ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF RAPPORTEN OM KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) og Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald og Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om rapportering af miljødata fra industrianlæg og oprettelse af en portal for industrielle emissioner

EN EN
EUROPEAN
COMMISSION
Strasbourg, 5.4.2022
SWD(2022) 112 final
COMMISSION STAFF WORKING DOCUMENT
EXECUTIVE SUMMARY OF THE IMPACT ASSESSMENT REPORT
Accompanying the documents
Proposal for a
DIRECTIVE OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL
amending
Directive 2010/75/EU of the European Parliament and of the Council of 24 November
2010 on industrial emissions (integrated pollution prevention and control) and Council
Directive 1999/31/EC of 26 April 1999 on the landfill of waste
and
Proposal for a
REGULATION OF THE EUROPEAN PARLIAMENTAND OF THE COUNCIL on
reporting of environmental data from industrial installations and establishing an
Industrial Emissions Portal
{COM(2022) 156 final} - {SEC(2022) 169 final} - {SWD(2022) 110 final} -
{SWD(2022) 111 final}
Offentligt
KOM (2022) 0156 - SWD-dokument
Europaudvalget 2022
1
EXECUTIVE SUMMARY
The IED is the main EU instrument for preventing and reducing pollution from c. 52 000
large industrial and livestock installations in Europe. It operates via a “Best Available
Techniques” (BAT) permitting system. Member States, industry and civil society endorse the
IED as the optimal consensual way to reduce emissions, and to ensure an EU-wide level
playing field. The E-PRTR Regulation facilitates monitoring of pollution-reduction efforts by
enhancing publicly available information on the actual performance of installations.
IED installations emit c. 20% of EU pollutants to air and water, and 40% of Greenhouse
Gases (GHG) emissions. Despite decreasing trends, damage to health and the environment
still account for c. €277-433 billion p.a. (2017 figures).
This initiative addresses five problems:
 Insufficient and inconsistent implementation of emission limits for air and water
pollutants.
 Poor uptake of innovation due to BAT reliance on well-proven techniques.
 Little contribution to resource efficiency, Circular Economy and use of less toxic
chemicals.
 The contribution to reducing emissions of GHG lacks coherence and is limited.
 Limited and outdated sectoral scope of the legislation.
This IED and E-PRTR revision aims to set a more forward-looking and flexible framework,
supporting innovation, and fit to accompany upcoming industrial transformations.
A package of preferred policy options and sub-options is presented, addressing each
problem:
 Effectiveness: Ensures emission limit values deliver effectively the emission
reduction potential of BAT; secures greater homogeneity of implementation and level
of ambition across Member States; enhances public rights and enforcement, and
clarifies the legislation.
 Innovation: Frontrunners will have freedom to test novel techniques. An Innovation
Centre for Industrial Transformation & Emissions (INCITE) will incorporate
innovative technologies into BAT considerations; and operators will integrate their
Transformation Plan in the Environmental Management Systems.
 Resource use and chemicals: Sector-specific Circular Economy, resource efficiency
and reduced toxicity are fostered via more responsive mandatory Environmental
Management Systems.
 Decarbonisation: Empowers “bottom-up” optimal technological sector-specific
means of achieving depollution and decarbonisation, with binding energy efficiency
minimum levels. A 2028 review of the IED - Emissions Trading System relationship
will allow optimal synergies from 2030. The E-PRTR will employ more detailed
GHG emissions reporting.
 Sectoral scope: Needs to be widened, principally in livestock rearing and certain
extractive activities.
Overall benefits of the initiative outweigh costs considerably. Whilst it has not been possible
to quantify all impacts, it is evident that:
(i) monetised health benefits for the main measure contained in the Effectiveness
Option are €860–2 800 million p.a., with business CAPEX/ OPEX costs at c. €210
million p.a.; and
2
(ii) wider coverage of livestock farms results in methane and ammonia emission
reductions with health benefits between €5 450 and €9 240 million p.a. and related
compliance costs between €265-812 million/year.
The total administrative burden is estimated between €356-600 million/year for industrial
operators and €265-509 million/year for public authorities; this increase is substantially
moderated by a lighter permitting system for livestock farms.
Overall, the proposal establishes a legislative framework that equips the EU to address the
significant environmental challenges expected in coming decades from agro-industrial
activities.


