbrugsprodukter og fødevarer. På
nuværende tidspunkt findes der imidlertid ingen harmoniseret eller ensartet beskyttelse af
geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter på EU-plan. 16 EU-medlemsstater
har indført nationale sui generis-ordninger til beskyttelse af geografiske betegnelser, der omfatter
håndværks- og industriprodukter. Disse ordninger er forskellige med hensyn til beskyttelse,
forvaltning og gebyrer og yder ikke producenterne beskyttelse uden for det nationale område.
Andre medlemsstater har ikke indført nogen ordning til beskyttelse af geografiske betegnelser for
håndværks- og industriprodukter på nationalt plan og foreskriver anvendelse af
forbrugerbeskyttelseslovgivning eller varemærker. Når producenter af håndværks- og
industriprodukter søger beskyttelse i hele Unionen, kan de kun gøre dette særskilt i hver
medlemsstat i det omfang, der findes beskyttelsesmuligheder på nationalt plan. Denne situation
kan være en hæmsko for investeringer i traditionelle håndværk i Unionen og øger samtidig
omkostningerne og retsusikkerheden for producenterne.
Manglen på beskyttelse på EU-plan for håndværks- og industriprodukter er dog ikke kun et internt
anliggende. I november 2019 tiltrådte Unionen Genèveaftalen under Lissabonaftalen om
oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser - en traktat, der forvaltes af
Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret. Genèveaftalen giver mulighed for at opnå
beskyttelse af geografiske betegnelser, uanset arten af de varer, de gælder for, herunder
håndværks- og industriprodukter. Selv om Unionen bør opfylde sine internationale forpligtelser i
henhold til Genèveaftalen og etablere en ordning til beskyttelse af håndværks- og industriprodukter
på EU-plan, er der stadig råderum til at gøre dette på den mest omkostningseffektive måde.
Kommissionen annoncerede i sin meddelelse af 25. november 2020 med titlen "Optimering af
EU's innovative potentiale — En handlingsplan for intellektuel ejendomsret til støtte for EU's
genopretning og modstandsdygtighed" (COM(2020) 760 final), at den ville overveje
gennemførligheden af et system til beskyttelse af geografiske betegnelser for
ikkelandbrugsprodukter på EU-plan.
Initiativet har navnlig til formål at løse to hovedproblemer. Det første problem vedrører
begrænsningerne i den internationale beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og
industriprodukter. Da der ikke findes nogen beskyttelse på EU-plan, kan Unionen ikke sikre
beskyttelse i tredjelande af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter med
oprindelse i Unionen gennem Lissabonaftalen/Genèveaftalen, da der ikke kan være nogen EU-
registrering til at begynde med. Unionen er også nødt til at afslå beskyttelse af geografiske
betegnelser for håndværks- og industriprodukter med oprindelse i tredjelande, da en sådan
beskyttelse ikke er mulig på EU-plan. Unionen kan heller ikke yde beskyttelse af geografiske
betegnelser for håndværks- og industriprodukter via bilaterale handelsaftaler ved at medtage
geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter på listen over geografiske
betegnelser, der skal beskyttes af sådanne aftaler. Det andet problem vedrører forspildte
muligheder for europæiske producenter af håndværks- og industriprodukter. På grund af et
komplekst landskab af tilgængelige beskyttelsesmuligheder i Unionen (EU-varemærke, EU-
kollektivmærke, national ret til geografiske betegnelser, hvor en sådan findes, nationalt
kollektivmærke og nationalt certificeringsmærke, hvor et sådant findes) er det vanskeligt for
2
producenterne at navigere, når det gælder om at opnå og håndhæve beskyttelse. Forskelle mellem
diverse beskyttelsesmuligheder fører til komplicerede og bekostelige måder at sikre beskyttelse på,
som er ubrugelige for en typisk klynge af små virksomheder, der fremstiller håndværks- og
industriprodukter. De mange forskellige nationale initiativer fører desuden til retsusikkerhed for
producenterne, kan vildlede forbrugerne, svække handelen inden for Unionen og bane vejen for
misbrug af geografiske betegnelser offline og online.
