Høringssvar og høringsnotat, fra finansministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Høringssvar

https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l165/bilag/2/2557709.pdf

Indkomne høringssvar 3. marts 2022
Center for
Tværgående
Produktstyring
/LUIFO
J.nr. 2021-6541
Høringssvar fra høringen vedrørende Lovforslag om kompensationsordningen
ved svindel med NemKonto.
Offentligt
L 165 - Bilag 2
Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
Indholdsfortegnelse Side
ATP ............................................................................................................... 3 - 5
Finans Danmark ...................................................................................... 6 – 10
Finans & Leasing .......................................................................................11- 13
Datatilsynet ...................................................................................................... 14
Rigsrevisionen .................................................................................................. 15
Justitsministeriet .............................................................................................. 15
Rigspolitiet ........................................................................................................ 15
Uddannelses og Forskningsministeriet ........................................................ 15
Rigsombuddet .................................................................................................. 15
Miljøministeriet ................................................................................................ 16
Kirkeministeriet ............................................................................................... 16
Forsvarsministeriet .......................................................................................... 16
Dansk Arbejdsgiverforening .......................................................................... 16
Finanstilsynet ................................................................................................... 16
Erhvervsministeriet ......................................................................................... 16
KL ..................................................................................................................... 17
Grønlands Selvstyre ........................................................................................ 18
ATP
Kongens Vænge 8,
3400 Hillerød
Tlf.: 70 11 12 13
Fax: 48 20 48 02
www.atp.dk
CVR-nr.: 43405810
Telefontid:
Mandag - Torsdag: 8.00-16.00
Fredag: 8.00-15.30
1
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1017 København K
Sendt pr. mail til kompensationsordning@digst.dk
23. februar 2022
Ref.nr.: FLS-01-01-
000313566
Oplys venligst ved
henvendelse
Høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om
ændring af lov om offentlige betalinger m.v. (Mulighed for
kompensations ved svindel med NemKonto)
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) har den 28. januar 2022 modtaget forslag til
lov om ændring af lov om offentlige betalinger m.v.
ATP har ikke nogen bemærkninger til lovforslaget, idet ATP lægger til grund, at ATP og
de af ATP administrerede ordninger, som fx Lønmodtagernes Garantifond,
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og FerieKonto, ikke kan anses for en privat
udbetaler, og dermed ikke vil være omfattet af den foreslåede § 5 c i loven, hvorefter
der gives finansministeren mulighed for at fastsætte regler om, at private udbetalere
skal betale et gebyr til dækning af udgifter ved kompensationsordningen.
Venlig hilsen
Lisaf Qurashi
Legal Counsel, ATP
-- AKT 1362085 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar ] --
ATP
Kongens Vænge 8,
3400 Hillerød
Tlf .: 70 11 12 13
Fax: 48 20 48 02
w ww.atp.dk
CVR-nr.: 43405810
Telef ontid:
Mandag - Torsdag: 8.00-16.00
Fredag: 8.00-15.30
1
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1017 København K
Sendt pr. mail til kompensationsordning@digst.dk
23. f ebruar 2022
Ref .nr.: FLS-01-01-
000313566
Oplys venligst ved
henvendelse
Udbetaling Danmarks høringssvar til høring over udkast til
forslag til lov om ændring af lov om offentlige betalingermv.
(Mulighed for kompensations ved svindel med NemKonto)
Udbetaling Danmark har den 28. januar 2022 modtaget forslag til lov om ændring af lov
om offentlige betalinger mv.
Forslaget giver anledning til følgende bemærkninger:
1) Det fremgår ikke af lovbemærkningerne, om kompensationsbeløbet vil være
skattepligtigt eller ej. Hvis beløbet er skattepligtigt, vil det kunne påvirke de sociale
ydelser, som borgeren får udbetalt (fx pension eller boligstøtte), medmindre andet
fastsættes. Hvis kompensationsbeløbet er skattepligtigt, men ikke skal påvirke
beregningen og udbetalingen af sociale ydelser, skal Udbetaling Danmark
endvidere gøre opmærksom på, at kompensationen skal kunne identificeres
særskilt i e-Indkomst, så Udbetaling Danmark kan se bort fra
kompensationsbeløbet ved beregningen af den pågældende sociale ydelse.
2) Det fremgår af pkt. 2.3.2 i bemærkningerne til lovforslaget, at der skal foreligge
dokumentation for, at borgeren er berettiget til den pågældende udbetaling, som
uberettiget er udbetalt til en svindlet NemKonto. Hertil skal Udbetaling Danmark
bemærke, at fx boligstøtte udbetales som et foreløbigt beløb, og at den udbetalte
boligstøtte kan blive gjort til genstand for både månedlig genberegning på baggrund
af e-Indkomst, ligesom der årligt vil ske en endelig opgørelse af boligstøtten for det
forgangne år (efterregulering). Det er således ikke entydigt, at den udbetalte
boligstøtte, som er udbetalt til en svindlet NemKonto, er den boligstøtte, som
borgeren rent faktisk er berettiget til efter for eksempel en genberegning af
boligstøtten.
Udbetaling Danmark foreslår derfor, at det i bemærkningerne præciseres, at det er
det beløb, der faktisk er blevet udbetalt til borgerens NemKonto, der skal foreligge
dokumentation for og som skal kompenseres. Dette er for at undgå, at borgeren
lider et tab som følge af, at borgeren senere i forbindelse med efterregulering måtte
blive mødt med et krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt ydelse.
-- AKT 1362086 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar lovforslag svindel med NemKonto ] --
2
3) Det fremgår af lovforslaget, at kompensationsordningen som udgangspunkt vil have
tilbagevirkende kraft i 10 år før lovens ikrafttræden (den 1. august 2022). Hertil skal
Udbetaling Danmark bemærke, at det ikke kan afvises, at der kan forekomme
sager, som Udbetaling Danmark ikke vil kunne identificere så langt tilbage i tid. Det
kan fx være i tilfælde, hvor borgeren er frakendt den konkrete sociale ydelse.
Venlig hilsen
Zoheeb Iqbal
Udbetaling Danmark
Driftsjura
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk
Høringssvar
23. februar 2022
Dok: FIDA-1232191906-46227-v1
Kontakt Louise Fjord
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1017 København K
Sendt pr. mail til: kompensationsordning@digst.dk
Høringssvar til udkast til forslag til lov om
ændring af lov om offentlige betalinger
mv. (Mulighed for kompensation ved
svindel med NemKonto)
Finans Danmark takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til
forslag til lov om ændring af lov om offentlige betalinger mv.
Finans Danmark støtter som udgangspunkt, at der indføres kompensationsord-
ning for fysiske personer, der har været udsat for svindel med deres NemKonto,
herunder muligheden for, at ordningen gebyrfinansieres.
Vi mener dog samtidig, at kompensationsordningen bør suppleres af tiltag, som
understøtter forebyggelsen af svindel. NemKonto er en vigtig del af den danske
betalingsinfrastruktur og det er afgørende, at der er tillid til systemet. Udfordrin-
gerne med svindel består grundlæggende i, at det er for nemt at skifte Nem-
Konto. Vi har derfor en række konkrete forslag til forebyggelse af svindel, der er
relevante både for den eksisterende løsning og for Digitaliseringsstyrelsens igang-
værende arbejde med Ny NemKonto.
