Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 5. april 2022
Tilhører sager:
Aktører:
AX27608
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l142/20211_l142_betaenkning.pdf
Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 5. april 2022 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, lov om lægemidler og sundhedsloven (Behandling af professionelle sportsudøvere og fremmede militære styrker, udlevering og anvendelse af næsespray med naloxon til behandling af opioidoverdosis og indførelse af en ny forsøgsordning med medicintilskud på vilkår om risikodeling) [af sundhedsministeren (Magnus Heunicke)] 1. Ændringsforslag Sundhedsministeren har stillet 7 ændringsforslag til lov- forslaget. 2. Indstillinger Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af NB) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede æn- dringsforslag. Et mindretal i udvalget (NB) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behand- ling. Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si- umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der- med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi- ske bemærkninger i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 3. Politiske bemærkninger Udvalget Under behandlingen af lovforslaget har enkelte hørings- svar peget på muligheden for at supplere forlængelsen af forsøgsordningen om medicintilskud på vilkår om risikode- ling med et system for konfidentielle prisaftaler. Med kon- fidentielle prisaftaler gives mulighed for, at Lægemiddelsty- relsen og den ansøgende virksomhed kan aftale, at virksom- heden giver en simpel konfidentiel rabat. Muligheden kan bidrage til at sikre patienter adgang til ny innovativ medicin i de tilfælde, hvor myndighederne vurderer, at der ikke er overensstemmelse mellem den behandlingsmæssige værdi af lægemidlet og dets listepris. Der er erfaringer med at bruge denne form for aftaletype på tilskudsområdet i eksem- pelvis Sverige. I Danmark kendes konfidentielle rabataftaler fra Amgros᾽ indkøb til sygehusene. Sundhedsministeriet peger imidlertid på, at der er behov for nærmere at undersøge, hvilke konsekvenser det vil have for det samlede medicintilskudssystem at indføre konfidenti- elle prisaftaler i Danmark. Ministeriet peger videre på, at såfremt man politisk væl- ger at ændre på delelementer af medicintilskudssystemet uden at kende effekterne, risikerer man at udfordre det ef- fektive danske system. På den baggrund opfordrer udvalget regeringen til at igangsætte en undersøgelse af fordele og ulemper ved at indføre et system med innovative prismodeller, herunder konfidentielle prisrabatter på området for apoteksmedicin, med henblik på at tilvejebringe et politisk beslutningsgrund- lag. Undersøgelsen bør inddrage både offentlige og private interessenter og bør være færdiggjort i 2023. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af sundhedsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af NB): Til titlen 1) I titlen indsættes efter »lægemidler«: », blodforsynings- loven, vævsloven«. [Konsekvensændring] 2) I undertitlen indsættes efter »sportsudøvere og«: »per- soner fra«. Til lovforslag nr. L 142 Folketinget 2021-22 AX027608 [Sproglig præcisering] Til § 2 3) I de under nr. 1 foreslåede § 39, stk. 3, nr. 9 og 10, ændres »her i landet« til: »i landet«. [Sproglig præcisering] 4) I den under nr. 2 foreslåede ændring af § 39, stk. 4, ændres »samt« til: »og regler om«. [Korrektion] Nye paragraffer 5) Efter § 2 indsættes som nye paragraffer: »§ 01 I blodforsyningsloven, lov nr. 295 af 27. april 2005, som ændret ved § 17 i lov nr. 545 af 24. juni 2005, foretages følgende ændring: 1. Efter § 2 indsættes: »§ 2 a. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at bestemmelserne i kapitel 2 og 3 ikke skal gælde for blod og blodkomponenter, som medbringes, tappes eller på anden vis håndteres af medrejsende personale til brug for personer fra fremmede militære styrker, som af hensyn til den nationale sikkerhed opholder sig her i landet i en kortere periode enten efter aftale med Danmark eller som led i Danmarks internationale forpligtelser.« § 02 I vævsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 955 af 21. august 2014, som ændret ved § 3 i lov nr. 542 af 29. april 2015, § 17 i lov nr. 285 af 29. marts 2017, § 2 i lov nr. 388 af 26. april 2017 og § 21 i lov nr. 503 af 23. maj 2018, foretages følgende ændring: 1. Efter § 2 indsættes: »§ 2 a. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at bestemmelserne i kapitel 2-9 ikke skal gælde for hu- mane væv og celler, som medbringes, udtages, forarbejdes eller på anden vis håndteres af medrejsende personale til brug for personer fra fremmede militære styrker, som af hensyn til den nationale sikkerhed opholder sig her i landet i en kortere periode enten efter aftale med Danmark eller som led i Danmarks internationale forpligtelser.«« [Hjemmel til at fastsætte regler om, at gældende regler om blod og blodkomponenter og at gældende regler om humane væv og celler ikke vil finde anvendelse på personer fra fremmede militære styrker] Til § 3 6) I den under nr. 1 foreslåede § 6 a indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Sundhedsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler om, at kapitel 55-57 ikke finder anvendelse på dødsfald blandt personer, der er omfattet af § 3, stk. 4, nr. 2, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.« [Hjemmel til at fastsætte regler om, at gældende regler om ligsyn og obduktion ikke vil finde anvendelse på personer fra fremmede militære styrker] Til § 4 7) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer: »01. I § 9, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 2-4« til: »jf. dog stk. 2-5«.« [Konsekvensændring] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at der i ændringsforslag nr. 5 foreslås ændringer i love, som ikke er nævnt i titlen. Til nr. 2 Med det foreslåede præciseres i undertitlen, at der er tale om behandling af personer fra fremmed militære styrker. Til nr. 3 Der er tale om en sproglig præcisering i den foreslåede affattelse af § 39, stk. 3, nr. 9 og 10. Forslaget indebærer således ikke indholdsmæssige ændringer. Til nr. 4 Der er tale om en teknisk korrektion i den foreslåede ændring af § 39, stk. 5, hvorved tre manglende ord tilfø- jes. Forslaget indebærer således ikke indholdsmæssige æn- dringer. Til nr. 5 Af blodforsyningslovens kapitel 2 og 3 fremgår en ræk- ke krav med hensyn til blodforsyningen i Danmark og til kvalitet og sikkerhed til blod og blodkomponenter, som an- vendes i Danmark. Det følger bl.a., at tapning af humant blod og blodkomponenter, der skal anvendes til transfusion eller til fremstilling af lægemidler, som udgangspunkt kun må iværksættes af blodbanker tilknyttet det offentlige syge- husvæsen. Af § 6 følger, at der ikke må foretages tapning, testning, håndtering, opbevaring eller distribution af humant blod og blodkomponenter uden tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Betingelserne for at opnå en sådan tilladel- se er nærmere beskrevet i bekendtgørelse nr. 1230 af 8. de- cember 2005 om kvalitets- og sikkerhedskrav til blodbank- virksomhed og bekendtgørelse nr. 1253 af 12. december 2005 om tilladelse til og registrering af blodbankvirksom- hed. Det fremsatte lovforslag tager bl.a. sigte på at gøre det muligt for eksempelvis NATO- og Partnerskab for Fred-styr- ker (PfP-styrker) at medbringe deres eget sundhedsfaglige personale, som skal kunne behandle fremmede militære styrker, mens de opholder sig her i landet. Sundhedsministe- 2 riet er blevet opmærksom på, at der i disse situationer kan opstå behov for, at det personale, som er tilknyttet sådan- ne fremmede militære styrker, medbringer, tapper eller på anden vis håndterer blod og blodkomponenter, mens de op- holder sig i landet. Det er Sundhedsministeriets vurdering, at fremmede militære styrker som udgangspunkt ikke vil kunne opfylde de krav, som en tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed forudsætter. Det foreslås på den anførte baggrund, at der i blodforsy- ningsloven indsættes en ny § 2 a, hvorefter sundhedsmini- steren vil få bemyndigelse til at kunne fastsætte nærmere regler om, at lovens kapitel 2 og 3 ikke skal gælde for blod og blodkomponenter, som medbringes, tappes eller på anden vis håndteres af medrejsende personale til brug for personer fra fremmede militære styrker, som opholder sig her i landet efter aftale med Danmark eller som led i Danmarks interna- tionale forpligtelser. En udmøntning af bemyndigelsesbestemmelsen vil med- føre, at fremmede militære styrker ikke vil skulle søge om tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed for at medbrin- ge, tappe eller på anden vis håndtere blod og blodkompo- nenter i forbindelse med et ophold her i landet efter aftale med Danmark eller som led i Danmarks internationale for- pligtelser. Formålet hermed er at sikre Danmarks opfyldelse af de internationale forpligtelser, som følger af bl.a. NATO- samarbejdet og værtsnationsstøtten. Bemyndigelsesbestemmelsen forudsættes kun anvendt i tilfælde, hvor de fremmede militære styrkers aktiviteter med blod og