Hvilke resultater forventes der af initiativet?
Det overordnede mål med initiativet er at muliggøre en effektiv opfyldelse af EU's forpligtelser i
henhold til Genèveaftalen under Lissabonaftalen og at sikre producenter i Unionen størst mulig
udbytte af EU's tiltrædelse af Lissabonsystemet og bilaterale handelsaftaler. Initiativet har
endvidere til formål at skabe et velfungerende indre marked for håndværks- og industriprodukter,
der forbindes med et bestemt geografisk område, ved at indføre effektive og harmoniserede
lovgivningsmæssige rammer for beskyttelse af disse produkter.
De specifikke mål er fastsat med henblik på at vurdere, hvordan forpligtelserne i henhold til
Genèveaftalen kan opfyldes på den mest effektive måde. Det nye system bør navnlig føre til: i) et
ansøgervenligt og økonomisk overkommeligt registreringssystem, ii) et effektivt og økonomisk
overkommeligt kontrol- og håndhævelsessystem og iii) lave omkostninger for de offentlige
myndigheder.
Hvad er merværdien ved at handle på EU-plan?
Problemet med lovgivningsmæssig fragmentering vil blive løst effektivt på EU-plan. Et EU-
initiativ vil kunne give lige beskyttelsesvilkår i alle medlemsstater og dermed skabe retssikkerhed
og incitamenter til at investere i geografisk rodfæstede håndværks- og industriprodukter. De
mange forskellige nationale initiativer fører derimod til retsusikkerhed for producenter, der søger
beskyttelse, vildleder forbrugerne, hindrer samhandelen inden for Unionen og baner vejen for ulige
konkurrence i forbindelse med markedsføring af produkter af en særlig geografisk forankret
kvalitet.
En EU-dækkende tilgang vil også gøre det muligt for Unionen fuldt ud at udnytte de muligheder,
som det internationale system for oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser
(Lissabonsystemet) giver. De nationale beskyttelsessystemer kan ikke alene nå dette mål, da kun
de medlemsstater, der er parter i Lissabonaftalen, kan opretholde registreringer og indgive nye
ansøgninger inden for disse begrænsede rammer.
B. Løsninger
Hvilke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige løsninger er overvejet?
Foretrækkes en bestemt løsning frem for andre? Hvorfor?
 Basisscenarie — ingen ændring: De nuværende fragmenterede lovgivningsmæssige
rammer i Unionen og manglen på anerkendt beskyttelse på internationalt plan.
 Løsningsmodel 1 — Udvidelse af systemet til beskyttelse af geografiske betegnelser
for landbrugsprodukter til også at omfatte geografiske betegnelser for håndværks- og
industriprodukter: Med denne løsning vil et system til beskyttelse af geografiske
betegnelser for håndværks- og industriprodukter blive integreret i de eksisterende ordninger
til beskyttelse af geografiske betegnelser, der omfatter landbrugsprodukter og fødevarer. I
forbindelse med den foreslåede revision af ordningerne for geografiske betegnelser for
landbrugsprodukter vil medlemsstaterne fortsætte med en foreløbig gennemgang på
nationalt plan. På EU-plan vil revisionen af systemet for geografiske betegnelser give
Kommissionen beføjelse til at outsource gennemgangen af ansøgninger og indsigelser til et
kontor (sandsynligvis EUIPO). Med denne løsning vil den igangværende revision i
landbrugsfødevaresektoren føre til en harmonisering af det nuværende overvågnings- og
håndhævelsessystem og udvide det til også at omfatte geografiske betegnelser for
håndværks- og industriprodukter.
3
 Løsningsmodel 2 — Selvstændig EU-forordning, hvorved der indføres sui generis-
beskyttelse af geografiske betegnelser: Denne løsning består i at vedtage en EU-
forordning om indførelse af en sui generis-ordning til beskyttelse af geografiske
betegnelser for håndværks- og industriprodukter. Den vil bygge videre på den eksisterende
ordning for geografiske betegnelser for landbrugsprodukter, som dog i højere grad end
løsningsmodel 1 vil være tilpasset til håndværks- og industriprodukter. Geografiske
betegnelser for håndværks- og industriprodukter vil blive beskyttet af en EU-titel i alle EU-
medlemsstater. Med denne løsning vil følgende delløsninger være mulige:
 2.1. Tilknytning til et bestemt område: 2.1.A. BOB: Ved BOB-beskyttelse er
produktets kvalitet eller kendetegn hovedsagelig eller fuldstændig knyttet til det
bestemte geografiske miljø på oprindelsesstedet, og alle faser af produktionen,
forarbejdningen eller tilvirkningen skal finde sted i det afgrænsede geografiske
område.
2.1.B. BGB: Ved BGB-beskyttelse kan håndværks- eller industriproduktets særlige
egenskaber, omdømme eller andre kendetegn hovedsagelig tilskrives dets geografiske
oprindelse, og mindst én fase af produktionen, forarbejdningen eller tilvirkningen
finder sted i det afgrænsede geografiske område.
 2.2. Inddragelse af nationale myndigheder i registreringsproceduren: 2.2.A. Et
to-fasesystem: Den første fase vil være på medlemsstatsniveau, hvor de nationale
eller lokale myndigheder vil spille en indledende undersøgelsesrolle i forbindelse
med lokale producenters aftalte produktspecifikationer og ansøgninger om
geografiske betegnelser. Den anden fase vil være på EU-niveau, hvor en EU-enhed
træffer afgørelse om registrering, og hvor der ikke opkræves gebyrer. 2.2.B. Et én-
fasesystem: De nationale myndigheder deltager ikke i behandlingen og registreringen,
og lokale producenter ansøger direkte på EU-plan om at få deres geografiske
betegnelser registreret.
 2.3. EU-enhed med ansvar for registrering på EU-plan og internationalt plan:
2.3.A. Europa-Kommissionen vil være ansvarlig for registreringsfasen på EU-plan og
vil samtidig fungere som kompetent myndighed i henhold til Genèveaftalen under
WIPO's Lissabonaftale. 2.3.B. Det specialiserede kontor for intellektuel ejendomsret,
EUIPO, vil være ansvarligt for registreringsfasen på EU-plan og vil samtidig fungere
som kompetent myndighed i henhold til Genèveaftalen.
 2.4. Kontrol og håndhævelse: 2.4.A. Gengivelse af kontrol- og
håndhævelsesmodellen i ordningerne for geografiske betegnelser for
landbrugsprodukter (se løsningsmodel 1). 2.4.B. Strømlinet kontrol med en robust
håndhævelsesmodel: med denne delløsning vil der blive givet mulighed for indførelse
af selvcertificering, stikprøvebaserede inspektioner, der udføres af nationale
myndigheder (eller certificeringsorganer med delegerede opgaver), kombineret med
et afskrækkende bødesystem, strømlining af de nationale myndigheders
rapporteringsforpligtelser og indførelse af en håndhævelsesordning som den under
det nuværende reviderede system for geografiske betegnelser for landbrugsprodukter,
med et varslingssystem for domænenavne med henblik på at bekæmpe online-
misbrug af geografiske betegnelser.
 2.5 Sameksistens mellem EU-titler og -ordninger og nationale titler og
ordninger: 2.5.A. Geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter vil
blive beskyttet af en EU-titel, der erstatter de eksisterende nationale ordninger for
geografiske betegnelser og absorberer de nationale titler for geografiske betegnelser.
2.5.B. Der vil blive indført en EU-titel for geografiske betegnelser for håndværks- og
industriprodukter, samtidig med at et parallelt system for nationale ansøgninger om
geografiske betegnelser vil blive opretholdt.
