B 194 - svar på spm. 3 om en forklaring af »offensiv magtanvendelse« og eksempler på situationer, hvor en sådan kan komme på tale, fra forsvarsministeren og udenrigsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse af FOU B194 spørgsmål 3.docx

https://www.ft.dk/samling/20211/beslutningsforslag/b194/spm/3/svar/1873944/2559110.pdf

Side 1 af 2
Dato: 13. april 2022
Enhed: TIDN
Sagsnr.: 2022/003156
Dok.nr.: 378212
Bilag: Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: fmn@fmn.dk
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvarsudvalg har den 11. april 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 3, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 3:
Vil ministeren nærmere forklare begrebet »offensiv magtanvendelse«,
samt generelt beskrive eksempler på situationer, hvor en sådan kan
komme på tale?
Svar:
Beslutningsforslaget indebærer, at de danske militære bidrag vil have
adgang til, inden for operationsområdet, at anvende magt i selvforsvar
og i forsvar af allieredes styrker og territorium, samt at der – under
særlige omstændigheder, der er nærmere beskrevet i NATOs forsvars-
planer og magtanvendelsesdirektiver – er mulighed for magtanvendel-
se til at gennemføre de af NATO pålagte opgaver, hvilket bl.a. kan in-
debære offensiv magtanvendelse.
Konkret vil det betyde, at danske soldater i helt særlige tilfælde via
NATOs militære myndigheder kan blive autoriseret til at anvende magt
i andre tilfælde end i selvforsvarssituationer, det vil sige, hvor der ikke
er et umiddelbart forestående eller påbegyndt angreb rettet mod den
danske soldat. Der vil altså være mulighed for at anvende nødvendig
og proportionel magt mod lovlige militære mål – selvsagt inden for de
rammer og kriterier, der i øvrigt er fastsat i NATOs forsvarsplaner og
magtanvendelsesdirektiver.
En sådan autorisation vil være som led i NATOs kollektive forsvar, og
offensiv magtanvendelse vil således fortsat skulle udøves i forsvars- og
afskrækkelsesøjemed og i overensstemmelse med NATOs overordnede
forsvarsplaner. Af samme årsag vil adgangen alene komme på tale un-
der visse særlige omstændigheder, der er nærmere beskrevet i NATOs
forsvarsplaner og magtanvendelsesdirektiver. Beslutningsforslaget
rummer således ikke mulighed for at danske soldater kan initiere en
angrebskrig.
NATOs magtanvendelsesdirektiver er højt klassificerede, og det er der-
for ikke muligt at beskrive konkrete eksempler på situationer, hvor
Offentligt
B 194 - endeligt svar på spørgsmål 3
Forsvarsudvalget 2021-22
Sagsnr.: 2022/003156
Dok.nr.: 378212
Side 2 af 2
offensiv magtanvendelse kan komme på tale. Der henvises i øvrigt til
besvarelsen af spørgsmål 2.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov