Orientering om udviklingsnotits om varmecheck og feriepenge

Der er blevet spurgt til mulighederne for at fraregne ”førtidig udbetalte indefrosne
feriemidler” i det indkomstbegreb, som anvendes til at vurdere, om den pågældende
husstand er berettiget til at få udbetalt varmechecken.
Svar
Lønmodtagere havde ind til den 31. maj 2021 mulighed for at få førtidig udbetaling
af indefrosne feriemidler. Den førtidige udbetaling skete ad to udbetalingsrunder i
efteråret 2020 samt foråret 2021. I 2020 fik samlet set 2,3 mio. ud af 2,9 mio. løn-
modtagere en førtidig udbetaling af indefrosne feriemidler. I gennemsnit har løn-
modtagerne i 2020 fået udbetalt 13.451 kr. efter skat. Den førtidige udbetaling af
indefrosne feriemidler havde til formål at stimulere dansk økonomi efter corona-
krisens første bølge i foråret 2020. Der blev også udbetalt indefrosne feriemidler i
2021.
Der er ikke taget særskilt højde for, at nogle danskere har haft en højere indkomst
i 2020 som følge af udbetaling af indefrosne feriemidler i beregningsgrundlaget for
vurderingen af indkomstgrænser ift. hvor mange som vil modtage varmechecken.
Omvendt er der også faktorer, fx corona-hjemsendelser og generelt lavere økono-
misk aktivitet, som trækker i retning af lavere gennemsnitlige indkomstniveauer i
2020.
Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt at afgøre, hvor mange husstande,
der ligger lige over indkomstgrænsen, og som derfor ville have ligget lige under, hvis
de havde valgt ikke at få udbetalt de indefrosne feriemidler, eller hvis det var muligt
at fraregne disse i indkomstgrundlaget. Det kan dog bemærkes, at spørgsmålet om
medregning af feriepengeudbetalingen alene vil berøre husstande med en samlet
indkomst, der ligger tæt på den fastsatte indkomstgrænse, som ved den seneste til-
lægsaftale blev forhøjet fra 550.000 til 650.000 kr. efter AM-bidrag. Det vil sige, at
spørgsmålet om medregning af feriepengeudbetalingen under alle omstændigheder
ikke vil påvirke familier med de laveste husstandsindkomster.
Det er blevet afsøgt i samarbejde mellem Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,
Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet samt relevante styrelser og ATP, om
det er muligt ved en databaseret og automatiseret løsning at tage højde for den
førtidige udbetaling af de indefrosne feriemidler i varmecheckens indkomstbegreb.
Det er også undersøgt, om det er muligt at tage højde for fejlkilder ved en manuel
korrektion.
Afsøgningen har vist, at det vil forudsætte etablering af et nyt komplekst datamæs-
sigt og administrativt set-up at forsøge at foretage en automatisk korrektion af ind-
komstgrundlaget. Det vurderes således, at der ikke kan tages højde for den førtidige
udbetaling af feriepenge i indkomstgrundlaget for afgrænsning af målgruppen i for-
hold til varmechecken uden at forsinke såvel lov- som udbetalingsprocessen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Skatteministeriet
Indkomstbegreb i varmechecken og feriemidler 6. april 2022
Offentligt
L 158 - Bilag 8
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
Side 2 af 4
Ydermere er det afdækket, at en eventuel løsning vil være forbundet med store risici
for fejl, en række komplekse regneregler, nye datahjemler og potentielt også behov
supplerende manuel håndtering af dele af processen hos såvel administrator som
borgere. Det vurderes at medføre øgede administrative udgifter. Det vil således for-
udsætte, at der findes ny/yderligere finansiering samt lovændringer.
Der vurderes derfor at være markante procesrisici forbundet ved at ændre lovforsla-
gets indkomstbegreb på nuværende tidspunkt. Lovforslaget fremsættes fredag d. 1.
april, 1. behandles d. 5. april og 2./3. behandles d. 7. april. Det vurderes ikke sand-
synligt at håndtere ovenstående uden at forsinke lovprocessen.
