Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 6. april 2022

Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 6. april 2022
Betænkning
over
Forslag til lov om engangstilskud til husstande med lav indkomst og
varmekilder omfattet af ekstraordinære prisstigninger i fyringssæsonen
2021-2022
[af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)]
1. Ændringsforslag
Klima-, energi- og forsyningsministeren har stillet 7 æn-
dringsforslag til lovforslaget.
2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen
i Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der
skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til
lovforslaget kommer til 2. behandling.
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen
i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, således at 3.
behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. be-
handling.
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen
i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, om, at der
skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan
vedtages ved 3. behandling.
3. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, RV, SF, EL, NB og ALT) indstil-
ler lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsfor-
slag.
Et mindretal i udvalget (V, KF, LA og Orla Østerby
(UFG)) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behand-
ling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsfor-
slag.
Et andet mindretal i udvalget (DF) vil stemme hverken
for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsfor-
slag.
Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si-
umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der-
med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi-
ske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget mener, at de danskere,
som er hårdt ramt af de helt ekstraordinære høje varmepri-
ser, skal have en økonomisk håndsrækning. Situationen er
alvorlig for mange, og når nogle danske varmeforbrugere
samtidig er bundet til en bestemt energikilde på grund af
tidligere politiske beslutninger, mener Venstre, at der gælder
et særligt politisk ansvar for at hjælpe i nærværende situa-
tion. Venstre havde derfor gerne set, at langt flere danskere
var blevet hjulpet.
Venstre finder det beklageligt, at regeringen med lovfor-
slaget om en varmecheck har lavet en administrativt bøvlet
model, som samtidig hjælper alt for få danskere og er dybt
urimelig. Det nye administrative setup med varmechecken
koster 50 mio. kr., og er så teknisk bøvlet, at de første dan-
skere tidligst kan få udbetalt varmechecken til august/sep-
tember, jf. svar på spørgsmål 23.
Venstre noterer, at regeringen synes at være så fastlåst
på en statsligt styret socialomfordelingsmodel, som er au-
tomatisk og indkomstafhængig, jf. bl.a. svar på spørgsmål
10, at modellen skygger for intentionerne. Det betyder, at
alt for mange danskere ikke vil få hjælp og vil opleve,
at hjælpen rammer skævt. Eksempelvis kan nævnes: 1) At
varmechecken intet hensyn tager til husstandens størrelse,
og det betyder, at en studerende får samme check som den
enlige mor med tre børn og som følge heraf må forventes at
have et større varmebehov, jf. svar på spørgsmål 17. 2) At
Til lovforslag nr. L 158 Folketinget 2021-22
AX027591
varmechecken tager udgangspunkt i husstandsindkomsten
for 2020, men at denne kan have ændret sig markant for
den enkelte. 3) At der i indkomstgrænsen indregnes hele
husstandens indkomst, hvilket har den konsekvens, at hvis
man har en logerende boede, kan det betyde, at ejendom-
mens ejer ikke kan få hjælp. 4) At varmechecken automatisk
bliver udbetalt til den ældste i ejendommen, hvilket kan væ-
re en lejer eller en fremlejer, som måske slet ikke er den, der
afholder varmeudgiften, fordi der betales en fast leje. 5) At
for husholdninger med gasfyr og husholdninger med fjern-
varme tager varmechecken intet hensyn til, hvor meget den
enkeltes varmeregning er steget, og dermed får man samme
check, uanset om man bor i en stor, gammel ejendom, som
er dyr at opvarme, eller en lille ny lejlighed med minimalt
varmeforbrug, jf. svar på spørgsmål 18. 6) At varmechecken
ikke skelner mellem el- og gasforbrugerne med fast pris
og variabel pris, jf. svar på spørgsmål 15, og det betyder,
at nogle vil få checken, selv om de ikke har oplevet en
stigning på varmeregningen. 7) At hvis regeringen ønsker
en indkomstgrænse, virker det skævt ikke at tage hensyn
til aktieindkomst, og dermed vil danskere med store aktie-
indtægter også komme i betragtning til varmechecken, jf.
