Henvendelse af 10/4-22 vedrørende gratis passage over Storebæltsbroen, fra Bent Thodsen, Hanstholm

Rapport: Milliardgevinst ved at fjerne
brugerbetaling på Storbæltsbroen
Der er samfundsøkonomisk fornuft i enten at sænke eller helt fjerne broafgiften på Storebælt,
konkluderer ny rapport. FDM opfordrer til at sænke priserne.
Mads Bregenov-Pedersen
Torsdag d. 26. marts 2015
Selvom gælden stadig er milliardstor på den 18 km lange Storebæltsbro, kan broafgiften med fordel
for samfundet blive fjernet i morgen.
Det konkluderer en ny rapport, som konsulentvirksomheden Grontmij har lavet for Fynske Erhverv.
Offentligt
B 189 - Bilag 3
Transportudvalget 2021-22
I rapporten har man regnet på, hvad det samfundsøkonomisk vil betyde, hvis man sænkede
taksterne på Storebælt eller helt fjernede dem. I alle tilfælde er konklusionen, at uanset hvor meget
man reducerer prisen på Storebæltsbroen, vil der være en større eller mindre samfundsøkonomisk
gevinst at hente.
LÆS OGSÅ: Storebæltsbroen er guld værd
Milliardgevinst at hente
Afskaffer man for eksempel broafgiften helt i år, vil samfundsøkonomien frem til 2049, hvor broen
ellers vil være betalt, blive forbedret med 31 milliarder kroner i forhold til dagens situation.
Gevinsten er i virkeligheden væsentligt større, da det er forudsat, at skatten hæves for at
kompensere for tabet i statskassen. Det har i sig selv nogle negative effekter, som kan undgås ved at
gøre afgiftslettelsen ufinansieret.
Vælger man i stedet at sænke taksterne med 25 procent frem til 2029, hvorefter den helt afskaffes,
vil det frem til 2049 forbedre samfundsøkonomien med 16 milliarder kroner i forhold til dagens
situation, viser beregningerne.
En entydig god forretning
”Den samfundsøkonomiske analyse viser isoleret set, at det er en entydig god forretning for
Danmark at reducere og/eller fjerne afgifterne på Storebæltsbroen. (…) Som tommelfingerregel er
64 procent af biltrafikken over Storebælt pendlere. Mobiliteten på arbejdsmarkedet vil stige
mærkbart. Det vil samtidig gavne samhandlen for erhvervslivet på tværs af Storebælt. Samlet set vil
tabet af afgifter for staten blive mere end opvejet af de eksisterende og nye trafikanters gevinster i
form af, at det bliver billigere eller gratis at køre over Storebæltsbroen,” udtaler analysechef i
Grontmij Brian Gardner Mogensen i forbindelse med rapporten.
At Storebælt har vist sig at være guld værd, blev sidst år slået fast i en analyse fra Incentive på
foranledning af Transportministeriet. Den viste, at broen over en 50-årig periode fra åbningen i
1998 til 2048 vil give det danske samfund en værdi på 379 milliarder kroner svarende til et
samfundsøkonomisk afkast på 14 procent om året.
FDM: Sænk priserne
Hos FDM kommer rapportens beregninger ikke som den store overraskelse.
”Tværtimod ser gevinsten ved at fjerne brugerbetalingen ud til at være konservativt sat i lyset af de
tidligere beregninger. Af samme grund har
FDM foreslået, at man sænker priserne på Storebælt for på den måde at få en bedre udnyttelse af
broen til gavn for både borgerne og samfundsøkonomien,” siger adm. direktør i FDM, Thomas
Møller Thomsen, og tilføjer:
”Skal man være lidt bagklog, viser beregningerne, at Storebæltsbroen aldrig burde have været
brugerfinansieret, men i stedet skatteyderfinansieret. Det ville have gavnet os alle, uanset hvor
meget vi bruger broen i dag. Det er værd at tænke over fremadrettet.”


Til Folketinget
Transportudvalget
Christiansborg
1240 København K
Jeg er hovedstiller af borgerforslag FT-09897 om at Storebæltsbroen skal være gratis at
køre over, som Transportudvalget nu har fremsat som lovforslag B 189.