Baggrund
I lovforslaget om varmecheck defineres indkomst ved personlig indkomst med til-
læg af positiv nettokapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat ef-
ter personskattelovens § 7 (topskat), dog før de deri nævnte grundbeløb og bund-
fradrag. Indkomståret 2020 ligger til grund for lovforslaget.
Indkomståret 2020 er valgt af hensyn til, at dette år er det seneste år, hvor der fore-
ligger årsopgørelser for størstedelen af befolkningen på det tidspunkt, hvor samkø-
ringen af data skal finde sted. Der skal således samkøres data fra en række kilder,
herunder årsopgørelses-data, for at muliggøre udbetaling af checken til de beretti-
gede borgere.
Indkomstbegrebet, der ligger til grund for den automatiske udsøgning og efterføl-
gende udbetaling, løfter det hensyn, at borgeren kan gennemskue sin egen ind-
komstmæssige situation, ligesom grundlaget kan genfindes på årsopgørelsen 2020
for langt de fleste borgere. Af hensyn til transparens både i forbindelse med den
automatiske udsøgning og ved en evt. senere ansøgningsproces, bør det veje tungt,
at definitionen af indkomstbegrebet er genkendelig for borgeren.
Indkomstbegrebet indebærer imidlertid, at den førtidige udbetaling af indefrosne
feriemidler i 2020 indgår i lovforslagets indkomstbegreb1
.
1Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af § 17 b, stk. 2, i lov om forvaltning og administration af
tilgodehavende feriemidler, at førtidig udbetaling af tilgodehavende feriemidler ikke indgår i tildelingen af for-
sørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser. Dog fremgår det af lovbemærkningerne, at
feriemidlerne allerede kan have haft betydning for indkomstafhængige ydelser for personer, der allerede er
beskattet, og at bestemmelsen i § 17 b, stk. 2, ikke har tilbagevirkende kraft for de lønmodtagere, som allerede
er beskattet. Der kan hertil henvises til Beskæftigelsesministerens besvarelse af 4. februar 2021 af spm. 464
(alm. del) fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg og det hertil bilagte notat.
Der er på baggrund af § 17 b, stk. 2, indsat en bestemmelse i lovforslaget om varmechecken om, at § 17 b, stk.
2, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler ikke finder anvendelse i opgørelsen af
indkomsten efter lovforslaget. Formålet hermed er at skabe klarhed om retstilstanden, herunder sammenhæn-
Side 3 af 4
Muligheder for automatisk korrektion
Den førtidige udbetaling af feriemidler er markeret med en særlig feltkode i data-
udvekslingsplatformen hos skatteforvaltningen for de fleste lønmodtagere, dog
med visse undtagelser, hvor beløbet ikke fremgår, selvom at der er foretaget en
udbetaling. Det foreliggende datagrundlag på nuværende tidspunkt er imidlertid
yderst komplekst, hvis man ønsker at forsøge at etablere et automatisk grundlag
for udbetaling af varmecheck.
Der er ca. 10 pct. af modtagere af de førtidigt udbetalte feriemidler, der er blevet
beskattet i forbindelse med optjeningen af de indefrosne feriemidler, mens der i
andre tilfælde har været tale om udbetaling af allerede beskattede feriemidler2
. I for-
bindelse med den førtidige udbetaling af indefrosne feriemidler i 2020 blev det af-
dækket3
, at det ikke ville være muligt i eksisterende registre at identificere det præcise
beløb, som feriemidlerne var blevet medregnet med i en borgers indtægtsgrundlag.
Det blev videre afdækket, at en genberegning af indtægtsgrundlaget tilbage i tid der-
for ville være tilnærmet, da det ikke var muligt at beregne det præcise beløb, som
feriemidlerne var indgået med. Dette skyldtes, at de feriemidler, der indgik i ind-
tægtsgrundlaget, var blevet indberettet til skattemyndighederne som en del af bor-
gerens samlede indtægt i den pågældende måned.
Derudover er der også en gruppe borgere, som har fået udbetalt for meget, hvilket
der vil skulle korrigeres for.
En videre analyse kan muligvis afdække yderligere datamæssige udfordringer. Der
vil derfor være behov for manuel sagsbehandling i et endnu ukendt omfang. Dette
introducerer samtidig en risiko for, at den nuværende lovtekst ikke i tilstrækkeligt
omfang vil kunne tage hensyn til de situationer, som efterfølgende vil blive afdæk-
ket, hvis en dybdegående analyse iværksættes.