blodkomponenter er materielt, personelt og geogra- fisk afgrænset til den konkrete militære aktivitet, herunder operation, øvelse m.v., som skal udføres af hensyn til den nationale sikkerhed, enten som led i Danmarks internationa- le forpligtelser eller efter aftale med Danmark. Med »fremmede militære styrker« menes andre staters militære styrker. For uddybning af begrebet henvises til af- snit 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Med »medrejsende personale« menes enhver person, som for det pågældende fremmede land er berettiget til at håndte- re blod for militære styrker. Med hensyn til hvornår et ophold her i landet anses for at være i »en kortere periode«, henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1, i det fremsatte lovforslag, hvoraf det fremgår, at dette afhænger af en konkret vurdering med udgangspunkt i den militære aktivitets varighed. Der kan således ikke fastsættes en konkret grænse for, f.eks. hvor mange dage eller måneder et ophold må vare for at være omfattet af bestemmelsen, men det er en forudsætning, at formålet med opholdet er den militære aktivitet. Af vævslovens kapitel 2-9 fremgår en række krav til håndtering, distribution, import, eksport, udtagning, testning m.v. af væv og celler. Af lovens § 4 følger, at testning, forarbejdning, konservering, opbevaring og distribution af væv og celler kun må udføres med Styrelsen for Patientsik- kerheds tilladelse. Af lovens § 5 følger, at import og eksport af væv og celler fra og til tredjelande kun må udføres med Styrelsen for Patientsikkerheds tilladelse. Betingelserne for at opnå en sådan tilladelse er nærmere beskrevet i bekendt- gørelse nr. 827 af 2. juli 2015 om tilladelse til og kontrol med håndtering af humane væv og celler og bekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2019 om kvalitet og sikkerhed ved håndtering af humane væv og celler. Det fremsatte lovforslag tager bl.a. sigte på at gøre det muligt for eksempelvis NATO- og Partnerskab for Fred-styr- ker (PfP-styrker) at medbringe deres eget sundhedsfaglige personale, som skal kunne behandle fremmede militære styrker, mens de opholder sig her i landet. Sundhedsministe- riet er blevet opmærksom på, at der i disse situationer kan opstå behov for, at det personale, som er tilknyttet sådanne fremmede militære styrker, medbringer, udtager, forarbejder eller på anden vis håndterer humane væv og celler, mens de opholder sig i landet. Det er Sundhedsministeriets vurde- ring, at fremmede militære styrker som udgangspunkt ikke vil kunne opfylde de krav, som en tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed forudsætter. Det foreslås på den anførte baggrund, at der i vævsloven indsættes en ny § 2 a, hvorefter sundhedsministeren vil få bemyndigelse til at kunne fastsætte nærmere regler om, at lovens kapitel 2-9 ikke skal gælde for humane væv og celler, som medbringes, udtages, forarbejdes eller på anden vis håndteres af medrejsende personale til brug for personer fra fremmede militære styrker, som opholder sig her i landet efter aftale med Danmark eller som led i Danmarks interna- tionale forpligtelser. En udmøntning af bemyndigelsesbestemmelsen vil med- føre, at fremmede militære styrker ikke vil skulle søge om tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed for at medbrin- ge, udtage, forarbejde eller på anden vis håndtere humane væv og celler i forbindelse med et ophold her i landet efter aftale med Danmark eller som led i Danmarks internationale forpligtelser. Formålet hermed er at sikre Danmarks opfyl- delse af de internationale forpligtelser, som følger af bl.a. NATO-samarbejdet og værtsnationsstøtten. Bemyndigelsesbestemmelsen forudsættes kun anvendt i tilfælde, hvor de fremmede militære styrkers aktiviteter med humane væv og celler er materielt, personelt og geografisk afgrænset til den konkrete militære aktivitet, herunder ope- ration eller øvelse, som skal udføres af hensyn til den nati- onale sikkerhed, enten som led i Danmarks internationale forpligtelser eller efter aftale med Danmark. Med »fremmede militære styrker« menes andre staters militære styrker. For uddybning af begrebet henvises til af- snit 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Med »medrejsende personale« menes enhver person, som for det pågældende fremmede land er berettiget til at håndte- re blod for militære styrker. Med hensyn til hvornår et ophold her i landet anses for at være i »en kortere periode«, henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1, i det fremsatte lovforslag, hvoraf det fremgår, at dette afhænger af en konkret vurdering med udgangspunkt i den militære aktivitets varighed. Der kan således ikke fastsættes en konkret grænse for, f.eks. hvor mange dage eller måneder et ophold må vare for at være omfattet af bestemmelsen, men det er en forudsætning, at formålet med opholdet er den militære aktivitet. 