Vi foreslår, at der i lighed med de aktiveringsbreve, som sendes til borgere, når
der sker en ændring af NemKonto via en offentlig myndighed eller via en selvbe-
tjeningsløsning, også sendes et aktiveringsbrev til borgere, når ændringen er fore-
taget via et pengeinstitut. Dette skyldes, at forudsætningen angivet i lovbe-
mærkningernes afsnit 2.2.1 om, at pengeinstitutterne er forpligtet til at kontrollere
deres kunders identitet med yderligere midler udover NemID, ikke er korrekt. Det
følger af Finanstilsynets hvidvaskvejledning, at pengeinstitutter kan bruge NemID
som eneste kontrolkilde i tilfælde, hvor en risikovurdering af det konkrete kunde-
forhold fører til, at der kan gennemføres lempede kundekendskabsprocedurer,
og at der kan opnås tilstrækkeligt kendskab til kunden ved brug af NemID. Dette
betyder de facto, at de fleste (hvis ikke alle) lavrisikokunders identitet kan verifi-
ceres gennem NemID. Muligheden for at anvende elektronisk ID, som den ene-
-- AKT 1362084 -- BILAG 2 -- [ Finans Danmark høringssvar - lovforslag om kompensationsordning ved svindel med… --
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 2
Høringssvar
23. februar 2022
Dok. nr.:
FIDA-1232191906-46227-v1
ste kontrolkilde, forventes udvidet til også at gælde kunder med en normal risiko-
vurdering, når MitID er fuldt implementeret, hvilket vil betyde, at alle ikke-højrisiko-
kunders identitet vil kunne verificeres gennem MitID.
Vi foreslår herudover, at pengeinstitutterne modtager en notifikation, når en
konto anvises som NemKonto gennem en offentlig myndighed eller via en selv-
betjeningsløsning. Dette vil styrke mulighederne for, at pengeinstitutterne gen-
nem deres almindelige kundekendskabsprocedurer og –overvågning kan
hjælpe til at forebygge mod svindel, og samtidig vil det i almindelighed under-
støtte pengeinstitutternes procedurer og overvågning med relevant information
om kundeforholdet.
Ved at indføre ekstra kontrol i form af aktiveringsbreve og notifikationer kan vi
grundlæggende bibeholde det nuværende system samtidig med, at vi kan fore-
bygge svindel, og udnytte mulighederne ved brug af elektroniske ID-løsninger i
forbindelse med kundekendskabsprocedurer til glæde for kunderne, den finan-
sielle sektor og samfundet som sådan. Selvom de foreslåede tiltag kan påvirke
brugervenligheden og hastigheden af NemKonto ændringer, mener vi, at der er
tale om begrænsede konsekvenser – særligt set i lyset af den potentielle effekt i
forhold til at forebygge svindel og dermed også trækket på den foreslåede kom-
pensationsordning.
Vi mener dog også, at tiden er inde til overveje, om der ikke bør tages et opgør
med muligheden for, at man kan have en NemKonto i en anden persons navn
eller, at flere personer kan dele samme NemKonto. Muligheden skaber usikker-
hed om berettigelsen, og der er i dag med de gældende regler, blandt andet i
den finansielle lovgivning, intet behov for dette. Alle har krav på at have enten
en basal indlånskonto eller en basal betalingskonto, og fuldmagtsreglerne er til-
strækkelige til at sikre den fornødne fleksibilitet for de borgere, der har dette be-
hov. Tilsvarende mener vi, at der vil kunne findes løsninger, når der disponeres
gennem værger. Det skal selvfølgelig være muligt at have NemKonto tilknyttet
en fælleskonto. Udgangspunktet bør således være, at en NemKonto maksimalt
må kunne findes to gange i NemKonto-systemet, og hvis den findes to gange, så
kan det kun ske på en fællesejet konto. På den måde sikres der gennemsigtig-
hed i alle led i forhold til, hvem der betales til.
Afslutningsvist mener vi også, at det må være muligt at anvende og udnytte risi-
kodata fra systemet, som man i praksis også ser i andre digitale løsninger. Formå-
let er at identificere en risiko ved det login, der f.eks. sker ved ændring af en
NemKonto. Disse data kan indikere, at et login sker med risiko baseret på f.eks.
ændring af borgerens ”normale” IP-adresse og device, og ved anvendelsen af
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 3
Høringssvar
23. februar 2022
Dok. nr.:
FIDA-1232191906-46227-v1
disse data kan man hjælpe med at holde både NemKonto og NemID/MitID sik-
kert.
Nedenfor følger vores bemærkninger til de enkelte bestemmelser og elementer i
lovforslaget.
Henvisninger til NemID og MitID
Mange sager om svindel med NemKonto vil have en sammenhæng til misbrug af
NemID og på sigt MitID. Det er derfor vigtigt, at lovforslaget, når der refereres til
NemID (og MitID) anvender formuleringer, der er i overensstemmelse med gæl-
dende lovgivning og domspraksis herom, jf. også kommentarerne nedenfor i af-
snittet ’bemærkningerne til den foreslåede § 6, stk. 1, 2. pkt.’.
For at fremtidssikre lovforslaget bør der herudover konsekvent henvises til MitID,
når lovforslaget beskriver NemID. Det gør sig blandt andet gældende i bemærk-
ningerne til forslagets § 6 a, stk. 1, 3. pkt. Her beskrives oplysninger, der bør indgå i
uagtsomhedsvurderingen, og der er alene henvisninger til NemID.
Lovforslagets § 1, nr. 1
Der foreslås indsat en ny § 5 c, stk. 1, hvorefter der kan fastsættes regler om: ”pri-
vate udbetalere skal betale et gebyr ved anvendelse af det efter § 4 etablerede
kontoregister og i medfør heraf udviklede Nemkontosystem.” (vores fremhæv-
ning).
I forslaget til den nye § 5 c, stk. 2, anvendes i stedet betegnelsen ”private beta-
lere”. Finans Danmark mener, at der konsekvent bør henvises til ”private udbeta-
lere”, jf. også den gældende lovs § 5 a, stk. 2, der definerer disse.
Lovforslaget anvender både betegnelserne ”private udbetalere”, ”private beta-
lere”, ”private virksomheder” og ”private betalingsformidlere”. Finans Danmark
mener, at der generelt er behov for, at lovforslaget konsekvent anvender de kor-
rekte betegnelser for aktørerne i NemKonto-systemet, så der ikke opstår tvivl om,
hvilke forpligtelser de enkelte aktører har, herunder hvem der vil kunne blive på-
lagt at betale gebyr, jf. den foreslåede § 5 c, stk. 1 og 2.
Dette gør sig f.eks. gældende i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor der
i punkt 2.1.2. henvises til, at ”Gebyrordningen kan pålægges de private betalings-
formidlere, som anvender NemKonto-systemet” (vores fremhævning). Ligeledes
fremgår det, af de specielle bemærkninger til forslagets § 5 c, stk. 1, at ”Tilslutning
til NemKonto-systemet er en frivillig service, som betalingsformidlerne kan anvende
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 4
Høringssvar
23. februar 2022
Dok. nr.:
FIDA-1232191906-46227-v1
efter eget ønske mod betaling for at lette administrative byrder” (vores fremhæv-
ning). Endelig henvises til specielle bemærkninger til forslagets § 1, nr. 3 og 4, til
”private betalere”.
Finans Danmark mener, at der i alle tilfældene i stedet bør stå ”private udbeta-
lere”.
Lovforslagets § 1, nr. 2
Forslaget til den nye § 6 a, stk. 1, indeholder hjemmel til finansministeren til at fast-
sætte regler om økonomisk kompensation i en række konkrete tilfælde. Finans
Danmark mener, at det foreslåede stk. 1 med fordel kunne opdeles i flere sepa-
rate stykker, da tilfældene, hvor der er mulighed for økonomiske kompensation,
klart bør kunne adskilles.