Ønsket om at fraregne udbetalte indefrosne feriemidler begrundes i et hensyn om
ikke at stille borgere, som har fået udbetalt feriemidler ringere end borgere, som
ikke har fået udbetalt indefrosne feriemidler. Dog risikeres hermed at introducere
ny forskel, nemlig mellem borgere, der har fået udbetalt skattepligtige feriemidler
og borgere, der har fået udbetalt allerede beskattede feriemidler. Det er usikkert,
om det systemteknisk er muligt at tage højde for denne forskel, og at dette sker, så
det er transparent for borgerne. Skatteforvaltningen har adgang til data vedr. netto-
gen mellem lovforslaget og lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Med den ind-
førte bestemmelse tydeliggøres det således, at førtidig udbetaling af tilgodehavende feriemidler vil indgå i op-
gørelsen af indkomsten.
2Det drejer sig eksempelvis om lønmodtagere, der får feriegodtgørelse, og som beskattes på optjeningstids-
punket i forbindelse med indbetaling til feriekonto. Sådanne lønmodtagere er løbende blevet beskattet af den
optjente feriegodtgørelse, og har derfor fået udbetalt de allerede beskattede indefrosne beløb uden yderligere
beskatning
3 Det bilagte notat til beskæftigelsesministerens besvarelse af 4. februar 2021 af spm. 464 (alm del) fra Folke-
tingets Beskæftigelsesudvalg, side 2.
Side 4 af 4
beløbet efter beskatning af feriemidler, men har ikke adgang til data vedr. bruttobe-
løbet før beskatning af feriemidler og den andel af borgere, hvor beskatningen fo-
retages løbende jf. Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse 571 af 6. maj 2019 (be-
kendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om feriepengeinfo). I forhold til hensigten med at
tage feriemidlerne med i betragtning, er det for nuværende ikke muligt at vurdere,
om dette hensyn falder positivt ud.
En databaseret og automatiseret løsning vil ikke kunne håndtere situationer, hvor
data ikke er tilstrækkeligt til korrekt at kunne fraregne de førtidigt udbetalte inde-
frosne feriemidler, hvilket omfatter 10 pct. af lønmodtagerne samt de særlige skat-
teydergrupper (fx dagplejere, sømænd og forskere).
Overvejelser om en supplerende manuel løsning
Fraregning af førtidigt udbetalte indefrosne feriemidler, herunder behandling af
særlige faggrupper, vil kræve en manuel sagsbehandling af de indkomne ansøgnin-
ger, hvor borgere, som mener sig berettigede til varmecheck, skal henvende sig til
relevant myndighed og ansøge om, at der i beregningen af indkomsten til brug for
fastlæggelse af ret til varmecheck fraregnes det konkrete beløb, som borgeren har
fået udbetalt. Afsøgningen har vist, at det på nuværende tidspunkt ikke er klart,
om en sådan sagsgang i praksis vil kunne gennemføres.
Skattestyrelsen oplyser, at en sådan sagsbehandling ikke kan basere sig på data, der
er tilgængelig i de offentlige registre, men vil kræve, at den enkelte borger selv til-
vejebringer dokumentation for de udbetalte feriepenge. Det indebærer en risiko
for, at borgere har vanskeligt ved både at gennemskue de nødvendige oplysninger
og at finde lønsedler tilbage i tiden. Herudover vil der være en risiko for fejl og
snyd, idet den myndighed, der skal træffe afgørelse om indkomstgrundlaget, ikke
har autoritative data at støtte sig til. Der vil desuden erfaringsmæssigt være en vis
andel af lønsedler, som er ændret efterfølgende hen over perioden.
En løsning med manuel sagsbehandling vil endvidere kræve lovhjemmel, og det er
ikke på nuværende grundlag muligt at estimere omkostninger ved en sådan ord-
ning. Det vurderes ikke sandsynligt at håndtere en sådan ændring uden at forsinke
lovprocessen væsentligt ligesom udbetalingen af varmecheck vil ske væsentligt se-
nere end i august-september.