3 Til nr. 6 Det fremgår af sundhedslovens § 178, at ligsyn foretages af en læge til afgørelse af, om dødsfald er indtrådt. Ved ligsynet skal dødstegn iagttages og dødsmåde og dødsårsag så vidt muligt fastslås. Det fremgår af sundhedslovens § 182, at når ligsynet er afsluttet, skal lægen udstede dødsattest. Det fremgår endvidere af sundhedslovens § 181, at rets- lægeligt ligsyn foretages af politiet og Styrelsen for Patie- ntsikkerhed i forening. Af sundhedslovens § 185 fremgår det, at bestemmelse om retslægelig obduktion træffes af politiet. Det fremgår af sundhedslovens § 190, stk. 1, at sund- hedsministeren kan fastsætte nærmere regler om almindelige ligsyn, om lægevidenskabelige obduktioner og om dødsatte- ster. Det fremgår endvidere, at justitsministeren kan fastsæt- te nærmere regler om behandling af lig, om foretagelse af retslægelige ligsyn og om retslægelige obduktioner. Det foreslås at tilføje et § 6 a, stk. 2, hvorefter sundheds- ministeren efter forhandling med justitsministeren kan fast- sætte nærmere regler om, at lovens kapitel 55-57 ikke finder anvendelse på dødsfald blandt personer, der er omfattet af § 3, stk. 4, nr. 2, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Forslaget vil medføre, at der vil kunne udstedes en be- kendtgørelse, hvorefter danske regler om ligsyn og obduk- tion ikke vil skulle finde anvendelse på dødsfald blandt udenlandske militære styrker, som opholder sig på dansk territorium efter aftale med Danmark eller som led i Dan- marks internationale forpligtelser. Forslaget vil, dersom bemyndigelsen udmøntes, have den konsekvens, at dansk autoriserede læger ikke vil skulle ud- føre ligsyn eller obduktion ved dødsfald blandt personer fra fremmede militære styrker, der opholder sig på dansk jord efter aftale med Danmark eller som led i Danmarks interna- tionale forpligtelser. Til nr. 7 Det foreslåede er en konsekvens af, at der med det frem- satte lovforslags § 4, nr. 1, foreslås indsat et nyt stk. 4 i § 9 i lov nr. 656 af 8. juni 2016 om ændring af sundhedsloven, lov om autorisation af sundhedspersoner og sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love (Styrelsen for Patie- ntsikkerheds fremtidige tilsyn m.v.), som vil indebære, at det eksisterende § 9, stk. 4, bliver stk. 5. 5. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2022 og var til 1. behandling den 2. marts 2022. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget. Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud- valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin- gets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder. Høringssvar Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og sundhedsministeren sendte den 1. decem- ber 2021 dette udkast til udvalget, jf. SUU alm. del – bi- lag 91. Den 24. februar 2022 sendte sundhedsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforsla- get. Spørgsmål Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 5 spørgsmål til sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret. Annette Lind (S) Birgitte Vind (S) Brian Bressendorff (S) Camilla Fabricius (S) nfmd. Theis Kylling Hommeltoft (S) Kasper Roug (S) Julie Skovsby (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Kirsten Normann Andersen (SF) Trine Torp (SF) Stinus Lindgreen (RV) Christina Thorholm (RV) Peder Hvelplund (EL) Pernille Skipper (EL) Susanne Zimmer (FG) Jane Heitmann (V) fmd. Anne Honoré Østergaard (V) Hans Andersen (V) Martin Geertsen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Sophie Løhde (V) Liselott Blixt (UFG) Karina Adsbøl (UFG) Mette Hjermind Dencker (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Per Larsen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Henrik Dahl (LA) Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 49 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39 Socialistisk Folkeparti (SF) 15 Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG) 3 Alternativet (ALT) 1 Kristendemokraterne (KD) 1 4 Radikale Venstre (RV) 14 Enhedslisten (EL) 13 Det Konservative Folkeparti (KF) 13 Dansk Folkeparti (DF) 10 Nye Borgerlige (NB) 4 Liberal Alliance (LA) 3 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Siumut (SIU) 1 Sambandsflokkurin (SP) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 10 5