I forlængelse heraf mener Finans Danmark, at der flere steder i lovforslagets be-
mærkninger bør ske en sproglig opstramning, så ordvalg passer til de beskrevne
situationer og begreber i højere grad defineres for at undgå tvivl om lovforslagets
anvendelsesområde. Som eksempel herpå mener vi, at lovforslaget i detaljeret
form bør beskrive eksempler på tilfælde, hvor borgere vil være uden skyld og
dermed vil kunne anmode om kompensation. Detaljeringsgraden bør her som
minimum være på niveau med det, der kendes fra hæftelses- og ansvarsreg-
lerne i §§ 97-108 i lov om betalinger. Vi mener, at dette er væsentligt for, at bor-
gernes sager varetages hurtigt og effektivt. Samtidig bør det sikres, at borgerne
får tilstrækkelig viden om den foreslåede kompensationsordning.
En række konkrete eksempler fra lovforslagets bemærkninger fremhæves neden-
for.
Bemærkningerne til den foreslåede § 6, stk. 1, 1. pkt.
Bemærkningerne beskriver eksempler på sager, der påtænkes behandlet under
kompensationsordningen. Der henvises blandt andet til svindel i forlængelse af
identitetstyveri, som Finans Danmark mener er kerneeksemplet på lovforslagets
beskyttelsesområde. Som yderligere eksempel kan også nævnes en konto, som
svindleren har taget kontrollen over f.eks. via overtagelse af offerets netbank og
NemID/MitID.
Bemærkningerne til den foreslåede § 6, stk. 1, 2. pkt.
Bemærkninger beskriver situationer, hvor der ikke vil blive udbetalt kompensation
til borgene. Det fremgår her, at lovforslaget ikke vil have indvirkning på gæl-
dende regler efter lov om betalinger og aftaleretten. Finans Danmark ønsker, at
beskrivelserne præciseres. I relation til lov om betalinger kan der som eksempler
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 5
Høringssvar
23. februar 2022
Dok. nr.:
FIDA-1232191906-46227-v1
nævnes uautoriserede betalingstransaktioner via netbank, jf. lovens §§ 97 og 99,
uberettiget anvendelse (misbrug) af betalingsinstrumenter som fx netbank, jf. lo-
vens § 100, og køb af varer over internettet med betalingskort, jf. lovens § 112.
I relation til den almindelige aftaleret mener Finans Danmark, at det er rigtigt, at
bemærkningerne udtrykkeligt nævner, at optagelse af lån ikke er omfattet af
kompensationsordningen. Finans Danmark foreslår dog, at bemærkningerne
præciseres i overensstemmelse med den seneste domspraksis. Vi forslår derfor, at
der i forlængelse af henvisningen til den almindelige aftaleret skrives: ”eksempel-
vis optagelse af lån mv. hvor borgere som udgangspunkt ikke hæfter i forbin-
delse med eventuelt misbrug af en digital underskrift, herunder i forbindelse med
falsk eller tvang. Se hertil Højesterets kendelse af 17. november 2021 (sag
11/2021).”
Bemærkningerne til den foreslåede § 6, stk. 1, 3. pkt.
Bemærkningerne beskriver oplysninger, der kan være relevante for sagsbehand-
lingen, og som eksempler nævnes logoplysninger og bankoplysninger. Der frem-
går i forlængelse heraf, at: ”Dette kan være under forudsætning af samtykke fra
borgeren.” (vores fremhævning). Finans Danmark mener, at det skal være en for-
udsætning, at borgeren samtykker til deling af relevante oplysninger i forbindelse
med sagsbehandlingen.
Finans Danmark står til rådighed for uddybning af bemærkningerne.
Med venlig hilsen
Louise Fjord
Direkte: 3016 1193
Mail: lfj@fida.dk
Valby, d. 23.02.2022
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1301 København K
Sendt til kompensationsordning@digst.dk
Høringssvar vedr. lov om offentlige betalinger – kompensationsordning ved NemKonto-
svindel
Tak for det fremsendte lovforslag om ændring af lov om offentlige betalinger mv indeholdende en
kompensationsordning ved svindel med NemKonto. Finans og Leasing har følgende
bemærkninger:
Forslag til forbedring af NemKonto-systemet for at undgå svindel:
Finans og Leasing har tidligere foreslået Digitaliseringsstyrelsen (og andre offentlige myndigheder)
følgende nedenstående forbedringer af NemKonto-systemet for at hindre svindel med NemKonto.
Det er selvsagt ikke en del af lovforslaget, men vi opfordrer til at lejligheden benyttes til at indføre
disse tiltag med henblik på at man helt kan undgå, at betalinger uretmæssigt falder i forkerte hænder
via Nemkonto-systemet. Uanset den foreslåede kompensationsordning er det i alles interesse - ikke
mindst de berørte borgere, som fortsat skal belemres med at bevise deres ”uskyld” – at man i videst
mulige omfang undgår svindel.
Forslagene er relevante for både private banker og offentlige myndigheder, der udbetaler penge via
NemKonto-systemet.
A) Det bør fremgå af NemKonto-systemet, når borgeren skifter NemKonto.
Det er en kendt metode, at kriminelle ændrer offerets NemKonto forud for optagelse af forbrugslån i
offerets navn. Tilsvarende kan en kriminel ændrer en borgers Nemkonto forud for udbetaling af
pension. På den måde udbetales pengene til den kriminelle i stedet for til offerets konto. Alle
institutioner og banker, der udbetaler penge/lån til NemKonto burde blive advaret imod at udbetale
penge til en ”forkert” NemKonto. Særligt ændringer af NemKonto kort før optagelse af forbrugslån
/udbetaling af pension, bør kunne fortolkes som en advarsel.
Hvis borgerens ændring af vedkommendes NemKonto fremgik af systemet kunne dette komme til
låneudbetalende bank/ydelsesudbetalende institutions kendskab via f.eks. et webservicekald (f.eks.
via opkald opslag via Cpr. nummer). Endvidere kunne fremgå a) dato for seneste
Nemkontoændring/flytning samt b) hvem har ændret kontoen (f.eks. er det en bank eller en person
Finans & Leasing
Høffdingsvej 34, 2500 Valby
Email: post@finansogleasing.dk
www.finansogleasing.dk
-- AKT 1362083 -- BILAG 2 -- [ 220223 Høringssvar NemKonto-kompensationsordning ] --
Valby, d. 23.02.2022
(ved brug af NemID), idet det kan være indikation på svindel hvis NemKonto´en er skiftet af en
person kort tid inden udbetaling af lån/ydelse mv.
B) Øget transparens i nemkonto/Bankkonto-systemet .
En låneudbyder udbetaler i dag et lån til kundens NemKonto uden at kunne vide om det er den rette
person (kunden), der ejer NemKontoen. Låneudstedende bank kan ikke se bankkontonummeret bag
NemKontoen, eller hvem ejeren af Nemkontoen er. Dette er selvsagt et problem hvis en kriminel har
skiftet offerets NemKonto til den kriminelle (eller en anden) konto i forbindelse med at den kriminelle
har stjålet offerets NemID-oplysninger.
Det ville derfor være en stor hjælp for finansielle - og offentlige - institutter i bekæmpelse af svindel,
hvis disse inden udbetaling af lån/offentlig ydelse kunne foretage en validering af hvem NemKontoen
ejes af. Det ville tilsvarende også være en stor hjælp blot at kunne tjekke det modsatte - om
NemKonto nr. ikke ejes af kunden (ift. kundens cpr nr. og navn).
Endvidere ville det være en stor hjælp såfremt låneudbetalende bank (ydelsesudbetalende
institution) kunne se selve bankkontonummeret inden overførsel af penge/udbetaling af lån.
Der findes i Norge (og muligvis Sverige) centrale bankkontoregistre hvor et sådan tjek er muligt.
C) Der kan være mange personer tilknyttet samme NemKonto.
