Redegørelse om rigsfællesskabet 2022

Redegørelse nr. R 15 (7/4 2022) Folketinget 2021-22
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 7/4 22 om rigsfællesskabet 2022.
(Redegørelse nr. R 15).
Statsministeren (Mette Frederiksen):
I denne redegørelse til Folketinget orienteres der om den ak-
tuelle situation på Færøerne og i Grønland, herunder lande-
nes økonomi, samt om regeringens samarbejder, initiativer
og fælles indsatsområder med Færøerne og Grønland.
Emnerne i redegørelsen er udtryk for en prioritering, og
der er taget højde for andre redegørelser med relation til rigs-
fællesskabet, herunder R 4 (9/11 2021) om Arktis, R 2 (6/10
2021) om nordisk samarbejde og R 3 (6/10 2021) om grænse-
hindringer i Norden. Der henvises til Redegørelse om rigs-
fællesskabet 2014 (R 12 8/4 2014) for en orientering om selv-
styreordningerne, herunder statens tilskud til Færøerne og
Grønland.
1. FÆRØERNE
1.1 Færøernes økonomi
Færøernes økonomi er igen i markant fremgang efter den
kortvarige opbremsning i begyndelsen af covid-19 pandemi-
en i 2020. Der er stigende pres på arbejdsmarkedet. Beskæfti-
gelsen er historisk høj og ledigheden meget lav. Trods den
gunstige konjunkturudvikling ventes der underskud i lands-
kassen i år, og finanspolitikken er fortsat ikke holdbar.
Finanspolitisk holdbarhed mv.
Færøernes Økonomiske Råd (Rådet) har tidligere vurderet, at
den største økonomiske udfordring på Færøerne er at sikre fi-
nanspolitisk holdbarhed. Rådet har beregnet, at der er behov
for varige budgetforbedringer på 5 pct. af BNP for at sikre ba-
lance mellem indtægter og udgifter i takt med, at der bliver
flere ældre og færre yngre. I 2020 var der fire personer i den
erhvervsaktive alder for hver pensionist. Frem mod 2050 ven-
tes antallet at falde til to en halv personer for hver pensionist,
bl.a. fordi levealderen stiger.
Pensionsalderen på Færøerne forhøjes frem mod 2030 fra
67 år til 68 år, hvorefter den følger udviklingen i levealderen.
Der er dog ikke tale om en levetidsindeksering. Pensionsal-
deren kan højest stige et halvt år hvert femte år. De seneste 25
år er levealderen i gennemsnit steget med 1¼ år hvert femte år.
Ifølge Rådet vil forhøjelsen af pensionsalderen løse knap ¼ af
holdbarhedsproblemet, og der er således behov for yderlige-
re reformer.
Nationalbanken har peget på en række muligheder for at
øge indtægterne til landskassen og styrke den finanspolitiske
holdbarhed. Især indførelse af beskatning af boliger, som
samtidig også vil udgøre en automatisk stabilisator, der
dæmper udsving i realøkonomien og den finansielle sektor.
Politisk er det hidtil blevet afvist at indføre boligbeskatning.
En betydelig del af indkomsten på Færøerne skabes i fiske-
riet. Lagtinget vedtog for godt to år siden en ny fiskerilov,
som bl.a. medfører, at kvoteauktioner afskaffes, at fiskekvoter
kan omlægges til rettigheder gældende i 12 år, og at uden-
landsk ejerskab afvikles.
Nationalbanken opfordrer til, at landsstyret løbende vur-
derer beskatningspotentialet i fiskeriet mhp., at afkastet fra
de færøske naturressourcer i større grad kan tilfalde den bre-
de befolkning. Rådet har i den sammenhæng også opfordret
til højere fiskeriafgifter.
Færøernes Økonomifond blev oprettet for godt ti år siden
for på sigt at kunne understøtte en selvbærende økonomi og
bidrage til konjunkturudligning. Indtægterne omfatter bl.a.
en andel af overskud i landskassen og indtægter fra fiskeriaf-
gifter. Fondens formue er stadig under opbygning og udgjor-
de 0,8 mia. kr. ved udgangen af 2021.
Offentlige finanser
Der budgetteres på finansloven for 2022 (FL22) med et min-
dre overskud på drifts-, anlægs- og udlånssaldoen (DAU) på
38 mio. kr. eller skønsmæssigt 0,1 pct. af BNP, jf. tabel 1.
Landsstyreområdet for Finansanliggender har dog efterføl-
gende oplyst, at der ventes anvendt yderligere 150 mio. kr. på
anlægsområdet i 2022, hvorved der vil være et underskud på
DAU-saldoen på godt 100 mio. kr.
2
Tabel 1. Landskassens drifts-, anlægs- og udlånsbudget (DAU), 2016-2022. Mio. kr.
1. I juni 2018 bortfaldt et statslån på 500 mio. kr., da Færøerne ikke inden dette tidspunkt havde haft indtægter fra olieudvinding, jf. aftale af
10. juni 1998 mellem regeringen og landsstyret.
Kilde: Landsstyreområdet for finansanliggender (Fíggjarmálaráðið).
Der var overskud i landskassen i årene 2016-2019, især som
følge af de stærke konjunkturer, og der blev i forlængelse her-
af budgetteret med et overskud på FL20 på knap 200 mio. kr.
Covid-19 medførte imidlertid lavere indtægter fra bl.a. ud-
bytter og højere udgifter til bl.a. hjælpepakker, som resultere-
de i et underskud på knap 300 mio. kr.
Økonomien er igen i højkonjunktur, og landsstyret skøn-
ner, at der var et overskud på DAU-saldoen på 150 mio. kr. i
2021. Nationalbanken opfordrer landsstyret til at fokusere på
konsolidering også i lyset af den demografiske udvikling. Det
er samtidig Rådets vurdering, at der som minimum skal være
et overskud i landskassen på 150 mio. kr. i 2022. Det skal også
ses i sammenhæng med, at en del af pensionsindbetalingerne
på Færøerne beskattes på indbetalingstidspunktet, og at
landskassen således understøttes af indtægter nu, hvor de til-
knyttede udgifter først afholdes, når borgerne går på pension
og har et større forbrug af offentlige velfærdsydelser.
Landsstyret har på FL22 bl.a. prioriteret midler til sund-
hedsuddannelser, uddannelser inden for opdræt og IT. End-
videre er der tilført midler til sundhedsområdet inden for
bl.a. psykiatri og rehabilitering. På socialområdet er der afsat
flere midler til bl.a. genoptræning og et modtagehus for
voldsramte. Landsstyret har også valgt at prioritere grønne
energiprojekter. Færøerne tilsluttede sig Parisaftalen i 2016,
men har dog endnu ikke indsendt reduktionsmål (NDC).
Statens tilskud til Færøerne har i perioden 2015-2021 været
nominelt uændret på 641,8 mio. kr. årligt. Regeringen og
landsstyret indgik i november 2019 aftale om uændret til-
skud, og den reale aftrapning videreføres dermed. Statens til-
skud fastsættes årligt på den danske og den færøske finans-
lov, indtil regeringen og landsstyret måtte aftale andet. Til-
skuddet ventes i år at udgøre 10 pct. af landskassens samlede
indtægter.
Landskassens bruttogæld udgjorde 5,1 mia. kr. eller godt
23 pct. af BNP ved udgangen af 2021. Gældsniveauet er inter-
nationalt set beskedent, og renten på gælden er lav.
Landskassen har aktuelt en likviditet i Landsbanken på 3,8
mia. kr., og nettogælden er således blot på 1,3 mia. kr. eller
knap 6 pct. af BNP. Det skal bemærkes, at midlerne i Færøer-
nes Økonomifond indgår som del af den likvide reserve.
