Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 7. april 2022
Tilhører sager:
Aktører:
AX27589
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l127/20211_l127_som_vedtaget.pdf
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 7. april 2022 Forslag til Lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Frakendelse af statsborgerskab for strafbare forhold, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, m.v.) § 1 I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 5. august 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 1192 af 8. juni 2021, lov nr. 1193 af 8. juni 2021, lov nr. 2056 af 16. november 2021 og lov nr. 2057 af 16. november 2021, foretages følgende ændringer: 1. I § 8 A ændres »kan« til: »skal«, og efter »erhvervel- sen« indsættes: », medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser«. 2. I § 8 A indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Frakendes nogen sin indfødsret efter stk. 1, skal også vedkommendes barn ved dom frakendes ind- fødsretten, hvis barnet har erhvervet indfødsretten gennem vedkommende, medmindre dette vil være i strid med Dan- marks internationale forpligtelser, og medmindre barnet der- ved bliver statsløst.« 3. § 8 B, stk. 1, affattes således: »Den, som dømmes for en strafbar handling, og som der- ved har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, skal ved dom frakendes sin danske indfødsret, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.« 4. To steder i § 8 B, stk. 2, ændres »kan« til: »skal«. § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2022. Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2, finder anvendelse, selv om det svigagtige forhold har fundet sted før lovens ikrafttræden. Stk. 3. § 1, nr. 3 og 4, gælder ikke for handlinger begået før lovens ikrafttræden. For sådanne handlinger finder de hidtil gældende regler anvendelse. § 3 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. Folketinget, den 7. april 2022 Henrik Dam Kristensen / Erling Bonnesen Til lovforslag nr. L 127 Folketinget 2021-22 Udlændinge- og Integrationsmin., j.nr. 2021-8469 AX027589