 Løsningsmodel 3 — Varemærkereform: Denne løsning består i at gennemføre en reform
af EU-varemærkesystemet, navnlig EU-varemærkeforordningen, således at producenter af
4
håndværks- og industriprodukter kan få mulighed for at ansøge om registrering på EU-plan
af en betegnelse, der garanterer en bestemt produktkvalitet, der er knyttet til et geografisk
område. Denne løsning kunne baseres på en reform af enten EU-kollektivmærket eller EU-
certificeringsmærket. Med hensyn til EU-certificering vil løsningsmodel 3 kræve, at det
nuværende forbud mod certificering af geografisk oprindelse ophæves. Med hensyn til EU-
kollektivmærket vil løsningsmodel 3 kræve, at der indføres en funktion, der består i at
certificere sammenhængen mellem "egenskaber-geografisk oprindelse" og
kollektivmærket. Desuden vil både EU-kollektivmærket og EU-certificeringsmærket skulle
tilpasses for at opfylde kravene i Genèveaftalens bestemmelser vedrørende beskyttelsens
omfang.
Løsninger, der blev forkastet på et tidligt tidspunkt:
 Henstilling: Denne løsning består i at vedtage en henstilling på EU-plan, der tilskynder
medlemsstaterne til at indføre nationale beskyttelsessystemer med henblik på at certificere
sammenhængen mellem specifikke produktegenskaber og håndværks- og
industriprodukters oprindelse.
 Indbyrdes tilnærmelse af de nationale lovgivninger: Denne løsning består i at vedtage et
EU-direktiv med henblik på indbyrdes tilnærmelse af de nationale lovgivninger om
beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter. Med et direktiv
vil Unionen indføre forpligtelser til at nå specifikke mål for beskyttelsen af geografiske
betegnelser, f.eks. med hensyn til beskyttelsens varighed og omfang, tilknytningen til et
bestemt område og proceduremæssige aspekter. Producenterne vil kunne opnå nationale
titler for geografiske betegnelser, der er registreret på nationalt plan. Der vil ikke blive
oprettet en EU-titel for geografiske betegnelser.
Den foretrukne løsning er løsningsmodel 2: Selvstændig EU-forordning. Den pakke af
løsningsmodeller, der generelt foretrækkes, er en kombination af delløsning 2.1.B, 2.2.A, 2.3.B,
2.4.B og 2.5.A.
2.1.B, fordi tilknytningen til et bestemt geografisk område for så vidt angår håndværks- og
industriprodukter hovedsagelig er baseret på produktets historie og særlig traditionel knowhow og
særlige traditionelle produktionsmetoder og ikke så meget på tilknytningen til elementer i det
geografiske miljø såsom jordbunds- eller vejrforhold. De fleste håndværks- og industriprodukter
ville således ikke være berettiget til beskyttelse på grundlag af sidstnævnte tilknytning i form af en
BOB. En BGB-ordning passer derfor bedre til kendetegnene ved håndværks- og industriprodukter
med geografiske betegnelser.
2.2.A, fordi inddragelsen af de nationale myndigheder i første fase vil gøre det muligt at basere sig
på den lokale og regionale ekspertise, der er nødvendig for at vurdere produktspecifikationer. Det
vil også være lettere for lokale mikro- og håndværksproducenter at kommunikere på deres eget
sprog, interagere med en forvaltning, som de kender, og modtage enhver anden nødvendig
vejledning og støtte.
2.3.B, fordi EUIPO er EU's specialiserede kontor for intellektuel ejendomsret og har dokumenteret
erfaring med at håndtere registrering af andre intellektuelle ejendomsrettigheder på EU-plan.