Det er set i tidligere større svindelkomplekser, at der var mange personer tilknyttet den samme
NemKonto (f.eks. op til 39 personer til samme konto, hvoraf mange var bosat i udlandet). Vi har
forståelse for, at der i familier kan være behov for, at far/mor/hjemmeboende børn har samme
NemKonto, samt at visse firmaer med fordel kan have mange personer knyttet samme NemKonto,
men der bør være en form for validering/tjek i NemKonto-systemet/Digitaliseringsstyrelsen, der
tjekker hvor mange personer, der kan tilknyttes samme Nemkonto (f.eks. ud fra hvem/hvor mange,
der bor på adressen) eller, at der sættes begrænsning på hvor mange personer der have samme
Nemkonto. Der bør i det mindste løbende foretages stikprøver hos firmaer/personer, der har mange
personer tilknyttet samme NemKonto.
D) Ift. ordningen hvor der udsendes fysiske aktiveringsbreve ved visse NemKontoskifter
Der indførtes i 2021 en ordning hvor der udsendes fysiske breve ved visse NemKontoskifter, men
der sendes ikke aktivereringsbrev i alle tilfælde af NemKonto-skifte.
På nuværende tidspunkt sendes der et aktiveringsbrev til borgeren der ønsker at skifte sin
NemKonto når 1) der sker ændring af NemKonto via en offentlig myndighed eller 2) via
selvbetjeningsløsningen. Brevet sendes fysisk til borgerens folkeregisteradresse, og indeholder en
kode, som skal benyttes for at godkende ændringen af NemKonto. Aktiveringsbreve anvendes ikke
3) når NemKontoskiftet sker ved anvisning via et pengeinstitut, idet borgeren skal være kunde i
pengeinstituttet for at kunne anvise en konto, der føres i pengeinstituttet.
Finans og Leasing er derfor bekymret for, at der fortsat kan ske misbrug ved Nemkontoskifter i og
med at kriminelle kan fiske de fysiske breve op af postkassen (en tidligere anvendt metode af
kriminelle, som også er set anvendt efter aktiveringsbrevets indførelse). Endvidere kan kriminelle
udnytte, at der ikke sendes aktiveringsbreve ved anvisning via et pengeinstitut. Vi mener derfor
Valby, d. 23.02.2022
ordningen bør suppleres af ovenstående løsninger hvor låneudstedende bank/ydelsesudbetalende
institution burde kunne se om der er skiftet NemKonto for nyligt samt hvem der ejer NemKontoen jf.
forslag A og B ovenfor.
/Finans og Leasing
Chefkonsulent, Thomas Johansen
J.nr. 2022-11-0789
Dok.nr. 446711
Sagsbehandler
Kamille Frølund
Thomsen
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
dt@datatilsynet.dk
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1301 København K
Sendt med Digital Post
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om offentlige
betalinger m.v. (Mulighed for økonomisk kompensation ved svindel
med Nem-konto)
Digitaliseringsstyrelsen har ved e-mail af 26. januar 2022 anmodet om Datatilsynets eventu-
elle bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.
Datatilsynet bemærker, at indholdsfortegnelsens pkt. 5 ’Databeskyttelse’ ikke er indeholdt i
det fremsendte udkast til lovforslag. Datatilsynet har alene forholdt sig til det forelagte.
Datatilsynet har således noteret sig det i lovforslagets almindelige bemærkninger oplyste om
forslagets databeskyttelsesmæssige konsekvenser, og tilsynet har umiddelbart ingen be-
mærkninger hertil. Datatilsynet forudsætter, at enhver behandling af personoplysninger for-
anlediget af lovforslaget vil ske i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven.
Med venlig hilsen
Kamille Frølund Thomsen
17. februar 2022
-- AKT 1362068 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar ] --
Digitaliseringsstyrelsen har den 28. januar fremsendt justeret materiale vedrørende høring af udkast til lovforslag om kompensationsordning ved svindel med NemKonto i høring.
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr. 101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens opgaver.
Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Med venlig hilsen
Mette E. Matthiasen
Specialkonsulent
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf. +45 33 92 84 00
Dir.+45 33 92 85 73
mem@rigsrevisionen.dk
www.rigsrevisionen.dk
Til: Sara Hommelhoff Wind (sarwi@digst.dk), DIGST Kompensationsordning (kompensationsordning@digst.dk)
Cc: Hanna Giørtz Behrens (HGB002@POLITI.DK)
Fra: Michelle Knudsen (mikn@jm.dk)
Titel: VS: Udkast til lovforslag om kompensationsordning ved svindel med NemKonto 2022-089485
Sendt: 23-02-2022 13:52
Kære Sara
Justitsministeriet kan tilslutte sig Rigspolitiets høringssvar af 22. februar 2022.
Med venlig hilsen
Michelle Knudsen
Fuldmægtig
Politikontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf. direkte: +45 20 51 95 52
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Fra: HGB002@politi.dk <HGB002@politi.dk>
Sendt: 22. februar 2022 16:16
Til: DIGST Kompensationsordning <kompensationsordning@digst.dk>; Sara Hommelhoff Wind <sarwi@digst.dk>
Cc: Kimmi Torp <KTO010@POLITI.DK>; kos-Direktionssekretariatet@politi.dk; NFG001@politi.dk; Birgitte Buch <BBU001@POLITI.DK>; Trine Hagbard Johansen <THP001@POLITI.DK>; Tom Lund Pihlmann Christensen <TLC002@POLITI.DK>; kit-
sekretariat@politi.dk; Søren Wihrs Buhl Christensen <SCH055@POLITI.DK>; Michelle Knudsen <mikn@jm.dk>; Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Emne: Udkast til lovforslag om kompensationsordning ved svindel med NemKonto 2022-089485
Kære Sara
Rigspolitiet har foretaget en høring af NSK i anledning af lovforslaget og kan oplyse følgende:
Det fremgår af lovforslagets side 5, 4. afsnit, at ”Det kan generelt anføres, at der ikke findes entydige begreber for svindel med NemKonto/MitID/NemID. Eksempelvis mangler der gerningskoder på politiets registrering af anmeldelser på området, og der er
uens praksis hos banker og andre finansielle institutioner.”
Det er opfattelsen, at det ikke er korrekt at skrive, at der ”mangler gerningskoder” vedrørende registrering af anmeldelser om svindel med NemKonto. Der kan i den forbindelse henvises til Justitsministeriets besvarelse af 3. november 2021 af Folketingets
Indenrigs og Boligudvalgs spørgsmål nr. 8 (Almindelig del), hvoraf det bl.a. fremgår, at det vil være uforeneligt med politiets anvendelse af gerningskoder at etablere en separat gerningskode for svindel med NemID, MitID og NemKonto, da denne form for
svindel ikke er selvstændigt kriminaliseret i straffeloven. Svindlen vil derimod være omfattet af visse bestemmelser i straffelovens kapitel 28 om formueforbrydelser, og registrering af sagen vil derfor ske under anvendelse af en eller flere af de
gerningskoder, der er knyttet til de eksisterende straffebestemmelser.
Endvidere fremgår det af besvarelsen, at Rigspolitiet i efteråret 2021 på baggrund af blandt andet et internt behov i politiets Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk Kriminalitet (i dag Nationalt Center for It-relateret Kriminalitet (NCIK), som er en
del af NSK) oprettede en søgenøgle for henholdsvis NemID og MitID. Der blev ikke oprettet en særskilt søgenøgle for NemKonto, da svindel med NemKonto forudsætter anvendelse af NemID eller MitID. De to nye søgenøgler kan derfor anvendes ved
registrering af sager om svindel med NemKonto.
De pågældende søgenøgler – ligesom andre søgenøgler – er oprettet med henblik på at berige sagsregistreringen og dermed blandt andet muliggøre identifikation af kriminalitetsformer på tværs af gerningskoder. Politiet har kunne anvende søgenøglerne
på NemID og MitID i POLSAS siden den 15. november 2021.
