L 158 - svar på spm. 10, om regeringen har drøftet andre udbetalingsmodeller end nærværende varmecheck, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på KEF L 158 - spm 10.pdf

https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l158/spm/10/svar/1871754/2555161.pdf

Side 1/2
Ministeren
Dato
6. april 2022
J nr. 2022 - 1113
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 5. april 2022 stillet mig følgende
spørgsmål 10 til L 158, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra udvalget.
Spørgsmål 10
Har regeringen drøftet andre udbetalingsmodeller, end nærværende varmecheck?
Svar
I forhandlingerne om varmecheck har der været drøftet flere modeller. Bl.a. er det
blevet overvejet, om man i stedet for en automatisk løsning skulle vælge en ansøg-
ningsbaseret model. Et vigtigt hensyn ift. valg af model har været, at udbetaling af
varmechecken kan ske hurtigst muligt. Hvis man havde valgt en ansøgningsbase-
ret model, vurderes det, at de første ansøgere potentielt først ville få deres check i
2023 fremfor i august 2022. Dette skyldes bl.a., at der ville skulle udvikles en IT-
løsning, der ville kunne håndtere mange ansøgere. Et andet væsentligt hensyn er,
at en ansøgningsbaseret model ville kræve sagsbehandling af hver ansøgning,
hvilket ville medføre lang sagsbehandlingstid og kræve mange administrative res-
sourcer. Dertil kommer en social slagside – det er ofte dem, der har mest brug for
hjælpen, der ikke har ressourcer til at finde deres gamle regninger frem og over-
skue ansøgningsprocessen.
Derudover er det også blevet drøftet, om det er muligt at udbetale en check gen-
nem forsyningsselskaber i form af en lavere varmeregning, eller at forsyningssel-
skaberne udbetaler en check baseret på oplysninger om forbruget (kWh) til kunder
med de højeste regninger.
Som også oplyst under forhandlingerne, er det formentlig muligt at give varme-
checken som en rabat over regningen fra forsyningsselskaberne. Ud fra et ønske
om at gøre varmechecken indkomstafhængig vurderes det ikke, at en rabat over
varmeregningen vil være hensigtsmæssig, bl.a. fordi en sådan ordning ville kræve,
at forsyningsselskaberne fik indsigt i deres kunders indkomstforhold. Hvis checken
ikke indkomstgradueres, vil et evt. støttebeløb blive til en nedsættelse af alle forsy-
ningsselskabets kunders regninger.
Offentligt
L 158 - endeligt svar på spørgsmål 10
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
Side 2/2
Derudover ville der skulle etableres hjemmel til, at forsyningsselskaberne kunne
udbetale penge på vegne af staten, hvilket forventes at forlænge implementeringsti-
den væsentligt. Hertil kommer, at der kun vanskeligt ville kunne gennemføres kon-
trol af, at udbetalingen var sket korrekt.
Det vurderes at være teknisk muligt at udbetale en check baseret på oplysninger
hos forsyningsselskaberne om kundernes forbrug (kWh). Det vurderes dog ikke
hensigtsmæssigt, at der udbetales baseret på et realiseret forbrug hos de enkelte
kunder. For det første vil en sådan ordning medføre en skæv incitamentsstruktur,
da der indirekte gives et incitament til at forbruge energi og ikke spare på energien.
For det andet kan der være tilfælde, hvor borgere har sparet på varmen, og som
konsekvens deraf bliver kompenseret mindre, end borgere der har haft et højt for-
brug.
Disse omstændigheder kan i visse tilfælde løses ved at kigge på historiske for-
brugsdata. Dog vil datagrundlaget blive mere uklart pga. flytninger, energirenove-
ringer, mv. Der er også store forskelle i bygningsmassens energiforbrug alt efter
den enkelte bygnings alder, hvilket gør det svært at lave en overordnet model, der
er fair for den enkelte borger. Samlet set vurderes en model med rabat over varme-
regningen at være administrativ tung.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen