Fremsat den 7. april 2022 af finansministeren (Nicolai Wammen)

Tilhører sager:

Aktører:


    AE2968

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l165/20211_l165_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 7. april 2022 af finansministeren (Nicolai Wammen)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om offentlige betalinger m.v.
    (Mulighed for økonomisk kompensation ved svindel med Nemkonto)
    § 1
    I lov om offentlige betalinger m.v., jf. lovbekendtgørelse
    nr. 798 af 28. juni 2007, som ændret ved § 9 i lov nr. 1336
    af 19. december 2008 og lov nr. 427 af 16. marts 2021,
    foretages følgende ændringer:
    1. Efter § 5 b indsættes:
    »§ 5 c. Finansministeren kan fastsætte regler om, at priva-
    te udbetalere skal betale et gebyr ved anvendelse af det efter
    § 4 etablerede kontoregister og i medfør heraf udviklede
    Nemkontosystem, samt fastsætte regler for vilkår for geby-
    ret, herunder gebyrets størrelse og ændring af tilslutningsvil-
    kår for de private udbetalere. Gebyret skal dække den del
    af udgifterne til kompensationsordningen efter § 6 a, som
    hidrører fra svindel med eller fejl i forbindelse med private
    udbetalinger.
    Stk. 2. Gebyr fastsat efter stk. 1 kan ikke overstige 0,04
    kroner pr. kobling mellem personnummer og kontonummer i
    Nemkontosystemet.«
    2. Efter § 6 indsættes:
    »§ 6 a. Finansministeren kan fastsætte regler om økono-
    misk kompensation til fysiske personer omfattet af § 1, stk.
    1, der ikke har modtaget retmæssig udbetaling som følge af
    svindel eller fejl ved anvisning eller ændring af Nemkonto.
    Stk. 2. Finansministeren kan fastsætte regler om kompen-
    sation til personer efter stk. 1, hvor forholdet er begået før
    lovens ikrafttrædelse.
    Stk. 3. Finansministeren kan fastsætte regler om, at der
    ikke kan udbetales kompensation efter stk. 1 til fysiske per-
    soner, som har handlet uagtsomt eller forsætligt, eller er
    fuldt kompenseret eller efterfølgende har modtaget beløbet
    på anden vis.
    Stk. 4. Det er en betingelse for udbetaling af økonomisk
    kompensation, at forholdet er politianmeldt i umiddelbar
    forlængelse af kendskab til det kriminelle forhold.
    § 6 b. Finansministeren kan fastsætte regler om, at en
    anmodning om kompensation efter § 6 a skal indgives inden
    for en nærmere fastsat frist, herunder at dette skal ske digi-
    talt.
    Stk. 2. Finansministeren kan fastsætte regler om, hvilken
    myndighed der skal forestå sagsbehandlingen.
    Stk. 3. Finansministeren kan fastsætte regler om, at afgø-
    relse i sager om kompensation ikke kan påklages til anden
    administrativ myndighed.
    Stk. 4. Finansministeren kan fastsætte regler om indtræ-
    den i skadelidtes krav mod skadevolder, i det omfang der
    udbetales kompensation til skadelidte.«
    3. Tre steder i § 12 ændres »§§ 1-8« til: »§§ 1-5 og §§ 6-8«.
    4. To steder i § 12 ændres »§§ 1-7« til: »§§ 1-5 og §§ 6-7«.
    § 2
    Loven træder i kraft den 1. august 2022.
    Lovforslag nr. L 165 Folketinget 2021-22
    Finansmin.,
    Digitaliseringsstyrelsen, j.nr. 2021-6541
    AE002968
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1. Ny kompensationsordning for fejl og svindel med NemKonto
    2.1.1. Gældende ret
    2.1.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.2. Sagsbehandling
    2.2.1. Gældende ret
    2.2.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.3. Oprettelse af gebyrordning for en ny kompensationsordning
    2.3.1. Gældende ret
    2.3.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
    4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
    4.1. Økonomiske konsekvenser
    4.2. Implementeringskonsekvenser
    4.2.1. Syv principper for digitaliseringsklar lovgivning
    4.2.2. Princip 1: Enkle og klare regler
    4.2.3. Princip 2: Digital kommunikation
    4.2.4. Princip 3: Muliggør automatisk sagsbehandling
    4.2.5. Princip 4: Sammenhæng på tværs - ensartede begreber og genbrug af data
    4.2.6. Princip 5: Tryg og sikker datahåndtering
    4.2.7. Princip 6: Anvendelse af offentlig infrastruktur
    4.2.8. Princip 7: Forebygger snyd og fejl
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    6. Administrative konsekvenser for borgere
    7. Klimamæssige konsekvenser
    8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    9. Forholdet til EU-retten
    10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    11. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    På baggrund af konkrete tilfælde af svindel med Nem-
    ID, har der siden sommeren 2020 været særlig fokus på
    forurettede borgeres retsstilling i forbindelse med svindel
    med NemKonto. Der har været særlig fokus på det økono-
    miske aspekt, i forhold til hæftelse, kompensation og erstat-
    ning. Den retlige regulering hører under flere ministeriers
    ressortområder, og der blev derfor nedsat en arbejdsgruppe
    i maj 2021 repræsenteret af Erhvervsministeriet, Justitsmini-
    steriet og Finansministeriet v/Digitaliseringsstyrelsen, som
    skulle undersøge retstillingen og opstille forslag til eventuel-
    le forbedringer.
    Arbejdsgruppens gennemgang viser, at der generelt er et
    højt beskyttelsesniveau, da en borger som udgangspunkt ik-
    ke hæfter, hvis en kriminel har svindlet med vedkommendes
    NemID eller MitID, og borgeren er uden skyld heri. På
    trods af dette oplever borgere udfordringer med at afvise
    økonomiske forpligtelser, der er indgået af kriminelle, på
    borgerens vegne. Denne udfordring vil kunne imødekommes
    ved en kommunikationsindsats, der gør opmærksom på de
    gældende regler.
    Arbejdsgruppen har derudover kunnet konkludere, at rets-
    tillingen er uklar ved svindel ved anvisning af NemKonto,
    som kan medføre, at borgere risikerer at hæfte økonomisk,
    på trods af at de ikke har handlet uagtsomt. For at imøde-
    komme denne problemstilling vil der med nærværende lov-
    forslag etableres en ordning, hvor staten kan kompensere
    borgere for udbetalinger, som borgerne ikke har modtaget
    grundet fejl eller svindel med oplysninger i NemKonto-sy-
    stemet.
    NemKonto-systemet er det fælles, offentlige udbetalings-
    system. Det er en database, som kobler identifikationsnum-
    mer, herunder CPR/CVR-nummer, til den bankkonto, som
    borgeren eller virksomheden har anvist som sin NemKon-
    to. Offentlige myndigheder kan ved hjælp af systemet ud-
    betale penge til borgere og virksomheder via et CPR/CVR-
    nummer uden at kende borgeren eller virksomhedens konto-
    nummer. Overførslen sker fra den enkelte myndigheds bank-
    2
    konto til betalingsmodtagerens NemKonto. Oprindeligt blev
    systemet udviklet til brug i offentligt regi, men siden 2008
    har også private udbetalere, mod betaling og på nærmere
    fastsatte vilkår, kunne anvende systemet.
    Det kan generelt anføres, at der ikke findes entydige be-
    greber for svindel med NemKonto, MitID og NemID, hvil-
    ket eksempelvis betyder, at praksis hos banker og andre
    finansielle institutioner er uens på området.
