Henvendelse af 6/4-22 vedrørende broafgiften på Storebæltsbroen, fra Nyborg Kommune

Tilhører sager:

Aktører:


    Henvendelse til Folketinget vedr. broafgift på Storebæltsbroen

    https://www.ft.dk/samling/20211/beslutningsforslag/b189/bilag/2/2555400.pdf

    Folketinget
    Christiansborg
    1240 København K
    Henvendelse til Folketinget vedr. broafgift på Storebæltsbroen
    Nyborg Byråd ønsker med denne henvendelse, at gøre Folketinget opmærksom på de udfor-
    dringer og begrænsninger, der følger af broafgiften på Storebælt.
    Som bro-kommune lever vi i dagligdagen med de fordele, der følger af Storebæltsbroen, her-
    under ikke mindst den “kortere” afstand mellem Øst og Vest. Men samtidigt er broafgiften også
    årsag til at afstanden opleves større. Dette rammer især de kommuner, der ligger ved samt i
    nærhed til broen.
    I dagligdagen betyder de nuværende afgifter at private, pendlere og erhverv ikke har de samme
    mobilitetsmæssige incitamenter, som andre steder i landet. Dette har blandt andet betydning
    for pendling, erhverv, arbejdsudbud, handel, uddannelse og turisme.
    Nyborg byråd vil derfor gerne opfordre til, at Storebæltsforbindelsen gøres gældfri samt at Fol-
    ketinget iværksætter yderligere reduktioner af broafgiften som det er gjort tidligere. Herudover
    ønsker vi, at der allerede nu sker en prisnedsættelse for pendlere hen over Storebælt.
    Samtidigt finder Nyborg Byråd det problematisk, at Storebæltsbroens afgifter bredt anvendes til
    finansiering af infrastrukturprojekter nationalt. Projekter, der ikke umiddelbart har sammenhæng
    eller tilknytning til broen.
    I Nyborg Byråd er vi meget tilfredse med, at der i det senest indgåede Infrastrukturforlig, blev
    afsat 11 mio. kr. til støjbekæmpelse langs motorvejen i Nyborg. Dog rækker disse penge ikke
    til, at løse opgaven og vi tillader os derfor, at fremføre ønske om, at man ser støjen og de ud-
    fordringer det medfører for vores borgere langs motorvejen igennem Nyborg, som en følge af
    broanlægget og årsdøgnstrafikken hen over broen. Denne udfordring mener vi burde løses før
    øvrige nationale infrastrukturprojekter.
    Vi håber at Folketinget samlet vil prioritere at gøre Storebæltsforbindelsen gældfri samt herud-
    over sænke afgifterne.
    På vegne af Nyborg Byråd
    Venlig hilsen
    Kenneth Muhs
    borgmester
    Borgmesteren
    Rådhuset, Torvet 1
    5800 Nyborg
    Betjen dig selv på
    www.nyborg.dk
    Sagsansvarlig:
    Susanne Nielsen
    Tlf. 6333 6805
    E-mail:
    Send altid personfølsomme oplysnin-
    ger via din digitale postkasse på bor-
    ger.dk
    Sagsnr. S2022-21985
    06-04-2022
    Offentligt
    B 189 - Bilag 2
    Transportudvalget 2021-22