NSK har oplyst, at NCIK anvender søgenøglerne til sager, hvor henholdsvis NemID og/eller MitID har indgået som modus for bedrageriforholdet, herunder i sager om svindel med NemKonto. Søgenøglerne NemID og MitID er som nævnt tværgående og kan
derfor bruges ved alle sagskategorier inden for it-relateret økonomisk kriminalitet, men NCIK anvender som oftest søgenøglerne i forbindelse med sager omhandlende misbrug af adgang til tjenester, kreditbedrageri og sager om phishing.
Fsva. politiets anmeldelseskvitteringer indeholder disse ganske få sagsoplysninger, og kvitteringen differentierer kun i forhold til gerningssted og gerningsindhold. I NCIK’s sager fremgår gerningsstedet dog ikke i anmeldelseskvitteringen, da gerningsstedet
som udgangspunkt altid er ukendt, og for så vidt angår gerningsindhold, fremgår det, at forholdet f.eks. vedrører ”bedrageri”, ”databedrageri” eller lignende. Da anmeldelseskvitteringen således alene indeholder ganske få sagsoplysninger, vil den
umiddelbart ikke være egnet som dokumentation for, at borgeren har indgivet en anmeldelse, der specifikt vedrører svindel med NemKonto, medmindre det vil være tilstrækkelig dokumentation, at der er indgivet en anmeldelse om f.eks. ”bedrageri” mv.
Lovforslaget synes imidlertid ikke at forudsætte, at politiet selv skal udfinde sager vedrørende svindel med NemKonto, men at det borgeren, der har ansvaret for at vedlægge dokumentation for anmeldelsen. Politiet vil eventuelt på borgerens forespørgsel
kunne bekræfte, at borgerens anmeldelse vedrører svindel med NemKonto, ligesom borgeren eventuelt via retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager vil kunne dokumentere sin anmeldelse om svindel med NemKonto ved at få udleveret sagsakter,
hvor gerningsindholdet er beskrevet.
Med venlig hilsen
Hanna Giørtz Behrens
Chefkonsulent
Rigspolitiet
Koncernledelsessekretariatet
Ministerbetjening
Polititorvet 14
Mobiltlf.: +45 61200574
E-mail hgb002@politi.dk
Web www.politi.dk
Facebook facebook.com/politi
Twitter twitter.com/rigspoliti
____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Til Digitaliseringsstyrelsen
Uddannelses- og Forskningsministeriet har ingen bemærkninger til denne høring.
for
Thomas Voigt Lund
JURA
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Med venlig hilsen
Irene Bruhn
Kontorfunktionær
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Hej
Rigsombuddet har ingen bemærkninger til tilsendte forslag.
vh.
Elsa Maria L. Østergaard
Chefkonsulent
Amtmansbrekkan 6
FO-100 Tórshavn
Tlf.: +298 201200
E-mail: ro@fo.stm.dk
www.rigsombudsmanden.fo
______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Kære Sara
Tak for den fremsendte høring. Miljøministeriet har ingen bemærkninger til det fremsendte.
Venlig hilsen
Simon Haugaard
Studentermedhjælper | Jura
+45 21 47 98 24 | +45 21 47 98 24 | sihau@mim.dk
Miljøministeriet
Departementet | Holmens Kanal 42 | 1060 København K | Tlf. +45 21 47 98 24 | mim@mim.dk | www.mim.dk
Facebook | Twitter | Instagram | LinkedIn | Privatlivspolitik
__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Til Digitaliseringsstyrelsen
Kirkeministeriet har ingen bemærkninger til det fremsendte udkast til lovforslag om ændring af: Lov om ændring af lov om offentlig betalinger m.v. (Mulighed for økonomisk kompensation ved svindel med Nemkonto.
Med venlig hilsen
Anne Louise Hennings
Fuldmægtig
Kirkeministeriet / Folkekirkens IT
T: 7020 2535 / Mail: itk-p-support@km.dk
Rådhusstræde 2 / 1466 København K/ www.kirkenettet.dk
_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION
Til Digitaliseringsstyrelsen
Forsvarsministeriet har ingen bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om offentlige betalinger mv. (Mulgihed for kompensation ved svindel med NemKonto).
Med venlig hilsen
Rona L. Mouritzen
Forsvarsministeriet
Team Rådgivning/ Legal Departement
Holmens Kanal 9, DK-1060 København K / Copenhagen K
Telefon/Telephone: + 45 72 81 00 57 / Mobil +45 61 87 14 57
E-mail: rlm@fmn.dk / Fiin: rlm@fiin.dk
www.fmn.dk
RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION
____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Kære Sara
Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.
Med venlig hilsen
Susanne Borvang
Chefsekretær
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Kære Julie,
Hermed følger vores supplerende bemærkning vedr. udkast til lovforslag om kompensationsordning ved svindel med NemKonto.
Vi vurderer, at sætningen på side 8 er uklar og kan give anledning til tvivl. Vi foreslår derfor, at følgende sætning tilpasses: ”Bankerne er i den forbindelse forpligtet til at identitetssikre deres kunder udover NemID/MitID, hvorfor der på nuværende tidspunkt
ikke er indført aktiveringsbreve på bankernes område.”
Et forslag til en præcisering er, at sætningen ændres til følgende:
Aktiveringsbreve anvendes ikke ved anvisning via et pengeinstitut, idet borgeren skal være kunde i pengeinstituttet for at kunne anvise en konto. Pengeinstitutterne er i henhold til hvidvaskloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 19. maj 2021 om
forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme forpligtede til at kende deres kunder, hvilket indebærer, at pengeinstituttet skal indhente identitetsoplysninger fra kunden samt kontrollere disse oplysninger på grundlag af
dokumenter, data eller oplysninger indhentet fra en pålidelig og uafhængig kilde. NemID kan være en del af sådanne kontroloplysninger, men vil kun kunne stå alene som kontrolkilde ved kundeforhold med begrænset risiko for hvidvask og terrorfinansiering.
Idet pengeinstituttet således ofte kræver yderligere dokumentation fra kunden f.eks. kopi af pas og sundhedskort, er der på nuværende tidspunkt ikke indført aktiveringsbreve på pengeinstitutternes område.
Med venlig hilsen
Camilla Mikkelsen
Fuldmægtig
Kontoret for EU-sager, Ledelses- og Ministerbetjening
______________________________________________​​​​​​____
Århusgade 110, 2100 København Ø
Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00
Direkte tlf.: +45 61 93 07 26
mailto:cmik@ftnet.dk
www.finanstilsynet.dk
_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Til Digitaliseringsstyrelsen
Erhvervsministeriet har følgende bemærkninger til den fremsendte høring.
Finanstilsynet har bidraget til nedenstående del af ministeriets høringssvar:
Hermed følger vores supplerende bemærkning vedr. udkast til lovforslag om kompensationsordning ved svindel med NemKonto.
Vi vurderer, at sætningen på side 8 er uklar og kan give anledning til tvivl. Vi foreslår derfor, at følgende sætning tilpasses: ”Bankerne er i den forbindelse forpligtet til at identitetssikre deres kunder udover NemID/MitID, hvorfor der på nuværende tidspunkt
ikke er indført aktiveringsbreve på bankernes område.”
Et forslag til en præcisering er, at sætningen ændres til følgende:
Aktiveringsbreve anvendes ikke ved anvisning via et pengeinstitut, idet borgeren skal være kunde i pengeinstituttet for at kunne anvise en konto. Pengeinstitutterne er i henhold til hvidvaskloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 19. maj 2021 om
forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme forpligtede til at kende deres kunder, hvilket indebærer, at pengeinstituttet skal indhente identitetsoplysninger fra kunden samt kontrollere disse oplysninger på grundlag af
dokumenter, data eller oplysninger indhentet fra en pålidelig og uafhængig kilde. NemID kan være en del af sådanne kontroloplysninger, men vil kun kunne stå alene som kontrolkilde ved kundeforhold med begrænset risiko for hvidvask og terrorfinansiering.