    Svindel med anvisning af en NemKonto kan bl.a. ske i
    forlængelse af identitetstyveri, hvor en svindler får adgang
    til en borgers NemID eller MitID. Svindleren kan derefter
    anvise sin egen konto som borgerens NemKonto og derved
    vil pengeoverførsler til borgeren, der foretages via Nem-
    Konto-systemet, ende på svindlerens konto.
    Fejl ved anvisning af en NemKonto kan ske ved indtast-
    ning af en borgers oplysninger i NemKontoregisteret.
    Med henblik på at styrke borgernes retsstilling og tillid
    til de offentlige systemer foreslås det, at lovgivningen æn-
    dres, således at staten kompenserer borgeren for udbetalin-
    ger, som borgeren uforskyldt ikke har modtaget grundet fejl
    eller svindel med oplysninger i NemKonto-systemet. Det
    foreslås, at kompensationen af de private udbetalinger kan
    finansieres ved hjælp af en gebyrordning. Kompensations-
    ordningen vil kunne omfatte forhold før lovens ikrafttræ-
    den. Dette betyder at der vil kunne udbetales kompensation
    for forhold der ligger tilbage i tid.
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1. Ny kompensationsordning for fejl og svindel med
    NemKonto
    2.1.1. Gældende ret
    NemKonto er reguleret af lov om offentlige betalinger
    m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 28. juni 2007, som
    ændret ved lov nr. 427 af 16. marts 2021 og bekendtgørelse
    nr. 647 af 13. april 2021 om Nemkontoordningen.
    Der findes i dag ikke et entydigt regelsæt for, hvordan
    en borger kan kompenseres for en mistet udbetaling, der er
    forårsaget af en fejl eller svindel med NemKonto-systemet.
    Svindel ved anvisning eller ændring af NemKonto kan ske
    ved at borgerens NemID eller MitID bliver kompromitte-
    ret. Når svindleren har fået adgang til borgerens NemID el-
    ler MitID, kan denne forsøge at ændre borgerens NemKonto
    til sin egen konto via selvbetjeningsløsningen.
    Der er tre måder hvorpå en borger kan opdatere sin Nem-
    Konto: Ved indberetning via NemKonto-systemets selvbe-
    tjeningsløsning, via det pengeinstitut hvor kontoen, der øns-
    kes anvist som NemKonto, føres eller ved henvendelse til
    den offentlige myndighed, som borgeren modtager betaling
    fra, jf. § 23, sk. 1, nr. 1-3, i bekendtgørelse om Nemkon-
    toordningen. På nuværende tidspunkt sendes der et aktive-
    ringsbrev til borgeren, når der sker ændring af NemKonto
    via en offentlig myndighed eller via selvbetjeningsløsnin-
    gen. Brevet sendes fysisk til borgerens folkeregisteradresse,
    og indeholder en kode, som skal benyttes for at godkende
    ændringen af NemKonto.
    Aktiveringsbreve for ændringer i selvbetjeningsløsningen
    er et sikkerhedstiltag der er tilføjet den 19. april 2021, og
    tidligere anvisninger eller ændringer af NemKonti, vil derfor
    ikke have udløst et aktiveringsbrev. Ændringer af NemKon-
    to foretaget af offentlige myndigheder har altid udløst et
    aktiveringsbrev.
    I bekendtgørelse nr. 899 af 21. juni 2018 om udstedelse og
    spærring af NemID med offentlig digital signatur, fremgår
    det af § 3, at der er en række betingelser, som borgeren
    skal overholde for at besidde NemID. Eksempelvis må bor-
    geren som udgangspunkt ikke videregive sit NemID til en
    anden. Betingelserne skal ses som retningslinjer for korrekt
    adfærd i forhold til anvendelsen af NemID. Dette indgår i
    domstolenes samlede vurdering af, om indehaveren hæfter
    for tredjemands uberettigede brug af NemID, under hvilke
    omstændigheder tredjemand er kommet i besiddelse af inde-
    haverens NemID, brugernavn og adgangskode.
    MitID er efterfølgeren for NemID. Den nye løsning blev
    lanceret den 6. oktober 2021 og forventes fuldt implemente-
    ret i løbet af 2022. I bekendtgørelse nr. 1778 af 1. september
    2021 om MitID til privatpersoner er der fastsat regler om, at
    borgere skal håndtere MitID sikkert og forsvarligt, således at
    privatpersonen i sin håndtering af MitID foretager nødven-
    dige foranstaltninger, som sikrer mod misbrug af privatper-
    sonens digitale identitet. Reglerne viderefører i høj grad de
    samme regler som i NemID.
    Private udbetalere er ikke koblet til NemKonto-systemet
    på samme måde som offentlige myndigheder. Private udbe-
    talere er koblet til systemet via betalingsformidlere, som
    mod gebyrbetaling har adgang til at lave opslag i NemKon-
    to-systemet.
    I dette setup iværksættes en komplettering, det vil sige
    et match mellem CVR/CPR-nummer og det kontonummer,
    som er anvist som NemKonto. På baggrund af dette match
    forestås udbetalingen fra den private udbetalers pengeinsti-
    tut til modtagerens pengeinstitut. Private udbetalere kan
    mod betaling og på nærmere fastsatte vilkår anvende Nem-
    Konto-systemet til formidling af udbetalinger til betalings-
    modtagerens NemKonto, jf. § 5 a, stk. 1, i lov om offentlige
    betalinger m.v. og Digitaliseringsstyrelsens tilslutningsvilkår
    for Private Betalingsformidleres tilslutning til og anvendelse
    af NemKonto for Private udbetalere.
    Der er ikke krav om, at private udbetalere skal anvende
    NemKonto-løsningen til fx lønudbetaling, og modtagere af
    private udbetalinger kan ligeledes fravælge, at udbetalinger
    fra private udbetalere bliver udbetalt til betalingsmodtage-
    rens NemKonto, jf. § 5 a, stk. 3, i lov om offentlige be-
    talinger. Det fremgår af tilslutningsvilkårene, at forinden
    der første gang sker udbetaling til en betalingsmodtager via
    NemKonto-systemet, skal denne underrettes om, at betalin-
    ger fremover vil ske til dennes NemKonto m.v. Underretnin-
    gen skal tillige oplyse modtager om, at udbetaling til modta-
    gers NemKonto ikke finder sted, hvis modtager meddeler, at
    3
    udbetalinger ikke ønskes indsat på NemKonto, men i stedet
    på en anden konto eller på anden vis.
    Fejl ved anvisning eller ændring af NemKonto, kan ske
    ved, at borgeren taster et forkert kontonummer i NemKonto-
    systemets selvbetjeningsløsning, eller en medarbejder i en
    offentlig myndighed modtager eller taster et forkert konto-
    nummer når myndigheden anviser en NemKonto for en bor-
    ger. I det sidste tilfælde skal opdateringen af en NemKonto
    godkendes af en anden autoriseret sagsbehandler hos den of-
    fentlige myndighed, eller ved en lignende kontrolforanstalt-
    ning, jf. § 28 i bekendtgørelsen om NemKonto-ordningen. I
    begge tilfælde sendes der et aktiveringsbrev til borgeren,
    hvorpå kontonummeret er angivet. Det antages, at de fleste
    fejl opdages på denne måde.
    2.1.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    For at styrke borgernes retsstilling og tillid til de offentlige
    systemer foreslås det, at der indføres en kompensationsord-
    ning for borgere, der har mistet en berettiget udbetaling
    pga. fejl eller svindel med anvisning eller ændring af en
    NemKonto. Ved ændring af NemKonto forstås både egentli-
    ge ændringer af oplysninger, men også sletning eller ændrin-
    ger i bredere forstand.