Færøernes internationale kreditvurdering, der i august
2019 blev opgraderet fra Aa3 til Aa2 med stabile udsigter, er i
august 2021 fastholdt af Moody´s. Det bemærkes i vurderin-
gen, at en højere rating forudsætter en reduktion i landskas-
sens gældsniveau og et bredere erhvervsgrundlag, der er
mindre afhængig af fiskeriet. En lavere rating kan blive aktu-
el, hvis relationerne til Danmark svækkes. Det fremhæves i
vurderingen, at den stabile og historiske relation til Danmark
vægter positivt, og det nævnes, at økonomisk støtte fra Dan-
mark anses for meget sandsynlig i tilfælde af likviditetsud-
fordringer. Færøerne har ansvaret for den økonomiske politik
og beslutter selv, hvordan det offentlige budget finansieres.
Konjunkturudviklingen
Færøernes økonomi var i kraftig fremgang i perioden 2013-
2019 med en vækst i nominel BNP på godt 6 pct. årligt i gen-
nemsnit. Nationalregnskabet for Færøerne opgøres alene i lø-
bende priser, men forbrugerpriserne steg kun svagt i perio-
den med 0,1 pct. årligt i gennemsnit, og der var således for-
mentlig en meget høj realvækst i økonomien.
Landsstyret indførte i 2020 kortvarigt markante tiltag for
at inddæmme covid-19 smitten. Det medførte en hård op-
bremsning i den økonomiske aktivitet. Landsstyret har efter-
følgende ikke set behov for tilsvarende restriktioner, og den
økonomiske aktivitet er hurtigt tiltaget igen. Rådet skønner,
at nominel BNP faldt med 2¾ pct. i 2020, og voksede med 8¼
pct. i 2021.
Udviklingen er tydeligt afspejlet på arbejdsmarkedet, hvor
beskæftigelsen faldt skarpt i foråret 2020, men allerede få må-
neder senere var tilbage på niveau og siden er vokset yderli-
gere til godt 28.000 lønmodtager i december 2021, hvilket er
historisk højt. Ledigheden steg til 1,8 pct. i foråret 2020, men
har efterfølgende været jævnt faldende og udgjorde 0,9 pct. i
december 2021. Der er således et betydeligt og stigende pres
på arbejdsmarkedet. Rådet har i den forbindelse anbefalet, at
der politisk faciliteres tilgang af arbejdskraft udefra.
Det er Rådets vurdering, at de begrænsede ledige ressour-
cer på arbejdsmarkedet udgør en væsentlig barriere for fort-
sat høj økonomisk fremgang. Rådet skønner bl.a. på den bag-
grund, at væksten i nominel BNP vil aftage til 3¼ pct. i 2022 og
2½ pct. i 2023. Der er i Rådets skøn ikke indregnet mulige af-
ledte økonomiske konsekvenser af Ruslands invasion af
Ukraine.
Fiskeri og havbrug udgør drivkræfterne i Færøernes øko-
nomi, og eksporten af fisk omfatter knap 95 pct. af vareeks-
porten. Den økonomiske fremgang i perioden 2013-2019 hav-
de især baggrund i øgede fangster i det pelagiske fiskeri (ma-
krel, blåhvilling og sild) og større mængder og højere priser
på laks fra havbrug. Covid-19 pandemien medførte et fald i
vareeksporten på 12 pct. i 2020. Bl.a. efterspurgte udenland-
R 2016 R 2017 R 2018 R 2019 R 2020 Skøn 2021 FL 2022
Indtægter i alt 4.857 5.443 5.479 5.853 5.762 6.331 6.357
- Statens tilskud 642 642 642 642 642 642 642
Driftsudgifter mv. 4.399 4.577 4.765 4.970 5.538 5.730 5.882
Anlægsudgifter 299 302 442 454 515 451 436
DAU-saldo 158 563 272 428 -291 150 38
Ekstraord. indtægter1 55 -339 301 -144 -7 190 -49
DAU inkl. ekstraord. indt. 213 224 573 284 -298 340 -11
3
ske restauranter færre laks, og en del af afsætningen blev om-
lagt til detailhandlen. Det forhindrede en større nedgang i
mængderne, men salget var til lavere priser. I 2021 var vare-
eksporten tilbage på et historisk højt niveau, og udgjorde 10,0
mia. kr. eller godt 19 pct. mere end i 2020.
Turisterhvervene på Færøerne blev hårdt ramt af covid-19
pandemien i 2020. Antallet af overnatninger på hoteller mv.
faldt med 43 pct., og der var et markant fald i den tilknyttede
beskæftigelse. Landsstyret indførte hjælpepakker for at afbø-
de de negative følger, og der var i 2021 igen fremgang i turis-
men, hvor antallet af overnatninger på hoteller mv. var højere
end i 2019. Det er Rådets vurdering, at den største udfordring
for vækst i turisterhvervene er mangel på arbejdskraft. Turis-
me udgør en mindre del af Færøernes økonomi, men bidra-
ger bl.a. til et bredere erhvervsgrundlag og nye indtægter.
Den indenlandske efterspørgsel understøttede økonomien
i 2020 og bidrog til fremgangen i 2021. Privatforbruget har de
seneste år været større end normalt, hvilket bl.a. skyldes rej-
serestriktioner og hjemmeferie. Kompensationsordninger på
arbejdsmarkedet i forbindelse med covid-19 har samtidig
medvirket til at begrænse husholdningernes indkomsttab, og
boligformuerne er også steget yderligere. Boligpriserne er si-
den 2013 vokset med godt 9 pct. om året i gennemsnit. Stig-
ningen er sket i takt med øget indvandring af arbejdskraft,
højere indkomster og faldende renter. De samlede investerin-
ger ventes fortsat at ligge på et højt niveau de kommende år.
Udviklingen i den indenlandske efterspørgsel afspejles i
importen, der også voksede betydeligt i 2021. Bl.a. som følge
af at godt 20 pct. af husholdningernes forbrug produceres i
udlandet.
Færøernes befolkning er siden starten af det økonomiske
opsving i 2013 vokset med godt 5.600 personer eller knap 12
pct. og udgjorde 53.664 pr. 1. januar 2022.
1.2 Justitsområdet på Færøerne
Der er i forbindelse med flerårsaftalen om politiets og ankla-
gemyndighedens økonomi 2021-2023 afsat midler til en mere
tidssvarende politi- og anklagemyndighed på Færøerne, her-
under til at styrke rekrutteringen til og bemandingen af an-
klagemyndigheden, til udstyr til teknisk efterforskning og til
at etablere en ny skydebane.
De færøske varetægts- og afsoningsforhold har gennem de
seneste år været genstand for debat på Færøerne. Der har på
den baggrund bl.a. været nedsat en færøsk-dansk arbejds-
gruppe, som er kommet med forslag til at forbedre de nuvæ-
rende forhold. Arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i en
analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, som der blev afsat
midler til på FL21. Resultatet af analysen er indgået i regerin-
gens overvejelser om den nye flerårsaftale for kriminalforsor-
gens økonomi 2022-2025, som blev indgået i slutningen af
2021. Med aftalen er der foruden midler til at forbedre afso-
ningsforholdene i arresten på Færøerne afsat midler til at im-
plementere en straffuldbyrdelseslov for Færøerne. Lagtinget
tiltrådte i 2021 Justitsministeriets udkast til straffuldbyrdel-
seslov for Færøerne, og lovforslaget forventes behandlet i
Folketinget på folketingssamlingen 2022-23.
Derudover er der igangsat en undersøgelse af muligheden
for at indføre afsoning på bopælen med elektronisk fodlæn-
ke. Den nye retsplejelov for Færøerne, der trådte i kraft den 1.
januar 2021, indebærer endvidere, at Færøernes Politi nu er
organiseret som politikredsene i Danmark.
1.3 Udlændingeområdet på Færøerne
I januar 2020 blev der ved en ændring af udlændingeloven
etableret retsgrundlag for at delegere afgørelseskompetencen
til de færøske myndigheder i visse førsteinstanssager om ud-
lændinges ophold på Færøerne. Der pågår et dansk-færøsk
arbejde mhp. at implementere ordningen.