svar på spørgsmål 19. 8) At danskere, som har fået udbetalt
indefrosne feriepenge i 2020, som Folketinget og regeringen
opfordrede til, risikerer at komme over indtægtsgrænsen, så
der ikke er nogen varmehjælp at hente, jf. svar på spørgsmål
3. 9) At varmechecken ikke tager hensyn til fejl i BBR-re-
gistreringen, og dermed vil boligejere med fejlagtig registre-
ring af en af de omfattede varmekilder få varmechecken, og
modsat, hvis boligen fejlagtigt ikke er registreret med en de
omfattede varmekilder, selv om boligen rent faktisk opvar-
mes med en af de kilder, får boligejeren ingen hjælp. 10)
At den fastsatte indkomstgrænse gør det mindre attraktivt at
arbejde, da mange familier, hvor både mor og far arbejder,
ikke vil få nogen hjælp i form af varmechecken.
Ovenstående række af eksempler viser tydeligt, hvorfor
Venstre ikke kan støtte forslaget. Venstre mener, at der
burde have været lavet en mere simpel model, som havde
hjulpet flere. Eksempelvis ved nedsættelse af elafgiften og
udbetaling af beløb gennem forsyningsselskaberne i form af
lavere varmeregning til de danskere, der har oplevet en bety-
delig stigning i varmeprisen. Venstre har også været åben
over for andre løsningsmodeller. Endelig mener Venstre, at
det er for lidt, at regeringen kun vil udbetale 2 mia. kr.
til danskerne i den helt ekstraordinære situation med høje
varmepriser. Når staten sparer over 5 mia. kr. som følge af
de høje energipriser, finder Venstre det mere rimeligt, at der
minimum udbetales 3 mia. kr. til danskerne. Venstre finder
det endvidere beklageligt, at regeringen ikke i forbindelse
med tillægsaftalen til varmechecken har gjort yderligere for
at udfase olie og gas fra opvarmningen. Det er vigtigt for
den grønne omstilling af samfundet, at når der indirekte
gives støtte til sådanne fossile energikilder, samtidig tages
effektive skridt til udfasning af disse fossile energikilder.
Venstre støtter hastebehandlingen af lovforslaget, da det
for Venstre er vigtigt, at danskerne hurtigst muligt får en
håndsrækning. Venstre finder det dog kritisabelt, at Folke-
tinget reelt kun har 3 dage til at behandle lovforslaget, set
i forhold til at regeringen brugte 6 uger på at forberede
lovforslaget og dermed har forsinket udbetalingen yderlige-
re. Vægtningen er forkert, og det fordrer ikke grundighed i
lovbehandlingen.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter lovforslaget
om en højere varmecheck på 6.000 kr. til husstande med
gasopvarmning og elopvarmning. Det er en væsentlig hjælp
til over 400.000 husstande.
Stigende priser kan gøre det nødvendigt at yde anden
hjælp. Ældre Sagen gør opmærksom på, at folkepensionen
bør hæves med 5 mia. kr. om året på grund af stigende priser
generelt. Derudover vil en forøgelse af den grønne check
kunne afhjælpe problemerne med stigende elregninger for
den fattigste del af befolkningen. Desværre har et politisk
flertal besluttet at afskaffe den grønne check for lavtlønnede
og kontanthjælpsmodtager fra den 1. januar 2023.
Enhedslisten ser frem til, at der snart indkaldes til for-
handlinger om »konkrete tiltag til at komme af med gassen«,
som der står i tillægsaftalen om målrettet varmecheck (af 30.
marts 2022).
Den varige hjælp er at få sikret en udfasning af fossil
gas hurtigst muligt. Både af klimahensyn og hensyn til
forsyningssikkerhed og for ikke fortsat at finansiere Putins
angrebskrig mod Ukraine.
Vi bør hurtigt afdække, hvor det giver mening at udrul-
le mere fjernvarme. Enhedslisten støtter, at der laves en
national screening af områder med gasopvarmning. Screen-
ingen skal foretages hurtigt og vil ifølge Dansk Fjernvarme
kunne gennemføres på 2-3 måneder (KEF alm. del – bilag
268). Der, hvor kommunerne har ansvaret for varmeplan-
lægningen, kan der så efterfølgende justeres i planerne. En-
hedslisten vil desuden gerne fjerne barrierer for hurtig om-
stilling.