Jeg ønsker at Transportudvalget stiller et spørgsmål til Transportminister Trine Bramsen i
Folketingssalen eller stiller et spørgsmål til ministeren på baggrund af at Transportudvalget
nu har fremsendt lovforslag om at gøre brugen af Storebæltsbroen gratis.
Jeg skal høre om Ministeren er bekendt med den analyse udarbejdet af
konsulentvirksomheden Grontmij, som har udarbejdet den for Fynske Erhverv.
Jeg sender linket til rapporten her:
https://fdm.dk/node/5190?fbclid=IwAR2TkDlxqFKZmehCeXPw9t-_5aQlR-
nFgcjJpErxlD6SRpPP9vO6fXfDNfQ
ligesom rapporten også er vedhæftet som PDF fil.
Rapporten slår fast, at den samfundsmæssige gevinst for Danmark og den danske
statskasse ved en afskaffelse af brotaksten, og gøre brugen af Storebæltsbroen gratis, vil
betyde et merprovenuer og et overskud i statskassen i 2049 på 31 milliarder kroner.
Afskaffer man for eksempel broafgiften helt i år, vil samfundsøkonomien frem til 2049, hvor
broen ellers vil være betalt, blive forbedret med 31 milliarder kroner i forhold til dagens
situation.
Gevinsten er i virkeligheden væsentligt større, da det er forudsat, at skatten hæves for at
kompensere for tabet i statskassen. Det har i sig selv nogle negative effekter, som kan
undgås ved at gøre afgiftslettelsen U finansieret.
Vælger man i stedet at sænke taksterne med 25 procent frem til 2029, hvorefter den helt
afskaffes, vil det frem til 2049 forbedre samfundsøkonomien med 16 milliarder kroner i
forhold til dagens situation, viser beregningerne
Grunden til at det giver større indtægter for Statskassen ved at fjerne billet afgiften på
brugen af Storebæltsbroen er, at det vil betyde en større mobilitet og omsætning i
samfundet, som vil betyde større varesalg, flere vil anskaffe sig en ny, moderne og mere
miljøvenlig bil hvor der jo kommer en afgift på 150 % i Statskassen af købet,.
Momsindtægterne stiger betydeligt idet der jo både er moms på køb af ny bil, køb af
benzin eller strøm til elbiler, moms og skatter af værkstedsbesøg og vedligehold af bilerne,
øget antal turister i Danmark.
Offentligt
B 189 - Bilag 3
Transportudvalget 2021-22
Spørgsmål 1.
På den baggrund vil jeg anmodede Transportministeren om at svare på, hvor Ministeren
vil finde en anden alternativ indtægt som kompensation for det mistede provenu til
Statskassen på 31 milliarder kroner, såfremt man vælger ikke at gøre Storebæltsbroen
gratis, og dermed ikke får merindtægten på 31 milliarder kroner.
Spørgsmål 2.
Spørgsmål no. 2 til Transportministeren, om det tabte provenu indtægt vil betyde at der vil
være infrastruktur og vejprojekter som derfor ikke kan gennemføres, specielt om den
stærkt trafikerede vej no. 26 fra Hanstholm over Thisted og Mors til Viborg, dermed ikke
bliver udbygget til en motorvej eller en motortrafikvej eller en 2-1 hovedvej.
Konklusionen på rapporten er jo, at Staten får størst indtægt ved at gøre anlæg af broer
betalt af Statskassen og benyttelsen uden broafgift. Set i dette perspektiv, skal at anlæg af
en Kattegat bro betales af Statskassen og brugen af Kattegatbroen skal være gratis,
således det samlede Danmark får størst udvikling og provenu af en sådan bro. Det må
antages at der er denne betragtning der har betyder at samtlige andre anlæg af broer i
Danmark, det være sig Lillebæltsbroen, Vejlefjordbroen, Storstrømsbroen, Farøbroen,
Aalborg tunnelen og de øvrige ca. 75 broer der er i Danmark, er sket ved at Statskassen
har afholdt anlægsudgiften.
--
Med venlig hilsen
Bent Thodsen
Hanstholm Camping
Hamborgvej 95, 7730 Hanstholm
97965198
Stiller af borgerforslag FT-09897