Den 4. november 2021 indgik Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet og Færøernes landsstyre aftale om en ny fast
track-ordning for Færøerne mhp. hurtigere og mere fleksibel
behandling af visse sager om opholds- og arbejdstilladelse i
perioder med lav ledighed på Færøerne. Aftalen vil have
virkning, når der er en ledighed på under 3,5 pct. på Færøer-
ne.
2. GRØNLAND
2.1 Grønlands økonomi
Grønland er kommet bedre gennem covid-19 pandemien end
mange andre lande. Økonomien har været i fremgang, og
væksten ventes at tiltage yderligere i år. Der er fortsat pres på
arbejdsmarkedet. Ledigheden er lav, og der er mangel på
kvalificeret arbejdskraft. De offentlige finanser ventes at ba-
lancere i år efter underskud i årene med covid-19. Der ude-
står fortsat en udfordring med at opnå finanspolitisk hold-
barhed på sigt.
Finanspolitisk holdbarhed mv.
Grønlands Økonomiske Råd (Rådet) har i en længere årræk-
ke foretaget opgørelser af den finanspolitiske holdbarhed. I
2021 har DREAMgruppen for selvstyret og i samarbejde med
Rådet systematiseret beregningerne yderligere, og de viser
fortsat, at der over de næste årtier er behov for at styrke de
offentlige finanser varigt med godt 1 mia. kr. eller 5½ pct. af
BNP. Holdbarhedsudfordringen har baggrund i, at der i de
kommende år bliver flere ældre og færre erhvervsaktive. Rå-
det bemærker i den forbindelse, at der er behov for reformer,
som kan styrke økonomien.
Beregningseksempler fra DREAMgruppen viser, at en re-
form af tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet, hvor antallet
af år som alderspensionist holdes fast på det nuværende ni-
veau, kan bidrage til at halvere holdbarhedsproblemet. En så-
dan levetidsindeksering af pensionsalderen vil betyde et
markant løft i arbejdsstyrken og beskæftigelsen, og dermed i
skatter og afgifter. Pensionsalderen i Grønland blev i 2021
forhøjet fra 66 år til 67 år.
Gennemføres der fx nulvækst i det offentlige forbrug over
en 5-årig periode, så vil den finanspolitiske holdbarhed kun-
ne forbedres med 1½ pct. af BNP. Den lavere offentlige real-
vækst vil frigøre arbejdskraft til de private erhverv. Den bety-
delige effekt skyldes også, at det offentlige forbrug udgør
knap 45 pct. af BNP, hvor det i de øvrige nordiske lande ud-
gør godt 24 pct. af BNP i gennemsnit. Erfaringer viser dog, at
det kan være vanskeligt at gennemføre større generelle effek-
tiviseringer i den offentlige sektor bl.a. som følge af efter-
spørgsel efter velfærdsydelser.
Rådet har peget på behov for, at der udarbejdes og ud-
møntes en ny mellemfristet økonomisk plan. Det daværende
Naalakkersuisut fremlagde en holdbarheds- og vækstplan i
2016, hvor der især blev lagt op til at begrænse udgiftsvæk-
sten og effektivisere den offentlige sektor. Rådet har løbende
efterlyst mere konkret opfølgning på planen. Naalakkersu-
isut har i forbindelse med aftale om finanslov for 2022 (FL22)
oplyst, at man har godkendt en plan for at forberede en ny
4
holdbarheds- og vækstplan, der vil inkludere reformforslag
på skatteområdet, boligpolitikken, den offentlige sektor samt
uddannelses- og arbejdsmarkedsindsatser.
Der er især udfordringer på arbejdsmarkedet, som bl.a.
har baggrund i uddannelsesområdet. Beskæftigelsesgraden i
Grønland er forholdsvis lav samtidig med, at der er fuld be-
skæftigelse for alle med arbejdsmarkedsrelevante kvalifikati-
oner. Det er udtryk for mismatch- og incitamentsproblemer,
og det er ifølge Rådet afgørende, at uddannelsesniveauet
øges, og at flere får en kompetencegivende uddannelse efter
folkeskolen. Uddannelse medfører højere indkomst og ud-
skyder også tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. Det styr-
ker væksten og holdbarheden i økonomien.
Naalakkersuisut har stort fokus på uddannelsesområdet.
Der anvendes mange ressourcer, og flere fuldfører en uddan-
nelse end tidligere. Men der er fortsat mange unge, som ikke
kommer i gang med en uddannelse eller starter sent, og der
er et højt frafald. Ifølge Rådet opnår mange elever ikke de
grundlæggende faglige forudsætninger i folkeskolen til at
komme videre i uddannelsessystemet.
En bredere erhvervsstruktur med nye indtægter er også
væsentlig for at opnå en mere holdbar og selvbærende øko-
nomi. Turisme er et af Naalakkersuisuts indsatsområder, men
covid-19 har foreløbig bremset udviklingen. Antallet af fly-
passagerer var 55 pct. lavere i 2021 end i 2019, og udenland-
ske overnatninger på hoteller og restaurationsbesøg er fortsat
meget beskedent, mens krydstogsbesøg er midlertidigt op-
hørt.
De nye atlantlufthavne i Nuuk og Ilulissat planlægges i
drift ultimo 2024 og ventes at bidrage til erhvervsudvikling,
herunder turisme. Selvstyret ejer to tredjedele af lufthavnene,
mens staten ejer en tredjedel. Staten er ud over ejerandel en-
gageret i projektet med genudlån og en garanti på et lån i Den
Nordiske Investeringsbank. Det øger projektets finansielle ro-
busthed og reducerer renteudgifter og risiko for selvstyret.
Mineralområdet er også et fokusområde for Naalakkersu-
isut for nye arbejdspladser og indtægter. Der er et bredt mi-
neralpotentiale i Grønland, og der har i en årrække været sto-
re forventninger, men der er endnu ikke realiseret minedrift
af væsentlig samfundsøkonomisk betydning.
To mindre miner er aktuelt i drift. Rubin- og safirminen
Aappaluttoq ved Qeqertarsuatsiaat, og anorthosit-minen ved
Kangerlussuaq. Anorthosit indgår bl.a. i produktion af fiber-
glas.
Der blev i 2016 meddelt udnyttelsestilladelse til en stor
zink- og blymine ved Citronen Fjord i Nordøstgrønland. Det
australske selskab, som har tilladelsen, har siden arbejdet på
at tilvejebringe finansiering. Projektet er bl.a. logistisk udfor-
dret af den geografiske placering. I december 2021 meddelte
selskabet, at USA’s eksportkreditagentur (EXIM) har givet be-
tinget tilsagn om lån på 4,3 mia. kr. Projektet ventes at kunne
beskæftige op mod 460 personer i en driftsfase. Zink er opført
på USA’s liste over kritiske mineraler.
Et andet stort projekt med udvinding af sjældne jordarters
metaller ved Killavaat Alannguat (Kriglerne) i Sydgrønland
fik udnyttelsestilladelse i august 2020, mens et projekt med
udvinding af titanium ved den tidligere bygd Moriusaq nær
Pituffik (Thule Air Base) fik udnyttelsestilladelse i december
2020. Der udestår bl.a. finansiering af de to projekter. Sjældne
jordarters metaller og titanium er opført på EU’s liste over
kritiske mineraler.
Der blev meddelt udnyttelsestilladelse til et stort jern-
malmsprojekt ved Isukasia (nær Nuuk) i 2013. Naalakkersu-
isut har på baggrund af utilstrækkelig projektaktivitet med-
delt afslag på en fristforlængelse i 2021, og det kinesiske sel-
skab, der har tilladelsen, skal dermed tilbagelevere den til
selvstyret, hvorefter området udbydes til nye investorer.
Inatsisartut vedtog på efterårssamling 2021 lov om forbud
med forundersøgelser, efterforskning og udnyttelse af uran.