Screening af gasområderne vil afklare, hvilke husstande
der fortsat skal have en individuel varmeløsning og dermed
få afklaret, at deres gasfyr bør være fortid, og at varmepum-
per er fremtidens opvarmning, eventuelt suppleret med an-
dre energikilder.
Der skal være et særligt fokus på og en indsats for at få
omstillet fjernvarmeselskaber, som bruger gas, hvilket er de
fjernvarmeselskaber, som er listet op i § 3 i lovforslaget. En-
hedslisten ser frem til de vigtige forhandlinger om hurtigt at
udfase den fossile gas.
Det Konservative Folkeparti
Det Konservative Folkepartis medlemmer at udvalget
mener, at regeringens politik hjælper for få og hjælper for
sent. Endvidere blev Det Konservative Folkeparti ikke in-
volveret i forhandlingen om varmechecken i anden omgang.
Det er kritisabelt, at den forventede udbetalingsdato lø-
bende er blevet udskudt. Da regeringen præsenterede aftalen
om målrettet varmecheck, sagde regeringen, at den var en
akut håndsrækning. Derefter var meldingen, at varmecheck-
en tidligst kom til maj, og nu forventes den at blive udbetalt
til august og september 2022.
2
Varmechecken er dårligt nyt for de arbejdende børne-
forældre. Indkomstgrænsen i den første aftale var på ca.
598.000 kr. før AM-bidrag, som betød, at mere end otte ud
af ti børnefamilier med to forældre ikke kunne få adgang
til checken. Vi mangler endnu tal for, hvor mange børnefa-
milier, der kompenseres med den nye aftale, hvor indkomst-
grænsen er hævet til ca. 706.000 kr. før AM-bidrag. To
arbejdende forældre i f.eks. sundhedssektoren og uddannel-
sessektoren vil ikke kunne få gavn af varmechecken, med-
mindre de er nyuddannede.
Der er også flere problemer med checken i forhold til,
hvordan udbetalingen beregnes og udbetales.
Man kan f.eks. læse i høringssvarene, at mange danskere
har fået udbetalt deres indefrosne feriepenge, og de har der-
for haft en højere indtægt i 2020 end normalt. Dem, som
har fået udbetalt feriepenge, kan blive straffet, da indtægten
i 2020 danner baggrund for vurderingen af husstandens ind-
komst. Et andet problem er, at lejere af boliger, hvor varmen
er inkluderet i den faste månedlige leje, vil få glæde af det
ekstra varmetilskud, men ikke udlejer, som har udfordringen
med de høje varmepriser.
Det var oprindelig antagelsen, at det var et kortvarigt
problem, da man drøftede et tilskud til at håndtere de høje
energipriser. Eksperter vurderer dog, at de høje energipriser
fortsætter til næste vinter. Det er uklart, hvad regeringen
vil gøre til efteråret. Skal man betale endnu en check og
til hvem? Der er desværre intet i regeringens forslag, som
tilskynder til energibesparelser eller mindre afhængighed af
russisk gas.
Som situationen er nu, ønsker Det Konservative Folke-
parti at hjælpe flere, f.eks. de mange børnefamilier, som
hver dag går på arbejde og holder samfundet i gang inden
for sundhedssektoren, uddannelsessektoren eller politiet, el-
ler de mindre erhvervsdrivende, som ikke får hjælp, fordi de
tjener mere, end den fastsatte indkomstgrænse tillader.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af klima-, energi- og forsyningsministeren, tiltrådt af et fler-
tal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF):
Til § 2
1) I stk. 3 ændres »eller 2« til: »eller stk. 2, 1. pkt.«
[Ændring af henvisning]
2) I stk. 4, 1. og 2. pkt., indsættes efter »NemKonto«: », jf.
dog § 13, stk. 6«.