    En samlet ordning, der gælder for både de offentlige og
    private udbetalinger findes mest hensigtsmæssig, da retstil-
    lingen i så fald vil være ens for de forurettede borgere, uan-
    set udbetalingens ophav. En afledt fordel af dette vil være, at
    borgerne kun skal henvende sig ét sted, for at få deres sag
    vurderet, samtidig med, at der sikres en ens praksis.
    Kompensationsordningen vil dække de tilfælde, hvor der
    opstår fejl i NemKonto-systemet, som resulterer i, at en ud-
    betaling er indgået på en forkert NemKonto. Dette kan både
    være tekniske fejl eller fejl ved indtastning af en NemKonto.
    Kompensationsordningen vil kun dække fejl og svindel
    ved anvisning og ændring af NemKonto. Dette er begrundet
    i, at der vil være forskel på, om fejlen er sket i NemKon-
    to-systemet, eller om fejlen er sket uden for NemKonto-sy-
    stemet, fx når en sagsbehandler i forbindelse med en udbeta-
    ling har indtastet et forkert CPR-nr. Først efter indtastning af
    CPR-nr. vil NemKonto-systemet blive aktiveret.
    Hvis fejlen er sket i NemKonto-systemet, vil den mang-
    lende udbetaling kunne kompenseres via den foreslåede
    kompensationsordning.
    Hvis CPR-nr. er fejlindtastet, vil dette ikke være omfattet
    af ordningen, da fejlen ikke er sket ved anvisningen eller
    ændring i NemKonto-systemet. Borgeren vil i stedet skulle
    kontakte myndigheden, som bør genudbetale, da beløbet
    efter NemKonto er udbetalt korrekt, men til en anden borger,
    da CPR-nr. var forkert, allerede inden udbetalingen er sket.
    Borgeren modtager et fysisk aktiveringsbrev når en Nem-
    Konto anvises eller ændres, hvorved borgen vil blive gjort
    opmærksom på en eventuel fejlindtastning af kontonummer
    ved anvisning eller ændring. Aktiveringsbreve anvendes dog
    ikke ved anvisning eller ændring af en NemKonto via et
    pengeinstitut, idet borgeren skal være kunde i pengeinstitut-
    tet for at kunne anvise en konto. Pengeinstitutterne er i hen-
    hold til hvidvaskloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 19.
    maj 2021 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask
    og finansiering af terrorisme forpligtede til at kende deres
    kunder, hvilket indebærer, at pengeinstituttet skal indhente
    identitetsoplysninger fra kunden samt kontrollere disse op-
    lysninger på grundlag af dokumenter, data eller oplysninger
    indhentet fra en pålidelig og uafhængig kilde. NemID el-
    ler MitID kan være en del af sådanne kontroloplysninger,
    men vil kun kunne stå alene som kontrolkilde ved kunde-
    forhold med begrænset risiko for hvidvask og terrorfinansie-
    ring. Idet pengeinstituttet således ofte kræver yderligere do-
    kumentation fra kunden f.eks. kopi af pas og sundhedskort,
    er der på nuværende tidspunkt ikke indført aktiveringsbreve
    på pengeinstitutternes område.
    Kompensationsordningen vil også dække svindelsager,
    hvor personer uberettiget har foretaget ændringer i Nem-
    Konto-systemet. Dette kan både være svindlere, som har
    ændret borgernes NemKonto eller ændringer i andre dele af
    NemKonto-systemet. Kompensationsordningen vil derimod
    ikke dække svindel, der er omfattet af de aftaleretlige ugyl-
    dighedsgrunde som fx falsk eller tvang.
    Hvis en svindler tilegner sig en borgers NemID/MitID og
    herefter indgår en aftale med en tredjepart, vil denne aftale
    være falsk og derfor ikke omfattet af kompensationsordnin-
    gen. Sådanne falske aftaler kan blandt andet være aftaler
    om udbetaling af kviklån til en borgers NemKonto. Hvis der
    er sket svindel med borgerens NemKonto, vil lånet således
    blive udbetalt til en anden konto.
    Kompensationsordningen vil heller ikke dække aftaler,
    som er indgået ved tvang. Disse tilfælde kan foreligge, hvor
    en person tvinger en borger til at optage fx et banklån og der
    derefter sker udbetaling til en svindlet NemKonto.
    I alle tilfælde af tvang eller falsk vil forholdet skulle af-
    gøres efter de obligations- og aftaleretlige regler. Dette bety-
    der, at det er borgeren, der skal gøre indsigelse mod en ugyl-
    dig aftale, når borgeren bliver bekendt med aftalen. Hvis der
    foreligger falsk eller voldelig tvang vil dette være en stærk
    ugyldighedsgrund og tredjeparten kan ikke gøre aftalen gæl-
    dende over for borgeren. Derved hæfter borgeren ikke for fx
    kviklån, som er foregået ved, at svindleren uberettiget har
    benyttet borgerens oplysninger.
    Eventuelle tvister om gyldigheden af aftaler eller klarlæg-
    gelse af ugyldighedsgrunde, skal afklares ved domstolene.
    Lovforslaget vil ikke have indvirkning på gældende regler
    efter betalingsloven, og de heri udformede regler om hæftel-
    sesforhold, som fx uautoriserede betalingstransaktioner via
    netbank, jf. lovens §§ 97 og 99, uberettiget anvendelse af
    betalingsinstrumenter, jf. lovens § 100, og køb af varer over
    internettet med betalingskort, jf. lovens § 112. Lovforslaget
    vil heller ikke have indvirkning på den almindelige aftaleret,
    som regulerer eksempelvis optagelse af lån mv, hvor borge-
    ren som udgangspunkt ikke hæfter i forbindelse med eventu-
    elt misbrug af en digital underskrift, herunder i forbindelse
    med falsk eller tvang. Se hertil Højesterets kendelse af 17.
    november 2021 (sag 11/2021).
    4
    Det forventes, at kompensationsordningen som udgangs-
    punkt vil få tilbagevirkende kraft for svindelsager 10 år
    tilbage før lovens ikrafttræden. Den nærmere periode vil
    blive fastsat ved bekendtgørelsen.
    2.2. Sagsbehandling
    2.2.1. Gældende ret
    Der findes i dag ikke en kompensationsordning for svindel
    med NemKonto.
    2.2.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    For at styrke borgernes retsstilling og tillid til de offentlige
    systemer, vil den foreslåede kompensationsordning skulle
    administreres af en udvalgt myndighed. I første omgang vil
    denne myndighed være Digitaliseringsstyrelsen, men kom-
    pensationsordningen vil på sigt kunne blive administreret af
    en anden myndighed.
    Det vil være de borgere, som har oplevet svindel med
    NemKonto, der skal kontakte Digitaliseringsstyrelsen for at
    oprette en kompensationssag. Kontakten vil skulle foregå
    gennem Digital Post.
    Efter borgeren har opdaget svindlen og fået spærret sit
    NemID eller MitID, kan borgeren få oprettet et nyt NemID
    eller MitID. Når borgeren har et nyt NemID eller MitID vil
    borgeren kunne skrive til Digitaliseringsstyrelsen ved hjælp
    af Digital Post.
    De borgere, som ikke er tilmeldt Digital Post, vil kunne
    kontakte Digitaliseringsstyrelsen telefonisk for at få anvist
    en alternativ måde at påbegynde sagen hos Digitaliserings-
    styrelsen.
    Såfremt en anden myndighed overtager sagsbehandlingen,
    vil en lignende proces skulle etableres.