Loven gælder for alle nye tilladelser. Der vil være rettigheds-
havere, som kan få problemer med at opfylde lovens betin-
gelser, hvis en efterforskningstilladelse skal overgå til en ud-
nyttelsestilladelse. Det gælder bl.a. for et større projekt med
sjældne jordarters metaller, zink og uran ved Kuannersuit
(Kvanefjeldet) i Sydgrønland.
Det vigtigste private erhverv i Grønland målt på beskæfti-
gelse, værdiskabelse og eksport er fiskeriet, som også har stor
betydning for landskassens skatte- og afgiftsindtægter. Pro-
venuet fra fiskeriafgifter har de seneste år udgjort ca. 400 mio.
kr. årligt.
I september 2021 fremlagde Fiskerikommissionen en ræk-
ke konkrete forslag til reformer af fiskeripolitikken, og
Naalakkersuisut forventer i forlængelse heraf at fremlægge
forslag til en ny fiskerilov på forårssamling 2023. Det er ifølge
Rådet afgørende, at der følges op på kommissionens anbefa-
linger for at sikre et mere bæredygtigt fiskeri og et større sam-
fundsøkonomisk afkast. Det er en forudsætning for en mere
holdbar og selvbærende økonomi.
Offentlige finanser
Der budgetteres på FL22 med balance på drifts- og anlægssal-
doen (DA) i 2022, jf. tabel 2.
Tabel 2. Landskassens drifts- og anlægsbudget (DA), 2019-2025. Mio. kr.
Kilde: Grønlands Selvstyre. Finanslov for 2022.
R 2019 R 2020 FL 2021 FL 2022 BO 2023 BO 2024 BO 2025
Indtægter i alt 7.746 7.431 7.120 7.397 7.474 7.477 7.472
- Statens tilskud 3.857 3.911 3.943 3.986 3.986 3.986 3.986
Driftsudgifter mv. 7.070 6.896 6.707 6.855 6.939 6.911 6.887
Anlægsudgifter 540 366 478 525 480 539 539
DAU-saldo 137 168 -66 18 55 28 47
DA-saldo 142 -135 -76 8 45 18 37
5
Landskassen er væsentligt mindre påvirket af covid-19 pan-
demien end tidligere forventet. Underskuddet på DA-saldo-
en i 2020 blev under pandemien skønnet til 445 mio. kr., men
endte på 135 mio. kr., hvor der bl.a. var ekstraordinære udgif-
ter til nødbeflyvning, hjælpepakker og sundhedsvæsenet. I
2021 ventes der et underskud på DA-saldoen på 76 mio. kr.
Naalakkersuisut har i forbindelse med forberedelsen af
FL22 haft som udgangspunkt, at finanslovene i de kommen-
de år skal udvise pæne overskud pga. den demografiske ud-
vikling, og at der som minimum skal være balance på DA-
saldoen i 2022-2025.
På FL22 er der bl.a. prioriteret bekæmpelse af økonomisk
ulighed, et løft på ældre- og førtidspensionsområdet, flere
midler til sundhedsområdet, lempelse af afgiften på kystnært
hellefiskeri og afskaffelse af indførselsafgifter på visse varer.
Der er endvidere prioriteret midler til anlæg af en ny regional
lufthavn i Qaqortoq.
Inatsisartut vedtog på efterårssamling 2021 lov om nye
vandkraftværker i Grønland. Loven giver mulighed for at
udvide Buksefjorden Vandkraftværk, der forsyner Nuuk, og
anlægger et nyt vandkraftværk til at forsyne Qasigiannguit
og Aasiaat. Projekterne vil kunne øge andelen af vedvarende
energi i den offentlige forsyning fra ca. 70 pct. til ca. 90 pct.
Naalakkersuisut bemyndiges med loven til at optage lån på
op til 3,1 mia. kr. Vandkraftprojekterne har et meget stort
økonomisk omfang i forhold til Grønlands økonomi og nød-
vendiggør betydelig låntagning. Der er samtidig tale om
samfundskritisk infrastruktur. Statsministeren og formanden
for Naalakkersuisut underskrev bl.a. på den baggrund den
15. marts 2022 hensigtserklæring om at afdække, om – og i gi-
vet fald hvordan – man fra dansk side kan bidrage i forbin-
delse med finansiering af projekterne.
Naalakkersuisut meddelte i forbindelse med COP26 i
Glasgow den 1. november 2021, at Grønland vil tilslutte sig
Parisaftalen.
Selvstyret, kommunerne og de selvstyreejede selskaber
havde i 2020 en samlet bruttogæld på 5,4 mia. kr. eller 27 pct.
af BNP, mens nettogælden udgjorde 3,9 mia. kr. eller knap 20
pct. af BNP, hvilket er lavt internationalt set. Bruttogælden er
øget betydeligt de senere år i takt med investeringer i de selv-
styreejede selskaber og lufthavnsprojekterne i Nuuk og Ilulis-
sat, og den ventes at stige yderligere til godt 9 mia. kr. i 2024.
Hertil kommer låneoptag til de nye vandkraftværker. Grøn-
land har ansvaret for den økonomiske politik og beslutter
selv, hvordan det offentlige budget finansieres.
Statens tilskud udgør knap 4 mia. kr. i 2022 eller godt halv-
delen af landskassens indtægter. Danmark varetager herud-
over 30 sagsområder, som kan overtages af selvstyret. Områ-
derne omfatter bl.a. finansielle forhold, politi, retsvæsen og
kriminalforsorgen. Udgifterne til områder, der kan overtages,
udgør skønsmæssigt over ½ mia. kr. årligt for staten, og vil
ifølge Naalakkersuisut formentlig være højere for selvstyret
ved en overtagelse. Rigsmyndighederne varetager også om-
råder, som ikke kan overtages inden for rammerne af grund-
loven. Det gælder bl.a. udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspo-
litikken. På forsvarsområdet anvender Danmark over ½ mia.
kr. årligt i Grønland. Det beløb vil stige yderligere med Ark-
tis-kapacitetspakken, jf. afsnit 3.2.
Konjunkturudviklingen
Grønland er kommet bedre gennem covid-19 pandemien end
mange andre lande og havde en økonomisk fremgang på 0,4
pct. i 2020, jf. tabel 3.
Tabel 3. Forsyningsbalancen 2017-2022. Årlig realvækst i pct.
Kilde: Grønlands Statistik. 2019-2020 er foreløbige tal. 2021-2022 er skøn fra Grønlands Økonomiske Råd fra september 2021. BNP er foreløbig
opgjort til 20,1 mia. kr. i 2020.
De negative økonomiske konsekvenser af pandemien har
især været koncentreret om erhvervene transport, hoteller og
restaurationer. Der har bl.a. været iværksat hjælpepakker
med lønkompensation, dækning ved tab af omsætning og ra-
batordninger inden for turisme og rutetrafik. Grønland har
samtidig en stor offentlig sektor, der bl.a. er muliggjort af sta-
tens tilskud. Det har samlet set virket stabiliserende på øko-
nomien.
Rådet forventer en realøkonomisk vækst på 1¾ pct. i 2021
og 2½ pct. i 2022. Den økonomiske afdæmpning i Grønland
tegner dermed til at have været kortvarig. Der er i Rådets
skøn ikke indregnet mulige afledte økonomiske konsekven-
ser af Ruslands invasion af Ukraine.
På arbejdsmarkedet har ledigheden været faldende i en år-
række og udgjorde skønsmæssigt godt 4 pct. i 2021. Med ud-
sigt til højere økonomisk aktivitet i år vil presset på arbejds-
markedet tiltage yderligere og dermed også behovet for at
øge arbejdsstyrken eller tilkalde mere arbejdskraft udefra. Le-
digheden er især betinget af strukturelle forhold, jf. ovenfor.