FR FR
COMMISSION
EUROPÉENNE
Strasbourg, le 5.4.2022
SWD(2022) 112 final
DOCUMENT DE TRAVAIL DES SERVICES DE LA COMMISSION
RÉSUMÉ DU RAPPORT D'ANALYSE D'IMPACT
accompagnant les documents:
Proposition de
DIRECTIVE DU PARLEMENT EUROPÉEN ET DU CONSEIL
modifiant
la directive 2010/75/UE du Parlement européen et du Conseil du 24 novembre 2010
relative aux émissions industrielles (prévention et réduction intégrées de la pollution) et
la directive 1999/31/CE du Conseil du 26 avril 1999 concernant la mise en décharge des
déchets
et
Proposition de
RÈGLEMENT DU PARLEMENT EUROPÉEN ET DU CONSEIL
concernant la communication des données environnementales des installations
industrielles et la création d’un portail sur les émissions industrielles
{COM(2022) 156 final} - {SEC(2022) 169 final} - {SWD(2022) 110 final} -
{SWD(2022) 111 final}
Offentligt
KOM (2022) 0156 - SWD-dokument
Europaudvalget 2022
1
RÉSUMÉ
La directive relative aux émissions industrielles (DEI) est le principal instrument de l’UE
pour prévenir et réduire la pollution causée par environ 52 000 grandes installations
industrielles et installations d’élevage en Europe. Cette directive fonctionne au moyen d’un
système d’autorisation et de «meilleures techniques disponibles» (MTD). Pour les États
membres, l’industrie et la société civile, la DEI constitue un moyen consensuel optimal de
réduire les émissions et de garantir des conditions de concurrence équitables à l’échelle de
l’UE. Le règlement sur le registre européen des rejets et des transferts de polluants (E-PRTR)
facilite la surveillance des efforts de réduction de la pollution en améliorant les informations
accessibles au public sur les performances réelles des installations.
Les installations relevant de la DEI émettent environ 20 % des polluants de l’air et de l’eau
dans l’UE, et 40 % des émissions de gaz à effet de serre (GES). Malgré une tendance à la
baisse, les dommages pour la santé et l’environnement représentent encore entre 277 et
433 milliards d’euros par an (données de 2017).
Cette initiative aborde cinq problèmes:
 l’insuffisance et l’incohérence de la mise en œuvre des limites d’émission applicables
aux polluants de l’air et de l’eau;
 la faible adoption de l’innovation, étant donné que les MTD reposent sur des
techniques éprouvées;
 la faible contribution à l’utilisation efficace des ressources, à l’économie circulaire et
à l’utilisation de produits chimiques moins toxiques;
 le manque de cohérence et le caractère limité de la contribution à la réduction des
émissions de GES;
 le caractère limité et obsolète du champ d’application sectoriel de la législation.
Cette révision de la DEI et du règlement E-PRTR vise à établir un cadre davantage tourné
vers l’avenir et plus souple, qui permettra de soutenir l’innovation et d’accompagner les
transformations industrielles à venir.
Un ensemble d’options et de sous-options privilégiées est présenté pour chaque problème:
 efficacité: veiller à ce que les valeurs limites d’émission permettent de réaliser
effectivement le potentiel des MTD pour ce qui est de la réduction des émissions;
assurer une plus grande homogénéité entre les États membres dans la mise en œuvre
et le niveau d’ambition; renforcer les droits publics et l’application de la législation,
clarifier la législation;
 innovation: les pionniers seront libres d’expérimenter de nouvelles techniques. Un
centre d’innovation pour la transformation et les émissions industrielles (Incite)
intégrera les technologies innovantes dans les considérations relatives aux MTD,
tandis que les exploitants intégreront leur plan de transformation dans les systèmes de
management environnemental;
 utilisation des ressources et produits chimiques: l’économie circulaire sectorielle,
l’utilisation efficace des ressources et la réduction de la toxicité seront encouragées
via des systèmes de management environnemental qui seront obligatoires et plus
réactifs;
 décarbonation: donner la possibilité de recourir à des moyens technologiques
sectoriels optimaux «ascendants» pour parvenir à la dépollution et à la décarbonation,
avec des niveaux minimaux contraignants d’efficacité énergétique. Une révision, en
2028, du lien entre la DEI et le système d’échange de quotas d’émission permettra
2
d’optimiser les synergies à partir de 2030. Le règlement E-PRTR utilisera une
méthode plus détaillée de déclaration des émissions de GES;
 champ d’application sectoriel: doit être élargi, principalement dans le domaine de
l’élevage et de certaines activités extractives.
Les avantages globaux de l’initiative l’emportent largement sur les coûts. Bien qu’il n’ait pas
été possible de quantifier toutes les incidences de l’initiative, les éléments suivants sont
évidents:
(i) en valeur monétaire, les avantages pour la santé concernant la principale mesure
prévue dans l’option «efficacité» sont estimés entre 860 et 2 800 millions d’euros
par an, les CAPEX/OPEX des entreprises s’élevant à environ 210 millions d’euros
par an; et
(ii) l’élargissement du champ d’application à davantage d’exploitations d’élevage se
traduit par des réductions des émissions de méthane et d’ammoniac, avec des
avantages pour la santé compris entre 5 450 et 9 240 millions d’euros par an, et les
coûts de mise en conformité associés se situent entre 265 et 812 millions d’euros
par an.
La charge administrative totale est estimée entre 356 et 600 millions d’euros par an pour les
exploitants industriels, et entre 265 et 509 millions d’euros par an pour les pouvoirs publics.
Pour les exploitations d’élevage, cette augmentation est en grande partie modérée par un
système d’autorisation allégé.
Dans l’ensemble, la proposition établit un cadre législatif permettant à l’UE de relever les
grands défis environnementaux que les activités agro-industrielles devraient poser dans les
décennies à venir.