Idet pengeinstituttet således ofte kræver yderligere dokumentation fra kunden f.eks. kopi af pas og sundhedskort, er der på nuværende tidspunkt ikke indført aktiveringsbreve på pengeinstitutternes område.
Erhvervsstyrelsen har bidraget til nedenstående del af ministeriets høringssvar:
Fasttracksvar vedrørende udkast til lovforslag om kompensationsordning ved svindel med NemKonto
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring.
OBR vurderer, at forslaget ikke er erhvervsrettet og derfor ikke skal forelægges OBR, jf. Vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger.
OBR har på den baggrund ingen bemærkninger til lovforslaget.
Såfremt Digitaliseringsstyrelsen ikke er enig i denne vurdering, bedes I vende tilbage med henblik på, at OBR dels vurderer de administrative konsekvenser af forslaget og dels afgiver bemærkninger til jeres vurdering af efterlevelsen af principperne for agil
erhvervsrettet regulering.
Det noteres, at høringen også er blevet sendt til følgende af Erhvervsministeriets styrelser: Sikkerhedsstyrelsen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Med venlig hilsen
NIELS ASLAK KORKEANIEMI-LEHTONEN (EM-DEP)
Direktionssekretær
DEP Høringer
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
hoeringer@em.dk
Tlf. 33 92 33 50
Mobil +45 91 33 70 27
EAN 5798000026001
Dato: 21. februar 2022
Sags ID: SAG-2022-00742
Dok. ID: 3187512
E-mail: ANBK@kl.dk
Direkte: 3370 3758
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 1
Sara Hommelhoff Wind
Sarwi@digst.dk
Digitaliseringsstyrelsen
KLs høringssvar på lovforslag om ændring af lov om offentlige
betalinger mv
KL noterer sig, at der er taget initiativ til at etablere en
kompensationsordning for borgere der er ofre for NemId svindel. Med
ordningen åbnes der op for at disse borgere kan få godtgørelse af de
mistede offentlige ydelser som er blevet udbetalt til en anden NemKonto
end den borgeren tror vedkommende har pga. svindel med NemKonto.
Det fremgår, at Digitaliseringsstyrelsen foretager sagsbehandlingen af
borgerhenvendelser og at den umiddelbare forventning er, at antallet af
henvendelser vil være stærkt begrænset.
Som en del af sagsbehandlingen er der brug for at indhente
dokumentation hos de udbetalende myndigheder. Således er der lagt op
til, at de udbetalende myndigheder skal bistå med at oplyse sager på
vegne af borgeren. Dette skal underbygge om borger har været berettiget
til at få udbetalt ydelser i den givne periode, og dermed berettiget til
kompensation herfor.
Dog fremgår det ikke eksplicit at kommunerne har en rolle i selve
lovforslaget, men givet at kommunerne udbetaler forsørgelsesydelser fx
kontanthjælp, vil de også skulle bistå med at oplyse sagerne. KL
opfordrer derfor til at den præcise opgave og snitflader til
Digitaliseringsstyrelsen defineres i en bekendtgørelse.
KL bistår gerne til udformning af bekendtgørelsen.
Med venlig hilsen
Underskrift nr. 1 – Skift linje for indrykket underskrift nr. 2
Pia Færch
Kontorchef center for Digitalisering og Teknologi
-- AKT 1362090 -- BILAG 2 -- [ KL høringssvar på lovforslag om ændring af lov om offentlige betalinger mv ] --
.ëä
2
link
_
n<mmzz
o
n:
mz..›za
An
aasaqa
ut
Na
ssitaanermuluNaaakkersuisoqarñk
Depa
for
er
Ligestill
ng
Digitaliseringsstyrelsen
Att
Sara
Homme
hoff
Wi
d
Landgre
en
4
Posyboks
2193
1017
København
K
Sendt
t
l.
sarwi@d
gst
dk
Høring
af
udkast
til
forslag
til
lov
om
ændring
af
lov
om
offentlige
betalinger
mv.
D
gitaliseri
gsstyre
sen
har
den
26
januar
2022
sendt
ovennævnte
forslag
'
høring.
Ved
Iov
nr.
427
af
16.
marts
2021
blev
finansm'
'steren
bemyndiget
ti
at
stille
Nemkontosystemet
til
rådighed
for
grønlandske
myndigheder.
Det
synes
kke
at
fremgå
af
lovforslaget,
hv
ket
omfang
forslagets
§
6
a
også
v
finde
anvendelse
i
t'
fælde
hvo
g
ønlandske
myndigheder
har
benyttet
Nemkontosystemet.
Bemærkningerne
til
fors
agets
§
2
ses
således
ikke
at
angå
denne
problemsti
I'ng.
G
ønla
ds
Selvstyre
har
ikke
herudover
mærkn
nger
til
forslaget.
nussarnersum
k
inuulluaqqusi
nga
Med
venlig
hi
sen
Morten
elvejer
Brevdato
-02
22
Sagsnr
16-12187
Akt
id
1
36
P.O
Box
037
3900
Nuuk
el
(
99)
34
50
00
ax(
299
63
50
E
oed@nan0q.
3
9
ing
rnerm
i
I
I
rtementet
Finans
og
i
G
ENT
F
E
'
17
-20
.
20
93271
'
n
I
.
i
T
+2
F
+
)34
-maiL
Inl
'
I
wvvw.naal
kkersuisut.
I
i
I
Hu
»hb
mc
mca
-- AKT 1362067 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar ændring af lov om offentlig ebetalinger ] --


Høringsnotat

https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l165/bilag/2/2557708.pdf

Notat 3. marts 2022
TPSEK/JUR
J.nr. 2021 - 6541
Høringsnotat om udkast til lov om ændring af lov om offentlige
betalinger m.v. (Mulighed for økonomisk kompensation ved
svindel med Nemkonto)
1. Indledning
Udkast til lov om ændring af lov om offentlige betalinger m.v. har været i ekstern høring fra
den 26. januar til den 23. februar 2022 hos 75 myndigheder og organisationer. Ud-
kast til lovforslag, høringsbrev og høringsliste er offentliggjort på Høringsporta-
len.dk.
Digitaliseringsstyrelsen kan henvise til høringssvarene for en fuldstændig gengivelse
af synspunkter indgivet under høringen. De væsentligste bemærkninger fra de hørte
eksterne parter gennemgås og kommenteres nedenfor.
Der er modtaget 18 tilbagemeldinger og høringssvar fra de hørte myndigheder og
organisationer. Ni af disse indeholder bemærkninger til lovforslagsudkastet og er
gengivet i tilpasset form og besvaret i dette høringsnotat. En oversigt over, hvilke
af de hørte myndigheder og organisationer, der har givet en tilbagemelding eller
afgivet høringssvar, fremgår af tabel 1 nedenfor.
Tabel 1
Afgivne høringssvar
Afsender Dato Bemærkninger
Rigspolitiet og Justitsministeriet 22/23-02-22 Ja
Finans og Leasing 23-02-22 Ja
Dansk arbejdsgiverforening 23-02-22 Nej
Finans Danmark 23-02-22 Ja
Arbejdsmarkedets Tillægspension 23-02-22 Nej
Udbetaling Danmark 23-02-22 Ja
Erhvervsministeriet 23-02-22 Ja
Kommunernes Landsforening 22-02-22 Ja
Forsvarsministeriet 21/22-02-22 Nej
Grønlands Selvstyre 18-02-22 Ja
Datatilsynet 17-02-22 Ja
Kirkeministeriet 17-02-22 Nej
Finanstilsynet 10-02-22 Ja
Rigsrevisionen 04-02-22 Nej
Uddannelses- og Forskningsministeriet 31-01-22 Nej
Rigsombuddet 28-01-22 Nej
Miljøministeriet 27-01-22 Nej
Offentligt
L 165 - Bilag 2
Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
Side 2 af 6
2. Sammenfatning af ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet
De indkomne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i lovforslaget:
Det skal indledningsvist bemærkes, at lovforslagets § 6 a, stk. 1, er blevet opdelt i
flere stykker. Stk. 1 er dermed blevet til stk. 1-4, og de tidligere stk. 2-5 er blevet til
stk. 5-8.