Andel af
BNP i 2020
2017 2018 2019 2020 2021 2022
Privat forbrug 35,5 0,9 1,5 -0,1 1,6 1,5 1,0
Offentligt forbrug 44,7 1,7 3,0 4,4 -2,1 0,4 0,4
Bruttoinvesteringer 32,3 -4,1 -6,9 53,3 5,9 4,8 8,0
Eksport af varer og tjenester 36,4 -3,8 3,6 -10,4 -6,2 3,0 2,0
Tilgang/endelig anvendelse 148,8 -1,1 1,2 6,1 -0,7 2,2 2,6
Import af varer og tjenester 48,8 -3,5 2,4 14,5 -2,8 3,0 3,0
Bruttonationalprodukt (BNP) 100,0 0,1 0,6 2,3 0,4 1,8 2,5
6
De senere års økonomiske fremgang har især været drevet
af en gunstig udvikling i fiskeriet, hvor fangsten af rejer er
steget betydeligt. Det har styrket eksporten. Rejekvoten ved
Vestgrønland er i perioden 2015-2021 øget fra 73.000 tons til
115.000 tons eller knap 58 pct. Naalakkersuisut har på bag-
grund af videnskabelig rådgivning fastholdt kvoten på
115.000 tons i 2022.
Fangsten af torsk og makrel faldt i 2020. Kvoterne for det
indenskærs fiskeri efter hellefisk og torsk er væsentligt højere
end den biologiske rådgivning, og fiskeriet er samtidig ikke
økonomisk bæredygtigt. Disse forhold er også omfattet af Fi-
skerikommissionens anbefalinger.
Rejepriserne har i en årrække været på et højt niveau, men
dog aftagende siden 2019. I 2020 var priserne 14 pct. lavere
end året før under påvirkning af det globale fald i efter-
spørgslen. I 2021 stabiliserede priserne sig på dette niveau.
Rådet har tidligere vist, at den offentlige økonomi er sårbar
over for udviklingen i fiskeriet, og understreget vigtigheden
af at sikre offentlige overskud i perioder med gode konjunk-
turer.
De samlede investeringer har set over en årrække også bi-
draget positivt til den økonomiske fremgang. Lufthavnspro-
jekterne i Nuuk og Ilulissat har medvirket til øgede bygge- og
anlægsinvesteringer og vil fortsat gøre det i de kommende år.
Hertil kommer byudvikling, især i Nuuk, samt de nye vand-
kraftværker, der også vil løfte investeringerne markant.
Det private forbrug har været i pæn fremgang de seneste
år, og Rådet venter, at udviklingen fortsætter i år. Da en stor
del af forbrugsvarerne importeres, har udsving i det private
forbrug dog mindre betydning for konjunkturudviklingen
end i mange andre lande.
Det offentlige forbrug voksede i gennemsnit med 2¾ pct. år-
ligt i perioden 2016-2019, men faldt herefter med godt 2 pct. i
2020. Rådet venter en moderat stigning i det offentlige for-
brug på ½ pct. i 2021 og 2022. Der er i budgetloven krav om,
at realvæksten i selvstyrets og kommunernes udgifter til drift
og overførsler ikke må overstige 1,5 pct. i et enkelt år og 2 pct.
over en fireårig periode. Det forudsætter en stram budgetdi-
sciplin.
Grønlands befolkning udgjorde 56.562 pr. 1. januar 2022.
Antallet af indbyggere i Grønland har stort set været kon-
stant i en lang årrække. I Nuuk steg folketallet med 461 per-
soner i 2021, og der bor nu 19.261 eller en tredjedel af befolk-
ningen. I 2021 boede der 16.730 personer i Danmark, som er
født i Grønland. En fjerdedel af den grønlandsk fødte befolk-
ning bor således i Danmark.
2.2 Styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland
Arbejdet med at implementere de 16 anbefalinger fra 2020-
rapporten om det grønlandsk-danske tværgående arbejde for
en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland er
iværksat, og flere af initiativerne er gennemført. Overgrebs-
enheden i Grønlands Politi er fuldt etableret med 13 medar-
bejdere, og initiativerne, der vedrører kriminalforsorgen, er
iværksat ved Anstalten i Nuuk. Endelig har Justitsministeriet
fremsat lovforslag mhp. bl.a. at forhøje foranstaltningsni-
veauet for voldtægt af mindreårige og indføre behandlings-
pladser for seksualforbrydere i anstalten i Nuuk.
Grønlands Politi har endvidere lanceret en landsdækken-
de oplysningskampagne rettet mod de fagpersoner, der til
dagligt arbejder med børn og unge og en kampagne om digi-
tale krænkelser på de sociale medier, som er målrettet børn
og unge.
På socialområdet er der i 2021 etableret et rejsehold, der
skal opkvalificere forvaltninger og personale på dagtilbuds-
området i bl.a. tidlig opsporing og udvikling af pædagogisk
kvalitet i læringsmiljøer, ydet sagsbehandlingshjælp fra dan-
ske til grønlandske kommuner, etableret forsøg med væreste-
der for børn, fordoblet børnerejseholdet, og der er etableret et
behandlingscenter for voksne med seksuelt krænkende ad-
færd over for børn og unge.
Der er på FL22 afsat 16,9 mio. kr. i perioden 2022-2024 til et
pilotprojekt med børnevenlig og tværfaglig udredning af
børn, der har været udsat for overgreb i Grønland. Indsatsen
forankres i børnehuse i tilknytning til de lokale børne- og fa-
miliecentre.
2.3 Socialt udsatte grønlændere i Danmark
I 2021 var der 16.730 personer, som er født i Grønland og bo-
siddende i Danmark, jf. ovenfor. Det skønnes, at ca. 1.000-
1.500 eller 6-9 pct. af disse er socialt udsatte.
I aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på
social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2021-2024
er der afsat i alt 28,4 mio. kr. til initiativet »Partnerskab om
udsatte grønlændere og bedre misbrugsbehandlingsmeto-
der«. I initiativet indgår en ansøgningspulje til kommuner og
frivillige sociale foreninger og organisationer, som kan søge
om tilskud til at etablere tilbud til målgruppens særlige be-
hov.
I aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på
social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2022-2025
er der afsat 21,8 mio. kr. til initiativet »ICM-støtte (Intensive
Case Management) til unge i hjemløshed og unge i risiko for
hjemløshed (En vej ud af hjemløshed – udbredelse af Hou-
sing First)«. Målgruppen er unge, herunder unge med grøn-
landsk oprindelse, i alderen 17-25 år, som lever i hjemløshed
eller er i risiko for hjemløshed.
2.4 Undskyldning og godtgørelse til de seks nulevende af de
22 grønlandske børn, som blev sendt til Danmark i 1951
Statsministeren gav den 8. december 2020 en skriftlig und-
skyldning til de seks nulevende af de 22 grønlandske børn,
som blev sendt til Danmark i 1951. Statsministeren afholdt
den 9. marts 2022 et arrangement i København for de seks
nulevende og deres familier. Arrangementet blev efterfulgt af
et officielt arrangement den 15. marts 2022 i Nuuk i forbindel-
se med statsministerens officielle besøg i Grønland. Der er i
marts 2022 indgået forlig i en retssag anlagt af de seks nulev-
nede mod staten og udbetalt godtgørelse på 250.000 kr. til
hver.
2.5 Justitsområdet i Grønland
Der er i forbindelse med flerårsaftalen om politiets og ankla-
gemyndighedens økonomi 2021-2023 afsat midler til en mere
tidssvarende politi- og anklagemyndighed i Grønland. Der er
tilført i alt 20,0 mio. kr. i 2021, 34,0 mio. kr. i 2022 og 36,5 mio.
kr. i 2023, som bl.a. skal styrke rekruttering, bemanding og
materiel, modernisere den eksisterende bygningsmasse og fi-
nansiere oprettelsen af en ny politienhed mod seksuelle over-
greb mod børn i Grønland.
Der blev i 2020 og 2021 ansat hhv. 18 og 9 nye kommunefo-
geder. Det betyder, at der i 2021 er ansat kommunefogeder i
49 ud af de 53 bygder, som er normeret til en kommunefoged,
hvilke har medført et historisk højt samlet antal.