[Konsekvensændring]
Til § 3
3) Som stk. 3 indsættes:
»Stk. 3. En boligs geografiske placering fastlægges som
det adgangspunkt, der er registreret i Danmarks Adressere-
gister.«
[Fastlæggelse af en boligs geografiske placering]
Til § 7
4) Som stk. 3 indsættes:
»Stk. 3. Engangstilskud efter § 2 fradrages ikke i bereg-
ningsgrundlaget for varmetillæg efter § 19, stk. 2, i bekendt-
gørelse om social pension eller § 21, stk. 2, i bekendtgørelse
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. og indgår ikke i omregningen efter § 25,
stk. 2, i bekendtgørelse om social pension eller § 27, stk. 2,
i bekendtgørelse om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v.«
[Præcisering af samspillet mellem engangstilskud og varme-
tillæg efter pensionslovgivningen]
Til § 13
5) I stk. 2 indsættes efter »Energistyrelsen«: », jf. dog stk.
6«.
[Konsekvensændring]
6) Som stk. 6 indsættes:
»Stk. 6. Energistyrelsen fastsætter regler om, at krav om
udbetaling af engangstilskud efter § 2 til Nemkonto, jf. §
2, stk. 4, kan fraviges i forbindelse med udbetaling af en-
gangstilskud efter ansøgning, jf. § 11, og om, at udbetaling
kan foretages af andre end Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion. Energistyrelsen fastsætter regler om, hvordan udbeta-
ling kan ske i de tilfælde, hvor § 2, stk. 4, fraviges, jf. 1.
pkt.«
[Bemyndigelse til fravigelse af krav om udbetaling til Nem-
konto og om, at udbetaling kan foretages af andre end Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension]
Til § 14
7) I stk. 1 indsættes som nr. 5:
»5) Oplysninger fra Danmarks Adresseregister, herunder
om adresse og dennes geografiske placering.«
[Indsamling af oplysninger fra Danmarks Adresseregister]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 3, omhandler den
situation, hvor flere personer i en husstand opfylder betin-
gelserne for at være den person i en husstand, der får udbe-
talt engangstilskuddet. Den foreslåede bestemmelse henviser
til betingelserne i stk. 1 eller 2. Det foreslåede § 2, stk. 2,
2. pkt., omhandler imidlertid det tilfælde, hvor alle personer
i husstanden er afgået ved døden på udbetalingstidspunktet,
hvorved engangstilskuddet ikke udbetales. Det er derfor ik-
ke relevant at henvise til § 2, stk. 2, 2. pkt., hvorfor henvis-
ningen foreslås indskrænket, så der kun henvises til stk. 2, 1.
pkt.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring er en konsekvens af indsættelsen
af den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 6, om bemyndi-
gelse til fravigelse af krav om udbetaling til Nemkonto.
3
Til nr. 3
Lovforslagets § 3 indeholder betingelser for, at en bolig
omfattes af den foreslåede ordning med engangstilskud. En
del af disse betingelser vedrører boligens geografiske place-
ring i forhold til fjernvarmeforsyningsområder eller gasfor-
syningsområder i plandata.dk, områder tilknyttet et af de
fjernvarmenet, der fremgår af det foreslåede bilag 1, og boli-
gens afstand til gasdistributionsledninger, jf. lovforslagets §
3, stk. 1, nr. 2, litra a-d, og nr. 3.
Lovforslaget indeholder imidlertid ikke en angivelse af,
i hvilket præcist punkt en bolig skal anses for at være belig-
gende.
Ifølge § 12, stk. 1, i adresseloven etablerer, driver, ved-
ligeholder og videreudvikler klima-, energi- og forsynings-
ministeren Danmarks Adresseregister, som er et landsdæk-
kende grunddataregister med oplysninger om vejnavne og
adresser. Opgaven er henlagt til Styrelsen for Dataforsyning
og Effektivisering. I Danmarks Adresseregister findes en
entydig angivelse af en adresses beliggenhed i form af det
såkaldte adgangspunkt. Det fremgår således af § 2, nr. 1,
i bekendtgørelse nr. 271 af 13. april 2018 om vejnavne og
adresser, at der ved et adgangspunkt forstås et geografisk
punkt i terrænplan, som repræsenterer en adresses beliggen-
hed.
Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt stk. 3 i lovfor-
slagets § 3, hvorefter en boligs geografiske placering fast-
lægges som det adgangspunkt, der er registreret i Danmarks
Adresseregister.