    Digitaliseringsstyrelsen har brug for en række dokumenter
    for at behandle sagen. Der skal bl.a. foreligge en politian-
    meldelse af svindlen med NemID/MitID/NemKonto. Dette
    gælder både for nye og ældre sager. Anmeldelsen skal være
    foretaget i umiddelbar forlængelse af den konstaterede svin-
    del.
    Der skal også foreligge dokumentation for, at borgeren er
    berettiget til det udbetalte beløb, som uberettiget er udbetalt
    til en svindlet NemKonto. Dette gælder både for offentlige
    ydelser, fx folkepension, og for private udbetalinger, fx løn
    fra en privat arbejdsgiver.
    I de tilfælde, hvor oplysningerne vedrører offentlige ydel-
    ser, vil Digitaliseringsstyrelsen i første omgang søge disse
    oplysninger udleveret.
    Der vil være tilfælde, hvor borgeren må indsende doku-
    mentation for berettigelsen til udbetalingen. Dette kan fx
    være i tilfælde af løn fra en offentlig eller privat arbejdsgi-
    ver.
    Afgørelsen om kompensation træffes på baggrund af en
    skønsmæssig vurdering. I denne vurdering indgår blandt
    andet borgerens uagtsomhed. Som led i uagtsomhedsvurde-
    ringen bør det blandt andet indgå, under hvilke omstændig-
    heder tredjemand er kommet i besiddelse af indehaverens
    oplysninger, om indehaveren havde haft kendskab til, at
    tredjemand var kommet i besiddelse af de pågældende op-
    lysninger, og om indehaveren havde gjort, hvad der var
    muligt for at forhindre misbrug, fx ved at spærre sit NemID
    eller MitID så hurtigt som muligt.
    2.3. Oprettelse af gebyrordning for en ny kompensati-
    onsordning
    2.3.1. Gældende ret
    Der findes i dag ikke en hjemmel til at pålægge de priva-
    te udbetalere et gebyr til at kunne dække den foreslåede
    kompensationsordning til kompensation af borgere, der har
    mistet en retmæssig udbetaling fra en privat udbetaler på
    grund af svindel eller fejl ved anvisning eller ændring af
    NemKonto.
    2.3.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    Etablering af kompensationsordningen vil indebære udgif-
    ter til henholdsvis lønsum til sagsbehandling og kompensa-
    tion. Der er mulighed for at oprette en gebyrordning for at
    finansiere den foreslåede kompensationsordning. Gebyrord-
    ningen kan pålægges de private udbetalere, som anvender
    NemKonto-systemet. Betalingsforpligtelsen kan reguleres i
    tilslutningsvilkårene eller på anden vis. Tilslutning til Nem-
    Konto-systemet er en frivillig service, som private udbetale-
    re kan anvende efter eget ønske mod betaling for at lette
    administrative byrder.
    Omfanget af uautoriserede overførsler via NemKonto er
    behæftet med stor usikkerhed, men forventes fremadrettet
    at være begrænset, da der 19. april 2021 blev tilføjet et
    ekstra godkendelsestrin ved ændring af NemKonto via selv-
    betjeningsløsningen.
    Da det derfor forventes, at omfanget af svindel fremadret-
    tet vil være begrænset, vil kompensationsordningen indled-
    ningsvist dækkes af offentlige midler, men Finansministeren
    kan på et senere tidspunkt effektuere den foreslåede gebyr-
    ordning.
    Finansministeren gives bemyndigelse til at fastsætte de
    nærmere forhold omkring den foreslåede gebyrordning. Ge-
    byrordningen vil kun omfatte kompensation til betalinger fra
    private udbetalere. Kompensation for offentlige betalinger
    dækkes af offentlige midler.
    3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
    Lovforslaget medvirker til at sikre, at Danmark fortsat
    lever op til delmål under Verdensmål 16 (Fred, retfærdighed
    og stærke institutioner). Det sikres navnlig ved at hindre, at
    fattige og udsatte borgeres adgang til sociale sikringssyste-
    mer udhules af it-relateret identitetstyveri.
    Lovforslaget bidrager til at sikre, at offentlige institutioner
    opleves som ansvarlige i forhold til at tage hånd om borgere,
    der rammes af digitaliseringens skyggesider. Lovforslaget
    5
    bidrager således direkte til at sikre, at der er en høj andel af
    befolkningen, der giver udtryk for at være tilfreds med deres
    oplevelse af et offentligt digitalt system.
    4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
    kvenser for det offentlige
    4.1. Økonomiske konsekvenser
    Lovforslaget vil medføre udgifter for Digitaliseringssty-
    relsen både i form af udgifter til henholdsvis lønsum og
    kompensation af offentlige udbetalinger. Finansieringen af
    forslaget vil holdes inden for Digitaliseringsstyrelsens egen
    ramme.
    Udgifter til kompensation for private betalinger kan, så-
    fremt finansministeren fastsætter regler herom, finansieres
    af den foreslåede gebyrordning. Indledningsvist vil kompen-
    sationen finansieres af Digitaliseringsstyrelsen. Lønsummen
    for Digitaliseringsstyrelsen vil dække sagsbehandlingen for
    den samlede kompensationsordning.
    Der lægges op til, at opgaven med at sagsbehandle borger-
    henvendelser placeres hos Digitaliseringsstyrelsen. Opgaven
    kan på et senere tidspunkt eventuelt flyttes til en anden
    myndighed.
    Omfanget af uautoriserede overførsler via NemKonto er
    behæftet med stor usikkerhed, da denne type svindel ikke re-
    gistreres særskilt hos politiet. Omfanget forventes dog frem-
    adrettet at være begrænset, da der 19. april 2021 blev tilføjet
    et ekstra godkendelsestrin ved ændring af NemKonto. En
    NemKonto anvist via selvbetjeningsløsningen er herefter
    først aktiv, når kontoen er aktiveret via kode angivet i et
    fysisk fremsendt aktiveringsbrev.
    Det samlede ressourcetræk for sagsbehandlingen vurderes
    på baggrund af den estimerede sagspulje ikke at overstige
    2-4 årsværk. Der vil i 2022 og 2023 dog være behov for ek-
    stra ressourcer til dels etablering og håndtering af bagudret-
    tede sager. Årsværkene går på tværs af kompetenceprofiler,
    og beregner sig derfor ikke udelukkende til at være årsværk
    til sagsbehandling. Udgifter til kompensation vurderes end-
    videre ikke at overstige 2 mio. kr. årligt, dog højere i de
    første år, hvor der træffes afgørelser i bagudrettede sager.
    Lønsum estimeres i 2022 til at ligge inden for et spænd på
    2,3 - 4,6 mio. kr. i 2023, til 2,7 – 5,4 mio. kr. i 2024, til 1,5 -
    3 mio. kr. og i 2025 til 1,5 - 3 mio. kr.
    Udgifter til udbetaling af kompensation estimeres i 2022
    til at ligge inden for et spænd på 1,5 - 3 mio. kr., i 2023 til 2
    - 4 mio. kr., i 2024 til 1 - 2 mio. kr. og i 2025 til 1 - 2 mio.
    kr.
    4.2. Implementeringskonsekvenser
    Lovforslaget vil medføre organisatoriske implemente-
    ringskonsekvenser for Digitaliseringsstyrelsen, da der frem-
    adrettet skal ske sagsbehandling af borgerhenvendelser i for-
    bindelse med den nye kompensationsordning.