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 5.4.2022
SWD(2022) 112 final
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
RESUMÉ AF RAPPORTEN OM KONSEKVENSANALYSEN
Ledsagedokument til
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om
industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) og Rådets
direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald
og
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om rapportering af
miljødata fra industrianlæg og oprettelse af en portal for industrielle emissioner
{COM(2022) 156 final} - {SEC(2022) 169 final} - {SWD(2022) 110 final} -
{SWD(2022) 111 final}
Offentligt
KOM (2022) 0156 - SWD-dokument
Europaudvalget 2022
1
RESUMÉ
IED er det vigtigste EU-instrument til forebyggelse og reduktion af forurening fra ca. 52 000
store industrianlæg og husdyrbrug i Europa. Det indeholder bestemmelser om et
godkendelsessystem baseret på den "bedste tilgængelige teknik" (BAT). Medlemsstaterne,
industrien og civilsamfundet støtter direktivet som den optimale konsensusbaserede metode
til at reducere emissioner og sikre lige vilkår i hele EU. E-PRTR-forordningen letter
overvågningen af forureningsbekæmpelsesindsatsen ved at forbedre offentligt tilgængelige
oplysninger om anlæggenes faktiske præstationer.
IED-anlæg tegner sig for ca. 20 % af emissionerne af forurenende stoffer til luft og vand og
for ca. 40 % af drivhusgasemissionerne i EU. Til trods for en faldende tendens beløber skader
på sundhed og miljø sig stadig til ca. 277-433 mia. EUR om året (2017-tal).
I dette initiativ er der fokus på fem problemstillinger:
 Utilstrækkelig og inkonsekvent gennemførelse af emissionsgrænser for luft- og
vandforurenende stoffer
 Ringe udbredelse af innovation, da BAT er baseret på velafprøvede teknikker
 Begrænset bidrag til ressourceeffektivitet, den cirkulære økonomi og anvendelsen af
mindre giftige kemikalier
 Usammenhængende og begrænset bidrag til reduktion af drivhusgasemissioner
 Lovgivningens begrænsede og utidssvarende sektorspecifikke anvendelsesområde.
Denne revision af IED og E-PRTR har til formål at fastlægge en mere fremadskuende og
fleksibel ramme, der understøtter innovation og er tilpasset kommende industrielle
omstillinger.
Der fremlægges en pakke af foretrukne løsninger og delløsninger med fokus på de enkelte
problemstillinger:
 Effektivitet: Sikrer, at emissionsgrænseværdierne resulterer i en effektiv udnyttelse af
BAT-emissionsreduktionspotentialet, sikrer større ensartethed i gennemførelsen og
ambitionsniveauet på tværs af medlemsstaterne, styrker borgernes rettigheder og
håndhævelsen og præciserer lovgivningen.
 Innovation: Frontløbere vil frit kunne afprøve ny teknik. Et innovationscenter for
industriel omstilling og industrielle emissioner (INCITE) vil indarbejde innovative
teknologier i BAT-konklusionerne, og driftslederne vil integrere deres
omstillingsplaner i miljøledelsessystemerne.
 Ressourceudnyttelse og kemikalier: En sektorspecifik cirkulær økonomi,
ressourceeffektivitet og reduceret toksicitet fremmes via mere fleksible obligatoriske
miljøledelsessystemer.
 Dekarbonisering: Giver mulighed for optimale teknologiske sektorspecifikke
bottom-up-tilgange til forureningsbekæmpelse og dekarbonisering med bindende
minimumsniveauer for energieffektivitet. En gennemgang af samspillet mellem IED
og emissionshandelssystemet i 2028 vil give mulighed for optimale synergier fra
2030. Der vil blive indført bestemmelser om en mere detaljeret indberetning af
drivhusgasemissioner i E-PRTR.
 Sektorspecifikt anvendelsesområde: Det skal udvides, navnlig inden for
husdyropdræt og visse udvindingsaktiviteter.
De samlede fordele ved initiativet opvejer i høj grad omkostningerne. Selv om det ikke har
været muligt at kvantificere alle virkninger, er det klart, at:
2
(i) de værdisatte sundhedsfordele knyttet til den vigtigste foranstaltning i
effektivitetsløsningen beløber sig til 860-2 800 mio. EUR om året, og
erhvervslivets kapitaludgifter (CAPEX) og driftsudgifter (OPEX) beløber sig til
ca. 210 mio. EUR om året
(ii) en bredere dækning af husdyrbrug resulterer i en reduktion af metan- og
ammoniakemissioner med sundhedsmæssige fordele på mellem 5 450 og
9 240 mio. EUR om året, og de dermed forbundne overholdelsesomkostninger
beløber sig til mellem 265 og 812 mio. EUR om året.
Den samlede administrative byrde anslås til mellem 356 og 600 mio. EUR om året for
driftsledere og til mellem 265 og 509 mio. EUR om året for offentlige myndigheder. Denne
stigning opvejes i høj grad af et lettere godkendelsessystem for husdyrbrug.
Med forslaget etableres generelt en lovgivningsmæssig ramme, der sætter EU i stand til at
håndtere de betydelige miljømæssige udfordringer, der forventes i de kommende årtier i
forbindelse med agroindustrielle aktiviteter.