 I afsnit 2.2.1. er reglerne om kundekendskab i hvidvaskloven blevet præci-
seret og uddybet.
 I afsnit 2.3.2. er det præciseret, at det er det beløb, der er blevet udbetalt til
borgerens NemKonto, der skal foreligge dokumentation for og som kom-
penseres.
 I bemærkningerne til lovforslagets § 6 a, stk. 1, 2. pkt. (nu stk. 2), er af-
grænsningen til lov om betalinger uddybet, med eksempler på lov om be-
talingers anvendelsesområde. Der er tilmed indsat en reference til en Hø-
jesterets kendelse, som et eksempel på, at borgere ikke hæfter for lån ind-
gået i forbindelse med falsk eller tvang.
 I bemærkningerne til lovforslagets § 6 a, stk. 1, 3. pkt. (nu stk. 3), er det
præciseret, at indhentelse af oplysninger om borgeren til brug for sagsbe-
handlingen, forudsætter samtykke fra borgeren.
 I bemærkningerne til § 2 er det uddybet hvilke personer, der er omfattet af
kompensationsordningen, for at tydeliggøre anvendelsesområdet for uden-
landske statsborgere.
 Begge nationale digitale identiteter, NemID og MitID, er konsekvent
nævnt i lovforslaget, i stedet for kun det ene.
 Betegnelserne private betalere, private virksomheder og private betalings-
formidlere er udskiftet med betegnelsen ’private udbetalere’, når der refe-
reres til en aktør, der anvender NemKonto-systemet.
Der er herudover foretaget sproglige rettelser, der ikke har betydning for lov-
forslagets materielle indhold. Derudover er afsnittene i bemærkningerne til lov-
forslagets enkelte bestemmelser tilpasset, så de stemmer overens med de enkelte
dele af bestemmelserne.
3. Generelle bemærkninger til høringen
Udbetaling Danmark
Udbetaling Danmark bemærker, at det vil være væsentligt at oplyse, hvorvidt
kompensationsbeløbet er skattepligtigt, også under hensyn til at borgeres ydelser
reguleres på baggrund af borgerens skattemæssige indkomst. Udbetaling Danmark
bemærker herudover, at nogle ydelser, fx boligstøtte, udbetales som et foreløbigt
beløb, hvorefter der kan ske efterregulering. Udbetaling Danmark foreslår derfor,
at det i bemærkningerne præciseres, at det er det beløb, der faktisk udbetales til
Side 3 af 6
borgerens NemKonto, der skal foreligge dokumentation for, og som skal kom-
penseres. Endeligt bemærker Udbetaling Danmark, at der kan forekomme sager,
hvor Udbetaling Danmark ikke vil kunne identificere dokumentation 10 år tilbage
i tiden.
Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger
Digitaliseringsstyrelsen takker Udbetaling Danmark for bemærkningerne og den øvrige dialog,
som har været i forbindelse med lovforslaget. Det er Digitaliseringsstyrelsens formodning, at langt
størstedelen af kompensationsudbetalingerne ikke vil være skattepligtige, da der vil være betalt
skat af udbetalinger som løn, folkepension og lignende forud for udbetaling til NemKonto. Det
kan dog ikke udelukkes, at der vil være udbetalinger, som kan være skattepligtige. Digitalise-
ringsstyrelsen vil i forbindelse med implementeringen af kompensationsordningen gå i dialog med
Skatteforvaltningen om, hvordan dette håndteres mest hensigtsmæssigt. Det er – som også Udbe-
taling Danmark nævner – ikke hensigten, at borgere reguleres i deres ydelser på baggrund af ud-
betaling af kompensation. Digitaliseringsstyrelsen imødekommer Udbetaling Danmarks ønske
om, at det i bemærkningerne præciseres, at beløb, der kompenseres, er det udbetalte beløb. Ende-
ligt er Digitaliseringsstyrelsen opmærksom på, at det i nogen tilfælde vil være udfordrende at ind-
samle dokumentation 10 år tilbage i tid. Digitaliseringsstyrelsen henstiller til, at eventuelle ud-
fordringer som denne vil blive behandlet individuelt i hver enkelt sag.
Finans & Leasing
Finans & Leasing har ikke bemærkninger til selve lovforslaget, men de kommer
med forslag til tiltag i NemKonto-løsningen. Finans & Leasing finder, at det bør
være synligt for låneudbyder, at en borger har skiftet sin NemKonto, at det bag-
vedliggende bankkontonummer bør udstilles for låneudbyder samt, at der bør ske
tjek i de tilfælde, hvor flere personer er tilknyttet samme NemKonto. Finans &
Leasing udtrykker herudover bekymring for, at der kan svindles med de aktive-
ringsbreve som udsendes i forbindelse med ændring af NemKonto, hvis krimi-
nelle stjæler aktiveringsbrevet fra borgerens postkasse. Finans & Leasing bemær-
ker i forlængelse heraf, at denne bekymring vil kunne imødekommes af oven-
nævnte tiltag ift. oplysning om ejeren af NemKonto’en.
Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger
Digitaliseringsstyrelsen er opmærksom på, at kontrolforanstaltninger i relation til drift og forvalt-
ning af NemKonto-løsingen skal afstemmes med det potentielle trusselsbillede relateret til økono-
misk kriminalitet, og Digitaliseringsstyrelsen takker i den forbindelse Finans & Leasing for de-
res fremsendte forslag og ser frem til at fortsætte drøftelserne med Finans Danmark om, hvordan
sikkerheden i både den nuværende og kommende NemKonto-løsning kan styrkes.
På nuværende tidspunkt kan man i NemKonto-systemet se, hvornår en NemKonto er blevet æn-
dret/aktiveret, og om det er borgere eller et pengeinstitut, som har foretaget ændringen. Digitalise-
ringsstyrelsen er i gang med udviklingen af en ny NemKonto-løsning, og i den forbindelse vil man
se på muligheden for i højere grad at udstille data, som kan anvendes af udbetalere, herunder lå-
neudbydere, til at højne sikkerheden omkring udbetalinger. For så vidt angår implementeringen
Side 4 af 6
af aktiveringsbreve ved anvisning af NemKonto via selvbetjeningen, har der foreløbigt været tilba-
gemelding fra branchen om, at tiltaget har været virksomt. Som anført, vil man i den nye Nem-
Konto-løsning yderligere se på muligheden for at udstille data, således denne bekymring kan imø-
dekommes.
Finans Danmark
Finans Danmark bemærker, at man som udgangspunkt støtter, at der indføres en
kompensationsordning for fysiske personer, der har været udsat for svindel med
deres NemKonto samt muligheden for, at ordningen gebyrfinansieres. Finans
Danmark foreslår dog samtidigt, at ordningen suppleres af tiltag, som understøtter
forebyggelsen af svindel i den eksisterende og kommende NemKonto-løsning.
Forslagene omfatter, at der sendes aktiveringsbreve ved anvisning via pengeinsti-
tutterne, at bankerne notificeres, når en konto anvises som NemKonto samt, at
det bør overvejes, om man fortsat kan have en NemKonto i en anden persons
navn, eller at flere personer deler samme NemKonto. Finans Danmark foreslår
også, at man bør anvende og udnytte risikodata fra NemKonto-systemet.