I forbindelse med FL22 er der afsat midler til lavinered-
ningsudstyr, som kan anvendes til at udruste politiet og til
7
udlån til frivillige til brug under øvelser og redningsoperatio-
ner.
Herudover er der afsat midler til, at misbrugsbehandling
af grønlandske indsatte i Herstedvester Fængsel kan foregå
på grønlandsk.
De politiske aftaler fra foråret 2020 om et lønløft til politi-
tjenestemænd og anstaltsbetjente i Grønland blev endeligt
indgået for anstaltsbetjente i 2020 og for polititjenestemænd i
2021. Aftalerne udløber med udgangen af 2023. Det er for-
ventningen, at de forbedrede lønforhold vil styrke mulighe-
derne for at rekruttere og fastholde polititjenestemænd og an-
staltsbetjente i Grønland. Det er Kriminalforsorgen i Grøn-
lands opfattelse, at bl.a. de forbedrede lønforhold har haft en
positiv virkning på personalesituationen blandt de uniforme-
rede medarbejdere.
Der blev i slutningen af 2021 indgået en ny flerårsaftale for
kriminalforsorgens økonomi for 2022-2025. Med aftalen er
der afsat midler til at håndtere virkningen af at forhøje foran-
staltningsniveauet for voldtægt af mindreårige, at styrke ind-
satsen over for seksualforbrydere og mod misbrug af eufori-
serende stoffer i de grønlandske anstalter.
Domstolsstyrelsen har i efteråret 2021 implementeret et di-
gitalt sagshåndteringssystem ved de største retter i Grønland.
Implementeringen er i gang ved de øvrige retter.
Herudover er der det seneste år prioriteret en række lov-
givningsinitiativer. Bl.a. er der udarbejdet et lovforslag om
gennemførelse af en politireform for Grønland og af initiati-
ver mod hash i de grønlandske anstalter og styrkelse af for-
urettedes retsstilling i kriminalsager mv., samt et lovforslag
om udvidelse af adgangen til at afsige udeblivelsesdomme
og om behandling af tilståelsessager. Desuden pågår der et
arbejde med at modernisere arve- og skiftelovgivningen.
2.6 Udlændingeområdet i Grønland
I september 2021 indgik Udlændinge- og Integrationsmini-
steriet og Naalakkersuisut en aftale om ny fast track-ordning
for Grønland mhp. hurtigere og mere fleksibel behandling af
visse sager om opholds- og arbejdstilladelse. Aftalen vil have
virkning, når ledigheden er lav i Grønland, og aftalen kan
suspenderes af selvstyret, hvis ledigheden stiger generelt el-
ler i visse brancher.
3. FÆLLES SAMARBEJDS- OG INDSATSOMRÅDER
3.1 Samarbejde og tiltag som følge af covid-19
Regeringen og danske myndigheder har løbende haft et tæt
samarbejde med færøske og grønlandske myndigheder om
håndteringen af covid-19 under pandemien, herunder om
udrulning af vacciner og medicinsk udstyr samt smitteop-
sporing.
3.2 Styrket samarbejde på det udenrigs-, sikkerheds- og
forsvarspolitiske område
Danmark, Færøerne og Grønland samarbejder på det uden-
rigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske område inden for ram-
merne af hjemmestyre- og selvstyreordningerne samt grund-
loven. Udenrigstjenesten arbejder for hele rigsfællesskabets
interesser, og Forsvaret værner om hele rigsfællesskabets sik-
kerhed. Samarbejdet foregår både bilateralt og i en række in-
ternationale fora, hvor der foregår tæt koordinering af lande-
nes interesser.
Regeringen, Færøernes landsstyre og Naalakkersuisut de-
ler ønsket om et tæt, respektfuldt og ligestillet samarbejde om
udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik med særlig relevans
for Færøerne og Grønland. For at fremme dette fælles formål,
blev der i oktober 2021 oprettet et dansk-færøsk-grønlandsk
kontaktudvalg på politisk niveau. Deling af klassificeret in-
formation er et vigtigt element heri. Ud fra princippet om, at
fælles sager behandles fælles, deltog Færøerne og Grønland i
møde med den amerikanske udenrigsminister Blinken i Kø-
benhavn i maj 2021.
Samarbejde om USA's engagement i Grønland
USA, Danmark og Grønland blev i 2020 enige om en aftale-
pakke, der udgør resultatet af forhandlingerne vedr. service-
kontrakten på Thulebasen (Pituffik). Med aftalen anerkender
USA, Danmark og Grønland, at landenes sikkerhed og vel-
stand er knyttet til et stærkt transatlantisk samarbejde, som
man samtidig forpligter sig til at styrke. Fra dansk-grøn-
landsk side var det afgørende, at man opnåede aftale om nye
udbudskriterier, som giver størst mulig sikkerhed for, at
fremtidige servicekontrakter på Thulebasen tildeles grøn-
landske/danske selskaber i overensstemmelse med forsvars-
aftalekomplekset, samt at man sikrede nytte til Grønland i
form af lærepladser, beskæftigelse og skatteindtægter. I no-
vember 2021 blev udbuddet for en ny servicekontrakt annon-
ceret af de amerikanske myndigheder. Resultatet af udbud-
det forventes afgjort ultimo 2022. Grønland og Danmark er
fortsat i tæt kontakt med USA om sagen, herunder i Perma-
nent Committee, hvor parterne også har dialog om øvrige
aspekter af USA’s militære tilstedeværelse i Grønland.
I juli 2021 annoncerede USA, at man har afsat 10,4 mio.
USD til at styrke og udvikle det civile samarbejde med Grøn-
land. De nye midler kom i forlængelse af 12,1 mio. USD, som
USA annoncerede i 2020. Der er således etableret et grundlag
for at videreudvikle samarbejdet om fx handel, investeringer,
økonomiske forhold, energi, råstoffer, uddannelse, turisme
og naturforvaltning. Den konkrete implementering af projek-
terne sker i et direkte samarbejde mellem amerikanske og
grønlandske myndigheder, mens den overordnede udvikling
følges i Joint Committee mellem USA og Grønland/Dan-
mark. Joint Committee blev genaktiveret i 2021 efter at have
været sat i bero i en årrække pga. Thule-servicekontraktsa-
gen.
Færøerne og Grønlands relationer til EU
EU er en vigtig samarbejdspartner for Færøerne og Grøn-
land, og der arbejdes løbende på at styrke og udbygge relati-
onerne.
Færøerne arbejder målrettet på at opnå et tættere forhold
til EU, og parterne har i 2021 bl.a. moderniseret EU-Færøerne
handelsaftalen fra 1997, herunder ved at ændre tekniske op-
rindelsesregler og det administrative samarbejde herom.
Kommissionen har desuden intensiveret dialogen med Færø-
erne om et tættere samarbejde, og det er ved at blive klarlagt
nærmere, hvordan det konkrete samarbejde kan udformes.
Fra dansk side arbejdes der aktivt for at understøtte det færø-
ske ønske om at styrke relationen til EU.
På fiskeriområdet lykkedes det ikke EU og Færøerne at bli-
ve enige om en fiskeriaftale med udveksling af kvoter og ad-
gang til fiskeri i hinandens farvand for 2021, primært pga. de
ændrede rammer for aftalen som følge af Brexit. Efterfølgen-
de har Færøernes ensidige kvoteøgning for makrel affødt kri-
tik fra EU.
Færøerne har i 2021 forhandlet en associeringsaftale med
Europa-Kommissionen om associering til Horisont Europa,
der er EU's centrale program til finansiering af forskning og
8
innovation. Det forventes, at aftalen formelt kan indgås i for-
året 2022.