    Lovforslaget vil også medføre databeskyttelsesmæssige
    implementeringskonsekvenser, da de nye sager vedrører
    borgernes personoplysninger. Sagsbehandlingen vil foregå
    i en særlig enhed og adgangen til borgernes persondata vil
    være begrænset ved hjælp af sikkerhedsgrupper.
    Det forventes, at Digitaliseringsstyrelsen vil kunne ud-
    veksle oplysninger med både politiet og Udbetaling Dan-
    mark om henholdsvis borgernes politianmeldelser og bor-
    gernes berettigelse til eventuelle offentlige ydelser. Udvek-
    slingen af oplysninger sker i overensstemmelse med de
    databeskyttelsesmæssige regler og begrænses i adgang til
    de medarbejdere, som behandler sager om kompensation for
    svindel med NemKonto.
    4.2.1. Syv principper for digitaliseringsklar lovgivning
    Det vurderes nedenfor, hvorledes lovforslaget lever op til
    principperne for digitaliseringsklar lovgivning.
    4.2.2. Princip 1: Enkle og klare regler
    Efter princip 1 bør lovgivningen være enkel og klar, så
    den er let at forstå for borgere og virksomheder. Som lovgiv-
    ningen er i dag risikerer borgere at lide det økonomiske tab,
    hvis de svindles for udbetalinger via NemKonto, ligesom
    reglerne i dag ikke er klart formuleret for så vidt angår
    private udbetalinger via NemKonto.
    Det vurderes på den baggrund, at den foreslåede ændring
    vil gøre det klart og entydigt, at borgere, der kan dokumen-
    tere, at de uden skyld er blevet svindlet for udbetalinger
    via NemKonto – uagtet om den udbetalende myndighed er
    offentlig eller privat - ikke skal lide det økonomiske tab.
    4.2.3. Princip 2: Digital kommunikation
    Efter princip 2 skal lovgivningen understøtte, at der kan
    kommunikeres digitalt med borgere og virksomheder.
    Kontakten mellem borgeren og Digitaliseringsstyrelsen vil
    foregå gennem Digital Post. Borgeren kan via Digital Post
    henvende sig til Digitaliseringsstyrelsen for at få oprettet en
    sag om kompensation for svindel med NemKonto. Efterføl-
    gende korrespondance vil også foregå gennem Digital Post.
    For de borgere, som ikke er tilmeldt Digital Post, kan
    man kontakte Digitaliseringsstyrelsens telefoniske hotline,
    for at få hjælp til en alternativ måde til at opstarte sagen om
    kompensation for svindel med NemKonto.
    4.2.4. Princip 3: Muliggør automatisk sagsbehandling
    Efter princip 3 bør lovgivningen understøtte, at admini-
    strationen af lovgivningen kan ske helt eller delvist digitalt
    (automatisk sagsbehandling) og under hensyntagen til bor-
    gernes og virksomhedernes retssikkerhed.
    Da sagernes karakter forudsætter, at afgørelsen træffes på
    baggrund af individuel sagsbehandling, samt at det vurderes,
    at sagsbehandlingen håndteres mest hensigtsmæssigt ved
    manuelle afgørelser, vurderes princippet at måtte fraviges.
    4.2.5. Princip 4: Sammenhæng på tværs - ensartede
    begreber og genbrug af data
    Efter princip 4 bør der være sammenhæng på tværs med
    ensartede begreber og genbrug af data. Da der ikke indføres
    6
    nye begreber eller nye indberetningskrav vurderes princip-
    pet ikke at være relevant for lovforslaget.
    4.2.6. Princip 5: Tryg og sikker datahåndtering
    Princip 5 forudsætter en høj grad af digitalisering, og at
    datasikkerhed prioriteres højt af myndighederne. Ændrings-
    forslaget indeholder hjemmel til indhentning af data for så
    vidt angår logoplysninger for NemID/MitID og NemKon-
    to. Derudover skal borgeren vedlægge politianmeldelse som
    dokumentation.
    Borgernes persondata vil blive håndteret af en begrænset
    gruppe af medarbejdere og adgangen til oplysningerne be-
    grænses ved hjælp af sikkerhedsgrupper. Der indhentes kun
    de oplysninger, som er nødvendige for at sagsbehandle bor-
    gernes henvendelser.
    4.2.7. Princip 6: Anvendelse af offentlig infrastruktur
    Efter princip 6 bør offentlige myndigheder, i det omfang
    det er muligt og hensigtsmæssigt, anvende eksisterende of-
    fentlig infrastruktur, så der sikres størst muligt genbrug og
    sammenhæng på tværs.
    Ændringsforslaget omhandler eksisterende offentligt in-
    frastruktur, herunder særligt NemKonto, for så vidt gælder
    at sikre borgere, der uforskyldt bliver svindlet deres beretti-
    gede udbetalinger via NemKonto-systemet.
    I selve kontakten med borgeren anvendes den fællesof-
    fentlige løsning Digital Post.
    4.2.8. Princip 7: Forebygger snyd og fejl
    Efter princip 7 bør der ved udarbejdelse af lovgivningen
    tages højde for muligheden for efterfølgende kontrol samt
    forebyggelse af snyd og fejl.
    Med ændringsforslaget er der mulighed for kontrol af
    sagsoplysninger ved indhentning af politianmeldelse samt
    relevante logoplysninger. Den begrænsede datamængde, på
    hvilken baggrund der skal træffes afgørelse, udgør dog en
    risiko for snyd og fejl.
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet m.v.
    Lovforslaget vil ikke medføre hverken erhvervsøkonomi-
    ske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
    6. Administrative konsekvenser for borgere
    Lovforslaget vil medføre positive administrative konse-
    kvenser for borgerne. Borgere, som har lidt et tab som følge
    af svindel med NemKonto, vil fremover kunne få dækket
    tabet af den foreslåede kompensationsordning.
    Lovforslaget medfører også en række negative administra-
    tive konsekvenser for borgerne. I forbindelse med kompen-
    sationsordningen vil borgeren skulle indbringe sagen om
    kompensation for tab efter svindel med NemKonto og vil
    potentielt skulle fremsende dokumentation i forbindelse med
    sagsbehandlingen. Dette vil være mest relevant for svindel-
    sager af ældre dato, hvor Digitaliseringsstyrelsen ikke har
    mulighed for at få oplysningerne på anden vis.
    Det er hjemlet mulighed for, at afgørelsen om kompen-
    sation ikke kan påklages til anden administrativ myndig-
    hed. Borgerne vil derfor ikke have mulighed for at påklage
    afgørelserne. Indledningsvist vil Digitaliseringsstyrelsen fo-
    restå sagsbehandlingen. I dette tilfælde vil rekursadgangen
    på grund af faglige kompetencer ikke være hensigtsmæssig.
    7. Klimamæssige konsekvenser
    Forslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
    8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    Forslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekven-
    ser.