Efter ændringsforslaget vil det således være adgangs-
punktets beliggenhed, der er afgørende for, om boligen an-
ses for at være beliggende inden for eller uden for de i §
3 nævnte områder eller inden for de nævnte afstande fra de
nævnte områder eller gasdistributionsledninger.
For entydigt at knytte en bestemt bolig fastlagt ud fra
CPR, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, til bestemte data i BBR
og Danmarks Adresseregister, herunder adgangspunktet, er
det nødvendigt at benytte en DAR-reference, som er en unik
nøgle til en adresse, som findes i Danmarks Adresseregister.
I de fleste tilfælde vil DAR-referencen fremgå af CPR
og dermed være fremfundet, i forbindelse med at boligen
og husstanden er udsøgt, jf. den foreslåede § 1, nr. 1 og
2. I tilfælde, hvor adressen i CPR ikke indeholder en DAR-
reference, vil DAR skulle benyttes til at etablere denne for-
bindelse mellem registrene. Det vil derfor i disse tilfælde
være nødvendigt at fremfinde DAR-referencen i Danmarks
Adresseregister for at kunne knytte boligen entydigt til data
i BBR og fremfinde adgangspunktet i Danmarks Adressere-
gister.
Til nr. 4
Personer, der modtager folkepension og førtidspension
(tilkendt efter reglerne gældende før den 1. januar 2003),
har mulighed for at modtage varmetillæg efter § 14, stk. 2,
i lov om social pension og § 17, stk. 1, i lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v.
Pensionisten skal selv afholde et beløb på 5.500 kr. for
enlige og 8.250 kr. for samlevende (2022). Det er kun én i
husstanden, der kan få varmetillæg. Varmetillæg kan udbeta-
les til pensionister med en personlig tillægsprocent på over
0. I indtægtsgrundlaget for den personlige tillægsprocent
indgår pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samle-
vers samlede indtægter.
Varmetillæg efterreguleres for det enkelte kalenderår, når
den skattemæssige årsopgørelse foreligger. Det betyder, at
der både kan ske efterbetaling eller rejses krav om tilbage-
betaling, hvis tillægsprocenten ændrer sig. Det er Udbeta-
ling Danmark, der beregner og udbetaler varmetillæg. Be-
regningsgrundlaget fastsættes som udgangspunkt på bag-
grund af gennemsnittet af 3 års varmeregnskaber, jf. § 19,
stk. 2, i bekendtgørelse nr. 2238 af 29. december 2020 om
social pension og § 21, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1472 af
17. december 2019 om højeste, mellemste, forhøjet alminde-
lig og almindelig førtidspension m.v. Pensionisten indsender
ved ansøgning om varmetillæg sine varmeregnskaber. Ved
nye ansøgninger opgøres beregningsgrundlaget således på
baggrund af de bagudrettede regnskaber, men udbetales for
fremadrettede varmeudgifter.
Hvis pensionistens aktuelle varmeudgifter overstiger det
nuværende beregningsgrundlag med 10 pct. eller mere, kan
pensionisten, jf. § 25, stk. 2, i bekendtgørelse om social
pension og § 27, stk. 2, i bekendtgørelse om højeste mellem-
ste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.,
få omregnet sit varmetillæg. Udbetaling Danmark admini-
strerer dette, ved at pensionisten selv skal tage kontakt til
Udbetaling Danmark med dokumentation for de nye varme-
udgifter. Det kan pensionisten gøre, når der foreligger et nyt
varmeregnskab og ved en acontoregning eller opkrævning.
Udbetaling Danmark foretager i sådanne tilfælde en om-
regning af varmetillægget og efterbetaler den del af varme-
tillægget, som pensionisten efter stigning i sine varmeudgif-
ter har til gode.
Med den foreslåede nye bestemmelse i denne lovs § 7,
stk. 3, fastsættes det, at Udbetaling Danmark ikke skal fra-
drage udbetalt engangstilskud ved opgørelsen af beregnings-
grundlaget for varmetillæg. Herved sikres det, at udbetaling
af engangstilskud ikke får betydning for beregning og udbe-
taling af varmetillæg. Det vil herefter således hverken få
betydning ved efterregulering eller efterbetaling af varmetil-
læg, hvormed pensionisterne behandles lige, uanset om der
er tale om en ydelse, der efter lovens forslag til § 7, stk. 2,
nr. 4, allerede er udbetalt, omregnes eller efterreguleres.