Herudover har Finans Danmark en bemærkning til den foreslåede § 6 a, stk. 1, 1.
pkt.: ”Bemærkningerne beskriver eksempler på sager, der påtænkes behandlet un-
der kompensationsordningen. Der henvises blandt andet til svindel i forlængelse
af identitetstyveri, som Finans Danmark mener er kerneeksemplet på lovforslagets
beskyttelsesområde. Som yderligere eksempel kan også nævnes en konto, som
svindleren har taget kontrollen over f.eks. via overtagelse af offerets netbank og
NemID/MitID.”
Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger
Digitaliseringsstyrelsen takker Finans Danmark for bemærkninger til lovforslaget samt for be-
mærkninger til øvrige tiltag, og ser frem til at fortsætte drøftelserne med Finans Danmark om,
hvordan sikkerheden i både den nuværende og kommende NemKonto-løsning kan styrkes.
Det er af højeste prioritet for Digitaliseringsstyrelsen, at der er tillid til de offentlige løsninger, som
brugerne hver dag benytter, herunder også det fælles offentlige udbetalingssystem, NemKonto.
Frem mod implementeringen af en ny NemKonto-løsning er der igangsat en række tiltag i den
nuværende NemKonto-løsning for at styrke sikkerheden yderligere. Med implementeringen af ak-
tiveringsbrev ved anvisning af NemKonto via den online selvbetjeningsløsning, er det ikke længere
muligt at ændre NemKonto alene med NemID. Aktiveringsbreve anvendes ikke ved anvisning
via et pengeinstitut, idet borgeren skal være kunde i pengeinstituttet for at kunne anvise en
konto. Pengeinstitutterne er i henhold til hvidvaskloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 19.
maj 2021 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme forplig-
tede til at kende deres kunder, hvilket indebærer, at pengeinstituttet skal indhente identitetsoplys-
ninger fra kunden samt kontrollere disse oplysninger på grundlag af dokumenter, data eller op-
lysninger indhentet fra en pålidelig og uafhængig kilde. NemID kan være en del af sådanne kon-
troloplysninger, men vil kun kunne stå alene som kontrolkilde ved kundeforhold med begrænset
Side 5 af 6
risiko for hvidvask og terrorfinansiering. Idet pengeinstituttet således ofte kræver yderligere doku-
mentation fra kunden, fx kopi af pas og sundhedskort, er der på nuværende tidspunkt ikke ind-
ført aktiveringsbreve på pengeinstitutternes område.
Digitaliseringsstyrelsen har, som tidligere anført, taget hul på udviklingen af arvtageren til den
nuværende NemKonto-løsning, og i den forbindelse vil man se på muligheden for i højere grad at
udstille data, som kan anvendes af udbetalere til at højne sikkerheden omkring udbetalinger.
Man vil i den forbindelse også se på muligheden for at anvende og udnytte risikodata for at mini-
mere svindel med udbetalingerne. For så vidt angår forslaget om at overveje, hvorvidt den fleksibi-
litet der i dag tilbydes, ift. at fx par kan have den samme NemKonto, så er det en fleksibilitet,
som altid skal afvejes i forhold til sikkerheden. Denne overvejelse vil Digitaliseringsstyrelsen tage
med i det videre arbejde.
Digitaliseringsstyrelsen skal præcisere, at kompensation kun vil blive udbetalt i de tilfælde hvor
der er sket fejl eller svindel i forbindelse med anvisning eller ændring af en NemKonto. Overtages
en borgeres bankkonto af en anden person, vil dette ikke berettige en kompensationsudbetaling,
med mindre der er er sket en ændring af borgerens NemKonto, som har medført et økonomisk
tab for borgeren. Tilfælde hvor en anden person overtager en bankkonto og foretager overførsler,
vil være omfattet af lov om betalingers anvendelsesområde, da det vil være en uautoriseret beta-
lingstransaktion.
Rigspolitiet
Rigspolitiet bemærker, at det ikke er korrekt at skrive, at der ”mangler gerningsko-
der” vedrørende registrering af anmeldelser om svindel med NemKonto. Det
skyldes bl.a., at man i efteråret 2021 oprettede søgenøgler for henholdsvis NemID
og MitID. Disse kan anvendes til at kortlægge omfanget af svindel med Nem-
Konto, da svindel med NemKonto forudsætter anvendelse af NemID/MitID.
Rigspolitiet oplyser endvidere, at de pågældende søgenøgler – ligesom andre sø-
genøgler – er oprettet med henblik på at berige sagsregistreringen og dermed
blandt andet muliggør identifikation af kriminalitetsformer på tværs af gerningsko-
der. Rigspolitiet oplyser, at man har kunnet anvende søgenøglerne på NemID og
MitID i POLSAS siden den 15. november 2021. Endeligt bemærker Rigspolitiet,
at politiet på borgerens forespørgsel kan bekræfte, at borgerens anmeldelse vedrø-
rer svindel med NemKonto, ligesom borgeren eventuelt via retsplejelovens regler
om aktindsigt i straffesager vil kunne dokumentere sin anmeldelse om svindel
med NemKonto ved at få udleveret sagsakter, hvor gerningsindholdet er beskre-
vet.
Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger
Digitaliseringsstyrelsen takker for Rigspolitiets bemærkninger samt bekræftelse på, at Rigspoli-
tiet kan berige sagsbehandlingen med oplysninger. Digitaliseringsstyrelsen har fjernet referencen til
”gerningskoder” i lovforslaget.
Side 6 af 6
Kommunernes Landsforening
Kommunernes Landsforening bemærker, at kommunernes rolle i selve lovforsla-
get ikke benævnes. KL opfordrer derfor Digitaliseringsstyrelsen til at definere den
præcise opgave og snitflade for kommunerne. KL bistår gerne med udformning til
bekendtgørelsen, hvor dette præciseres.
Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger
Digitaliseringsstyrelsen bemærker i lovforslaget, at finansministeren vil kunne fastsætte regler om
indhentelse af relevante oplysninger til sagsbehandlingen fra navngivne aktører. For at sagen kan
blive oplyst tilstrækkeligt, vil det fx være nødvendigt at fastsætte regler om indhentelse af logoplys-
ninger og bankoplysninger. Dette skal være under forudsætning af samtykke fra borgeren. Mini-
steren vil herudover kunne fastsætte regler om, at borgere ved sagens indgivelse vedlægger en
række dokumenter, herunder politianmeldelse og bevis for ret til ydelse. KL vil, som efterspurgt,
blive inddraget i dette arbejde i forbindelse med udformningen af bekendtgørelsen.
Grønlands Selvstyre
Grønlands Selvstyre har under antagelse af, at lovforslaget ikke finder anvendelse i
Grønland, ingen bemærkninger til lovforslaget.
Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger
Digitaliseringsstyrelsen kan bekræfte, at loven ikke finder anvendelse i Grønland. Grønlandske
statsborgere kan være omfattet af kompensationsordningen, hvis de er forpligtede til at anvise en
NemKonto efter lov om offentlige betalingers § 1, stk. 1. Dette gælder for alle udenlandske stats-
borgere.
ATP - Arbejdsmarkedets Tillægspension
ATP har ikke nogen bemærkninger til lovforslaget, idet ATP lægger til grund, at
ATP og de af ATP administrerede ordninger ikke kan anses for en privat udbeta-
ler.
Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger
Digitaliseringsstyrelsen kan bekræfte, at ATP, og de af ATP administrerede ordninger,
ikke anses for at udgøre en privat udbetaler i relation til den foreslåede § 5C.


Oversendelsesbrev

https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l165/bilag/2/2557710.pdf

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Christiansborg
8. april 2022
Til udvalgets orientering oversender jeg høringsnotat og høringssvar for den hø-
ring, der er gennemført i perioden 26. januar til 23. februar 2022 for udkast til lov
om ændring af lov om offentlige betalinger m.v., da lovforslaget er fremsat for
Folketinget d. 7. april.
Jeg ser frem til 1. behandlingen af lovforslaget d. 26. april 2022.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Offentligt
L 165 - Bilag 2
Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22