Grønland er knyttet til EU gennem den særlige associe-
ringsordning for oversøiske lande og territorier (OLT). EU-
landene vedtog den 5. oktober 2021 rådsafgørelsen for EU’s
oversøiske lande og territorier inkl. Grønland, der bl.a. afsæt-
ter 225 mio. euro til Grønland i EU-budgetperioden 2021-
2027. Rådsafgørelsen er resultatet af mere end tre års for-
handlinger i EU, hvor Grønland og Danmark i tæt samarbej-
de har arbejdet for at opnå det bedst mulige resultat. Største-
delen af de tildelte budgetstøttemidler (90 pct.) afsættes til
selvstyrets initiativer på uddannelsesområdet, mens de reste-
rende midler (10 pct.) som noget nyt afsættes til selvstyrets
initiativer inden for området grøn vækst.
Herudover har EU-kommissionen og EU’s fælles uden-
rigstjeneste i en meddelelse om EU’s Arktis-politik fra okto-
ber 2021 oplyst, at man efter anmodning fra Naalakkersuisut
og regeringen påtænker at åbne et EU-kontor i Nuuk. Konto-
ret skal understøtte det aktuelle samarbejde og identificere
nye samarbejdsmuligheder.
Endelig har Grønland og EU en særskilt fiskeripartner-
skabsaftale om bæredygtigt fiskeri med tilhørende protokol,
der tilsammen regulerer EU’s fiskeri i grønlandsk farvand
samt EU’s betaling herfor. Den nuværende aftale for perioden
2021-2026 og protokol for perioden 2021-2024 blev indgået i
januar 2021, og det ventes, at EU-betalingen til Grønland for
fiskerirettigheder og budgetstøtte til fiskerisektoren samlet
set vil udgøre 99 mio. euro over de næste seks år. Dertil kom-
mer licensbetaling til Grønland fra rederier i EU.
International samhandel
Færøerne arbejder på at indgå handelsaftaler med en række
tredjelande og indgik i 2019 en handelsaftale med Storbritan-
nien, der sikrer samhandel efter Brexit-overgangsperiodens
udløb. Aftalen bygger på Færøernes handelsaftale med EU.
Grønland har indledt forhandlinger med UK om en fremtidig
handelsaftale. Fra grønlandsk side håber man på en hurtig af-
slutning af forhandlingerne, inden de nuværende toldfrie
kvoter for en række vigtige eksportprodukter, herunder rej-
ser, er opbrugt. Regeringen er efter anmodning klar til at bistå
Grønland i forhandlingerne.
Arbejdsgruppen om et eventuelt færøsk medlemskab i
eget navn af WTO har afsluttet sit arbejde. Regeringen har
konkluderet, at et sådant medlemskab ikke er muligt inden
for de rammer, som grundloven og fuldmagtsloven fastlæg-
ger. Det overvejes i øjeblikket, om det på anden vis vil være
muligt at styrke Færøernes retsstilling i WTO.
Samarbejdet på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område
Forsvarets Efterretningstjeneste vurderede i sin risikovurde-
ring Udsyn fra 2021, at det anspændte forhold mellem USA,
Kina og Rusland vil definere udviklingen i Arktis. Rusland
har i en årrække opbygget militære kapaciteter i Arktis, som
er defensivt motiverede, men udgør en trussel mod vestlige
interesser.
Den sikkerhedspolitiske situation i Arktis og Nordatlanten
er foreløbigt uændret efter Ruslands invasion af Ukraine. Det
er endnu for tidligt at vurdere de langsigtede konsekvenser
for den sikkerhedspolitiske udvikling i Arktis og Nordatlan-
ten. Både Færøernes landsstyre og Naalakkersuisut har med-
delt, at de tilslutter sig EU’s sanktioner over for Rusland, der
er koordineret med en række øvrige vestlige lande. Ligesom
det er tilfældet i en lang række andre internationale organisa-
tioner, har den russiske invasion af Ukraine også haft konse-
kvenser for samarbejdet i Arktisk Råd, hvor Rusland har for-
mandskabet indtil maj 2023. Den 3. marts 2022 meddelte de
syv ligesindede arktiske stater, herunder Kongeriget Dan-
mark, at samarbejdet med Rusland i Arktisk Råd sættes mid-
lertidigt i bero. Der er tæt koordination mellem Færøerne,
Grønland og Danmark mht. den videre dialog med de øvrige
ligesindede arktiske stater om, hvordan arbejdet i Arktisk
Råd kan fortsættes under de givne omstændigheder, således
at Rådets beståen og funktionsdygtighed også sikres på læn-
gere sigt.
PET vurderer i Vurdering af Spionagetruslen mod Dan-
mark fra januar 2022, at der er en trussel fra både kinesisk og
russisk efterretningsvirksomhed, særligt i form af påvirk-
ningsvirksomhed og spionage, der bl.a. kan udføres via cybe-
rangreb mod visse danske, færøske og grønlandske myndig-
heder, beslutningstagere, virksomheder og forskningsinstitu-
tioner.
Udviklingen i Arktis stiller krav til informationsudveks-
ling, koordination og dialog om udenrigs-, sikkerheds-, og
forsvarspolitiske spørgsmål med særlig relevans for Færøer-
ne og Grønland. Det øgede samarbejde på tværs af rigsfælles-
skabet, herunder i det nyetablerede kontaktudvalg, jf. oven
for, styrker muligheden herfor.
Den øgede militære tilstedeværelse øger risikoen for util-
sigtede sammenstød og eskalation. Udenrigsministeriet har
derfor taget initiativ til samarbejde om at identificere og im-
plementere regionale tiltag, der kan reducere risikoen og bi-
drage til at fastholde rigsfællesskabets målsætning om lav-
spænding i Arktis.
Forsvaret varetager myndighedsopgaver på Færøerne og i
Grønland, bl.a. i form af farvandsovervågning og suveræni-
tetshævdelse. Forsvaret bidrager også til at løse en række øv-
rige opgaver som følge af sin tilstedeværelse, fx fiskeriin-
spektion, støtte til politiet samt eftersøgnings- og redningstje-
neste. I Grønland varetages også søopmåling og opgaver på
havmiljøområdet.
Forsvaret støttede grønlandske myndigheder med at be-
kæmpe den omfattende havmiljøforurening i forbindelse
med et fiskeskibsforlis i Diskobugten i marts 2021, herunder
med overvågning og juridisk rådgivning.
Der blev med Arktis-aftalen fra 2016 afsat 120 mio. kr. år-
ligt til at styrke Forsvarsministeriets opgaveløsning i Arktis.
Med forsvarsforliget 2018-2023 blev aftalen videreført, og der
blev afsat yderligere 239 mio. kr. til en række initiativer.
I februar 2021 blev der indgået aftale om en Arktis-kapaci-
tetspakke, som skal udmønte 1,5 mia. kr. fra tillægsaftale til
forsvarsforliget 2018-2023. Med aftalen styrkes Forsvaret i
Arktis og Nordatlanten med højteknologiske kapaciteter til
overvågning og mere tilstedeværelse, der skal give militær,
men også civil nytte for Færøerne og Grønland i forbindelse
med redningsoperationer, beredskabsopgaver, miljøovervåg-
ning, fiskerikontrol, klimaovervågning og forskning mv. For-
svarsministeriet er i dialog med Færøerne og Grønland om
initiativerne i pakken.
Cyberområdet
Regeringen og Naalakkersuisut indgik den 7. august 2020 en
hensigtserklæring om at styrke samarbejdet om cyber- og in-
formationssikkerhed, og lov om Center for Cybersikkerhed
blev sat i kraft for Grønland i november 2020. CFCS har efter-
følgende indledt et konkret samarbejde med grønlandske
myndigheder om cybersikkerhed.
Det har været drøftet med de færøske myndigheder at sæt-
te CFCS-loven i kraft for Færøerne. Det har dog ikke resulte-
9
ret i en konkret aftale, og CFCS yder på frivillig basis rådgiv-
ning til Færøerne. Forsvarsministeriet og CFCS er løbende i
kontakt med de færøske og grønlandske myndigheder, her-
under mhp. at drøfte cybertruslen og styrke samarbejdet.