EUIPO råder over avancerede IT-værktøjer, der kan udvides til også at understøtte den nye
rettighed vedrørende geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter. EUIPO kan
også trække på sin etablerede ekspertise og sit netværk i samarbejdet med medlemsstaternes
kontorer for intellektuel ejendomsret. Der vil kunne opnås yderligere effektivitetsgevinster ved
hjælp af EUIPO's klageinstans (appelkamre). Hvad endelig angår den kompetente myndigheds
rolle i Lissabonsystemet, har EUIPO i øjeblikket den samme kapacitet med hensyn til to andre
internationale registreringssystemer, der forvaltes af WIPO, og kan også basere sig på en sådan
institutionel viden.
2.4.B, fordi der vil blive indført et kontrolsystem, der vil være tilpasset markedet for geografiske
5
betegnelser for håndværks- og industriprodukter, som er meget forskelligartet og lille.
Egenerklæring kan ses som en økonomisk overkommelig mulighed for mikrovirksomheder og
selvstændige håndværkere. Egenerklæring ville blive koblet sammen med et system med
stikprøvekontrol på eget initiativ ved de offentlige myndigheder og høje bøder for manglende
overensstemmelse, der har til formål at afskrække producenterne fra at udvise svig. Håndhævelsen
vil blive styrket, for det første ved at udvide kontrollen med geografiske betegnelser for
håndværks- og industriprodukter, der er "i transit", og for det andet ved at indføre et
varslingssystem til bekæmpelse af misbrug af registreringer af domænenavne for geografiske
betegnelser for håndværks- og industriprodukter. De nationale myndigheders
rapporteringsforpligtelser over for Kommissionen vil stå i et rimeligt forhold til målet.
2.5.A, fordi sameksistensen på grund af den nuværende uensartede lovgivningsmæssige tilgang til
beskyttelse af geografisk rodfæstede håndværks- og industriprodukter vil indebære harmonisering
af meget forskellige nationale lovgivninger i medlemsstaterne. Harmonisering kan medføre en
uforholdsmæssig stor lovgivningsmæssig og administrativ byrde og kræve fortsatte investeringer
for at opretholde konvergens mellem de nationale beskyttelsessystemer. Erstatningen af nationale
geografiske betegnelser med en EU-ramme har den fordel, at der etableres et enkelt regelsæt i hele
det indre marked, hvilket skaber retssikkerhed samt forudsigelige og relativt lave omkostninger for
producenterne. En EU-ramme vil desuden gøre det muligt at udvikle geografiske betegnelser ved
at skabe en mere ensartet tilgang.
Hvem støtter hvilken løsning?
Producenter af håndværks- og industriprodukter med geografiske betegnelser, Europa-Parlamentet,
Det Europæiske Regionsudvalg, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, ni
medlemsstater (kvalificeret flertal) og den akademiske verden støtter kraftigt oprettelsen af en sui
generis-ordning for geografiske betegnelser under løsningsmodel 2, herunder den foretrukne
kombination af delløsninger.
Fire medlemsstater støtter basisscenariet, dvs. at opretholde status quo, og finder, at
varemærkebeskyttelse er tilstrækkeligt.
C. Den foretrukne løsnings virkninger
Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes –
ellers fordelene ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
For producenterne: Alle EU-producenter kan opnå EU-dækkende beskyttelse af geografiske
betegnelser for håndværks- og industriprodukter. En sådan beskyttelse tilskynder producenterne til
at samarbejde, styrker den lokale forsyning, skaber nichemarkeder og tilskynder producenterne til
at samarbejde med de lokale myndigheder. Som i systemet med geografiske betegnelser for
landbrugsprodukter kan producenter reklamere for den beskyttede geografiske betegnelse ved
hjælp af et logo på produktmærkningen. På internationalt plan giver den foretrukne løsning EU-
producenter mulighed for at søge international beskyttelse af deres håndværks- og
industriprodukter, der er mulig i andre parter i Genèveaftalen, og giver tredjelande eller
organisationer, der er parter i Genèveaftalen, mulighed for at opnå beskyttelse af geografiske
betegnelser for deres håndværks- og industriprodukter på hele EU's område. Denne løsning giver
også mulighed for at øge beskyttelsen for EU-producenter af håndværks- og industriprodukter på
tredjelandsmarkeder såsom Kina, Rusland og Indien gennem robuste bestemmelser om
geografiske betegnelser i de bilaterale handelsaftaler, som EU indgår.
