Beretning afgivet 3/3-22

Tilhører sager:

Aktører:


    AX27587

    https://www.ft.dk/samling/20211/beslutningsforslag/b10/bilag/8/2555735.pdf

    Beretning afgivet af Retsudvalget den 3. marts 2022
    Beretning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lovgivning for hadforbrydelser i
    Danmark (borgerforslag)
    [af Leif Lahn Jensen (S), Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Karsten Hønge (SF), Andreas Steenberg (RV),
    Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT),
    Jens Rohde (KD), Aaja Chemnitz Larsen (IA), Susanne Zimmer (UFG), Uffe Elbæk (UFG) og Sikandar Siddique (UFG)]
    1. Politiske bemærkninger
    Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale
    Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkepart, Inuit
    Ataqatigiit og Siumut
    Et flertal i udvalget (S, V, SF, RV, EL, KF, IA og SIU)
    udtaler, at der er en enighed hos partierne om, at enhver
    borger i Danmark skal kunne nyde de samme rettigheder
    og friheder, som deres medborgere. Flertallet finder det der-
    for ulykkeligt og forkasteligt, at minoritetspersoner i vidt
    omfang oplever at blive udsat for forbrydelser udelukkende
    på baggrund af had over for deres seksualitet, køn, handicap,
    etnicitet eller tro. Hvert fjerde voldelige overfald i Danmark
    opleves af offeret som en hadforbrydelse, og partierne øn-
    sker med dette forslag at få gjort op med den statistik.
    Forslaget kommer, i forlængelse af at straffeloven alle-
    rede har fået udvidet anvendelsesområdet for § 266 b til
    ligeledes at omfatte handicap, og i forlængelse af et øget
    fokus hos politiet på hadforbrydelser med indførelsen af
    efteruddannelse i håndtering af hadforbrydelser.
    Med forslaget ønsker flertallet at understrege, at den mu-
    lighed, der allerede eksisterede i lovgivningen, hvormed der
    kan dømmes for en hadforbrydelse, selv om det ikke er
    det eneste motiv, tydeliggøres. Det er således intentionen,
    at den tydeliggørelse af muligheden, der indføres i straffelo-
    ven, vil medføre, at der i flere sager sker tiltalerejsning og
    domsfældelse for hadforbrydelser, uanset om det udgør hele
    motivet bag forbrydelsen. I et retssamfund skal alle borgere
    være beskyttet af loven, uanset hudfarve, køn, kønsidentitet,
    religion eller handicap, og det er nødvendigt at understrege,
    at forbrydelser, der har baggrund i offerets minoritet, ikke
    accepteres i det danske samfund.
    Dansk Folkeparti og Karina Adsbøl (UFG)
    Et mindretal i udvalget (DF og Karina Adsbøl (UFG))
    bemærker, at dette borgerforslag kommer, i forlængelse af
    at straffeloven allerede har fået udvidet anvendelsesområdet
    for § 266 b til ligeledes at omfatte handicap, og i forlæn-
    gelse af et øget fokus hos politiet på hadforbrydelser med
    indførelsen af efteruddannelse i håndtering af hadforbrydel-
    ser. Det er ulykkeligt og forkasteligt, når personer oplever at
    blive udsat for forbrydelser på baggrund af had til deres sek-
    sualitet, køn, handicap, etnicitet eller tro. Mindretallet kan
    dog ikke støtte en udvidelse af straffelovens § 266 b, der – i
    sin nuværende form – er med til at hindre den demokratiske
    samtale. Det er vigtigt, at man som samfund kan tage tabuer
    og udfordringer op uden frygt for at blive straffet. Derfor er
    en udvidelse ifølge mindretallet ikke den rette vej at gå.
    Mindretallet finder i stedet, at man bør registrere had-
    forbrydelser bedre, så statistik ikke længere beror på offe-
    rundersøgelser, men reelle fakta. En kortlægning af proble-
    mets omfang og væsen er afgørende for at tage hånd om
    problemet, så man bl.a. kan se, hvem der begår hadforbry-
    delserne, og hvem forbrydelserne rettes imod.
    Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne,
    Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved beret-
    ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke
    adgang til at komme med politiske bemærkninger i beretnin-
    gen.
    2. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 13. oktober 2021
    og var til 1. behandling den 11. november 2021. Beslut-
    ningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling
    i Retsudvalget.
    Til beslutningsforslag nr. B 10 Folketinget 2021-22
    AX027587
    Offentligt
    B 10 - Bilag 8
    Retsudvalget 2021-22
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 4 møder.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på beslut-
    ningsforslaget.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige
    henvendelser om beslutningsforslaget.
    Deputationer
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa-
    tion, der mundtligt har redegjort for sin holdning til beslut-
    ningsforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 8 spørgsmål til
    justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
    besvaret.
    P.u.v.
    Morten Dahlin
    formand
    2