Engangstilskuddet vil heller ikke få betydning ved nye
ansøgninger om varmetillæg, da den heller ikke her skal ind-
gå i beregningsgrundlaget for pensionistens varmeudgifter.
Da varmetillægget udbetales for fremadrettede varmeud-
gifter, kan der med dette ændringsforslag ses bort fra be-
mærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 1, om at allerede
udbetalt engangstilskud vil skulle indgå ved en eventuel
ansøgning om varmetillæg efter § 14, stk. 2, i lov om social
pension eller § 17, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, for-
højet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Til nr. 5
Den foreslåede ændring er en konsekvens af indsættelsen
af den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 6, om bemyndi-
4
gelse til, at udbetaling kan foretages af andre end Arbejds-
markedets Tillægspension.
Til nr. 6
Efter lovforslagets § 2, stk. 4, er det en betingelse for at
få engangstilskud, at den berettigede har en Nemkonto, og
engangstilskuddet kan kun udbetales til denne konto. Lov-
forslaget fraviger således, som anført i bemærkningerne til
§ 2, stk. 4, § 31 i bekendtgørelse nr. 647 af 13. april 2021
om Nemkontoordningen, hvorefter udbetalinger fra offentli-
ge myndigheder skal sikre, at borgere får anvist deres tilgo-
dehavende på en anden måde, hvis de ikke i forbindelse
med en udbetaling har anvist en Nemkonto eller en specifik
konto. Forslaget om obligatorisk anvendelse af Nemkonto
skyldes, at engangstilskuddet som hovedregel skal kunne
udbetales automatisk uden ansøgning.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er imidlertid
blevet opmærksom på, at der f.eks. er personer, som ikke
selv kan få en konto i et pengeinstitut og dermed ikke kan
anvise en Nemkonto. Ministeriet finder derfor, at der bør
gives mulighed for, at sådanne personer efter ansøgning
vil kunne få udbetalt engangstilskuddet på anden vis end
til en Nemkonto, herunder til en konto i et pengeinstitut,
som tilhører en anden person. Herved vil udbetalingen af en-
gangstilskud efter ansøgning blive tilnærmet til regelsættet
for andre udbetalinger fra offentlige myndigheder, herunder
§ 31 i bekendtgørelse nr. 647 af 13. april 2021 om Nemkon-
toordningen.
Det foreslås derfor, at der indsættes en bemyndigelse i
lovforslagets § 13, stk. 6, hvorefter Energistyrelsen fastsæt-
ter regler om, at krav om udbetaling af engangstilskud efter
§ 2 til Nemkonto, jf. § 2, stk. 4, kan fraviges i forbindelse
med udbetaling af engangstilskud efter ansøgning, jf. § 11,
og om, at udbetaling kan foretages af andre end Arbejdsmar-
kedets Tillægspension. Det foreslås også, at Energistyrelsen
fastsætter regler om, hvordan udbetaling kan ske i de tilfæl-
de, hvor § 4, stk. 2, fraviges, jf. 1. pkt.
Det er hensigten at fastsætte regler om, at personer, der
i øvrigt er berettigede til engangstilskud efter lovforslagets
§ 2 i forbindelse med ansøgning efter den foreslåede § 11,
stk. 1, vil kunne anmode om udbetaling til en konto i et
pengeinstitut, som ikke er den pågældendes Nemkonto. Der-
ved kan engangstilskuddet udbetales til f.eks. en bankkonto
tilhørende en pårørende til den berettigede eller en anden
person i den pågældende husstand.
Energistyrelsen vil med den foreslåede ændring bl.a. kun-
ne fastsætte regler om, i hvilke tilfælde kravet om Nemkon-
to kan fraviges, herunder de nærmere betingelser herfor,
og hvilke oplysninger ansøgere skal give i forbindelse med
ansøgningen, hvis de ikke har en Nemkonto. Det kan f.eks.
være krav om dokumentation og om, hvilke oplysninger
der skal gives, for at engangstilskuddet kan udbetales til en
andens konto i et pengeinstitut.