For forbrugerne: Forbrugerne, som ofte er villige til at betale ekstra for produkter, der er
beskyttet af en geografisk betegnelse, vil blive bedre informeret.
For offentligheden: Den foretrukne løsning beskytter geografisk rodfæstede produkter i den brede
offentligheds interesse, udnytter den lokale ekspertise og arv bedst muligt og fremmer aktiviteter
som turisme, navnlig i landdistrikter eller mindre udviklede regioner (meget relevant, navnlig i
6
kølvandet på covid-19).
For Unionen som global politisk aktør: Den foretrukne løsning bidrager yderligere til at forsvare
EU's førende rolle på den internationale scene med hensyn til at fremme sui generis-ordningen for
geografiske betegnelser og det højest mulige beskyttelsesniveau for alle produkter med
geografiske betegnelser.
Hvilke omkostninger er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes
– ellers omkostningerne ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
En EU-enhed vil skulle forvalte hovedaktiviteten i systemet til registrering af geografiske
betegnelser for håndværks- og industriprodukter og erhverve den operationelle erfaring og de
specialiserede færdigheder, som den i øjeblikket mangler på området.
Medlemsstaterne vil også skulle skabe en ramme. Selv om erfaringerne viser, at det kan være en
let byrde på landbrugsområdet, er et fuldstændigt privat-offentligt kontrol- og håndhævelsessystem
pr. definition en billigere løsning for de offentlige myndigheder. Endelig kan den omstændighed,
at producenterne ville få mulighed for over tid selv at erklære, at deres produkter overholder
kravene, f.eks. når titlen for en geografisk betegnelse tildeles, også sænke omkostningerne.
Nedenfor vises et skøn over de årlige omkostninger i euro for én geografisk betegnelse:
Handling Producentsammenslutning Myndigheder I alt
Nationale
myndigheder
EU-
myndigheder
Registrering* 15 000 7 500 17 000 39 500
Verifikation/kontrol* 5 700 100 0 5 800
Håndhævelse og
forvaltning**
3 000 3 900 0 6 900
I alt 23 700 11 500 17 000 52 200
* engangsomkostninger, ** tilbagevendende omkostninger
Kilde: egne beregninger baseret på oplysninger fra VVA & AND International (2021).
Hvordan påvirker den foretrukne løsning virksomhederne, herunder de små og mellemstore
virksomheder og mikrovirksomhederne?
Se fordelene for producenterne ovenfor.
Vil den foretrukne løsning få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og
myndigheder?
Der vil være forholdsmæssige gennemførelsesomkostninger for medlemsstaternes myndigheder
(nationale kontorer for intellektuel ejendomsret eller andre afdelinger) som følge af etableringen af
en administrativ infrastruktur, der er ansvarlig for den nationale fase i registreringsproceduren. I
øjeblikket anslås dette til én fuldtidsækvivalent eller ansættelse af to sagsbehandlere på deltid.
Vil den foretrukne løsning få andre væsentlige virkninger?
Der forventes ingen andre væsentlige virkninger.
D. Opfølgning
Hvornår vil foranstaltningen blive taget op til fornyet overvejelse?
Efter den foretrukne løsnings ikrafttræden overvåger Kommissionen dens gennemførelse med
henblik på at vurdere dens effektivitet. Initiativet kan betragtes som vellykket, hvis det tiltrækker
og anvendes af lokalsamfundene, forbedrer situationen for producenter af produkter, der er
beskyttet af en geografisk betegnelse, og skaber lokale afsmittende virkninger ved at bidrage til en
samlet stigning i velstanden, til forbedring af beskæftigelsen, navnlig for kvinder, og af
demografiske forhold samt til udviklingen af bæredygtig turisme.