    9. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 26. januar
    2022 til den 23. februar 2022 været sendt i høring hos føl-
    gende myndigheder og organisationer m.v.:
    Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens
    Erhvervsråd, ATP/Udbetaling Danmark, Beskæftigelsesmi-
    nisteriet, BL – Danmarks almene boliger, Børne- og Un-
    dervisningsministeriet, Danmarks statistik, Danske advoka-
    ter, Danske Annoncører og Markedsfører Dansk Arbejds-
    giverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk In-
    dustri, Dansk IT, Dansk standart, DI Digital, FDIH –
    Foreningen for Danske Internethandel, Forum for Digital
    sikkerhed, Danske A-kasser, Danske Handicaporganisatio-
    ner, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommer-
    forening, Det centrale Handicapråd, DKCERT, Erhvervs-
    ministeriet, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finanstil-
    synet, Finans Danmark, Finans og Leasing, Forbrugerrådet
    Tænk, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen
    Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Forsvarsministe-
    riet, Håndværksrådet, IBIZ-center, Indenrigs- og Boligmini-
    steriet, Institut for menneskerettigheder, IT-Brancheforenin-
    gen, IT-politisk Forening, Justitsministeriet, Kirkeministe-
    riet, KL, Klima, Energi og Forsyningsministeriet, KMD,
    KOMBIT, Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, Kulturmini-
    steriet, Landbrugsrådet, Landsforeningen for førtidspensio-
    nister, LOS – Landorganisationen for sociale tilbud, Micro-
    soft Danmark, Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer,
    Landbrug og Fiskeri, Nationalbanken, Nets DanID A/S, Pro-
    sa, Forbundet af IT-professionelle, Psykiatrifonden, Rigsom-
    budsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne,
    Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Rådet for digital sikkerhed, Rå-
    det for Socialt Udsatte, Skatteministeriet, Social- og Ældre-
    ministeriet, Statsministeriet, Sundhedsministeriet, Telekom-
    munikationsindustrien i Danmark, Transportministeriet, Ud-
    dannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet,
    Udlændinge- og Integrationsministeriet, Ældre Sagen.
    7
    11. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
    Økonomiske konsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Ingen Løbende udgifter under 5 mio. pr. år, med
    faldende udgifter over en årrække.
    Implementerings-konsekvenser
    for stat, kommuner og regioner
    Ingen Nye administrative sagsgange for Digitali-
    seringsstyrelsen.
    Økonomiske konsekvenser for
    erhvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser
    for erhvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser
    for borgerne
    Ingen Ingen
    Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Miljø- og naturmæssige konse-
    kvenser
    Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
    Er i strid med de fem principper
    for implementering af erhvervs-
    rettet EU-regulering] /Går vide-
    re end minimumskrav i EU-re-
    gulering (sæt X)
    Ja Nej
    X
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    § 5 c
    Det følger af den foreslåede § 5 c, stk. 1, at finansmini-
    steren kan fastsætte regler om, at private udbetalere skal
    betale et gebyr ved anvendelse af det efter § 4 etablerede
    kontoregister og i medfør heraf udviklede Nemkontosystem,
    samt fastsætte regler for vilkår for gebyret, herunder geby-
    rets størrelse og ændring af tilslutningsvilkår for de private
    udbetalere. Gebyret skal dække den del af udgifterne til
    kompensationsordningen efter § 6 a, som hidrører fra svin-
    del med eller fejl i forbindelse med private udbetalinger.
    Tilslutning til NemKonto-systemet er en frivillig service,
    som private udbetalere kan anvende efter eget ønske mod
    betaling, for at lette administrative byrder, jf. § 5 a. Tilslut-
    ning til systemet sker på nærmere fastsatte tilslutningsvilkår,
    som bl.a. beskriver it-tekniske krav, som udbetaleren skal
    efterleve.
    Bestemmelsen forventes udmøntet ved, at ministeren fast-
    sætter regler om, at private udbetalere skal betale et gebyr
    for anvendelsen af Nemkonto-systemet, der vil skulle finan-
    siere den del af den nye kompensationsordning, der angår
    sagsbehandlingen og udbetalingen af kompensation, der ud-
    springer af svindel og fejl med udbetalinger fra private ud-
    betalere.
    Bemyndigelserne vil give finansministeren mulighed for
    at fastsætte nærmere regler for gebyrordningen, herunder
    også at gebyret vil kunne kræves direkte og ikke vil blive
    pålagt gennem tilslutningsvilkårene. Størrelsen på gebyret
    vil kunne fastsættes løbende og justeres efter behov.
    Det følger af den foreslåede stk. 2, at gebyr fastsat efter
    stk. 1 kan ikke overstige 0,04 kroner pr. kobling mellem
    personnummer og kontonummer i Nemkontosystemet.
    Private udbetaleres anvendelse af NemKonto-systemet
    sker ved, at en betalingsordre sendes via systemet, som kob-
    ler det angivne personnummer med det korrekte kontonum-
    mer i Nemkontoregisteret. Denne påføring af oplysninger
    fra registeret på betalingsordren kaldes en komplettering.
    Det foreslåede vil medføre, at der fastsættes en øvre græn-
    se for det eventuelle gebyrs størrelse. Gebyrbetalingen vil
    blive baseret på hyppigheden af anvendelsen af systemet, så
    hver komplettering vil blive pålagt et gebyr.
    Den foreslåede beløbsbegrænsning er baseret på en esti-
    meret anvendelse af systemet og en forventet udbetaling af
    kompensation. På baggrund af oplysninger fra NemKonto-
    systemet estimeres det, at der årligt foretages 25 millioner
    kompletteringer af private udbetalinger. Det forventes, at
    udbetaling af kompensation for private udbetalinger årligt
    vil være i omegnen af 1 million kroner.
    Til nr. 2
    § 6 a
    Fysiske og juridiske personer er forpligtede til at have en
    NemKonto efter § 1. I bestemmelsen er det præciseret, at
    forpligtelsen gælder for fysiske personer over 18 år, som
    8
    i henhold til lov om Det Centrale Personregister er tildelt
    et personnummer, og som ikke er registreret som udrejst
    af Danmark. Det samme gælder personer under 18 år, der
    i henhold til lov om Det Centrale Personregister er tildelt
    et personnummer, og som modtager betalinger fra danske
    offentlige myndigheder.
    Juridiske personer er underlagt en anden proces ved anvis-
    ning af NemKonto, som er mere omfattende end den fysiske
    personer er underlagt. Forskellen i de to procedurer er be-
    grundet i et ønske om at fysiske personer skal have lettere
    ved at skifte NemKonto, bl.a. via selvbetjeningsløsninger.
    Hæftelsesforholdet ved økonomiske tab som følge af fejl
    eller svindel med oplysninger i NemKonto-systemet er ikke
    direkte lovreguleret i lovbekendtgørelse nr. 798 af 28. juni
    2007 om offentlige betalinger mv., og spørgsmålet vurderes
    derfor efter den almindelige aftale- og obligationsret. Det
    følger af dansk rets almindelig principper, at en betalingsfor-
    pligtelse ophører, når kreditor har adgang til at disponere
    over beløbet. Hvor borgeren har anvist en bankkonto må
    betalingen anses for sket, når beløbet faktisk overføres til
    den pågældende konto.
    Domstolene ses ikke at have taget stilling til spørgsmålet
    om, hvornår en privat udbetaler af fx løn, pension eller
    erstatning må anses for frigjort for sin betalings-forpligtelse,
    hvis betalingen sker ved hjælp af NemKonto-systemet, og
    betalingen som følge af svindel med oplysninger i NemKon-
    to-systemet sker til svindlerens konto i stedet for borgerens
    konto. Det er således forbundet med en vis usikkerhed,
    hvorvidt domstolene vil betragte betaleren som frigjort, hvor
    en betaling, som netop er tilgået en anvist konto under Nem-
    Konto-systemet, ikke leveres til borgeren grundet svindel
    med NemKonto-systemet.
    Det følger af den foreslåede § 6 a, stk. 1, at finansmini-
    steren kan fastsætte regler om økonomisk kompensation til
    fysiske personer omfattet af § 1, stk. 1, der ikke har modta-
    get retmæssig udbetaling i forbindelse med svindel eller fejl
    ved anvisning eller ændring af Nemkonto.