Der vil med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse
også kunne fastsættes regler om, at udbetaling foretages af
en anden end Arbejdsmarkedets Tillægspension, f.eks. af
Energistyrelsen.
Der vil også kunne fastsættes regler om behandlingen af
ansøgningerne og om, hvordan udbetalingen skal foregå.
Der vil derudover med hjemmel i bemyndigelsen i lov-
forslagets § 16 kunne fastsættes regler om myndighedernes
og eventuelt Arbejdsmarkedets Tillægspensions behandling
af de oplysninger, som ansøgerne har indsendt i forbindel-
se med ansøgninger om udbetaling til en anden konto end
Nemkonto, eller som indsamles i forbindelse med behand-
lingen af ansøgningerne, herunder kontooplysninger og an-
dre personoplysninger.
Den foreslåede bemyndigelse vedrører kun ansøgnings-
ordningen efter lovforslagets § 11. Den foreslåede ændring
vil derfor ikke give mulighed for at fravige betingelsen om
udbetaling til Nemkonto i forbindelse med den automatiske
udbetaling efter lovforslagets § 10.
Til nr. 7
Som det fremgår af bemærkningerne til ændringsforsla-
get om indsættelse af et stk. 3 i § 3, vil der være behov for at
anvende data fra Danmarks Adresseregister ved udsøgnin-
gen af de boliger, der opfylder betingelserne i den foreslåede
§ 3.
Det foreslås derfor at indsætte et nyt nr. 5 i lovforsla-
gets § 14, stk. 1, hvorefter Energistyrelsen og Styrelsen for
Dataforsyning og Effektivisering indsamler oplysninger fra
Danmarks Adresseregister, herunder om adresse og dennes
geografiske placering.
Forslaget skal sikre, at Energistyrelsen og Styrelsen for
Dataforsyning og Effektivisering kan indsamle de nødvendi-
ge oplysninger fra Danmarks Adresseregister til brug for
administrationen af ordningen.
Forslaget vil også medføre, at oplysningerne kan behand-
les og stilles til rådighed efter de foreslåede regler i lovfor-
slagets § 14, stk. 5, og § 15.
6. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 1. april 2022 og var til
1. behandling den 5. april 2022. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og klima-, energi- og forsyningsministeren
sendte den 23. marts 2022 dette udkast til udvalget, jf. KEF
alm. del – bilag 252. Den 1. april 2022 sendte klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren høringssvarene til udvalget, og
ministeren sendte den 4. april 2022 et høringsnotat.
5
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 10 bilag på lovfor-
slaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 3 skriftlige
henvendelser om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 29 spørgsmål
til klima-, energi- og forsyningsministeren til skriftlig besva-
relse, hvoraf ministeren har besvaret de 28. Spørgsmål 29
forventes besvaret inden 2. behandling.
Anders Kronborg (S) Anne Paulin (S) Bjarne Laustsen (S) Kasper Roug (S) Ida Auken (S) Malte Larsen (S)
Jens Joel (S) Orla Hav (S) Signe Munk (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Katrine Robsøe (RV) Zenia Stampe (RV)
Rasmus Helveg Petersen (RV) fmd. Søren Egge Rasmussen (EL) Peder Hvelplund (EL) Torsten Gejl (ALT)
Kim Valentin (V) Christoffer Aagaard Melson (V) nfmd. Lars Christian Lilleholt (V) Marie Bjerre (V) Ulla Tørnæs (V)
Carsten Kissmeyer (V) René Christensen (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Mona Juul (KF) Katarina Ammitzbøll (KF)
Peter Seier Christensen (NB) Ole Birk Olesen (LA) Orla Østerby (UFG)
Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 49
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Radikale Venstre (RV) 14
Enhedslisten (EL) 13
Det Konservative Folkeparti (KF) 13
Dansk Folkeparti (DF) 10
Nye Borgerlige (NB) 4
Liberal Alliance (LA) 3
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG) 3
Alternativet (ALT) 1
Kristendemokraterne (KD) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 10
6