Styrket leverandørsikkerhed i den kritiske teleinfrastruktur
Virksomheder, der leverer kritisk teleudstyr, eller står for
driften af kritisk teleinfrastruktur, kan udgøre en selvstændig
trussel, da adgangen til kritisk teleinfrastruktur giver mulig-
hed for at udføre sabotage eller spionage. Regeringen frem-
satte derfor forslag til lov om leverandørsikkerhed i den kriti-
ske teleinfrastruktur den 10. marts 2021. Loven trådte i kraft
den 1. juli 2021. Loven har til formål at sikre, at danske tele-
myndigheder kan forhindre en teleudbyder i at indgå en le-
verandøraftale, hvis aftalen vurderes at udgøre en trussel
mod statens sikkerhed. Lovgivningen er baseret på objektive
kriterier og retter sig ikke mod specifikke lande eller specifik-
ke leverandører. Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn-
land, men regeringen, Færøernes landsstyre og Naalakkersu-
isut drøfter, hvordan der kan udformes en lovgivningsmodel
for Færøerne og Grønland med respekt for kompetenceforde-
lingen i rigsfællesskabet.
Investeringsscreening
Lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer
mv. trådte i kraft den 1. juli 2021. Efter loven screenes visse
udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske af-
taler, der er gennemført efter den 1. september 2021, for deres
potentielle trussel mod den nationale sikkerhed eller offentli-
ge orden i Danmark. Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland. Loven bygger bl.a. på en rapport fra oktober 2020
fra en tværministeriel arbejdsgruppe vedrørende nationale
sikkerhedsinteresser ved visse investeringer mv. Færøerne og
Grønland har deltaget som observatører i arbejdsgruppen.
Der er en tilsvarende problemstilling om udformning af en
lovgivningsmodel for Færøerne og Grønland med respekt for
kompetencefordelingen i rigsfællesskabet, som beskrevet i af-
snit om styrket leverandørsikkerhed i den kritiske infrastruk-
tur, jf. ovenfor.
3.3 Den udenrigspolitiske fuldmagtsordning
Der henvises til Redegørelse om rigsfællesskabet 2017 R 11
(7/4 2017) for en kort orientering om den udenrigspolitiske
fuldmagtsordning, der gør det muligt for Færøerne og Grøn-
land at forhandle og indgå folkeretlige aftaler på rigets veg-
ne. Færøerne og Grønland kan have krydsende interesser –
især i forhandlinger i visse fiskeriorganisationer – og ønsker
ændringer i fuldmagtsordningen. Der er indledt dialog mel-
lem regeringen, Færøernes landsstyre og Naalakkersuisut om
initiativer til at imødegå disse interessemodsætninger.
3.4 Styrket forskning i klima, miljø, energi og havet
Regeringen og partierne bag Forskningsreserven ønsker at
styrke forskningen i klimaforandringer, og hvordan disse vil
påvirke Danmark, Færøerne og Grønland.
Der er i 2022 afsat 40 mio. kr. til aktiviteter under Nationalt
Center for Klimaforskning (NCKF) ved DMI, som bl.a. skal
fokusere på ekstremt vejr i Arktis, klimaforandringer og mo-
nitorering af Indlandsisen i Grønland, herunder systematisk
indsamling af lange tidsserier af klimaobservationer. NCKF
vil herudover styrke datagrundlaget for klimatilpasning i
Grønland.
I aftale om forskningsreserven for 2022 er der afsat i alt
17,0 mio. kr. til at styrke Danmarks engagement i Arktis.
Midlerne er bl.a. målrettet den arktiske forsknings internatio-
nale synlighed og gennemslagskraft samt den nationale koor-
dination af den arktiske forskningslogistik. Derudover ud-
mønter Uddannelses- og Forskningsministeriet midler til de
arktiske forskningsstationer i Grønland, samarbejdet inden
for Arktisk Universitet (UArctic) og kapacitetsopbygning i re-
lation til arktisk forskning, herunder i Grønland.
3.5 Styrket kendskab til rigsfællesskabet på kultur- og
undervisningsområdet
Der er på finanslovene afsat i alt 121 mio. kr. i perioden 2019-
2025 til initiativer målrettet Grønland og Færøerne inden for
kultur – og uddannelsesområdet, bl.a. mhp. at styrke kend-
skabet til rigsfællesskabet, herunder for unge. Det drejer sig
bl.a. om initiativer, der kan øge viden om Færøerne og Grøn-
land, fx produktion af dokumentarfilm, tilskud til unges stu-
dierejser og højskoleophold, samt initiativer som kan styrke
kendskabet til grønlandsk og færøsk kultur og sprog. Et fler-
tal blandt Folketingets partier har besluttet at tilføje et kanon-
punkt om Færøerne og Grønland i rigsfællesskabet til den ob-
ligatoriske historiekanon i folkeskolen. Der var i 2021 nedsat
et kanonudvalg, som har udarbejdet anbefalinger til et ka-
nonpunkt, som skal indgå i historiekanonen. Det forventes, at
kanonpunktet tilføjes historiekanon med virkning fra skole-
året 2022/2023.
3.6 Finansiering til erhvervsudvikling på Færøerne og i
Grønland
Vækstfonden kan yde medfinansiering til virksomheder med
hjemsted på Færøerne og i Grønland, både i form af egenka-
pitalinvesteringer, lån og vækstgarantier. Som led i en aftale
mellem regeringen og Naalakkersuisut fik Vækstfonden og
Greenland Venture i 2019 tilført 200 mio. kr. til investeringer
og lån og 20 mio. kr. til modning af projekter mhp. udvikling
af Grønlands erhvervsliv. I 2020 indtrådte den grønlandske
pensionskasse SISA ligeledes i samarbejdet og øgede kapita-
len med 100 mio. kr. Der er pr. 31. december 2021 foretaget in-
vesteringer og finansiering på i alt 112 mio. kr., bl.a. inden for
minedrift og transport- og logistikvirksomhed.
EKF Danmarks Eksportkredit kan yde finansiering til virk-
somheder med hjemsted på Færøerne og i Grønland i form af
garantier, kautioner og lån. EKF har pr. 22. januar 2022 igang-
værende forretninger med ti færøske eksportører, én grøn-
landsk eksportør og én dansk eksportør, hvor kunden er en
færøsk virksomhed med et samlet engagement på 544 mio.
kr.
3.7 Erhvervsrettet reguleringsinitiativ
OECD Global Forum on Transparency and Exchange of Infor-
mation for Tax Puposes har planlagt et peer review af Grøn-
land i 2022. Det består af at evaluere tilgængeligheden og ud-
vekslingen af oplysninger på globalt plan for at forhindre
skatteunddragelse. Lovgivning vedr. registrering af reelle eje-
re af virksomheder er i den forbindelse særlig vigtig. Selvsty-
ret har i samarbejde med Erhvervsstyrelsen og Justitsministe-
riet bidraget til de nødvendige regelændringer, og selskabslo-
ven, erhvervsfondsloven, erhvervsvirksomhedsloven, lov om
finansiel virksomhed og hvidvaskloven er blevet opdateret.
Den opdaterede lovgivning, som trådte i kraft den 5. janu-
ar 2022, indebærer bl.a., at det bliver muligt for grønlandske
virksomheder at registrere reelle ejere. Den opdaterede lov-
givning indebærer desuden, at det i it-løsningen bliver obli-
gatorisk at registrere reelle ejere, når virksomheder etableres.
Derudover vil det – ligesom i Danmark – ikke længere være
10
muligt at stifte grønlandske iværksætterselskaber. Reglerne
er nu de samme som i EU vedr. aktionærrettigheder, og det er
forventningen, at virksomheder i Grønland herved får lettere
adgang til kapital og likviditet.
3.8 Grænsehindringer inden for rigsfællesskabet
Regeringen samarbejder med de færøske og grønlandske
myndigheder om løbende at identificere og løse grænsehin-
dringer inden for rigsfællesskabet samt nordiske grænsehin-
dringer, der berører rigsfællesskabet. Folketinget holdes lø-
bende orienteret om arbejdet.
Hermed slutter redegørelsen.