    En udmøntning af bestemmelsen vil medføre en mulighed
    for at fravige den almindelige aftale- og obligationsretlige
    afgørelse af, hvem der økonomisk skal kompensere borge-
    ren for den mistede retmæssige udbetaling, uagtet andre
    regler der måtte finde anvendelse på forholdet.
    Ministeren forventes at fastsætte regler om, at de sager,
    der vil blive behandlet under kompensationsordningen, vil
    være sager, hvor der er sket fejl eller svindel ved anvisning
    eller ændring af NemKonto, som har medført at en borger
    ikke har modtaget en retmæssig udbetaling.
    En retmæssig udbetaling vil være en udbetaling, som
    borgeren vil være retmæssig modtager af. En udbetaling
    modtaget på baggrund af et lån indgået under falske forud-
    sætninger, vil ikke være en retmæssig udbetaling. Eksempler
    på retmæssige udbetalinger vil være pensionsydelser eller
    boligstøtte, som borgeren er berettiget til at modtage.
    Fejl ved anvisning eller ændring af NemKonto kan fore-
    komme ved, at der indtastes et forkert kontonummer. Svin-
    del med oplysninger i NemKonto-systemet kan fx ske i
    forlængelse af et identitetstyveri, hvorefter en svindler fore-
    tager en ændring af den konto, som ofret for identitetstyve-
    riet har registeret som sin NemKonto, ved at bytte ofrets
    konto ud med svindlerens egen konto eller en konto svind-
    leren har adgang til. Derved vil pengeoverførsler til ofret,
    der foretages via NemKonto-systemet, ende på svindlerens
    konto.
    Den økonomiske kompensation vil udgøre samme beløb
    som borgeren har mistet, så borgeren holdes skadesfri.
    Det følger af den foreslåede § 6 a, stk. 2, at finansministe-
    ren kan fastsætte regler om kompensation til personer efter
    stk. 1, hvor forholdet er begået før lovens ikrafttrædelse.
    Lovforslaget vil have til formål, at beskytte borgere mod
    økonomiske tab, uanset hvornår tabet er sket. Det foreslås
    derfor, at finansministeren kan fastsætte regler om, at øko-
    nomiske tab lidt før lovens ikrafttræden, vil kunne være
    omfattet af kompensationsordningen.
    Efter obligationsretten kan et debitorskifte ske, hvis kredi-
    tor samtykker til skiftet. Et debitorskifte medfører at en an-
    den debitor indtræder i skyldforholdet og dermed overtager
    den oprindelige debitors forpligtelser, så denne frigøres.
    Det følger af den foreslåede § 6 a, stk. 3, at finansmini-
    steren kan fastsætte regler om, at der ikke kan udbetales
    kompensation efter stk. 1 til fysiske personer, som har hand-
    let uagtsomt eller forsætligt, eller er fuldt kompenseret eller
    efterfølgende har modtaget beløbet på anden vis.
    Bemyndigelsen forventes udmøntet ved, at ministeren
    fastsætter regler om, at kompensation ikke vil blive udbetalt
    til borgere, der er blevet kompenseret på anden vis, fx af en
    arbejdsgiver eller offentlig myndighed.
    Bemyndigelsen forventes endvidere udmøntet ved, at mi-
    nisteren fastsætter regler om, at der vil blive udbetalt kom-
    pensation for manglende udbetalinger vedrørende offentlige
    og private ydelser, der ikke følger af anden lov eller aftale,
    såfremt borgeren ikke har handlet uagtsomt. Der forventes i
    den forbindelse fastsat nærmere regler om uagtsomhedsvur-
    deringen, herunder at som led i uagtsomhedsvurderingen
    vil bl.a. indgå under hvilke omstændigheder tredjemand er
    kommet i besiddelse af indehaverens oplysninger (bruger-
    navn, adgangskode eller nøglekort til NemID), om indeha-
    veren havde kendskab til, at tredjemand var kommet i be-
    siddelse af de pågældende oplysninger, og om indehaveren
    havde gjort, hvad der var muligt for at forhindre misbrug, fx
    ved at spærre sit NemID eller MitID så hurtigt som muligt.
    Det følger af den foreslåede § 6 a, stk. 4, at det er en
    betingelse for udbetaling af økonomisk kompensation, at
    forholdet er politianmeldt i umiddelbar forlængelse af kend-
    skab til det kriminelle forhold.
    Politianmeldelsen vil skulle fremsendes til den sagsbe-
    handlende myndighed ved indgivelse af anmodning om
    kompensation.
    § 6 b
    Det følger af den foreslåede § 6 b, stk. 1, at finansministe-
    ren kan fastsætte regler om, at en anmodning om kompensa-
    9
    tion efter § 6 a skal indgives inden for en nærmere fastsat
    frist, herunder at dette skal ske digitalt.
    Bestemmelsen forventes udmøntet ved, at finansministe-
    ren fastsætter regler om, hvornår en anmodning om kom-
    pensation skal indgives. Dette vil kunne omfatte en frist for,
    hvornår en anmodning er indgivet rettidigt. Indgivelse af
    anmodning vil skulle være myndigheden i hænde snarest
    muligt efter at borgeren har konstateret, at udbetalingen
    mangler.
    Bestemmelsen forventes udmøntet ved, at finansministe-
    ren fastsætter regler om, at indgivelse af anmodning om
    kompensation skal ske digitalt, eventuelt ved anvendelse af
    Digital Post. Det vil i særlige tilfælde være muligt at indgive
    en anmodning på anden vis, f.eks. hvis borgeren er fritaget
    Digital Post.
    Sagsbehandlingen efter indgivelse af anmodning vil følge
    de almindelige forvaltningsretlige principper, herunder tilve-
    jebringelse af faktiske oplysninger, der er nødvendige for at
    belyse sagen korrekt. Fx kan logoplysninger fra NemKonto-
    systemet, bankoplysninger og bevis for ret til ydelse, være
    relevante faktiske oplysninger. Der kan træffes afgørelse
    på det foreliggende grundlag, hvor det ikke er muligt at
    tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige for at belyse
    sagen, fx på grund af forholdets alder, i overensstemmelse
    med de almindelige forvaltningsretlige principper. Hvis der
    fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for
    sagens afgørelse, efter afgørelsen er truffet, vil afgørelsen
    om udbetaling af kompensation kunne berigtiges, ligeledes i
    overensstemmelse med de forvaltningsretlige principper.
    Det følger af den foreslåede § 6 b, stk. 2, at finansmini-
    steren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed der skal
    forestå sagsbehandlingen.
    Det påtænkes at ministeren vil kunne henlægge opga-
    ven inden for eget ministerområde, eller henlægge sagsbe-
    handlingen hos anden myndighed, efter forhandling med
    vedkommende minister.
    Det følger af den foreslåede § 6 b, stk. 3, at finansministe-
    ren kan fastsætte regler om, at afgørelse i sager om kompen-
    sation ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.
    Det foreslåede vil medføre, at den sagsbehandlende myn-
    dighed vil træffe endelig administrativ afgørelse i sager om
    ansøgning om kompensation i forbindelse med fejl eller
    svindel med udbetalinger via NemKonto. Der vil dermed
    ikke kunne klages over hverken om der udbetales kompen-
    sation, eller størrelsen på en eventuel kompensation. Det vil
    stadig være muligt at rejse sag ved domstolene.
    Et erstatningskrav mod den person, der har begået svindel,
    udgør et civilretligt krav. Kravet vil kunne rejses under en
    særskilt civilretlig sag eller som led i en straffesag, såfremt
    det civilretlige krav følger af de strafbare handlinger, der
    forfølges under sagen, jf. retsplejelovens § 685.
    Et erstatningskrav vil kunne rejses af eksempelvis en for-
    urettet borger, virksomhed eller bank, der måtte have lidt
    et tab, som følge af misbruget. Der gælder samme krav om
    dokumentation for erstatningskrav, der rejses i forbindelse
    med en straffesag, som for krav der rejses under en civil sag.
    Domstolens bedømmelse af erstatningsspørgsmålet følger
    dansk rets almindelige ansvarsgrundlag om culpa.
    Retten kan dog nægte at forfølge erstatningskravet under
    en strafferetssag, når retten finder, at kravets behandling
    under sagen ikke kan ske uden væsentlig ulempe, jf. retsple-
    jelovens § 991, stk. 4. Dette vil eksempelvis være tilfældet,
    hvis behandling af erstatningsspørgsmålet vil kræve en ikke
    ubetydelig særskilt bevisførelse og procedure. I så fald vil
    kravet skulle rejses som et selvstændigt civilt krav.
    Det følger af den foreslåede § 6 b, stk. 4, at finansmini-
    steren kan fastsætte regler om indtræden i skadelidtes krav
    mod skadevolder, i det omfang der udbetales kompensation
    til skadelidte.
    I svindelsager har en borger fået stjålet et pengebeløb,
    som blandt andet kan være løn eller en offentlig ydelse. Bor-
    geren har på denne baggrund et erstatningskrav mod skade-
    volderen, og kan ved en eventuel straffesag sideløbende rej-
    se krav om erstatning. Hvis staten yder erstatning til borge-
    ren, vil borgerens tab blive dækket, og det foreslås derfor, at
    finansministeren kan fastsætte regler om, at staten vil kunne
    indtræde i skadeslidte sted, så staten vil kunne indkræve
    pengene, hvis skadevolder senere hen identificeres.
    Til nr. 3
    Det foreslås at §§ 1-8 ændres til §§ 1-5 og §§ 6-8.
    Det skal ses i sammenhæng med den eksisterende § 5
    a og § 5 b, og den foreslåede § 5 c. Disse tre bestemmel-
    ser vedrører henholdsvis tilslutningen for private udbetalere,
    muligheden for at stille NemKonto-systemet til rådighed
    for grønlandske myndigheder og gebyrordningen, som kan
    finansiere kompensation for svindel med private betalin-
    ger. Der er således ikke behov for, at disse tre bestemmelser
    omfatter selvejende institutioner efter § 12.
    Til nr. 4
    Det foreslås at §§ 1-7 ændres til §§ 1-5 og §§ 6-7.
    Det skal ses i sammenhæng med den eksisterende § 5
    a og § 5 b, og den foreslåede § 5 c. Disse tre bestemmel-
    ser vedrører henholdsvis tilslutningen for private udbetalere,
    muligheden for at stille NemKonto-systemet til rådighed
    for grønlandske myndigheder og gebyrordningen, som kan
    finansiere kompensation for svindel med private betalin-
    ger. Der er således ikke behov for, at disse tre bestemmelser
    omfatter selvejende institutioner efter § 12.
    Til § 2
    Det foreslås i § 2, at loven træder i kraft den 1. august
    2022.
    Da lov om offentlige betalinger m.v. ikke gælder for Fær-
    øerne og Grønland, gælder nærværende lovforslag heller
    ikke for Færøerne og Grønland.
    10
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    I lov om offentlige betalinger m.v., jf. lovbekendtgørelse
    nr. 798 af 28. juni 2007, foretages følgende ændringer:
    1. Efter § 5 b indsættes:
    »§ 5 c. Finansministeren kan fastsætte regler om, at priva-
    te udbetalere skal betale et gebyr ved anvendelse af det efter
    § 4 etablerede kontoregister og i medfør heraf udviklede
    Nemkontosystem, samt fastsætte regler for vilkår for geby-
    ret, herunder gebyrets størrelse og ændring af tilslutningsvil-
    kår for de private udbetalere. Gebyret skal dække den del
    af udgifterne til kompensationsordningen efter § 6 a, som
    hidrører fra svindel med eller fejl i forbindelse med private
    udbetalinger.
    Stk. 2. Gebyr fastsat efter stk. 1 kan ikke overstige 0,04
    kroner pr. kobling mellem personnummer og kontonummer i
    Nemkontosystemet.«
    2. Efter § 6 indsættes:
    »§ 6 a. Finansministeren kan fastsætte regler om økono-
    misk kompensation til fysiske personer omfattet af § 1, stk.
    1, der ikke har modtaget retmæssig udbetaling som følge af
    svindel eller fejl ved anvisning eller ændring af Nemkonto.
    Stk. 2. Finansministeren kan fastsætte regler om kompen-
    sation til personer efter stk. 1, hvor forholdet er begået før
    lovens ikrafttrædelse.
    Stk. 3. Finansministeren kan fastsætte regler om, at der
    ikke kan udbetales kompensation efter stk. 1 til fysiske per-
    soner, som har handlet uagtsomt eller forsætligt, eller er
    fuldt kompenseret eller efterfølgende har modtaget beløbet
    på anden vis.
    Stk. 4. Det er en betingelse for udbetaling af økonomisk
    kompensation, at forholdet er politianmeldt i umiddelbar
    forlængelse af kendskab til det kriminelle forhold.
    § 6 b. Finansministeren kan fastsætte regler om, at en
    anmodning om kompensation efter § 6 a skal indgives inden
    for en nærmere fastsat frist, herunder at dette skal ske digi-
    talt.
    Stk. 2. Finansministeren kan fastsætte regler om, hvilken
    myndighed der skal forestå sagsbehandlingen.
    Stk. 3. Finansministeren kan fastsætte regler om, at afgø-
    relse i sager om kompensation ikke kan påklages til anden
    administrativ myndighed.
    Stk. 4. Finansministeren kan fastsætte regler om indtræden
    i skadelidtes krav mod skadevolder, i det omfang der udbeta-
    les kompensation til skadelidte.«
    § 12. §§ 1-8 omfatter selvejende institutioner m.v., hvis
    driftsbudget er optaget på bevillingslov.
    3. Tre steder i § 12 ændres »§§ 1-8« til: »§§ 1-5 og §§ 6-8«.
    11
    Stk. 2. §§ 1-7 omfatter endvidere selvejende institutioner
    m.v., som en kommune eller region har indgået driftsoveren-
    skomst med.
    Stk. 3. §§ 1-8 og regler udstedt i medfør heraf finder tillige
    anvendelse for institutioner, foreninger, fonde m.v.,
    1) hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud dækkes
    ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i
    henhold til lov, eller
    2) som modtager kapitalindskud, tilskud, lån, garanti eller
    anden støtte fra staten eller en institution m.v., som er om-
    fattet af nr. 1, såfremt kapitalindskuddet m.v. har væsentlig
    betydning for modtageren.
    Stk. 4. Stk. 1-3 finder dog ikke anvendelse i det omfang,
    der i anden lovgivning er regler om betalingsforvaltning,
    som ikke er forenelige med loven eller regler fastsat efter
    loven.
    Stk. 5. Vedkommende kommune eller region kan undtage
    selvejende institutioner som nævnt i stk. 2 fra bestemmelser-
    ne i §§ 1-7.
    Stk. 6. Vedkommende minister kan efter forhandling med
    finansministeren undtage institutioner, foreninger og fonde
    m.v. som nævnt i stk. 3 fra bestemmelserne i §§ 1-8.
    4. To steder i § 12 ændres »§§ 1-7« til: »§§ 1-5 og §§ 6-7«.
    12